Upload
edana
View
36
Download
0
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Oplæg til ´”Vintertræf” i SOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM, Grønhøjskolen, Høje Tåstrup 02. feb. 2008. ULIGHED - Retfærdig eller menneskelig og økonomisk spild? Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund , Medlem af Den Alternative Velfærdskommission. -. -. PERSONLIG PRÆSENTATION :. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
1
Oplæg til ´”Vintertræf” iSOCIALISTISK FOLKEPARTIS UNGDOM,
Grønhøjskolen, Høje Tåstrup 02. feb. 2008
ULIGHED-
Retfærdig ellermenneskelig og økonomisk
spild?
Økonom, cand. Scient. Adm., Henrik Herløv Lund ,
Medlem af Den Alternative Velfærdskommission
-
-
2
PERSONLIG PRÆSENTATION:
Navn: Henrik Herløv Lund. Uddannelse: Økonom, cand. scient. adm.,
RUC. Job: Økonomi og administration i offentlig
administration Baggrund for dette oplæg:
- Medlem af Den Alternative Velfærdskommission I og II.
3
VÆRKER
Skrevet en række analyser og kommentarer:
Medredaktør og bidragsyder til DAV – bogen: ”Fremtidens Velfærdssamfund”, okt. 2006.
Bidragsyder til DAV – rapporten: ”Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus”, sept. 2007.
Forfatter til e- bogen: ”Nyliberalismen, velfærden og kvalitetsreformen”, nov. 2007.
Forfatter til e- bogen: ”Ulighed er spild”, jan. 2008.
Se www.henrikherloevlund.dk4
NYHEDSBREV: ”KRITISKE ANALYSER”
Udgivers ca. månedligt nyhedsbrevet:”Kritiske analyser”, der løbende bringer nye analyser
Abonnement gratis.
Mail navn, organisation og mailadresse [email protected]
Eller kontakt via hjemmesiden:www.henrikherloevlund.dk 5
Den Alternative Velfærdskommission (II)
Oprindelige Alternative Velfærdskommission(DAV) nedsat maj 2004 som modstykke til Regeringens Velfærdskommission (VfK)
Udspil bl.a. ”Fremtidens Velfærdssamfund”.
Forår 2006: Regeringens Velfærdskommission nedlægges og det oprindelige DAV stilles i bero
Nov. 2006: DAV genstiftes som DAV II i samarbejde med Social Politisk Forening 6
Den Alternative Velfærdskommission (II)…fortsat
Formål DAV II: At deltage i og bidrage til den fortsatte velfærdsbevægelse
Aktuelt arbejdstema:- regeringens kvalitetsreform,
Seneste udspil om Kvalitetsreformen september 2007:”Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus”
7
”FREMTIDENS VELFÆRDSSAMFUND”
8
”NYLIBERALISMEN, VELFÆRDEN & KVALITETSREFORMEN”
9
”VELFÆRD MED KVALITET OG MENNESKET I FOKUS”
10
”ULIGHED ER SPILD. Kritik af CEPOS: Den retfærdige ulighed.”
11
-
-
12
INDHOLD AF OPLÆG
DEL 1: MARKED OG/ELLER VELFÆRDSSTAT?
DEL 2: ULIGHED – RETFÆRDIG ELLER SPILD?
DEL 3: ULIGHED I DANMARK.
DEL 4: LØSNINGSMODELLER MOD ULIGHED.
13
-
-
14
MARKED
OG/ELLER
VELFÆRDSSTAT?
DEL 1.
15
INDHOLD AF DEL 1:
1. 1. Hvad skaber øk. dynamik?
1. 2. Er markedet en universal løsning?
1. 3. Statslig omfordeling: Skadelig sovepude eller folkeforsikring?
1. 4. Årsager til omfordeling?
1. 5. Sammenfatning
16
-
-
17
1.1.
HVAD SKABER ØKONOMISK DYNAMIK?
18
IKKE IMOD MARKEDET
EGET UDGANGSPUNKT:
Markedet effektiv mekanisme indenfor dens kerneområder til at allokere ressourcer og fordele forbrug, navnlig indenfor vareproduktion
19
CEPOS: KUN MARKEDET SKABER VÆKST
CEPOS IDEALISERER OG OVERDRIVERMARKEDET OG DETS FUNKTION:
” Det er det frie markeds kapitalisme, vi kan takke for vores velstand – ikke statens omfordeling…”
20
ØK. VÆKST 3 – 4 DOBLET DE SENESTE 50ÅR
21
VÆKST OG VELFÆRD FØLGES AD
Væksten sket samtidig med opbygning af velfærdsstaten
Ingen modsætning herimellem
22
VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG VELFÆRDSSTAT Den offentlige sektor har tilvejebragt
afgørende forudsætninger for
virksomhedernes konkurrenceevne:
- en velkvalificeret arbejdsstyrke- et fleksibelt arbejdsmarked- velfungerende daginstitutioner og ældrepleje- et effektivt sundhedsvæsen
23
VEKSELVIRKNING - fortsat…
En stærk offentlig sektor har således
bidraget afgørende til den økonomiske
fremgang gennem at udbygge
Institutionel / samfundsøkonomisk
konkurrenceevne
Den statslige omfordeling en del heraf:Feks forudsætter det fleksible arbejdsmarked høje dagpengesatser 24
DELKONKLUSION
ØKONOMISK VÆKST OG DYNAMIK SKABES SÅLEDES LANGTFRA AF MARKEDET ALENE
MEN AF EN FRUGTBAR VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG VELFÆRDSSTAT, HERUNDER GENNEM OMFORDELING
25
1.2.
