Upload
others
View
0
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Program 2015 - 2016Vo
v at
vid
e, 2
9/10
Nor
disk
e N
ätte
r, 13
-15/
11Sa
ndbj
erg
God
s, 16
-17/
4Bo
gFor
um, 6
-8/1
1Si
de 55
Si
de 6
5Si
de 4
8Si
de 13
Folkeuniversitetet Emdrup
Få iskolde faktaToke Høye Seniorforsker i arktiske studier, Aarhus Universitet,ekspert i klimaforandringer
Se med nye øjneKarina Lykke Grand Adjunkt i kunsthistorie Aarhus UniversitetForsker i guldalderkunst
Tuborgvej 164, 2400 Kbh NVAarhus Universitet
Tilmeldingwww.fuau.dk
8843 8000
ForelæsningsstedAarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV
NyhederFå gode tilbud i Folkeuniversitetets nyhedsbrev,
som du kan tilmelde dig på fuau.dk, og kom tættere
på Folkeuniversitetet på facebook.com/fuemdrup
Folkeuniversitetet– fascinerende forskning
På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og formidlere. De brænder for deres fagområde og elsker at dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjen-højde.
I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuni-versitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det fælles formål at formidle forskningens resultater og metode til befolknin-gen og dermed styrke demokrati og aktivt medborgerskab.
Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive kloge-re på psykologi, natur, samfund, kunst, historie eller noget helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode sam-taler i godt selskab, så tag din nabo, kollega, ven og hele din familie med. I kan finde fælles inspiration, få værdifuld viden og opløftende oplevelser – sammen.
Vi taler ofte om livslang læring. Men der skal nysgerrighed til. Folkeuniversite-tet er samlingssted for dem, der tør undre sig. For dem, der er nysgerrige. Dem der ønsker at udforske verden og søge ny viden uden for de rammer, vi allerede kender. Det er her, man får stimuleret sin nysgerrighed og undren sammen med passionerede og entusiastiske forskere, som lever for deres forskning og for at dele deres viden med andre.
Det handler ikke nødvendigvis om det, vi ved i forvejen, men om lysten til at udforske nye sider ved den kendte verden. Vi bliver inspireret af de forskere, der tør krydse grænsen for det, vi ved, og er gået deres egne veje for at søge ny indsigt og forståelse.
På Folkeuniversitetet er det den personlige lyst, der er drivkraften for både tilhørere og forskere. Det er den indre motivation og glød, som styrer værket.
Livslang nysgerrighed
Noe Munck, formand for bestyrelsen, Folkeuniversitetet i Aarhus
Sten Tiedemann, rektor for Folkeuniversitetet i Aarhus
Samfund og verden
Store samfundstænkere
Island
Kina – en kommende supermagt?
Frontlinjer – med medierne
og militæret i krig
Nordafrika
Konkurrencestaten – den nye
velfærdsstat?
Danmarkskortet
Centralasien
Islam i mødet med Europa
Forstå din verden
Rusland under Putin
Alt hvad du bør vide om samfundet
s. 07
s. 07
s. 07
s. 07
s. 08
s. 08
s. 08
s. 08
s. 09
s. 09
s. 09
s. 10
s. 10
s. 10
s. 10
s. 11
s. 11
s. 11
s. 12
s. 12
s. 12
s. 12
s. 13
s. 13
Økonomiens konger
Vi går i krig
Iran
Sproglig mangfoldighed – ekstremer i
verdens sprog
De store ideologier
Istanbul
Norden
Tyskland – historie, sprog og kultur
Christiansborg bag facaden
Danmark i verden
Latinamerikas udfordringer
Store antropologer
Organisation, ledelse og kommunikation
Nudging – et redskab til adfærdsændring
Styr(k) kommunikationen
Dialogue Labs
Giv teksten liv
Paradoksledelse
Det nyeste om ledelse, kommunikation
og innovation
Grafisk design og kommunikation
Fordybelsen i lederskabet
Potentialeledelse
Konsulentens grønspættebog
s. 15
s. 15
s. 15
s. 15
s. 16
s. 16
s. 16
s. 16
s. 17
s. 17
s. 17
s. 17
s. 18
s. 18
s. 18
s. 18
s. 19
s. 19
s. 19
s. 19
Den retoriske værktøjskasse
Positiv psykologi i ledelse
Samarbejde og social kapital i
organisationer
God grammatik
Tredje generations coaching
Kroppens sprog i professionel praksis
Idéudvikling der virker!
Projektledelse
Nudging – et redskab til adfærdsændring
Ledelsespsykologi
s. 06—13
s. 14—19
IndholdEfterår 2015 og forår 2016
Gode vaner
Alt hvad du bør vide om psykologi
Mindfulness
Autisme hos børn
Kærlighedens muligheder i eksistentiel
belysning
Husker du?
Knivskarp – fra normal til genial
Lær at forstå dit barn
Hvem bestemmer, hvem vi er?
Flow og meditation
Den nødvendige samtale i parforholdet
Positiv psykologi
Hjernens gåder
s. 21
s. 21
s. 21
s. 21
s. 22
s. 22
s. 22
s. 22
s. 23
s. 23
s. 23
s. 23
s. 24
s. 24
s. 24
s. 25
s. 25
s. 25
s. 25
s. 26
s. 26
s. 26
s. 26
s. 27
s. 27
s. 27
s. 27
Indblik i genetik
Fup og fakta om din sundhed
Hjernen og læring
Børns udvikling
Sov godt og drøm sødt
Gode vaner
En god mavefornemmelse – bakterier
Personlighedens gåder
Kort og godt om selvtillid og selvværd
Mindfulness
Alt hvad du bør vide om psykologi
Knivskarp – fra normal til genial
Alt hvad du bør vide om pædagogik
Angst hos børn
Psykologi, sundhed og pædagogik s. 20—27
3FOLKEUNIVERSITETET
s. 28—32
Store tanker om hverdagslivet
Hvad enhver dansker bør vide
Eksistentialismens store tænkere
Kinesisk filosofi
Det gode liv
Søren Kierkegaards ’Stadier paa
Livets Vei’
Tænk dig om
Tab og sorg
Lykken og det gode liv
Store klassiske filosoffer
Hvordan møder vi døden?
Tid
Buddhisme
Pausen
Etiske teorier
Nordisk mytologi
Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen
Det filosofiske blik – Europæiske
mestertænkere
Det Nye Testamente
Michael Foucault og hans
betydning i dag
Eksistentiel filosofi
Helgener i senmiddelalderen og refor-
mationen
Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag
s. 35
s. 35
s. 35
s. 35
s. 36
s. 36
s. 36
s. 37
s. 37
s. 37
s. 37
S. 38
s. 38
s. 38
s. 38
s. 39
s. 39
s. 39
s. 40
s. 40
s. 40
s. 41
s. 41
Naturvidenskab og teknologi
På opdagelse i partiklernes verden
Havekunst
Danmarks truede arter
Arktis – klimaændringer, udvikling og
grænsedragning
Alt du bør vide om Danmarks natur
Universets gåder
s. 29
s. 29
s. 29
s. 29
s. 30
s. 30
s. 30
s. 31
s. 31
s. 32
s. 32
s. 32
Højdepunkter i teknologien
Neandertalernes historie
Da livet gik på land
Rumkapløbet og rumfartens historie
Jordens store kredsløb
Vandring i Botanisk Have blandt forårs-
blomster og andre spændende planter
Religion og filosofi s. 34—41
Fascisme i Danmark og Europa
Dage der forandrede verden
Pomp, pragt og magt – konge og adel
1450-1900
Vietnamkrigen 1945-1975
Østrig 1918-1955
Bayeuxtapetet, Westminster Abbey og
kong Edvard Bekenderen
Kærlighed og terror i Stalins Moskva
Fortidens slagmarker
Struensee – lykkeridder eller
oplysningsgeni?
Dansk kolonihistorie fra Vestindien til
Indien
Adel siden 1849
s. 43
s. 43
s. 43
s. 43
s. 43
s. 43
s. 44
s. 44
s. 44
s. 44
s. 44
s. 45
s. 45
s. 45
s. 45
s. 45
s. 46
s. 46
s. 46
s. 46
s. 47
s. 47
s. 47
Verdens historie – historien om verden
Preussen og Frederik den Store
Hitler og Stalin
En rejse i billeder gennem den nordiske
bronzealder
Stormagtspillet og kampen om magten
gennem 500 år
Hvad enhver dansker bør vide om
Danmarks historie
Christian 4.
Bag om den amerikanske borgerkrig
Danmarks historie
Generaler til alle tider
D. G. Monrad – 1800-tallets
store politiker
Enevældens København
Arkæologi og historie s. 42—47
4 INDHOLD
Kunsthistoriens hovedstæder
Danske stjerner – en ny guldalder?
Kristen kunst og arkitektur i Asien og
Afrika
To museumsbesøg: Yayoi Kusama og
Japanisme i Danmark
Tendenser i international samtidskunst
Verdenskunst i Firenze
Hverdagens billeder og deres betydning
– fra mælkekartoner til pengesedler
Nordisk arkitektur og design
New York, New York
Kunstens materialer, teknikker og
tilstand
Kunsthistorien på et semester
Fotografiets mange ansigter
Kunsten backstage
s. 51
s. 51
s. 51
s. 52
s. 52
s. 52
s .52
s. 52
s. 53
s. 53
s. 54
s. 54
s. 54
s. 54
s. 55
s. 55
s. 56
s. 56
s. 56
s. 57
s. 57
s. 57
s. 57
s. 57
Kunstnerkolonier – fra Montmartre
til Skagen
Kunst på stedet! Kunstens historie
1800-1880
Kunst på stedet! Sigurd Swane –
dansk modernist, impressionist og
landskabsmaler
Kunst på stedet! Besøg på fire
kunstudstillinger
Højrenæssancens mestre
Japansk kunst
Fashion
Store danske kunstnere ca. 1900-1940
Kroppen i kunsten
Spansk kunst – fra El Greco til Picasso
Verdens største arkitekter
Kunst, arkitektur og design s. 50—57
Vidensarrangementer
Det Frie Forskningsråd
Lundbeckfond Lectures
Bogudsalg
Nordiske Nätter
Weekend på Sandbjerg Gods
BogForum
s. 13
s. 33
s. 41
s. 48
s. 55
s. 65
Litteratur, film og musik
Generation NÅ! – dansk firserlyrik
The American Way. Strømninger i
moderne amerikansk kultur
Mellemøstens litteratur
Sibelius – musikkens moderne
romantiker
Mozarts magiske mesterværker
Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab
Filmens musik, æstetik og fortællinger
Don Quixote – 400 året for verdens
bedste roman
Tre af Shakespeares bedste
Hamsuns sultekunstner
Fire af Nordens store romantikere
Ny europæisk litteratur
s. 59
s. 59
s. 59
s. 60
s. 60
s. 60
s. 60
s. 61
s. 61
s. 61
s. 61
s. 62
s. 62
s. 62
s. 62
s. 63
s. 63
s. 63
s. 64
s. 64
s. 64
s. 64
s. 65
Danske bestsellers
Amerikansk tv-dramas nye guldalder
Beatgenerationen – kultur, litteratur, film
og jazz
Lær at se ballet
Klassisk musik til inspiration og
fordybelse
Læs lyrik
Skrivedrømme – om at skrive
Fra swing til frihed – jazzens evolution
Værker i verdensklasse
Lær at elske opera – om operaens
historie og genrer
Johan Sebastian Bach
s. 58—65
Andet
s. 66 Praktiske oplysninger
5INDHOLD
Hør om verdens lande og regioner, økonomiens udvikling og de politiske slagsmål om samfundets indretning. Landets dygtigste samfundsforskere kaster lys på de tendenser,
udfordringer og teorier, der optager dem lige nu. Forstå verden af i dag.
Samfund ogverden
Store samfundstænkere
Holdnummer: 1522-030Dato: 19/10, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
En idé kan ændre verden markant. Vores samfund i dag byg-
ger på ideerne fra de største samfundstænkere gennem tiden.
De perspektiverede samfundets opbygning og analyserede
det moderne liv. Deres teorier og analyser har haft afgørende
betydning for fremtidens samfundsudvikling og samfunds-
syn, og de har præget politikere og embedsmænd op gennem
1900-tallet og frem til i dag. Få indblik i de store samfunds-
tænkeres personlighed, deres banebrydende ideer, og hvorfor
netop deres tanker har sat et tydeligt præg på deres eftertid.
19/10: Max Weber. Hans Henrik Bruun, adjungeret professor
i sociologi, Københavns Universitet
26/10: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i
økonomi, Roskilde Universitet
02/11: Émile Durkheim. Jonas Lieberkind, lektor i pædago-
gisk sociologi, Aarhus Universitet
09/11: Erving Goffman. Michael Hviid Jacobsen, professor i
sociologi, Aalborg Universitet
16/11: Karl Marx. Anne-Marie Eggert Olsen, lektor i filosofi,
Aarhus Universitet
23/11: Jürgen Habermas. Heine Andersen, professor
emeritus i sociologi, Københavns Universitet
Island
Holdnummer: 1522-029Dato: 20/10, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Island fascinerer med sine vulkaner, sine blodige sagaer og sin
storslåede natur. Både Islands samfund, natur, kultur og histo-
rie gør stort indtryk på alle, der kommer i berøring med landet.
Island er den helt rette blanding af tradition og forandring.
Hvordan er Island opstået? Hvordan afspejler landets udvik-
ling sig i moderne forfattere som Hallgrímur Helgason, Sjón
og Jón Kalman Stefánsson? Hvad fortæller Islands vulkaner og
jordskælv om øens geologi? Og hvordan har islændingene tak-
let krakket i 2008? Få svar på disse og mange andre spørgsmål.
20/10: Island dengang og i dag: Fra vikinger til penge- spekulanter. Torben Rasmussen, foredragsholder,
konsulent og kritiker
27/10: Nyere islandsk litteratur. Kim Lembek, cand.mag. i
dansk og islandsk
03/11: Pladetektonik, geologi, vulkaner og jordskælv. Trine
Dahl-Jensen, seniorforsker, GEUS – De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
10/11: Det særegne islandske kunst- og kulturliv. Torben
Rasmussen, foredragsholder, konsulent og kritiker
17/11: Kreppa – krakket i 2008. Hvordan er krisen blevet taklet? Finn Østrup, professor i international økonomi,
Copenhagen Business School
Kina – en kommende supermagt?
Holdnummer: 1522-028Dato: 21/10, 4 onsdageTid: 17.15-19.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Er Europa ved at blive rendt over ende af
driftige kinesere? Det skulle man somme
tider tro, når man i medierne hører om den
hastige økonomiske udvikling i landet. Ki-
nas stigende militærbudgetter og mange
nye investeringer i Europa har nemlig
givet anledning til bekymring for kineser-
nes hensigter. Og samtidig giver Kinas til-
tagende økonomiske betydning, der ikke
følges op af politiske reformer, anledning
til panderynken. Billeder fra kinesiske
storbyer, hvor forureningen hænger tungt
i luften, giver ligeledes grund til kritik af
de stigende globale miljøproblemer som
følge af Kinas fortsatte vækst. Og endelig
ser vi tv-udsendelser, hvor danske og ki-
nesiske skolebørn sammenlignes, og det
viser sig, at danske børn klarer sig dårli-
gere fagligt og socialt set end de kinesi-
ske. Men hvad er op og ned? Er der noget
at frygte ved Kinas udvikling?
21/10: Vækst vs. miljø og klima. Jørgen
Delman, professor i kinastudier,
Københavns Universitet
28/10: Kinas rolle i verden. Mette
Thunø, lektor i kinastudier,
Aarhus Universitet
04/11: Den politiske scene. Kjeld Erik
Brødsgaard, professor i kina-
studier, Copenhagen Business
School
11/11: Vidunderbørnene. Anders
Sybrandt Hansen, postdoc i
kinastudier, Aarhus Universitet
Frontlinjer – med medierne og militæret i krig
Holdnummer: 1522-026Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Pris inkl. bog: 600 kr., studerende 460 kr. (bog værdi 295 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Hvordan forenes forsvarets og mediernes
virke samt forskelligartede interesser i en
krigssituation? Kan den perfekte balance
i dette samarbejde opnås? En forsker, en
journalist og en general giver hver deres
bud på, hvordan samarbejdet mellem
medierne og det danske forsvar kan for-
bedres, så demokratiet sikres. De tager
udgangspunkt i konkrete erfaringer fra
felten samt analyser af, hvordan forsva-
ret og mediernes relation har udviklet sig
gennem tiden. Weekendforelæsningen ta-
ger afsæt i bogen ’Frontlinjer – Med medi-
erne og militæret i krig’ (Djøf Forlag), der
kan inkluderes i købet.
10.00: Medierne og militæret i krig med hinanden. Jens Ringsmose,
institutleder, lektor i krigsstudier,
Syddansk Universitet
11.45: Frokostpause12.30: Journalister i krig. Charlotte
Aagaard, udenrigsjournalist,
lektor i journalistik, Syddansk
Universitet
14.30: Erfaringer fra Irak og Afghanistan. Hans-Christian
Mathiesen, generalmajor, chef for
Hærstaben
”Er Kina bare et stort marked og et billigt produktionsland? Nej, i dag er Kina også en stor global investerings- og eksportmagt.”
Mette ThunøLektor i kinastudier, Aarhus Universitet
samfund og verden 7
Nordafrika
Holdnummer: 1522-027Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164
Grønthandleren Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv, og
snart stod hele Mellemøsten i lys lue. Vi husker alle billederne
fra Tahrir-pladsen i Kairo, bombningerne i Libyen og protester-
ne i Marokko. Det Arabiske Forår har forandret det politiske
landskab i Nordafrika med meget forskellige udfald. Tunesien
går mod demokrati, Egypten har fået en ny diktator, og Libyen
er kastet ud i en blodig borgerkrig. Samtidig følger Marokko og
Algeriet den reformkurs, de allerede var sporet ind på inden
oprørene. Nu hvor støvet har lagt sig, er det tid til at evalue-
re: Hvad forandrede Det Arabiske Forår? Og hvordan ser den
umiddelbare fremtid ud langs den nordafrikanske kyst? Efter
forelæsningerne kan du høre mere om rejser til Nordafrika med
Viktors Farmor
10.00: Libyen og Tunesien. Jesper Petersen, cand.mag. i
islamstudier
11.45: Frokostpause12.30: Egypten. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier
14.30: Algeriet og Marokko. Jan Fabricius, etnograf, biolog
Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat?
Holdnummer: 1522-024Dato: 9/11, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet
Den danske velfærdsstatsmodel er i stigende grad omstridt.
”Vi er gået reformamok det seneste år”, lød det i begyndelsen
af 2013 fra Helle Thorning-Schmidt til verdenseliten i Davos,
Schweiz. Reformer af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skat-
tesystemet er blandt nogle af de tiltag, der er blevet gennem-
ført de seneste år. Bjarne Corydon har sågar erklæret konkur-
rencestaten for den moderne velfærdsstat. Corydon er ikke
alene. Politikere, embedsfolk og forskere hævder med jævne
mellemrum, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at re-
former på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige.
Argumentet er især den intensiverede globale konkurrence.
Men hvad er det egentlig for nogle udfordringer, vi går i møde?
Og hvordan griber vi dem an?
09/11: Hvorfor har vi en velfærdsstat?16/11: Globaliseringen som udfordring23/11: Sammenhængskraften som velfærdsstatens forud-
sætning30/11: Civilsamfundet som en løsning?07/12: New Public Management – tid til en revurdering?
Danmarkskortet
Holdnummer: 1522-023Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Michael Ejstrup, forsknings-chef i sprog, Danmarks Medie- og Journa-listhøjskole
I Aarhus er det almindeligt at spørge, om
”du vil ha’ en anden bøf”, når fadet går
rundt. Det betyder ikke, at du skal afle-
vere den, du allerede har bugseret over
på din tallerken. Og i samme boldgade,
så går østdanskere på toilettet, når jyder
går på toilet. I Herning er æbleflæsk ikke
en særlig fast del af madkulturen, mens
samme ret på de østdanske øer er vel-
etableret. Røgede og saltede sild har
(haft) en meget mere fast plads i madkul-
turen i øst end i vest; helt modsat torsk og
flade fisk. Det hele hænger sammen med
naturen, menneskene og de muligheder,
der har været op gennem historien. Fore-
læsningerne viser, hvor stor mangfoldig-
heden er i Danmark, og hvordan historien
stadig påvirker os som moderne danskere
i forskellige egne af Danmark.
10.00: Natur og infrastruktur11.45: Frokostpause12.30: Mad og arkitektur14.30: Sprogets mange variationer
Centralasien
Holdnummer: 1522-084Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Tag med på en fascinerende rejse til Cen-
tralasien. Fra den gamle Silkevejs store
karavanebyer i Uzbekistan og gennem
bjerge og ørkener i Centralasien. Kom ind
under huden på kulturerne og religionen
i den fascinerende region. Og få indblik
i regionens store historie, hvor mægtige
imperier har haft deres storhed og fald.
Hør om Silkevejen og om store person-
ligheder som Alexander den Store, Timur
Lenk og Djenghis Khan. Sovjetunionen
har også sat sine spor i regionens nyere
historie. Samtidig er nutidens kamp mod
terror vigtig for at kunne forstå, hvor lan-
dene er lige nu.
10.00: Introduktion til Centralasien. Maria Louw, lektor i antropologi,
Aarhus Universitet
11.45: Frokostpause12.30: Religion i Centralasien.
Maria Louw, lektor i antropologi,
Aarhus Universitet
14.30: Silkevejens skatte: Kunst og ar-kitektur i Centralasien. Markus
Bogisch, ph.d. i kunsthistorie
8 samfund og verden
Islam i mødet med Europa
Holdnummer: 1522-022Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Niels Valdemar Vinding, adjunkt i islamiske studier, Københavns Universitet
Hvordan stiller forskellige muslimske
grupper sig i forhold til ekstremisme? Er
der en indbygget modstrid mellem sha-
rias fordringer og det at leve i europæi-
ske demokratier? Hvem løfter ansvaret
på islams vegne i mødet med fremtidens
Europa og Danmark? Terrorhandlingerne
i Paris og København har igen fået diskus-
sionerne om islam til at fylde meget i me-
dierne. Men hvad er egentlig op og ned?
Få et indblik i, hvordan den næststørste
religion i Danmark og mange europæiske
lande både indgår, kan være i konflikt
med og udvikler sig i de omgivende sam-
fund. For islam er alt andet end en enty-
dig størrelse.
10.00: Islam og forskellige muslimske grupper
11.45: Frokostpause12.30: Sharia og demokrati14.30: Imamer og moskéer
Forstå din verden
Holdnummer: 1612-010Dato: 18/1, 7 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver til krige, trak-
tater underskrives og politiske håndtryk udveksles hen over
bonede gulve. Men hvad er historien bag det, der sker? Hvad
adskiller de forskellige regioner, og hvilken viden bringer os
tættere på en forståelse af Europa, Mellemøsten, USA, Afri-
ka, Latinamerika og Asien? Få stillet skarpt på de konflikter,
bevægelser og politiske problemstillinger, forskerne mener er
vigtigst for at forstå verden i dag.
18/01: USA. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk
historie, Syddansk Universitet
25/01: Afrika. Holger Bernt Hansen, professor og tidl. leder
af Center for afrikastudier, Københavns Universitet
01/02: Østeuropa og Rusland. Karsten Jakob Møller, senior-
analytiker, Dansk Institut for Internationale Studier
08/02: Asien. Carsten Boyer Thøgersen, tidl. kontorchef i
Udenrigsministeriet
15/02: Mellemøsten og Nordafrika. Peter Seeberg, lektor i
mellemøststudier, Syddansk Universitet
22/02: Latinamerika. Steen Fryba Christensen, lektor i Latin-
amerika og globalisering, Aalborg Universitet
29/02: Europa og EU. Morten Rasmussen, lektor i historie,
Københavns Universitet
Rusland under Putin
Holdnummer: 1612-009Dato: 18/1, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Vi kender alle Putin som macho-stats-
manden, der vælter tigre eller rider i bar
overkrop i den russiske vildmark. Han
spiller højt spil med både Ukraine og den
russiske økonomi og udfordrer USA’s ver-
densorden. Er det Putins KGB-fortid, der
spiller ind, eller er det udfordringer indad-
til i Rusland eller i Ruslands nabolag, der
er årsagen? Hvad er Putins strategi ind-
adtil og udadtil? Og vil stormagtsdrøm-
mene blive til virkelighed? Få svarene fra
seks af landets fremmeste Ruslands-ken-
dere.
18/01: Det nye Ruslands storhed og forfald. Erik Kulavig, lektor i
historie, Syddansk Universitet
25/01: Putins stormagtsdrømme: Udenrigspolitikken (på let-forståeligt engelsk). Karl Elias
Immanuel Götz, adjunkt i stats-
kundskab, Aarhus Universitet
01/02: Udfordringerne indadtil. Hvor-dan fastholder Putin magten, og hvad truer den? Jakob
Tolstrup, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
08/02: Rusland som energipolitisk magtfaktor? Kenneth Møller,
analytiker, cand.mag., Statsadvo-
katen for Særlige Økonomiske og
Internationale Straffesager
15/02: Konflikten i Ukraine. Claus
Mathiesen, lektor i russisk, For-
svarsakademiet
22/02: Dragen og bjørnen. Ruslands forhold til Kina. Karsten Jakob Møller, senior-
analytiker, Dansk Institut for
Internationale Studier
samfund og verden 9
Alt hvad du bør vide om samfundet
Holdnummer: 1612-008Dato: 18/1, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvor-
dan det vil udvikle sig i fremtiden? Hør om Danmarks økonomi,
velfærdssystem, parlamentariske system, retsvæsen, sikker-
hedspolitik og meget mere. Disse elementer vil blive set i per-
spektiv af fortiden og skue ud i fremtiden. Mød centrale danske
samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfunds-
debatten.
18/01: Danmarks moderne statshistorie. Claus Møller Jør-
gensen, lektor i historie, Aarhus Universitet
25/01: Danmarks parlamentariske system. Palle Svensson,
professor i statskundskab, Aarhus Universitet
01/02: Dansk retsvæsen. Gorm Toftegaard Nielsen, profes-
sor i jura, Aarhus Universitet
08/02: Økonomi. Martin Paldam, professor emeritus i økono-
mi, Aarhus Universitet
15/02: Danmarks sikkerhedspolitik. Ole Wæver, professor i
statskundskab, Københavns Universitet
22/02: Velfærdsstaten. Jørgen Goul Andersen, professor i
statskundskab, Aalborg Universitet
Økonomiens konger
Holdnummer: 1612-007Dato: 19/1, 6 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Tilrettelægger: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet
Hvem er de store økonomiske tænkere? Og hvilken betydning
har deres værker i dag? Diskussionerne omkring forskellige
økonomiske teorier har gennem århundreder afspejlet skiften-
de samfundsøkonomiske og politiske forhold. Vi stiller skarpt
på økonomiens konger. Adam Smith, der opfattes som grund-
lægger af moderne økonomi. Karl Marx, der udfordrede ’vul-
gær-økonomerne’. Keynes, som brød med den neoklassiske li-
gevægtsorienterede forståelse. Og Friedman, som grundlagde
monetarismen og bidrog væsentligt til den neoliberale bølge.
Rækken rundes af med en forelæsning om de mest indflydel-
sesrige nulevende økonomer.
19/01: Intro til kongerækken. Jesper Jespersen, professor i
økonomi, Roskilde Universitet
26/01: Adam Smith. Mia Amalie Holstein, redaktør, cand.
polit. og cand.mag. i filosofi
02/02: Karl Marx. Rune Møller Stahl, ph.d.-studerende i
statskundskab, Københavns Universitet
09/02: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i
økonomi, Roskilde Universitet
16/02: Milton Friedman. Niels Christoffer Thygesen, profes-
sor emeritus i økonomi, Københavns Universitet
23/02: De nye konger. Jesper Jespersen, professor i økono-
mi, Roskilde Universitet
Vi går i krig
Holdnummer: 1612-006Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Med Operation Bøllebanks voldsomme
beskydninger af serbiske stillinger i 1994
er danske styrker for første gang i mange,
mange år involveret i egentlige kamp-
handlinger. Men selvom soldaterne på
dette tidspunkt er i krig, er Danmark det
ikke endnu. Dansk udenrigspolitik er kun
blevet mere aktiv siden 1990’erne. Danske
styrker har været i Helmand, ved Afrikas
Horn og i Libyen – og Bøllebank er blevet
dagligdag for forsvaret. Men spørgsmålet
er, hvor meget Danmark har forandret sig
som følge heraf, om forskellen på front-
linje og den hjemlige situation er blevet
mindre, om Danmark som sådan har væ-
ret i krig, har erkendt at være i krig, og har
lært at være i krig? Tre eksperter stiller
skarpt på den militære aktivisme – både
herhjemme og ved frontlinjen.
