UDKAST TIL BETÆNKNING - europarl.europa.eu · om en vejledende EU-tabel til evaluering af fysiske og psykiske skader. På mødet den 8. juli 2003 valgte udvalget Willi Rothley til

(Ekstern oversættelse)

PR\505310DA.doc PE 332.577

DA DA

EUROPA-PARLAMENTET1999 �

��

�

��

�

�

� 2004

Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

FORELØBIG2003/2130(INI)

27. august 2003

UDKAST TIL BETÆNKNINGmed henstillinger til Kommissionen om en vejledende EU-tabel til evaluering affysiske og psykiske skader(2003/2130(INI)

Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Willi Rothley

(Initiativ – forretningsordenens artikel 59)


PE 332.577 - 2 - PR\505310DA.doc

DA


PR\505310DA.doc - 3 - PE 332.577

DA

INDHOLD

PROTOKOLSIDE................................................................................................................... 4

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING .............................................. 5

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING...................................................................... 6

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DEN RETSAKT,DER ANMODES OM ............................................................................................................. 6

BILAG TIL FORSLAGET TIL RÅDETS HENSTILLING ................................................... 10

BEGRUNDELSE .................................................................................................................. 68


PE 332.577 - 4 - PR\505310DA.doc

DA

PROTOKOLSIDE

På mødet den meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om RetligeAnliggender og det Indre Marked havde fået tilladelse til at udarbejde en lovgivningsmæssiginitiativbetænkning, jf. forretningsordenens artikel 163, med henstillinger til Kommissionenom en vejledende EU-tabel til evaluering af fysiske og psykiske skader.

På mødet den 8. juli 2003 valgte udvalget Willi Rothley til ordfører.

På mødet/møder den ... behandlede udvalget/det udkastet til betænkning.

På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til beslutning (for: ; imod: ; hverken/eller: )/vedtog det enstemmigt forslaget til beslutning.

Til stede under afstemningen var: Giuseppe Gargani (formand), ... (næstformand), ...(næstformand), Willi Rothley (ordfører), ..., ... (for ...), ... (for ..., jf. forretningsordenens artikel153, stk. 2), ... og ... .

Betænkningen indgivet den 27. august 2003.


PR\505310DA.doc - 5 - PE 332.577

DA

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om en vejledende EU-tabel til evaluering af fysiske ogpsykiske skader(2003/2130(INI)

Europa-Parlamentet,

– der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

� der henviser til forretningsordenens artikel 59 og 163,

� der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked(A5-0000/2003),

A. der henviser til, at der ikke findes bestemmelser på EU-plan om evaluering afpersonskade,

B. der henviser til, at der ikke er noget forslag under udarbejdelse, jf. forretningsordenensartikel 59, stk. 2,

1. anmoder Kommissionen om på grundlag af EF-traktatens artikel 308 at fremsætte etforslag til Rådets henstilling om en vejledende EU-tabel til evaluering af fysiske ogpsykiske skader i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2. konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernesgrundlæggende rettigheder;

3. finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

4. pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilagettil Kommissionen og Rådet.


PE 332.577 - 6 - PR\505310DA.doc

DA

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DENRETSAKT, DER ANMODES OM

Udkast til Kommissionens forslag

til Rådets henstilling

om en vejledende EU-tabel til evaluering af fysiske og psykiske skader

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 308,

som henviser til forslag fra Kommissionen,

som tager følgende i betragtning:

(1) evaluering af og erstatning for personskade er i hver enkelt EU-medlemsstat baseret påforskellige lovbestemmelser og forskellige traditioner inden for retspraksis og denjuridiske doktrin;

(2) erstatning for personskade giver hyppigt anledning til uoverensstemmelser og retssagerpå tværs af grænserne;

(3) for at fremme fri bevægelighed for personer i det indre marked er det ønskeligt, at dersker en vis tilnærmelse af de eksisterende evalueringsmetoder i medlemsstaterne;

(4) på det nuværende stadium i fællesskabsrettens udvikling og i lyset af principperne omsubsidiaritet og proportionalitet er det passende at henstille til medlemsstaterne om attage hensyn til en vejledende EU-tabel til evaluering af fysiske og psykiske skader iforbindelse med vurdering af personskade;

(5) grundlaget for evalueringen udgøres af fysiske og/eller psykiske skader, som kankonstateres medicinsk og dermed måles af en læge; den reproducerbare evaluering af rentsubjektive skader, som kan forklares medicinsk (som er plausible, men som ikke kankonstateres, og derfor ikke er målelige) er kun mulig, såfremt den foretages ud fra énenkelt sats; at tilpasse noget forudsætter, at det kan objektiveres;


PR\505310DA.doc - 7 - PE 332.577

DA

(6) at evaluere kræver en måleenhed og et system; for ikke at ændre de europæiskeeksperters medicinsk-retlige sædvaner for meget, blev der valgt et procentsystem;

(7) i resolutionen fra Trier-konferencen I defineres fysiske og psykiske skader (AIPP) påfølgende vis: "en definitiv reduktion af det fysiske og psykiske potentiale, som kankonstateres eller forklares medicinsk, og som ledsages af smerter og psykiske mén, somlægen ved sædvanligvis er normale symptomer i forbindelse med mén, samt dekonsekvenser for dagliglivet, som sædvanligvis og objektivt er forbundet med dennefølgesygdom";

(8) AIPP-satsen defineres som: "størrelsesordenen, i forhold til et teoretisk maksimum på100 %, af de vanskeligheder, som ethvert individ, hvis mén er kvantificeret således,oplever i forbindelse med normale, dagligdags, ikke-erhvervsrelaterede gerninger, det vilsige størrelsen af individets "personlige uarbejdsdygtighed"";

(9) AIPP-procentsatsen er: "ikke en måleenhed, men en evalueringsenhed, som er resultatetaf integreringen af målinger af diverse fænomener ved hjælp af forskellige instrumenter,og som således udtrykkes i forskellige enheder og ud fra en intuitiv mening, som eraffødt af erfaringen og kunsten at forstå det, der ikke kan måles og vejes";

(10) den europæiske tabel er hverken en manual over sygdomstilstandes eftervirkninger elleren håndbog i evaluering; den er udelukkende udarbejdet til brug for eksperter, dvs. læger,som er bekendt med de medicinske retsprincipper og med de regler, der finderanvendelse i forbindelse med evaluering af tidligere helbredstilstande og flereinvaliderende skader;

(11) der er ikke tale om en maksimumtabel, men om en vejledning, som angiver vigtigenøglesatser for skader i hvert enkelt organ og hver enkelt funktion; tabellen er imidlertidtilstrækkelig detaljeret til i fremtiden at kunne benyttes som referencetabel i forbindelsemed personforsikringer;

(12) visse mén (eksempelvis oftalmologiske, ØNH, stomatologiske osv.) kræver konsultationaf en specialist på det pågældende felt; lægeeksperten skal i sin skønsrapport kunne findealle de tekniske oplysninger og overvejelser, som gør det muligt for den vurderende lægeat udtale sig om ansvarligheden og om kvantificeringen af eftervirkningerne;

(13) de foreslåede satser forholder sig til individet som helhed og kvantificerer ikke et tab afen funktion eller et organ i forhold til integriteten, som er fastsat til 0 %;

(14) satserne forholder sig til mén betragtet særskilt;

(15) i tilfælde af flere mén er den samlede sats ikke automatisk en sammenlægning af deisolerede satser; beregningen af den samlede sats er forskellig, alt efter omeftervirkningerne rammer samme funktion (synergistiske eftervirkninger), eller om deikke er synergistiske; den vejledende tabel indeholder ingen pseudo-matematisk formel,men appellerer til den vurderende læges kliniske sans, realitetssans og sunde fornuft:


PE 332.577 - 8 - PR\505310DA.doc

DA

� i tilfælde af samtidige læsioner af forskellig grad på samme lem eller organ er densamlede sats ikke summen af de isolerede satser, men resultatet af deres synergi,idet denne sats ikke kan overskride satsen for et fuldstændigt tab af et lem eller etorgan;

� såfremt der er tale om samtidige, synergistiske læsioner på forskellige lemmer ellerorganer, er det den samlede forringelse af funktionen, der skal evalueres;

� i tilfælde af flere ikke-synergistiske skader kan den samlede sats ikke være mindreend summen af de isolerede satser, da den øverste sats på 100 % ellers ofte villeblive overskredet, selv om den tilskadekomne tydeligvis bevarer en visarbejdsdygtighed; det er derfor nødvendigt at sammenligne den tilskadekomnestilstand med kliniske standardsituationer, for hvilke AIPP-satserne er kendte; det erisær bydende nødvendigt at forklare den konkrete situation, hvor polymorfien ikkekan reduceres til, at en isoleret sats betragtes uden for sin kontekst;

(16) den vejledende tabel stiller ikke endelige tal til rådighed, men pålægger en klinisk tilgangtil mén og til analysen af deres objektive konsekvenser for dagliglivet; denneoverordnede forståelse for situationen i forbindelse med mén kræver en forklaring, sominkluderer AIPP-satsen; tabellen fastsætter eksempelvis ingen sats for laryngektomi; deter i et sådant tilfælde nødvendigt at give en samlet kvantificering af dyspnøensindvirkning på dagliglivet, samt af afonien eller dysfonien (tabellen indeholder en satsfor hver af disse mén);

(17) i tilfælde af en post-traumatisk ankylose i albuen hos en person, der har fået amputeret enhånd, er satsen naturligvis ikke den samme, som fastsættes for den samme ankylose hosen person, som stadig har hånden;

(18) da der i så vid udstrækning som muligt er valgt en funktionel orientering, fastsætter denvejledende tabel i forbindelse med amputationer satser, som svarer til amputationer medhensigtsmæssige proteser; den tilskadekomne er ikke i stand til at gå eller stå oprejstuden en protese, måske undtagen i forbindelse med amputation af en fod; disse satser kanændres, hvis proteserne ikke virker ordentligt, eller hvis de modsat virker over alforventning;

(19) ligeledes skal der i evalueringen af de foreliggende funktionelle vanskeligheder tageshøjde for den gavnlige effekt, som en protese, en ortese eller et teknisk hjælpemiddelbibringer patienten, uanset hvilken funktion det drejer sig om (gang, hørelse osv.);

(20) for at evaluere de situationer, som ikke er beskrevet, sammenholdes de med beskrevne ogkvantificerede kliniske situationer;

(21) særlige tilfælde og rent teoretiske tilfælde, som det nuværende høje niveau forterapeutiske midler har gjort utænkelige, er med vilje ikke medtaget;

(22) tabellen er vejledende og ikke et påbud; dens rent vejledende karakter skal navnligunderstreges i forbindelse med fastsættelse af en meget høj AIPP-sats;


PR\505310DA.doc - 9 - PE 332.577

DA

(23) forklaringen skal metodisk understøtte satsen, hvilket især er et ufravigeligt krav itilfælde af alvorlige mén;

(24) et europæisk observatorium for tabellen sørger for vedvarende revision af tabellen påbaggrund af bemærkninger, begrundet kritik, anvendelsesproblemer, evalueringsmetoderog ny medicinsk viden,

HENSTILLER,

at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at den europæiske tabel, somer gengivet i bilaget, tages med i betragtning som referenceramme af de kompetentemyndigheder ved evaluering af fysiske og psykiske skader.


