1

UDDANNELSESORIENTERET

FAMILIERÅDGIVNING- Vender modløsløshed til målrettethed

INDHOLD

LIDT OM DET

VOLLSMOSEEMMA OG ALI ER VOKSET OP I

HVORDAN VENDES MODLØSHED TIL

MÅLRETTETHED?

HISTORIEN OM

EMMA FAMILIERÅDGIVERENS

ROLLE

HJÆLP TIL AT

HJÆLPESIG SELV

HISTORIEN OM ALI

VOLLSMOSE SEKRETARIATET VOLLSMOSE ALLÉ 10 ODENSE NØ TLF. 63 75 74 99 INFO@VOLLSMOSE.DK

Indsatsen GØR EN FORSKEL

2

Side 4 Side 6 Side 8

Side 14Side 12Side 10

Side 16 Side 18

Hjælp til

SELVHJÆLP– en arbejdsmetode

Ali er 18 år og ligger hjemme i sin seng midt på dagen, selvom han burde være i skole. Forældrene synes, han er doven og i dårligt selskab det meste af tiden. Men Ali er glad for sin livsstil og vil ikke tilbage på uddannelsen som mekaniker.

Emma går i 8. klasse, hvor hun bliver mobbet på grund af sin overvægt. Forældrene mener, et skoleskifte er løsningen, men skoleskiftet trækker nu ud på anden må-ned. Alt imens får hverken skole eller forældre snakket sammen, og datterens fravær og mistrivsel vokser.

Ali og Emma bliver begge hjulpet tilbage på uddan-nelsessporet gennem den boligsociale indsats ”uddan-nelsesorienteret familierådgivning”, der fungerer i et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejled-ning Odense og Vollsmose Sekretariatet.

Læs her i hæftet om de arbejdsmetoder og tankegan-ge, som ligger bag rådgivningen, og læs hvordan det i praksis folder sig ud, når Ali og Emma og deres familier får hjælp til at starte på en frisk.

INDLEDNING

- Det giver mig en særlig glæde at kunne gøre en forskel for nogle mennesker, som meget sjældent er i kontakt med omverdenen

CAMELIA VOICU FAMILIERÅDGIVER I VOLLSMOSE

SEKRETARIATET

’’3

LIDT OM DET

VOLLSMOSEEMMA OG ALI ER VOKSET OP I

4

5

Et udsat boligområdeVollsmose er et af Danmarks største udsatte boligområder. Området er præget af lavt indkomstniveau, lavt uddannelsesniveau og høj arbejds-løshed. Der er en betydelig overvægt af etniske minoriteter, idet ca. 70 procent af beboerne har en anden etnisk baggrund end dansk. Omkring 75 procent af de voksne beboere står uden for arbejdsmarkedet, og 25 pro-cent af beboerne i Vollsmose er under OECD’s fattigdomsgrænse.

Mange ungeVollsmose har et stort antal af unge. Hele 21,2 procent er mellem 7-17 år,

70%Andel af beboere meden anden etnisk baggrund end dansk

1 UD AF 4Er inden forarbejdsmarkedet

1 UD AF 4Lever under OECD´sfattigdomsgrænse

21,2%

Andel af beboermellem 7-17 årAntal børn og unge under 25 år

Andel af husstande med 3-4 børn

4.100

10,5%

hvilket er næsten dobbelt så mange som i Odense Kommune som helhed, hvor andelen ligger på 11,7 procent. Dette tal afspejles også i antallet af store børnefamilier i Vollsmose. 10,5 procent af husstandene har således tre til fire børn, hvilket er mere end tre gange højere end gennemsnittet i hele Odense Kommune.

Med den store andel af børn og unge under 25 år, har Vollsmose en uddannelses- og arbejdskraftreserve på rundt regnet 4.100 mennesker.

Tung social arvMen flere af Vollsmoses børn og unge slås med en tung social arv og foræl-dre, der er afkoblede fra store dele af

deres liv, og det kan have konsekven-ser. Flere undersøgelser peger på, at forældres sociale status samt deres økonomiske, uddannelsesmæssige og kulturelle baggrund har afgør- ende indflydelse på barnet. Unge, som kommer fra uddannelsesfrem-mede hjem, risikerer således selv at stå uden for uddannelsessystemet og er i fare for at ende på kanten af arbejdsmarkedet senere hen.

