Traumeafdækning - Baselinemåling af indsats for børn med … · 2020-05-27 · Københavns Kommune iværksætter i 2017-2020 et udviklings- og forsknings-projekt vedrørende traumatiserede

S I D E 1

Traumeafdækning -Baselinemåling af indsats for børn med traumer i Københavns Kommune R A P P O R T – A P R I L 2 0 1 7

S I D E 2

[Indholdsfortegnelse] Indledning Side 3 Resumé – undersøgelsens hovedresultater Side 4 Kort om undersøgelsens metode Side 9 Definition på psykisk traume Side 10 Identifikation af traumer hos børn/unge Side 14 Typer af traumeproblematikker Side 15 Kontakt til børn/unge med (symptomer på) traumer Side 17 Faglige kompetencer hos aktørerne Side 19 Screeningsværktøjer Side 20 Retningslinjer for traumeindsats Side 20 Tilbudsviftens dækningsgrad Side 21 Hvilken indsats har tidligere være iværksat Side 22 Samarbejde på tværs af faggrupper Side 24 Relevante samarbejdspartnere i traumeindsatsen Side 24 Vurdering af samarbejdet Side 26 Indsatser, der kan styrke traumeindsatsen Side 29 Bilag Side 33

S I D E 3

Københavns Kommune iværksætter i 2017-2020 et udviklings- og forsknings-projekt vedrørende traumatiserede børn og unge. Formålet med projektet er at systematisere og kvalificere indsatsen for børn/ unge med traumer.

Et traume hos børn eller ungekan bl.a. opstå som følge af fysisk eller psykisk vold, mangelfuld omsorg over længere tid, brud i familien, seksuelle krænkelser, mob-ning, dødsfald i familien eller flygtningeproblematikker.

Forskning viser, at mange børn og unge går rundt med psykiske traumer, som ingen opdager, hvilket kan få en række alvorlige konsekvenser for børn og unges udvikling og opvækstvilkår. Traumer kan bl.a. have indvirkning på børn og unges trivsel og indlæringskapacitet –forhold som kan medføre en negativ skolegang og med stor risiko for skolefrafald

Socialforvaltningen i Københavns Kommune iværksætter derfor et projekt ”Styrket indlæring og bedre skolegang”. Projektet skal kvalificere indsatsen for udsatte børn og unge med traumer, så de sikres bedre skolegang, uddannelse og deri-gennem bedre levevilkår og social mobilitet.

LG Insight har gennemført en afdækning, der består af en baselinemåling, hvor vi i afdækningen har haft fokus på tre temaer:

Viden om traumer – hvilken viden er der om traumer blandt fagpersoner (myndighed og udfører) – årsager, symptomer og konsekvenser?

Metoder – oplever fagpersoner (myndigheder/udfører) sig klædt på til at tackle traumeudfordringer hos børn/unge, herunder opleves det, at der er klare retningslinjer og systematik i afdækningen af traumer, og har fagpersonerne de rette værktøjer til at varetage traumer?

Organisering og samarbejde – hvilke faggrupper og forvaltninger er relevante samarbejdspartnere i arbejdet omkring traumeramte børn og unge? Oplever fagpersonerne, at samarbejdet på tværs af relevante fag-grupper og forvaltninger fungerer i praksis?

I denne rapport præsenterer vi generelle resultater opdelt efter de tre temaer. Afdækningen omfatter resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt fagper-soner samt interview med ledere, sagsbehandlere og familiebehandlere fra både familiehuse og institutionsområdet. Interviewene er gennemført i sammenhæng med LG Insights kortlægning af familiebehandlingsområder.

Indledning

S I D E 4

Undersøgelsen viser sammenfattende, at en bred gruppe medarbejdere i Københavns Kommune er i kontakt med børn og unge, der har traumer – eller udviser symptomer på traumer. Undersøgelsen viser også, at aktørerne på flere områder udpeger udviklingsområder for indsatsen:

▶ Aktørerne efterspørger mere viden om traumer og værktøjer til at iden-tificere symptomer på traumer hos børn og unge.

▶ Det er især pædagoger og myndighedssagsbehandlere som peger på behov for værktøjer til opsporing af børn og unge med traumer. Psyko-loger og familiebehandlere vurderer i højere grad, at de har dækkende faglige kompetencer i forhold til opsporing.

▶ Aktørerne efterspørger et tættere tværfagligt samarbejde så indsatserne opleves mere helhedsorienteret og sammenhængende for både børnene, de unge og deres forældre m.m.

▶ Aktørerne peger, at samarbejdsformer i formaliseringsgrader bør tilpasses forskellige aktørgrupper. F.eks. bør samarbejdet være formaliseret mellem myndighedssagsbehandlere og familiebehandlere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen

96 pct. af de adspurgte medarbejdere i Københavns Kommune, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen (364 medarbejdere), svarer, at de i deres arbejde har kontakt med børn/unge med psykiske traumer.

Undersøgelsen viser, at 22 pct. af børnene/de unge er under udredning for traumer. Samlet viser undersøgelsen, at ca. halvdelen (49 pct.) af børn/unge med traumer har fået stillet diagnosen af enten læge eller psykolog (ca. 17 pct.), mens 22 pct. fortsat er under udredning. Modsat bygger halvdelen af medarbejdernes deres identifikation på ikke-lægefaglige vurderinger.

Samlet viser undersøgelsen, at næsten alle afdelinger undersøgelsen har omfattet i Københavns Kommune har kontakt med børn/unge med traumer, og at omfanget af børn/unge i målgruppen i nogle afdelinger er af mindre omfang.

Undersøgelsen viser, at vurderingerne af antal børn/unge med traumer varierer meget både mellem ledere og medarbejdere, men også inden for samme type af afdelinger mellem henholdsvis ledere og medarbejdere. Det indikerer, at både ledere og medarbejdere har svaret med stor usikkerhed, og at der måske generelt mangler viden om antallet af børn/unge med traumer.

Resumé

S I D E 5

Det er interessant, at lederne vurderer at antallet af børn/unge med traumer er større end medarbejderne vurderer. Det antyder, at lederne oplever at der er en gruppe børn/unge med psykiske traumer i deres afdeling, som medarbejderne ikke opsporer. Omvendt kan resultatet også være et udtryk for, at lederne over-vurderer omfanget af børn/unge med traumer.

Ca. 37 pct. af medarbejderne og ca. 42 pct. af lederne vurderer, at medarbejderne er fagligt rustet til at tackle de udfordringer børn/unge og deres familier oplever i forhold til traumeproblematikker. Ca. 55 pct. af medarbejderne vurderer, at de mangler faglige forudsætninger herfor, mens det er 40 pct. af lederne som ikke vurderer, at deres medarbejdere er fagligt rustet.

En stor andel medarbejdere svarer enten ”nej” eller ”ved ikke” til, at de har træf-fende værktøjer til identifikation af symptomer på psykiske traumer hos børn. I alt mener 58 pct. af medarbejderne, at de ikke har værktøjer hertil, eller er usikre herpå. 44 pct. af lederne svarer, at medarbejderne ikke har værktøjer, eller ikke ved om medarbejderne har screeningværktøjer.

Ca. 36 pct. af medarbejderne og ca. 35 pct. af lederne oplyser, at de har retnings-linjer for indsats, når traumer identificeres. Omvendt svarer næsten 2 ud af 3 medarbejdere og ledere, at der ikke i afdelingen er fastlagt retningslinjer for ind-sats (kvalitetsstandarder) m.m., når traumer opspores. Det er således i nogen grad overladt til den enkelte medarbejders egen vurdering og beslutning hvilken indsats der skal iværksættes. Indsatsen risikerer dermed at blive personfølsom i forhold til medarbejderens baggrunde.

53 pct. af medarbejderne oplever, at tilbudsviften ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er dækkende. Tilsvarende svarer hele 71 pct. af lederne, at tilbudsviften i kvalitet og kapacitet ikke er dækkende. Især skal fremhæves, at en forholdsvis stor andel (31 pct.) medarbejdere ikke har overblik over om tilbudsviften er dækkende i for-hold til de behov børn/unge med traumer har.