PE 332.577 - 10 - PR\505310DA.doc

DA

BILAG TIL FORSLAG TIL RÅDETS HENSTILLING

"ROTHLEY-gruppen"

Vejledende EU-tabeltil evaluering af fysiske

og psykiske skader


PR\505310DA.doc - 11 - PE 332.577

DA

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Nervesystemet _________________________________________________________ 12Neurologi ______________________________________________________________ 12Psykiatri _______________________________________________________________ 17Nedsatte sensomotoriske evner______________________________________________ 18

II. Det sensoriske system og stomatologi ______________________________________ 20Oftalmologi ____________________________________________________________ 20ØNH _________________________________________________________________ 24Stomatologi_____________________________________________________________ 27

III. Det osteoartikulære system _______________________________________________ 28Arme__________________________________________________________________ 29Hånd__________________________________________________________________ 32Ben ___________________________________________________________________ 38Hvirvelsøjlen____________________________________________________________ 45Bækken________________________________________________________________ 47

IV. Det kardiorespiratoriske system ___________________________________________ 48Hjerte _________________________________________________________________ 48Det respiratoriske system __________________________________________________ 50

V. Det vaskulære system____________________________________________________ 52Arterie_________________________________________________________________ 52Vener _________________________________________________________________ 52Lymfer ________________________________________________________________ 53Milt___________________________________________________________________ 53

VI. Fordøjelsessystemet _____________________________________________________ 54Hepato gastroenterologi ___________________________________________________ 55

VII. Urinvejssystemet _______________________________________________________ 57

VIII. Reproduktionssystemet __________________________________________________ 59

IX. Det endokrine kirtelsystem _______________________________________________ 61

X. Hudsystemet___________________________________________________________ 64Alvorlige forbrændinger eller patologiske ardannelser _____________________________ 64

Indeks ______________________________________________________________________ 65


PE 332.577 - 12 - PR\505310DA.doc

DA

I.NERVESYSTEMET

I – NERVESYSTEMET

De situationer, som ikke er beskrevet, evalueres ud fra en sammenligning med beskrevne ogkvantificerede kliniske situationer.

I tilfælde, hvor tabellen kun omfatter et fuldstændigt tab, evalueres de delviseeftervirkninger på baggrund af de observerede mén, idet der tages højde for satsen for etfuldstændigt tab.

A) NEUROLOGI

a) Motoriske eller sanse-motoriske mén

Fuld tetraplegi alt efter niveau� fra C2 – C6� under C6

95 %85 %

Fuld hemiplegi� med afasi� uden afasi

90 %75 %

Fuld paraplegi alt efter niveau 70 til 75 %Fuldt brud på halebenet alt efter niveau 25 til 50 %


PR\505310DA.doc - 13 - PE 332.577

DA

b) Kognitive forstyrrelser

Analysen af symptomer på nedsatte neuro-psykologiske evner skal referere til en nøjagtig fastlagtsymptomatologi. Det såkaldte "frontale" syndrom omfatter enheder, som i dag er nøje defineret,og hvor de forbundne mén, det være sig store eller små, fører til meget polymorfe kliniske tabeller.

Evalueringen af graden af uarbejdsdygtighed skal nødvendigvis baseres på præcise ogspecialiserede medicinske opgørelser, som korrelerer de oprindelige kvæstelser og oplysningernefra kliniske og parakliniske undersøgelser.

1) Egentligt frontalt syndrom

Svære symptomer med apragmatisme og alvorlige vanskeligheder med den socialeog familiære integrering 60 til 85 %

Middelsvære symptomer med forandringer i den instinktive adfærd, tab af initiativ,humørsvingninger og vanskeligheder med den sociale og familiære integrering 35 til 60 %

Moderate symptomer med relativ bradypsyki, hukommelsesvanskeligheder,humørsvingninger og negative konsekvenser for den sociale og familiære integrering 20 til 35 %

Lette symptomer med distraktion, langsommelighed, problemer med at huske ogmed at udarbejde komplekse strategier. Få eller ingen vanskeligheder med densociale og familiære integrering 10 til 20 %

2) Kommunikationsproblemer

Alvorlig afasi med jargonafasi, aleksi, forståelsesvanskeligheder 70 %

Mildere afasi: problemer med udtale og gentagelse, parafasi. Bibeholdt forståelse 10 til 30 %

3) Hukommelsesbesvær

Fuldt Korsakoff-syndrom 60 %

Relaterede forstyrrelser: hyppig glemsomhed, som er generende i dagligdagen oggør det nødvendigt med hukommelseshjælp, falske erindringer, eventueltfabuleringer, indlæringsvanskeligheder, hukommelsesforstyrrelser 10 til 60 %Helt eller delvist tab af didaktiske færdigheder:Satserne herfor vurderes efter samme tabel som hukommelsesforstyrrelser.


PE 332.577 - 14 - PR\505310DA.doc

DA

4) Mindre kognitive forstyrrelser

Ved fravær af egentligt frontalt syndrom eller en isoleret skade på en kognitiv funktion kan visse mereeller mindre traumatiske kranielæsioner give anledning til problemer, der kan objektiveres, idet disselæsioner giver symptomer, som er forskellige fra det postkommotionelle syndrom, og som medfører:

Koncentrationsbesvær, langsom tankekapacitet, hukommelsesbesvær, mentaltræthed, støjoverfølsomhed, humørsvingninger, som varer ved i mere end 2 år. 5 til 10 %

5) Demens

Der er ikke blevet ført bevis for post-traumatisk demens. Demens af typen"Alzheimer" og senildemens er aldrig post-traumatiske

c) Nedsatte kognitive og sensomotoriske evner

Disse kombinerede mén er typiske mén af alvorlige kranielæsioner. De omfatter foruden frontale dysfunktioneroftest kognitive mén, adfærdsforstyrrelser, pyramidalsymptomer og eller cerebellare symptomer og sensoriskeforstyrrelser (hemianopsi, okulo-motoriske lammelser…), som svarer til læsioner visualiseret ved scanning.

Disse relaterede mén fører til indbyrdes forskellige kliniske tabeller, hvormed der ikke kan fastsættes præcisesatser, som det er tilfældet for helt individuelle mén. Disse mén skal evalueres samlet.

I forbindelse med den medicinsk-retlige evaluering, er det imidlertid muligt at anerkende flere mén° ud fra desamlede mén.

Bortfald af enhver nyttig, frivillig handling, tab af enhver mulighed foralmindelige relationer 100 %

Alvorlige sensomotoriske mén, som i alvorlig grad begrænser selvstændigheden,og som medfører kognitive mén, som er uforenelige med et liv med værdigerelationer til andre mennesker.

85 til 95 %

Alvorlige kognitive forstyrrelser, som i første omgang indebærer bortfald afhæmninger og alvorlige adfærdsforstyrrelser, hvilket går ud over enhver form forsocial relation og giver sensomotoriske mén, der er forenelige med evnen til atudføre selvstændige handlinger, som er vigtige i hverdagen.

60 til 85 %

Kognitive vanskeligheder med permanent forstyrrelse af opmærksomheden oghukommelsen, delvist eller fuldstændigt tab af initiativ og/eller selvvurdering,manglende evne til at kontrollere komplekse situationer, sensomotoriske mén, somer tydelige, men som er forenelige med evnen til at udføre selvstændige, dagligdagshandlinger.

40 til 60 %


PR\505310DA.doc - 15 - PE 332.577

DA

Kognitive forstyrrelser, som er forbundet med langsom tankegang, tydeligthukommelsessvigt, vanskeligheder med at udarbejde komplekse strategier og mindresensomotoriske mén

20 til 40 %

d) Epilepsi

Der kan ikke fastsættes en sats for uarbejdsdygtighed, uden at det påvises, at der virkelig foreliggerlæsion af kraniet og hjernen, og at der forekommer anfald, heller ikke inden den tilbagegang, somer nødvendig for stabiliseringen af den spontane udvikling af problemerne og for tilpasningen tilbehandlingen.

1) Epilepsi med bevidsthedsforstyrrelser

(Udbredt epilepsi og kompleks, delvis epilepsi)

Ukontrollerbar epilepsi, på trods af en tilpasset terapi og opfølgning, med næstendaglige anfald 35 til 70 %

Vanskeligt kontrollerbar epilepsi med hyppige anfald (flere om måneden) ogbivirkninger af behandlingerne 15 til 35 %

Velbehandlet epilepsi, hvor behandlingen tåles 10 til 15 %

2) Epilepsi uden bevidsthedsforstyrrelser

Delvis, enkel epilepsi, som er behørigt godkendt efter type og anfaldshyppighedog efter behandlingens bivirkninger 10 til 30 %

Afvigelser, som i mangel af påviste anfald er fastslået ved en EEG-undersøgelse, giver ikke mulighed for at stillediagnosen post-traumatisk epilepsi

e) Post-kommotionelt syndrom

Klager, som ikke kan objektiveres, og som er foranlediget af et påvistbevidsthedstab

2 %


PE 332.577 - 16 - PR\505310DA.doc

DA

f) Smerter fra fjernede nervetråde ("deafferentation"):

Der er tale om smerter forårsaget af en læsion af det perifere nervesystem, som føles uden nogen form fornervestimulering, og som kan antage flere forskellige kliniske former:smertefuld anæstesi, stikkende jag, hyperpati (eksempelvis smerter i amputationsstumper, fantomsmerter i forbindelsemed amputationer eller tredobbelte nervesmerter).

Der er tale om "smerter ud over det sædvanlige", som ikke er omfattet af den normale tabel over mén, og som derforikke er medregnet i AIPP-satsen. Disse smerter udgør en tilføjet skade.

Det synes dog at være berettiget at evaluere disse smerter til en AIPP-sats for den pågældende méngrad på 5-10 %.

***


PR\505310DA.doc - 17 - PE 332.577

DA

B) PSYKIATRI

(med henvisning til klassificeringerne CIM X og DSM IV)

a) Vedvarende humørproblemer

Ved post-traumatiske psykiske læsioner, som kræver en kompleks og langvarig behandling, og sommedfører alvorlige mén, kan der være tale om en permanent pinefuld psykisk tilstand ogvedvarende humørproblemer (depressiv tilstand):

Hyppig lægelig efterkontrol ved en specialist, større terapeutisk pres med elleruden hospitalsindlæggelse

10 til 20 %

Regelmæssig lægelige efterkontrol ved en specialist med specifik sporadisk terapi 3 til 10 %

Kræver uregelmæssig lægelig efterkontrol med periodisk behandling Op til 3 %

b) Traumatiske neuroser (post-traumatiske stresstilstande, angstneuroser)

Disse neuroser følger af psykiske symptomer, som er forårsaget af en pludselig og uforudset traumatiserende hændelse,som overskrider personens forsvarsevner.

Stressfaktoren skal være intens og/eller langvarig.Hændelsen skal kunne huskes.Symptomerne omfatter angstfobier, undvigende adfærd, gentagelsessyndrom og personlighedsforstyrrelser. Hvistilstanden behandles meget tidligt i forløbet, kan den først vurderes efter to år.

Svært fobisyndrom 12 til 20 %Angstfobi med panikanfald, med undvigende adfærd og gentagelsessyndrom 8 til 12 %

Symptomer på angstfobi med undvigende adfærd og gentagelsessyndrom 3 til 8 %Mildere symptomer på angstfobi op til 3 %

c) Psykoser

Psykoser er ikke medtaget i denne tabel, da det stort set aldrig er blevet påvist, at de kanforårsages af et trauma.

***


PE 332.577 - 18 - PR\505310DA.doc

DA

C) NEDSATTE SENSOMOTORISKE EVNER

Nerveskader medfører lammelse (total læsion) eller lettere lammelse. Dette skal evalueres påbaggrund af de objektive kliniske og tekniske mén

a) Ansigt

Lammelse af trigeminusnerven� ensidig� dobbeltsidig

15 %30 %

Lammelse af facialisnerven� ensidig� dobbeltsidig

20 %45 %

Lammelse af glossopharyngeusnerven� ensidig 8 %

Lammelse af nerven under tungen� ensidig 10 %

b) ArmeD ND

Total lammelse (fuldstændig læsion af plexus brachialis) 65 % 60 %

Lammelse af albueregionen 45 % 40 %Lammelse af spolebensnerven

� oven for albuebenet� neden for albuebenet

40 %30 %

35 %25 %

Lammelse af mediannerven� i hånden� i håndleddet

35 %25 %

30 %20 %

Lammelse af albuenerven 20 % 15 %

Lammelse af axillærnerven 15 % 12 %

Lammelse af muskelhudnerven 10 % 8 %

Under hensyntagen til deres konsekvenser for armen erfølgende skader medtaget i dette afsnit:

D ND

Lammelse af spinalnerven 12 % 10 %

Lammelse af den øvre thoraxnerve 5 % 4 %


PR\505310DA.doc - 19 - PE 332.577

DA

c) Ben

Total lammelse af iskiasnerven (komplet læsion)

� af den øverste nervestamme (med lammelse af balderne)� af den nederste nervestamme, under knæet

45 %35 %

Lammelse af nervus femoralis 35 %

Lammelse af nervus fibularis 22 %

Lammelse af nervus tiabialis 22 %

Lammelse af lukkemusklens nerve 5 %

***


PE 332.577 - 20 - PR\505310DA.doc

DA

II.DET SENSORISKE

SYSTEM ogSTOMATOLOGI

II - DET SENSORISKE SYSTEM OGSTOMATOLOGI

1 - OFTALMOLOGI


A) SYNSSTYRKE

a) Totalt tab af synet

Tab af synet på begge øjne (blindhed) 85 %Tab af synet på det ene øje 25 %


PR\505310DA.doc - 21 - PE 332.577

DA

b) Tab af synsstyrke på begge øjne, langsyn og nærsyn

10/10 9/10 8/10 7/10 6/10 5/10 4/10 3/10 2/10 1/10 1/20 <1/20 Blind-hed

10/10 0 0 0 1 2 3 4 7 12 16 20 23 259/10 0 0 0 2 3 4 5 8 14 18 21 24 268/10 0 0 0 3 4 5 6 9 15 20 23 25 287/10 1 2 3 4 5 6 7 10 16 22 25 28 306/10 2 3 4 5 6 7 9 12 18 25 29 32 355/10 3 4 5 6 7 8 10 15 20 30 33 35 404/10 4 5 6 7 9 10 11 18 23 35 38 40 453/10 7 8 9 10 12 15 18 20 30 40 45 50 552/10 12 14 15 16 18 20 23 30 40 50 55 60 651/10 16 18 20 22 25 30 35 40 50 65 68 70 781/20 20 21 23 25 29 33 38 45 55 68 75 78 80

<1/20 23 24 25 28 32 35 40 50 60 70 78 80 82Blind-hed 25 26 28 30 35 40 45 55 65 78 80 82 85

Skema I: langsyn.

