Det gælder om at spænde sikker heds-selen og holde godt øje i trafikken, når danskernes sommerferiemål skal nås i bilen. Tal fra Topdanmarks Skadeafdeling viser, at langt de fleste bilskader på ferierejsen sker i nabolandene, selvom endemålet kan være et andet.

I juli måned i år ligger Tyskland med 76 skader på en overbevisende førsteplads på top fem over de lande, hvor danskerne får flest bilskader. Det overrasker ikke skadebehandler René Jersborg i Skade Auto Udland.

”Tyskland er jo det store transitland, som danskerne kører igennem, når de skal ned til syden på bilferie. Det er derfor

ikke overraskende, at så mange bilskader sker her. Selvom mange har en anden endedestination, stiller de måske bilen på feriestedet og kører mindre rundt. Derfor ser vi helt naturligt flere bilskader på turen dertil.”

Vi kører langt på ferienMed en tredjedel færre bilskader end Tyskland ligger Italien på en andenplads i juli.

”Vi har som regel rigtig mange bilskader i Italien i sommerperioden, men resten af året er der langt færre sammenlignet med fx Tyskland og Sverige, hvor der året rundt er mange bilskader. Det kan skyldes, at

man ikke kører så langt væk hjemmefra i de øvrige måneder, og så sker skaderne typisk i nærområderne,” siger René Jersborg.

I resten af top fem over lande med flest bilskader ligger Sverige, Frankrig og Norge.

Brug det røde kort Bilskaderne dækker over alt fra bilulykker, hvad enten det er solouheld, færdselsuheld med en anden part, påkørsel af parkerede biler eller tyveri fra bilen.

”Særligt i Tyskland har vi mange biluheld. Her kan farten selvfølgelig have noget at sige, men det er faktisk lige så ofte andre faktorer, der spiller ind,” siger René Jersborg, som anbefaler alle, der kører på bilferie at huske det røde kort, som dokumenterer, at man har en kaskoforsikring.

”Og husk at bruge det, hvis uheldet er ude – også selvom det er den anden part, der er ansvarlig for uheldet. I Tyskland har vi mange eksempler på, at danskere har fået hjælp fra det tyske forsikringsselskab, fordi skadevolder er tysk og har kontaktet sit selskab. Men det kan sommetider skabe problemer, når skaden så skal opgøres, og de gør det ud fra nogle helt andre præmisser. Så er det bedre, at kunderne kontakter os med det samme, og så skal vi nok sørge for at føre regres på de udgifter, der er.”

Du kan læse mere om det røde kort på www.topdanmark.dk.

axv@topdanmark.dk

Topdanmarks virksomhedsblad nr. 18. 21.10.2010

Blæsevejr forude - pas på løse

tagstenside 3

Medarbejderaktier i 2011side 6

Britt Francke fik svenske erfaringerside 7

F o c u sDanskerne kører galt i nabolandeneSkade: Når danskerne tager på bilferie, skal de være forsigtige på vej til feriemålet. Tal fra juli i år viser, at det ikke er på feriestedet, danskerne får skader på bilen – det er på vej dertil

Top 5: Her får danskerne bilskader på sommerferien i udlandet1. Tyskland 2. Italien3. Sverige4. Frankrig 5. Norge

Kilde: Topdanmark

Foto

: Col

ourb

ox

2

Kære kollega

Topdanmarks bestyrelse har besluttet at give alle medarbejdere mulighed for at modtage medarbejderaktier i 2011. Ligesom sidste år skal de medarbejdere, der ønsker at benytte sig af tilbuddet, give afkald på en del af deres bruttoløn i 2011.

Det er et fornuftigt tilbud, synes vi i direktionen, og vi kan kun opfordre til, at du sætter dig godt ind i, hvad du kan få ud af det. Sidste år sagde næsten 2.000 medarbejdere ja til et tilsvarende tilbud, og jeg håber, at mindst lige så mange vil sige ja denne gang.

Kort fortalt giver lovgivningen Topdanmark mulighed for at give medarbejderne Topdanmarkaktier for de penge, som medarbejderne selv sparer op af deres bruttoløn i et år – altså før skat. Dertil lægger Topdanmark et beløb på nogle tusinde kroner.

Det betyder, at hvis du accepterer at få lidt færre lønkroner udbetalt i 2011, får du aktier for både de penge, du har undværet, de penge, som du normalt ville have betalt i skat, og for de penge, som Topdanmark giver dig.