Ledere og medarbejdere peger på mange aktører, som er relevante at inddrage i det tværfaglige samarbejde om børn/unge med traumer. Undersøgelsen afdækker således, at mange aktører kan være involveret i indsatser. Sagsbehandlere i BBU, Psykologhuset, specialiserede behandlingstilbud og skoleområdet fremhæves især som relevante samarbejdspartnere.

Lederne oplever i højere grad end medarbejderne, at samarbejdet fungerer godt internt på tværs af faggrupper i socialforvaltningen. Godt 44 pct. af lederne op-lever samarbejdet som (meget) godt, mens det tilsvarende er 34 pct. af med-arbejderne. En lige stor andel ledere og medarbejdere oplever samarbejdet som mindre godt eller slet ikke godt (ca. 32 pct.).

S I D E 6

Der er en stor andel af både ledere og medarbejdere som i undersøgelsen svare ”ved ikke” til hvordan de oplever samarbejdet på tværs – både internt i Socialfor-valtningen og mellem forvaltninger i Københavns Kommune. Årsagsforklaringer kan være, at de kun har ringe erfaringsbaggrunde i forhold til få børn/unge med traumer, eller at de slet ikke samarbejder om traumeindsatsen.

Ledere og medarbejdere peger på indsatsområder, der kan styrke indsatsen for børn/unge med traumer i Københavns Kommune. Flest fremhæver øget viden om traumer hos børn/unge, bedre (hurtigere) visitation samt øget fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde mellem faggrupper.

Resultater fra interviewserien

I interview peger fagpersonerne på, at de ofte møder børn og unge udsat for for-skellige traumatiserende oplevelser, og at flere børn og unge har problematikker som følge heraf. Det drejer sig om alle former for livstruende begivenheder som ulykker, alvorlig sygdom, voldeligt overfald, voldtægt og selvmordsforsøg. Fag-personer fremhæver, at sådanne begivenheder kan forstærkes af øvrige negative livsvilkår såsom mobning i skolen, skilsmisse, misbrug osv.

Det er gennemgående, at fagpersoner ikke i interview uopfordret taler om traumer opstået som en enkeltstående eller flere livstruende begivenheder. De taler om overgreb og om generelt negative opvækst- og livsbetingelser, som har indvirk-ning på børn og unges trivsel. Fagpersonerne anvender først udtrykket ”traumer”, hvis det indgår i spørgsmålsformuleringen i interviewet.

Det er vanskeligt at udlede, om fagpersonernes manglende brug af begrebet er et fravær af et fælles sprog uden betydning for opmærksomhed og indsats, eller om det har betydning for både visitation og tilbudstyper.

Fagpersoner kategoriserer årsager til børn og unges traumer meget forskelligt, men overordnet inddeler de dem i tre grupper: 1) børn som har været udsat for vold, 2) seksuelle overgreb og 3) omsorgssvigt. Enkelte fagpersoner (familiebe-handlere) nævner også, at dødsfald i familien kan udløse traumatiske reaktioner hos unge som f.eks. selvskade, spiseforstyrrelse el.lign.

Vold omfatter både fysisk mishandling i form af at barnet udsættes for grov vold, men det omfatter også traumatiske reaktioner, fordi barnet oplever, at søskende eller moderen udsættes for vold (indirekte eksponering). Seksuelle overgreb omfatter forskellige overgrebstyper, hvor omfanget og udfører af overgrebet har betydning for traumet. Omsorgssvigt omfatter en bred kategori, hvor f.eks. barnet løser ansvarsområder, som ikke er alderssvarende (passer søskende, klare sig selv med mad, hygiejne, tøj osv.), følelsesmæssig misbrug og systematisk ydmygelse over længere tid (herunder grov mobning).

S I D E 7

Det er interessant, at fagpersonerne i interview slet ikke peger på traumer hos børn og unge i flygtningefamilier. Enten fordi problemstillingen ikke er særlig ud-bredt i Københavns Kommune (Københavns Kommune er først fra 2016 blevet en ”modtager-kommune” af flygtninge , eller fordi der er ringe opmærksomhed på netop denne målgruppens særlige risiko for traumer.

Interviewserien har alene omfattet fagpersoner, som først møder børn og unge forholdsvis sent på indsatstrappen (når børnefaglige undersøgelser og eventuel familiebehandling iværksat). Disse fagpersoner peger generelt på, at børn og unges traumer opspores for sent. Tydelige adfærdsmæssige signaler overses eller misfortolkes af pædagoger, lærere m.m., og der gribes ikke hurtigt nok ind når børn og unge ændre personlighed, adfærd, mister tilknytning til skolen eller på anden vis udviser symptomer på dårlig trivsel.

Fagpersonerne peger i interview på behov for mere kompetence hos aktører i forhold til at opspore børn og unge med traumer, men også handlingsanvisninger til, hvordan aktører skal agere, oversigter over relevante tilbud osv.

Fagpersoner peger i interview på, at der generelt er mange og dækkende tilbud til børn og unge i Københavns Kommune. Det omfatter både anonyme og åbne rådgivningstilbud og tilbud i form af angst-grupper, sommertilbud m.m. Fagper-soner er usikker på, om der i den forebyggende tilbudsvifte er dækkende tilbud – og/eller om tilbudsviften ikke er synlig for relevante aktører.

Familiebehandlerne i familiehuse og på institutionsområdet finder generelt at de har faglige kompetencer og relevante tilbud til børn og unge med traumer. Enkelte har specialiserede tilbud som f.eks. Somatic Experiencing og Eye Movement Desensitization and Reprocessing, mens de øvrige finder at familiebehandlings- og terapeutiske metoder/tilbud også er dækkende.

Fagpersoner udpeger det tværfaglige samarbejde som et særlig vigtigt udviklingsområde i forhold til at styrke indsatsen for børn og unge med traumer. Det vedrører både det tværfaglige samarbejde i forbindelse med opsporing og i den efterfølgende behandling. Det vedrører desuden tværfagligt samarbejde på et mere strategisk og kompetenceudviklende niveau og et samarbejde mellem relevante aktører på enkeltsagsniveau i Københavns Kommune.

Det tværfaglige samarbejde omkring opsporing handler både om at dele viden generelt og udvikle fælles kompetenceudviklende tilbud, så fagpersoner har kom-petencer til at opspore børn og unge med traumer. Det handler også om at opbygge vidensdelingsformer og interdisciplinære kompetencer, så der sikres et samarbejde mellem aktører i de enkelte sager.

S I D E 8

Fagpersonerne fremhæver, at samarbejdet mellem familiebehandlere i familie-husene og myndighedssagsbehandlerne er forbedret i de senere år. Der oplever generelt, at samarbejdet både er dækkende i forbindelse med undersøgelses-fasen, visitationsfasen og under tilbud. Kun peger medarbejdere på institutions-området på, at der er behov for at udvikle deres samarbejdsrelationer med både myndighedssagsbehandlere og familiehusene.

Mange aktører kan være relevante at inddrage i samarbejdet omkring børn og unge med traumer. Det omfatter Ikke alene fagprofessionelle i Socialforvaltningen i Københavns Kommune, men også aktører i øvrige forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere (sundhedssektoren, kriminalforsorgen/politiet osv.). Fag-aktørerne fortæller i interview, at det tværfaglige samarbejde med andre forvalt-ninger i Københavns Kommune og eksterne aktører ikke er formaliseret eller – og i langt de flest tilfælde – selv ikke er eksisterende.

S I D E 9

Kort om undersøgelsens metode

Afdækningen af traumeindsatsen er en del af en større afdækning af hele familiebehandlingen i Københavns Kommune, som LG Insight har gennemført i perioden maj-2016 til marts-2017. Afdækningen af traumeindsatsen har implicit været afdækket gennem interview i forbindelse med afdækning af familie-behandling gennem interview med myndighedssagsbehandlere, fagpersoner på institutionsområdet samt familiebehandlere.

Afdækningen er desuden baseret på et spørgeskema, der er tilgået medarbejdere og ledere i Københavns Kommune. Medarbejdere omfattet af undersøgelsen har været familiebehandlere, pædagoger, psykologer mv., mens ledere omfattet af undersøgelsen har været socialfaglige koordinationer, institutionsledere, afdelings-ledere mv. i Københavns Kommune. Spørgeskemaerne er indhentet bl.a. via kurser, der er blevet afholdt vedrørende metoden ”sleeping-dogs”, hvor Center for Familiebehandling og Psykologisk Rådgivning har uddelt spørgeskemaet, samt afslutningsvist i interviews gennemført af LG Insight.