P 1,5 P2 P3 P4 P5 P6 P8 P10 P14 P20 < P20 Blind-hed

P 1,5 0 0 2 3 6 8 10 13 16 20 23 25P 2 0 0 4 5 8 10 14 16 18 22 25 28P 3 2 4 8 9 12 16 20 22 25 28 32 35P 4 3 5 9 11 15 20 25 27 30 36 40 42P 5 6 8 12 15 20 26 30 33 36 42 46 50P 6 8 10 16 20 26 30 32 37 42 46 50 55P 8 10 14 20 25 30 32 40 46 52 58 62 65P 10 13 16 22 27 33 37 46 50 58 64 67 70P 14 16 18 25 30 36 42 52 58 65 70 72 76P 20 20 22 28 36 42 46 58 64 70 75 78 80

< P 20 23 25 32 40 46 50 62 67 72 78 80 82Blind-hed 25 28 35 42 50 55 65 70 76 80 82 85

Skema II: nærsyn

Skema II skal kun anvendes i tilfælde af en væsentlig forvridning mellem nærsyn og langsyn. I dette tilfældeudregnes gennemsnittet af disse to satser.


PE 332.577 - 22 - PR\505310DA.doc

DA

B) SYNSFELT

Hemianopsi� alt efter type, omfang og efter, hvorvidt centralsynet er skadet op til 85 %

Kvadrantanopsi� alt efter type op til 30 %

Centralskotom� dobbeltsidig� ensidig

op til 70 %op til 20 %

Sidecentrale eller paracentrale skotomer� alt efter, om der er tale om ensidigt eller dobbeltsidigt skotom med bevaret

synsstyrkeop til 15 %

C) ØJENMOTORIK

Diplopi� alt efter øjenstillinger, om tilstanden er permanent eller ej, om det er

nødvendigt at holde det ene øje permanent lukketop til 25 %

Lammelse af øjenmotorik� alt efter type op til 15 %

Indre bevægelighed� alt efter type (maksimalt total aniridi) op til 10 %

Heterofori, total lammelse af samsyn 5 %

D) ØJELINSE

Tab (afaki) korrigeret med eksternt optisk udstyr� dobbeltsidig� ensidig

Hertil skal tilføjes den sats, der svarer til det korrigerede tab af synsstyrken, uden atoverskride 25 % for en ensidig læsion og 85 % for en dobbeltsidig skade.

Tab, som er korrigeret med implantation af øjelinse (pseudofaki):� til satsen for tab af synsstyrke tilføjes 5 % med implanterede linse

20 %10 %


PR\505310DA.doc - 23 - PE 332.577

DA

E) ØJENOMGIVELSER

Alt efter skadens art, hvor den alvorligste er ptosis med begrænsning af synsfeltet ogdobbeltsidig alakrymi op til 10 %

***


PE 332.577 - 24 - PR\505310DA.doc

DA

2 - ØNH


A) HØREEVNE

a) Hørestyrke

1) Totalt høretab

dobbeltsidigt 60 %ensidigt 14 %

2) Delvist høretab

Evalueringen sker i to etaper:

� Middelsvært høretab

Evalueringen foretages i henhold til den nedsatte høreevne for rene toner via luftledning, målt idecibel på 500, 1000, 2000 og 4000 hertz, idet vægtningskoefficienterne på henholdsvis 2, 4, 3 og 1berøres.Summen divideres med 10. Der refereres til nedenstående tabel

Middelsværthøretab i dB 0 - 19 20 - 29 30 -39 40 - 49 50 - 59 60 - 69 70 – 79 80 og

derover0 - 19 0 2 4 6 8 10 12 1420 - 29 2 4 6 8 10 12 14 1830 - 39 4 6 8 10 12 15 20 2540 - 49 6 8 10 12 15 20 25 3050 - 59 8 10 12 15 20 25 30 3560 - 69 10 12 15 20 25 30 40 4570 - 79 12 14 20 25 30 40 50 55

80 og derover 14 18 25 30 35 45 55 60

� Høreforstyrrelser

Evalueringen skal foretages ved at sammenholde bruttosatsen med resultaterne fra entaleaudiometrimed henblik på at vurdere en eventuel høreforstyrrelse, som forværrer funktionsforstyrrelserne.


PR\505310DA.doc - 25 - PE 332.577

DA

Nedenstående tabel angiver de forhøjelsessatser, som eventuelt kan drøftes på baggrund afresultaterne fra den indledende tonale audiometri:

% diskrimination 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % �� 50 %100 % 0 0 1 2 3 490 % 0 0 1 2 3 480 % 1 1 2 3 4 570 % 2 2 3 4 5 660 % 3 3 4 5 6 7

�� 50 % 4 4 5 6 7 8

I tilfælde af høreapparat fastlægges forbedringen på baggrund af en sammenligning af hørekurver henholdsvisuden og med høreapparat. Apparatet gør det dermed muligt at nedsætte satsen, idet der dog skal tage hensyn til dengene, som høreapparat forårsager, især i støjende omgivelser.

b) Isoleret tinnitus

Hvis det er påvist, at lidelsen er forårsaget af et trauma op til 3 %

B) BALANCE

Dobbeltsidig skade på ørets forgård, med objektiverede ødelæggende forstyrrelser,alt efter skadens størrelse 10 til 25 %

Ensidig skade på ørets forgård 4 til 10 %

Milde, pludselige svimmelhedsanfald op til 4 %

C) VEJRTRÆKNING GENNEM NÆSEN

Blokering, som ikke kan fjernes ved behandling

dobbeltsidig� ensidig

op til 8 %op til 3 %


PE 332.577 - 26 - PR\505310DA.doc

DA

D) LUGTESANSInklusiv forandringer i smagssansen

Anosmi 8 %Hyposmi op til 3 %

E) FONATION

Afoni 30 %Isoleret dysfoni op til 10 %

***


PR\505310DA.doc - 27 - PE 332.577

DA

3 - STOMATOLOGI

De situationer, som ikke er beskrevet, evalueres ud fra en sammenligning med beskrevne og kvantificerede kliniske situationer.I tilfælde af mobile proteser, skal satsen nedsættes ½ gang; i tilfælde af faste proteser nedsættes den med ¾.Indsættelse af implantat ophæver AIPP-satsen.

Tab af alle tænder, som påviseligt ikke kan erstattes med proteserunder hensyntagen til indvirkningen på den almene tilstand 28 %

Tab af en tand, som ikke kan erstattes af en protese� fortænder eller hjørnetænder� forreste kindtænder eller bagerste kindtænder

1%1,5 %

Dårlig kæbefunktion� indskrænkning af mundåbningen til mindre end eller lig med 10 mm� indskrænkning af mundåbningen til mellem 10 og 30 mm

25 til 28 %5 til 25 %

Post-traumatiske problemer med tandstillingen, alt efter følgevirkningerne påtyggekapaciteten 2 til 10 %

Amputation af den bevægelige del af tungen, under hensyntagen til følgevirkningerne påtalen, tygning og synkning, alt efter forstyrrelsernes sværhedsgrader.

3 til 30 %

***


PE 332.577 - 28 - PR\505310DA.doc

DA

III.DET

OSTEOARTIKULÆRESYSTEM

III - DET OSTEOARTIKULÆRE SYSTEM


Hvad enten det drejer sig om et led eller selve lemmet, er den samlede sats ikke summen af de isolerede satser, menresultatet af deres synergi, og summen af de tilsvarende satser for ankylose i alle lemmets led kan ikke være højereend det totale anatomiske eller funktionelle tab.

Satser, som er begrundet af meget svær stivhed, som ikke kan forudses metodisk, skal tage udgangspunkt i satsenfor den pågældende ledstivhed.

Hvad angår endoproteser for store led, skal det bemærkes, at ingen af disse endoproteser er i stand til at genskabeproprioceptionen, og at de medfører visse gener for personen. En endoprotese giver derfor som princip ret til en sats på5 %.

Såfremt det objektive funktionelle resultat ikke er tilfredsstillende, overlappes generne forårsaget af endoprotesenautomatisk af de gener, som er forbundet med den nedsatte funktion, og denne supplerende sats godtgøres ikke.


PR\505310DA.doc - 29 - PE 332.577

DA

A) ARME

(uden hånd og fingre)

a) Amputationer

De nuværende muligheder for proteser i forbindelse med tab af arme er ikke i stand til at bibringepatienten en egentlig funktion, idet følsomheden ikke genskabes. I tilfælde, hvor der er tale om enforbedring, tager eksperten konkret højde for denne forbedring med henblik på at sænke dennedenstående sats til et rimeligt niveau

D ND

Total amputation af arm 65 % 60 %

Amputation af arm (bevægelig skulder) 60 % 55 %Amputation af underarm 50 % 45 %

b) Ankylose og stivhed

1) Skulder

Skulderen har 6 rene bevægelser, som kombineres med henblik på at sikre skulderens funktion. Hver af dissebevægelser er forholdsvis vigtige i forbindelse med dagligdags handlinger.De tre vigtigste bevægelser består af løft frem-op, abduktion og indadrotation efterfulgt af udadrotation, retropulsionog adduktion. Skader på evnen til retropulsion og adduktion skal kun vurderes til satser, som er for lave til atkunne medtages i nedenstående tabel. Disse skader giver anledning til at vægte de beregnede satser for begrænsningeri de andre bevægelser.

� Ankylose

D ND

Arthrodese eller ankylose i funktionsstilling� fikseret skulderblad� bevægeligt skulderblad

30 %25 %

25 %20 %


PE 332.577 - 30 - PR\505310DA.doc

DA

� Stivhed

2) Albue

Det er kun evnen til at bøje albuen mellem 20 og 120 °, der har praktisk betydning. Bevægelse uden for dette felt,har kun en meget lav indvirkning på dagliglivet.Nedenstående satser refererer derfor kun til nedsat bevægelighed inden for det brugbare felt.

Eksperten skal tage højde for nedsættelse af evnen til at strække ud og af bøjeevnen, idet satserne herfor skalintegreres obligatorisk, men ikke sammenlægges. Hertil kommer eventuelt satsen for en nedsættelse afpronosupination.