AktieFocus kommer den 28. oktoberJeg opfordrer til, at du læser artiklen på side 6 i denne udgave af Focus, og at du holder øje med AktieFocus, der udkommer torsdag den 28. oktober. Det er en god idé at læse begge dele nøje igennem.

Omkring samme tid modtager du med posten en ny lønaftale, der fungerer som bestillingsseddel. Lønaftalen skal du huske at returnere til Aktieadministrationen, hvad enten du tager imod tilbuddet om medarbejderaktier eller ej.

Ligesom med tidligere tilbud kan du bruge Gevinstberegneren på TopNet til at beregne, hvad du kan få ud af at medvirke i tilbuddet om medarbejderaktier.

Lars ThykierKoncerndirektør

Sidste år sagde næsten 2.000 medarbejdere ja til et

tilsvarende tilbud, og jeg håber, at mindst lige så mange vil sige

ja denne gang.

Netpension er let pensionKundeservice: Topdanmark Liv har i 2010 gjort det lettere for virksomhederne at administrere medarbejdernes pensionsordninger. Med Netpension kan arbejdsgiverne selv indberette og ændre medarbejdernes pensionsforhold

Nogle arbejdsgivere behøver ikke at ringe til Topdanmark, hver gang en medarbejder stiller et spørgsmål om sin pensionsordning. De behøver heller ikke udfylde papirer, som skal sendes til pensionsselskabet, hver gang en medarbejder skal have ændret i sin aftale.

I 2010 har Topdanmark nemlig lanceret funktionen Netpension Erhverv, som gør det meget nemmere at være firmakunde i Topdanmark Liv. Og de, som har det nemmest, er dem som allerede har taget Netpension til sig.

Pumpevirksomheden Desmi A/S fra Nordjylland var testvirksomhed for Topdanmark, så firmaet, der har i omegnen af 400 medarbejdere, og eksporterer til mere end 100 lande, har brugt Netpension i et års tid. Virksomhedens timelønnede medarbejdere er omfattet af andre tvungne pensionsordninger, men de 150 funktionærer er samlet i en pensionsordning med Topdanmark.

”Vi føler, at vi kan yde en bedre service over for medarbejderne. Det går gennem færre led, og det betyder, at det er mere sikkert, og vi sparer tid,” fortæller HR-chef i Desmi A/S, Kristian Nørgaard.

Mere sikkert på nettet”Hvis en medarbejder vil vide noget om sin pensionsordning, kan han eller hun spørge

os, og vi kan slå det op med det samme. Vi behøver ikke ringe til Topdanmark for at få svar på enkle spørgsmål. Det samme gælder, hvis vi skal foretage nogle registreringer. Tidligere skulle medarbejderen udfylde papirer, som vi skulle sende til Topdanmark, hvor en medarbejder skulle taste dem ind i systemet. Det er ikke nødvendigt længere, og det, føler vi, er mere sikkert, for det er klart, at der kan gå informationer tabt, når ting skal gå gennem flere led,” fortsætter Kristian Nørgaard.

Netpension er til virksomheder, som har lyst til at klare små justeringer selv, og som gerne vil have det kølige overblik så arbejdsgiveren selv kan svare på spørgsmål, som medarbejderen måtte have om sin pensionsordning. Det er gratis for virksomheden, og da Desmis HR-chef spørger ud i lokalet på firmaets hovedkontor i Nørresundby, får han at vide, at Desmi har fornøjelse af systemet mindst én gang om måneden.

”Det er let at bruge. Vi fik en vejledning, da vi skulle i gang, og derefter har det været utroligt let og simpelt at arbejde med,” siger Kristian Nørgaard.

tcr@topdanmark.dk

Anette Herskind har 150 kolleger hos Desmi A/S, som fra tid til anden har spørgsmål eller ændringer til deres pensionsordning. Så kan hun let klare det med Netpension Erhverv, og det har været en lettelse for pumpevirksomheden i Nørresundby.

Foto

: Tao

Lyt

zen

3

Det er ikke umiddelbart stormskader, man forbinder med risikoen ved en havetrampolin. Siden 2006 er antallet af registrerede trampolinulykker steget med over 70 % i 2009, og særligt børn er udsatte. Men trampolinens popularitet har også fået en anden kedelig bivirkning – trampolinerne forretter nemlig voldsomme stormskader, når vejrguderne virkelig raser.

”Siden trampolinen næsten er blevet hvermandseje, får vi efter hvert stormvejr pludselig opkald om trampoliner, der har forårsaget skade på huse eller haveanlæg, fordi de ikke er surret ordentligt fast. Vi har eksempler på trampoliner som er røget ind gennem terrasseruden på naboens hus, og som har smadret staudebedet og æbletræet,” siger skadechef Susanne Møllegaard.

