Embed Size (px)
Citation preview
KØBENHAVNS MARINEFORENING
UDKIGGEN
NR. 2 APRIL 2016 55. ÅRGANG
2
FORMANDLeif LarsenLygtemagerstien 24, 4th2300 København STlf: 3258 9441Mobil: 2837 8427Mail: [email protected]
NÆSTFORMANDErik HansenHolsteinsgade 17, 3. tv2100 København ØMobil: 6054 8915Mail: [email protected]
KASSERERHans PhilipsenKærhøjgårdsvej 163540 LyngeTlf: 4819 2041Mobil: 2010 5616Mail: [email protected]
SEKRETÆRJohnny BannowEmdrup Vænge 532100 København ØMobil: 2014 3788Mail: [email protected]
Karl-Erik KnaackMargrethevænget 6, 4. lejl. 42665 VallensbækMobil: 4031 5640Mail:[email protected]
Kent Grønborg RavnVedbyholm 652650 HvidovreTlf.: 3677 9095Mail: [email protected]
Erik StaffeldtAsmussens Allé 5, st. tv.1808 Frederiksberg CTlf.: 3325 8101Mail: [email protected]
ÆRESFORMANDH.K.H. Kronprinsen
LANDSFORMANDKK Jens Ole Løje Jensen
DISTRIKTSFORMANDGert Allan Larsen
BANJERMESTERSe formand
FLAGBÆRER Joan Arneberg
SLOPKISTEBESTYRERErik Hansen, næstformand
BESTYRELSESUPPLEANTERJoan ArnebergMogens Larsen, [email protected]
SKYTTELAVSFORMANDSvend NielsenLøvetandvej 16 2.tv.2700 BrønshøjTlf: 2485 5905
ARRANGEMENTSUDVALGJohnny Bannow, formandSvend Nielsen
AFDELINGENTakkeladsvej, opg.3, HolmenDK 1439 København KMail: [email protected]
HJEMMESIDEwww.kbh-marineforening.dk
UDKIGGENUdgiver: Københavns Marineforening.Redaktion: Leif Larsen, også ansvarshavende.Layout: Hans Frederiksen,[email protected]: Aage Søe-Knudsenoffset-kopiering
Her på faldrebet til et forhåbentligt mildt forår 2016 er det mig en stor glæde at kunne bekendt-gøre, at en velafviklet generalforsamling sidst i februar måned betyder, at Københavns Marine-forenings bestyrelse efterfølgende blev konstitu-eret i samme sammensætning som det forløbne år, hvilket stemningen i stuen lod vide var meget tilfredsstillende.
Forude venter årets sendemandsmøde i Korsør, hvor programmet lyder på adskillige forslag til vedtægtsændringer af diverse paragraffer. Vore sendemænd er velforberedte på vore holdninger disse ændringer desangående, og vil møde op med den tilslutning, der vil medvirke til disse vedtægts-ændringer. Men spændende bliver det at høre, hvordan stemningen er på landsplan, om de to arbejdsgruppers intense arbejde bærer den tilønskede frugt.
Distrikt 1 (Storkøbenhavn) samledes d. 1. marts i Ishøj Afdeling for årets første møde. Desværre blev det nu en realitet, at Gentofte Afdeling beklageligvis ophører og Frede-riksberg Afdeling kører også i smult vande på grund af faldende medlemstal, hvilket i øvrigt er generelt på landsplan.
Københavns Marineforenings Skyttelav med sine godt 50 medlemmer kan i år fejre 100 års jubilæum. Forberedelser til festligholdelse af denne runde dag (d. 20. oktober) er i fuld gang, og formand Svend Nielsen samt hans bestyrelse glæder sig over forberedel-serne til dette arrangement.
Lad mig her til sidst afsløre, at jeg inden længe går ind i mit tiende år som formand, og for mig er det fortfarende en stor glæde at bestride denne post i landets 12,de største af-deling med for øjeblikket 249 medlemmer. Men uden en samarbejdsvillig og arbejdsom bestyrelse ville en afdeling som vores ikke være i stand til at udføre de mange gøremål som kalenderen indeholder.
Her til allersidst er det mit ønske, at alle medlemmer med pårørende samt alle UDKIG-GEN’s læsere vil glæde sig gennem det igangværende forår frem mod en forhåbentlig god sommer med masser af oplevelser.
Leif LarsenMaskinchef
3
Forsiden: 40jubiar års jubilar 49001 Bjarne Kamper, samt årets mariner 2015, 81813 Mogens Larsen.
Foto: Erik Staffeldt
4
FØDSELSDAGE 1. maj - 15. august Dato
70789 Erik Svane 85 år 7. juni
78119 Bjarne Birger Andersen 80 år 3. juni
45645 John Nielsen 80 år 11. juli74213 Mogens Anker 70 år 29. maj76426 Erling Vagn Helslev 70 år 3. august80501 Hans Bentzon Hvitved 70 år 3. august80823 Niels-Erik Bach Lynge 60 år 1. juli71585 Bo Junker Albertsen 55 år 7. juli78836 Dennis Flemming Madsen 45 år 3. juli82588 Henrik Kjeld Andersen-Wagner 45 år 13. august26382 Arne Christensen 95 år 11. juli
TJENESTÅRSJUBILARER 2016Erik Rasmussen 1946Edvin Skourup 1946Tage Eilertsen 1946John Nielsen 1956Bent Christensen 1956Henning Steffen Pedersen 1956Bjarne Birger Andersen 1956Bent Jørgensen 1956Palle Vejby Nielsen 1966Erling Olsen 1966Klaus Thomsem 1966Jens Arne Monefeldt Ludvigsen 1966Stig Olsen 1966Dennis Ljungbeck 1966Michael Sam Nielsen 1976Niels-Erik Bach Lynge 1976Henrik Kjeld Andersen-Wagner 1991
HJERTELIG TILLYKKE
5
ÆRESMEDLEMMER: H.K.H. KRONPRINS FREDERIK,
JOHNNY BANNOW og ERLING RAGNWALD.
40 års afdelingsjubilar BJARNE KAMPER.Jeg ved ikke, om 1976 var et særligt år for Københavns Marineforening, men for Bjarne Kamper var 1976 et bemærkelsesværdigt år, idet han det år var den eneste person, der blev optaget i afdelingen, nemlig d. 12-1-76.
Bjarne har gennem disse 40 år været en af de meget aktive mødedeltagere, og det er han stadig. Som person er Bjarne rigtig rar at være i selskab med, og hans hjælpsomhed hen ad vejen høster afdelingen stor glæde af.
Det er mig en stor glæde at overrække 40 års tegnet til Bjarne.
25 års afdelingsjubilar HENRIK CHRISTENSEN.
Da Henriks interesse for Københavns Marineforening opstod i starten af 90-erne, kan en af forklaringerne være, at Henrik på daværende tidspunkt blev dybt invol-veret i de lokaliteter, hvori vi i dag har marinestue.
Henriks job på Holmen betød, at han havde de mange gode forbindelser, hvis hjælp var nødvendig for opstart af marinestuen på Takkeladsvej. Indretning af bar og kabysforhold var aldrig blevet en realitet uden den store hjælp fra Henrik.
At vi ikke ser Henrik så tit til vore møder skyldes, at han stadig udfører sin daglige gerning i Forsvarets Bygningstjeneste, i hvert fald et par år endnu, hvor vi stadig kan drage stor nytte af ham.
Henrik modtog i 2014 Marineforeningens hæderstegn i sølv, men det er mig san-delig også en stor glæde i dag at kunne overrække ham 25 års tegnet for sit med-lemskab af Københavns marineforening.
Af Leif Larsen
6
AKTIVITETSKALENDER1. MAJ TIL 28. AUGUST
JEG SKAL ENDNU EN GANG (7. gang) OGSÅ I DETTE NUMMER AF ’UDKIGGEN’ OPFOR-DRE DELTAGERNE I VORE ARRANGEMEN-TER TIL AT OVERHOLDE TILMELDING TIL
SKAFNING SENEST MANDAG MORGEN KL. 9.
Alle arrangementer er med skafning og normal pris for Skafning er blevet ÆNDRET TIL 90 KR. incl. Kaffe + kage.
BEKLAGER DENNE NØDVENDIGE PRISSTIGNING.
Til visse arrangementer blev der ved generalforsamlingen d. 25 feb. orienteret om, at et par stykker smørrebrød kunne være OK.
Selvfølgelig til en lavere pris.Dette orienterende forslag blev positivt modtaget.
