UDDANNELSESMAPPE - nordsjaellandshospital.dk · Krathwohl’s affektive taksonomi ... Bloom,B.; Krathwohl,D. et al.: Taxonomy of educational objectives : the classification of educational

UUUDDDDDDAAANNNNNNEEELLLSSSEEESSSMMMAAAPPPPPPEEE

fffooorrr dddeeennn kkkllliiinnniiissskkkeee dddeeelll

”””SSSpppeeeccciiiaaallluuuddddddaaannnnnneeelllssseee fffooorrr sssyyygggeeepppllleeejjjeeerrrssskkkeeerrr

iii iiinnnttteeennnsssiiivvv sssyyygggeeepppllleeejjjeee”””

111... jjjaaannnuuuaaarrr 222000000777 RRReeevvviiidddeeerrreeettt 111555... nnnooovvveeemmmbbbeeerrr 222000000888

Uddannelsesmappe Side 2 af 43 Øst Danmark

Uddannelsesmappe for den kliniske del af ”Specialuddannelsen for sygeplejersker i intensiv sygepleje”

Træder i kraft:

for alle sygeplejersker, der på dette tidspunkt eller derefter påbegynder specialuddannelsen i Den Østdanske Region.

Dato: 1.januar 2007

Godkendt af:

Det Østdanske Regionale Specialuddannelsesråd

Dato: 22. november 2006

Revideret den 15. november 2008.

Revideres næste gang:

Dato: 15. november 2011

Originalen underskrives og opbevares af: Formanden for Det Regionale Specialuddannelsesråd Dato: ____________________________

Dato: November 2008

Kopi sendt til:

Uddannelsesansvarlige sygeplejersker for alle godkendte uddannelsessteder under Sjællands og Hovedstadens Specialuddannelsesråd Oversygeplejersker for alle godkendte uddannelsessteder under Sjællands og Hovedstadens Specialuddannelsesråd

Dato: November 2008

Arbejdsgruppens sammensætning:

Anne Marie Kodal, Klinisk Vejleder, Frederikssund Sygehus Annette Benda, Intensiv sygeplejerske. Rigshospitalet Charlotte Illum, Afdelingssygeplejerske, Rigshospitalet Charlotte Larsen, Klinisk afdelingssygeplejerske, Rigshospitalet Ditte Andersen, Klinisk oversygeplejerske, Bispebjerg Hospital Doris Christensen, Uddannelses- og udviklingssygeplejerske, Hillerød Sygehus Gitte Tranum Johansen, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Herlev Karen Bjerregaard, Sygeplejefaglig specialist, Roskilde Amtssygehus Karen Henriksen, Uddannelsesansvarlig, Nykøbing Falster Sygehus Lis Stormly, Afdelingssygeplejerske, Bornholms Centralsygehus Lisbeth Wolpold, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Glostrup Mette Rosendahl-Nielsen, Klinisk sygeplejespecialist, Rigshospitalet Susanne Christoffersen, Ansvarlig klinisk underviser, Centralsygehuset i Næstved Åse Mikkelsen, Uddannelsesansvarlig, Holbæk Sygehus Revideringsgruppen 2008

Annette Benda, Intensiv sygeplejerske. Rigshospitalet Charlotte Larsen, Klinisk afdelingssygeplejerske, Rigshospitalet Ditte Andersen, Klinisk oversygeplejerske, Bispebjerg Hospital Doris Christensen, Udd.- og udviklingssygeplejerske, Hillerød Sygehus Gitte Tranum Johansen, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Herlev Karen Bjerregaard, Sygeplejefaglig specialist, Roskilde Amtssygehus Karen Henriksen, Uddannelsesansvarlig, Nykøbing Falster Sygehus Lisbeth Wolpold, Klinisk sygeplejelærer, Amtssygehuset i Glostrup Susanne Christoffersen, Ansvarlig klinisk underviser, Næstved Sygehus Lisbeth Vedel, Uddannelsesansvarlig, Holbæk sygehus Søren Andersen, afdelingssygeplejerske. Bornholm Hospital