10.00: Danmark og den militære akti-visme. Kristian Søby Kristensen,
seniorforsker i sikkerhedspolitik,
Københavns Universitet
11.45: Frokostpause12.30: Hvorfor er danskerne så krigs-
glade? Peter Viggo Jakobsen,
lektor i forsvars- og sikkerheds-
politik, Forsvarsakademiet
14.15: Operation Bøllebank – militær aktivisme ved fronten. Lars
Møller, oberst og forfatter
Iran
Holdnummer: 1612-005Dato: 6/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Bliv klogere på et af verdens brændpunk-
ter. Iran er et land med meget at byde
på. Opdag landets mange minoriteter,
få indblik i kvinders vilkår og få indsigt i
den islamiske republiks aktuelle politiske
situation. Har landets mange minoriteter
noget til fælles med flertallet af persere
og præstestyret i Teheran? Hvilke mulig-
heder og begrænsninger møder kvinder
i deres dagligdag? Og hvad er der sket,
siden den grønne bevægelse blomstrede i
2009? Efter forelæsningerne kan du høre
om rejser til Iran med Viktors Farmor.
10.00: Minoriteter. Iran bag sløret. Bjarke Vestesen, journalist, Fyens
Stiftstidende
11.45: Frokostpause12.30: Sharia og kvinders vilkår. Jesper
Petersen, cand.mag. i islamstudier
14.30: Oprør og reformer – nye vinde i den islamiske republik. Jesper
Petersen, cand.mag. i islamstudier
”I de sidste 200 år er den danske økonomi vokset med næsten 3% om året. Der er mange, der tror, at det ikke kan fortsætte, men når man studerer vækstens kilder, er det svært at tro, at det ikke vil fortsætte.” Martin PaldamProfessor i økonomi, Aarhus Universitet
10 samfund og verden
Sproglig mangfoldighed – ekstremer i verdens sprog
Holdnummer: 1612-074Dato: 6/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Bakker, lektor i lingvistik, Aarhus Universitet
Verdens sprog kan være meget forskelli-
ge i deres opbygning. Fra sprog helt uden
komplekse ord til sprog med ord, der er så
lange, at de oversættes med en hel sæt-
ning på dansk. Forelæsningerne fokuse-
rer på sprogtyper og fænomener, der er
meget forskellige fra kendte europæiske
sprog. Vi dykker ned i nogle af klodens
mere ekstreme sprog, der fx har toner, få
sproglyde, mange konsonanter eller seks
former for datid. Opdagelsesrejsen tager
os til opsigtsvækkende indianersprog
som cree (Canada) og piraha (Brasilien),
kreolsprog som saramakansk (Surinam),
men også australske og afrikanske sprog
og, tættere på os, dansk tegnsprog. Fo-
relæsningen forudsætter et basalt kend-
skab til grammatisk terminologi.
De store ideologier
Holdnummer: 1612-025Dato: 7/2, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Claus Christoffersen, BA i filosofi og oldtidskundskab
Frihed, individ og ”enhver er sin egen
lykkes smed”. Det er ord, der ofte asso-
cieres med et liberalistisk menneskesyn.
Liberalismens fødsel blev startskuddet
til store samfundsmæssige forandringer
i 1700-tallets Europa. Enevælde og adel
blev skiftet ud med ideologiske tanker,
der satte individet i centrum. I kølvandet
på liberalismen fulgte konservatismen
og socialismen. Tilsammen har de tre
ideologier haft en enorm betydning for
eftertidens politiske tænkning og praksis.
Hør om tankerne – og tænkerne – bag de
store ideologier og om ideologiernes rol-
le i nutidens politiske landskab. Bliv også
klogere på demokrati og nationalstat, der,
som ideologierne, har været med til at
tegne det samfund, vi kender i dag.
Istanbul
Holdnummer: 1612-004Dato: 7/2, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Pris inkl. bog: 515 kr., studerende 375 kr. (bog værdi 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164
Istanbul er Øst og Vest, modernitet og tradition. En megaby
under konstant forandring og fuld af forunderlige kontraster.
Den byzantinske, osmanniske og republikanske kulturarv er
udstrakt som et netværk i byen og flettes med gamle bydele,
hastigt opståede slumbebyggelser og butikscentre med blank-
polerede ruder. Byen er også centrum for kritikken af det tyr-
kiske styre. Gezi Park-urolighederne i 2013 begyndte som pro-
tester mod opførelsen af et nyt indkøbscenter i parken, men
kom siden til at handle om forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og
sekularisme. Rækken er baseret på bogen ’Istanbul’ fra Aarhus
Universitetsforlags serie ’Vide Verden’,. Bogen kan inkluderes
i købet.
10.00: Fra Konstantinopel til det moderne Istanbul. Mo-
gens Pelt, lektor i historie, Københavns Universitet
11.45: Frokostpause12.30: På sporet af dræbte journalister. Daniella Kuzma-
novic, lektor i moderne Tyrkiets studier, Københavns
Universitet
14.30: Orhan Pamuks Istanbul. Malene Fenger-Grøndahl,
journalist
samfund og verden 11
Norden
Holdnummer: 1612-003Dato: 22/2, 4 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Ifølge det engelske tidsskrift ’The Economist’ gør resten af
verden klogest i at kigge mod de nordiske lande for at løse
fremtidens økonomiske og sociale udfordringer. ’Den nordiske
model’ er igen inde i varmen, hvilket vi nordboere ikke kan høre
ofte nok. Vi er stolte, når andre roser det særligt nordiske, vi
fremhæver selv vores fælles kultur og historie, og vi kalder hin-
anden ’broderfolk’. Men hvad vil det sige at være nordisk, og er
der noget unikt, der binder os sammen? Og er der overhovedet
et nordisk fællesskab i dag med indvandring fra hele verden,
og hvor der ikke er meget længere til Beijing end til Bergen?
22/02: Hvorfor er de små nordiske lande de mest lykkeli-ge? Bent Greve, professor i samfunds-
videnskab, Roskilde Universitet
29/02: Den nordiske velfærdsstat. Jørgen Goul Andersen,
professor i statskundskab, Aalborg Universitet
07/03: Protestantismen og den nordiske mentalitet. Uffe
Østergaard, professor i historie, Copenhagen Business
School
14/03: Norden i dag og i morgen. Lars Hovbakke Sørensen,
ekstern lektor i historie, ph.d., Københavns Universitet
Tyskland – historie, sprog og kultur
Holdnummer: 1612-138Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Vi spiller ’Bezzerwizzer’, ser ’So Ein Ding’ på TV og drikker øl
på Die Kleine Bierstube, og danskerne elsker Berlin. Men hvor
meget ved vi egentlig om Tysklands historie, righoldige kultur
og sprog? Vores nabo i syd spiller som økonomisk og politisk
supermagt en hovedrolle i Europa, og intet tyder på, at det vil
ændre sig foreløbigt. Tyskland har siden middelalderen været
fast leverandør af det ypperligste inden for musik, kunst, lit-
teratur og filosofi. I det sidste årti har tysk film taget fart med
mesterlige historiske skildringer i fx ’Das Leben der Anderen’
(2006) og ’Der Untergang’ (2004). I løbet af fem forelæsninger
bliver tilhørerne ført med på en rejse gennem tysk sprog, histo-
rie, litteratur, filosofi og film, fra middelalderen til i dag.
29/03: Den tyske filmbølge. Mikael Busch, forfatter og lektor
i tysk, Kolding Gymnasium
05/04: En vandring gennem det tyske sprogs historie – på sporet af det lille, store ord ’hjerte’ (på letforståeligt tysk). Ineke Hess, lektor i tysk, Aarhus Universitet
12/04: Nazisme i tysk erindringskultur (på letforståeligt tysk). Katja Gorbahn, lektor i tysk, Aarhus Universitet
19/04: Hovedstrømninger i tysk litteratur efter 1945. Søren
R. Fauth, professor i tysk, Aarhus Universitet
26/04: Fuldkorn og brunet hud. Den tyske Lebensre-form-bevægelse. Sven Halse, lektor i tysk, Aarhus
Universitet
Christiansborg bag facaden
Holdnummer: 1612-132Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Mange af os følger med i politik. Vi er
vidner til politikernes mudderkastning
og hører om blokpolitik og nødløgne. Om
vækst, reformer og dyrt undertøj. Men
hvordan fungerer tingene på Christians-
borg egentlig bag facaden? Ja, hvem be-
stemmer i Danmark? Partigrupperne har
naturligvis en afgørende rolle for, hvad
der er på mediernes dagsorden. Men i de
seneste år har vi også set en række sager,
der har bragt forholdet mellem ministre
og embedsmænd i fokus. Og interesse-
organisationerne forsøger med deres lob-
byarbejde ihærdigt at påvirke de politiske
beslutninger, der hvor de bliver taget.
Samtidig handler politik om mennesker.
Og derfor kan psykologien også gøre os
klogere på, hvem der egentlig bestemmer.
Kom bag kulisserne på Christiansborg,
når landets skarpeste forskere ruller tæp-
pet op og stiller skarpt på dansk politik.
30/03: Partierne på Borgen: Politik bag lukkede døre. Helene Helboe
Pedersen, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
06/04: Magt, ministre og embeds-mænd. Jørgen Grønnegård
Christensen, professor
i statskundskab, Aarhus
Universitet
13/04: Lobbyernes indflydelse i dansk politik. Anne Skorkjær Binder-
krantz, professor MSO i stats-
kundskab, Aarhus Universitet
20/04: Medierne og politikerne. Chri-
stoffer Green-Pedersen,
professor i statskundskab,
Aarhus Universitet
27/04: Psykologi? Politikernes sprog-brug og vores holdninger. Lene
Aarøe, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
Danmark i verden
Holdnummer: 1612-133Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab, institutleder, Københavns Universitet
Danmark bør forstås i lyset af fortidens,
nutidens og fremtidens europæisering og
internationalisering. Danmark er som stat
og samfund ikke skabt af danskere, men
derimod i relationerne mellem Danmark
og omverdenen. Vor tids globalisering og
europæisering er med andre ord ikke nye
fænomener. Danmarks overlevelse som
stat er betinget af, hvordan vi håndterer
de store udfordringer, der ligger i at være
ikke bare et land, men et land i verden i
det 21. århundrede. Forelæsningsrækken
behandler Danmarks udvikling de sidste
200 år, og kaster afslutningsvis blikket
fremad. Hvad er de største udfordringer
for den danske stat og det danske sam-
fund i de kommende 15-30 år?
30/03: Danmark set i lyset af 200 års europæisering og internationa-lisering – en begrebsramme
06/04: Danmarks udvikling i lyset af det britiske århundrede og det tyske riges samling (1815-1899)
13/04: Danmarks udvikling set i lyset af verdenskrigene (1900-1945)
20/04: Danmark i det amerikanske århundrede (1945-2001)
27/04: Danmarks udfordringer og dilemmaer (2001-?)
Man forestiller sig, at partierne var mere inkluderende før i tiden. Men faktisk er mange partier blevet mere åbne, og medlemstallet stiger i flere af dem.” Helene Helboe PedersenLektor i statskundskab, Aarhus Universitet
12 samfund og verden
4-6 NYE
Vov at vide! Frontforskning fra Det Frie Forskningsråd
Holdnummer: 1522-268Dato: 29/10, 1 torsdagTid: 19.00-21.15Pris: 75 kr. inkl. et glas vinSted: AU, Campus Emdrup, bygning A, Festsalen, Tuborgvej 164
Det Frie Forskningsråd*Dækker alle videnskabelige hovedområder. *Består af 75 rådsmedlemmer og 9 bestyrelsesmedlem-mer, alle anerkendte forskere, som er udpeget på bag-grund af deres høje faglige kompetence af Uddannelses- og Forskningsministeren.*Uddeler hvert år ca. 1,2 mia. kr.
”Sapere Aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan
lyder oplysningstidens mest kendte slogan formuleret af Im-
manuel Kant i 1783. Denne aften ser vi dog ikke på Kant, men
ud i fremtiden, når forskere præsenterer frontline-forskning.
Hvert år støtter Det Frie Forskningsråd de bedste forskere i
Danmark. Støtten går til forskere, der står bag den mest origi-
nale og banebrydende danske forskning. Formålet er at sikre
forskernes evne til at konkurrere internationalt og styrke unge
forskertalenter. Vi har samlet et hold af disse forskere denne
aften.
19.00: Velkomst. Peter Munk Christiansen, professor i stats-
kundskab, Aarhus Universitet og bestyrelsesformand
for Det Frie Forskningsråd
19.05: Man kan ikke både blæse og have mel i munden: Bakterier og antibiotikaresistens. Morten Sommer, professor i mikrobiologi, Danmarks
Tekniske Universitet
19.20: Bananfluer viser vejen. Torsten Nygård Kristensen,
professor MSO i evolutionsbiologi, Aalborg Universitet
19.35: Immunforsvaret som våben mod kræftceller. Sine
Reker Hadrup, lektor i immunologi, Danmarks Tekni-
ske Universitet
19.50: Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer
Sine Reker Hadrup, Morten Sommer og Torsten
Nygård Kristensen
20.05: Pause med vin 20.30: Nye medier og nye intimiteter. Rikke Andreassen,
lektor i kommunikation, Roskilde Universitet
20.45: Det handler bare om ledelse! Lotte Bøgh Andersen,
professor i statskundskab, Aarhus Universitet
21.00: Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer
Rikke Andreassen og Lotte Bøgh Andersen.
21.15: Tak for i aften!
Latinamerikas udfordringer
Holdnummer: 1612-187Dato: 30/3, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Latinamerika har gennemgået store økonomiske og politiske forandrin-
ger i løbet af de seneste årtier. Kontinentet var tidligere præget af dik-
taturstater, men i dag er de fleste lande efterhånden demokratiske. Den
politiske venstredrejning, mange af landene har oplevet, står måske ved
en skillevej efter Hugo Chavez’ død og et Cuba, som reformerer i retning
af et mere liberalt og kapitalistisk marked. Samtidig ser den økonomiske
fremgang endnu ikke ud til at have nået sit højdepunkt, og Brasilien er
blevet en af de store globale spillere. Hvordan oplever latinamerikanerne
den politiske og økonomiske udvikling, og hvilken indflydelse har foran-
dringerne på deres selvforståelse? Forelæsningerne stiller skarpt på poli-
tik, økonomi, globalisering og selvforståelse.
30/03: Introduktion til Latinamerika. Jakob Egeris Thorsen, postdoc i
systematisk teologi, Aarhus Universitet
06/04: Soy latino – identitetsdannelse i Latinamerika. Simon Wester-
gaard Lex, postdoc i antropologi, Københavns Universitet
13/04: Modernisering og nye udfordringer i det 21. århundrede. Ken
Henriksen, lektor i latinamerikanske studier, Aarhus Universitet
20/04: Sociale bevægelsers betydning for politiske udviklinger i Ecuador og Brasilien. Óscar García Agustín, lektor, Aalborg
Universitet
27/04: Latinamerika og globalisering. Steen Fryba Christensen, lektor i
Latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet
04/05: Cuba – hvad nu? Sjamme van de Voort, forsker, Centre for
Research on Cuba, University of Nottingham
Store antropologer
Holdnummer: 1612-171Dato: 25/4, 5 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
I dag får de fleste af os erfaringer med andre kulturer og møder ukendte
skikke på rejser og herhjemme. Antropologi er studiet af verdens kulturer
og samfund, og oplevelsen af kulturelle forskelle og menneskelige lighe-
der er antropologiens fokus. Med udgangspunkt i antropologiens historie,
tænkere og metoder giver forelæsningerne de mest centrale værktøjer til
at forstå en mangfoldig verden. Værktøjer, der kaster lys over de udsagn
om globalisering, multikulturalisme, integration, kultur og udvikling, som
er centrale i nutidens debatter om verden. Forelæsningsrækken tager af-
sæt i bogen ’Antropologiske mesterværker’ (Aarhus Universitetsforlag).
25/04: Clifford Geertz. Jakob Krause-Jensen, lektor i antropologi,
Aarhus Universitet
02/05: Claude Levi-Strauss. Mads Daugbjerg, lektor, ph.d.-program-
leder, afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet
09/05: Erving Manual Goffman. Torsten Kolind, lektor, Center for Rus-
middelforskning, Aarhus Universitet
23/05: Marcel Mauss. Bodil Selmer, lektor i antropologi, Aarhus Univer-
sitet
30/05: Pierre Bourdieu. Sine Agergaard, lektor, Institut for Folkesund-
hed, Aarhus Universitet
samfund og verden 13
Organisation,ledelse og
kommunikation
Du bruger en fjerdedel af dit voksne liv på dit arbejde. Få styrket dine kompetencer inden for
kommunikation og ledelse samt gode råd til, hvordan du konfliktløser, coacher eller
skriver professionelt.
Nudging – et redskab til adfærdsforandring
Holdnummer: 1522-036Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet
Hvordan får man folk til at spise sunde-
re, agere mere miljørigtigt og køre sik-
kert i trafikken? Forbud, fedtafgifter og
fartbøder er klassiske værktøjer, men en
prisstigning resulterer ikke altid i skra-
bet smør på brødet, og muligheden for
en fartbøde får ikke alle til at løfte fo-
den fra speederen. Nudging er et nyt
værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’
er et velment puf i den rigtige retning. I
praksis kan det fx være farvede fodspor
på gaden, der fører til en skraldespand.
Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra
adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi,
der viser, hvordan det er muligt at påvirke
adfærd uden brug af, eller som supple-
ment til, de klassiske reguleringsstrate-
gier: information, incitamentsstyring og
direkte regulering. Ved kendskab til disse
psykologiske faktorer er det muligt at ud-
vikle effektive løsninger uden at gribe til
frihedsbegrænsende regulering. Bliv klo-
gere på nudge-tilgangen til adfærdsfor-
andring i teori og praksis, og få de etiske
aspekter sat i perspektiv.
Styr(k) kommunikationen
Holdnummer: 1522-045Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Kirstine Fabricius, cand.comm. i kommunikation og psykologi, underviser og forfatter. Katrine Bütow, cand.comm. i kommunikation, kultur og sprog-mødestudier, kommunikationsmedarbejder i Udlændingestyrelsen
Alle kan kommunikere, men hvem har
ikke prøvet at give en klar og tydelig ud-
melding, som alligevel blev misforstået? I
sådan en situation kan følgende være et
afgørende sprogligt virkemiddel; ved at
kommunikere om kommunikationen, kan
man styre og styrke den, og undgå forvir-
ring og misforståelser med samarbejds-
partnere, ledelse, venner og svigermor
– dette betegnes metakommunikation.
Forelæsningen giver en grundlæggen-
de introduktion til dette virkemiddel og
kommer med praktisk anvendelige ek-
sempler på, hvordan man i hverdagen fx
kan guide et møde, vægte vigtige pointer
i et oplæg eller præge en diskussion på
kontoret eller over aftensmaden. Forelæs-
ningen tager afsæt i bogen ’Styr(k) kom-
munikationen – med metakommunikative
redskaber’ (Samfundslitteratur), som kan
købes med rabat på dagen.
Dialogue Labs
Holdnummer: 1522-044Dato: 9/11, 4 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Kunne du tænke dig at vide, hvordan man i professionelle kon-
tekster på forskellig vis kan skabe rum for nytænkning, nyska-
belse og handle-, samværs- og samtaleformer, der har blik og
sensitivitet for ’det endnu-ikke-tænkte’? Eller sagt med andre
ord: Det der gør os kreative, det der leder hen mod innovation,
det gode arbejdsliv og udvikling af et særligt organisatorisk
mindset, hvor dialogen er central? Det nye forskningsinitiativ
på Aalborg Universitet, Dialogue Labs, er optaget af det be-
tydningsskabende, af erfaringen af meningsfuldhed og af det
dybt forunderlige, som arbejds- og hverdagsliv byder på, og
som kan være nøglen til at forandre og udvikle dette arbejds-
og hverdagsliv. Bliv præsenteret for de fire forskellige ”labs”
og deres forskellige tilgange til at fremme nytænkning – fra
legens potentiale til undring i samtaleprocesser.
09/11: Inquiry Lab. Helle Alrø, professor og leder af Inquiry
Lab, Aalborg Universitet
16/11: Play Lab. Sine Maria Herholdt-Lomholdt, lektor og
tilknyttet Play Lab, Aalborg Universitet
23/11: Wonder Lab. Finn Thorbjørn Hansen, professor og
leder af Wonder Lab, Aalborg Universitet
30/11: Material Story Lab. Anete Mikkala Camille Strand,
adjunkt og leder af Material Story Lab, Aalborg Uni-
versitet
Giv teksten liv
Holdnummer: 1522-048Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Undervisere: Andreas Graae, cand.mag. i litteraturvidenskab. Christina Pontoppidan, ekstern lektor i retorik, Københavns Uni-versitet og Copenhagen Business School
At skrive levende og legende er ikke forbeholdt de kreative
få. Alle kan lære at give deres tekster liv, så det bliver sjovere
både at skrive og læse dem. De to forelæsere gennemgår sy-
stematisk, hvordan man med enkle midler kan gøre selv svære
tekster levende. De præsenterer en række simple greb, som
tilsammen giver teksten liv. Lær, hvordan du gør tekstens ind-
hold dramatisk og nærværende. Lær, hvordan du giver teksten
en form, der vækker læserens begær. Få råd om, hvordan du
dræber klichéerne og sætter liv i sproget med overraskende
metaforer, rim og rytme. Forelæsningerne tager afsæt i bo-
gen ’Giv teksten liv. Greb der griber’, der udkommer på Sam-
fundslitteratur i efteråret 2015.
OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn 15
Paradoksledelse
Holdnummer: 1522-039Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Mette Thingstrup, cand.psych.aut., erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsy-kologi
Paradokser er… paradoksale: Umulige at
komme ud af og umulige at være i. At
håndtere kompleksitet står som en cen-
tral ledelsesopgave. I paradoksledelse
ses kompleksitet som et grundvilkår frem
for som noget, der blot skal reduceres og
eksekveres. For selvom kompleksiteten
og forvirringen kan reduceres midlerti-
digt gennem regler, procedurer og stabi-
le arbejdsgange, så skabes der samtidig
et behov for fleksibilitet, nytænkning,
kreativitet og udforskende adfærd i or-
ganisationen. Dette er de paradoksale
og grundlæggende vilkår, som ledelse i
dag må rumme. Bliv klogere på, hvordan
du kan bevare handlekraften i en hver-
dag fyldt med paradokser, kompleksitet,
modsætningsfyldte krav og ambivalens.
Undervisningen henvender sig til ledere,
som søger en dybere forståelse af, hvad
det er for en disciplin, de udøver samt alle
andre med interesse for ledelsesområdet.
Undervisningen tager afsæt i bogen ’Le-
delse gennem paradokset’ (Dansk Psyko-
logisk Forlag).
Det nyeste om ledelse, kommunikation og innovation
Holdnummer: 1522-049Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Få indblik i de nyeste tendenser inden
for ledelse, kommunikation og innovati-
on. Hvordan leder man de selvledende?
Hvordan skaber man konsistens i sin
kommunikation? Og hvordan bliver man
mere innovativ? Udfordringerne i det mo-
derne arbejdsliv er mange, og hvad der
før blev anset som modsætninger ses i
dag som frugtbare udviklingsområder.
Nye teorier, metoder og begreber dukker
op og tilbyder nye strategier til at håndte-
re aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på
den nyeste viden, når tre eksperter udfol-
der de væsentligste nye udviklingsretnin-
ger, teorier og begreber.
02/12: Ledelse. Steen Hildebrandt,
professor i ledelse,
Aarhus Universitet
09/12: Kommunikation. Lars Thøger
Christensen, professor i kommu-
nikation, Copenhagen Business
School
16/12: Innovation. Steen Høyrup Peder-
sen, lektor emeritus i pædagogik
og innovation, Aarhus Universitet
Grafisk design og kommunikation
Holdnummer: 1522-040Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Grafisk Design, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
At arbejde med grafisk design og kommunikation er blevet
hvermandseje. Alle der arbejder med digitale dokumenter kan
foretage valg i de såkaldte designparametre: typografi, illustra-
tion, farve, form og bevægelse. Men hvordan sikrer man sig,
at ens produkt virker efter hensigten? I denne forelæsnings-
række kan du få et indblik i fagets terminologi og synspunkter
på, hvad der er godt og mindre godt, når der introduceres til
fagets processer, problemer, løsninger og kutymer – blandet
op med teori og referencer til forskningsresultater. Bliv klogere
på, hvordan du træffer de gode val, og hvordan du undgår de
mindre gode, når du former din visuelle kommunikation.
Fordybelsen i lederskabet
Holdnummer: 1522-262Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Michael Stig Ørbech, organisationskonsulent, cand.polyt., MPO og psykoterapeut
I menneskehedens historie har der både i det personlige og
i det organisatoriske lederskab altid været vigtige beslutnin-
ger at træffe. Men vi lever i forandringens tidsalder, hvor an-
tallet af personlige eksistentielle spørgsmål og omstillinger i
arbejdslivet for en gennemsnitsdansker er mere omfangsrige
og komplekse end tidligere. Det kræver, at vi alle, privat og på
arbejdet, er gode til at træffe beslutninger. Men hvordan gør
vi det? Og på hvilket grundlag? Undervisningen denne aften
sætter fokus på fordybelsen som en disciplineret praksis, der
understøtter bedre beslutninger, personligt såvel som i grup-
per. Forvent en lærerig og underholdende aften, hvor der veks-
les mellem oplæg, dialog og øvelser. Forelæsningen henvender
sig til ledere, konsulenter, procesledere, terapeuter, coaches og
alle andre med interesse i at håndtere refleksion og fordybelse
på det personlige plan eller i team og grupper. Undervisnin-
gen tager bl.a. afsæt i ’Livgivende Samtaler og Relationer’ og
’Velfungerende Grupper og Team’ (Hans Reitzels Forlag/Gyl-
dendal).
16 OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn
Potentialeledelse
Holdnummer: 1522-261Dato: 15/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Søren Barlebo Rasmussen, ph.d., strategisk rådgiver og konsulent, Barlebo Konsulentvirksomhed
Potentialeledelse handler om at lede engagerede og stærke
individer, så de sammen udløser deres fælles bedste mulige
potentiale. Det handler om, at man leder noget immaterielt
og potentielt, der kan vokse frem – hvis man leder godt nok.
Samtidig kan engagementet ikke bevæge sig i alle retninger.
Det skal i den sidste ende understøtte virksomhedens strate-
giske udvikling, som bliver stadig vigtigere at få implementeret
for at kunne klare sig i den globale udvikling. Denne ledelses-
opgave kan ikke klares ved traditionel hierarkisk ledelse, hvor
man top-down kontrollerer hverdagens produktion. En anden
ledelsesform må til – potentialeledelse! Undervisningen tager
afsæt i bogen ’Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fag-
professionelle organisationer’ (Barlebo Forlag).
Konsulentens grønspættebog
Holdnummer: 1522-037Dato: 16/12, 1 onsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Vibe Strøier, cand.psych., Willer, Bryld og Strøier Organisationspsykologer
Konsulentydelser er i dag præget af en høj grad af komplek-
sitet, og konsulenten skal kunne indtage en række forskellige
roller som bl.a. underviser, rådgiver og procesleder. Forelæs-
ningen stiller skarpt på de psykologiske udfordringer, dilem-
maer, glæder og vanskeligheder, som enhver form for proces-
konsulent kan møde i hverdagen. Forelæsningen dykker ned i
fire organisationspsykologiske paradigmer. Hver position be-
skrives grundigt med en præsentation af de vigtigste teoreti-
kere og deres betydning for den konkrete tilgang, og der gives
en praktisk og håndfast introduktion til anvendelige modeller
og metoder, der kan forbedre hverdagen på jobbet. Forelæs-
ningen henvender sig til den interne eller eksterne konsulent
i både den offentlige og private sektor samt til alle andre med
interesse for organisationspsykologiske teorier og metoder.
Forelæsningen er baseret på bogen ’Konsulentens grønspæt-
tebog’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Den retoriske værktøjskasse
Holdnummer: 1612-097 Dato: 20/1, 4 onsdageTid: 17.30-21.30Pris: 930 kr., studerende 610 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Kommunikation kan være meget kom-
pleks, og det kan være en vanskelig kunst
at mestre. I denne forelæsningsrække får
du mulighed for at forbedre dine kom-
munikative evner. Vi åbner den retoriske
værktøjskasse og sætter blandt andet
fokus på tre væsentlige elementer i god
kommunikation. Den første forelæsning i
rækken gør dig klogere på den gode og
virkningsfulde argumentation. De efter-
følgende to forelæsninger har fokus på
den hensigtsmæssige forberedelse samt
kropssprogets betydning, når du taler
foran et publikum. Den sidste forelæsning
fokuserer på den skriftlige kommunikati-
on, nærmere bestemt hvordan man skri-
ver en levende og interessant artikel. Alle
forelæsninger er helaftensforelæsninger.
20/01: Retorisk argumentation. Heidi
Jønch-Clausen, ph.d. og adjunkt
ved Center for Journalistik, Syd-
dansk Universitet
27/01: Forberedelse der fremmer dit nærvær. Linda Greve, undervis-
ningsudvikler, Aarhus Universitet
og medejer, BlivTaler
03/02: Kropssprogets betydning - om præsentation, stemmebrug og nervøsitet. Helga Halkjær, spe-
cialist i kropssprog og personlig
kommunikation og medejer,
BlivTaler
10/02: Sådan skriver du en god artikel. Søren Boy Skjold, lektor i sprog
og fortælleteknik, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole
Positiv psykologi i ledelse
Holdnummer: 1612-013Dato: 18/1, 7 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 850 kr., studerende 580 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Positiv psykologi giver os nye vinkler til
at forstå ledelse og centrale begreber in-
den for ledelse. Temaer som motivation,
stress, arbejdsmiljø og innovation kan
nemlig med fordel anskues fra nye vink-
ler. Forelæsningsrækken præsenterer den
nyeste forskning, der viser stærke resulta-
ter med hensyn til, hvorfor en anderledes
tilgang er nyttig. En tilgang, der i højere
grad handler om at lede os selv og andre
med udgangspunkt i det, der styrker os,
fremfor blot at minimere eller undgå det,
der gør os svage. Positiv psykologi i ledel-
se er ikke blot en ”feel good”-tilgang til at
sikre let arbejdsglæde, men nærmere en
ledelsestilgang som resulterer i engage-
ment og optimale arbejdspræstationer.
