Uniavis 13 06237-87 - University Post · forskningsstation i Disko Bugten populær som aldrig før LÆS SIDE 8-9 Det skønsomme pedanteri Videnskabelige tekster bør benyttes med

Un i v e r s i t e t s av i s e n 9 . 2 0 0 5 21

XXX Universitetsavisen28 0613 09 www.ku.dk/univers i tetsav i sen

F O T O : J A K O B H E L B I G , K V L

Dynamisk emeritusFinn Bojsen-Møller har undervist tre generatio-ner af medicinstuderende. Og han bliver vedselv om han gik på pension for tre år siden. LÆS SIDE 6-7

KU’s yderste forpostMed 2000 overnatninger om året er KU’s rødeforskningsstation i Disko Bugten populær somaldrig før LÆS SIDE 8-9

Det skønsomme pedanteriVidenskabelige tekster bør benyttes med om-tanke fordi de allerede er fortolkninger. Uskyl-dig omgang med tekster burde ikke være muligLÆS SIDE 10-11

Den store fusions-prøve

Et nyt og større Københavns Universitet er ved at tage form. Men hvor klogt erdet at KU skal til at give kurser i træklatring som på KVL og arbejde lige så tætsammen med industrien som farmaceuterne LÆS TEMA SIDE 2,3,4,5 OG DEBAT SIDE 12-13

2 Un i v e r s i t e t s av i s e n 13 . 2 0 0 6

Ny forskerenhed ser på verdens sundhedG L O BA LT – En ny forskningsenhed for global sundhed er på vej på Københavns Universi-tet. Novo Nordisk Fonden har bevilget 15 millioner kroner til opbygningen og driften afforskningsenheden. På den nye forskningsenhed skal der arbejdes med forebyggelse af kroniske sygdomme, særligt type 2 diabetes, hjerte-kar-sygdomme og relaterede sundheds-problemer, der er nogle af de største udfordringer for verdens sundhed fremover. Bevilling-en skal bruges til oprettelse af et nyt professorat og til finansiering af forskere og udstyr vedforskningsenheden.

KU åbner døren for KulturnattenO P L E V E L S E R – Kulturnatten vender tingene på hovedet når dørene åbner til al-le de steder der normalt er lukket i de mørke timer. Også Københavns Universitetlukker dørene op for nysgerrige sjæle i alle aldre på Kulturnatten fredag den 13.oktober. Fakulteter, institutter og museer byder velkommen til en nat fuld af spæn-dende aktiviteter. Blandt årets tilbud er rundvisning på Medicinsk Museion om ko-lera, klyster og elektrochok, og på Zoologisk Museum kan man opleve monstre ogmutanter og blive klogere på naturens særeste skabninger.

Læs mere på www.ku.dk/Kulturnatten/.

Sociologer skal i jobF Ø D S E L S DAG – Sociologisk Institut er et af de institutter på Københavns Universi-tet med en kulørt og begivenhedsrig historie. Instituttet blev lukket ned i 1980’erneaf Folketinget, men blev genfødt i 1992 og er siden blomstret frem på både forskning-ens og uddannelsens område. Torsdag den 14. september fejrede instituttet sin 14-årsfødselsdag i det splinternye og fine glasauditorium på CSS. Festen bød både på natio-nalromantiske sange af CSS-koret, en let anretning og powermingling for både stude-rende, kandidater og ansatte. Men hvad er en fødselsdagsfest uden en festtale? Herhavde instituttets festkomité vist sig modige og inviteret Undervisningsminister Ber-tel Haarder til at holde en tale om hvad vi skal med sociologer. Et både kontroversieltog på sin vis temmelig tragikomisk valg, for det var netop Bertel Haarder der i sin tid,også som undervisningsminister, blev instituttets banemand og lukkede den sociolo-giske uddannelse på KU helt ned. Den erfarne venstreminister var selv klar over sitsærlige forhold til Sociologisk Institut. »Når jeg står her i dag, er det nærmere fordi at jeg før har beskæftiget mig med Socio-logisk Institut,« sagde ministeren, og den bemærkning fik latteren frem blandt socio-logerne.I sin festtale reflekterede Bertel Haarder over spørgsmålet om hvad man i dag kanbruge sociologer til. »Hvad skal vi med sociologer? Ja, sociologer skal i job. Jeg har været inde på Sociolo-gisk Instituts hjemmeside, og den har, selv om den er lyserød, en afdeling med joban-noncer. Hvis I ikke vil være avisbude, så brug den, få jer et job,« lød den ministerielleanbefaling der hermed er viderebragt,

Tungernes fest på KUAS P RO G F E T I C H – Dentidligere danskkantinepå det gamle KUA har si-den kantinekøkkenetsflytning til det ny KUAværet kendt som et stille,betongråt og affolketsted. Men sidste lørdagblev det forladte rumfyldt med farverig ud-smykning, sang, dans ogsnak på alverdens sprogi anledning af Danmarksførste sprogfestival. Kø-benhavns EsperantoKlub, Verdensklubbenog studerende fra lin-gvistik og indoeuropæ-isk på KU der stod bagfestivalen, havde invite-ret alle sprogstudierne på Københavns Universitet, ambassader, sproginstitutter ogvenskabsforeninger til at møde op og oplyse om mangfoldigheden af sprog på en fest-lig, sanselig og tværfaglig måde. Nogle sprog deltog med en stand i festivalens sprog-basar, andre gav en mundtlig præsentation af deres sprog eller optrådte på scenenmed et sprogshow. Festivalen blev åbnet af rapperne Per Vers og Ole Omkvæd dergav deres egen fortolkning af Benny Andersens Verdensborger i Danmark og dernæstspeed-snakkede sig gennem et improviseret rap over sprogfestivalens program. Menså var det også slut med dansksprogede indslag, for de næste seks timer var forbe-holdt fremmedsproget underholdning – lige fra kinesisk kalligrafi, udtryksfuld polskpoesi til kurdisk folkesang. De fremmødte fik også rig lejlighed til at prøve kræftermed blandt andet punktskriftsalfabetet til blinde, indonesiske hilsner, alenlangegrønlandske ord, ‘tungebrækkere’ på finsk og ‘fingerbrækkere’ på dansk tegnsprog.

SOCIOLOGERNESBANEMAND –Undervisningsminister

Bertel Haarder var invite-

ret til at holde festtalen

ved Sociologisk Instituts

fødselsdagsfest i det nye

auditorium på CSS.

FO

TO

: L

IZE

TT

E K

AB

RÉ

FO

TO

: B

EA

TA

KO

LP

AK

TYRKISK DELIGHT – Fra Københavns Universitet deltog

finsk, tyrkisk, thai, indonesisk, oldgræsk, latin, engelsk og

persisk. Her nyder esperantister og folk med tilknytning til

tyrkiskstudiet en vandpibe ved den tyrkiske stand.

Af Lise K. Lauridsen

Stikker, står der på armenaf den unge fyr i hvid kit-tel. Om det halvlange hår

sidder et par smarte Bollé bril-ler og henover kitlens ryg stårordene The Pharma Jungle ta-toveret.

Vi befinder os på DanmarksFarmaceutiske Universitet(DFU), nærmere bestemt iøvelseslaboratorium 1, hvor ethold andetårsstuderende erved at gøre klar til deres førsteforsøg i Dynamisk Biokemi.

Og Deres udsendte har alle-rede glemt alt om tørre pille-trillende apotekere ved synetaf de mange unge med sjovebriller og farvestrålende kitlerder jonglerer rundt med pipet-ter, reagensglas og sære småmåleapparater. De farmaceut-studerende ligner en sær blan-ding mellem science fiction ogformningstimer i deres deko-rerede kitler. Men hvad er deegentlig for nogen, de her far-maceuter?

Kun 14 procent af de færdi-ge kandidater bliver ansat pået apotek. Resten ryger tilDanmarks største eksporter-hverv: Medicinalbranchen.

»Når jeg forklarer folk hvadjeg laver, så bliver jeg kaldt pil-letriller,« smiler Helle Øster-gren Nielsen der er formandfor De Studerendes Råd påDFU.

»Problemet er bare at far-maceuter slet ikke laver pil-ler,« forklarer hun. »Vi trykker

tabletter, laver orale væsker ogsalver. Piller er helt runde ogrullede, og laves ikke i Dan-mark længere.«

Og sådan er der så mangeunderlige ting på DFU. Hvor-for er der for eksempel såmange studerendende derbruger briller? Svaret findesmåske i Ø1. Brillerne er ikkekun et nyt modefænomen,men skal faktisk bruges når destuderende arbejder med farli-ge stoffer.

Og selv om den lyserødedrink de studerende er ved atundersøge, er noget så uskade-ligt som blendet rottenyre, såsidder den stærke brille allige-vel på næsen af de fleste stu-derende.

Thulebase torturDitte og Maria er ved at fylderækker af reagensglas med enlysegul væske. Lidt senere pådagen vil de måske finde ud afom rotten har kræft ved at må-le enzymaktiviteten i dens ny-re. De tager afslappet mål meden automatpipette mens defortæller om livet som farma-ceutstuderende.

Alle på holdet er klædt i hvi-de kitler fyldt med farverigetegneserier og digte. ‘ThePharma Jungle’, hedder hold-et. Og længere nede ad ryggenkan den interesserede læserfinde interessante oplysningerom at Maria vist ikke er til atstoppe på et dansegulv, og atDitte kan snakke natten lang.

»Der er sådan lidt Thulebase

over det her sted. Vi bliver jonærmest tortureret af de ældrestuderende før vi kan få voreskitler,« griner Maria.

Ditte forklarer lettere iro-nisk at man jo gerne kysser bå-de grise og kravler rundt i le-verpostej for at blive accepte-ret som farmaceutstuderende.

Men så vil de heller ikke rø-be mere om det såkaldte kittel-ritual hvor de ældre studeren-de indvier de yngre hvert forårog overrækker dem deres egenpersonligt signerede kittel.

Øl- og vinbryggereI Studenterrådets lokaler vid-ner væggene om hvor travlt defarmaceutstuderende har. Ud-over det lidt logeagtige kittel-udvalg, er der Pharma Singers,Vinklubben, Filmklubben, Mu-sikforeningen og selvfølgeligFC Pharma som holder fre-dagsbar i dag. Iklædt deresblåhvide holdtrøjer hiver de ølop fra store baljer koldt vandtil i den propfyldte kælderbar.

Og øl og vin er noget farma-ceuter har forstand på. Før derblev brygget øl i hvert andetbadekar, var farmaceuter fak-tisk de eneste der kunne blivebrygmestre. Hjemmebrænd erder dog ikke noget af i fredags-bar. Ølbrygning kan til gen-gæld vælges hos de nye med-studerende på KVL, har LouiseSvenningsen erfaret:

»Det lyder da som en spæn-dende måde at få 15 ects pointpå.«

[email protected]

FUSIONSPARTNER I

Farverige hvide kitlerDe er unge, gennemførerpå rekordtid og er som revet væk af arbejdsgivernei medicinalindustrien. Etstærkt og farverigt studie-miljø er en del af for-klaringen på fænomenet farmaceutstuderende

F O T O : A N N E T T E H O U M A N


Giftermål til debatFUSION – Københavns Universitet har sammen med DanmarksFarmaceutiske Universitet, DFU og Den Kgl. Veterinær- og Land-bohøjskole, KVL netop lanceret en fælles weblog om den fore-stående fusion. Den nye blog bliver et sted hvor studerende ogansatte kan stille spørgsmål og debattere den planlagte fusionmellem de tre universiteter. Fusionsbloggen indeholder samti-dig oplysninger om visionen for fusionen, fusionsparterne, over-sigt over den ny organisation, tidsplan osv.

Se www.ku.dk/fusion.

Universitetsopfindelser rykker SA LG – Der er kommet gang i salget af universitetsopfindelser i Danmark. I2005 solgte universiteterne dobbelt så mange patenter og licenser som åretfør, viser nye tal som Forsknings- og Innovationsstyrelsen, FIST har offentlig-gjort i publikationen ‘Kommercialisering af forskningsresultater, 2005’. Dan-ske forskere rapporterede i 2005 om i alt 281 opfindelser. Danske forsk-ningsinstitutioner indgav tilsammen 87 nye patentansøgninger og solgte 81patenter og licenser. Desuden blev der skabt 13 nye virksomheder med afsæt iinstitutionernes salg af rettigheder til ny teknologi.

Rapporten fås ved henvendelse til [email protected] og kan ses på www.fist.dk.

Danmarks måske mest ombejledeuniversitet har sagt ja til KU ogKVL. Men Danmarks Farma-ceutiske Universitet frygter også at KU’s størrelse kan skabe trægearbejdsgange på en lille institutionhvor man er vant til nærhed ogstor effektivitet

Bekymret brudevals


Som Danmarks Farmaceu-tiske Universitet (DFU)ligger for enden af Uni-

versitetsparken med ZoologiskMuseum og H.C. Ørstedinsti-tuttet som nærmeste nabo,kunne det ligeså godt væreendnu et institut på Naturvi-denskab. Men selv om det lilleuniversitet med godt 1200 stu-derende er bygget af det sam-me hvide marmor som den na-turvidenskabelige mastodontpå den anden side af gaden, såer DFU en noget anden stør-relse.

Med Danmarks største eks-porterhverv – medicinalbran-chen – som direkte aftager afkandidaterne i farmaci og læ-gemiddelvidenskab, er DFUbåde en traditionsrig institu-tion fra 1892, og samtidig heltfremme i 1. division hvad ang-år studieeffektivitet og kontakttil erhvervslivet. Og når altingegentlig går ganske forrygen-de for farmaceuterne, kan detvære svært at se hvad en fu-sion skal gøre godt for.

De studerende har accepte-ret tanken om fusion uden dogat mønstre stor begejstring.

»DFU har et utrolig godt ognært studiemiljø fordi alle gårtil undervisning på det her re-lativt lille område. Vi har ofteover 25 timers undervisningom ugen, så vi er utrolig megetsammen. Udover det er der etvæld af foreninger og aktivite-

ter, så de studerende blivervirkelig rystet godt sammenher,« forklarer formanden forde studerendes råd Helle Øs-tergren Nielsen og forsætter:

»Vi kan da godt være bangefor at DFU vil ændre sig, nårfusionerne bliver ført ud i li-vet. Spørgsmålet er hvor me-get. Hvis man vil have nogetud af fusionerne, må det velbetyde at vi skal til at have fæl-les undervisning med fx læger-ne eller kemikerne andre ste-der ude i byen, og den tankebryder vi os ikke specielt me-get om,« siger hun.

FusionsspøgelserFusion er for DFU et gammeltspøgelse der har hjemsøgt detlille universitet i årtier. Derforslår nogle ældre og traditions-bundne medarbejdere på DFUkorsets tegn for sig når snak-ken går på fusion, forklarerlektor i mikrobiologi og tillids-repræsentant for magistrenepå DFU, Erik Riise.

Han er sikker på at fusionenrummer masser af mulighederfor spændende forskningssam-arbejde og DFU vil blive envæsentlig bidragyder med sinespidskompetencer. Men mulig-heden for samarbejde er ikkedet samme som at det reelt vilfinde sted.

»DFU er vant til at leve siteget liv. Vores branche er enlille verden med en utroligstærk identitet, faktisk såstærk at mange egentlig ikke

var synderligt interesserede iat ændre titel fra højskole tiluniversitet for et par år siden,«forklarer Erik Riise.

Han mener dog at mangeyngre medarbejdere på DFUsagtens kan se mening i en fu-sion.

»DFU er stadig ene om atuddanne farmaceuter, men destørre universiteter som SDU,DTU og Aarhus Universitet erbegyndt at lave uddannelsersom også sigter mod arbejde ilægemiddelindustrien. I enfornuftig synergi med KU ogKVL bør vi sammen stå stærke-re,« mener han.

Men selv om KU og KVL ab-solut er at foretrække, så vir-ker tanken skræmmende påmange ansatte på DFU:

»Sporene skræmmer. Deng-ang Tandlægehøjskolen blevindlemmet på KU, var voresindtryk at der var tale om enregulær slagtning af en selv-stændig uddannelsesinstitu-tion. Skolen blev megettrængt, og stillinger blev ned-lagt, og det er altså det eksem-pel der har gjort det vigtigt foros at holde fast i at forblive etfakultet. Vi håber at det vil be-tyde at vores egenart som énsamlet institution vil blive me-re respekteret,« siger Erik Rii-se.

Et andet problem ved denkommende fusion er at der ik-ke følger penge med, forklarerKaren Margrethe Hansen, til-lidsrepræsentant for laboran-

terne, der er den største grup-pe teknisk-administrativemedarbejdere på DFU.

Sammen med 150 andre an-satte på DFU har hun i det sid-ste været inde i en institutfu-sion mellem Farmaci og Analy-tisk Kemi. Og selv om den fu-sion er ren miniature sammen-lignet med den fusionsplansom KU, KVL og DFU har lavet,så skal der altid bruges tid tilat fusionere, og det koster, me-ner Karen Margrethe Hansen.

