Uddybende rapport om de fire oplevelsesrums resultater

+

Analyse af fire oplevelsesrum

i Brønderslev Kommune

- Brønderslev by, Asaa,

Hjallerup o


Brønderslev Kommune

Brønderslev by, Asaa,

Hjallerup og Dronninglund

Oktober 2010

1


+

Titelblad

Analyse af fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune

Forfattere: Peter Kvistgaard og John Hird

Udarbejdet for Brønderslev Erhverv og Turisme

Billeder: De anvendte fotos er taget af

KvistgaardConsulting: Peter Kvistgaard, Ph.D.

Toften 35, Mou

9280 Storvorde

Mobil 5093 1614

[email protected]

www.kvistgaardconsulting.dk

Brønderslev Kommune – Brønderslev by, Asaa, Hjallerup og Dronninglund

ohn Hird

Brønderslev Erhverv og Turisme

Billeder: De anvendte fotos er taget af Anita Daugaard, John Hird og Peter Kvistgaard

Kontaktpersoner

KvistgaardConsulting: Peter Kvistgaard, Ph.D. Hird&Ko ApS

2

Brønderslev by, Asaa, Hjallerup og Dronninglund

John Hird og Peter Kvistgaard

Hird&Ko ApS : John Hird, cand.mag.

Kronen 15

9260 Gistrup

Mobil 4060 1050

[email protected]

www.hirdogko.dk

+

Indholdsfortegnelse

Del 1: Baggrund

1.1 Formål................................................................

1.2 Datagenerering................................

1.3 Oplevelsesrum................................

1.4 At arbejde med værdier ................................

Del 2: Brønderslev by

2.1 Oplevelsestyper ................................

2.2 Sanser ................................................................

2.3 Fortællinger ................................

2.4 Potentiale ................................

2.5 Værdisæt ................................

2.6 Syntese ................................................................

Del 3: Asaa Havn


2.2 Sanser ................................................................

2.3 Fortællinger ................................

2.4 Potentiale ................................

2.5 Værdisæt ................................

2.6 Syntese ................................................................

Del 4: Hjallerup


2.2 Sanser ................................................................

2.3 Fortællinger ................................

2.4 Potentiale ................................

2.5 Værdisæt ................................

2.6 Syntese ................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

3

5

...................................................... 5

........................................ 5

......................................... 6

.......................................................... 6

9

..................................... 10

.................................................... 11

........................................... 11

.............................................. 12

............................................... 13

.................................................. 15

16

..................................... 17

.................................................... 18

........................................... 18

.............................................. 19

............................................... 20

.................................................. 22

23

..................................... 24

.................................................... 24

........................................... 25

.............................................. 25

............................................... 26

.................................................. 28

+

Del 5: Dronninglund


2.2 Sanser ................................................................

2.3 Fortællinger ................................

2.4 Potentiale ................................

2.5 Værdisæt ................................

2.6 Syntese ................................................................

Del 6: Konklusion

................................................................................................................................

................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................................................

................................................................................................

4

29

..................................... 30

.................................................... 30

........................................... 31

.............................................. 31

............................................... 31

.................................................. 33

35

+

Del 1: Baggrund

1.1 FormålBrønderslev Erhverv & Turisme (BET)

levelsesrum i Brønderslev Kommune

såvel borgere som turister. Det har været væsentligt for BET at inddrage så mange aktører og

borgere fra Brøndersl

og sammenhæng i udviklingen af turisme i Brønderslev Kommune fra øst til vest og omvendt.

Formålet med analysen er derfor at

rismemæssig sammenhæng.

(sense of place). På samme

1.2 DatagenereringDer er anvendt en ganske særlig metode

dier. Metoden er en oplevelses

arbejdes med antropologiske og brugerinvol

toder. Disse metoder tager et oplevelsespluralistisk u

gangspunkt. Det betyder, at et oplevelsesr

stå helt på egne præmisser. Metoden tillader et opleve

sesrum at ”tale” helt frit om de oplevelser, der kan findes

og skabes i oplevelsesru

sesmatricer©, og metoden er anvendt på 45 oplevelse

rum i Danmark og Tyskland

BET har i tæt samarbejde med konsulenterne inviteret et stø

gere fra Brønderslev Kommune til at deltage i oplevelsesture

kunne opleve og sanse rummene så godt som muligt. Aktøre

indføring i arbejdet med metoden

løs” på de enkelte oplevelsesrum. Hver aktør har ageret næs

nemlig at lade tilfældighederne råde i fo

opleves i hvilken rækkefølge. På fuldstændig samme måde so

velsesrum for første gang.

Det skal præciseres, at

ter – eller events – i de fire oplevelsesrum

det og ikke på særlige aktiviteter, events eller arrangemente

ført i tidsrummet 10-15 på hverdage. Det er ofte også disse t

levelsesrummene. Det er ganske sjældent, at turister bevæg

i aftentimerne. I disse tidsrum befinder de sig mestendels i d

Brønderslev Erhverv & Turisme (BET) har ønsket at få udarbejdet en analyse af

levelsesrum i Brønderslev Kommune. Dette sker med henblik på udvikling af helårstilbud til


borgere fra Brønderslev Kommune som muligt i processen for at skabe større forståelse for


Formålet med analysen er derfor at søge at klarlægge områdets helt særlige værdier i en t

æssig sammenhæng. Dette sker gennem en så åben sansning af området som muligt

. På samme måde, som når en turist besøger området for første gang.

Der er anvendt en ganske særlig metode til at søge at klarlægge områdets helt særlige væ

en oplevelsesbaseret metode, hvor der

arbejdes med antropologiske og brugerinvolverende me-

toder. Disse metoder tager et oplevelsespluralistisk ud-

gangspunkt. Det betyder, at et oplevelsesrum kan frem-

elt på egne præmisser. Metoden tillader et oplevel-

sesrum at ”tale” helt frit om de oplevelser, der kan findes

og skabes i oplevelsesrummet. Metoden hedder Oplevel-

sesmatricer©, og metoden er anvendt på 45 oplevelses-

rum i Danmark og Tyskland siden 2007.


fra Brønderslev Kommune til at deltage i oplevelsesture

kunne opleve og sanse rummene så godt som muligt. Aktøre

indføring i arbejdet med metoden - Oplevelsesmatricerne©


tilfældighederne råde i forhold til, hvilke dele

leves i hvilken rækkefølge. På fuldstændig samme måde so

for første gang.

Det skal præciseres, at turene er gennemført i en periode, hv

de fire oplevelsesrum. Der er derfor foku

det og ikke på særlige aktiviteter, events eller arrangemente

15 på hverdage. Det er ofte også disse t



0

har ønsket at få udarbejdet en analyse af fire op-

Dette sker med henblik på udvikling af helårstilbud til


ev Kommune som muligt i processen for at skabe større forståelse for


klarlægge områdets helt særlige værdier i en tu-

en så åben sansning af området som muligt

som når en turist besøger området for første gang.

til at søge at klarlægge områdets helt særlige vær-


fra Brønderslev Kommune til at deltage i oplevelsesture


en periode, hv

. Der er derfor foku



0
Aktør på arbejde, august 201Aktør på arbejde, august 201
rre antal lokale aktører

til de fire oplevelsesrum for at

rne

ten som en turist ville gøre det,

r.

ids

er sig rundt i oplevelsesrummene

eres feriehuse.

rre antal lokale aktører


rne og borgerne

- for så derefter at blive ”sluppet


af oplevelsesrumet

m når turister besøger et opl

or der ikke var særlige ak

s på ”almindelige dage” i omr

r. Oplevel

idsrum, som turister besøger o


eres feriehuse.

5

rre antal lokale aktører og bor-


og borgerne har fået en kort

for så derefter at blive ”sluppet


oplevelsesrumet der skulle

m når turister besøger et ople-

or der ikke var særlige aktivite-

s på ”almindelige dage” i områ-

plevelsesturene er gennem-

rum, som turister besøger op-


eres feriehuse.

+

Analysen af de fire oplevelsesrum skal ses i en større stra

bejder på at generere data om mange forskellige aspekter af turismen og oplevelsesøko

nomien i Brønderslev Kommune. Et andet af disse aspekter er analysen af oplevelsesrummet

Hjallerup Marked. Denne analyse blev gennemført 4.

fra kommunen – herunder flere fra Hjallerup Marked. Analysen blev gennemført ved hjælp af

værktøjet Experience 360, som er et værktøj til analyse af lukkede, kontrollerbare oplevelses

rum som netop et marked, et museu

taterne herfra kan findes i en særskilt Powerpointpræsentation fra august 2010.

1.3 Oplevelsesrum

Alle destinationer er fo

skellige og dermed sære

ne. Der er altid noget sæ

egent i et givent område.

Inden for turisme- og opl

velsesøkonomi handler d

stinationsudvikling i stadig

større udstrækning om at

finde, analysere og udvikle

en destinations særege

hed for dels at stå stærkere

internt (altså arbejde sa

men) og dels at stå stærk

re eksternt på markedet.

Bemærk, at såvel Asaa by som Asaa havn indgår i arbejdet, men at det udelukkende er Asaa

havn, der er beskrevet i det følgende. Dette hænger sammen med den enkle observation, at

deltagerne i deres beskrivelser af hhv. by og havn klart hæfter

nen, der har potentialet, mens byen fremstår helt stillestående

skilte baggrundsrapport om Asaa. Det er således baseret på deltagernes observationer

en strategisk beslutning.

I herværende analyse er der tale om fire oplevelsesrum, som tilsammen er med til at tegne

destinationen. Se illustrationen.

med på kortet i forhold til analysen, der er omtalt tidligere.

1.4 At arbejde med værdier

I forbindelse med inde

nem et værdisæt, som består af en kerneværdi og

værdien udtrykker oplevelsesrummets

mens støtteværdierne på forskellige måder støtter op om kerneværdien. Det vil sige, at ke

neværdien og støtteværdierne ikke kan læses uafhængigt af hinanden. De skal forstås som ét

Analysen af de fire oplevelsesrum skal ses i en større strategisk sammenhæng, hvor BET a

bejder på at generere data om mange forskellige aspekter af turismen og oplevelsesøko


Hjallerup Marked. Denne analyse blev gennemført 4. juni 2010 med deltagelse af 20 aktører

herunder flere fra Hjallerup Marked. Analysen blev gennemført ved hjælp af

værktøjet Experience 360, som er et værktøj til analyse af lukkede, kontrollerbare oplevelses

rum som netop et marked, et museum, en restaurant, et kontor eller lignende. Analyseresul


Alle destinationer er for-

skellige og dermed særeg-

ne. Der er altid noget sær-

område.

og ople-

økonomi handler de-

udvikling i stadig

større udstrækning om at

finde, analysere og udvikle

en destinations særegen-

hed for dels at stå stærkere

internt (altså arbejde sam-

men) og dels at stå stærke-

t på markedet.



deltagerne i deres beskrivelser af hhv. by og havn klart hæfter sig ved havnen. At det er ha

nen, der har potentialet, mens byen fremstår helt stillestående – dette fremgår af den sæ

skilte baggrundsrapport om Asaa. Det er således baseret på deltagernes observationer

en strategisk beslutning.

se er der tale om fire oplevelsesrum, som tilsammen er med til at tegne

destinationen. Se illustrationen. Læg mærke til, at oplevelsesrummet Hjallerup Marked er

med på kortet i forhold til analysen, der er omtalt tidligere.

forbindelse med indeværende arbejde udtrykkes hvert oplevelsesrums særegenhed

nem et værdisæt, som består af en kerneværdi og et varierende antal

oplevelsesrummets særegenhed (eller søger at gøre det på godt og ondt

mens støtteværdierne på forskellige måder støtter op om kerneværdien. Det vil sige, at ke


6

tegisk sammenhæng, hvor BET ar-

bejder på at generere data om mange forskellige aspekter af turismen og oplevelsesøko-


juni 2010 med deltagelse af 20 aktører

herunder flere fra Hjallerup Marked. Analysen blev gennemført ved hjælp af

værktøjet Experience 360, som er et værktøj til analyse af lukkede, kontrollerbare oplevelses-

m, en restaurant, et kontor eller lignende. Analyseresul-




sig ved havnen. At det er hav-

dette fremgår af den sær-

skilte baggrundsrapport om Asaa. Det er således baseret på deltagernes observationer – ikke

se er der tale om fire oplevelsesrum, som tilsammen er med til at tegne

Læg mærke til, at oplevelsesrummet Hjallerup Marked er

hvert oplevelsesrums særegenhed gen-

et varierende antal støtteværdier. Kerne-

særegenhed (eller søger at gøre det på godt og ondt),

mens støtteværdierne på forskellige måder støtter op om kerneværdien. Det vil sige, at ker-


+

sammenhængende hele, men hvor der er plads til forskellige

sammenhænge. Det kan blandt andet komme til udtryk i produktudvikling og markedsføring,

hvor det kan være hensigtsmæssigt over for særlige målgrupper at vægte kerneværdien samt

to eller tre støtteværdier, mens det i andre sammenhænge over fo

være hensigtsmæssigt at vægte kerneværdien sammen med andre støtteværdier.