DATO BEGIVENHED KL.12. MAJ FOREDRAG V/ KIM MENZER 180026. MAJ SÆSONAFSLUTNING/ LEDSAGER VEL-
KOMMEN1800
28. MAJ FREGATSKYDNING 080015. JUNI VALDEMARSDAG, HOLMENS KIRKE 1400 ???16. JULI GRILLARRANGEMENT, DATO VIL BLIVE
OPLYST SENERE1300
28 .AUGUST JUBILARSTÆVNE 0800
MELLEM VENNER: Du må da være en idiot, når du låner Mogens 100.000 kr. Vidste du ikke, at han ville stikke sydpå med din kone ? - Jo……….
10. januar. Københavns Marineforenings velfungerende flaggast Joan Arneberg del-tog sammen med en halv snes andre fane-/flagbærere i nytårsgudstjenesten i Kastels-kirken, der på denne dag var godt besøgt, og hvor deltagerne lyttede til hærprovst Thomas Hansen Beck’s nytårsprædiken.
14. januar. Dagen, hvor Korsør Marine-forening fyldte 100 år. Flemming og jeg tog til receptionen i Korsørs hyggelige marinehus, hvortil mange fra nær og fjern havde fundet vej i dagens anledning, så en fyldt marinestue summede i tre timer af megen fornuftig snak. Korsørs borgme-ster, formand Lindy Olsen og landsnæst-formand Søren Konradsen holdt pæne taler.
16. januar. 28 tidligere korvet OLFERT FISCHER sejlere fra missionen i den Per-siske Golf i 1991 havde kaldt til samling i vores marinestue i anledning af 25 års
dagen. Gennem adskillige timer med god mad og en utrolig stemning blev tankerne ført tilbage til en periode, hvor et dansk flådefartøj deltog i en international aktion fjernt fra de danske farvande. Selv fik jeg hyggelig snak med personel, som jeg hu-sker fra marts 1991, hvor jeg selv var 16 dage i Dubai som deltager i et maskin-team, der var kaldt til stede for at udføre et større maskineftersyn. 21. januar. Kammeratskabsaften. Hygge-lig aften der havde samlet 25 deltagere til fornøjeligt samvær.
22.-23.-24. januar. Som maskinregn-skabsfører i årene 1972-73 i P 511 SØ-RIDDEREN var det mig en stor glæde i denne januarweekend at mødes med 11 besætningsmedlemmer fra denne periode til et træf her på Nyholm. 1 chef, 1 signal-gast, 3 maskinfolk, 1 torpedogast, 2 artil-lerister, 1 teletekniker og 1 befaren gjorde
7
AKTIVITETSOVERSIGT1. KVARTAL 2016
SØRIDDEREN. Foto: Orlogsmuseets arkiv.
8
mig selskab ved en absolut vellykket sam-menkomst, hvor fortidens oplevelser til stor glæde blev genoplevet på bedste vis.
26. januar: Skyttelavets aktiviteter brag-te denne aften Pionerer-nes skytter på ba-nen i DGI-byen, og i al beskedenhed løb Københavns skytter med samtlige præ-mier fra den afviklede skydning. Efter-følgende var der kammeratligt samvær på Takkeladsvej, hvor 20 personer hyggede sig efter dysten.
28. januar: Danmarks Marineforenings næstformand seniorser-gent Søren Kon-radsen var nu kommet frem til dagen, hvor han kunne gå på pension, og i den anledning havde han indkaldt til reception i ̀ Bageriet` i Kastellet, til hvilket omkring 100 inviterede havde fundet vej. Fra Kø-benhavn deltog Kent Ravn, Hans Philip-sen og Leif Larsen. Søren holdt en fin tale om sin lange tjeneste i Søværnet. Flere ta-lere havde kun rosende ord over for Søren, der nu kan hellige sig jobbet som næstfor-mand i Danmarks Marineforening.
9. februar: Skyttelavet holdt den årlige generalforsamling. 18 skytter deltog. Re-ferat andetsteds i UDKIGGEN.
11. februar: Dagens foredragsholder NULLE, kendt fra Danmarks Radios pro-gram ”Ungdomsredaktionen” samt sit liv som jazzmusiker holdt sit livs første fore-drag for 45 tilhørere. Referat andetsteds i UDKIGGEN. Om formiddagen havde små 100 personer fundet vej til Tårnby Kirke for at deltage i bisættelsen af Per Bent Jørgensen.
25. februar: Årets ordinære general-forsamling havde deltagelse af 56 med-lemmer, og på en god times tid tacklede
ordstyreren Frank Bogaert sig gennem dagsordenens punkter. Referat andetsteds i UDKIGGEN. Bjarne Kamper modtog 40 års tegnet for medlemskab og Henrik Christensen har sit 25 års tegn til gode. Mogens Larsen blev tildelt titlen ”Årets Mariner”.
01. marts: Forårets distriktsmødet blev afviklet i Ishøj,s smukke marinestue med deltagelse fra Amager, Brøndby, Ishøj, Kongens Lyngby, København og Ros-kilde. Afbud fra Frederiksberg. Rygtet vil vide, at Gentofte afdeling er under afvikling. Dagsordenens punkter blev se-riøst debatteret, og specielt de påtænkte vedtægt-sændringer af Danmarks Mari-neforenings vedtægter blev grundigt taget under behandling og forberedt til det fore-stående sendemandsmøde i Korsør lørdag d. 23. april.
10. marts: Var det lykkedes Johnny Ban-now at engagere Søvær-nets Tamburkorp,s just pensionerede samt tidligere dirigent Den Kongelige Livgardes Musikkorps Peter Harbeck til at fortælle om sine ople-velser i disse jobs, og det skulle for de 45 fremmødte m/k vise sig at blive til en gan-ske fornøjelig aften. Frank Horn,s referat andetsteds i bladet.
31. marts: Kammeratskabsaften med 32 tilmeldte, der formåede at sikre en hyg-gelig aften. Per Østermann skænkede vort bibliotek en flot bog omhandlende de tre korvetter af Niels Juel-klassen.
Af Leif Larsen
En Kammeratlig kammeratsskabs af-ten Så gik marts på held og den sidste dag i
9
måneden skulle vi ind og mønster til en yderste hyggelig aften, et nyt koncept med maden så vi fik en lille sild og så nogle MEGET store smørrebrøds madder, det smagte godt. Så det blev til en dejlig hyg-gelig aften med masser af historier, som gik ud fra devisen ”så vidt vi husker” og igen kan jeg kun sige, den der ikke har prøvet at være med skulle sætte en aften af til at møde ind i foreningen og opleve masser af varme, venskab og god histo-rier. Tak til jer alle vi ses næste gang. Og husk at tilmeldingen skal være formanden i hænde seneste mandag formiddag før mødet, enten på mail eller ved at få fat i formanden på telefon.
Af Per Vilstrup Olesen
EFTERLYSNING Ved skyttelavets 25 års fødsels-dag i 1941 blev der udgivet en lille pjece, et eksemplar af pjecen fik jeg af Meier det er mange år siden, det har ligget inde i skabet indtil for nogle år siden, der står mange ting i, ting der kan bruges nu til vores 100 års dag. Hvem har det ? Er der nogen der har lånt det?
Er der nogen der ved hvor det er henne???
Med venlig hilsenSvend.
FORENINGEN HAR FÅET NY HJEMMESIDE
Så har vi fået en ny hjemmeside op og stå, og vi vil gerne bruge den til at formidle både nyheder, historier samt aktiviteter. Inde på forsiden kan du altid se de kommende ak-tiviteter i foreningen, og hvis der er nogle spændene aktiviteter uden for foreningen vil de også blive vist her. Nyheder er delt i to, vo-res egne i foreningen og nyheder fra verden. Skal du ’bare’ i kontakt med bestyrelsen kan du også her finde alle navne og numre man kan kontakte bestyrelsen på. Skyttefor-eningen har også deres side og her kan du også se hvem bestyrelsen er i skytteforeningen.
Hvis du vil have information på mail hver gang der kommer nyt på siden kan du lægge din mail adres-se ind i kommentar feltet på siden og så vil du blive tilføjet til vores nyhedsliste, bemærk at kommen-taren vil blive slettet igen når vi har registeret din mailadresse. Vi håber at i vil tage godt imod denne side og bruge den til at søge infor-mation om aktiviteter og nyheder.
