Upload
peony
View
22
Download
1
Embed Size (px)
DESCRIPTION
U-landsbistand og Vækst - Hvad véd vi egentlig?. Carl-Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet. Agenda. Eksisterende vækst-studier er ikke informative om effekten af samlet u- landsbistand. Problem 1: Simultanitet Problem 2: Sammensætningseffekter - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
U-landsbistand og Vækst- Hvad véd vi egentlig?
Carl-Johan DalgaardØkonomisk Institut
Københavns Universitet
Agenda
1. Eksisterende vækst-studier er ikke informative om effekten af samlet u- landsbistand.
• Problem 1: Simultanitet• Problem 2: Sammensætningseffekter
2. Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme. • Strukturel ramme: Y=F(K,AL)
• Fysisk kapital (K)• Komplementære input; humankapital, infrastruktur (A)• Befolkningsvækst (L)
Empirisk tilgang i eksisterende vækststudier
• Teoretisk fundament: Neoklassisk vækstteori
• Empirisk implementering:
• Lange tværsnitsregressioner (30 år +): Vækst vs. ulandsbistand (gennemsnitlig bistand/BNP) :
signifikant negativ sammenhæng
• Panel data: Kortere gennemsnit (4-5 år).
* *0 , , ,Aid
g y f y y y y XGDP
Sammenhængen i panel data
Konklusion:
Bistand sænker væksten
(tværsnit) eller er uden
betydning (panel)
En gangbar konklusion?
Problem 1: Simultanitet
U-landsbistand
(AID/GDP) Økonomisk vækst
Mod argument: Nix! Væksten bestemmer IKKE bistands strømmen. IndkomstNIVEAUET er afgørende.
Kæmpe literatur om bistandens allokering: De fattigeste (fattige)
modtager mest hjælp
Problem 1: Simultanitet
… Godt så: Lad os tjekke vha simulation. Fremgangs metode:
1. Konstruer’ serier for (log) BNP per capita:
y(t+1,i)=y(t,i)+e(i)
2. Konstruer’ serier for (log) bistand per capita:
a(t,i) = by(t,i) + u(i), b<0
3. Udregn højreside variablen:
Gns. bistand/BNP
4. Sammenhold med realiseret vækst • Bemærk: Pr. antagelse 0 effekt af bistand på vækst
• Udviklingshistorier for 10 lande over 40 år
Problem 1: Simultanitet
y = -0,0186x + 0,026
R2 = 0,3035
-0,01
-0,005
0
0,005
0,01
0,015
0,02
0,8 1 1,2 1,4 1,6 1,8
Aid/GDP (40 year average)
Gro
wth
(4
0 y
ea
r a
ve
rag
e)
Hvorfor?
gy
&
gyaid
GnsBistand/BNP
falder
Problem 1: Simultanitet
-0,1000
-0,0800
-0,0600
-0,0400
-0,0200
0,0000
0,0200
0,0400
0,0600
0,0800
0,1000
0 0,5 1 1,5 2 2,5 3
Aid/GDP (5 period average)
Gro
wth
gd
p p
c (5
per
ave
rag
e)
• I “korte” gennemsnit dominerer støjen
•Simultanitetsproblemet er der dog stadig, pr. konstruktion!
• Konklusion: Korrelationer (OLS) fortæller os INTET om effekten af u-landsbistanden
Problem 1. Simultanitet og “instrumenter”
Foreign aid
Economic Growth
Z
? • Typisk anvendt “z”: laggede værdier af bistand
• Hvis bistanden bliver brugt på fx infrastruktur bliver udeladelsesrestriktionen tvivlsom
Uløst problem: Overbevisende instrument (Z) for u-landsbistand.
Problem 2: Sammensætning af bistand
• Effekten af disse forskellige komponenter er næppe den samme
• 2 lande med samme inflow af SAMLET bistand vil i så fald IKKE vokse lige hurtigt, hvis sammensætninge af bistanden er forskellig
Lande specifik coefficient for bistand der SKAL tages med i betragtning
Problem 2: Sammensætning af bistand
SKAL? Hvorfor dog?
Betragt regressionen (model 1): y(i) = c + b*a(i) + e(i). i=1,…, N lande
OLS estimatet: b(OLS) = b + COV[a(i) , e(i)] /VAR [a(i)].
Hvis nu (model 2): y(i) = c + b(i)*a(i) + e(i) = c + b*a(i) + u(i),
hvor u(i) = (b(i) – b)*a(i) +e(i)
OLS estimatet b(OLS) = b + COV[a(i) , u(i)] /VAR [a(i)].