Indholdsfortegnelse

Indledning ................................................................................................................. 4

I. Bloom’s kognitive taksonomi ............................................................................ 5

II. Simpson’s psykomotoriske taksonomi.............................................................. 6

III. Krathwohl’s affektive taksonomi.................................................................... 7

Kompetencevurdering............................................................................................ 8

Eksempel på kompetencevurdering....................................................................... 9

Generelle problemer og behov hos den intensive patient.................................... 11

Sedation og smertebehandling af intensivpatienten ........................................... 11

Ernæring af den intensive patient....................................................................... 12

Patientens oplevelser i det intensive miljø .......................................................... 13

Pårørende på intensiv .......................................................................................... 14

Overflyttelse og transport af den intensive patient ............................................. 15

Den intensive patientstue / apparaturkendskab.................................................. 16

Etiske dilemmaer ................................................................................................. 17

Intensiv sygepleje til specielle patientgrupper ..................................................... 18

Patienter med respirationsinsufficiens ............................................................... 18

NIV behandling / kontinuerlig CPAP................................................................. 18

Intubation og trakeotomi..................................................................................... 19

Sekretmobilisering ............................................................................................... 20

Respiratorbehandling .......................................................................................... 21

Respiratoraftrapning ........................................................................................... 22

Ekstubation .......................................................................................................... 23

Kardiologi ............................................................................................................ 24

Akut Koronar Syndrom – AKS og arytmier ........................................................ 24

Avanceret genoplivning ....................................................................................... 25

Hæmodynamisk monitorering og observation.................................................... 26

Nefrologi .............................................................................................................. 27

Dialyse.................................................................................................................. 27

Patienter med SIRS/Sepsis .................................................................................. 28

Patienten med infektion....................................................................................... 29

Patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser.................................................. 30

Patienter med sår, dræn eller stomier ................................................................. 31

Patienter med forgiftninger................................................................................. 32

Patienter med forhøjet intrakranielt tryk ............................................................ 33

Patienter med kramper og epileptiske anfald ..................................................... 34

Patienten på opvågningsafsnittet / POA (peri operative afsnit) ......................... 35

Kommunikation...................................................................................................... 36

Kommunikation/samarbejde i forhold til kollegaer/patienter/pårørende .......... 36

Intensiv sygeplejerskens indirekte patientrelaterede funktion........................... 37

Organisering ........................................................................................................ 37

Pædagogik, formidling og udvikling af sygeplejen ............................................ 38

Bilag ......................................................................................................................... 39

Basal stimulation ................................................................................................. 39

Bilag tomt ark ...................................................................................................... 40

Oversigt over gennemgang af emner .................................................................. 41


Indledning

På baggrund af Uddannelsesmappen af 1. januar 2007 tilstræber hvert godkendt uddannelsessted at opfylde kravene i uddannelsesmappen, således at

uddannelses målene for den enkelt sygeplejerske kan dokumenteres.

Uddannelsesmappen er et redskab til at strukturere den enkelte sygeplejerskes kompetenceudvikling i alle perioder under den kliniske del af specialuddannelsen.

De kognitive, affektive og psykomotoriske taksonomier er med til at sætte fokus på de kompetencer og kundskaber, der kun kan opnås ved at arbejde sammen

med erfarne kollegaer i et fag fællesskab, hvor dialog, rollekopiering, refleksion, opsøgning og afprøvning af ny viden foregår i en stadig vekselvirkning jf.

uddannelsesordningen. Den enkelte afdeling kan indsætte supplerende emneark omhandlende emner, som er væsentlige for netop deres afdeling.