Samlet set har 415 deltaget i spørgeskemaundersøgelsen. Der er 51 ledere/og socialfaglige koordinatorer og 364 medarbejdere fra Københavns Kommune, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Deltagere i spørgeskemaundersøgelsen fordeler sig således:

32 pct. er ansat på myndighedsområdet, og 58 pct. på udførerområdet og endelig har 10 pct. angivet andet.

Blandt medarbejderne er der 26 pct., der er sagsbehandlere, 22 pct. er familiebehandlere og 13 pct. er psykologer. Kategorien ”andet” er dog relativt stor (40 pct.) og dækker bl.a. over pædagoger (tabel 1 viser en oversigt over medarbejdernes stillingsbetegnelse)

Blandt lederne er størstedelen af respondenterne ledere (84 pct.), 10% er socialfaglige koordinatorer og 6% har angivet andet.

96% af respondenterne angiver, at de i deres arbejde har kontakt til børn/unge, der har traumer eller symptomer på traumer.

Baggrund

S I D E 10

Tabel 1. Oversigt over medarbejdernes stillingsbetegnelse

Stillingsbetegnelse procentandel Antal

Sagsbehandler 26% 92 Familiebehandler 22% 77 Psykolog 13% 45 Pædagog 4% 13 Misbrugsbehandler 2% 7 Familieplejekonsulenter 2% 7 Andre 4% 14 Uoplyst 29% 103 I alt 100 % 358

Kategorien ”andet” er blevet underopdelt på baggrund af friteksten. Der er dog en relativ stor andel af stillingsbetegnelserne, som vi ikke har kendskab til, da respondenterne ikke har oplyst stillingsbetegnelsen, hvilket har været en mulighed, da spørgeskemaet bl.a. er blevet uddelt i papirform.

Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i perioden august-december 2016.

I forbindelse med introduktion til spørgeskemaundersøgelsen er deltagerne blevet introduceret til definitionen på ”traumer”.

Undersøgelsen er gennemført anonymt, og LG Insight har bearbejdet, analyseret og fremstillet data i anonymiseret form.

Definition på psykisk traume

Definitionen af traume for undersøgelsen og projekt ”Styrket indlæring og bedre skolegang”. tager udgangspunkt i WHO’s definition på psykisk traume.

Et psykisk traume kan indfinde sig som følge af en akut uventet og chokerende tildragelse som f.eks. voldsoverfald eller længerevarende pinefulde belastninger såsom krigsbegivenheder, vold, omsorgssvigt, voldtægt alvorlig sygdom, skils-misse, adskillelse fra nærtstående i barnealderen eller seksuelle krænkelser. Ofte kan traumer skyldes forskellige påvirkninger samtidig, ligesom negative livsvilkår i øvrigt kan have indflydelse på traumet.

Endvidere er børn og unge af traumatiserede og/eller psykisk syge forældre i risiko for (sekundær)traumatisering, hvor forældrenes psykiske problemer og traumer ’smitter’ eller påvirker børnene, således at børnene begynder at udvise samme symptomer, som forældrene har.

I nogle tilfælde kan sådanne oplevelser føre til en posttraumatisk belastnings-reaktion (PTSD) med symptomer som ukontrollerbar panik, fortvivlelse, depression

S I D E 11

eller aggression i forbindelse med tilsyneladende uskyldige begivenheder. Dertil kommer flashbacks, søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær m.m.

Der er store forskelle i robusthed og mønstret af traumereaktioner hos børn/unge beroende på forudgående personlighedsmæssige dispositioner, traumets karakter og det sociale netværks støttemuligheder.

Reaktioner på traumer hos børn og unge

Børn kan selv have været ofre for alvorlige hændelser, der har påført dem traumer. Ligeledes kan pårørende, herunder ægtefælle og børn, også være sekundært traumatiseret. Sekundær traumatisering sker, når f.eks. børnene bliver så påvirket af én eller begge forældres psykiske problemer, at de selv begynder at udvise de samme symptomer, som forældrene har.

Symptomerne ved primær og sekundære traumer er meget identiske. Børnene kan have vanskeligt ved at indgå i sociale sammenhænge og reagere konstruktivt i forskellige situationer, hvor deres følelser bliver påvirket.

LG Insight har tidligere for daværende Social- og Integrationsministeriet (2013) gennemført en landsdækkende undersøgelse af traumeindsatsen for flygtninge i Danmark. I den forbindelse blev en række fagpersoner interviewet vedrørende bl.a. symptommønstret på traumer hos børn/unge. Tilsvarende har LG Insight i forbindelse med afdækningen af traumeindsatsen i Københavns Kommune lige-ledes i interview med fagfolk afdækket, hvordan traumer kan komme til udtryk (symptommønstret), og hvordan det kan påvirke børnene.

Symptommønstret er afhængig af barnets alder:

Symptomer hos mindre børn (under 5 år) kan være angst, hvor de udvikler klæbende adfærd og klynger sig fast til en forælder eller andre tæt på. De er angst for adskillelse og gør ting, som de ellers er vokset fra. De kan frem-stå yngre end de virkelig er, ligesom de ikke har alderssvarende færdigheder eller mister nye færdigheder. Det er ligeledes almindeligt, at børnene kan have uhyggelige drømme og ofte mareridt.

Traumatisering af børn i alderen 6-12 år kan betyde, at de får koncentra-tionsproblemer. De får samtidig svært ved at indlære og følge med i skolen. Angst kan præge børnenes adfærd, og mange udvikler desuden fysiske lidelser, der ikke har nogen åbenlys forklaring (psykosomatiske forstyrrelser i form af smerter el.lign.). Børnenes adfærd ændrer sig også. De kan optræde aggressivt og udadreagerende eller de kan få depressive reaktioner (ind-advendthed) og aldrig vise deres følelser.

S I D E 12

Nogle unge (teenagere) vil reagere på deres traumer med selvdestruktiv adfærd. De kan være udadreagerende og optræde med stor impulsivitet og aggressivitet. Andre unge vil reagere på deres traume ved at trække sig ind i sig selv og blive mere forbeholden i kontakten med andre. Deres selv-forståelse er præget af manglende selvværd og selvtillid. Mange unge oplever både fysiske og psykiske lidelser som f.eks. diffuse smerter, ned-trykthed eller depression og angst.

Traumer hos børn og unge kan have forskellige alvorsgrader og stor variation i hvor tydeligt og hvordan symptomerne kommer til udtryk. Tilsvarende vil psykiske traumer have forskellig indgriben på børnenes/de unges trivsel og opvækstvilkår, og her spiller alvorsgraden af traumer ind sammen med ”modstandskraft” hos barnet (resiliens), barnets miljø (forældre/familie) samt den indsats der evt. sættes i værk af behandlingsmæssig karakter.

Forskning har dokumenteret, at psykiske traumer kan påvirke børns/unges skole-gang. Det kan både påvirke børnenes faglige indlæring samt sociale trivsel i sam-været med andre elever. Risikoen er stor for, at dårlig skolegang og/eller mang-lende tilknytning til skolen kan have andre negative virkninger i form af f.eks. kriminalitet, misbrug m.m., ligesom flere unge senere i livet ikke vil få en ungdoms-uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet.

Omfanget af børn/unge med traumer

Der findes ikke viden om, hvor mange børn/unge i Danmark, herunder i Køben-havns Kommune, som har psykiske traumer. Forskningen viser, at der findes et stort ”mørketal”, hvor børns/unges psykiske traumer ikke afdækkes (opspores), og hvor dækkende behandling derfor ikke iværksættes.

Børn/unge med psykiske traumer kommer i deres dagligdag i kontakt med en lang række fagpersoner i Københavns Kommune. Det gælder fagpersoner i ”normal-indsatsen” som f.eks. pædagoger i skole og ungdomsklub m.m., lærer, sundhedsplejerske, tandplejer m.m. Børn/unge, hvor der har været bekymring for deres trivsel, skolegang el.lign. har desuden kontakt med psykologer i PPR, sags-behandlere i familieafdelinger, kontaktpersoner og eventuelle familiebehandlere m.m. En lang række fagpersoner har kontakt til børnene og har mulighed for at være opmærksom på eventuelle symptomer på traumer.

