ttt X Z /Ed 'Z d/KE XEh - · PDF filekwws zzz ex]]ihhg frp pdulhwhoolqj zh dvnhg qrq gdqhv wr uhdfw wr ... ±ghq dnwxhooh vdj iuhpo jjhv nruw lqfodooh iuhpnrpqh k\srwhvhu vrp ljhq

$Page 1: ttt X Z /Ed 'Z d/KE XEh - · PDF filekwws zzz ex]]ihhg frp pdulhwhoolqj zh dvnhg qrq gdqhv wr uhdfw wr ... ±ghq dnwxhooh vdj iuhpo jjhv nruw lqfodooh iuhpnrpqh k\srwhvhu vrp ljhq$
12-12-2016

1

FÆLLES VIDEN – BEDRE INT EGRAT IONET T ILBUD OM EFT ERUDDANNELSE

WWW.BEDREINTEGRATION.NU

Syn på børn og børneopdragelse• Introduktion• Hvad betyder migration og flugt for familiens trivsel?• Syrien som eksempel• Individualistisk og kollektivistisk livssyn• Somalia som eksempel• Social kontrol og straf


http://www.buzzfeed.com/marietelling/we-asked-non-danes-to-react-to-photos-of-danish-stuff-and-th#.fq4kl0RV1

12-12-2016

2


Hvad vil du gøre..?[Pba. deltagernes hjemmearbejde deles et udvalgt case-/dilemmakort rundt, som deltagerne gruppevis diskuterer løsninger på. Efter 10 minutter laves fælles opsamling, og der henvises når relevant tilbage til opsamlingen under gennemgang af de efterfølgende slides]


Forskellige syn på børn og børneopdragelseI det følgende taler vi om IDEALTYPER (eks. individualistisk vs. kollektivistisk livssyn)• dvs. forsimplede modeller, der kan bidrage til forståelse, men som ikke stereotypt

kan lægges ned over den enkelte familie eller borger• livsformer, værdier og traditioner afhænger af livssituation, migrationshistorie, social

klasse, uddannelse, urbanitet, etc.• forhold som socialt sikkerhedsnet, velstandsniveau og tiltro/mistro til staten har

indflydelse på familiens betydning


Migration og flugt påvirker familie og børn• Eksiltilværelsen kan påvirke mor og far forskelligt hvad angår identitet, selvudvikling

og status – ændrer dynamikken i familien• Hurtige ændringer i sociale, kulturelle og økonomiske forhold influerer så meget på

forældre-barn-forhold, at det kan øge risiko for konflikt og overgreb• Ikke mindst børnene mangler vante sociale netværk for støtte og beskyttelse• Eksiltilværelse kan betyde, at børn ikke får vante påskønnelse i det daglige og

påvirke forældres evne til empati

12-12-2016

3


Børneopdragelse Mellemøsten• Børnene hjælpes ad med skolearbejdet og deres aktiviteter monitoreres. • Børn løber frit rundt og leger sammen i kvarterer eller landsbyer (før konflikten).• Traditionelt er piger efter puberteten mindre tilbøjelige til at lege udenfor og mere

tilbøjelige til at blive hjemme og hjælpe med huslige pligter. Drenge monitorerer ofte deres søstres opførsel.

• Ældre piger og nogle gange drenge hjælper med at tage sig af yngre søskende.• Kærlig retorik og kropskontakt også over for andres børn.• Korporlig afstraffelse er relativt normalt og accepteret.


Individualistisk og kollektivistisk livssynIndividualistisk: ”Det enkelte menneske opdrages med bevidstheden om at være eneansvarlig for sit liv og have lov til at gøre med sit liv, hvad han/hun selv ønsker.”Kollektivistisk: ”Den faste ramme omkring livet er hele den udvidede familie […] I dette anses individet for at have et lykkeligt liv, hvis familiens livsprojekter realiseres, og hvis familien som helhed er velfungerende.”