»Hvis vi ikke kan undgå fu-sionere, må vi prøve at få detbedste ud af det, men jeg trorikke på mastodonter. Det derkendetegner DFU, er at vi eren lille og velfungerende insti-tution, men selvom det er ve-modigt, så kan det godt væreat vi bliver nødt til det pålængere sigt hvis vi vil overle-ve,« mener hun.

Erik Riise håber så bare påat de artige elever i viden-skabsministerens fusionsklas-se ikke ender med at sidde til-bage med en eftersidning.

»Hvis det her bliver deneneste større fusion mellemuniversiteter, håber jeg detkan pirre lidt til ministerensforfængelighed og lokke peng-ene frem. Det skulle jo nødighedde sig at dem der gik medpå ministerens fusionsdrøm-me, faktisk kom til at siddemed en kæmperegning tilsidst,« siger Erik Riise.

[email protected]

FUSIONSTANKER I

F O T O : J E S P E R M U N C K

DFU kort

DFU har omkring 1200 bachelor- og kandi-

datstuderende, 110 ph.d.-studerende, 70

studerende på Universitetets masteruddan-

nelser og 120 enkeltfags- og gæstestude-

rende.

Medarbejderstaben er på omkring 350, hvor-

af ca. halvdelen er videnskabelige medarbej-

dere, der er på tre institutter, biblioteket og

administrationen.

Institutterne hedder Farmaci og Analytisk

Kemi, Institut for Farmokologi og Farmako-

terapi og Institut for Medicinalkemi. Derud-

over er der forskerskolen Drug Research

Academy.

Farmaceutuddannelsen er en femårig kandi-

datuddannelse, som består af en treårig ba-

chelordel og en toårig kandidatdel. Som fær-

dig kandidat er man cand.pharm. 15 procent

af kandidaterne vælger efterfølgende at

fortsætte med den 3-årige ph.d.-uddannelse

(forskeruddannelse).

DFU udbyder en kandidatuddannelse i læge-

middelvidenskab for andre bachelorer end

de farmaceutiske samt tre masteruddan-

nelser.

40 procent har job inden de er færdige som

kandidater. 90 procent har efter tre måne-

der. De fleste er ansat i medicinalindustrien.


FUSIONSTANKER I I

FUS IONSPARTNER I I


Dyrlægevej hedder vejentil landets største dyre-klinik. For enden af vej-

en har mangen en huskat måt-tet lade livet, hunde er blevetreddet fra kræft, og marsvin erblevet steriliseret. Her liggernemlig Hospital for MindreHusdyr der har 10.-15.000fjerklædte, pelsklædte og skæl-lede patienter om året.

Køerne og hestene må manlængere ud på landet med.

Helt præcist til Tåstrup. Herligger KVL’s fire forsøgsgårdeog det kommende Hospital forStørre Husdyr. Men der er an-det end dyr og dyrlæger påden smukke gamle Campus påFrederiksberg. Her uddannesogså jordbrugsøkonomer, bio-teknologer, landskabsarkitek-ter og hvad de ellers hedder påde tyve andre uddannelser. Al-le sammen har de udgangs-punkt i plante- og dyreriget.Og det sætter sit præg på stu-diemiljøet.

»KVL er kendt som den jyskelandsby herude på Frederiks-berg. Og selv om vi ikke er denlokale landbrugsskole, så fin-des der stadig mange land-mandssønner der slår vejenforbi KVL,« forklarer NicolaiWeber.

Og deres udsendte må nokerkende at det ikke er mangestudier på KU der kan mønstreen sønderjysk hjemstavnsfor-ening med ringridning og søn-derjysk kaffebord på aktivi-tetskalenderen. Sådan en har


På Den Kgl. Veterinær ogLandbohøjskole (KVL) erfusioner ikke noget nyt.

For knap to år siden blev tosektorforskningsinstitutioner –Skov og Lanskab og Fødevare-økonomisk Institut – skubbetind under KVL’s paraply.

Sidste år i december satteBørstingudvalgets rapport såigen fusion på dagsordenen påKVL. Udvalget foreslog at KVLskulle fusionere med Dan-marks Jordbrugsforskning(DJF) og Danmarks Fødevare-forskning (DFVF) samt enrække andre enheder for atsamle al forskning i fødevareret sted.

For knapt et år siden opret-tede KVL et fusionssite på net-tet hvor studerende og ansattekunne følge med i hvad derforegik og stille spørgsmål. Destuderende og ansatte somUniversitetsavisen har taltmed, føler sig derfor også godtorienteret og inddraget i fu-sionsprocessen.

Nikolaj Schulz der er uddan-nelsespolitisk koordinator iStudenterrådet på KVL, harmåske svært ved at nævne destore fordele ved en fusionmed KU og DFU, men han harikke de store bekymringer sålænge KVL får lov at beholdederes campus på Frederiks-berg og forbliver et selvstæn-digt fakultet.

»En fusion vil være en umid-delbar styrkelse af KVL. Der vilnok komme et anderledes KVLud af det hvor det sundhedsvi-denskabelige element vil blivestyrket betydeligt,« mener Ni-kolaj Schulz.

Eneste problem for de stu-derende er økonomien. De stu-derende er ikke glade for tan-ken om at KVL skal til at delesine midler til forskning og ud-dannelse med KU og DFU.

Frederiksberg CampusI de tre universitetsledelsersfusionsforslag er KVL omdøbttil Frederiksberg Campus. Menudtrykket Campus Frederiks-berg bruges allerede i dagsamlet om KVL, Handelshøj-

skolen og de øvrige videregå-ende uddannelsesinstitutionerpå Frederiksberg.

Uanset hvad navnet bliver,så er der nok mange ansatteog studerende på KVL, der erlidt ærgerlige over, at det ikkelykkedes at få Danmarks Jord-brugsforskning med i fusio-nen. DJF foretrak at fusioneremed Aarhus Universitet. Ær-grelsen på KVL bliver ikkemindre hvis regeringen gårimod bestyrelsen hos Dan-marks Fødevareforskning ogbeslutter at de heller ikke skalmed, mener Jacob Søby Bang,kommunikationschef på KVL.

»Fusionen med KU og DFUer alt i alt den fusion der ermest perspektivrig for KVL’s

studerende, forskere og eks-terne samarbejdspartnere. Viser da heller ikke fusionen somen skinmanøvre hvor KU barefortsætter business as usual –blot med to ekstra fakulteter.KVL går ind i samarbejdet forat skabe nye uddannelser, fle-re valgmuligheder for de stu-derende, bedre administrativesystemer og mere samarbejdemellem forskerne. Samtidigønsker vi at bevare det højetempo, vi har i dag. På mangemåder har KVL en effektiv ad-ministration og ledelse, blandtandet fordi universitetslovener gennemført her for flere årsiden. Vores ambition er atbygge videre på det bedste fraalle tre institutioner. For det

ville da være ærgerligt hvis vipå nogle områder blev nødt tilat gå 10 procent ned i temposom resultat af fusionen,« si-ger Jacob Søby Bang.

Kender KU alleredeKirsten Jørgensen, lektor påInstitut for Plantebiologi og re-præsentant for magistrene, erpræget af at være på institutmed et nært samarbejde medKU.

»Vi kan sagtens se synergief-fekterne i at fusionere medKU, men folk er nok lidt afven-tende, for vi ved jo ikke præ-cist hvordan fusionen skal fø-res ud i livet endnu. Jeg trordet bliver en spændende ud-fordring for os, men i min af-

Grisen under lup»KVL skal stå i spidsen for EU’s største forskningsprojekt nogensinde omkring kødkvalitet. Projektet har et

budget på 180 mio. kroner. Danmark skal dermed stå for koordinationen af ét af de største EU-baserede

forskningsprojekter nogensinde om kød. Det er grisen i alle afskygninger der skal under lup fra foder og

sundhed til genetik og forbrugeradfærd.«

Fra KVL’s hjemmeside 18.9.06

KVL påfusions-kursVi passer bedst ind på KU, lyderdet fra mange af de ansatte påKVL. Uenigheden har ellers væretstor mellem politikere, branche-organisationer og også internt om hvem der er den rette mage

På landet midt i byenLandbohøjskolen er blevet til Det Levende Universitet, men navnethænger ved. KVL er stadig landmandsbørnenes og dyrevennernesforetrukne uddannelse, men universitetet er samtidig centrum forforskning i bioteknologi, naturressourcer og ulande

de derude på Frederiksberg.Men KVL er også blevet me-

re strømlinet. Førhen kom dyr-lægerne direkte fra dyrestalde-ne i gummistøvler og kitler ogfik sig en fredagsøl. Sådan erdet ikke længere, forklarer Ni-colai Weber der går på femteår og er ansvarlig for et andet

af KVL’s varemærker: A-vej –KVL’s fredagsbar.

Guldrandet studiemiljøMed originale Storm P-teg-ninger på væggene, et S-tog-skilt i mandstørrelse, tre barerog egen pølsevogn, minder A-vej om en bedre natklub. Og

faktisk er A-vej så populær atrestaurationsbranchen menerdet er konkurrenceforvriden-de.

Med en pris på 15 kroner foren fadøl og ti kroner for en lil-le skarp, er det måske ikke såunderligt at de lokale cafeer ri-ver sig i håret. Til gengæld ar-




Af Jesper Kock

Fredag den 15. september modtog videnskabs-ministeren den endelige tilbagemelding frauniversiteterne og sektorforskningen, og det la-

der til at fusionskabalen har det svært. Copenhagen Business School, IT-Universitetet og

Roskilde Universitetscenter har sagt nej til at fusio-nere med nogen og Danmarks Pædagogiske Univer-sitet deltager i udvalgsarbejde der undersøger mu-lighederne for fusion med Københavns Universitet.DPU ønsker kun en fusion hvis man får lov at eta-blere sig på sit eget pædagogiske fakultet.

Det vil kræve en ændring af universitetslovenhvis de fire universiteter skal tvinges til fusion, ogsom det står nu, er der ikke flertal i folketinget fortvangsfusioner.

Alligevel ville videnskabsminister Helge Sanderikke melde klart ud om eksempelvis ITU får lov tilat fortsætte som selvstændigt universitet på et sam-råd i videnskabsudvalget den 20. september.

Frivillige fusioner?I Helge Sanders udlægning har der længe været taleom frivillige fusioner, men flere rektorer, blandt an-det Mads Tofte fra ITU, har taget bladet fra mundenog indrømmer at de har følt et pres.

»Det er klart at når regeringen 20. juni meddeleros at den stiler efter at IT-Universitetet og Køben-havns Universitet skal fusionere, så fortolker vi detsom et pres. Det kan dårligt fortolkes på andre må-der,« siger Mads Tofte til Politiken.

Universitetsordfører for de radikale, CharlotteFischer deler opfattelsen.

»Der er rigtig mange som har været imod fusio-nerne, men ikke tør sige det åbent. De har i stedetvalgt at pakke våbnene ned, for de kan godt seskriften på væggen og er nødt til at gå med for at fådet bedst mulige ud af det,« siger hun til Politiken.

Sander har på et tidligere samråd bebudet at hvisder ikke findes en frivillig løsning omkring univer-sitetsfusionerne, så vil der komme lovgivning, menpå samrådet den 20. september lød svaret knap såfast:

»Det kan jeg selvfølgelig ikke komme med klare

meldinger om i dag. Det er en sag som har væretoppe i regeringen, der er mandat fra regeringen, ogdet skal drøftes i regeringen. Derfor må man forstå,at man ikke kan træffe afgørelser her og nu, menlytter til alle argumenter.«

De universiteter der er klarlagt i forhold til fu-sionspartnere, kan forvente fusion med virkning frajanuar 2007.

Fusioner for forskningspenge?Sander fastholdt på samrådet at de kommende uni-versitetsfusioner vil blive udgiftsneutrale for staten.Universiteterne får altså ikke tilført ekstra penge tilat betale for de udgifter der vil være i forbindelsemed fusionerne.

Det vækker bekymring hos oppositionen da detifølge flere partier kommer til at gå ud overforskningen og uddannelserne hvis pengene i ste-det tages fra globaliseringspuljen.

»Globaliseringspuljen skal få Danmark op på atbruge én procent af BNP på forskning og uddan-nelse, og de penge skal ikke gå til administration.Så er det samme sag om man beskærer universite-terne eller tager penge fra globaliseringspuljen,«sagde Morten Homann fra SF.

Socialdemokraterne og De Radikale var heller ik-ke tilhængere af at universitetsfusionen skal finan-sieres gennem globaliseringspuljen.

SF fremlagde regnskabet for en lignende fusion iSydkorea hvor de samlede omkostninger var løbetop i seks mia. kroner, men Sander afviste at tal imilliardklassen blev aktuelle for den danske fusion.

»I langt de fleste tilfælde vil man lave fusioner afstrategisk karakter i stedet for af fysisk karakter, også bliver udgifterne beskedne,« forklarede Sanderder ikke ønskede at oplyse et tal for udgifterne,men heller ikke ville afvise at det er globaliserings-puljen der kommer til at finansiere fusionerne:

»Det afhænger jo sådan set bare af hvordan manser på det. Pengene i globaliseringspuljen skal gå tildem med den bedste kvalitet. Og den bedste kvali-tet får man de steder hvor man har de største ogmest dynamiske miljøer,« siger Helge Sander til In-formation.

[email protected]

Minister på tilbagetogVidenskabsminister Helge Sander ser ud til at måtte revidere sit nye danmarkskort og opgive at fusionere de 12 universiteter og 13 sektor-forskningsinstitutter til seks universiteter. Målsætningen hedder nu flereend fem og færre end 12 universiteter.

Fakta om fusioner:

Der tegner sig et billede af fem storuniversiteter samt en række mindre universiteter og sektorforsknings-

institutioner:

Københavns Universitet: Danmarks Farmaceutiske Universitet, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og

Københavns Universitet .Forhandler med Dansk Fødevareforskning.

Aarhus Universitet: Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Miljøundersøgelser og Aarhus Universitet.

Forhandler med Handelshøjskolen i Århus.

Danmarks Tekniske Universitet: Forskningscenter Risø, Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Rumcenter,

Danmarks Fiskeriundersøgelser, Danmarks Transportforskning og Danmarks Tekniske Universitet. For-

handler med Dansk Fødevareforskning

Syddansk Universitet: Syddansk Universitet, Statens Institut for Folkesundhed.

Aalborg Universitet: Aalborg Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut.

Følgende institutioner siger nej til fusion:

Copenhagen Business School, IT-Universitet, Roskilde Universitetscenter, Socialforskningsinstituttet,

Arbejdsmiljøinstituttet, Grønlands Geologiske Undersøgelser (Geus)

I udvalg: Danmarks Pædagogiske Universitet

Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen

Demokratisk underskud»Universitetsområdet har et voldsomt demokratisk underskud. Derfor håber jeg, at IT-universitetet og

DPU står fast på, at de ikke vil fusionere, for så skal der lovgives om spørgsmålet i Folketinget. Hvis ikke en

universitetsbestyrelse frivilligt går med til at lade deres universitet ‘fusionere’, så siger Universitetsloven,

at der skal lovgives særligt – og det betyder, at hele fusionsplanen skal op i Folketinget.«

Universitetsordfører for Det Radikale Venstre, Charlotte Fischer, i Forskerforum, september 2006.

KVL kort

• 3.500 studerende – heraf 400 ph.d.-studerende. 10

procent af KVL’s studerende kommer fra udlandet,

heraf ca. 110 fra udviklingslande.

• KVL råder over 58 bygninger på Frederiksberg og i

Tåstrup med sammenlagt 180.000 etagemeter.

• KVL årligt optager ca. 750 studerende på sine ba-

chelor og kandidatuddannelser.

• En bachelorudannelse tager i gennemsnit 3,1 år

• 1.800 fuldtidsansatte. Halvdelen er videnskabeligt

ansatte.

• Årlig omsætning på 1,2 mia. kr. 300 millioner er

eksterne midler

• KVL består af 12 institutter: Fødevareøkonomisk

Institut, Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvi-

denskab, Institut for Fødevarevidenskab, Institut

for Grundvidenskab, Institut for Human Ernæring,

Institut for Jordbrugsvidenskab, Institut for Min-

dre Husdyrs Sygdomme, Institut for Plantebiologi,

Institut for Produktionsdyr og Heste, Institut for

Veterinær Patobiologi, Institut for Økologi, Skov &

Landskab.

deling er vi nok heller ikke såbange for at blive opslugt afKU fordi vi i forvejen er store.At vi kender KU i forvejen fårdet nok også til at virke min-dre faretruende,« siger KirstenJørgensen.

Også blandt det teknisk-ad-ministrative personale erstemningen over for fusionstort set positiv. Formand forlaborantklubben Ulla DahlLindberg fra Institut forGrundvidenskab er godt klarover at ikke alle medarbejdereer glade for fusionen, men huntror de fleste er glade for atvalget faldt på KU fremforDTU eller Aarhus Universitet,som også har været foreslået.

