Å-rapport

Formål:opnå færdigheder i at indhente data(empiri) i felten via opmålinger, prøveindsamlinger og observationer lære at anvende forskelligt geografisk/biologisk udstyr lære at koble egne data og observationer til modeller og teorier lære at samarbejde i grupper lære at lave enkle beregningsopgaverlære at udarbejde faglige repræsentationsformerlære at tegne et profiludsnit

Teori:Beskriv vandløbets 3 stadier og forklar hvad der sker i hvert enkelt stadium mht. til erosion, transport og aflejring.Forklar hvilken betydning partikelstørrelsen og vandets strømningshastighed har for erosion, tansport og aflejring.Gør rede for, hvad meanderbuer er og hvordan de opstår.

Materialer:MålebåndLandmålerstokke Tommestok,Evt. strømmåler eller havregrynPlastikposerTermometerVindmåler

Medbringes i øvrigt:GummistøvlerTøj som passer til vejret tjek på www.dmi.dkPapirBlyant (ikke kuglepen) SpritpenMadpakke og drikkelse.

1

Produktkrav: Indsamling af data ved Tude Å/Kongskilde og efterbehandlingen laves i grupper på 4-5 , og rapporten afleveres gruppevis. Den består af en besvarelse af spørgsmålene i dette dokument. I skriver svarene i den elektroniske udgave af dette word-dokument, som ligger i Lectio under opgaver. Jeres profiltegninger af Tude Å/Kongskilde og billeder fra jeres undersøgelser indsættes i dette dokument (som håndlavet tegning eller som regneark). Den skal altså ikke placeres til sidst som bilag.

I får tid til opgaven på skolen, men må regne med noget hjemmearbejde.

Andre krav til rapporten:- forside med rapport-overskrift, fag, lærer, skole, dit og gruppens navne samt afleveringsdato- indledning med dato, sted og ekskursionsformål samt en kort beskrivelse(med egne ord) af hvad I foretog jer- husk at skrive tekster til jeres fotos med focus på metode samt at nummerere og give overskrifter til jeres figurer.

Opgave 1: Opmåling og tegning af vandløbsprofil.

Formål: -at opmåle og tegne et vandløbsprofil ud fra bredde- og dybdemålinger

Find det sted hvor i vil foretage jeres målinger, indsæt koordinaterne på steder (find dem under jeres kompas på telefonen), indtegn det samtidig på kortet:

Svar:

0 ’ ’’ N.b 0 ’ ’’ ø.l

2

Hypotese:Iagttag vandløbets strøm før I går i gang med at lave målingerne: Løber vandet lige hurtigt i midten og ved bredderne? Er strømmen jævn og glidendende:

Svar:

Vandløbets bredde: a) Mål vandløbets fulde bredde i vandoverfladen med udspændt målebånd. Brug to landmålerstokke til at spænde

målebåndet fast med.

Svar:Bredden er , m

b) Fremgangsmåde: Beskriv jeres fremgangsmåde(supplér med fotos og billedtekst).

Svar:

Vandløbets dybde:a) Mål vanddybder for hver 30 cm fra bred til bred med landmålerstok og indsæt tallene i skema herunder:

Skema 1Afstand 0 cm 30 60 90 120 150 180Dybde(cm) 0Afstand 210 240 270 300 330 360 390Dybde(cm)Afstand 420 450 480 510 540 570 600Dybde(cm)Afstand 630 660 690 720 750 780 810

3

DybdeAfstand 840 870 900 osv.Dybde

b) Fremgangsmåde: Beskriv jeres fremgangsmåde med billeddokumentation i boksen herunder

Svar:

c) Vandløbets gennemsnitsdybde: Beregne gennemsnitlig vanddybde ved at addere tallene og dividerer summen med antal målepunkter i alt. Medtag mellemregninger.

Svar:

Mellemregninger:

Gennemsnitsdybden er: , m

Vandløbets profil:a) Indtegn vandløbets profil i et koordinatsystem ud fra jeres målinger. Indsæt det herunder. Husk: overskrift, målestok, og måleenheder på begge akser!

Svar:

b) Beskrivelse af profil: Beskriv profilet. Er profilet forventet (hypotese)? Hvis nej, anfør mulige forklaringer

Svar:

4

c) Fejlkilder: Hvilke faktiske fejlkilder har I haft, der kan gøre jeres forskellige resultater mindre præcise?