Et værdisæt er ikke endegyldigt. Det er under konstant udvikling, og det bør derfor revurd

res med jævne mellemrum i forhold til den generelle udvikling i og

Et værdisæt kan udarbejdes på mange forskellige måder. I dette tilfælde er det udarbejdet

ved hjælp af et større antal lokale aktører, der velvilligt har stillet sig selv til rådighed for to

heldagesekskursioner til de fire oplevels

Et værdisæt kan have såvel negative som positive elementer i sig. Det er meget forskelligt fra

sted til sted, hvilket er en del af pointen med at ar

Værdier kan være mange forskellige ting. Generelt er værdier ret vi

hed eller lighed eller rigdom. I turismesammen

jordnære værdier i spil. Eksempelvis

værdi for mange turismedestinationer

En værdi er i sig selv ikke interessant. Det er kombinationen af værdier, der gør et sted int

ressant, og hvordan disse værdier forstås og anvendes i produktudvikling og markeds

Et værdisæt skal udstråle destinationen, og værdisættet skal derfor kunne genfindes

beslutninger, der træffes i forhold til destinationsudviklingen.

værdisættet udfoldes, så de enkelte værdier kommer til at stå så præcist som muligt. Dette

arbejde er centralt for destinationen, idet

række spørgsmål, som så ikke senere behøver at blive kritiske for destinationen.

Normalt arbejder man med to typer værdisæt: Et værdisæt, der afspejler et

indeholdende såvel positive som negative værdier

bruge offensivt i produktudvikling og markedsføring. Derfor arbejdes der ganske ofte med en

positivt klingende version af her

kedsføring.

I denne analyse er der

udgangspunkt som muligt for det videre arbejde

Oplevelsesmatricerne

jektive forståelse af det givne oplevelsesrum,

Matrice 1: Oplevelsesrummets karakteristika

Matrice 2: Oplevelsesrummets oplevelsestyper

Matrice 3: Sanserne i oplevelsesrummet

Matrice 4: Fortællingerne i oplevelsesrummet

Matrice 5: Oplevelsesrummets opleve

sammenhængende hele, men hvor der er plads til forskellige kombinationer



to eller tre støtteværdier, mens det i andre sammenhænge over for andre målgrupper kan


Et værdisæt er ikke endegyldigt. Det er under konstant udvikling, og det bør derfor revurd

res med jævne mellemrum i forhold til den generelle udvikling i og uden for destinationen.


jælp af et større antal lokale aktører, der velvilligt har stillet sig selv til rådighed for to

heldagesekskursioner til de fire oplevelsesrum i august 2010.


sted til sted, hvilket er en del af pointen med at arbejde med værdisæt

Værdier kan være mange forskellige ting. Generelt er værdier ret vidtløftige; eksempelvis fr

hed eller lighed eller rigdom. I turismesammenhænge er der ofte helt andre måske mere

jordnære værdier i spil. Eksempelvis er natur ikke en klassisk værdi, men det er en central

r mange turismedestinationer.

sig selv ikke interessant. Det er kombinationen af værdier, der gør et sted int

ressant, og hvordan disse værdier forstås og anvendes i produktudvikling og markeds

Et værdisæt skal udstråle destinationen, og værdisættet skal derfor kunne genfindes

beslutninger, der træffes i forhold til destinationsudviklingen. Endvidere er det afgørende, at


arbejde er centralt for destinationen, idet det er i den forbindelse, at der kan afklares en


Normalt arbejder man med to typer værdisæt: Et værdisæt, der afspejler et

indeholdende såvel positive som negative værdier. Et sådant værdisæt er ganske svært at


positivt klingende version af her-og-nu-billedet, som kan bruges i produktudvikling og ma

I denne analyse er der tale om et her-og-nu-værdisæt. Dette er valgt for at have så skarpt et

udgangspunkt som muligt for det videre arbejde.

Oplevelsesmatricerne© består af fem matricer, der hver især afdækker et nyt lag i den su

jektive forståelse af det givne oplevelsesrum, eksempelvis Middelfart. De fem matricer er:

Matrice 1: Oplevelsesrummets karakteristika

Matrice 2: Oplevelsesrummets oplevelsestyper

Matrice 3: Sanserne i oplevelsesrummet

Matrice 4: Fortællingerne i oplevelsesrummet

Matrice 5: Oplevelsesrummets oplevelsesøkonomiske potentiale

7

kombinationer i forskellige



r andre målgrupper kan


Et værdisæt er ikke endegyldigt. Det er under konstant udvikling, og det bør derfor revurde-

uden for destinationen.


jælp af et større antal lokale aktører, der velvilligt har stillet sig selv til rådighed for to


bejde med værdisæt.

dtløftige; eksempelvis fri-

hænge er der ofte helt andre måske mere

natur ikke en klassisk værdi, men det er en central

sig selv ikke interessant. Det er kombinationen af værdier, der gør et sted inte-

ressant, og hvordan disse værdier forstås og anvendes i produktudvikling og markedsføring.

Et værdisæt skal udstråle destinationen, og værdisættet skal derfor kunne genfindes i alle de

Endvidere er det afgørende, at


orbindelse, at der kan afklares en


Normalt arbejder man med to typer værdisæt: Et værdisæt, der afspejler et her-og-nu-billede

. Et sådant værdisæt er ganske svært at


billedet, som kan bruges i produktudvikling og mar-

værdisæt. Dette er valgt for at have så skarpt et

består af fem matricer, der hver især afdækker et nyt lag i den sub-

eksempelvis Middelfart. De fem matricer er:

lsesøkonomiske potentiale

+

Hver matrice bibringer en stadig dybere forståelse af hvert oplevelsesrum.

tricerne skaber et samlet billede af det enkelte rum. Og det er det samlede billede

den enkelte deltager og blandt alle deltagern

ressant i et udviklingsperspektiv.

Hver person danner sig sit eget billede af det enkelte oplevelsesrum, men det er vanskeligt at

agere udviklingsorienteret ud fra ét enkelt individs forståelse. Derimod bliver

når en flerhed af individer danner et nogenlunde kohærent billede af oplevelsesrummet.

Derved kan der træffes beslutninger, der kan fremme rummets potentialer

langt sigt.

Til denne rapport er der udarbejdet fire baggrundsrapp

oplevelsesrum. Heri findes alle udsagn fra deltagerne i processen i relation til hvert oplevel

sesrum.

Hver matrice bibringer en stadig dybere forståelse af hvert oplevelsesrum.

skaber et samlet billede af det enkelte rum. Og det er det samlede billede

den enkelte deltager og blandt alle deltagernes vurderinger i det enkelte rum

ressant i et udviklingsperspektiv.


agere udviklingsorienteret ud fra ét enkelt individs forståelse. Derimod bliver


Derved kan der træffes beslutninger, der kan fremme rummets potentialer

Til denne rapport er der udarbejdet fire baggrundsrapporter – én baggrundsrapport for hvert

oplevelsesrum. Heri findes alle udsagn fra deltagerne i processen i relation til hvert oplevel

8

Hver matrice bibringer en stadig dybere forståelse af hvert oplevelsesrum. Arbejdet med ma-

skaber et samlet billede af det enkelte rum. Og det er det samlede billede – både hos

es vurderinger i det enkelte rum – der er inte-


agere udviklingsorienteret ud fra ét enkelt individs forståelse. Derimod bliver det nemmere,


Derved kan der træffes beslutninger, der kan fremme rummets potentialer – både på kort og

én baggrundsrapport for hvert

oplevelsesrum. Heri findes alle udsagn fra deltagerne i processen i relation til hvert oplevel-

+

Del 2: Brønderslev by

9

+

2.1 Oplevelsestyper

De smukke æstetiske oplevelser kommer først og fremmest fra

byen og ikke mindst fra Rhododendronparken, som fremstår som en grøn oase midt i byen.

Nogle af bygningerne har sjove og interessante detaljer, som man skal kigge efter

over butiksfacader og skilte.

Som diagrammet viser

august måned 2010. Nydelsesoplevelserne begrænser sig til fastfood

mangel på caféer og lignende med andet end fastfood.

gen af – ud over mulighed for gå

faktisk har mange actionoplevelser i form af handel i de ret mange butikker i byen.

Angående underholdningsoplevelser er der tilsyneladende ingen i Brønderslev på en almi

delig mandag i august. Der henvises til Bas’en, men som en deltager skriver, så er Bas’en ikke

tiltænkt turister. Der var stort set ingen henvisninger i bybilledet til underholdningsaktivit

ter.

Læringsoplevelser var heller ikke særligt fremtrædende i bybil

lig information om parkens tilblivelse og formål.

genere deltagerne. De var ofte beskidte og overklistrede med små beskeder og derfor svære

at læse.

De smukke æstetiske oplevelser kommer først og fremmest fra nogle af de ældre bygninger i


Nogle af bygningerne har sjove og interessante detaljer, som man skal kigge efter

over butiksfacader og skilte.

