KØBENHAVNS MUSEUM, 2016

Tivoli, Etape 2 KBM 4125

Slots- og Kulturstyrelsens J.nr.: 16/00065

Københavns Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt,

Sted- og Sb-nummer: 020306-657

Niels H. Andreasen

Københavns Museum

Vesterbrogade 59

1620 København V

Telefon: +45 33 21 07 72 E-mail: museum@kff.kk.dk

Københavns Museums hjemmeside: www.copenhagen.dk

© Københavns Museum 2016

Forsideillustration: Udsigt fra udstillingsterrænet over Tivolisøen mod Glassalen. Til venstre ses Boulevardpavillonen under opførelse. 1887-88. Københavns Museum.

file://kk-dfs.kk.dk/KFF$/Afdelingsdrev/4679%20Københavns%20museer%20kunsthal%20og%20arkiv/196%20Københavns%20Museum/Formidling/Genveje

3

Indholdsfortegnelse

1 Abstract ................................................................................................................... 5

2 Undersøgelsens forhistorie ...................................................................................... 6

3 Administrative data og udgravningsdata ................................................................... 8

3.1 Administrative data ............................................................................................. 8

3.2 Udgravningsdata ................................................................................................ 8

4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold ................................................. 10

4.1 Kulturhistorisk baggrund ................................................................................... 10

4.2 Topografi, terræn og undergrund ...................................................................... 10

5 Centrale problemstillinger....................................................................................... 12

6 Udgravningsmetode ............................................................................................... 13

6.1 Arkæologisk udgravningsmetode ...................................................................... 13

6.2 Målesystem ...................................................................................................... 13

6.3 Fundindsamling og -håndtering ........................................................................ 13

6.4 Prøvestrategi og metoder ................................................................................. 13

6.5 Digital registrering og lagring ............................................................................ 13

7 Undersøgelsens resultater ..................................................................................... 14

7.1 Fundmateriale .................................................................................................. 14

8 Diskuterende sammenfatning ................................................................................. 15

9 Fremtidigt arbejde .................................................................................................. 16

10 Litteraturliste .................................................................................................... 17

4

Fig. 1. Kort over København med markering af undersøgelsesområdet.

KBM 4125

5

1 Abstract

Ved tilsynet blev der sydøst for Glassalen og vest for Det Japanske Tårn iagttaget et planeringslag, der formentlig skal tilskrives udplaneringen af glaciet forud for anlæggelsen af forlystelseshaven. I bunden af en del af grøften sås et lag af sand, grus og byggematerialer, der formodentlig var en del af opfyldningen i Stadsgraven i 1870’erne eller 1880’erne.

Arkæologiske perioder: 1800-tallet

Anlæg og fund: Planeringslag Nøgleord: Stadsgraven

English

The watching brief revealed a thick levelling layer, possibly related to the establishment of the Tivoli garden, by levelling of the outer ramparts of the city´s fortifications in the 1840’s. At the bottom of the trench near Glassalen was encountered landfill in the form of sand, gravel and ceramic building materials. This material was probable used for filling up the city moat in the 1870’s or 1880’s.

Archaeological periods: 1800’s

Features and structures: Levelling and landfill layers

Key words: Tivoli, City moat

6

2 Undersøgelsens forhistorie

Anledningen til det arkæologiske tilsyn var, at HOFOR skulle etablere fjernvarme i Tivoli. Projektet er en fortsættelse af tidligere etaper af dette anlægsarbejde (bl.a. KBM4080).

Den aktuelle etape berører området mellem Glassalen og Det Japanske Tårn og bygherre ønskede i den forbindelse et arkæologisk tilsyn med gravearbejdet.

Tivoli ligger inden for et område, som af Kulturstyrelsen er udpeget som kulturarvsareal, og Tivoli-søen er som en rest af voldgraven anlagt i slutningen af 1600-tallet fredet (Kbh Kommune 1996).

Der er tidligere udført flere undersøgelser i Tivoli:

KBM-nr. Lokalitet År Beskrivelse

KBM4080 Tivoli, øst for Plænen 2015 Ved nedlæggelse af fjernvarme blev der observeret

planerings- og opfyldslag, der stammer fra nedlæggelsen af voldene i midten af 1800-tallet.

Uden KBM-nr.

