Til samtlige husstande i Tulstrup sogn

16. årgang nr. 2 Marts 2014

Tulstrup sogn

HISTORIEN OM TULSTRUPVEJ 73OG FAMILIEN KRAWCZYK

Tekst: Kirsten Lund

Philip Krawczyk siger straks ja,da jeg spørger, om han vil væremed til at fortælle lidt til sogne-bladet om hans og familiens livi Tulstrup.Philip er Eva Krawczyk´s søn,og han er vokset op i huset påTulstrupvej 73, som Tulstrupkirke har overtaget fra den 1.januar i år.

Eva Krawczyk døde foråret2013 efter et begivenhedsrigtliv på næsten 88 år.

Men hvor kom Eva Krawczykog hendes familie fra? Hvadbetyder det særprægede navn?Og hvad har der været i degamle staldbygninger bag stue-huset? Spørgsmålene var mangeog Philip en formidabel fortæl-ler.

- Min mor er født i Randers i1925 og vokset op i et stort hus,hvor hendes morforældre ogsåboede. I 1946 valgte Eva at rej-se ud langt bort fra hjemmet.Hun slog sig ned i Heidelbergog derfra skrev hun rigtig man-ge breve til sin mor og far. Hunbeskrev oplevelser og menne-sker, hun mødte. Det har dogundret mig, at vi ikke umiddel-bart har fundet nogle svarbrevefra hendes far og mor. Det erren envejskommunikation. Menmor skrev, at hun var glad for atvære i Heidelberg, og at hun varglad for at være rejst ud.

Eva Krawczyk havde uddannetsig på Handelshøjskolen i Dan-mark og arbejdede på kontor forden amerikanske regering i Hei-delberg under general Eisenho-wer, der senere blev USA´spræsident.

- Der er en kæde til Heidelberg,vi skal følge, fortæller Philip.Min far, Marcel Krawczyk, erfødt i Paris i 1922. Marcels farog mor, altså min farfar og far-mor, kommer fra Polen. Minfarfar bliver indkaldt til den rus-siske hær og med udsigt til atskulle aftjene værnepligt i denrussiske hær, vælger han atflygte.

Farfar flygtede og kom til Parisca. 25 år gammel. Et år senerefulgte farmor efter farfar fraPolen til Paris og far blev født.Han voksede op i Paris, hvorfamiliens liv i krigsperioden varpræget af tyskernes jagt på jø-der. Efter anden verdenskrig togmin far til Heidelberg, og nukan vi binde kæden sammen. I

Heidelberg mødte han Eva, ogde bliver meget forelskede, deter der ingen tvivl om, under-streger Philip.

- De arbejdede begge som”kontorister” for den amerikan-ske regering. Man havde jo in-gen kopimaskiner dengang, såder var brug for mange maskin-skrivere, masser af dokumenterskulle skrives med flere gen-nemslag. De var lønnede afAmerikanerne og fik ligeledesandre goder såsom cigaretterosv., som de solgte videre forandre tjenesteydelser. Min morog far havde ingen forpligtigel-ser, og de kunne efter datidensmålestok tillade sig mange tingog især det at rejse. De havdedet skønt. De rejste så ofte dekunne til alle mulige steder iEuropa. Det var svært at kom-me frem den gang, men minmor fortalte mig, at de købte enbil – tror nok det var en Re-nault, som de så kunne rejsehvorhen de ville med. Da deskulle have kørekort, så varordningen den, at man selvskulle stille bil til rådighed –kørelæreren havde skam ingenbil til dette.Men så blev de forflyttet til Pa-ris.

- Den gode tid i Heidelberg sadsom et smukt minde om ung-domskærligheden i dem, trorjeg, de tog ofte tilbage til byen.Det holdt ved i mange år, at nårde var stressede og trætte tog detilbage til Heidelberg.

- I Paris var det ikke så sjovtmere. Min mor blev gravid oghun skulle saftsusme ikke føde iParis, for så blev barnet franskstatsborger. Det blev vi nu alli-gevel, min søster og jeg, forstatsborgerskabet fulgte farensnationalitet. Mor ville til Dan-mark for at føde, så hun rejstehjem til sine forældre i Randers.

De sagde begge deres gode jobsop i Paris og var nu i Danmark.Hvad skulle de lave?