»Vi ser KU som det universi-

tet der ligner os mest kulturelt.I har en fornuftig løn- og per-sonalepolitik, og mange påKVL har allerede kontakter tilKU eller er uddannet der, såtror jeg det virker som detmest trygge for os,« siger UllaDahl Lindberg og tilføjer at detskal gå lidt vakst med at få ta-get beslutningen om at fusio-nere.

»Det er anstengende formedarbejderne i en iøvrigttravl hverdag at skulle forhol-de sig til fremtidsscenariersom de ingen reel indflydelsehar på,« forklarer hun.

[email protected]

bejder bartenderne på A-vejgratis, og der er kun adgangfor studerende på KVL medvenner når der er tryk på. Ogsom fredagsbar for alle 3500studerende på KVL, er der of-test så meget tryk på at A-vej ibedste natklubstil må have enudsmider i døren.

Sådan er det ikke i dag hvordet er herrelogen på dyrlæge-studiet der serverer fredagsøl.En enkelt kvinde har forvildetsig ind i logen og bag baren,måske fordi veterinærer lige-som mange andre studier erdomineret af kvinder.

I det lumre kælderlokaleunder baren spiser bioteknolo-gistuderende Maria Hansensig noget velfortjent junkfoodefter at have været i gang si-den i morges klokken otte medat bestille øl, ordne regnskaberog instruere dagens bartende-

re i brugen af A-vej. Tanken om fusion sætter ik-

ke de studerende på KVL i kog.Hvis bare de kan få lov at bliveherude på Frederiksberg, sågør det ikke noget.

»Men det er nok lidt af enovervindelse som studerendeat erkende at det måske kunnevære interessant med nogleflere medstuderende,« sigerGitte Ravn der er studenterre-præsentant i KVL’s bestyrelse.

De studerende på KVL er sågode til at skabe stemning ihaverne mellem de gamle ognye bygninger på Frederiks-berg, på A-vej, i studenterhu-set Gimle og kantinen Gumleat 85 procent af de studerendepå KVL rent faktisk har valgten uddannelse her på grund afstudiemiljøet.

[email protected]


Tallet 16 blev starten på en50 år lang karriere somunderviser på medicin-

studiet for Finn Bojsen-Møller.Som ung lægestuderende fikFinn Bojsen-Møller topkarak-teren +16 i anatomi. Det var i1956 under den Ørstedske ka-rakterskala der gik fra +16 tilminus 22.

To minutter senere blevFinn Bojsen-Møller hyret somdemonstrator i anatomi.

»De studerende måtte den-gang betale dyre penge for pri-vat undervisning hvis de villevære læger. Men i 50’erne blevdet andre tider på universitet-et, derfor var der et stort be-hov for undervisere,« forklarerhan.

Foruden at lave præparater(kropsdele til undervisnings-brug, red.) underviste han desidste tre år af studietiden. Etfuldt anatomikursus løb overto semestre, seks dage omugen fra klokken 7.30 til 9.00.

»Det var en helt andenundervisningsstil end i dag. Viskulle systematisk gennemgåalle dele af den menneskeligeanatomi og lære det heleudenad. Siden har vi oprettetLaboratoriet for FunktionelAnatomi, og nu handler

undervisningen mere om atforstå funktionen af anatomi-en: hvad sker der når ensportsudøver kaster, går ellerløber. Og den viden skal kun-ne bruges i kliniske undersø-gelser, for vi uddanner jo ikkeanatomer, vi uddanner læger.Men i gamle dage var det næs-ten anatomer vi uddannede.«

Finn Bojsen-Møller peger påen mursten af en gammel ana-tomibog på bogreolen i det lil-le, smalle kontor. Det er Cun-ninghams Textbook of Ana-tomy.

»Det var lærebogen den-gang. Den er på 1.500 tæt-skrevne sider. Det var en or-dentlig klump at komme igen-nem. Omkring 1970 fik vi nog-le danske lærebøger,« fortællerFinn Bojsen-Møller der igen-nem sin uddannelse også skul-le kunne tegne detaljer af denmenneskelige anatomi.

»Dengang var filosofien: Attegne er at se. Der er så mangesmå enkeltheder i den men-neskelige anatomi der kanspille en stor rolle, og det træ-nede vi altså på den måde,«fortæller han.

Det kan godt være at de me-dicinstuderende i dag slipperfor Cunninghams og tegneti-mer, men til gengæld har defået kortere tid til at sætte sig

ind den menneskelige anato-mi. Anatomi er stadig en gyseraf en eksamen for mange me-dicinstuderende.

»Du skal stadig være flittigfor at blive læge. Da jeg varstuderende, kunne vi mere ba-sal naturvidenskab, men tilgengæld er de studerende idag meget mere læsevante ogreflekterende end tidligere. Dekan nogle andre ting end vikunne,« siger Finn Bojsen-Møller.

Pædagogik – kan det læres?Tilgangen af lægestuderendesteg voldsomt i løbet af1960’erne. Undervisningsmi-nister K.B. Andersen fastholdtden fri adgang til universitetet.Eneste adgangskrav var en stu-dentereksamen. På ti år stegantallet af lægestuderende fra250 til 750. Den enorme ek-spansion betød et stort behovfor undervisere. Derfor varvejen fra undervisningsassis-tent til at blive fastansat lektorkort for Finn Bojsen-Møller.

»Det var interessant at væremed i en pionertid hvor viskulle finde nye løsninger. Selvpå verdensplan var 750 et heltusædvanligt stort antal stude-rende,« fortæller Finn Bojsen-Møller.


Et halvt århundredesom underviser

Han har undervist tre generationer af medicinstuderende. Og han bliver ved selvom han gik på pension for tre år siden.Finn Bojsen-Møller er en af universitetetsemerituser

Professionel Personaleudvælgelse

Professorer og præster»Emeritus: En tjenestemand som er fratrådt sin tjeneste; især om en

professor eller præst.«

Politikens nudansk med etymologi.


Den øgede masse af stude-rende krævede nye undervis-ningsmetoder. I 1968 oprette-de rektor Mogens Fog derfor etinstitut for anvendt pædago-gik. Her blev Bojsen-Mølleransat som ekstern lektor.

»Ideen var at pædagogikmåtte kunne bruges til noget.Universitetet havde jo alleredeet institut for teoretisk pæda-gogik, men her var indstilling-en at pædagogik ikke var no-get praktisk fag. Det var et his-torisk-filosofisk fag, og derforkunne man ikke komme og læ-re pædagogiske metoder. Detvar de dybt imod. For at kom-me rundt om det problem la-vede Fog altså et helt nyt insti-tut. Det lagde vi mange kræf-ter i de næste seks-syv år,« for-tæller Finn Bojsen-Møller.

Til sidst smeltede den an-vendte og den teoretiske pæ-dagogik dog sammen. Troenpå at man kunne lære sig godundervisning og pædagogiskemetoder fik sig nogle grund-skud undervejs.

»Du kan lære dig alt detpraktiske omkring undervis-ningen, administrationen ogeksamenerne, mens denegentlige, direkte kontaktmellem lærer og elev er sværat sætte metoder på. Men detvar en interessant tid at være

med i fordi der var så megetgrøde i undervisningen. Forhvordan kunne man komme afsted med at undervise såmange studerende?« sigerFinn Bojsen-Møller der ekspe-rimenterede med video og så-kaldte autolectures, som varforelæsninger uden forelæser.

»Det blev svært at få folk tilat tage en forelæsningsrækkefordi det kræver lang forbere-delse. Jeg synes dog det er englimrende undervisningsform,ikke alene for studenterne,men også som et efteruddan-nelsestiltag for universitetet.Du bliver tvunget til at sættedig ind i nyt stof og formidledet på en måde så de stude-rende – og du selv – kan forstådet.«

I 1996 blev Finn Bojsen-Møller kåret som årets under-viser af de studerende netoppå grund af sine forelæsning-er.

»Nogle gange skal der lidtskuespil til, andre gang er deten anekdote der kan få folk tilat åbne sig så du kan hælde vi-den på dem. Og spørgsmåleter så om man kan lære det,« si-ger Finn Bojsen-Møller og de-monstrerer straks pointen medet eksempel.

»Foranlediget af en ameri-kansk bog var der i 1996 i me-

dierne en diskussion om hvor-for kvinder som de eneste i dy-reverdenen har runde bryster.Jeg bidrog til diskussionen i etinterview i DR med at påpegeat det kunne være et tempera-turproblem. Pattedyr har fla-deudbredte mælkekirtler derhar den varme mave på denene side og et pelslag på denanden. Den nøgne abe må kla-re sig med (halv) kugleformender som fysisk princip har denmindste varmeafgivende over-flade i forhold til voluminet. IUniversitetsavisen blev det re-fereret at jeg ligefrem anbefa-lede kvinder at have fladebryster med pels. Nu kan jeg fåanledning til at dementeredenne påstand; selv i min højealder mener jeg at kunne hus-ke at jeg altid har været til-hænger af tingenes tilstand,«siger Finn Bojsen-Møller.

Underviser også i sin fritidAt undervise er så meget endel af Finn Bojsen-Møllers livat han også gør det når hanhar fri. Hjemme i Hundestedhar han og konen siden 1987haft et socialpædagogisk op-holdssted for svage læsere.

»Vi har fire børn, og da denyngste flyttede hjemmefra i1987, fik vi en henvendelse fra

F O T O : L I Z E T T E K A B R È

kommunen om vi ville tage etbarn i pleje. Vi tog fire, for vihavde jo fire værelser,« fortæl-ler Finn Bojsen-Møller hvis ko-ne er sundhedsplejerske.

Ægteparrets uddannelserhar betydet at kommunen og-så kunne få samspilsramtebørn anbragt som havde brugfor ekstra opmærksomhed ogbehandling, fx børn med enhjerte- eller hudsygdom.

Udover at huse fire unge derikke trives derhjemme og iskolen, tager familien Bojsen-Møller også imod dageleverfra lokalområdet, og har dertilindrettet en lille skole med tielever derhjemme.

»Vi underviser i de basalefag i folkeskolen. Vores opgaveer at få dem i gang igen ogligesom sætte ild til dem. Derkræves ingen læreruddannelsefor at undervise dem, men jegville gerne have en. Derforstartede jeg på seminariet dajeg blev pensioneret for nogleår siden. Jeg skulle egentlighave dansk og matematik ognogle pædagogiske fag, menda rektoren så hvor meget jeghavde undervist på universite-tet, sagde han at jeg nok varuden for pædagogisk række-vidde så jeg kunne godt nøjesmed de to linjefag,« siger hangrinende.

Finn Bojsen-Møller har net-op afsluttet det sidste linjefag ijuni måned i år.

»Så når du spørger om jeghar været til eksamen, så harjeg både siddet på den ene ogden anden side af bordet i år.«

Udover unge medicinstude-rende og samspilsramte børn iFrederiksværk kommune un-derviser Finn Bojsen-Møllerogså fysioterapistuderende oglæger på efteruddannelse.

Stopper først når han sludrerMen bliver han aldrig træt?

»Stilheden skal nok sænkesig på et tidspunkt. Det med atgå på efterløn som mangemennesker åbenbart drømmerom, kan jeg slet ikke forstå. Ihvert fald ikke med det arbej-de jeg har. Jeg synes det villevære naturligt at give os ældrebedre muligheder for at arbej-de også i resten af samfundet.Så længe man er ved sine fulde

fem, så er man jo et aktiv foruniversitetet og for samfundet.Folk får også en tilfredsstillelseved at præstere noget, og deter da tosset ikke at bruge denviden og de evner til noget me-re,« lyder det fra Finn Bojsen-Møller.

Timetallet i anatomien erdog blevet sat lidt ned i år,men indtil videre fortsætterhan ufortrødent.

»Min institutbestyrer har lo-vet at smide mig ud den dagjeg bliver et gammelt sludre-hoved. Ellers tager vi et se-mester ad gangen. Hvis derpludselig er tilstrækkeligmange unge lærere, så er derjo ikke brug for mig længere,«siger han og fortsætter:

»Det er jo tilfældigheder derformer ens liv. Et 16-tal og enhenvendelse fra kommunen erdet der er kommet til at formemit,« lyder det fra den mildeildsjæl.

[email protected]

BOMSTÆRK VS. BENRAD – Så længe man

er ved sine fulde fem, så er man jo et aktiv for uni-

versitetet og for samfundet. Folk får også en til-

fredsstillelse ved at præstere noget, og det er da

tosset ikke at bruge den viden og de evner til no-

get mere,« mener en utrættelig Finn Bojsen-Møller.

Mediedarling»Finn Bojsen-Møller (...) er både utraditionel, karismatisk og en pædagogisk fremragende lærer (...) Som

radiolytter bliver man helt fornøjet, når man fx hører ham beskrive, hvor upraktisk det er, at kvindens

brystkirtel i modsætning til andre pattedyrs hverken er dækket med pels eller hensigtsmæssigt anbragt.«

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Nyhedsbrev, december 1996.


JUBILÆUM

Af Mette Damgaard Sørensen

Det er ikke hver dag mannikker anerkendende tilen skjoldlus.

Men når tre forskere og enskolelærer har kastet sig påknæ i de fugtige padderokker,vendt en middelstor sten ogbegejstret viser det lille kræfrem, kan man slet ikke undgåat blive revet med.

Strengt taget er det ikke såmeget selve skjoldlusen sombreddegraden den befinder sigpå der gør den interessant. Forher, et godt stykke nord for po-larcirklen, på øen Qeqertar-suaq (Disko) vrimler det ikkeligefrem med insekter. Detskulle da lige være myg. Og såde små knaldrøde rovmider –jordbærmænd – der lyser opmellem strandens kolde rulle-sten. Men ellers er her ret be-set for koldt til det helt storemylder. Det samme kan mansige om blomsterne, og allige-vel er de her også. Sågar orki-deer. Deres blomsterpragt stu-deres bedst under lup, menhjertebladet fliglæbe, grøn-landsk gøgelilje og satyr-blomst finder den lokale skole-lærer Lilly ubesværet til os.

Hun bor i nærheden og kenderderes voksesteder.

LokalfredetVi er i Engelskmandens Havnlidt vest for byen Qeqertarsuaq(Godhavn). Et af de steder derhar en særlig betydning forArktisk Station. Ikke kun fordidet var blandt de første områ-der stationens grundlægger fiklokalfredet med ordene ‘I vedat jeg ikke efterstræber JeresSæler, men Planterne er mineSæler’.

Men også fordi forskernehar gjort overraskende fund afbittesmå dyr her. Dyr der ikkehar forandret sig i millioner afår, og som man mest forbindermed sydligere egne. Og dyrder endda kan leve i den af kil-derne der er 16,5 grader varm– og radioaktiv.

Sådan er det med Disko: Derer plads til lidt af hvert og isærdet specielle. For øen rummerbåde det højarktiske og lavark-tiske og ligner sine stederlangt sydligere områder afGrønland. Frodigheden skyl-der øen de mange såkaldteensvarme kilder, kilder derholder samme (lave) tempera-tur året rundt. Og så er havetomkring øen fyldt med smådyr

og lodder der tiltrækker hvalervestfra om foråret.

God meningDet giver derfor god mening atden unge botaniker MortenPorsild efter en rejse til detvestlige Grønland i 1898, blevopsat på at anlægge enforskningsstation netop påDisko. Hans vision om entværfaglig station med pladstil geologer, zoologer, geogra-fer og botanikere var ret mo-derne – og måske derfor skor-tede det på opbakning til ide-en i Danmark. Men med hjælpfra blandt andre Grønlandsfa-rer Knud Rasmussen (Kununn-guaq) og velhaver justitsrådHolck blev stationen i 1906etableret på det gamle ånde-manersted ved Godhavn.

Knud Rasmussen skrev tilsin forbundsfælle i februar1905:

»Kære Hr. Magister Porsild.Til Lykke med Sejren! Til Lyk-ke med at de nu faar ført deresstore Sag igennem!« Den dan-ske Grønlandsforskning havdefået sin fortrop – og staten fi-nansierede driften.

Siden har stationens mangefastboende videnskabsfolk,gæsteforskere og studerende

vendt mangt en sten i områ-det. Blomster, sjældne mosserog alger er blevet samlet,undersøgt og klassificeret.Geologerne har undersøgtøens basalt og grundfjeld.Geograferne har fulgt glets-chere og undersøgt sedimen-ter og har ligesom biologernegjort fascinerende nyopda-gelser. Fisk, fugle, insekter ogpolarræve har også fået deresdel af opmærksomheden.

Mesterlære i grund-forskningI årene efter Københavns Uni-versitet overtog stationen i1953, var det zoologerne ogbotanikerne der ledede statio-nens videnskabelige arbejde.De undersøgte især dyrs ogplanters utrolige tilpas-ningsevne til et klima med kor-te somre og lange, mørke, kol-de vintre. Men fagområderneblev flere i 1970’erne der ogsåblev det årti hvor stationen fiken rolle at spille for spirendenaturvidenskabelige kandida-ter.