Vores nye hjemmesideadresse er www.kbh-marineforening.dk
Med venlig hilsenKarl Erik Knaack
10
Det skulle vise sig, at der alligevel var mange af denne aftens deltagere, der kendte til Nulle, og Elith N. Jørgensen havde heller ikke besvær med at finde til Takkeladsvej, da han er bosiddende lige ud i Prinsessegade.
Hvad jeg ikke vidste var, at Nulle ikke tid-ligere havde holdt foredrag ud over, hvad han fortæller om numrene, når han som jazzmusiker optræder rundt omkring, bl.a. inde ved Vandkunsten under Copenhagen Jazzfestival i juli måned, hvor nogle af os tilstedeværende hver år traditionelt møder op og glæder os til tonerne fra ”Nulle og Verdensorkesteret”.
Nulles liv startede for 79 år siden, da han kom til verden i Skovshoved, hvor han glædede sig over at vokse op tæt ved havnen, hvor han nød sin barndom. Efter endt skoletid testede han forskellige lære-pladser, der resulterede i, at han blev ud-lært dekoratør i Magasin. Herefter kaldte militærtiden, der ikke vakte den store in-teresse. Derimod voksede lysten gennem hans storebrors musikinteresse inden for jazz til, at Nulle dog fik lov til at slå på tromme i tamburkorpset. Senere blev kla-rinetten Nulle’s foretrukne instrument, og tilbage i 60’erne spillede han i Cape Horn Blowers og Papa Benny’s Jazzband i Kap Horn i Nyhavn. Jazzen blev Nulle’s liv i
FOREDRAG V/ NULLE (ELITH NYKJÆR JØRGENSEN)
FRA TAMBURKORPSET TIL NULLE &VERDENSORKESTERET
Johnny Bannow, Nulle (Elith Nykjær Jørgensen) og Leif Larsen.
11
en lang periode med turneer rundt i Euro-pa, bl.a. Holland og specielt Sicilien, hvor engagementet var musik i en cirkus. Der blev også gennemført en turne i Guds eget land (USA).
Gennem Henning Baez kom Nulle i kon-takt med Nordisk Film, hvor det blev til forskellige roller i filmens verden gennem en årrække.
Danmarks Radio fik også øjnene op for Nulle’s talent, og sammen med Poul Nes-gaard nød ungdomsredaktionen godt af deres samarbejde. Børnenes julekalender i 1977 ”Hullet i jorden” gav anledning til en voldsom seerreaktion, og vi var da nogle til stede her i aften, der godt kan huske vore børns forbløffelse over dette resultat af Poul og Nulles samarbejde.
Som sikkert opfattet blev jazzen Nulle’s
liv, og den besætning, der findes i ”Nulle og Verdensorkesteret” omhandler kendte navne som Ole ”Fessor” Lindgreen, der tidligere har holdt foredrag her hos os samt sangerinden Louise Albeck (ynd-lingsnummer er ”Glemmer du så husker jeg”). og Louise har været Nulle’s faste livsledsagerske gennem 36 år.
Vi 45 M/K, der lyttede til Nulle denne af-ten, var enige om, at selv om han var fore-dragsdebutant, morede vi os over at lytte til historien om hans fornøjelige liv, og nogle af os glæder os allerede til juli må-ned, hvor trafiklarmen på pladsen omkring Vandkunsten atter vil blive suppleret med de blide toner fra musikerne i ”Nulle og Verdensorkesterets” populære jazzband.
Tekst: Leif Larsen Foto: Frank Horn
OBS! OBS! OBS!Kassereren mangler stadig mailadresser på ret mange med-lemmer.
Derfor: Vil I venligst indsende jeres mailadresser til Hans Philipsen?
Så vi kan få opdateret listen.
Med venlig hilsenFormanden
www.kbh-marineforening.dk
12
Stadig bevægede kolonnen sig fremad ud mod vandet, der den gang nåede helt op til den vej, der nu hedder Forlandet. I haverne overfor var folk ligeledes oppe og så efter os og kom med opmuntrende tilråb. Nu stoppede kolonnen. Befalings-mændene blev kaldt frem og afgik. Hvad nu ? Ingen forklaringer ! Vi var simpelthen krigsfanger, som kun havde at gøre det, som vagterne beordrede os til.
Kolonnen satte sig atter i gang og bevæ-gede sig imod nord og drejede så ind på
Margretheholm, som den gang var station for tyske vandflyvere.
På Margretheholm blev vi ført om bag de røde kasernebygninger, på en åben plads – der hvor nu havariskolen ligger. Her var befalingsmændene i forvejen ankommet, men blev holdt isoleret fra os.
Vejret var nu blevet helt godt – og i løbet af dagen blev det dejligt solskin. Vi fik lov til at sætte os, men var stadig under skarp bevogtning. Efterhånden slappedes bevogtningen no-get således, at vi kunne gå rundt og snakke med hinanden, og gå ud til vandkanten – og forrette vor nødtørft. Men stadigvæk var spørgsmålet: Hvad ville de gøre ved os ? Ville vi blive ført til Tyskland som fanger ? Vi fik hverken vådt eller tørt, men sjovt nok, så mindes jeg ikke, at sult eller tørst plagede mig, selv om solen strålede ned fra en skyfri himmel.
Sent på eftermiddagen blev vi igen be-ordret af sted – ud fra Margretheholm ud på Refshalevej. Hvorhen ? Vi drejede nu ind ad Kongebroen og gik videre ned mod Søværnets Kaserne. På pladsen foran Planbygningen blev vi samlet i skibsbe-sætninger, og SØULVEN’s besætning blev indkvarteret på kaserneskibet FYEN,
JEG VAR KRIGSFANGEPÅ MARGRETHEHOLM(ELLER- SOM JEG OPLEVEDE D. 29 AUGUST 1943)
orlogskaptajn Henning Pløger’s beretning.Tredie og sidste del.
Orlogskaptajn Henning Pløger.Fotokilde; SIF 1-FEBRUAR 2007.
13
der lå på Elefanten. Og vi fik vore egne befalingsmænd. Der blev nu udleveret kø-jetøj, og ved 20-tiden fik vi endelig noget at spise. Vi var nu internerede under tysk bevogtning. Vi fik at vide, at der var på-budt streng mørklægning, og al færdsel ud på toiletterne på Elefanten var forbudt i mørklægningstiden.
At mørklægningen blev strengt håndhæ-vet, fik vi bekræftelse på, da en om nat-ten ville åbne et vindue for at få lidt frisk luft – der kom ikke en gang lys ud – men øjeblikkeligt blev der skudt efter vinduet.
Nødtoiletter blev indrettet på skansen, ag-terdækket af den gamle skruefregat. Det var meget primitivt, men brugeligt. Man sad bare over den ”brønd”, som skruen blev trukket op i, når fregatten sejlede for sejl.
De næste dage gik med at skaffe nødtørf-tig beklædning. De, der havde fået bragt deres køjesække i land, fik lov til at hente dem – stadig under tysk bevogtning. Det
viste sig dog, at mange køjesække var ble-vet sprættet op, antagelig under den ran-sagning på Holmen, som tyskerne havde foretaget, medens vi sad ude på Margret-heholm.
Efterhånden kom andre skibsbesætninger, som havde været i provinsen, til Holmen. Vi hørte nu, hvordan dagen var forløbet for dem. Der var mange spændende be-retninger. Men stadigvæk lå det knugende spørgsmål og ventede på svar. Hvad skulle der ske med os ? Holmen var et sørgeligt syn – ved broerne lå de sænkede og udbrændte skibe, og viste med al tydelighed, at ordren om at uskadeliggøre skibene, så de ikke kunne blive benyttet af den tyske besættelses-magt, var lykkedes ganske godt. SØUL-VEN var som nævnt gledet ud i Flaadens Leje, og lå sprængt og sunket midt i lejet. Den blev aldrig til skib igen.
Tiden gik ret så ensformigt. Der var intet arbejde, kun rengøring af eget område.
LOUGEN OG LAALAND, sænket 29. april 1043.Foto: Orlogsmuseets arkiv.
14
Efterhånden blev der arrangeret forskel-lige underholdninger for os, bl. a. i form af sport på Marsmarken og optræden af forskellige kunstnere i søofficersskolens aula. Andre fandt snart ud af, at tyskerne ikke havde fundet al skydemateriel under deres ransagning. Grundlaget til de første sømilitære modstandsgrupper spirede. Mod aflevering af fundet ammunition el-ler endnu bedre våben, kunne man hos en gruppe befalingsmænd blive medlem af en illegal gruppe.