Sygeplejersken under uddannelse er ansvarlig for at få taksonomi-bedømt de enkelte emner i Uddannelsesmappen i samarbejde med mentor og den

uddannelsesansvarlige. Den intensive sygeplejerskes kompetenceniveau vurderes ud fra tre forskellige taksonomier:

I. Blooms kognitive taksonomi.

Kognitive mål, omfatter intellektuel viden og mentale færdigheder og procedurer (Dolin, J, 2006).

Der er 6 niveauer, som har tal betegnelsen 1,2,3,4,5,6 hvor niveau 6 (vurdering) er det højest opnåelige.

II. Simpsons psykomotoriske taksonomi.

Psykomotoriske mål, omhandler fysiske færdigheder, det der kan iagttages hos den lærende (Dolin, J, 2006).

Der er 5 niveauer, som har tal betegnelsen 1,2,3,4,5 hvor niveau 5 (komplicerede færdigheder) er det højest opnåelige.

III. Krathwohls affektive taksonomi.

Affektive mål, drejer sig om udvikling i holdninger og følelser, som knytter sig til det der skal læres. Udviklingen går fra en relativ neutral reaktion til et

stærkere, personligt funderet engagement (Dolin, J, 2006).

Der er 5 niveauer, som har tal betegnelsen 1,2,3,4,5 hvor niveau 5 (personlighedsændring) er det højest opnåelige.

Se efterfølgende tre billedillustrationer.


I. Bloom’s kognitive taksonomi *

* Anderson, L. et al: A Taxonomy for Learning, Teaching, and Assessing: A revision of Bloom's taxonomy of educational objectives. 2001. 302 s., Wesley Longman, Inc.

ISBN: 0-8013-1903-X Bloom,B.; Krathwohl,D. et al.: Taxonomy of educational objectives : the classification of educational goals. Handbook I: Cognitive Domain. 1975. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30209-3 Krathwohl, D.; Bloom, B.; Masis B.: Taxonomy of educational objectives: the classification of educational goals. Handbook II: Affective Domain.1956. 2 bd. David McKay Company, Inc. New York. ISBN: 0-679-30210-7


II. Simpson’s psykomotoriske taksonomi*




III. Krathwohl’s affektive taksonomi*




Kompetencevurdering

Vi har udvalgt de kompetencer, som er nødvendige at besidde indenfor det intensive speciale, for at kunne leve op til uddannelsens målsætning for den færdiguddannede intensive sygeplejerske. Det tilstræbes at sygeplejersken under uddannelse opnår et tilfredsstillende niveau i samtlige læringsområder I særlige tilfælde kan en teoretisk gennemgang af emnet erstatte den kliniske undervisning. Kompetence niveauet er nået for den nyuddannede intensive sygeplejerske, når der er scoret på følgende niveauer i de tre forskellige taksonomier I. Blooms kognitive taksonomi, vil være niveau 3 som svarer til ordlyden ”Anvendelse”. II. Simpsons pspykomotoriske taksonomi, vil være niveau 4, som svarer til ordlyden ”Udførelse med vane præg”. III. Kratwohls affektive taksonomi, vil være niveau 4, som svarer til ordlyden ”Har et organiseret værdisystem”.

I: Blooms taksonomi = Viden 1: Viden 2: Forståelse 3: Anvendelse 4: Analyse 5: Syntese 6: Vurdering

II: Simpsons taksonomi = Psykomotorisk (handling) 1: Iagttage 2: Parathed 3: Styret udfoldelse 4: Udførelse med vane præg 5: Komplicerede færdigheder

III: Kratwohls taksonomi = Affektiv (holdning) 1: Er opmærksom på 2: Reagerer på 3: Værdsætter 4: Har et organiseret værdisystem 5: Personlighedsændring

