Farvel til fem medarbejdere» 4

Red barnet med KFS » 6

Bed for verden: Malta og Liberia » 9

Hvordan invitere med til KFS? Råd fra KFSere » 10

Tema: Kontrol

20 10 Kristeligt Forbund for Studerende

KFS på Facebook

Tema:Kontrol

LTC på efterskole-

turne

Social kontrol og/ellerkærlig

formaning

De vigtige livstegn Generalens

her står du

BøgerHistorier

mellem paranoia og

tryghed

Lad Gud være Gud

At længesKultur

&Medier

NOSA-konference

2010

En god KFS-oplevelse9

15 1613

73

272421

31

4

12

1817

30

Udgiver

Kristeligt Forbund For StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 VejleTlf: 35 43 82 82Fax: 35 43 48 04E-mail: kfs@kfs.dkTIL TRO: tiltro@kfs.dkGiro: 405-4954

Abonnement

Det er gratis at modtage Til Tro, men du er velkom-men til at betale et frivilligt abonnement med lige netop det beløb, du har lyst til at give KFS. Et frivil-ligt abonnement er, ligesom alle andre gaver til KFS, fradragsberettiget. Sæt pengene ind på reg. 9541, kontonr. 0004054954

Redaktionen

Studentersekretær Martin Krak (ansv. red.)Stud.mag. Annie Schjelde Rasmussen (red.sekr.)Stud.hum.inf Mathilde Due PedersenStud.mag. Anders VindumStud.med. Ruben LorentsenStud.polyt Henrik Roager JensenStud.ling. Vera Sønderby KristensenLærestuderende Signe Esmarch

Design

Martin Luckmann & Klaus Juul Jensen

Layout og illustrationerStud.polyt i arktiktur Johan Kure

Stud.scient i medialogi Jakob Askholm

Tryk:Øko Tryk

ISSN:1395-9786

Hjemmeside: www.tiltro.dk

ForsideillustrationKontroltårn ved Aalborg stationFotograf: Jakob Askholm & Johan Kure

Begynd med slutningen

Af Nic Skjøtt,

forstander på LTC

Om ca. 2 år afslutter vi vores nuværende målsætningsproces i KFS.

For ca. 1 år siden bestemte vi hvad slutningen på denne proces skulle

være, nemlig at vi efter de tre år var gået, ville have besøgt alle større

studiesteder i Danmark. Det præcise tal er 406 studiesteder, og vi er

faktisk godt på vej. Det kan godt være vi får travlt, men vi ved at vi

bevæger os i den rigtige retning i forhold til slutningen.

Sagen er at det er nemt at have travlt. Det kan man hurtigt få.

Men det er meget muligt at have meget travlt uden at være særlig

effektiv og uden at komme tættere på den slutning man gerne vil nå.

Bevidstheden om hvilken slutning vi ønsker, har givet KFS’ ledelse

et konkret mål at lede medarbejderne ud fra, det har gjort os bedre

til at måle på effektiviteten af vores indsats, det har skabt opmærk-

somhed omkring studiesteder vi ellers ikke ville nå, og gjort os mere

målrettede i vores daglige arbejde.

Denne dynamik gælder ikke kun for organisationer som KFS eller

store virksomheder, men er lige så gældende for det enkelte men-

neske. De fleste mennesker, tror jeg, har en idé eller et ønske om

hvordan deres liv gerne skulle forme sig, og hvad de gerne vil huskes

for. Men alt for ofte er vores handlinger og valg ikke styret af det. I

stedet lader vi os styre af hvad vi ønsker og føler lige nu og her, el-

ler hvad andre ønsker og føler lige nu og her. Vi får rigtig travlt med

alt muligt, men glemmer at undersøge om det der fylder i vores liv,

egentlig fører os tættere på den slutning vi ønsker. Vi kan have nok

så travlt og være nok så dygtige til det vi gør lige nu, men det handler

ikke bare om at gøre tingene rigtig, men om at finde de rigtige ting

at gøre. Hvad nytter det at have travlt, hvis ikke jeg bevæger mig

mod den slutning jeg ønsker? Så er det i værste fald ’som at sætte

dækstole op på Titanic.’ (Covey)

Hvad er det for en slutning du gerne vil have på dit studie? Hvad skal

dine studiekammerater, venner, familie gerne huske dig for? Hvad er

slutmålet for dit liv? Jeg har en gang læst at de mennesker som bedst

formåede at leve som kristne i nuet, også var dem som var mest be-

vidste om håbet om en fremtid med Jesus. Prøv at begynde med den

slutning hver dag, og se hvor det fører dig hen.

TIL TRO · # 3 · 2010 · nyheder4

Nanna Gummesen,

Volontør øst for Storebælt

Kære KFSere! Tak! Det har været

spændende og fedt at få lov til at

være en del af jeres liv i løbet af

dette skoleår! Jeg er kommet til at

holde ret meget af jer! Jeg håber

vi ses igen! Pas på jer selv og

hinanden, og husk hver enkelt af

jer er set, kendt og elsket af Gud -

uanset om I forstår det eller ej!

Kh Nanna

Martin Krak, studentersekretær i KøbenhavnDet har været en rigtig stor fornøjelse at være sam-men med jer studerende, der lægger tid, energi og engagement i at troen på Jesus må blive udbredt og vokse. I StorKFS, KFS på studiestederne, lejrkomi-teer, Til Tro oa. Jeg ønsker for jer, at Gud fortsat vil vise jer nye veje til at studerende kan møde Jesus. Kh Martin

Klaus Vibe, gymsekretær i Århus og

studentersekretær i Nord.

Kære KFSere - tak for nu. Det har

været en stor glæde for mig at ar-

bejde sammen med jer.

Jeg håber, at Jesus altid må være

vores glæde og ære.

Kh Klaus.

Farvel til fem medarbejdere

Det er nogle begavede, behjertede og

engageede personligheder vi nu skal sige

farvel til. Alle fem har de i kortere eller

længere tid bidraget med evner, kræfter,

engagement og kærlighed til Jesus og de

studerende.

Sekretærerne Klaus og Martin

og volontørerne Nanna og Thomas

har det til fælles at deres kontrakt

i KFS udløber til sommer - og

Sonja har efter 11 år som husmor

på LTC valgt at prioritere mere tid

med børnebørnene og menigheds-

fællesskabet i Ødsted.

KFS klapper, bukker og takker

varmt og oprigtigt for jeres tjene-

ste, hvad enten den har været kort

eller lang og ønsker jer Guds rige

velsignelse i de nye udfordringer

der venter fremover!

Til sommer siger KFS farvel til to sekretærer, to volontører og en husmor. Nogle lovord er på sin plads.

Thomas Christensen, Volontør i NordDet er gået stærkt, det har været sjovt og fedt at se så mange steder hvor det går fremad med KFSarbejdet. Det

bedste har været at være sammen jer KFS’ere - og jeg bliver jo i Aalborg, så ses vi der - og på påskelejr!

Kh Thomas

Af Annie Schjelde Rasmussen

Sonja PetersenHusmor på LTCTak til de dejlige sekretærer, LTC-

lærere, volontører og selvfølgelig

LTC’erene. Det har været pragt-

fuldt at møde jer i de 11 år jeg har

været her. Jeg er fyldt af taknem-

lighed over at have fået lov til at

lære jer at kende.

Kh Sonja

nyheder · 2010 · # 3 · TIL TRO 5

Her skulle Pernille og Lasse holde oplæg

for skolens 62 elever. Det var om aftenen,

hvilket elevernes koncentration også bar

præg af... Selvom der ikke var mange, der

så ud til at få noget ud af oplægget om at

acceptere Jesu venneanmodning og hvordan

et venskab med Jesus kan se ud, havde vi en

rigtig hyggelig aften med eleverne.

Vi spillede kort,

brætspil, spillede musik

i musiklokalet, sang fra

fællessang og ellers hang

ud med en masse dejlige

efterskoleelever. Vi slut-

tede ugen på Sydvest-

jyllands efterskole ved

Esbjerg.

Vi ser tilbage på en

uge, hvor Gud har brugt

os helt konkret til at nå

nogle unge mennesker.

Selvom det til tider var op

ad bakke, gik vi fra alle

efterskolerne med en for-

nemmelse af, at vi havde

gjort en forskel.

Plantet KFS-ånd

Vi håber meget at have plantet en KFS-ånd

i nogle elever, som vil antænde en ild, som

deres gymnasiekammerater vil kunne se.

Gud er i sandhed stor og gør store undere.

Vi erfarede hans nærvær på en meget kon-

kret måde netop denne uge.

Vi blev opdelt i to teams, som hver især

skulle besøge 5 jyske efterskoler. Hvor man-

ge kirkevante eleverne der var, varierede

meget fra efterskole til efterskole. Det var

en udfordring for os i arbejdsprocessen

med vores oplæg, som skulle vinkles, så de

ramte målgruppen på hver efterskole.

Efter nøje planlægning og pakning,

kunne efterskoleturneen begynde. Første

stop var LME (Luthersk Missions efterskole)

i Løgumkloster. Til vores store forbavselse

begyndte det undervejs at sne! Vindu-

esviskerne på Brian, den ældre, meget

tunede LTC-bil, kunne næsten ikke holde de

Sønderjyske snemasser væk fra forruden.

Men sådan noget snevejr skulle ikke stoppe

fire glade LTC’ere, som forinden havde døbt

teamet ‘Team Frejdig’.

Spil og gode samtaler

Jens og Anna W holdt oplægget for de cirka

100 efterskoleelever, hvor der efterfølgende

var god respons og flere skrev sig på en

KFS-kontaktliste. De næste dage skulle

Grejsdalens efterskole og Sommersted ef-

terskole besøges. Begge besøg forløb godt,

med god respons og gode samtaler.

Om torsdagen havde det omrejsende

LTC-fartøj, Brian, nået Rinkenæs efterskole.

LTC på efterskoleturné

LTC kalder på digKFS’ ledertræningscenter (LTC) er en høj-

skole med en unik kombination af teori og

praksis. Og der er stadig få, ledige pladser

tilbage på næste års hold.

På LTC får du givet masser af ansvar og

bliver vist stor tillid. Derfor er du villig til at

arbejde med dig selv og lade dig udfordre.

Til gengæld lærer du ledelse i teori og

praksis, du får lov at blive brugt og tjene

de studerende i Danmark og opdyrke sybe,

sjove og langtidsholdbare relationer.

Du kan identificere dig med KFS’ vision

om at kende Jesus og gøre ham kendt

blandt studerende, og du ønsker at være i

et udviklende fællesskab hvor teamsamar-

bejde har stor værdi.

Læs mere på www.ltc.kfs.dk eller mail

direkte til forstander Nic Skjøtt på nic@kfs.

dk

På efterskolerne er der mange potentielle KFSere. Vi fra LTC var derfor i april på turné for at evangelisere, informere om KFS’ arbejde og forsøge at bygge bro fra efterskolen til en gymnasial uddannelse.

Af LTCer Lasse Gottfred Jensen

Thomas Christensen, Volontør i NordDet er gået stærkt, det har været sjovt og fedt at se så mange steder hvor det går fremad med KFSarbejdet. Det

bedste har været at være sammen jer KFS’ere - og jeg bliver jo i Aalborg, så ses vi der - og på påskelejr!

Kh Thomas

Jens, Anna og Lasse i snevejr foran LME

TIL TRO · # 3 · 2010 · nyheder6

Velstand, velfærd og ansvar er netop hvad

projekt Giv dig rig handler om. Giv dig rig

er et samarbejde mellem Indre Mission,

Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk

Mission, Menighedsfakultetet, Dansk Bibel

Institut og Kriteligt forbund for studerende

og løber gennem hele 2010. Missionen er

at udfordre kristne i Danmark og danskere

generelt til at tage ansvar for de mange

ressourcer vi har - med Jesus som den store

inspiration.

Giv dig rig støtter Red Barnets indsamling

til børnekatastrofefonden. Målet er i løbet

af 2010 at samle 500.000 kr ind til dette

formål. Børn er af alle nødlidende de mest

hjælpeløse. Derfor vil Giv dig rig opfordre

Til Tros læsere til blandt utallige gode

formål at støtte Red Barnets børnekata-

strofefond, der yder hurtig og målrettet

hjælpe til børn i katastroferamte områder.

Du kan være med til at nå målet og hjælpe

nødlidende børn på tre forskellige måder:

1. Ved at give en gave

Klik ind på www.givdigrig.dk og kig inder

fanebladet ‘indsamling’. Du kan også over-

føre penge direkte til Red Barnet på Reg.

5016 kontonr. 109266-8. Mærk dit bidrag:

Giv dig rig eller giv direkte på

www.redbarnet.dk/givdigrig

2. Ved at arrangere en lokal indsamling til

projektet.

F.eks et sponsorløb eller lignende. Skriv

evt. til indsamling@givdigrig.dk og få ma-

teriale tilsendt.

3. Ved at melde dig som indsamler

Til Red Barnets landsindsamling d. 5. sep-

tember 2010. Tilmeld dig på indsamling@

givdigrig.dk eller louise@kfs.dk.