Isolationen lempedes efterhånden. Det blev tilladt at sende og modtage breve og pakker, senere endda også at modtage be-søg af familie.
I oktober blev jeg udnævnt til radiomath. Det gav noget mere i løn.
Tiden gik – det stod efterhånden klart, at vi ville blive hjemsendt – hvilket skete omkring midten af oktober. Vi faste me-nige blev hjemsendt med løn og uniform. Jeg tog hjem til mine forældre i Skander-borg – og nu begyndte en helt ny tilvæ-relse som ung mand under den tyske be-sættelse. Men det er en helt anden historie.
Henning Pløger Orlogskaptajn (1921 – 2012)
TILFØJELSER TIL ORLOGSKAPTAJNPLØGERS BERETNING
SUMMARISK OVERSIGT OVER DEVIGTIGSTE TIDSPUNKTER
KL. 0356 - Melding fra Værftbrovagten: Tyskerne ved Værftbrobrovagten.
KL. 0405 - Melding fra Kongebrovagten: Tyskerne ved Kongebrovagten.
KL. 0408 - Blinksignal udsendt fra Kystflaaden : K N U (= Sænk skibene ).
KL. 0413 - De første skibe sænkes. KL. 0428 - Skibene sænket og tyske tropper inde ved Planbygningen.
RADIOSIGNALER UDSENDT OVER MARINEMINISTERIETSINTERIMISTISKE RADIOSTATION.
1. Skærpet beredskab X 04002. Alarmberedskab X 04103. Søg svensk territorium X 0420
15
Det gjorde mig og mange andre utroligt ondt at modtage den triste meddelelse, at Per Bent Jørgensen meget pludseligt var afgået ved døden lørdag eftermiddag d. 30. januar.Per Bent og jeg stiftede bekendtskab med hinanden for små 40 år siden, da vi begge gjorde tjeneste i WILLEMOES-kl., og han var en person, der var meget fornøjelig at være i selskab med den gang, der var noget der hed messeliv i Søværnets skibe.Per valgte på et tidspunkt at skifte sit maritime job ud med et civilt job i Søværnets Materielkommando, hvor hans store kendskab til krudt og kugler gav ham et job som materielmester inden for dette område, et job, som han med stort indblik i bestred frem til sin pensionering i 2014. De sidste år ved Forsvarets Materieltjeneste i Bal-lerup.I 1996 blev Per optaget som medlem i Københavns Marineforening, hvor han snart optog en markant plads i afdelingens skyttelav, og han bestred gennem årene flere bestyrelsesposter på det sidste som sekretær.Per mødte flittigt op til aktiviteterne i afdelingen og var meget hjælpsom, når der blev kaldt til pudsedage, og han styrede baren med sikker hånd, en tjans, han holdt meget af.Pers store interesse for jazzmusik førte også til en halv snes ture til Femø-jazzfesti-val, sammen med os tre andre, næstformand Erik, Bjarne Kamper og jeg. Vi vil år komme til at savne Pers muntre selskab. Vi er også mange, der vil savne Per på sunny side i Sundby Idrætspark, når Fremad Amager spiller fodbold.Per blev blot 61 år.Pers bratte dødsfald berører os alle i Københavns Marineforening dybt.
ÆRET VÆRE PER BENTS MINDE
Leif Larsen, afdelingsformand &Svend Nielsen, lavsformand, Skyttelavet
Via en mail fra et advokatfirma blev jeg i januar måned oplyst om, at Niels Peter Hansen var gået fra borde. Niels Peter havde ikke meget familie i Danmark men en datter i USA. Måske var det derfor, at jeg først i år fik meddelelse om, at han var afgået ved døden i juni 2015. Overmekaniker i Søværnet Niels Peter blev medlem af Københavns Marineforening i 2003. Jeg lærte dette flinke ældre medlem at kende specielt på vore ture med UNDER DANNEBROG til Normandiet og Sydengland, og han deltog også flittigt i foreningens møder, så længe helbredet tillod dette. De sidste to år hørte jeg ikke meget fra ham, og så kom meddelelsen om hans bortgang. Niels Peter var årgang 1942 og ville have været fyldt 95 år om kort tid.
ÆRET VÆRE NIELS PETER HANSENS MINDE
Leif Larsen
MINDEORD
16
25. februar 2016
DAGSORDEN:
1. Valg af dirigent og stemmetællere.2. Bestyrelsens beretning.3. Fremlæggelse af regnskab.4. Forslag fra Bestyrelsen.5. Indkomne forslag.6. Budget for 2016/2017 samt fastsættelse af kontingent.7. Valg til Bestyrelsen samt suppleanter. På valg: Formand Leif Larsen. Modtager genvalg. Sekretær Johnny. Bannow. Modtager genvalg. Bestyrelsesmedlem Karl-Erik Knaack. Modtager genvalg. Bestyrelsessuppleant Mogens Larsen. Modtager genvalg. Bestyrelsessuppleant Joan Arneberg. Modtager genvalg. Revisor Henrik Christensen. Modtager genvalg. Revisor Mogens Anker. Modtager genvalg. Revisorsuppleant Frank Jørgensen. Modtager genvalg8. Valg af flagbærere. På valg er Joan Arneberg. Modtager genvalg. Svend Nielsen, modtager genvalg.9. Valg af sendemænd. Bestyrelsen foreslår Leif Larsen, Erik Hansen, Johnny Bannow, Svend Nielsen, Karl-Erik Knaack, Joan Arneberg og Eri Staffeldt.10. Eventuelt.
1. Valg af Dirigent og Stemmetællere.
a. Frank Bogaerdt blev valgt som dirigent, der blev valgt tre stemmetællere. Erik Hansen blev valgt som referent.
b. Dirigenten takkede for valget, og kunne konstatere at indkaldelsen til generalforsam-lingen var sket tre dage senere end ved-tægterne foreskriver. Den sene indkaldelse skyldtes for sent modtagelse af medlemsbladet fra trykkeriet. Dirigenten bad Generalforsam-lingen tilkendegive, om forsinkelsen skulle have konsekvenser for generalforsamlingens afholdelse, hvilket ikke var tilfældet. 2. Bestyrelsens beretning.
a. Ud over den skriftlige beretning, som var udgivet i Udkiggen havde Formanden føl-gende tilføjelser:
b. Tre bygninger på Nyholm skal rømmes af Søværnet, med henblik på udlejning.
c. Der er intet nyt om fremtiden for bygnin-gerne på Takkelladsvej, og dermed heller ikke om Marinestuen.
d. Formanden orienterede om de afstemninger, der skal ske på det kommende sendemands-møde. Ændringsforslag til vedtægter, der omhandler optagelseskriterier, hvor det bl.a. bliver nemmere at optage kvinder. En organi-sationsændring, der går på bl.a. at få færre og større distrikter.
e. Beretningen blev godkendt med akklama-tion.
KØBENHAVNSMARINEFORENING
REFERAT FRA GENERALFORSAMLINGEN
17
3. Fremlæggelse af regnskab.
a. Regnskabet blev fremlagt af kasserer Hans Phillipsen, og udviste et flot resultat.
b. Der var spørgsmål til vores kassebehold-ning. Kassereren svarede, at vi konsoliderede os med henblik på eventuel flytning, såfremt vi ikke kan være i marinestuen mere.
c. Regnskabet blev godkendt med akklama-tion.
4. Forslag fra Bestyrelsen.
Ingen forslag fra bestyrelsen.
5. Indkomne forslag.
a. Der var et forslag om indførelse af betaling i Marinestuen med ”Mobile Pay” og ”Swipp”. Efter en god debat om emnet, blev generalfor-samlingen enige om at, flertallet af medlem-merne nok ikke ville betale med elektroniske betalingsmidler, ligesom det rent regnskabs-teknisk var lidt for besværligt.
6. Budget for 2015/16, samt fastsættelse af kontingent.
a. Budgettet blev præsenteret af kassereren.
b. Budgettet blev godkendt med akklamation.
7. Valg til bestyrelsen.
a. Følgende blev med akklamation valgt til bestyrelsen.
b. Formand Leif Larsen (genvalg).
c. Bestyrelsesmedlem Johnny Bannow (gen-valg).
d. Karl-Erik Knaack (genvalg).
e. Bestyrelsessuppleant Joan Arneberg. (gen-valg).
f. Bestyrelsessuppleant Mogens Larsen (gen-valg).
g. Revisor Henrik Christensen (genvalg).
h. Revisor Mogens Anker (genvalg).
i. Revisorsuppleant Frank Jørgensen (gen-valg).
j. Flagbærer Joan Arneberg (genvalg).
k. Reserveflagbærer Svend Nielsen (genvalg).