� Ankylose

D NDArthrodese eller ankylose i funktionsstilling

� intakt pronosupination� bortfald af pronosupination

24 %34 %

20 %30 %

D NDLøfteevne og abduktion nedsat til 60 °

� med totalt tab af rotationsevne� de andre bevægelser er uberørte

22 %18 %

20 %16 %

Løfteevne og abduktion nedsat til 90 °� med totalt tab af rotationsevne� de andre bevægelser er uberørte

16 %10 %

14 %8 %

Løfteevne og abduktion nedsat til 130 °� de andre bevægelser er uberørte

3 % 2 %

Isoleret tab af evnen til indadrotation 6 % 5 %

Isoleret tab af evnen til udadrotation 3 % 2 %


PR\505310DA.doc - 31 - PE 332.577

DA

� Stivhed

3) Isoleret skade på pronosupinationen

� Ankylose

D NDAnkylose i funktionsstilling 10 % 8 %

� Stivhed

4) Håndled

Det brugbare felt spænder fra 0 til 45 ° for fleksion og fra 0 til 45 ° for ekstension. Bevægelser uden for dettebrugbare felt har kun en meget lav indvirkning på dagliglivet. Det samme gør sig gældende for spolebensforskydning.

� Ankylose

D ND

Arthrodese eller ankylose i funktionsstilling� intakt pronosupination� bortfald af pronosupination

10 %20 %

8 %16 %

D NDFuld fleksion og ekstension

� begrænset over 90 °� begrænset til 90 °� begrænset til 20 °

15 %12 % 2 %

12 %10 % 1 %

Fuld fleksion og ekstension� op til 120 °� op til 90 °� derunder

2 %12 %15 %

1 %10 %12 %

D NDStivhed i pronationssektoren 0 til 6 % 0 til 5 %Stivhed i supinationssektoren 0 til 4 % 0 til 3 %


PE 332.577 - 32 - PR\505310DA.doc

DA

� Stivhed

B) HÅND

Håndens vigtigste funktion er gribefunktionen, som er betinget af en effektiv evne til at gribe fat og klemme til. Detteforudsætter, at fingrene er tilstrækkelig lange, bevægelige og følsomme.

Eksperten skal først og fremmest foretage en analytisk undersøgelse af hånden.Derefter skal han bekræfte resultaterne af sin undersøgelse ud fra en kontrol af evnen til at udføre de 6grundlæggende gribetag (se figur).

Et eventuelt misforhold skal undersøges grundigt med henblik på at klarlægge årsagerne hertil og eventuelt rette defastlagte AIPP-satser, idet den øverste grænse er tab af de pågældende fingres værdi.

D NDStivhed inden for den brugbare sektor

� nedsat fleksion� nedsat ekstension

0 til 4 %0 til 6 %

0 til 3 %0 til 5 %

Tab af evnen til at bøje albuen 1,5 % 1 %


PR\505310DA.doc - 33 - PE 332.577

DA

DE VIGTIGSTE GREB

Værktøjsgreb Greb, hvor tommelfingerensunderside presses ind modpegefingerens underside Greb, hvor tommelfingeren

presses ind mod pegefingerens side

Greb,

hvor tommelfingerens undersidepresses ind mod siden af deførste tre fingre Kroggreb Sfæregreb

a) Amputationer

1) Amputation af hele hånden

D NDAmputation af hele hånden 50 % 45 %


PE 332.577 - 34 - PR\505310DA.doc

DA

2) Amputation af fingrene

I dette skema:

� har de stiplede afsnit en nulværdi� dækker den sats, der tildeles hvert led, det samlede led� beregnes et delvist tab af et led pro rata for det totale tab


PR\505310DA.doc - 35 - PE 332.577

DA

� tager de fastsatte satser højde for mindre forstyrrelser i følesansen samt kar- og trofiskeforstyrrelser, som lægen ved ofte følger af en fingeramputation.

� Amputation af tommelfingeren (med mellemhåndsben) eller af de ulnare fingre: se skemaetover hånden

� Amputation af hele eller en del af en af de ulnare fingre: se satsen på skemaet.� Amputation af flere ulnare fingre (kombineret tab) : Sammenlægning af de beregnede

satser de enkelte fingre tager ikke højde for synergien mellem de ulnare fingre. Dennesynergi varierer alt efter antallet af fingre, der mistes:

� ved skade på 2 ulnare fingre: sammenlægningen forhøjes med 45 % af den beregnede sats� ved skade på 3 ulnare fingre: sammenlægningen forhøjes med 65 % af den beregnede sats� ved skade på alle 4 ulnare fingre: sammenlægningen forhøjes med 45 % af den beregnede sats

� Amputation af tommelfingeren:

� Amputation aftommelfingerenog en ulnarfinger: termen"tommelfinger"anvendes herudelukkendeom P1 + P2.

Sammenlægning af de respektive satser for tommelfingeren og de øvrige berørte fingre (satsenfor de ulnare fingre beregnes ud fra deres indbyrdes synergi) ville føre til en for høj samletsats. Den værdi, som i skemaet over hånden fastsættes for tommelfingeren, gælder kunsåfremt de ulnare fingre er intakte. Er de ikke det, nedsættes tommelfingerens synergiyderligere.Til den sats, der er beregnet ud fra sammenlægning (satsen for en tommelfinger + satsen forde ulnare fingre forhøjet i henhold til synergi), skal der således tillægges enreduktionskoefficient for:� tab af tommelfinger og 1 ulnar finger: 0 % (nedsættelsen er for lav til, at den kan medregnes)� tab af tommelfinger og 2 ulnare fingre: - 5 %� tab af tommelfinger og 3 ulnare fingre: - 10 %� tab af tommelfinger og 4 ulnare fingre: - 20 %

Et yderligere tab af første mellemhåndsben vil stort set ikke få nogen betydning for den endeligesats, idet dette første mellemhåndsben i sig selv kun er anslået til en lav værdi.

Hvad angår de øvrige mellemhåndsben, er deres betydning for den samlede sats ringe, menvariabel, idet amputation af disse afhængigt af omstændighederne er ønskelig eller kun medførermildere gener.

D ND

tab af MC + P1 + P2 26 % 22 %

tab af P1 + P2 21 % 18 %

tab af P2 12 % 10 %


PE 332.577 - 36 - PR\505310DA.doc

DA

b) Ankylose, arthrodese og stivhed

Ved kombinerede skader på flere fingre anvendes de koefficienter, der er fastsat for henholdsvissynergien mellem de ulnare fingre og skader på både tommelfinger og én eller flere af de ulnarefingre: se ovenfor.

1) Ankylose

Ifølge fælles overenskomst betegnes tommelfingerens lille mellemhåndsben A0, og for de øvrige fingre står A1 for detgrundleddet, A2 for mellemleddet og A3 for det yderste led.For de ulnare fingre er arbejdsstillingen en fleksion på 20 til 30°.For tommelfingeren er arbejdsstillingen en abduktion og propulsion af A0 og en let fleksion af A1 og A2.

� Ankylose i tommelfingeren i arbejdsstilling

Ankylose i A0, A1 og A2 giver en sats på under 75 % af den værdi, der er fastsat for ankylose i deulnare fingre, idet der tages hensyn til tommelfingerens særlige funktion. Ankylose itommelfingeren giver således stadig mulighed for en vis opposition.

D NDA0 + A1 +A2 16 % 14 %

A0 8 % 7 %A1 4 % 3,5 %

A2 4 % 3,5 %

A1 + A2 8 % 7 %

� Ankylose i alle led i en ulnar finger

Er i arbejdsstilling lig med 75 % af værdien for tab af fingeren, såfremt fingerens følsomhed erbevaret, og der stadig er mulighed for begrænset brug af fingeren.

D NDPegefinger 6 % 5 %

Langfinger 6 % 5 %

Ringfinger 4 % 3 %Lillefinger 4,5 % 4 %


PR\505310DA.doc - 37 - PE 332.577

DA

I ugunstig stilling

i for flekteret stilling D NDPegefinger 8 % 7 %

Langfinger 8 % 7 %Ringfinger 5 % 4 %

Lillefinger 6 % 5 %

i for strakt stilling D NDPegefinger 7 % 6 %

Langfinger 7 % 6 %

Ringfinger 4,5 % 3,5 %Lillefinger 5 % 4%

� Ankylose i ét eller to led i en ulnar finger

Eksperten skal henholde sig til satsen for total ankylose i den pågældende finger, som reduceresmed 1/3 eller 2/3.

2) Stivhed

Satsen for stivhed beregnes pro rata af satsen for ankylose, idet der tages højde for hvert ledsnyttige bevægefelt.

For de ulnare fingre er det nyttige bevægefelt:� A1 og A2: pegefinger og langfinger: 20 til 80°; ringfinger og lillefinger: 30 til 90°� A3: 20 à 70°

Det nyttige bevægefelt for tommelfingerens led er forbundet med deres arbejdsstilling.

c) Nedsat følsomhed i håndfladen

Nedsat følsomhed i håndryggen har ingen funktionelle eftervirkninger, og giver derfor ikke anledning til fastsættelseaf en AIPP-sats.De fastsatte satser omfatter mildere paræstesi og svage trofiske forstyrrelser, som lægen ved normalt forårsages af denlille neurom, der opstår i et nerveområde.


PE 332.577 - 38 - PR\505310DA.doc

DA

Ved kombinerede skader på flere fingre anvendes de koefficienter, der er fastsat for henholdsvis synergien mellem deulnare fingre og skader på både tommelfinger og én eller flere af de ulnare fingre: se ovenfor.

1) Følelsesløshed: Den anslåede sats svarer til 75 % af den fastsatte sats for tab af et eller flere ledpå den eller de pågældende fingre.

2) Nedsat følsomhed: Den anslåede sats ligger på 50 til 75 % af den fastsatte sats for tab af eteller flere led på den eller de pågældende fingre, alt efter omfanget af den nedsatte følsomhed,hvor skaden er, og hvilken finger, der er tale om (udførelse af greb).

C) BEN

a) Amputation

Amputation på benet forhindrer patienten i at gå og stå, medmindre der er tale om en amputation på foden. Deanslåede satser svarer til tilfælde med en velfungerende protese. Hvis protesen ikke fungerer tilfredsstillende, vurderereksperten satsen ud fra tolerancen over for protesen og dens virkninger. Satsen kan ikke være højere end satsen forden overliggende amputation.

Forvridning af hoften eller amputation på låret uden mulighed for protese 65 %

Ensidig forvridning af hoften eller amputation på låret uden hoftestøtte 60 %

Amputation på lår 50 %

Forvridning af knæ 40 %

Amputation af ben 30 %

Amputation af skinnebenet og fodroden 25 %

Amputation af mellem- eller overfoden 20 %

Amputation af alle 5 tæer og af første mellemfod 12 %

Amputation af storetåen og første mellemfod 10 %

Amputation af storetåens to led 6 %


PR\505310DA.doc - 39 - PE 332.577

DA

b) Ankylose og stivhed

1) Hofte

Fleksion: 90° tillader størstedelen af de dagligdags handlinger ; 70° gør det muligt at sidde og gå ad trapper ;30° giver mulighed for at gå.Abduktion: 20° gør det muligt at udføre stort set alle dagligdags handlinger.Adduktion: har meget lille betydning i praksis.Udadrotation: kun de første 30 grader er nyttige.Indadrotation: 10° gør det muligt at udføre stort set alle dagligdags handlinger.Ekstension: 20° er tilstrækkeligt til at gå og gå ad trapper

Smerter har stor betydning for brugen af hoften i hverdagen (gå og stå), og de anslåede satser tager højde for detteforhold.

� Ankylose

� Stivhed

Stivhed i flere bevægelser

Grundet sine følgesymptomer (radiologiske tegn, muskelsvind….) er det enalvorligere tilstand end ankylose Op til 40 %

Hofte

� i gunstig stilling 30 %


PE 332.577 - 40 - PR\505310DA.doc

DA

Såfremt de øvrige bevægelser er intakte

2) Knæ

Fleksion: 90° gør det muligt at udføre halvdelen og oftest de vigtigste dagligdags handlinger (gå, sætte sig, benyttetrapper….), 110° gør det muligt at udføre ¾ af de dagligdags handlinger, og 135° gør det muligt at udføre demalle.

Ekstension: en nedsat evne til ekstension på under 10° gør det muligt at udføre ¾ af dagligdagens handlinger.