På www.givdigrig.dk er der masser af inspi-

ration at hente, bl.a bibelstudiemateriale

og en række videoer ud fra 10 teser om

velstand, velfærd og ansvar. Du kan også

købe den nyudgivne antologi ‘tak for lån’

(anmeldt i sidste nummer af Til Tro) hvor

10 forfattere har uddybet hver sin tese.

Støt Børnekatastrofefonden med Giv dig RigVelstand, velfærd og ansvar. Tre ord, som nok kan sætte tankerne i gang hos de fleste. Men tankerne har nogle gange godt af at blive udfordret i refleksion og handling.

10 teser fra kirken om velstand, velværd og ansvar

1. Livet og alle dets goder er en gave fra Gud

2. Vi er skabt til at nyde livet og bruge det til glæde for os selv og andre

3. Vi har et ansvar for at tage vare på livet og alle dets goder

4. Livskvalitet afhænger ikke af, hvad vi ejer

5. Det er nødvendigt at skabe en modkultur til materialismen i den vestlige verden

6. Sand velfærd er at leve i balancen mellem arbejde og hvile

7. Vi skal bruge jordens fælles resurser, men ikke misbruge og ødelægge dem

8. Vi skal arbejde for en retfærdig fordeling af de materielle værdier og jordens resurser

9. Kirkens vigtigste opgave er at dele evangeliet med andre

10. Ingen er rigere end den, der kender Gud

KFS på FacebookPå facebook kan du blive fan af KFS og få nyheder, videoer og statusopdateringer om stort og småt. Søg på ‘KFS’ så skal du finde.

nyheder · 2010 · # 3 · TIL TRO 7

Vil du have indflydelse på hvad der bliver

sunget i store del af de kristne vækkel-

sesbevægelser de kommende år? Har du

kompetencer inden for sangtekster eller

melodier? Ønsker du at bidrage til et pro-

fessionelt udvalgsarbejde på tværs af fire

kirkelige organisationer?

Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål

har du nu muligheden. KFS søger snarest

muligt op til tre frivillige, som vil repræsen-

tere KFS i et udvalg, der arbejder med at

udforme en sangbog, som skal være fælles

for Indre Mission, Luthersk Mission, KFS

og Evangelisk-Luthersk Mission. Udvalgs-

arbejdet begyndte i juni 2007 og forventes

afsluttet i 2013.

Sangbogen skal erstatte alle fire orga-

nisationers hovedsangbøger og er et af de

mest betydningsfulde fællesprojekter mel-

lem organisationerne nogensinde.

Hver af de deltagende organisationer

har tre repræsentanter i sangbogsudvalget,

som mødes cirka seks gange årligt i Frederi-

cia eller København til mø-

der af ét døgns varighed.

Derudover er hvert med-

lem af sangbogsudvalget

med i ét af tre underudvalg

(Tekst-udvalget, Melodi-

udvalget og Nye-sange-

udvalget), som mødes til

kortere møder, men oftere

end sangbogsudvalget.

Du skal føle dig godt

tilpas med KFS’ profil som

en studenterbevægelse,

hvis vision er at se stude-

rende, der ser, kender, elsker, tror og efter-

følger Jesus. Du skal være aktivt medlem af

en luthersk kirke og have lyst til og mod på

at investere dine evner og nådegaver inden

for poesi og/eller musik i en tjeneste, som

for en stor del består i udvalgsarbejde og

rundbordssamtale.

Der gives ikke løn for deltagelse i

udvalgsarbejdet, men alle udgifter til trans-

port, ophold og fortæring i forbindelse med

møderne dækkes af de fire organisationer i

fællesskab.

Yderligere oplysninger om udvalgsarbejdet

fås på www.sangeogsalmer.dk og ved hen-

vendelse til generalsekretær Robert Bladt,

tlf. 35 43 82 82, e-mail: robert@kfs.dk

KFS søger frivillige til sangbogsudvalgKFS søger snarest muligt op til tre frivillige, som vil repræsentere KFS i et udvalg, der arbejder med at udforme den fælles hovedsangbog.

Af generalsekretær Robert Bladt

Volontørindsamlingat ansætte volontører igen efter sommer-

ferien.

Et fundraising-firma har ringet rundt

til 1000 personer i KFS’ bagland, som ikke

var fastgivere. Det har resulteret i 200 nye

fastgivere, og sammen med to større gave-

breve som også er blevet tegnet, giver det

luft til at kunne ansætte to volontører igen

næste år. Det er vi taknemlige for!

Der er stadig åbent for øremærkede

gaver til volontørerne - giv en engangsgave

mærket ‘volontør’ på Reg.nr. 9541, kontonr.

0004054954 eller kontakt KFS’ kasserer

Maria Laursen på maria@kfs.dk for en fast

aftale.

I forrige nummer af Til Tro igangsatte vi en

særindsamling, hvor pengene var øremær-

ket til lønning af næste års volontører. Der

er desværre ikke kommet særlig meget ind

til denne sag og det ville se lidt sort ud,

hvis ikke det var for en række andre ini-

tiativer som gør, at KFS kan flytte rundt på

nogle budgetposter og derfor tør prioritere

TIL TRO · # 3 · 2010 · nyheder8

seminarer - og så

skal jeg fortælle hele

den fælles, nordiske

historie - på 20 minut-

ter! Det skal gå rigtig

hurtigt, måske det

bliver noget totalteater hvor svenskerne og

danskerne skal slås...”

Andreas Struer deltog i Nosa 2009 i Fin-

land og skal helt sikkert afsted igen i år.

“Selskabet er godt og hyggeligt, det er fedt

at møde nye mennesker og høre hvordan

de gør tingene i studenterarbejdet i de

andre nordiske lande. Samtalerne foregår

på en sjov blanding af engelsk (ikke alle

finnerne taler svensk) og skandinavisk.

Sidste år i Finland var vi ca. 60 studerende,

jeg er spændt på hvordan det bliver i år når

3.g’erne også er inviteret - vi skal nok tage

godt imod dem!”

Nosa-konference 2010Tre studerende fortæller dig, hvorfor du skal skynde dig at søge om at komme med på den fælles nordiske studenterkon-ference d. 23-26. september i Göteborg.

Af Annie Schjelde Rasmussen

Snyd ikke dig selv

Elli Kappelgaard, deltager på NOSA 2008 på

Island siger “Der var noget helt fantastisk

ved det nordiske fællesskab, en samhørig-

hed på tværs af grænser. Islændinge har en

sær humor, finnerne er knastørre selviro-

niske og nordmændene og svenskerne har

vi en masse historie til fælles med! Jeg skal

helt sikkert til Göteborg i år, de fedeste kfs-

lejre jeg har været med på i min kfs-tid er

de internationale. Hvis du kan lide KFS-lejre

må du ikke snyde dig selv for nosa!”

Frem til d. 1. september kan du tilmelde dig

hos Robert Bladt på robert@kfs.dk og få en

spændende konference fyldt med inter-

skandinavisk networking og fællesskab om

Kristus for kun 60 euro!

Tilmeld dig

Læs mere og se programmet på det svenske

KFS’ hjemmeside www.credo.nu eller find

eventet på facebook.

Hvert år arrangerer de kristne studenter-

organisationer i Danmark, Norge, Sverige,

Island og Færøerne en fælles, nordisk

studenterkonference. Fra hvert land er der

plads til 22 studerende på videregående

uddannelser og, som noget helt nyt, 8

studerende på ungdomsuddannelser som i

efteråret går på deres sidste uddannelsesår.

United - og totalteater

Lisa Rom Boye er historiestuderende og

medplanlægger af Nosa 2010. “Vi har været

i gang med at planlægge siden sidste år i

Finland - i udvalget sidder en fra hvert af

de nordiske lande. Temaet er ‘United’ og

fungerer på en masse forskellige planer:

Vi har engang har været et samlet rige, vi

er forenede i Gud, vi er fælles om det at

være studerende og forenet i mission ude

i verden. Hovedtaleren er Femi Adeleye,

vicegeneralsekretær i IFES. Der bliver også

Lisa og Elli på Nosa 2008

Deltagere på Nosa 2009 i Finland

nyheder · 2010 · # 3 · TIL TRO 9

LIBERIA: ”I Liberia deler vi troen med

hvem vi vil. Når jeg sidder i klassen og

underviseren er forsinket, snakker jeg med

min klasse om min tro.” Sådan fortæller

økonomistuderende Moses fra Liberia.

“En af de største udfordringer som kristen

studerende er korruptionen - du kan betale

dig til gode karakterer, og må nogle gange

betale for ikke at få dårlige! Mine med-

IFES-nyheder - bed for verdenstuderende spørger mig ”hvad er det, du

prøver at bevise?” når jeg ikke vil bidrage til

det system, og jeg kan komme i tvivl om det

er det rigtige at gøre. Men Gud hørte mine

bønner og sendte nye administratorer til

mit universitet. Korruptionen er ikke væk,

men den er dalet!” Bed og tak for Moses og

de kristne i Liberia, som med deres handle-

måde giver ære til Jesus.

IFES står for International

Fellowship of Evangelical

Students. Læs mere på

www.ifesworld.org

MALTA: Vest for Italien ligger en lille ø

som har et enkelt universitet med 10.000

studerende. Her mødes en kristen gruppe

på tre lokale og fire internationale stu-

denter. Geof Cusheiri fortæller “Jeg blev

selv kristen på universitetet gennem en

IFES-gruppe og har arbejdet som præst i

Australien i 4 år. Gud kaldte mig og min

familie til Malta, hvor de manglede folk til

at dele evangeliet - så her er vi.”

Gruppen på universitetet mødes

ugentligt, og arrangerer derud-

over forskellige evangeliserende

arrangementer så flere studeren-

de kan høre om Jesus. Geoffs håb

for gruppen er, at den vil blive

kendt for at elske Gud og elske

andre mennesker, så studerende

må blive draget af netop denne

kærlighed. “Vi har allerede fået

lov at opleve studerende komme

til tro. Bed for indbyrdes kærlig-

hed i den kristne gruppe, for min

familie og for min tjeneste som

rollemodel og missionær.”

Stillingsopslag: Husmor på LTC Dine primære ansvarsområder vi være

indkøb og igangsætning af elever omkring

madlavning.

Du har lyst til at være sammen med

unge og være med til at skabe et hjem for

dem på LTC. Du er et ordensmenneske,

har praktisk sans og er økonomisk bevidst

omkring indkøb mv.

Du har lyst til at drage omsorg for de

unge både menneskeligt og åndeligt. Du

kan gå helhjertet ind for KFS’ grundlag og

formål.

Hvis ovenstående vækker din interesse

kan du få tilsendt en uddybende stillings-

beskrivelse eller få yderligere oplysninger

hos forstander på LTC Nicolai Skjøtt,

tlf: 75 86 58 11 (email: nic@kfs.dk).

Ansøgningsfrist d.14.juni. Ansættelses-

samtaler holdes d.17.juni. Stillingen er med

tiltrædelse d.2.august.

KFS’ Ledertræningscenter søger en husmor

til en 30% stilling Vi leder efter en kollega,

som kan skabe hjemlig hygge, og som

vil arbejde tæt sammen med vore elever

omkring madlavning og de daglige, huslige

gøremål.

Som husmor på LTC vil du indgå i et

spændende og givende teamsamarbejde

med tre andre kollegaer om at skabe de

bedst mulige rammer for vores 12-16 elever.

Studerende fra Malta,

Geof er nummer tre

fra venstre

KFS’eren

Gider mine studiekammerater over-hovedet høre om Gud? Det kommer an på, om du spørger dem... Læs her hvordan en håndfuld KFSere invite-rede til spørgsmåls- og kagefest en helt almindelig eftermiddag.

Lyngby HTX og Nærum Gymnasium har KFSgruppe sammen. De ca.

5 kfs’ere mødes hveranden uge og ville gerne lave et åbent arran-

gement for deres medstuderende. Olivia fra Nærum gymnasium og

Frederik, Lars og Casper fra HTX fortæller, hvordan de greb det an.

Først fik de lov at låne et lokale på Lyngby HTX og derefter invite-

rede de vidt og bredt til kagefest med spørgsmål.

Normalt ville man måske sætte spørgsmålene først og kagen bagef-

ter, men KFS-gruppen valgte helt bevidst at vægte anderledes: ”Vi

ville gerne gøre det legalt at komme, også selv om man måske ikke

helt ville indrømme at man gerne ville vide noget om Gud og Jesus.

Kage er for alle, så derfor slog vi på det” fortæller gruppen.

Omkring 20 folk fra både gymnasiet og HTX endte med at møde op

til KFS-eftermiddag kl. 16, og efter nogle kaotiske navnelege lagde

Frederik ud med et oplæg om tre træk ved Gud. Nanna Gummesen,

KFS-Volontøren øst for Storebælt, havde også fået en invitation til

eftermiddagen. Hun fortalte helt grundlæggende fra skabelsesberet-

ningen og frem til nu, hvad det er kristne tror og hvad kristendom-

men går ud på. Bagefter var der plads til spørgsmål og diskussion, og

der var masser af begge dele. KFS-gruppen var glade for at få lov at

svare på spørgsmål og punktere fordomme. ”Det var opmuntrende

at høre hvordan flere faktisk troede på en højere magt - men de var

også temmelig provokerede af at vi troede på én sand Gud og at

Jesus er vejen til frelse.”