8. Valg af sendemænd.a. Følgende blev valgt til sendemænd.b. Leif Larsenc. Erik Hansend. Svend Nielsene. Johnny Bannowf. Karl-Erik Knaackg. Erik Staffeldt.h.Joan Arneberg (Flagbærer)
9. Eventuelt.
a. Bjørn Nielsen bad Generalforsamlingen rejse sig og give tre Skæpperær for Bestyrel-sen, som han udtalte meget ros til.
b. Bestyrelsen udnævnte Mogens Larsen, som Årets Mariner, for det store frivillige arbejde han lage i foreningen.
c. Bjarne Kamper modtog medalje for 40 års medlemskab.
d. Dirigenten lukkede generalforsamlingen kl. 1905.
Referent Dirigent Erik Hansen Frank Bogaerdt
18
Torsdag den 10. marts fik vi besøg af Pe-ter Harbeck som for kort tid siden gik på pension fra Søværnets Tamburkorps hvor han i de sidste seks år har haft taktstok-ken.
Peter blev født i Haderslev i midten af halvtredserne som søn af en læge, der, som Peter sagde, helst ville ”snobbe” ned af til trods for at han havde mange af byens spidser som sine patienter. Peter begyndte at spille klaver i en alder af ni år, men fandt hen ad vejen ud af, at det
var klarinetten, der havde hans interesse.
I ungdomstiden spillede han sammen med mange kendte navne, både jazz og andre stilarter ligesom de også spillede pausemusik for den tids store bands.
Efter gymnasietiden blev Peter optaget på Universitetet i Århus hvor han gennem-førte en uddannelse som mag.art. i musik og i studietiden medvirkede han i flere musicals. Trods en stilfærdig fremtræden er Peter ikke nogen tørvetriller, han havde
MUSIKKEN BLEV HANS LIV
Peter Harbeck fortalte livligt om sit både spændende og krævende liv i musikkens ver-den til en meget opmærksomt lyttende forsamling.
19
humoristisk sans og fortalte også under-vejs nogle små anekdoter.
I 1982 tog han eksamen fra Nordjysk Musikkonservatorium med klarinet som hovedfag og havde desuden klarinetstu-dier hos en lang række navne, som jeg ikke kendte.
Også dirigentstudier blev det til, af-slutningsvis, med en Diplomeksamen i direktion.
Fra 1982 til 1996 var Peter klarinettist i den Kgl. Livgardes Musikkorps samt diri-gent ved en række amatørorkestre og kor.
Så fulgte stillingen som musikdirigent i Livgardens Musikkorps, som han bestred fra 1996 til 2009, hvorefter han overtog jobbet som dirigent og musikalsk leder af Søværnets Tamburkorps indtil han i 2015 gik på pension.
Peter medbragte nogle CD er spændende fra marcher til bryllupsmusik som vi hørte uddrag af, når jeg kigger på Peters hjemmeside så er jeg overbevist om at han stadig vil være et aktivt menneske mange år endnu.
Af Frank Horn Foto: Hans Frederiksen
Formand Leif Larsen takker Peter Harbeck for hans spændende foredrag.
20
LAVFORMANDSvend NielsenLøvetandvej 16, 2. tv.2700 Brønshøj2485 5905mail: [email protected]
NÆSTFORMANDOle ReeseRyparken 160, 1. th.2100 København Ø2294 6083mail: [email protected]
KASSERERJoan ArnebergHovedgaden 1C (NOKKEN)2300 KBH S2291 5057mail: [email protected]
SEKRETÆRSolveig Kühnell UnøHøjdevej 21 A, st. tv.2300 København S26286514mail: [email protected]
BESTYRELSESMEDLEM Jens Svendborg Øresundsvej 138 Y 2300 København S. 3259 3578mail: [email protected]
BESTYRELSESMEDLEMPreben IsenbeckerCypres Alle 422770 Kastrup3251 1623 / 4146 3609mail: [email protected]
SKYTTEUDVALGSFORMANDPierre Jensen
AFDELINGSFORMANDLeif Larsen
FLAGBÆRERErik Povlsen, Amagerafdeling
ÆRESMEDLEMMERMogens PedersenJohn Werge, Amagerafdeling
FREGATUDVALGSvend Nielsen, formandJoan Arneberg, kasserer
BESTYRELSESSUPPLEANTHenning Pedersen4390 6902mail: [email protected]
Skyttelavets bestyrelse
21
DATO AKTIVITET STED KL. UGE SKYDELEDER01-09-2015 Opstart til ny sæson Holmen 18.00 36 Svend Nielsen08-09-2015 Rensning af våben og
træningDGI. 17.00 37 Svend Nielsen
15-09-2015 Træning DGI. 17.00 38 Per Bent22-09-2015 Træning. DGI. 17.00 39 Svend Nielsen29-09-2015 Træning. DGI. 17.00 40 Per Bent06-10-2015 Træning. DGI. 17.00 41 Svend Nielsen13-10-2015 Træning. DGI. 17.00 42 Per Bent19-10-2015 Distrikt skydning, Glostrup 18.00 43 Pierre20-10-2015 Træning DGI. 17.00 43 Svend Nielsen27-10-2015 Træning. DGI. 17.00 44 Per Bent03-11-2015 Andeskydning. DGI. 17.00 45 Preben10-11-2015 træning. DGI. 17.00 46 Per Bent17-11-2015 træning. DGI. 17.00 47 Svend Nielsen24-11-2015 Træning. DGI. 17.00 48 Per Bent01-12-2015 Træning. DGI. 17.00 41 Svend Nielsen08-12-2015 Juleafslutning DGI/Holmen 17.00 50 Svend Nielsen05-01-2016 Opstart efter juleferie DGI. 17.00 1 Per Bent12-01-2016 Træning. DGI. 17.00 2 Svend Nielsen19-01-2016 Snapseskydning DGI. 17.00 3 Preben
26-01-2016 Træning. DGI. 17.00 4 Svend Nielsen02-02-2016 Træning. DGI. 17.00 5 Per Bent09-02-2016 Generalforsamling. Holmen 18.00 6 Svend Nielsen16-02-2016 Træning. DGI. 17.00 7 Per Bent23-02-2016 Træning. DGI. 17.00 8 Svend Nielsen01-03-2016 Træning. DGI. 17.00 9 Per Bent08-03-2016 Træning. DGI. 17.00 10 Svend Nielsen15-03-2016 Træning. DGI. 17.00 11 Per Bent19/20-03-2015 Landsskyttestævne DGI. 14.00 11 Svend Nielsen22-03-2016 Træning. DGI. 17.00 12 Svend Nielsen30-03-2016 Træning. DGI. 17.00 13 Per Bent05-04-2016 Træning. DGI. 17.00 14 Svend Nielsen12-04-2016 Træning. DGI. 17.00 15 Per Bent19-04-2016 Træning. DGI. 17.00 16 Svend Nielsen26-04-2016 Træning & afslutning DGI. 17.00 17 Svend Nielsen28-05-2016 Fregatskydning Holmen 09.00 21 Svend Nielsen
AKTIVITETSKALENDER FOR SÆSON 2015 - 2016
22
1. Valg af dirigent: Leif Larsen Referat: Solveig K. Unø Stemmertæller: Erling Huusfeldt
2. Formandens beretning: Beretning udsendt med bladet.Formanden oplyste vores 100 år jubilæum finder sted 22/10-2016. Derefter beretning godkendt.
3. Rengskab:Der er kun et lille overskud på små 1500 kr. og rengskab blev godkendt vi har fået 10000 kr. fra MF, festen bliver holdt i Ma-rinestuen.Bestyrelsen vil løbende holde medlem-merne underrettet
4. Bestyrelsen foreslår at vi bruger op til 20000 kr til vores fødselsdag.Dette blev vedtaget.
5. Indkomme forslag: Ingen.
6. Budget og kontingent for 2016: Det er 50 kr. personer i DGI-byen per. år, man ved ikke endnu om det skal opdeles i aktiv eller i passiv del ?? man finder ud af
det man vil snakke med DGI-byen.