Selvom unge i Vollsmose i stigen-de grad uddanner sig, er andelen af unge, der står uden for uddannelses-systemet, stadig højere i bydelen end i resten af Odense. Det er således et særlig vigtigt indsatsområde at støtte de unge og deres forældre i at finde en vej ind i uddannelse – og på sigt job.

6

7

Et meningsfuldt partnerskabUngdommens Uddannelsesvejledning Odense (UUO) og Vollsmose Sekretariatet har indgået et partnerskab omkring en uddannelsesorienteret familierådgivning, der netop har som formål at mobilisere forældrenes opbak-ning og moralske støtte, så børn og unge i Vollsmose rustes til en bedre fremtid. Den uddannelsesorienterede familierådgivning har fokus på at gå i åben og anerken-dende dialog med forældrene og dermed hjælpe den unge og forældrene med at forstå hinanden bedre.

Koordineret indsatsVollsmose Sekretariatet har indgået partnerskabsaftaler med folkeskolerne i lokalområdet, en friskole samt UUO med henblik på en koordineret uddannelsesorienteret familierådgivning. Rådgivningen sker som et ekstraordi-nært supplement til skolernes almindelige forældresam-arbejde og UUO’s vejledning. Det langsigtede mål med indsatsen er, at 95 procent af alle unge i Vollsmose skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Indsatsen sigter så-ledes mod at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne og samtidig styrke skole-hjem-samarbejdet.

Fokus på forældreneMålgruppen for indsatsen er forældre til unge i 7.-10. klasse og på ungdomsuddannelserne. Indsatsen er rettet mod familier, som bor i Vollsmose. Det kvalitative mål er, at forældre gennem indsatsen skal blive bedre i stand til at give deres børn den bedst mulige opbakning til sko-legang, uddannelsesvalg samt start på og gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Det kortsigtede kvantitative mål er, at der afholdes rådgivningsforløb med mindst 30 familier på årsbasis, og at mindst 15 familier ikke længe-re har brug for særlig støtte ved udgangen af året.

HVORDAN VENDES MODLØSHED TIL

MÅLRETTETHED?Henvisning fra skole og UUOSkolerne og UUO henviser til familierådgiveren, når de oplever, at en elev har en ustabil skolegang og dermed er i fare for at komme til at stå uden for uddannelsessyste-met. Skolen kontakter de pågældende elevers forældre og fortæller om den opsøgende familieindsats. Familierådgi-veren tager efterfølgende kontakt til familien.

Frivilligt tilbudFamilierådgivningen er et frivilligt tilbud, og forældrene kan til enhver tid springe ud af forløbet. Et forløb kan være et enkelt møde eller være en del af et kortere eller længere forløb. Familierådgivningen foregår i meget uformelle rammer. Det finder som udgangspunkt sted hjemme hos familien, men det er også muligt at vælge et andet offentligt sted som fx skolen, biblioteket eller Volls-mose Sekretariatet.

HJÆLP TIL AT

HJÆLPESIG SELV

8

EmpowermentorienterettilgangDen boligsociale medarbejder, i dette tilfælde en familierådgiver, i Vollsmose Sekretariatet arbej-der ressourceorienteret, hvilket betyder, at man skaber konkrete og tydelige handlinger for og med beboerne i Vollsmose og altid med udgangspunkt i beboernes egne ressourcer.

Den boligsociale medarbejder arbejder med en empowermento-rienteret tilgang – altså hjælp til selvhjælp. Målet er at opbygge be-boerens evne til at handle på egen hånd, øge kontrollen over eget liv og dermed forbedre sin livskvalitet. Den boligsociale medarbejder har fokus på beboerens ressourcer og skal være i stand til at identificere det, som allerede virker. Medar-bejderen skal støtte beboeren i at opbygge og have en udbytterig relation til almensystemet - på lige fod med andre, der benytter de vel-færdstilbud, som samfundet har.