Da arrangementet sluttede var både KFSerne og flere af deres med-

studerende klar på en gentagelse snarest muligt - og en kollektiv uge

er nu i støbeskeen.

Den tværfaglige KFSgruppe vil gerne give to gode råd til andre KFSe-

re: ”For det første skal vi hjælpe hinanden, og tage imod hjælp. Brug

KFS-volontøren og de ansatte, samarbejd gerne med andre skoler i

nærheden. For det andet - så lav det afslappet, kage er altid godt og

det behøver ikke være stort og flot. Det er fedt at få lov at vise at KFS

også er åbent overfor folk som ikke er kristne og vi håber, at andre

kan blive inspirerede.”

To praktiske råd til en god KFS-oplevelse

Af Annie Schjelde Rasmussen

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel10

Hvad er det modsatte af kontrol? Følelsen af at alt kan ske? Spæn-

ding? Forventningen om en overraskelse? Eller det frygten for det

ukendte? Angst og usikkerhed?

Kontrol kan både være behagelig og kedelig. Det er rart, at Gud ser

os og kender os. Samtidig kunne det da være rart med lidt privatliv.

Vi vil gerne hjælpe og vejlede hinanden. Men vi vil helst ikke kon-

trolleres af andre. Det er trygt at vide, at der også er mad på bordet

i morgen. Dog kan vi godt lide følelsen af at overlade nogle ting til

tilfældighederne.

Med temaet ”kontrol” vil vi diskutere dette kompleks fra mange si-

der. Guds kontrol med os. Vores kontrol med os selv, hinanden og

Gud. Med temaet vil vi ikke forsøge at få kontrol med dig og dine

holdninger. Til gengæld vil vi sætte en ramme hvor intet er overladt

til tilfældighederne – men hvor alt alligevel kan ske. En ramme hvor

du kan udfordres eller provokeres. Belæres eller opbygges. Grine eller

græde. Tro eller tvivle.

God læselyst!

Redaktionen

Tema: Kontrol

Der findes to slags mennesker i denne ver-

den. Dem der er bange for at gro fast, og

dem der er bange for at miste fodfæste.

Kunsten for begge typer er til stadighed at

lade sig inspirere af modparten og ikke kun

gøre det der falder en naturligt. Denne arti-

kel har ikke den ambitiøse hensigt at rum-

me begge perspektiver. Den vil blot være

min udfordring til dig der er bange for at

miste fodfæste. Det andet perspektiv må du

læse om andetsteds.

”Hvor meget vejer dit liv?” Sådan spør-

ger hovedpersonen i den Oscarnominerede

film ’Up in the Air’. Han holder et foredrag

hvor han beder publikum om at forestille sig

en rygsæk, som de stille og roligt skal fylde

med alle de ting som er i deres liv. Først de

små ting, så de større ting. Bøger, tøj, sko,

møbler, bil, lejlighed…

Prøv at dvæle lidt ved ’rygsæk-beskri-

velsen’… Hvis du er en anelse visuelt anlagt,

vil du mærke vægten af alle de ting du har

samlet sammen igennem livet. Ting der ofte

ikke gør meget andet end at gøre dig ude af

stand til at tage et nyt standpunkt – fordi

vi har slået lejr og bygget voldgrav omkring

det nuværende. Konklusionen her er ikke at

ting er af det onde, oh, du syndige materia-

list. Spørgsmålet er bare hvem der er herre

over hvem?

Komfortzonen

Komfortzonen. Menneskets bedste ven,

kunne jeg påstå – og få ville modsige mig.

Jeg har en komfortzone. Du har en komfort-

zone. Og så længe vi er i den, er vi glade.

Måske ligefrem lykkelige. Jo ældre vi bliver,

finder vi flere og flere komponenter som skal

være til stede, før vi rigtigt føler os tilpasse.

Rygsækken vokser. Verden, vores venner og

viv stiller krav til at det gode liv skal videre-

udvikles. Hvis du har en cykel, skal du have

en scooter og dernæst en motorcykel og så

en bil og så en større bil og så en der har de

rigtige sikkerhedskvalifikationer, så du kan

overleve hvis du tilfældigvis skulle blive på-

kørt af et af de nye IC4 tog. Har du ikke en

kæreste, skal du have sådan en, og så skal

I giftes, og så skal I have børn, og så skal I

have HD Plasmaskærm i 4000 tommer og

en ligusterhæk formet som dyrene fra No-

ahs Ark.

Mange af disse ting, hvis ikke alle, har

et potentiale til at være lige så velsignende

som forbandede. Nogle af os skal se at en

fladskærm i sig selv ikke er farlig; andre skal

se at det er en faldskærm heller ikke… nød-

vendigvis.

Hvis ikke du gør dig bevidst om hvad din

komfortzone består af når du er 20 år, så får

du dig måske en ubehagelig oplevelse når

du fylder 40 og ønsker at flytte dig til et nyt

standpunkt.

Tro & Lev

Jeg tror på et liv før og efter døden. For at få

det optimale ud af begge liv kræver det to

ting af mig: At tro og at leve. Uden disse to

bliver livet både før og efter døden til et hel-

vede. Alt for mange mennesker, uanset tro,

lever alt for ofte i en reaktion på livet hvor

det bare gælder om at overleve. Jeg har selv

levet flere år sådan, og der er stadig dage der

føles som overlevelse.

For kort tid siden efter et foredrag på en

folkeskole på Fyn, spurgte en pige mig hvad

jeg gjorde når jeg oplevede dage med over-

levelse. Jeg sagde at der ikke var noget nemt

svar, men jeg måtte forholde mig til hvad,

jeg troede, sandheden om mig var og er. Det

er ikke altid jeg føler sandheden er rigtig,

men jeg må vælge at tro på det.

Jeg tror på at Gud har skabt mig, og jeg

tror hans største ønske for mig og dig er,

at vi giver os selv lov til at være dem vi er

skabt til at være. For at dette kan ske, må

vi altså tro på Guds gode intentioner for os

og begynde at leve et liv i den tro. Når man

lever livet, udvikler man sig, og man udvikler

sig mest når der sker ting man ikke selv har

hundrede procent styr på.

Er det forkert? Tænk på de fem bedste,

vildeste eller mest forfærdelige oplevelser i

dit liv… Da jeg var 10 år gammel, døde min

far i et trafikuheld. Som 16-årig blaffede jeg

til Rumænien og glemte mit pas i en bil i Un-

garn. Som 21- og 22-årig blev jeg opereret for

en knude i hovedet. Som 25-årig medvirkede

Hvo intet vover…”At vove er at miste fodfæste et kort øje-blik – ikke at vove er at miste livet”. Derfor opfordres du her til at vove en smule. Til at turde slippe kontrollen.

Af Anders Kofoed Pedersen,

foredragsholder og rejseskribent

anders@travelape.dk

”Alt for mange mennesker, uanset tro, lever alt for ofte i en reaktion på livet hvor det bare

gælder om at overleve”

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel12

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 13

jeg i Robinson Ekspedi-

tionen, og som 28-årig

blev jeg gift!

Fem meget forskellige

eksempler på situationer hvor

jeg har mistet kontrol mere eller

mindre selvforskyldt. Fem eksem-

pler på situationer som på godt og

ondt har formet mig til den jeg er.

Kontrol freak

Alle mennesker elsker at være i kontrol.

Vi elsker at have styr på tingene, og som

jeg nævnte før, er det ikke naturligt for

nogen af os frivilligt at vælge en ny vej, vi

ikke allerede kender. Ovenstående fem ek-

sempler underbygger det faktum at det er

det uventede, der særligt får os til at vokse

åndeligt og mentalt. Bemærkelsesværdigt

er det så at vi bruger så mange kræfter på at

undgå udfordringer, smerte og problemer.

Måske bilder vi os ind at vi er færdigudvik-

lede. Eller hvad?

Jo ældre jeg er blevet, jo mere magelig

er jeg også blevet. Det er blevet mere og

mere tiltalende for mig at gøre det sikre.

Det der falder mig naturligt. Det betyder at

jeg nogle gange aktivt må vælge at sætte

mig i situationer, hvor jeg ved jeg bliver ud-

fordret. Eksempelvis på min magelighed.

Succesfulde kristne

Det er nemt at være en ’succes-

fuld’ kristen hvis vi kun gør de

ting, vi ved, vi i egen kraft kan få

succes med. Problemet er bare at

hvis vi altid vælger det sikre, giver det

meget lidt plads til udvikling – og endnu

mindre plads til Gud. Vi parkerer Gud på

sidelinjen og forventer ros og anerkendel-

se hvis vi gør det godt – og går det skidt,

bebrejder vi ham for ikke at beskytte eller

hjælpe.

Mange kristne kan berette om et kri-

stenliv som var det et møbel i deres normale

liv. De tror på Gud og Jesus, men lever hver

dag i verdens perspektiv. Et liv i egen kraft

hvor vores bedste må være godt nok – selv

om vi ved at det aldrig vil være godt nok i

en verden hvor vi får som fortjent. Dette er

en beskrivelse af det der falder mig og os

naturligt at gøre, men er det sandt?

Du og jeg lader os hver dag kontrol-

lere af ting og omstændigheder som

dikterer vores hverdag, men, hvad end

disse ting er, tror du så at ’de’ har mere

ædle motiver for din vækst som skab-

ning end Skaberen selv?

Tror du på Guds betingelsesløse

kærlighed der ikke afhænger af din

succes eller mangel på samme?

Tror du på Guds gode intentioner

for dig? Hvad, tror du, er sandhe-

den om dig?

Jeg tror på at Guds udfordring

til dig og mig er, at vi skal holde op

med at lege Gud i vores eget liv. Vi

er mennesker, og Gud er Gud. Verden

er fyldt af smerte og udfordringer, og

Gud ønsker ikke at vi skal flygte fra de

kendsgerninger, eller bruge hele vores

opsparing for at købe os fri fra dem. Gud

ønsker at møde os i vores smerte og i vores

utilstrækkelighed. Jeg tror på at han ønsker

at bære mig igennem den, hvis jeg giver

ham lov og accepterer at give afkald på min

kontrol – det der kontrollerer mig.

Da jeg i starten af 20’erne blev opereret

to gange i hovedet, gjorde jeg mig en værdi-

fuld erfaring, som gør de to operationer til

de bedste oplevelser i mit liv. Gud har ikke

lovet os at han vil holde hånden over os og

befri os for smerte. Men i vores smerte har

han lovet os at han altid vil holde hånden

under os – og i de to situationer hvor jeg

kunne allermindst, fik jeg lov til at erfare

Guds nærvær og omsorg. I min magtesløs-

hed blev Gud stærk! Min og din udfordring

er bare at vi sjældent er magtesløse, for vi

er så begavede at vi insisterer på at klare de

fleste ting selv!

”Jeg tror på at Gud har skabt mig, og jeg tror hans største ønske for mig og dig, er at vi

giver os selv lov til at være dem, vi er skabt til at være”

LAD GUD VæRE GUDSpørgsmålet ”tror du på Gud”, er du sikkert

blevet stillet nogle gange. Og mon ikke dit ”ja” er blevet efterfulgt af en forklaring på hvilken

Gud, du tror på. For det at ”tro på Gud” kan være mange ting. Gad vide hvem der tror på

den rigtige Gud?

Gud?

Hvordan er Gud? Sådan

rigtigt. Uden langt skæg,

hvid kjortel og små skyer

under fødderne. Kan man

svare på det? Mennesker

har ned gennem historien

haft mange forskellige syn

på, hvad Gud er: kærlig-

hed, dommer, skaber, eksistens, død, liv, en

følelse, alt, intet, Jesus, mig eller bare lige-

gyldig. Efter Thorkild Grosbøll er alle disse

syn vel tilstede inden for den brede kirke-

lighed. Men også inden for den traditionelle

kirke har der været mange forskellige guds-

billeder eller betoninger af Guds væsen og

egenskaber. Hvordan kan jeg så vide, om

netop min opfattelse af Gud svarer til den

virkelige Gud? Og kan man overhovedet

tale om én rigtig opfattelse af Gud? Eller er

Gud i virkeligheden bare sådan, som jeg nu

mener, at han er?

Gud erkendt

Før oplysningstiden havde man en urok-

kelig tillid til, at man med fornuften kunne

nå frem til en sand erkendelse af Gud. Men

så påstod den tyske filosof Immanuel Kant

med stor gennemslagskraft, at det er ude-

lukket for mennesket at erkende noget i

Gud ikke kan erkendes. Nu er det igen ble-

vet ’i orden’ at være religiøs. Nu kan vi tale

om bløde, usanselige værdier som næste-

kærlighed og gudstro uden at skulle reduce-

re dem til eksempelvis evolutionære overle-

velsesstrategier og faderfigursprojektioner.

Religiøsiteten er blevet mainstream.