7. Valg af bestyrelsen og suppleanter:Næstformand: Ole Reese genvalgKasser: Joan Arneberg GenvalgSekretær: Solveig K. Unø nyvalg Bestyrelsesmedlem: Jens Svendborg gen-valgSuppleant: Henning Pedersen
8. Valg af revisorer og suppleanter: Henrik ChristensenHans PhilipsenErik Hansen
9. Valg af flagbærer og suppleanter:Erik Povlsen genvalg Erik Hansen genvalg
10. Eventuelt: Ingen spørgsmål.Mødet slutte kl. 18:40.Formanden udbragte et trefoldigt leve for Skyttelavet.
Dirigent Referent Leif Larsen Solveig K. Unø
Sign. Sign.
Generalforsamling i Skyttelavet 2016 Den 9/2-2016
23
Skytterne indledte det nye år den første tirsdag i januar, hvor vi skulle træne med henblik på vores skydning mod Pione-rerne. Det hjalp, for vi vandt!
Efter endt skydning tog vi ud iMarinestuen, hvor Leif havde dækket op.
I skyttelavet er vi gået over til smørre-brød, det er meget nemmere.
Vi havde et par hyggelige timer inden vi sluttede.
Så var det anden del af hjemmebane-skydningen, der skulle afvikles.
Vi gik derefter igang med træningen til LSS. Vi er blevet en del bedre her på det sidste. Men men - hvad hjælper det på udebane? Vi blev, hvor vi har været de sidste par år.
Ole Reese blev bedste holdskytte påhjemmebaneskydning. Flemming Hansen blev bedste holdskytte i Glostrup.
Vi ønsker begge Hjertelig Tillykke?
Nu er forårs skydning snart overstået, så bestyrelsen er nu begyndt at tale om FREGATSKYDNING.
Så husk at reserverer den sidste lørdag i maj.
Efter en velfortjent ferie, er vi i år vært
ved Distriktskydning, det bliver først på sæsonen .
Derefter er det vores 100 års fødselsdag. Så der er nok at se til.
Et lille udpluk af, hvad bestyrelsen arbej-der med.
Nyd sommeren der nu er i gang.
På gensyn / Svend.
NYT FRA SKYTTERNE
24
Forudsætning for at deltage I fregatskyd-ning er, at man har grunduddannelse i brug ar håndvåben.
Ved nedskydning af selve fregatten (krudt-kammeret) kan kun skyttelavets og afde-lingens medlemmer deltage.Snyd ikke dig selv og din familie for at deltage men mød op og få en festlig dag.Vær ikke bange for at deltage, selv om du ikke er “SUPERSKYTTE”, også her gæl-der det olympiske motto “Det er vigtigere at deltage end at vinde”!Drikkevarer kan købes til de sædvanlige populære priser.
VIGTIGT! VIGTIGT! VIGTIGT!For at få økonomien til at hænge sammen, har vi trykt “SKYDEKORT” til en pris a’ kr.: 5,00 pr. stk.. Vi håber du vil hjælpe kammeraterne ved at sælge disse kort, til
venner og bekendte, på arbejdspladsen m.m..
Ved FREGATSKYDNINGEN vil disse ta-loner med navne blive registreret og hver gang et sejl bliver nedskudt vil der blive trukket en vinder. Der er 10 præmier a’ 2 fl. rødvin. Sant 2 ekstra trækning a` 1 fla-ske whisky. GØR NU EN HELHJERTET INDSATS OG HJÆLP SKYTTELAVET!
Ved tilmelding skal alle navne opgives samt om man deltager i både buffet og skydningen eller kun i en af delene. Til-meldingen der er bindende skal være hos Solveig K. Unø i hænde senest den 20. maj på mobil: 26286514. E-mail: [email protected]
FREGATUDVALGET
PROGRAM
KL.: 07.50 Officials møder i Marinestuen. KL.: 08.00 Deltagerne møder i Marinestuen for indskrivning og betaling, for deltagelse i skydningen kr. 50 kr. med Morgenkaffe. Frokost kr. 175 kr.KL.: 09.00 Skytterne tager opstilling ned på gaden.KL.: 09.05 Fregatkaptajnen til borde (Salut).KL.: 09.10 Skyttelavsformanden aflægger melding til Fregatkaptajnen.KL.: 09.11 Fregatkaptajnen og formanden inspicerer styrken.KL.: 09.15 Skytterne begiver sig til skydebanen (SOS).KL.: 09.30 Skydningen påbegyndes.KL.: ca. 13.00 Skydningen afsluttet, deltagerne begiver sig til Marinestuen, hvor der er skafning, overrækkelse af præmier, kåring af årets Fregatkaptajn og kammeratlig samvær.
PROGRAM FOR FREGATSKYDNINGEN
LØRDAG DEN 28. MAJ 2016
25
Vi hører somme tider, at historien skal skrives om. I hvert fald bliver den justeret, når historikere graver nyt frem. Det nye kan være hidtil upåagtet dokumentation. Eller der sættes et såkaldt nyt lys på.
Således også med søhel-ten Herluf Trolle (1516-65). En ligprædiken holdt af en beundrende præst, og en række historikere, som har smurt lidt rige-ligt på og overgik hinan-den i rosende vendinger, har dannet et billede af Trolle, som en ny biogra-fi om ham piller lidt ned. Skræller noget fernis af og lægger nyt på.
Den er skrevet af Seba-stian Olden-Jørgensen, der skildrer Trolle som kongelig lensmand, efter-retningsofficer og admiral, men også som godssamler, ægtemand og menneske.
Lad os lige få det menneskelige først:
Hans og den markante og rige Birgitte Gøyes ægteskab var barnløst. Det er der-for forståeligt, at parret brugte mange kræfter på at hjælpe dårligt stillede og på uddannelse af børn.
TROLLE
- HAN VAR I HVERT FALD KRIGER
Bogens forfatter Sebastian Olden-Pedersen.
Fotokilde: Forlaget Gyldendal.
26
Det oprettede således Herlufholm (kost)skole – godt nok for især adelens børn, men der var også legater til økonomisk dårligere stillede.
“Herluf Trolle, adelsmand, kriger og sko-lestifter” udkom 14. januar på 500 års da-gen for hans fødsel og 450 år efter Her-lufholms oprettelse som skole.
Efter datidens normer fik Trolle en land-militær uddannelse og studerede lidt i Tyskland, i Wittenberg hos kirkefaderen Philipp Melanchton, Martin Luthers mak-ker i protestantismen.
Herluf Trolle var først og fremmest en god administrator for kongen, først Christian III, siden Frederik II. Han fik betroet en række opgaver, som han løste yderst til-fredsstillende, bl.a. med at samle Kongens jagtrevier i Nordsjælland ved at købe de eksisterende ejere ud og mageskifte jord. Han var en ferm efterretningsmand, der forstod sig på at aflure og opsnappe fjen-dens planer og hensigter. Og at forhindre, at fjenden fik vigtig information. Desuden fik han vigtige opgaver med at opbygge
landmilitærets logistik og forsyninger.
Fjenden var især Sverige. Efter Christian IIs ballade med den svenske adel, hvoraf en betydelig del blev henrettet I Stock-holm og Grevens Fejde i Danmark kom en mere stille periode, men så rørte svensken på sig. Gustav Vasa overlevede Det stock-holmske Blodbad i modsætning til mange slægtninge – og ville have hævn. Den dan-ske konge ville “erobre” de tre kroner fra det svenske rigsvåben, idet han jo besat Danmark, Norge og en del af Sverige, men det fik det øvrige Sverige op på mærkerne. Trolle blev sat I spidsen for at udruste den danske flåde som proviantmester og krigskomissær i Den store Nordiske syv-årskrigs begyndelse i 1563.
Han blev endog udnævnt til admiral, flå-dens chef, og ledede I hvert fald to søslag med en vis succes I den forstad, at han fik drevet svensken tilbage ved Øland I foråret og efteråret 1564. Næste sommer stødte han igen sammen med svensken - ved Femern. Søslaget endte uafgjort, men Trolle blev såret af to kugler, en i låret og en i venstre arm. De udviklede infektion,
Kystslagskibet HERLUF TROLLE. I tjeneste fra 1. september 1899 til 30. april 1932.
Foto: Fotograf ukendt. Officiel Dansk Marinefoto.
27
som han senere døde af.
Mærkeligt nok var Trolle sat i spidsen for flåden og søslagene uden at have miri-tim uddannelse, men dergang havde man skibsførere til at styre skibene og flåde-chefer til at lede slagets gang, incl. de medbragte soldater på skibene.
Trolle beskrives som retsindig, konge-tro, modig og from. En mand, hvis liv og skæbne blev at tjene kongemagten, og som i kongens tjeneste oplevede det me-ste af, hvad en dansk adelsmand på den tid kunne opnå. Trolle-biografien er ikke kun en omtale af mandens levned men i høj grad en gen-nemgang og forklaring på datidens for-hold og vilkår, samfundets indretning. Meget læseværdigt.