Marianne Skytte: Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde


12-12-2016

4


Familien: Eksemplet Somalia• Klanstruktur som samfundsbærende struktur – klan som storfamilie og

vigtigste identitet. Klaner med subklaner. Mandlige slægtsled udgør stramtræ. Efternavn sammensættes af far og farfars fornavne.

• Jo svagere stat, desto stærkere familie – klan vigtig som sikkerhedsnet og værn mod udsathed, konflikter og fattigdom.

• Ressourcer deles eller omfordeles mellem klanmedlemmer – også mellem diaspora og hjemland

• Kan have omfattende konsekvenser for den enkelte at sætte sig uden for klanstrukturer.


Familieenheder: Somalia

Kilde:

Brinkemo, Mellan klan och stat – somalier i Sverige, 2014

JilibVigtigste juridiske og politiske enhed.

JiffoInkluderer enheder med faderens brødre og fætre. Formel familieenhed med juridisk status.

ReerGift par, børn med ægtefæller og børn. Har ingen juridisk status.


Diskutér to og to…1. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og

kollektivistisk livsform kan bidrage til forståelse og løsninger.2. Eksempler fra hverdagen, hvor modellen med individualistisk og

kollektivistisk lovsform ikke stemmer overens med virkeligheden, eller ikke forekommer relevant for forståelse og løsninger.

12-12-2016

5


Forældreroller

Fysisk afstraffelse mere udbredt i nogle kulturer.Fysisk afstraffelse forbudt i Danmark siden 1997. Og 18% af danske børn fortæller, at de er blevet udsat for eller truet med vold (Børnerådet, 2007).

• Familien ansvarlig for barnets opførsel• Afstraffelse som disciplinærmiddel• Villighed, lydighed, kontrol

• Barnet primær ansvarlig for opførsel• Afstraffelse vendt mod barnets karakter• Moral, skyld, retfærdighed


Social kontrolNår børn og unge bliver udsat for kontrol og sanktioner i forsøg på at få dem til at opføre sig på en bestemt måde, og hvor dette overskrider FN’s Børnekonvention og de rettigheder, børn og unge har i henhold til dansk lovgivning.Social kontrol går ud over børn og unges sociale og personlige udvikling.


Æresrelaterede konflikterSocial kontrol kan i nogle tilfælde handle om familiens ære og skam.Æresrelaterede problemstillinger udspringer af ærestænkning, hvor hensynet til familiens og slægtens omdømme vejer tungere end hensynet til det enkelte familiemedlems rettigheder og trivsel.

12-12-2016

6


Bekymringstegn• Familien overvåger brug af mobil og computer• Krav om bestemt påklædning• Forbud om at gå andre steder hen end i skole eller på arbejde• Søskende opfordres eller tvinges til at holde øje med hinandens adfærd• Trusler, chikane og fysisk vold• Følelsesmæssigt pres fra fx forældre, der pålægger den unge/voksne skyld og skamfølelser, som får den

unge/voksne til at ændre opførsel• Familien isolerer eller udstøder den unge/voksneKilde: Etnisk konsulentteam: http://etniskkonsulentteam.kk.dk/artikel/social-kontrol


Flugtens betydning for familier og børn Bekymringstegn og traumers betydning Mulige indsatser Forældresamarbejdet


Ummayad Mosque i Aleppo(The Guardian 2014)

12-12-2016

7


Old Souk, Aleppo(The Guardian 2014)


Homs(The Guardian 2014)


Post Traumatisk Stress DisorderBegivenhedenReageret med intens frygt, hjælpeløshed og rædselGenoplevelsesfænomenerMareridt, flashbacksUndgåelsesadfærdUndgå alle stimuli, der minder om begivenhederne eller generel følelsesmæssigt lammelseØget stressSøvn, humørsvingninger, manglende koncentrationog indlæring, overreaktioner

12-12-2016

8


Livet i eksil har stor betydning for børnenes psykiske helbredEksilfaktorer der påvirker børnenes livskvalitet og psykiske helbred

• Permanent eksistentiel usikkerhed • Dårlige socioøkonomiske omstændigheder• Manglende sociale relationer• Dårlig kontakt med det etablerede sundhedssystem• Manglende behandling af traumatiserede forældre• ”Almindelige” stressfaktorer som forældres skilsmisse, sygdom mv.