ER MARKEDET
EN ØKONOMISK
UNIVERSAL LØSNING
(i stedet for velfærdstat og statslig omfordeling)?
26
CEPOS ET IDEALISERER MARKEDET
I forvejen tager neoklassisk / nyliberal økonomisk teori udgangspunkt markedet som idealmodel (det perfekte marked)
MEN CEPOS IDEALISERER ”IDEALMODELLEN”: CEPOS´s markedsmodel er renset for alle ellers almindeligt anerkendte”imperfektioner”- markedsfejl- eksterne effekter/meritgoder- meget skæv indkomstfordeling
27
Markedets MANGLER begrunder statslig regulering
Det er klart, at når CEPOS ´s således gør markedet fuldkomment og fejlfrit, så kan man sagtens fremstille markedet som økonomisk ”universalløsning”, der kan klare alt – og bedre end staten.
Men virkelighedens marked er langt fra af sig selv optimalt fungerende og selvregulerende
Derfor netop brug vekselvirkning mellem en den private sektor OG en stærk statslig sektor til at supplere og afbalancere markedet
28
DELKONKLUSION
VIRKELIGHEDENS MARKED LANGTFRA CEPOS IDEALISEREDE IDEALMODEL
VIRKELIGHEDENS MARKED HAR BRUG FOR STATSLIG REGULERING OG SUPPLERING FOR AT FUNGERE EFFEKTIVT
DEN ØKOMISKE VÆKST OG DYNAMIK ER IKKE I MODSÆTNING TIL VELFÆRDSSTATEN, MEN SKABES GENNEM VEKSELVIRKNING MELLEM MARKED OG STAT 29
1.3.
STATSLIG
OMFORDELING:
SKADELIG SOVEPUDE
ELLER
FOLKEFORSIKRING?30
MARTIN ÅGERUP: OMFORDELING SKADELIG
STATSLIG OMFORDELING SKADELIG OG
MORALSK FORKASTELIG, fordi:
1. Folk ”definerer sig selv som svage” for at offentlige overførsler(dvs. fører til nasseri – mit udtryk, hhl)
2. Og fordi det har ført til, at gruppen af overførselsmodtagere efterhånden omfatter det meste af befolkningen
31
-
ER OMFORDELING SKADELIG,
FORDI DEN FØRER TIL ”NASSERI”?
32
OMFORDELING ”FOLKEFORSIKRING”
DEN STATSLIGE OMFORDELINGS 3
FUNKTIONER:
Omfordeling for den enkelte af forbrugsmuligheder over livsforløbet
Omfordeling mellem generationer (generationskontrakt)
Omfordeling fra erhvervsaktive til ”svage”33
DE ENKELTE OVERFØRSLERS OMFORDELINGSFUNKTION
DET ØKONOMISKE RÅD - livsindkomster:
Omfordeler primært indenfor den enkeltes livsindkomst: Folkepension, efterløn, SU, Børnefamilieydelse, arbejdsløshedsdagpenge
Omfordeler fortrinsvis fra rige til fattige: Boligsikring, boligydelse, førtidspension, kontanthjælp
Begge dele: Sygedagpenge, børnetilskud 34
DELKONKLUSION
STATSLIG OMFORDELING SÅLEDES LANGTFRA ”NASSERI”
MEN HØJST NØDVENDIG OG VELFUNGERENDE ”FOLKEFORSIKRING”
35
-
ER DE FLESTE EFTERHÅNDEN MODTAGERE AF
OVERFØRSELSINDKOMSTER?
36
FOLKEPENSIONISTER OG STUDERENDE
GODT 700.000 folkepensionister og 300.000 studerende modtagere offentlige overførselsindkomst gennem længere tid
MEN: Omfattet af den generationskontrakt uden hvilken intet samfund kan bestå dvs.UNDER ALLE OMSTÆNDIGHEDER EN SAMFUNDSOPGAVE
Har altså intet med ”at det er for attraktivt at definere sig selv som svag”
37
FORSØRGELSESGRADEN I DANMARK STORT SET UÆNDRET
38
IKKE BLEVET FLERE FORSØRGEDE
Ikke rigtigt, som CEPOS gerne vil fremstille det, at omfordelingen har gjort Danmark til ”forsørgelsessamfund”.Der er ikke blevet flere forsørgede totalt set.