Arktisk Station var ikke byg-get til feltkurser, og de førsteforegik under primitive for-hold. Men spørger man insti-tutleder Reinhardt Møbjerg

Kristensen, Arktisk Station, erde studerende og deres opholdpå Disko en af grundpillerne istationens arbejde – ved sidenaf grundforskningen.

»Der sker noget med de stu-derende når de kommer heropi en måned. Når de står i labo-ratoriet eller er ude i felten ogvasker mikroskopiske dyr udaf mudderet sammen med for-skerne. Det er en slags mester-lære. Forskning og undervis-ning bygges sammen. Jeg kanselv huske det fra min egenstudietid hvor jeg var på må-ske ti feltkurser i Danmark.Den slags mesterlære er nogetandre lande forsøger at kopie-re fordi de kan se det fungerer.Og fordi der er så mange akti-viteter heroppe, har de stude-rende jo også været med til atgøre mange af de nye opda-gelser,« forklarer ReinhardtMøbjerg Kristensen.

Institutlederen ved hvadhan taler om. For det var net-op under et feltkursus i 1994at der blev gjort en særlig op-dagelse: I Mudderbugten påden sydøstlige del af øen duk-kede en ny mikroskopisk fæt-ter op i lejrens drikkevand.

»Det var min største succesheroppe at finde Limnognathia

maerski – også fordi jeg havdemine studerende med da viopdagede den,« fortællerReinhardt Møbjerg Kristensen.

Det viste sig senere at dyretsandsynligvis ikke bare er enny art, men nok også en heltny dyrerække: Micrognatho-zoa. Grønland kvitterede medet frimærke i juni 2005.

Galopperende gletscherog global opvarmningKombinationen af grund-forskning og de studerendesfeltkurser har også bragt an-dre overraskende fund medsig. I 1999 opdagede en flokgeografistuderende sammenmed kursusleder og tidligerevidenskabelig stationslederNiels Nielsen at en kilometerbred gletscher havde flyttet sigti kilometer på bare to år – iperioder mere end 50 meter idøgnet. Fænomenet kaldes foren galopperende gletscher, ogmåske var det navnet derskræmte en amerikansk jour-nalist der troede gletscherenvar på vej mod USA. I dag ind-går fænomenet som en unikdel af et internationaltforskningsprojekt der skal væ-re med til at kortlægge klima-ændringer over tid.

FO

TO

S:

ME

TT

E D

AM

GA

AR

D S

ØR

EN

SE

N

Grønlandske gøgeliljer og galopperende gletschere

Arktisk Station er verdens ældste af sin slags og en del af Det Naturvidenskabelige Fakultet. Med 2.000 over-natninger om året er den rødeforskningsstation i Disko Bugtenpopulær som aldrig før

Læs bogen!»Bogen er et overflødighedshorn af ubesværet formidlet viden og et monument over 100 års dansk ark-

tisk forskning. Samtidig er det en smuk bog som også udmærker sig ved noget i vore dage så sjældent

som ordentlig korrekturlæsning. Det er en vægtig bog. Den kan kun anbefales på det bedste.«

Anmeldelse af bogen ‘Arktisk Station 1906-2006’ af Lone Bruun, Reinhardt Møbjerg Kristensen,

Niels Nielsen, Gunver Krarup Pedersen og Poul Møller Pedersen (red.) i Politiken, 9. september 2006.


Og klimaændringer er et afde helt store ord på ArktiskStation i dag. Det er sandsyn-ligvis en af grundene til at sta-tionen er blevet sådan en mag-net for forskere og studerendei de seneste 15 år, og intet ty-der på at tilstrømningen kling-er af foreløbig.

For mens forskerne stadigikke er helt enige om årsager-ne til den globale opvarmning,kan de godt blive enige om atden nordlige halvkugle har op-levet noget af en hedetur i desidste 30 år. Og at der er destomere grund til at forske i kli-maforandringerne og muligebetydninger.

Netop i de sårbare arktiskeegne kan man først se effektenaf opvarmningen – menneske-skabt eller ej – med smeltendegletschere, planters forsvindeneller genkomst og dyrenes dit-to til følge. Ved at studere enlang række forskellige æn-dringer i naturen og sammen-stille resultater, kan man få enindikation af de historiske kli-maforandringer, og hvad dermåske kommer til at ske ifremtiden.

»Hvad gør vi når der ikke ermere havis tilbage? Hvad vilder ske? Ingen ved det. Men

Arktisk Station kan være medtil at spille en vigtig rolle iforskningen i den globale op-varmning,« siger ReinhardtMøbjerg Kristensen.

Fremtidens stationDekan for Det Naturvidenska-belige Fakultet, Nils O. Ander-sen, er enig. Han ser gerne atArktisk Station kommer til atindtage en markant rolle ifremtidens klimaforskning –og bruges endnu mere tvær-fagligt.

»Københavns Universitethar en lang og hæderkronettradition for Grønlands-forskning som også tit har væ-ret fagligt banebrydende. Ogdet har nøje sammenhængmed klimaforskningen. Derhar været iskerneboringer påindlandsisen og geologiskeundersøgelser der har fokus påklimaets udvikling i et langtperspektiv. Der har været ar-kæologiske undersøgelser afhvor folk har bosat sig og erkommet fra. Der har væretantropologiske undersøgelserog så videre. At bringe en langrække discipliner sammen forat styrke klimaforskningen og-så internationalt – det kunnevære en god idé. Og her er

Arktisk Station en vigtig brik,«siger Nils O. Andersen.

Og så er ringen på en mådesluttet. For det var en af devarmeste fortalere for etable-ringen af Arktisk Station, Au-gust Krogh, der i 1902 beskrevdrivhuseffekten i forbindelsemed en rejse til Disko. Hanskrev at afbrændingen af kulville bidrage voldsomt til kul-syreprocenten i fremtiden.

Hans rejsefælle var MortenPorsild som han og hustruenMarie senere besøgte på Ark-tisk Station. Senere igen fikAugust Krogh Nobelprisen i enhelt anden boldgade. Menmon ikke han ville have et ordeller to at sige om global op-varmning, kuldioxid og Ark-tisk Station hvis han havde le-vet i dag?

Mette Damgaard Sørensen eransat i Kommunikationsafde-lingen. Kilde: Arktisk Station1906-2006, Forlaget Rhodos,red. Lone Bruun, ReinhardtMøbjerg Kristensen, Niels Ni-elsen, Gunver Krarup Pedersenog Poul Møller Pedersen.

Arktisk StationArktisk Station er verdens ældste, permanent

bemandede station i de arktiske egne. Den lig-

ger på åndemanerstedet, Angakkussarfik. Sta-

tionen har cirka 2.000 overnatninger om året.

I 1916 kostede det 4 kroner per døgn for kost og

logi på stationen. I dag koster en overnatning

250 kroner for en forsker og 50 kroner for en

studerende.

DyrelivetPolarræven og polarharen er de eneste perma-

nente landpattedyr på Disko. Isbjørne og polar-

ulve kan krydse isen til øen om vinteren – helt

fra Canada. I vinteren 2003-2004 blev der ned-

lagt ni isbjørne på Disko. Grønlandshvalen er

efter årtiers fravær vendt tilbage til Disko Bugt.

Hvalen er sandsynligvis verdens ældste pattedyr

– den kan blive op til 200 år. Der kendes 112 ar-

ter af de mikroskopiske bjørnedyr (Tardigrada)

ved Disko – kun 42 i Danmark. Dyrene kan tåle

bestråling, organiske opløsningsmidler og

kuldegrader på minus 273. Limnognthia maerski

er opkaldt efter Mærsk Mc-Kinney Møller. Han

er formand for den fond der i 1994 finansierede

stationens nye forskningskutter, M/B Porsild,

som bruges flittigt.

– 100 år på Qeqertarsuaq

BAG OM STEDNAVNENE – Både øen

Disko og byen Godhavn hedder Qeqertarsuaq

på grønlandsk. Engelskmandens Havn hedder

Uunartorsuaq – ‘det meget varme sted’. Andre

lokaliteter på Disko tæller Nulorsorfik – ‘stedet

hvor man vipper med bagdelen’ og Iterfiluar-

suk som slet og ret betyder ‘røvhulskløften’.

Læs livet!»Det er mesterlære, det her. Man kan ikke læse sig til det i nogen bog. De her dyr, de eksisterer jo på en

måde slet ikke, når de ikke er beskrevet. Teknikken eksisterer heller ikke, den må vi selv finde på under-

vejs. I grundforskning skal man begynde helt fra bunden.«

Reinhardt Møbjerg Kristensen i Weekendavisen, 25. august 2005.


Af Johnny Kondrup

Grundlagsmaterialet for de fleste huma-nistiske studier er tekster: skønlitteræreværker, kritiske afhandlinger, historiske

beretninger, dokumenter, kildeskrifter med vi-dere. Som et middel til at sikre studiernes stan-dard findes der videnskabelige udgaver af så-danne tekster: udgaver med en kritisk etablerettekst og dertil hørende apparat, varianter samtkommentarer af forskellig art.

Videnskaben bag sådanne udgaver heddermed et ord som er nyt i dansk sammenhængeditionsfilologi. Tidligere talte man gerne omtekstkritik, men editionsfilologi er et rummeli-gere begreb fordi det ud over den kritiske etab-lering af en tekst med eventuelle varianter ogsåomfatter disciplinerne kommentering og elek-tronisk udgivelse.

Vigtigt eller virkeligtDet burde høre til de elementære regler for hu-manistisk forskning at man bruger videnskabe-lige udgaver hvor de findes. Men sådan er vir-keligheden ikke.

Som basis for fortolkningen af et værk vil stu-derende og forskere ikke sjældent vælge denførste den bedste udgave – det vil sige den derer at få hos boghandleren eller på biblioteket.Uvidende om tekstens tilblivelses- og overleve-ringsproblemer behandler de denne udgavesom om den var værket selv. Jeg har set kvalifi-cerede forskere basere deres analyser af litteræ-re eller filosofiske hovedværker på en udgaveder var uden tekstkritisk apparat, ja uden kritis-ke principper overhovedet, og notorisk fejlbe-hæftet.

Undertiden kan man have held til at åbnenogle øjne. Som den dag da jeg midt i gennem-gangen af Peter Seebergs roman Fugls føde medet hold danskstuderende bad en om at læse encentral passage hvor personen Hiffs stiller sinebetingelser til den eksistentielt vægtløse hoved-person Tom. Vedkommende læste efter denTranebogsudgave som de fleste på holdet sadmed: “- Du skal skrive noget, der er vigtigt, sagde Hiffs”. Men en studerende der sad medførsteudgaven af romanen, kunne oplyse at derstod: “- Du skal skrive noget, der er virkeligt”.Det gør trods alt en forskel.

Selvfølgelig er det ikke sådan at fordi manbenytter en videnskabelig udgave med en kri-tisk etableret tekst, er man i salveten. Tekstkri-tikken har sine skoler, sine moder og sine valg-

muligheder, både hvad angår valget af dengrundtekst som danner basis for udgaven, oghvad angår principperne for rettelser af grund-teksten.

Der er ofte stor forskel på om en udgave erbaseret på forfatterens manuskript eller på detførste, korrekturlæste tryk – for ikke at tale omet senere tryk der måske er stærkt omarbejdetaf forfatteren selv. Visse udgaver, især i Englandog USA, følger en eklektisk metode og kombi-nerer ordlyden fra en eller flere trykte versio-ner med tegnsætningen fra manuskriptet. Detgælder med andre ord om at gøre sig klart hvil-ke principper for grundtekstvalg der kendeteg-ner den udgave man har i hånden.

Sammenbrud i tekstenAlene definitionen af hvad der er en tekstfejl,kan variere. Er det fx en fejl når Søren Kierke-gaard staver ‘Bevidsthed’ uden det første d: ‘Be-visthed’? Det sker flere steder, fx i Om BegrebetIroni og i manuskriptet til Begrebet Angest.

En tilfældig fejl er det altså ikke, måske er detsnarere en personlig, ortografisk variant? Tid-ligere Kierkegaard-udgivere har betragtet detsom en fejl, men i den nye udgave, Søren Kier-kegards Skrifter, ser vi detsom en ortografisk variantog undlader at rette.

I de fleste ældre udgaver,i hvert fald frem til cirka1960, har man defineret entekstfejl intentionalistisk.“[M]an retter de Feil, omhvilke man antager, at For-fatteren vilde have rettet dem, hvis han var ble-ven opmærksom paa dem”, skrev filologen A.B.Drachmann i 1903.

Det er et princip, som siden er draget i tvivl,blandt andet i lyset af Hans-Georg Gadamersopgør med den nyidealistiske indlevelsesher-meneutik i Wahrheit und Methode fra 1960. Inyere udgaver er man mere tilbøjelig til at defi-nere tekstfejl formalstrukturalistisk, det vil sigesom et sammenbrud i tekstens meningsstruk-tur. Her er det snarere læserens perspektiv derbestemmer hvad en fejl er, og det anses i voredage for mindre tvivlsomt. Men det er heller ik-ke tilstrækkeligt, for der findes mange fejl hvormeningen ikke er brudt sammen, men bare lidtforskubbet eller forstyrret i en grad som er sværat få øje på.

Skal man sige det tilspidset, er de rigtig inter-essante tekstfejl dem hvor teksten tilsyneladen-

de giver mening, men hvor den ikke desto min-dre er fejlbehæftet. Og her spiller udgiverenspersonlige skøn, det vil sige hans forståelse afteksten en afgørende rolle.

En særlig faldgrube er de såkaldt stiltienderettelser: rettelser af fejl som udgiveren anserfor så indlysende og entydige at de ikke behø-ver noteres i det kritiske apparat. Det vil sige atlæseren fratages den kontrolmulighed som el-lers kendetegner den kritiske udgave.

Hvis man i dansk sammenhæng vil notere al-le rettelser, anses det for ‘uskønsomt pedanteri’som en ældre kollega i Det Danske Sprog- ogLitteraturselskab engang sagde til mig. Menpraksis varierer: Hos vores svenske naboer, iSvenska Vitterhetssamfundet, er stiltiende ret-telser rent ud forbudt i henhold til de editoriskeretningslinjer.

Værk og varianterSom nævnt er der ofte betydelige forskellemellem det første tryk af forfatterens manu-skript og senere, omarbejdede tryk. Sådanneforskelle mellem flere stadier af samme værk –fra kladden til det sidste tryk – kaldes varianter(ordet bruges også om stadierne selv).

En hovedopgave for den såkaldt historisk-kri-tiske udgave er at redegøre for varianterne også vidt muligt bringe dem i forbindelse medgrundteksten. Hertil findes udviklet forskelligeformer for variantapparater. Ambitionen er atlæseren ved at kombinere den etablerede, fuld-stændige tekst og variantapparatet skal kunnedanne sig overblik over ordlyden på samtligeværkets stadier.

Man kan godt ignorere varianter, men det erikke klogt. Psykiateren Ib Ostenfeld der skrevflere portrætter af danske digtere, kunne fxfastslå at Frederik Paludan-Müllers ungdoms-værk Dandserinden fra 1833 paradoksalt nokvar båret af en “overmoden Aftenstemning”.

Digtet som blev skrevet af en 23-årig, er iføl-ge Ostenfeld præget af livsforsagelse og døds-længsel (Det besjælede Univers, 1948). Konklu-sionen er opsigtsvækkende, men forkert, for

Ostenfeld havde overset at Paludan-Müller livetigennem reviderede sine ældre værker, så deblev tilpasset hans stadigt stærkere idealistisk-kristelige livsanskuelse.

Dandserinden oplevede syv revisioner og blevmed tiden grundigt renset for sin oprindeligebyronisme og sin erotiske dristighed. Digtet fin-des altså som Paludan-Müllers øvrige ung-domsværker i adskillige varianter, og Ostenfeldhavde læst det i en af de seneste.

Mere principielt kan man spørge hvem dertør hævde at netop den version af værket somhan eller hun har læst, er identisk med værketselv? I moderne editionsfilologi er man tilbøje-lig til at mene at et værk er identisk med sum-men af sine varianter, både før og efter den før-ste publicering.

Den der fortolker et værk, må altså kende va-rianternes mængde. Men hvor tit ser man at lit-teraturvidenskabelige fortolkninger af et værkinddrager eller tager højde for dets transforma-tioner? Måske kan det ikke formuleres som etkrav at varianterne positivt skal indgå i for-tolkningen; men man kan i det mindste forven-te at fortolkeren er bevidst om at hans ellerhendes forståelse bygger på en variant blandtflere.

Variantapparater før og nuDet skal indrømmes at især ældre variantappa-rater kan være hård kost. I udgaver der var hen-vist alene til bogmediet, nøjedes man gernemed at trykke selve afvigelserne i de tidligereeller senere versioner og hænge dem op på etlemma, det vil sige et udsnit så lille som muligtaf den etablerede tekst.