Tivoli, Færgekroen 2006 I forbindelse med anlæggelsen af en kælder i Tivoli blev der i en dybde af tre meter konstateret intakte

jordlag. Disse stammer givetvis fra den gamle vold.

Uden KBM-nr.

Tivoli, Tietgensgade/ H. C. Andersens

Boulevard samt ved Grøften

1973 I forbindelse med ombygning blev der fundet store mængder udsmid af service fra restaurant ”Øen”.

Ved Grøften fremkom i 2-3 meters dybde 1500-tals ovnkakler

Uden KBM-nr.

Tivoli, Det kinesiske Tårn

1969? Ved udgravninger ved det kinesiske tårn fremkom skeletdele, tolket som levn fra stormen på København,

februar 1659.

Uden KBM-nr.

Tivoli, Plænen 1967/ 1968

Ved omlægning af Plænen blev der iagttaget opfyld (af en sø?), der ud fra genstandsmaterialet at dømme var

sket i begyndelsen af 1800-tallet.

Uden KBM-nr.

Tivolisøen 1967 Ved sænkning af vandstand forud for sanddækning af søens bund, fremkom store mængder skår fra

slutningen af 1700-tallet.

Uden

KBM-nr.

Tivoli, koncertsalen 1954 Ved anlæggelsen af ny Koncertsal, fremkom en 9 m

bred og minimum 3,5 m dyb, pælesat grøft mod (?)Tietgensgade. Tolket som sikkerhedsforanstaltning for at publikum ikke skulle kunne komme for tæt på

fyrværkeriet i havens tidlige år. Alternativt en tømmergrav.

Tabel 1. Tidligere arkæologiske observationer i området.

7

Fig. 2. Kort med markering af de gravede grøfter.

Hovedgrøft

i grussti

Stik 1

Stik 2

8

3 Administrative data og udgravningsdata

3.1 Administrative data

Sagen benævnes KBM4125 Tivoli Etape 2016, internt sagsnummer 3426.

Bygherre på projektet er HOFOR, der ligeledes, som bygherre, bekostede undersøgelsen jf. Museumslovens § 26 stk. 2, 1. pkt. om arkæologiske undersøgelser i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder.

Sagsgang:

27.11.2015 – Sagen oprettes.

04.01.2016 – Museet fremsender budget og argumentation for tilsyn med gravearbejdet til Kulturstyrelsen, Fortidsminder.

12.01.2016 – Museet modtager Kulturstyrelsens godkendelse af tilsynsbudget.

12.01.2016 – Tilsynet påbegyndes.

Beretningen og kommunikation med HOFOR og andre involverede parter forbundet med undersøgelsen er at finde i museets sags- og dokumenthåndteringssystem e-Doc.

Københavns Museum er ansvarlig for udførelsen af undersøgelsen, og originaldokumentation i form af digitaliserede dagbogsnotater og digitale fotos samt beretning opbevares på Københavns Museum efter endt undersøgelse under journalnummer ”KBM4125 Tivoli Etape 2016”, internt sagsnummer: 3426.

En elektronisk kopi af beretningen fremsendes til Kulturstyrelsen og til bygherre.

3.2 Udgravningsdata

Det arkæologiske tilsyn påbegyndtes tirsdag d. 12. januar og forløb indtil d. 28. januar 2016. Arkæolog Niels H. Andreasen (KBM) stod for den arkæologiske overvågning og aflagde i den forbindelse i alt fire tilsynsbesøg i løbet af perioden. Under tilsynsarbejdet blev entreprenørens maskinel anvendt.

Der blev ikke lavet nogen form for formidling eller presse i forbindelse med sagen.

9

KBM-nr. og internt journalnr. KBM 4125, internt journalnr. 3426

Slots- og Kulturstyrelsen journalnr. 16/00065

Amt København

Herred Sokkelund

Kommune København

Kvarter Vestervold Kvarter

Sogn Helligånds Sogn

Periode for feltarbejde 12.1.2016 – 28.1.2016

Arkæologer Niels Henrik Andreasen

Areal (m2) samt % af område Tilsyn m. opgravning af ca. 30 m2 ud af ca. 184 m2 (ca 16 %)

Volume (m3) samt & af område Tilsyn m. opgravning af ca. 30 m3 ud af ca. 183 m3 (ca. 16 %)

Koordinatsystem DKTM 3

Højdesystem DVR 90

X-koordinater 1172359-1172442

Y-koordinater 651442-651563

Meter over havet Ca 1,5-4,75

Bygherre HOFOR

Hovedentreprenør Aarsleff-Kamco

Tabel 2. Administrative data og udgravningsdata.