- Vi er tilbage i midten af50´erne, dengang var det megetslemt at være udlænding i Dan-mark, fortæller Philip. Far varfransk, han kunne ikke få arbej-de. Så far og mor blev nød tilselv at finde på noget. Jeg fore-stiller mig, at de var ude at kø-re, de falder forbi Tulstrup også køber de sørme huset i 1956.56.000 kr. var prisen. Men farvar fransk, så han måtte ikkekøbe noget, så det var min mor

INDHOLDSFORTEGNELSE

Tulstrupvej 73..................... .. side1Nyt fra menighedsrådet...... side 8Årets konfirmander ……. side 10”Stillingsopslag” ............. side 11Børnegudstjeneste ........... side 11Tulstrup kirke.................. side 12

Forsidetegning: Jens Råby

Philip Krawczyk

- Min mor er født i Randers i1925 og vokset op i et stort hus,hvor hendes morforældre ogsåboede. I 1946 valgte Eva at rej-se ud langt bort fra hjemmet.Hun slog sig ned i Heidelbergog derfra skrev hun rigtig man-ge breve til sin mor og far. Hunbeskrev oplevelser og menne-sker, hun mødte. Det har dogundret mig, at vi ikke umiddel-bart har fundet nogle svarbrevefra hendes far og mor. Det erren envejskommunikation. Menmor skrev, at hun var glad for atvære i Heidelberg, og at hun varglad for at være rejst ud.

Eva Krawczyk havde uddannetsig på Handelshøjskolen i Dan-mark og arbejdede på kontor forden amerikanske regering i Hei-delberg under general Eisenho-wer, der senere blev USA´spræsident.

- Der er en kæde til Heidelberg,vi skal følge, fortæller Philip.Min far, Marcel Krawczyk, erfødt i Paris i 1922. Marcels farog mor, altså min farfar og far-mor, kommer fra Polen. Minfarfar bliver indkaldt til den rus-siske hær og med udsigt til atskulle aftjene værnepligt i denrussiske hær, vælger han atflygte.

Farfar flygtede og kom til Parisca. 25 år gammel. Et år senerefulgte farmor efter farfar fraPolen til Paris og far blev født.Han voksede op i Paris, hvorfamiliens liv i krigsperioden varpræget af tyskernes jagt på jø-der. Efter anden verdenskrig togmin far til Heidelberg, og nukan vi binde kæden sammen. I

Heidelberg mødte han Eva, ogde bliver meget forelskede, deter der ingen tvivl om, under-streger Philip.

- De arbejdede begge som”kontorister” for den amerikan-ske regering. Man havde jo in-gen kopimaskiner dengang, såder var brug for mange maskin-skrivere, masser af dokumenterskulle skrives med flere gen-nemslag. De var lønnede afAmerikanerne og fik ligeledesandre goder såsom cigaretterosv., som de solgte videre forandre tjenesteydelser. Min morog far havde ingen forpligtigel-ser, og de kunne efter datidensmålestok tillade sig mange tingog især det at rejse. De havdedet skønt. De rejste så ofte dekunne til alle mulige steder iEuropa. Det var svært at kom-me frem den gang, men minmor fortalte mig, at de købte enbil – tror nok det var en Re-nault, som de så kunne rejsehvorhen de ville med. Da deskulle have kørekort, så varordningen den, at man selvskulle stille bil til rådighed –kørelæreren havde skam ingenbil til dette.Men så blev de forflyttet til Pa-ris.

- Den gode tid i Heidelberg sadsom et smukt minde om ung-domskærligheden i dem, trorjeg, de tog ofte tilbage til byen.Det holdt ved i mange år, at nårde var stressede og trætte tog detilbage til Heidelberg.

- I Paris var det ikke så sjovtmere. Min mor blev gravid oghun skulle saftsusme ikke føde iParis, for så blev barnet franskstatsborger. Det blev vi nu alli-gevel, min søster og jeg, forstatsborgerskabet fulgte farensnationalitet. Mor ville til Dan-mark for at føde, så hun rejstehjem til sine forældre i Randers.

De sagde begge deres gode jobsop i Paris og var nu i Danmark.Hvad skulle de lave?