Men hvad er det for en religiøsitet og et

gudsbegreb, som den postmoderne tænk-

ning tillader? Umiddelbart lyder det jo til-

lokkende for en kristen at omfavne denne

’nye’ religiøsitet og legitimerede gudstro,

men grundprincippet, at erkendelsen af

sandhed altid er subjektiv, lever videre i

postmoderniteten. Ja, den er endda blevet

radikaliseret.

Gud reduceret

Det betyder, at en postmoderne gudsopfat-

telse ligger under for nogle begrænsende

faktorer: 1) Gud kan ikke have patent på

at være Gud. Afvisningen af en universel

dets dybeste realitet, og indvars-

lede dermed den moderne tid. Det

eneste, vi med vores fornuft kan sige

noget om, er tingene, som de ’synes at

være’. Erkendelsen blev

altså subjektiveret, og gud-

serkendelsen blev i sin yderste

konsekvens til en erkendelse af Gud,

som Han synes at være for mig. Man blev i

det hele taget mere og mere skeptisk over

for eksistensen af fænomener, som ikke

kunne sanses eller erkendes af fornuften.

Derfor blev billedet af Gud i høj grad ind-

skrænket til enten noget fjernt og utilgæn-

geligt eller noget rent menneskeligt. Gud

Fader blev erklæret død, og Gud Søn blev

en idealistisk moralprædikant.

I postmoderniteten har vi i nogen grad

droppet den tilgang til erkendelsesmulighe-

derne, som moderniteten stod for. Ikke at

det er blevet nemmere at erkende sandhe-

den om Gud, men det er blevet nemmere

at acceptere, at den absolutte sandhed om

”Gud er blevet menneskets valgmulig-hed, en frivillig Gud. Således har

mennesket, der er skabt i Guds bil-lede, skabt Gud i sit eget billede”

af Johannes Agerbo Haahr

stud.teol ved Menighedsfakultetet, Århus

johsahaahr@gmail.com

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel14

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 15

sandhed med gyldighed for alle mennesker

bevirker, at Gud må nøjes med at være Gud

for dem, der tror på Ham. Han er højest en

lokal Gud, men altså ikke en universel Gud.

Dermed bliver det også et åbent spørgsmål,

om ikke fx en muslims billede af Allah kan

være et lige så godt bud på, hvem Gud er.

2) Man kan ikke tale om, at Gud eksisterer

i reel forstand. Gud som en objektiv realitet

forsvandt allerede med Kant. I postmoderne

sammenhæng betyder det også, at det, Bi-

belen siger om Gud, ikke regnes for andet

end menneskers tanker om Gud og altså

ikke er gyldig som objektiv viden. Gud bli-

ver bare et ord som udtryk for alt det, der er

større og mægtigere end os selv. Gud bliver

altså en menneskelig konstruktion. 3) Gud

er kun sand, hvis han ’virker’. Når Gud bliver

en valgmulighed, som jeg kan vælge at tro

på eller lade være, da bliver det vigtigere,

at han dækker mine behov og ønsker, end

om min opfattelse af ham er, som Bibelen

beskriver det eller ej. Sandheden om Gud

bliver baseret på funktionalitet, og Guds

funktion bliver rent terapeutisk.

Hvor det før oplysningstiden altid havde

været en præmis for menneskelivet, at Gud

var en realitet og den almægtige Herre over

historien og skaberværket, er det i postmo-

derniteten altså blevet vendt på hovedet,

så vi som mennesker er sat over Gud – er

blevet herre over Gud. Han må tilpasses og

rettes ind efter den kontekst, den historiske

situation eller kultur, som vi befinder os i.

Gud er blevet menneskets valgmulighed, en

frivillig Gud. Således har mennesket, der er

skabt i Guds billede, skabt Gud i sit eget bil-

lede. Peter Dass’ linje ”Gud er Gud om alle

mand var døde” er blevet til ”Gud er død om

alle mand var døde”, som titlen lyder på en

artikel Troels Nørager (lektor på Teologisk

Fakultet i Århus) skrev i 2000.

Der er ingen tvivl om, at jeg som kristen

bliver påvirket af disse begrænsede guds-

billeder. Ofte vil mine umiddelbare tanker

om Gud i uhyggelig grad ligne dem. Det gør

sig også gældende, selvom det kommer til

udtryk i fromt modererede udgaver som

imødekommenhed over for fremmede re-

ligioners veje til Gud, frygt for at være for

dømmende eller et herlighedsteologisk be-

grundet ønske om et bedre liv.

Med denne lidt nedslående delkonklu-

sion på en artikel, hvis overskrift lovede

noget ganske andet, vil jeg vende mig væk

fra filosofien og rette opmærksomheden et

ganske andet sted hen. For filosofien og den

almene kultur er jo heldigvis ikke den ene-

ste norm, der dikterer, hvordan mit guds-

billede tegnes. Derfor er det vigtigt at lytte

til, hvordan Gud selv siger, at han er. Hvad

er nemlig Bibelens svar på det højest ubi-

belske gudsbillede, som postmoderniteten

tegner?

Gud åbenbaret

Det er en bibelsk tanke og en forudsæt-

ning for mig som et kristent menneske, at

det er muligt at erkende Gud. Men Bibelen

lærer også, at jeg lever i den ulykkelige

omstændighed, at mine erkendelsesmulig-

heder efter syndefaldet er blevet misfarvet

af synden, så menneskelig erkendelse er

blevet, hvis ikke upålidelig, så i al fald util-

strækkelig. Dermed er også min gudserken-

delse blevet utilstrækkelig, hvor de nævnte

gudsopfattelser jo taler sit tydelige sprog.

Se også fx Salme 77, hvor salmisten klager

over, at Gud tilsyneladende både er fjern og

fremmed. Man kan vel sige, at alene det, at

jeg kan tvivle på Guds eksistens, er et tegn

på, at min syndige natur kaster skygger ind

over mit gudsbillede. I det hele taget er der

i min natur en indre trang til oprør mod Gud

og tendens til at gøre mig selv til gud (1. Mos.

3,1-7). Alligevel lever jeg jo som kristen of-

test med en instinktiv forestilling om, at jeg

tænker noget bestemt om Gud. Og at det jeg

tænker om ham, er sandt.

En grundliggende begrundelse for dette

er, at Gud har

åbenbaret sig

selv i sit ord.

Det er helt af-

gørende, at vi

holder fast i,

at Bibelen ikke

er en fastlåst

fortælling om Gud, men den er et levende

budskab fra Gud. Gud har bundet sig til sit

ord som kilden til sand erkendelse af Ham.

Gennem det ord taler Han til mig personligt.

Bibelen informerer ikke om Gud, den taler

om Ham; ja, Han taler igennem den. Og at

Gud taler, er et udtryk for, at Gud er en per-

sonlig, relationel og levende Gud. At Gud i

det hele taget er i stand til at råbe mig op

(nogle gange skal der råb til!) er et udtryk

for, at Gud er en almægtig Gud. Det er vig-

tige sider af det bibelske gudsbillede.

At Gud er levende er ikke udelukkende

et udtryk for, at Han eksisterer, men det in-

debærer også, at Gud forholder sig til men-

nesket i en levende og helt aktuel relation.

Den personlige karakter, denne relation har,

betyder også, at Gud ikke blot forholder sig

til mig som menneske, men Han forholder

sig til mig som mig. Som person med alt hvad

det indebærer. Gud ønsker denne relation og

tager selv initiativet til at skabe den ved at

åbenbare sig til mig ved sin Hellige Ånd i sit

ord. Som menneskelige relationer udbygges

i samtalen, sådan bliver også relationen mel-

lem Gud og mig udbygget ved, at jeg lytter

til Guds tale i ordet, og ved at jeg svarer eller

spørger igen i bøn eller lovsang.

Gud inkarneret

Den mest afgørende side af Bibelens tale om

Gud har jeg endnu slet ikke berørt. For Bibe-

len er jo i sin essens talen om, at Gud for at

frelse os blev menneske – mennesket Jesus,

som er Guds billede eller ikon (2. Kor. 4,4), og

i hvem hele Guds fylde har taget bolig (Kol.

1,19). For selv om Gud er en personlig, rela-

tionel og levende, kan Han jo opleves fjern

og utilnærmelig i al sin ophøjede almægtig-

hed. Men netop denne ophøjede almægtig-

hed gav Han i sin Søns skikkelse afkald på og

blev menneske i nærmest forargelig skrøbe-

lig forstand. Derigennem viste Gud sit fuld-

komment kærlige sind overfor mig. Han gav

det så personligt og reelt levende udtryk, at

jeg, hvis jeg havde levet i Galilæa for 2000

år siden, ville have kunnet gå hen og trille

tøndebånd (eller hvad man ellers legede

med dengang) sammen med Gud Jesus! Og

hvis jeg kom til Jerusalem til påske godt 20

år senere, ville jeg endda have kunnet ople-

ve Gud Jesus hænge døende på et kors i mid-

dagsheden. Denne himmelråbende utænke-

lighed er ikke opstået i noget menneskes

hjerte (1. Kor. 2,9), men er en åbenbaring af,

at den almægtige Gud både bor i det høje og

hellige og hos den, der er knust (Es. 57,15).

Gud er ikke fjern og fraværende men griber

mig i al sin ubegribelighed.

Idet at jeg ser denne ubegribelighed, at

Jesus, Gud selv, døde for min synd og min

trang til at gøre mig selv til gud, ser jeg Gud

som Gud. Og Gud som Jesus er samtidig

Gud, som jeg kan tale med og have et per-

sonligt forhold til, og samtidig et ubegribe-

ligt mysterium, som jeg må tro er sandt. Og

så må jeg leve med, at erkendelsen af det

fuldkomne altid vil være ufuldkommen i li-

vet her på jorden. Men fordi Gud er almæg-

tig og virksom ved sin Hellige Ånd i ordet,

kan jeg derigennem få justeret mine falske

gudsbilleder og udbygge erkendelsen af

Gud, så jeg ser ham, som Han virkelig er, og

ikke som jeg synes, Han skal være. På den

måde skaber Gud selv sit eget billede i mig

og piller mit selvopfundne og mageligt ind-

rettede (af)gudsbillede fra hinanden. Og kun

på den måde ved at bøje mig og være mig

i min tilgivne ufuldkommenhed, lader jeg

Gud være Gud.

”I det, at jeg ser denne ubegribelighed, at Jesus, Gud selv, døde for min synd og

min trang til at gøre mig selv til gud, der ser jeg Gud som Gud”

Kontrol. En collage på lærred af Filip LundTIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel16

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 17Kontrol. En collage på lærred af Filip Lund

Historier mellem

paranoia og tryghed

Gud er en kærlig far. Men nogle steder i Bibelen ligner han mere en grænseover-

skridende overvågningsgud, som ikke vil give plads til min personlige frihed.

Hvordan hænger det sammen?

En lille historie:Tænk nogle år tilbage. Du er lige fyldt 14 og

er på vej ud af døren. Du skal til fødselsdag

med overnatning med hele klassen, og du

glæder dig. Udenfor holder Torbens far som

skal køre jer. Din mor retter lidt på din jakke,

inden du lægger hånden på dørhåndtaget.

Så siger din far: ”Husk nu! Jeg ved alt hvad

du gør og, hvad du tænker! Jeg ved hvor du

går hen om dagen og sover om natten! Du

når aldrig uden for min rækkevidde! Prøver

du på at skjule dig i mørket, så vil det aldrig

blive så mørkt at jeg ikke kan finde dig!” Der

er helt stille et øjeblik. Du kigger overrasket

og skræmt tilbage på din far. Men han står

bare og smiler med armen om din mor. Smi-

ler og vinker.

Prøv nu at læse dette uddrag fra Salme 139:

”Herre du ved alt om mig, du kender mit

hjerte til bunds. Du er klar over alt, hvad jeg

gør, du kender mine inderste tanker. Du ved,

hvor jeg går om dagen og sover om natten,

du lægger mærke til al min færden. Du ved,

hvad jeg vil sige, før jeg kan nå at åbne mun-

den [...] Jeg når aldrig uden for din række-

vidde.” (fra Bibelen på hverdagsdansk).

Tryghed eller paranoia? Bibelens harpespiller og sangskriver num-

mer et, poesi-kongen David, har skrevet

denne lovprisning af den allestedsnærvæ-

rende, alvidende og almægtige Gud.

Men puha! Jeg sidder virkelig med følel-

sen af at være den 14-årige i historien som

kigger paranoid og skræmt tilbage på min

smilende og vinkende kontrolfreak af en far

Af Levi Dørken,

teologistuderende.

levidorken@gmail.com

”Jeg sidder virkelig med følelsen af at være den 14-årige i historien, som kigger para-noid og skræmt tilbage på min smilende og vinkende kontrolfreak af en far i døren.”

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel18

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 19

i døren: ”Skulle det virkelig være et udtryk

for din kærlighed til mig?”

Salmen er tydeligvis skrevet med en glæ-

de som en lovprisning af Guds storhed og

bør ikke læses med min moderne og vestlige

frygt for brud på min personlige privatsfære.

