28
ULDUM HØJSKOLE

Uldum Højskole brochure

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Her kan du læse om Uldum Højskole

Citation preview

Page 1: Uldum Højskole brochure

UldUm Højskole

Page 2: Uldum Højskole brochure

ULDUM HØJSKOLEHøjskolebakken 117171 Uldum7567 [email protected]

Århus

København

Odense

Uldum

09/03/10 12.32

Indhold Velkommen 3 Tag på højskole 4 Højskoleliv 6 Fag og hovedområder 8 Musik og teater 10Kunst og design 12 Kultur og samfund 14 Idræt og svømning 16Pædagogik og psykologi 18Dansk 20 Etnisk rejse 22Rejse- og temauger 24Praktiske oplysninger 26

Page 3: Uldum Højskole brochure

3

I denne brochure kan du læse en masse om at være elev på Uldum Højskoles lange kurser. Om fagene, fri-tiden, temauger og om vores helt unikke rejse til Tanzania, som du kan vælge at tage med på i forlængelse af dit højskoleophold. På vores hjemmeside kan du læse videre og få alle de detaljer om højskolen, som ikke kan rummes her i brochuren.Uldum Højskole er Danmarks længst fungerende højskole, startet i 1849 af folk, der kæmpede for frihed og demokrati. Vi laver højskole ud fra Grundtvigs skolesyn, som blandt andet betyder, at vi tager udgangspunkt i den enkelte, at vi ikke har eksamen, og at vi vægter samtalen og medindflydelse højt. Vi har ikke noget bestemt politisk eller religiøst udgangspunkt. Uldum Højskole er først og fremmest et sted, hvor mennesker har mulighed for at mødes og blive klogere både på sig selv og de andre. Vi har et bredt udbud af fag, og vi vægter det faglige højt. Du sammensætter selv dit skema, så du har gode muligheder for at få lige præcis det højskoleophold, der passer dig. Uldum Højskole har en god blanding af gamle historiske bygninger som er sat i tip-top stand, og nyere lækre faciliteter. Vi har svømmehal, musikhus, den smukkeste foredragssal og lækre værelser med internet, og eget toilet og bad. På den måde danner de fysiske rammer og vores store fagudbud et perfekt udgangs-punkt for dig, som har lyst til at bruge nogle måneder af dit liv på at få en masse oplevelser, faglige input og nye venskaber.

Velkommen til UldUm Højskole

Følg os på Facebook Frihed til forskellighed

UldUm højskole

Page 4: Uldum Højskole brochure

4

Tag på højskole! Det er så svært at forklare, at det nærmest er umu-ligt - hvorfor det er godt at være på højskole. Men folk, som har prøvet det, ved hvad de taler om. Og anbefaler gerne andre at tage af sted. Tag på høj-skole, tag på Uldum Højskole.

Her er store bygninger, god mad og en dejlig park. Her er svømmehal, musikhus og fodboldbane. Her er pejs, kreative værksteder og meget mere. Det er ikke så svært at forklare. Her er en masse fag, du frit kan vælge imellem. Her er ingen eksamener eller specielle adgangskrav. Her er mulighed for at prøve noget nyt og prøve noget forskelligt. Finde ud af, hvad du brænder for. Og hvad du ikke kan lide. Det er heller ikke så svært at forklare.

Det som er rigtig svært at forklare er, hvad der sker, når du møder de andre. Alle dem, der har valgt at gå på højskole sammen med dig. Alle dem, der har prøvet noget forskelligt, har lyst til noget forskelligt, skal noget forskelligt. Det er så svært at forklare, hvad der sker, når du er blandt venner fra morgen til aften flere måneder i træk. Når du møder men-nesker, du ikke ligner og når du lærer en masse nyt sammen med dem. Når du deler dit engagement, din glæde og din nysgerrighed med de andre.

Når du er en del af et stort fællesskab, som har brug for dig. Når du pludselig møder en, der må-ske bliver din bedste ven. Når du opdager nye sider af andre mennesker og dermed også af dig selv. På Uldum Højskole vægter vi mangfoldighed, frihed,

fællesskab og ansvarlighed meget højt. Det viser sig i skolens grundholdning, udtrykt i vores motto: Fri-hed til forskellighed.

Det viser sig også i vores undervisning. Du sammen-sætter selv dit skema og har dermed mulighed for at brede dine interesser ud over mange områder: Det musiske, det kreative, det boglige, det kropslige og det sproglige. Alle lærere brænder for deres fag, men det er ikke nok til at gøre undervisningen god. Også i timerne er vi afhængige af hinanden.

Heldigvis er højskolens hverdag ikke kun begræn-set til undervisningstiden. I fritiden sker der også en masse – der dyrkes sport, arbejdes i værkstederne, hygges i gangkøkkenerne og der holdes masser af sjove fester. Lysten til og muligheden for at lære af hinanden og at være sammen om noget der giver glæde og gejst, findes også når timerne er forbi. På den måde når vi frem til endnu et motto, som er fæl-les for alle højskoler: Find det du er god til. Højskole handler også om at finde ud af, hvem man er og hvad man vil med livet. Vi skal ikke kun have noget at leve af, men også noget at leve for.

Gårdspladsen

Page 5: Uldum Højskole brochure

5

Højskole handler også om, at finde ud af hvem man er og hvad man vil med livet. Vi skal ikke kun have noget at leve af, men også noget at leve for.