� Ankylose

Knæ� i gunstig stilling 25 %

� Stivhed

Fleksion� begrænset til 30°� begrænset til 50°� begrænset til 70°� begrænset til 90°� begrænset til 110°

20 %15 %10 %5 %2 %

Totalt tab af fleksion 17 %

Fleksion

� begrænset til 30°



13 %7 %4 %

Totalt tab af ekstension 2 %

Uhelbredelig flessum på 20° 4 %

Totalt tab af abduktion 6 %

Totalt tab af adduktion 1 %

Totalt tab af udadrotation 3 %

Totalt tab af indadrotation 1 %


PR\505310DA.doc - 41 - PE 332.577

DA

Nedsat ekstension� under 10°� 10°� 15°� 20°� 30°

0 %3 %5 %10 %20 %

� Laksitet (uden protese)

Ved sidebevægelser� under 10°� over 10°

0 til 5 %5 til 10 %

Ved fremadrettede bevægelser� isoleret� roterende

2 til 5 %5 til 10 %

Ved bagudrettede bevægelser� isoleret� roterende

3 til 7 %7 til 12 %

Ved komplekse roterende bevægelser 10 til 17 %

� Vinkelforvridninger

Genu valgum� under 10°� fra 10 til 20°� over 20°

0 til 3 %3 til 10 %10 til 20 %

Genu varum� under 10°� fra 10 til 20°� over 20°

0 til 4 %4 til 10 %10 til 20 %

� Patellar-femoris syndrom

Patellar-femoris syndrom 0 til 8 %


PE 332.577 - 42 - PR\505310DA.doc

DA

� Eftervirkninger af menisklidelser

Eftervirkninger af menisklæsioner 0 til 5 %

3) Ankel og fod

� Skinnebenet og fodroden

20° fleksion i fodsålen gør det muligt at udføre over halvdelen af de dagligdags handlinger, og 35° gør det muligt atudføre dem alle.

10° fleksion i fodryggen gør det muligt at udføre stort set alle dagligdags handlinger.

Tab af visse fleksionsgrader i fodryggen er mere generende end et tilsvarende tab af fleksion i fodsålen, grundet denlave kurs for fleksion i fodryggen

o Ankylose

� i arbejdsstilling med en smidig forfod 10 %

o Stivhed

Totalt tab af fleksion i fodsålen 5 %Totalt tab af fleksion i fodryggen 5 %Fleksion i fodsålen� fra 0 til 10°� fra 0 til 20°� fra 0 til 30°

5 %4 %2 %

Fleksion i fodryggen� fra 0 til 5°

� fra 0 til 10°

� fra 0 til 15°

5 %3 %1 %

Uhelbredelig klumpfod op til 15 %


PR\505310DA.doc - 43 - PE 332.577

DA

o Laksitet

Laksitet 2 til 6 %

� Led neden for fodroden

Valgus: 5° gør det muligt at udføre stort set alle dagligdags handlinger.Varus: 5° gør det muligt at udføre over halvdelen af de dagligdags handlinger, og 15° gør det muligt at udføre demalle.

Tab af valgus er mere invaliderende end tab af varus, da ankylose i varus tolereres mindre end ankylose i valgus.

o Ankylose

� i gunstig stilling

� i varus

� i valgus

7 %9%8%

o Stivhed

Bevægeligheden indskrænket med halvdelen 3 %

Bevægeligheden indskrænket med en tredjedel 2 %

� Leddene i mellemfoden (Chopart) og fodroden (Lisfranc)

o Ankylose

Mellemfoden (Chopart) 2%Fodroden (Lisfranc) 4%

o Stivhed

Indskrænkning til halvdelen3 %


PE 332.577 - 44 - PR\505310DA.doc

DA

� Mellemfodens yderste led – tæer

o Ankylose

Storetåens yderste tåknogle, alt efter stilling 2 til 3%

Ankylose i tå 2 til 5, i gunstig stilling 0 til 2%

o Stivhed

Til fastsættelse af satserne for stivhed tager eksperten udgangspunkt i de anslåede satser for ankylose.

4) Kombineret ankylose

Kombineret ankylose

� skinneben og fodrod med smidig mellemfod og forfod

� skinneben og fodrod med indskrænket bevægelighed i mellemfod og forfod

� fodrod og mellemfod i gunstig stilling, med andre led frie

� smidige skinneben, fodrod og mellemfod med smidig forfod

� skinneben, fodrod, mellemfod og mellemfodsben

� som ovenstående med ankylose i tæerne

17%20%

9%

19%23%25%

5) Ikke-kompenseret forkortning

Op til 5 cm 8 %Op til 4 cm 6 %Op til 2 cm 2 %Op til 1 cm 0 %


PR\505310DA.doc - 45 - PE 332.577

DA

D) HVIRVELSØJLEN

De situationer, som ikke er beskrevet, evalueres ud fra en sammenligning med beskrevneog kvantificerede kliniske situationer.

a) Halshvirvelsøjlen

1) Uden neurologiske komplikationer

� Uden dokumenterede læsioner på knogler eller ledbånd

Periodiske smerter udløst af definerede årsager, som altid er de samme, og som gørdet nødvendigt at tage smertestillende og/eller antiinflammatorisk medicin, med enubetydelig bevægeindskrænkning op til 3 %

� Med dokumenterede læsioner på knogler eller ledbånd

Hyppige smerter med permanente funktionelle gener, som kræver forsigtighed vedenhver bevægelse, med svimmelhed og hovedpine til følge,� med svær stivhed i flere led, alt efter niveau� med mulighed for enkelte bevægelser med nakken 15 til 25 %

10 til 15 %

Hyppige smerter med klinisk objektiverbar bevægeindskrænkning, som kræverperiodisk behandling 3 til 10 %

Arthrodese eller ankylose uden følgesymptomer, alt efter antal niveauer 3 til 10 %

2) Med neurologiske eller vaskulære komplikationer

Se kapitlet, der omhandler dette emne (nervesystemet)


PE 332.577 - 46 - PR\505310DA.doc

DA

b) Brysthvirvelsøjlen, lændehvirvelsøjlen og det lumbosakrale led

1) Uden neurologiske komplikationer

� Uden dokumenterede læsioner på knogler eller ledbånd

Periodiske smerter udløst af definerede årsager, og som kræver en passendebehandling, ifølge hvilken patienten ikke må foretage sig krævende og/ellerlangvarige handlinger. Smerterne ledsages af en svag ledstivhed

op til 3%

� Med dokumenterede læsioner på knogler eller ledbånd

Brysthvirvelsøjlen:� stivhed og smertefulde gener ved enhver bevægelse i alle stillinger,

hvilket kræver regelmæssig behandling

� vedvarende gener med skuldersmerter, balanceforstyrrelser,krumryggethed, krum brystrygsøjle, behandlingsbehov

3 til 10 %

10 til 15 %

Brysthvirvelsøjlen, lændehvirvelsøjlen og det lumbosakrale led

� stivhed og smertefulde gener ved enhver bevægelse i alle stillinger,hvilket kræver regelmæssig behandling

� Hyppige smerter med permanente funktionelle gener, som kræverforsigtighed ved enhver bevægelse, med svimmelhed og hovedpine tilfølge, og klinisk objektiverbar bevægeindskrænkning

� ekstremt svære kliniske og radiologiske situationer

3 til 10 %

10 til 15 %

op til 25 %

2) Med neurologiske komplikationer

Se kapitlet, der omhandler dette emne (rygmarvslæsioner)

c) Halebenet

Coccygodyni op til 3%


PR\505310DA.doc - 47 - PE 332.577

DA

E) BÆKKEN

Smerter efter fraktur af skamben Op til 2%

Smerter og/eller forkert sammenvoksning af skambenet 2 til 5%

Smerter efter forvridning eller fraktur af bækkenet 2 til 5%

Smerter og forkert sammenvoksning af skamben og tilknyttedebækkenled

� uden ændring af bækkenets stilling eller gener i forbindelsemed gang

� med ændring af bækkenets stilling og gener i forbindelsemed gang

5 til 8%8 til 18%

***


PE 332.577 - 48 - PR\505310DA.doc

DA

IV.DET KARDIO-

RESPIRATORISKESYSTEM

IV - DET KARDIO-RESPIRATORISKE SYSTEM


I - HJERTE

I henhold til nedenstående klassificering, som er inspireret af den klassificering, som New YorkHeart Association (NYHA) har udarbejdet, baserer eksperten sin vurdering på de funktionellemanifestationer, som patienten giver udtryk for, på sin kliniske undersøgelse og på diversesupplerende undersøgelser (EKG, dopplerundersøgelse, kapacitetstest, ultralydsscanning gennemspiserøret, kateterisation…).Ejektionsfraktionen er den af de tekniske oplysninger, der har størst betydning for den kvantitativeobjektivering af menene.Eksperten skal endvidere tage højde for krav om behandling og den deraf følgende overvågning.

a) Kardiologiske mén

Funktionel symptomatologi selv i hvile, som bekræftes af de kliniske(afklædning, klinisk undersøgelse) og parakliniske oplysninger. Stort behov forbehandling, hyppige hospitalsindlæggelserEjektionsfraktion < 20 %

55 % og derover

Funktionelle indskrænkninger ved moderate anstrengelser med tegn påutilstrækkelig pumpekraft i hjertemusklen (lungeødem), eller forbundet medperifere vaskulære komplikationer eller komplekse forstyrrelser i hjerterytmen,som kræver megen behandling og en tæt overvågningEjektionsfraktion 20 til 25 %.

45 til 55 %


PR\505310DA.doc - 49 - PE 332.577

DA

Som ovenstående med betydelige krav om behandling og/eller i tilfælde afforstyrrelser i hjerterytmenEjektionsfraktion 25 til 30 %.

40 til 45 %

Funktionel indskrænkning, som generer almindelig aktivitet (rask gang),tydelig ændring i parametrene for scanning eller dopplerundersøgelse.Intolerance i forbindelse med anstrengelser med uregelmæssigheder i EKG-scanningen og krav om behandling.Ejektionsfraktion 30 til 35 %

35 til 40 %

Funktionel indskrænkning i forbindelse med almindelige anstrengelser(2 etager) bekræftet af EKG-scanningen eller eventuelle tegn på dysfunktion ihjertemusklen. Kontraindikation med hårde fysiske anstrengelser og krav ombehandling med tæt kardiologisk overvågningEjektionsfraktion 35 til 40 %.

25 til 35 %

Funktionel indskrænkning ved tydelige anstrengelser (væsentlige) medtegn på dysfunktion i hjertemusklen (dopplerundersøgelse, kateterisation…)med krav om behandling og tæt overvågningEjektionsfraktion 40 til 50 %.

15 til 25 %

Funktionel indskrænkning ved svære anstrengelser (sport) med tegn pådysfunktion eller iskæmi i hjertemusklen med krav om behandling og tætovervågningEjektionsfraktion 50 til 60 %.

8 til 15 %

Ingen funktionel indskrænkning. Høj tolerance ved anstrengelse, alt efterom der forekommer krav om behandling og/eller regelmæssig overvågningEjektionsfraktion < 60 % op til 8 %

b) Transplantation

Ved en eventuel hjertetransplantation tages højde for de betydelige krav om behandling og den særligtætte overvågning af patienterne

Alt efter det funktionelle resultat og tolerancenover for den immundæmpende medicin 25 til 30 %


PE 332.577 - 50 - PR\505310DA.doc

DA

II) DET RESPIRATORISKE SYSTEM

Ligegyldigt hvilken årsag, der ligger til grund for lungelidelsen, skal evalueringen baseres på gradenaf kroniske vejrtrækningsproblemer, som vurderes efter:

� Graden af dyspnø, gradueret i henhold til Sadouls kliniske skala for dyspnø:

STADIE ELLER ART BESKRIVELSE

1 Dyspnø ved svære anstrengelser, eksempelvis gang op ad trappemere end to etager op

2 Dyspnø ved gang i let stigende terræn, ved rask gang eller vedgang op ad trappe fra en etage til en anden

3 Dyspnø ved normal gang i fladt terræn

4 Dyspnø ved rolig gang

5 Dyspnø ved lette anstrengelser

� undersøgelse udført af en lungespecialist,� supplerende undersøgelser, som allerede er udført, eller som der er blevet anmodet i forbindelse med

vurderingen, idet sidstnævnte undersøgelser skal være ikke-invasive.Det drejer sig for eksempel om scanning, endoskopi, gastroskopi, spirometri, undersøgelser afåndedrætsfunktionen og blodprøver såsom FEV/VC, MED, SaO2, TPC, VC, TLCO/VA, Pa O2 , PaCO2 :

VC: Vital kapacitet; TPC: Total lungekapacitet; FEV: Forceret ekspiratoriskvolumen i førstesekund.; MED: Moderat ekspiratorisk underskud; Pa O2: Alveolo-arteriel gradient for oxygenPa CO2: arterio-alveolær gradient for karbondioxid ; Sa O2 : Hæmoglobinets oxygen mætning ibladet; TLCO/VA: Måling af transferkapaciteten for carbonmonoxid i forhold til detalveolære lungevolumen.

a) Helt eller delvist tab af en lunge

Totalt tab 15 %

Delvist tab 5 %

Disse satser kan sammenlægges med AIPP-satsen for de eventuelle forbundne vejrtrækningsproblemer.