Andelen, der forsørges i familien, er faldet samtidig med at andelen af modtagere af offentlige overførsler er steget
DET ER SKET FOR AT MULIGGØRE AT FLERE KOM UD PÅ ARBEJDSMARKEDET(Kvinderne) 39
EN AF VERDENS HØJESTE BESKÆFTIGELSESFREKVENSER
40
DET OFFENTLIGE OVERTAGET FORSØRGELSE
DEN HØJERE BESKÆFTIGELSESFREKVENS
IGENNEM KVINDERNES ERHVERVS
DELTAGELSE HAR KUN KUNNET LADE SIG
GØRE VED AT DET OFFENTLIGE
HELT ELLER DELVIST OVERTAGET:
Forsørgelse af ældre Forsørgelse af syge og svage (førtidspension,
revalidering, kontanthjælp fx) Forsørgelse af børn 41
Skal kvinderne tilbage ”til kødgryderne”
Ågerup mener, at omfordeling således er skadelig og fører alt for meget passiv forsørgelse med sig. Han vil derfor sløjfe næsten alle overførselsindkomster
Men stigningen i offentlig forsørgelse hænger sammen med kvindernes arbejdsmarkedsdeltagelse.
VIL ÅGERUP SENDE KVINDERNE TILBAGE TIL KØDGRYDERNE? 42
Er de 7 - 800.000 ”PÅ STØTTEN”?
Men rigtigt at der årligt er 7 – 800.000 i den erhvervsaktive alder, som forsørges af det offentlige gennem ”indkomsterstattende” ydelser
Men der er i vidt omfang tale om midlertidig omfordeling (omfordeling for den enkelte):
- arbejdsløshedsdagpenge er for langt de fleste kortvarige ifm. skifte fra et job til et andet- syge - og barselsdagpenge er for langt de fleste også midlertidige
43
1.5. SAMMENFATNING
CEPOS OG MARTIN ÅGERUP GÅR FEJL PÅ AFGØRENDE PUNKTER VEDR. MARKED, STAT OG OMFORDELING:
Øk. vækst skabes ikke af markedet alene,men gennem samarbejde mellem offentlig sektor og marked
Det marked, CEPOS fører frem, er en ”idealiseret idealmodel”. Virkelighedens marked kræver istedet offentlig regulering og supplering for at fungere effektivt
44
SAMMENFATNING …fortsat
Statslig omfordeling skyldes ikke, at det er for attraktivt at ”definere sig som svag”, men skyldes for en stor del en under alle omstændigheder nødvendig omfordeling henover livsforløbet for den enkelte og imellem generationer
Staten har overtaget flere forsørgelses-opgaver, men samtidig – og betinget heraf – er Danmark blevet verdensmestre i beskæftigelsesfrekvens
45
-
-
46
Synet på UIGHED
- Retfærdig eller spild?
DEL 2.
47
INDHOLD AF DEL 2:
2. 1. Vælger vi selv uligheden?
2. 2. Er det skadeligt at ville
reducere ulighed?
48
2.1.
VÆLGER VI SELV
ULIGHEDEN?
49
CEPOS: ULIGHEDEN SELVVALGT
Martin Ågerup: ”Vi har friheden til at træffe beslutninger vedrørende uddannelse, arbejde, forbrug og opsparing
- beslutninger, der tilsammen afgør vores materielle situation netop nu”
Uligheden er altså i høj grad selvvalgt.
50
Eget ansvar kontra objektive barrierer
Enig i, at mennesker har et eget ansvar om selv at få mest muligt ud af de forhåndenværende muligheder(Vi er ikke robotter)
Og også enig i, at forskelle i indkomst på grund af egen indsats, egen kvalificering, egen kreativitet, egen sparsommelighed osv. dvs. personligt betingede forskelle skal have lov at være der
51
SAMFUNDSMÆSSIGT BETINGET ULIGHED
MEN: Uligheden skyldes ikke blot egne personlige egenskaber og egne personlige valg
Ulighed skyldes også, at der uden for den enkelte eksisterer ”samfundsmæssige”, objektive barrierer :- Ulighed i adgangen til (videregående) uddannelse- ulighed i adgangen til job og beskæftigelse- social ulighed hvad angår sundhed
: 52
IKKE LIGE MULIGHEDER
Disse objektive, ”samfundsmæssige” barrierer gør, at de ”ulige” ikke har lige muligheder
Og det er til gengæld ikke rimeligt
53
DELKONKLUSION 2.1. Nogle former for forskelle = ulighed skyldes
personlige egenskaber og personlig indsats og er hermed ”selvvalgt”
Indkomstulighed er her rimelig/retfærdig
Men en betydelig del af uligheden skyldes ikke personligt betingede, men objektive, ”samfundsmæssige” barrierer:
Derved er der ikke lige MULIGHEDER og deter ikke rimeligt, at mennesker ikke har lige muligheder
54
2.2.
ER DET SPILD, JA SKADELIGT
AT FORSØGE AT REDUCERE
ULIGHEDEN?55
STATSLIG OMFORDELING SKADELIG
Martin Ågerup: Statslig omfordeling skadelig, idet den ”dræner det personlige ansvar og foringen indsats med hensyn til arbejde, uddannelse mm”
56
IKKE ENIG: ULIGHED ER SPILD
ULIGHED ER SPILD.