- Vi er tilbage i midten af50´erne, dengang var det megetslemt at være udlænding i Dan-mark, fortæller Philip. Far varfransk, han kunne ikke få arbej-de. Så far og mor blev nød tilselv at finde på noget. Jeg fore-stiller mig, at de var ude at kø-re, de falder forbi Tulstrup også køber de sørme huset i 1956.56.000 kr. var prisen. Men farvar fransk, så han måtte ikkekøbe noget, så det var min mor

INDHOLDSFORTEGNELSE

Tulstrupvej 73..................... . side1Nyt fra menighedsrådet..... . side 8Årets konfirmander ……..side 10”Stillingsopslag” ............. .side 11Børnegudstjeneste........... .side 11Tulstrup kirke ................. .side 12

Forsidetegning: Jens Råby

Philip Krawczyk

der står som ejer på skødet.- De købte huset med hønse-stald, høns, rugemaskine og dethele. Ude mellem stuehuset oghønsestalden var der huse medrugemaskiner, hvor de rugedeæg ud. Så de havde en lille kyl-lingefabrik, og bønderne på eg-nen var deres kunder.

- På et tidspunkt spurgte bøn-derne far og mor, om ikke dekunne hjælpe dem med at slagtederes høns. Det kunne de dagodt, og så købte far og mor enmaskine, der kunne pille/plukkefjerene af kyllingerne og nogetefter, byggede de et slagteri iGl. Rye. Slagteriet lå lige efter,hvor Børnehaven Bison liggernu, der hvor de gule rækkehuseer opført, fortæller Philip.

Det var en spændende tid formor og far, men det var ogsåhårdt. Det var tungt arbejde imange timer. Omkring 1960stoppede de med selv at havehøns. Jeg er fra 1958, og jegkan ikke huske, der har værethøns i husene, ræsonnerer Phi-lip. Min søster Evelyn er født i1954 og er fire år ældre endmig, så hun kan huske det oghar fortalt, hvordan en hane jag-tede postbuddet.

- Da jeg var lidt ældre, kan jeghuske, at jeg kom rigtig megethos vores naboer Ellen og Karl.De boede på gården lige neden-for kirken. Alfred, deres søn derer lidt yngre end mig, har jegsimpelthen leget så meget med,også hans søstre, Kirsten og

Gitte, var vi sammen med. Al-freds far kørte mælkevogn og vitog af og til med ud at hentemælk hos bønderne. Mor var såtaknemmelig over, at jeg kunnevære så meget hos Ellen ogKarl dengang.

Alfred og hans kone Lisbeth hargården nu, og Philip udtrykkerstor taknemmelighed over dereshjælpsomhed i forbindelse medEva Krawczyks død.

- Til den anden side, der hvorThomas ”kromand” bor nu, bo-ede Gudrun og Søren, hvis sønJens, jeg spillede fodbold medog alt muligt.Betingelsen for at de kunne bo ihuset var, at de skulle stille etrum til rådighed, hvor der varsparekasse en-to gange omugen. Når rummet ikke skullebruges til sparekasse, satte vi etbordtennisnet op på bordet,hvor de sad og ”talte pengene”og så spillede vi i timevis.Jens´s far havde en lastbil. Hanhentede bøndernes grise og kør-te på slagteriet med dem. Detvar fantastisk.Vi levede i en tryg verden ilandsbyen sammen med børne-ne, som vi var sammen medhele tiden, mindes Philip.

Tænk al den kontrol der var!Det påvirkede især min far me-get at være fremmed i landet.Far og mor talte fransk sam-men. Han talte fransk til osbørn, vi svarede på dansk oghan forstod alt.

Fordi vi var fremmede, kom derhvert år en politimand for at se,hvordan vi levede. Tænk al denkontrol der var! Vi skulle haveen slags opholdstilladelse, somskulle fornys en gang om året.Min far følte sig ikke altid vel-kommen, det var hårdt for enmand altid at blive kontrolleretog undersøgt. Det var nok hel-ler ikke så nemt for ham, at morordnede alt, hun kunne sproget,skriften, alt.

I 80´erne blev konkurrencenmellem slagterierne meget hårdog priserne faldt. Far og mormoderniserede til en hvis grad,men kunne ikke blive ved. Devalgte at sælge slagteriet i star-ten af firserne. Det var desværreet skidt tidspunkt. Så det gik udover deres pensionsopsparing.

Da de fyldte 60 år nogle få årsenere, gik de begge på efter-løn.

Tulstrupvej 73

der står som ejer på skødet.- De købte huset med hønse-stald, høns, rugemaskine og dethele. Ude mellem stuehuset oghønsestalden var der huse medrugemaskiner, hvor de rugedeæg ud. Så de havde en lille kyl-lingefabrik, og bønderne på eg-nen var deres kunder.