Som diagrammet viser, er der ikke mange andre oplevelsestyper at få i Brønderslev midtby i

august måned 2010. Nydelsesoplevelserne begrænser sig til fastfood-

mangel på caféer og lignende med andet end fastfood. Actionoplevelser

ud over mulighed for gå-, løbe- og cykelture i parken. Dog kan man hævde, at byen


Angående underholdningsoplevelser er der tilsyneladende ingen i Brønderslev på en almi

lig mandag i august. Der henvises til Bas’en, men som en deltager skriver, så er Bas’en ikke

tiltænkt turister. Der var stort set ingen henvisninger i bybilledet til underholdningsaktivit

Læringsoplevelser var heller ikke særligt fremtrædende i bybilledet. Kun i parken var der sæ

lig information om parkens tilblivelse og formål. Især synes kortene på affaldsstativerne at


10

nogle af de ældre bygninger i


Nogle af bygningerne har sjove og interessante detaljer, som man skal kigge efter – oven

, er der ikke mange andre oplevelsestyper at få i Brønderslev midtby i

-udbydere, mens der er

Actionoplevelser er der stort set in-

og cykelture i parken. Dog kan man hævde, at byen


Angående underholdningsoplevelser er der tilsyneladende ingen i Brønderslev på en almin-

lig mandag i august. Der henvises til Bas’en, men som en deltager skriver, så er Bas’en ikke

tiltænkt turister. Der var stort set ingen henvisninger i bybilledet til underholdningsaktivite-

ledet. Kun i parken var der sær-

Især synes kortene på affaldsstativerne at


+

2.2 Sanser

Parken, blomsterne rundt omkring i byen og de enkelte ældre huse fylder en del i synsin

trykket af byen. Det er især de grønne elementer i bybilledet og især i parken, der fylder i

synsindtrykket. Hvorimod bilerne trækker en del fra.

Deltagerne er ret delte i forhold til mave

ne igen, mens en del ikke kan se, hvorfor de skulle komme igen, da byen ikke rummer noget

særligt, der kan stimulere dem.

Generelt er stimulerer byen ikke sanserne særlig meget. Høresansen og lugtesansen præg

en del af bilerne i bymidten. Flere o

velsen af bymidten. Smagssansen handler mest af alt om det, der ikke er der, eller om de ti

syneladende allestedsnærværende pizzeriaer.

2.3 Fortællinger

Byen forekommer at være ret anonym for en besøgende. Der er stort set ingen fortællinger i

byrummet. Det giver et indtryk af en identitetsløs by, hvor det udelukkende synes at være

handel, der er vigtig for byen.

formål.

Det er interessant, at hvor anonymiteten hersker i den faktisk kommunikerede fortælling, så

synes deltagerne klart at efterspørge en fortælling om byen og dens historie og identitet. Der

er en klar og tydelig efterspørgsel. Der er noget,

manglende fortælling(er). Der er efterspørgsel efter viden om byens tilblivelse i sammen

hæng med P.N. Beslag. Hvorfor ligger byen, hvor den gør, og hvilken indflydelse har P.N. B

slag haft på byens udvikling. Her lig

fortællinger til byens egne borgere og byens besøgende.

undt omkring i byen og de enkelte ældre huse fylder en del i synsin


Hvorimod bilerne trækker en del fra.

Deltagerne er ret delte i forhold til mavefornemmelsen. En del kan lide byen og kommer ge


særligt, der kan stimulere dem.

Generelt er stimulerer byen ikke sanserne særlig meget. Høresansen og lugtesansen præg

en del af bilerne i bymidten. Flere omtaler bilos og billarm som værende irriterende for opl

velsen af bymidten. Smagssansen handler mest af alt om det, der ikke er der, eller om de ti

syneladende allestedsnærværende pizzeriaer.

orekommer at være ret anonym for en besøgende. Der er stort set ingen fortællinger i

Det giver et indtryk af en identitetsløs by, hvor det udelukkende synes at være

handel, der er vigtig for byen. Kun i parken er der en fortælling om parkens opri



er en klar og tydelig efterspørgsel. Der er noget, der pirrer deltagerne ved byen og dens

manglende fortælling(er). Der er efterspørgsel efter viden om byens tilblivelse i sammen

hæng med P.N. Beslag. Hvorfor ligger byen, hvor den gør, og hvilken indflydelse har P.N. B

slag haft på byens udvikling. Her ligger et stort uudnyttet potentiale for identitetsskabende

fortællinger til byens egne borgere og byens besøgende.

11

undt omkring i byen og de enkelte ældre huse fylder en del i synsind-


fornemmelsen. En del kan lide byen og kommer ger-


Generelt er stimulerer byen ikke sanserne særlig meget. Høresansen og lugtesansen præges

mtaler bilos og billarm som værende irriterende for ople-

velsen af bymidten. Smagssansen handler mest af alt om det, der ikke er der, eller om de til-

orekommer at være ret anonym for en besøgende. Der er stort set ingen fortællinger i

Det giver et indtryk af en identitetsløs by, hvor det udelukkende synes at være

Kun i parken er der en fortælling om parkens oprindelse og



der pirrer deltagerne ved byen og dens

manglende fortælling(er). Der er efterspørgsel efter viden om byens tilblivelse i sammen-

hæng med P.N. Beslag. Hvorfor ligger byen, hvor den gør, og hvilken indflydelse har P.N. Be-

ger et stort uudnyttet potentiale for identitetsskabende

+

2.4 Potentiale

Deltagerne mener klart, at byen har et større potentiale, end der bliver udfoldet i dag. B

rummet kan klart udvikles

menhæng i byen – helt fra det lavpraktiske med skilte, korridorer fra p

den og op til byen og længere og måske gratis parkering i byen til mere strategiske overveje

ser om, hvor der kan skabes en samlende plads i byen.

Det er interessant, at deltagerne

derimod at indsatsen skal ske i byen. Der synes at være et stort potentiale for at tiltrække fl

re besøgende med få enkl

Deltagerne mener klart, at byen har et større potentiale, end der bliver udfoldet i dag. B

rummet kan klart udvikles yderligere. Én forudsætning synes at være at skabe større sa

helt fra det lavpraktiske med skilte, korridorer fra p

den og op til byen og længere og måske gratis parkering i byen til mere strategiske overveje

r der kan skabes en samlende plads i byen.

Det er interessant, at deltagerne faktisk ikke mener, at parken kan udvikles yderligere, men

derimod at indsatsen skal ske i byen. Der synes at være et stort potentiale for at tiltrække fl

re besøgende med få enkle indsatser.

12

Deltagerne mener klart, at byen har et større potentiale, end der bliver udfoldet i dag. By-

yderligere. Én forudsætning synes at være at skabe større sam-

helt fra det lavpraktiske med skilte, korridorer fra p-pladsen ved banegår-

den og op til byen og længere og måske gratis parkering i byen til mere strategiske overvejel-

faktisk ikke mener, at parken kan udvikles yderligere, men

derimod at indsatsen skal ske i byen. Der synes at være et stort potentiale for at tiltrække fle-

+

2.5 Værdisæt

Kærneværdi: Handel

Byen giver en klar følelse af, at det hele drejer sig om handel. At gøre en god handel skinner

igennem alt. Der er biler overalt, og byen er skabt til at gøre det nemt at komme til at handle.

Midtbyen har sit eget shoppingområde afskærmet fra de større veje omkring midtbyen.

Brønderslev er en handelsby.

Støtteværdi: Konkurrence

Brønderslev er i skarp konkurren

hvordan byen faktisk skiller sig ud fra andre lignende byer med lignende tilbud. Byen ma

kedsfører sig med spændende og unikke tilbud, men disse er svære at finde.

Støtteværdi: Føtex, Superbest os

Udbuddet er bredt i Brønderslev, og der er mange butikker

handelsby.

Handel


Der er biler overalt, og byen er skabt til at gøre det nemt at komme til at handle.


Brønderslev er en handelsby.

Støtteværdi: Konkurrence

Brønderslev er i skarp konkurrence med andre lignende byer, men det er ikke

hvordan byen faktisk skiller sig ud fra andre lignende byer med lignende tilbud. Byen ma


Støtteværdi: Føtex, Superbest osv.

Udbuddet er bredt i Brønderslev, og der er mange butikker, der understøtter indtrykket af en

13


Der er biler overalt, og byen er skabt til at gøre det nemt at komme til at handle.


det er ikke helt tydeligt,

hvordan byen faktisk skiller sig ud fra andre lignende byer med lignende tilbud. Byen mar-


, der understøtter indtrykket af en

+

Støtteværdi: Hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen

Hvis man kan finde en parkeringsplads, og hvis man kan finde gågaden, så er der generelt et

godt og hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen. Shopping plejer normalt at dreje sig om mere

end indkøb / en god handel, så måske er shopping i Brønderslevs tilfælde lidt af en tilsnige

se.

Støtteværdi: Rhododendronparken

Rhododendronparken er bestemt en vigtig ingr

Men i forhold til kerneværdien handel spiller Rhododendronparken ikke den store rolle. I den

udstrækning en besøgende måtte finde parken, vil parken formentlig fremstå som sin helt

egen oplevelse – uden øvrig

Støtteværdi: P.N. Beslag og andre industrier

Tilsyneladende spiller P.N. Beslag en

Det samme gør formentlig andre industrier også. Denne rolle er ikke

det. I det hele taget er det svært at forstå denne betydning, når man bevæger sig rundt i b

en.

Støtteværdi: Tog og biler

Byen ligger ved togskinnerne mellem Frederikshavn og Aalborg

særlige præg på byen

opstået som følge af jernbanen og P.N. Beslags fabrik for mange, mange år siden. Desuden

ligger byen tæt op ad motorvejen mellem Hirtshals og Aalborg. Med andre ord fylder tran

port til og fra og rundt i byen en stor rolle

at gøre gode handler. Bilerne især sætter sit præg på folks oplevelse af byen i form af larm og

os, men også i form at tilgængelighed.

Støtteværdi: Penge

Selvom ingen siger det, så handler det om penge. Om at gøre gode handler. Om at konkurr

re med hinanden og med andre byer om kunder. Byen oser ikke af penge. Det er den for ne

tonet til. Men lige under overfladen er det udvekslingen af varer mod penge det handler om.

Støtteværdi: Hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen


hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen. Shopping plejer normalt at dreje sig om mere

end indkøb / en god handel, så måske er shopping i Brønderslevs tilfælde lidt af en tilsnige

Støtteværdi: Rhododendronparken

Rhododendronparken er bestemt en vigtig ingrediens i byens tilbud til lokale og besøgende.



uden øvrig relation til byens image som handelsby.

Støtteværdi: P.N. Beslag og andre industrier

Tilsyneladende spiller P.N. Beslag en helt særlig rolle i byens tilblivelseshistorie og udvikling.

Det samme gør formentlig andre industrier også. Denne rolle er ikke særlig tydelig i bybill

det. I det hele taget er det svært at forstå denne betydning, når man bevæger sig rundt i b

Støtteværdi: Tog og biler

Byen ligger ved togskinnerne mellem Frederikshavn og Aalborg, og banegården sætter sit

særlige præg på byen – på byens eneste store plads. På godt og ondt. Byen er så vidt vides


ligger byen tæt op ad motorvejen mellem Hirtshals og Aalborg. Med andre ord fylder tran

g fra og rundt i byen en stor rolle – for oplevelsen af byen og for folks muligheder for


os, men også i form at tilgængelighed.

siger det, så handler det om penge. Om at gøre gode handler. Om at konkurr

re med hinanden og med andre byer om kunder. Byen oser ikke af penge. Det er den for ne


14


hyggeligt shoppingmiljø i midtbyen. Shopping plejer normalt at dreje sig om mere

end indkøb / en god handel, så måske er shopping i Brønderslevs tilfælde lidt af en tilsnigel-

ediens i byens tilbud til lokale og besøgende.



helt særlig rolle i byens tilblivelseshistorie og udvikling.

særlig tydelig i bybille-

det. I det hele taget er det svært at forstå denne betydning, når man bevæger sig rundt i by-

, og banegården sætter sit

på byens eneste store plads. På godt og ondt. Byen er så vidt vides


ligger byen tæt op ad motorvejen mellem Hirtshals og Aalborg. Med andre ord fylder trans-

for oplevelsen af byen og for folks muligheder for


siger det, så handler det om penge. Om at gøre gode handler. Om at konkurre-

re med hinanden og med andre byer om kunder. Byen oser ikke af penge. Det er den for ned-


+

2.6 Syntese

Brønderslev by drejer sig r

nes også at være indrette til hurtigt at kunne komme ind og ud af byen i bil og med tog.