Sebastian Olden-Jørgensens biografi skil-drer Trolle som kongelig lensmand, som blev betroet Helsingør, København og Roskilde lener efter hinanden. Datidens lensmænd havde en række opgaver for kongen. Han skulle stille krigere, opkræve skatter og være juridisk overhoved (dom-mer og politimester).
At kalde ham søhelt er at tage munden for fuld, mener Olden-Jørgensen. Men en yderst habil kriger, især på efterretnings-delen, kan man roligt sige om ham. Bogen er på 260 sider, rigt ill., kr. 299,95.---Flåden har æret Trolle ved at give to skibe hans navn, først et panserskib 1899-32, siden en fregat 1965-90 af samme klasse som PEDER SKRAM.
Af Erik Staffeldt
Fregatten HERLUF TROLLE af PEDER SKRAM KLASSEN. I tjeneste16. april 1967 til 5. juli 1990.
Foto: Søværnets fotoarkiv.
28
Den 25. maj kan Peder Skram fejre 50 året for den første kommandohejsning. Fregatten er tegnet af en dansk projektgruppe nedsat af Sø-værnet og bygget på det daværende Helsingør Skibsværft og Maskinbyggeri A/S som nybyg-ningsnummer 370. Fregattens navn blev god-kendt ved kongelig resolution den 15. januar 1964. Blev køllagt den 25. september 1964, søsat og navngivet af kong Frederik IX den 20. maj 1965. Fregatten hejste kommando før-ste gang den 25. maj 1966, hvor den samtidig indgik i Flådens tal. Som led i det daværende våbenhjælpsprogram er fregatten Peder Skram helt og fuldt finansieret af USA. Inden Søvær-net valgte det projekt, som blev bygget på Hel-singør værft, havde man overvejet forskellige andre former for design. Ligeledes havde man oprindelig klassificeret de kommende enheder, som destroyere, da størrelse og bevæbning sva-rede til datidens destroyere. Imidlertid valgte man den mindre offensive betegnelse - fregat. International opmærksomhedFor Helsingør Skibsværft blev bygningen af vidtrækkende økonomisk og teknologisk be-tydning. Værftet løste i samarbejde med Sø-værnet og underleverandørerne meget store og vanskelige tekniske opgaver. Værftet brugte kvalitetskravene fra bygningen af de to fre-gatter, da man efterfølgende skulle bygge nye handelsskibe. Imidlertid viste det sig, at de høje kvalitetskrav gjorde de kommercielle ny-bygninger urentable, og sammen med den store konkurrence fra udenlandske værfter, var dette årsag til lukningen af nybygningsafdelingen i 1983. Ved sin fremkomst vakte Peder Skram betydelig international opmærksomhed ved at være det første store krigsskib med kombine-ret gasturbine- og dieselmaskineri, samt skruer med stilbare propelblade. Som noget af det før-ste, sejlede fregatten derfor på præsentations-besøg i USA, så U.S.Navy fik lejlighed til at se nyskabelsen, da man selv havde planer om at bygge tilsvarende fregatter. Man kan sam-menligne Peder Skram med M/S Selandia, der i 1912 blev bygget som verdens første dieselmo-
torskib på det daværende Nakskov skibsværft.
Peder Skram ”sejler ind” i missilal-derenSammen med søsterskibet Herluf Trolle blev Peder Skram levetidsforlænget. Dette skete i perioden fra 1977 til 1979 på Helsingør skibs-værft, hvor fregatterne var bygget. Prisen for ombygningen var 30 mio. kroner pr. styk og betød, at man opdaterede forskellige syste-mer ombord. Det væsentligste var, at Søvær-net ”trådte” ind i missilalderen, da der blev installeret såvel sømålsmissiler (Harpoon) og luftmålsmissiler (Seasparrow). Sidstnævnte system var udviklet i et samarbejde mellem USA, Italien, Norge og Danmark, siden 1968. I fregattens operationsrum blev det gamle ma-nuelle plottersystem baseret på fedtstifter og plexiglasplader, erstattet af et computerbaseret plotter- og informationssystem, CEPLO (Com-puterized Electronic Plotting System). Og her-med trådte Søværnet for alvor ind i compute-ralderen.
HovsamissiletDen 6. september 1982 gennemførte en offi-cer fra Søværnets Materielkommando en ru-tinemæssig kontrol af fregattens HARPOON-system. En utilsigtet hændelse førte til, at et Harpoon anti-skibsmissil klokken 11.22 blev affyret fra Peder Skram i det sydlige Kattegat. Missilet fløj i fem meters højde 34 km. på kurs 123, før det klokken 11.32 detonerede mod nogle træer i et sommerhusområde i Lumsås ved Sjællands Odde. Ved eksplosionen blev fire sommerhuse totalskadede og 130 andre beska-digede i større eller mindre omfang. Heldigvis kom ingen mennesker til skade. En Kommis-sionsdomstol fandt senere, at ”den pågældende officer handlede i strid med betjeningsfor-skrifterne [...] [og at] officerens undladelse af at påse kontrolpanelets indikationer tillige var uforsvarlig.” Kommissionen fandt det imidler-tid rimeligt at betegne det som en designmæs-sig svaghed ved HARPOON-systemet, når der som ved uheldet kunne etableres et utilsigtet
Fregatten Peder Skram bliver 50 år
29
affyringskredsløb. En ny kommissionsdomstol nedsat i 1984 fandt ikke anledning til, at der skulle rejses tiltale mod andre. Officeren blev idømt en irettesættelse, og forsvarets samlede udgifter blev efterfølgende refunderet af den amerikanske producent, Boeing Integreted De-fence Systems.
Politikerne ”sænker” fregatterneFor første gang siden 1949, var der i 1980’erne ikke konsensus omkring Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik. Efter at Socialdemokra-terne havde overladt regeringsmagten til De Konservative og Venstre, ændrede socialde-mokratiet pludselig mening omkring NATO og forsvaret i et forsøg på at genvinde rege-ringsmagten. Som led i forsvarsaftalen af 1984 krævede oppositionen (Socialdemokratiet, Det radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), at fregatterne Peder Skram og Herluf Trolle skulle udfases i 1988. Dette på trods af at de fortsat var fuldt operative anvendelige, da le-vetidsforlængelsen i midten af halvfjerdserne, havde betydet, at de kunne operere i endnu en årrække uden større opdateringer. I invasions-forsvaret skulle fregatternes opgaver overtages af mobile Harpoon missiler monteret på lastbi-ler, samt de nytilkomne meget mindre enheder af Standard Flex klassen. Den borgerlige min-dretalsregering måtte acceptere oppositionens krav om nedrustninger i forsvaret for at bevare regeringsmagten og dermed genoprette landets dårlige økonomi, man havde arvet fra regerin-gen Anker Jørgensen. Udfasningen af fregat-terne blev i Søværnet opfattet som en forkert beslutning, der betød, at flådens største kam-penheder alt for tidligt blev skrottet, udeluk-kende af politiske årsager. Den 4. januar 1988 blev kommandoen strøget på de to fregatter og dermed havde Flåden ikke længere store søgå-ende enheder. Søværnets Operative Komman-do valgte at markere kommandostrygningen ved en følelsesladet parade på Holmen, hvor hele Fregateskadrens 733 mand deltog. Vi der deltog i kommandostrygningen, var overbevist om, at det nu var det slut med store skibe i Sø-værnet. Især da Berlinmuren faldt i 1989 og Warszavapagten gik i opløsning i 1991.