Beskyt huset før stormenTopdanmark modtager hvert år flere hundrede skadeanmeldelser forårsaget af stormvejr i efteråret, men ligesom vejret skifter tallet hvert eneste år. Foreløbigt har der ikke været optræk til det store stormvejr, men stormsæsonen er kun lige begyndt. Efteråret og starten på vinteren

har de bedste betingelser for regn og rusk, så der er al mulig grund til at stormsikre huset – og trampolinen!

”Sørg for at trampolinen ikke kan løsrive sig i stormvejret. Kig også huset efter i sømmene. Start med taget og tjek, om der er løse eller manglende tagsten. Fjern løse genstande uden for huset såsom havestole og potteplanter, så både hus, have og bil er beskyttet mod flyvende genstande,” siger Susanne Møllegaard.

Èn storm kan være nokDen sidste store storm var den 8. januar 2005 – en storm Skade ikke ønsker en

gentagelse af – særligt ikke oven på de mange skybrudsskader i august. Men sker det, er de klar i Skade.

”Der er ingen tvivl om, at det bliver en stor opgave, hvis vi får en voldsom storm, men vi har effektivt prøvet beredskabet af i forbindelse med skybruddet i august, og vi kan se, at beredskabshjælperne gør en forskel. Erfaringsmæssigt ved vi, at der vil være stormskader hvert eneste år, men det er umuligt at forudsige, hvor slemt det bliver. En enkelt storm kan medføre flere tusind skadeanmeldelser, men også

Når trampolinen blæser vækSkade: I takt med havetrampolinernes stigende popularitet er også ulykkerne på trampolinerne eksploderet. Forstuvede ankler, knoglebrud og tandskader er blandt gengangerne, men en uforudset risiko ved havetrampolinen er stormskaderne

Skadechef Susanne Møllegaard kender alt til stormvejr. Nu opfordrer hun trampolinejere til at få surret trampolinen godt fast, før stormen raser.

mindre storme kan give store skader,” siger Susanne Møllegaard.

axv@topdanmark.dk

Foto

: Cla

us B

oese

n/M

edia

Pre

ss

Vi har eksempler på trampoliner som er røget ind gennem terrasseruden

på naboens hus, og som har smadret staudebedet og æbletræet.

Forbered dit hus på stormvejr

y Fastgør havetrampolinen til jorden el-ler pak den væk til næste sæson.

y Kig efter revner i murede gavle og læmure.

y Tjek, at dine hegn står godt fast.

y Tjek dit tag for løse teglsten og revner i tagbelægningen.

y Kig dit loft efter for sprækker. Kan lyset trænge ind, kan regnen også.

y Fjern eller fastgør alle løse genstande i området uden for dit hus.

y Tjek træerne på din grund, og fjern om muligt knækkede eller rådne grene, som endnu ikke er faldet ned.

y Sørg for at parkere din bil væk fra el-ledninger, træer og høje huse.

y Hav batterilygte, transistorradio og batterier klar, hvis strømmen svigter.

4

Forståelse for fusionErhverv/Industri: Nyheden om, at Erhverv og Industri lægges sammen og får Lars Simonsen ved roret, fik en god modtagelse blandt medarbejderne i de to forretningsområder. Focus har talt med seks af dem

Supporter Hanne Gammelby, Industri Support

”Jeg er faktisk rigtig glad for beslutningen. Der skulle ske noget, og en sammenlægning er det eneste, der giver mening. Vi har mange af de samme opgaver i Industri og Erhverv, og vi vil få glæde af at sidde sammen og kunne trække på hinandens viden og kom-petencer. For os i Support er det næsten de samme

opgaver, der skal løses, hvad enten der er tale om en håndværksmester eller en større industrivirksomhed.

Derudover mener jeg, at det er vigtigt for at få det bedste udgangspunkt for sammenlægningen, at det er en fra et andet sted i forretningen, som overtager ledelsen i det nye forretningsområde.”

Underwriter Sara Strandstoft, Kompetencecenter Ansvar

”Et år efter, jeg var blevet ansat i Erhverv, blev min afdeling lagt sammen med Industris Ansvarsafdeling, og det går rigtig godt. Derfor er det vel forventeligt, at begge forretningsområder også sammenlægges, og for mig giver det god mening. I forhold til markedet er der stor lighed mellem erhvervs- og industrikunderne.