Kompetence vurderingen foretages to gange under uddannelsesforløbet. Følgende tider er retningsvejledende. Første gang vil være i introduktionsperioden, før start på teorikursus, del 1. Anden gang ved afslutningen af specialuddannelsens del 2. Kursisten medbringer uddannelsesmappen i de to udvekslings praktikperioder på henholdsvis Opvågningsafdeling/POA (peri operative afsnit) og anden intensiv afdeling. Den pågældende mentor på praktikstedet, er ansvarlig for dokumentation af sider, der gennemgås i uddannelsesmappen. Vurderingen i de enkelte områder foretages løbende af sygeplejersken selv i dialog med afdelingens andre sygeplejersker. Den samlede vurdering for hvert emne i hver periode foretages sammen med mentor og sygeplejersken, og evt. den uddannelsesansvarlige, og dokumenteres med dato og initialer i særskilte kolonner på de respektive sider for de forskellige emner. Den endelige vurdering foretages ved uddannelsens afslutning af den uddannelsesansvarlige i dialog med sygeplejersken og mentor, og dokumenteres med dato og underskrift. Samtlige kompetencevurderinger foretages ved hjælp af førnævnte scoringssystem, kompetence niveauet vurderes i forhold til de enkelte emner. Her har vi valgt emnet respirator behandling som eksempel. Felter der er farvet grå, skal ikke udfyldes.


Eksempel på kompetencevurdering

Respiratorbehandling 1. samtale 2. samtale Bemærkninger

Taksonomi I II III I II III

Indikationer og kontraindikationer for respiratorbehandling 1 3

Observation af den respiratorbehandlede patient 1 2 3 4

Komplikationer til respiratorbehandling 1 2 3 4

Ventilationsmodi anvendelse, indstilling og aflæsning 2 2 3 4

Aflæsning, tolkning og forståelse af sammenhæng mellem respiratorværdier, arteriepunktur og patientens helhedssituation

3 2 3 4

Inhalationsbehandling under respiratorbehandling 2 2 3 4

Tube-, mund- og næsepleje hos den respiratorbehandlede patient 2 2 3 4

Lejring og mobilisering af den respiratorbehandlede patient 3 3 3 3 4 4

Kommunikation med den intuberede patient 3 3 4 4 4 4

Dato

Signatur

Ved uddannelsens afslutning

_________________ __________________________________ Dato Underskrift


1. samtale Første gang vil være i introduktionsperioden, som kan variere fra ½- 2 år Det tilstræbes at sygeplejersken under uddannelse opnår taksonomierne ud fra hvad den uddannende afdeling kan tilbyde. Ved mangel kan en teoretisk gennemgang af emnet, erstatte den kliniske undervisning. Der vurderes først ud fra de kognitive kundskaber. I rækken taksonomi står romertal I, II, III: Du vælger I, som står for den kognitive kompetence. I kolonnen nedenunder skriver du med arabertal talværdien for det niveau du bedømmer din kompetence til at være ud fra taksonomi skemaet side 5. Det kan f.eks. være niveau 1 = viden. Herefter vurderer du ud fra de psykomotoriske kundskaber. Du går til romertal II, herefter vurderer du niveauet ud fra taksonomi ske skemaet side 6. Det kan f.eks. være niveau 2 = parathed Til sidst vurderer du ud fra de affektive kundskaber. Gå til romertal III, vurder herefter niveauet ud fra taksonomi skemaet side 7. Det kan f.eks. være niveau 1 = er opmærksom på. Gå til det næste emne på siden, som vil være ”komplikationer til respiratorbehandling”. Gentag processen som ovenfor beskrevet, ind til der er foretaget en vurdering ud fra alle tre taksonomier og fortsæt nedad i kolonnen, indtil alle emner er givet en talværdi. Når siden er fyldt ud, foretages der en endelig kompetencevurdering indenfor emnet ”respirator behandling” af den uddannelsesansvarlige og/eller mentorer. Der dokumenteres med dato og underskrift, og der lægges en plan for den videre udvikling og læring indenfor især de emner der har fået en lav score.

