13
TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP

TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP

Page 2: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

TILLYKKE MED JERES NYE HVALP...

...og med de glæder og det arbejde, der ligger i at få sådan en fantastisk lille størrelse indenfor døren.

Uanset om man har haft hvalp før eller om man er ny hundeejer, kan der være ting, der kommer som en over-

raskelse. Som tidligere hundeejer glemmer man hvor lang tid der egentlig gik med at få hvalpen helt renlig.

Og som ny hundeejer skal man ofte ligge ører til en masse mere eller mindre gode råd fra folk, der nok vil en

det bedste, men ikke altid har de mest brugbare råd på lager.

Vi har derfor samlet svarene på de mest almindelige spørgsmål, der dukker op, når man får en lille ny hvalp

hjem.

Page 3: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

RENLIGHEDDer er ofte stor fokus på at lære hvalpen at være renlig som det første. Og det er naturligvis også rart ikke at

risikere at sætte foden i en overraskelse, når man stadig har søvn i øjnene og endnu ikke har fået tændt lyset.

Alligevel bør det ikke være det punkt i opdragelsen, der får mest opmærksomhed. Som det er gældende for

menneskebabyer, vil hvalpen kæmpe mod dels fysiologien og dels fokus.

Fysisk er hvalpen endnu kun udstyret med en lille blære, hvilket naturligvis betyder, at den hurtigere bliver

fyldt og som følge deraf oftere skal tømmes. Samtidig har hvalpen de første måneder en tendens til at

glemme, at den gerne vil af med et par dråber, hvis noget mere spændende pludselig dukker op.

Følger man de retningslinjer, får man hurtigt en renlig hvalp. Men bliv ikke ked af det, når der en gang i

mellem sker uheld. Husk at en hvalp aldrig tisser eller leverer andet i trods. Ros den rigeligt når den besørger

hvor den skal, og ignorer de uheld, der sker de forkerte steder – og vær næste gang mere opmærksom på,

hvornår hvalpen giver besked om, at det er ved at være tid til et toiletbesøg.

Det kan ske, at hvalpen tisser i situationer hvor den oplever overdreven glæde eller bliver forskrækket. Det

skyldes ”udslag og overflod” i det sympatiske nervesystem og er ikke noget hvalpen kan styre. Når det sym-

patiske nervesystem på den vis bliver fuldt, påvirkes det parasympatiske nervesystem, som normal aktiveres

når hunden eksempelvis tisser. Det er at sammenligne med når nogen tisser i bukserne af skræk.

Løsningen på glædestisseri kan være at undlade at hilse på hvalpen som det første, for derved at forsøge at

forhindre den store påvirkning af det sympatiske nervesystem. Hils i stedet på hvalpen udenfor, så den kan

være glad og hilse uden et uheld kommer i vejen for den fælles gensynsglæde.

For en lille hvalp kan det til tider også være svært at huske hvorfor man er kommet ud. Især hvis der sker

mange spændende ting udenfor. Det kan være lyde, dufte eller cykler, der kører forbi. Ligesom det kan være

svært at turde tisse steder, hvor der er tydelig duft af andre – og voksne – hunde. Kodeordet er: giv tid. Bliv

gerne stående på samme sted, så hunden husker, hvad det var den egentlig skulle. Ellers vil den holde på det,

og tisse som det første, når den kommer tilbage i vante rammer.

Grundreglen hedder, at hvalpen skal ud når den har: • Sovet

• Spist

• Leget

• Derudover en gang i timen

Page 4: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

LUFTE OG GÅTURENår hvalpen skal luftes, skal man tænke mere i oplevelser end i længde af turen. Når man bare er en lille bitte

hund og lige er flyttet hjemmefra, skal man ikke alene lære en ny hverdag at kende. Verden er også ny og

anderledes, og det tager tid at lære den at kende. Der er mange indtryk, der skal bearbejdes og mange ting

der bare skal opleves.

Bliv derfor ikke overrasket over, at lufteturene i starten ikke er meget mere end en tur ud på fortovet og et

par meter ned ad gaden i løbet af tyve minutter. Lad lufteturene være på hvalpens præmisser og hav fokus på

oplevelser mere end på varighed og længde.