- På et tidspunkt spurgte bøn-derne far og mor, om ikke dekunne hjælpe dem med at slagtederes høns. Det kunne de dagodt, og så købte far og mor enmaskine, der kunne pille/plukkefjerene af kyllingerne og nogetefter, byggede de et slagteri iGl. Rye. Slagteriet lå lige efter,hvor Børnehaven Bison liggernu, der hvor de gule rækkehuseer opført, fortæller Philip.

Det var en spændende tid formor og far, men det var ogsåhårdt. Det var tungt arbejde imange timer. Omkring 1960stoppede de med selv at havehøns. Jeg er fra 1958, og jegkan ikke huske, der har værethøns i husene, ræsonnerer Phi-lip. Min søster Evelyn er født i1954 og er fire år ældre endmig, så hun kan huske det oghar fortalt, hvordan en hane jag-tede postbuddet.

- Da jeg var lidt ældre, kan jeghuske, at jeg kom rigtig megethos vores naboer Ellen og Karl.De boede på gården lige neden-for kirken. Alfred, deres søn derer lidt yngre end mig, har jegsimpelthen leget så meget med,også hans søstre, Kirsten og

Gitte, var vi sammen med. Al-freds far kørte mælkevogn og vitog af og til med ud at hentemælk hos bønderne. Mor var såtaknemmelig over, at jeg kunnevære så meget hos Ellen ogKarl dengang.

Alfred og hans kone Lisbeth hargården nu, og Philip udtrykkerstor taknemmelighed over dereshjælpsomhed i forbindelse medEva Krawczyks død.

- Til den anden side, der hvorThomas ”kromand” bor nu, bo-ede Gudrun og Søren, hvis sønJens, jeg spillede fodbold medog alt muligt.Betingelsen for at de kunne bo ihuset var, at de skulle stille etrum til rådighed, hvor der varsparekasse en-to gange omugen. Når rummet ikke skullebruges til sparekasse, satte vi etbordtennisnet op på bordet,hvor de sad og ”talte pengene”og så spillede vi i timevis.Jens´s far havde en lastbil. Hanhentede bøndernes grise og kør-te på slagteriet med dem. Detvar fantastisk.Vi levede i en tryg verden ilandsbyen sammen med børne-ne, som vi var sammen medhele tiden, mindes Philip.

Tænk al den kontrol der var!Det påvirkede især min far me-get at være fremmed i landet.Far og mor talte fransk sam-men. Han talte fransk til osbørn, vi svarede på dansk oghan forstod alt.

Fordi vi var fremmede, kom derhvert år en politimand for at se,hvordan vi levede. Tænk al denkontrol der var! Vi skulle haveen slags opholdstilladelse, somskulle fornys en gang om året.Min far følte sig ikke altid vel-kommen, det var hårdt for enmand altid at blive kontrolleretog undersøgt. Det var nok hel-ler ikke så nemt for ham, at morordnede alt, hun kunne sproget,skriften, alt.

I 80´erne blev konkurrencenmellem slagterierne meget hårdog priserne faldt. Far og mormoderniserede til en hvis grad,men kunne ikke blive ved. Devalgte at sælge slagteriet i star-ten af firserne. Det var desværreet skidt tidspunkt. Så det gik udover deres pensionsopsparing.

Da de fyldte 60 år nogle få årsenere, gik de begge på efter-løn.

Tulstrupvej 73

Ny epoke for Eva- For min mor begyndte dermeden ny epoke. Hun startede i Æl-dre Sagen. Først i Silkeborg, såi Ry og siden blev hun valgt indi hovedbestyrelsen. Hun vargod til at sætte ting i gang, hunvar ikke bange for autoriteter,hun turde sige sin mening ogvar en utrolig selvstændig kvin-de.

Hun sagde selv, at en af hendesbedste tider var perioden i Æl-dre Sagen. Der kunne hun be-stemme, sådan rigtigt. Det kun-ne hun lide. Hun ville have væ-ret en fortrinlig politiker, sigerPhilip med overbevisning. Hunvar ligefrem, bramfri og sagde

tingene usødet. Mor kunnebedst lide mænd, fortsætter Phi-lip, der var ingen fnidder. Ogmændene de løb omkring hende- også i sine gamle dage, smilerhan.