Resultatet var et atomiseret og svært over-skueligt billede af værkets øvrige stadier. Desu-den blev apparaterne ofte trykt kompres og i af-sides tillæg ligesom de blev fyldt med forkor-telser og tegn der gjorde dem svært gennem-skuelige.

Men her har den elektroniske udgivelse bety-det et stort fremskridt. I vore dages udgaver deri stigende omfang består af både en bogversionog en edb-version – de såkaldte hybridudgaver– er bogen typisk reserveret til den etableredetekst mens variantapparatet er henvist til edb-versionen. Her hvor plads ikke er noget pro-blem, kan man gengive alle versioner af sammeværk i deres fulde udstrækning – det vil sige bå-de med variant og invariant tekst.

Det bliver et såkaldt synoptisk variantappa-rat der naturligvis også rummer værktøjer til at

Det skønsomme pedanteri

VIDENSKABETFILOLOGI

»I moderne editionsfilologi er man tilbøjelig til at mene at et værk er identisk med summen af sine varianter, både før og efter den første publicering.«

Tekster som er grundlaget for næsten al humanistiskforskning, bør selvfølgelig læses i videnskabelige udgaver. Men udgaverne må benyttes med omtankefordi de allerede er fortolkninger. Uskyldig omgangmed tekster burde ikke være mulig

Skriv til VidenskabetVidenskabet er stedet hvor både studerende, forskere og andre har mulighed for

at komme ud af skabet med deres viden til gavn for Universitetsavisens læsere.

Bidrag til Videnskabet har form af en kronik og fylder maks. 10.000 enheder med

mellemrum. Manuskript sendes til [email protected].


ve og til de interesser – ofte af ganske uviden-skabelig art – som ligger bag udgavens tilgæng-elighed på markedet.

Omvendt kræver det altså et vist intellektueltarbejde at benytte en videnskabelig udgave.Brugeren må gøre sig klart hvilke principperden er udarbejdet efter, hvad der fx defineressom fejl, og hvilket forhold der råder mellemgrundtekst og varianter. Det er nødvendigt atvære sig bevidst at videnskabelige udgaver ogsåallerede er fortolkninger – om end reguleredeog kontrollerbare for den der vil gøre sig uma-gen. Tekstkritik og fortolkning, editionsfilologiog hermeneutik, er uadskillelige størrelser.

sammenligne de forskellige versioner indbyr-des og udpege afvigelserne. Et primitivt eksem-pel kan ses i Det Danske Sprog- og Litteratursel-skabs udgave af Henrik Pontoppidans Det for-jættede land fra 1997; et mere avanceret erunder udarbejdelse på Søren KierkegaardsSkrifter.

Editionsfilologi og hermeneutik Mangelen på editionsfilologisk viden eller re-fleksion gør den studerende og forskeren for-svarsløs over for tilfældigheder, som han ellerhun ikke selv kender til. Den udleverer ved-kommende til den første, den bedste tekstudga-

Som Friedrich Schleiermacher formulerede det:“Hermeneutik og [tekst]kritik, begge filologiskediscipliner, hører sammen, fordi udøvelsen afenhver af dem forudsætter den anden.”

Johnny Kondrup er dr.phil. oglektor i dansk litteratur. Haner medlem af Det DanskeSprog- og Litteraturselskab ogDet Norske Videnskaps-Akade-mi og har netop modtaget1,25 millioner kroner af VeluxFonden for at kunne skrive enbog om editionsfilologi.

ÅBNE ØJNE – Nye udgaver

af danske værker kan i ord være

forskellige fra den tekst forfatte-

ren oprindelig sendte i trykken.

Definitionen af en tekstfejl kan

variere – var det fx en fejl når

Kierkegaard ofte stavede

‘Bevidsthed’ uden det første d:

‘Bevisthed’?

F O T O : S C A N P I X


Et nyt og større KU tager form

Krystalgade 16, 1. salPostboks 1611005 København KTlf. 35 32 28 98Fax 35 32 29 20E-mail: [email protected]

Telefontid:Mandag-torsdag kl. 9.00-16.00Fredag kl. 9.00-11.30

Redaktion: Richard Bisgaard, ansvarshavende, DJ;Lise K. Lauridsen, journalist, DJ; Jesper Kock,journalistpraktikant, DJH; Gry Gaihede, informa-tionsmedarbejder og Morten Emmerik Wøldike,studentermedhjælp.

Redaktionel uafhængighedUniversitetsavisen er redaktionelt uafhængigog redigeres efter gængse journalistiske krite-rier. Avisen kan altså ikke tages som udtrykfor ledelsens synspunkter og prioriteringer.

Annoncer: DG Media as, Studiestræde 5-7,1455 København K, tlf. 70 27 11 55,www.dgmedia.dk.

Layout: Rumfang

Tryk: Dansk Avistryk

Oplag: 27.500

Medlem af Dansk Fagpresse.

Avisen udgives af Københavns Universitet 18gange årligt og står i standere på alle institut-ter. Ansatte får avisen leveret med intern post.

Abonnement: 150 kr. årligt. For udlandet 250 kr. årligt.

Udebliver avisen, så henvend dig til dinlokale postmodtagelse. Ved længere tidsudeblivelse send en mail til [email protected]

Debat- og læserindlæg modtages gerne per e-mail.

Deadline (kl. 10)

Nr. Udkommer Debat Meddelelser14 12/10 4/10 2/1015 26/10 18/10 16/1016 9/11 1/11 30/10

Universitetsavisen

ET N Y T O G STØ R R E K U er ved at tage sinform. Over sommeren har Danmarks Farmaceu-tiske Universitet (DFU), Den Kongelige Veterinær-

og Landbohøjskole (KVL) og Københavns Universitetarbejdet med at udmønte en plan for at samleforskning og uddannelser inden for ernæring, fødeva-rer, farmaci og sundhed i ét universitet.

Den plan har store muligheder. Det ny KU blivermed to nye såkaldt ‘våde’ fakulteter et endnu meremarkant, internationalt universitet. Vi vil tilmed få enaf Europas største samlede satsninger på forskninginden for området for ‘det levende’. Det vil sige plante-, dyre- og menneskelivet med særligt fokus på forebyg-gelse og helbredelse af sygdomme - også kaldet Healthand Life Science. Fusionen kan styrke dansk forskningog erhvervslivs mulighed for at sammenkoble ernæ-ring, biologi, sundhed og livsstil og tænke mere påtværs når det gælder fødekæden fra jord-til-bord-til-sundhed-til-velfærd.

D E R E R I NG E N G RU N D til at ‘oversælge’ en fu-sions betydning. Den kan selvfølgelig ikke løse alle deudfordringer universitetet står over for i en globalise-ret verden. Men fusionen vil give mulighed for at ud-nytte ressourcerne bedre, udvikle mere tværfagligforskning og øge de studerendes adgang til atsammensætte nye studieforløb. Vi kan samtidig skabenye spydspidsområder, eliteuddannelser og stærkereforskerskoler.

Fusionen vil også styrke innovation og samarbejdetmed erhvervslivet. KU har i dag allerede bl.a. et tætsamarbejde med universitetssygehusene. DFU har -sammen med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet -tæt kontakt til lægemiddelindustrien. Og KVL har bl.a.tætte relationer til landbruget og fødevareindustrien.Disse netværk vil nu smelte sammen, og der vil bliveskabt en samlet fælles afdeling for kommercialiseringaf forskningen.

D E T E R E N D N U I K K E afgjort om fusionen bliveren realitet. Her afventer vi regeringens beslutning -sandsynligvis i starten af oktober. Hvis planerne omen frivillig fusion mellem de tre universiteter bliver

godkendt, kan vi herefter forberede den bedst tænkeli-ge proces for en integration. Den bør trække på styr-kerne for de tre universiteter.

Først skal der laves en egentlig fusionsaftale. Det eret dokument som på en række områder regulerer ram-merne for fusionen. Aftalen skal bl.a. forholde sig tiløkonomien i en fusion, en overgangsvedtægt for detny KU, den nye organisation, og hvordan samarbejdetkan være i klyngen af de fire ‘Health and Life Science’-fakulteter.

Jeg tror vi herefter kommer til at skelne mellem ar-bejdet med en integration af administration og infra-struktur på den ene side og en proces som skal findesynergier når det gælder forskning og uddannelse påden anden. Den administrative integration bør gåstærkt og styres præcist. Udgangspunktet bør være enoverordnet plan for hvordan målene kan indfries medfast definerede milepæle. I forhold til at finde fordelefor forskning og uddannelse bør arbejdet forankres i etsamarbejde blandt de fire ‘våde’ fakulteter fra 1. janu-ar.

D E R H A R VÆ R E T K R I T I K af at fusionsplanerneer blevet lagt af universiteternes tre bestyrelser og ikkehar været til bred intern diskussion. Dertil kan man si-ge at det er de vilkår, regeringen har sat for arbejdet.Dekanerne har dog været inddraget løbende igennemprocessen, ligesom en række administrative grupperpå tværs af de tre universiteter har lavet en lang rækkeoplæg om udfordringer og mulighederne.

KU har offentliggjort grundlaget for en eventuel fu-sion samme dag som det blev afsendt til ministeriet.Rektoratet er i øjeblikket på en besøgsrunde hvor derholdes stormøder på alle fakulteter. Vi har også etable-ret en åben hjemmeside - såkaldt weblog påwww.ku.dk/fusion. Her kan de studerende og forske-re følge med i fusionen, stille spørgsmål til de tre rek-torer og give deres kommentarer. Her vil bl.a. jeg selvforsøge at svare på de fleste spørgsmål der bliver rejst.Så jeg håber at hjemmesiden vil blive taget flittigt ibrug så vi får en god debat om fusionen.

KUMMENTAR Af Ralf Hemmingsen,

rektor

Isidste nummer af Universi-tetsavisen udtrykker rektorRalf Hemmingsen, RH, sin

tilfredshed med at regeringensfinanslovsforslag for 2007mod sædvane ikke indeholdernedskæringer i bevillingernetil KU. RH glæder sig over denekstra milliard til forskningsom han med en elegant mu-sikalsk metafor kalder Finans-lovens ouverture til regering-ens bebudede storstilede ind-sats for, over de kommende år,at indfri løfterne om universi-teter i verdensklasse.

RH er selvsagt spændt påhvad der er i vente i næste akt,men det burde egentlig ikkevære svært at forudsige da viallerede kender universiteter-nes ivrige dirigent Helge San-ders melodi til hudløshed: Decentrale temaer er konkurren-ce og markedsorientering gen-taget i en uendelighed.

Universitetet skal indrettesig efter erhvervslivets ønsker,og forskningsmidlerne skal di-rigeres ned til mindste detalje.Der skal med ministerens egneord oprettes motorveje mellemuniversiteterne og erhvervsli-vet, og tanker skal tænkes, ik-ke for deres egen eller samfun-dets skyld, men alene med detformål at blive til fakturaer.

Studerende skal holdetaktenDisse ideologiske ledemotiverakkompagneres af initiativerder skal sørge for at de stude-rende holder takten. Et eksem-pel herpå er forslaget om atfjerne taxametertilskuddet tilstuderende som bruger mereend et år over normeret tid.

Bliver dette forslag gennem-ført, vil det umiddelbart få énaf to uheldige konsekvenser:

Enten vil man skulle slækkeså meget på de faglige krav atman er sikker på at tilstrække-lig mange af de studerendegennemfører til at budgetternekan løbe rundt; dette vil selv-sagt bringe os milevidt fra vi-sionen om universiteter iverdensklasse.

Eller også vil det blive nød-vendigt for universiteterne atindføre brugerbetaling – entanke som rektorkollegiets for-mand, Jens Oddershede, alle-rede har været ude at lufte.Hermed kan vi risikere at fåbrugerbetaling på universite-terne indført af universiteter-ne selv uden at politikerne be-høver at få beskidte hænder.Indførelsen af brugerbetalingfjerner effektivt et af de størsteaktiver ved det danske vel-færdssamfund, nemlig mulig-heden for gratis at tage envideregående uddannelse.

Giv Sander en opsangPå Folketingets åbningsdagden 3. oktober er der demon-stration for velfærd, også påuniversitetsområdet. Vi op-fordrer alle studerende og an-satte ved Københavns Univer-sitet til at deltage i demonstra-tionen. Det er på tide at San-ders ensporede universitetspo-litik får sig en fortjent – ja –opsang!

Esben Thomasen Bæk, AndreasMulvad, begge stud.scient.soc.og Peter Westermann, stud.scient.pol.

REPL IK T IL REKTOR

Sanders forudsigelige melodi

DEBAT

SYNSPUNKT

Af Leif Søndergaard,

lektor, Institut for

Molekylærbiologi


Fra Studenterrådets sidehilser vi ideen om en fu-sion velkommen, under

forudsætning af at den kanstyrke uddannelserne, og atprocessen ikke skal finansieresaf midler der går fra universi-tetets kerneydelser. Vi hilserudsigten til en masse nye med-studerende og et levende tvær-fagligt miljø velkommen.

Men, men, men... Dårligt er der jo gået 24 ti-

mer før pressen er på den an-den ende med historier omrektorer der har følt sig pressetaf ministeriet til at indlede fu-sionsprocesserne imod deresvilje. Derfor kunne det væreinteressant at vide om heledenne proces ville være blevetsat i gang hvis ikke man varblevet bedt om det af ministe-riet?

Er det dokument som I sik-kert med rette er stolte af athave afleveret, et resultat af en

lyst i de berørte faglige miljøertil at arbejde på tværs og ud-nytte synergier, eller er det re-sultatet af ledelsernes frygt forat miste bevillinger, eller i sid-ste ende blive tvagsfusionerettil anden side?

Vi kan alle være enige om atet frivilligt samarbejde påtværs er en fordel for alle par-ter. Men i den meget lukkedeforhandlingsproces har detværet svært for udenforståen-de at gennemskue om de fagli-ge miljøer rent faktisk har væ-ret involveret i at udvikle visio-nen om life science som KU’snye store satsning, eller om vi-sionen er opstået som en nød-vendighed i en tid hvor fusio-ner åbenbart er blevet til envelsignelse i sig selv?

Jesper Johansen, formand forStudenterrådet ved KøbenhavnsUniversitet.

Processen omkring fusionerne mellem uni-versiteter og sektorforskningsinstitutter harværet kaotisk, udemokratisk og præget af

uklarhed og modsigende argumenter fra Viden-skabsministeriets side. Desværre har processenpå Københavns Universitet også været præget afuklarhed, lukkethed og hemmeligholdelse.

Ingen ved hvornår den endelige beslutning omfusionerne er vedtaget i bestyrelsen. Rektor har iHSU forklaret at det er Videnskabsministerietsom har forlangt at der skulle være hemmelighedom fusionsprocessen. Men ifølge rektoratetswebmagasin Kureren har det dog ikke forhindretrektor på KVL i at sige at »beslutningen har stortilslutning fra KVL-befolkningen«.

Det kan vores rektordesværre ikke bryste sig af.Hvorfor har der ingen dis-kussion været?

Til trods for at man påuniversitetet hævder at ha-ve ansat de fremmeste for-skere, har man ikke syntesat det var umagen værd atspørge disse om deforskningsmæssige konsekvenser af en eventuelfusion.

Det er derfor ikke diskuteret blandt universi-tetsforskere om de foreslåede fusioner nu også erså kloge, eller om der kunne være mere intelli-gente alternativer.

Fusionsforslaget er blevet et rent ledelsesfor-slag der ser ud til at være udformet for at pleasevidenskabsministeriet.

Åbne spørgsmålDer er en række åbenlyse spørgsmål som ikke erblevet ordentlig belyst.

Er det generelt klogt at indlemme politisk be-stemt sektorforskning og myndighedsberedskabpå universiteterne? Vil DTU stadig kunne kaldeset universitet hvis næsten halvdelen af deres for-skere er sektorforskere? Så slemt bliver det ikkepå KU, men i et fusioneret KU vil der være enrække opgaver og forskningsfelter som vil værepolitisk bestemte og ikke udspringe af akademisknysgerrighed blandt forskerne.

Er det klogt at KU i fremtiden skal beskæftigesig med at uddanne skovteknikere (det der igamle dage hed skovløbere), skovmaskinførereeller åmænd eller give kurser i træklatring ogblokhusbyggeri?

Er der klogt når et fusioneret KU lægger op tilet meget tæt industrisamarbejde inden for sund-heds- og naturvidenskab hvilket betyder hemme-ligholdelse af patenterbare forskningsresultater?

I rektoratets store visionsnotat om fusionernefindes ord som kommercialiseringsområder, er-hvervssamarbejde, erhvervsrelevans utalligegange medens ordet grundforskning kun findeset par steder. Er grundforskningen trådt i andenrække?

Bagsiden af kommercialiseringBagsiden af kommercialiseringsmedaljen har jegselv mærket på egen krop: i foråret fik jeg og enkollega fra RUC et meget overraskende

forskningsresultat som vi pligtskyldigt meddeltevores respektive tek-trans enheder.