Men Brønderslev by er også en by uden et decideret samlingspun

trækningskraft med gågader og et handelsmiljø, men udenom ligger der en række større e

ler mindre butikker og centre, som også tiltrækker mange. Dertil kommer, at der er en park

i byen, som ikke har noget med handel at gøre, men

byen og dens borgere

synes at være en væsentlig udfordring for byen for at kunne skabe overskuelighed for de

besøgende.

Brønderslev by synes at være svæ

en parkeringsplads og at orientere sig i byen i det hele taget

opbygning.

Men byen har bestemt et potentiale. Især synes der at være et stort potentiale for at fo

tælle interessante historier om byen og dens indbyggere der midt inde i landet tæt ved St

re Vildmose.

Da Brønderslev by befinder sig i et stærkt konkurrencebetonet miljø med handel som en

kerneværdi er det netop her centralt at fortælle de gode historier, der kan di

en eksternt og samle byen internt. Det er der bestemt et uudnyttet potentiale for.

Brønderslev by drejer sig ret entydigt om handel. Det er byen indrettet til og efter. Den s


Men Brønderslev by er også en by uden et decideret samlingspunkt. Midtbyen har et vis ti

trækningskraft med gågader og et handelsmiljø, men udenom ligger der en række større e


i byen, som ikke har noget med handel at gøre, men som alligevel har en vis betydning for

byen og dens borgere – nok i mindre udstrækning for byens turister. Sammenhæng i byen


Brønderslev by synes at være svær at få fat i som besøgende. Det kan være svært at finde

en parkeringsplads og at orientere sig i byen i det hele taget – som ubekendt med byens

Men byen har bestemt et potentiale. Især synes der at være et stort potentiale for at fo

essante historier om byen og dens indbyggere der midt inde i landet tæt ved St


kerneværdi er det netop her centralt at fortælle de gode historier, der kan di


15

et entydigt om handel. Det er byen indrettet til og efter. Den sy-


kt. Midtbyen har et vis til-

trækningskraft med gågader og et handelsmiljø, men udenom ligger der en række større el-


som alligevel har en vis betydning for

nok i mindre udstrækning for byens turister. Sammenhæng i byen


r at få fat i som besøgende. Det kan være svært at finde

som ubekendt med byens

Men byen har bestemt et potentiale. Især synes der at være et stort potentiale for at for-

essante historier om byen og dens indbyggere der midt inde i landet tæt ved Sto-


kerneværdi er det netop her centralt at fortælle de gode historier, der kan differentiere by-


+

Del 3: Asaa Havn

16

+

2.1 Oplevelsestyper

Det er helt klart en stærk æstetisk oplevelse at være på Asaa havn

er helt i top. Det er havet, solens spil i havoverfladen, fuglene fra fuglereservatet, de gamle

fiskerhuse, de små badehuse og landskabet, der hver for sig og tilsammen udgør en stærk

æstetisk oplevelse.

Der er mulighed for lidt action i form af cykel

lille legeplads for de mindste. Underholdning, læring og nydelse er der ingenting af sådan en

mandag eftermiddag i august 2010. Det kan jo nok undre, når det tages i betragtning, at

faktisk stadig er sæson i turistdanmark.

viede?

klart en stærk æstetisk oplevelse at være på Asaa havn – også selv om vejret ikke

Det er havet, solens spil i havoverfladen, fuglene fra fuglereservatet, de gamle


Der er mulighed for lidt action i form af cykel-, løbe- og gåture i området. Og så er der en fin


mandag eftermiddag i august 2010. Det kan jo nok undre, når det tages i betragtning, at

faktisk stadig er sæson i turistdanmark. Omvendt er Asaa havn måske en havn for de få in

17

også selv om vejret ikke

Det er havet, solens spil i havoverfladen, fuglene fra fuglereservatet, de gamle


området. Og så er der en fin


mandag eftermiddag i august 2010. Det kan jo nok undre, når det tages i betragtning, at det

Omvendt er Asaa havn måske en havn for de få ind-

+

2.2 Sanser

Med undtagelse af smagssansen, der faktisk ikke rigtigt kunne stimuleres på grund af mang

lende udbud, bliver sanserne stimuleret godt og grundigt. Det er hele miljøet, der påvirker

sanserne – lugtene fra havet og havnen

halmen og det ru træ på fiskerhusene;

og alle ingredienserne fra de stærke æstetiske oplevelser. Alt sammen giver det

mavefornemmelse. Deltagerne kan godt lide stedet og vil gerne komme igen. Måske nok ikke

alene på grund af stedet, men som et stop på en tur eller for at deltage i et arrangement.

2.3 FortællingerTuristinformationen på havnen har en plancheud

værdige er, at der ikke står ét ord om Asaa.

kort og ikke nærværende

vejs.

Generelt er der ikke mange fortællinger i rummet. Hvis man er heldig, kan man støde ind i

nogle lokale med god fortællerevne, men det er helt tilfældigt. Der er enkelte informations

tavler på havnen, ved fuglereservatet og langs med vejen til og fra havnen, men de lever de

værre ikke op til moderne informationsvirksomhed.

Generelt vil deltagerne

geologi og etablering er blot underlægningsmusik under de spændende historier om folk og

fæ på og omkring havnen. Hvem va

hvilke forbindelser har havnen haft til de omkringliggende samfund

dre. Og meget mere. Det skal være havnespecifikke fortællinger med fokus på mennesker og

deres dramaer.

Med undtagelse af smagssansen, der faktisk ikke rigtigt kunne stimuleres på grund af mang


lugtene fra havet og havnen; følesansen fra blæsten, sandet på stranden, mare

halmen og det ru træ på fiskerhusene; høresansen fra fuglene og havet

og alle ingredienserne fra de stærke æstetiske oplevelser. Alt sammen giver det



Turistinformationen på havnen har en plancheudstilling om kystliv, men det bemærkelses

at der ikke står ét ord om Asaa. Der er også en audioguid om havnen

kort og ikke nærværende. Desuden er den teknisk set ikke ret god, idet den skratter ca. hal

mange fortællinger i rummet. Hvis man er heldig, kan man støde ind i

nogle lokale med god fortællerevne, men det er helt tilfældigt. Der er enkelte informations

tavler på havnen, ved fuglereservatet og langs med vejen til og fra havnen, men de lever de

re ikke op til moderne informationsvirksomhed.

Generelt vil deltagerne gerne vide meget mere om havnen og især dens mennesker. Havnens


fæ på og omkring havnen. Hvem var de, hvad lavede de, hvorfor var de på og ved havnen,

hvilke forbindelser har havnen haft til de omkringliggende samfund –


18

Med undtagelse af smagssansen, der faktisk ikke rigtigt kunne stimuleres på grund af mang-


følesansen fra blæsten, sandet på stranden, mare-

høresansen fra fuglene og havet; synssansen fra havet

og alle ingredienserne fra de stærke æstetiske oplevelser. Alt sammen giver det en ret god



stilling om kystliv, men det bemærkelses-

udioguid om havnen, men den er

. Desuden er den teknisk set ikke ret god, idet den skratter ca. halv-

mange fortællinger i rummet. Hvis man er heldig, kan man støde ind i

nogle lokale med god fortællerevne, men det er helt tilfældigt. Der er enkelte informations-

tavler på havnen, ved fuglereservatet og langs med vejen til og fra havnen, men de lever des-

gerne vide meget mere om havnen og især dens mennesker. Havnens


r de, hvad lavede de, hvorfor var de på og ved havnen,

Voergaard blandt an-


+

Det ser ud til, at der er et stort potentiale for at fortælle nærværende og spændende hstorier

om havnen og dens mennesker.

2.4 Potentiale

Generelt vurderes det, at havnen har et relativt stort udviklingspotentiale. En af de væsent

lige forudsætninger er dog, at

deltagerne altså ikke ændres i forhold til det autentiske havnemiljø, som opleves i dag. Med

den forudsætning på plads tror deltagerne på, at det vil være muligt at etablere faciliteter på

havnen, der kan være med til at skabe større omsætning og dermed øge indtjeningen. Del

tagerne er mere i tvivl om, hvorvidt havnen i sig selv kan tiltrække kunder nok, men i sam

menhæng med andre oplevelser kan havnen tiltrække gæster fra især feriehusområderne.

d til, at der er et stort potentiale for at fortælle nærværende og spændende hstorier

om havnen og dens mennesker.

Generelt vurderes det, at havnen har et relativt stort udviklingspotentiale. En af de væsent

lige forudsætninger er dog, at det må og skal baseres på det autentiske. Havnen må

altså ikke ændres i forhold til det autentiske havnemiljø, som opleves i dag. Med


der kan være med til at skabe større omsætning og dermed øge indtjeningen. Del

tagerne er mere i tvivl om, hvorvidt havnen i sig selv kan tiltrække kunder nok, men i sam

hæng med andre oplevelser kan havnen tiltrække gæster fra især feriehusområderne.

19

d til, at der er et stort potentiale for at fortælle nærværende og spændende hstorier

Generelt vurderes det, at havnen har et relativt stort udviklingspotentiale. En af de væsent-

det må og skal baseres på det autentiske. Havnen må ifølge

altså ikke ændres i forhold til det autentiske havnemiljø, som opleves i dag. Med


der kan være med til at skabe større omsætning og dermed øge indtjeningen. Del-

tagerne er mere i tvivl om, hvorvidt havnen i sig selv kan tiltrække kunder nok, men i sam-

hæng med andre oplevelser kan havnen tiltrække gæster fra især feriehusområderne.

+

2.5 Værdisæt

Kerneværdi: Den g(l)emte perle ved havet

Asaa havn virker som noget fra i går. Som om nogen har glemt eller gemt havnen ved havet.

Havnen har en oprindelighed og en ægthed, som i høj grad er efterspurgte værdier i det m

derne samfund. En deltager har skrevet, at havnen virker som ”verdens ende”

positiv forstand. At der er tale om noget oprindeligt.

Støtteværdi: Horisont

Mennesker elsker at komme til en havn eller en strand og skue mod horisonten. Det er også

tilfældet med Asaa havn.

søger automatisk ud mod havet

heder for drømme og tanker om andre steder, om andre mennesker, om andre oplevelser.

Støtteværdi: Fiskerihavnen

Fiskerihavnen med dens lyde og dufte står for deltagerne for noget ægte. For et ægte levet

liv, og et liv der leves her og nu. Ganske som det har været levet i generationer. Også fisker

Kerneværdi: Den g(l)emte perle ved havet


Havnen har en oprindelighed og en ægthed, som i høj grad er efterspurgte værdier i det m

deltager har skrevet, at havnen virker som ”verdens ende”

positiv forstand. At der er tale om noget oprindeligt.

Støtteværdi: Horisont


Asaa havn. Horisonten og havet spiller sammen, og det tiltrækker synet.

søger automatisk ud mod havet, og havets magnetisme er uimodståelig.


teværdi: Fiskerihavnen


liv, og et liv der leves her og nu. Ganske som det har været levet i generationer. Også fisker

20


Havnen har en oprindelighed og en ægthed, som i høj grad er efterspurgte værdier i det mo-

deltager har skrevet, at havnen virker som ”verdens ende” – formentlig i


Horisonten og havet spiller sammen, og det tiltrækker synet. Blikket

magnetisme er uimodståelig. Det giver mulig-



liv, og et liv der leves her og nu. Ganske som det har været levet i generationer. Også fisker-

+

husene er væsentlige i sceneriet. De passer ind

hed.