Ejjjj hvor jeg savner Uldum Højskole :’/ …It was the time of my life - Hansa Poulsen, forår 2011”

musikhuset

Page 6: Uldum Højskole brochure

6

Når timerne er færdige sidst på eftermiddagen er det tid til alt det, vi kalder højskoleliv. Svømmehallen åbner, der arbejdes i værkstederne, nogen løber en tur, spiller volley i salen, hygger på et værelse, spiller musik i musikhuset, læser avis i Pejsestuen, holder møde i Pyramiden, sveder i styrketræningsrummet, drikker te i et gangkøkken - og så er det tid til af-tensmaden.

Efter opvasken ligger aftenen forude med masser af muligheder: Foredrag, filmaftener, koncerter, debat-ter, bowlingtur, dans, biograftur, band – der er ingen begrænsninger, det er bare om at gribemulighederne.

Weekenderne er et helt kapitel for sig. Der er altid gang i den og fuld fart på! Fredag aften står cafeud-valget for. I vores hyggelige cafe sælges øl, vin, so-davand, chips, popcorn osv. Stearinlysene er tændt,musikken spiller og hver fredag er der et eller andet arrangement i cafeen. Det kan være åben scene, ka-sinoaften, karaoke, liveband, teatersport eller dyst i bordfodbold, pool og dart.

Lørdag og søndag arrangerer gangene på skift ak-tiviteter. Det kan være hygge i pejsestuen, boldspil, gåture, film og forberedelse til fest. Caféen er ofte rammen om fester lørdag aften. Vi elsker at feste og holder tit store, flotte temafester, hvor der bliver brugt mange kræfter og megen energi og fantasi på at gøre festerne til noget ganske særligt – og det er de!

Du kan selv vælge, om du vil være på højskolen i weekenderne og det er de fleste faktisk. Du er også meget velkommen til at få besøg af dine venner på højskolen. De bliver lynhurtigt en del af højskolelivet.

højskolelIvNoget af det helt fantastiske ved højskoleer, at der er masser af aktivitet næstendøgnet rundt.

dans til åbent-hus dag

Page 7: Uldum Højskole brochure

7

Et godt råd til kommende elever: Husk at få sovet! Det er helt okay nogen gange at gå glip af noget, selvom man i virkeligheden helst gerne vil være med til det HELE. Nanna A. Christensen, efterår 2008

Hygge på gårdspladsen

Page 8: Uldum Højskole brochure

8

Tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lør/Søn

07.45 - 08.15 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad

08.15 - 08.45 Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling

09.10 - 12.00 A-FAG B-FAG A-FAG D-FAG A-FAG

12.00 - 12.30 Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad

13.30 - 15.15 C-FAG B-FAG Frieftermiddag C-FAG

15.30 -16.30 F-FAG Interessegrupper Interessegrupper

18.00 - 18.30 Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad

19.15 - 21.15 Interessegrupper E-FAG 20.00 - caféarrangement

Foredrag eller arrangement

Fællesfag/gang- og husmøde

Interessegrupper

Tidspunkt Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lør/Søn

07.45 - 08.15 Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad Morgenmad

08.15 - 08.45 Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling Morgensamling

09.10 - 12.00 A-FAG B-FAG A-FAG D-FAG A-FAG

12.00 - 12.30 Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad Middagsmad

13.30 - 15.15 C-FAG B-FAG Frieftermiddag C-FAG

15.30 -16.30 F-FAG Interessegrupper Interessegrupper

18.00 - 18.30 Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad Aftensmad

19.15 - 21.15 Interessegrupper E-FAG

Du kan vælge mellem mere end 60 fag på Uldum Højskole. Vi har ingen linjefag, men vi har inddelt vores fag i følgende forskellige hovedområder:

musik og teater kunst og design kultur og samfund idræt og svømning Psykologi og pædagogik dansk

Du sammensætter selv dit skema, så du har de fag, du har allermest lyst til, fordi vi tror, du bedst selv ved, hvilke fag der er de rigtige for dig. På den måde har du mulighed for at kombinere de fag, der giver

mest mening i dit liv. Du har altså mulighed for at vælge mange fag indenfor ét hovedområde eller du kan kombinere fag fra flere hovedområder.Det eneste der kræves er, at du har lyst til at lære, måske prøve noget nyt og at være sammen med andre i et engageret højskolemiljø. Som hovedregel tilbydes alle fag i både efterårs- og forårsperioden. Enkelte fag tilbydes kun én gang om året, typisk i januar-februar, hvor efterårs- og forårsholdet over-lapper. På de følgende sider kan du læse mere om fa-gene. Du kan også gå ind på vores hjemmeside www.uldum-hojskole.dk og læse endnu mere.

Fag og hovedområder

Weekend-program

Page 9: Uldum Højskole brochure

9

Du vælger først hvilke fag du vil have, når du er ankommet til

højskolen, og efter en præsentation af fagene. Efter to måneder

skifter vi fag og da skal du vælge på ny. Det giver dig mulighed for,

at afprøve nye fag og blive inspireret til nye interesser, mens du

går på skolen. På vores hjemmeside kan du under fanen ”alle fag”

læse mere om de cirka 60 forskellige fag, der udbydes i løbet af et

skoleår.

Hverdagen byder på meget mere end de forskellige fag, du vælger.

Hver morgen starter med morgensamling og om eftermiddagen

har vi fællesfag, interessegrupper og åbent i svømmehallen.