PR\505310DA.doc - 51 - PE 332.577

DA

b) Kronisk åndedrætsbesvær

Dyspnø ved lette anstrengelser (afklædning) med- enten VC eller TPC på under 50 %- eller FEV på under 40 %- eller hypoxæmi i hvile (PaO2) på mindre end 60 mm Hg, som eventuelt er

forbundet med kapniforstyrrelser (PaCo2) med eventuel langvarig oxygenbehandling ((> 16t/dgl.), trakeotomi eller periodisk vejrtrækningshjælp

50 % ogderover

Dyspnø ved gang i fladt terræn i roligt tempo med� enten VC eller TPC på mellem 50 og 60 %� eller MSEV på mellem 40 og 60 %� eller hypoxæmi ved hvile (PaO2) på mellem 60 og 70 mm Hg

30 til 50 %

Dyspnø ved normal gang i fladt terræn med� enten VC eller TPC på mellem 60 og 70 %� eller FEV på mellem 60 og 70 %� eller TLCO/VA på under 60 %

15 til 30 %

Dyspnø ved gang op ad trappe fra en etage til en anden, ved rask gang eller ved ensvag stigning med

� enten VC eller TPC på mellem 70 og 80 %� eller FEV på mellem 70 og 80 %� eller TLCO/VA på mellem 60 og 70 %

5 til 15 %

Dyspnø ved lette anstrengelser med mindre ændringer i de funktionelle prøver 2 til 5 %

c) Vedvarende smertefulde mén i forbindelse medthorakotomi op til 5 %


PE 332.577 - 52 - PR\505310DA.doc

DA

V.DET VASKULÆRE

SYSTEM

V - DET VASKULÆRE SYSTEM


A. Mén i arterierne, venerne og lymferne

Satsen tager højde for eventuelle krav om behandling og /eller lægetilsyn, for eksempel i tilfælde af en protese, som

ikke i sig selv giver anledning til fastsættelse af en AIPP-sats.

a) Mén i arterierne

Ben� Klager ved anstrengelser (påvist periodisk halten)� Klager ved hvile (påviste spontane iskæmiske smerter)� Som ovenstående med vævsnekrose, som kan nødvendiggøre

amputation

5 til 15 %15 til 25 %

25 % og derover

ArmeAlt efter funktionsforstyrrelser (for eksempel nedsat styrke, hypotermi…)

5 til 10 %

b) Mén i blodårerne

Der er tale om tydelig venebetændelse, som skal vurderes under hensyntagen til en eventuel tidligere sygdomstilstand


PR\505310DA.doc - 53 - PE 332.577

DA

Gener i forbindelse med lange gåture, permanent måleligt ødem, somnødvendiggør vedvarende brug af støttestrømpe; dermatitis og gentagnebetændelsestilstande

10 til 15 %

Gener i forbindelse med lange gåture, permanent måleligt ødem, somnødvendiggør vedvarende brug af støttestrømpe; dermatitis

4 til 10 %

Tunge ben med tydelige ødemer om aftenen op til 4 %

c) Mén i lymferne (lymfeødem)

Arme Op til 10 %

Ben se under mén ivenerne

B. Total splenektomi

Meget behandlingskrævende 15 %Symptomfri 5 %

***


PE 332.577 - 54 - PR\505310DA.doc

DA

VI - FORDØJELSESSYSTEMET


A) DEFINITIV HUDSTOMI OG

TOTAL INKONTINENS

a) Stomi med protese

Colostomi, ileostomi 30 %

b) Inkontinens for afføring

Uden kontrolfunktion 45 %

VI.FORDØJELSES-

SYSTEMET


PR\505310DA.doc - 55 - PE 332.577

DA

B) FÆLLES PROBLEMER VED FORSKELLIGE SKADER

I FORDØJELSESSYSTEMET

Satsen omfatter satsen for tab af et organ.

Svært malabsorptionssyndrom 60 %Problemer, som gør det nødvendigt med hyppig medicinering, konstantbehandling og streng diæt. Det drejer sig om problemer med gener for denalmene tilstand

30 %

Problemer, som gør det nødvendigt med regelmæssig medicinering,næsten vedvarende behandling og streng diæt. Det drejer sig omproblemer med gener for det sociale liv

20 %

Problemer, som gør det nødvendigt med periodisk medicinering,periodisk behandling og diætetiske forholdsregler. Det drejer sig omproblemer, der ikke medfører gener for den almene tilstand

10 %

C) HEPATITIS

a) Uden skrumpning

Satserne er baseret på stadieinddelingssystemet METAVIR, som er udarbejdet specielt forhepatitis.

Pointene er beregnet på grundlag af to parametre, henholdsvis aktivitetscore og fibrosescore:

Aktivitetsscore Fibrosescore

A0: ingen aktivitetA1: svag aktivitet

A2: moderat aktivitetA3: voldsom aktivitet

F0: Ingen fibroseF1: fibrose i vena porta uden septum

F2: fibrose i vena porta med visse septaF3: fibrose i vena porta med visse septa uden skrumpning

F4: skrumpning


PE 332.577 - 56 - PR\505310DA.doc

DA

De anslåede satser er som følger:

Vedvarende hepatitis (kronisk) 20 %Over A1 og F1, under F4, i henhold til metavir-systemet 10 %

Mindre end eller lig med A1 og F1, i henhold til metavir-systemet 5 %

b) med skrumpning (det vil sige over F4 i henhold til metavir-systemet)

Satserne er baseret på Child-Pugh-klassificeringen:

Gruppens betegnelse A B C

Bilirubinserum(��mol/l)

Under 34,2 Fra 34,2 til 51,3 Over 51,3

Albuminserum (g/l) Over 35 Fra 30 til 35 Under 30Ascites Ingen Let at kontrollere Svær at kontrollere

Neurologiskeforstyrrelser

Ingen Ubetydelige Fremskreden koma

Ernæringstilstand Fremragende God Middel, tæring afmuskelmasse

De anslåede satser er som følger:

Klasse 3: fremskreden leversvigt, Child C 70 % og derover

Klasse 2: Child B 40 %Klasse 1: Child A 20 %


PR\505310DA.doc - 57 - PE 332.577

DA

VII.URINVEJS-SYSTEMET

VII - URINVEJSSYSTEMETDe situationer, som ikke er beskrevet, evalueres ud fra en sammenligning med beskrevne ogkvantificerede kliniske situationer.

a) Tab af en nyre, som ikke erstattes, normal nyrefunktion eller sammefunktion som før

Satsen for tab af et indre organ beregnet ud fra den særlige psykologiske og kulturellekontekst 15 %

b) Utilstrækkelig nyrefunktion

Kreatininclearance på under 10 ml/min.Behov for dialyse i dialysecenter eller autodialyse, alt efter komplikationerne

35 til 65 %

Kreatininclearance på mellem 10 og 30 ml/min.Ændring i den almene tilstand. Streng diæt og stort behandlingsbehov

25 til 35 %

Kreatininclearance på mellem 30 og 60 ml/min. TA minima under 12.Asteni, behov for at følge en streng diæt og en streng medicinbehandling

15 til 25 %

Kreatininclearance på mellem 60 og 80 ml/min med TA mindre end eller lig med 16/9,afhængigt af diæten, ændringen i den almene tilstand og behandlingerne

5 til 15 %

I det særlige tilfælde, hvor nyrefunktionen nedsættes grundet en ensidig nefrektomi, kan satsen fortabet af organet ikke lægges oveni, men mindstesatsen for en nedsat nyrefunktion er fastsat til15 %.


PE 332.577 - 58 - PR\505310DA.doc

DA

c) Transplantation

Afhængig af tolerancen over for behandlingerne med binyrebarkhormon ogimmunhæmmende medicin 10 til 20 %I tilfælde af yderligere nedsættelse af nyrefunktionen henvises til ovenstående tabel

d) Inkontinens

Uden kontrolfunktion 30 %

e) Stomi

Med protese 15 %

***


PR\505310DA.doc - 59 - PE 332.577

DA

VIII.DET REPRODUKTIVE

SYSTEM

VIII – DET REPRODUKTIVE SYSTEM


Eventuelle endokrine mén er ikke medregnet i satserne.Satserne omfatter ikke gener i forbindelse med den seksuelle differentiering, når skaden er opstået inden puberteten.Visse af disse satser karakteriserer tab af et organ i en socio-kulturel kontekst.

I- KVINDERa) Tab af et organ

Fjernelse af livmoderen 6 %

Fjernelse af æggestokkene� dobbeltsidig� ensidig

12 %6 %

Fjernelse af et bryst� dobbeltsidig� ensidig

25 %10 %

b) Sterilitet

I tilfælde, hvor alle lægelige befrugtningsteknikker er uden virkning på en person,der var i stand til at få børn, omfatter satsen tab af organer 25 %


PE 332.577 - 60 - PR\505310DA.doc

DA

II- MÆNDa) Tab af et organ

Fjernelse af testikel� dobbeltsidig� ensidig

15 %6 %

Tab af penis 40 %

b) Sterilitet

Hos en person, som var i stand til at få børn, omfatter satsen tab af testikler 25 %Hvis der endvidere er tale om tab af penis, er den kombinerede sats for tab af organer og for sterilitet 45 %.

***


PR\505310DA.doc - 61 - PE 332.577

DA

IX.DET ENDOKRINE

KIRTELSYSTEM

IX. DET ENDOKRINE KIRTELSYSTEM


Fastlæggelse af årsagen er i denne forbindelse et af de største problemer. Det er overordentligt svært underevalueringen at observere en personskade, som udelukkende består af en isoleret endokrin skade.

Her er det i endnu højere grad end i de foregående kapitler vigtigt at træffe beslutningen på baggrund af de kliniskeundersøgelser og de supplerende test, som er udført af en specialist.

Evalueringen finder sted på baggrund af tilpasningen til behandlingen, kontrollen med behandlingen og denseffektivitet.

a) Hypofyse

Panhypopituitarisme (repræsenteret ved et forudgående og efterfølgendetab af hypofysefunktion), som kræver substitutionsbehandling ogregelmæssig klinisk og biologisk overvågning, alt efter behandlingenseffektivitet

20 til 45 %

Diabetes insipidus, vurderet ud fra behandlingens kontrol med polyurienog behandlingens effektivitet 5 til 20 %


PE 332.577 - 62 - PR\505310DA.doc

DA

b) Skjoldbruskkirtlen

Basedowsk sygdom, med ændringer i de biologiske konstanter, eksoftalmiuden gener for synet.

Som ovenstående med mén på de øvrige organer og/eller funktioner.

5 til 8 %

8 til 30 %Hypothyreosis (undtagelsesvist post-traumatisk) op til 5 %

c) Biskjoldbruskkirtel

Hypoparathyroidisme, hovedsageligt afhængigt af forstyrrelser i debiologiske doseringer (calcæmi, undersøgelse af fosforclearance i døgnurin,parathyreoideahormon), og af de mén, som forårsages af vedvarende kliniskesymptomer

5 til 15 %

d) Bugspytkirtel – Diabetes

Ikke-insulinafhængig diabetesDenne form for diabetes er aldrig direkte post-traumatisk.Når ansvarligheden er fastslået på baggrund af arten af de kliniske symptomersamt behovet for overvågning og behandling

5 til 10 %

Insulinafhængig diabetesFremkomsten af denne form for diabetes medfører ofte problemer i forbindelse med fastlæggelseaf årsagen, undtagen når den skyldes svære læsioner på bugspytkirtlen.Satsen fastsættes ud fra sygdommens stabilitet, dens indvirkning på det sociale liv og behovenefor behandling og overvågning- Dårligt kontrolleret diabetes med ubehag, indvirkninger på den almenetilstand og behov for tæt biologisk overvågning

- Velkontrolleret diabetes, som kontrolleres med en enkel insulinbehandling,afhængigt af behovet for overvågning

I tilfælde af komplikationer, som medfører vedvarende mén henvises til de pågældendevidenskabsområder.