Men jeg blev meget overrasket, da jeg hørte

nyheden. Jeg havde Finn Fabricius som chef for tre år siden, og med ham forsvinder en kæmpe kompetence. Jeg har siden tænkt på, om der skal ske ændringer, som vedrører mig eller min nærmeste leder, som jeg håber at kunne fortsætte under. Under alle omstændigheder håber jeg, at sammenlægningen bliver gennemført hurtigst muligt.”

Konsulent Tom Hagstrøm, Industri Direkte Salg

”Jeg kom til Industri fra Erhverv for fire år siden, og jeg har tit opfattet vores arbejdsgange som unødigt komplekse i forhold til Erhverv, hvor det fx er lettere at udarbejde tilbud til nye kunder. Derfor var min første tanke, da jeg hørte nyheden, at det var da på tide. Jeg ser frem til, at det nuværende skel mellem

Erhverv og Industri forsvinder, men der skal fortsat være en vis grad af specialisering, som imødekommer de behov, som de største virksomhedskunder har. Det er fint, at vi får en ny chef. Det vigtigste er, at det er en god leder, som kan fastlægge strategien og ellers formår at udnytte de ekspertiser, som vi har i Erhverv og Industri.”

Ingeniør Poul Korsholm, Industri Ingeniør Øst

” Jeg er ikke så overrasket over beslutningen. Der er allerede etableret et godt samarbejde på tværs på flere områder, og der er i forvejen en god kemi. Derfor er det i mine øjne en helt naturlig udvikling at lægge os sammen med Erhverv. Siden vi fik det at vide i Auditoriet, har jeg da talt

om det med kollegerne. Det ville være mærkeligt andet. Hovedsagen er, at opgaverne er de samme. Vi skal fortsat udvikle os og imødekomme kundernes behov, så vi kan blive ved med at skabe lønsom vækst på industrimarkedet.”

Sagsbehandler Anja Sebak, Erhverv Administration

”Det første, jeg tænkte, var, at det er en god beslutning. Det giver god mening at lægge os sammen til én organisation, så vi bliver bedre og stærkere udadtil. Det vil gøre vores arbejdsgange mere ensrettede og styrke videndelingen, så man lærer af de bedste og tager udgangspunkt i det.

Selvom der er en masse ubesvarede spørgsmål om,

hvor vi skal sidde, hvad der ellers skal ske, og hvilken retning vi skal følge, bliver det en spændende proces.

Jeg har prøvet at få ny chef mange gange, og jeg er åben for at se, hvad Lars Simonsen er for en type, og hvad han dur til. Hans største udfordring bliver at nedbryde de usynlige vægge, som der vil være ved sådan en sammenlægning.”

Erhvervsassurandør Birgitte Rubek, Hillerød

”Det overrasker mig ikke – vel næppe ret mange andre – at Erhverv og Industri lægges sammen. Mange medarbejdere har længe arbejdet sammen i fælles afdelinger, så det giver god mening.

Jeg har nemt ved at forestille mig, at det giver en række positive synergieffekter og bedre mulighed for at drage nytte af hinandens kompetencer. Det drejer sig om at gøre arbejdsgangene mere smidige og få sager

behandlet mere effektivt, uden at medarbejderne skal arbejde hurtigere. Det bliver også mere fleksibelt og mindre sårbart ved fravær.

Som assurandør glæder jeg mig over forenklingen. Jeg håber samtidig, at den nye organisation på længere sigt vil åbne mulighed for at arbejde med erhvervsemner i den øvrige del af markedet.”

5

Sundhedsforsikrede kommer hurtigst tilbage

En sundhedsforsikret, som bliver langvarigt syg, er syg i 1,2 uger mindre end en sammenlignelig person, som ikke har en sundhedssikring.

Det betyder, at sundhedssikringerne i alt sparer danskerne for 220.000 sygdomsuger årligt, svarende til en besparelse på 800 mio. kr. til sygedagpenge på et år.

Det viser en analyse, som Forsikring & Pension offentliggjorde ugen op til efterårsferien. En gennemgribende analyse, som har koncentreret sig om oplysninger om sundhedsforsikrede i alle de forsikringsselskaber, der udbød sundhedssikringer i perioden 2007-2009.

”Vi har jo længe haft en fornemmelse af, at sundhedssikringer har begrænset sygefraværet, og det er utroligt glædeligt, at vi nu får det bekræftet,” siger Jan Hoffmann, direktør i Topdanmark Liv.

Førtidspension er hundedyrtAnalysen af sygefraværet viser, at 45 % af alle sygdomsforløb kun varer én dag. 91 % af alle sygdomsforløb varer mindre end fem

dage. Kun 4 % af sygdomsforløbene varer tre uger eller mere, men selvom antallet af lange forløb er beskedent i forhold til kortere forløb, er det de lange forløb, som kræver flest sygedage.