Støtteværdi: Lystbådehavnen

Lystbådehavnen er adskilt fra fiskerihavnen fysisk med sten og buske. Lystbådehavnen hæ

ger ikke sammen med det øvrige. Det er som om, lystbådehavnen er fra en helt anden tid

en helt anden måde at bruge havet på.

Hvor fiskerihavnen er levevej (eller var det), er lystbådehavnen leg og rekreation på havet. F

skeri og rekreation lever side om side i Asaa havn.

Støtteværdi: Strand og aktiviteter

Selvom stranden og dens aktiviteter synes fysisk adskilt fra havnen med et stakit og fiskerh

se, der vender ryggen mod stranden, synes er stranden en væsentlig del af oplevelsen ved at

være på Asaa haven. Øjnene trækkes mod stranden,

se langs med stranden.

Støtteværdi: Frisk luft

Asaa havn er naturligvis stærkt præget af vinden, der ganske ofte kommer fra havet og me

bringer dufte fra fisk og tang og tjære fra bådene. Den friske luft fra havet er en

trækningskraft for mennesker og har altid været det. Deltagerne bemærker dette og sætter

pris på den friske luft.

Støtteværdi: Fuglereservat

Fuglereservatet ligger klods op ad havnen mod syd og er måske lidt overset i forhold til ha

nen og dens aktiviteter og liv. Ikke desto mindre er det et væsentligt plus for Asaa havn, at

der er et reservat lige ved siden af havnen. Der er klart nogle synergier, der kan bruges i u

viklingen af havnen. Omvendt giver det også nogle udfordringer i forhold til u

viteterne på havnen –

Der må kunne fortælles nogle langt mere vedkommende historier til besøgende om fugler

servatet, end der sker her i 2010. Den nuværende kommunikation er mildest talt miserabel.

Her er der nogle muligheder l

Støtteværdi: De små hytter

husene er væsentlige i sceneriet. De passer ind – i stil, farve, form. Og så signalerer de æg

Støtteværdi: Lystbådehavnen

Lystbådehavnen er adskilt fra fiskerihavnen fysisk med sten og buske. Lystbådehavnen hæ

ger ikke sammen med det øvrige. Det er som om, lystbådehavnen er fra en helt anden tid

en helt anden måde at bruge havet på. Fællesnævneren er havet og tilknytningen til det.

Hvor fiskerihavnen er levevej (eller var det), er lystbådehavnen leg og rekreation på havet. F

skeri og rekreation lever side om side i Asaa havn.

Strand og aktiviteter

Selvom stranden og dens aktiviteter synes fysisk adskilt fra havnen med et stakit og fiskerh


være på Asaa haven. Øjnene trækkes mod stranden, mod strandens marehalm og de små h

se langs med stranden.

Støtteværdi: Frisk luft

Asaa havn er naturligvis stærkt præget af vinden, der ganske ofte kommer fra havet og me

bringer dufte fra fisk og tang og tjære fra bådene. Den friske luft fra havet er en


pris på den friske luft.

Støtteværdi: Fuglereservat

Fuglereservatet ligger klods op ad havnen mod syd og er måske lidt overset i forhold til ha

s aktiviteter og liv. Ikke desto mindre er det et væsentligt plus for Asaa havn, at

der er et reservat lige ved siden af havnen. Der er klart nogle synergier, der kan bruges i u

viklingen af havnen. Omvendt giver det også nogle udfordringer i forhold til u

– rent fysisk.

Der må kunne fortælles nogle langt mere vedkommende historier til besøgende om fugler


Her er der nogle muligheder lige for.

Støtteværdi: De små hytter

21

i stil, farve, form. Og så signalerer de ægt-

Lystbådehavnen er adskilt fra fiskerihavnen fysisk med sten og buske. Lystbådehavnen hæn-

ger ikke sammen med det øvrige. Det er som om, lystbådehavnen er fra en helt anden tid –

Fællesnævneren er havet og tilknytningen til det.

Hvor fiskerihavnen er levevej (eller var det), er lystbådehavnen leg og rekreation på havet. Fi-

Selvom stranden og dens aktiviteter synes fysisk adskilt fra havnen med et stakit og fiskerhu-


mod strandens marehalm og de små hu-

Asaa havn er naturligvis stærkt præget af vinden, der ganske ofte kommer fra havet og med-

bringer dufte fra fisk og tang og tjære fra bådene. Den friske luft fra havet er en velkendt til-


Fuglereservatet ligger klods op ad havnen mod syd og er måske lidt overset i forhold til hav-

s aktiviteter og liv. Ikke desto mindre er det et væsentligt plus for Asaa havn, at

der er et reservat lige ved siden af havnen. Der er klart nogle synergier, der kan bruges i ud-

viklingen af havnen. Omvendt giver det også nogle udfordringer i forhold til udvidelse af akti-

Der må kunne fortælles nogle langt mere vedkommende historier til besøgende om fuglere-


+

De små hytter syd for havnen er ”søde” og ”nuttede”, og de bidrager til at give stedet en a

mosfære af badeby. Sammen med beachvolleybanen på stranden og de aktiviteter, der ga

ske sikkert er om sommeren (i juni og juli

deltagere reagerer positivt på. Også her ligger der nogle muligheder for at udvikle Asaa havn

og området omkring mere.

2.6 Syntese

Havnen er Asaas ubestridt stærkeste identitet. Den

lingspunkt og port mod verden.

smutte ned på havnen og se, hvad der sker.

Rent faktisk er Asaa havn også Brønderslev Kommunes søport mod verden. Det er det eneste

sted i kommunen, hvor d

symbolsk betydning for kommunen. Det giver havnen endog større udviklingspotentiale.

Havnen har, som alle andre havne,

vet, naturens kræfter og overlevelse og udvikling på trods af manglende muligheder.

med andre ord gode muligheder for at fascinere og inddrage moderne mennesker, så de får

en større og dybere forståelse for området. Derigennem måske skabe mulighe

ke besøget lidt længere end blot et smut ned på havnen, kigge ud over vandet og så vende

bilen og køre tilbage.

Stedet signalerer en autenticitet, som kan være svær at finde andre steder. Denne autentic

tet bliver også kernen i udviklingen af

Autenticiteten i alle dens betydninger og nuancer bliver central for at realisere havnens p

tentiale, som, deltagerne er enige om, er der.

De små hytter syd for havnen er ”søde” og ”nuttede”, og de bidrager til at give stedet en a

mosfære af badeby. Sammen med beachvolleybanen på stranden og de aktiviteter, der ga

ske sikkert er om sommeren (i juni og juli), udgør de små hytter et feriebillede, som de fleste


og området omkring mere.

Havnen er Asaas ubestridt stærkeste identitet. Den virker som Asaas omdrejningspunkt, sam

punkt og port mod verden. Sådanne steder er der næsten altid en undskyldning til lige at

smutte ned på havnen og se, hvad der sker.


kommunen, hvor der er let adgang til havet. Asaa havn må således siges at have stor


, som alle andre havne, et potentiale for dramatiske historier om mennesker,

vet, naturens kræfter og overlevelse og udvikling på trods af manglende muligheder.


en større og dybere forståelse for området. Derigennem måske skabe mulighe


Stedet signalerer en autenticitet, som kan være svær at finde andre steder. Denne autentic

tet bliver også kernen i udviklingen af havnen, da den så let kan forsvinde med udviklingen.

Autenticiteten i alle dens betydninger og nuancer bliver central for at realisere havnens p

tentiale, som, deltagerne er enige om, er der.

22

De små hytter syd for havnen er ”søde” og ”nuttede”, og de bidrager til at give stedet en at-

mosfære af badeby. Sammen med beachvolleybanen på stranden og de aktiviteter, der gan-

), udgør de små hytter et feriebillede, som de fleste


omdrejningspunkt, sam-

Sådanne steder er der næsten altid en undskyldning til lige at


er er let adgang til havet. Asaa havn må således siges at have stor


for dramatiske historier om mennesker, ha-

vet, naturens kræfter og overlevelse og udvikling på trods af manglende muligheder. Der er


en større og dybere forståelse for området. Derigennem måske skabe mulighed for at stræk-


Stedet signalerer en autenticitet, som kan være svær at finde andre steder. Denne autentici-

havnen, da den så let kan forsvinde med udviklingen.

Autenticiteten i alle dens betydninger og nuancer bliver central for at realisere havnens po-

+

Del 4: Hjallerup

23

+

2.1 Oplevelsestyper

Hjallerup byder ikke sine gæster på mange oplevelser. Underholdningsoplevelserne står

stærkest, hvilket skyldes det ret store udbud af musikarrangementer af forskellig karakter.

Actionoplevelserne udgøres af muligheden for at løbe, gå eller cykle en tur og måske an

de nogle af idrætsfaciliteterne. Vedrørende læringsoplevelser, så eksisterer de næsten ikke i

byen – en undtagelse er Hjallerup Kulturcenter med lokalhistorisk arkiv. Udbuddet af nyde

sesoplevelser er ret begrænset

æstetiske oplevelser nævnes Anlæget positivt, men ellers byder byen ikke på de store æst

tiske oplevelser.

2.2 Sanser

byder ikke sine gæster på mange oplevelser. Underholdningsoplevelserne står


Actionoplevelserne udgøres af muligheden for at løbe, gå eller cykle en tur og måske an


en undtagelse er Hjallerup Kulturcenter med lokalhistorisk arkiv. Udbuddet af nyde

sesoplevelser er ret begrænset – her er især pizza, grillbar og så kroen. I forbindelse med de

æstetiske oplevelser nævnes Anlæget positivt, men ellers byder byen ikke på de store æst

24

byder ikke sine gæster på mange oplevelser. Underholdningsoplevelserne står


Actionoplevelserne udgøres af muligheden for at løbe, gå eller cykle en tur og måske anven-


en undtagelse er Hjallerup Kulturcenter med lokalhistorisk arkiv. Udbuddet af nydel-

oen. I forbindelse med de

æstetiske oplevelser nævnes Anlæget positivt, men ellers byder byen ikke på de store æste-

+

Ingen af sanserne påvirkes i nævneværdig grad. Hjallerup er en ”pæn og ordentlig by”, som

en deltager udtrykte det, men ingen sanseoplevelse overhovedet. Anlæget er pænt og se på,

man kan høre biler, man kan mærke den kraftige vind mv. Byen efterlader sine gæster med

en noget tam mavefornemmelse og uden ønske om at vende tilbage som turist. Men samt

dig også med en erkendelse af, at Hjallerup sikkert er et godt sted at bo.