Studie af flygtninge børn og unges psykiske problemerBørn med symptomer ved ankomst til DK: 74,8%9 år senere:

- Børn med symptomer : 22,9%- Børn uden symptomer: 51,9%

Forskellen på de to grupper er antallet af stressfyldte oplevelser efter ankomsten til Danmark

Edtih Montgomery (2010)


Traumatiserede familierhttp://www.psykiatrifonden.dk/temaer/snak-om-det/snak-om-det-ptsd.aspx

Snak om det: PTSD en lille film om Ali og hans far

12-12-2016

9


Traumatiserede familier• Hemmeligheder i familierne – børnene udfylder selv hullerne i familiens historie• Rollerne i familien forandres – nogle børn bliver små voksne• Evnen til empati svækkes• Mere skælden ud og vold• Overbeskyttelse • Nogle ”råber om hjælp” med en udadrettet adfærd, andre prøver at være så stille og uproblematiske som muligt


Traumer hos børn• Langvarige belastninger værst

• Familiens samlede situation er vigtig

• Forældrenes adfærd er afgørende for børnenes modstandskraft


Børns vilkår i traumeramte familier• Børn af traumatiserede forældre oplever, at deres forældre ikke er kaptajn i egen tilværelse.• Forældrene mangler ressourcer til at klare omstillingen til livet i et nyt land grundet dårlig

nattesøvn, mareridt, flashbacks og angst.• Usikkerhed om familiens fremtid:

Under flugtenPå asylcentretI omstillingsfasen/integrationen i DK…

• Manglende basal tryghed.• Risiko for at børnene bliver selvstyrende i egen tilværelse på et tidspunkt, hvor de ikke har den

fornødne emotionelle, kognitive eller sociale modenhed.

12-12-2016

10


Forældrene udmattesDen traumatiserede forælder oplever det uoverskueligt at tage del i familiens liv.Lav tærskel over for børnenes leg om dagen.Isolerer sig ofte i soveværelset og er fuld af skyld over at belaste den anden forælder med det fulde ansvar.Apati og pludselig vrede.


Kort øvelse 2 og 2• De 3 vigtigste informationer I vil give nye flygtningeforældre om jeres institution

• De 3 vigtigste ting I vil spørge forældrene om


Sekundær traumatiseringNår forældrenes traumer ”smitter”• Intergenerationel traumevandring• Børn udvikler en ”radar” for, hvad forældrene kan tåle• Angst for forældrenes pludselige og vilkårlige vrede – permanent alarmberedskab• Oplevelse af forældrenes flashbacks, mareridt og angst• Brudstykker af forældrenes traumehistorie• Påvirkning af forældrenes kontakt til hjemlandet - krigens/konfliktens fortsatte

påvirkning

12-12-2016

11


Flygtningebørns behov

Flygtningebarnets behov

Forældre der kan give tryghed Forældre-skab i en dansk kontekst

Gen-skabelse af det at være barnFastholde modersmål

Andre at kunne spejle sig i

Terapeutisk forløb


Forudsætninger for indsatsen

• Fokus på børnenes og familiernes styrker• Kultursensitiv tilgang • Opkvalificering af professionelle• Koordinerende indsats • Inddragelse af forældrene• Skolen som nøgleinstitution