20 til 40 %

15 til 20 %

e) Binyrer

Nedsat binyrefunktion: afhængigt af behandlings- og overvågningsbehovet10 til 25 %


PR\505310DA.doc - 63 - PE 332.577

DA

f) Gonader

Alt efter resultatet af substitutionsbehandlingen 10 til 25 %

***


PE 332.577 - 64 - PR\505310DA.doc

DA

X.HUDLIDELSER

X. ALVORLIGE FORBRÆNDINGER ELLERPATOLOGISKE ARDANNELSER

De situationer, som ikke er beskrevet, evalueres ud fra en sammenligning med beskrevneog kvantificerede kliniske situationer.

De anslåede satser tager hovedsageligt udgangspunkt i hudgener og omfatter ikke æstetiske gener ogbevægeindskrænkninger.

Alt efter den procentdel af kroppens overflade, der er berørt af læsionerne

Under 10 % 5 %

Fra 10 til 20 % 10 %

Fra 20 til 60 % 10 til 25 %

Over 60 % 25 til 50 %

***


PR\505310DA.doc - 65 - PE 332.577

DA

ALFABETISK INDEKS(Nummereringen af den danske version er under forberedelse.)

A

Afaki 25Afasi 13Afoni 27Albue 32Albuenerve 18Albuenerve (lammelse af) 18Aleksi 14Alzheimer (demens af typen) 15Amputation (arme) 31Amputation (ben) 40Ankel 43Ankylose (arme) 32Ankylose (ben) 40Anosmi 27Apragmatisme 14Arterierne (mén) 57Axillærnerve 18Axillærnerve 18

B C

Bækken 48Balanceforstyrrelser 27Basedowsk sygdom 73Betændelsestilstand (gentagen) 57Binyrer 74Biskjoldbruskkirtel 73Blindhed 23Blindhed 24Brachialplexus 18Brandsår 77Brud på haleben 13Brysthvirvelsøjle 46Brysthvirvelsøjle 47

D

Demens 15Depressiv tilstand 17Diabetes 74Didaktiske færdigheder (tab af) 14Diplopi 24

Distraktion 14Dysfoni 27Dyspnø 52

E

Endokrine kirtelsystem 73Endoprotese (led) 31Epilepsi 15

F

Facialisnerve 18Facialisnerven (lammelse af) 18Femoralis (nerve) 19Fibrose (lever) 62Fibularis (nerve) 19Fingre 35Fjernelse af æggestokkene 69Fjernelse af bryst 69Fjernelse af livmoderen 69Fjernelse af testikel 69Fod 43Fordøjelsessystem 61Forkortning 45Frontalt syndrom 14Frontalt syndrom 14

G

Glossopharyngeus-nerve 18Gonader 76Gribefunktion 34Gribetag (grundlæggende) 35

H

Haleben 47Hånd 34Håndled 34Hemianopsi 24Hemiplegi 13Hepatitis 62Heterofori 25


PE 332.577 - 66 - PR\505310DA.doc

DA

Hjerte 51Hjertetransplantation 52Hofte 40Høreevne 26Hørestyrke 26Hudstomi 61Hukommelse 14Humørproblemer 17Hvirvelsøjle 46Hvirvelsøjle (bryst) 47Hypofyse 73Hyposmi 27Hypothyreosis 73

I J

Initiativ (tab af) 14Inkontinens (anal) 61Inkontinens (urin) 65Iskiasnerve 19Iskiasnerve (lammelse af) 19Jargonafasi 14

K

Kæbeben (dysfunktion) 28Kirtelsystem 73Klumpfod 43Knæ 40,41Kognitive (mén, forstyrrelser) 13,15Kombinerede mén 15Korsakoff-syndrom 14Kvadrantanopsi 24

L

Lændehvirvelsøjle 47Laksitet (ankel) 43Laksitet (knæ) 42Langfinger 38Lillefinger 38Lugtesans (forstyrrelse) 25Lukkemusklens nerve 19Lumbosakral (led) 47Lunge 53Lymfeødem 57

M

Mediannerve 18Milt (jf. splenektomi) 58

Muskelhednerve 18

N

Nerven under tungen 18Nervetråde (smerter fra fjernede) 16Nervus femoralis 19Nervus fibularis 19Nervus tiabialis 19Neuroser 17Nyrefunktion (nedsat) 65Nyretransplantation 65

O

Oftalmologi 23Okulo-motoriske (forstyrrelser) 24Oxygenbehandling 53

P Q

Parafasi 14Paraplegi 13Patellar-femoris syndrom 43Pegefinger 38Penis (amputation) 69Post-kommotionelt syndrom 16Post-traumatisk stresstilstand 17Pseudofaki 25Psykiatri 17Psykoser 17

R

Respiratoriske system, Det 51Ringfinger 38

S

Sensomotorisk evne (nedsat) 18Skjoldbruskkirtel 73Skotom 24Skrumpning 62Skulder 32Spinalnerve 18Splenektomi 58Spolebensnerve 18Spolebensnerve (lammelse af) 18Sterilitet 69Stomatologi 28Svimmelhed 27


PR\505310DA.doc - 67 - PE 332.577

DA

Syndrom (Korsakoff) 14Syndrom (patellar-femoris) 43Syndrom (postkommotionelt) 16Synsfelt 23Synsstyrke 23

T

Tab af tænder 28Tænder 23Tandstillingen (problemer med) 28Tetraplegi 13Thoraktomi (mén) 53Thoraxnerve (øvre) 18Tinnitus 27Tommelfinger 37Trigeminusnerve 18Tunge 28

U

Undersøgelser afåndedrætsfunktionen

53

Urinvejs (system, inkontinens) 65

V X Y Z

Vejrtrækning (gennem næsen) 27Vejrtrækningsproblemer 51Venebetændelse 57Venerne (mén) 57

Æ Ø Å

Øje (tab af syn) 23Øjenlinse (læsioner af) 25Øjenomgivelser 25Ørets forgård (skade på) 27


PE 332.577 - 68 - PR\505310DA.doc

DA

BEGRUNDELSE

A. BEGRUNDELSE FOR TABELEVALUERINGEN

1. I dag som til alle tider er evalueringen af og erstatningen for personskader i hver enkeltEU-medlemsstat baseret på en social og lovgivningsmæssig konsensus, som afspejlersamfundsfilosofien.Almindeligvis er principperne i kortfattet, koncis form udtrykt i love eller forskrifter, ogden praktiske anvendelse af dem er etableret af retspraksis og den juridiske doktrin.

2. For så vidt angår fuld erstatning skelnes der i de almindelige regler om civilretligt ansvarmellem økonomiske skader og ikke-økonomiske skader.Hvad angår økonomiske skader, som dels er medicinske, dels ergologiske, er detnødvendigt med en konkret evaluering, og de kan derfor ikke måles på en tabel.Ikke-økonomiske skader er skader, som er pådraget uden for enhver lukrativ kontekst. Derammer det enkelte individ og vanskeliggør hverdagens normale gøremål, dvs. dehandlinger, som enhver mand og kvinde, uafhængigt af enhver erhvervsrelateret aktivitet,udfører fra vedkommende står ud af sengen om morgenen, til han/hun går i seng igen omaftenen. Denne form for skader forringer kvaliteten i hverdagslivet.

3. Mén, som forårsager personskader, rammer på stort set samme betingelser for alle.Identiske mén afføder derfor stort set identiske følgevirkninger i dagliglivet, og det erlogisk at mene, at de skal evalueres ens. Disse mén kan indpasses i en evaluering, derforetages på baggrund af en tabel.I praksis giver det nuværende system, som trods sine mangler fungerer tilfredsstillende,mulighed for en relativt reproducerbar evaluering, da denne evaluering, hvad enten dettefremgår eller ej, foretages på baggrund af en tabel.

4. Hvorfor slår eksperterne i størsteparten af EU-medlemsstaterne sig ikke til tåls med enenkel beskrivelse? Det beror på, at den, der skal træffe en beslutning vedrørendefastsættelse af erstatning, handler ud fra en fortolkning af denne beskrivelse. Enhverfortolkning indebærer imidlertid en risiko for forvanskninger, især hvis en beskrivelse,som er udfærdiget af en ekspert i én stat, benyttes af en beslutningstager i en anden stat:Sproglige og specifikke terminologiske vanskeligheder må ikke undervurderes. Det erderfor ønskeligt, om man forsøger at opnå syntese og præcision ved at karakterisere densituation, der er opstået grundet mén, ud fra en sats ledsaget af en forklaring: "at foretageet professionelt skøn betyder at lytte, observere, måle, forstå og derefter forklare for atgøre det forståeligt".Satssystemet nødvendiggør, at der etableres en tabel med henblik på at opnå lighed ogretfærdighed. For identiske mén skal gælde identiske satser og identiske erstatninger.

5. Den mest oplagte kritik af de eksisterende tabeller vedrører manglen på en videnskabeligudformning, idet de er baseret på satser, der er accepteret af retspraksis. Det er tabellerbaseret på sædvane.


PR\505310DA.doc - 69 - PE 332.577

DA

Disse tabeller har dog den fordel, at de kan udvikle sig i takt med de fremskridt, dergøres inden for terapi, revalidering, objektiverings- og kvantificeringsteknikker, samt itakt med vores øgede kendskab til skadelidtes videre skæbne.Og kan en rent "videnskabeligt" tabel tage højde for de uomgængelige socio-kulturellehensyn på samme måde, som de nuværende nationale tabeller implicit gør? Disse forholdadskiller sig ikke væsentligt fra den ene medlemsstat til den anden. Men kan europæerneudarbejde en tabel, som kan accepteres af andre civilisationer og omvendt?

B. NØDVENDIGHEDEN AF EN EUROPÆISK TABEL

6. EU ønsker at opretholde fuld erstatning for økonomiske skader og i forbindelse medpersonskader fremme fastsættelse af erstatning på baggrund af en tabel.

7. Det er formålsløst at harmonisere den økonomiske erstatning, hvis tab af samme organerog samme funktioner ikke vurderes ens i hele EU, og hvis de samme mén ikkekvantificeres på samme måde.En reproducerbar evaluering foretaget af forskellige eksperter i forskellige lande, somfører til enslydende konklusioner i forbindelse med identiske mén, kræver, at deranvendes en fælles europæisk tabel.

8. Man kan ikke udviske en stats kulturelle karakteristika med henblik på at harmonisereerstatning og den forudgående evaluering. At harmonisere betyder derfor at foreslåløsninger, som er acceptable for alle de aktører, der er involveret i ændringen, velvidende at ingen af løsningerne er fuldt ud tilfredsstillende for disse aktører.

9. En enkelt national forening eller et enkelt universitetshold kunne ikke foreståudarbejdelsen af en europæisk tabel. Det var nødvendigt at forene den viden, der varanvendt i forbindelse med de forskellige nationale tabeller og at respektere desærinteresser, som findes i de forskellige samfund. Det blev derfor vedtaget, at der skullevælges en europæisk orienteret organisme, som var interesseret i at opnå konsensus, ogsom var opmærksom på ikke at destabilisere et system, som trods sine mangler fungerertilfredsstillende. Valget faldt på CEREDOC, Confédération Européenne d'Experts enRéparation et Evaluation du Dommage Corporel, et europæisk forbund af eksperter indenfor erstatning og evaluering af personskader, bestående af universitetslærere og fagfolkpå højt niveau fra de forskellige europæiske stater. Holdet samarbejder med førendespecialister inden for de medicinske discipliner, som berøres af ekspertevalueringen, oghar endvidere nydt godt af nationale foreninger og universitetslærere, som har godkendtdets arbejde.

C. GRUNDLAG OG PRINCIPPER FOR DEN EUROPÆISKE TABEL

10. En fælles tabel må nødvendigvis bygge på alment accepterede begreber. Disse begreberblev defineret på den videnskabelige konference i Trier I, som blev afholdt i juni 2000 ogforestået af Willi ROTHLEY, næstformand for Europa-Parlamentets retsudvalg.