Fjorten dage før vi skulle til en internationalkonference, hvor vi ville diskutere vores resulta-ter med de fremmeste specialister inden for vo-res områder, fik vi fra tek-trans enheden på RUCat vide at vi skulle trække vores abstract tilbageog ikke diskutere vores resultater da de muligvisvar patenterbare.

Nu går der desværre et år før der igen er konfe-rence, og vi igen har mulighed for at underkastevores resultater en akademisk diskussion blandtforskerkolleger der arbejder inden for sammeområde som os. Det kommercielle aspekt har alt-så forsinket den normale videnskabelige proces.

Vi ved ikke om andreend os arbejder medsamme problem. Måskeer andre på sammespor, måske er andre påvej til at publicere detsamme således at vi ik-ke kan få vores resulta-ter i et af de førende vi-denskabelige tidsskrif-

ter. Unægtelig en ubehagelig konsekvens af enkommercialiseringstanke hvis noget tilsvarendegælder for andre forskere, når nu KU ønsker atvære et universitet der er kendt for sin fremra-gende forskning.

Måske skulle KU heller satse på forskningsfri-hed og grundforskning efter akademiske princip-per om åbenhed og offentlig debat af forsknings-resultaterne?

Danmarks Højskole for Anvendt VidenskabDisse spørgsmål, som vedrører selve grundlagetfor det vi i dag forstår ved universiteter, er ikkeblevet diskuteret. Ligesom det heller ikke er ble-vet diskuteret om, hvis man endelig vil have fu-sioner, det måske var klogere at fusionere allesektorforskningsinstitutionerne i en eller noglefå institutioner med relaterede forskningsområ-der.

Måske skulle man genoplive den institutions-type som hed ‘højskoler’ (som H.C. Ørsted i sintid introducerede for at adskille grundforskningog anvendt forskning; den første højskole hedDen Polytekniske Læreranstalt og blev senere tilDanmarks Tekniske Højskole) og danne Dan-marks Højskole for Anvendt Videnskab der kun-ne samle sektorforskningens nuværende opga-ver, myndighedsopgaver og anvendt forskning?

Den relativt store undervisning som sektor-forskningen allerede i dag udfører, kunne hen-lægges til højskolen(erne) i et centersamarbejdemed universiteterne.

Måske skulle vi efter amerikansk model haveet University of Denmark med forskellige afde-linger i forskellige landsdele?

Men måske er der andre, endnu klogere måderat organisere grundforskning, anvendtforskning, myndighedsopgaver og uddannelse tilhøjeste internationale niveau på?

Gode, kloge forslag efterlyses!

Deltag i debattenSkriv kort og præcist og oplys altid navn, adresse og stilling.

Et læserbrev bør være på højst 2.000 enheder med mellemrum eller 300 ord.

Et synspunkt må ikke overskride 4.000 enheder med mellemrum eller 600 ord.

Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indsendte læserbreve.

Debatindlæg indsendes på e-post til [email protected].

Deadline: se kolofonen.

PLUK FRA BLOKKEN

Er fusionen virkelig så frivillig,Ralf?

Allerede fra bestyrelsensførste interessetilken-degivelse i april har det

været klart at KU´s involveringi eventuelle fusioner skal skeud fra to principper.

Det første princip er faglig-hed. Der skal være mulighedfor synergier og resultater somikke kan opnås uden en fu-sion. Det andet princip er fri-villighed. KU tror ikke påtvang som grundlag for vellyk-kede fusioner.

Derfor har det også væretglædeligt at konstatere at defaglige potentialer som besty-relsen i første omgang pegedepå i forhold til DFU og KVL,henover sommeren er blevetdokumenteret og styrket yder-ligere gennem et tæt samspilmellem de faglige miljøer påde tre institutioner. Det fællesfusionsgrundlag som vi harsendt til ministeriet, er således

også udtryk for at alle tre insti-tutioner finder at en fusionindeholder store mulighederfor faglige synergier. Der erinden for et lille geografiskområde meget stærke fagligeog strukturelle indikatorer påat ‘trekantfusionen’ vil givemarkant uddannelsesmæssig,videnskabelig og kommercielmerværdi.

Det er dog klart at der meden så lukket proces som derhar været tale om, må opståusikkerhed om motiver ogmål. At processen har væretlukket, har ikke været et ønskefra de tre institutioner, menfra ministeriet. Processen ernu lukket mere op, og vi vilmed Fusionsbloggen og på an-den vis forsøge at skabe størstmulig åbenhed om den videreproces.

Ralf Hemmingsen, rektor.

Lukkethed skyldesministeriet

»Måske skulle KU heller satse påforskningsfrihed og grundforskningefter akademiske principper omåbenhed og offentlig debat afforskningsresultaterne?«

Fusioner uden visioner


Af Claus Baggersgaard

Trusler om at ende sidst iden uendelige arbejds-løshedskø er en rigtig

dårlig måde at få de studeren-de til at skynde sig med at bli-ve færdige med deres uddan-nelse.

Det viser de første delresul-tater fra en stor undersøgelselavet af Rambøll Managementfor Akademikernes Centralor-ganisation. De godt 4000interviewsvar viser nemligingen sammenhæng mellemantal år de studerende er omat gøre deres uddannelse fær-dig, og hvor hurtigt de efter-følgende får deres første job.Til gengæld ender de hurtigemed at få en højere løn end demedstuderende der bruger fle-re år på at blive færdige. Delangsommes lønefterslæb fort-sætter tilmed gennem helekarrieren selvom de dog kannå at indhente en del.

»Slutlønnen er det væsent-ligste argument for at blivehurtigt færdig,« sagde projekt-leder Rasmus Conradsen fraRambøll Management da deførste resultater blev præsen-teret mandag den 25. septem-ber i Moltkes Palæ.

Studiejob virkerUndersøgelsen viser også atdet umiddelbart er begrænsethvad de studerende selv kangøre under studierne for atøge deres chancer for at kom-me hurtigt ind på arbejdsmar-kedet. Det eneste der virker, er

at finde et relevant studiejobundervejs mens man læser.

Således viser tallene at 79procent med et studiejob hav-de fået arbejde inden for ethalvt år efter de blev færdige,mens det kun var 68 procentaf de studerende der ikke hav-de et relevant studiearbejde.

Derimod er hverken rele-vant praktik, ophold på etudenlandsk universitet ellervalg af fag på studiet den rettemikstur hvis man vil undgå atblive arbejdsløs efter endt ud-dannelse, viser de første analy-ser af tallene.

Sine Sunesen, formand forAkademikernes Centralorgani-sation, mener dog at man skalvære forsigtig med at overfor-tolke resultaterne før den en-delige rapport ligger klar midti november.

»Det her betyder jo ikke at viskal råde de studerende til atlade være med at tage på stu-dieophold i udlandet og findeet studiejob i stedet,« sigerhun.

Studerende og vejledereskal oppe sigBenjamin Holst, chefkonsulenti Akademikernes Centralorga-nisation, har blandt andet ar-bejdet med akademikerkam-pagnen der er et af regering-ens initiativer mod den stigen-de ledighed blandt akademi-kere, specielt nyuddannede.

Han mener at yderligereanalyser af tallene vil bekræfteat de studerende selv kan gøremeget mere for at komme hur-

tigt i job, og at universiteternekan blive bedre til at få de ny-uddannede i arbejde hurtige-re.

»Mange studerende gør ikkeselv nok for at skaffe sig en ad-gangsbillet til arbejdsmarke-det, og vejlederne må bedefolk tage sig selv i nakken. Deskal vejlede de studerende an-derledes, og uddannelserne erheller ikke erhvervsrettedenok,« siger han.

Undersøgelsen bekræfter aten stor del af de studerende ik-ke er tilfredse med vejledning-en blandt andet på Køben-havns Universitet. 25 procenthar svaret ‘i høj grad’ påspørgsmålet om uddannelses-stedet kunne have rustet dembedre til at tackle udfordring-erne i deres første job. Det erpå niveau med de studerendefra Aarhus og Syddansk Uni-versitet, men væsentligt flereend på blandt andet DTU ogCBS.

Jakob Lange, kontorchef istudieadministrationen, me-ner at undersøgelsen er inter-essant, men han vil gerne sede endelige analyser indenhan drager konsekvenser.

»Vi skal tre lag dybere, menså bliver undersøgelsen ogsået fremragende redskab til attilrettelæge både vejledningenog uddannelserne,« siger han.

Undersøgelse punkterermyter om nyuddannede

Studerende der bliver hurtigt færdig med deres uddannelse, har ikke bedre mulighed for at få job bagefter

Hovedkonklusioner

Hvem får den bedste startløn i den private sektor?

• Gode karakterer belønnes: 419 kroner ekstra (brutto om måneden) per

karaktertrin.

• Store virksomheder betaler 1167 kroner mere, virksomheder i København 1300

kroner mere.

• DJØF´er tjener cirka 1000 kroner mere, og civilingeniører og naturvidenskabs-

folk 2000 kroner mere end humanister og erhvervsøkonomer.

• Projektansatte og vikarer får 967 kroner mindre i startløn.

• Social baggrund og relevant studiejob har ingen betydning for lønnen, men

nyuddannede der har haft studiejob, kommer hurtigere i arbejde.

ARBEJDSMARKED

MEDDELELSER FRAKØBENHAVNS UNIVERS ITET


NAVNE

Priser

Christian

Wichmann

Matthiesen

Oticon Fonden

har bevilliget

1,5 mio. kr. til

projektet Kul-

turinstitutioners regionale rolle:

Kulturel velstand og udviklings-

dynamik der ledes af professor

Christian Wichmann Matthies-

sen fra Geografisk Institut. Pro-

jektet bliver udført i samarbejde

med Hovedstadsområdets store

kulturelle institutioner, og det

er hensigten at afdække effek-

ten af samspillet mellem kultur-

sektor og storbysamfund og ud-

pege nye udviklingsmuligheder.

Formålet er at sætte tal på hvad

en kulturel institution og kultur-

sektoren betyder for det storby-

samfund hvori man er lokalise-

ret: økonomisk, uddannelses-

mæssigt, beskæftigelsesmæs-

sigt, turistmæssigt, politisk og

omdømmemæssigt.

Ole John

Nielsen

Professor ved

Kemisk Institut

og leder af the

Copenhagen

Center of

Atmospheric Research Ole John

Nielsen modtog den 14. septem-

ber Dansk Magisterforenings

forskningspris 2006 inden for

Kemi og Miljø. Prisen er på

50.000 kr. og blev tildelt Ole

John Nielsen for hans banebry-

dende grundforskning i atmo-

sfærekemi. Ole Jon Nielsens

forskergruppe bidrager til den

grundlagsskabende forskning

der kan udvide vores forståelse

af klima og atmosfære. Den

nyeste forskning fra Ole John

Nielsens gruppe beskæftiger

sig således med levetider og

globale opvarmningspotentialer

for en hel række nye menneske-

skabte kemiske forbindelser

som tilføres atmosfæren.

Østerbro

Period: From 1/10-06, for up to

2 years.

Size: Flat, 65 sqm., 3 rooms,

kitchen and bathroom.

Equipment: Furnished.

Rent: 7.600 kr. pr month incl.

water, heating, electricity, and

cable TV.

Deposit: 22.800 kr.

Contact: E-mail:

[email protected] or

tel. 2083 7060.

Indre Østerbro

Period: From 1/10-06 to 31/7-07.

Size: Apartment, 31⁄2 rooms, 104

sqm.

Equipment: Partly furnished,

washer, dishwasher, balcony.

Tenant: Non-smoker.

Rent: 12.000 kr. per month

excl. heating, gas, electricity,

phone, Internet.

Deposit: 36.000 kr.

Contact: E-mail: [email protected].

Østerbro

Periode: Fra 1/10-06 til 1/4-07,

evt. længere.

Størrelse: Lejlighed, 54 kvm.,

2 vær., bad og køkken.

Lejere: Gerne par.

Husleje: 3.500 kr. pr. md.

Depositum: 10.500 kr.

Kontakt: E-mail:

[email protected].

Kollegier

Elers KollegiumPeriode: 1/11-06 bliver 2 pladser

ledige.

Målgruppe: En færdiguddannet

kandidat, herunder ph.d.-stu-

derende samt 1 studerende

fra Det Teologiske Fakultet

der har bestået 2 års studie-

tid. Evt. slægtninge af funda-

tor el. dennes hustru har for-

trinsret, vedlæg dokumenta-

tion.

Kollegiet: Ligger i St. Kannike-

stræde og har 20 alumneplad-

ser.

Faciliteter: Værelser på 9-22

kvm. Til kollegiet hører bl.a.

bibliotek, computerrum, sau-

na og have med kroketbane.

Der er desuden tilknyttet en-

kelte mindre legater.

Husleje: 1.965 kr. for kandidater

og 1.340 kr. for studerende pr.

md. samt 125 kr. pr. md. til

kollegiekassen.

Ansøgning: Benyt Københavns

Universitets ansøgningsskema

for ‘De Gamle Kollegier’ der

fås på SU-kontoret. Vedlæg

skriftlig motivation.

Ansøgningsfrist: 10/10-06.

Yderligere oplysninger: Inspec-

tor Collegii, tlf. 7730 9257/

6017 2386 el. e-mail:

[email protected].

BOLIGER

Bolig søges

Copenhagen

Period: From 1/12-06, min.

1 year.

Size: Flat, 2 rooms.

Tenant: Couple, non-smokers.

Rent: Max 5.000 kr. per month

all incl.

Contact: E-mail:

[email protected].

København

Periode: Fra okt.-nov. og for

6-12 mdr.

Størrelse: Lejlighed.

Kontakt: Søren Kierkegaard

Forskningscenteret,

tlf. 3376 6900 el. e-mail:

[email protected].

Bolig udlejes

Frederiksberg

Period: From 15/10-06, for

3-6 months.

Size: Apartment, 104 sqm,

3 rooms, kitchen and bath.

Equipment: Unfurnished, dish-

washer, washing machine,

and access to garden.

Rent: 8.000 kr. per month excl.

heating and electricity.

Contact: Maria Teilum, e-mail:

[email protected].

Østerbro

Periode: Fra primo okt. 2006 til

april 2007, evt. mulighed for

forlængelse.

Størrelse: Lejlighed, 3 vær.,

120 kvm.

Udstyr: Møbleret, bad, køkken,

op- og vaskemaskine.

Lejere: Velegnet for 2 pers.

Husleje: 8.500 kr. pr. md. ekskl.

vand, varme, el og internet.

Depositum: 8.500 kr.

Kontakt: E-mail: [email protected]

el. tlf. 2925 4041.

Copenhagen/Frederiksberg

Period: From Oct. 2006 to March

2007, perhaps longer.

Size: Apartment, 2 rooms,

60 sqm., kitchen and bath.

Equipment: Furnished, TV,

laundry machine, and access

to yard.

Rent: 6.000 kr. per month incl.

heating and electricity.

Deposit: 10.000 kr.

Contact: E-mail:

[email protected].

Islands Brygge

Period: From 1/10-06 to 1/1-07

or longer.

Size: Flat, 3 rooms, 84 sqm.,

kitchen and bath.

Equipment: Dishwasher, laundry

machine/drier, balcony, and

parking lot.

Rent: Unfurnished: 6.000 or

furnished 8.000 kr. per month

incl. heat, water, and electri-

city.

Deposit: 8.000 kr.

Contact: E-mail:

[email protected]

or tel. 2070 2883.

BoligerBoligannoncer er begrænset til fremlejemarkedet med formidling af

boliger til gæsteforskere og gæstestuderende for minimum tre måne-

der. Boligannoncer kan sendes på e-mail: [email protected] og brin-

ges kun én gang.

Deadline 2/10 for avis 14 der udkommer 12/10 og

deadline 16/10 for avis 15 der udkommer 26/10.