Undlad at overmotionere hvalpen med lange gåture, men lad den hellere komme ud og brænde sit krudt af i

skov eller andre steder, hvor den kan øve balancegang på træstammer, løbe op og ned af skrænter og andet

sjov man kan finde på, der kan være med til at stimulere hvalpen både fysisk og mentalt. Daglig motion i

moderat ujævnt terræn er med til at styrke hundens fysik og lære den både grov og finmotorik.

En tommelfingerregel i forhold til længden af gåture hedder, at man går ligeså mange minutter, som hval-

pens alder i uger. Den kan bruges til hvalpen bliver unghund i en alder af 9 måneder. Husk dog på, at det blot

er en tommelfingerregel og at man altid hellere bør trætte hvalpen mentalt frem for fysisk.

Når hvalpen er udvokset i en alder af ca. 12 måneder, kan man begynde at tage den med på løbe og cykel-

ture.

Page 5: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

ALENE HJEMMEModsat spørgsmålet om renlighed, er alene hjemme træningen noget, man bør have fokus på. Det er nemlig noget, der skal trænes og læres.

Hunden er et flokdyr, og det er derfor ikke naturligt for hvalpen, at skulle efterlades alene. Det betyder abso-lut ikke, at det ikke er muligt for hvalpen at lære. Også uden ødelæggelser i hjemmet og en ulykkelig hvalp, der ikke bruger sin alenetid på at sove.

Langt de fleste hunde har det bedst med ikke at have for meget plads, når de er alene. Jo mere plads den har til rådighed, jo mere skal der holdes øje med. Og når der er meget at holde øje med, bliver man jo nødt til at være årvågen. Hvilket ikke er den bedste optakt til søvn.

Stedet hvor hvalpen skal være alene, skal ikke være fremmed for den, og bør altid associeres med hygge. Et sted hvor den eksempelvis får serveret en lækker godbid, den kan holde sig beskæftiget med indtil den falder i søvn.

Træn løbende med hvalpen, sådan at den vænner sig til rummet og til at være væk fra resten af familien. Også selvom I ikke er ved at forlade hjemmet. Der er rigtig god læring for hvalpen i, at den kan være alene, selvom familien er lige ved siden af. Både i forhold til det at være alene hjemme, men også i forhold til at kunne udvise impulskontrol i andre situationer.

Når hvalpen skal lades alene i træningssituationen, så sørg for at den ikke efterlades så længe, at den når at give udtryk for sin frustration. Hvis den først når at brokke sig, vil man blive fanget i ikke at kunne lukke den ud, uden at give den en læring om, at hvis man brokker sig, får man det som man vil. Så som med al anden træning og læring; slut på en succes.

Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen hurtigt blive immun overfor postyret med at skulle være alene. Øg langsomt tiden, hvor hvalpen skal være alene, men hold hele tiden øje med, at I ikke går for hurtigt frem.

Selv når det ikke er et problem for den voksne hund at være alene, bør træningen opretholdes, sådan at man også i ferieperioder lader hunden være alene en gang i mellem. Det behøver ikke at være mere end den tid det tager, for at man får overstået sine indkøb. Men det opretholder træningen, og man vil derfor ikke risikere at skulle starte forfra efter en lang ferie.

Giv gerne hvalpen noget at hygge sig med, når den skal være alene. Det kan eksempelvis være et marvben som er fyldt med noget af hvalpens mad og har ligget i fryseren. Så længe det ikke er noget, der animerer hunden til aktivitet andet end hygge-tyggen og gumlen.

Sørg for at hunden er klar til at sove, når den forlades. Men forlad ikke en sovende hvalp.

Page 6: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

FODRINGHvalpen spiser nu ca. 2 dl. opblødt foder per måltid. Men lad den spise ubegrænset den første tid. Når hval-pen har spist, skal den være tyk, rund og udfyldt.

Foderet opblødes i lunkent vand og står til det er blødt. Man kan med fordel sætte den næste portion klar, når man serverer et måltid. Ved servering røres tempereret A38 (gerne 3,5 %) i sammen med et skvæt vegeta-bilsk olie.