Nye tider nye fregatterTrods folketingsvalget i 1988 betød, at det sik-kerheds- og forsvarskritiske flertal i Folketin-get forsvandt, da Det radikale Venstre indgik en regeringskoalition med Konservative og Venstre, kunne fregatterne ikke reddes. Et for-svarsforlig, indgået den 8. marts 1988, skulle betyde afslutningen på fregatternes æra i Flå-den. Ingen kunne dengang vide, at Flåden 25 år senere fik tre store, nybyggede fregatter, der hver var mere end dobbelt så store som Peder Skram. Da Danmark i 1990 besluttede, at sen-de et orlogsskib i krig i Golfen, var det ikke længere muligt at anvende en af fregatterne. Sådan viser det sig, at man skal være varsom med at udfase skibe, som man igen får brug for. Fregatten strøg kommando i 1988, hvorefter den blev oplagt med henblik på at blive solgt til ophugning. Men først efter, at alt brugbart udstyr, fra køjelamper til våbensystemer, blev afmonteret. På en auktion på Holmen den 7. april 1992 blev fregatten købt af et konsortium, der i 1995 skænkede fregatten til Fonden Peder Skram. Formålet med købet og overdragelsen var et ønske om at genskabe fregatten, som et levende museum. Efter salget har Forsvaret godkendt, at fregatten kan bevares som muse-um og benytte fregattens navn og våbenskjold, samt at der kan flages med orlogsflag og –gøs. MuseumsskibSiden 1992 er indsamlet de mange genstande, der var fjernet under oplægningen. Fra Søvær-nets depoter, fra andre udfasede skibe og fra mange andre kilder er det lykkedes at få fat i de mange hundrede originale genstande. Efter-følgende er de blevet geninstalleret ombord. Samtidig er Peder Skram blevet istandsat og vedligeholdt af frivillige i teknik divisionen, støttet af firmaer, hvor det var nødvendigt. Fre-gatten har to gange været på værft. Første gang i maj 2001 for en bundbehandling og senest i juni 2007, hvor skrog og overbygninger blev sandblæst og malet. Det er ligeledes frivillige der bemander radiostationen, guider gæsterne rundt og sælger billetter, samt forestår sikker-heden ombord i åbningsperioderne. Fregatten skal i 2017/18 atter på værft, med
30
henblik på bundbehandling og maling af skrog og overbygning. Indenbords er alle relevante rum genindrettet og renoveret. Endvidere er der indrettet foreløbig tre udstillingsrum, hvor der fortælles om skibene, der har båret navnet Peder Skram, deres historie, samt fregattens data og udstyr. Desuden omtales markante til-dragelser i fregattens tjenestetid, herunder na-turligvis historien om Hovsamissilet. Et andet rum fortæller om Den kolde Krig og fregattens rolle som kommandoskib, mens det sidste rum fortæller om livet ombord. Endvidere findes der en modelsamling af danske orlogsskibe fra perioden under Den kolde Krig. I skrivende er der ved at blive indrettet en udstilling om fregattens forskellige våbensystemer. Hele historien fortælles til de besøgende via små transportable audioguides (på dansk eller en-gelsk). Peder Skram holder åbent for publikum i skolernes sommer- og efterårsferier, der i 2016 er fra 25. juni til 7. august og fra 15. ok-tober og frem til den 23. oktober. Endvidere er det muligt at arrangerer rundvisning, anvende messerne til møder og spisning hele året rundt. Fregatten anvendes ligeledes til teambuilding for virksomheder, samt træning for Forsvarets og Politiets personel. Eksempelvis anvender Søværnets Officersskole fregatten i forbindelse med udannelsen af søofficerer. Selvom istandsættelse og vedligeholdelsen aldrig ophører, kunne fregatten Peder Skram indvies som museumsskib den 23. september 2008. Hendes Majestæt Dronningen og Prins-
gemalen ankom i chalup nr. 1 til fregattens kaj på Elefanten for officielt at indvie fregatten. Det skete under overværelse af mange af de sponsorer, der gennem tiden har støttet arbej-det og de frivillige, der gennem årene, har væ-ret med til at istandsætte fregatten. Endvidere deltog Forsvarschefen, en række af fregattens tidligere skibschefer og personer med tilknyt-ning til museumsverdenen. Orlogsflag og gøs blev sat, medens Søværnets Tamburkorps spil-lede honnørmarch nr. 1. Derefter foretog HM Dronningen den officielle indvielse. Den 25. maj bliver der atter festivitas omkring Peder Skram. I den anledning er der åbent skib, med gratis adgang for publikum. Der afholdes endvidere en reception for inviterede gæster. Ved samme anledning overrækkes en ny model bygget af Orlogsmuseets modelbyggerlaug, der skal opstilles ombord. Grafikeren og pla-katkunstneren Bo Bonfils har tegnet en jubilæ-umsplakat, der ligeledes vil blive præsenteret. Fonden har ligeledes fået lavet en mobiludstil-ling, der også præsenteres. Den skal anvendes i forbindelse med markedsføring af fregatten i forbindelse med bl.a. åbent hus arrangemen-ter på Flådestationerne, og ombord i Flådens skibe. Første gang mobiludstillingen anvendes i forbindelse med Airshow 2016 i juni måned på Flyvestation Skrydstrup.
Af Stig DeGeer, Fonden Peder Skram
FregattenPEDER SKRAM
Foto:Orlogsmuseets arkiv.
EN SAND HISTORIE – LANGT HEN AD VEJEN, er undertitlen på filmtitlen “Tordenskjold og Kold”.
De fleste af myterne om søhelten, der var norsk født, er sande. Altså er nogle digtede - ja. Så-den er det jo med helte. Fantasien har en vist løb.
Selskabet Danske Tordenskiold-Venner, der som bekendt havde 50 års jubilæum og mar-kerede Tordenskiolds 325 års fødselsdag sam-tidig i oktober, anbefaler filmen - til folk i alle aldre, selv historikere.
Filmen har en overraskende slutning, som ikke skal røbes hér. Den er ikke blevet modtaget af filmkritikerne med begejstring, tværtimod. Men derfor kan den – som bekendt - godt falde i publikums smag.
Berlingskes anmelder mente, at filmen er sov-set ind i ”til tider smådesperat drengerøvshu-mor”.
Samtidig sammenlignes filmen med ”et lidt ret-ningsløst afsnit af ”Klovn” .og giver den to ud af seks stjerner.Ekstra Bladets anmelder undrer sig over, at Pe-ter Tordenskiold ikke har givet anledning til flere film. Og når man så gør det, bliver det plat og lavkomisk. Berlingske og EB giver filmen to af fem mu-lige stjener. BT roser instruktør Henrik Ruben Genz for en ”skæv, absurd og ret underholdende film”.
Året er 1720. Den Store Nor-diske Krig er slut, og vicead-miral Tordenskjold aner plud-selig ikke, hvad han skal med sit liv. Hans kammertjener Kold mener, at han skal slå sig
ned og foreslår, at de tager til Hannover for at bejle til den stenrige frøken Norris. De tager af sted, men Tordenskjold har store problemer md sig selv. Han fester og flirter sig gennem landet og sætter grå hår i hovedet på sin trofa-ste kammertjener. Kvinderne dåner ved synet af tidens største stjerne, men med kvinderne følger fjenderne.
Den norskfødte Peter Wessel, var det tidlige 1700-tals helt store helt - ikke bare i Danmark, men i store dele af Europa. Han tjente den dansk-norske konge, og som kun 25-årig blev Peter Wessel adlet af kongen til adelsnavnet Tordenskjold - et navn, der lyder som noget fra en Marvel tegneserie: ThunderShield. Navnet gav frit løb for fantasien, vakte begejstring og gav frygt.
Tordenskjold blev særligt hyldet for ”Slaget ved Dynekilen” – et markant slag i søkrigs-historien, hvor han med stort mod og taktisk snilde besejrede den overlegne svenske flåde. Tordenskjold var i en liga for sig. Han kunne tænke ud af boksen, som det hedder, bryde de traditionelle regler og doktriner for søkrigsfør-sel og vinde slag mod alle odds. Vi følger ham i filmen i hans sidste tre måne-der – lige indtil han tilsyneladende dør i en ba-
nal duel. En duel, der her næsten 300 år efter hans død stadig er omgærdet af mystik.
Søværnet har æret Peter Tordenskiold ved at op-kalde tre skibe efter ham: en fregat (1852-72), et panserskib (1880-1909) og korvetten Peter Torden-skiold (1980-2009). Norge har haft et panserskib med hans navn (1897-1946).
Af Erik StaffeldtFoto: Filmplakat.
31
DET MESTE ER SANDT
UDKIGGEN UDKOMMER
Nr. 3/2016 udkommer august 2016 deadline 1. juli 2016Nr. 4 / 2016 udkommer november 2016 deadline 01. oktober 2016Nr. 1 / 2017 udkommer februar 2017 deadline 02. januar 2017Nr. 2 / 2016 udkommer maj 2017 deadline 01. april 2017
BReturneres ved adresseændring
Københavns MarineforeningTakkeladsvej, opg. 31439 København K
Interesserede og aktivt lyttere medlemmer til Peter Harbecks engagerede indlæg om sin tid som mu-siker og dirigent for bl.a. Søværnets Tamburkorps.Foto: Hans Frederiksen.