- Mine forældre blev separeredei slutningen af 90’erne. Far varaf jødisk herkomst og var i dis-se år blevet meget optaget afIsrael, og han forsøgte at bosæt-te sig dernede i 1994. Han komtilbage til Danmark i 2001 ogboede herefter en årrække iDanmark i Lyngby, men rejstetilbage til Israel, hvor han dødei 2010. Han forblev til stadig-hed søgende efter sine rødder,fornemmer Philip.

”Den lille skrædder”- Vi var anderledes i Tulstrup.Min søster Evelyn og jeg erf.eks. ikke konfirmeret. Vi gikpå Knudsøskolen, hvor det varmeget usædvanligt ikke at blivekonfirmeret dengang, men vi eraldrig blevet drillet med det.

Jeg har gået på Knudsøskolen i7 år. Jeg er uddannet ingeniørog arbejder nu for COWI. Sam-men med min kone Rie bor jeg iSøborg ved København, og vihar en datter, Sarah, født i 1990,og vores søn Simon er fra 1995.

Sarah er for øvrigt opkaldt eftermin farmor. Hun hed SarahSimborscka, jeg er ikke heltsikker på stavemåden. Voresnavn Krawczyk stammer framin farfar. Det betyder ”denlille skrædder”. Min farfar varskrædder og min farmor varsyerske.

Ville I ikke gerne have be-holdt huset?- Jo, men vi er blevet for gamle,synes Philip, det vil kræve formeget at sætte huset i stand. Iflere måneder undersøgte vimuligheder for at beholde hu-set. For hver mulighed afsløre-de der sig et væld af problemer

i forhold til regler fra myndig-heder og økonomiske konse-kvenser, der var urealistiske foros.

Det er da bestemt også med ve-mod og en knude i hjertet, at vigiver det fra os, vi får aldrigden mulighed igen. Men vi varglade for det lille møde, vi hav-de med menighedsrådet sidstesommer, hvor vi viste husetfrem og hørte om menighedsrå-dets hensigt med at købe stedet.Både Evelyn og jeg er megetpositive over for, at kirken harkøbt huset, slutter Philip.

Eva Krawczyk sammen med sine børnebørn Sarah og Simon

Philip Krawczyk bag sin morEva Krawczyk

Ny epoke for Eva- For min mor begyndte dermeden ny epoke. Hun startede i Æl-dre Sagen. Først i Silkeborg, såi Ry og siden blev hun valgt indi hovedbestyrelsen. Hun vargod til at sætte ting i gang, hunvar ikke bange for autoriteter,hun turde sige sin mening ogvar en utrolig selvstændig kvin-de.

Hun sagde selv, at en af hendesbedste tider var perioden i Æl-dre Sagen. Der kunne hun be-stemme, sådan rigtigt. Det kun-ne hun lide. Hun ville have væ-ret en fortrinlig politiker, sigerPhilip med overbevisning. Hunvar ligefrem, bramfri og sagde

tingene usødet. Mor kunnebedst lide mænd, fortsætter Phi-lip, der var ingen fnidder. Ogmændene de løb omkring hende- også i sine gamle dage, smilerhan.

- Mine forældre blev separeredei slutningen af 90’erne. Far varaf jødisk herkomst og var i dis-se år blevet meget optaget afIsrael, og han forsøgte at bosæt-te sig dernede i 1994. Han komtilbage til Danmark i 2001 ogboede herefter en årrække iDanmark i Lyngby, men rejstetilbage til Israel, hvor han dødei 2010. Han forblev til stadig-hed søgende efter sine rødder,fornemmer Philip.

”Den lille skrædder”- Vi var anderledes i Tulstrup.Min søster Evelyn og jeg erf.eks. ikke konfirmeret. Vi gikpå Knudsøskolen, hvor det varmeget usædvanligt ikke at blivekonfirmeret dengang, men vi eraldrig blevet drillet med det.

Jeg har gået på Knudsøskolen i7 år. Jeg er uddannet ingeniørog arbejder nu for COWI. Sam-men med min kone Rie bor jeg iSøborg ved København, og vihar en datter, Sarah, født i 1990,og vores søn Simon er fra 1995.

Sarah er for øvrigt opkaldt eftermin farmor. Hun hed SarahSimborscka, jeg er ikke heltsikker på stavemåden. Voresnavn Krawczyk stammer framin farfar. Det betyder ”denlille skrædder”. Min farfar varskrædder og min farmor varsyerske.