Men jeg må alligevel indrømme at jeg har

meget svært ved at spore denne glæde hos

mig selv. For som jeg ser det, er Gud først og

fremmest en far. En kærlig far. Og efter min

forståelse, må en faders kærlighed til sit

barn også betyde at han bliver nødt til at

lade sin søn eller datter tage til fødsels-

dag, til fodbold eller til festival velvidende

at han ikke kan holde øje med alt, hvad

der sker. Og dette netop som en vigtig del

af hans kærlighed til barnet.

En historie om ruiner

”Mor?” Lyden af en barnestemme runger i

den lille stues støvede stengulve. Hédi kom-

mer ind af døren efter at have leget med

nogle venner på en af de uendelig mange

smågader i storbyen Port-au-Prince. ”Mor,

må jeg gå ned til far i butikken?” Hédi kig-

ger rundt i stuen. Møblementet består ude-

lukkende af en grøn lænestol, et farvefyldt

kludetæppe og et kombineret spise- og

arbejdsbord som står i det ene hjørne. Ved

bordet står hans mor i gang med at lægge

tøj sammen. De blomstertapetserede vægge

er næsten bare. Men over døren hænger et

stort metalkrucifiks, som Hédis far fik, da

han blev født. Hédi elsker korset, selvom

han ofte bliver trist når han ser Jesu ansigts-

udtryk. Lidelse.

Hans mor vender sig om for at svare men

bliver pludselig tom i ansigtet. Hédi smiler,

for moderen ser underlig ud. Men pludselig

mærker Hédi det også. Det ryster. Meget.

”Jordskælv!” Hans mor griber fat i hans arm.

”Under bordet!” Han hører en buldren fra dø-

ren. Bordet vælter. Et brag! En flænge skærer

sig gennem væggen. En lugt af støv. Solen?

Hvor er mor? Mor? Det bliver sort for Hédis

øjne. Han sidder fast. Kan ikke bevæge sig.

Hans venstre hånd rører ved noget koldt og

metallisk. Krucifikset! Selvom støjen bliver

ved, er der stille i Hédis hoved. Han tænker

kun på sin mor. Og på at komme ud.

En historie om at vandre, i krig

Vi er nu i krig. Rigtig mand-til-mand-krig

med tunge geværer, udtrådte militærstøvler,

kampråb, kampdragt og kampklare kamme-

rater. Med solen i øjnene går vi på støvede

veje i vished om at der bag hver busk og

bakke kan sidde fanatiske fjender på spring

eller ligge bomber. Vi har alle mistet venner

i krige, som blev sendt hjem i flagdækkede

kister til familier, som græd og som fortrød.

Men vi frygter ikke. Frygten er forsvundet

i krigens nye familiebånd. Vi står sammen.

Kæmper for en sag. Derfor går vi. Vi står

ikke stille. Er ikke blevet hjemme. Men vi går.

Side om side.

Guds barn eller teenagebarn?

Tilbage til begyndelsen. Jeg har svært ved at

få min forståelse af Gud som min far til at

hænge sammen med f.eks. Salme 139, hvor

Gud virker så grænseoverskridende. Men

faktisk kan jeg også fastholde at Gud er en

kærlig far, som til en vis grad ligner min

forståelse af en kærlig far, hvis jeg i stedet

ændrer mit billede af, hvem jeg selv er. I hi-

storien om Torbens fødselsdag er fortælle-

ren 14 år gammel. Men jeg er ikke teenager

i forhold til Gud. Jeg står ikke i en selvstæn-

dighedsproces som gør at jeg er i min fulde

ret til at kræve frihed over for min far. Nej,

jeg, eller nærmere vi, er små hjælpeløse

spædbørn som er fuldstændig afhængige

af vores far. Derfor er det ikke grænseover-

skridende at Gud følger os alle steder. Hvis

han ikke fulgte os overalt, ville han være en

dårlig far.

Under ruiner og i krig

Lå man, som Hédi, hjælpeløs under ruinerne

i Haiti, kunne der ikke præsenteres nogen

bedre og mere tryghedsgivende tekst end

Salme 139. På samme måde med soldaterne.

Gik man skulder mod skulder med kammera-

ter i krig, kunne ingen finde på at sige: ”Jeg

vil altså have min frihed og gå lidt for mig

selv!” For så ville man stå alene i krigen. Og

kampen ville på forhånd være tabt.

Vores forhold til vores Gud og far er på

denne måde fuldstændig afhængig af, hvil-

ken position vi står i: Står vi i et afhængig-

hedsforhold til Gud, da oplever vi at vi brug

for ham, men ønsker vi hele tiden at prøve

grænser af og gøre krav på vores rettigheder,

så kunne det være et tegn på at vi er ved at

udvikle os til teenagere som vil klare os selv.

’Teenage-væksthæmmer’

Hvad skal jeg gøre for ikke at udvikle mig til

teenager i mit forhold til Gud? Jeg tror der

skal ske en forandring i vores forståelse, i

hovedet, samt en forandring i vores hand-

linger.

Jeg må bede Guds Ånd om hjælp til at

lære mig hvem jeg er og hvem Gud er. Jeg

må bede om at jeg gennem Åndens forny-

else må lære at se mig som et Guds barn og

se, at Gud er den eneste som kan rive mig op

af ruinerne. Med Guds Ånds hjælp kan jeg

lære at Gud har kontrollen, og at jeg selv lig-

ger hjælpeløs i ruinerne.

Som soldat i Guds hær skal jeg skride til

handling og ikke gemme mig i skyttegrave-

ne. At skride til handling betyder at jeg for-

tæller om min tro til andre, at jeg arbejder

med synden i mit liv, at jeg beder for syge,

hjælper byens fattige osv. I kampen for at

Guds rige må sejre, lærer jeg at Gud, og ikke

jeg, har kontrollen.

”vi, er små hjælpeløse spædbørn, som er fuldstændig afhængige af vores far. Derfor er det ikke grænseoverskridende, at Gud følger os alle steder. Hvis han ikke fulgte os overalt, ville han være en dårlig far.”

værket - ikke begrænse eller ødelægge det.

Jeg fik også meget ud af at læse bogens

to kvindelige skribenters indlæg; nemlig

Marianne Karlsmose og Inger-Margrethe

Kofoed-Svendsen. Begge deres indlæg

bærer præg af stort vid, og med Karlsmoses

indsigt i den politiske verden, er der flere

facts at hente i det essay. Noget som sikrer,

at bogen ikke ender i sniksnakkeri.

Egentlig er det flabet at tage enkelte eksem-

pler ud, men det er næsten nødvendigt for

at give en bog med ti forfattere en subjektiv

anmeldelse. Andre vil formentlig få andet

udbytte af læsningen. Egentlig er der ikke

nogen svage indlæg i bogen, og det er i sig

selv ganske glimrende, men bogen halter

på ét punkt. Pga. de mange forfattere er det

svært at se den helt samme konsekvens og

stringens i bogen, som der er i de ti korte

teser. Bogen rummer flere gentagelser, og

det er af og til trættende. Det er måske

umuligt at undgå, men det sløver læsningen

en anelse, og gør i hvert fald mig en smule

uskarp. Noget som ikke tjener til bogens

ellers høje niveaus fortjeneste. Det ser jeg

faktisk ikke som uheldigt redaktørarbejde,

men mere som en konsekvens af, at bogens

forfattere har arbejdet indgående med

projektet længe, og derfor vil der være

spidsformuleringer som går igen.

Af Michael Mørch,

mcm_real_madrid@hotmail.com

Denne antologi er sidste skud på stammen

i det stort anlagte projekt “Giv dig rig”,

som er et forvalterskabsprojekt, sat i søen

af seks forskellige organisationer: KFS, IM,

LM, ELM, MF og DBI. “Giv dig rig” er bygget

op omkring ti teser, som blev offentlig-

gjort først på året, og denne antologi skal

tjene til at disse teser nu bliver uddybet og

forklaret yderligere.

Bogen er altså bygget op om de ti teser, og

er skrevet af ti forskellige forfattere, som

hver især bruger deres spidskompetencer

til at beskrive og uddybe tesen. Teserne

omhandler et bredt felt; ligefra en præcise-

ring af Gud som skaberen og opretholderen,

over et bud på den rette fordeling mellem

arbejde og hvile, til et slutpunkt der fastslår,

at “ingen er rigere, end den der kender

Gud”.

Alle de teser bliver beskrevet i et læseven-

ligt, essayistisk sprog. Det gør umiddelbart

bogen til en page-turner, men heldigvis er

der så megen teologisk og menneskelig

dybde i essaysene, at man fint kan dvæle

ved den enkelte sekvens.

Flere af stykkerne var for mig selv meget

oplysende. Specielt fik jeg meget ud af Jens

Ole Christensens reflekterende skrivestil,

hvori han bl.a. argumenter for en “ska-

bende livsstil”. En livsstil som skal give os

frimodighed til at arbejde med på skaber-

Bogen (og projektet) lægger ikke skjul

på, at de malker en gammel ko. For det

er jo det vi skal! De tager Bibelens ord for

pålydende, og forsøger at fortolke Bibelens

ord om forvaltning og livsstil ind i moderne

kontekst. Det giver både spændende per-

spektiver, og også noget radikale postulater.

Heldigvis. Specielt var jeg glad for Carsten

Dalsgaards inddragelse af egne erfaringer

(noget han også skrev om i sidste nr. af Til

Tro); det giver troværdighed og projektet

krop.

Projektet er ikke unikt. Heller ikke i den

verdslige verden. Tidligere er der her i

bladet blevet anmeldt Paul Singer “Det liv

du kan redde”, og der er flere bøger om livs-

stil, forvaltning, næstekærlighed og livets

mening på hylderne. Bogen og projektets

styrke er dets fokus på Bibelen som tro-

værdigt ord, og mennesket som værdifuld

og kreativ forvalter. Derfor skal denne bog

læses, studeres og LEVES. Bogens karakter

bliver fire, mens projektet får topkarakter

herfra.

Der kan læses meget mere om projektet på

dets hjemmeside: www.givdigrig.dk

“Tak for lån - 10 teser om kristen livsstil”

Jakob Bank Møller (red.)

148 s.

Lohse

BØGER

20

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 21

Af Filip Friis,

filipfriis_87@hotmail.com

Det er altid rart, når en erfaren kristen deler

ud af sine erfaringer. Ole-Magnus Olafsrud

er en erfaren herre. Han har i 34 år været

ansat i det norske, kristne organisation Na-

vigatørerne, og hans mangeårige engage-

ment i det kirkelige arbejde afspejler sig i et

stort forråd af små anekdoter, som bruges

som udgangspunkt for bogens kapitler.

Ole-Magnus Olafsrud nævner i sit forord, at

bogen egentlig kun burde have to kapitler:

”Venskab med Jesus” og ”Venskab med

mennesker”. De to ting opsummerer meget

godt, hvad han ønsker med bogen. Vi bliver

nødt til at leve i en relation til Jesus for at

få styrke og kraft til at leve som kristne,

og hvis vi ønsker at andre mennesker skal

lære Jesus at kende, er vi nødt til at være

fortrolige med dem.

Som titlen antyder, handler bogen om at

være kristen i hverdagen. Det er der ikke så

meget nyt i. Mange gange bliver vi opfor-

dret til at være hverdagskristne, og ikke kun

når det er søndag eller vi er til KFS, IMU,

LMU eller lignende. Det nye er en stikpille,

der bliver serveret. I stedet for at have al

vores fokus rettet mod at engagere os i kir-

kelige sammenhænge, handler det måske

om at engagere i det nærmiljø vi hver især

lever i. Han ironiserer over en samtale i et

missionshus, hvor de er frustrerede over,

at alle børnene i byen bruger deres tid på

at gå til sport frem for til børneklub i mis-

sionshuset. Men ingen har da tænkt på at

engagere sig i sportsklubben.

Ole-Magnus Olafsrud bruger tid på at give

en karakteristik af det samfund vi lever i.

Tematikken der bliver taget op er relativi-

tet, ensomhed, skilsmisser, børn. Selvom

tingene er blevet sagt før, er det vigtigt at

have med, når vi skal forstå tiden vi lever i.

Som tidligere nævnt bruger han mange

anekdoter ind fra sit eget liv. Hvert kapitel

tager udgangspunkt i sådan én, samt et

bibelsted. Det er altid rart at læse opbyg-

gelige bøger, som har sit klare fundament

i Bibelen. Kapitlerne er små og oversku-

elige, og har nogle spørgsmål til eftertanke

efter hvert kapitel. Derfor kan bogen f.eks.

være velegnet til studiegrupper og andre

lignende ting.

Bogen er et forsøg på at bringe evange-

lisation ned i øjenhøjde. Evangelisation

har det af og til med at blive en ting, hvor

fredag aften sættes af til at evangelisere på

det nærmeste torv med kaffe og småka-

ger, og så håbe på, at det kan få folk med

i kirkerne. I Norge viser en statistik, at 80

% af alle der bliver kristne, bliver omvendt

gennem en ven. Jeg tror tallet er nogenlun-

de det samme i Danmark, og derfor bliver

evangelisation nødt til at komme ned på et

jordnært plan. Ole-Magnus Olafsrud mener

så, at grunden til at så få nye kommer til i

kristne kredse skyldes, at kristne er rigtig

gode til at isolere sig i egne fællesskaber.