Som afveksling og for at trætte hvalpen mentalt samt at træne dens lugtesans, kan en eller flere af måltider med fordel gives som fodersøg i haven. Eller i stuen hvis man ikke hører til de, der mener det giver lidt for meget at rydde op. Fodersøg kan være godt om morgenen, men ligeså godt om eftermiddagen, hvis husets unger er de første hjemme, og ikke holder af en overgearet hvalp, der har ligget og ventet på at få sine bedste venner hjem igen. Efter en gang fodersøg er hvalpen mere afdæmpet og har fået godt afløb for sin opsparede energi.

Hverken nu eller fremadrettet findes der en færdig formel for, hvor meget hunden skal have at spise. Foder-poserne hjælper gerne med en anslået mængde, man da det er så forskelligt fra hund til hund hvor meget energi den forbruger, anbefaler vi i stedet, at man løbende ser på sin hunds foderstand og fodrer derefter. Så hvis hunden begynder at være lidt for rund, sættes fodermængden ned – og modsat.

Når hvalpen begynder at gå fra et måltid, skæres antallet af måltider ned. Det vil som regel være når hvalpen er 3 til 4 måneder gammel. Undlad at lade maden stå fremme for længe, da det kan udmønte sig i madlede. Giv hvalpen ro til at spise. Sker der for meget omkring den, kan den glemme alt om sin egen mad. Giv den maksimalt 20 minutter til at færdiggøre sit måltid, og fjern maden. Selv hvis hvalpen her viser fornyet inte-resse for maden, anbefaler vi stadig maden fjernes, for først at sættes frem til næste måltid.

I løbet af dagtimerne skal hunden altid have adgang til frisk vand. Man kan med fordel fjerne vandet efter sidste måltid, sådan at hvalpen vil få lettere ved at blive natteren.

Vi fodrer med tørfoder fra Regal Pet Foods, som er et naturligt og velafbalanceret foder, som vi med glæde har brugt i flere år. Det kan bestilles online og leveres gratis i hele landet. Prismæssigt ligger de forskellige kvalitetsfodertyper på samme niveau, og man bør altid vælge et kvalitetsfoder til sin hund. I særdeleshed i det første år, hvor kosten er altafgørende for hvalpens sundhed og udvikling.

Gennem årene har der været flere undersøgelser af hundefoder, hvor billige fodertyper fremhæves som værende udmærkede. Vi må understrege at der er forskel på at overleve og på at leve godt på et foder. Ofte vil det være sådan, at det billigere foder kræver et større indtag, da udnyttelsen af foderet ikke er optimal. Det vil sige man skal fodre en større mængde af et billigere foder. Der er flere der påpeger, at forskellen på billigt og dyrt foder på den vis udligner sig selv.

Hvalpens spisetider er i øjeblikket ca.: kl. 8.00 – 9.00kl. 15.00 – 16.00kl. 19.00-20.00

Page 7: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

GÅ PÆNT!En spaniel er avlet til at arbejde i et zig-zag søg ca. 20 minutter foran fører. Det giver visse udfordringer, når de skal lære at gå i snor, da de har en tendens til at ville frem i verden.

Tidligere mente man, at hvis man gav hvalpen et ordentligt ryk i linen, så den som følge af dette ville tage en mærkbar flyvetur, ville den en gang for alle lære ikke at trække i snoren. Nu har vi set nok hunde fra den generation, hvor dette råd florerede for alvor, og mener på den baggrund at kunne påstå, at det ikke er vejen frem. Hvilket underbygges yderligere af undersøgelser der viser, hvor mange hunde der har fået forrykket halshvirvler ved sådan en behandling. De smerter det må give er svært at forestille sig, og det er ikke under-ligt, at man blandt hunde med adfærdsproblemer finder mange, der har sådanne skavanker.

For en hund findes der forskellige typer af belønning. En godbid er det, vi som mennesker ofte vil opfatte som en belønning. Men for en hund kan det være mange andre ting: at komme hen til den gode duft, at komme hen til sin legekammerat eller at blive sluppet fri på marken eller i skoven.

Lige så vel som vi kan belønne hunden for rigtig adfærd, kan hunden belønne sig selv. Og det sker oftest ved adfærd, vi som mennesker ikke finder korrekt. Hvilket i øvrigt er den adfærd, som hunden ser ud til at indlære uden problemer.