18/01: Bæredygtig ledelse. Mads Bab,
ekstern lektor og master i positiv
psykologi, Aarhus Universitet
25/01: Coaching som ledelsesværktøj. Connie Friman, Master Certified
Coach og master i positiv psyko-
logi, GROW2
01/02: Kreativitet og innovation. Daisy
Løvendahl, cand.comm. i kom-
munikation og filosofi, personlig
rådgiver
08/02: Positive energinetværk og High Performance Teams. Malene
Mygind, cand.mag. i psykologi og
sundhed, ledelseskonsulent og
positiv coach
15/02: Historiefortælling og mening i arbejdslivet. Pernille Bandholm
Jacobsen, cand.mag. i æstetik og
kultur og selvstændig konsulent,
Klods-Hans for viderekomne
22/02: Mindfulness og stresshånd-tering. Lone Overby Fjorback,
overlæge, Aarhus Universitets-
hospital
29/02: Positiv og styrkefokuseret MUS (medarbejdersamtale). Diana
Steffensen, dagtilbudsleder og
master i positiv psykologi,
Aarhus Kommune
OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn 17
Samarbejde og social kapital i organisationer
Holdnummer: 1612-011Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Hanne V. Moltke, cand.mag. Heidi Graff Mortensen, mag.art.
Lær at arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og
retfærdighed, og få en forståelse for, hvordan man former sam-
spillet mellem mennesker og samtidig har fokus på kerneop-
gaverne. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes
trivsel øges, og effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst
med social kapital. Men hvad gemmer der sig bag begrebet so-
cial kapital, og hvordan dyrkes organisationens sociale kapital,
så den blomstrer? Hvordan bringes social kapital ind i organi-
sationens hverdag – på alle niveauer? Gennem en blanding af
teori og praksisfortællinger giver forløbet en introduktion til
social kapital og nye perspektiver på, hvordan du arbejder an-
derledes med samarbejdet i din organisation. Undervisningen
tager afsæt i udgivelsen ’Social kapital i organisationer’ (Dansk
Psykologisk Forlag).
God grammatik
Holdnummer: 1612-012Dato: 6/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i anvendt lingvistik, Aalborg Universitet
God kommunikation bygger på korrekt sprogbrug, og korrekt
sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets system.
Denne dag vil du få svar på spørgsmål om overordnede emner,
som hvad der karakteriserer dansk, og hvordan dansk typisk
adskiller sig fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i kon-
krete sproglige spørgsmål, som eksempelvis hvornår man skal
skrive nogle og hvornår nogen. Få en grundlæggende og grun-
dig introduktion til det danske sprogsystem, hvordan ord og
sætninger opbygges, tegnsætningsreglerne, og få sat de mest
almindelige fejltyper og vanskelige ord på radaren. Undervis-
ningen vil veksle mellem forelæsning og små praktiske øvelser
og tager fat i nye aspekter af god grammatik.
Tredje generations coaching
Holdnummer: 1612-157Dato: 27/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Maks 30 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Reinhard Stelter, professor i coaching- og sportspsykologi, Københavns Universitet
Ønsker du at få indblik i den nyeste og ba-
nebrydende udvikling inden for coaching,
og er du parat til at tænke dialoger og
samtaler på en ny måde? Coaching er ble-
vet et betydningsfuldt redskab i hverda-
gen, fordi samfundet hele tiden stiller nye
krav til kompetenceudvikling, læring, le-
delse samt team- og organisationsudvik-
ling. Coaching kan hjælpe til at skabe ny
viden og mestring af sociale forhandlin-
ger. Forelæsningen dykker ned i coaching
og coachingpsykologiens verden og be-
skæftiger sig med aktuel samfundsforsk-
ning, nye læringsteorier og diskurser om
det personlige lederskab. Lær, hvordan
du med det nye udviklingsværktøj ’Tred-
je generations coaching’ kan være med
til at udvikle værdiorienterede samtaler,
der skaber ny viden, refleksioner og per-
spektiver. Og bliv klogere på, hvordan du
finder kernen i motivationen hos den en-
kelte, i teamet eller organisationen ved at
udvikle en ny dialogkultur. Forelæsningen
er baseret på bogen ’Tredje generations
coaching’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Kroppens sprog i professionel praksis
Holdnummer: 1612-191Dato: 16/3, 1 onsdagTid: 17.30-21.00Pris: 390 kr., studerende 250 kr.Maks 50 deltagereSted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Helle Winther, lektor i bevæ-gelsespsykologi, Københavns Universitet
Kroppens sprog har stor betydning for
autenticitet, nærvær, empati, lederskab,
relationskompetence og krisehåndtering i
professionel praksis. Bevægelse og krops-
sprog er vores primære sprog. Ordenes
strøm kan stoppes, men kroppen er altid
i bevægelse – altid kommunikerende. Al-
ligevel er kroppen, og ikke mindst bevæ-
gelsen, overset i psykologien. Gennem et
kalejdoskop af forskningsbaseret teori og
praksisnære fortællinger dykker vi denne
aften ned i kropslighedens, sanselighe-
dens og personlighedens betydning for
professionel kommunikation. Hør, hvor-
dan kroppens sprog kan bruges i under-
visning, supervision og personlig udvik-
ling i mangfoldige kontekster. Aftenen
tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens
sprog i professionel praksis’ (Billesø &
Baltzer) og foregår i en vekselvirkning
mellem teori, bevægelse og dialog.
18 OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn
Idéudvikling der virker!
Holdnummer: 1612-192Dato: 2/4, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Brian Due, ph.d., adjunkt i organisations- kommunikation, Københavns Universitet
Få indspark til, hvordan man bedst muligt udvikler de lyse
idéer. Idéudviklingen i danske virksomheder er ofte præget af
ensretning, manglende forberedelse og en tendens til at lade
sig nøje. Hvordan undgås det, at der tyes til den klassiske, men
mangelfulde tretrinsraket med brainstorm, kategorisering og
udvælgelse til realisering? Generelt skal der arbejdes dybere
med idéudvikling. Den eksisterende viden skal bruges, og for-
skellige idéer tænkes sammen. Idéudviklere er derfor nødt til
reelt at gå i dialog for at videreudvikle en idé. Undervisningen
præsenterer innovation som proces og giver indblik i de kultu-
relle betingelser, som kan være med til at fastlåse muligheder-
ne for at skabe nye idéer. Dagen består af oplæg og øvelser,
hvor du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker – og
bliver klædt på til idéudvikling, der virker!
Projektledelse
Holdnummer: 1612-159Dato: 4/4, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter. Den
moderne medarbejder bliver mødt af høje og ofte modstriden-
de krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Sam-
tidig arbejder projektledere ofte under et stort tidspres, som
betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’
viden. Nyere forskning peger på, at fremtidens projektledelse
skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som
sociale processer og projektdeltagerne som refleksive prakti-
kere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier og metoder
inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at
navigere i komplekse sammenhænge.
04/04: Styregruppen som medspiller og aktiv samarbejds-partner. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsu-
lent, Agil Procesforbedring. Pia Petersen, partner og
seniorkonsulent, Agil Procesforbedring
11/04: Evaluering af projekter. Peter Dahler-Larsen, profes-
sor i statskundskab, Københavns Universitet
18/04: Systematisk projektetablering og konfliktløsning.
Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil Proces-
forbedring
25/04: Modstand, angst og strategier i projektarbejde.
Maibritt Højgaard, organisationspsykolog, ec2act
02/05: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og tilpasning. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsu-
lent, Agil Procesforbedring
09/05: Projektet som arena for kreativitet og innovation. Gry Guldberg Friis, konsulent, Gry Guldberg Consul-
ting
Nudging – et redskab til adfærdsændring
Holdnummer: 1612-161Dato: 10/4, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker, Director of ISSP og formand for Dansk Nudging Netværk, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Katrine Lund Skov, managing director i iNudgeyou og ekstern lektor i adfærdsøkonomi og psykologi, Professionshøjskolen Metropol og Københavns Universitet
Hvordan får man folk til at spise sundere,
agere mere miljørigtigt og køre sikkert i
trafikken? Nudging er et nyt værktøj til
adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et vel-
ment puf i den rigtige retning. I praksis
kan det fx være farvede fodspor på ga-
den, der fører til en skraldespand. Nud-
ge-tilgangen bygger på indsigter fra ad-
færdsøkonomien og kognitiv psykologi,
der viser, hvordan det er muligt at påvirke
adfærd uden brug af, eller som supple-
ment til, de klassiske reguleringsstrate-
gier: information, incitamentsstyring og
direkte regulering. Ved kendskab til disse
psykologiske faktorer er det muligt at ud-
vikle effektive løsninger uden at gribe til
frihedsbegrænsende regulering. Bliv klo-
gere på nudge-tilgangen til adfærdsfor-
andring i teori og praksis, og få de etiske
aspekter sat i perspektiv.
Ledelsespsykologi
Holdnummer: 1612-158Dato: 4/5, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Bliv introduceret for den nyeste forskning
inden for ledelsespsykologien, hvor ledel-
se handler om processer og opgaver, sna-
rere end frontfigurer og kontrol. Ifølge le-
delsespsykologien bør vi vende blikket fra
lederen som person og kigge nærmere på
ledelse som sociale processer, der findes i
vores organisationer, i vores arbejdsliv og
i alle de andre sammenhænge, hvor vi le-
ver vores liv. En sådan tilgang kan bidrage
med væsentlige indsigter i de udfordrin-
ger, ledere står overfor i en mangfoldig
og hyperkompleks verden. Forelæsnings-
rækken indledes med en præsentation af
den særlige ledelsespsykologiske optik,
hvorefter der stilles skarpt på en række
specifikke temaer, som er centrale for nu-
tidens ledere. Det gælder ledelse af mo-
tivation, trivsel, kreativitet, konflikter og
magt samt lederudvikling. Forelæsnings-
rækken tager afsæt i bogen ’Ledelses-
psykologi’ (Samfundslitteratur), som kan
inkluderes i prisen.
04/05: Introduktion til ledelsespsyko-logi – lederen som person og ledelse som social praksis. Claus
Elmholdt, lektor i ledelses- og
organisationspsykologi, Aalborg
Universitet
11/05: Ledelse af motivation. Rasmus
Thy Grøn, cand.psych. og ledel-
seskonsulent, LEAD – enter next
level
18/05: Ledelse af psykisk arbejdsmiljø og trivsel. Hanne Dauer Keller,
lektor i læringsteori, Aalborg
Universitet
25/05: Ledelse, magt og konflikt. Morten Kusk Fogsgaard, cand.
psych., erhvervs-ph.d.-stipendiat
i ledelses- og organisationspsy-
kologi, Aalborg Universitet
01/06: Ledelse af kreativitet og lederudvikling. Tue Juelsbo,
forskningsassistent i kreativitet
og ledelsespsykologi, Aalborg
Universitet
Fantastiske resultater skabes ikke af den enkelte leder, men af organisationer hvor alle tager ledelse.” Claus ElmholdtLektor i ledelses- og
organisationspsykologi,
Aalborg Universitet
OrganisatiOn, ledelse Og kOmmunikatiOn 19
Psykologi, sundhed og pædagogik
Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk såvel som psykisk. Men hvor-
dan tager man bedst vare på sig selv og andre? Få viden om kropslig udfoldelse, læring og kost.
Psykologi,sundhed og pædagogik
Et godt liv er mange ting. Mange knytter det til et godt helbred fysisk
såvel som psykisk. Men hvordan tager man bedst vare på sig selv og andre?
Få viden om kropslig udfoldelse, læring og kost.
Gode vaner
Holdnummer: 1522-055Dato: 19/10, 3 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores
nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i so-
faen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for
sent i seng. Hvorfor er det så nemt at få dårlige vaner, og hvor-
for kan det være så svært at skabe gode vaner? Og hvad er
en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket formål tjener
den, og hvorfor kan den have så stor magt over os? Kom og få
forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere på, hvad
der skal til for at skabe nye gode vaner. Få præsenteret psyko-
logiske, neurobiologiske og adfærdsmæssige perspektiver og
hør, hvordan viden fra forskningens verden kan implementeres
i en sund hverdag. Så tag alle dine dårlige vaner med og bliv
inspireret til at gøre noget ved dem.
19/10: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis. Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og
sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach
26/10: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i
neurobiologi, Københavns Universitet
02/11: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten
Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde
Universitet
Alt hvad du bør vide om psykologi
Holdnummer: 1522-056Dato: 20/10, 6 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vo-
res sociale adfærd, og hvordan udvikles vores personlighed?
Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi mennesker oplever,
føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de
vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til
den nyeste viden på området. Forelæsningerne giver desuden
redskaber til analyse og refleksion over psykologiske problem-
stillinger. Bliv klogere på dig selv og få en bedre forståelse og
respekt for menneskers forskellighed.
20/10: Udviklingspsykologi. Arne Poulsen, professor i udvik-
lingspsykologi, Roskilde Universitet
27/10: Socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen, professor i
socialpsykologi, Aarhus Universitet
03/11: Læringspsykologi. Frans Ørsted Andersen, lektor i
uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
10/11: Personlighedspsykologi. Lasse Meinert Jensen, post-
doc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet
17/11: Kognitionspsykologi. Rune Nørager, ekstern lektor i
kognitionspsykologi, IT-Universitetet
24/11: Anvendt psykologi. Thomas Koester, cand.psych.,
FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi
Mindfulness
Holdnummer: 1522-057Dato: 20/10, 7 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Interessen for mindfulness er i de seneste
år blomstret op, men konceptet og tek-
nikkerne har været kendt i buddhismen
gennem mere end to et halvt tusinde år.
Så hvad kan mindfulness tilbyde nutidens
mennesker? Hvad er mindfulness egent-
lig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og
hvad ved man reelt om mindfulness i te-
ori og praksis? Mindfulness handler om
evnen til bevidst nærvær. I en tid præget
af stress, forandring og effektivitet samt
konstant kontakt med mange mennesker
gennem mail, mobil og Facebook, kan det
være en stor udfordring at være nærvæ-
rende. Men evnen kan trænes og være et
middel til stresshåndtering, forebyggelse
af depression og forbedring af livskvalitet,
relationer og samarbejde.
20/10: Introduktion. Karsten Bidstrup
Skipper, cand.mag. i idéhistorie
27/10: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek,
lektor i antropologi, Aarhus
Universitet
03/11: Mindfulness i hjernen. Karen Jo-
hanne Pallesen, ph.d. i sundheds-
videnskab, Aarhus Universitet
10/11: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj
van der Velden, ph.d.-studerende
i psykologi, Aarhus Universitet
17/11: Mindfulness og arbejdsliv. Else-Marie Jegindø, ph.d. i neuro-
videnskab, Aarhus Universitet
24/11: Perspektiver på praktisk anven-delse. Karsten Bidstrup Skipper,
cand.mag. i idéhistorie
01/12: Mindfulness og det stresse-de genom. Jesper Dahlgaard,
seniorforsker i psykologi, Aarhus
Universitet
Autisme hos børn
Holdnummer: 1522-058Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Cecilia Brynskov, videnskabe-lig assistent i psykologi, Aarhus Universitet og ekstern lektor, Københavns Universitet
Næsten 1 % af alle børn har autisme. At
have autisme betyder, at man har vanske-
ligt ved kommunikation og ved at indgå
i sociale sammenhænge. Man har også
en begrænset og ensformig adfærd. Men
autisme kan se ud på mange forskellige
måder, og det er også meget forskelligt,
hvordan autismen påvirker den enkelte
og familien. Forelæsningen giver en in-
troduktion til, hvad autisme er, og hvad
autisme skyldes. De mest udbredte be-
handlingsformer bliver præsenteret og
diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor
god dokumentation der er for de enkel-
te behandlingsformers effekt. Desuden
rettes fokus mod, hvordan autismen på-
virker familien, især søskende, bedstefor-
ældre og forældre, herunder forældrenes
parforhold.
Når jeg forelæser om autisme på Folkeuniversitetet, oplever jeg, hvordan folks kærlighed til deres børn eller børnebørn kan skabe en meget stor længsel efter viden. Det gør mig lige rørt hver gang.”Cecilia BrynskovAutismeforsker og ekstern lektor,
Aarhus Universitet
psykologi, sundhed og pædagogik 21
Kærlighedens muligheder i eksistentiel belysning
Holdnummer: 1522-260Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- området, Tuborgvej 164Underviser: Bo Jacobsen, psykolog og professor i eksistentiel psykologi, Københavns Universitet
Hvilke muligheder har vi for at opleve kærlighedens glæder i
vor tids individualistiske og præstationsorienterede samfund?
Hvis man ser vor tids kærlighedsliv ud fra en eksistentiel
synsvinkel, får man øje på nogle positive muligheder, der let
overses i dagens debat. Den eksistentielle filosofi, psykologi og
sociologi ser mennesket som et ansvarligt og bevidst væsen,
hvis grundnatur det er at indgå i betydningsfulde relationer til
andre. Undervisningen præsenterer eksistentielle kærligheds-
teorier suppleret med øvelser, der slår bro mellem teorierne
og praktiske erfaringer. Forløbet henvender sig til deltagere,
der både er interesserede i at få indblik i forskellige teorier og
arbejde med de mere personlige perspektiver. Forløbet tager
afsæt i bogen ’Livets dilemmaer’ (Hans Reitzels Forlag), men
trækker især på professor Bo Jacobsens nye, endnu ikke ud-
komne bog om kærlighed.
Husker du?
Holdnummer: 1522-059Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet
Hvad er dit tidligste minde? Som svar på dette spørgsmål vil
voksne typisk henvise til en begivenhed, der fandt sted, da de
var 3-4 år gamle. Det påfaldende fravær af konkrete erindrin-
ger fra de første leveår blev allerede noteret for ca. 100 år siden
af Freud, der gav fænomenet betegnelsen ’barndomsamnesi’.
Trods mange års forskning fremstår barndomsamnesi stadig
som et paradoks. For hvis den tidligste udvikling er af afgøren-
de vigtighed for os, som flere udviklingspsykologer har hæv-
det, hvorfor kan vi så typisk ikke huske konkrete begivenheder
fra denne periode? Forelæsningen sætter fokus på, hvordan
evnen til at huske konkrete begivenheder udvikles hos børn,
hvorfor vi ikke længere husker begivenhederne, når vi er blevet
voksne, og hvordan man undersøger denne udvikling.
Knivskarp – fra normal til genial
Holdnummer: 1522-060Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Troels Wesenberg Kjær, over-læge og hjerneforsker, Københavns Univer-sitet og Roskilde Universitetshospital
Få bedre hukommelse, stærkere koncen-
trationsevne og større overblik. Hvad gør
du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller
en slankere krop? Du lægger kosten om
og motionerer. Men hvad gør du, hvis du
ønsker dig en skarpere hjerne? Ny forsk-
ning viser, at hjernen kan ændres. Med de
rette øvelser kan hjernen optimeres. Per-
manent. Denne dag giver overlæge Troels
W. Kjær en introduktion til, hvordan hjer-
nen er bygget op, og hvordan den diri-
gerer vores tanke- og handlemønstre. Få
samtidig en række øvelser, der kan styrke
din evne til at holde fokus, bevare over-
blikket under pres og huske det vigtigste
og sortere unødvendige informationer
fra. Forelæsningen tager afsæt i bogen
’Knivskarp. Fra normal til genial – træn
din hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag).
Lær at forstå dit barn
Holdnummer: 1522-061Dato: 30/11, 3 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Et barn gennemgår en helt fantastisk ud-
vikling i de første år af sit liv. Men hvor-
dan ruster man bedst muligt barnet til at
møde de udfordringer, som livet giver?
Hvordan kan forældre og nære voksne
opdrage barnet til at blive et selvstæn-
digt og livsmodigt individ? Bliv klogere
på dit barn, når tre eksperter præsenterer
ny viden fra forskningens verden inden
for opdragelse og børnepsykologi. Hør
bl.a. hvordan man tackler særligt sensi-
tive børn, og få indblik i, hvordan barnet
lærer at forstå andre mennesker og deres
forskellige holdninger og antagelser om
verden.
30/11: Styrk dit barns karakter. Per
Schultz Jørgensen, professor i
socialpsykologi, Aarhus Universi-
tet
07/12: Hvordan lærer børn at forstå andre mennesker? Peter Krøj-
gaard, professor i udviklingspsy-
kologi, Aarhus Universitet
14/12: Sensitive børn. Lise August,
cand.psych.aut., Sensitiv Balance
22 psykologi, sundhed og pædagogik
Hvem bestemmer, hvem vi er?
Holdnummer: 1522-062Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Lars Lundmann Jensen, ekstern lektor i psykologi, Københavns Universitet
Hvem er du? Er du ekstrovert eller intro-
vert? Er du deprimeret, eller er du sådan
en, som har brug for lidt adspredelse og
udfordringer? Dette er spørgsmål, de
fleste selvhjælpsbøger kredser omkring.
Men der findes mange svar på, hvem du
er, og alle disse svar tager udgangspunkt
i en metode, der skal undersøge dig. En af
de mest anvendte metoder er personlig-
hedstestning. Personlighedstests er imid-
lertid fyldt med så mange problematiske
antagelser, at deres konklusioner oftest
ikke er særligt brugbare. Hertil kommer
hele spørgsmålet om, hvorvidt vi foran-
drer vores måder at være på over tid og
på tværs af forskellige sammenhænge.
Ligeledes er antagelsen om, at vi selv er
de bedste til at vurdere, også tvivlsom.
Bliv klogere på personlighedspsykolo-
gi, og hør om nogle af de problematiske
antagelser, som vi ofte fyldes med, når vi
søger svar på, hvem vi er.
Flow og meditation
Holdnummer: 1522-063Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Undervisere: Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach. Frans Ørsted Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
Inden for positiv psykologi anses flowtilstande og meditation
for to af de mest effektive værktøjer til at skabe varige positive
tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre moti-
vation, arbejds- og livsglæde samt mental og fysisk sundhed.
Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men
hvad er flow egentligt? Hvilke fordele er der forbundet med at
være i flow, og hvordan kan man konkret bringe sig selv mere
i flow i hverdagen – både på arbejdet og privat? Og hvad er
meditation i forhold til flowtilstande? Dyk ned i den nyeste
forskning, og få konkrete værktøjer til arbejdet med flow og
meditation. Bliv også præsenteret for HeartMaths elektroniske
meditationsudstyr, der bruges til hjertemeditation.
Den nødvendige samtale i parforholdet
Holdnummer: 1522-064Dato: 16/12, 1 onsdagTid: 17.30-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Undervisere: Poula Helth, ledelsesforsker, cand.scient.adm. Hans Jørn Filges, ledelseskonsulent, cand.oecon.
Samtalen er et vigtigt element i alle menneskelige forhold. I et
parforhold er samtalen grundstenen i det fælles liv, og uden
samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uover-
ensstemmelser, ensomhed – og i værste fald skilsmisser. Kun
gennem samtalen kan man finde ud af, hvordan ens partner
oplever en situation, og man vil ofte finde ud af, at man ople-
ver tingene på forskellige måder. Hvordan tager man hensyn
til begge parters ønsker i et parforhold? Hør om teorier og
metoder til gensidig indlevelse og til arbejde for fælles posi-
tiv udvikling gennem dialog. Forelæsningen er baseret på ’Den
nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag)
og den nye bog ’Tal sammen – viljen til et bedre parforhold’
(Akademisk Forlag).
Positiv psykologi
Holdnummer: 1612-090Dato: 19/1, 6 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Pris inkl. bog: 880 kr., studerende 660 kr (bog værdi 350 kr.) Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Positiv psykologi er en videnskabelig ret-
ning, der forsker i, hvornår og hvorfor vi
trives og blomstrer. Den baserer sig på
antagelsen om, at vi alle går op i at leve
meningsfulde og tilfredsstillende liv. Li-
geledes antages det, at vi som individer,
grupper og samfund, vil blive styrket af at
dyrke det, der fungerer bedst i vores liv.
Positiv psykologi er videnskabens måde
at søge svar på spørgsmål som: hvad
er lykke, og hvordan kan vi opnå lykke?
Hvad er positive følelser, og hvilken rolle
fylder de i vores liv? Hvilken betydning
har sociale relationer for vores helbred?
Hvad er mental robusthed, og hvordan
kan denne opbygges? Her får du mulighe-
den for at stille din nysgerrighed og blive
inspireret af forskning, der gør en forskel
for mennesker. Forelæsningsrækken ta-
ger afsæt i bogen ’Positiv psykologi – en
introduktion til videnskaben om velvære
og optimale processer’ (Hans Reitzels
Forlag), som kan inkluderes i prisen.
19/01: Væsentlige strømninger i positiv psykologi. Hans Henrik
Knoop, lektor i pædagogisk
psykologi, Aarhus Universitet
26/01: Lykke og subjektiv velvære. Jonas Fisker, cand.psych.aut.,
Psykiatrisk Center Frederiksberg
02/02: Positive emotioner: karakteri-stika og effekter. Simon Nørby,
lektor i kognitionspsykologi,
Aarhus Universitet
09/02: Flow i hverdagen. Frans Ørsted
Andersen, lektor i uddannelses-
forskning, Aarhus Universitet
16/02: Mental robusthed og positiv psykologi. Anders Myszak, cand.
psych. og erhvervspsykolog,
Center for Mental Robusthed
23/02: Kritikken af den positive psykologi. Lasse Meinert Jensen,
postdoc i personlighedspsykologi,
Københavns Universitet
psykologi, sundhed og pædagogik 23
Hjernens gåder
Holdnummer: 1612-061Dato: 19/1, 7 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Hjernen er kroppens komplekse kom-
mandocenter. Den udgør 2 % af kroppens
vægt, men bruger 20 % af kroppens ener-
gi og indeholder op mod en billion ner-
veceller, der er forbundet i et uhyre kom-
pliceret netværk. Hjernen har muliggjort,
at mennesket har gået på Månen, skabt
mesterværker inden for filosofi, kunst,
litteratur og musik og frembragt avance-
rede tekniske hjælpemidler. Alle menne-
sker har én, men hvad ved vi egentlig om
denne fabelagtige konstruktion? Få en
introduktion til hjernens grundlæggende
opbygning og funktioner, og hør, hvordan
samarbejde på tværs af traditionelle fag-
grænser har fostret ny viden om hjernen
og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klo-
gere på hjernens kapacitet, hvad hjernen
kan, og på hvordan den hele tiden udvik-
ler og ændrer sig. Undervisningen tager
afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime).
19/01: Jagten på hjernens hemmelig-heder. Leif Østergaard, professor
i neurovidenskab og centerleder,
Aarhus Universitet
26/01: Hjerne og psyke. Morten Storm
Overgaard, professor i kognitiv
neurovidenskab, Aarhus
Universitet
02/02: Et indblik i hjernens opbygning og funktioner. Albert Gjedde,
professor i neurobiologi og
farmakologi, Københavns Univer-
sitet
09/02: Sprog og lateralisering i hjer-nen. Mikkel Wallentin, lektor i
kognitiv neurovidenskab, Aarhus
Universitet
16/02: Den politiske hjerne. Michael
Bang Petersen, professor i stats-
kundskab, Aarhus Universitet
23/02: Den religiøse hjerne. Uffe
Schjødt Paldam, postdoc i
religion og kognition, Aarhus
Universitet
01/03: Hjernens afhængighed af lykke, kærlighed, belønning. Jørgen
Scheel-Krüger, professor i
farmakologi, Aarhus Universitet
Indblik i genetik
Holdnummer: 1612-015Dato: 20/1, 7 onsdage (Ingen undervisning 17/2) Tid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme til
voldelig adfærd og psykiske sygdomme.
Siden menneskets komplette arvemasse
blev kortlagt, er interessen for sammen-
hængene mellem vores gener, adfærd og
sundhed kun vokset. Forskning har banet
vejen for banebrydende behandlingsfor-
mer og diagnosticeringsmetoder, der kan
vække håb om udryddelse af store fol-
kesygdomme. Samtidig skaber disse nye
muligheder grobund for en række af de
helt store dilemmaer. I dag kan alle fx få
adgang til viden om egne gener og risici
for at udvikle alvorlige fysiske og psykiske
sygdomme. Men hvordan skal vi håndte-
re denne viden? Og er det altid en fordel
at kende til de risici, vi hver især må leve
med? Bliv rustet til en nutid og fremtid
med genforskning og genteknologi, når
syv forskere inviterer dig med bag mikro-
skopet.
20/01: Den genetiske arv. Peter K.A.