For det første for det enkelte menneske:
Spild af - livskvalitet, - indkomst - og menneskeligt potentiale
57
ULIGHED OGSÅ SAMFUNDSØKONOMISK SPILD
De ”ulige” har ikke mulighed for at yde en fuld produktiv indsats, være fuldt i beskæftigelse
Dermed mistes samfundet dvs. vi alle beskæftigelse, produktion, økonomisk vækst og velstand
58
DELKONKLUSION
Ikke korrekt, at det er spild at reducere ulighed
Tværtimod er det samfundsøkonomisk spild ikke at skabe muligheder for de ulige til at være mere fuldt med
59
SAMMENFATNING ULIGHED ER ALTSÅ IKKE KUN PERSONLIGT
BETINGET OG SELVVALGT
DER ER PERSONLIGT BETINGEDE INDKOMSTFORSKELLE OG DET ER OGSÅ EFTER MIN OPFATTELSE OK, AT DE ER
60
SAMMENFATNING …fortsat
MEN ULIGHED AFSPEJLER OGSÅ LIGGENDE SAMFUNDSMÆSSIGE STRUKTURER OG BARRIERER, SOM UDENFOR DEN ENKELTE
HER ER DET KUN RIMELIGT – SÅVEL SOM SAMFUNDSØKONOMISK FORNUFTIGT – AT DET OFFENTLIGE SØGER AT SKABER MERE LIGE MULIGHEDER
61
-
62
DEN VIRKELIGE ULIGHED
I
DET DANSKE SAMFUND IDAG
DEL 3.
63
INDHOLD AF DEL 3:
3. 1. Er ulighed ikke et reelt problem i dagens Danmark?
3. 2. Ulighed i uddannelsessystemet.
3.3. Social ulighed mht. sundhed
3.4. Ulighed på arbejdsmarkedet64
-
65
3.1.
ER ULIGHED IKKE
ET REELT PROBLEM
I DAGENS DANMARK?
66
ÅGERUP: MEST LIGE SAMFUND
”Danmark er i dag verdens mest lige land
…ulighed er ikke et reelt problem i dagens samfund”
67
Den indkomstmæssige ulighed ER blevet betydeligt mindre
(målt ved gini – koefficient 1920 – 2000)
68
MEN ULIGHEDEN ØGET IGEN PGA. NYLIBERAL POLITIK
(målt ved gini – koefficient 1995 - 2005)
69
18
19
20
21
22
23
24
1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005
Gini - koefficient
DE RIGE HAR FÅET MERE(1995 – 2004)
70
OG FORMUEULIGHEDENER STOR
71
OG FORMUEULIGHEDEN VOKSER
72
MODERNE ULIGHED ER SOCIOØKONOMISK
Hertil kommer, at uligheden i dag/DEN MODERNE ULIGHED har andre former
DEN MODERNE ULIGHED HANDLER NOK SÅ MEGET OM SOCIO – KULTURELLE FAKTORER:- ulighed mht. uddannelse- ulighed mht. Sundhed og arbejdsmiljø og livslængde- ulighed mht. arbejdsmarkedsdeltagelse
73
DELKONKLUSION 3.1.
DET ER LYKKEDES ARBEJDER-BEVÆGELSEN AT REDUCERE INDKOMSTULIGHEDEN IGENNEM DET MESTE AF 1900 – TALLET
MEN I DE SENERE ÅR ER INDKOMST-ULIGHEDEN IGEN STEGET – SOM FØLGE AF NYLIBERALISTISK POLITIK
HERTIL KOMMER EN MEGET STOR – OG VOKSEDE FORMUEULIGHED
74
DELKONKLUSION …fortsat
OG VIDERE GÆLDER, AT ULIGHED I DAG LANGT FRA KUN HANDLER OM INDKOMST
DER ER EN MODERNE – SOCIO- KULTUREL – ULIGHED, IKKE MINDST HVAD ANGÅR
- UDDANNELSE- SUNDHED - OG ARBEJDSMARKED
75
DELKONKLUSION …slut
MARTIN ÅGERUP HÆVDER, AT ”ULIGHED IKKE ER ET REELT PROBLEM I DAGENS SAMFUND”
MEN DET ER ALTSÅ (IGEN) EN BESKRIVELSE, DER ER ET GODT STYKKE FRA VIRKELIGHEDEN:- indkomstuligheden er ganske rigtigt reduceret, men ikke formueuligheden- og den moderne ulighed handler nok så meget om ulighed i relation til uddannelse, sundhed og arbejdsmarked
76
-
-
77
3.2.
ULIGHED
I
UDDANNELSESSYSTEMET
78
TILGANGEN TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER FORTSAT SKÆV
Der er kommet en større andel af unge fra ufaglærte og faglærte hjem i videregående uddannelse de seneste 50 år
MEN: - 56 procent af kandidaterne kommer fra de ”øverste” 23 procent af befolkningen- de ”nederste” 42 procent af befolkningen leverer kun 15 procent af kandidaterne
79
SELEKTION I UDDANNELSESSYSTEMET
Jo længerevarende, uddannelsesbaggrund hos forældrene, jo større chance for de unge for at gennemføre en videregående uddannelse
ELLER SAGT OMVENDT:
Uanset om lige dygtige, har akademikerunge betydeligt bedre chance for at gennemføre en kandidatuddannelse
80
KANDIDATGRAD AFHÆNGIG AF BAGGRUND OG KARAKTERER
81
DER ER IKKE LIGE MULIGHEEDER
Uanset lige dygtighed er der altså IKKE lige uddannelsesmuligheder
Martin Ågerup: Men unge fra akademikerhjem ”tager jo ikke noget fra nogen”
MEN DET ER JO IKKE PROBLEMET:
PROBLEMET ER, AT DE UNGE FRA ARBEJDERHJEM ER OBJEKTIVT RINGERE STILLET, IKKE HAR DE SAMME MULIGHEDER82
ÅGERUP: BIOLOGISK OG SOCIAL ARV BAG UDDANNELSESSKEL Martin Ågerup søger endvidere at
”naturliggøre” uddannelsesskellene
”Akademikerbørn arver deres forældres bedre evner og sociale netværk/miljø”
Og det kan man ifølge Ågerup ikke gøre noget ved ergo afskaf SU.