LG Insight har i forbindelse med afdækningen spurgt udvalgte fagpersoner, om deres viden om traumer og forudsætninger for at være opmærksom på eventuelle symptomer på traumer. Undersøgelsen har desuden afdækket, om fagpersonerne har kontakt til børn/unge med psykiske traumer, herunder hvor mange børn/unge der har traumer eller symptomer herpå, som de vil skønne, at de havde kontakt

S I D E 13

med i løbet af år 2015. Undersøgelsen giver derfor et billede af omfanget af mål-gruppen, men undersøgelsen kan ikke kvantificere omfanget.

Indsatsen for børn/unge med psykiske traumer kan omfatte en lang række tilbud i såvel Københavns Kommune som i det sundhedsfaglige system (praktiserende læge, speciallæger/psykologer, børne-/ungdomspsykiatrien i Regionen m.m.). Det kræver derfor et stort koordineringsarbejde at få etableret den nødvendige tværfaglige indsats – både internt mellem fagpersoner og afdelinger/forvaltninger i Københavns Kommune og med eksterne samarbejdspartnere). Undersøgelsen afdækker, hvordan fagpersoner oplever at det tværfaglige samarbejde er internt i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

S I D E 14

Identifikation af traumer

96 pct. af de adspurgte medarbejdere i Københavns Kommune, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen (364 medarbejdere), svarer, at de i deres arbejde har kontakt med børn og unge med psykiske traumer.

LG Insight har i spørgeskemaundersøgelsen afdækket, hvordan traumeproble-matikkerne hos børnene og de unge som oftest er blevet identificeret.

Kilde LG Insight, N=344.

Ca. 83 pct. af medarbejdere vurderer, at børnene har forskellige symptomer på psykiske traumer, men uden at de er blevet lægefagligt udredt. Kun godt 17 pct. af fagpersonerne identificerer traumeproblematikken hos børnene gennem en lægefaglig undersøgelse af enten en læge eller psykolog.

Børnene giver også selv udtryk for deres psykiske traumer – enten ved at tale herom (direkte eller mere indirekte) med pædagog eller lærer, eller give udtryk

7,8%

42,2%

82,6%

21,5%

41,0%

17,4%

Ved ikke

Giver udtryk for aktuelle og/eller tidligeretraumatiserende hændelser i deres liv (f.eks.

ved tegninger af krigovergreb eller lign.)

Har symptomer på traumer, men er ikkelægefagligt udredt

Er under udredning/undersøgelse for traumer

Har forældre med traumer, og/eller der erudtrykt bekymring for sekundære traumer fra

eksempelvis psykolog

Har af læge eller psykolog fået stillet entraumediagnose

Figur 1. Identifikation af traumer

Resultater – traumer hos børn/unge

S I D E 15

for traumatiserende hændelser som f.eks. krigsoplevelser gennem tegninger, lege osv. Godt 42 pct. af fagpersonerne identificerer traumer hos børn/unge gennem udtryksformer som samtaler, børnenes tegninger, lege osv.

En stor andel af fagpersonerne – 41 pct. – afdækker traumer hos børn/unge ved, at de har forældre med traumer og/eller der er udtrykt bekymring for sekundære traumer hos psykolog el.lign.

Endelig viser undersøgelsen, at 22 pct. af børnene/de unge er under udredning for traumer. Samlet viser undersøgelsen, at ca. halvdelen (49 pct.) af børn/unge med traumer har fået stillet diagnosen af enten læge eller psykolog (ca. 17 pct.), mens 22 pct. fortsat er under udredning. Modsat bygger halvdelen af medarbejdernes deres identifikation på ikke-lægefaglige vurderinger.

Interview med fagpersoner peger på, at opsporing af børn og unge med traumer generelt sker for usystematisk og uden dækkende metode og ofte for sent, hvor problematikker er blevet mere alvorstunge. LG Insight har i interview alene talt med fagpersoner md tilknytning til børn og unge med traumer på indsatstrin for-holdvis højt på indsatstrappen. De oplever, at en forholdsvis stor gruppe børn og unge tidligt udviser tegn på symptomer på traumer, som ikke opspores af fag-personer rundt om børnene (pædagoger, lærere, læger osv.).

Typer af traumeproblematikker

Medarbejderne har i spørgeskemaundersøgelsen vurderet forskellige årsager til psykiske traumer hos børn/unge. I flere tilfælde er årsagerne multikomplekse, hvorfor resultaterne i figur 2. ikke skal summe til 100 pct., da årsager til traumer kan have flere samtidige årsager. Medarbejderne er derfor givet mulighed for at komme med flere svar.

Medarbejdere vurderer, at psykiske traumer hos børn/unge især skyldes generelt omsorgssvigt (81 pct.), psykisk vold og følelsesmæssig misbrug (75 pct.) samt fysisk vold i familien (enten hvor barnet selv er ofre eller vold mod f.eks. mor el.lign.). Derudover kan også brud i familien med konfliktfyldte skilsmisseforløb også være (medvirkende) årsag til traumer (jf. figur 2 – næste side).

I godt 29 pct. af tilfældene vurderer medarbejderne, at psykiske traumer hos børn-og unge (kan) skyldes seksuelle overgreb. Endelig vurderer godt 27 pct. af med-arbejderne, at børn/unge kan være traumatiseret på grund af krigsoplevelser og/-eller oplevelser i forbindelse med flugt el.lign.

Københavns Kommune har hidtil ikke modtaget nyankomne flygtninge, herunder børn/unge med flygtningebaggrund. Fra 2016 modtager Københavns Kommune en andel flygtninge, hvorfor det må forventes, at en større andel børn/unge fra flygtningefamilier også vil være påvirket af krigsoplevelser osv.

S I D E 16

Kilde LG Insight, N=352.

I interview peger fagaktører blandt myndighedssagsbehandlere og familebe-handlere i høj grad på de samme årsager til traumer hos børn og unge. De frem-hæver især vold i familien som en primær årsag. Det kan være vold begået mod barnet, men det skyldes i ligeså stor udstrækning, at børnene og de unge oplever vold i familien (mod moderen, søskende el.lign.).

Interviewpersonerne peger desuden på generel omsorgssvigt som årsag til traumer. Det kan være dårlige opvækstbetingelser, hvor børn i en tidlig alder har taget ansvarsopgaver fra forældrene (passe andre søskende, stå for hverdags-opgaver som indkøb, madlavning m.m.), eller det kan være børn som i længere perioder har været udsat for følelsesmæssige belastninger – f.eks. ydmygelser fra forældrene eller systematisk mobning i skolen el.lign.

Det er bemærkelsesværdigt, at ingen fagpersoner i interview fremhæver børn og unge med flygtningebaggrund. Flygtningeproblematikker fremhæves i spørge-skemaundersøgelsen, men ingen fagpersoner har i interview nævnt denne mål-

12,2%

27,3%

28,7%

81,0%

17,9%

64,8%

75,6%

65,3%

Andet

Flygtningeproblematikker, herunder krig,tortur, eksil (gælder både flygtninge, der

har boet mange år i landet, og…

Seksuelle overgreb

Omsorgssvigt

Dødsfald i familien

Brud i familien

Psykisk vold/følelsesmæssigt misbrug

Fysisk vold i familien

Figur 2. Hvilke traumeproblematikker fylder mest i det daglige arbejde?

S I D E 17

gruppe. Det kan indikere, at flere fagpersoner i i skoler, daginstitutioner m.m. møder flygtningeproblematikken, men at denne ikke (endnu) fylder meget på de mere indgribende trin på indsatstrappen.

Kontakt til børn/unge med (symptomer på) traumer

Både ledere og medarbejdere har i spørgeskemaundersøgelsen vurderet, hvor mange børn/unge, der har traumer eller symptomer på traumer, som de skønner, at deres afdeling har haft kontakt med i løbet af år 2015.

Resultaterne er baseret på skøn og derfor behæftet med usikkerhed. Tilsvarende afdækker undersøgelsen ikke bruttogruppen af børn/unge, som afdelingen årligt har kontakt med, så resultaterne kan ikke beregnes i forhold til at kvantificere antallet af børn/unge med traumer i Københavns Kommune.