Jensen, klinisk lektor i human
genetik og overlæge, Aarhus
Universitet
27/01: Genterapi og genmedicin. Jacob
Giehm Mikkelsen, lektor i gen-
terapi, Aarhus Universitet
03/02: Gener og psykiske lidelser. Anders Børglum, professor
i medicinsk genetik, Aarhus
Universitet
10/02: Epigenetik – når vi arver miljøet. Anders Lade Nielsen,
professor i epigenetik, Aarhus
Universitet
24/02: Fosterdiagnostik. Ida Vogel,
klinisk lektor i genetik, Aarhus
Universitet
02/03: Stamceller. Uffe Birk Jensen,
lærestolsprofessor i klinisk gene-
tik, Aarhus Universitet
09/03: Cancergenetik. Lone Sunde,
professor i genetik,
Aarhus Universitet
Fup og fakta om din sundhed
Holdnummer: 1612-019Dato: 20/1, 8 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 830 kr., studerende 560 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor bliver vi konstant
bombarderet med – ofte modstridende – budskaber om, hvad
der er sundt. Vender madpyramiden spidsen opad eller nedad?
Forebygger rødvin og kaffe nogen sygdomme, eller fremkalder
indtagelsen ligefrem sygdommene? Man kan let få det indtryk,
at det, der er sundt i den ene uge, er den rene gift i den næ-
ste. Meget forvirrende kan begge budskaber imidlertid være
sande, for mennesket er en kompleks konstruktion. Det, der er
sundt for den ene, kan være mindre hensigtsmæssigt for den
anden. Få stof til eftertanke, når eksperterne går bag om nogle
af de mange sundhedsbudskaber.
20/01: Hormonbalancer. Styrer hormonerne din krop? Ole
Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet
27/01: Organer i balance. Skal de udfordres eller udrenses?
Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet
03/02: Fysisk træning. Hvor sundt er det, og hvad skal der til? Ole Bækgaard Nielsen, professor i medicinsk
fysiologi, Aarhus Universitet
10/02: Fedme. Hvad kommer det af, og hvorfor kan det skade? Thorkild I.A. Sørensen, professor i metabolisk
og klinisk epidemiologi, Københavns Universitet
17/02: Kostens betydning for udviklingen af diabetes. Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi, Aarhus
Universitet
24/02: Alkohol. De skadelige genstande eller de nødvendi-ge små skarpe? David Woldbye, lektor i neuroviden-
skab og farmakologi, Københavns Universitet
02/03: Kan vi modvirke aldring? (På letforståeligt engelsk). Suresh I.S. Rattan, professor i biogerontologi, Aarhus
Universitet
09/03: Psykisk sygdom – betyder det noget, eller er folk bare alt for forkælede? Poul Videbech, professor og
overlæge i angst og depression, Psykiatrisk Center
Glostrup
24 psykologi, sundhed og pædagogik
Hjernen og læring
Holdnummer: 1612-016Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Lauridsen, lektor i under-visning og læring, Aarhus Universitet
Ingen er i tvivl om, at læring sker i – og
med – hjernen, men hvad ved vi egentlig
om det, der går for sig i hjernekisten? Det
nye forskningsfelt ’Mind, Brain and Educa-
tion’ er vokset frem gennem de seneste
10-15 år i et samspil mellem pædagogik,
psykologi og neurovidenskab. Vi har nu
en mere konkret viden om helt basale
hjerneprocesser i læringen, og den viden
kan udnyttes af både undervisere og stu-
derende: underviseren i tilrettelæggelsen
og afviklingen af undervisningen, den
studerende i tilgangen til studierne og
valget af studieteknikker. Forelæsningen
introducerer en model, som kan guide un-
dervisere og studerende i en række valg
af undervisningsformer/studieteknikker,
der fører frem til det helt centrale i læ-
ringen – opmærksomhed, motivation og
opbygning af viden.
Børns udvikling
Holdnummer: 1612-017Dato: 6-7/2, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet
Hvornår begynder børn at kunne huske?
Hvordan forstår de den fysiske verden?
Og hvornår får de en forståelse for andre
mennesker? Forskning i børns udvikling
har gennemgået en rivende udvikling
igennem de seneste 30 år. Tidligere var
udviklingspsykologien primært præget
af enkelte altomfavnende teorier som ek-
sempelvis Freuds og Piagets. I dag tegnes
faget snarere af en lang række ’mini-teori-
er’, der ikke hævder at kunne give en sam-
let beskrivelse af børns udvikling, men
som til gengæld hver især giver et mere
dækkende billede af dele af børns udvik-
ling. Det skyldes bl.a., at forskere i dag er
blevet langt bedre til at designe og gen-
nemføre empiriske undersøgelser. Få ind-
blik i børns perceptuelle og intellektuelle
udvikling, deres følelser og temperament,
sprogudvikling, forståelse af andre men-
nesker samt hvordan de husker konkrete
begivenheder. Undervisningen har især
fokus på spæd-, små- og førskolebørn.
Sov godt og drøm sødt
Holdnummer: 1612-018Dato: 23/2, 3 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Poul Jørgen Jennum, klinisk professor i neurofysiologi og overlæge, Glostrup Hospital og Københavns Universitet
Vi bruger ca. en tredjedel af livet på at sove, og bare en enkelt
nat uden søvn minder de fleste om, at søvnen er vigtig – faktisk
livsvigtig. Men hvad er det, der sker, når vi sover? Og hvorfor
har vi behagelige drømme og uhyggelige mareridt? Forskning
viser, at kroppen arbejder videre, mens vi sover, og sørger bl.a.
for at styrke immunforsvaret, forbedre hukommelsen, regule-
re appetitten og holde humøret i top. For mange er søvn en
selvfølge, men ca. 20 % af den danske befolkning lider af dårlig
søvnkvalitet eller alvorligere søvnsygdomme, som kræver be-
handling. Men hvilken grad af søvnmangel skal der til for, at
vi skal være bekymrede? Og hvilke muligheder er der for be-
handling? Få et indblik i søvnens og drømmenes funktioner, og
hør hvordan de påvirker vores trivsel og velvære i dagligdagen.
23/02: Den sunde søvn – betydningen for vores sundhed og helbred
01/03: Når søvnen bliver et problem – søvnsygdomme og behandling
08/03: Hvorfor drømmer vi? Drømme som mental opryd-ning
Gode vaner
Holdnummer: 1612-164Dato: 1/3, 3 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores
nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofa-
en i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent
i seng. Hvad er en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket
formål tjener den, og hvorfor kan den have så stor magt over
os? Kom og få forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klo-
gere på, hvad der skal til for at skabe nye gode vaner.
01/03: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i praksis? Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og
sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach
08/03: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i neurobio-
logi og farmakologi, Københavns Universitet
15/03: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten
Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde
Universitet
”Små børns forståelse for, hvad andre mennesker ved eller ikke ved, adskiller sig markant fra den voksnes. Det kommer fx tydeligt til udtryk, hvis man leger gemmeleg med en 3-årig. Ikke sjældent gemmer den 3-årige sig gentagne gange det samme sted, og måske fortæller den 3-årige ligefrem, hvor han eller hun vil gemme sig, hvilket inden for gemmelegens logik må siges at være en uhensigtsmæssig strategi!” Peter KrøjgaardProfessor i psykologi, Aarhus Universitet
psykologi, sundhed og pædagogik 25
En god mavefornemmelse – bakterier
Holdnummer: 1612-189Dato: 2/3, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Trine Nielsen, læge og ph.d. i tarmbakterier, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet
I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg bakterier. Disse
bakterier lever i et tæt fællesskab med os som vært, og ved
at sikre bakterierne et gunstigt og næringsrigt miljø, udfører
bakterierne til gengæld en række livsvigtige funktioner, som
vi ellers ikke selv kan udføre. Blandt andet hjælper de os med
at nedbryde og optage næringsstoffer, bidrager til dannelse af
visse vitaminer og hormoner, og er således afgørende for vores
daglige liv. Vi har alle vores egen unikke bakteriesammensæt-
ning, som kan beskytte os mod alt mulig ondskab. Dog tyder
nyere forskning på, at en ugunstig sammensætning af disse
bakterier er forbundet med en række tilstande og sygdomme
som fedme eller type 2 diabetes. Bliv klogere på, hvilken betyd-
ning tarmens bakterier har for vores sundhed og sygdom på et
forståeligt og samtidigt vidensbaseret niveau, og hør mere om,
hvordan påvirkning af tarmens bakteriesammensætning kan
være en del af fremtidens behandlingsformer.
Personlighedens gåder
Holdnummer: 1612-148Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsyko-logi, Københavns Universitet
Udadvendt. Genert. Melankolsk. Hidsig. Mennesker adskiller
sig fra hinanden, og personligheden kommer til udtryk gen-
nem de måder, vi tænker, føler og handler på. Undersøgelser
viser, at et individs personlighed i høj grad kan forudsige risiko
for livsbegivenheder som fx skilsmisse og død. Personligheden
har dermed stor betydning for vores tilværelse, men hvordan
og hvorfor? Har vi en personlighed fra fødslen, eller udvikler vi
den igennem livet? Er den indbygget i hjernens struktur, eller
formes den af omgivelser og kultur? Forelæsningen præsente-
rer nye vinkler på disse spørgsmål og ser på, hvordan person-
lighed måles, udvikles og forandres. Der præsenteres teoreti-
ske og empiriske bud på personlighedens gåder, og gennem
cases vil det blive diskuteret, hvad personlighed er og gør ved
vores liv.
Kort og godt om selvtillid og selvværd
Holdnummer: 1612-141Dato: 14/3, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Irene Henriette Oestrich, adjungeret professor, ph.d., Skolen for Evi-densbaseret Psykoterapi, Region Hovedsta-dens Psykiatri
Hvad er god selvtillid og et stærkt selv-
værd? Hvorfor kan det svigte? Og hvor-
dan retter man op på det? Selvtillid og et
godt selvværd er helt centralt for menne-
skers trivsel. Både selvtillid og et stærkt
selvværd kræver gode sociale færdighe-
der, evnen til at holde på egne rettighe-
der og at kunne kræve sin ret og bede om
det, man har behov for. Det kræver en tro
på, at man fortjener at blive behandlet
ordentligt og fair, og det er alt sammen
færdigheder, man kan lære og forbedre
gennem hele livet. Få kort og klar viden
om selvtillid og selvværd, gode råd og
anvisninger til at styrke dit selvværd og
forbedre din selvtillid. Forelæsningen
henvender sig til psykologer, pædago-
ger, lærere og andre, der har interesse for
arbejdet med selvværd og psykisk mod-
standskraft. Undervisningen tager afsæt
i bogen ’Kort & godt om SELVTILLID &
SELVVÆRD’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Mindfulness
Holdnummer: 1612-184Dato: 29/3, 7 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Hvad kan mindfulness tilbyde nutidens
mennesker? Hvad er mindfulness egent-
lig? Hvor og hvornår kan det bruges? Få
indsigt i forskeres viden om mindfulness.
Mindfulness handler om evnen til bevidst
nærvær. At arbejde med mindfulness
betyder, at man observerer og oplever
tanker, følelser og kropslige fornemmel-
ser uden at vurdere dem. I en tid præget
af stress, forandring og effektivitet samt
konstant kontakt med mange mennesker
gennem mail, mobil og Facebook, kan det
være en stor udfordring at være nærvæ-
rende. Men evnen kan trænes og være et
middel til stresshåndtering, forebyggelse
af depression og forbedring af livskvalitet,
relationer og samarbejde.
29/03: Introduktion. Karsten Bidstrup
Skipper, cand.mag. i idéhistorie
05/04: Mindfulness i mødet med moderniteten. Martijn van Beek,
lektor i antropologi, Aarhus
Universitet
12/04: Mindfulness i hjernen. Karen Jo-
hanne Pallesen, ph.d. i sundheds-
videnskab, Aarhus Universitet
19/04: Mindfulness og det stresse-de genom. Jesper Dahlgaard,
seniorforsker i psykologi, Aarhus
Universitet
26/04: Mindfulness og arbejdsliv. Lone
Overby Fjorback, overlæge, ph.d.
i mindfulness, Aarhus Universitet
03/05: Perspektiver på praktisk anven-delse. Karsten Bidstrup Skipper,
cand.mag. i idéhistorie
10/05: Mindfulness-baseret terapi til angst og depression. Anne Maj
van der Velden, ph.d.-studerende
i psykologi, Aarhus Universitet
26 psykologi, sundhed og pædagogik
Alt hvad du bør vide om psykologi
Holdnummer: 1612-150Dato: 30/3, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Hvordan fungerer menneskets hukom-
melse, hvad påvirker vores sociale ad-
færd, og hvordan udvikles vores person-
lighed? Psykologi handler om at forklare,
hvorfor vi mennesker oplever, føler, tæn-
ker, handler og udvikler os, som vi gør. Få
indblik i de vigtigste milepæle inden for
psykologi, og bliv introduceret til den ny-
este viden på området. Forelæsningerne
giver desuden redskaber til analyse og
refleksion over psykologiske problemstil-
linger. Bliv klogere på dig selv, og få en
bedre forståelse og respekt for menne-
skers forskellighed.
30/03: Udviklingspsykologi. Arne
Poulsen, professor i udviklings-
psykologi, Roskilde Universitet
06/04: Socialpsykologi. Per Schultz
Jørgensen, professor i social-
psykologi, Aarhus Universitet
13/04: Læringspsykologi. Frans Ørsted
Andersen, lektor i uddannelses-
forskning, Aarhus Universitet
20/04: Personlighedspsykologi. Lasse
Meinert Jensen, postdoc i per-
sonlighedspsykologi, Køben-
havns Universitet
27/04: Kognitionspsykologi. Rune
Nørager, ekstern lektor i kogniti-
onspsykologi, IT-Universitetet og
Aarhus Universitet
04/05: Anvendt psykologi. Thomas
Koester, cand.psych., FORCE
Technology, Afdelingen for
Anvendt Psykologi
Knivskarp – fra normal til genial
Holdnummer: 1612-144Dato: 3/4, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge, Københavns Uni-versitet og Roskilde Universitetshospital
Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større
overblik. Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tan-
kegange og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men vaner
der kan forandres. Med de rette øvelser kan hjernen optimeres.
Permanent. Få en række øvelser, der kan styrke din evne til at
holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtig-
ste og sortere unødvendige informationer fra. Forelæsningen
tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial – træn din
hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag).
Alt hvad du bør vide om pædagogik
Holdnummer: 1612-151Dato: 4/4, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Pædagogiske spørgsmål fylder meget i samfundsdebatten.
Lige fra hvordan vi opfatter dannelse og uddannelse til vug-
gestuer og plejehjem. Fagpersoner, offentlighed, politikere og
meningsdannere har alle holdninger til pædagogik og uddan-
nelse, mens pædagoger og undervisere løbende udfordres
med nye krav inden for flere forskellige pædagogiske arenaer.
Men hvordan tegner det pædagogiske landskab sig rent fak-
tisk i dag, hvordan har det udviklet sig, og hvor er det på vej
hen? Pædagogikken er ikke en statisk størrelse, men tværti-
mod foranderlig og letpåvirkelig, og vi ser bl.a. forandringerne
ved regeringsskift, økonomiske kriser og internationale skole-
undersøgelser.
04/04: Pædagogikkens historie – opdragelse og under-visning i perspektiv. Jens Erik Kristensen, lektor i
pædagogik og idéhistorie, Aarhus Universitet
11/04: Pædagogisk filosofi – hvad er det, pædagogikken skal? Jørgen Huggler, lektor i pædagogisk filosofi,
Aarhus Universitet
18/04: Pædagogisk psykologi – pædagogik, individ og udvikling. Charlotte Mathiassen, lektor i psykologi,
Aarhus Universitet. Anne Maj Nielsen, lektor i pæda-
gogisk psykologi, Aarhus Universitet
25/04: Pædagogisk sociologi – pædagogik, individ og samfund. Hans Dorf, lektor emeritus i pædagogisk
sociologi, Aarhus Universitet
02/05: Pædagogisk antropologi – pædagogik, individ og kultur. Eva Gulløv, lektor i pædagogisk antropologi,
Aarhus Universitet
Angst hos børn
Holdnummer: 1612-145Dato: 3/5, 3 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Angstlidelser er den hyppigst forekom-
mende psykiske lidelse i barndommen.
Det anslås, at ca. ét ud af syv børn og
unge på et tidspunkt opfylder kriteri-
erne for en psykiatrisk angstdiagnose.
Ubehandlet angst har massive negative
kort- og langsigtede konsekvenser. Angst
i barndommen er sammenfaldende med
mobning, skolevægring, skolefaglige
problemer og social isolation. På længe-
re sigt øger ubehandlet angst risikoen
for depression og misbrug i voksenlivet.
Forelæsningsrækken giver indblik i de
hyppigste angstdiagnoser, effektive be-
handlingsmetoder med afsæt i kognitive
og adfærdsterapeutiske principper, og
hvordan angst i barndommen ikke kun
påvirker det angste barn, men hele famili-
en og andre pårørende.
03/05: Hvad er angst, og hvad skyldes det? Nicoline Normann, cand.
psych., videnskabelig assistent,
Center for Angst, Københavns
Universitet. Sofie Wille Øster-
gaard, cand.psych., videnskabelig
assistent, Center for Angst,
Københavns Universitet
10/05: Behandling af angst. Sofie Wille
Østergaard, cand.psych., viden-
skabelig assistent, Center for
Angst, Københavns Universitet.
Marie Tolstrup, cand.psych.aut.,
videnskabelig assistent, Center
for Angst, Københavns Universi-
tet
17/05: Angst, pårørende og familien. En hverdag med angst. Nicoline
Normann, cand.psych., videnska-
belig assistent, Center for Angst,
Københavns Universitet. Marie
Tolstrup, cand.psych.aut., viden-
skabelig assistent, Center for
Angst, Københavns Universitet
psykologi, sundhed og pædagogik 27
Naturvidenskab og teknologi
Naturvidenskaben søger svar i verdens byggesten. Den rejser ud til fjerne galakser og ned i de
mindste partikler. Det er en fascinerende verden, der kan gøre os klogere på både universets oprindelse og fremtid.
På opdagelse i partiklernes verden
Holdnummer: 1522-211Dato: 20/10, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
I disse år skrives der historie med verdens største fysikforsøg
ved CERN. Og det er ikke småting, det såkaldte Large Hadron
Collider-forsøg viser. LHC-acceleratoren giver os en unik mu-
lighed for at genskabe tilstanden i universet umiddelbart efter
dets skabelse – et mini Big Bang. Vores opfattelse af verden på
mindste skala bliver afprøvet grundigere end nogensinde før,
og vi nærmer os grænsen for vores nuværende teoriers hold-
barhed. Forelæsningsrækken ser nærmere på alle de nye resul-
tater og løfter sløret for de spændende opdagelser, der måske
venter forude: Hvordan virker Large Hadron Collider – verdens
største fysikforsøg? Hvad er en Higgs-partikel, og hvorfor var
det interessant at finde den? Hvordan undersøger vi den stær-
ke og den svage kernekraft? Vil nye teorier vise, at verden i
virkeligheden er supersymmetrisk?
20/10: Partikelfysikkens verdensbillede. Jesper Roy Chri-
stensen, ph.d.-studerende i partikelfysik,
Lund Universitet
27/10: Farvekraften og Big Bang. Christian Bierlich,
ph.d.-studerende i partikelfysik, Lund Universitet
03/11: Kan vi forstå partikelfysikken bedre ved at kigge mod himlen? Morten Medici, ph.d.-studerende i
partikelfysik, Københavns Universitet
10/11: Higgs-partikel og den svage kernekraft. Christian
Bierlich, ph.d.-studerende i partikelfysik,
Lund Universitet
17/11: Venter en ny opdagelse forude? Christine Overgaard
Rasmussen, ph.d.-studerende i partikelfysik,
Lund Universitet
Havekunst
Holdnummer: 1522-210Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Ole Fournais, cand.mag. i historie, nordisk sprog og litteratur
Få overblik over de betydningsfulde perioder i havekunstens
historie og samspillet mellem kulturhistorien og havernes
forandringer. Forelæsningerne fører os gennem havestilarter
som den mauriske have i Spanien, den italienske renæssance-
have, barokhaven i Frankrig og de forskellige former for en-
gelsk landskabelig og romantisk havestil. Der vises eksempler
fra store og verdenskendte anlæg som Alhambra, Villa Lante,
Vaux-le-Vicomte og Stourhead og fra private haveanlæg, som
udtrykker de kendte stilarter. Desuden præsenteres aktuel-
le tendenser fra de anerkendte tyske udstillingsparker ’Bun-
desgartenausstellung’ (BUGA) og de ofte trendskabende og
populære engelske haveshows som ’Chelsea Flower Show’ og
’Hampton Court Palace Flower Show’.
Danmarks truede arter
Holdnummer: 1522-209Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Pris inkl. bog: 510 kr., studerende 370 kr. (bog værdi 250 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Peter Wind, cand.scient. i biologi, Aarhus Universitet
Der er registreret omkring 33.000 arter
af planter, svampe og dyr i Danmark. De
fleste arter har det godt i den danske na-
tur, mens nogle har det mindre godt eller
rigtig skidt og er i fare for at uddø. Aar-
hus Universitet har i mange år vurderet
arternes risiko for at uddø i Danmark og
har i den forbindelse vurderet omkring
10.000 arters overlevelseschance på den
lange bane, hvis de nuværende negative
forhold fortsat får lov til at fortsætte. Hør
hvordan vurderingen af arters risiko for
at uddø foregår, få præsenteret et udvalg
af arter med høj risiko for at forsvinde fra
Danmark, og få et indblik i, hvordan listen
over de truede arter i Danmark gennem
’Den danske rødliste’ anvendes og vedli-
geholdes. Forelæsningerne er baseret på
bogen ’Danmarks truede arter. Den dan-
ske rødliste’, der kan tilkøbes med rabat i
forbindelse med tilmeldingen til forelæs-
ningen.
Arktis – klimaændringer, udvikling og grænsedragning
Holdnummer: 1522-207Dato: 30/11, 3 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekniske Universitet
Interessen i Arktis har længe været stor.
Siden starten af 1800-tallet har danske
geologer været aktive i undersøgelser på
Grønland. Og der forskes stadig på højt
blus i dag, hvor satellitter, fly og droner
tages i brug blandt andet for at søge svar
på, hvordan havisen og Indlandsisen æn-
drer sig. De globale klimaændringer viser
sig især i Arktis, og i takt med at området
og dets ressourcer bliver mere tilgænge-
lige, har en lang række lande verden over
markeret deres interesser i området. Hør
om, hvilke ændringer, der er sket i histori-
en, og om dem vi observerer i dag. Hvilke
konsekvenser har de, og hvordan ser de
ud i forhold til tidligere ændringer? Og
hør om de politiske interesser omkring
grænsedragningen i det Arktiske Ocean
og om de potentielle, lurende konflikter.
Hvad betyder fremtidige klimaændringer
i denne sammenhæng?
30/11: Udforskningen af Arktis i fortid og nutid
07/12: Klimaændringer i Arktis14/12: Udvikling og grænsedragning i
Arktis
NaturvideNskab og tekNologi 29
Universets gåder
Holdnummer: 1612-070Dato: 20/1, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Hvad kom før Big Bang? Er Higgs-par-
tiklen den oprindelige partikel i univer-
set? Hvad består mørkt stof af? Selvom
kompetente videnskabsmænd gennem
historien har dedikeret hele deres liv til
at løse universets mange gåder, er der
stadig flere spørgsmål end svar. Og det er
måske ikke så underligt, når man tænker
på, at universet er 13,7 milliarder år gam-
melt og fyldt med mere end 100 milliarder
galakser. Hver dag er der danske forskere,
der forsøger at komme lidt tættere på en
løsning af gåderne, og i denne forelæs-
ningsrække får du mulighed for at møde
seks af dem.
20/01: Universets oprindelse. Michael
J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker
og chefkonsulent, DTU Space
27/01: Kosmiske stråler. Jens Olaf
Pepke Pedersen, seniorforsker
i solsystemsfysik, Danmarks
Tekniske Universitet
03/02: Gammaglimt. Johan Fynbo, pro-
fessor i astrofysik, Københavns
Universitet
10/02: Kvantemekanik og kvantetek-nologi. Jacob Sherson, lektor
i fysik og astronomi, Aarhus
Universitet
17/02: Higgs-partiklen. Troels C. Peter-
sen, forskningslektor, Køben-
havns Universitet
24/02: Universets mørke stof. Steen
Hansen, lektor i astrofysik,
Københavns Universitet
Højdepunkter i teknologien
Holdnummer: 1612-062Dato: 27/1, 8 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 830 kr., studerende 560 kr. Pris inkl. bog: 1080 kr., studerende 810 kr. (bog værdi 349 kr.)Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Teknologiens største og vigtigste opfindelser er på én gang
både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er
ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennem-
gribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civi-
lisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen
af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens,
fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier vi-
ser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede
papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer
i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu
igen under hastig forandring. Forelæsningsrækken er baseret
på bogen ’50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien’ (Aarhus
Universitetsforlag).
27/01: Fra pyramider til moderne teknologi. Kristian
Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus
Universitet
03/02: Fra laboratorium til innovation – kemi og materialer. Helge Stjernholm Kragh, professor emeritus, Niels
Bohr Instituttet, Københavns Universitet
10/02: Fra ploven til den grønne revolution. Gunver Lyst-
bæk Vestergård, erhvervsPhD-studerende i viden-
skabsstudier, Aarhus Universitet og Experimentarium.
Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i videnskabsstudier,
Aarhus Universitet
17/02: Toget og automobilen – to konkurrerende teknolo-gier. Henry Nielsen, lektor emeritus i videnskabsstudi-
er, Aarhus Universitet
24/02: Telekommunikation – fra telegraf til tv. Hans Øll-
gaard Buhl, museumsinspektør, Steno Museet
02/03: Tænk at leve uden! Tandbørsten, toilettet og p-pil-len. Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør,
Steno Museet
09/03: Tre store teknologiske systemer – akvædukter, højspænding og film. Keld Nielsen, lektor i viden-
skabsstudier, Aarhus Universitet
16/03: Fremtidens teknologier. Kristian Hvidtfelt Nielsen,
lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet
Alt hvad du bør vide om Danmarks natur
Holdnummer: 1612-104Dato: 19/1, 9 tirsdageTid: 17.30-19.45Pris: 930 kr., studerende 610 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
At stå musestille ved synet af et sky rådyr
i skovkanten eller at betragte en rovfugl
hænge i luften på udkig efter sit næste
bytte. Mulighederne for naturoplevelser
er mange i Danmark. Uanset hvor du bor,
er naturen tæt på, og den ligger altid inde
med unikke oplevelser, hvad enten du er
ude for at løbe en tur langs vandet eller
på søndagstur med familien i skoven.
Forelæsningsrækken klæder dig på til din
næste tur ud og giver nogle fif til, hvad
der er værd at lægge mærke til. Hør om
nogle af de mange spændende ting, man
finder i Danmarks fantastiske natur, og få
mere ud af dine naturoplevelser.
19/01: Danmarks biologiske mang-foldighed. Et overblik. Hans
Henrik Bruun, lektor i økologi og
evolution, Aarhus Universitet
26/01: Vejr- og himmelfænomener. John Cappelen, seniorklimato-
log, Danmarks Meteorologiske
Institut
02/02: Undergrund og landskabsfor-mer – Danmarks geologi. Erik
Skovbjerg Rasmussen, seniorfor-
sker i geologi, GEUS
09/02: Vilde planter. Connie Bruun As-
mussen Lange, lektor i botanik,
Københavns Universitet
16/02: Svampe. Thomas Læssøe,
ekstern lektor i mykologi, Statens
Naturhistoriske Museum
23/02: Pattedyr. Thomas Secher Jen-
sen, seniorforsker, Naturhistorisk
Museum
01/03: Fugle. Kasper Thorup, lektor i
ornitologi, Statens Naturhistori-
ske Museum
08/03: Insekter. Thomas J. Simonsen,
kurator, Naturhistorisk Museum
15/03: Fisk. Peter Rask Møller, lektor i
zoologi, Statens Naturhistoriske
Museum
”Opfindelsernes historie er fyldt med skæve personligheder, overraskende udviklinger og – ikke mindst – en høj grad af samfundsrelevans.” Kristian Hvidtfelt NielsenLektor i videnskabs- og teknologihistorie, Aarhus Universitet
30 NaturvideNskab og tekNologi
Neandertalernes historie
Holdnummer: 1612-083Dato: 4/4, 3 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Neandertalerne var de første fossile for-
tidsmennesker, man fik kendskab til, og er
i dag de bedst beskrevne fortidsmenne-
sker af alle. Opdagelsen var i virkelighe-
den det første indicium på, at også men-
nesket havde gennemgået en evolution!
Få neandertalernes udviklingshistorie for-
talt, og hør, hvordan de levede og hvilke
redskaber de brugte. Var de, som histori-
en har heddet sig, mindre intelligente end
de tidligste moderne mennesker Homo
sapiens, som de levede side om side med
i nogle årtier? Hør om deres særlige, ro-
buste anatomi og knoglestruktur, som ad-
skilte sig fra Homo sapiens og andre tidli-
ge arter. Hvem var neandertalmennesket,
og hvordan udvikledes og levede de, indtil
de uddøde for omkring 40.000 år siden?