2.3 Fortællinger

Hjallerup indeholder ikke mange faktiske fortællinger. Man savner skilte og information om

byen, når man bevæger sig rundt. Man opfatter heller ikke stærke fortællinger,

nogle svage eller sporadiske fortællinger om hverdagen i en mindre by. En hverdag, som dr

jer sig om borgere og ikke turister. I forhold til de ønskede fortællinger, så er der ikke tale om

et stærkt ønske, som peger i én bestemt retning. Man sav

Hjallerup. Der er nærmere tale om mindre, ikke

forskellige elementer af oplevelsesrummet. Eksempler på disse elementer markedet og b

en, kulturcentret, Pastor Laier og Mekanisk Museum

2.4 Potentiale

Vurderingen af Hjallerups oplevelsesøkonomiske potentiale ligger på det jævne. Der er p

tentiale, men det er ikke overvældende. Det skal også understreges, at udgangspunktet for

Hjallerup som attraktiv i turismemæssig sammenhæng ikke

ser med andre ord ikke Hjallerup som udgangspunkt for turisme, hvilket gør det svært for

dem at forholde sig til potentialet. Deltagerne mener dog generelt, at Hjallerup kan udvikles


udtrykte det, men ingen sanseoplevelse overhovedet. Anlæget er pænt og se på,


en noget tam mavefornemmelse og uden ønske om at vende tilbage som turist. Men samt

så med en erkendelse af, at Hjallerup sikkert er et godt sted at bo.


byen, når man bevæger sig rundt. Man opfatter heller ikke stærke fortællinger,

nogle svage eller sporadiske fortællinger om hverdagen i en mindre by. En hverdag, som dr


et stærkt ønske, som peger i én bestemt retning. Man savner ikke den store fortælling om

Hjallerup. Der er nærmere tale om mindre, ikke-relaterede, ønsker om fortællingerne om

forskellige elementer af oplevelsesrummet. Eksempler på disse elementer markedet og b

en, kulturcentret, Pastor Laier og Mekanisk Museum.

Vurderingen af Hjallerups oplevelsesøkonomiske potentiale ligger på det jævne. Der er p


Hjallerup som attraktiv i turismemæssig sammenhæng ikke er udpræget positiv. Deltagerne



25


udtrykte det, men ingen sanseoplevelse overhovedet. Anlæget er pænt og se på,


en noget tam mavefornemmelse og uden ønske om at vende tilbage som turist. Men samti-

så med en erkendelse af, at Hjallerup sikkert er et godt sted at bo.


byen, når man bevæger sig rundt. Man opfatter heller ikke stærke fortællinger, men måske

nogle svage eller sporadiske fortællinger om hverdagen i en mindre by. En hverdag, som dre-


ner ikke den store fortælling om

relaterede, ønsker om fortællingerne om

forskellige elementer af oplevelsesrummet. Eksempler på disse elementer markedet og by-

Vurderingen af Hjallerups oplevelsesøkonomiske potentiale ligger på det jævne. Der er po-


er udpræget positiv. Deltagerne



+

yderlige – fx gennem bedre skiltning og f

ningen, da udgangspunktet er meget tyndt. Byen er ikke en kvalitetsoplevelse rent turis

mæssigt, og derfor får man som turist ikke nok for pengene. Deltagerne tvivler stærkt på, om

der kan komme kunder nok

mercielt langtidsholdbar. Byen fremstår ikke som et samlet produkt.

2.5 Værdisæt

Kerneværdi: Sammenhold

Hjallerup handler om sammenhold. Det fornemmer man hurtigt som gæst i byen. Man hører

om de mange foreninger, arrangementer og aktiviteter, som borgerne i byen står bag. Man

bemærker, at denne by af beskeden størrelse har en biograf, kulturcenter og rigtig gode

idrætsfaciliteter. Spørger man ind til, hvordan det nu kan være, får man et indblik

man kan nå gennem sammenhold. Sammenhold er en tradition i Hjallerup, og sammenhold

skaber resultater og ikke mindst livskvalitet for byens borgere.

Byens – borgernes - traditioner i forhold til sammenhold hænger uløseligt sammen med Hja

lerup Marked, hvor mere end 2.000 frivillige hvert år bidrager til at skabe de overskud, som

gavner alle byens borgere.

Støtteværdi: Pastor Laier

Historien om Pastor Laier er fascinerende; den er spændende og så er den 100 % Hjallerup.

Huset, hvor han boede,

fx gennem bedre skiltning og flere fortællinger om byen. Man kan godt øge indtj

ningen, da udgangspunktet er meget tyndt. Byen er ikke en kvalitetsoplevelse rent turis


der kan komme kunder nok fremover og på om Hjallerup som turistby overhovedet er ko

mercielt langtidsholdbar. Byen fremstår ikke som et samlet produkt.

Kerneværdi: Sammenhold


de mange foreninger, arrangementer og aktiviteter, som borgerne i byen står bag. Man


idrætsfaciliteter. Spørger man ind til, hvordan det nu kan være, får man et indblik


skaber resultater og ikke mindst livskvalitet for byens borgere.

traditioner i forhold til sammenhold hænger uløseligt sammen med Hja

arked, hvor mere end 2.000 frivillige hvert år bidrager til at skabe de overskud, som

gavner alle byens borgere.

Støtteværdi: Pastor Laier


Huset, hvor han boede, ligger i byen og indeholder i dag bl.a. hans mange skulpturer, som a

26

lere fortællinger om byen. Man kan godt øge indtje-

ningen, da udgangspunktet er meget tyndt. Byen er ikke en kvalitetsoplevelse rent turist-


fremover og på om Hjallerup som turistby overhovedet er kom-


de mange foreninger, arrangementer og aktiviteter, som borgerne i byen står bag. Man


idrætsfaciliteter. Spørger man ind til, hvordan det nu kan være, får man et indblik i, hvad


traditioner i forhold til sammenhold hænger uløseligt sammen med Hjal-

arked, hvor mere end 2.000 frivillige hvert år bidrager til at skabe de overskud, som


ligger i byen og indeholder i dag bl.a. hans mange skulpturer, som al-

+

le har deres egen helt særlige historie. Pastor Laier var en stor personlighed, som gjorde ti

gene på sin helt egen måde. Pastor Laiers hus er i dag et lille museum

Støtteværdi: Idrætsfaciliteter

I forhold til byens størrelse har Hjallerup rigtig gode (og mange) idrætsfaciliteter, som byens

borgere kan benytte sig af

Støtteværdi: 56 foreninger

De mange foreninger i Hj

med folk, som bor i byen eller folk, som kender til byen. Foreningslivet fremhæves, som n

get ganske specielt.

Støtteværdi: Arrangementer

Der er et stort udbud af arrangementer og aktivi

Som gæst lægger man mærke til rigtig mange plakater og skilte, som fortæller, hvad der sker

i byen i den nærmeste fremtid. Det efterlader et indtryk af en by, hvor man virkelig gør noget

for kulturen (især musik

Støtteværdi: Pendlerbyen

Der sker ikke meget i Hjallerup i det daglige. Livet går sin vante

lever man, som man nu gør i en by af Hjallerups størrelse. Borgerne i byen kører på arbejde

uden for byen om morgene

indkøb i nogle af de lokale butikker.

Støtteværdi: Mekanisk Museum

Er man interesseret i biler, fly, motorcykler og traktorer, kan man tilbringe et par gode timer i

Mekanisk Museum. Her er

kan ikke undgå at blive fascineret af nogle af de gamle klenodier, som museet råder over.

Støtteværdi: Hjallerup Marked

Det er Hjallerup Marked, der hvert år kortvarigt sætter Hjallerup

fylder meget – næsten alt

hele byen påvirkes af og som hele byen har gavn af grundet de midler, der tilføres fx kultur

og idrætslivet i byen.

Støtteværdi: Kulturhuse

Hjallerup Kulturhus er et samlingspunkt

mv. Man får klart det indtryk, at kulturhuset virkelig anvendes. Og så er bygningen både

smuk og spændende. Det samme gælder

kulturhuset.

le har deres egen helt særlige historie. Pastor Laier var en stor personlighed, som gjorde ti

gene på sin helt egen måde. Pastor Laiers hus er i dag et lille museum

di: Idrætsfaciliteter


borgere kan benytte sig af – her er svømmehal, idrætshal, fitness, fodboldbaner mv.

Støtteværdi: 56 foreninger

De mange foreninger i Hjallerup sætter deres præg på livet i byen. Det mærker, når man taler

med folk, som bor i byen eller folk, som kender til byen. Foreningslivet fremhæves, som n

Støtteværdi: Arrangementer

Der er et stort udbud af arrangementer og aktiviteter – byens størrelse taget i betragtning.



for kulturen (især musikken).

Pendlerbyen Hjallerup

Der sker ikke meget i Hjallerup i det daglige. Livet går sin vante – og rolige


uden for byen om morgenen og vender tilbage sidst på dagen, hvor de måske foretager deres

indkøb i nogle af de lokale butikker.

Støtteværdi: Mekanisk Museum


Mekanisk Museum. Her er masser af ting at se på og røre ved. Og her er gode historier.


Støtteværdi: Hjallerup Marked

Det er Hjallerup Marked, der hvert år kortvarigt sætter Hjallerup på landkortet. Markedet

næsten alt – i historien om Hjallerup i dag. Markedet er en begivenhed, som

hele byen påvirkes af og som hele byen har gavn af grundet de midler, der tilføres fx kultur

Støtteværdi: Kulturhuset

Hjallerup Kulturhus er et samlingspunkt – her er arrangementer, bibliotek, lokalhistorisk arkiv


smuk og spændende. Det samme gælder Anlæget, som næsten udgør en smuk

27

le har deres egen helt særlige historie. Pastor Laier var en stor personlighed, som gjorde tin-

gene på sin helt egen måde. Pastor Laiers hus er i dag et lille museum – en perle.


her er svømmehal, idrætshal, fitness, fodboldbaner mv.

allerup sætter deres præg på livet i byen. Det mærker, når man taler

med folk, som bor i byen eller folk, som kender til byen. Foreningslivet fremhæves, som no-

byens størrelse taget i betragtning.



og rolige – gang. Her bor og


n og vender tilbage sidst på dagen, hvor de måske foretager deres


Og her er gode historier. Man


på landkortet. Markedet

i historien om Hjallerup i dag. Markedet er en begivenhed, som

hele byen påvirkes af og som hele byen har gavn af grundet de midler, der tilføres fx kultur-

her er arrangementer, bibliotek, lokalhistorisk arkiv


, som næsten udgør en smuk baghave for

+

2.6 Syntese

Hjallerup giver indtryk af at være et godt sted at bo. Det er

”en ganske almindelig by”

Her er villakvarter, butikker, t

Andre respondenter bruger udtryk som ”pendlerby” og ”gennemkørselsby”. Men sagen er

dog den, at der i forhold til byens størrelse er masser af aktiviteter for borgerne. Her er et

rigt foreningsliv, som

de bor og lever. Og så er der selvfølgelig Hjallerup Marked, som overskygger alt og sætter sit

positive præg på de tilbud, som borgerne har at vælge i mellem.

ke til Anlæget, Hjallerup Kulturcenter, biografen, de to museer og idrætsfaciliteterne. Men

mest af alt så lægger man mærke til de helt almindelige dagligdagsting, som kendetegner

byer af Hjallerups størrelse.

Hjallerup giver indtryk af at være et godt sted at bo. Det er, som en deltager udtrykker det

”en ganske almindelig by”, der har de ting, som små byer nu en gang har.

Her er villakvarter, butikker, tandlæge, kro/hotel og et midtbyområde uden hektisk aktivitet.



rigt foreningsliv, som må være et udtryk for, at mange ønsker at engagere sig i den by, hvor


positive præg på de tilbud, som borgerne har at vælge i mellem. Man lægger dog også mæ

til Anlæget, Hjallerup Kulturcenter, biografen, de to museer og idrætsfaciliteterne. Men


byer af Hjallerups størrelse.