Godt 68 pct. af medarbejderne og godt 45 pct. af lederne vurderer, at de havde kontakt til under 20 børn med (symptomer på) traumer) i deres afdeling i 2015. Godt 6 pct. af medarbejderne vurderer, at de har haft kontakt til mere end 50 børn med traumer – modsat ca. 23 pct. blandt lederne.

Det er interessant, at lederne vurderer, at antallet af børn/unge med traumer er større end medarbejderne vurderer. Det antyder, at lederne oplever, at der er et mørketal blandt børn/unge med psykiske traumer i deres afdeling, som med-arbejderne ikke opsporer gennem deres faglighed, screeningsværktøjer el.lign. Omvendt kan resultatet også være et udtryk for, at lederne overvurderer omfanget, og at medarbejdere med den direkte kontakt til børnene vurderer, at omfanget af børn/unge med psykiske traumer er mindre.

Kilde LG Insight, Ledere N=49., medarbejdere N=346

12,2%

22,5%

20,4%

44,9%

11,0%

5,8%

15,6%

67,6%

Ved ikke

Mere end 50 børn

Mellem 20-50 børn

Mindre end 20 børn

Figur 3. Hvor mange børn/unge med traumer, havde afdelingen skønsmæssigt kontakt til i 2015?

Medarbejdere Ledere

S I D E 18

Samlet viser spørgeundersøgelsen, at næsten alle afdelinger undersøgelsen har omfattet i Københavns Kommune, har kontakt med børn/unge med traumer, og at omfanget af børn/unge i målgruppen i nogle afdelinger er af mindre omfang. Undersøgelsen viser også, at vurderingerne varierer meget både mellem ledere og medarbejdere, men også inden for samme type af afdelinger mellem henholdsvis ledere og medarbejdere. Det indikerer, at både ledere og medarbejdere har svaret med stor usikkerhed, og at der måske generelt mangler viden herom, hvilket den forholdsvis store andel ”ved ikke ”-kategori også tyder på.

I interview med myndighedssagsbehandlere og familiebehandlere i familiehusene og på institutionsområdet gives udtryk for, at de i høj grad har kontrakt med børn og unge med traumer. Interviewpersonerne anvender ikke udtrykket ”traumer”, men taler om børn og unge med psykiske problematikker, dårlig trivsel, adfærds-forstyrrelser m.m. Kun når de specifik præsenteres for definition på traumer bruger de begrebet og giver udtryk for, at målgruppen er stor.

Fagpersoner som har deltaget i interviewserien møder typisk først børn og unge med traumer, når der er behov for mere indgribende behandling af både deres traumeproblematikker og årsager hertil. Deres vurdering af omfanget af kontakt med målgruppen afhænger af, meget af deres funktioner og om de er tilknyttet familiehusene eller institutionsområdet. Især peger familiebehandlere (og især på institutionsområdet) på, at de har stir kontakt med målgruppen.

S I D E 19

I dette hovedafsnit præsenteres resultater fra undersøgelsen vedrørende med-arbejdernes kompetencer i forhold til at arbejde med børn/unge med traume, hvilke værktøjer de bruger til identifikation af traumer, tilbudstyper hvad de vurderer kan styrke traumeindsatsen yderligere mv.

Faglige kompetencer

Ledere og medarbejdere har vurderet, om medarbejderne er fagligt rustet til at håndtere de problematikker som børn/unge med traumer har. Medarbejderne har i spørgeskemaundersøgelsen vurderet egne faglige forudsætninger, mens lederne generelt har vurderet medarbejderne i egen afdeling.

Ca. 37 pct. af medarbejderne og ca. 42 pct. af lederne vurderer, at de i ”høj grad” eller i ”meget høj grad” oplever, at medarbejderne er fagligt rustet til at tackle de udfordringer børn/unge og deres familier oplever i forhold til traumeproble-matikker. Ca. 55 pct. af medarbejderne vurderer, at de ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er har faglige forudsætninger herfor, mens det er 40 pct. af lederne som ikke vurderer, at deres medarbejdere er fagligt rustet.

Bemærk, at en større andel ledere (ca. 18 pct.) svarer ”ved ikke”, mens ca. 8 pct. af medarbejderne ikke ved om de er fagligt rustet.

Kilde LG Insight, N medarbejdere = 337, N ledere = 45.

Resultater - Indsatsen

8,3%

2,4%

52,2%

32,0%

5,0%

17,8%

0,0%

40,0%

31,1%

11,1%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%

Ved ikke

Slet ikke

I mindre grad

I høj grad

I meget høj grad

Figur 4. Fagligt rustet til at tackle udfordringer

Ledere Medarbejdere

S I D E 20

Screeningsværktøjer

Ca. 43 pct. af medarbejderne vurderer i spørgeskemaundersøgelsen, at de oplever, at de i deres daglige arbejde har værktøjer til at kunne identificere traumer. Tilsvarende oplever ca. 56 pct. af lederne, at deres medarbejdere har brugbare værktøjer til at kunne identificere traumer.

En stor andel medarbejdere svarer enten ”nej” (ca. 32. pct.) eller ”ved ikke” (ca. 26 pct.) til, at der har screeningsværktøjer til identifikation af symptomer på psykiske traumer hos børn. I alt mener 58 pct. af medarbejderne, at de ikke har værktøjer hertil, eller er usikre herpå.

44 pct. af lederne svarer, at medarbejderne ikke har værktøjer (ca. 33 pct. svarer ”nej”), eller er usikre herpå (ca. 10 pct. svarer ”ved ikke”). En væsentlig mindre andel ledere er således usikre på om medarbejderne har screeningsværktøjer til identifikation af (symptomer) på traumer hos børn/unge.


Retningslinjer for traumeindsats

Medarbejderne har i undersøgelsen svaret på spørgsmålet, om de i deres daglige arbejde har retningslinjer/procedure for iværksættelse af indsatser, når traumer eller symptomer på traumer identificeres? Tilsvarende har lederne svaret på om der er udarbejdet retningslinjer/procedurer for iværksættelse af indsatser, når traumer eller symptomer på traumer identificeres?

Godt 47 pct. af medarbejderne oplever ikke, at de har retningslinjer som fast-lægger retningslinjer, arbejdsprocedure eller kvalitetskrav for deres arbejde, når (symptomer på) traumer identificeres hos børn/unge. Tilsvarende er (hele) ca. 17 pct. af medarbejderne usikre og svarer ”ved ikke”.

10,4%

33,3%

56,3%

25,7%

31,5%

42,9%

Ved ikke

Nej

Ja

Figur 5. Værktøjer til identifikation af traumer

Medarbejdere Ledere

S I D E 21

Ca. 36 pct. af medarbejderne og ca. 35 pct. af lederne oplyser, at de har retnings-linjer for indsats, når traumer identificeres.

Der er forholdsvis stor overensstemmelse mellem svarresultater fra ledere og medarbejdere på spørgsmålet om der er udarbejdet retningslinjer for indsatsen. Kun svarer en mindre andel ledere ”ved ikke” på spørgsmålet og er derfor i højere grad er sikre på, at der ikke er udarbejdet retningslinjer herfor.


I interview giver sagsbehandlere og familiebehandlere udtryk for, at visitations-processen er grundig, hvor familiebehandlere i BBU-områderne i høj grad er med til at afdække og visitere til foranstaltninger. Visitationsprocessen omfatter faglige sparringsmøder, drøftelse af tilbud med koordinator eller leder m.m.

Tilbudsviftens dækning

Ca. 15 pct. af lederne og 16 pct. af medarbejderne vurderer, at tilbudsviften i egen afdeling/forvaltning er dækkende i forhold til traumatiserede børn/unge.


17,1%

47,4%

35,6%

8,3%

56,3%

35,4%

Ved ikke

Nej

Ja

Figur 6. Retningslinjer for iværksættelse af indsats

Ledere Medarbejdere

30,9%

6,8%

46,2%

16,2%

14,6%

6,3%

64,6%

14,6%

Ved ikke

Slet ikke

I mindre grad

I meget høj og høj grad

Figur 7. Tilbudsviftens dækning

Ledere Medarbejdere

S I D E 22

53 pct. af medarbejderne oplever, at tilbudsviften ”i mindre grad” eller ”slet ikke” er dækkende, og hele 31 pct. af medarbejderne er usikre herpå. Tilsvarende svarer hele 71 pct. af lederne, at tilbudsviften i kvalitet og kapacitet ikke er dæk-kende, mens ca. 15 pct. af lederne er usikre herpå.