Inddrager beboerensverdensopfattelseDen boligsociale medarbejder arbejder ud fra en forståelse af, at beboeren skal have hjælp til at påtage sig magten i eget liv. Med-arbejderen fokuserer således på at inddrage beboerens verdens-opfattelse og prioritere hans/hendes synspunkter frem for egne antagelser og principper. Beboeren skal gøres i stand til at udtrykke og reflektere over egne opfattelser og muligheder og skal have rum til og mulighed for at tage ejerskab på beslutninger – og i sidste ende kontrol over egen livssituation. Det er vigtigt, at beboeren selv får lov til at definere, hvad han/hun har brug for, for at det kan betegnes som empowerment. Ved at ind-drage beboeren i formuleringen af egne udviklingsmål og konkrete

målsætninger, lærer han/hun at tage aktiv og selvstændig del i egen udvikling. Inddragelse er således en vigtig forudsætning for at øge ansvarligheden og selvbestemmel-sen hos beboeren.

Finder løsninger sammenDen boligsociale medarbejder er ikke en myndighed og kan derfor ikke træffe beslutninger på be-boerens vegne. Medarbejderen skal indtage en hjælpende rolle og forsøge at finde handlemulighe-der sammen med beboeren. Med denne tilgang kan der opbygges et forhold, der bygger på troværdig-hed, tillid og åbenhed.

På den ene side bruger den bo-ligsociale medarbejder altså empow-erment som kognitiv tilgang og har fokus på at arbejde med beboerens selvopfattelse, selvværd, forvent-ninger, færdigheder og handlekraft. På den anden side fungerer den boligsociale medarbejder også som brobygger mellem beboeren og systemet ved at oplyse og informere om krav og rettigheder, tilbud og muligheder. Her handler det om at styrke beboerens evne til at forstå den omgivende verden, til at søge vi-den og til at sætte sig mål og handle i forhold til at kunne nå disse mål. Målet er at modarbejde magtesløs-heden og gøre det muligt for bebo-eren at tage kontrol over de forhold, der påvirker ham/hende.

Anerkendelse er vigtigEn tillidsfuld og fortrolig relation opbygges ved at anerkende beboe-rens tanker, følelser og oplevelser. Den boligsociale medarbejder kan være enig eller uenig med beboeren. Det afgørende er ikke at gøre sig til dommer og vurdere, men i stedet prøve at lytte og forstå den anden part og være i stand til at tage beboerens perspektiv med fokus på at finde beboerens styrker, og det beboeren magter at handle på.

9

Foto: Jørgen Gregersen

FAMILIERÅDGIVERENS

ROLLE

10

11

Forskellige rollerDen uddannelsesorienterede familierådgiver påtager sig forskellige roller og forsøger at leve op til de forvent-ninger, der måtte opstå i mødet med beboeren. I Volls-mose Sekretariatet har man valgt at søge inspiration i bogen ’Empowerment på dansk’ af Maja L. Andersen mfl., hvor der blandt andet er fokus på de forskellige roller, familierådgiveren kan påtage sig.

Familierådgiveren skal have viden og kunne virke som facilitator og katalysator. Her gælder det om at stille sin viden til rådighed og ikke påtage sig rollen som den, der ved, hvad der er bedst og realistisk for beboeren.

Det er vigtigt, at familierådgiveren ikke gør tingene for beboeren, men sammen med beboeren. Man tager små skridt ad gangen altid med udgangspunkt i, hvad beboeren kan overskue og magte – og med opmærk-somheden rettet mod, hvad der virker og giver god mening for beboeren.

Bindeled mellem beboer og systemFamilierådgiveren indgår i et partnerskab med be-boeren og handler som udgangspunkt på baggrund af indgåede partnerskabsaftaler med det kommunale system. Familierådgiveren fremstår således også som et bindeled mellem beboeren og systemet. I mange tilfælde bygger familierådgiveren bro mellem beboere, som nærer stor mistillid til de myndigheder, som de isolerer sig fra, og et system som ikke altid har ressour-cer til at nå denne målgruppe.

Ligeværdigt samarbejdeEmpowerment-tankegangen lægger op til gensidighed og tovejsrelationer. I praksis betyder det, at rådgiver og beboer bliver enige om de fysiske rammer for rådgiv-ningen, men også om indholdet i møderne. Familieråd-giverens rolle er at stille nysgerrige spørgsmål og sætte gang i refleksioner hos beboeren, identificere og over-veje forskellige scenarier og ikke at komme med svar, servere løsninger eller presse beslutninger ned over hovedet på beboeren. I sidste ende er det beboeren, der bestemmer, hvilke skridt der skal tages.