Ville I ikke gerne have be-holdt huset?- Jo, men vi er blevet for gamle,synes Philip, det vil kræve formeget at sætte huset i stand. Iflere måneder undersøgte vimuligheder for at beholde hu-set. For hver mulighed afsløre-de der sig et væld af problemer

i forhold til regler fra myndig-heder og økonomiske konse-kvenser, der var urealistiske foros.

Det er da bestemt også med ve-mod og en knude i hjertet, at vigiver det fra os, vi får aldrigden mulighed igen. Men vi varglade for det lille møde, vi hav-de med menighedsrådet sidstesommer, hvor vi viste husetfrem og hørte om menighedsrå-dets hensigt med at købe stedet.Både Evelyn og jeg er megetpositive over for, at kirken harkøbt huset, slutter Philip.

Eva Krawczyk sammen med sine børnebørn Sarah og Simon

Philip Krawczyk bag sin morEva Krawczyk

NYT FRA TULSTRUP MENIGHEDSRÅD

Ændring i sammensætningaf menighedsrådet

I forbindelse med at Tyt Kirke-by fylder 65 i år, ender flexjob-ordningen i hendes organiststil-ling ved kirkerne i Dover, Al-ling og Tulstrup kirker.

Tyt Kirkeby har fået tilbudt job-bet som organist igen med nytansættelsesbrev.

I den forbindelse har menig-hedsrådene søgt konsulentbi-stand hos Skanderborg provstiog Aarhus stift og har fået atvide, at Tyt ved genansættelse iorganiststillingen skal træde udaf menighedsrådet ved Tulstrupkirke, hvor hun gennem mangeår har ydet en stor indsats.

Det er derfor med beklagelse, atjeg skal meddele, at Tyt ikkelængere er medlem af menig-hedsrådet ved Tulstrup kirke.

Et enigt menighedsråd siger etstort og hjerteligt tak til Tyt forhendes enestående og engagere-de indsats for arbejdet i rådet ien lang årrække. Vi kommer tilat savne Tyt i de mange gøre-mål.

Ny i rådet

I stedet for Tyt Kirkeby indtræ-der stedfortræder valgt ved val-get november 2012, det er Kir-sten Strunge Larsen, som bor påSkovsrodvej i Tørring.

Vi byder Kirsten hjertelig vel-kommen og ser frem til et godtsamarbejde.

Drømmen der gik i opfyldelse

I adskillige år har det været etønske fra mange i Tulstrup sognat købe ejendommen belig-gende mellem Tulstrupvejog Tulstrup kirke langs det syd-lige kirkedige.

Eva Krawczyk, som boede ihuset, døde sidste forår. Med etlån fra Stiftmidlerne har Tul-strup kirke købt ejendommenfor 1,5 mill. kr. af hendes datterog søn, Evelyn og Philip.

Planen er at nedrive bygninger-ne på grunden og fjerne det me-ste af beplantningen, så der bli-ver frit udsyn fra Tulstrupvej tilkirken og således, at man frakirken får en rigtig flot udsigtmod syd ud over Knudsø. At fået græsareal med et bord og enbænk måske, hvor man kan ny-

Tyt Kirkeby

Kirsten Strunge Larsen

de sin kaffe, når man kommergennem Tulstrup by og gørholdt ved kirken.Kirken har overtaget ejendom-men den 1. januar 2014.

I billedgalleriet påwww.tulstrupkirke.dk kan I selidt billeder fra ejendommen.

Www.tulstrupkirke.dk

På hjemmesiden kan du følgemed i, hvad der sker i kirken ogi menighedsrådet. Her finder dublandt andet beslutningsproto-koller fra menighedsrådsmøder,sognebladet ligger som pdf-fil,der er en lang række billeder fraarrangementer, der er kontakt-oplysninger på personer du kanhenvende dig til i forbindelsemed dåb, vielse med meget me-re.

Formand for TulstrupMenighedsråd

Jens Peter Møller

NYT FRA TULSTRUP MENIGHEDSRÅD

Ændring i sammensætningaf menighedsrådet

I forbindelse med at Tyt Kirke-by fylder 65 i år, ender flexjob-ordningen i hendes organiststil-ling ved kirkerne i Dover, Al-ling og Tulstrup kirker.