2. samtale

Anden gang vil være ved afslutningen af specialuddannelsen De kognitive kundskaber har romertal I, og denne gang vurderer du måske niveauet til 4 = Analyse De psykomotoriske kundskaber har romertal II, og niveauet er måske steget til 4 = Udførelse med vane præg. De affektive kundskaber har romertal III, og niveauet er måske steget til 4 = Har et organiseret værdisystem. Når siden er fyldt ud, foretages der igen en endelig kompetencevurdering indenfor emnet ”respirator behandling” af den uddannelsesansvarlige og/eller mentorer. Der dokumenteres med dato og underskrift. Hvis der ikke opnås et tilfredsstillende resultat i den endelige vurdering i de opstillede kompetencer, må der frigives ekstra tid til at indhente de nødvendige kompetencer, og en ny vurdering må aftales individuelt.


Generelle problemer og behov hos den intensive patient

Sedation og smertebehandling af intensivpatienten

1. samtale 2. samtale Bemærkninger

Taxonomi I II III I II III

Indikationer og kontraindikationer for sedation og smertebehandling

Anvendte farmaka, aktive metabolitter, udskillelsesveje, halveringstider og administrationsformer

Bivirkninger/komplikationer, herunder abstinenser

Sedations – relaktions - og smertescore jvf. algoritme og/eller efter kliniske vejledninger

Plejeopgaver, herunder lejring af patient med henblik på at varetage smertebehandling, blufærdighed og integritet

Dato

Signatur




Ernæring af den intensive patient



Valg af ernæringsprodukter

Komplikationer

Blodsukkerkontrol

Ernæringsberegning og vurdering

Sonde anlæggelse og pleje (ventrikel/ernæringssonde/PEG)

Adm. af enteral og parenteral ernæring

Ernæringsplan i forbindelse med overflytning til sengeafd.

Mave-tarmfunktion

Dato

Signatur




Patientens oplevelser i det intensive miljø



Lys og støjproblemer

Søvnproblemer, ændringer i tidsopfattelse, forstyrret døgnrytme

Over- og understimuli af sanser, ændret kropsopfattelse

Scoringssystem til intensivt delir. Eksempelvis CAM-ICU

Forebyggelse og behandling af intensivt delir

Redskaber til forebyggelse af posttraumatisk stress syndrom, eks dagbog og aftercare

Tegn på åndelige / eksistentielle behov

Sygeplejerskens rolle i åndelig omsorg for patienten og pårørende

Etablere hensigtsmæssige rammer for patienten herunder musik, billeder, aktiviteter i forhold til patientens aktuelle tilstand samt inddragelse af pårørende

Udvise empati, takt og respekt for patientens integritet

Dato

Signatur




Pårørende på intensiv



Afdelingens instruks og pårørende pjece

Omsorg for dem i deres situation og eventuel kriseintervention

Pårørende på stuen under procedurer og i akutte situationer

Information til pårørende, samtykkeerklæring og medinddragelse

Børn som pårørende

Dato

Signatur




Overflyttelse og transport af den intensive patient



Psykiske og fysiske reaktioner ved overflytning

Klargøring af infusioner, respirator og monitoreringsudstyr.

Akutmedicin og genoplivningsudstyr

Lejring af patienten

Kontakt, dokumentation og information til samarbejdende afdeling

Information af pårørende

Dato

Signatur




Den intensive patientstue / apparaturkendskab



Forsyning af nødstrøm, ilt- og atmosfærisk luftudtag, brand- og hjertestopalarm

Ventilationsudstyr, cuffinflator, stetoskop, stærkt og svagt sug med tilbehør

Ernærings- og infusionspumper

Monitor med tilbehør (standardmonitorering) samt transducerudstyr

Respirator og testlunge, flowmeter / iltmixer og fugtersystem

Manualer til det tekniske udstyr

Defibrillator, hjertebræt og skammel

Vægtanordning og liftsystemer

Dokumentationssystem

Rengøre, kontrollere og betjene det tekniske udstyr

Den intensive seng og madras

Ansvarlig for at udstyret virker

Dato

Signatur




Etiske dilemmaer



Hvornår påbegynde, forlænge eller ophøre udsigtsløs behandling.