I starten vil hvalpen syntes det er meget grænseoverskridende at have halsbånd på, og syntes det er ganske urimeligt, at snoren begrænser dens udfoldelsesmuligheder. Derfor vil turene næppe blive lange i den første tid. Men ganske hurtigt bliver hvalpen modigere på mere, og her gælder det om allerede at lægge strategien for hvordan en gåtur skal foregå.

Hvalpen har ikke mange kilo bag sig, så der vil ikke være tale om reelt træk i snoren. Men inden længe har hvalpen vokset sig stor, og har den først fået lov at trække af sted med den tobenede i den anden ende, vil den naturligvis vedholde den måde at gå tur på. Så begynd gerne at træne, at hvalpen ikke altid kan få lov at bestemme hvilken vej man går, hvis der er stram line. Stå stille hvis linen strammes, og forsøg at få hvalpen med i anden retning ved hjælp af stemme og opmuntrende kropssprog.

Vores filosofi er, at lufteturene er til for hunden. Den skal derfor have lov til og mulighed for at ”læse aviser”. Den skal bruge sin næse og blive klogere på de beskeder, som de andre hunde har efterladt. Derfor behøver vores hunde ikke at have fuld kontakt på vores gåture. De må også gerne bestemme retningen, så længe de ikke trækker og snoren ikke er stram. Lineføring med fuld kontakt gemmer vi til prøver.

Page 8: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

SÅ LÆG DIG DA TIL AT SOVE…Nok er en hvalp charmerende i en grad, der er svær at forstå. Men det kan man glemme, når hvalpen sent om aftenen vælger at sætte sig selv i et gear, man ikke var klar over den indeholdt.

En hvalp vil reagere ens på over- og understimulering, og det gør den med et overkørt energiniveau, hvor der for alvor bliver åbnet for sluserne, og alle kendte tricks bliver trukket frem. Det vil sige at der bliver bidt i bukseben, tygget i hænderne og løbet stærkt.

Her plejer vi at hjælpe hvalpen på vej til afslapning. I den størrelse de har når de flytter hjemmefra, kan man stadig have dem på armen, men inden længe, er de for store til den slags hygge. Så vi vælger som regel at sætte os ned på gulvet og roligt tage hvalpen ind til os, og sætte den med ryggen mod vores mave. Hvalpen vil ikke syntes det er verdens bedste idé man præsenterer, og syntes egentlig kun det er passende, hvis den kan blive ved med at sætte huset på den anden ende.

Vær derfor rolig, men bestemt. Hold fast med den ene arm (ude af rækkevidde for de små hvalpebisser), og nus med langsomme og rolige strøg nedover hundes brystben. Som regel vil fem minutter være nok til at hvalpen opdager, at den i virkeligheden er træt, og det nok er meget rart at lægge sig til at sove.

Tiden man skal have rolig hygge kan variere, men I lærer hurtigt, hvad der er passende for jeres hvalp.

Page 9: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

SIGNALERSignaler er hvad man tidligere kaldte for kommandoer. I hundetræning er man dog gået bort fra denne benævnelse, da man hellere anser samarbejdet mellem hund og fører som et samarbejde. Og ikke som kom-mandoer hunden skal efterfølge for at undgå konsekvenser. Hunden bør naturligvis efterkomme det vi beder den om, men vi skal altid tage højde for, om vi har indlært øvelsen godt nok, til at hunden kan efterkomme ønsket i situationen.

Ganske som vi skal lære alfabetet inden vi kan læse, skal hvalpen lære dele af øvelsen og langsomt opbygge den færdige øvelse, inden den kan udføre den fulde øvelse. Eksempelvis findes der i Spaniel Klubben en prøve, hvor man ønsker hunden skal sidde eller dække, mens fører går 50 meter væk fra hunden. I sådan en øvelse skal hunden først lære hvad ”sit” eller ”dæk” betyder (sæt dig til du får andet at vide / læg dig til du får andet at vide). Dernæst skal den lære at det ikke bare gælder om at lave bevægelsen, den skal også blive sid-dende. Næste skridt vil så være at lære hunden, at den skal sidde længere tid – og at den skal blive siddende, selvom ejer fjerner sig fra hunden.