Generelt udviser familierådgiveren uformel adfærd og indgår i et ligeværdigt samarbejde. Det forventes, at begge parter har ansvar for både relation og hand-ling, og at begge parter bidrager til processen. Her skal familierådgiveren øve sig i aktiv lytning og acceptere, at det i sidste ende er beboeren, som er ekspert i sit eget liv. Familierådgiveren har et tæt, men dog professionelt forhold til beboeren. På den ene side skal rådgiveren

være nærværende og vise empati og respekt for bebo-erens situation, og på den anden side skal rådgiveren altid bevare overblikket og ikke omtale private forhold i sin rådgivning. For at kunne opnå kontakt og indgå i relation med beboeren stilles der store krav til famili-erådgiverens personlige kompetencer. Stærke sociale færdigheder og gode kommunikative kompetencer er en nødvendighed for at skabe en god og tillidsfuld relation.

Skal turde udfordreEn anden vigtig rolle, som familierådgiveren skal opfylde, er at støtte og udfordre beboeren. Der arbej-des bevidst på at mobilisere ressourcer ved at skabe situationer, hvor man kan udvikle og styrke beboerens færdigheder og kompetencer og samtidig fastholde håbet og motivationen hos den enkelte. Familierådgi-veren skal også være villig til at afprøve noget nyt og udfordre sig selv samt turde udfordre beboeren til at se sin situation fra flere vinkler.

Familierådgiveren skal kunne leve op til alle disse forskellige roller i bestræbelsen på at bringe forældrene tættere på skolen og ruste den enkelte forælder til at kunne bakke op om hans/hendes børns skolegang og uddannelsesvalg.

- Et forløb handler i bund og grund om tre ting. At etablere en god kontakt, at rydde misforståelser af vejen og i fællesskab at finde den bedste vej for den unge og foræl-drene at gå

CAMELIA VOICU FAMILIERÅDGIVER I VOLLSMOSE

SEKRETARIATET

’’

Familierådgiveren bruger en konkret arbejdsmetode, som er udviklet i Vollsmose Sekretariatet (se modellen på næste side). Modellen afspejler den måde, alle medarbejdere i Vollsmose Sekretariatet tilgår de bo-ligsociale opgaver på.

Et individuelt forløb indledes med en henvis-ning eller en henvendelse. Denne efterfølges af et møde mellem beboer og rådgiver, hvor der skabes et overblik over beboerens vej, og der planlægges i for-hold til at finde den fælles

vej. Dernæst igangsættes handlinger, som enten viser sig at være tilstrækkelige, hvorefter forløbet afsluttes, eller beboer og rådgiver gennemløber én eller flere punkter for at finde endnu en fælles vej og afprøve nye handlinger.

– en arbejdsmetode

Hjælp til

SELVHJÆLP

12

HEJHEJ

INDIVIDUELLE FORLØBARBEJDSMETODE

HENVENDELSE/HENVISNING• FRA UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING• FRA DAGINSTITUTION• FRA SKOLE• FRA JOBCENTER• FRA SOCIALCENTER• FRA SAGSBEHANDLER• FRA BOLIGORGANISATION• FRA BEBOER SELV

DEN FØRSTE KONTAKT• HVEM ER VOLLSMOSE SEKRETARIATET ?• HVAD BRINGER OS SAMMEN ?• HVEM ER DU ?• HVAD UDFORDRER DIG ?• HVAD DRØMMER DU OM ?• HVAD KAN DU BRUGE VOLLSMOSE SEKRETARIATET TIL ?

DEN FÆLLES VEJ• HVAD ER VORES FOKUS ?• HVAD ER VORES MÅL ?• HVAD ER VORES PLAN ?

BEBOERENSVEJ• HVAD ER DIT FOKUS ?• HVAD ER DINE MÅL ?• HVAD ER DIN PLAN ?