Så hvis sundhedssikringer har en effekt på langvarig sygdom, kan de således have stor betydning for det samlede antal sygedage i samfundet. Og det er dét, undersøgelsen bekræfter, at der sker.

Besparelsen er markant”Det viser, at vi gør de rigtige ting, for vi har stor fokus på at begrænse og forebygge. Virksomhederne kan virkelig have meget udbytte af sundhedssikringerne. Man siger, at det koster i omegnen af 200.000 kr. for en virksomhed at sende en medarbejder på førtidspension og ansætte en afløser. Det er vanvittigt dyrt, og derfor giver det god mening at gøre alt, hvad man kan for, at den pågældende medarbejder kan blive i jobbet,” siger Jan Hoffmann.

Arbejdsgiverbetalte sundhedssikringer til samtlige medarbejdere er skattefrie og kritikere af ordningen mener, at samfundet

taber store skatteindtægter. I ugens løb har et beløb i omegnen af 700 mio. kr. været fremme i medierne. Det er beløb, som staten, ifølge kritikerne, ville have fået ind i skatteindtægt, hvis værdien af sundhedssikringen i stedet var beskattet som lønindkomst.

Samfundsnyttig forsikringJan Hoffmann mener, at analysen viser, at det vil være skadeligt for samfundet, hvis sundhedssikringerne bliver gjort skattepligtige, for erfaringen viser, at der så vil være masser af medarbejdere, som vælger det fra.

”Nu ser vi dokumentation for, at sundhedssikringer er meget samfundsnyttige. Det vil virkelig være synd, hvis en eventuel ny regering vil fjerne fradragsretten for sundhedssikringer,” siger Jan Hoffmann.

tcr@topdanmark.dk

Liv: Sundhedssikringerne har en stor samfundsmæssig værdi. Forsikrede kommer hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet end ikke-forsikrede. Det viser en ny rapport fra Forsikring & Pension

Foto

: Col

ourb

ox

Læs mere på www.forsikringogpension.dk

6

Spar skat og få gevinst på medarbejderaktier

Spar en del af din bruttoløn op i 2011, undgå at betale skat af opsparingen og få medarbejderaktier for alle pengene i november 2011. Sådan lyder tilbuddet om medarbejderaktier, som bestyrelsen giver alle medarbejdere mulighed for at benytte.

Tilbuddet om medarbejderaktier tager højde for en række skattemæssige fordele, der gør det attraktivt for dig at investere i din arbejdsplads, hvis du i et år kan undvære nogle hundrede kroner eller mere hver måned.

Sidste år sagde 1.931 medarbejdere ja tak til at gå ned i løn hver måned i 2010. Til gengæld kan de til november i år se frem til at få medarbejderaktier tildelt for de penge, de har sparet op. Aktier, som så er båndlagt i syv år.

Skattefrit tilskudEr du interesseret i at investere en del af din månedsløn i medarbejderaktier, skal du vælge mellem en månedlig nedgang i din bruttoløn på enten 550 kr., 1.050 kr. eller 1.550 kr. i hele 2011.

Vælger du fx en månedlig lønnedgang på 1.050 kr., sparer du 12.600 kr. op, som ikke beskattes. Hertil lægger Topdanmark op til 4.000 kr. skattefrit. Det samlede beløb på 16.600 kr. tildeles du medarbejderaktier for i november 2011. Medarbejderaktierne tildeles til den aktuelle dagskurs, og der rundes ned til nærmeste hele antal aktier.

Når båndlæggelsen ophæves efter syv år fra tildelingstidspunktet, kan du gøre med aktierne, hvad du vil. Til den tid er medarbejderaktierne skattefrie op til den kurs, de blev tildelt til. Er aktiekursen steget, skal der betales aktieskat af den del af værdien, der overstiger kursen på tildelingstidspunktet.

Ekstra aktierLovgivningen tillader desuden tildeling af ekstra aktier for op til 9,09 % af en medarbejders løn inkl. tildeling af medarbejderaktier. Derfor, bliver det også i 2011 muligt at supplere medarbejderaktierne med køb af ekstra aktier. Topdanmark giver ikke noget bidrag til de ekstra aktier, ligesom skattefordelene heller ikke er lige så store som ved medarbejderaktier.