Bogen er ikke en fuldstændig guide til,

hvordan vi via 14 punkter kan føre men-

nesker til Jesus. Bogen er en opfordring. En

opfordring til, at vi må lære at være kristne

og vidne, dér hvor vi er sat. At vidne er ikke

en metode, men en livsstil, som han opfor-

drer os til at udleve.

Læs den, hvis du trænger til en opmuntring

i din dagligdag. En opmuntring til at leve

som kristen i kirken, ungdomsforeningen,

sports- og strikkeklubben eller hvor du el-

lers befinder dig.

”Der hvor du er – kristen i hverdagen”

Ole-Magnus Olafsrud

232 s.

Credo

bøger · 2010 · # 2 · TIL TRO 27

REFLEKSIONER

karneret i min ensomhed. I din ensomhed.

Han har taget bolig lige midt i den. Han har

taget bolig i verden. Han har taget bolig i

os. Vi er ikke alene. Han vil så fællesskab i

vores ensomheder, og han sætter os fri til

at træde ind i andres ensomheder med fæl-

lesskab. Det paradoksale er netop at vi kan

være fælles om at være ensomme.

Længslen efter at lære Gud at kende

Jeg vil se den usynlige. Jeg vil røre ved den,

der ikke har en fysisk krop. Jeg vil kende

Gud, erfare ham. Jeg vil mere end ”bare” at

vide at han findes.

Findes der en kristen grunderfaring?

Er der nogle erfaringer, jeg som kristen

kan forvente at få? Jeg tror der er erken-

delser, sandheder, som

enhver kristen på et eller

andet tidspunkt kommer

igennem. Men er der

tilsvarende følelser eller

oplevelser, som vi alle

får? Vi er forskellige som

mennesker og selvfølge-

lig er vores Gudserfaring

derfor forskellig. Men er

der fællestræk?

Kristne taler tit

om have et personligt

forhold til Gud, at have

en relation til ham. Men

hvordan skal man have

en relation, et forhold, til

en man ikke kan se, høre

og røre ved? Lidt lige-

som en usynlig ven. En

barndomsfantasi. En fare

ved denne sprogbrug,

er at der kan komme for

meget fokus på det at

erfare Gud. En erfaring,

Længslen efter at lære mig selv at kende

En af mine største længsler er at kende mig

selv bedre. Hvem er jeg? Hvorfor er jeg,

som jeg er? Hvad er jeg? Hvad er kernen

i mig? Findes der en kerne? Det er spæn-

dende og skræmmende at lære sig selv

bedre at kende. Nogle gange har jeg ikke

lyst. Jeg er bange for hvad der gemmer sig i

dybet af mig. Andre gange er det fantastisk.

Jeg opdager måske pludselig hvorfor jeg

handler som jeg gør. Hvis jeg vil undgå at

leve et overfladisk liv, må jeg lære mig selv

at kende. Hvis jeg vil lære Gud at kende, må

jeg også lære mig selv at kende. De tanker

jeg har om mig selv, kan påvirke de tanker

jeg har om Gud. Falske billeder af mig selv,

andre mennesker og Gud må afsløres og er-

stattes af nye og sande. Hændelser fra min

fortid og drømme om fremtiden kan påvirke

mig mere end jeg er klar over, og forstyrre

mit forhold til Gud.

Vær ikke bange for at kigge dig selv i

spejlet og overveje, hvad der mon gemmer

sig i dig.

Længslen efter fællesskab

Vi mennesker bliver født alene. Vi forlader

denne verden alene. Imellem de to punkter

er vi også alene. Der er valg, jeg selv må

tage. Kampe, jeg selv må udstå. Smerter, jeg

selv må bære. Glæder, som kun jeg kan se.

Spørgsmål og tanker, som kun jeg forstår. I

sidste ende er der kun mig til at tage ansvar

for mit liv. Det varierer hvor stærkt vi føler

aleneheden. Ensomheden. Det varierer fra

person til person hvor stort socialt behov vi

har. Men langt de fleste har en længsel efter

at møde andre mennesker. En længsel efter

fællesskab. Mig og dig. Os. Vi.

Den gode nyhed er, at Jesus er blevet in-

vi af forskellige årsager ikke altid oplever,

og derfor bliver vi måske frustrerede eller

skuffede.

I stedet for at tale om vores forhold og

relation til Gud, kunne vi måske tale om at

have fællesskab med ham? Fællesskab, med

den Gud, som ikke kun er én, men også er

tre. Fader, Søn, og Ånd, som har fællesskab

med hinanden. Men også fællesskab med

resten af skabningen. Mine medkristne.

Mine medmennesker. Verden. Der er så me-

get mere på spil end mig og min personlige

frelse. Mig. Mig. Mig. Jeg tror, at vi er alt for

påvirket af den individualisme, som vores

kultur er fyldt af. Gud har planer og håb for

en menneskehed, der skal frelses, en natur,

der skal genoprettes, ensomme individer,

der skal finde fællesskab.

At længesAf Mikael Kongensholm, mikaelkongensholm@gmail.com

22

& MEDIERKULTUR

deres blodige sammenfald på et eller andet

tidspunkt i verdenshistorien.

Hvis man ikke mener man hører til

en sådan fraktion, eller endnu ikke har

fundet sig til rette i en, er der masser at

vælge imellem: Mac vs. PC, Sony Ericsson

vs. Nokia, Sjælland vs. Jylland, Jamie Oliver

vs. Gordon Ramsay, Facebook vs. Twitter,

den ene deltager vs. den anden deltager i

X-Faktor eller noget helt, helt andet som

i større eller mindre grad kan få os op af

stolene.

En af kerneproblematikkerne imellem

alle disse fraktioner, er særlig interessant:

Frygten.

Frygten kommer til udtryk på mange

måder; vi kan alt fra at grine til at græde

over det vi kæmpes om, hvad enten det

er frygten for det ukendte (vil jeg sidde

fast i mudder til knæene, hvis jeg rejser til

Jylland?), frygten for at miste (en følelse,

et objekt, et tilhørsforhold eller relation,

etc.), frygten for at blive afvist eller ikke at

blive accepteret (hvis man har en bestemt

holdning, overbevisning eller stadig render

rundt med en Nokia 3310) eller frygten for

at skulle se sandheden i øjnene (du ved i

I efteråret havde nogle medstuderende

og jeg en spændende diskussion med en

anden fra studiet om hvorvidt fodbold-frak-

tioner, altså det at holde med et fodbold-

hold på et meget dedikeret plan, kunne

sammenlignes med musikfans, der ligeledes

dedikerede sig til ét band eller én genre.

Vores påstand var, at lige præcis musik var

forskellig fra andre grupperinger, da man

som fan af musik, anerkender al musik,

men selvfølgelig har sine præferencer. Som

ægte musik-fan, og/eller musiker, finder

man glæde og inspiration i at der findes

andre kulturer, ideologier og teknikker

med hver sin tilgang til musikken. Det er

en mere universel størrelse, og har derfor

ikke deciderede lejre, der kæmper om at få

“førstepladsen”, men lever i fred i fælles-

skab. Det lyder måske lidt hippie-agtigt, og

som noget ud af 60‘erne, men tanken om

at musik-fans skulle slås efter en talent-

konkurrence ligger meget langt væk. På

et tidspunkt falder denne diskussion også

hen på religion, og hvordan man her kan

se de samme fraktioner, hvad enten det er

Islam vs. Kristendom, Shi’a vs. Sunni eller

Katolikker vs. Protestanter, der alle har haft

bund og grund ikke om de der ateister har

fat i den rigtige ende).

Million-spørgsmålet er så, hvad vi kan

gøre ved denne frygt. Man kunne følge

eksemplet fra musikkens verden, og lade sig

inspirere af hinanden og leve i et fællesskab

hvor vi nusser hinandens tæer og alt skal

tages med et træk på skuldrene. Og i langt

de fleste tilfælde, ville dette nok ikke være

den værste tilgang. Politiet ville i hvert fald

få sig en overraskelse næste gang der er

FCK vs. Brøndby.

Når det kommer til religion, bliver tan-

ken nok lidt mere interessant. Og svær. Lige

præcis kristendommen, mener jeg, er på

tværs af kulturer og ideologier. Der er plads

til både fodbold-fanatikere, heavy-metal-

heads og X-Faktor-deltagere, fordi kristen-

dommen netop ikke handler om en bestemt

væremåde, påklædning, økonomisk grund-

lag, kirkeforhold eller hvad ved jeg, men

det centrale er overbevisningen om at Gud

har en plan, og at den plan indebærer Jesu

stedfortrædelse for lige præcis mig, og alt

det jeg har lavet og stadig gør.

Hvad vi så gør for at bevare os selv i

den overbevisning, er en helt anden snak.

Af stud.scient i medialogi

Morten Keilow, morten@keilow.com

23

Fraktioner

For et par uger siden fik jeg refereret et ud-

sagn som satte tanker i gang. Det kom fra

to mennesker i tyverne der havde haft deres

barndom og tidlige ungdom i Luthersk Mis-

sion (LM). Nu færdedes de i andre kristne

miljøer og begrundede det bl.a. med at de

havde følt sig ”overvåget” i LM. De mødte en

kritisk holdning til deres adfærd og menin-

ger fra lokale ældre og ledere. Nogle gange

også fra yderst ivrige og ’partitro’ jævnald-

rende.

Jeg indrømmer at den slags udsagn gør

enormt indtryk på mig. Ikke mindst når det

adresseres til en bevægelse jeg selv har et

vist ansvar for. Jeg kan godt glæde mig over

at de ikke forlod troen, men bare flyttede til

et nabohus. Og jeg ved naturligvis godt at de

afleverer deres ærlige, subjektive oplevelse

og ikke foregiver en absolut guddommelig

dom. Samt at der uden tvivl er andre per-

spektiver på historien end deres. Alligevel

sætter det sig i mellemgulvet, og tankerne

går i gang.

Nedenstående er nogle af de tanker:

Der er noget om snakken

Hvorfor opleves noget der formodentlig var

ment som kærlig omsorg som snærende so-

cial kontrol?

Måske fordi der faktisk er noget om snak-

ken!

Der er nemlig i praksis en glidende over-

gang mellem kærlig omsorg og social kon-

trol.

For det første fordi den der vil vise den

kærlige omsorg, også er et syndigt menne-

ske og fx kan finde på at stive sin formaning

eller sit spørgsmål af med mistænkeliggørel-

se, citater fra diverse autoriteter eller hen-

visning til egen store erfaring. Henvisning

til erfaring er – formodentlig ubevidst – et

meget stærkt magtsprog. Man kan nemlig

vanskeligt diskutere med det.

For det andet skelnes der ikke altid or-

dentlig mellem hvad der kan siges ud fra

en bibelsk argumentation, og hvad der bare

er tradition her på stedet eller i den givne

bevægelse. Ikke altid af ond vilje men fordi

denne skelnen ikke står klart for afsenderen

selv.

For det tredje er der i bund og grund en

verden til forskel på den enhed der opstår

ved at rette ind under en partidisciplin – og

den der opstår ved at blive overbevist om

det sande og sunde i samme ’partis’ linje.

Det første er hurtigt, koldt og autoritært. Det

sidste er langsomt, varmt og værdistyret.

Men ved første øjekast kan det være svært

at se forskel på de to former for enhed. Og

ledere kan være fristet til at gå efter den før-

ste. Måske især fordi det er det hurtigste.

For det fjerde sidder noget af problemet

også i selve vores historiske situation. Vi le-

ver i en kultur der bevæger sig længere og

længere væk fra kristen etik og et bibelsk

verdensbillede. De vågne af os mærker det

dagligt, de mere søvnige kun når vi tænker

os om. Dermed bliver forskellen på normer

og adfærd i den kristne menighed og uden-

for meget stor. Og vi får let en usund be-

vidsthed om ’indenfor’ og ’udenfor’. Det kan

friste - ikke mindst ledere – at ville beskytte

menighedens/organisationens grænser på

en uhensigtsmæssig måde.

Endelig tror jeg faktisk at problemet un-

dertiden ganske enkelt kan opstå, ved at der

ikke bliver talt om det. En kritik, en forma-

ning eller en uenighed der bliver sat ord på,

er til at forholde sig til. Den kan modsiges og

drøftes og kommer dermed ned i øjenhøjde.

Den der bare fornemmes i stemninger og

kropssprog, vil have en tendens til at vokse

sig meget stor. For vi gør os så mange fanta-

sier om hinanden. Begge veje.

Tydelige og rummelige

Det er en vigtig øvelse for alle kristne miljøer

at give mennesker lov til at være undervejs i

Tænk hvis vi altid kommenterede hinandens dårlige sider. Uudholdeligt.

Men tænk også hvis vi var fuldstændig ligeglade med hinan-dens måde at leve på. Hvordan undgår vi begge grøfter?

Jens Ole Christensen,

generalsekretær for Luthersk Mission,

joc@dlm.dk

Social kontrol og/eller kærlig omsorg

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel24

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 25

deres erkendelse og kristne livsform. Sådan

at der ikke – udtalt eller uudtalt – bliver en

forventning om at her på stedet har vi alle

det samme syn på kvindelige præster, det

samme bibelsyn, den samme musiksmag

og den samme forvaltning af alkohol – eller

hvad der nu er på spil.