HANDLINGUNDERSØGER SAMMENUNDRES SAMMENHENTER VIDEN SAMMENSAMARBEJDER MED ANDRELAVER AFTALER

VIL SELVKAN SELVGØR DET SELV

AFRUNDING• HVOR STÅR BEBOEREN NU ?• HVAD HAR BEBOEREN OPNÅET ?• AFSLUTNING / BEGYNDE PA NY OVERLEVERING EVT. MED HENVISNING TIL ANDRE AKTØRER

SELVHJÆLPHJÆLP TIL

VI

DU

5

1

6

2

3

4

Formål med metoden• Vi vil lave konkrete og tydelige handlinger for og

med beboerne i Vollsmose

• Vi vil skabe forandring gennem fællesskaber/partnerskaber i og uden for Vollsmose

• Vi vil have fælles fokus på beboernes egne res-sourcer og empowerment (hjælp til selvhjælp)

En felksibel metode• Vores metode bygger på forskellige teorier,

metoder, idéer og erfaringer fra en bred vifte af sociale fag og “menneskefag”.

• Vores medarbejdere sætter personlige og faglige ressourcer i spil og har individuelle tilgange og vinkler i de konkrete situationer.

13

HISTORIEN OM EMMAHenvisningFamilierådgiveren får en henvis-ning fra en lærer, hvor der blandt andet står: ’På nuværende tids-punkt er Emmas fraværsprocent på 25. Forældrene går aldrig på ForældreIntra, de deltager ikke i forældremøder, skole/hjem samta-ler og lign. Jeg har prøvet at ringe familien op adskillige gange. Jeg har også indtalt besked på telefon-svareren, men jeg har aldrig hørt fra forældrene. Jeg er begyndt at skrive sms’er til faderen, når Emma ikke er mødt i skole. Jeg får dog aldrig nogen respons’.

Den første kontaktFamilierådgiveren tager efter aftale med læreren ud og besøger familien. Forældrene fortæller familierådgiveren, at deres datter, som er overvægtig, i lang tid har klaget over mobning i skolen. Det er tydeligt, at hun ikke trives i sko-len. Men i stedet for at tage sagen op med skolen, beslutter familien sig for, at hun skal skifte skole. De retter henvendelse til en anden skole og ansøger om at få datteren overflyttet. Det gør de uden at give Emmas nuværende skole besked om deres beslutning. Emma er glad ved tanken om at skulle flytte skole. Der går dog to måneder, uden der sker noget. Familien er bekymret, fordi datteren endnu ikke er blevet opta-get på den nye skole, og i mellemti-den kan de se, at hendes interesse for undervisningen daler kraftigt, og hendes fravær i skolen vokser.

- Min datter har fået lysten til at gå i skole igen

EMMAS FAR

’’14

Forældrene tager positivt imod rådgivningen, fordi de ikke længere kan overskue situationen.

Beboerens vejFamilierådgiveren træder til for at genskabe kommunikationen mel-lem skole og forældre. På den ene side er der en lærer, som forgæves har forsøgt at komme i kontakt med familien, og på den anden side er der en familie, som handler ud fra egne overbevisninger og ikke møder op til skole-hjem-samtaler og ignorerer skolens forsøg på at komme i kontakt. Deres manglende involvering i datterens skolegang er medvirkende årsag til, at datterens fraværsprocent er alarmerende høj, og hun mistrives i en sådan grad, at hun ønsker at skifte skole. Det står klart, at familiens mål er veldefineret: De holder fast i deres beslutning om at skifte skole. For at dette kan lade sig gøre, ligger der en opgave i at få rettet op på nogle misforståelser, før der kan handles.

Den fælles vejDen fælles vej handler om at finde et fælles fodfæste med det klare for-mål at få familien til at se på situa-tionen fra et nyt perspektiv. Fami-lierådgiveren træder nu ind i rollen som den anerkendende udfordrer. Ved at stille nysgerrige spørgsmål bliver forældrene udfordret på deres viden og de krav, skolen stiller til nutidens forældre, hensigten med skole-hjem-samarbejdet, Foræl-dreIntra, osv. Det er en bevidstgø-

relsesproces, hvor forældrene får hjælp til at se på situationen med andre øjne, så de bedre kan forstå, hvordan skolesystemets mekanis-mer fungerer og nytter i praksis. Forældrene opnår en forståelse af, hvad der sker i mødet mellem skolen og forældrene, og de bliver gjort opmærksomme på, at begge har et fælles mål; nemlig at sikre en optimal skolegang for datteren. Det kræver dog aktiv deltagelse fra forældrenes side. Familierådgiveren spørger ind til, hvordan dette kan lade sig gøre i praksis, og begrebet ’ansvar’ bliver omdrejningspunkt i samtalen. Hvem er det, der i sidste ende bærer ansvaret for datterens høje fravær og mistrivsel, og hvad skal der til for at få rettet op på den negative udvikling? Der arbejdes med idéen om at tage et personligt ansvar for ændring. Målet med dia-logen handler nu om at få aktiveret forældrenes ressourcer.