Især skal fremhæves, at den forholdsvis store andel (31 pct.) af medarbejdere, der ikke har overblik over om tilbudsviften i kvalitet og kapacitet er dækkende i forhold til de behov børn/unge med traumer har.

Familiebehandlerne fremhæver generelt i forbindelse med interview, at de har familiebehandlingstilbud som er relevante og dækkende for børn og unge med traumer. Et enkelt familiehus har specialiserede tilbud som SE eller EMDR (Familie-behandlingscentret Suhmsgade), mens de øvrige familiehuse og institutioner anvender andre tilbud til børn og unge med traumer (f.eks. kropsterapi, grund-familiebehandling med terapi, psykologsamtaler osv.).

Københavns Kommune anvender en række private leverandører af tilbud til især børn, unge og forældre med ikke-dansk baggrund. Det er udfordrende at gennem-føre behandling med tolkebistand, hvorfor de anvender en privat leverandør, der kan gennemføre (familie)behandling på flere sprog.

Hvilken indsats har tidligere være iværksat?

Undersøgelsen har afdækket, om der tidligere har været iværksat tiltag i forhold til at styrke traumeindsatsen. Lederne er i undersøgelsen blevet spurgt til, om der tidligere har været iværksat særlige tiltag for at sikre, at deres medarbejdere føler sig fagligt rustet til at tackle de udfordringer, børn/unge og deres familier oplever i forhold til traumer? Resultatet fremgår af figur 8 nedenfor.

Kilde LG Insight, N = 45

8,9%

33,3%

57,8%

Ved ikke

Nej

Ja

Figur 8. Tidligere iværksat tiltag (ledere)

S I D E 23

Godt 58 pct. af lederne tilkendegiver i undersøgelsen, at der tidligere har været iværksat tiltag i forhold til at ruste medarbejderne. Godt 33 pct. svarer, at der ikke har været iværksat tiltag og ca. 9 pct. er i tvivl.

Det især er tiltag i forhold til metoder med fokus på traumer, hvor medarbejderne tidligere har været på efteruddannelse. Derudover har tiltag omfattet mere viden om symptomer på traumer, mens en mindre andel svarer, at tilbudsviftens metodesammensætning er blevet udvidet.

I interview giver ledere og koordinatorer i BBU-områderne udtryk for, at der løbende er en dialog på tværs af BBU-områderne og med BBU-staben om, hvilke efteruddannelsesbehov medarbejderne har (både myndighedssagsbehandlerne og familiebehandlerne). På baggrund heraf udvikles kompetenceudviklende tilbud – også i relation til børn og unge med traumer.

S I D E 24

Kombinationen af komplekse problemer kan gøre det vanskeligt for aktørerne at få et samlet billede af barnets/den unges situation og behov. Det udfordrer desuden det tværfaglige samarbejde i forhold til de traumatiserede børn/unge, at der typisk kan være mange forskellige aktører involveret i indsatsen på samme tid. Manglende koordinering i indsatsen eller forkerte tilbud kan have betydning for opsporing af børn/unge med traumer, men også om dækkende tilbud iværksættes i Københavns Kommune. Derfor er det afgørende, at aktørerne evner at samarbejde på tværs og koordinerer indsatser.

I dette afsnit præsenteres resultater fra afdækningen vedrørende aktørernes samarbejde og koordinering af viden og indsatser.

Relevante samarbejdspartnere i traumeindsatsen

Myndighedssagsbehandlere i BBU er ifølge lederne den mest relevante sam-arbejdspartner i forhold til indsatser for børn/unge med traumer (jf. figur 9 nedenfor). Det er således myndighedssagsbehandlerne som i tilfælde af under-retning skal foretage en børnefaglig undersøgelse og iværksætte eventuelle foranstaltninger for at støtte barnet/den unge og familien.

Kilde LG Insight, N ledere = 45.

Samarbejde (på tværs)

17,8%

22,2%

64,4%

77,8%

48,9%

28,9%

60,0%

93,3%

Andre

Private behandlingstilbud

Specialiserede behandlingstilbud påudførerområdet

Psykologer (psykologhuset)

Praktiserende læger

Pasningstilbud

Skoleområdet

Sagsbehandlere i BBU

Figur 9. Relevante samarbejdspartnere (ledere)

S I D E 25

Psykologhuset og specialiserede behandlingstilbud på udførerområdet frem-hæves ligeledes af lederne i spørgeskemaundersøgelsen som relevante sam-arbejdspartnere. Tilsvarende fremhæves skoleområdet, mens kun godt halvdelen peger på de praktiserende læger som relevante samarbejdspartnere.

Også medarbejderne har i spørgeskemaundersøgelsen peget på, hvilke aktører de ser som relevante i samarbejdet omkring børn/unge med traumer. Resultat-erne fra undersøgelsen er fremstillet i figur 10.

Kilde LG Insight, N = 334

Medarbejderne peger især på psykologer (Psykologhuset), myndighedssagsbe-handlere, familiebehandlere og skoleområdet som relevante samarbejdspartnere i samarbejdet med traumeramte børn/unge og deres familier. Derudover er der også flere som peger på de øvrige aktører i spørgeskemaundersøgelsen, hvilket underbygger formodningen om, at mange forskellige aktører opleves af med-arbejderne som relevante samarbejdspartnere.

Fagpersoner gav i interview udtryk for, at viften af relevante samarbejdspartnere kan være bred i indsatser for børn og unge med traumer. Dels er børnenes og familiernes problemstillinger ofte multi-komplekse, og dels er Københavns Kommune stor og udfordret ved, at samarbejdspartnere fysisk og organisatorisk er splittet op på mange specialiserede funktioner, enheder og lokaliteter. Endelig

11,7%

45,5%

62,3%

33,8%

63,2%

89,8%

81,4%

86,5%

62,0%

80,8%

65,9%

Andre

Specialiserede tilbud i regi af regionen

Praktiserende læge

Jobkonsulenter

Plejefamilier

Psykologer (psykologhuset)

Familiebehandlere

Sagsbehandlere

Sundhedspleje

Skole, herunder SFO og ungdomsskole

Pasningstilbud til børn

Figur 10. Relevante samarbejdspartnere (medarbejdere)

S I D E 26

fremhæver de, at eksterne samarbejdspartnere i sundhedssektoren (prak-tiserende læger, psykologer, regions-psykiatri) og kriminalforsorgen og politi også i mange tilfælde er relevante af samarbejde med.

Interviewpersonerne fandt sammenfattende, at det er vigtigt at etablere sam-arbejdsrutiner mellem kerneaktører, og ikke brede samarbejdet for bredt ud og inddrage mange mere sekundære samarbejdspartnere. Dels af hensyn til ikke at komplicere samarbejdet og dels af retssikkerhedsmæssige hensyn til familierne. De peger på, at indsatsen ”Tæt på familien” kan styrke det tværfaglige samarbejde, hvor sagsbehandlerne i højere grad skal styrke relationen til børnene og forældre og formidle et samarbejde mellem relevante aktører.

Vurdering af samarbejdet

Både ledere og medarbejdere har i afdækningen vurderet, hvordan de oplever, at samarbejdet vedrørende traumeramte børn/unge fungerer internt i Socialforvalt-ningen på tværs af faggrupper.

Lederne oplever i højere grad end medarbejderne, at samarbejdet fungerer godt internt på tværs af faggrupper i socialforvaltningen. Godt 44 pct. af lederne op-lever samarbejdet som (meget) godt, mens det tilsvarende er 34 pct. af med-arbejderne. En lige stor andel ledere og medarbejdere oplever samarbejdet som mindre godt eller slet ikke godt (ca. 32 pct.).

Der er en bemærkelsesværdig stor gruppe medarbejdere og ledere, som svarer ”ved ikke” i undersøgelsen. Undersøgelsen viser, at det især er ledere og med-arbejdere indenfor fagområder/afdelinger, hvor de kun i løbet af 2015 havde kontakt til en mindre gruppe børn/unge med psykiske traumer (jf. figur 3.). Deres erfaringsgrundlag i forhold til tværfagligt samarbejde mellem faggrupper i Social-forvaltningen er derfor beskedent. Derudover kan respondenterne også i svaret ”ved ikke” have tilkendegivet, at de slet ikke har oplevet et samarbejdet på tværs af faggrupper, hvorfor de ikke kan bedømme samarbejdet.