DET SKER

Legal Culture of Pakistan: A comparative perspectiveForelæsning af Muhammad Azam Chaudhary, Quaid-i-Azam University, Islamabad, Pakistan i

forelæsningsrækken Religion og Law in Multicultural Societies

Tid: 2/10 kl. 13.00-15.00

Sted: Afdeling for Religionshistorie, Snorresgade 17-19, Aud. U5

Arr.: Afdeling for Religionshistorie, [email protected]

Supranational Law and European ConstitutionsForelæsning i forelæsningsrækken Europas dynamiske udvikling 2006 af lektor Henrik Palmer Olsen,

Det Juridiske Fakultet, KU

Tid: 3/10 kl. 13.15-15.00

Sted: Bispetorv 1-3, Alexandersalen

Arr.: Europa i forandring, www.ku.dk/satsning/europa

The use of Ivermectin for treatment of children with scabiesForedrag af Hermann Feldmeier, Charité Berlin, Tyskland

Tid: 3/10 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien, [email protected]

The EU’s Common Foreign and Security Policy. Tensions and PerspectivesJean Monnet lecture by journalist Ole Vigant Ryborg, Mandag Morgen

Tid: 4/10 kl. 12.15-14.00

Sted: Department of Political Science, CSS, Øster Farimagsgade 5, lecture room 15.3.01

Arr.: Jean Monnet Guest Lectures, [email protected]

Anvendt Filosofi-minisymposionSymposiet stiller skarpt på anvendt teoretisk filosofi. 20 kr. for ikke-medlemmer. Se www.selskabetfp.dk

Tid: 4/10 kl. 15.15-18.25

Sted: KUA, lok. 15.1.30A

Arr.: Selskabet for Filosofi og Psykologi

Frankensteins brud går igen: Om konst, vetenskap och cyber(ge)netiska AndraForedrag af Jenny Sundén, Kungliga Tekniska Högskolan, Sverige

Tid: 3/10 kl. 14.00-16.00

Sted: Medicinsk Museion, Fredericiagade 18,

Arr.: Medicinsk Museion, www.museion.ku.dk

Mary Shelleys Frankenstein från 1818 var det första litterära försöket att föreställa sig livet, inte som något först

och främst naturligt, utan som något teknologiskt manipulerbart. Mot bakgrund av den tidens diskussioner kring

elektricitet och livsskapande låter Shelley skapa ett hiskeligt – men ensamt – monster, som förgäves ber sin ska-

pare om en följeslagerska. Konstruktionen av ett kvinnligt monster avbryts eftersom hon vore otänkbar. Idag är

Frankensteins monster mer närvarande än någonsin, inte minst inom den nya biologin samt inom robotiken där

livets och kroppens gränser utforskas intensivt. Vad betyder det att vara artificiellt skapad i stället för naturligt

född? Hur visualiseras dagens förkroppsligade maskiner inom robotiken som konstart? Vad händer med den tra-

ditionella kopplingen mellan naturen och det kvinnliga i bioteknologins tidevarv, där högst subtila sammanbland-

ningar mellan biologiskt material och teknologier äger rum?

F O T O : F R A F R I T Z L A N G S M E T R O P O L I S / P O L F O T O

Hjernemadsen får Modersmål-PrisenHjerneforskeren, dr.med. Peter Lund Madsen der måske er bedre kendt som Hjernemadsen, er den hel-

dige modtager af Modersmål-Prisen 2006 som Modersmål-Selskabet overrækker torsdag den 28. sep-

tember 2006 kl. 17.30 i Haderup-auditoriet på Panum Instituttet. Hjernemadsen modtager prisen for sin

fantastiske evne til at formidle kompliceret stof så alle kan få et indblik i naturvidenskabens forunder-

lige verden.

Overrækkelsen er gratis og åben for alle interesserede. Læs mere på www.modersmaal.dk.


Inspirationen fra Tyskland: Reformationen og Luthers salmedigtningSalmestudiekreds ved Mikkel Vale og Stefan Lamhauge Hansen

Tid: 4/10 kl. 17.00-18.30

Sted: Trinitatis Kirke

Arr.: Studentermenigheden i Indre by, www.indreby.org

Introduktion i brug af Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek ogKøbenhavns UniversitetsbibliotekTilmelding til kurset på www.kb.dk/yd/kurser senest 3 dage før

Tid: 5/10 kl. 17.15-20.00

Sted: KUA, lok. 8.1.128a

Arr.: Københavns Universitetsbibliotek

Religious Cognition, Social Cognition, and Moral Niche ConstructionGæsteforelæsning af Joseph Bulbulia, gæsteprofessor, Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.

20 kr. for ikke-medlemmer

Tid: 5/10 kl. 19.00

Sted: KUA, lok. 16.1.20

Arr.: Selskabet for Filosofi og Psykologi, www.selskabetfp.dk

Fyrsters og ærkebispers administration i nordisk senmiddelalderSeminar. Åbent for alle, og der kræves ingen tilmelding. Yderligere information: Per Ingesman,

tlf. 8942 2228 el. e-mail: [email protected]

Tid: 6/10 kl. 10.30-16.00

Sted: Aarhus Universitet, Studenternes Hus, Konferencecentret, Mødesal 1

Arr.: Center for Vikingetids- og Middelalderstudier

Engelsk og amerikansk rockkritik som feltForskningsfremlæggelse af lektor, ph.d. Morten Michelsen, Musikvidenskabelig Institut, KU

Tid: 6/10 kl. 13.15-14.30

Sted: Musikvidenskabeligt Institut, Klerkegade 2, lok. 1

Arr.: Musikvidenskabeligt Institut, www.musik.ku.dk/

Place-names as evidence of Scandinavian influence in ScotlandSeminar med docent, dr.phil. Gillian Fellows-Jensen

Tid: 6/10 kl. 14.15

Sted: Det ny KUA, lok. 27.04.04

Arr.: Afdeling for Navneforskning, [email protected]

Iran and Ahmadinejad: Background and ProspectsInternational éndagskonference om den islamiske republik Iran. Tilmelding skal ske til

[email protected] senest 5/10. Se mere på www.tors.ku.dk

Tid: 6/10 kl. 15.00-18.00

Sted: KU, Bispetorvet 1-3, Alexandersalen

Arr.: Carsten Niebuhr Afdelingen, KU

State and Religious Laws: The case of IndiaForelæsning af Erik Reenberg Sand, KU i forelæsningsrækken Religion og Law in Multicultural Societies

Tid: 9/10 kl. 13.00-15.00

Sted: Afdeling for Religionshistorie, Snorresgade 17-19, Aud. U5

Arr.: Afdeling for Religionshistorie, [email protected]

Dansk NaturvidenskabshistorieForedrag af prof., dr.scient. Helge Kragh

Tid: 9/10 kl. 19.30

Sted: Videnskabernes Selskabs hus, H.C. Andersens Boulevard 35

Arr.: Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab,

www.royalacademy.dk

Italy: Problems of Democracy and GlobalisationForelæsning i forelæsningsrækken Europas dynamiske udvikling 2006 af lektor Gert Sørensen, Institut

for Engelsk, Germansk og

Romansk, KU

Tid: 10/10 kl. 13.15-15.00

Sted: Bispetorv 1 - 3, Alexandersalen

Arr.: Europa i forandring www.ku.dk/satsning/europa/

ÅrsfestTorsdag den 16. november holderKøbenhavns Universitet årsfest

Universitetet fejrer hvert år sin grundlæggelse med en fest.

Til årsfesten inviterer universitetets ledelse repræsentanter for

universitetets ansatte og studerende, forskningsråd, fonde og

ministerier samt universitetets nære samarbejdspartnere til en

højtidelighed klokken 13.45 i festsalen på Frue Plads og en

forestilling klokken 20.00 i det Kongelige Teater.

Universitetets ansatte og studerende inviteres til at deltage i

højtideligheden og i teatret. Adgang i festsalen er gratis, men

der skal dog på grund af pladsmangel bestilles adgangskort.

Teaterbilletter kan købes.

Højtideligheden i festsalen byder blandt andet på en række

taler, sang og musik, udnævnelse af årets æresdoktorer,

doktorer og uddeling af en række priser og medaljer.

I forlængelse af højtideligheden bydes der på en

forfriskning ved en reception. Aftenens forestil-

ling i Det Kongelige Teater er Schumanns 2.

symfoni og balletten Etudes.

Du kan læse mere om årsfestens program

og om, hvordan du som ansat eller

studerende kan få adgangskort og billetter på:

www.ku .dk /a a r s fe s ten

Årsfest for de studerendeKøbenhavns Universitet og Studenterforeningen arrangerer

en særlig fest for de studerende i forbindelse med

Københavns Universitets Årsfest torsdag den 16. november.

Festen er for alle studerende på KU, der ser festforestillingen i

Det Kongelige Teater. Det er en god mulighed for at finde gallakjolen og

det fine festtøj frem. Festen er i Munkekælderen i Konsistorialgården på

Frue Plads. Vi mødes inden teateret til et glas og en sandwich kl. 18.

Herefter ser vi festforestillingen i Det Kongelige Teater. Når denne er slut

går vi tilbage til Munkekælderen, hvor der vil blive serveret en middag.

Efter, at vi har nydt maden, vil baren være åben og dansegulvet givet frit.

Københavns Universitet og Studenterforeningen støtter begge arrangemen-

tet. Prisen for deltagelse er 150 kr. for medlemmer og 250 kr. for ikke-

medlemmer. Vi kan i forbindelse med arrangementet blive medlem for kun

50 kr. Prisen inkluderer fordrink, middag med drikkevarer, kaffe (med lidt

til), men ikke teaterbillet.

Oplysninger:

Du kan tilmelde dig via: www.ku.dk/aarsfestSe mere om festen på www.studenterforeningen.dk

Studenterforening



STILLINGER

VIP-stillinger

Sundhedsvidenskab

Clinical Professorship inGenetic audiologyPlace of employment: Consult-

ancy with H:S with service at

Bispebjerg Hospital, depart-

ment of audiology and pro-

fessorship at the Faculty of

Health Sciences, The clinical

Institute of Oto-Rhino-Laryn-

gology, Ophtalmology, Der-

mato/Venerology.

Applications: The applicant

must send an application

both to the Faculty and to the

hospital.

Deadline for applications:

25/10-06 at noon.

Full announcement: Applica-

tions cannot be based on this

abstract. See www.ku.dk/stil-

linger or contact the faculty,

tel. 3532 7118. See also

www.laegejob.dk or contact

the Personnel office of Bispe-

bjerg Hospital tel. 3531 2902.

Clinical professorship inheadache disorders andneurological painPlace of employment: The

Department of Clinical Neuro-

science and Psychiatry, Univer-

sity of Copenhagen, and the

Department of Neurology,

Copenhagen County Hospital

in Glostrup.

Period of employment: 5 years.




hospital.


25/10-06 at noon.




linger or contact the faculty

on tel. 3532 7118. See also


the personnel office at Copen-

hagen County Hospital on

tel. 4323 2036 or 4323 2023.

Additional information: Head of

Department Olaf B. Paulson,

tel. 3545 6710 or to Allan

Andersen, Chairman of the

Department of Neurology,

Copenhagen County Hospital

in Glostrup, tel. 4323 3067.

Clinical Professorship inOto-Rhino-LaryngologyPlace of employment: Consult-

ancy with H:S and Amager

Hospital with service at Rigs-

hospitalet, Centre of head

and orthopaedics, Depart-

ment of Oto-Rhino-Laryngo-

logy, Head and Neck surgery

and a clinical professorship at

the Faculty of Health Sciences,

The clinical Institute of Oto-

Rhino-Laryngology, Ophtal-

mology, Dermatology/Vene-

rology.




hospital.


27/10-06 at noon.




linger or contact the faculty,

tel. 3532 7118. See also


the personnel office at the

Centre of head and Orthopae-

dics, tel. 3545 3455.

Lektor i biomekanikSted: Det Sundhedsvidenskabe-

lige Fakultet.

Indhold: Forskning inden for be-

vægeapparatets biomekanik.

Undervisning inden for Bevæ-

geapparatets Biomekanik på

civilingeniørstudiets retning

Medicin og Teknologi på såvel

bachelor som kandidatuddan-

nelsen.

Til besættelse: 1/1-07.

Ansøgningsfrist: 26/10-06,

kl. 12.00.

Fuldt opslag: Dette uddrag kan

ikke danne grundlag for an-

søgning. Se www.ku.dk/stil-

linger el. kontakt fakultets-

sekretariatet, tlf. 3532 7048.

TAP-stillinger

ProjektlederSted: Studieadministrativt

Udviklingskontor.

Indhold: Projektleder til udvik-

lingsprogrammet KUrs07 – re-

form af studieadministration

der skal: udvikle den studie-

administrative service for de

studerende; forbedre mulig-

heden for opfølgning på de

studerende; stille informatio-

ner til rådighed for universite-

tets ledelse.

Kvalifikationer: Videregående

uddannelse og erfaring fra

projekter el. it-uddannelse og

erfaring som analytiker el.

projektleder; erfaring med at

indsamle, analysere og doku-

mentere krav og med brug af

projektmetoder.

Ansøgning sendes til: Køben-

havns Universitet, Personale

& Jura, Nørregade 10,

1017 Kbh. K, mrk. j.nr.

211-0073/06-7710.


Fuldt opslag: Se www.ku.dk/

stillinger.

Yderligere oplysninger: Chef-

konsultent Asbjørn Jessen,

tlf. 3532 3925 el. 2875 3925.

Læs mere om Udviklingskon-

toret på www.ku.dk/sa/ og om

udviklingsprogrammet på

www.ku.dk/sa/KUrs07/.

LaborantSted: Institut for Molekylær

Biologi.

Indhold: Arbejde (under vejled-

ning) med et, måske to pro-

jekt(er) baseret på molekylær-

biologiske metoder (PCR,

kloning, reporter assays,

Fødevarebåren streptokokudbrud i københavn i juni 2006Foredrag af Gerhard Falkenhorst, Epidemiologisk Afdeling og Lotte Lambertsen, ABMP, SSI

Tid: 10/10 kl. 15.00

Sted: SSI, Artillerivej 5, kantinen

Arr.: Polymorfien, [email protected]

Emnesøgning på Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns UniversitetsbibliotekTilmelding til kurset på www.kb.dk/yd/kurser senest 3 dage før

Tid: 10/10 kl. 17.15-20.00

Sted: KUA, lok. 8.1.128a

Arr.: Københavns Universitetsbibliotek

The Role of the EU in Global Power PoliticsJean Monnet lecture by Sten Rynning, University of Southern Denmark

Tid: 11/10 kl. 14.00-16.00

Sted: Department of Political Science, CSS, Øster Farimagsgade 5, lecture room 15.3.01

Arr.: Jean Monnet Guest Lectures, [email protected]

Den unge Werthers LidelserForedrag af studenterpræst Stefan Lamhauge Hansen og Carl Fuglsang-Damgaard

Tid: 11/10 kl. 15.15

Sted: St. Kannikestræde 8, 1, studenterlokalet


DømmekraftForedrag af mag.art., ph.d., forskningsadjunkt, Henrik Stampe Lund, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, KU

Tid: 11/10 kl. 19.30


Arr.: Retorikforeningen, [email protected]

Functional characterization of telomerase reverse transcriptase expression in human primitive hematopoietic cells Seminar with Xiaolong Fan, Associate Professor, Section of Immunology, Lund University, Sweden

Tid: 12/10 kl. 12.00-13.00

Sted: Symbion Meeting Room M4A/B, Fruebjergvej 3

Arr.: BRIC, [email protected]

F O T O : P O L F O T O

SLUSE InformationsmødeTid: 10/10 kl. 12.15-13.00

Sted: Geografisk Institut, 2. sal, Aud.1

Arr.: Sustainable Land Use and Natural Resource Management, www.sluse.dk

SLUSE er et tværfagligt samarbejde mellem KU, KVL og RUC om problemorienterede studier af miljøproblemer og bæredygtig naturressourceforvaltning

i udviklingslande. Ønsker du at tone dit nuværende studie inden for nævnte emner, så mød op og hør mere.


Miljøpris for kvinderNy pris retter søgelyset mod kvinders indsats på miljøområdet. Næste pris skal antagelig uddeles den

5. juni 2007 i Stavanger, og priskomiteen efterlyser aktuelle kandidater der har ydet et væsentligt og

nyskabende bidrag til forskningen inden for miljø/økologi/kemi og i særdeleshed på polarområdet.

Læs mere om Rachel Carson-prisen på www.rachelcarsonprisen.no/rachel.html.


FORTSAT ...

western og northern blot-

ning) og cellekultur.

Kvalifikationer: Erfaring med en

el. flere af de ovenstående

teknikker. Gode danske og

engelske formuleringsevner.

Til besættelse: 1/12-06 el. sna-

rest derefter.

Ansøgning: Skriftlig. Vedlæg cv,

kopi af relevante eksamens-

papirer, anbefalinger etc.


kl. 12.00.

Yderligere oplysninger:

Jeppe Vinther, e-mail:

[email protected].

Studentermedhjælpere Sted: Institut for Molekylær

Biologi.

Indhold: Bl.a. medhjælp i studie-

nævnene; booking af lokaler

i database; opdatering af

hjemmesider; medhjælp til re-

gistrering i diverse databaser;

kopiering af undervisnings og

eksamensmateriale.

Kvalifikationer: Det er en fordel

hvis du studerer biokemi el.

molekylær biomedicin og

kender de naturvidenskabe-

lige uddannelser på KU.

Omfang: 2-3 studentermedhjæl-

pere 10-15 timer/uge.

Ansøgning: Vedlæg cv og karak-

terudskrift. Anfør venligst

journal nr. 211-00-19/06-5260.

Sendes til: E-mail:

[email protected].


kl. 12.00.

Yderligere oplysninger:

Administrator Lis Dalgaard,

[email protected],

tlf. 3532 2000.

StudentermedhjælpSted: Arbejdsmiljøsektionen i

Teknisk Administration.