Hvilke af de tre signaler man starter med at indøve og hvordan man kæder dem sammen, er op til en selv. Og der findes rigeligt med forslag i diverse litteratur.

Husk at være konsekvent i forhold til hvad de forskellige signaler betyder. Lav eventuelt et skema hjemme, sådan at alle er enige om, hvad de forskellige ting betyder og forventer det samme af hunden, når signalet gives.

Et par eksempler her fra os er: SITVerbalt: ”sit”Fløjte: faldende toneHånd: højre hånd fladt op som ”stop”Betydning: sæt dig og bliv siddende til du får andet at vide

SÆT DIGVerbalt: ”sæt dig”Fløjte: ingenHånd: ingenBetydning: sæt dig, men du bestemmer selv, hvornår du er færdig

KOMVerbalt: ”(kom) her”Fløjte: to korte stødHånd: lavt flaksende armeBetydning: kom helt hen til mig

FØLG MEDVerbalt: ”kom med”Fløjte: ingenHånd: ingenBetydning: følg med i den retning jeg går

JAVerbalt: ”ja”Fløjte: ingenHånd: ingenBetydning: fortsæt med det du er i gang med

NEJVerbalt: ”nej”Fløjte: ingenHånd: ingenBetydning: stop det du er i gang med

HUNDENS NAVNVerbalt: ”hundens navn”Fløjte: ingenHånd: ingenBetydning: kig på mig

PLADSVerbalt: ”plads”Fløjte: ingenHånd: ingenBetydning: sæt dig ved min venstre side, med højre skulder ved mit venstre knæ. Når jeg går følger du i samme position og med god kontakt, og når jeg stopper, stopper du og sætter dig uden yderligere signal.

FRIVerbalt: ”fri”Fløjte: ingenHånd: ”affejende” bevægelse med begge hænder fra midt foran kroppen og ud til sidenBetydning: Øvelsen er færdig og du må gøre som du vil

Der findes tre typer signaler: • verbalt signal (lyden ”sit”)• håndsignal (en hånd der ligner et ”stop” signal)• fløjtesignal (en faldende fløjtelyd)

Page 10: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

HUNDEN OG VERDENSHERREDØMMETDer er næppe et ord, der kan gå så meget igen når det gælder hunde, som ordet ”dominans”. Og generelt er vi på ingen måde enige i den fortolkning, der ligger i ordet og opfattelsen af hunden i den sammenhæng.

Som så mange andre levende individer – også dem på to ben – har en hund godt af rammer. Når der er sat rammer, er det meget lettere at navigere i hverdagen. Rammerne kan eksempelvis være, at man ikke må være i møblerne når man er hund. Eller at man som hund ikke får lov at gå ind og ud af døren først.

Sådanne rammer skal dog sættes fordi man syntes det sviner for meget, hvis hunden er i møblerne. Eller at det er rart at komme ind og ud af døren i god ro og orden. Ikke fordi man skal positionere sig selv som leder.

Hunden prøver ikke at vælte os af pinden som de, der ved mest og bedst. De ser op til os alene fordi vi kan hjælpe med at grave legetøj ud fra under sofaen med vores lange arme, og fordi vi tager initiativ til sjove aktiviteter.

At lade hunden vente på at få lov at gå ind eller ud af døren er en god praktisk foranstaltning. Som men-nesker kan vi bedre overskue og forudse en situation. Derfor er det oplagt, at vi har vurderet situationen og herefter beder hunden om at følge med. Derudover er det en god indlæring af impulskontrol, som hunden skal bruge i så rigelig grad eksempelvis på jagt, men også i hverdagssituationer.

Hvis hunden humper andre hunde eller andet, handler det på ingen måde om dominans. Humpen vil som regel ses i situationer, hvor hunden har oplevet stress og har brug for at få afløb for denne stress gennem en fysisk aktivitet. Det kan eksempelvis være efter for meget leg med en anden ung hund.

MIG OG MIN’ VENINDEREn hvalp skal socialiseres for at blive en superstjerne i hverdagen. Den skal have mødt så mange forskellige mennesker og situationer som muligt. Disse oplevelser vil den generalisere, sådan at den med denne læring i rygsækken ikke behøver at forholde sig til en situation, den allerede har ”godkendt”.