10

4 Kulturhistorisk baggrund og områdets naturforhold

4.1 Kulturhistorisk baggrund

Tivoli er anlagt på en del af det gamle fæstningsterræn omkring København, uden for den middelalderlige bykerne.

I 1620’erne anlagde Christian d. 4. et fremskudt befæstningsanlæg (retranchement), der omkransede den såkaldte Vester Forstad og således dækkede området, hvor Tivoli ligger i dag. Vestre Forstad var i løbet af 15- og 1600-tallet vokset frem uden for byporten, Vesterport, der ligger på vore dages Rådhuspladsen. Da svenskerne i 1658 belejrede København, blev Vestre Forstad brændt af for at undgå, at de fremmede styrker skulle anvende bygningerne ved angreb på byen.

Under Frederik d. 3. blev Københavns befæstning omlagt og udvidet, og det her berørte areal blev en del af forområdet/glaciset til denne befæstning, ligesom den nu fredede Tivoli-søen er en rest af voldgraven fra befæstningen, Stadsgraven. Det fremgår af Figur 3, hvordan den aktuelle ledningsføring er placeret omtrent ved den dækkede vej foran voldgraven og den øverste del af det foranliggende glacis.

Fra 1843 lejede Georg Carstensen en del af glaciset foran vestvolden mellem Vesterbrogade og Tømmergraven (i dag Tietgensgade) til forlystelsespark. Den vestlige afgrænsning var den ydre kant af glaciset ved Vesterbro og den østlige afgrænsning var voldgraven foran Gyldenløves bastion. I 1844 fik Tivoli lov at brede sig til Gyldenløves Ravelin og Holcks lynette – og voldgraven kunne bruges til gondol-sejlads (Jørgensen 1990).

4.2 Topografi, terræn og undergrund

Den naturlige topografi for den østlige del af Tivoli og arealerne øst herfor er kraftigt påvirket af befæstningsanlæggene, der blev anlagt og kontinuerligt udbygget og omdannet fra middelalderen og frem til midten af 1800-tallet.

På basis af boringsdata fra Jupiter boringsdatabase (GEUS) synes området i den nordlige del af Tivoli og umiddelbart nord herfor at have oprindelige terrænkoter omkring 5,0-6,0 DVR90, mens terrænet i området ved Dantes Plads, sydøst for det her berørte ligger i ca. 2,6 DVR90, og terrænet synes således naturligt at skråne nedad fra nordvest til sydøst. Dette understøttes af oplysninger om dybden af overkanten af det glaciale moræneler, der i området nord for Tivoli (ved Rådhuspladsen) ligger over 3,5 DVR90, mens det syd herfor (ved Dantes Plads) ligger under kote 0. Således har den naturlige kystlinje i løbet af forhistorisk og tidlig historisk tid krydset arealet, hvor Tivoli ligger i dag, men denne kystlinje og dens fluktuationer er endnu ikke stedfæstet.

Området umiddelbart syd for Tivoli var indtil slutningen af 1800-tallet et sumpet areal anvendt til tømmerpladser. Først med anlæggelsen af Ny Carlsberg Glyptotek og Rudolph Bergs hospital syd for det, der nu er Tietgensgade bliver området opfyldt (Jørgensen 1990).

11

Figur 3. Øverst ses et udsnit af Geddes kort fra 1761 med voldanlæggene, hvor den centrale del af Tivoli senere kommer til at ligge. Placeringen af det berørte areal (markeret med rød firkant) i forhold til forsvarsværkerne skal tages med en smule forbehold. Det nederste kort viser et tilsvarende udsnit som ovenfor. Her er et moderne kort sammentegnet med omridset af Gyldenløves bastion.

12

5 Centrale problemstillinger

I forbindelse med gravearbejdet var der mulighed for, at der ville kunne påtræffes rester af Christian d. 4.’s retranchement, som ikke tidligere er arkæologisk dokumenteret, bebyggelse eller aktivitetsspor fra Vestre Forstad og eventuelt spor af Københavns oprindelige kystlinje, der som nævnt har gået gennem området, men som ikke er sikkert stedfæstet.