Den vanskelige kunst i vores nuværende

kultur og kirkelige situation er at skabe

menigheder og kristne fællesskaber der er

tydelige i deres undervisning og vejledning

Der skal ikke ret meget kritik eller redelig

uenighed til før nogen vælter over ende. En-

ten i den komplette overgivelse til kritikken

eller i lige så komplet forsvarsposition. To

positioner der for øvrigt ofte er forklædnin-

og rummelige i deres møde med mennesker,

som ikke lige nu er parat til at købe hele pak-

ken. Hvis ikke begge disse ting er til stede,

skaber vi med sikkerhed usund åndelig ud-

vikling hos mennesker. Det var den dobbelt-

hed Paulus – i en mærkelig blanding af selv-

bevidsthed og rummelighed – formulerede,

da han skrev: ”Således skal vi tænke, vi der

er fuldkomne, og tænker I anderledes på no-

get punkt, så vil Gud åbenbare også det for

jer; blot skal vi blive i det spor, vi er kommet

ger af den samme sårbarhed.

Paradoksalt nok især hvis det kommer

fra ældre og folk i ’høje positioner’. Jeg har i

hvert fald nogle gange tænkt: ”Var det mine

ord og overvejelser der gav den reaktion?”

ind på.” (Fil 3,15).

Derfor kan han til den samme menig-

hed med let hånd sige at vi ikke er herrer

over hinandens tro, men medarbejdere på

hinandens glæde (2. Kor. 1,24), og ret fast

udfordre folk til at efterligne ham i lære og

livsførelse (1. Kor. 11,1).

Hvad ligger på de un-ges eget bord?

Nu springer jeg alle diplo-

matiske forbehold over, selv

om jeg har alder og posi-

tion imod mig: Undertiden

er jeg overrasket over hvor

sårbare modne, veluddan-

nede, tilsyneladende anti-

autoritære kristne unge er.

Jeg kan jo blive helt bange for min egen

skygge hvis mine ord virker så stærkt!

Sagt lige ud: Kære venner, tro dog lidt

mere på jer selv og jeres argumenters bæ-

redygtighed. Og mød kritik og indvendinger

”Det er værre at accelerere videre i synd, misforståelse, uvenskab eller hvad det måtte handle om, end at blive mødt med en ubehagelig konfrontation, som i sig dog bærer kimen til en ny start.”

– også fra 50-årige – med åbent sind. Nogle

af os forsøger jo bare at praktisere en god

bibelsk tanke om at formane hinanden hver

dag så længe det hedder i dag (Hebr. 3,15).

Og nogle gange er vi faktisk også i tvivl om

det vi selv siger, men føler os ikke desto min-

dre forpligtet til at spille det på banen. Og

man skal heller ikke udelukke at vi halvgam-

le synes vi kan lære noget af jer…

Social kontrol bedre end sit rygte!

På dette sted er der brug for en indskudt be-

mærkning. For noget social kontrol er bedre

end sit rygte!

Nemlig når man underlægger sig den

frivilligt, og når den er i forlængelse af det

man selv gerne vil med sit liv. Sådan at den

kommer til at ånde af erkendelse og ikke af

et miljøs diktat.

Da den argentinske evangelist Louis Pa-

lau for mange år siden besøgte København,

fortalte han ved en ledersamling at han al-

drig overnattede på et hotel uden at have

medarbejdere med. Han havde brug for den

støtte til en kristen livsstil det var at være

under opsyn. Om han tænkte på sex eller al-

kohol eller overforbrug, uddybede han ikke.

Han så også en beskyttelse af sit navn og

rygte i den foranstaltning.

Siden er jeg stødt på kristne der gerne

går til klasse-, kollegie- eller firmafester men

ikke alene. Kun sammen med andre kristne.

De underlagde sig frivilligt social kontrol.

Jeg har som sjælesørger adskillige gange

lavet aftaler med yngre og ældre mænd om

at de skulle fortælle mig, når de plumpede i

og så netporno en sen aften. Frivillig social

kontrol. En hjælpeforanstaltning til det man

selv gerne vil…

På de fleste felter er vi afhængige af andre

Fra en lidt anden vinkel: Vi er gennem ud-

dannelsessystemet og medieverdenen blevet

opdraget (pudsigt udtryk i denne sammen-

hæng!) til at være selvstændige og kritiske.

Godt nok. Det skulle tidligere generationer

have haft noget mere af.

Men vi skal også være realistiske i for-

hold til os selv; på de fleste felter i vores liv er

vi lægfolk. Det vil sige at vi er afhængige af

andres – fagfolks – vurderinger. Kun hvis vi

realistisk erkender det, kan vi også udfordre

de fagfolk og gennem dem blive klogere.

Det bør ikke være nogen stor overra-

skelse at noget lignende gør sig gældende

i troens og menighedens liv. Den der ikke

ser det i øjnene, er gået glip af en temmelig

vigtig pointe i sit eget liv. Derfor er det ikke

nogen skam at erkende at det og det felt i

troen har jeg ikke – endnu – sat mig ind i,

men her læner mig op ad folk som har mere

indsigt eller erfaring. Sådan kommer vi alle

sammen formodentlig til at gøre hele livet,

og ad den vej bliver vi gradvist klogere. Det

bliver først farligt når det bliver erstatningen

for at tænke selv.

Formaning under frihed?

Forudsætningen for denne artikel er dob-

belt::

For det første sker sund åndelig og men-

neskelig udvikling kun i frihed.

For det andet har vi brug for udfordringer

og formaninger fra hinanden – i troens og li-

vets sager. Hvordan gøres det? En lille øvelse

har været nyttig for mig på sporet af et svar.

Jeg har nemlig spurgt mig selv, hvordan jeg

selv ville udfordres på mine fejl(tagelser) og

synder. Det kunne i det mindste give mig en

anelse om hvordan andre oplever mig i de si-

tuationer. Så jeg har altså forsøgt at anvende

Jesu gyldne regel (Matt. 7,12) på dette stof og

lagt mærke til følgende:

For det første: Jeg vil helst ikke konfron-

teres eller irettesættes! Jeg tror det er værdi-

fuldt at indse at det er og bliver en ubehage-

lig situation. Det er virkeligheden, og det er

det mest respektfulde at vedkende sig det.

Dernæst – hvis det endelig skal ske – af

et menneske, der selv er ’under’ det ord. Ikke

af én der har sit på det tørre. Jeg taler ikke

om at den der formaner, skal bedyre at han

også ”har sit at slås med”, slet ikke at han

skal fortælle hvad han slås med, og under

ingen omstændigheder ønsker jeg at høre

den farisæiske datid: ”Jeg har også haft den

slags problemer du har.” Men jeg ønsker at

det menneske selv besinder sig på at han er

syndig, skrøbelig og sårbar. Så skal den be-

sindelse nok trænge igennem i ord, holdnin-

ger, pauseringer og betoninger. Og hvis det

ikke trænger igennem, så er der ikke noget

at gøre ved det.

For det tredje: Hvis sagen ikke er meget

klarlagt, ønsker jeg det sker med et spørgs-

mål, så jeg får lejlighed til at fortælle min

variant af historien. Det giver lejlighed til at

rydde op i eventuelle misforståelser.

For det fjerde ønsker jeg klar og tydelig

tekst, så jeg ved hvad der bliver henvist til,

og hvad der ikke bliver henvist til. Jeg tror at

en af de hyppige fejltagelser i dette felt er at

man – i et forsøg på ikke at være truende og

autoritær – bliver svævende og uklar.

For det femte må formaning være med

tilgivelse og genoprettelse for øje. Ikke så-

dan at forstå at man skal trække en tilgivelse

ned i halsen på et menneske, der endnu

ikke er parat til den. Det kan nemlig være

en blød magthandling at sige ”Jeg vil gerne

tilgive dig” til et menneske, der ikke er parat

til det.

Og endelig ved jeg inderst inde godt at

jeg hellere vil have at det bliver gjort, end at

det ikke bliver gjort. Det er værre at accele-

rere videre i synd, misforståelse, uvenskab

eller hvad det måtte handle om end at blive

mødt med en ubehagelig konfrontation, som

i sig dog bærer kimen til en ny start.

Det er for øvrigt en almen psykologisk

erfaring at der er noget som er værre end at

blive udfordret og irettesat.

Nemlig at blive ignoreret…

”Hvorfor opleves noget, der formodentlig var ment som kærlig omsorg, som snærende

social kontrol? Måske fordi der faktisk er noget om snakken!”

”Troens tegn på at man ikke går en overrasken-de dom i møde, er et liv i relation til Jesus”

TIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel26

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 27

I romanen ’Livlægens besøg’ af Per Olov

Enquist får vi en hjertegribende beskrivelse

af Enevold Brandts henrettelse den 28. april

1772. Brandt delte skæbne med Struense.

Anklaget for højforræderi. Men Brandt var

angiveligt af den overbevisning at han ville

blive benådet. Han lo da han fik sin dom. Så

sikker var han på benådning at han i sine sid-

ste timer spillede fløjte, var munter og uden

frygt. Da man tog fløjten fra ham, blev han

sur og sagde at han agtede at spille videre

om aftenen. Men hans læber skulle aldrig

røre den fløjte igen.

Da han blev kørt ud på skafottet og gik op

ad trappen, mødte han sin elskerinde. Han

hilste på hende med kækhed og glæde. Der-

efter havde han undret sig over at skulle

helt op på skafottet, og endnu mere undret

sig over at skulle afføre sig sin pæne jakke.

Han skulle jo alligevel benådes. Og hvorfor

dog lægge hovedet på den ene blok og højre

hånd på en anden blok, når han alligevel

skulle benådes? Så faldt øksen.

Guds dom over denne verden kan blive li-

geså overraskende. Den er ikke en teoretisk,

papirtynd ligegyldighed, men falder med nå-

desløs alvor. ”Ransag jer selv, om I er i troen!

Prøv jer selv! Ved I ikke, at Jesus Kristus er

i jer? Ellers står I ikke jeres prøve.” (2. Kor.

13,5 – 6)

Rød – Gul – Grøn

Når vi bevæger os rundt i trafikken, giver vi

tegn fra os om hvad vi agter at gøre. Når der

kommer sorte tunge skyer på himlen, er det

et tegn på at regn er på vej. Når du banker

på en dør, er det et tegn på at du vil noget.

Tegn fortæller os noget om situationen.

Hvad er tegnene på at Guds dom ikke skal

falde over mig? Er der overhovedet nogle

særlige kendetegn ved det at være kristen?

Ja, det er der. Men vi skal træde varsomt her.

For det kristne liv bevæger sig.

Groft sagt bevæger det kristne liv sig

som et pendul der svinger fra den ene side

og helt over til den anden. På den ene side

står der anger. På den anden side står der

taknemlighed og glæde. Og midt imellem

disse to yderpunkter er der også ganske

mange andre tegn på om man er kristen.

Liv

Vi begynder med den ene yderside. Anger. Et

kendetegn på en kristen er at man angrer; at

man fortryder sin synd, fortryder sine svigt

og er indstillet på bekendelse. Denne anger

kommer til udtryk alt efter hvordan man er

skruet sammen. Nogle græder, andre sukker

og lidt færre har en rationel anger. Man kan

Når meteorologerne lover regn i morgen, kan vi være (næsten) helt sikre på at det holder stik. Når politikere lover guld og grøn-ne skove, kan vi være (næsten) sikre på, at det ikke nødvendig-

vis holder stik. Men hvad når Jesus lover evigt liv til dem, der tror på hans navn?

Nicolaj Wibe Nielsen

nicolaj.wibe@gmail.com

De vigtige livstegn

”Troens tegn på at man ikke går en overrasken-de dom i møde, er et liv i relation til Jesus”

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 27

ikke tale om en rigtig måde at angre på, men

er der ingen anger, mangler der et troens

kendetegn.

På den anden side af pendulet satte vi

begreberne taknemlighed og glæde. Tak-

nemlighed over Jesu offer, glæde over evan-

geliets omfang. Taknemlighed og glæde

ytrer sig forskelligt hos os mennesker, men

mangler det, mangler der et troens kende-

tegn. På en KFS-lejr for nogle år siden var

der en underviser der beskrev dette pendul-

sving med ’tikker og takker’ (en kristen er en

der tigger og takker).

Midt imellem disse to vigtige punkter er

der et væld af tegn på tro. En samlet

betegnelse for alle disse tegn er det

vi typisk kalder discipelskab. Et liv

hvor man ikke bare følger sin egen

næse, men følger i sporene på den

måde Bibelen lærer os at leve på.

Paulus er meget konkret når han

fortæller hvordan der skal leves. Læs

Romerbrevet kapitel 12, 9-21 eller 13, 11-14.

Guds tegn

Troens tegn på at man ikke går en overra-

skende dom i møde, er et liv i relation til

Jesus. I et godt ægteskab vil man kunne se

tegn på at de to mennesker hører sammen.

Sådan også med kristenlivet. Man kan se

praktiske tegn på at man hører til hos Jesus

og har Bibelen som et styreredskab. Den

praktiske hverdag bærer præg af det.