Svar:

Opgave 2: Vandløbets tværsnitsareala) Vandløbets tværsnitareal. Beregn vandløbets tværsnitsareal. Findes ved at gange vandløbets bredde med

gennemsnitsdybden. Omregnes til m2.

Svar:

Mellemregninger: Bredde x gennemsnitsdybde = m2

Resultat: m2

Opgave 3a: Vandhastighed – med strømmåler:a) Vandhastighed – med strømmåler: Undersøg og beregn vandhastigheden(tallene indsættes i skema 2 herunder). NB: Sørg for at holde jer fri af vegetationen.

Flow Rate sensor placeres i vandløbet , som vist på figuren, hvor vandet strømmer mod bladene. Strømhastigheden måle i m/s.Sænk ”møllehjulet på Flow Rate Sensor. Hvis der er dybt nok, kan I bruge en eller begge løse ”plastikstøttestokke”, de gør det lettere at holde møllehjulet på samme niveau over bunden.

5

Tegning: Martin Basett

Aflæs først sensoren efter 10 sekunder. Mål i midten og ved hver af sideren i åen.

Skema 2

Målinger Højre side Midt i vandløb Venstre side

Hastighedm/s

Øv. i vandsøjleca. 10 cm nede

Midt i søjlenEventuelt

Nederst, ca. 10 cm fra bund

Øv. Midt Ned. Øv. Midt Ned.

Beregn gennemsnit af de ni målinger. Skriv hvad du gør her:

Samlet resultat(gennemsnit): m/s

b)Beskriv hvordan I gjorde(fremgangsmåde).

Svar:

Opgave 3b: Vandhastighed – uden strømmåler (hvis ikke den virker eller den er i brug, eller blot for at sammenligne): a) Vandhastighed – uden strømmåler: Beregn strømhastigheden ud fra hvor længe det tog en korkprop, et æble eller havregryn, at bevæge sig et givent stykke i åen.

To landmålerstokke sættes i vandet med mindst 5 m afstand. Korkprop/æble/havregryn kastes i vandet ½ m før første stok, og der tages tid fra korkproppen passerer første stok til den er ud for anden stok.

Svar:

Afstand mellem landmålerstokkene: m

Tid for korkproppen: s

Strømhastigheden: m/s

Den fundne strømhastighed ganges med 0,8 , da det er gennemsnitshastigheden vi er interesseret i.

O,8 x m/s = m/s

b) Beskriv hvordan I gjorde(fremgangsmåde). Husk alle målinger m.m. og gerne et billede.

Svar:

6

Opgave 4: Vandføring:a) Vandføring: Beregn Tude Å’s vandføring ud fra jeres data. Gøres ved at udfylde skema 3 herunder.I de første to rækker indsætter I jeres resultater fra tidligere og i den tredje række beregner I vandføringen i liter per sekund(kaldet Q).

Skema 3

A = Vandlegemets areal(m2) =

V = Vandhastighed(meter/pr. sek.) =

Q = Vandføring(liter/sek.) =

(A ganges med V og omregnes til liter)

Opgave 5: Mål luftens og vandets temperatur samt vindhastighed(på et åbent område)?

Svar:

Luft: o C

Vand: o C

Vind: m/s

7

Fra www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_temarapporter/rapporter/Temarap_34web.pdf

Meandrerende vandløb

Fra http://www.tulane.edu/~sanelson/eens1110/streams.htm

8

Figur 3. Satellitfoto over Tude Å ved Havrebjerg, 2011. Fra Google Earth

Figur 4. Kort over Tude Å ved Havrebjerg. Fra Google Maps.

Diskussionsspørgsmål:

1) På tværsnitsprofilet over åen indtegnes de forskellige strømhastigheder2) I hvilke områder af det mæandrerende løb forekommer der erosion? Sedimentation?3) Giv en samlet beskrivelse af det vandløb I har målt på.4) Sammenhold alle målingerne:5) Er der overensstemmelser mellem hypoteserne og de målte resultater?6) Hvad vil der ske, hvis åen rettes op og ikke løber frit?7) Hvad vil der ske, hvis åen modtager mere regnvand som resultat af klimaændringerne?