HandlingIfølge arbejdsmetoden er rådgiv-ningsforløbet nu gået ind i sin femte fase, hvor perspektivet flyttes fra ’vi gør sammen’ til ’du vil, kan og gør det selv’. Der lægges op til en række handlinger, som skal opbygge for-ældrenes evne til at klare lignende eller andre situationer selv næste gang. Familierådgiveren udfører ikke handlinger for forældrene, men bliver enig med forældrene om, hvordan man griber til handling. I denne case bliver det særligt ud-fordrende for rådgiveren, da faren beder familierådgiveren om at kon-

takte skolen på deres vegne. Det er en af de faldgruber, som familieråd-giveren kan falde i. Der arbejdes nu på at styrke farens selvtillid, så han tør gribe til handling. Faren tager endelig kontakt til datterens nuvæ-rende skole og drøfter situationen. Forældrene opsøger den nye skole, og en uge senere starter datteren på den nye skole.

AfrundingMålet for forløbet er nået, og i den afsluttende fase følger familieråd-giveren op på, hvordan forældrene bakker op om deres datters sko-legang. Familierådgiveren guider forældrene i, hvordan man bruger ForældreIntra. De giver udtryk for, at de har fået forståelse for, hvilke konsekvenser deres manglende involvering kan have for deres datter. At skifte skole er ikke altid den rigtige løsning, og derfor er løbende og tæt dialog med skolen et godt fundament for forebyggelse af mistrivsel. Forløbet afsluttes, og forældrene opfordres til at vende tilbage til enhver tid, hvis behovet opstår. Den henvisende myndig-hed, det vil sige læreren, får ingen information fra forløbet. Læreren modtager kun feedback på, om for-ældrene har takket ja, og at forløbet nu er afrundet. Her er der tale om en fortrolig aftale mellem forældre-ne og den professionelle. Alle parter ved dog, at den boligsociale medar-bejder samarbejder med myndighe-den om de overordnede mål, som er at forebygge mistrivsel og sikre en optimal skolegang.

15

16

HenvisningHele rådgivningsprocessen tager udgangspunkt i en henvisning fra en vejleder i Ungdommens Ud-dannelsesvejledning Odense.

Uddannelsesvejlederen har gentagne gange forsøgt at komme i kontakt med Ali på 18 år. Alle be-skeder, breve og mødeindkaldelser er blevet ignoreret. Uddannelses-vejlederen sender en henvisning til familierådgiveren med besked om, at uddannelsesvejlederen ønsker at komme i kontakt med Ali for at få lavet en uddannelses-plan, som hans familie skal bakke op om.

Den første kontaktDet er ikke lykkedes familierådgi-veren at komme i telefonisk kon-takt med familien. Derfor tager familierådgiveren ud og banker på. Begge forældre er hjemme. Det er midt på dagen, og Ali sover. Fa-milierådgiveren præsenter sig selv og fortæller om årsagen til henvis-ningen. Forældrene fortæller, at de har to hjemmeboende børn, Ali på 18 år og et barn på 14 år, at de begge er ufaglærte og på kon-tanthjælp. De er meget kede af, at deres søn er droppet ud af meka-nikeruddannelsen. De kan ikke få ham til at mødes med uddannel-sesvejlederen eller motivere ham

til at søge ind på en ungdomsud-dannelse. Ali får tiden til at gå med fritidsjob og samvær med sine venner til langt ud på natten. De kender ikke hans venner, og tanken om, at han kunne komme i dårligt selskab, bekymrer dem en del. De håber på, at han snart vil starte på en uddannelse, men de ved ikke, hvad de skal stille op med ham. De ønsker hjælp.