Transplantation – kommunikation med og omsorg for transplantationspatientens pårørende

Etiske dilemmaer i intensiv terapi

Dato

Signatur




Intensiv sygepleje til specielle patientgrupper

Patienter med respirationsinsufficiens

NIV behandling / kontinuerlig CPAP



Symptomer på respirations insufficiens

Indikation, kontraindikationer og komplikationer ved NIV behandling

Opstart og vurdering af behandling / tilpasning af udstyret til den enkelte patient

Observation og pleje, herunder hensigtsmæssig lejring, mund- og næsepleje,

angstdæmpende adfærd

Inhalationsbehandling

Dato

Signatur




Intubation og trakeotomi



Forskellige tubetyper og anvendelse

Indikation for intubation og tracheotomi

Komplikationer

Manuel ventilation

Klargøring af udstyr og medicin til intubation og tracheotomi

Assistere ved planlagt intubation

Assistere ved akut intubation

Assistere ved planlagt tracheostomi anlæggelse på stuen

Information og forberedelse af patienten før intubation

Dato

Signatur




Sekretmobilisering



Indikationer for sugning, oralt, nasalt og trachealt

Komplikationer til sugning, og forebyggelse af disse

Udførelse af sugeprocedure oralt, nasalt og trachealt

Anvendelse af lukket sugesystem

Udførelse af nasotracheal sugning

Mobilisering af sekret, eks PEP, intermiterende CPAP

Rekrutteringsprocedurer efter sugning

Dato

Signatur




Respiratorbehandling



Indikationer og kontraindikationer for respiratorbehandling

Observation af den respiratorbehandlede patient

Komplikationer til respiratorbehandling

Ventilationsmodi anvendelse, indstilling og aflæsning

Aflæsning, tolkning og forståelse af sammenhæng mellem respiratorværdier, arteriepunktur og patientens helhedssituation

Inhalationsbehandling under respiratorbehandling

Tube-, mund- og næsepleje hos den respiratorbehandlede patient

Lejring og mobilisering af den respiratorbehandlede patient

Kommunikation med den intuberede patient

Dato

Signatur




Respiratoraftrapning



Forskellige strategier / overvejelser for respiratoraftrapning.

Brug af taleventil/kanyle og fenestreret tube

Observation af patienten, herunder tegn på respiratorisk distress under aftrapning

Søvn og mobiliserings betydning for aftrapningen

Metabolismens betydning for aftrapningen

Sedation og smertebehandling i forhold til aftrapning

Observation af patienten under respiratoraftrapning

Samarbejde med patient og pårørende under respiratoraftrapning

Dato

Signatur




Ekstubation



Kriterier for ekstubation

Komplikationer og observationer i forbindelse med ekstubation

Procedure ved ekstubation

Accidentiel ekstubation

Samling og anvendelse af udstyr til iltterapi og respirationsunderstøttelse efter ekstubation

Dato

Signatur




Kardiologi

Akut Koronar Syndrom – AKS og arytmier



Definitioner på AKS (akut coronar syndrom): stemi, non-stemi og ustabil angina pectoris (UAP)

Observationer og pleje

Komplikationer til AKS, eks lungeødem, kardiogent shock

Behandling af lungeødem og kardiogent shock, eks karkonstriktion og dilatation

Medicinsk / invasiv behandling, eks. trombolyse, AK, PTCA

Arytmier og antiarytmisk behandling

Synkroniseret DC-konvertering

Pacing internt og eksternt

Dato

Signatur




Avanceret genoplivning



Diagnosticere hjertestoppet (asystoli, ventrikelflimmer, VT)