Interessegrupper er forskellige aktiviteter, vi sætter i gang i fælles-

skab; det kan være svømning, boldspil, filmklub, begynderguitar,

sprog osv.

stien til musikhuset

Page 10: Uldum Højskole brochure

10

musIk & TeaTerI vores store flotte musikhus er der masser af muligheder for at spille og synge. Der er altid mange musikfag på skemaet og alle kan være med. Vi rocker, jazzer og synger kor. Vi laver musical, festival og holder koncerter. Vi tager på turné til andre højskoler og indspiller cd’er i vores eget lydstudie.

musikhusetMusikhuset har et lydstudie og to store rum - ét for-trinsvis til sammenspil og ét der er særligt velegnet til kor. Vi bruger også det flotte korrum til teater og dans. Musikhuset og vores foredragssal er begge gode steder at afholde koncerter; først og fremmest for eleverne på de lange kurser. Men vi har også sto-re arrangementer, hvor vi inviterer familie og venner eller folk fra egnen med.

BandI sammenspilsfagene har du mulighed for at komme i gang med et instrument – vælg mellem bas, trom-mer, guitar, klaver, sang og blæseinstrumenter. Hvis du spiller i forvejen, kan du blive endnu bedre. Vi spiller mange forskellige genrer og ender næsten altid med at optræde for resten af skolen, ved arran-gementer eller på en turne til andre højskoler.

korAt synge i kor er meget populært - også på Uldum Højskole. Der er året rundt mange timer i kor på ske-maet. Det er livsbekræftende at synge sammen, og det er svært ikke at blive glad af det! I kor-fagene synger vi rytmisk – rock, pop, swing, soul, gospel, musical. Vi laver opvarmning, stemmetræning, hop-per og råber. Det hele er for alle og for fuld fart!

Vi synger meget!Hver dag til morgensamling bliver der sunget fra høj-skolesangbogen, og til husmøder og arrangementer begynder vi også med en sang. Til dem, der ikke kan få nok af fællessang, har vi også fag, hvor du kan gå om bord i alle de gode sange fra den danske og udenlandske sangskat.

musikledelseEr faget for dig, der overvejer at blive lærer eller pædagog eller bare gerne vil kunne sætte musikak-tiviteter i gang. Du lærer masser af sanglege, bør-nesange, danse og rytmelege. Underviser børn, der kommer på besøg, lærer at spille guitar og bliver klar og inspireret til uddannelse og job.

Vores eget studieI vores lydstudie kan du lære alt om teknikken ved at optage. Vi optager ting. vi selv laver, f.eks. når vi har haft fag i kor og band; det er en sjov souvenir at tage med sig hjem fra højskoleopholdet. Vil du selv arbejde med at lave tekst og melodi, kan du vælge faget sangskrivning.Her kommer der også bands udefra og indspiller. Igennem årene er der således indspillet over 1000 cd’er i lydstudiet.

teaterforestilling

Page 11: Uldum Højskole brochure

11

masser af live musikVi har en ambition om, at vi gerne vil præsentere en bred vifte af mu-sikgenrer live for vores elever. I de senere år har vi f.eks. haft besøg af så forskellige folk som Steffen Brandt, Mads Langer og Niels Hausgaard. Det kan også være spændende jazz, folkemusik eller klassisk; f.eks. kommer musikkonservatoriets bigband ofte forbi Uldum Højskole på deres årlige turné, og i starten af januar holder vi kæmpe nytårskoncert med klassisk musik på programmet.

På de skrå brædder Mærk spændingen ved at stå på scenen, kom ud over kanten og nyd publikums begejstring, hvad enten vi spiller moderne eller klassisk dra-matik, improviserer os frem i teatersport eller laver teater for børn.Når en forestilling skal sættes op, skal der laves scenografi og kostumer, lys og lyd, programmer og plakater. Udover teaterfagene har vi også vores årlige teateruge, hvor hele skolen arbejder med at sætte et stort og flot stykke op.

der må danses…Er du vild med dans, så kast dig ud i en smægtende engelsk vals, en sensuel argentinsk tango, en vuggende salsa, en pulserende jive, en fejende quickstep. Eller hvad med en gang afrikansk dans med store trommer og sang på swahili?!

RyTMISK KORBEGyNDERBANDSANGSKRIVNINGJAzz OG BLUESROCK OG POPGARAGEROCKTURNéBANDLyDSTUDIEMUSIKLEDELSEMUSIKHISTORIEGUITARTEATERBØRNETEATERTEATERSPORTMUSICAL OG CABARéTFESTIVALDANS

Musik & teaterkoret synger i musikhuset

Page 12: Uldum Højskole brochure

12

kunsT & desIgn Lad hænderne forme og arbejd med papir, farver, ler, sølv, glas, uld, stof og dit kamera. Vores værksteder er fyldt med let håndterlige redskaber og avanceret udstyr så du kan fremstille dine egne ting. Om du vil lave kunst eller daglige brugsting er op til dig selv.

en god fornemmelseDu får en god fornemmelse for råmaterialer, form og farver. Vi tager på kunstudstillinger og lærer af andre kunstnere. Søger inspiration, henter idéer og skaber selv.

masser af kreative fag på skemaetDe kreative værkstedsfag fylder meget i vores ske-ma. I næsten alle de striber du skal vælge fag fra, vil der være et tilbud fra dette hovedfagområde. Og der bliver produceret en masse flotte ting på sådan et højskoleophold. Konkrete beviser på dine kreative sider, som du kan tage med hjem som gode minder fra din højskoletid.