Vi har gjort meget for at lære hvalpene, at alle mennesker er søde. Uanset hvilken alder de har, hvordan de bevæger sig, hvilken farve de har og hvordan de går mod hunden. Denne træning må man meget gerne fortsætte, men som med så meget andet, handler det om kvalitet og ikke kvantitet. Hvalpen skal som bekendt ikke overstimuleres, ligeså vel som den ikke skal understimuleres. Husk at holde rolige dage, hvor der ikke sker nyt, så der er tid til at bearbejde de indtryk, hvalpen har fået ind.

Kvalitet fremfor kvalitet gælder også for møder med andre hunde. Man kan som hvalpeejer være tilbøjelig til at finde andre hvalpe at lave legestue med. Men andre hvalpe har ligeså dårligt udviklet et hundesprog som hvalpen selv. Så skal den have chancen for at blive god til hundsk, skal den helst lære det fra de ældre. Find gerne nogle hvalpeglade voksne hunde i forskellige farver og størrelser, der har lyst til at have hyggetid sammen med en hvalp.

En god oplevelse sammen med andre hunde behøver på ingen måde at være leg. Det kan også bare være at gå en tur sammen med den anden hund.

Når der er leg på skemaet, så sørg for ikke at lade det pågå alt for længe, sådan at en af parterne bliver over-trætte eller kede af situationen, og bliver presset til at sige fra på en ikke helt hensigtsmæssig måde. Er man i tvivl om hvorvidt en leg er sjov for begge parter, kan man roligt fjerne den hund, der virker til at være den, der er mest pågående. Hvis den anden hund søger legen igen, synes den stadig legen er sjov.

Page 11: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

SUNDHEDHvalpene har fået ormekur to gange inden de er flyttet hjemmefra og er blevet vaccineret da de var 8 uger gamle. Næste vaccination skal ske når hvalpen er 12 uger. Alternativt når de er 3 måneder gamle, hvis man ønsker at de skal vaccineres for rabies. Det kan vi på det varmeste anbefale, da en rabiesvaccine er et must, hvis man ønsker at tage hunden med ud at rejse.

Til trods for man skulle tro andet, er 12 uger ikke det samme som 3 måneder. Vær opmærksom på det, når der bestilles tid hos dyrlægen. Det vil sige de kan vaccineres også mod rabies den 7. november 2012.

Derudover skal de revaccineres når de er 16 uger gamle. I forhold til yderligere ormekure foreslår vi, at I følger jeres dyrlæges anbefalinger.

GODE RÅDUndgå overdreven motion og vent med de belastningstunge motionsformer til hvalpen er fuldt udvokset i 12-13 måneders alderen. Ture op og ned af trapper bør undgås de første ca. 4 måneder af hundens levetid, hvor der i stedet bør være fri leg og motion i moderat kuperet terræn.

Træt hunden med træning og mental stimulering. Der findes masser af god litteratur. Træningspas af kort varighed er bedre end lange træningspas. Brug de første måneder cirka 5 minutter af gangen, hvor I laver 5-6 gentagelser af 2-3 forskellige øvelser. Træning er ikke en sur pligt, men herligt samvær hund og ejer i mellem. Uanset alder på både to og firbenet.

Der er nogen pelspleje på en engelsk springer spaniel. Væn den derfor straks til at blive børstet, stå på bord og blive håndteret. Lær den at få vist tænder og blive berørt over hele kroppen. Det vil lette fremtidige dyrlægebesøg gevaldigt. I forhold til redskaber til pelspleje kan vi være behjælpelige med indkøb til absolut favorable priser.

Page 12: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

MED I RYGSÆKKENVi har pakket en lille startpakke til jer, sådan at starten på det nye hundeliv bliver så let som muligt.

DummyDummyen bruges til apporteringstræning. Påbegynd gerne træningen med det samme, sådan at hvalpen bliver ved med at syntes, at det bedste i verden er at komme og aflevere den igen. Bare et par uges pause vil med stor sandsynlighed betyde at hvalpen finder det ualmindeligt morsomt at løbe i den stikmodsatte retning, når dummyen er blevet kastet.

Gå gerne ned på hug og undlad at sidde med front mod hvalpen, når den er på vej retur. Lad den endelig hoppe op og aflevere dummy så højt som muligt.