83
MEN DER ER OBJEKTIVE ÅRSAGER TIL
UDDANNELSESSKELLENE For det første: Hjem med videregående
uddannelse har større boglig tradition
For det andet: Hjem med videregående uddannelse har større mulighed for at give økonomisk støtte til de unge
3) Uddannelsessystemet indrettet på bolig læring = favoriserer de uddannede 84
ØKONOMISK STØTTE BETYDER NOGET
Unge fra hjem med videregående uddannelse får i større udstrækning økonomisk hjælp fra forældre end unge fra arbejderhjem
Omvendt er arbejderforældre og unge betydeligt mere påvirkelige overfor økonomien under studierne
Mao: Afskaffes SU, vil det føre til en yderligere skævvridning af rekrutteringen til de videregående uddannelser 85
ØGET UDDANNELSES – OG VIDENS NIVEAU NØDVENDIGTMere lige muligheder for uddannelse
nødvendigt:
1) For at flere arbejderunge får mulighed for at
realisere deres potentiale, bruge deres
dygtighed, opnår bedre indkomst og levevilkår
og få højere livskvalitet
2) Men øget uddannelses- og vidensniveau er
også samfundsøkonomisk nødvendigt. 86
ØGET UDDANNELSE SAMFUNDSØKONOMISK NØDVENDIGT, FORDI…
Danmark på vej ind i fremtidens videnssamfund i en skærpet global konkurrence.
Det danske samfunds evne til at klare sig
afhænger ikke mindst af en højt kvalificeret
arbejdsstyrke.
Derfor afgørende for DK ´s samfunds-økonomiske konkurrenceevne at få ”intelligensreserverne” med.
87
DELKONKLUSION 3.2.
Martin Ågerup mener, at forskellene i uddannelsesadgang er ”naturlige” og at statslig omfordeling ikke kan gøre noget ved dem ergo kan SU lige så godt afskaffes
88
DELKONKLUSION fortsat…. Men den skæve tilgang til uddannelses-systemet
skyldes også objektive barrierer:
Bl.a. at akademikerunge får mere økonomisk støtte hjemmefra end arbejderunge
Mens arbejderunge og deres forældre er mere følsomme overfor økonomien under studierne
Afskaffes SU´en yderligere skævvridning af tilgangen til videregående uddannelse
89
-
-
90
3.3.
SOCIAL ULIGHED
MED HENSYN TIL SUNDHED
91
OGSÅ STOR ULIGHED MHT.SUNDHED
De økonomisk mindrebemidlede har
større medicinudgifter
Går mere til læge
Har flere sygedage
Og bliver mere indlagt
92
TRÆK PÅ OFFENTLIGE SUNDHEDSYDELSER 2007
93
SUNDHEDEN ER SOCIALT ULIGE FORDELT
94
OG LEVETIDEN ER SOCIALT ULIGE FORDELT
(målt ved restlevetiden for 30 – årige)
95
ÅRSAGEN LIGGER IKKE MINDST I ARBEJDSMILJØET
96
OG DET KOSTER SAMFUNDSØKONOMISK
(tabte arbejdsår som følge af førtidspension og død)
97
Tabte år i alt Heraf førtidspension
Heraf førtidig død
Ufaglærte/Faglærte
8,9 7,5 1,3
Videregående uddannelser
2,2 1,4 0,8
Ikke i beskæftigelse
12,0 7,3 4,7
MARTIN ÅGERUP OMKRING SUNDHED
Martin Ågerup analyserer ikke den sociale ulighed mht. sundhed særligt
Han er mere optaget af, at der ikke er fri adgang til sundhedsvæsenet, som der ville være på et marked
Alligevel foreslår han syge- og barselsdagpenge afskaffet
98
EFFEKT AF AFSKAFFELSE AF SYGEDAGPENGE
Dette vil forstærke den sociale ulighed med hensyn til sundhed
Når det at være syg også bliver et økonomisk problem, vil det for de økonomisk svagere blive et spørgsmål om råd til at melde sig syg
Dette vil forstærke de svagere stilledes ringere helbreds - og sundhedssituation
99
DELKONKLUSION
DER ER OGSÅ MED HENSYN TIL SUNDHED BETYDELIG SOCIAL ULIGHED
DE FATTIGSTE OG DE MINDST UDDANNEDE HAR DEN DÅRLIGSTE SUNDHED OG DEN LAVESTE LEVETID
DET ER IKKE MINDST ARBEJDS-MILJØBETINGET DVS. SKYLDES OBJEKTIVE OMSTÆNDIGHEDER(forskelle i livsstil spiller dog også ind) 100
DELKONKLUSION …fortsat
ALLIGEVEL VIL MARTIN ÅGERUP HELT GENERELT AFSKAFFE SYGEDAGPENGE
UANSET, AT DET VIL VENDE DEN TUNGE ENDE NEDAD VED AT GØRE DET AT VÆRE SYG TIL ET ØKONOMISK PROBLEM FOR DE FATTIGE
101
DELKONKLUSION ….slut
DEN SUNDHEDSMÆSSIGE ULIGHED MEDFØRER ALLEREDE I DAG ET STORT TAB AF ARBEJDSDAGE OG DERMED AF BESKÆFTIGELSE, ØK. VÆKST OG VELSTAND
AFSKAFFES SYGEDAGPENGE, VIL RESULTATET VÆRE ENDNU STØRRE SAMFUNDSØKONOMISK SPILD
102
-
-
103
3.4.