04/04: Udforskningen af neandertal-mennesket. Peter K.A. Jensen,
klinisk lektor i human genetik og
overlæge, Aarhus Universitet
11/04: Neandertalernes adfærd og redskabstyper. Trine Kellberg
Nielsen, ph.d.-studerende i
forhistorisk arkæologi, Aarhus
Universitet
18/04: Neandertalernes anatomi – sammenligninger mellem dem og os. Pia Bennike, lektor i bio-
logisk antropologi, Københavns
Universitet
Da livet gik på land
Holdnummer: 1612-149Dato: 3/5, 4 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Hvordan blev mennesket Jordens mest
dominerende art? Det får du svaret på i
denne forelæsningsrække, der starter ved
fisken og slutter ved vor tids svar på det
moderne menneske. Vi starter ved den
bemærkelsesværdige transformation af
fisken, der udviklede sig fra vand- til land-
dyr, derefter undersøger vi pattedyrenes
opståen, før vi i de to sidste forelæsninger
i rækken går tæt på mennesket. Med ud-
gangspunkt i Homo sapiens, der opstod i
Afrika for 200.000 år siden, følger vi men-
neskets evolution frem til i dag – både
fysisk og mentalt. Lær dig selv at kende
fra bunden i denne fascinerende føljeton
over menneskets opståen.
03/05: Fra fisk til krybdyr – da livet gik på land. Erik Thomsen, Lektor
emeritus, Aarhus Universitet
10/05: Fra krybdyr til abe – pattedy-renes opståen og udvikling.
Erik Thomsen, Lektor emeritus,
Aarhus Universitet
17/05: Da mennesket blev menneske. Jesper Lier Boldsen, lektor i
biologisk antropologi, Syddansk
Universitet
24/05: Menneskets fortsatte evoluti-on. Jesper Lier Boldsen, lektor i
biologisk antropologi, Syddansk
Universitet
NaturvideNskab og tekNologi 31
Rumkapløbet og rumfartens historie
Holdnummer: 1612-214Dato: 4/5, 6 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Mennesket har til alle tider stræbt højt og ønsket at se og for-
stå det univers, vi lever i. I 1969 fulgte hele verden med i Apol-
lo 11’s fantastiske færd til Månen og senest blev vi vidner til,
at Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet. Men
mennesket er skabt til at leve på jorden. Vores krop trækker
vejret i luft og lever i tyngdekraft. Vores psyke har det ikke
godt med årelange rejser i isolerede miljøer. Så hvordan kan
kroppen trænes til at opholde sig i rummet? Hvordan minime-
res risikoen for psykoser hos astronauter? Er der liv derude?
Og hvorfor er vi egentlig så interesserede i det enorme rum
omkring os?
04/05: Rumfartens historie – frem til den første dansker i rummet. Ole Baltazar Andersen, seniorforsker, Dan-
marks Rumcenter
11/05: Den første danske astronaut – Andreas Mogensens rejse til Den internationale Rumstation. Michael J.D.
Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU
Space
18/05: Jagten på planeter og liv i rummet. Michael J.D. Lin-
den-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space
25/05: De første udvalgte prøver returneret fra Mars - Er de ved at være indenfor rækkevidde? Morten Bo
Madsen, lektor, Niels Bohr Instituttet
01/06: Kroppen i rummet. Lonnie Grove Petersen, læge og
forsker, KU
08/06: Rumpsykologi. Kathrine Marie Elmer, psykolog og
pilot, Kenox
Jordens store kredsløb
Holdnummer: 1612-147Dato: 10/5, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen, seniorforsker i klimaændringer, Danmarks Tekniske Universitet
Naturvidenskaben har for længst forka-
stet Aristoteles’ tanker om, at alt stof er
opbygget af jord, luft, ild og vand. Allige-
vel giver det god mening at betragte Jor-
den som sammensat af forskellige sfærer,
der hele tiden påvirker hinanden. Menne-
skets påvirkning af de globale kredsløb,
og dermed klimaet, har været genstand
for intens forskning, globale forhandlin-
ger og voldsomme diskussioner. Forsk-
ningen har afdækket mange fascinerende
sammenhænge i Jordens kredsløb, og
forelæsningsrækken vil forsøge at skabe
klarhed over et ofte forvirrende emne ved
at vise både de store sammenhænge og
de konkrete eksempler.
10/05: Jorden og de store kredsløb. Et holistisk syn på kloden.
17/05: Jorden som en snebold eller et drivhus. Katastrofer og masse-død i fortiden.
24/05: Var vejret bedre i gamle dage? Om orkaner, stormfloder, sky-brud og voldsomt vejr.
31/05: Hvorfor ændrer klimaet sig? Kli-mamodeller, fremtidens klima og de oversete faktorer.
07/06: Mennesket og jordens kredsløb. Sikkerhed, etik og plan B for kloden.
Vandring i Botanisk Have blandt forårsblomster og andre spændende planter
Holdnummer: 1612-152Dato: 21/5, 1 lørdagTid: 10.00-11.45 eller 13.30-15.15Pris: 190 kr.Maks. 30 deltagere pr. holdSted: Botanisk Have - Indgangen ved Nørre-port Station Underviser: Hans Arne Jensen, dr.agro., konsulent i frøundersøgelser
Botanisk Have er i maj smuk og fascine-
rende. På en vandring blandt forårsblom-
sterne støder vi på Havens store samling
af planter med en spændende historie.
Nogle af disse var værdifulde lægeplan-
ter, mens andre spillede en rolle som ny-
delsesmiddel eller i industrien. Adskillige
af disse planter blev bragt til Europa un-
der farefulde rejser. For konger og fyrster
knyttede der sig både prestige og store
økonomiske interesser i at råde over de
sjældne planter. Vi vil nyde havens skøn-
hed og se på nogle af disse planters van-
dring op gennem Europa og ankomst til
Danmark, hvor mange har spillet en vigtig
rolle.
32 NaturvideNskab og tekNologi
Blodprop i hjernen – om behandling og livet efter
Holdnummer: 1522-343Dato: 22/10, 1 torsdagTid: 18.30-21.00Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vinSted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 Køben-havn KUndervisere: Grethe Andersen, overlæge og professor i neurologi, Aarhus Universitetshospital. Mia Ingerslev Loft, sygeplejerske, cand.cur. og ph.d.-studerende, Rigshospitalet Glostrup
Hvert år rammes omkring 16.000 danskere af en blodprop i hjernen.
Halvdelen får varige mén fx i form af lammelser, tale- eller person-
lighedsforstyrrelser, depression eller abnorm træthed. Hvor godt og
hurtigt, man kommer sig efter en blodprop, afhænger i høj grad af
den akutte behandling i de første få timer efter blodproppen. Denne
aften vil to forskere fortælle om, hvorfor blodpropper i hjernen opstår,
om faresignalerne, om nye behandlingsmetoder og om det offentlige
beredskab, der skal sørge for, at alle danske borgere kan blive hurtigt
behandlet og føle sig trygge – lige meget hvor i landet de befinder
sig. Forskerne vil også fortælle om den træthed og depression, som
rigtig mange kæmper med efter en blodprop i hjernen, og hvad man
kan gøre for at mestre det i hverdagen. Og Jens Verner Nielsen og
hans datter Helene Gregersen vil fortælle om deres personlige er-
faringer i de afgørende timer, efter blodproppen ramte Jens i 2014.
Den multitaskende hjerne
Holdnummer: 1522-342Dato: 9/11, 1 mandagTid: 19.00-21.00Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vinSted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 Køben-havn KUndervisere: Hartwig Roman Siebner, klinisk professor i funktionel neurobillededannelse og overlæge, Københavns Universitet og Køben-havns Universitetshospital Hvidovre. Troels Wesenberg Kjær, overlæge, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital
Samfundets stigende krav til, at vi kan udføre en bred vifte af opga-
ver på én gang, gør, at vi multitasker som aldrig før. Vi skal svare på
en strøm af elektroniske beskeder, mens vi skal klare vores arbejde,
lave mad og passe børn. Denne udvikling er i høj grad et resultat af
den teknologiske udvikling, som fortsat tilbyder flere og flere elek-
troniske enheder, vi skal forholde os til. Men kan vores hjerne klare
det stigende niveau af multitasking og flow af information? Kan vi
træne hjernen til at blive bedre til at multitaske? Og hvordan kan
vi i fremtiden udnytte teknologien til at optimere vores evne til at
multitaske og lære nyt? Hør om, hvordan hjernen fungerer under
multitasking, hvordan man kan optimere dens evne og funktion, og
hvordan teknologien kan komme til at påvirke måden, vores hjerne
arbejder på.
Lundbeckfond Lectures Bliv opdateret med ny viden af skarpe formidlere. Lundbeckfonden byder i samarbejde med Experimentarium på Lundbeckfond Lectures, hvor der sættes fokus på aktuelle og debatskabende emner. Med udgangspunkt i sundheds- og naturvidenskab deler forskere, eksperter og erfaringspersoner ud af deres viden og oplevelser. Hør fx om, hvorfor blodpropper i hjernen opstår og om de nyeste behandlingsmetoder. Alle er velkomne!
33
Religion og filosofi
Hvad vil det sige at være til? Og hvad er meningen med det hele? Verdens religioners svar er utallige og filosofiens teorier mangfoldige.
Dyk ned under overfladen, og bliv klogere på nogle helt fundamentale forhold ved tilværelsen.
Store tanker om hverdagslivet
Holdnummer: 1522-129Dato: 21/10, 6 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Hvordan forholdte Kierkegaard sig til
angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse?
Og hvordan har man i filosofien reflekte-
ret over kærligheden til forskellige tider? I
denne forelæsningsrække stiller en række
af landets dygtigste forskere skarpt på
seks emner, som ikke er spor hverdags-
fjerne men tæt inde på livet for ethvert
menneske. Alle har følt længsel, skam og
vrede, men hvilke tanker har kloge hove-
der gjort sig om disse sjæletilstande? Og
kan vi overhovedet bruge deres tanker til
at tænke noget om vores dagligdag? Dét
og meget mere vil blive belyst i denne
spændende og vedkommende forelæs-
ningsrække, hvor hver enkelt forsker for-
holder sig til sit emne ud fra en filosofisk,
teologisk eller idéhistorisk vinkel.
21/10: Længsel. Mogens Pahuus, pro-
fessor i filosofi, Aalborg
Universitet
28/10: Skam. Claus Holm, lektor i pæda-
gogik, Aarhus Universitet
04/11: Angst. Ole Morsing, lektor i idé-
historie, Aarhus Universitet
11/11: Vrede. Lars-Henrik Schmidt,
professor i filosofi og pædagogik,
Aarhus Universitet
18/11: Tilgivelse. Anders-Christian
Lund Jacobsen, professor MSO i
teologi, Aarhus Universitet
25/11: Kærlighed. Anne Marie Pahuus,
lektor i filosofi, Aarhus Universitet
Hvad enhver dansker bør vide
Holdnummer: 1522-130Dato: 21/10, 8 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 830 kr., studerende 560 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Hvad bør man læse, høre, se og gøre, før
man dør? Det giver tv, bøger og aviser os
mange bud på. På Folkeuniversitetet har
vi spurgt eksperterne. Få overblik over
milepæle, begivenheder og personer, som
revolutionerede menneskets tilværelse.
Hvad betyder 1864 for danmarkshisto-
rien? Hvorfor er Johannes V. Jensen og
Herman Bang fortsat på pensum? Hvil-
ke konsekvenser fik opfindelsen af den
elektriske telegraf, flyet og internettet for
menneskets selvforståelse? Få perspektiv
på nogle af de begivenheder, som ændre-
de verden, og få mulighed for at få sup-
pleret dit eget perspektiv på menneskets
tilværelse.
21/10: Danmarks historie. Steffen Hei-
berg, mag.art., fhv. forsknings-
chef Frederiksborg
28/10: Film. Bodil Marie Stavning
Thomsen, lektor i filmhistorie,
Aarhus Universitet
04/11: Litteratur. Anders Østergaard,
ekstern lektor, adjungeret pro-
fessor i litteratur, Københavns og
Roskilde Universitet
11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i
kunsthistorie, Aarhus Universitet
18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schie-
rup, professor i biologi, Aarhus
Universitet
25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, pro-
fessor i filosofi og videnskabs-
teori, Aarhus Universitet
02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Chri-
stiansen, postdoc i idé-
historie, Aarhus Universitet
09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfeldt
Nielsen, lektor i videnskabs-
historie, Aarhus Universitet
Eksistentialismens store tænkere
Holdnummer: 1522-131Dato: 21/10, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet og studielektor, Aalborg Universitet
Kom tæt på seks af filosofihistoriens største eksistenstænkere,
som på hver deres måde forsøgte at stille os til regnskab for til-
værelsens vanskeligste spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er over-
hovedet mennesket? Og hvordan kan vi leve et menneskeligt
liv, der er værd at leve? De største tænkere inden for eksisten-
tialismen gentænker hver især det sokratiske grundspørgsmål
om, hvad menneskelivet (altså ’eksistensen’) er for noget. Den-
ne forelæsningsrække vil se på, hvordan eksistentialisternes
fokus på fænomener så som ironi, angst, medlidenhed, moral,
samvittighed og dét at vælge på forskellig vis fremhæver, hvad
det vil sige, at vi ikke kan forstå det eksisterende menneskes
afgørende udfordringer, hvis vi ikke forstår, at eksistensens
grundlæggende vilkår er frihed.
21/10: Sokrates28/10: Søren Kierkegaard04/11: Arthur Schopenhauer11/11: Friedrich Nietzsche18/11: Martin Heidegger25/11: Jean-Paul Sartre
Kinesisk filosofi
Holdnummer: 1522-306Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 11.00-15.00Pris: 250 kr. , studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Klaus Bo Nielsen, ph.d. i kinesisk religion og projekt-medarbejder, Aarhus Universitet
Kinesisk filosofi opstod samtidig med græsk filosofi. Mange har
hørt om eller læst tekster af Platon og Aristoteles, mens de
store kinesiske filosoffer er aldeles ukendte for os. Det er en
skam, for kinesisk filosofi er lige så mangesidig og sofistikeret
som Vestens idéhistorie. Men interessen for kinesisk filosofi er
stigende i Vesten. Vi vil kende ideerne og tænkningen, som hi-
storisk har tegnet kæmpen fra øst. Denne lørdag vil du få en
introduktion til den righoldige kinesiske filosofitradition, der
tydeligvis indeholder elementer, som også findes i den vestli-
ge filosofi, men også byder på særlige kinesiske anskuelser af
mennesket, samfundet og naturen. Dagen præsenterer ideer
i kongfuzianismen og daoismen, de to brede kinesiske tradi-
tioner, men belyser også andre filosofiske strømninger i Kina.
”Kærlighed er et af de hverdagslige temaer, hvor jeg synes, filosofien kan tilføje storhed og perpektiv på noget dybt personligt og dog universelt menneskeligt.” Anne Marie PahuusForskningsprodekan, Aarhus Universitet
religion og filosofi 35
Det gode liv
Holdnummer: 1522-132Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
Hvad er et godt liv? Hvad gør et liv godt,
og hvorfor? Lige siden Platon har store
filosoffer givet deres svar herpå. Svare-
ne hænger sammen med menneskesyn,
syn på det gode menneske og det gode
samfund. Dagen præsenterer de to domi-
nerende traditioner. Den ene lader gode
liv afhænge af, hvordan det leves, og hvad
der udrettes i det. Den anden lader det af-
hænge af, hvordan det føles og den slags
oplevelser, der fylder det. Aristoteles og
Immanuel Kant er de store navne i den
første tradition, i den anden er det bl.a.
John Stuart Mill samt forskellige nutidige
tænkere. Som repræsentanter for feltet
mellem hovedretningerne inddrages Sø-
ren Kierkegaard og Jean P. Sartre. Teori-
en uddybes med henvisning til aktuelle
spørgsmål om etik og moral, livsværdier,
multikulturalisme, opdragelse og dannelse.
Søren Kierkegaards ’Stadier paa Livets Vei’
Holdnummer: 1522-133Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafe- området, Tuborgvej 164Underviser: Tonny Aagaard Olesen, ph.d. i Kierkegaards skrifter, Københavns Universitet
Det filosofiske romanværk, ’Stadier paa Livets Vei’ (1845), er
Søren Kierkegaards litterære hovedværk. Det er en perfekti-
oneret og udvidet udgave af ’Enten – Eller’ (1843). Det eneste
værk hvori han fremviser de tre eksistensstadier: det æsteti-
ske, det etiske og det religiøse. Vi møder her fem veloplagte
æstetikere, der hver især holder en tale til lovprisning af det
smukke køn. Vi møder den gemytlige ægtemand i en trak-
tat om den etiske kærlighed. I sidste del finder vi en af ver-
denslitteraturens mest ulidelige dagbøger, hvor den religiøst
anfægtede Quidam nedtegner sin forskruede forlovelses- og
lidelseshistorie, mens Frater Taciturnus i et efterskrift køligt
redegør for dagbogens perspektivrige begrebsindhold. Dagen
vil tilbyde en levende, klar og pålidelig fremstilling af ’Stadier
paa Livets Vei’. Endvidere vil det oplyses, hvordan Kierkegaard
skabte sit værk, hvordan det blev modtaget, og hvordan det
relaterer sig til Kierkegaards øvrige forfatterskab.
Tænk dig om
Holdnummer: 1522-391Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jens Christian Bjerring, post.doc. i filosofi, Aarhus Universitet
Vi møder argumenter overalt, hvor men-
nesker forsøger at overbevise andre om
en påstand: når politikere taler for deres
politik; når reklamefolk taler for deres pro-
dukt; når videnskabsfolk taler for deres
teori eller præster for deres tro – og når
vi taler med hinanden i hverdagen. Der-
for er det en uundværlig evne at kunne
identificere, evaluere og konstruere argu-
menter på effektiv vis. Det er en af filo-
sofiens spidskompetencer, og filosofien
kan lære dig at skabe gode argumenter
ved at tænke dig om. Med dette forløb
får du mulighed for at tilegne dig disse
evner. Du får en introduktion til en række
begreber og metoder, der gør det muligt
at forstå og afkode argumenters indre lo-
gik, at identificere fejlslutninger og skjulte
præmisser og at opbygge din egen evne
til at konstruere holdbare argumenter og
kommunikere dem effektivt.
36 religion og filosofi
Tab og sorg
Holdnummer: 1522-134Dato: 24/11, 3 tirsdageTid: 19.30-21.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Jørn Henrik Olsen, forfatter, billedkunstner og ph.d. i teologi
Mennesket kan komme i en situation, hvor man mister én, man
ikke kan tåle at miste. I denne situation bliver man påtvunget
en sorg og et livslangt sorgforløb. Sorgen bærer mange an-
sigter, og dens konsekvenser opleves forskelligt. Når det store
vemod ved død og tab sætter ind, ser meget i livet anderledes
ud. Forelæsningerne præsenterer tværfaglige perspektiver
på sorgen ved adskillelse og død, sorgteori, sorgproces samt
kunst og æstetik i sorgen. Desuden en række temaer under
eksistentiel omsorg, sorgintervention og medvandring i sor-
gens landskab. Tværfagligheden består primært i indsigter fra
kultur- og kunstanalyse, eksistensfilosofi, psykologi og teologi.
24/11: Sorg som kærlighedens dyreste pris01/12: Kunst, død og sorg08/12: Medvandring i dødens og sorgens landskab
Lykken og det gode liv
Holdnummer: 1522-135Dato: 24/11, 4 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
For de gamle græske filosoffer var spørgsmålet om, hvordan
man opnår et lykkeligt eller på anden måde godt liv, det vig-
tigste overhovedet. I den nyere filosofi har det været mindre
centralt, men på det seneste er det kommet i centrum igen.
Psykologien har nu også vendt sig mod udforskningen af lykke
og livskvalitet, hvilket har ført til ny og spændende viden om
betydningen af forskellige følelser og livsomstændigheder –
men også til kritik fra filosoffer, som finder det psykologiske
lykkebegreb overfladisk eller vildledende. I forelæsningsræk-
ken vil det bl.a. blive behandlet, hvordan og hvorvidt vi kan
erkende, hvad der er godt for os selv og andre, hvilken rolle
dyderne – positive karakteregenskaber – spiller i det gode liv,
hvad håbet betyder, samt hvilke psykiske tilstande og betin-
gelser, der indgår i lykken.
24/11: Dyderne og det gode liv. Anne-Marie Søndergaard
Christensen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
01/12: Håbet og det gode liv. Kresten Lundsgaard-Leth,
ph.d.-stipendiat Aarhus Universitet og studielektor
Aalborg Universitet
08/12: Hvordan kan vi erkende det gode? Søren Engelsen,
ekstern lektor i filosofi, Syddansk Universitet
15/12: Lykkens psykologi: Behag, tilfredshed, emotioner og livsudfoldelse. Søren Harnow Klausen, professor i
filosofi, Syddansk Universitet
Store klassiske filosoffer
Holdnummer: 1612-035Dato: 18/1, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Ikke alle fire- eller femstjernede filosof-
fer opnåede i deres egen samtid den
opmærksomhed, som de senere blev
genstand for. Hobbes grundlagde den
’moderne samfundsvidenskab’, som Marx
senere kritiserede. Universalgeniet Le-
ibniz blev genopdaget af de analytiske
filosoffer i begyndelsen af det 20. århund-
rede. Og den betydeligste af de britiske
empirister, David Hume, var i samtiden
mest kendt for sin ’Englandshistorie’. Her-
der inspirerede romantikerne og regnes
af mange i dag blandt de første, der dis-
kuterede de humanistiske videnskaber og
deres politiske baggrund. Den unge Marx
skærpede Ludwig Feuerbachs religions-
kritik og forsøgte at forstå religion som et
system af illusioner med en særlig social
funktion. Disse fem er valgt her for at vise,
at der var flere end de største filosoffer,
der var med til at sætte afgørende præg
på den tidlige moderne tid.
18/01: Hobbes: Det mekaniske ver-densbillede – den sekulære stat.
Jørgen Hass, ekstern lektor i
filosofi, Syddansk Universitet
25/01: Leibniz: Universalmatematik; problemet om det onde (the-odicéproblemet). Jørgen Hass,
ekstern lektor i filosofi, Syddansk
Universitet
01/02: Hume: Erkendelsespsykologi og moralsk naturalisme. Carsten
Fogh Nielsen, adjunkt i pædago-
gisk filosofi, Aarhus Universitet
08/02: Herder: Sprog og ’folkeånd’; kultur og historie. Peter Wolsing,
lektor i filosofi, Syddansk Univer-
sitet
15/02: Marx: Religion og fremmedgø-relse. Økonomiens logik. Nikolaj
Nottelmann, lektor i filosofi,
Syddansk Universitet
Hvordan møder vi døden?
Holdnummer: 1612-102Dato: 18/1, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Døden er én af de store begivenhe-
der i menneskets tilværelse, som vi har
allersværest ved at forholde os til. På
trods af at døden er en fælles begiven-
hed for alt levende, så er det alligevel den
begivenhed, vi taler og ved mindst om.
Vi ønsker ikke at tale om døden – hver-
ken når vi oplever os fjernest fra den el-
ler tættest på. Døden gør os tavse. Men
samtidigt er døden med til at indramme
og definere det liv, som vi alle er fælles
om at leve. Derfor kan det give nye per-
spektiver på menneskets tilværelse, hvis
vi bliver klogere på døden som fænomen.
Denne forelæsningsrække stiller skarpt
på døden i en samfundsmæssig og reli-
giøs kontekst og sætter også ord på det,
som sker i mødet med døden.
18/01: Døden i et kulturelt og samtids-historisk perspektiv. Michael
Hviid Jacobsen, professor i
sociologi, Aalborg Universitet
25/01: Døden som tabu – i samfund og sundhedsvæsen. Helle
Timm, professor og centerchef i
Videncenter for Rehabilitering og
Palliation
01/02: Hvad er trøst? Mogens Pahuus,
professor i filosofi, Aalborg Uni-
versitet
08/02: Hvad sker der med os, når vi dør? Om døden inden for kristendommen. Helle Rørbæk
Hørby, hospitalspræst, Aarhus
Universitetshospital
15/02: Døden i verdens andre religio-ner. Armin W. Geertz, professor
i religionsvidenskab, Aarhus
Universitet
22/02: Venteværelset – en døendes fortællinger om livet. Rita Niel-
sen, sygeplejerske, underviser og
forfatter
religion og filosofi 37
Tid
Holdnummer: 1612-036Dato: 18/1, 5 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Hvad er tid? Alt i universet er underkastet
tidslighedens vilkår, men mennesket er, så
vidt vi ved, det eneste væsen, som er sig
sin tidslighed bevidst. Som Kronos i den
græske mytologi fortærer sine børn, såle-
des forsvinder også alt i tidens malstrøm.
I slutningen af det fjerde århundrede
skrev kirkefaderen Augustin i sin selvbio-
grafi, at så længe ingen spurgte ham der-
om, vidste han, hvad tid er, men når han
blev spurgt, forvirredes han. Situationen
er velkendt for mange. I forelæsningsræk-
ken vil problemet om tidens karakter blive
belyst filosofisk, eksistentielt, teologisk,
antropologisk og naturvidenskabeligt.
18/01: Tiden i filosofisk belysning. Peter Øhrstrøm, professor i
informationsvidenskab samt til-
knyttet anvendt filosofi, Aalborg
Universitet
25/01: Tiden i eksistentiel belysning. Casper Løwenstein, ph.d.-stu-
derende i teologi, Københavns
Universitet
01/02: Tiden i teologisk belysning. Anders-Christian Lund Jacobsen,
professor MSO i systematisk
teologi, Aarhus Universitet
08/02: Tiden i antropologisk belysning. Anne Line Dalsgaard, lektor i
antropologi, Aarhus Universitet
15/02: Tiden i naturvidenskabelig belysning. Benny Lautrup, pro-
fessor i teoretisk fysik, Niels Bohr
Institutet
Buddhisme
Holdnummer: 1612-103Dato: 19/1, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Buddhismen er en af de ældste religioner
i verden. Den har haft stor betydning i
religionshistorien og er i samtiden blevet
en moderne tradition med indflydelse
også udenfor den organiserede religion.
Forelæsningsrækken fortæller religionens
historie i de forskellige kulturer, den har
vandret til: Indien, Tibet, Thailand, Kina,
Japan, Østasien og Vesten. De enkelte
forelæsninger går desuden dybere i for-
skellige, centrale buddhistiske temaer
såsom meditation, socialt engagement,
død og modernitet. Forelæserne har hver
bidraget til forskning i og formidling af
buddhismens mangesidige univers.
19/01: Buddha, dharma og sangha. Erik Meier Carlsen, cand.mag. i
religionsvidenskab og journalist
26/01: Religionsmøde og vandring mod øst. Mikael Aktor, lektor i
religionsvidenskab, Syddansk
Universitet
02/02: Tinder og tantra i Tibet. Anne
Buchardi, cand.mag. i antropolo-
gi, Københavns Universitet
09/02: Meditation, mindfulness og moderniteten. Martijn van Beek,
lektor i antropologi, Aarhus
Universitet
16/02: Den tibetanske Dødebog. Erik
Meier Carlsen, cand.mag. i religi-
onsvidenskab og journalist
Pausen
Holdnummer: 1612-037Dato: 20/1, 6 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
10 minutters stilhed. En rigtig lang frokostpause. En lørdag
uden planer. Så skal der lades op, og energien skal genfindes.
Man skal have en pause. Men hvorfor skal der egentlig pauser
til, og hvordan holder man en pause, som ikke bare etablerer en
anden form for planlægningspres? Forelæsningerne sætter fo-
kus på et ubemærket element i arbejdslivet og livet som sådan.
Pausen. Den er nødvendig og et værdifuldt eksil i en online,
larmende og kompleks hverdag med kalendere, som kan være
presset til bristepunktet. Stilheden og pausen er redskaber til
at opnå ro, fordybelse og eftertanke, som giver fornyet energi,
koncentration og virkelyst, og som hjælper til at prioritere og
træffe de rigtige valg.
20/01: Pausen som opvågning. Niels Viggo Hansen, filosof
med fokus på meditation og gruppedynamik, Aarhus
Universitet
27/01: Pausen i filosofien. Kasper Lysemose, postdoc i
filosofi, Aarhus Universitet
03/02: Pausens religiøse dimensioner. Peter Lodberg, lektor
i teologi, Aarhus Universitet
10/02: Pausen og arbejdet. Charlotte Ann Gadegaard, ph.d. i
psykologi, Aarhus Universitet
17/02: Pausen og idræt. Peter Krustrup, professor MSO i
idræt, Københavns Universitet
24/02: Pausen og læring. Ole Lauridsen, lektor i læring,
Aarhus Universitet
Etiske teorier
Holdnummer: 1612-038Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg gøre, hvad
moralen siger? Dagen præsenterer de fremtrædende etiske teo-
rier: pligtetik, nytteetikcommon sense-etik, dydsetik, omsorgs-
etik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og etik
samt de forskellige værdibegreber. Desuden præsenteres etisk
relativisme og etisk subjektivisme. Teorierne bliver løbende
illustreret med cases, udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle
etiske debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsæt-
tes ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans Reitzels
Forlag).