PE 332.577 - 70 - PR\505310DA.doc

DA

Lægerne beregner, objektiverer og kvantificerer inden for grænserne af deres specifikkekompetencer, velvidende at der ikke altid er fuldstændig overensstemmelse mellemmenneskets kompleksitet og den af juristerne definerede ramme.

11. Specialisterne har dels til opgave at kvantificere de personskader, som kan konstateresog/eller forklares medicinsk, dels at komme med en teknisk udtalelse på en begrænsendeliste over eventuelle særlige skader.

12. Grundlaget for evalueringen udgøres af fysiske og/eller psykiske skader, som kankonstateres medicinsk og dermed måles.Den reproducerbare evaluering af rent subjektive skader, som kan forklares medicinsk(som er plausible, men som ikke kan konstateres, og derfor ikke er målelige) er kunmulig, såfremt den foretages ud fra én enkelt sats. At tilpasse noget forudsætter, at detkan objektiveres.

13. At evaluere kræver en måleenhed og et system. For ikke at ændre de europæiskeeksperters medicinsk-retlige sædvaner for meget, blev der valgt et procentsystem.

I resolutionen fra Trier-konferencen I defineres fysiske og psykiske skader (AIPP) påfølgende vis:

"en definitiv reduktion af det fysiske og psykiske potentiale, som kan konstateres ellerforklares medicinsk, og som ledsages af smerter og psykiske mén, som lægen vedsædvanligvis er normale symptomer i forbindelse med mén, samt de konsekvenser fordagliglivet, som sædvanligvis og objektivt er forbundet med denne følgesygdom".

AIPP-satsen defineres som:

"størrelsesordenen, i forhold til et teoretisk maksimum på 100 %, af de vanskeligheder,som ethvert individ, hvis mén er kvantificeret således, oplever i forbindelse med normale,dagligdags, ikke-erhvervsrelaterede gerninger, det vil sige størrelsen af individets"personlige uarbejdsdygtighed"".

AIPP-procentsatsen er:

"ikke en måleenhed, men en evalueringsenhed, som er resultatet af integreringen afmålinger af diverse fænomener ved hjælp af forskellige instrumenter, og som såledesudtrykkes i forskellige enheder og ud fra en intuitiv mening, som er affødt af erfaringenog kunsten at forstå det, der ikke kan måles og vejes".

14. Anvendelsen af en tabel udelukker således ikke en vis grad af personlig vurdering.Lægen forklarer ménnes indvirkninger på dagliglivet og fastsætter derefter en sats.Denne sats kvantificerer ikke blot de definitive læsioner, men inddrager også diverseparametre, som medregnes i procentsatsen; den inkluderer dermed indirekte en "ikke-målelig andel, som muligvis er afgørende", og som afspejler ekspertens forståelse for detberørte individs særlige karakter.


PR\505310DA.doc - 71 - PE 332.577

DA

15. I tilfælde af en tidligere sygdomstilstand, som ændres af den ulykke, som er genstand forekspertevalueringen, er beskrivelsen og forklaringen uundværlige supplementer tilsatsen, som blot har en relativ værdi. Hos en benamputeret, som har protese, og sombliver lammet som følge af den pågældende ulykke, kan skaden ikke opgøres ved blot atfratrække satserne efter og før lammelsen: Skaden opgøres som forskellen i dagliglivet,og denne forskel skal beskrives.

16. Mange mén har vidtrækkende konsekvenser for dagliglivet. Satsen på 100 %repræsenterer derfor ikke bortfaldet af alle menneskelige funktioner. Når en sats er blevetfastsat, er den resterende arbejdsdygtighed på ingen måde forskellen mellem 100 % ogdenne sats, men meget større.

17. Udover AIPP skal der undertiden også anerkendes særlige skader, som er specifikke forden skadelidte, såsom æstetiske skader, seksuelle skader (undtagen reproduktionsskader),specielt plagsomme smerter og skader, som er begrænsende for særlige fritidsaktiviteter.Også andre skader bliver undertiden indstillet til evaluering. Disse skader er falske, idetde gør fejlagtig anvendelse af AIPP, eller på ingen måde kræver en læges kompetence.Disse særlige skader er ikke omfattet af denne tabel.

18. Den tilskadekomnes oplevelse er udtryk for hans personlige måde at reagere på over foren aggression og hænger i høj grad sammen med grundlæggende træk i hanspersonlighed. Hvis hans tilstand er sygelig, bliver der taget højde for den i IT og AIPP.Hvis tilstanden ikke er sygelig, kan den hverken påvises, konstateres eller måles.Tilstanden er ikke "medicinsk", og lægen kan ikke give specifikke oplysninger om den.

19. Endelig forudsætter visse satser i den vejledende tabel (for tab af et øje, fjernelse af ennyre…), at en eventuel beskadigelse af det andet resterende organ, som ikke kunneforudses i forbindelse med konsolideringen, skulle kunne tages i betragtning senere.Ligeledes har en endoprotese ikke en ubegrænset levetid. Lovgivningen skal derfor givemulighed for enten fremtidige reserver eller en forværrelsesprocedure, hvilket i dag kuner tilfældet i visse medlemsstater.Da det er umuligt at underlægge menneskets anatomi og psyke og materialersmodstandskraft lovenes og juristernes ønsker, skal det være muligt at tilpasse delovgivningsmæssige tekster til de uomgængelige realiteter.

D. METODE FOR UDARBEJDELSE AF DEN EUROPÆISKE TABEL

20. Det grundlæggende princip er, at ens organer, ens funktioner og ens mén på dissefunktioner skal have samme værdi i alle medlemsstaterne. Disse værdier, dissenøglesatser, udgør infrastrukturen, skelettet så at sige, i den europæiske tabel.

21. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at hierarkisere værdien af organer og funktioner, dadette vil være baseret på en rent empirisk fremgangsmåde. Det er derimod muligt atfastlægge et hierarki for de forskellige organdele og ménne af en funktion ved atundersøge de objektive følgevirkninger på dagliglivet.


PE 332.577 - 72 - PR\505310DA.doc

DA

Observation lader konstatere, at skaden forværres i ryk og ikke følger en matematisklogik. Det er således kun observationer og målinger, som kan give en tabel værdi.Nøglesatserne er derfor blevet fastlagt på baggrund af observationer og målinger medhenblik på at karakterisere mén og derefter ved hjælp af en sats kvantificere den i forholdtil dens følgevirkninger på de daglige gøremål. Denne undersøgelse af den funktionelleuarbejdsdygtighed er let tilgængelig for eksperter, som endnu ikke benytter sig aftabelsystemet, uden at den medicinsk-retlige tilgang ændres for de eksperter, deranvender systemet.Man har således fastsat værdien for amputationer, værdien for fuldstændigt funktionelttab (eksempelvis ledstivhed) og marginer for visse delvise funktionalitetstab. Påbaggrund af overvejelser baseret på en sammenligning med lignende situationerforårsaget af mén, er der fastsat overensstemmende satser under hensyntagen til dekonventionelle værdier, som i dag er anerkendt i de forskellige medlemsstater.

22. Delvise mén skal evalueres på baggrund af den observerede forringelse, idet der tageshøjde for satsen for et fuldstændigt tab.

23. For visse skader, særlig på det seksuelle område (fjernelse af det ene bryst, amputation afpenis), er der fastsat satser, som kan synes relativt høje. Men disse satser tager højde foren europæisk socio-kulturel kontekst, som ikke kan ignoreres i evalueringen.

24. Med henblik på at undgå for store forskelle landene imellem har det været altafgørende atsikre en intern og vertikal sammenhæng inden for hver enkelt undersøgte funktion, menogså en horisontal sammenhæng, ved i forbindelse med satser af samme størrelse atsammenligne de kliniske situationer og deres måde at manifestere sig på i dagliglivet.

E. FREMTIDIG UDVIKLING

25. Et europæisk observatorium for tabellen, som blandt andet består af medlemmer fraCEREDOC, sørger for vedvarende revision af tabellen på baggrund af bemærkninger,begrundet kritik, anvendelsesproblemer, evalueringsmetoder og ny viden.

F. TAKSIGELSER

26. Tak til følgende specialister, som har ydet en uvurderlig hjælp og sikret en høj kvalitet:


PR\505310DA.doc - 73 - PE 332.577

DA

Prof. Pierre LUCAS (Belgien)formand for CEREDOC1

Koordinator for "ROTHLEY-gruppen" vedrørende den europæiske tabel

på vegne af de drivende kræfteri arbejdsgruppen samt medlemmerne af CERODOC's eksekutivkomité,

professorer og doktorer:

BOROBIA César, SpanienCANNAVÓ Giovanni, Italien

GUISCAFFRE-AMER Juan, SpanienHUGUES-BÉJUI Hélène, Frankrig

SAUCA Carlos, SpanienSTEHMAN Michel, BelgienSTRECK Walter, Tyskland

VIEIRA Duarte Nuno, Portugal

***

1 Confédération Européenne d'Experts en Evaluation et Réparation du Dommage Corporel(et europæisk forbund af eksperter inden for erstatning og evaluering af personskader)Via Livenza, 25 PISA – ITALIA – Tlf. +39.0508312083 – Fax +39.0508310049 – e-mail

[email protected] - www.ceredoc.it


PE 332.577 - 74 - PR\505310DA.doc

DA

ÁLVAREZ Luis Miguel, SpanienANCIAUX Pierre, FrankrigARBARELLO Paolo, ItalienAVATO Francesco, ItalienBEAUTHIER Jean-Pol, BelgienBEINE Lucien, BelgienBÉJUI-HUGUES Jacques, FrankrigBUCCELLI Claudio, ItalienBUU-HOÏ Patrick, FrankrigCANALE Marcello, ItalienCANDAELE Patrick, BelgienCANTALOUBE Daniel, FrankrigCASTELLA Josep, SpanienCHIKHANI Luc, FrankrigCHODKIEWICZ Jean-Paul, FrankrigCHOUAIB Raymond, FrankrigCHOUTY Fabrice, FrankrigCOBO Germán, SpanienCORDIER Bernard, FrankrigCORTE-REAL Francisco, PortugalCOSTA SANTOS Jorge, PortugalCOURTAT Philippe, FrankrigDALPHIN Jean-Charles, FrankrigDAUPLEIX Denis, FrankrigDE FERRARI Francesco, ItalienDEVOS René, BelgienDIONOT Thierry, FrankrigDUPUY Pierre, FrankrigELBAZ Pierre, FrankrigFIORI Angelo, ItalienFOELS Alain, FrankrigFOYATIER Jean-Louis, FrankrigGANDJBAKHCH Iradj, FrankrigGERONA José Luis, SpanienGHERON Gérard, Frankrig

GUEGUEN Bernard, FrankrigHAERTIG Alain, FrankrigHAMARD Henry, FrankrigJANOT Christian, FrankrigJENOUDET Louis-Pierre, FrankrigJONCKHEER Ludo, BelgienKEMPENEERS Philippe, BelgienKLEIN Marcel, FrankrigLATIL Gérard, Frankrig,LATINI Elide, ItalienLEFEVRE Raymond, FrankrigLEFRANC Jean-Pierre, FrankrigLERUT Hugo, BelgienLESMES Rafael, SpanienLEVY Gilbert, FrankrigMAGALHÃES Teresa, PortugalMALADJIAN Jacques, FrankrigMARIGO Mario, ItalienMÉTREAU Roselyne, FrankrigNORELLI Aristide, ItalienNORTH Pierre, FrankrigPANARESE Fernando, ItalienPEYTRAL Claude, FrankrigPIRONE Giovanni Maria, ItalienREBELLO Ascenção, PortugalRICCI Pietrantonio, ItalienRUMILLY André- Georges, FrankrigSEPULCHRE Marc-Antoine, BelgienSOLIGUER Juan, SpanienSULMAN Thierry, FrankrigTRICOT Jean-Pierre, BelgienUMANI-RONCHI Giancarlo, ItalienVANKERKEM Charles, BelgienVIGNERON Jean-Robert, Belgien


PR\505310DA.doc PE 332.577

DA DA

Documents

UDKAST TIL BETÆNKNING - europarl.europa.eu · om en vejledende EU-tabel til evaluering af fysiske og psykiske skader. På mødet den 8. juli 2003 valgte udvalget Willi Rothley til