ULIGHED
MED HENSYN TIL
ARBEJDSMARKEDET
104
RESTGRUPPE HÆGTET PÅ ARBEJDSMARKEDET
Et mindretal af kontant - og starthjælpsmodtagere er ikke med i den brede materielle fremgang
De har højere ledighed, ringere uddannelse og svagere familieforhold samt dårligere sundhed og ringe indkomst
Og chancen for at denne dårlige situation videregives fra svage forældre til børn er betydelig 105
FATTIGE ELLER EJ?
Martin Ågerup: ”Der findes praktisk taget ingen fattigdom i Danmark”
Det holder ikke:
Denne ”restgruppe” er målt ikke bare på indkomst, men på hele deres livssituation”fattige”
106
ÅGERUP: FATTIGDOM EGET ELLER DEN STATSLIGE
OMFORDELINGS SKYLD ! Den retfærdige ulighed:
”Man kan ikke forhindre mennesker i at træffe valg, der fører til fattigdom”
Og
”Den statslige omfordeling gør det for attraktivt at definere sig selv som svag”
107
Ledighed og dermed fattigdom skyldes arbejdsmarkedsbarrierer
( indplacering af kontanthjælpsmodtagere i matchgrupper)
108
OBJEKTIVE BARRIER IFT. ARBEJDSMARKEDET
En betydelig del af kontanthjælpsmodtagerne er
end ikke i nærheden af arbejdsmarkedet.
Det skyldes: mangelfulde eller manglende kvalifikationer manglende arbejdsmarkedstræning Helbreds - , sociale eller psykiske problemer
og for indvandreres vedkommende også Sprogbarrierer og kulturkløfter samt diskrimination. 109
LEDIGHEDEN IKKE SELVALGT
Lédigheden for kontant – og starthjælpsmodtagere har skyldtes sådanne barriersamt
(indtil fornylig) Mangel på jobs
I de senere år er jobs´ene kommet omkring 30.000 heraf er kommet i arbejde(= ikke arbejdsuvillige).
110
ÅGERUP: SATSERNE SKAL SÆTTES NED
I logisk konsekvens af antagelsen om den ”selvvalgte ledighed” og om at det er ”for attraktivt at være på passiv forsørgelse”vil Martin Ågerup sætte kontanthjæpsatserne yderligere ned
111
DET VIL IKKE HJÆLPE, TVÆRTIMOD
Når årsagerne til ledigheden ikke er økonomiske barrierer, hjælper økonomisk pisk ikke, men forarmer kun disse mennesker yderligere
Tværtimod, det kræver ressourcer at kæmpe sig tilbage på arbejdsmarkedet.
Når Ågerup vil reducere kontant – og starthjælp yderligere, vil det kun gøre tilbagevenden endnu vanskeligere ved at berøve de udstødte ressourcerne til at kæmpe sig tilbage
112
ØGET SAMFUNDS-ØKONOMISK SPILD
Udstødningen fra arbejdsmarkedet repræsenterer ikke blot dårligere livskvalitet, ringere indkomst mv. for kontant og starthjælpsmodtagere
Det repræsenter også samfundsøkonomisk spild i form af tab af beskæftigelse, velstand og vækst
Ågerups løsning vil kun forstærke dette spild113
DELKONKLUSION
ÅGERUP HÆVDER DER IKKE ER FATTIGDOM I DANMARK
DET ER IKKE RIGTIGT: FOR EN RESTGRUPPE AF KONTANT – OG STARTHJÆLPSMODTAGERE ER DER IKKE BARE INDKOMSTMÆSSIGT, MEN I HELE DERES LIVSSITUATION TALE OM FATTIGDOM
114
DELKONKLUSION…fortsat
ÅGERUP HÆVDER, AT UDSTØDNINGEN OG FATTIGDOMMEN ER SELVVALGT
DET HOLDER IKKE: LEDIGHEDEN ER DET CENTRALE PUNKT OG DEN SKYLDES OBJEKTIVE, IKKE PERSONLIGT BETINGEDE BARRIERER
115
DELKONKLUSION ….slut ÅGERUP HÆVDER, AT DET ER FOR
ATTRAKTIVT AT VÆRE PÅ ”PASSIV FORSØRGELSE”: DERFOR SKAL KONTANTHJÆLPSATSERNE SÆTTES NED
”MODELLEN” LØSER IKKE DE EGENTLIGE BARRIERER TIL ARBEJDSMARKEDET
OG FORVÆRRER PROBLEMET VED AT BERØVE DE LEDIGE RESSOURCER TIL AT KÆMPE SIG TILBAGE PÅ ARBEJDS-MARKEDET 116
-
-
117
DEL IV
LØSNINGSMODELLER
MOD
ULIGHED?