Generelt oplever både ledere og medarbejdere at samarbejdet er dårligt på tværs af forvaltninger og faggrupper i Københavns Kommune. Godt 9. eller 10 pct. af lederne og medarbejderne oplever samarbejdet som (meget) godt, mens flere op-lever samarbejdet som ”mindre godt” eller ”slet ikke godt” (53 pct. af lederne og 47 pct. af medarbejderne – jf. figur 12 på side 28). Det skal (igen) bemærkes, at en forholdsvis stor andel af både ledere og med-arbejdere i spørgeskemaundersøgelsen svare ”ved ikke”. Hele 43 pct. af med-arbejderne og godt 38 pct. af lederne ved ikke hvor-dan samarbejdet er på tværs af forvaltninger i Københavns Kommune. Forklaringsårsager kan være

S I D E 27

manglende erfaringsgrundlag på grund af få børn og unge med pstraumer og/eller fordi samarbejdet ikke er eksisterende på trods af behov. Kilde LG Insight, N medarbejdere = 334, N ledere = 45

Interviewpersonerne gav udtryk for, at samarbejdet internt i Socialforvaltningen gennem de senere år var styrket. Myndighedssagsbehandlere og familiebehandlere i familiehusene gav udtryk for, at deres relation var styrket i kraft af at de i 2015 organisatorisk og fysisk blev knyttet tættere sammen. Samarbejdet består både af en tæt dialog i undersøgelses- og visitationsfasen, men også i formelle og uformelle kontakter under familiebehandlingen.

Også samarbejdet mellem myndighedssagsbehandlere og institutionsområdet blev generelt vurderet som positivt – og i udvikling. Dog gav flere aktører på insti-tutionsområdet udtryk for, at samarbejdet med myndighedssagsbehandlerne var meget personafhængigt og af mere formel karakter (møder og statusrapporter). Derimod fandt de fleste aktører på institutionsområdet et stort behov for at ud-vikle samarbejdet med familiehusene. Ofte oplever de ikke et samarbejde selvom børn og unge kan være tilknyttet en institution (herunder døgninstitution) samtidig med at familiebehandling gives i et familiehus).

Kortlægningen har dokumenteret, at myndighedssagsbehandlerne primært visitere til familiebehandling i ”eget” familiehus eller til Psykologhuset. I interview fortalte familiebehandlere, at der kunne kunne være ledig kapacitet på tilbud – f.eks. SE tilbud – samtidig med ventetid i andre BBU-områder. Myndighedssagsbehandlerne fortalte på tværs af BBU-områderne, at de af vanes magt primært visiterede til ”egne” tilbud, men også at de var tilskyndet af økonomi.

34,1%

5,1%

26,9%

30,8%

3,0%

24,4%

4,4%

26,7%

42,2%

2,2%

Ved ikke

Slet ikke godt

Mindre godt

Godt

Meget godt

Figur 11. Samarbejdet internt i Socialforvaltningen

Ledere Medarbejdere

S I D E 28


Myndighedssagsbehandlerne gav i interview udtryk for, at de har et godt sam-arbejde med især aktører indenfor Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune (skoler, PPR, Specialinstitutioner og specialskoler, Sundhedspleje og kommunelæge m.m.). Samarbejdet var både i forbindelse med undersøgelser (§50) og løbende i forbindelse med opfølgninger m.m. Derimod var samarbejdet med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen mindre udbygget og i højere grad præget af samarbejdsudfordringer.

Familiebehandlerne i familiehusene gav i interview udtryk for, at de ofte oplever at ingen aktør tager ansvar for at formidle det tværfaglige samarbejde – hverken internt i Socialforvalætningen eller på tværs af forvaltningen. De oplever, at de som familiebehandler skal bruge forholdsmæssig og og ikke-funktionsbestemt tid på at varetage sådanne opgaver med at formidle samarbejde og koordinerer viden og indsatser på tværs. Familiebehandlerne fandt generelt, at de måtte varetage sådanne samarbejdsfunktioner for at skabe den fornødne ro i familierne, så de kunne opnå effekt af familiebehandlingen.

42,5%

12,3%

34,7%

9,9%

0,6%

37,8%

17,8%

35,6%

8,9%

0,0%

Ved ikke

Slet ikke godt

Mindre godt

Godt

Meget godt

Figur 12. Samarbejdet på tværs af forvaltninger

Ledere Medarbejdere

S I D E 29

Indsatser, der kan styrke traumeindsatsen

LG Insight har spurgt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, hvilke tiltag der eventuelt kan styrke indsatsen for børn/unge med traumer eller med symptomer på traumer. Ledernes svar fremgår af figur 13.

Styrket indsats

20,0%

28,9%

11,1%

53,3%

64,4%

26,7%

35,6%

48,9%

28,9%

66,7%

Andet

Mere tydelig rolle-/ansvarsfordelingmellem relevante aktører

Mere tydelige (skriftlige)arbejdsgangsbeskrivelser og snitflader

Øget tværfaglig og koordineret indsatspå tværs af fag- og

myndighedsområder

Større viden om traumer blandtsamarbejdspartnere

Bedre kvalitet i de eksisterende tilbudtil behandling af traumer

Flere tilbud til behandling af traumer

Større kapacitet i de enkelte tilbud

Bedre visitation til rette tilbud

Bedre afdækning af traumer

Figur 13. Tiltag, der kan styrke indsats

S I D E 30

Kilde LG Insight, N ledere = 45.

Lederne peger primært på, at indsatsen i egen afdeling kan styrkes ved at blive bedre til at screene symptomer på traumer hos børn/unge. Derudover peger et flertal af lederne også på, at øget viden om traumer og tværfagligt samarbejde vil kunne styrke indsatsen for traumatiserede børn/unge.

Lidt under halvdelen af lederne finder, at der skal flere tilbud/pladser i de eksister-ende tilbud, mens godt 36 pct. ønsker flere specialiserede tilbud til behandling af traumer hos børn/unge. Endelig peger 27 pct. på, at kvaliteten i eksisterende til-bud kan styrke traumeindsatsen i Københavns Kommune.

Godt 29 pct. af lederne mener, at bedre visitation og en tydeligere rolle- og ansvars-fordeling mellem aktørerne vil styrke indsatsen.

På tre temaer, har LG Insight spurgt både ledere og medarbejdere om samme spørgsmål. Det vedrører bl.a. temaet samarbejde – jf. figur 14. Godt halvdelen af medarbejderne mener, at et øget tværfagligt samarbejde mellem andre aktører i Københavns Kommune vil styrket traumeindsatsen, mens 31 pct. af medarbejd-erne finder, at et øget samarbejde med ikke-kommunale aktører kan styrke ind-satsen. Lederne lægger lidt mindre vægt på samarbejdsindsatsområderne – og kun 13 pct. peger på et øget samarbejde med eksterne aktører.


Især en forholdsvis stor andel medarbejdere finder, at tilbudsviftens kapa-

13,3%

33,3%

30,7%

49,8%

Øget samarbejde med ikke-kommunale samarbejdspartnere

Øget tværfagligt samarbejde medandre aktører i Kbh. Kommune

Figur 14. Aktørernes udpegning af udviklingsområder i det tværfaglige arbejde

Medarbejdere Ledere

S I D E 31

citet og kvalitet kan styrkes yderligere. Således finder 41 pct. af medarbejderne (og godt 27 pct. af lederne), at kvaliteten i tilbudene til børn/unge med traumer kan styrkes (jf. figur 15 næste side).

Godt 50 pct. af medarbejderne og ca. 33. pct. af lederne finder, at antallet af tilbud til behandling af traumer hos børn/unge skal øges.


Både medarbejdere og ledere peger især på behov for at styrke indsatsområder som øget viden og hurtigere visitation. Derudover finder godt 41 pct. af med-arbejderne at en øget specialisering, hvor traumeindsatsen samles hos speciali-serede medarbejdere, vil styrke traumeindsatsen. Kun godt 24 pct. af lederne peger på øget specialisering som et relevant indsatsområde.