Algoritme til hjertestop

Ventilation på maske og tube

Administration af farmaka

Tværfagligt samarbejde omkring behandling

Komplikationer til behandlingen

Sygepleje, observation og komplikationer ved nedkøling af patient

Betjening af nedkølingsudstyr

Sygepleje til patient under opvarmnings – og opvågningsfasen

Sedation og relaksation ved nedkøling

Dato

Signatur




Hæmodynamisk monitorering og observation



Observation

Behandlingsformer i forbindelse med kredsløbsinsufficiens

Monitoreringsudstyr

Hæmodynamiske målinger

Vasoaktive medikamina

Dato

Signatur




Nefrologi

Dialyse



Årsag og symptomer på prærenal, renal og postrenal nyreinsufficiens

Indikationer for Continuous Renal Replacement Terapi (CRRT)/Hæmodialyse (HD)- behandling

Væske og ernæring til patienter i dialyse

Dosering af farmaka til patienter i dialyse

Mulige komplikationer under dialysebehandling

Laboratorieprøver

Dato

Signatur




Patienter med SIRS/Sepsis



Definitioner og symptomer på Sepsis

Kliniske observationer som grundlag for særlige behandlings og plejebehov

Behandlingsformer i forbindelse med Sepsis

Komplikationer til SIRS: Sepsis, MODS, MOF,CIP og DIC

Dato

Signatur




Patienten med infektion



Den intensive patients specielle risici for nosokomielle infektioner

Overholdelse af afdelingens hygiejniske retningslinjer

Observationer og monitorering af patienten

Gennemdyrkning

Afdelingens isolationsregimer

Behandling, herunder profylakse

Samarbejde med patienten og pårørende i forbindelse med isolation

Modtagelse af patienter fra udlandet

Dato

Signatur




Patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser



Klinisk vurdering af væskebehov og – regulering

Abnorme væske og elektrolyt tab

Elektrolytforandringer, komplikationer og behandling heraf

Intravenøse væsketyper og administration

Blodkomponentterapi

Praktisk planlæggelse, udførelse og dokumentation af blod, væske- og elektrolyt ind- og udgift

Observation og håndtering af perifere og centrale venekatetre

Dato

Signatur




Patienter med sår, dræn eller stomier



Observation af hud, sårsekret, dræn - og stomi produktion

Komplikationer, eks dræn faldet ud, stomipladeallergi etc.

Sårpleje, forbindingsskift – steril og usteril

Fjernelse af suturer og agraffer

Dato

Signatur




Patienter med forgiftninger



Behandling af forgiftninger

Neurologiske påvirkninger

Kardiovaskulære påvirkninger

Respiratoriske påvirkninger

Lever- og nyrepåvirkninger

Psykisk omsorg til patienten

Tvangsbehandling

Opfølgning i forhold til suicidalpatienten, herunder kontakt med psykiater og eventuel psykiatrisk afdeling eller netværksgruppe, eks livslinien

Dato

Signatur




Patienter med forhøjet intrakranielt tryk



Hvad kan være årsager til intrakraniel trykstigning

Symptomer på intrakraniel trykstigning

Glasgow coma scale og kontrol af pupiller

Medicinsk og kirurgisk behandling

Specielle forholdsregler (sugning, sedation, smertebehandling, lejring, væskebehandling, lys- og lydforhold samt støj)

Hjernedødsundersøgelse

Pleje og observation af organdonor

Dato

Signatur




Patienter med kramper og epileptiske anfald



Årsager til kramper

Anfalds brydende medicin

Status epilepticus

Undersøgelser: EEG, CT-scanning, MR-scanning og lumbalpunktur

Observation af patienten

Pleje af patienten og specielle forholdsregler, herunder lejring og beskyttelse af patienten




Patienten på opvågningsafsnittet / POA (peri operative afsnit)



Forskellige anæstesiformer

Bivirkninger og komplikationer til anæstesi, herunder kvalme, shivering, malign hypertermi m.m.