118
INDHOLD
4.1. ER FLAD SKAT PÅ 42 ELLER 23 PROCENT EN LØSNING?
4.2. KAN ØGET LIGHED REDUCERE SAMFUNDS-ÆØKONOMISK SPILD SOM FØLGE AF ULIGHED?
119
120
4.1.
FLAD SKAT
-
EN VEJ FREM?
121
CEPOS vil spare 190 mia. kr.
122
Provenu i mia. kr Omlægning til privat forsikring
Omlægning til ”egen finansiering”
Arbejdsløshedsdagpenge 4,2 4,2
Sygedagpenge 10,6 10,6
Barselsdagpenge 7,1 7,1
Boligydelse og bolig-sikring
8,8 8,8
Børnefamilieydelse 13,3 13,3
Øvrige overførsler 13,0 6,5(mit skøn - hhl)
6,5(mit skøn - hhl)
SU 8,7 8,7
Folkepension 65,2 65,2
Efterløn 14,3 14,3
Befordringsfradrag,
Fradrag for A-kassebi drag og fradrag for fag foreningskontingent
5,9 5,9
Rentefradrag 13,5 13,5
Subsidier til erhvervsli vet 27,0 ?
191,7 125,4 39,2
I STEDET FLAD SKAT PÅ 23 PROCENT
123
PRIVATE FORSIKRINGER
Private forsikringer skal erstatte de offentlige overførsler
Vedrørende en række tilskud til bolig, børn og indkomsterhvervelse skal skatteyderne fremover betale udgiften fuldt og helt selv
124
FORDELINGSVIRKNINGER AF BESPARELSERNE
Afskaffelsen af stort set alle overførsels-indkomster vil især belaste lavindkomst-grupperne, som har det største træk på disse ydelser
Erstatningen gennem private forsikringer vil også være relativt dyrest for lavindkomster, da de har størst risiko
Besparelserne/finansieringen vender således samlet den tunge ende nedad
125
FORDELINGSVIRKNINGER AF SKATTELETTELSEN
Skattelettelsen vil lette skatten for alle, men navnlig fjerne progressionen i skattesystemet
Hermed vil den forholdsmæssigt være til størst fordel for højindkomstmodtagerene
126
SAMLET FORDELINGSVIRKNING
Finansiering: Vender den tunge ende nedad
Skattelettelser: Til størst fordel for de højere indkomster
CEPOS ´s flade skat er god gammeldags borgerlig interessepolitik, der handler om at få pengene tilbage i ”de borgerliges lommer”
Modellen vil skærpe uligheden markant 127
SAMFUNDSØKONOMISK VIRKNING
Ågerup/CEPOS: Flad skat vil skabe øget samfundsøkonomisk dynamik, fordi
Skatteborgerne får flere penge for deres indsats
128
SAMFUNDSØKONOMISK DYNAMIK RENT BLUF
Undertegnede: Svært at se hvordan, idet
- der ikke er tale om skattelettelse, men alene om skatteomlægning/borgerne får ikke flere penge
- i stedet for at betale til statskassen skal skatteborgerne under et betale til private forsikringsselskabers kasser (eller betale selv)
Øget samfundsøkonomisk dynamik rent illusionsnummer
129
4.2.
ALTERNATIVE
LØSNINGSMODELLER
130
UDDANNELSE
UNGE FRA ØKONOMISK DÅRLIGERE STILLEDE HJEM SKAL HAVE SÆRLIGT GUNSTIGE STIPENDIER ELLER SÆRLIGT LEMPELIGE STUDIELÅN
UNGE FRA HJEM MED KORTTIDSUDDANNELSE SKAL HAVE SÆRLIG STØTTE TIL BOGLIG LÆRING, FX LEKTIEHJÆLP I FOLKESKOLEN
131
SUNDHED SUNDHEDSMÆSSIG ULIGHED OG
ARBEJDSMILJØ HÆNGER SAMMEN
DERFOR SKAL DER STILLES SÆRLIGT SKRAPPE ARBEJDSMILJØKRAV TIL SÆRLIGT UDSATTE BRANCHER, FX HJEMMEHJÆLP OG ÆLDRE PLEJE
DER SKAL GIVES STØRRE OFFENTLIG STØTTE OG BEVILLINGER TIL HURTIG GENOPTRÆNING OG REINTEGRATION PÅ ARBEJDSPLADSERNE
132
ARBEJDSMARKED
STARTHJÆLP OG KONTANTHJÆLPSLOFT SKAL OPHÆVES SAMMEN MED ØVRIGE STRAMNINGER AF KONTANTHJÆLPEN