mange værkstederVi har gode faciliteter med 5 forskellige værksteds-lokaler - et rum fortrinsvis til billedværksted, et til keramik og glas, et til smykkefremstilling, et til film-produktion og endelig et mørkekammer, når der skal laves billeder på den klassiske måde, hvor du lærer alle hemmelighederne indenfor fotografiets kunst.

natarbejde muligt…Man kan blive så grebet af at arbejde med sine hæn-der, at det slet ikke er til at stoppe igen. Så er det godt, at der er åbent døgnet rundt i værkstederne, så du kan arbejde videre, når fagene er slut. På alle hold er der elever, som tilbringer en hel masse tid sammen i fritiden i vores værkstedslokaler. Der er ikke meget, der er mere hyggeligt end at sidde med gode venner, høre god musik, drikke en varm kop te eller kaffe og nørkle med sine hænder til langt ud på aftenen.

Bil

led

rkst

ed

Page 13: Uldum Højskole brochure

13

vI elsker kunsT!

kreativ proces og teknikI undervisningen bruger vi naturligvis meget tid på at indlære hver disci-plins teknikker. Farvelære, drejeteknik, redigeringsprogrammer og kend-skab til materialer er væsentligt. Men det bliver først rigtigt spændende, når du skal omsætte dine ideer til noget konkret. Når det lykkes at få dine iagttagelser og din fantasi ud gennem hænderne og over i det materiale, du arbejder med. I vores kreative fag kan du med andre ord arbejde med dine egne projekter. Skabe og designe selv.

lidt held må der til…Det fascinerende ved kreative processer er også at arbejde med materia-ler, hvor du ikke kan være helt sikker på, hvad der sker undervejs i pro-cessen. Ler, glas og metaller har deres eget liv, og der kan opstå former og farver, som overrasker, når de bliver brændt eller smeltet.

ses og spises…De mange flotte ting, der laves, viser vi frem for hinanden ved udstil-linger i slutningen af forløbene. Film bliver set og mad bliver spist. Et højskoleophold er også at dele sin glæde ved det, man har lavet, med andre.

OVNFORMET GLAS

SMyKKEVæRKSTED

BILLEDVæRKSTED

FILTNING

DESIGN

PROJEKTFAG

KERAMIK

RAKU

FOTO

MADLAVNING

FILMPRODUKTION

Kunst og design

keramik

Page 14: Uldum Højskole brochure

14

kulTur & samFundDe boglige samtale- og debatfag har vi mange af på Uldum Højskole. Viften og bredden af fagene er stor; fra skriveværksted til film, fra politik til zoologi. Vi beskæftiger os med fremmede kulturer i etnografi og sætter fokus på det åndelige i religion og mystik. Det naturfaglige har også sin vigtige plads i skemaet.

Forstå verdenDet handler om at kunne begå sig som borger i en foranderlig verden. Man må forstå sine med-mennesker, og at der er mange måder at anskue tilværelsen på. Forskellige kulturer, trosretninger og samfund indvirker på hinanden. Vi har fag, der kommer rundt om næsten alle sider af det at være et menneske i en verden, hvor afstanden mellem det lokale og det globale bliver mindre. At beskæf- tige sig med andre kulturer giver perspektiv på vo-res egen tilværelse. Religion, kropskultur, natursyn - vinklerne er mange.

Værdier på spilDen store fortælling er slut, hører vi igen og igen. Ethvert menneske må finde sit eget ståsted. Vi arver ikke længere forklaringen på, hvad livet handler om og hvad den enkeltes opgave er i tilværelsen. Mu-lighederne og friheden er stor. Udfordringen er, at vi alle vil leve individuelle liv, men samtidigt er dybt afhængige af, at fællesskabet fungerer godt. Og fællesskabet er afhængig af, at vi alle byder ind med løsninger på de fælles udfordringer.

tag stillingGennem levende og spændende debatter kan du forme dine egne meninger og på kvalificeret bag-grund bidrage med dine bud på, hvordan vi indret-ter os i samfundet. Det kræver indsigt og evne til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang. I litteraturen og filmens verden kommer vi ind i men-neskets følelser, forestillinger og fantasier. Vi sætter spørgsmålstegn ved den måde, vi har opbygget vo-res samfund på og den verdensopfattelse, der ligger til grund. I skriveværkstedet arbejder vi med at få omsat tanker til tekst; det skrevne ord er vigtigt at mestre.

det er ikke spin det hele…Det politiske niveau er også vigtigt. Vi ser vi bl.a. på, hvordan medier, politikere og organisationer kæm-per om at sætte dagsordenen. Vi går bag om nyhe-derne og ser på de aktuelle emner, som optager os lige nu. Finanskrise og velfærdssamfund under pres skriger på omtanke og indsigt for at kunne prioritere klogt. Vi sætter fokus på det internationale sam-funds brændpunkter. Hvilke økonomiske, kulturelle, religiøse og politiske interesser kolliderer? Vi sætter udfordringerne til diskussion og forsøger at finde kvalificerede løsninger.

Udflugt til sukketoppen

Page 15: Uldum Højskole brochure

15

vI elsker kunsT!