Generelt bør man være opmærksom på, at der altid vil være en risiko ved

Tilbud: Bestyrelsen har besluttet at give alle medarbejdere et tilbud om medarbejderaktier, der er identisk med det tilbud, som knap 2.000 medarbejdere sagde ja til sidste år. Pointen er, at du sparer en del af bruttolønnen op i 2011 og tildeles skattefrie aktier for pengene

at investere i aktier. Men især for topskatteydere kan ekstra aktier være en overvejelse værd, fordi man undgår personskatten på 55,4 % i 2011. De fleste betaler kun 27 % eller 42 % i aktieavanceskat, når aktierne sælges, efter båndlæggelsen af aktierne ophører. Båndlæggelsen af ekstra aktier ophæves fem kalenderår efter tildelingstidspunktet.

Er du interesseret i ekstra aktier, skal du vælge mellem en lønnedgang på enten 9,09 %, 6,82 % eller 4,55 % af din samlede løn inklusive medarbejderaktier i 2011.

Foruden din opsparede bruttoløn skal du betale ti kr. pr. ekstra aktie, du tildeles, fordi ekstra aktier i modsætning til medarbejderaktier ikke kan tildeles gratis. Denne betaling trækkes over lønsedlen for januar 2012.

Brug GevinstberegnerenDu kan prøve Gevinstberegneren på TopNet og se, hvad du vil få ud af tilbuddet om både medarbejderaktier og ekstra aktier. Du kan fx se den potentielle gevinst eller potentielle tab på medarbejderaktier og ekstra aktier ved at skrue op og ned på aktiekursen på tildelingstidspunkt og ved ophør af båndlæggelsen.

tlt@topdanmark.dk

Mere informationTorsdag den 28. oktober

AktieFocus 2011 udkommer. Her kan du læse alt om tilbuddet om medarbejderaktier og ekstra aktier.

Debatforum på TopNet bliver tilgængelig. Stil spørgsmål til et panel af eksperter om Topdanmarks tilbud om medarbejderaktier og ekstra aktier og læs deres svar. Alle spørgsmål besvares hurtigst muligt.

Gevinstberegneren er klar til at beregne dit eventuelle udbytte af tilbuddet.

Lørdag den 30. oktober

Omkring denne dag vil du modtage en ny lønaftale med posten. Alle medarbejdere skal udfylde og returnere lønaftalen senest den 1. december. Læs mere i AktieFocus.

Foto

: Col

ourb

ox

7

Klip”Hvert år oplever vi, at husejere

har glemt at tjekke deres tag for løse eller manglende tagsten, og derfor mister dele af deres tag i en storm. Er taget væk eller delvist borte, så regner det direkte ind på loftet. Det kan give skjolder på væggene længere nede i selve huset, ødelægge træværket og meget andet.”

Inger Thorsager fra forsikringsbutikken i Skive til Annonce Bladet Salling-Fur-Skive

om den kommende stormsæson.

”Topdanmark ønsker fortsat at betjene erhvervsvirksomheder og mindre og mellemstore industrikunder på det danske marked. For at styrke os yderligere i konkurrencen samler vi de to hidtidige forretningsområder i én organisation, så vi i endnu højere grad kan have fokus på kundens behov og et højt serviceniveau.”

Koncerndirektør Kim Bruhn-Petersen om sammenlægningen af Erhverv og Industri til

www.direkt-dk.dk.

”Flere end tusind billeder af hunde og katte konkurrerer allerede på siden, og mange har været inde og stemme på deres favoritter.”

Susan Klitgaard fra Vejlebutikken om Topdanmarks landsdækkende fotokon kur-

rence på www.topdanmark.dk/foto til Lokal-Bladet Budstikken Vejle.

Idéjagt i Stockholm gav udbytte

Britt Francke fik mange nye idéer og inspiration med hjem fra Stockholm, hvor hun i løbet af en uge besøgte syv svenske forsikringsselskaber, som fortalte om deres erfaringer med kundekoncepter på internettet.

Foto

: Cla

us B

oese

n/M

edia

Pre

ss

Kundekoncepter: Der er stor forskel på, hvordan danske og svenske forsikringsselskaber udnytter internettet som salgskanal og informationskanal til privatkunder. Udviklingskonsulent i Privat/Partnere Kundekoncepter, Britt Francke, fik mange idéer med hjem fra en uges rundrejse i den svenske forsikringsverden

Til daglig er det bl.a. Britt Franckes opgave at sikre, at internettet udnyttes bedre til gavn for Topdanmarks mange privatkunder. Som fx tilbage i august da Topdanmark som det første skadeforsikringsselskab begyndte at sende vilkår og policer til en kvart million privatkunder via e-Boks.