Da stedet ikke har været bebygget siden den svenske belejring, og da glaciset fra Frederik d. 3.s befæstning antages at være anlagt oven på eventuelle levn, kunne der potentielt set være gode bevaringsforhold for fortidsminder.

13

6 Udgravningsmetode

6.1 Arkæologisk udgravningsmetode

Det arkæologiske arbejde udførtes som tilsyn med opgravningen af fjernvarmetracéet. Der blev gravet med en mindre gravemaskine med planérskovl. Der førtes ikke tilsyn med hele opgravningen. Dette skyldtes dels at opgravning, spunsning og tildækning af hovedgrøften i grusstien blev udført som natarbejde (som ikke blev overvåget af museet), dels at der var så mange forstyrrelser, at dele af tilsynet vurderedes overflødigt. Der blev således kun ført tilsyn i forbindelse med opgravningen til Stik 1 og Stik 2.

Der indmåltes ingen anlæg eller fund.

6.2 Målesystem

Tidligere erfaringer har vist, at indmåling med GPS i området vanskeliggøres af træer og bygninger tæt på de opgravede arealer. Således er grøfterne digitaliseret og indlagt i IntraSis ved hjælp af den af bygherre fremsendte plan over grøfternes placering, så de i højere grad afspejler grøfternes virkelige udstrækning (se Fig. 2).

6.3 Fundindsamling og -håndtering

Der blev indsamlet et enkelt dekoreret skår af stentøj, som dog ikke kunne henføres til et specifikt lag. Efter fotografering på museet blev det besluttet at kassere dette.

6.4 Prøvestrategi og metoder

Der blev ikke udtaget materiale til naturvidenskabelige analyser, da det ikke skønnedes, at sådanne ville kunne bibringe ny viden om områdets udvikling og historie.

6.5 Digital registrering og lagring

Som nævnt er udstrækningen af de gravede grøftet lagret i IntraSis under K2016:03.

14

7 Undersøgelsens resultater

Der blev i bunden af tracéet i Stik 1 i en meters dybde observeret opfyld i form af murbrokker og teglstensfragmenter samt murermesterbeton. Sidstnævnte daterer opfyldslaget til sidste halvdel af 1800-tallet, og laget udgør derfor sandsynligvis en del af opfyldningen af den vestligste del af Stadsgraven.

Laget herover består af lyst gråt, gruset sand med sten og ral, men tilsyneladende uden genstandsfund. Laget må tolkes som et planeringslag anlagt forud for etableringen af Tivoli.

7.1 Fundmateriale

Der blev ved tilsynet opsamlet et enkelt, rigt dekoreret bugskår fra Stik 1 umiddelbart sydøst for Glassalen (Figur 2). Der er tale om et fragment af en kande eller mineralvandsdunk af stentøj med indstemplet dekoration samt blå bemaling. Skåret kan henføres til produktionen fra Westerwald i Tyskland og dateres fra midten af 1600-tallet og fremefter.

15

8 Diskuterende sammenfatning

Det undersøgte område var i vid udstrækning forstyrret af moderne kabelkasser og ledningsføring. De erkendte lag knytter sig til de seneste århundreder, og grundet de begrænsede iagttagelsesmuligheder var det ikke muligt at komme en tolkning nærmere. Nederst i en del af grøften fandtes et lag, der kan knyttes til opfyldningen af Stadsgraven i slutningen af 1870’erne-1880’erne. Derover et udjævningslag, som formentlig skal sættes i relation til delvis udplaning af glaciset i forbindelse med anlæggelsen af Tivoli i midten af 1800-tallet.

16

9 Fremtidigt arbejde

På trods af at der ikke ved nærværende undersøgelse blev gjort mange fund eller observationer, der kan kaste lys over områdets topografiske og historiske udvikling, bør arealet, som Tivoli dækker i dag, rumme et betydeligt arkæologisk potentiale for undersøgelse af de topografiske og historiske aspekter opridset i Kapitel 5.

17

10 Litteraturliste

Jørgensen, C. 1990, København før og nu – og aldrig, bd. 9, Vestervold falder. Palle Fogtdal. Københavns Kommune, Overborgmesterens afdeling, Plan- og Ejendomsdirektoratet 1996, Fortidsminderne i København – afgrænsning og beskyttelseslinjer, 18-19.