ETNOGRAFIKROP OG KULTURFORFATTERLITTERATURSKRIVEVæRKSTEDFILMKUNDSKAB OG KORTFILMSAMFUND OG EKSISTENSPOLITIKAKTUEL DEBATRELIGIONNATUROPLEVELSERzOOLOGIPRIVATØKONOMI GLOBALISERING

Netop pga. det store udbud af fag, tror jeg Uldum tiltrækker mange forskellige mennesker, som der altid er plads og rum til. Og det er stort!Laura Sofie Deigaard, forår 2010

øvelse i pyramiden Kultur&

Samfund

Page 16: Uldum Højskole brochure

16

IdræT og svømnIngDet er sundt at motionere - og det er meget mere end det! Der er mulighed for at lege, kæmpe, danse, spille bold, svede, motionere og røre sig. I de mange forskellige idrætsfag kommer vi rundt om idrættens mangfoldighed og kvaliteter. Du får sved på panden og du får dig et godt grin. Du får stærkere muskler og øget kropsbevidsthed. Venskaber opstår og styrkes, når vi leger sammen.

det er bare at komme i gang…Med vores egen lækre svømmehal, idrætssal, styr-ketræningsrum og udendørsbaner til boldspil og beachsport har vi rigtig gode faciliteter. Vi har stre-etbasketbane, fire beachvolleybaner, strandfodbold, disc-golf og petanque. I Uldum by er der en stor sportshal, som vi også bruger flittigt. Og hvis du er til en løbetur, er der masser af muligheder i den smukke natur langs Gudenåen i Uldum Kær. Der er altid mange fag fra dette hovedfagområde på skemaet, så du har alle muligheder for at få sved på panden og få udfordret dig selv på det fysiske områ-de. Også efter timerne står faciliteterne til rådighed, og der spilles volley, hockey og fodbold på livet løs sidst på eftermiddagen og om aftenen.

Brug boldenUanset om du er vild med alt der er rundt, eller om du er en af dem, der synes, at bolde kan være lidt fa-retruende, så har vi fag, der passer til dig. Vi kommer omkring de fleste kendte boldspil: fodbold, basket, hockey, squash, golf, ultimate, badminton og tennis. Volleyball og beachvolley er populæreboldspil, og elevholdene ender næsten altid med at udfordre medarbejderne på skolen.

Alt er tilladt og muligtVi tager også fat om den legende del af idrætten, hvor ”alt er tilladt” og der er plads til eksperimenter, sjov og ballade. Du får et fantastisk indblik i idræt-tens mangfoldighed og du vil sikkert opdage, at idræt kan være anderledes, end hvad du før har op-levet. Fagene giver dig også mulighed for at afprøve eller forbedre dine evner som igangsætter af idræts-aktiviteter. Du kan få mulighed for at undervise både dine medelever og børn fra nærområdet, hvis det er noget, du har mod på.

Under åben himmelAt dyrke sport udenfor, når vejret er godt, er dejligt. Du kan også tage med på overnatning i det fri og lave mad over bålet, hvis du holder af friluftslivets glæder. Du kan få rørt dig i naturen og på friluftslivsholdet laver vi f.eks. orienteringsløb, cykelture, vandreture, kano, lege, træklatring og samarbejdsøvelser. Nøgle-ordene er udfordring, fællesskab og oplevelser. Også på vores årlige rejseuge til Norge står mange aktivite-ter i friluftslivets tegn.

kajakpolo

Page 17: Uldum Højskole brochure

17

BeachsporT BoldspIl, IdræT og leg IdræT på Tværs IdræTsleder holdspIl slagBold volleyBall yogaaqua sporT aqua FITness BegyndersvømnIng kanTprøveTrænIng svømmeTrænIng

vI elsker kunsT!

Vådt – og godt!Du kan deltage i mange former for undervisning i vores svømmehal eller benytte den i din fritid. Du kan tage en kantprøve, så du kan åbne svømmehallen. Man behøver ikke at være en supersvømmer for at være med – bare man har lyst til vand og motion.Du kan træne din teknik og de forskellige svømmestile i svømme-fagene eller lære at svømme, hvis du ikke har lært det endnu. Vi har også andre spændende fag med fokus på forskellige former for boldspil og aktiviteter i vand, som eksempelvis vandbasket, vandae-robic, styrketræning, kajakpolo og vandpolo. Eller hvad siger du til udspring, volley og snorkeldykning? Vores lækre svømmehal venter bare på, at du kommer i gang. BOLDSPIL

HOLDSPILSLAGBOLDIDRæT På TVæRSIDRæT OG LEGIDRæTSLEDERVOLLEyBALLBEACHVOLLEyFRILUFTSLIVBEGyNDERSVØMNINGMOTIONSSVØMNINGFØRSTEHJæLPAqUA SPORTAqUA FITNESSyOGA

Idræt &

svømning

Volleykamp i idrætssalen Idræt &

Svømning

Page 18: Uldum Højskole brochure

18

pædagogIk & psykologIVi bliver til os selv i mødet med andre. Derfor har vi flere spændende fag, der kredser om den menneskelige psyke, og måden vi fungerer og lærer på. At fun-gere med ande mennesker er noget helt grundlæggende og en forudsætning for at kunne leve et godt liv.

Personlig udviklingDu får større forståelse for identitet og personlighed. Du kan selv definere, hvad der er et godt liv for dig. Hvordan du er dig selv uden at være dig selv nok. Det er vigtigt at kende sig selv og sine egne og andres reaktioner. Så man glædes, når livet lykkes og også ved, hvordan modgang tackles, så man kan komme videre.

og så er der det med kærligheden…Hjertet hamrer, svedige hænder, åndenød, sommer-fugle i maven, tankerne besat af jordens dejligste skabning. Det er forelskelse. Det er skønt, så længe det er flirt, erotik og gensidig tiltrækning. Kunsten er at bevare gnisten i et parforhold, så det vokser, udvikler sig og holder.