Åh nej, kan man nu tænke, for hvis der

er noget jeg er dårlig til, så er det at være

en god og tydelig kristen. Er man så udenfor

hvis der ikke er troens tegn? Svar: Husk lige

pendulet! Oplever man igen og igen svigt og

fald i livet som Jesu discipel, så er din sorg og

ærgrelse et sundhedstegn der kan få dig til at

bekende din synd. Det er ikke det vellykkede

kristenliv der er det endelige og afgørende

tegn på, om du er kristen. Men det er et tegn

hvor du går hen med din synd. I perioder vil

pendulet stå og sitre nede på anger-siden.

Andre perioder kan det være modsat.

Den evige frelse fik du i dåben. Og sandt

at sige som lille baby var det ikke din evne til

at leve et kristeligt liv der kvalificerede dig

til at blive Guds bedste ven. Dåben var Guds

tegn til dig. Han satte sit mærke hen over

din pande og dit bryst. Nu når du er blevet

voksen og selvstændig, er det stadig hans

tegn der er det afgørende.

De fire

Et praktisk kristenliv er altid personligt. Vi

kan ikke uniformere det eller kommandere

det til at være sådan eller sådan. Vi ligner

ikke hinanden. Nogle finder noget vigtigt,

andre noget andet. Men der er en bred fæl-

lesnævner som rækker hen over al vores for-

skellighed, nemlig at vores liv har som mål

at blive bevaret som kristen altid. Til at nå

dette mål har vi fået nogle midler, og tages

disse midler i brug, er det tegn på at retnin-

gen med ens liv er rigtig. Uanset hvem man

er.

Det ene middel er Bibelen. Brug den. Det

er en god kamp at ville være bibellæser. Gør

det til en vane at læse i den dagligt, og va-

rier gerne din måde at læse på. Nogle dage

længere passager, andre dage måske bare

et vers. Gør læsesituationen lidt hyggelig

for dig selv. Jeg læser sjældent uden kaffe

og tændt stearinlys, og jeg sætter mig altid

i husets bedste stol. Nogle dage får jeg me-

get ud af læsningen, andre dage intet. Pyt

med det umiddelbare daglige resultat, for

her er vanen vigtigere end det umiddelbare

udbytte.

Det andet middel er bønnen. Vær et be-

dende menneske. Bland Gud ind i alt. Sæt

dagligt nogle minutter af til koncentreret

bøn. Bed ikke længere end du kan koncen-

trere dig. Gode hjælpemidler kan være bøn-

ner skrevet af andre. Salmerne i Bibelen er

en mulighed; personligt trives jeg bedst med

de bønnebøger som fx Credo Forlag har ud-

givet. Men bøn er ikke kun ord – det er også

samvær med Gud. Et minut eller tre hvor

du med dit indre øje ser Jesus i øjnene, kan

være livgivende. Det kræver nok lidt øvelse,

men prøv det af.

Det tredje middel er fællesskabet med

andre kristne. Opsøg det, og bliv en del af

det. Desværre kan kristne fællesskaber, som

alle andre fællesskaber, være irriterende og

selvoptagede. Oplever du det, så find dig

ikke i det. Det kristne fællesskab er for vig-

tigt til ikke at brokke sig hvis det er dårligt.

Det kristne fællesskab er som vand for en

fisk. Vi har brug for det som et element til

overlevelse. Er vandet ’grumset’, er det dog

vigtigere at være i det end at hoppe ud af

det.

”Der vil alle vore livs dage være kræfter der trækker os væk fra et troens liv sammen

med Jesus”

28 TIL TRO · # 2 · 2010 · Less is more · artikelTIL TRO · # 3 · 2010 · Kontrol · artikel28

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 29

Det fjerde middel er nadveren. Den

er åndelig kost vi ikke kan undvære.

Det opleves så simpelt. Lidt brød og

vin. Men for troslivet er det et hav af vi-

taminer. Du får Jesus med kød og blod. For

troslivet er det en barsk omgang ikke at få

del i dette måltid; så fint er det, at det er

så nemt at komme til. Jeg ved godt søndag

formiddag kan være fristende ikke at bruge

på gudstjeneste, men som forholdene er for

de fleste, så er det altså det der er betin-

gelsen.

Til sidst

Det var nogle forfærdelige sekunder for

Brandt, da han opdagede at dommen ikke

blev omstødt. Kun et øjeblik kan man tænke.

Så var det slut. Langt værre er det med Guds

dom, hvis den ikke bliver som man havde

tænkt.”Gå bort…”, og så blive sendt ind i det

evige mørke. Her er ikke tale om sekunder,

men en evighed. Noget af det mest forfær-

dende og ubegribelige ved Gud.

Det er klogt indimellem at stoppe op og

spørge sig selv, om man lever ret. Om man

svinger indenfor pendulet. Bare det at stop-

pe op, er et godt tegn. Vi skal ikke undervur-

dere det at leve i et dybt sekulariseret sam-

fund, undervurdere vores egen gamle trang

til at være mere herre end Gud. Der vil alle

vore livs dage være kræfter der trækker os

væk fra et troens liv sammen med Jesus. Det

gør vi klogt i at overveje konsekvensen af.

artikel · Kontrol · 2010 · # 3 · TIL TRO 29

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGO

www.skabelse.dkORIGOSe mere på skabelse.dk og darwin2009.dk

Har du ikke har adgang til Internettet kan bøgerne også bestilles hos Forlaget Origo, ved Henrik Friis på telefonnummer: 3514 3539

Videnskab eller myte?Evolutionens IKONER kan læses af enhverog er den hidtil bedste dokumentationpå dansk af at den videnskabelige kritik afneodarwinismen “lever og har det godt”.

Jonathan Wells: Evolutionens IKONER - kr. 239,-

Jostein Andreassen: Darwinbogen - kr. 199,-

Bestilles på www.skabelse.dk, eller hos Henrik Friis, 3514 3539 - abonnement@skabelse.dk

ORIGO- om videnskab, skabelse og etik

www.skabelse.dk / www.darwin2009.dk

Denne nye bog har fokus på personen Charles Darwin, skrevet af en forfatter som har forsket i Darwins materiale i mere end 30 år!

Det spændende ved bogen er at mange af de ting vi tror om Darwin, viser sig at være vrang-forestillinger. Til bogen er knyttet et større note-apparat (på nettet), så læs den, og bliv klogere på et ualmindeligt almindeligt menneske.

FORLAGSGRUPPEN LOHSE TLF.: 75 93 44 55WWW.CREDO.DK

M ATS MOLÉN

OG GUD SKABTE DARWIN

OLE - M AGNUS OL AFSRUD

DER HVOR DU ER

Hvordan forholder vi os som skabelses troende til videnskaben i dag? I denne bog får du en enkelt indføring i de væsentligste argumenter imod evolutionsteorien.

»Denne bog giver et seriøst og fornuftigt ind-tryk af, hvordan man godt reflekteret kan stå tilbage som skabelsestroende og have et godt forhold til videnskab og faglig viden. Den er meget fint disponeret, samt klar og logisk i sin argumentation.«Peter Langborg Wejse, cand.scient. i biologi, ph.d.

Ole-Magnus Olafsruds populære bog om at leve som kristen i hverdagen er nu genudgi-vet på Credo.Olafsrud tager udgangspunkt i, hvordan mennesker møder Jesus i dag. Bogen har ingen how-to-do-it-teknikker og forkromede løsninger. Dens grund-holdning er, at vidnetjeneste ikke er en metode eller aktivitet, men et liv, man lever sammen med mennesker.

80 sider 99,95 kr.

232 sider 199,95 kr.

Frivillige abonnementerDet er gratis at modtage Til Tro. Men vi tager gerne imod frivillige abonne-

menter fra dem, der har lyst til at bakke op om bladet rent økonomisk. Det

koster i gennemsnit ca. 45 kr. pr. modtager at trykke og udsende bladet. Vi

har budgetteret med 35.000 kr. i frivillige abonnementer i 2010.

Frivillige abonnementer er fradragsberettigede ligesom almindelige gaver.

Hvis du vil støtte med et frivilligt abonnement kan du benytte girokortet på

bagsiden eller overføre pengene til reg. nr. 9541, konto nr. 0004054954. Husk

at mærke betalingen ”frivilligt abonnement”.

LTC - Til din menigheds- eller familielejr!

LEDIGE UGER i sommerferien/efteråret

Pris: Voksne: 90 kr. pr. pers. pr. nat. Børn: ! prisMindstepris for weekend: 3000 kr.

Beliggenhed: 10 min. kørsel fra Vejle C.

• Plads til ca. 40 overnattendeHeraf 16 værelser m. udtrækssenge

• Gode bad- og toiletforhold• Gode køkkenfaciliteter• Spisestue • Opholdsstue m. poolbord• Undervisningslokale m. projektor • Have

Kontakt: louise@kfs.dk/tlf 35438282, lokalnr.1

3 timer til børn i nød

Organisationerne bag Giv dig Rig har sat sig det mål at indsamle 500.000 kr til Red Barnet. Du kan hjælpe ved at melde dig som indsamler.

søndag d. 5. september 2010.

Hver indsamler får i gennemsnit samlet 1000 kr ind, så du kan gøre en stor forskel! Meld dig alene eller sammen med din mor, kæreste, kfs-gruppe, kirke, kollega eller klasse - kun fantasien sætter grænser.

Tilmeld dig gennem KFS via louise@kfs.dk og deltag i lodtrækningen om et gavekort til Lohse forlag på 300 kr.

Få dine annoncer i Til Tro!

Mangler din organisation, virksom-hed eller forening et sted at annon-cere - og har du samtidig lyst til at støtte KFS?

Bliv KFS’ nye sponser og få annon-ceplads i Til Tro. Samtidig får du muligheden for at købe en stand-plads på KFS’ to store landslejre Påskelejr og / eller Discipeltræf.

Kontakt sekretariatsleder Daniel Toft på tlf. 35438282 eller toft@kfs.fk og hør mere

GirokortRibevej 71, Ødsted7100 Vejle

Frivilligt Til Tro abonnementGavebrevFastgiverAlmindelig gaveOplys cpr.nr.

kr. __________kr. __________kr. __________kr. __________

______________________________

UMM • ID-nr. 42728

Jeg bor tyve kilometer fra Billund Lufthavn, og fly under ind- og ud-

flyvning er en del af hverdagen. Undtagen en uge i april, hvor al

flyvning blev lagt ned af en askesky fra et vulkanudbrud i Island. Jeg

sendte bekymrede tanker til min kollega i Island, men fik en bero-

ligende mail fra ham: ”Island er ikke synderlig påvirket af asken, vi

har sendt det hele ned til jer!” Tak, tænkte jeg og gik ind og tændte

for radioen, hvor de bekendtgjorde, at 100.000+ flyafgange nu var

blevet aflyst. Selv skulle jeg ikke ud og flyve, men en kollega her på

KFS-centret stod med et par ubrugelige billetter i hånden. De skulle

have bragt ham og en fra KFS’ bestyrelse til Grønland for at under-

søge mulighederne for at starte KFS-arbejde der.

Årets Påskelejr var også timet ned til mindste minutplan. Forkyn-

delse, sjælesorg, seminarer, caféer, kreative aktiviteter, mad, over-

natning, musik, budget og logistik. Og så, midt om natten, blev en af

deltagerne vækket af en engel på sovesalen og fik en stærk erfaring

af, at Gud er hendes ven og hjælper.

To små historier om, hvordan Gud kan få os til at miste kon-

trollen. På en måde er de begge udtryk for kontroltab på den gode

måde. Som i den bibelske påmindelse: ”I som ikke aner, hvordan

jeres liv er i morgen. ... I skulle hellere sige: ’Hvis Herren vil, så skal

vi leve og kan gøre det eller det.’ ” ( Jak 4,14-15)

Kontroltab er i vores kultur et plusord. Oplever man kontroltab

gennem druk, sex, forbrug eller ekstase, er det et udtryk for frigø-

relse, at give slip på hæmninger, at give sig hen, virkelig at leve. Men

den slags kontroltab er et minusord i kristendommen, fordi det er at

være hæmningsløs på andres bekostning og at misbruge sig selv.

Kontroltab er også et plusord i kristendommen, men på en helt

anden måde. Paulus formaner os: ”Drik jer ikke berusede i vin, det

fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden.” (Ef 5,18) At lade sig

fylde af Ånden er også et kontroltab. Det er at give slip på lysten til

at kontrollere Gud og i stedet lade ham kontrollere mig. At bede er

et kontroltab. Det illustreres i de foldede hænder, som hverken kan

tage fra, hvis jeg falder, eller urette noget synderligt. Når jeg beder,

fikserer jeg mine egne hænder, giver al kontrol til Gud og overgiver

mig i hans hænder.

Lad os øve os i at tabe kontrollen til Gud. Så bliver vi klar til at

leve frimodigt selv under askeskyer og flyaflysninger.

Kristeligt Forbund for StuderendeRibevej 71, Ødsted 7100 Vejle

Kontroltab Af generalsekretær Robert Bladt, robert@kfs.dk

Generalens

Ribevej 71, Ødsted7100 Vejle