WWW.BEDREINTEGRATION.NUCasearbejde - med udgangspunkt i egne cases

1: En deltager i gruppen fremlægger en udfordring fra egen praksis. Et eksempel på et barn eller en familie, der ikke trives. Hvilke hypoteser haves ift problemernes karakter og mulige løsninger2: Sagen drøftes i gruppen. Deles hypoteserne af alle, hvilke andre hypoteser kan bruges. Er der erfaringer i gruppen fra lignende udfordringer? (25 min. til pkt. 1 og 2)3: Halvdelen af gruppen flytter til ny gruppe. Den oprindelige gruppe får nye medlemmer – den aktuelle sag fremlægges kort incl alle fremkomne hypoteser, som igen drøftes, udfoldes og suppleres. (15 min.)4: Vi trækker de mest eksemplariske cases og hypoteser frem i plenum og drøfter i fællesskab (20 min.)

12-12-2016

12


Frokost


Arbejdet med flygtningebørn og -familier


Traumer som en del af det samlede billedeTraumer

Socioøkonomisk stressEksilstress

12-12-2016

13


1. Tænk på et flygtningebarn i mistrivsel, som har brug for hjælp. 2. Snak 5 min. med jeres sidemand om hvad barnets symptomer på

mistrivsel er3. Plenum


Symptomer • Søvnproblemer• Kropslig smerte (ondt i maven, ondt i hovedet)• Tristhed• Svær at trøste• Svært ved tæt kropskontakt• Angst og monoton leg


Symptomer • Uro og hyperaktivitet• Koncentrations og indlæringsbesvær• Lavt selvværd og nedsat tillid til andre• Svært ved at indgå i sociale relationer og lege• Trækker sig fra lege, aktiviteter, eller fra andre mennesker generelt

12-12-2016

14


Særligt for et flygtningebarn• Symptomerne på mistrivsel er de samme som ved alle børn i mistrivsel – vigtigt at

reagere på dem - underretningspligt (ikke kultur)• Et flygtningebarn har ofte haft en afbrudt barndom – været en del af forskellige

verdener• Traumatiserede forældre og risiko for sekundær traumatisering• Biologisk eller sammensat familie (mistet forældre eller andre familiemedlemmer)


Dreng 6 år fra Syrien

• Fra Syrien. Flygtet med mor og storesøster til flygtningelejr i nærområdet.

• Moderen blev familiesammenført med faderen, der var flygtet til i Danmark

• Faderen var voldelig, mor og børn på krisecenter• Drengens forældre er skilt, moderen har fundet en ny mand.

Uvenskab mellem forældre• Drengen bor hos mor og ser sin far hver 2. uge.


Drengens symptomer• Grænseløst udad reagerende, slog mor og storesøster• Kunne ikke falde til ro, hyperaktivitet• Svært ved tæt kropskontakt

12-12-2016

15


Indsats overfor drengen og udad reagerende børn• Mødte drengen der hvor han var: I hans uro. • For børn der afreagerer sine voldsomme følelser og uro ud på andre: Uroen sidder i

kroppen og fylder alt. Kan ikke tænke eller koncentrere sig før uroen er ude. • Lege og små øjeblikke, hvor barnets uro bliver imødekommet: Avis-karate, ballon-

tennis, hop ti gange, vis hvor stærk du er, stop dans, kast ærteposer i spand Eksempel: AVIS- KARATE


STROF-EN SVENSK MODEL FOR DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED TRAUMATISEREDE BØRN OG DERES FAMILIER

S – STRUKTURT – TALE OG TIDR – RITUALERO – ORGANISATIONF – FORÆLDRESAMARBEJDE

(BARN I KRIG AF LARS GUSTAFSSON, RADDA BARNEN)


Flygtningebørns behov

Flygtningebarnets behov

Forældre der kan give tryghed Forældre-skab i en dansk kontekst

Gen-skabelse af det at være barnFastholde modersmål

Andre at kunne spejle sig i

Terapeutisk forløb

12-12-2016

16


OPSKRIFT (theraplay inspireret)• Klar voksenstyret struktur og forudsigelighed • Nærvær og kontaktøjeblikke (eks. i det vilde)• Møde barnet hvor det er – og spejle barnet • Glæde mellem barn og voksen