Observation og pleje af den postoperative patient

Vurdering af smerter vha. algoritmetabel (VAS) og valg af smertestillende

Lejring

Udskrivningsscoring

Dato

Signatur




Kommunikation

Kommunikation/samarbejde i forhold til kollegaer/patienter/pårørende



Anerkendende sprog – en forudsætning for kommunikation og samarbejde

Tydelig kommunikation og dialog

Kommunikation i akutte situationer

Konflikthåndtering og konfliktoptrappende sprog

Kommunikere følelser ud på en konstruktiv måde

Aktiv lytning

Grænsedragning, så man ikke overtager andres problemer

Give og modtage råd og vejledning

Dato

Signatur




Intensiv sygeplejerskens indirekte patientrelaterede funktion

Organisering



Sygeplejerskens evne til at prioritere og strukturere opgaverne i løbet af vagten

Evne til at vurdere egen kompetence i opgaverne og/eller kalde på assistance

Opnå overblik og udvise medansvar i vagtens/ afdelingens opgaver generelt

Arbejds – og ansvarsfordeling, hvem gør hvad?

Sygeplejerskens forberedelse til stuegang og konference

ABCDE (airway, breathing, cirkulation, disability, expose) som redskab til organisering

Dato

Signatur




Pædagogik, formidling og udvikling af sygeplejen



Formidling af faglig viden og faglige problemstillinger

Vejledning af kollegaer under uddannelse

Kvalitetsudvikling, eks læring af utilsigtede hændelser, udarbejdelse af instruks/ vejledning

Pædagogiske overvejelser i forbindelse med information og undervisnings opgaver til patienter og pårørende.

Sprogbrug ved dokumentation: fortolkning, hypotese, fakta

Plan for den fremadrettede sygepleje

Dato

Signatur




Bilag

Basal stimulation



Forstyrrelser af kropsbilleder og den kropsrelaterede sansning

Sansestimulation: vestibulær, vibratorisk, oral/olfactorisk, auditiv, taktil-haptisk

Visuel sansning

Kropsvask, forskellige former

Lejring, der støtter kropsbevidstheden

Dato

Signatur




Bilag tomt ark 1. samtale 2. samtale Bemærkninger


Dato

Signatur




Oversigt over gennemgang af emner

EMNE EGEN GENNEMGANG

DELVIS GODKENDT

GENNEMGANG

GODKENDT GENNEMGANG

Sedation og smertebehandling af intensivpatienten

Ernæring af den intensive patient

Patientens oplevelser i det intensive miljø

Pårørende på intensiv

Overflyttelse og transport af den intensive patient

Den intensive patientstue/apparaturkendskab

Etiske dilemmaer

NIV behandling/kontinuerlig CPAP

Intubation og trakeotomi

Sekretmobilisering

Respiratorbehandling

Respiratoraftrapning


EMNE EGEN GENNEMGANG

DELVIS GODKENDT

GENNEMGANG

GODKENDT GENNEMGANG

Ekstubation

Akut Koronar Syndrom – AKS og arytmier

Hæmodynamisk monitorering og observation

Avanceret genoplivning

Dialyse

Patienter med SIRS/Sepsis

Patienten med en infektionsmedicinsk lidelse

Patienter med væske- og elektrolytforstyrrelser

Patienter med sår, dræn eller stomier

Patienter med forgiftninger

Patienter med forhøjet interkranielt tryk

Patienter med kramper og epileptiske anfald

Patienten på opvågningsafsnittet/POA (peri operative afsnit)


EMNE

EGEN GENNEMGANG

DELVIS GODKENDT

GENNEMGANG

GODKENDT GENNEMGANG

Kommunikation i forhold til kolleger/patienter/pårørende

Organisering

Pædagogik, formidling og udvikling af sygeplejen

Documents

UDDANNELSESMAPPE - nordsjaellandshospital.dk · Krathwohl’s affektive taksonomi ... Bloom,B.; Krathwohl,D. et al.: Taxonomy of educational objectives : the classification of educational