28

som en deltager udtrykker det,

, der har de ting, som små byer nu en gang har.

område uden hektisk aktivitet.



må være et udtryk for, at mange ønsker at engagere sig i den by, hvor


Man lægger dog også mær-

til Anlæget, Hjallerup Kulturcenter, biografen, de to museer og idrætsfaciliteterne. Men


+

Del 5: Dronninglund

29

+

2.1 Oplevelsestyper

Det er actionoplevelserne og de æstetiske oplevelser, som præger oplevelsesrummet Dro

ninglund. Slottet, kunstcentret og skoven er gode æstetiske oplevelser. Og det samme gæ

der nogle af de ældre huse inde i selve byen. I forbindelse med actionoplevelser

skoven og dens muligheder for bevægelse, som trækker i vejret. Nydelses

derholdningsoplevelser byder oplevelsesrummet ikke på af nævneværdig grad.

2.2 Sanser

Ingen af sanserne påvirkes i særlig høj grad i Dronninglund. Det skal

gerne har fokuseret på selve byen og ikke omgivelserne. Dette kommer tydeligst til udtryk i

forbindelse med synssansen.

Det er actionoplevelserne og de æstetiske oplevelser, som præger oplevelsesrummet Dro

ninglund. Slottet, kunstcentret og skoven er gode æstetiske oplevelser. Og det samme gæ

der nogle af de ældre huse inde i selve byen. I forbindelse med actionoplevelser

skoven og dens muligheder for bevægelse, som trækker i vejret. Nydelses


Ingen af sanserne påvirkes i særlig høj grad i Dronninglund. Det skal dog bemærkes, at delt


forbindelse med synssansen.

30

Det er actionoplevelserne og de æstetiske oplevelser, som præger oplevelsesrummet Dron-

ninglund. Slottet, kunstcentret og skoven er gode æstetiske oplevelser. Og det samme gæl-

der nogle af de ældre huse inde i selve byen. I forbindelse med actionoplevelserne er det

skoven og dens muligheder for bevægelse, som trækker i vejret. Nydelses-, lærings- og un-


dog bemærkes, at delta-


+

2.3 Fortællinger

Der er ikke mange faktiske fortællinger i oplevelsesrummet Dronninglund. Der er en mangel

på skilte. Det lille informationshus ved Dronninglund Slot vurderes positivt, og viser, at der

faktisk er noget at fortælle.

Med hensyn til de opfattede fortællinger, så er de ret svage og peger i forskellige retninger.

Man opfatter med andre ord ikke de helt

linger, så kredser de i høj grad omkring historien om slottet og skoven og disses samme

hæng med byen.

2.4 Potentiale

Generelt vurderes det oplevelsesøkonomiske potentiale i ikke særligt højt. Oplevelsesr

met fremstår fx ikke som et samlet produkt på grund af ”opdelingen” mellem by og området

rundt om byen. Det er netop oplevelsesrummets to ret adskilte dele, som er årsagen til en

potentialevurdering på det jævne hele vejen rundt. Det er dog værd at bemær

gerne ser muligheder for yderligere udvikling. Sagen er dog den, at man for byens vedko

mende starter på et ret lavt niveau. Det er også værd at bemærke, at oplevelserne er ko

mercielt langtidsholdbare

deltagerne har haft i tankerne.

2.5 Værdisæt


skilte. Det lille informationshus ved Dronninglund Slot vurderes positivt, og viser, at der

faktisk er noget at fortælle.


Man opfatter med andre ord ikke de helt store fortællinger. Ser man på de ønskede fortæ

linger, så kredser de i høj grad omkring historien om slottet og skoven og disses samme

Generelt vurderes det oplevelsesøkonomiske potentiale i ikke særligt højt. Oplevelsesr



potentialevurdering på det jævne hele vejen rundt. Det er dog værd at bemær

gerne ser muligheder for yderligere udvikling. Sagen er dog den, at man for byens vedko

mende starter på et ret lavt niveau. Det er også værd at bemærke, at oplevelserne er ko

mercielt langtidsholdbare – i nogen grad. Her er det dog især område

deltagerne har haft i tankerne.

31


skilte. Det lille informationshus ved Dronninglund Slot vurderes positivt, og viser, at der


store fortællinger. Ser man på de ønskede fortæl-

linger, så kredser de i høj grad omkring historien om slottet og skoven og disses sammen-

Generelt vurderes det oplevelsesøkonomiske potentiale i ikke særligt højt. Oplevelsesrum-



potentialevurdering på det jævne hele vejen rundt. Det er dog værd at bemærke, at delta-

gerne ser muligheder for yderligere udvikling. Sagen er dog den, at man for byens vedkom-

mende starter på et ret lavt niveau. Det er også værd at bemærke, at oplevelserne er kom-

i nogen grad. Her er det dog især områderne omkring byen, som

+

Kerneværdi: Bevægelse og beskuelse

Dronninglund inviterer sine gæster til både bevægelse og beskuelse. Her kan man gå, cykle

og løbe i smukke omgivelser. Man kan sågar bevæge sig ad en

tur rundt i byen. Det er dog området omkring byen, som især inviterer til bevægelse. Det

samme gælder i forhold til beskuelse. Der er enkelte flotte huse i byen og indkørslen fra vest

er smuk. Men ellers er det slottet, skove

Støtteværdi: Dronninglund Storskov

Dronninglund Storskov er smuk, stor, indbydende

ner op for en lang række oplevelser. Det gælder især actionoplevelser og æst

ser. Her er smukt og her mulighed for at bevæge sig.

Støtteværdi: Byen, der er gået i stå

Dronninglund giver i nogen grad indtryk af at være en by, som er gået i stå. Her er tomme

butikker. Her er ikke megen aktivitet. Det lader til, at Dron

stille og roligt. Der er en del butikker rundt om i byen, som naturligvis giver lidt liv.

Støtteværdi: Legeplads, tennis mv.

Kører man ind til Dronninglund fra vest bemærker man et stort grønt område, som virkelig

lægger op til aktiviteter. Her kan man spille tennis, lege på legeplads, spille minigolf og meget

mere. Og det hele i indbydende omgivelser præget af naturens grønne farver.

Støtteværdi: Smuk indkørsel

Bevægelse og beskuelse


og løbe i smukke omgivelser. Man kan sågar bevæge sig ad en junglesti eller man kan gå en



er smuk. Men ellers er det slottet, skoven og kunstcentreret, der især inviterer til beskuelse.

Dronninglund Storskov

Dronninglund Storskov er smuk, stor, indbydende – og så ligger den tæt på byen. Skoven å

ner op for en lang række oplevelser. Det gælder især actionoplevelser og æst

ser. Her er smukt og her mulighed for at bevæge sig.

Byen, der er gået i stå


butikker. Her er ikke megen aktivitet. Det lader til, at Dronninglund er et sted, hvor man bor


Legeplads, tennis mv.


op til aktiviteter. Her kan man spille tennis, lege på legeplads, spille minigolf og meget


Smuk indkørsel

32


junglesti eller man kan gå en



n og kunstcentreret, der især inviterer til beskuelse.

og så ligger den tæt på byen. Skoven åb-

ner op for en lang række oplevelser. Det gælder især actionoplevelser og æstetiske oplevel-


ninglund er et sted, hvor man bor



op til aktiviteter. Her kan man spille tennis, lege på legeplads, spille minigolf og meget


+

Indkørslen til byen fra vest er smuk. Først ser man

ind mod byen omgivet af træer og med Dronninglund Storskov på sin venstre side. Man får

virkelig et positivt førstehåndsindtryk af byen.

Støtteværdi: Byen uden centrum

Som gæst kan det være svært at navigere rundt i

trum og dermed også et naturligt udgangspunkt for gæsters færd rundt i byen. Butikkerne er

samlet to forskellige steder i byen og der er ikke skabt en naturlig sammenhæng mellem di

se to steder. Det virker lidt ulo

Støtteværdi: Flotte huse og tomme butikker

På en tur rundt i Dronninglund lægger man mærke til en række flotte huse, men samtidig

lægger man også mærke til flere tomme butikker og bygninger, som ingen bruger ressourcer

på at vedligeholde.

Støtteværdi: Dronninglund Slot

Dronninglund Slot er smukt og samtidig rig på historie. Slottet sætter sit tydelige præg på o

fattelsen af Dronninglund. Det fylder rigtig meget og ligger meget tæt på byen.

Støtteværdi: Dronninglund Storskov

Dronninglund Kunstcenter, som ligger tæt på byen, er interessant. Ikke kun på grund af den

kunst, man kan opleve, men også på grund af den smukke bygning og den ligeledes smukke

udsigt ud over landskabet.

2.6 Syntese

Dronninglund er i turismesammenhæng de

turismemæssige tiltrækningskraft. Den har til gengæld de faciliteter, der gør den til et u

mærket sted at bo. Omgivelserne i form af slot, skov og kunstcenter må derimod siges at h

ve en grad af turismemæssig tiltrækningskraft. Slottet er både interessant og smukt, skoven

indbyder til aktiviteter og beskuelse, mens kunstcentret kan tiltrække kunstinteresserede

Oplevelsesrummet Dronninglund præges således i endog meget høj grad af Dronninglund

Storskov og Dronninglund Slot, som begge ligger lidt uden for byen. Byen ligger med andre

ord godt placeret i forhold slot og skov. Både skov og slot udstråler noget positivt. Skoven

skaber desuden en flot indkørsel til byen. En indkørsel, hvor man lægger mærke t

derne for aktiviteter i skoven. Inde i byen lægger man mærke til de tomme butikker, nogle

fine gamle huse og de store afstande mellem butikkerne, som synes placeret i to ”klumper”

adskilt fra hinanden. Der er faktisk et bredt udvalg af butikker.

større karakteristiske elementer. Det er en ganske almindelig dansk by

placering.

Indkørslen til byen fra vest er smuk. Først ser man Dronninglund Slot og bagefter kører man


virkelig et positivt førstehåndsindtryk af byen.

Byen uden centrum

Som gæst kan det være svært at navigere rundt i Dronninglund, da der mangler et reelt ce


samlet to forskellige steder i byen og der er ikke skabt en naturlig sammenhæng mellem di

se to steder. Det virker lidt ulogisk og tilfældigt.

Flotte huse og tomme butikker



Dronninglund Slot

Dronninglund Slot er smukt og samtidig rig på historie. Slottet sætter sit tydelige præg på o


Dronninglund Storskov



udsigt ud over landskabet.