At lære er at villeMotivation skal der til, når vi skal lære nyt. Det hand-ler både om din egen indlæring og om dine egne evner til at kunne lære fra dig. At kunne undervise er en kompetence med mange aspekter; faglige, men-neskelige, praktiske, pædagogiske og didaktiske. Det er spændende at undervise andre, og det er godt at blive bevidst om, hvad der gør, at man selv har lyst til at blive undervist. Du kan blive afklaret i forhold til

valg af studie og få mod på meget mere læring. Og lære teknikker, der kan hjælpe dig til at huske, det du lærer, bedre.

livets store spørgsmålHar du tænkt over, hvilken verden, du er en del af? Det gjorde de gamle græske filosoffer Platon og Ari-stoteles. Deres tanker er rødderne i den europæiske kultur, ja, hele vores verdensbillede. Vi finder inspira-tion i de store tænkere, og trækker tråde til det liv, vi selv lever. Det handler om at finde ud af, hvad der er moralsk og etisk forsvarligt nu og i fremtiden. Og så tager vi dig med på en rejse gennem den menne-skelige organisme og diskuterer konsekvenserne af vores viden. Vi lærer om, hvad videnskaben kan og forholder os til, hvor langt vi skal gå.

du drømmer hver natDrømmene indeholder vigtige budskaber fra dit eget ubevidste, og righoldige informationer om din per-sonlige balance, udvikling og udfoldelse. Vi lærer dig at tyde dine drømme og forstå, hvordan du kan anvende dem som kilde til større selverkendelse og respekt for andre mennesker i vores forskellighed.

samfund og eksistens - gruppearbejde

Page 19: Uldum Højskole brochure

19

vI elsker kunsT!

PERSONLIG UDVIKLING

FORELSKELSENS PSyKOLOGI

PæDAGOGIK

DRØMMETyDNING

FILOSOFI

DILEMMA

HUKOMMELSE

STUDIEVEJLEDNING

Pædagogik &

Psykologi

der lyttes i faget psykologi

En tid, som jeg forbinder med glæde, venskaber, fest, sjov, åbenhed, lærdom og især smil.Kristina Hviid Yding Rasmussen, forår 2010

Page 20: Uldum Højskole brochure

20

da

nsk

un

de

rvisn

ing

Stedet hvor jeg lærte at turde....Cecilie Garney, Efterår 2008

danskUndervisning på små hold i trygge rammer.

At læse, stave og skrive kan være noget af en ud-fordring. Mange mennesker har stor glæde af at få mulighed for et intensivt kursus i læsning og skriv-ning. Vi har derfor en særlig tilrettelagt undervisning for folk, der har læse- og stavevanskeligheder samt for ordblinde. På små hold modtager du individuel undervisning i netop dine problemer med læsning, stavning og skrivning.

Ved starten af et højskoleophold gennemføres in-dividuelle samtaler og tests, og ud fra dette laves din undervisningsplan i dansk. Denne evalueres lø-bende og sikrer dermed en undervisning, der passer til netop dine behov.

I dansk laver vi skriftlige opgaver, skriver stile, laver små projekter ud fra egen interesse, benytter bib-lioteket i byen, læser nyheder, lærer grammatik, ar-bejder med at forbedre din læseforståelse og meget andet. Det er generelt vigtigt, for at bevare din mo-tivation, at vi laver noget, der interesserer dig. Der-for vil noget af undervisningen altid være individuel, mens andet vil foregå samlet på holdet.

I dansk har vi alle de nyeste hjælpemidler på compu-tere såsom CD-ord, diktatværkstedet, e-bøger med digital oplæsning m.m. IT er blevet en uundgåelig del af vores hverdag, og vi har flere computere til rådighed, samtidig med at du har også mulighed for at få programmerne installeret på din egen compu-ter, mens du er på højskolen.

Erfaringen viser, at elever i dansk på Uldum Højskole forbedrer sig fagligt med mindst 20-30 % over en periode på 4 måneder. Dette gør dig mere klar til eventuel videre uddannelse eller job og rustet til de daglige udfordringer med skriftlige informationer.

Page 21: Uldum Højskole brochure

21

vI elsker kunsT!

dansk som andeTsprogPå højskolen har du mange muligheder for at blive bedre til det danske sprog, hvis du ikke har dansk som modersmål.

Først og fremmest er der faget Dansk som andetsprog. Her kommer du til at læse tekster på dansk, arbejde med grammatik og med selv at skrive på dansk. Du skal også øve dig i at udtale sproget og blive bedre til at forstå dansk. Vi taler om stort og småt i timerne, holder oplæg for hinanden og diskuterer. Og naturligvis taler vi om dansk kultur og danske traditioner.Højskolen er et fantastisk sted at lære sprog. For i alle de fag, du har, og ikke mindst i fritiden foregår det hele på dansk.

Der er typisk 10-15 elever med udenlandsk baggrund på skolen. Vi op-tager ikke elever, der ikke kan noget dansk i forvejen. Det er således nødvendigt, at du kan tale og forstå noget dansk fra start, da der kun tales dansk i undervisningen og i fritiden. De elever, der vælger dansk som andetsprog, er meget forskellige. De kommer fra mange forskellige lande, og det er forskelligt, hvor meget dansk hver enkelt kan i forvejen. Det er også forskelligt, hvorfor de gerne vil blive bedre til dansk. Nogle har studeret dansk i deres hjemlande. Nogle er flygtninge og bor i Danmark. Andre har forældre eller bedsteforældre, der stammer fra Danmark. Mange vil gerne bruge det danske sprog til at arbejde eller studere i Danmark.