Mulighederne på nettet er mange, og for at blive inspireret til nye elektroniske kundekoncepter sendte hun en ansøgning til Forsikringsforeningen om et såkaldt stipendiatophold i Sverige, Norge eller Finland. Hendes ansøgning slap sammen med to andre fra Topdanmark igennem nåleøjet. Sidst i september landede hun i Stockholm til et stramt program, der indebar besøg i syv svenske forsikringsselskaber på fem dage.

”Jeg så nyheden om stipendiatopholdene på TopNet og syntes det lød spændende. Jeg ville gerne se nærmere på, hvilke erfaringer man har i andre lande med digitalisering, banksamarbejde, webløsninger frem for breve, eBusiness-muligheder og salg via nettet,” siger Britt Francke.

Interessante forskelleMed sig hjem fra Sverige havde hun en masse

notater, som skal munde ud i en rapport til Forsikringsforeningen.

”Mange af de svenske forsikringsselskaber analyserer deres netsalg grundigt, og de havde en række interessante pointer. For eksempel at netkøb skal være så enkelt som muligt, før kunden gennemfører et køb: Der skal være få spørgsmål, som kunden skal svare på, og det skal kun være muligt at vælge én forsikring ad gangen. Desuden har et par af selskaberne gode erfaringer med, at kunden kan chatte med en medarbejder, mens købet foretages,” siger Britt Francke.

De svenske værter var naturligvis også interesserede i, hvad Britt Francke kunne fortælle om det private marked i Danmark.

”De var ret overraskede over, at vi i Danmark sælger så meget gennem privatassurandører. I Sverige ser man dem næsten ikke, hvilket kom som en overraskelse for mig. De bruger i højere grad internettet og salg over telefonen. Omvendt savner de en digital adgang til alle kunderne som vores NemID og e-Boks. Det har de ikke. Derfor sender de fleste selskaber stort set alt ud på papir til kunderne. Kun et enkelt selskab arbejder målrettet med at sende vilkår af sted på e-mail,” siger Britt Francke.

Foruden Britt Francke var Jimmy Christiansen fra Skade og Maria Olsen fra Privat på stipendiatbesøg i hhv. Finland og Norge.

tlt@topdanmark.dk

I november bliver det muligt at søge om stipendiatophold i et andet skandinavisk land i 2011. Hold øje med TopNet og læs mere på www.forsikringsforeningen.dk.

Kort nyt

MinPuls går i omløb på mandag

Når medarbejderne møder på arbejde mandag den 25. oktober skal alle på nær enkelte grupper bruge MinPuls til registrering, af f.eks. fravær og ferie samt – for medarbejdere på flextid – komme- og gåtid.

I MinPuls kan man nemt få overblik over feriedage og omsorgsdage, sygedage samt finde sin lønseddel – og meget andet.

Vejledning i at bruge MinPuls er omdelt til samtlige medarbejdere.

Derudover er der etableret et MinPuls beredskab, som fra den 25. oktober træffes på lokal 7075.

MinPuls afløser det hidtidige TPX system, der slukkes i weekenden op til den 25. oktober.

Foto

: Col

ourb

ox

Ansvarshavende redaktør: Steffen Heegaard. Redaktør: Troels Leth. I redaktionen: Jens Langergaard, Anja Ravn og Carsten Ritter. Grafisk tilrette læg gelse og produktion: Marketing v/Linda Rasmussen. Tryk: Formula A/S. Topdanmark, Borupvang 4, 2750 Ballerup, tlf. 44 68 33 11. e-mail: focus@topdanmark.dk. Eftertryk tilladt med kilde angivelse.

Focus produceres af Topdanmarks kom mu ni ka tions afdeling og udsendes til alle medarbejdere i koncernen hver 14. dag.

RE

DA

KT

ION

RE

DA

KT

ION Næste Focus 04.11.2010 Deadline 29.10.2010

Job i TopSalgsmedarbejder, Amager butikken og Roskilde butikkenKontakt Julie Thorsen, telefon 24 69 31 45

Privatassurandør/Forsikringssælger, StorkøbenhavnKontakt Lars Gleerup, telefon 30 65 14 55

Forsikringssælger, Hjørring, Thisted og AalborgKontakt Gunnar Steffensen, telefon 24 75 47 78

Salgsmedarbejder, salgscenter i ÅrhusKontakt Susanne Hedahl Danielsen, telefon 21 83 22 18

Forsikringssælger, SilkeborgKontakt Lau Højer Nielsen, telefon 24 28 97 80

Kunderådgiver, BallerupKontakt Bettina Høberg Gleerup, telefon 44 74 42 17

PensioneringPensionering den 5. novemberJørgen Lybæk, Erhverv Vest Salgschef Syd. Reception den 5. november kl. 13.30-16.00 på Vejle kontoret, Boeskærvej 11A, 7100 Vejle

Hvad beskæftiger du dig med i dit nye job?”Mit arbejde er meget varieret, men overordnet set behandler jeg klagesager til Ankenævnet, direktionsklager, komplicerede sager som ønskes gennemgået på ny, diverse ad hoc opgaver m.m.”