”Pausen står i relation til tid. Moderne tid startede med munken Benedikts tidebønner. Mens pausen i teologisk forstand har eksisteret siden skabelsen, nemlig med den syvende dag, hviledagen.”Peter LodbergLektor i teologi, Aarhus Universitet
38 religion og filosofi
Nordisk mytologi
Holdnummer: 1612-098Dato: 7/2, 1 søndagTid: 10.00-14.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Karen Bek-Pedersen, ph.d. i religionsvidenskab og ekstern lektor på Syddansk Universitet
Hvad troede danskerne egentlig på, før hvide krist kom til
Norden? Hvilke forestillinger havde man om verden, livet og
døden? Og hvordan ved vi i dag noget om disse forestillinger?
Hør om nordisk førkristen mytologi og om de religiøse tros-
forestillinger, der ligger bag myterne. Her kan du få et indblik
i, hvilke kilder vi har til rådighed, hvad disse kan fortælle os og
– ikke mindst – hvad de ikke kan fortælle os, samt et overblik
over nogle af de bedst kendte figurer fra nordisk mytologi. Da-
gen vil desuden rokke lidt ved de populære forestillinger, vi har
om for eksempel Odin, Thor og Freyia, fordi disse forestillinger
ikke svarer til, hvad den nyeste forskning i nordisk mytologi
egentlig viser.
Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen
Holdnummer: 1612-194Dato: 29/2, 3 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Vidste du, at religionerne jødedom, kri-
stendom og islam har mange ligheder?
Der er én gud og en række hellige perso-
ner, hvor af nogle fremtræder i alle reli-
gionerne. De har alle ét grundlæggende
helligskrift, der henholdsvis hedder To-
raen, Det Nye Testamente og Koranen.
Fællestrækkene er til at få øje på. I denne
forelæsningsrække kommer du nærmere
på de tre helligskrifter. Hvor og hvordan
er disse skrifter opstået? Hvilken betyd-
ning har de haft for religionen, og hvilken
rolle spiller de i dag? De tre store religio-
ner har alle deres udspring i Mellemøsten.
Den jødiske bog, Toraen, er oprindeligt
skrevet på hebraisk og indeholder de
fem Mosebøger og 613 bud. Den kristne
hovedtekst, Det ny Testamente, består af
fem historiske tekster om Jesu liv og kri-
stendommens udbredelse samt et stort
antal breve. Den muslimske primærtekst,
Koranen, er den seneste af de tre og inde-
holder ærkeenglen Gabriels åbenbaring
til Muhammed. Bliv klogere på de hellig-
tekster, som gennem historien har været
definerende for milliarder af menneskers
liv.
29/02: Toraen. Søren Holst, lektor i
bibelsk eksegese, Københavns
Universitet
07/03: Det Nye Testamente. Anders
Klostergaard Petersen, professor
MSO i religionsvidenskab, Aarhus
Universitet
14/03: Koranen. Thomas Hoffmann,
professor MSO i koranstudier,
Københavns Universitet
Det filosofiske blik. Europæiske mestertænkere
Holdnummer: 1612-196Dato: 12/3, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Thyssen, professor i filoso-fi, Copenhagen Business School
Den europæiske filosofi er fundamentet
for vores måde at forstå verden på og det
vel nok vigtigste europæiske bidrag til
civilisationernes udvikling. Det hele be-
gyndte med antikkens græske tænkere,
der åbnede for en helt ny måde at opfatte
omverdenen på. De kristne tænkere i mid-
delalderen videreførte traditionen i reli-
giøs udformning, mens oplysningstiden
gjorde op med det religiøse og tilstræbte
en tilbagevenden til den oprindelige filo-
sofi med fokus på fornuften. Den moder-
ne filosofi har været præget af den antik-
ke og rationelle tænkning, men også i dag
findes der religiøse tænkere. Kom med til
en dag båret af de udødelige tanker fra
filosofiens mestre Aristoteles, Augustin,
Kant, Sartre og mange flere. Forelæs-
ningen bygger på bogen ’Det filosofiske
blik’ (Informations Forlag).
religion og filosofi 39
Det Nye Testamente
Holdnummer: 1612-195Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164 Underviser: Troels Engberg-Pedersen, professor i teologi, Københavns Universitet
De fleste danskere har en nogenlunde
forståelse af kristendommens grundpil-
ler. Vi blev undervist i kristendommen i
folkeskolen, og samfundet overleverer
dens værdier, så vi har ikke kunnet undgå
at beskæftige os med den. Men hvor godt
kender du egentlig den filosofi og teologi,
der ligger bag den kristne tankegang? Bi-
belen er et komplekst værk, som er blevet
læst, genlæst og nyfortolket af generati-
oner af teologer med store konsekvenser
for os alle. Den har været lærebog, støt-
teskrift og samfundsindretter gennem
årtusinder af vestlig kulturhistorie og er
derfor måske det vigtigste litterære og re-
ligiøse værk de sidste 2000 år. Dette forår
giver vi dig mulighed for at dykke helt ned
i Bibelen og føje forskningsmæssig ind-
sigt til umiddelbar forståelse, når vi stiller
skarpt på Det Nye Testamente. Professor
i Ny Testamente Troels Engberg-Peder-
sen gennemgår Det Nye Testamentes
vigtigste og mest slående tekster. NB: Det
anbefales at læse de pågældende afsnit
af Bibelen før forelæsningen. Læs til før-
ste gang det korte og spændende Mar-
kusevangelium. Til de følgende gange vil
der blive udleveret ’læsehjælp’.
29/03: Markusevangeliet – det første evangelium
05/04: Paulus – 1. Thessalonikerbrev og Filipperbrevet
12/04: Paulus – Galaterbrevet 19/04: Johannesevangeliet – det sidste
evangelium?26/04: Johannes’ Åbenbaring – apoka-
lyptik og politik.
Michel Foucault og hans betydning i dag
Holdnummer: 1612-200Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164 Tilrettelægger: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie og master i humani-stisk sundhedsvidenskab
Den franske filosof og idéhistoriker Mi-
chel Foucault er anerkendt som en af vor
tids mest betydningsfulde tænkere. Hans
omfangsrige forfatterskab kredser om-
kring spørgsmålet om, hvad mennesket
er. Dette spørgsmål undersøger Foucault
gennem analyser af vores forskellige
videnskaber og samfundsinstitutioner
og af temaer som døden, livet, friheden,
sygdommen, galskaben, fornuften, seksu-
aliteten og begæret. Foucaults analyser
har haft en enorm indflydelse. Han er ikke
alene uomgængelig inden for kultur- og
samfundsvidenskaberne, men har også
påvirket sundhedsvidenskaberne. Den-
ne forelæsningsrække samler en række
danske forskere, der har indsigt i forfat-
terskabets betydning inden for de mest
iøjefaldende fagområder. Hvad skrev
Foucault selv om disse områder, og hvil-
ken relevans har han i dag?
29/03: Idéhistorie og filosofi. Nico-
lai Von Eggers Mariegaard,
ph.d.-studerende i idéhistorie,
Aarhus Universitet
05/04: Psykologi. Mads Bank, psykolog,
ph.d., Københavns Universitet
12/04: Sundhed og terapi. Anders
Dræby Sørensen, cand.mag. i
idéhistorie og master i humani-
stisk sundhedsvidenskab, ph.d i
psykologi
19/04: Pædagogik. Jens Erik Kristensen,
lektor i pædagogik og idéhistorie,
Aarhus Universitet
26/04: Samfund og politik. Lars Thorup
Larsen, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
Eksistentiel filosofi
Holdnummer: 1612-197Dato: 29/3, 5 tirsdage, ingen undervisning 12/4Tid: 19.30-21.15Pris: 530 kr., studerende 350 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi
Den eksistentielle filosofi og fænomenologi har været en af de
dominerende filosofiske retninger inden for de sidste 150 år.
Dette skyldes bl.a., at det moderne menneske bliver nødt til
at forholde sig til sig selv og til det uvisse i tilværelsen. Derfor
har en del af filosofien også sat sig for at spørge til menneskets
konkrete eksistens og oplevelse af virkeligheden. Hvad er me-
ningen med livet, og hvilken betydning har uvisheden, døden,
valget og friheden? Forelæsningsrækken tager deltagerne
med på en rejse gennem den eksistentielle filosofis og fæno-
menologis landskab i selskab med Søren Kierkegaard, Friedrich
Nietzsche, Karl Jaspers, Albert Camus, Martin Heidegger, Jean-
Paul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Martin Buber og Emma-
nuel Levinas.
”Da jeg første gang læste Foucaults ’Overvågning og straf ’, fik jeg øjnene op for, at selv hvordan eleverne sidder på stolen i et klasselokale, er et resultat af en disciplinær ‘mennesketeknik’.”
Lars Thorup LarsenLektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
40 religion og filosofi
Gå på opdagelse i en bunke nye og gamle titler, når Aarhus
Universitetsforlag holder bogudsalg lørdag den 6/2.
Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at
købe alle nyheder, bestsellere og de store værker med 30-50
% rabat.
Få fx tilbud på bøgerne:
Danmarks truede arter af Peter Wind og Rasmus Ejrnæs
Byens grønne struktur af Lars Kjærulf Petersen (red.)
Klimatilpasning af Anja Skovborg Hansen (red.)
Dato: 6/2, lørdagTid: 10.30-16.00Sted: Aarhus Universitet, Campus Emdrup, bygning D, i forbindelse med Folkeuniversitetets forelæsninger
Bogudsalg lørdag 6/2
Byens grønnestruktur
Af L
ars Kjeru
lf Petersen
(red.)
ISBN978-87-7934-714-4
9788779347144
Miljøb
iblioteket
2
Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte
verdener. Når vi f.eks. forestiller os Køben
havn, er det formentlig menneskemylderet
ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger
langs Christianshavns bastioner eller Amager
Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en
del af bybilledet og naturen ikke bare noget,
vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den
er lige for næsen af os midt mellem storbyens
asfalt, beton og mursten og er en lige så uund
værlig del af byen som butiksgader, palæer og
rådhuspladser.
I Byens grønne struktur. Natur og miljø i by
land skabet fortæller forfatterne om den blå
grønne strøm af natur, som løber gennem alle
byer, store som små. I gårdhaverne griller vi
om sommeren med vennerne, rundt om Søerne
dyrker københavnerne motion året rundt, og
i parkerne kigger vi på sommerfugle, solsorte
og rhododendroner med vores børn. – Uden
disse blågrønne skud af natur ville kun de fær
reste af os have lyst til at tilbringe størstedelen
af vores liv i byen.
Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og
natur sammen. Vi ødelægger levestederne for
dyr og planter, og vi prioriterer en ny parke
ringsplads over en gammel gårdhave. Måske
lider vi under den misforståelse, at naturen
kan tage vare på sig selv og ikke kræver or
dentlige vækstbetingelser. I så fald er det på
tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er
hinandens modsætninger – og at byen kun er
værd at leve i, hvis naturen i den trives.
Aarhus Universitetsforlag
Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie
om natur og miljø i Danmark og Grønland.
Serien formidler vigtig viden om naturen og
samfundet til den natur og miljøinteresse
rede læser og ønsker at synliggøre naturens
kvaliteter, samfundets interesse heri og
hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske
i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver
bredt appellerende fænomener i naturen
og fortæller om forskernes arbejde med at
undersøge og løse miljøproblemer.
Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde
mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi og Aarhus Universitetsforlag.
GREGOR LEVIN er miljøgeograf og se-
niorrådgiver på Institut for Miljøvidenskab,
Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig i sit
forskningsarbejde blandt andet med analy-
ser af arealanvendelse, herunder udbredel-
sen og sammensætningen af byens blå og
grønne områder.
RASMUS EJRNÆS er biolog og seniorfor-
sker på Institut for Bioscience, Aarhus Uni-
versitet. Han er en af landets førende eksper-
ter i biodiversitet og er bl.a. medforfatter på
første bind i Miljøbiblioteket om Danmarks
truede arter.
ANNE JENSEN er miljøsociolog og senior-
forsker på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus
Universitet. Hun arbejder i sin forskning bl.a.
med transport, bæredygtig byudvikling og
klimatilpasning og fokuserer i den forbindel-
se især på forholdet mellem planlægning og
befolkning.
MARIANNE ZANDERSEN er miljøøkonom
og seniorforsker på Institut for Miljøviden-
skab, Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i
værdien af økosystemtjenester og de goder,
som en mangfoldig natur indebærer, samt
hvilke virkemidler man kan bruge for at for-
valte og fremme en mangfoldig natur.
LARS KJERULF PETERSEN er seniorforsker
i miljøsociologi og har været det siden 2004,
først på Danmarks Miljøundersøgelser, nu på
Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Uni-
versitet i Roskilde. Han har i flere forsknings-
projekter beskæftiget sig med byens natur og
landskab, herunder hvordan byboerne forhol-
der sig til naturen, hvordan den indgår i deres
liv, og hvordan folk på forskellig måde former
naturen og landskabet. Derudover beskæftiger
han sig bl.a. med affaldshåndtering, hushold-
ningers forbrug og egenproduktion af energi
(f.eks. med solceller eller brændeovne) samt
mediernes dækning af klima og miljø. Lars
Kjerulf Petersen bor selv i København, hvor han
gerne opsøger byens forskellige blå og grønne
områder.
Byen
s grøn
ne stru
ktu
r
a
Natur og miljø i bylandskabet
ISBNSKAL
TILPASSES
Danmarks truede arter
Af P
ete
r Win
d o
g R
as
mu
s E
jrnæ
s
Miljø
biblioteket
1 KlimatilpasningHvorfor og hvordan
Af A
nja S
kovb
org H
ansen
(red.)
ISBN978-87-7934-714-4
9788779347144
Miljøb
iblioteket
3
Mange dyre-, svampe- og plantearter er i
fare for at forsvinde fra den danske natur. I
Danmark har eksperter vurderet arternes
risiko for at uddø – kaldet en rødlistevurde-
ring – i perioden 2003-2010. Resultatet er
præsenteret i Danmarks truede arter.
Rødlistevurderingen viser, at det især er de
kræsne arter, der er truede – arter som stiller
krav til levested eller fødekilde. Bogen præ-
senterer resultatet af rødlistevurderingen og
giver eksempler på udvalgte arters levevis
og levested. Fokus rettes mod nogle af de
levesteder, der huser eller har huset mange
af de truede arter. Disse levesteder forringes
eller forsvinder – og med dem de arter, der
specifikt er knyttet hertil.
I et kapitel gives ordet til ’naturnørderne’,
eksperter på hver deres område. De fortæl-
ler om deres passion for den eller de arts-
grupper, de har kastet sig over, og hvilke
glæder de har ved at studere arter i dybden.
Et andet kapitel fortæller om værdien af de
truede arter, for hvorfor egentlig bruge alt
det krudt på arter, som åbenbart ikke kan
klare sig selv?
Bogen slutter med et kik i krystalkuglen.
I lyset af vores viden om de truede arter
vurderes det, hvordan udviklingen i den
danske artsdiversitet vil være fremover,
og hvad der skal til for at ændre kursen.
Aarhus Universitetsforlag
Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie
om natur og miljø i Danmark og Grønland.
Serien formidler vigtig viden om naturen og
samfundet til den natur- og miljøinteresse-
rede læser og ønsker at synliggøre naturens
kvaliteter, samfundets interesse heri og
hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske
i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver
bredt appellerende fænomener i naturen
og fortæller om forskernes arbejde med at
undersøge og løse miljøproblemer.
Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde
mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi og Aarhus Universitetsforlag.
ToM FENCHEl er professor emeritus
ved Marinbiologisk Laboratorium,
Københavns Universitet.
ClAUS EMMECHE er lektor ved
Institut for Naturfags didaktik og
leder af Center for Naturfilosofi og
Videnskabsstudier ved Københavns
Universitet. Han underviser biologi
studerende i videnskabsteori og forsker
i videnskabens selv som et økosystem
af små samfund.
ANNE GRy HAUGlAND er ph.d. i
litteratur og postdoc ved Institut for
Naturfagsdidaktik, Københavns Uni
versitet. Hendes forskningsområde
befinder sig i krydsfeltet mellem kunst
og videnskab.
RASMUS EjRNæS er seniorforsker
ved Institut for Bioscience Kalø, Aarhus
Universitet, med speciale i beskyttelse,
genopretning og udvikling af Danmarks
truede biodiversitet.
PETER WIND er seniorbiolog ved Institut
for Bioscience Kalø, Aarhus Universitet,
med speciale i dansk og europæisk
botanik. Han har været ansvarlig for Den
danske Rødliste gennem 20 år og arbejder
med beskyttelse og formidling af den
danske biodiversitet.
Klim
atilpasn
ing
a
Spar30-50 %
Helgener i senmiddelalderen og reformationen
Holdnummer: 1612-198Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie, Roskilde Universitet
Middelalderens sidste århundreder skabte kun få helgener, idet
helgenkåringsprocessen blev meget politisk. Alligevel nåede
markante skikkelser som Birgitta af Vadstena og hendes datter
Katarina igennem nåleøjet og blev dyrket både i Skandinavien
og i det øvrige Europa. Vi vil se, hvordan middelalderens kir-
ke udvalgte helgenskikkelser, og vi vil følge udviklingen ind i
1500-tallet. Var Luther en helgen, selvom han prøvede på at
afskaffe helgener? Hvordan blev Teresa først anklaget af inkvi-
sitionen og senere ophøjet til helgen?
30/03: Katarina af Vadstena (1333-81) – Birgittas datter og Vadstenas første abbedisse
06/04: Katerina af Siena (1347-80) – pavernes kritiker og dominikanerordens heltinde
13/04: Bernardino af Siena (1380-1444) – samfundsrevse-ren og reformator
20/04: Martin Luther (1483-1546) – var reformatoren en helgen?
27/04: Teresa af Avila (1515-82) – en kvinde der sejrede over inkvisitionen
Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag
Holdnummer: 1612-199Dato: 9/4, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie, master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi
De seneste årtier er der kommet fornyet fokus på stoicismen.
Stoicismen var den dominerende filosofiske skole over en peri-
ode på 500 år i den græske og romerske antik. Stoikerne forstår
filosofien som en praktisk livsform, der skal hjælpe mennesket
til at opnå sindsro og livsudfoldelse i vanskelige tider. Gennem
fornuftens brug kan mennesket undgå at blive styret af sine
lidenskaber og af ydre forhold. Forelæsningerne gennemgår
for det første den tidlige og mellemste stoicisme fra Zenon til
Cicero, som peger på, at mennesket både må leve i overens-
stemmelse med sin indre natur og den universelle natur. Deref-
ter gås i dybden med den sene stoicisme hos Lucius Annaeus
Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius, der har et hovedfokus på
den etiske livsførelse som en form for sjæleterapi. Endelig ser
vi på, hvordan og hvorfor stoicismen igen er blevet populær.
religion og filosofi 41
Arkæologi oghistorie
I vikingetiden tog vikingerne på togt, i middelalderen opfandt man trykkepressen,
og inden for de seneste 100 års historie har verden oplevet to ødelæggende verdenskrige.
Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv.
Fascisme i Danmark og Europa
Holdnummer: 1522-075Dato: 28/10, 4 dageTid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164OBS: Første undervisningsgang er ikke en tirsdag, men onsdag den 28/10
Det 20. århundrede var på mange måder de politiske ideo-
logiers tid. I mellemkrigstiden i 1930’erne slog en helt særlig
ideologi hurtigt og omsiggribende igennem i Europa. Fascis-
men blomstrede på ekstremt kort tid op og blev statsideologi i
nogle af vores kontinents største lande, og det fik voldsomme
konsekvenser. Men hvad er fascisme egentlig for en størrelse?
Hvilket tankegods ligger der gemt bag de forskellige historiske
bevægelser, og hvorfor var det lige 30’erne, der blev fascis-
mens årti? Igennem fire forelæsninger stiller vi skarpt på en af
verdens mest udslagsgivende politiske ideologier.
28/10: Fascisme i Tyskland. Karl Christian Lammers, lektor
emeritus i historie, Københavns Universitet
03/11: Fascisme i Italien. Flemming Larsen, forfatter og
oversætter
10/11: Fascisme i Danmark. Kristina Krake, ph.d.-stipendiat i
historie, Syddansk Universitet
17/11: Fascismens rødder i Europa – hvad er fascisme?
Chris Holmsted Larsen, ph.d.-stipendiat i historie,
Roskilde Universitet
Dage der forandrede verden
Holdnummer: 1522-073Dato: 28/10, 7 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står
helt centralt i vores bevidsthed. Dage, som fik enorme politiske,
samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, og som fik
afgørende betydning for generationer af menneskers liv. Kom
med til syv forelæsninger, der sætter fokus på syv af de mest
betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke fakto-
rer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne?
28/10: Mordet i Sarajevo, 28. juni 1914. Henrik Jensen, lektor
i historie, Roskilde Universitet
04/11: Black Tuesday, 24. oktober 1929. Kasper Grotle
Rasmussen, adjunkt i amerikansk historie, Syddansk
Universitet
11/11: Atombomben over Hiroshima, 6. august 1945. Martin
Amitsbøll Husted, cand.mag. i historie og samfundsfag
18/11: Mordet på John F. Kennedy, 22. november 1963. Poul
Villaume, professor i historie, Københavns Universitet
25/11: Berlinmurens fald, 9. november 1989. Moritz
Schramm, lektor i tysk, Syddansk Universitet
02/12: Nelson Mandelas løsladelse, 11. februar 1990. Hans
Erik Stolten, ekstern lektor, Københavns Universitet
09/12: Angrebet på World Trade Center, 11. september 2001. Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske
studier, Syddansk Universitet
Pomp, pragt og magt – konge og adel 1450-1900
Holdnummer: 1522-072Dato: 28/10, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved Frederiksborgmu-seet
Europas monarker og adelige fremstår i
dag som pynt uden egentlig magt. Men i
flere århundreder er det konger og aristo-
krater, der svinger taktstokken og afgør
kontinentets skæbne. Mod samfundets
mægtigste rejser sig imidlertid folkelige
krav om demokrati og frihed, og den gam-
le elite taber efterhånden sin privilegere-
de status. Adelen mister jord og velstand,
kongen magten og hovedet. Tilbage står
i dag deres pragtfulde paladser og slotte,
der vidner om enorm magt og selviscene-
sættelse. Bliv taget med på en rejse fra
renæssancefyrstehuse over enevoldskon-
ger til guillotinen i Paris.
Vietnamkrigen 1945-1975
Holdnummer: 1522-071Dato: 1/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i historie, Syddansk Universitet
Vietnamkrigen startede som en krig for
national selvstændighed men udviklede
sig til tre årtiers ideologisk og militær styr-
keprøve mellem verdens førende magter.
Krigen gjorde Indokina til Den Kolde Krigs
vigtigste slagmark. Mange lande blev di-
rekte involveret i Vietnamkrigen, og end-
nu flere kom til at mærke konsekvenserne
af den. I det meste af den vestlige verden
delte den de politiske vande og blev en
katalysator for ungdomsoprør og kultu-
relt opbrud – ikke mindst fordi tv bragte
krigens billeder ind i folks dagligstuer.
Med afsæt i den nyeste internationale
forskning, giver denne dag et overordnet
indblik i krigen og stiller skarpt på de po-
litiske og strategiske overvejelser fra de
indblandede stormagter. Forløbet tager
afsæt i bogen ’Vietnamkrigen. En Inter-
national Historie 1945-1975’ (Gyldendal).
Østrig 1918-1955
Holdnummer: 1522-070Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 390 kr., studerende 250 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie
Afslutningen på Første Verdenskrig og
den efterfølgende fredsaftale i Paris i 1919
fører til opløsningen af Østrig-Ungarn.
Efterfølgende vokser den nye stat Østrig
frem. Mellemkrigstiden er en hård tid for
den nye stat, som oplever nød, inflation
og borgerkrig. Disse trængsler kulmine-
rer i 1938, hvor Østrig bliver annekteret
af Hitlers Tyskland. Efter Anden Verdens-
krig fortsætter prøvelserne for Østrig,
der ligesom Tyskland bliver opdelt i fire
besættelseszoner af krigens sejrende
nationer. Først i sommeren 1955 trækker
besættelsesmagterne endelig deres trop-
per tilbage, og Østrig får sin fulde suve-
rænitet.
Bayeuxtapetet, Westminster Abbey og kong Edvard Bekenderen
Holdnummer: 1522-068Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Lise Gjedssø Bertelsen, ph.d. i forhistorisk arkæologi, Uppsala Universitet. Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie, Roskilde Universitet
Det er 950 år siden Apostlen Sankt Peters
Kirke, som vi kalder Westminster Abbey,
blev indviet. Bygherren var den sidste
angelsaksiske konge, Edvard Bekende-
ren. Dette ses på Bayeuxtapetet, hvor de
normannere, der i 1066 slog angelsakser-
ne, mindedes Edvard og hans kirke. Vi vil
præsentere tapetet og kirken samt hel-
genbiografier om Edvard for at vise, hvor-
dan han blev mindet og brugt af Englands
erobrere. Vi er vidner til et kulturmøde,
hvor politik, byggekunst, propaganda og
helgenkult mødtes. På denne måde vil vi
se, hvordan den europæiske middelalder
skabte fortællinger, der lever videre i vor
tid.
arkæologi og historie 43
Kærlighed og terror i Stalins Moskva
Holdnummer: 1522-067Dato: 7/12, 1 mandagTid: 17.30-19.15Pris: 150 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Morten Møller, cand.mag. i hi-storie, forskningsstipendient, Det Kongelige Bibliotek
Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og
norske Adam bliver gift i Moskva, mens
hundredetusinder af mennesker hen-
rettes. Få indblik i de to skandinavers
livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes
Sovjetunionen. Det er en forelæsning om
politisk radikalisering, dobbeltbundede
kufferter, unge menneskers bratte død,
forelskelse og et Europa på randen af krig.
Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Ellen
og Adam – en fortælling om kærlighed og
terror i Stalins Moskva’ (Gyldendal) som
blev Årets Historiske Bog 2014.
Fortidens slagmarker
Holdnummer: 1522-066Dato: 8/12, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Jeanette Varberg, arkæolog, museumsinspektør, Moesgaard Museum
Er krig overhovedet godt for noget?
Hvornår begyndte menneskeheden at
kæmpe mod hinanden – og hvorfor ser
vi lige pludselig krigeren træde frem på
verdenshistoriens scene? Vikingerne kom
ikke ud af ingenting. Mange tusinde år
med vold og krige gik forud for de be-
rømte vikingekrigere. I jorden under vores
fødder har arkæologerne fundet spor ef-
ter voldsomme krige, som rullede ind over
Danmark for flere tusinde år siden. Hør
om krig og ufred fra stenalderen og frem
til vikingetiden med udgangspunkt i Dan-
mark, men med udblik til hele verden – og
oplev 6500 års glemt historie blive rekon-
strueret gennem arkæologiske spor base-
ret på Jeanette Varbergs prisbelønnede
bog ’Fortidens Slagmarker’ (Gyldendal).
Struensee – lykkeridder eller oplysningsgeni?
Holdnummer: 1522-083Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Asser Amdisen, cand.mag. i historie
I april 1772 henrettedes Johann Friedrich Struensee (1737-1772)
på Østerfælled i København. Ved hans død endte en kort og
intensiv periode i Danmarks historie, hvor en ung idealist plud-
selig havde næsten enevældig magt over det dansk-norske
kongerige. Få indblik i Struensees liv, og det samfund han var
en del af. Var Struensee lykkejæger eller oplysningsfilosof? Og
hvor forelskede var Struensee og Caroline Mathilde egentligt?
I moderne film og bøger fremstilles Struensee positivt, i mod-
sætning til ældre historikeres mere lunkne forhold til ham. Få
et mere nuanceret, men ikke mindre underholdende, billede af
lægen, der blev statsmand.
Dansk kolonihistorie fra Vestindien til Indien
Holdnummer: 1522-287Dato: 18/1, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale D166, Tuborgvej 164
Fra Vestindien i vest over Afrika i Syd og Grønland i nord til
Indien i øst – engang strakte Danmarks besiddelser som kolo-
niherre over det meste af verden. Alligevel er vores fortid som
kolonimagt ikke noget, vi taler så meget om, hverken som stor-
magtstid eller skamplet. Og ikke mange ved, hvad der egentlig
er op og ned i Danmarks forhold til vores kolonier. Men det for-
hold er ved at ændre sig. En ny bølge af dansk forskning sætter
spot på, hvad fortiden som kolonimagt egentlig er for én.
18/01: Tranquebar – etableringen af dansk kolonialisme. Esther Fihl, professor MSO og forskningsfaglig leder
af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ
25/01: Grønland – Danmarks sidste koloni? Lars Jensen,
lektor i historie, Roskilde Universitet
01/02: Guldkysten – Danmark og slavehandlen. Nathalia
Brichet, post.doc. i historie, Københavns Universitet
08/02: Norge – forpagtet koloni eller tvillingerige? Rasmus
Glenthøj, adjunkt i historie, Syddansk Universitet
15/02: Vestindien – før og efter 1917. Astrid Nonbo Ander-
sen, post.doc. i erindringspolitik, Dansk Institut for
Internationale Studier
22/02: Danmarks koloniarv i dag – undskyldninger og erstatninger. Astrid Nonbo Andersen, post.doc. i erin-
dringspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier
Adel siden 1849
Holdnummer: 1612-082Dato: 25/1, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Med grundloven i 1849 mistede den dan-
ske adel sine forrettigheder, og Lensafløs-
ningen i 1919 betød, at de danske godser
mistede den helt centrale økonomiske,
politiske, sociale og kulturelle rolle, som
de hidtil havde indtaget i danmarkshi-
storien. Ikke desto mindre har vi i 2015
fortsat en adelsstand i Danmark. Med ud-
gangspunkt i den nye udgivelse ’ADEL –
den danske adel siden 1849’ (Gads Forlag)
fortælles historien om den danske adel før
og nu.