FokusaktiviteterEr man med grupper af børn, kan små fokusaktiviteter bruges til at samle gruppen og få ro.Se eksempler her:https://vimeo.com/76312220


• Følg jeres intuition, vær ikke bange for at tale om barnet som I ser det (undgå ekstra hensynstagen)

• Vær oprigtigt nysgerrig. Hvad kan mistrivslen handle om?• Vær tydelig og konkret• Hvis nødvendigt, så brug altid tolk

12-12-2016

17


Afslutning1. Tænk kort over hvad du tager med herfra i forhold til det flygtningebarn du tænkte

på i starten2. Del dine tanker med din sidemand – Hvad tager I hver især med herfra i forhold til

det konkrete flygtningebarn I tænkte på i starten? 3. Et par refleksioner fra plenum


Flygtningeforældrenes perspektivMindSpring – en inddragende metode med psykosociale gruppeforløb til nyankomneflygtningeforældre og ungeSe først filmen om MindSpring på:www.mindspring-grupper.dk


Oplæg fra MindSpring træner for forældreHvad har nyankomne flygtningeforældre brug for?Hvor opleves de største udfordringer?Hvad ønsker forældrene sig af de professionelle de møder i skolen, daginstitutionen, forvaltningen?Hvad har inddragelsen og metoderne i MindSpring givet?

12-12-2016

18


Hvad er MindSpring• MindSpring er en gruppemetode, som er udviklet i Holland for asylansøgere og flygtninge til forebyggelse af psykiske og familiemæssige problemer. En ny begyndelse. • Et metodeudviklingsprojekt siden 2010 i DFH med formål at tilpasse, afprøve og forankre metoden i Danmark for både forældre og unge• Et kort gruppeforløb over 8 gange 2 timer – 8 til 10 deltagere • Gruppeforløbet følger en manual med faste temaer og øvelser• Gruppen ledes af en frivillig, der selv er flygtning og har samme baggrund som deltagerne: MindSpring-træneren; sammen med en professionel medtræner, der har en tolk til rådighed


En gruppemetode for og med flygtninge - for forældrene med fokus på forældreskab og opdragelse - for de unge fokus på identitet, udvikling og forandring, ensomhed og fællesskab- for begge fokus på de særlige problemstillinger, der følger et liv i eksil, når man samtidigt har en fortid med krig og flugt- særlige forløb med fokus på social kontrol afviklet for både forældre og ungeMindSpring-træneren har gennemgået et forudgående kursusforløb i metoden og bliver efter det første gruppeforløb evalueret og certificeretUdgangspunktet er deltagernes egne erfaringer og ressourcer. Metoden sikrer plads til refleksion og at ny viden og bevidsthed kan opstå og empowermentForegår på modersmålSamarbejde mellem MindSpring-træner og medtræner om gruppeforløbet


Erfaringer• Metoden kan med fordel anvendes i en dansk kontekst og det er

bemærkelsesværdigt at samtlige informanter, der har indgået i evalueringen vurderer, at metoden har været udbytterigt for både deltagere og trænere.

• Særligt fremhæves metodens peer to peer tilgang og kombinationen med professionelle medtrænere

• Deltagerne har fået forbedrede forældrekompetencer og ændret syn på egne muligheder i en positiv retning

Evalueringsrapport fra Als Research vedr. forældregruppemetoden

12-12-2016

19


Ris og rosFik DU noget med hjem?Er der noget, der kunne have været mere af?Var der noget, der gav særlig mening for DIG?



12-12-2016

20




12-12-2016

21


Documents

ttt X Z /Ed 'Z d/KE XEh - · PDF filekwws zzz ex]]ihhg frp pdulhwhoolqj zh dvnhg qrq gdqhv wr uhdfw wr ... ±ghq dnwxhooh vdj iuhpo jjhv nruw lqfodooh iuhpnrpqh k\srwhvhu vrp ljhq