Indhold: Hjemmeside; rådgive

og vejlede studerende om for-

hold vedrørende undervis-

ningsmiljø; informationsmate-

riale; spørgeskemaer i Survey-

Xact; forefaldende kontor-

arbejde.

Kvalifikationer: Interesse for

arbejdsmiljøområdet; flair for

it-arbejde og Frontpage; for-

muleringsevner.

Omfang: 15 timer/uge indtil

31/12-06. Herefter 10 timer/

uge.

Ansøgning sendes til: Teknisk

Administration, Arbejdsmiljø-

sektionen, Nørregade 10,

Postboks 2177, 1017 Kbh. K.


Yderligere oplysninger: Anette

Tørning, tlf. 3532 2815,

e-mail: [email protected] el.

Karen Boesen, tlf. 3532 2218,

e-mail: [email protected].

STØTTE

Legater

Landsretssagfører af Assens, A. M. Andersen og hustrus legatMålgruppe: Trængende juridi-

ske og medicinske studerende

ved KU. Fortrinsret til legat-

portionerne har studerende

der stammer fra Assens

Kommune og studenter fra

Odense Katedralskole.

Støtte: 14 portioner på

15.000 kr. er ledige.

Ansøgning: Anvend ansøgnings-

skema for Københavns Uni-

versitets legater. Angiv lega-

tets navn på forsiden.

Sendes til: SU-kontoret,

Fiolstræde 22, Postboks 2112,

1014 Kbh. K.


kl. 12.00.

Uddeling: Meddeles i Universi-

tetsavisen.

Lektor cand.mag. IngaSvensbos Mindelegat Målgruppe: KU-studerende med

fransk som hovedfag, fortrins-

vis bachelorer.

Støtte: Portioner a 35.000 kr. til

rejse og studieophold i Fran-

krig.

Ansøgning: Skriftlig. Oplys om

anvendelse og vedlæg karak-

terudskrift og dokumentation

for indskrivning på KU tillige

med årsopgørelse for 2005.

Sendes til: Advokat Bo Vadt

Christensen, Valdal Advokat-

firma, Øster Alle 33, 2100

Kbh. Ø.


Uddeling: Nov./dec. 2006.

Fuldt opslag: Se fransk.ku.dk/

studievejledning/legater/svens

bo/.

Eksamen

Samfundsvidenskab

Eksamenstilmelding påStatskundskabTilmelding: Foregår via

www.punkt.ku.dk – selvbetje-

ning fra 9/19 til 30/10-06 for

studerende på 2000-ordnin-

gen og 2005-ordningen.

Termin: Vintereksamen

2006/2007.

Undtaget i denne termin er:

Politologisk kildekritik og

Videnskabsteori (2005) og

Formidlingstemauge (2005)

på bacheloruddannelsen samt

Seminarer på kandidatuddan-

nelserne.

Meritstuderende skal tilmelde

sig ved personlig henvendelse

i Studievejledningen i oven-

nævnte periode.

Dispensationsansøgningsfrist:

2/10-06.

Yderligere oplysninger: Studie-

vejledningen, Institut for

Statskundskab, CSS, Øster

Farimagsgade 5, opgang E,

tlf. 3532 3365 el. e-mail:

[email protected].

Eksamenstilmelding påØkonomiTilmelding: Foregår via

www.ku.dk/selvbetjening i

uge 41-46 el. på blanket i uge

41 i Ekspeditionen, Studie- og

Eksamenskontoret, Samfunds-

videnskabelige Fakultet, Øster

Farimagsgade 5, opg. B, 1. sal,

kl. 10-15. For phd.-studerende

er der kun tilmelding i uge 41.

Termin: December 2006/januar

2007.

Dispensation: Kopi af dispensa-

tioner der er gældende ved

vintereksamen, skal afleveres i

Ekspeditionen på Studie- og

Eksamenskontoret i tilmel-

dingsperioden.

Dispensationsansøgningsfrist:

20/10-06.

Yderligere oplysninger: Se

www.samf.ku.dk/eks/eksamen

el. kontakt Det Samfundsvi-

denskabelige Fakultet, Øster

Farimagsgade 5, opg. B.

Casablanca og Mig og BogartForevisning af filmene og oplæg ved Jørgen I. Jensen og Peter Schepelern. Gratis adgang, men

tilmelding til Carl Fuglsang, tlf. 3393 0183

Tid: 12/10 kl. 17.30

Sted: Cinemateket, Gothersgade 55


Øjenbevægelser med viljeForedrag i serien Anvendt Kognitionsforskning af lektor John Paulin Hansen, Innovative Communica-

tion Group, ITU. 20 kr. for ikke-medlemmer

Tid: 12/10 kl. 19.00


Arr.: Selskabet for Filosofi og Psykologi, www.selskabetfp.dk

AntifryseproteinerForedrag af lektor Hans Ramløv, Institut for Biologi og Kemi, RUC

Tid: 12/10 kl. 19.30

Sted: Biologisk Institut, Universitetsparken 15, Aud. B

Arr.: Dansk Naturhistorisk Forening, www.aki.ku.dk/dnf/

Negativ teologi og negativ ontologiForedrag med efterfølgende debat af prof., dr. phil. Ole Fogh Kirkeby. 25 kr. for ikke-medlemmer

Tid: 12/10 kl. 20.00

Sted: Vartov, Farvergade 27 opg. H

Arr.: Studenterkredsen, www.studenterkredsen.dk

Fotoudstilling: Dogmefoto 06Fernisering og reception i anledning af Kulturnatten. Gratis adgang

Tid: 13/10 kl. 17-19

Sted: Studenterhuset, Købmagergade 52, 1. sal

Arr.: Fo2, e-mail: [email protected].

Gender and Religion in Global PerspectivesInternational conference on gender and religion in global perspectives. Relocating agendas, approaches

and practices in the 21st Century. Information and contact e-mail: [email protected],

www.sociology.ku.dk/koordinationen/religion or www.ku.dk/satsning/Religion/index

Tid: 26-28/10

Sted: University of Copenhagen, Denmark

Arr.: Coordination for Gender Studies, University of Copenhagen and Satsningsområdet for Religion i

det 21. århundrede

Kærestebreve. Brevform og følelser i det grundtvigianske miljøForedrag af lektor Inge Lise Pedersen, Afdeling for Dialektforskning og DGCSS, Nordisk

Forskningsinstitut, KU

Tid: 12/10 kl. 19.30

Sted: Det ny KUA, lok. 27.0.17

Arr.: Selskab for Nordisk Filologi, www.selskabfornordiskfilologi.dk


FORTSAT ...



FORSVAR

Disputatsforsvar

Sundhedsvidenskab

Infertility and assisted

reproduction in Denmark:

Epidemiology and psychosocial

consequences

Doktorand: Lektor, ph.d. Lone

Schmidt.

Tid: 22/11-06, kl. 14.00.

Sted: Studiegården, Studie-

stræde 6, Aud. A.

Officielle opponenter: Prof.,

Dr. Elina Hemminki og prof.,

overlæge, dr.med. Svend

Lindenberg.

Opponenter ex auditorio:

Kan melde sig til forsvars-

lederen, prof. Elsebeth Lynge,

tlf. 3532 7635.

Afhandlingen: Fås hos for-

fatteren, e-mail:

[email protected].

Indstillingen kan købes ved

skriftlig henvendelse til fakul-

tetssekretariatet.

Ph.d.-forsvar

Sundhedsvidenskab

Predictors and risk factors

for atopic dermatitits in early

infancy. Prospective cohort

study of high-risk infants

Kandidat: Liselotte Brydensholt

Halkjær.

Tid: 28/9-06, kl. 14.00.

Sted: Amtssygehuset i Gentofte,

Store Aud.

Afhandlingen: Fås hos forfatte-

ren, e-mail: librha01@gentof-

tehosp.kbhamt.dk.

Epithelial ovarian cancer –

incidence, mortality and

prognostic factors

Kandidat: Anette Kjærbye-

Thygesen.

Tid: 29/9-06, kl. 14.00.

Sted: Kræftens Bekæmpelse,

Strandboulevarden 49.


ren på Kræftens Bekæmpelse,

Afdeling for Virus, Hormoner

og Kræft, e-mail:

[email protected].

Collaganous colitis. Patho-

physiologiv and clinical aspects

Kandidat: Signe Wildt.

Tid: 6/10-06, kl. 14.00.

Sted: Hvidovre Hospital,

Aud. 3-4.

Afhandlingen: Fås på Medicinsk

Afdeling F, KAS Gentofte,

e-mail: [email protected].

Visual Dysfunctions in Children

with Developmental Delay –

Aspects of visual disorders and

vision screening

Kandidat: Lisbeth Sandfeld

Nielsen.

Tid: 20/10-06, kl. 14.00.

Sted: KAS Glostrup, Aud. A.

Afhandlingen: Fås hos for-

fatteren, e-mail:

[email protected].

Ectomycorrhiza and arctic

ecosystem response to

environmental change

Kandidat: Cand.scient. Karina

Engelbrecht Clemmensen.

Tid: 13/10-06, kl. 13.00.

Sted: Geologisk Museums Audi-

torium, Øster Voldgade 5-7.0

Afhandlingen: Ligger til gen-

nemsyn på Botanisk Central

Bibliotek.

Identification of protein

biomarkers for colorectal cancer

Kandidat: Jakob Christian

Albrethsen.

Tid: 25/10-06, kl. 15.00.

Sted: Panum Instituttet, Store

mødesal.


ren, e-mail: jakalb01@

glostruphosp.kbhamt.dk.

Isolated rat aortic ring vaso-

motor responses and endothe-

lial NOS activity during ex vivo

and after in vivo hyperbaric

oxygen exposure

Kandidat: Jonas Hink.

Tid: 27/10-06, kl. 12.00.

Sted: Sdr. Magasin, København,

Kastellet.


ren, e-mail: [email protected].

Coercion in first episode Schiz-

ophrenia-spectrum disorder

Kandidat: Johan Kristian

Kanding Øhlenschlæger.

Tid: 3/11-06, kl. 14.00.

Sted: Sct. Hans Hospital, Kurhus-

salen.


ren, e-mail: johan.oehlens-

[email protected].

Particle induced inflammation

and DNA damage i mouse

models

Kandidat: Anne Thoustrup

Saber.

Tid: 9/11-06, kl. 13.00.

Sted: Arbejsmiljøinstituttet,

Auditoriet.


ren, e-mail: [email protected]

A comparison of psychopatho-

logy, socioeconomic status,

cognitive function, personality

traits and salivary cortisol in

twins with and without a

co-twin history of affective

disorder

Kandidat: Maj Vinberg.

Tid: 24/11-06, kl. 14.00.

Sted: Rigshospitalet, Henrik

Harpestrengsvej, opg. 61A,

Psykiatrisk Klinisk Aud.


ren på Psykiatrisk Klinik,

Rigshospitalet.

Naturvidenskab

Follow the turbulent flow!

Kandidat: Jacob Berg Jørgensen.

Tid: 6/10-06, kl. 13.15.

Sted: NBI, Blegdamsvej, Audito-

rium A, Bygning C.

Afhandlingen: Findes på www.

nbi.ku.dk/side119930.htm.

Ocean data assimilation and

observing system design

Kandidat: Jesper Larsen.

Tid: 6/10-06, kl. 14.15.

Sted: NBI, Rockefeller Komplek-

set, Juliane Maries Vej 30.

Afhandlingen: Findes på www.

nbi.ku.dk/side119930.htm.

Fra hjerne til bevidsthed

Satsningsområdet Krop og Bevidsthed byder velkommen

til en forelæsningsrække om kognitionsvidenskab.

Kognitionsvidenskab er det spændende krydsfelt, hvor moderne neuro-videnskab møder computerteknologi, psykologi og fi losofi . I kognitions-videnskab fokuseres der især på at forstå tanke- og erkendelsesprocesser – hvad enten det er i den menneskelige hjerne eller i en robot.

Forelæsningerne er åbne for alle, men er først og fremmest henvendt til studerende og yngre forskere.

Program

12.9 Hvad er kognitionsvidenskab? Professor Arne Østergaard, Institut for

Psykologi

26.10 Personlighedens neurobiologi Professor Gitte Moos Knudsen, Neuro-

biologisk Forskningsenhed, Rigshospitalet.

9.11 Autisme og socialitet: Et fi losofi sk bidrag til kognitions forskningen

Professor Dan Zahavi, Center for Subjektivitetsforskning

23.11 Hvordan tænker en robot? - Robotter og kognition

Professor Peter Johansen, Datalogisk Institut 7.12 Prefrontal cortex - bevidsthedens sæde? Lektor Jesper Mogensen, Institut for Psykologi

1.2 Hvordan laver vi tankeeksperimenter? - Diagrammer som kognitivt redskab Professor Frederik Stjernfelt, Learning Lab Denmark, DPU

15.2 Hvordan får man en computer til at forstå sprog? Direktør Bente Maegaard, Center for Sprogteknologi, KU

1.3 Hvordan ved vi, at vi bevæger os? Kognitive aspekter ved motorisk kontrol Professor Jens Bo Nielsen, Medicinsk Fysiologisk Institut

15.3 Genernes betydning for adfærd Lektor Ole Kjærulff, Medicinsk Fysiologisk Institut

Alle torsdage kl. 15:15 - 16.30. Lokale HO3, hovedbygningen, Frue Plads, København K.

Hvis du deltager i mindst syv af forelæsningerne, udsteder satsningsområdet et diplom.

www.ku.dk/satsning/krop_og_bevidsthed

Københavns Universitet

Universitetsavisen

Krystalgade 16

1172 København K

ID 11021

A

FORSKNINGSFRIT OMRÅDE

bevillingsansøgninger, forla-der kontoret og drager ud pålandevejen for på skoler i helelandet at fortælle om deresforskning. 500 foredrag forskole- og gymnasieelever bli-

ver det til i løbet af festivalu-gen.

Armeret chokoladekageFestivalen er en succes.

»De mange aktiviteter i hele

landet viser at rigtig mangelærere og elever har lyst til atarbejde kreativt med naturvi-denskab,« siger direktør Mik-kel Bohm, Dansk Naturviden-skabsformidling, der står bagfestivalen.

Temaet for dette års festivalvar Jorden Rundt – blandt an-det inspireret af Galathea-ek-speditionen. På skolerne arbej-dede eleverne med emner somopdagelsesrejser, satellitter,dyr i andre lande, ekspeditio-ner, trækfugle, GPS, flyvema-skiner og jordens omkreds.

I Den naturvidenskabeligeLandsby kunne man folde etprotein, tage på GPS-skatte-jagt eller teste sin viden omgensplejsning. Nåede man ik-ke om ad Kongens Nytorv isidste uge, skal man dog ikke

blandt børn og unge ved at sti-mulere fantasien og præsente-re en palet af fagområdets op-sigtsvækkende opdagelser ogopfindelser. I ugens løb løfter185 forskere blikket fra deres

Af Gry Gaihede

Robotter kan også parallel-parkere. Man kan hoppepå en trampolin af glas.

Tøj kan vaskes rent i spyt. Detkunne man blandt meget an-det erfare da Kongens Nytorv isidste uge af september varomdannet til en naturviden-skabelig basar med fireogtyvestande hvor allehånde mere el-ler mindre kulørte eksperi-menter fandt sted.

Den naturvidenskabeligeLandsby, hed basaren, og detgamle torv summede af liv.Standene dannede tilsammenen interaktiv laboratorieudstil-ling hvor unge københavnskeforskere inviterede skoleeleverog andre nysgerrige gæster indi deres faglige univers for for-håbentlig at smitte dem medderes glæde.

Danmarks store festival fornaturvidenskab og teknik harnemlig til formål at skabe be-gejstring for naturvidenskab

fortvivle. Piloterne fra Den na-turvidenskabelige Landsby harskabt et varigt inspirationsma-teriale med 23 naturvidenska-belige eksperimenter og akti-viteter.

Her har alle adgang til op-skriften på en spaghetti-arme-ret chokoladekagebjælke derkan bære en belastning på tokilo. Og lægmænd kan lære atbetragte dna med det blotteøje. En serie almindelige køk-kenredskaber, et rødløg og etpar dråber af enzymet protea-se er alt der skal til, for at iso-lere dna’et der til forvekslingligner en snotklat. Hent inspi-ration til dette og andre forsøgpå www.dennaturvidenskabe-ligelandsby.dk.

[email protected]

Naturfag – en fest!

Stand-up kemi og hands-on fysik har et godt tag i de unge.

Skoler og gymnasier over hele landet oplevede natur-videnskabens tillokkelser på

årets naturvidenskabsfestival

FO

TO

S:

JO

NA

S P

RY

NE

R

ACTION – Når unge forskere inden for teknik og naturviden-

skab forsøger at engagere den næste generation, spiller tempo og

fantasi afgørende roller.

Documents

Uniavis 13 06237-87 - University Post · forskningsstation i Disko Bugten populær som aldrig før LÆS SIDE 8-9 Det skønsomme pedanteri Videnskabelige tekster bør benyttes med