DEN SÆRLIGE UNGESATS SKAL OPHÆVES
DER SKAL GIVES BETYDELIGT STØRRE MULIGHED FOR UDDANNELSE PÅ KONTANTHJÆLP OG DAGPENGE
133
SKAT
BESKATNINGEN SKAL OMLÆGGES FRA SKAT PÅ ARBEJDE OG ARBEJDSLØSE TIL I HØJERE GRAD AT BESKATTE ”IMMOBILE KILDER”:
I STEDET SKAL FX FAST EJENDOM BESKATTES GENNEM - direkte forbrugsskat på kapitalgevinster på fast ejendom- lavere rentefradrag- højere grundskyld 134
SKAT …fortsat
DE HØJESTE MARGINALSKATTER INDTRÆFFER FOR MODTAGERE AF OVERFØRSELSINDKOMSTER, SOM OPNÅR BESKÆFTIGELSE, IDET OVERFØRSLERNE OFTER NEDTRAPPES MED MERE END 100 PROCENT
DERFOR SKAL SKATTEN PÅ BUNDINDKOMSTERNE LEMPES GENNEM ØGET PERSON – OG BESKÆFTIGELSESFRADRAG
135
SKAT …slut
SKAT PÅ ARBEJDSINDKOMST SKAL LEMPES I BUNDEN
PROGRESSIONEN SKAL BEVARES GENNEM FASTHOLDELSE AF TOP – OG MELLEMSKAT SOM IDAG
136
-
-
137
DEL IV
AFRUNDING OG KONKLUSION
PÅ DET SAMLEDE OPLÆG
138
AFRUNDING OG KONKLUSION
CEPOS LÆGGER GENNEM VOLDSOM IDEALISERING AF MARKEDET OP TIL, AT DET ER EN ”UNIVERSALLØSNING” OG DEN ENESTE VÆKSTKILDE
VIRKELIGHEDENS MARKED ER FEJLBEHÆFTET OG KRÆVER ET SAMSPIL MED STATSLIG REGULERING OG INPUT FOR AT FUNGERE OPTIMALT
139
AFRUNDING …(2)
CEPOS HÆVDER, AT ULIGHED ER PERSONLIGT BETINGET (egen skyld) AF FORSKEL I EVNER OG INDSATS.
INDKOMSTFORSKELLE ER DERFOR RETFÆRDIGE
HERMED BORTSES FRA DEN STORE DEL AF ULIGHEDEN, DER SKYLDES OBJEKTIVE, SAMFUNDSMÆSSIGE BARRIERER
140
AFRUNDING …(3)
DENNE SAMFUNDSBETINGEDE ULIGHED BETYDER, AT DER IKKE ER LIGE MULIGHEDER
DET ER IKKE RIMELIGT
SAMTIDIG REPRÆSENTERER DET ET SAMFUNDSØKONOMISK SPILD AF BESKÆFTIGELSE, VÆKST OG VELSTAND
141
AFRUNDING ….(4)
DET ER DERFOR IKKE BARE RETFÆRDIGT, AT DET OFFENTLIGE UDJÆVNER DISSE ULIGHEDER OG SKABER MERE LIGE MULIGHED
DET ER OGSÅ SAMFUNDSØKONOMISK FORNUFTIGT, FORDI DET SKABER STØRRE VELSTAND TIL OS ALLE
142
AFRUNDING …(5)
CEPOS HÆVDER, AT DER IKKE ER ULIGHED OG FATTIGDOM AF BETYDNING I DANMARK
DET ER IKKE RIGTIGT: INDKOMSTULIGHEDEN HAR VÆRET REDUCERET, MEN STIGER IGEN OG FORMUEULIGHEDEN BESTÅR OG ØGES.
OG EN RESTGRUPPE ER FORTSAT DECIDERET FATTIGE
143
AFRUNDING …(6)
ENDVIDERE ER DER I DANMARK BETYDELIG SOCIO – KULTUREL ULIGHED INDENFOR UDDANNELSE, SUNDHED OG ARBEJSMARKED
DENNE ULIGHED REPRÆSENTERER IKKE BLOT FOR ”DE ULIGE” RINGERE INDKOMST OG DÅRLIGERE LIV
DEN BETYDER OGSÅ TAB AF PRODUKTIV INDSATS, BESKÆFTIGELSE OG VELSTAND144
AFRUNDING …(8)
I STEDET SKAL :
STARTHJÆLP OG KONTANTHJÆLPSLOFT SAMT UNGEYDELSE AFSKAFFES
DER SKAL SÆTTES MARKANT IND MED UDDANNELSE UNDER LEDIGHED UANSET MODTAGELSE AF OVERFØRSLER
ARBEJDSMILJØKRAVENE SKAL SKÆRPES MARKANT I UDSATTE BRANCHER
DER SKAL GIVES LANGT STØRRE BEVILLINGER OG TILSKUD TIL GENOPTRÆNING OG REINTEGRATION 146
AFRUNDING …slut UNGE FRA LAVINDKOMSTGRUPPER SKAL
HAVE SÆRLIGT GUNSTIGE STIPENDIER UNDER VIDEREGÅENDE UDDANNELSE
BØRN FRA HJEM MED KORTTIDSUDDAN-NELSE SKAL HAVE SÆRLIGT STØTTE TIL BOGLIG LÆRING OG UDVIKLING I FOLKESKOLEN
SKATTEN SKAL LEMPES I BUNDEN OG PÅ ARBEJDSINDKOMST OG FLYTTES OVER PÅ FAST EJENDOM. PROGRESSIONEN SKAL BEVARES
147
-
TAK FOR
OPMÆRKSOMHEDEN
148