FORDI ALLE ELEVERNE ER Så FORSKELLIGE, LAVER VI OGSå ALLE SAMMEN NOGET FORSKELLIGT. VI ARBEJDER ENTEN I SMå GRUPPER ELLER INDIVIDUELT. På DEN MåDE KAN DU ARBEJDE På ET NIVEAU, DER PASSER DIG. SAMMEN MED LæREREN VæLGER DU DE OMRåDER, DU SKAL ARBEJDE MEST MED INDENFOR DET DANSKE SPROG.

Dansk dansk som andetsprog

Page 22: Uldum Højskole brochure

22

Du kan vælge at tage med til Tanzania i forlængelse af et højskoleophold på Uldum Højskole. Det er en helt unik rejse, hvor du i trygge rammer får mulig-hed for et møde med den lokale befolkning, der gi-ver dig en personlig kontakt, som normalt er svær selv at opnå, når man rejser på egen hånd.

Før rejsen varmer vi op på Uldum Højskole med et fag om Tanzanias historie og kultur. Det giver et ind-blik i samfundets udvikling, erhverv, religion, fami-liemønstre, skik og brug m.m. Du bliver også intro-duceret til det lokale sprog swahili, så du kan hilse og handle uden tolk. Derudover bliver der lejlighed til at tale om alt det praktiske. På mange måder er udbyttet af det at rejse og at gå på højskole det samme. Du møder nye mennesker og får oplevelser, som du kan spejle dit eget liv i. Gennem mødet med andre mennesker og kulturer bliver vores liv sat i perspektiv, og du bliver i stand til bedre at kunne reflektere over, hvad der betyder noget for dig som menneske. Ved at rejse med en gruppe, du kender fra højskolen, får du både den tryghed og inspiration, der gør mødet med lokalbe-folkningen i Tanzania til en kæmpe oplevelse.

Vi bor i den tanzanianske landsby Rundugai ved foden af Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. Du kommer til at bo på værelse sammen med to eller tre andre rejsedeltagere i et lille hus med egen gårdsplads, som ligger midt i landsbyen. I Rundugai er I sammen med lokalbefolkningen, del-tager i deres hverdagsliv og snakker med dem om arbejde, tro, sundhed mv. På rejsen besøger vi også Masaierne og du kan også komme på safari.

eTnIsk rejseet eventyr i Tanzania

PRIS – CA.15.000 KR.

TO åRLIGE REJSER I JANUAR OG JUNI / JULI

VARIGHED 18 DAGE

DELTAGERANTAL 12-18 PERSONER

FAktA

Gru

pp

eb

illed

e ja

nu

ar 2

01

2

Page 23: Uldum Højskole brochure

Anna Cappelen, som var elev på efterårsholdet i 2011 og deltager på rejsen i januar 2012, skriver om rejsen: Denne tur til Rundugai i Tanzania er et sandt eventyr. Ord slår næsten ikke til at beskrive den helt specielle følelse i landsbyen – det skal opleves, det skal sanses og føles, for der er simpelthen så mange indtryk, så smuk natur med Kilimanjaro i baggrunden, sådan en indre ro og balance, så mange farver og smage. Det er et sammensurium af forskellige elementer, der udgør en perfekt enhed. - Landsbystemningen, at være af sted som hold, trygheden, åbenheden overalt, freden, menneskerne, børnene der kommer løbende til dig og med et stort smil tager din hånd, markedsdagen om mandagen, heksedoktoren, åndemanerne der danser og byder dig op til dans i takt med trommens slag, masai-erne der viser dig deres hverdag og inviterer dig til fest, hvor der bliver danset, sunget og hoppet på livets løs. Det er oplevelsen af at komme tæt på nogle fantastiske men-nesker, der både lytter, lærer fra sig, inspirerer og er din ven. Det er følelsen af at være en del af en anden hverdag og kultur, og at føle sig hjemme dér i et stort fællesskab, hvor alt kan ske, ventet eller uventet. Det er helt unikt, trygt, lærerigt og hakuna matata…

sigurd hopper sammen med masaierne

An

na

Ca

pp

ele

n

Page 24: Uldum Højskole brochure

24

norgeI september tager vi til Lillehammer i Norge. Det er en dejlig tur, hvor vi bor i lækre hytter og selv laver mad. Norge har vi valgt af flere grunde. Programmet er præget af de gode muligheder for aktiviteter i naturen. Vi sejler i kano, tager på overnatningstur, rider på islandske heste, kører på mountainbike, bestiger fjeldtoppe, kravler i vandfald, besøger museer og meget mere.

temaugeI november tager vi en uge ud af det normale program og laver en uge med spændende og anderledes indhold. Udflugter, rollespil, debatter, koncerter, store fælles lege og naturligvis afslutning med en stor fest.

teateruge I starten af februar bruger vi en uge på at sætte et teaterstykke op. Skuespillere, kulissefolk, sminkører, dan-sere, kostumer, lyd og lys, musikere - alle talenter skal tages i brug. Der er brug for alle kræfter og mange forskellige evner. Nye venskaber dannes, og holdet får tilført en fælles identitet.

særprogramDe tre dage op til påske har vi et særligt program på. Her er der fokus på dannelse, så vi tager på udflugt, hører foredrag, synger og… nå ja, så slutter vi af med en stor fest. Der er nogen der tager hjem og holder påskeferie, så vi ser ikke hinanden i 5 hele dage…!