Tyt Kirkeby har fået tilbudt job-bet som organist igen med nytansættelsesbrev.

I den forbindelse har menig-hedsrådene søgt konsulentbi-stand hos Skanderborg provstiog Aarhus stift og har fået atvide, at Tyt ved genansættelse iorganiststillingen skal træde udaf menighedsrådet ved Tulstrupkirke, hvor hun gennem mangeår har ydet en stor indsats.

Det er derfor med beklagelse, atjeg skal meddele, at Tyt ikkelængere er medlem af menig-hedsrådet ved Tulstrup kirke.

Et enigt menighedsråd siger etstort og hjerteligt tak til Tyt forhendes enestående og engagere-de indsats for arbejdet i rådet ien lang årrække. Vi kommer tilat savne Tyt i de mange gøre-mål.

Ny i rådet

I stedet for Tyt Kirkeby indtræ-der stedfortræder valgt ved val-get november 2012, det er Kir-sten Strunge Larsen, som bor påSkovsrodvej i Tørring.

Vi byder Kirsten hjertelig vel-kommen og ser frem til et godtsamarbejde.

Drømmen der gik i opfyldelse

I adskillige år har det været etønske fra mange i Tulstrup sognat købe ejendommen belig-gende mellem Tulstrupvejog Tulstrup kirke langs det syd-lige kirkedige.

Eva Krawczyk, som boede ihuset, døde sidste forår. Med etlån fra Stiftmidlerne har Tul-strup kirke købt ejendommenfor 1,5 mill. kr. af hendes datterog søn, Evelyn og Philip.

Planen er at nedrive bygninger-ne på grunden og fjerne det me-ste af beplantningen, så der bli-ver frit udsyn fra Tulstrupvej tilkirken og således, at man frakirken får en rigtig flot udsigtmod syd ud over Knudsø. At fået græsareal med et bord og enbænk måske, hvor man kan ny-

Tyt Kirkeby

Kirsten Strunge Larsen

de sin kaffe, når man kommergennem Tulstrup by og gørholdt ved kirken.Kirken har overtaget ejendom-men den 1. januar 2014.

I billedgalleriet påwww.tulstrupkirke.dk kan I selidt billeder fra ejendommen.

Www.tulstrupkirke.dk

På hjemmesiden kan du følgemed i, hvad der sker i kirken ogi menighedsrådet. Her finder dublandt andet beslutningsproto-koller fra menighedsrådsmøder,sognebladet ligger som pdf-fil,der er en lang række billeder fraarrangementer, der er kontakt-oplysninger på personer du kanhenvende dig til i forbindelsemed dåb, vielse med meget me-re.

Formand for TulstrupMenighedsråd

Jens Peter Møller

FØLGENDE KONFIRMERESI TULSTRUP KIRKE

BEDEDAG D. 16. MAJ 2014 KL. 10.00

Christian Damm

Anja Kaltoft

Lea Bruun Gislason

Katrine Maj Æbeløe Møller

Alenka Ane Klitgaard Nielsen

Ida Bøtchiær Liebum

Johanne Holm Søndergaard Hansen

Rasmus Søgaard Bojesen

Sara Gurfinkiel Heilmann

Simon Pham Mortensen

Anne Sofie Kjærulff Davidsen

Nikolaj Fischer Nielsen

Anders Busk Moselund Møller

Johan Hyldal Bjørn

Jakob Lund Pape Møller

Mia Mandrup Mørk

Holger Tabermann Maaløe

”STILLINGSOPSLAG”– HVEM VIL VÆRE BLADUDDELER?

Da vores trofaste uddeler KarenRoslyng desværre døde den 25.november 2013, er en ”stilling”som uddeler af Tulstrup sognssogneblad ledig.

Jobbet består i at dele sognebla-det ud til husstande på en rute iTørring landsby. Ruten tagerca. 1 time i rask trav på gå-ben.

Bladet udkommer fire gangeom året og skal således deles uddisse fire gange om året: slut-ning af februar, slutning af maj,medio september og slutning afnovember.

Vi kan tilbyde en attraktiv ”løn”i form af en årlig god frokost iber igende se l skab med”uddelerkollegerne”, frisk luftpå en smuk rute, motion hvis duvælger at gå eller cykle, en lillesludder og et hej fra mange afbeboerne på ruten og mangeandre gode ting.Hvis du er interesseret i detteattraktive job kan du sende enmail til Kirsten Lund på e-mail:kirsten.lund@fiberpost.dkeller ringe på tlf.: 28 39 00 42gerne senest den 17. marts2014.