9

1. Makro-index analyse

Formål: At illustrere en simpel metode til bestemmelse af en sø/vandløbs forureningsgrad inkl. Belastning

med nærringssalte. At skabe et kendskab til nogle af de dyregrupper som findes i et vandløb At give et indtryk af faunaens afhængighed af forureningsgraden Lære at bruge det naturvidenskabelige rapportformat

Introduktion: Den mest almindelige forurening af vore ferske vande har været tilførsel af organisk stof fra husspildevand og fødevareindustri. Faktisk er husspildevand meget let nedbrydeligt i naturen. Denne nedbrydning kræver imidlertid store mængder ilt, som tages fra vandet. Vandet bliver således iltfattigt til skade for dyrelivet. Ned gennem vandløbet vil forholdene bedres - dels er det organiske stof, der kom ud med spildevandet, blevet nedbrudt, og dels vil vandet efterhånden blive gen-iltet af luften. I områder med kemisk industri og landbrug kan vandløbene blive forurenet med egentlige giftstoffer som tungmetaller (f.eks. kviksølv) og insektgifte.

Efterhånden som iltindholdet i vandet falder, vil de dyr, der kræver meget ilt, forsvinde. Når man kender de forskellige dyrs krav til ilt, kan man ved at se på hvilke dyr, der er i vandløbet, sige noget om dets forureningsgrad. Da dyrene har levet i vandløbet gennem længere tid, får man et billede af den gennemsnitlige forureningstilstand.

FORURENINGS-GRAD FORURENINGS-INDEKS BETEGNELSEI (9 - 10) Praktisk taget uforurenetII (6 - 8) Let forurenetIII (3 - 5) Ret stærkt forurenetIV (0 - 2) Meget stærkt forurenetTABEL 1: Sammenligning mellem forureningsgrad (Miljø-centrenes skala), forurenings-indeks (vores skala) og den almindelige betegnelse for forureningstilstanden.

Ved forurenings-indeks-systemet, bedømmes forureningen på grundlag af indsamling af større bunddyr. De har nemlig som nævnt været udsat for alle de forskellige forureningstilstande, som træffes i vandløbet igennem længere tid. Dyrelivets sammensætning er derfor et bedre mål for forureningstilstanden end fysisk/kemiske målinger, der kun giver et øjebliksbillede af tilstanden. Når man benytter forurenings-indeks, går man ud fra to forudsætninger:

o Den første forudsætning er, at organisk forurening formindsker antallet af forskellige dyregrupper i vandløbet.

o Den anden forudsætning er, at dyregrupperne forsvinder efter deres følsomhed over for forurening. De mest følsomme forsvinder først og de mest hårdføre til sidst.

Metode:Før I går i gang med indsamlingen af dyr, iagttages det uforstyrrede vandløb: Hvordan er strømmen, bundforholdene og plantevæksten? Er der slyngninger på vandløbet? Er det dybt eller lavvandet?Planlæg hvor prøvetagningen skal foregå.

Indsamling på blød bund foregår ved at man med ketsjeren skraber i den øverste del af bunden og mellem planterne. Der skal altid skrabes mod strømmen! Ketsjeren rystes lidt frem og tilbage i vandoverfladen for at skylle mudderet væk, hvorefter den tømmes over i en plasticbakke med vand i nærheden af bestemmelsesdugen. Lad prøven stå i ro lidt indtil mudderet er faldet til bunds og dyrene er begyndt at røre på sig. Med en ske sorteres dyrene i de grupper som er angivet i skema 1 og flyttes over i små prøveglas – et glas for hver gruppe. Brug evt. bestemmelsesdugen som hjælp.Når der ikke er flere dyr i prøven, tømmes bakken og en ny prøve indsamles samme sted. Fangsten sorteres i de samme glas som før.Når nye prøver ikke længere giver nye dyregrupper, stoppes indsamlingen. Antallet af individer i hver dyregruppe noteres i skema 1 og antallet af fundne dyregrupper noteres.Til slut skal forureningsindekset bestemmes ved hjælp af tabel 2. I denne tabel er de vigtigste dyregrupper opskrevet således at de mest forureningsfølsomme står øverst.

10

Find i tabellen den mest følsomme af de dyregrupper, I har fundet og aflæs det relevante forureningsindeks i den kolonne, der svarer til det antal dyregrupper fra skema 1, som fandtes i jeres prøve.

Eksempel: En gruppe fandt i deres prøve følgende af dyregrupperne i skema 1: Vandbænkebider, andre dansemyggelarver, muslinger, børsteorme og igler, altså i alt 5 grupper fra skema 1. Den mest følsomme af de nævnte grupper er vandbænkebider. Derfor aflæses i kolonnen 2-5 forureningsindeks 3.

11

12

13

14