Hvorfor søgte du jobbet?”Da jeg så opslaget fra Liv Jurateam, kontaktede jeg teamleder Mette Have, som tog sig tid til at tale med mig og svare på spørgsmål om jobbet. På baggrund af samtalen valgte jeg at sende en ansøgning, da stillingen bød på det, jeg søgte, nemlig en masse nye spændende udfordringer med mulighed for personlig og faglig udvikling.

Det var en svær beslutning at søge stillingen, bl.a. fordi jeg holdt meget af mine kollegaer, og vi havde det rigtig sjovt sammen.”

Hvad bliver de største udfordringer?”I Liv behandler jeg alle sagsområder, som eksempelvis kritisk sygdom, tab af erhvervsevne, sundhedssikring m.m. En af udfordringerne er at lære alle disse produkter at kende, så jeg kan besvare de ofte komplicerede spørgsmål, som vi får. Det er netop det, jeg synes er spændende, at de problemstillinger, jeg skal løse, er komplicerede.”

Hvordan forberedte du dig på jobbet?”Mentalt indstillede jeg mig på, at jeg ikke ville være så fagligt stærk, som da jeg sad i Ejerskifte.”

Hvordan har gamle og nye kolleger, ledere samt familien reageret på dit jobskifte?”Min daværende leder var meget forstående og hun var sød at sige, at hvis jeg fortrød, så var jeg velkommen til at komme tilbage.

Mine gamle kollegaer var også glade på mine vegne. Jeg har stadig jævnlig kontakt med dem, selvom jeg sidder et andet sted i huset, og jeg spiser ofte også frokost med flere af dem.”

Inden jeg sagde ja til stillingen, drøftede jeg det med min mand, og han var meget positiv.”

Mærkedage25 års jubilæum den 29. oktoberPeder Degn Graversen, Landbrug Salgs-område 32. Reception den 29. oktober kl. 13-16 på privatadressen Humlevænget 52, Vemb

Velkommen til

Tommy Larsen IT-Prof Leverance

Jørgen Rymark IT Mainframe

Khalid Beg Liv Firmapension Salg

Ida Kira Lønstrup IT SAP Kompetence Center

Mogens Bruhn Taksator-bygning 3

Michael Steen Madsen Taksator-bygning 3

Morten Christiansen Privat Salg Sjælland, PA-Syd Sussi Kristensen Privat Top Kundeservice Århus 2

Michael Søndergaard Privat Salg Jylland & Fyn PA-Vest Lasse Holmenlund Privat Salg Jylland & Fyn PA-Øst Louise Wentsel Hansen Skadehjælp Auto 1

Jan Øgendahl Svendsen Taksator-bygning 2

Finn Pedersen Taksator-bygning 1

Signe Ayoe Levisen Skadehjælp 1 Team 18

Christoffer Brønnum Boas Taksator - bygning 4

Janus Krüger-Larsen Taksator - bygning 4

Nyansatte Oktober 2010

Caroline Larsen Skadehjælp Auto 1 - Team 5

Louise Danielsen Privat Salg Jylland & Fyn, Butik Kolding

Jonas Møller Privat Salg Sjælland, PA-Nord

Leo Christensen Privat Salg Sjælland, PA-Nord

Nils Kjeldsen Hansen Privat Salg Jylland & Fyn PA-Midt

Nyt job i Top

Daniela P. Lewin-SkjønnemannFra Skade, Ejerskifte til Liv Jurateam den 1. juli.

Thomas Thordahl Petersen. Privat Top Kundeservice Ballerup 1

Ertugrul Demirhan Privat Top Kundeservice Ballerup 1 Andreas Stoklund Holm-Nielsen. Privat Salg Jylland & Fyn PA-Øst

Stine Viereck Skadehjælp Auto 1 - Team 6

Ditte Kilbak Massemarked Informatik

Tanja Maria Hansson Privat Top. Kunde-service Ballerup 1

Peter Krogsaa Privat Top Kunde-service Ballerup 1

Casper Michaelsen eBusiness Specialist

Kimie Halberg Andersen Skadehjælp 3 - Team 4