25/01: Aristokrati og demokrati i 1800-tallets Danmark. Jeppe
Nevers, lektor i historie, Syd-
dansk Universitet
01/02: Adel og velgørenhed. Birgitte
Possing, forfatter og professor,
dr.phil., Rigsarkivet
08/02: Adel, status og symbol. Maria
Groth Rasmussen, redaktionsse-
kretær, Danmarks Adels Aarbog
15/02: Lensafløsningen 1919-1930. Ditlev Tamm, professor i retshi-
storie, Københavns Universitet
22/02: Adelen som godsejere fra 1849 til nu. Carsten Porskrog Rasmus-
sen, overinspektør, Sønderborg
Slot
29/02: Adel i dag. Anna von Lowzow,
instruktør, Nordisk Film
44 arkæologi og historie
Verdens historie – historien om verden
Holdnummer: 1612-022Dato: 19/1, 10 tirsdage (Ingen undervisning 22/3)Tid: 17.30-19.15Pris: 990 kr., studerende 710 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Verdenshistorien handler om kulturmø-
der. Gennem mødet med andre stammer,
folkeslag, stater og imperier har vi udvik-
let os. Civilisationer er i en evig vekslen
opstået, vokset og har domineret deres
naboer eller endda hele verdensdele. Sejr-
herrerne skriver for det meste historien,
og det er eftertidens opgave at udlægge
den på bedste vis. Forelæsningsrækken
vil tage dig med på en rejse til historiens
civilisationer.
19/01: De ekspanderende civilisationer – Hellas, Persien og Romerri-get. Peter Fibiger Bang, lektor i
historie, Københavns Universitet
26/01: Europa i Middelalderen. Kasper
Holdgaard Andersen, ekstern
lektor i historie, Aarhus
Universitet
02/02: Det gamle Egypten. Louise
Alkjær, egyptolog
09/02: De præcolumbianske civilisa-tioner. Jesper Nielsen, lektor
i indianske sprog og kulturer,
Københavns Universitet
16/02: Kinesiske stormagter (på letfor-ståeligt engelsk). Andreas Steen,
lektor i kinesiske studier, Aarhus
Universitet
23/02: Muslimske imperier (på letforståeligt engelsk). Mark
Sedgwick, professor i arabisk og
islamstudier, Aarhus Universitet
01/03: Opdagelser og kolonisering. Ole Høiris, docent i antropologi,
Aarhus Universitet
08/03: Revolutionernes århundreder. Bertel Nygaard, lektor i historie,
Aarhus Universitet
15/03: Det korte 20. århundrede – verdenskrige, ideologier og kold krig. Niels Wium Olesen, lektor i
historie, Aarhus Universitet
29/03: Verden i morgen. Peter Fibiger
Bang, lektor i historie,
Københavns Universitet
Preussen og Frederik den Store
Holdnummer: 1612-021Dato: 30/1, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 390 kr., studerende 250 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie
Den preussiske stat blev afskaffet i 1947
men var igennem flere århundreder kendt
for at sætte den europæiske dagsorden.
Både militært og inden for kunst, oplys-
ning, tolerance og forvaltning. I løbet af
denne weekendforelæsning tager vi på
en rejse tilbage til den hedengangne stat
med interessante detaljer om alt fra Pre-
ussens komplicerede geografi og opsigts-
vækkende perioder til vigtige hændelser
og de største personligheder.
Hitler og Stalin
Holdnummer: 1612-023Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Martin Cleemann Rasmussen, ekstern lektor i russisk og historie, Hærens Officersskole
Hitler og Stalin stod i spidsen for to tota-
litære regimer og mødtes som feltherrer i
krigen på Østfronten fra 1941-1945. Denne
dag stiller vi skarpt på de to diktatorer,
deres vej til magten, og hvordan de med
hård hånd styrede deres lande igennem
Anden Verdenskrig. Hvad var det for en
krig, som de to totalitære regimer førte?
Og hvordan skildres krigen i Rusland og
Tyskland den dag i dag?
En rejse i billeder gennem den nordiske bronzealder
Holdnummer: 1612-020Dato: 15/3, 1 tirsdagTid: 17.30-21.30Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Flemming Kaul, museumsinspektør, dr. phil., Natio-nalmuseet
Nordens bronzealder er kendetegnet ved en forunderlig rig
billedverden. Fra Niedersachsen i syd til Finmark i nord blev
der for omkring 3000 år siden skabt mængder af billeder af
skibe, mennesker og heste. På en rejse gennem storslåede
nordnorske kystlandskaber følger vi de nordligste spor efter
bronzealderens bønder.
Stormagtsspillet og kampen om magten gennem 500 år
Holdnummer: 1612-220Dato: 27-28/2, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164Underviser: Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i histo-rie og samfundsfag
Historien er præget af stormagternes ambitioner – deres ind-
byrdes konkurrence, intriger og ødelæggende krige. Konger
og kejsere, præsidenter og statsmænd har mistet alt. Mens an-
dre har vundet sejren og ændret verden. For altid. Hør om de
historiske faktorer, der er afgørende for stormagternes stor-
hed og fald. Hvordan så verden ud på det givne tidspunkt? Og
hvilke magtbalancer skulle udfordres, og hvilke skulle forsva-
res? Hør om 500 års magtpolitisk historie.
arkæologi og historie 45
Hvad enhver dansker bør vide om Danmarks historie
Holdnummer: 1612-221Dato: 12/3, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og oberstløjtnant
Få styr på milepælene og de lange linjer i Danmarks historie
og indblik i, hvorfor landet ser ud, som det gør. Det kan sy-
nes risikabelt at opstille en kanon for Danmarks historie, men
nogle udviklinger, begivenheder og personer står alligevel
helt centrale for forståelsen af det Danmark, vi kender. Dagen
starter, hvor Harald Blåtand bød, at de store sten skulle sættes
og hugges i Jelling og opruller dernæst Kalmarunionen, refor-
mationen, svenskekrigene, enevælden, oplysningstiden med
Frederiksstadens tilblivelse, landboreformerne, Grundloven og
1800-tallets transformering af riget til nationalstat.
Christian 4.
Holdnummer: 1612-219Dato: 12-13/3, 1 weekendTid: Se nedenforPris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Frederiksborg Slot er ikke inkluderet i prisenSted: 12/3: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborg-vej 164. 13/3: Mødested: Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød, ved det store springvand
Få konger står så stærkt i vores bevidsthed som Christian 4. Vi
elsker ham for hans livsappetit, drages af hans dramatiske liv
og regeringstid, og bl.a. Frederiksborg, Rosenborg og Runde-
tårn står som en umistelig del af dansk identitet. Fascinerende
ved ham er samtidig, at han i nogen sammenhænge er næ-
sten moderne i sin indstilling og tænkemåde, fx omkring po-
litisk rationalitet. Hertil kommer, at Christian 4.’s regeringstid
er skelsættende i Danmarks udenrigspolitiske historie. Indtil
Trediveårskrigen kunne kongen agere i europæisk politik på
egne præmisser. Christian 4. efterlod sig et rige, der måtte
tilpasse sig, og hvis sikkerhed var afhængig af tilknytningen
til stærkere magter. Efter 1648 var Danmark ikke længere en
magt af første rang.
12/03: 10.00-16.00: Forelæsning om Christian 4. Steffen
Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved
Frederiksborgmuseet
13/03: 12.00-13.45: Rundvisning på Frederiksborg Slot.
Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved
Frederiksborgmuseet
Bag om Den Amerikanske Borgerkrig
Holdnummer: 1612-218Dato: 30/3, 4 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Den Amerikanske Borgerkrig er den mest
skelsættende begivenhed i USA’s historie.
Krigen mellem industristaterne i nord og
slavestaterne i syd trækker fortsat tydeli-
ge spor på begge sider af Atlanten. Flere
mennesker mistede livet i Den Amerikan-
ske Borgerkrig end i alle USAs andre krige
tilsammen, og helt frem til slutningen af
konflikten var der en reel risiko for, at na-
tionen ville blive delt i to. Mere end 1.000
danske udvandrere fra alle Danmarks
landsdele deltog i borgerkrigen og har i
breve, dagbøger og avisartikler beskrevet
deres oplevelser på og uden for slagmar-
ken. Hør om borgerkrigens rædsler og
facts, om danskere i krig for Lincoln, om
racekonflikterne og om borgerkrigens
store aftryk på litteratur, kunst og kultur.
30/03: Indblik i Den Amerikanske Bor-gerkrig. Anders Bo Rasmussen,
adjunkt i amerikanske studier,
Syddansk Universitet
06/04: Den Amerikanske Borgerkrig i litteraturen. Clara Juncker, lektor
i amerikansk litteratur og kultur,
Syddansk Universitet
13/04: Racekonflikter i Den Amerikan-ske Borgerkrig. Jørn Brøndal,
lektor i historie, Syddansk
Universitet
20/04: Danskere i krig for Lincoln. Anders Bo Rasmussen, adjunkt
i amerikanske studier, Syddansk
Universitet
Danmarks historie
Holdnummer: 1612-217Dato: 4/4, 7 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra him-
len i Estland i 1219 – men hvordan er det
nu med resten? Få svarene her: 1000 års
danmarkshistorie koncentreret i én skarp
forelæsningsrække. Forstå, hvordan og
hvorfor Danmark ser ud, som det gør, på
rejsen op gennem vikingetiden, middelal-
deren, enevælden og frem til nutidens fol-
kestyre i selskab med syv fortællelystne
historieforskere.
04/04: Vikingetiden. Poul Baltzer Heide,
museumsinspektør,
Øhavsmuseet
11/04: Middelalderen. Kasper Hold-
gaard Andersen, ekstern lektor i
historie, Aarhus Universitet
18/04: Renæssancen. Steffen Heiberg,
forfatter og fhv. forskningschef
ved Frederiksborgmuseet
25/04: Enevældens Danmark 1660-1848. Michael Bregnsbo, lektor i
historie, Syddansk Universitet
02/05: 1800-tallet: Kampen om det moderne Danmark. Bertel
Nygaard, lektor i historie, Aarhus
Universitet
09/05: Fra krig til krise til krig. Niels
Wium Olesen, lektor i historie,
Aarhus Universitet
23/05: Åbning mod vest – Danmark efter 1945. Rasmus Rosenørn,
museumsinspektør, Danmarks
Rockmuseum
”En bondepige tager ledelsen over en hær og redder sit land. Det lyder som et eventyr, men det er faktisk sket i 1400-tallet. Jeanne d’Arc er et mirakel, som ingen historiker kan bortforklare.”Brian Patrick McGuireProfessor i middelalderhistorie, Roskilde Universitet
46 arkæologi og historie
Generaler til alle tider
Holdnummer: 1612-216Dato: 4/4, 7 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Hver tid har sine krige og hver krig sine helte. I krigen sættes
tidens normer, teknologi og idealer på spidsen, når vi i praksis
viser, hvad der er værd at kæmpe for. I tidens ledere finder vi
tegnene på, hvad der skal til for at lykkes i den givne tids sam-
fund. Derfor bliver hver hærfører som et spejl på sin tid. Hos de
græske krigsherrer ser vi bystatens idealer, hos Jeanne d’Arc
middelalderens helgendyrkelse og hos Napoleon revolutionen
som kejser. Vær med, når vi fortæller verdenshistorien gennem
krigshistoriens største personligheder.
04/04: Antikken: Miltiades, Nikias og Epameinondas – ama-tørkrigsførelse i Grækenland 750-330 f.Kr. Adam
Schwartz, lektor i græsk, latin og historie,
SAXO-instituttet, Københavns Universitet
11/04: Vikingetiden: Piratkongen Harald Klak og Knud den Store, nordsøimperiets hersker. Anne Pedersen,
seniorforsker, Nationalmuseet
18/04: Middelalderen: Jeanne d’Arc, den krigeriske helgen og Saladin, korsfarernes skræk. Brian Patrick
McGuire, professor i middelalderhistorie,
Roskilde Universitet
25/04: Renæssancen: Conditori, bystaternes lejesoldat. Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i
historie og samfundsfag
02/05: 1800-tallet: Napoleon, kejserige og nationalstat. Martin Cleemann Rasmussen, ekstern lektor i russisk
og historie, Hærens Officersskole
09/05: Første Verdenskrig: Haig, Joffre og Cardona – og krigen, der ændrede verden. Torsten Granov,
cand.mag. i historie og rejseleder hos Cultours
23/05: Anden Verdenskrig: Rommel, Hitlers ørkenræv.
Karl Christian Lammers, lektor emeritus, Københavns
Universitet
D.G. Monrad – 1800-tallets store politiker
Holdnummer: 1612-222Dato: 10/4, 1 søndagTid: 10.00-15.00Pris: 300 kr., studerende 180 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og obertsløjtnant
Dagen går tæt på en af de mest fascine-
rende og omstridte skikkelser i 1800-tal-
lets Danmark: Ditlev Gothard Monrad,
århundredets betydeligste danske po-
litiker, der sætter dybe spor i dansk in-
denrigs- og udenrigspolitik, i kirken og
i undervisningsvæsenet, og fremfor alt
betragtes han som Junigrundlovens fa-
der. Monrad er centrum i det politiske livs
dramaer: Nationalismen, liberalismen og
det uløselige helstatsproblem. I 1848 skri-
ver han udkastet til den nye grundlov og
er en nøgleperson i overgangen mellem
enevælde og folkestyre. I 1863, på årets
sidste dag, overtager han regeringsan-
svaret og bærer således hovedansvaret
for Danmarks politik under krigen i 1864,
der endte i en katastrofe for Danmark.
Han var omstridt, men altid med agtelse.
Viggo Hørup udtalte ved Monrads død:
”… han var den største liberale, vort land
har frembragt … over alle den tids mænd
rager et hoved frem … Monrads”.
Enevældens København
Holdnummer: 1612-215Dato: 6-9/6, 4 gangeTid: Se nedenforPris: 530 kr., Studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164. 9/6: Mødested Christiansborg Slotsplads ved rytterstatsuen af Frederik 7.Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og obertsløjtnant
I 1660 fik Danmark en ny styreform – ene-
vælden. Den danske enevælde var gen-
nemgribende i alle forhold: økonomisk,
socialt, militært og arkitektonisk. I alt ni
konger var enevældige – nogle med ta-
lent og vilje, andre uden – men fælles var,
at kongens person var det altomdrejende
midpunkt for statens affærer og for sam-
fundet. Uden kongens vilje og underskrift
skete intet. Derfor var der en stadig riva-
lisering om at opnå kongegunst og kon-
geøre. Enevælden udviklede et ganske
effektivt statsmaskineri, som i høj grad
var fokuseret på og hjemmehørende i ho-
vedstaden. Byen skulle være enevældens
strålende og imponerende centrum, som
kunne måle sig med andre europæiske
byer. Med tre forelæsninger og en byvan-
dring kommer vi rundt i enevældens Kø-
benhavn og en helt essentiel del af byens
– og Danmarks historie.
06/06: 17.30-19.15: Forelæsning07/06: 17.30-19.15: Forelæsning08/06: 17.30-19.15: Forelæsning09/06: 13.00-15.30: Byvandring
arkæologi og historie 47
Folkeuniversitetet
Festival på Moesgaard MuseuM13/11-15/11
48 NORDISKE NäTTER
Nordiske Nätter er støttet af:
SønDAG 15/11prograMoversigt
HOLDNUMMER: 1521-529
TID: 18.00-21.30 (dørene åbnes 17.30)
STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg
PRIS: 125 kr. / Studerende 100 kr.
TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk
Nordiske Nätter runder festivalen af med et spektakulært
møde mellem vikinger og romere. Oplev fortidens krigere i le-
vende live og få historien om krigsstrategier gennem tusind år.
Eller vær med, når de forbudte nordiske ord bliver undersøgt
af tre sprogforskere. Tag til debat, når vi sammen med eksper-
terne spørger om ’Norden hænger sammen’, kom tættere på
Henrik Ibsen og bliv klogere på, hvordan komponisterne Carl
Nielsen, Jean Sibelius og Edvard Grieg brugte den nordiske
natur som inspiration for deres musik. Hvis du er til strik, så
kan du også høre sandheden om Sarah Lunds sweater. I caféen
kan du lytte til håndspillet og moderne nordisk folkemusik el-
ler deltage i festivalens sidste quiz om Nordens historie.
Mød Hans Hauge, Thorsten Borring Olesen, Peter Jon Larsen,
Michael Ejstrup, Marianne Rathje, Mikkel Frey Damgaard,
Bjarne Sandgaard Hansen, Jens Peter Schjødt, Jeanette
Varberg, Cohors II Cimbria, Svøbsk, Ole J. Knudsen, Leif V.S.
Balthzersen m.fl.
FREDAG 13/11prograMoversigt
HOLDNUMMER: 1521-485
TID: 19.00-23.30 (dørene åbnes 18.30)
STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg
PRIS: 175 kr. / Studerende 125 kr.
TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk
På åbningsaftenen, fredag den 13. november, går vi helt til-
bage til begyndelsen. Du kan høre om stjernestøvet, der dan-
nede vores solsystem og komme tæt på de mennesker og
begivenheder, der skabte fundamentet for det, vi i dag kalder
Norden.
Tag på et historisk togt i den nordiske drikkekultur og bliv klo-
gere på skæve gæringsteknikker i det nordiske køkken – og
smag, hvis du tør! DTU Bryghus leverer lidt gæret bryg til at
skylle ned med. Gå på opdagelse i museets oldtids- og vikin-
geudstillinger, der i anledning af festivalen byder på uventede
oplevelser og en vaskeægte vikingelejr. Quiz om Nordens hi-
storie eller overvær den danske premiere på ’Nordisk Hym-
ne’ og oplev et fortættet lydbillede af Norden, når færøernes
største sangerinde Eivør går på scenen. Vi har også sat en af
nordens største forfattere stævne med hans faste oversætter.
Mød Jeanette Varberg, Minik Rosing, Erik Skyum-Nielsen,
Kristoffer Frøkjær, Eivør, Sunleif Rasmussen, Einar Már
Guðmundsson, Jóan Pauli Joensen, DTU Bryghus, Per
Stounbjerg m.fl.
løRDAG 14/11prograMoversigt
HOLDNUMMER: 1521-486
TID: Kl. 18.00-23.30 (dørene åbnes kl. 17.30)
STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg
PRIS: 175 kr. / Studerende 125 kr.
TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk
Og når mørket sænker sig, så slår vi dørene op for et sanse-
mættet program, der kommer vidt omkring i den nordiske kul-
turarv. Bliv fx klogere på elvdalsk, sproget, der helt op i det 20.
århundrede blev skrevet med runer. Eller tag til debatskaben-
de arrangementer om lykke, tillid, kolonier og mindretal. Har
du en amatørarkæolog i maven, får du chancen for at tømme
kommodeskuffen og få vurderet dine oldsager. Er du mere til
kultur, så kan du prøve kræfter med kædedans eller tage til Vi-
king Vogue, et vikingemodeshow kommenteret af en designer
og en arkæolog. Og så trækkes både den nordiske litteraturs
mesterværker og bortcensurerede fortællinger frem i lyset.
Du kan også afprøve din viden i ’Den store vikingequiz’ eller
spore dig ind på den nordiske lyd, når et verdensklasse kor,
en blændende stryger-sekstet og to meget forskellige solister
går på scenen.
Mød Flemming Kaul, Christian Bjørnskov, Gert Tinggaard
Svendsen, Dorthe Chakravarty, Lars Hovbakke Sørensen, Kim
Lembek, Bergdis Prastardóttir, Nick Bo Madsen, Sara Heil
Jensen, Jim Lyngvild, Vocal Line, Who Killed Bambi, Jacob
Bellens, Siri Nilsen m.fl.
49NORDISKE NäTTER
Kunst, arkitektur og design
Få overblik over kunst- og arkitekturhistoriens stilretninger eller zoom ind på de kreative hjerner bag.
Oplev mesterværker, som indeholder universelle budskaber, der berører beskuere
på tværs af tid og sted.
Kunsthistoriens hovedstæder
Holdnummer: 1522-089Dato: 20/10, 6 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Tag med på en rejse gennem kunsthistori-
ens ’hovedstæder’ – fra kunstmiljøet i re-
næssancens Rom over Amsterdam, Wien,
Paris og New York til nutidens Berlin – og
få herigennem et indblik i kunstens stil-
mæssige udvikling. Forelæsningsrækken
stiller skarpt på nogle af kunsthistoriens
vigtigste kraftcentre – storbyer, hvor kun-
sten har oplevet en særlig opblomstring,
og hvor nogle af de største kunstnere har
slået deres folder og skabt værker, der
har provokeret, flyttet grænser og ført til
nybrud i kunsten. Værker, der er kommet
til at stå som symboler på en ny tid, og
som indeholder et universelt budskab, der
berører beskuere på tværs af tid og sted.
Men hvilken udvikling var det, der fandt
sted i disse byer, hvorfor skete udviklin-
gen netop her, og hvilken betydning har
den fået?
20/10: Renæssancen i Rom i 1400- og 1500-tallet. Mogens Nykjær,
lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
27/10: Barokken i Amsterdam i 1600-tallet. Mogens Nykjær,
lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
03/11: Wiener moderne i Wien ca. 1890-1918. Signe Jacobsen, mag.
art. i kunsthistorie
10/11: Fin de siècle i Paris ca. 1880-1914. René Juul, cand.mag. i
kunsthistorie
17/11: New York i 1940’erne og 1950’erne. Anders Troelsen,
lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
24/11: Berlin nu. Lotte Møller, mag.art.
i kunsthistorie og kurator, die
raum
Danske stjerner – en ny guldalder?
Holdnummer: 1522-299Dato: 26/10, 6 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Er den danske kunstscene på vej mod en ny guldalder? Og
hvorfor ser vi i disse år en særlig stor interesse for danske
kunstnere? Vi forsøger at finde svaret, når vi zommer ind på
fem af de allermest populære samtidskunstnere i Danmark.
Deres værker hænger på museer og gallerier i både Danmark
og udlandet, og de er anerkendt for deres kunstneriske talent.
Men hvem er de egentlig, disse danske kunstnere, som gennem
de sidste 10 år for alvor har indtaget kunstscenen, og hvad er
det helt særlige ved deres kunst?
26/10: En ny guldalder? Lene Roed Olesen, mag.art. i kunst-
historie
02/11: Olafur Eliasson. Ole Bak Jakobsen, mag.art. i kunsthi-
storie
09/11: Julie Nord. Maria Kappel Blegvad, museumsinspektør,
ARoS
16/11: Tal R. Lisbeth Bonde, cand.mag. i kunsthistorie og
kunstkritiker
23/11: Kathrine Ærtebjerg. Mai Misfeldt, cand.mag. i littera-
turvidenskab og kunstanmelder
30/11: John Kørner. Line Ronsenvinge, mag.art. i kunsthisto-
rie
Kristen kunst og arkitektur i Asien og Afrika
Holdnummer: 1522-014Dato: 31/10, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Undervisere: Jens Fleischer, lektor emeritus ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, Karsten Fledelius, lektor i historie, Københavns Universitet og Markus Bogisch, ph.d. i kunsthistorie
Kristendom har sin oprindelse i det vest-
lige Asien med Jerusalem som sit midt-
punkt. De ældste kristne samfund udvik-
lede sig følgelig i nærheden af det østlige
Middelhav, og her opstod kirker, som i
dag ligger som øer i regioner domineret
af islam. Kun i Armenien, Cypern og Ge-
orgien er kristendommen forblevet fler-
tallets religion. Områderne har dog stadig
stor betydning for den kristne kultur, da
det repræsenterer religionens orientalske
rødder. Få et fascinerende indblik i kristen
kunst og arkitektur fra en helt anden tid
og et helt andet sted, når vi bl.a. går tæt
på de tidligste kirkebygninger i Armenien
og Georgien, underjordiske gravkamre i
Etiopien og mosaikkunst fra Nordafrika.
Samtidig stilles der skarpt på den histo-
riske og religiøse kontekst, som værkerne
er opstået i.
kunst, arkitektur og design 51
To museumsbesøg: Yayoi Kusama og japanisme i Danmark
Holdnummer: 1522-096Dato: 4/11, 2 onsdageTid: 13.00-15.45Pris: 350 kr., studerende 210 kr. ekskl. entré til museerneMaks. 25 deltagereSted: Se nedenforUnderviser: Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie, Københavns Universitet
Japansk kunst har gennem mange årtier
været kilde til fascination og inspiration
i Danmark. Tag med på museumsbesøg
på Louisiana og Designmuseum Dan-
mark og oplev to udstillinger, der på hver
sin måde aktualiserer japansk kunst. På
Designmuseum Danmark skal vi se ek-
sempler på, hvordan både direkte kopier
af japanske kunstværker og mere nuan-
cerede fortolkninger af det japanske har
været et gennemgående træk i mange
danske kunstneres arbejde i over 100 år.
På Louisiana kommer vi rundt på den sto-
re udstilling med den japanske kunstner
Yayoi Kusama og får en sanselig tilgang til
Kusamas berømte ’polkaprikker’ og rum-
installationer. Oplev et lille stykke Japan i
Danmark. På begge museer mødes vi ved
billetsalget.
04/11: Yayoi Kusama på Louisiana. Gl.
Strandvej 13, 3050 Humlebæk
11/11: Japanisme på Designmuseum Danmark. Bredgade 68, 1260
København K
Tendenser i international samtidskunst
Holdnummer: 1522-331Dato: 14/11, 1 lørdagTid: 12.00-16.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands-Posten og redaktør på Kunstavisen
Denne dag er en lystfuld rejse ind i den internationale sam-
tidskunst, som for mange ofte er ensbetydende med svært
tilgængelige værker. Men sådan behøver det ikke at være.
Forelæsningsdagen sætter ord på international samtidskunst
og præsenterer et bredt udvalg af de kunstnere, som tegner
den aktuelle kunstscene. Vi dykker ned i den store mangfoldig-
hed af forskellige stilarter, materialer og udtryksformer, som
man finder i dag på udstillinger rundt om i hele verden og ser
eksempler på installationer, video- og fotokunst, skulpturer og
ikke mindst malerier, der, meget sigende, bestemt ikke er for-
svundet fra udstillingslivet. Sigende er det også, at kunstnerne
ikke længere kun kommer fra den vestlige verden, men fra hele
verden. Kunsten er blevet global.
Verdenskunst i Firenze
Holdnummer: 1522-092Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
Hvad Rom er for barokken og Paris for den tidlige modernisme,
kan Firenze uden overdrivelse siges at være for renæssancen:
Kunstens hovedstad. I byens storhedstid fra det 14. til det 16.
århundrede virkede billedkunstnere, arkitekter og forfattere
som Giotto, Dante, Masaccio, Fra Angelico, Brunelleschi, Dona-
tello, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo og Raphael.
Over alt i Firenze vidner kirker, klostre, paladser og museer om
en epoke, hvor en fabelagtig kulturel aktivitet udfoldede sig i
en uovertruffen forening af store kunstnere og entusiastiske
mæcener. Rejs til Firenze med Hans Jørgen Frederiksen og Eir-
by Historiske Rejsemål.
Hverdagens billeder og deres betydning – fra mælkekartoner til pengesedler
Holdnummer: 1522-091Dato: 15/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Jakob Rosendal, ph.d. i kunsthi-storie, Aarhus Universitet
Hverdagen er kedelig og banal. Hverda-
gen er det, vi skubber til side. Men det til
trods er hverdagen også helt central – for
det er dér, vi lever størstedelen af vores
liv, og det er i høj grad dér, vores liv for-
mes og tager form. For at forstå os selv
må vi derfor spørge til, hvad vi er i vores
hverdagslige væren, eller hvad hverdagen
gør ved os. Vi skal således blandt andet
granske supermarkedets mælkekartoner,
reklameskiltenes kropsidealer og penge-
sedlernes symboler; kort sagt de billeder
og rum, som netop i deres hverdagslighed
både undslipper sig vores opmærksom-
hed og sætter helt grundlæggende be-
tydninger i cirkulation.
Nordisk arkitektur og design
Holdnummer: 1522-095Dato: 21/11, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt
Få det store overblik over nordisk arkitek-
tur og design på en enkelt dag. Vi stiller
skarpt på de vigtigste strømninger fra de
tidligste stavkirker til ny nordisk arkitektur
og design og går på jagt efter fællestræk
og forskelligheder. Hør om jugendstilen i
Helsinki, nyklassicisme i Stockholm, funk-
tionalismen i Danmark og om norske ar-
kitekter som Arnstein Rynning Arneberg,
der bl.a. har tegnet Sikkerhedsrådssalen i
FN-bygningen og Oslo Rådhus. Vi ser på
danske arkitekter og designere med re-
lation til den nordiske tradition som C.F.