COV[a(i) , u(i)] /VAR [a(i)] = COV(a(i), (b(i) – b)*a(i) +e(i))/VAR [a(i)]... IKKE 0.
IKKE retvisende “effekt” af u-landsbistanden
Problem 2: Sammensætning af bistand
• Pointe: Regressionsanalyse hvor samlet bistand indgår på højre side (vækst på venstre) giver med stor sandsynlighed ikke meningsfyldte (OLS) resultater
• Hvad kan man gøre?
• Interaktionseffekter. Specificer heterogeniteten med noget man kan måle: b(i) = b*x(i), hvor x(i) kan observeres.
• Mange forslag i literaturen. MEN imperfekt tilgang
• Disaggregering af bistanden
Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: K
• Bistand anvendt på kapital investeringer. Logik: Bistand kapitalakkumulation vækst
• Hvor stor er den sandsynlige effekt?
• Dalgaard og Eriksson (2007); simulerer en neoklassisk vækstmodel. Antag (1) Al bistanden bliver brugt på fysisk kapitalakkumulation – ingen spild, (2) Elasticiteten mellem K og Y (“”) er høj: 2/3.
• Fokus på Afrika Syd for Sahara. Fund: Samlet bistand til kontinentet 1970-2000 kan motivere en stigning i NIVEAUET for indkomsten per capita med:
4-7%
Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: K
• Formodentlig et overkantsskøn …
• Kapitalmobilitet. Caselli og Feyrer (2007) viser at afkast på investeringer er nogenlunde udjævnet verdens lande imellem. Hvad betyder det for “bistandskapital”?
• Hvis r=r* holder, vil inflow af bistandskapital (privat) kapital outflow 1:1
• Sunesen og Selaya (2007) viser empirisk at bistand brugt til kapital investeringer crowding out af FDI… 1:1
• Facit: U-landsbistand der finansierer fysisk kapitalakkumulation vil næppe flytte meget i forhold til væksten
Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: A
• Humankapital (uddannelse)
• Uddannelses effekt på vækst? 1 ekstra år (gns i befolkningen) 0.1% stigning i indkomstniveau (mikro estimater)
• Dehrer, Nunnenkamp og Thiele (2006): stigning i uddannelsesbistand på 1% af BNP stigning i optaget på grundskole niveau med 3-6% (:=børn i skole/børn I relevant aldersgruppe)
• (a) Tager lang tid før effekten kan måles. (b) Små bistandsinvesteringer (0.3% af BNP i modtagerlandende, i gennemsnit)
• Dehrer mfl finder ikke at “uddannelsesbistand” øger de SAMLEDE udgifter til uddannelse i modtagerlandende … “fungibilitet”
Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: A
• Investeringer i infrastruktur (elektricitet, veje, telekommunikation mv)
• Effekten af telekommunikation er tilsyneladende betydelig.• Röller og Waverman (2001): stigning i telefongennemtrængning (linier pr.
100 indbygger) på 1% øger BNP per beskæftiget med 0.045. • Fernald (1999) finder tilsvarende effekter af vejbyggeri
• Fungibilitet et mindre problem (Feyzioglu, Swaroop, Zhu, 1998)
• Effekten af bistandsinvesteringer på infrastruktur (eller vækst direkte)?
• Perfekt kapitalmobilitet? r*=f’(K,AL). Stigning i A kan lede til kapitalindstrøming.
• Sunesen og Selaya (2007) finder evidens for at denne type bistand (humankapital + infrastruktur) tiltrækker FDI
Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L
• Nogle bistandstrømme påvirker befolkningsvæksten markant
• Primært: Initiativer der påvirker udviklingen i dødeligheden
• Befolkningsvækst = nyfødte – døde
• Historisk eksempel: den internationale epidemiologiske transition fra 1940/50 og frem
Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L
• Penicilin, DDT oma; internationale organisationer og bistandsmidler sikrede spredning.
Plausible effekter af disaggregrede bistandsstrømme: L
• Acemoglu og Johnson (2008): Hvad var effekten af disse stigninger i forventet levetid?
1. Stor positiv effekt på befolkningstilvæksten
2. Betydelig positiv effekt på samlet BNP
3. Negativ effekt på BNP per capita
• Sku vi have ladet være? U-landsbistand, vækst og velfærd
Opsummering
• OLS estimation af bistand/vækst er ikke meningsfyldt
• Samlet bistand vækst. Uklar fortolkning; bistand er mange ting
• Bistand K. Formodentlig virkningsløst• Bistand A. Formodentlig virkningsfuld
(infrastruktur). Effekt ukendt. Tilstrækker dog FDI• BistandL (befolkningsvækst). Sænker
formordentlig levelstandarden… men øger nok velfærden …