FløjteFløjten med denne tone (Acme 210,5 Hz) har vi brugt til at fløjte indkald (to korte stød), når maden er blevet serveret. Hvalpen vil derfor vide, at når der fløjtes på den vis, kan det betale sig at komme direkte ind og modtage god og lækker spiselig belønning for sin indsats. Der er også fløjtesnor til fløjten.

KlikkerEn klikker er et ualmindeligt godt træningsredskab, der som sådan blot indikerer præcis hvornår hunden har gjort det rigtige og kan forvente en belønning. Med en klikker kan man være meget mere præcis og øvelserne indlæres hurtigere.

Hvis I ikke tidligere har stiftet bekendtskab med en klikker, er I velkomne til at kontakte os for yderligere råd og vejledning. Ellers anbefaler vi på det varmeste bogen ”Klikkertræning for din hund” af Cecilie Køste & Morten Egtvedt. De to forfattere har yderligere lavet et gratis e-mail klikkertræningskursus, som man kan tilmelde sig online. Der er på forsiden af www.canis.dk et link til deres online klikkerkursus for begyndere.

FoderDer er noget foder at starte ud på af den slags, som hvalpene har været vant til frem til nu. Yderligere foder kan bestilles online hos Regal Pet Foods i Danmark. De leverer gratis i hele landet.

TyggetingHvalpenes gummer klør så gevaldigt i disse tider, og vil gøre det et stykke tid frem. For at undgå hænder og andre bløddele bliver udset som værende det foretrukne bytte, har vi vedlagt nogle tyggeting, som hvalpen kan hygge sig med.

TæppeTæppet har været i brugt lige siden hvalpene blev født. Det vil sige, at der er masser af kendte dufte i det, og det skulle gerne være med til at lette overgangen fra barndomshjemmet til ny yndlingsfamilie.

Snor, halsbånd og seleFor at blive klogere på verden, må man naturligvis ud og prøve kræfter med den. Men når man er en eventyr-lysten hurtig springerhvalp, kan det godt være, at man pludselig glemmer hvor det er sikkert at gå. Eller man kunne måske lige frem finde på at tage på langfart.

Halsbåndet fungerer noget tid endnu, men bør med tiden skiftes ud til et bredere. Generelt siger man, at halsbåndet skal dække over to nakkehvirvler, for at man ikke utilsigtet risikerer at påføre hunden skader, hvis den eksempelvis pludselig kaster sig frem i linen.

Som alternativ er der en sele, der ikke lægger pres de forkerte steder. Uanset om man vil bruge sele eller halsbånd, husk da ikke at bukke jer indover hvalpen, når det skal på. Knæl hellere ned ved siden af hunden og læg det roligt på.

LegetøjEndnu en tanke om at gøre flytningen lettere. Hvalpen har fået et par stykker legetøj pakket ned sammen med resten af oppakningen.

Page 13: TILLYKKE MED JERES NYE AVIDA HVALP - avida-ess.dk · træning og læring; slut på en succes. Træn gerne flere gange om dagen i et par minutter af gangen. På den vis vil hvalpen

- nu med hvalp

DET SIDSTE SNØFTDer skal ikke herske nogen tvivl om, at vi kommer til at savne de små banditter, der har givet os så meget underholdning de seneste mange uger. Heldigvis ved vi, at vi er lykkedes med at finde familier, der kommer til at holde mindst lige så meget af dem, som vi har gjort.

Vi glæder os til at blive holdt opdateret på jeres fremtidige eskapader, og vil naturligvis stå klar med hjælp til de spørgsmål, der eventuelt må dukke op.

God vind fremover og må I have mange herlige år i hinandens selskab.

Anbefalelsesværdig litteratur:“Familiehunden” af Lone Greva“Sjov på turen med din hund” af Irene Liljequist“Alfasyndromet” af Anders Hallgren“Problemhund og hundeproblemer” af Anders Hallgren“På talefod med hunden” af Turid Rugås“Fra hvalp til hund” af Irene H. Jarnved“Superhund” af Mary Ray“Klikkertræning for din hund” af Cecilie Køste & Morten Egtved“Canine body language” af Brenda Aloff“Træn din hund” af Maiken Lysholm Sten