Dronninglund er i turismesammenhæng delt i to. Selve byen i sig selv har ikke den helt store

turismemæssige tiltrækningskraft. Den har til gengæld de faciliteter, der gør den til et u

mærket sted at bo. Omgivelserne i form af slot, skov og kunstcenter må derimod siges at h

emæssig tiltrækningskraft. Slottet er både interessant og smukt, skoven

indbyder til aktiviteter og beskuelse, mens kunstcentret kan tiltrække kunstinteresserede


v og Dronninglund Slot, som begge ligger lidt uden for byen. Byen ligger med andre


skaber desuden en flot indkørsel til byen. En indkørsel, hvor man lægger mærke t



adskilt fra hinanden. Der er faktisk et bredt udvalg af butikker. Selve byen er ikke præget af

større karakteristiske elementer. Det er en ganske almindelig dansk by

33

Dronninglund Slot og bagefter kører man


Dronninglund, da der mangler et reelt cen-


samlet to forskellige steder i byen og der er ikke skabt en naturlig sammenhæng mellem dis-



Dronninglund Slot er smukt og samtidig rig på historie. Slottet sætter sit tydelige præg på op-




lt i to. Selve byen i sig selv har ikke den helt store

turismemæssige tiltrækningskraft. Den har til gengæld de faciliteter, der gør den til et ud-

mærket sted at bo. Omgivelserne i form af slot, skov og kunstcenter må derimod siges at ha-

emæssig tiltrækningskraft. Slottet er både interessant og smukt, skoven

indbyder til aktiviteter og beskuelse, mens kunstcentret kan tiltrække kunstinteresserede.


v og Dronninglund Slot, som begge ligger lidt uden for byen. Byen ligger med andre


skaber desuden en flot indkørsel til byen. En indkørsel, hvor man lægger mærke til mulighe-



Selve byen er ikke præget af

større karakteristiske elementer. Det er en ganske almindelig dansk by – med en rigtig god

+

Ønsker man frem over at satse på både by og omgivelser i forhold til turismeudvikling, er det

oplagt at lade omgivelserne væ

gæsterne ind til byen. Det kunne fx være gennem det grønne område med minigolf, fodbold

og junglesti.


oplagt at lade omgivelserne være trækplasteret og så arbejde med at forsøge også at trække


34


re trækplasteret og så arbejde med at forsøge også at trække


+

Del 6: Konklusion

Analysen, som er baseret på en række lokale aktørers egne observationer

fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune i august måned 2010 indikerer, at der er poten

tialer i kommunen. Dette ses blandt andet af nedenstående tabel, der viser deltagernes vu

deringer af de fire rums potentialer.

Alene baseret på, hvad deltagerne har vurderet, er der en fordeling af udviklingspotentialet

for de fire besøgte lokaliteter, som det ses af nedenstående tabel.

35 point per oplevelsesrum fordelt på syv spørgsmål på en fempunktsskala.

Lokalitet

Asaa havn

Brønderslev by

Hjallerup

Dronninglund

Baseret på deltagernes vurderinger må det konkluderes, at der er relativt begrænset poten

tiale for en fokuseret turisme

og Dronninglund, mens der er relativt mere potentiale for en indsats på oplevelsesrummene

Asaa havn og Brønderslev by.

En sådan vurdering hænger sammen med sigtet for denne analyse, nemlig at finde poten

tialer for udvikling inden for turisme og

være potentialer for eksempelvis en brandingindsats for Hjallerup, hvor Hjallerup Marked

trækkes langt mere frem i markedsføringen af byen og i selve byrummet. Dette er en klar e

terspørgsel hos deltagern

tentialer i udvikling af Dronninglund by i forhold til skovområdet og Dronninglund Slot

binde disse områder bedre sammen kunne være en langsigtet opgave til gavn først og frem

mest for lokale borgere.

Disse tiltag kan sagtens komme turister til gavn på sigt, men her og nu er det ikke projekter,

der ligger til højrebenet

Brønderslev Kommune.

strategi og en planstrategi.

Hjallerup og Dronninglund forekommer, som det fremgår af deltagernes vurderinger, først

og fremmest at være for lokale borgere og ikke så meget for turister. Der er ganske enkelt i

ke oplevelser nok i en kommerciel kontekst

oden hvert år. Ej heller er der tilstrækkelig mange elementer i turismens værdikæde (ove

natning, bespisning, attraktioner, transport) til, at der kan tiltrækkes ret mang

hvert fald ikke nok til at skabe kritisk masse for udvikling og videre bæredygtig drift af de

nødvendige virksomheder.

Analysen, som er baseret på en række lokale aktørers egne observationer

fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune i august måned 2010 indikerer, at der er poten

tialer i kommunen. Dette ses blandt andet af nedenstående tabel, der viser deltagernes vu

deringer af de fire rums potentialer.

ad deltagerne har vurderet, er der en fordeling af udviklingspotentialet

for de fire besøgte lokaliteter, som det ses af nedenstående tabel. Der kunne maksimalt gives


Point

23,4

23,1

18,8

17,7

Baseret på deltagernes vurderinger må det konkluderes, at der er relativt begrænset poten

tiale for en fokuseret turisme- og oplevelsesmæssig indsats på oplevelsesrummene Hjallerup


Asaa havn og Brønderslev by.

En sådan vurdering hænger sammen med sigtet for denne analyse, nemlig at finde poten

tialer for udvikling inden for turisme og oplevelsesøkonomi. Det vil sige, at der sagtens kan


trækkes langt mere frem i markedsføringen af byen og i selve byrummet. Dette er en klar e

terspørgsel hos deltagerne i analysen i forhold til Hjallerup. Der kan også sagtens være p

tentialer i udvikling af Dronninglund by i forhold til skovområdet og Dronninglund Slot

binde disse områder bedre sammen kunne være en langsigtet opgave til gavn først og frem

lokale borgere.


der ligger til højrebenet i en udviklingsstrategi vedrørende turisme og oplevelsesøkonomi i

Brønderslev Kommune. Tiltagene hører nærmere hjemme under henholdsvis en bosætning

strategi og en planstrategi.


og fremmest at være for lokale borgere og ikke så meget for turister. Der er ganske enkelt i

i en kommerciel kontekst – ud over de tre dage i Hjallerup Marked

. Ej heller er der tilstrækkelig mange elementer i turismens værdikæde (ove

natning, bespisning, attraktioner, transport) til, at der kan tiltrækkes ret mang


nødvendige virksomheder.

35

Analysen, som er baseret på en række lokale aktørers egne observationer og analyser, af de

fire oplevelsesrum i Brønderslev Kommune i august måned 2010 indikerer, at der er poten-

tialer i kommunen. Dette ses blandt andet af nedenstående tabel, der viser deltagernes vur-

ad deltagerne har vurderet, er der en fordeling af udviklingspotentialet

Der kunne maksimalt gives


Baseret på deltagernes vurderinger må det konkluderes, at der er relativt begrænset poten-

og oplevelsesmæssig indsats på oplevelsesrummene Hjallerup


En sådan vurdering hænger sammen med sigtet for denne analyse, nemlig at finde poten-

oplevelsesøkonomi. Det vil sige, at der sagtens kan


trækkes langt mere frem i markedsføringen af byen og i selve byrummet. Dette er en klar ef-

e i analysen i forhold til Hjallerup. Der kan også sagtens være po-

tentialer i udvikling af Dronninglund by i forhold til skovområdet og Dronninglund Slot – at

binde disse områder bedre sammen kunne være en langsigtet opgave til gavn først og frem-


i en udviklingsstrategi vedrørende turisme og oplevelsesøkonomi i

under henholdsvis en bosætnings-


og fremmest at være for lokale borgere og ikke så meget for turister. Der er ganske enkelt ik-

ud over de tre dage i Hjallerup Marked-peri-

. Ej heller er der tilstrækkelig mange elementer i turismens værdikæde (over-

natning, bespisning, attraktioner, transport) til, at der kan tiltrækkes ret mange gæster - i


+

Sagen stiller sig ifølge deltagerne anderledes for Brønderslev bys og Asaa havns vedkom

mende. Her vurderer deltagerne, at d

de nødvendige virksomheder i relation til turisme og oplevelsesøkonomi. I Brønderslev bys

tilfælde er der en række virksomheder, som kan siges at kunne udvikles og drives på bære

dygtige vilkår – de findes allerede i en vis udstrækning, omendskønt deltagerne kritiserer u

buddet inden for bespisning og selve kerneområdet handel.

I Asaa Havns tilfælde er der stort set ingen virksomheder til stede, som det er nu. Alligevel

vurderer deltagerne klart, a

udvikling og drift af bæredygtige virksomheder. Om dette er ønsketænkning, eller om der

med den rette investeringsstrategi vil kunne skabes et attraktivt område med tilstrækkelig

mange virksomheder inden for turismens værdikæde, er svært for indeværende at be

dømme. Deltagerne synes at have en ret klar optimisme angående udvikling af området, og

det må givetvis tillægges

Denne analyse og konklusionerne både undervejs og ovenfor skal ikke ses isoleret. Analysen

indgår i et større strategiarbejde, som BET har igangsat

grundigt et fundament at stå på som muligt, når de nødvendige strategiske beslutninger skal

træffes. Beslutninger, der vel at mærke vil betyde tilvalg og fravalg. Det er næppe muligt i det

nuværende økonomiske klima at udvikle lige meget over det hele. Det er næppe heller sæ

ligt klogt. Derimod er fokusering af stor vigtighed for at kunne udløse d

deltagerne synes at vurdere.

Brønderslev Kommune har givetvis en række oplevelsesrum udenfor de valgte fire, som kan

og skal bidrage til den endelige strategi. Dog må det bemærkes, at Brønderslev Kommune i

ke som sådan har nogle

horisont – som det er nu i 2010. Der er mange

velser, som med fornuft kan kædes sammen. Det må indarbejdes i strategien for turismen og

oplevelsesøkonomien i Brønderslev Kommune.

Sagen stiller sig ifølge deltagerne anderledes for Brønderslev bys og Asaa havns vedkom

mende. Her vurderer deltagerne, at der er relativt større potentiale for udvikling og drift af


tilfælde er der en række virksomheder, som kan siges at kunne udvikles og drives på bære

e findes allerede i en vis udstrækning, omendskønt deltagerne kritiserer u

buddet inden for bespisning og selve kerneområdet handel.


vurderer deltagerne klart, at havnen og dens autenticitet har et relativt stort potentiale for



somheder inden for turismens værdikæde, er svært for indeværende at be


givetvis tillægges en vis betydning i det fremtidige strategiarbejde.

nklusionerne både undervejs og ovenfor skal ikke ses isoleret. Analysen

indgår i et større strategiarbejde, som BET har igangsat – netop med henblik på at have så


Beslutninger, der vel at mærke vil betyde tilvalg og fravalg. Det er næppe muligt i det

nuværende økonomiske klima at udvikle lige meget over det hele. Det er næppe heller sæ

ligt klogt. Derimod er fokusering af stor vigtighed for at kunne udløse d

deltagerne synes at vurdere.


og skal bidrage til den endelige strategi. Dog må det bemærkes, at Brønderslev Kommune i

ke som sådan har nogle turisme- og oplevelsesfyrtårne, der rager op over en

som det er nu i 2010. Der er mange mindre oplevelsesrum, der gemmer på opl


en i Brønderslev Kommune.

36

Sagen stiller sig ifølge deltagerne anderledes for Brønderslev bys og Asaa havns vedkom-

er er relativt større potentiale for udvikling og drift af


tilfælde er der en række virksomheder, som kan siges at kunne udvikles og drives på bære-

e findes allerede i en vis udstrækning, omendskønt deltagerne kritiserer ud-


t havnen og dens autenticitet har et relativt stort potentiale for



somheder inden for turismens værdikæde, er svært for indeværende at be-


en vis betydning i det fremtidige strategiarbejde.

nklusionerne både undervejs og ovenfor skal ikke ses isoleret. Analysen

netop med henblik på at have så


Beslutninger, der vel at mærke vil betyde tilvalg og fravalg. Det er næppe muligt i det

nuværende økonomiske klima at udvikle lige meget over det hele. Det er næppe heller sær-

ligt klogt. Derimod er fokusering af stor vigtighed for at kunne udløse det potentiale, som


og skal bidrage til den endelige strategi. Dog må det bemærkes, at Brønderslev Kommune ik-

fyrtårne, der rager op over en lokal / regional

mindre oplevelsesrum, der gemmer på ople-


Documents

Uddybende rapport om de fire oplevelsesrums resultater