Rejseuge I maj måned er det igen tid til en rejseuge. Varmen er kommet tilbage, blomsterne er sprunget ud, og humøret som regel i top i slutningen af foråret, hvor vi besøger en storby et sted i Europa. I en del år har vi besøgt Strasbourg i Frankrig, og fra 2013 sætter vi et nyt rejsemål på programmet. Tjek på vores hjem-meside, hvilket spændende sted vi tager til.

Tema- og rejseugerHverdagen på højskolen er spændende, anderledes og et overflødighedshorn af forskellige aktiviteter. Men en gang i mellem er det godt at være fælles om én ting, og derfor har vi i løbet af skoleåret 5 uger, hvor vi sætter en stor fælles oplevelse på programmet. Når alle arbejder med det samme emne eller er på rejse sammen, giver det et ekstra løft til fælleskabet. Følelsen af at være et hold bliver styrket.

Riv

err

aft

ing

i n

org

e

Page 25: Uldum Højskole brochure

25

Min far sagde til mig, at gymnasiet ville blive de bedste tre år af mit liv. I virkeligheden blev det de fire måneder på Uldum Højskole!Henriette Hesselholdt, efterår 2007

teateruge

Page 26: Uldum Højskole brochure

26

skolestartDu kan begynde i slutningen af august, september og oktober. Efter nytår kan du begynde i begyndelsen af januar og marts. Tilmeld dig den periode og længde, der passer dig bedst. Du vil som regel have mulighed for at forlænge dit ophold, mens du går på skolen. De fleste elever vælger et ophold på 4 eller 6 måneder, men det er også muligt at gå på skolen i kortere eller længere perioder.

VærelserneVi har store værelser med eget toilet, bad og interne-tadgang. Alle vores værelser er lyse og rummelige, og det er jo rart, selvom de færreste opholder sig meget på dem! Værelserne er samlet på gange med et fælles gangkøkken. Du gør selv rent på værelset og fælles-arealerne, og køkkentjansen går på skift mellem gan-gene. Du kan også spare penge ved at vælge enkelt-værelse i den gamle fløj med toilet og bad på gangen

dagsrytmenLivet på en højskole veksler mellem undervisning, fæl-lesaktiviteter og fritid. Hverdagene starter kl. 7.45 med morgenmad og kl. 8.15 mødes alle til morgensamling, hvorefter der er rengøring. Morgensamlingen er en vigtig og dejlig start på dagen, hvor vi lægger ud med en sang og en fortælling fra lærere eller elever. Uden for undervisningstiden kan elever, der tager kantprøve åbne svømmehallen for alle. De kreative værksteder er også åbne.

Ugens forløbMandag og torsdag aften samt tiden om eftermidda-gen efter timerne er afsat til interessegrupper. Har du noget, du er god til, og som du gerne vil formidle til andre, eller er der bare en aktivitet, du har lyst til, laver du et opslag med tema, tid og sted. Der er altid 10-15 forskellige interessegrupper i gang. Det kan være idræt, band, rollespil, debat, sprog eller kreative em-ner. Tirsdag aften byder på fællesarrangementer med foredrag, debat, koncerter og andre kulturelle indslag. Onsdag aften har vi undervisning, men til gengæld fri om eftermiddagen. Fredag er caféaften med bl.a. åben scene, teatersport og musik.

indflydelseDu har stor indflydelse på det meste af det, der sker på skolen. I café-, arrangements- eller madudvalget er du med til at beslutte, hvad der skal ske, og hvad vi spiser. Intet elevhold er ens og vi lægger vægt på, at eleverne har stor medindflydelse.

pra

kTI

ske

opl

ysn

Ing

er

Page 27: Uldum Højskole brochure

27

studievejledningPå højskolen kan du arbejde med dine fremtidspla-ner. Skolen har en studievejleder som du altid kan snakke med om uddannelse og arbejde. Med høj-skolen som ramme får du unik mulighed for mel-lemmenneskelig vejledning, hvor samtalen med og dermed inspirationen fra andre kan hjælpe dig, når du skal vælge blandt de mange uddannelses- og er-hvervsmuligheder.

suppleringsfag og højskoleHvis du har brug for at supplere med enkeltfag, har vi et samarbejde med KVUC, hvor du kan tage enkeltfag som fjernundervisning mens du går på højskolen. Du vælger selv hvornår du ar-bejder med dit suppleringsfag og kan vælge at gøre det i din fritid eller du kan gøre det i en el-ler flere af vores fagstriber – eller begge dele.

Besøg os og bliv vist rundtDu er velkommen til at besøge os. En stor del af vores elever finder tid til at se skolen, inden de be-gynder. Det kan være rart at fornemme stemningen og møde nogle af de mennesker, der allerede er på skolen. Kontakt os for at aftale en tid.

tilmeldingDu kan tilmelde dig ved at indsende vedlagte tilmel-dingsblanket. Du kan også tilmelde dig direkte på vores hjemmeside.

kontakt Uldum Højskole Højskolebakken 11 7171 Uldum Telefon: 75 67 82 11 Fax: 75 67 85 45

www.uldum-hojskole.dk www.facebook.com/uldumhojskole

Følg os på Facebook

Page 28: Uldum Højskole brochure