Familierådgiveren lægger ud med at fortælle familien, at hun kommer fra Vollsmose Sekretaria-tet, at rådgivningen er et frivilligt tilbud, og at et forløb med famili-erådgiveren er fortroligt. Familie-rådgiveren er meget opmærksom på sit sprogbrug og forklarer, hvad der menes med ’fortrolig’. Her gælder det om at skabe tillid og få forældrene til at åbne op. Foræl-drene får mulighed for at sætte ord på deres bekymringer og øn-sker. Der bliver indgået en gensi-dig aftale med det klare formål at få Ali i gang med en uddannelse. Familierådgiveren skal nu finde ud af, hvordan forældrene bedst kan hjælpe deres søn videre samt kortlægge, hvad familiens res-sourcer er. For at dette kan lade sig gøre, bliver det nødvendigt at inddrage Alis synspunkter.

Ali bliver vækket af sin far, som insisterer på, at han skal deltage i samtalen. Ali har svært ved at formulere sig, og familierådgive-

ren bliver nødt til at stille korte, konkrete og specifikke spørgsmål og hele tiden vise tålmodighed og ydmyghed for ikke at virke ankla-gende eller kritisk. Ali fortæller, at han droppede ud af mekanikerud-dannelsen på grund af for meget fravær. Han har ingen uddan-nelsesplaner og er godt tilfreds med den livsstil, han fører nu. Han mener ikke, at han har brug for hjælp. Forældrene har svært ved at holde sig tilbage og bryder løbende ind i samtalen med ord og vendinger som ’doven’, ’gider ikke’, ’du skal’ og ’dårlige venner’. Familierådgiveren insisterer på at finde ud af, hvad årsagen til frafaldet er. Det viser sig, at Ali ikke længere kunne følge med i undervisningen på grund af læse-stoffets sværhedsgrad. Teksterne var blevet for tekniske, og der var mange ord, hvis betydning han ikke kendte. Dette gjorde, at han mistede interessen for uddan-nelsen og begyndte at pjække. Forældrene bliver forbavsede - de har øjensynligt aldrig kendt til den rigtige årsag. På spørgsmålet om, hvad Ali mest savner ved det at gå i skole, svarer han, at det er klassekammeraterne. Ali indvilli-ger i at mødes med rådgiveren få dage senere.

Familierådgiveren finder ud af, at Ali har haft gode oplevelser i skolens fællesskaber og har evnen

- ’Hvis familierådgiveren ikke havde banket på vores dør den dag, ville min søn stadig have ligget i sin seng til klokken 12. Nu skulle du se glæden i hans øjne’.

ALIS MOR

’’

17

HISTORIEN OM ALItil at indgå i sociale relationer, som er en klar ressource, man skal tage udgangspunkt i. Der skal også arbejdes på at få ryddet mis-forståelser af vejen. Noget tyder på, at forældrene har en anden op-fattelse af situationen end Ali. De har aldrig helt accepteret tanken om, at deres søn ikke vil vende tilbage til mekanikeruddannelsen. Kommunikationen mellem foræl-dre og søn er heller ikke optimal, da forældrene anklager ham for at være doven. Ved hjælp af nogle spørgsmål arbejdes der nu på at få forældrene til at se situationen fra en ny vinkel. Noget tyder på, at Ali ikke har turdet tage springet og starte på en ny uddannelse, fordi han frygter et nyt nederlag. Det at falde fra har ramt hans selvværd og hans selvtillid. Det er ikke do-venskab, men manglende faglige forudsætninger, der fik ham til at droppe ud. Derfor hjælper det ikke Ali videre, at forældrene bliver ved med at insistere på, at han vender tilbage til mekanikeruddannelsen. Familierådgiveren beder familien om at sidde sammen og snakke om de forskellige uddannelsesmu-ligheder samt at kigge på uddan-nelsesguidens hjemmeside.

Beboerens vej’Beboerens vej’, som er arbejdsme-todens tredje skridt, handler om

at stille skarpt og fokusere på mål og handleplan. Familierådgiveren har forældrene med i processen, og nu gælder det om at få Ali til at kunne sætte ord på drømme og ønsker for fremtiden. Ali har sammen med forældrene kigget på uddannelsesguidens hjemmeside og finder både HG og VUC interes-sant, men han synes ikke, at han er klar til at søge ind.