Venlig hilsenTulstrup menighedsråd

BØRNE-GUDSTJENESTEmed MINIKONFIRMANDERNE

fra både Knudsøskolen og Bjedstrup skole

Tulstrup kirke søndag 23. marts kl. 10.30

med tekster og musik af Sigurd Barrett

Efter gudstjenesten fællesspisningi konfirmandstuen i Tulstrup Præstegård

FØLGENDE KONFIRMERESI TULSTRUP KIRKE

BEDEDAG D. 16. MAJ 2014 KL. 10.00

Christian Damm

Anja Kaltoft

Lea Bruun Gislason

Katrine Maj Æbeløe Møller

Alenka Ane Klitgaard Nielsen

Ida Bøtchiær Liebum

Johanne Holm Søndergaard Hansen

Rasmus Søgaard Bojesen

Sara Gurfinkiel Heilmann

Simon Pham Mortensen

Anne Sofie Kjærulff Davidsen

Nikolaj Fischer Nielsen

Anders Busk Moselund Møller

Johan Hyldal Bjørn

Jakob Lund Pape Møller

Mia Mandrup Mørk

Holger Tabermann Maaløe

”STILLINGSOPSLAG”– HVEM VIL VÆRE BLADUDDELER?

Da vores trofaste uddeler KarenRoslyng desværre døde den 25.november 2013, er en ”stilling”som uddeler af Tulstrup sognssogneblad ledig.

Jobbet består i at dele sognebla-det ud til husstande på en rute iTørring landsby. Ruten tagerca. 1 time i rask trav på gå-ben.

Bladet udkommer fire gangeom året og skal således deles uddisse fire gange om året: slut-ning af februar, slutning af maj,medio september og slutning afnovember.

Vi kan tilbyde en attraktiv ”løn”i form af en årlig god frokost iber igende se l skab med”uddelerkollegerne”, frisk luftpå en smuk rute, motion hvis duvælger at gå eller cykle, en lillesludder og et hej fra mange afbeboerne på ruten og mangeandre gode ting.Hvis du er interesseret i detteattraktive job kan du sende enmail til Kirsten Lund på e-mail:kirsten.lund@fiberpost.dkeller ringe på tlf.: 28 39 00 42gerne senest den 17. marts2014.

Venlig hilsenTulstrup menighedsråd

BØRNE-GUDSTJENESTEmed MINIKONFIRMANDERNE

fra både Knudsøskolen og Bjedstrup skole

Tulstrup kirke søndag 23. marts kl. 10.30

med tekster og musik af Sigurd Barrett

Efter gudstjenesten fællesspisningi konfirmandstuen i Tulstrup Præstegård

SognepræstErik Bredmose SimonsenPræstebakken 118680 RyTlf. 86 89 14 17e-mail: ebs@km.dk

Graver:Barry LeonardTlf. 27 32 47 50Træffes ved kirkenfredag kl. 10 – 12

Kirkeværge:Grethe Jensentlf.: 86 89 16 74

Menighedsrådsformand:Jens Peter Møllertlf.: 86 89 36 64

Tulstrup kirkes hjemmeside:www.tulstrupkirke.dk

Redaktionen af ”Tulstrup sogn”Kirsten Lund (ansv.) Tulstrupvej 16, 8680 Ry,tlf. 86 89 09 19 / 28 39 00 42 e-mail: kirsten.lund@fiberpost.dk ”Tulstrup sogn” udgives af Tulstrup menighedsråd.Omdeles til alle husstande i Tulstrup sogn 4 gange årligt:marts - juni - september - december.

Tryk: Kamark Grafisk A/S, tlf. 87 224472

Stof til næste blad modtages gerne - senest d. 28 . april 2014

TULSTRUP KIRKE - Siden sidst -Dødsfald i sognet og begravede/bisatte fra Tulstrup kirkeLise Lotte d’Ours Høeg,Plejehjemmet Søkilde

Karen Margrete Roslyng-Jensen,Tørring

Helga Mette Marie Jensen,Plejehjemmet Søkilde

Karl Werner Dahl,Plejehjemmet Søkilde

Døbt i Tulstrup kirkeWillads Borre TeglhusRavnsøvej

Liam Willum Bach BlakKielsgårdsvej