33,3%

26,7%

49,8%

40,9%

Flere tilbud til behandling aftraumer hos børn/unge

Bedre kvalitet i de eksisterendetilbud til behandling af traumer hos

børn/unge

Figur 15. Aktørernes vurdering af tilbudsviften

Medarbejdere Ledere

24,4%

71,1%

55,6%

40,9%

76,2%

69,9%

Større grad af specialisering såenkelte medarbejdere primærtarbejder med børn/unge med

traumer eller symptomer på traumer

Mere viden om traumer ogsymptomer på traumer

Hurtigere afdækning af eventuelletraumer hos børn/unge

Figur 16. Aktørernes udpegning af organisatoriske indsatsområder

Medarbejdere Ledere

S I D E 32


LG Insight har sammenfattet anbefalinger fra såvel ledere, myndighedssags-behandlere og familiebehandlere i hovedrapporten vedrørende kortlægning af familiebehandlingen i Københavns Kommune. Nedenfor er fremhævet anbefalinger fremkommet gennem interview vedrørende specifik indsatser for børn og unge med traumer i Københavns Kommune:

Der er meget forskellige definitioner af traumer blandt aktørerne. Der bør derfor udbredes en fælles definition af traumebegrebet blandt alle aktører i Socialforvaltningen.

Fagaktører i BBU-enhederne (hvrken myndighedssagsbehandlere eller familiebehandlere) har en fælles og bevidst brug af begrevet ”traumer”. Enkelte aktører – især familiebehandlere - reflekterer over, om det betydning for visitering og tilbudsviftens sammensætning, eller er der alene tale om en definitorisk udfordring og opgave?

Fagpersonale i BBU områderne (især familiebehandlere i familiehusene og på institutionsområdet) giver i interview giver de udtryk for, at der er stort behov for at styrke den opsporende indsats. De oplever, at traume-problematikker burde være afdækket tidligere, og at lærere, pædagoger m.m. mangler nødvendige redskaber og kompetencer.

Især familiebehandler peger på, at der er behov for at styrke det tværfag-lige samarbejde. De oplever, at de som familiebehandlere er nødt til at formidle det tværfaglige samarbejde, fordi ingen ellers gør det.

Generelt peger fagaktører i interview på, at det er et vilkår for familier med multi-komplekse problemstillinger (især i Københavns Kommune) at mange aktører er involveret. Det handler derfor om, at sikre meget formaliserede samarbejdsformer/rutiner, så det ikke er personafhæn-gigt. Samarbejdsrelationer mellem kerneaktører (f.eks. sagsbehandler og familiebehandlere m.m.) skal derimod dereguleres og decentraliseres og baseres på fælles kompetencer, værdier m.m.

S I D E 33

Tabeller og figurer

Bilaget omfatter en række tabeller og figurer, hvor rapportens data omkring medarbejdernes svar, er underopdelt på medarbejdernes stillingsbetegnelse.

Tabel 1. Hvilke traumeproblematikker fylder mest i det daglige arbejde, opdelt på stillingsbetegnelse

Traumeproblematikker Sagsbehandler Familiebehandler Psykolog Andet

Fysisk vold i familien 74,7% 53,9% 61,4% 66,7%

Psykisk vold/følelsesmæssigt misbrug 74,7% 80,3% 79,5% 72,3%

Brud i familien 60,4% 76,3% 75,0% 58,2%

Dødsfald i familien 8,8% 14,5% 38,6% 19,1%

Omsorgssvigt 75,8% 73,7% 90,9% 85,1%

Seksuelle overgreb 24,2% 15,8% 40,9% 34,8%

Flygtningeproblematikker 37,4% 30,3% 22,7% 20,6%

Andet 6,6% 19,7% 6,8% 13,5% Kilde: LG Insight, N = 352. Der har været mulighed for at vælge flere svarkategorier, hvorfor procentandelen samlet set overskrider 100%.

Tabel 2. Identifikation af traumer, opdelt på stillingsbetegnelse

Identifikationsmetode Sagsbehandler Familiebehandler Psykolog Andet

Har af læge eller psykolog fået stillet en traumediagnose 19,3% 8,0% 14,0% 22,5%

Har forældre med traumer/bekymring for sekundær traumatisering 36,4% 57,3% 34,9% 37,0%

Er under udredning/undersøgelse for traumer 17,0% 10,7% 23,3% 29,7%

Har symptomer på traumer, men er ikke lægefagligt udredt 84,1% 88,0% 86,0% 77,5%

Giver udtryk for aktuelle og/eller tidligere traumatiserende hændelser 45,5% 40,0% 51,2% 38,4%

Ved ikke 5,7% 1,3% 9,3% 12,3% Kilde: LG Insight, N = 344. Der har været mulighed for at vælge flere svarkategorier, hvorfor procentandelen samlet set overskrider 100%.

Bilag

S I D E 34

Kilde: LG Insight, N = 346.


23%

45%

77%

44%53%

31%

5%

26%24% 24%19%

30%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

Sagsbehandler Familiebehandler Psykolog Andet

Figur 2. Værktøjer til identifikation af traumer, opdelt på stillingsbetegnelse

Ja Nej Ved ikke

63%

92%

45%

64%

8%3%

34%

22%

10%1% 5% 6%

19%

4%

16%8%

0%

20%

40%

60%

80%

100%


Figur 1. Hvor mange børn/unge med traumer, havde afdelingen skønsmæssigt kontakt til i 2015?

Mindre end 20 børn Mellem 20-50 børn Mere end 50 børn Ved ikke

S I D E 35



33%26%

61%

35%

56%62%

19%

43%

11% 12%

21% 22%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%


Figur 3. Retningslinjer for iværksættelse af indsats, opdelt på stillingsbetegnelse

Ja Nej Ved ikke

1%

10%

56%

11%

22%

4%10%

56%

3%

27%

5%

28% 30%

2%

35%

0%

15%

40%

7%

38%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

I meget høj grad I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Figur 4. Tilbudsviftens dækning, opdelt på stillingsbetegnelse


S I D E 36


Tabel 3. Tiltag, der kan styrke indsats, opdelt på stillingsbetegnelse

Tiltag Sagsbehandler Familiebehandler Psykolog Andet

Hurtigere afdækning af traumer hos børn/unge 76,5% 67,3% 58,5% 69,8%

Mere viden om traumer/symptomer på traumer 85,2% 69,1% 53,7% 81,0%

Bedre kvalitet i eksisterende behandlingstilbud 39,5% 47,3% 51,2% 35,7%

Flere tilbud til behandling 59,3% 49,1% 46,3% 45,2%

Øget tværfagligt samarbejde med andre aktører i kommunen 42,0% 67,3% 61,0% 57,1%

Øget samarbejde med ikke-kommunale samarbejdspartnere 23,5% 36,4% 29,3% 33,3%

Større grad af faglig specialisering af enkelte medarbejdere 40,7% 50,9% 39,0% 37,3%

Andet 12,3% 16,4% 14,6% 7,1% Kilde: LG Insight, N = 303. Der har været mulighed for at vælge flere svarkategorier, hvorfor procentandelen samlet set overskrider 100%.

1%

26%

63%

2%7%

3%

26%

58%

4%8%

23%

49%

16%

0%

12%

3%

33%

53%

2%8%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

I meget høj grad I høj grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

Figur 5. Fagligt rustet til at tackle udfordringer, opdelt på stillingsbetegnelse


S I D E 37



3%

35%

17%

8%

37%

9%

30% 30%

6%

27%

50%

24%

2%

24%

1%

23%

33%

4%

40%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Meget godt Godt Mindre godt Slet ikke godt Ved ikke

Figur 6. Samarbejde internt i Socialforvaltningen, opdelt på stillingsbetegnelse


10%

38%

16%

36%

3% 4%

39%

14%

39%

17%

33%

10%

41%

10%

31%

10%

49%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

Meget godt Godt Mindre godt Slet ikke godt Ved ikke

Figur 7. Samarbejdet på tværs af forvaltninger, opdelt på stillingsbetegnelse


Documents

Traumeafdækning - Baselinemåling af indsats for børn med … · 2020-05-27 · Københavns Kommune iværksætter i 2017-2020 et udviklings- og forsknings-projekt vedrørende traumatiserede