Den fælles vejFamilierådgiveren spørger, om det ikke vil være en god ide at tage en snak med uddannelsesvejlederen, som kan guide ham igennem de mange uddannelsesmuligheder. Alis mor tilbyder at tage med til mødet med uddannelsesvejlede-ren, og hun ønsker, at familie-rådgiveren deltager i mødet for at sikre sig, at hun forstår alt, hvad der bliver aftalt. Familien aftaler et møde med uddannelsesvejle-deren.

Den fælles vej er nu etableret: Målet er, at familien mødes med uddannelsesvejlederen.

HandlingRådgivningsprocessen er nu i den fase, hvor man griber til handling. Man undersøger sammen, henter viden, samarbejder med andre og laver aftaler. Mødet med uddan-

nelsesvejlederen bliver en realitet. Ali er stadig meget usikker. Ali bliver foreslået produktionshøj-skolen, men den vej er han ikke umiddelbart interesseret i at gå.

Uddannelsesvejlederen foreslår besøg på to produktionshøjsko-ler, og familierådgiveren tilbyder at tage med. Det lykkes Alis mor at få ham med på idéen. Efter besøg på de to skoler beslutter Ali at starte på den type uddannel-se, hvor han kan kombinere det praktiske med det teoretiske. Han tager selv initiativ til at ringe vej-lederen op og få aftalt et opstarts-møde. Ali starter på produktions-højskolens køkkenværksted.

AfrundingPå de opfølgende samtaler fortæl-ler forældrene, at Ali er faldet godt til, at han har fået mere selvtillid og er glad for at være en del af et fællesskab igen. Han er mødesta-bil og har ikke haft en eneste dags fravær, siden han startede.

Familien vil, kan og gør det selv nu. På under en måned er Ali gået fra at have en livsstil uden frem-tidsperspektiver til at tage aktiv del i udviklingen af sit eget liv. Forældrene har opnået en bedre forståelse for deres søns situati-on, og de ser på tingene fra en ny vinkel og bakker op om deres søns nye uddannelsesretning.

Indsatsen GØR EN FORSKEL

18

Den uddannelsesorienterede familierådgivning er med til at få flere unge i Vollsmose i gang med og fastholdt i en ungdoms-uddannelse. Der ligger således et stort potentiale i samarbejdet mellem den boligsociale indsats og den kommunale uddannelses-vejledning, og den uddannelses-orienterede familierådgivning er et kvalificeret bud på, hvordan en

familierådgiver kan bidrage til, at udsatte familier bliver mødt og inkluderet i det danske uddan-nelsessystem. Uddannelse giver adgang til arbejdsmarkedet og er en sikker vej til øget velstand. Ved at højne uddannelsesniveauet er man med til at fremme social mobilitet og dermed løfte bydelen Vollsmose.

Indsatsen er desuden med til

at præsentere et godt alternativ til at ’hænge ud’ på gaden for de unge, og dermed er den også med til at styrke beboernes oplevelse af tryghed i bydelen. Af samme grund indstillede Fyns Politi netop den uddannelsesoriente-rede familierådgivning til Den Kriminalpræventive Pris i 2015, og den 23. april samme år modtog indsatsen den prestigefyldte pris.

- Indsatsen åbner døre, så enkelt kan det siges. Jeg er ikke en myn-dighedsperson, socialrådgiver, uddannelsesvejleder eller lignende, så jeg kan komme og bare lytte og være oprigtigt interesseret i deres situation. Jeg kan tage udgangs-punkt i deres oplevelser, bekym-ringer og ønsker. Og på den måde ender det med, at motivationen for forandring kommer indefra i mod-sætning til at være pålagt

CAMELIA VOICU FAMILIERÅDGIVER I VOLLSMOSE

SEKRETARIATET

’’

- Samarbejdet mellem UUO og Vollsmose Sekretariatet fungerer rigtig godt. Indsatsen virker i de si-tuationer, hvor det normale system ikke altid er tilstrækkeligt. Specielt i situationer, hvor UUO har svært ved at få kontakt med den unge og dennes familie, er familierådgi-veren med til at gøre forskellen – både når det handler om at påbe-gynde en uddannelse, og når det handler om at fastholde den unge i uddannelse

BJARNE ROESBJERG-SIMONSENLEDER UUO

’’

19