Hansen, Hack Kampmann, Arne Jakobsen
og Jørn Utzon. Og så skal vi selvfølgelig
også se på udviklingen i nutidig nordisk
arkitektur og design.
”Kunst er et sprog. At lære dette ”sprog” beriger betragteren med et væld af nuancer, referencer og indsigter. Kunstformidling handler om at undervise i kunstens sprog og give betragteren redskaber til at åbne de enkelte kunstværker, hvis betydning blot lever og antager nyt liv i mødet med en betragter.”
Inger Houbak (side 57)
Cand.phil. i kunsthistorie
52 kunst, arkitektur og design
New York, New York
Holdnummer: 1522-093Dato: 22/11, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt
Forelæsningerne går på opdagelse i New
York – byens historie, byplan, arkitektur,
kunst og byens puls. Få indblik i histori-
en fra New Amsterdam til New York –
om kolonitiden og byudvikling til det 20.
århundredes moderne arkitektur, kunst
og Street Art i metropolen. Hør om det
hele: Skyskrabere, Grand Central Station,
Park Avenue og Central Park, den inter-
nationale stil, modernismen, nutidskunst
og arkitektur. Vi ser på verdensberømte
arkitekter, der har virket i New York, vi
går i kunstnernes fodspor og ser på Ed-
ward Hopper, Andy Warhol og Donald
Judd, og vi ser på byens verdensberøm-
te museer – Guggenheim Museet tegnet
af Frank Lloyd Wright, Whitney Museum
of American Art tegnet af Marcel Breuer
og New Museum of Contemporary Art i
Soho – alle kunstmuseer med enestående
samlinger af amerikansk kunst, abstrakt
ekspressionisme, pop art og nutidskunst.
Kunstens materialer, teknikker og tilstand
Holdnummer: 1522-094Dato: 1/12, 3 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medieviden-skab
Hvad kendes en ægte Rembrandt på?
Med afsæt i en række cases fra antik
kunst til samtidskunst stiller forelæsning-
erne skarpt på teknisk kunsthistorie. Den-
ne disciplin, der udøves af konservatorer,
naturvidenskabsfolk og kunst- og kul-
turhistorikere, fokuserer på kunstværket
som et fysisk objekt. Hvilke materialer og
teknikker blev brugt i værkets skabelse?
Og i hvilken grad har værket sit originale
udseende? Ved hjælp af moderne viden-
skabelige undersøgelsesmetoder og mere
traditionelle kunsthistoriske metoder
bevæger den tekniske kunsthistorie sig
både på og under kunstværkets overflade
og gør os klogere på bl.a. værkets tilbli-
velsesproces, ophavsmand og bevaring.
Kunsthistorien er rig på eksempler på
små og store misforståelser af kunstnere
og perioder, der let kan opstå, hvis vi ser
bort fra kunstens materialer, teknikker og
tilstand. Tænk bare på den sejlivede idé
om den marmorhvide antik!
Kunsthistorien på et semester
Holdnummer: 1612-001Dato: 19/1, 9 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 930 kr., studerende 610 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen?
Ønsker du at få det store overblik, få opfrisket din hukommelse
eller stifte helt nyt bekendtskab med kunsthistoriens forunder-
lige forandringer, så kom og vær med, når vi byder på en spæn-
dende gennemgang af kunsthistoriens mest betydningsfulde
perioder. Forelæsningerne dykker først og fremmest ned i ma-
leri, skulptur og arkitektur, men vi ser også på stilretninger fra
især det 20. og 21. århundrede, der udfolder sig i andre materi-
aler og teknikker. Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og griber
om sig. Oplev denne rejse fra centralt perspektiv til kaosteori.
19/01: Renæssance og manierisme. Gitte Tandrup, mag.art.
i kunsthistorie
26/01: Barok og rokoko. Gitte Tandrup, mag.art. i
kunsthistorie
02/02: Romantikken og klassicisme. Birgitte Zacho, mag.art.
i kunsthistorie
09/02: Realisme og impressionisme. Merete Mørup, cand.
mag. i kunsthistorie
16/02: Symbolisme. Niels Marup, ph.d., mag.art. i kunsthistorie
23/02: Ekspressionisme. Birgitte Zacho, mag.art. i
kunsthistorie
01/03: Kubisme og futurisme. Anne Blond, museums-
inspektør, Kunstmuseet i Tønder
08/03: Surrealisme. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie
15/03: Samtidskunst. Lisbeth Bonde, cand.mag.
i kunsthistorie
kunst, arkitektur og design 53
Fotografiets mange ansigter
Holdnummer: 1612-002Dato: 19/1, 6 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Hver eneste dag bliver vi bombarderet
med fotografier. Reklamer lærer os, hvad
vi skal begære, krigsbilleder giver os ind-
blik i verdens brændpunkter, og famili-
ens fotoalbum fremkalder minder. Men
hvordan forholdte man sig til fotografiet,
da det blev udviklet tilbage i 1830’erne
– betragtede man det som kunst eller et
sølle virkelighedsspejl? Hvordan har fami-
lieportrættet udviklet sig gennem tiden?
Hvad kendetegner det pornografiske bil-
lede? Og hvordan bruges fotografier i dag
på de sociale medier til fx selviscenesæt-
telse? Bliv klogere på fotografiets historie,
betydning og mange ansigter.
19/01: Fotografiet som medie – fotografiets fødsel. Lars Kiel
Bertelsen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
26/01: Fotografi og pornografi. Kamma
Overgaard Hansen, ph.d.-stu-
derende i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
02/02: Fotografi og familie. André
Wang Hansen, lektor i kunsthi-
storie, Aarhus Universitet
09/02: Fotografi og krig. Peter Ole
Pedersen, ph.d. i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
16/02: Fotografi og selvfremstilling – selfien og de sociale medier.
Bent Fausing, lektor i æstetik og
visuel kommunikation, Køben-
havns Universitet
23/02: Fotografi som kunst. Charlotte
Præstegaard Schwartz, postdoc i
kunsthistorie, Syddansk
Universitet
Kunsten backstage
Holdnummer: 1612-101 Dato: 20/1, 5 onsdage Ingen undervisning 17/2Tid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Følg med bag scenetæppet, når vi går
bag om kunsten i selskab med en sand
stjerneparade fra den danske kunstver-
den. Vi angriber kunsten fra forskellige
perspektiver – fra museumsinspektørens,
konservatorens, den vurderingssagkyn-
diges, kunstkritikernes og ikke mindst
kunstnerens vinkel – og stiller spørgsmål
som: Hvordan bliver en kunstudstilling
til? Hvilke processer indgår i restaure-
ringsarbejdet omkring et kunstværk,
og hvor drastisk kan man tillalde sig at
gå til værks? Hvordan prissættes kunst,
og hvorfor kan nogle kunstnere sælge
for millioner? Hvordan formår man som
kunstner hele tiden at revurdere sit greb
i kunstens materiale og ånd og derigen-
nem finde et nyt interessant kunstnerisk
ståsted? Og hvad får en kritikers kunst-
hjerte til at banke ekstra hurtigt – eller gå
helt i stå?
20/01: Hvordan bliver en udstilling til?
Kasper Monrad, overinspektør og
seniorforsker, Statens Museum
for Kunst
27/01: Hvordan kan naturvidenskab bevare kunsten? Jørgen Wadum,
professor, dr. og bevaringschef,
Statens Museum for Kunst og
centerleder for CATS, Centre for
Art Technological Studies and
Conservation
03/02: Hvad koster kunsten? Søren
Holmstrup, cand.mag. i
kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s
Institute og vurderingssagkyndig
hos Bruun Rasmussen
Kunstauktioner
10/02: Hvordan anmelder man kunst? Torben Sangild, ph.d. i moderne
kultur og kunstkritiker på bl.a.
Politiken
24/02: Hvordan bliver et kunstværk til? Min personlige kunsthistorie Martin Bigum, kunstner og for-
fatter til bogen ’Min personlige
kunsthistorie’
Normannernes Sicillien og Syditalien
Holdnummer: 1612-026Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-15.00Pris: 300 kr., studerende 180 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
Sicilien og Syditalien har i størstedelen af sin flere tusinde år
lange historie været underlagt fremmede magthavere, fx føni-
kerne, grækerne, romerne, byzantinerne, araberne, normanner-
ne, tyskerne, franskmændene, spanierne og østrigerne, inden
området bliver indlemmet i det nye Italien i 1860. Blandt de
mange epoker områdets historie kan inddeles i, træder årene
fra omkring 1060 til 1194, hvor normannerne herskede her, sær-
ligt frem – især hvad angår bevarede arkitektoniske og billed-
kunstneriske monumenter. Denne søndag vil interessen især
samle sig om en række af disse monumenter som domkirkerne
i Bari og Trani samt de fantastiske mosaikudsmykninger i nor-
mannerkirkerne i Palermo, Monreale og Céfalù. Rejs med Hans
Jørgen Frederiksen og Eirby Historiske Rejsemål til Syditalien.
Kunstnerkolonier – fra Montmartre til Skagen
Holdnummer: 1612-027Dato: 6-7/2, 1 weekend Tid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Undervisere: René Juul, cand.mag. i kunsthistorie og Jesper Møl-ler-Andersen, cand.jur. og bachelor i litteratur
Kunstnerkolonierne – fra Rom til Montmartre, fra Skagen til
Bornholm – har været en drivkraft for nye strømninger i kun-
sten. Inspiration og motiver var i høj grad præget af de særli-
ge omgivelser og det sociale liv de steder, kunstnerne slog sig
ned. Lørdag retter vi fokus mod de impulser, danske guldal-
derkunstnere som Eckersberg, Købke og Marstrand blev på-
virket af i Rom, og som de bragte med til Danmark. Omkring år
1900 møder vi kunstnere som Toulouse-Lautrec og Picasso på
Montmartre i Paris, der under indflydelse af tidens avantgardi-
stiske strømninger betjente sig af et noget anderledes æstetisk
ideal end det, Skagensmalerne forsvarede. Søndag ser vi på tre
kolonier – fynboerne, bornholmermalerne og odsherredsma-
lerne – der på hver deres måde skabte eller forholdt sig til den
betegnelse, vi i dag kalder klassisk modernisme. Her møder vi
kunstnere som Fritz Syberg, Johannes Larsen, Harald Giersing,
Sigurd Swane og Oluf Høst.
54 kunst, arkitektur og design
Kunst på stedet! Kunstens historie 1800–1880
Holdnummer: 1612-224Dato: 6/2, 4 lørdageTid: 10.30-12.00Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Mødested: Forhallen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie
Malerkunsten i denne periode er litterær og fyldt med patos, mens borgerskabet
langsomt overtager adelens rolle – både økonomisk og i maleriet. C.W. Eckersberg
spillede den afgørende rolle i den danske guldalder. Han malede, hvor der var højt
til loftet, mens hans elev, Christen Købke, malede det nære omkring sig i en for
samtiden usædvanlig streg og farveholdning. Særligt i landskabsmaleriet skulle
dansk kunst opbygge den nationale selvbevidsthed. Men der var også de politisk
ukorrekte kunstnere – enkelte kunstnere viste vildskab og vovemod i tysk roman-
tisk stil. Nationalfølelsen greb Danmark efter stridigheder og krige i Europa, men i
familie- og københavnerbillederne er der stille idyl og borgerlighed. Vær med, når
vi åbner for en splittet, men meget interessant periode i dansk kunst. Alle undervis-
ningsgange foregår i de permanente samlinger, hvor der er fri éntre.
06/02: 1750-1800: Dansk og nordisk kunst. Enevælde og borgerskab med fokus på Nicolai Abildgaard
20/02: 1800-1850: Dansk Guldalder. Eckersberg og Købke. Den store verden og den lille
05/03: 1800-1850: Dansk guldalder. Det danske landskab og landskabet i tysk romantik
19/03: 1800-1880: Dansk og Nordisk kunst. Nationalfølelse, hjemstavn og udlængsel
Kunst på stedet! Sigurd Swane – dansk modernist, impressionist og landskabsmaler
Holdnummer: 1612-225Dato: 11/2, 4 torsdageTid: 17.00-18.45Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Øregaard Museum sidste undervisningsgang er ikke inkluderet i prisen (50 kr.)Sted: Øregaard Museum, formidlingsrummet over cafeen, Ørehøj Allé 2Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie
Vær med, når vi dykker ned i Sigurd Swanes (1879-1973) dragende kunstværker, når
vi besøger den retrospektive udstilling på Øregaard Museum og oplever Swanes
kunst lige på stedet. Maleren og forfatteren Sigurd Swane er nemlig igen aktuel
og genstand for en kunsthistorisk undersøgelse. Efter sin uddannelse på Kunstaka-
demiet fortsatte han sine malestudier hos tidens største kunstpædagog, Kristian
Zahrtmann, på Kunstnernes Frie Studieskoler. Her fik Swane kontakt med de mest
markante modernister i dansk kunst – Harald Giersing, Karl Isakson og Edvard Weie
– og via sit ægteskab med maleren Christine Swane, fik han forbindelse med Fyn-
boerne. I Paris blev han inspireret af impressionismens bløde lys og af fauvismens
stærke farver, hvilket førte til et gennembrud for moderne dansk kunst.
11/02: Sigurd Swane: Zahrtmann-elev og dansk modernist18/02: Sigurd Swane: Giersing, Isakson og Weie og impressionismen
og fauvismen25/02: Sigurd Swane: ’Jacobs Drøm’, landskaberne, rejserne og Malergården03/03: Omvisning i udstillingen på Øregaard Museum
Holdnummer: 1611-206Dato og tid: 16-17/4, lørdag kl. 11 til søndag kl. ca. 16.15Pris: 2100 kr.Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102 Undervisere: Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Hans Schultz Han-sen, forskningsleder, Landsarkivet for Sønderjylland, Henrik Becker-Christensen, generalkonsul i Flensborg og Inge Adriansen, museumsinspektør emeritus, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot
Selvom Sønderjylland er et forholdsvis lille område, gemmer
det på en stor og dramatisk historie, der på mange måder rum-
mer nøglen til Danmarks historie. Området har haft stor magt-
politisk og økonomisk betydning. To folkeslag støder sammen
her, og adskillige krige har udspillet sig på sønderjysk jord.
Sammenlignet med andre landsdele har Sønderjylland samtidig
haft en meget anderledes historie som hertugdømmer, græn-
seland og en periode som tysk provins. Oplev ægte sønderjysk
stemning på Sandbjerg Gods ved Sønderborg, smukt belligen-
de med park ned til Alssund. Godset er Aarhus Universitets
kursusejendom, og stedet giver de helt rigtige rammer for en
weekend, hvor forskere og eksperter går helt tæt på Sønder-
jyllands facinerende historie fra middelalderen og frem til i dag.
Søndag byder også på omvisning på Sønderborg Slot, og så
slutter vi på sønderjysk manér med et traditionelt kaffebord.
Lørdag 16/411.00-12.00: Ankomst til Sandbjerg Gods
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.30: Hertugdømmets skabelse 1200-1544
14.45-15.45: Sandbjerg inde og ude – rundvisning og gåtur
15.45-16.00: Kaffepause
16.00-17.30: Hertugtid og helstatstid 1544-1815
18.00-19.00: Aftensmad
19.30-21.00: Da slesvigerne blev danskere eller tyskere
– Sønderjylland 1815-1918
Søndag 17/408.00-09.00: Morgenmad
10.00-11.30: Rundvisning i Sønderborg Slots historiske
udstilling 1200-1920
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.30: Fra ’mod hinanden’ til ’med hinanden’
– Sønderjylland 1918 til i dag
14.45-16.15: Kaffebordet
– sønderjydernes tredje sakramente
Sønderjyllands historie
Weekend på Sandbjerg Gods
kunst, arkitektur og design 55
Kunst på stedet! Besøg på fire kunstudstillinger
Holdnummer: 1612-226Dato: 13/2, 4 lørdageTid: Se nedenforPris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til museerne er ikke inkluderet i prisen.Sted: Se nedenforUnderviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie
Vi besøger fire meget forskellige udstil-
linger i København og omegn. Første
besøg gælder Arken og udstillingen med
værker af Gerda Wegener, en af sin tids
berømte Art Deco-kunstnere. På Statens
Museum for Kunst ser vi udstillingen ’In-
timiteter’ – følelser og stemninger vist
gennem kunsten fra 1700-tallet til midten
af 1900-tallet. Tredje gang går turen til
Øregaard Museum og udstillingen med
værker af modernisten Sigurd Swane, der
livet igennem undersøgte farven og dens
muligheder. Det er den første retrospek-
tive udstilling i 30 år med Sigurd Swanes
værker. Rækkens sidste udstilling gælder
Ordrupgaard og værker af Vilhelm Ham-
mershøi, der altid fascinerer med sine
enkle temaer, psykologiske greb og med
sine dragende gråtoner.
13/02 kl. 10.30-12.00: Gerda Wegener, ARKEN
27/02 kl. 10.30-12.00: Intimiteter, Statens Museum for Kunst
12/03 kl. 11.00-12.30: Sigurd Swane, Øregaard Museum,
09/04 kl. 15.30-16.45: Vilhelm Hammershøi, Ordrupgaard
Højrenæssancens mestre
Holdnummer: 1612-227Dato: 17/2, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen, cand.mag. i kunsthistorie og medieviden-skab
Leonardo, Bramante, Michelangelo, Rafa-
el, Giorgione, Tizian. Højrenæssancen (ca.
1495-1520) har fostret nogle af historiens
mest suveræne kunstnere. Men hvilke år-
sager er der til, at lige netop denne pe-
riode ser fremkomsten af så vanvittigt
imponerende værker som Leonardos ’Den
sidste nadver’ og ’Mona Lisa’, Michelan-
gelos ’Pietá’ og Det Sixtinske kapel, Ra-
faels freskoer i Stanza della Segnatura i
Vatikanet og Tizians store alterstykker i
St. Maria dei Frari i Venedig? Højrenæs-
sancen er blevet opfattet som en kulmi-
nation på den tidlige renæssance, men
den er andet og mere end det. Bliv høj på
kunst, når vi udfolder, hvilke elementer
højrenæssancen egentlig består af.
17/02: Fra tidlig renæssance til højre-næssance
24/02: Den florentinske skole02/03: Den venetianske skole09/03: Arkitektur16/03: Fra højrenæssance til manieris-
me og barok
Japansk kunst
Holdnummer: 1612-228Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie, Køben-havns Universitet
Få det store overblik over japansk kunst, der gennem mange
år har været kilde til fascination og inspiration i den vestlige
verden. Vi starter med en oversigt over Japans kunsthistorie
fra 1800-tallet og frem med fokus på overgangen fra ’traditi-
onel’ kunst til indførelsen af et moderne, vestligt kunstbegreb
i slutningen af 1800-tallet (i forbindelse med dannelsen af en
moderne japansk nationalstat). Herefter fortsætter vi videre
med japonisme i Vesten, hvor vi ser på, hvordan vestlige kunst-
nere er blevet inspireret og påvirket af japansk kunst i tre bøl-
ger – senest i 2000-tallet i form af japansk populærkultur med
’manga’ (tegneserier) og ’animé’ (tegnefilm). Vi slutter dagen af
med samtidskunsten. Vi dykker ned i Japans kunstscene efter
Anden Verdenskrig og ser på, hvilken rolle den japanske kunst
spiller på den internationale kunstscene. Især vil vi se på to
retninger, avantgardekunst og popkunst samt de to kunstnere
Kusama Yayoi (som er udstillingsaktuel på Louisiana) og Nara
Yoshitomo.
56 kunst, arkitektur og design
Fashion
Holdnummer: 1612-239Dato: 30/3, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164Underviser: Moussa Theo Mchangama Jonsson, modejournalist og cand.mag i retorik og moderne kultur & kulturformidling
”Klæder skaber folk”. Sådan lyder et gammelt ordsprog, der fint
indfanger, at mode handler om identitet, kultur og mennesker.
Det tøj, vi tager på, har betydning for, hvordan andre menne-
sker opfatter os. Vores tøj er en del af vores identitet både
personligt – og måske også nationalt. Eller hvad? Modebran-
chens sprog er et sprog for sig, og dens adfærd og bevægelser
afføder mange diskussioner. For hvad er forskellen på mode
og stil egentlig? Hvilke etiske udfordringer har branchen - og
forbrugerne? Og hvem dikterer moden i dag – bloggerne, de
forskellige brands eller en helt tredje aktør?
30/03: Modens fashionable højdepunkter 06/04: Mode og identitet - personlig og national 13/04: Mode, kunst og kultur20/04: Mode og etik - kultur, produktion og miljø27/04: Mode og medier - blogs, journalistik og diskurs
Store danske kunstnere ca. 1900-1940
Holdnummer: 1612-229Dato: 5/4, 6 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
I starten af det 20. århundrede bragte bondemalerstriden en
gruppe af fynske malere i fokus. Deres motiver af bondens slid-
somme liv blev set som et forsøg på at provokere den gode
smag, og kritikerne gav fynbomalerne prædikatet ’bondema-
lere’. Det opfattede kunstnerne mest af alt som udmærkelse.
Parallelt med Fynboernes hverdagsrealisme arbejdede andre
af tidens kunstnere med en hidtil uhørt fornyelse af kunsten,
hvor forenkling og abstraktion fjernede motivet fra den virke-
lighedsnære gengivelse. De tidlige modernister koncentrerede
sig i deres værker om spillet mellem linjer, former og farver.
Det blev i samtiden opfattet som provokerende, og deres kunst
blev mødt med forundring og modstand. Forelæsningsrækken
går i dybden med de væsentligste kunstnere og grupperinger.
05/04: Hvad er modernisme? Ellen Egemose, museums-
inspektør, Brandts
12/04: Fynboerne. Christian Kortegaard Madsen, museums-
inspektør, Østfyns Museer
19/04: Franciska Clausen. Katrine Kampe, overinspektør,
Kunstmuseet Brundlund Slot
26/04: De tidlige modernister: Weie, Giersing, Rude m.fl. Anne-Sophie Kofoed Rasmussen, museumsinspektør,
Ordrupgaard
03/05: Oluf Høst. Jens Henrik Sandberg, museumsdirektør,
Oluf Høst Museet
10/05: Jens Søndergaard. Ole Jul, museumsinspektør,
Kunstmuseet i Tønder
Kroppen i kunsten
Holdnummer: 1612-230Dato: 9/4, 1 lørdagTid: 11.00-15.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie
Kroppen er foranderlig som kunsten. Den
forandrer sig gennem livet og op gennem
historien. Især afbildninger af kvinde-
kroppen afspejler vores skiftende syn på,
hvad der er smukt, og hvad vi bør stræbe
efter. Forelæsningen går helt tæt på synet
på menneskekroppen i forskellige epoker
i kunsthistorien. Barokken nød fyldige
kvindeskikkelser og stærke mænd, mens
Manets samtid blev forarget over hans
nøgterne ’Olympia’ malet i 1863. Hvorfor?
Kvindelige kunstnere som Louise Bour-
geois og Jenny Saville anvender kvinde-
kroppen som motiv og som slagmark og
udfordrer vores syn på krop og køn. Hvor-
dan gør de det? Vi udforsker kunsten og
vores forhold til kroppen.
Spansk kunst – fra El Greco til Picasso
Holdnummer: 1612-231Dato: 10/4, 1 søndagTid: 11.00-15.00Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i kunsthistorie
Hvad er spansk kunst, og hvad kende-
tegner den? Kan vi overhovedet tale om
spansk kunst? Der fandtes fx både cata-
lanske, aragoniske og castilianske kunst-
nere, før det katolske kongepar Isabella
og Ferdinand samlede Spanien og uddrev
maurerne i 1492. 1600-tallet er Spaniens
kunstneriske guldalder med eminente
kunstnere som Diego Velázqúez, Fran-
cisco de Zurbarán og Bartolomé Esteban
Murillo. 1700-tallets store stjerne er Fran-
cisco Goya, der med sin rå realisme og sit
direkte blik trækker tæppet væk under
samtiden og peger mod modernismen,
individualismen og den samfundskritiske
kunst, som Picasso udforsker i sit ver-
densberømte maleri ’Guernica’, der gen-
giver en terrorhandlings gru og rædsel.
Forelæsningen giver en grundig intro-
duktion til en perlerække af kunstnere,
diskuterer deres såkaldte ’spanskhed’ og
betragter dem i forhold til hinanden og
vores opfattelse af, hvad spansk kunst er.
Verdens største arkitekter
Holdnummer: 1612-232Dato: 11/5, 4 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164Underviser: Anders Troelsen, lektor i kunst-historie, Aarhus Universitet
De har sat deres præg på verden med
arkitektoniske mesterværker. Alligevel
er det de færreste, der ved, hvad det er,
der gør deres arkitektur til noget særligt.
Tag med på en rejse rundt i arkitekturens
imponerende verden, og bliv klogere på
verdensarkitekturens sværvægtere. Du
vil bl.a. komme til at høre om Frank Gehry
og hans berømte Guggenheimmuseum
i Bilbao og om Mies van der Rohe, der
er kendt for at arbejde ud fra princippet
”less is more”. Der vil også være sideblik til
andre store arkitekter som Louis Sullivan,
Walter Gropius og Richard Meier.
11/05: Frank Lloyd Wright (1867-1959)18/05: Ludwig Mies van der Rohe
(1886-1969)25/05: Le Corbusier (1887-1965)01/06: Frank Gehry (1929 - ff.)
kunst, arkitektur og design 57
Litteratur, filmog musik
Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger, og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere
på os selv og verden omkring os.
Generation NÅ! – dansk firserlyrik
Holdnummer: 1522-116Dato: 20/10, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
”Vi er forkomne englebørn / med vinger
af fremtidssang, / med barnet i blodet og
smøgen i kæften.” Sådan lyder firserpoe-
ten Michael Strunges præcise karakteri-
sering af sin generations digtere fra det
berømte digt ’Natmaskinen’. I en tid ramt
af oliekrise, småborgerlig hyggekultur og
en i det hele taget klaustrofobisk main-
stream-koma gik kredsen omkring Strun-
ge til kamp mod ”fiduspoesien”. De ville
vække digtersproget til live igen og sætte
et alternativ til ”antidepressiv underhold-
ning og placebopop”, som det hedder i et
andet digt af Strunge. Det handlede for
digterne om at skabe præcise sprogbille-
der, om at komme ud over den sløve og
klichéfyldte, men storsælgende social-
realistiske 70’er-digtning. Få et indblik i
et spændende årti i dansk digtning med
nedslag i en række forskellige digteres
poesi.
20/10: Bo Green Jensen. Peter Stein
Larsen, professor i dansk,
Aalborg Universitet
27/10: Michael Strunge. Anne-Marie
Mai, professor i dansk, Syddansk
Universitet
03/11: Pia Tafdrup. Peter Stein Larsen,
professor i dansk, Aalborg
Universitet
10/11: Søren Ulrik Thomsen. Peter
Stein Larsen, professor i dansk,
Aalborg Universitet
17/11: F.P. Jac. Asger Schnack, forfatter
The American Way. Strømninger i moderne amerikansk kultur
Holdnummer: 1522-307Dato: 20/10, 7 tirsdageTid: 19.45-21.30Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Mad Men og McDonald’s. Elvis og Eames. Apple og Auster. Fra
omkring år 1900 og især efter Anden Verdenskrig er vi blevet
massivt påvirket af amerikanske kulturprodukter og ameri-
kansk livsstil, og i dag er det så integreret en del af vores hver-
dag, at vi glemmer, at det kommer fra ’over there’. Amerikansk
kultur er blevet både elsket og hadet og kaldt alt fra innovativ
og fornyende til underlødig og åndsforfladigende. Hør om det
bedste og det værste. Med afsæt i forskellige kulturområder
tager syv eksperter dig med på en tour de force gennem ame-
rikansk kultur i det 20. og 21. århundrede.
20/10: USA – strømninger i kultur og samfund i det 20. og 21. århundrede. Michael Bach Henriksen,
kulturredaktør på Kristeligt Dagblad
27/10: Design. Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og
industriel designer
03/11: Arkitektur. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
10/11: Litteratur. Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på
Kristeligt Dagblad
17/11: Kunst. Anne Lie Stokbro, mag.art. i kunsthistorie
24/11: Musik. Steen Kaargaard Nielsen, lektor i
musikvidenskab, Aarhus Universitet
01/12: Film. Jakob Isak Nielsen, lektor i medievidenskab,
Aarhus Universitet
Mellemøstens litteratur
Holdnummer: 1522-308Dato: 21/10, 5 onsdageTid: 19.30-21.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Mellemøsten bliver i medierne ofte syno-
nym med sikkerhedspolitiske, demokra-
tiske og økonomiske problemer. Man
kan glemme, at der midt i moradset står
helt almindelige mennesker fra alle sam-
fundslag. Det er disse almindelige men-
nesker, som den moderne, mellemøstlige
litteratur ofte handler om. I dag skriver de
mellemøstlige forfattere i en sansende,
sprudlende, spiddende, eller lavmælt og
bevidst underdrevet stil om sociale vilkår,
det moderne mellemøstlige menneskes
psykologi, rødder, tradition og erindring
samt om ønsker, længsler og drømme.
Forbered dig på både hudløs ærlighed,
satirisk humor og håbløse situationer,
når tre eksperter inviterer dig på litterær
rundrejse i Mellemøsten.
21/10: Introduktion til Mellemøstens sprog, historie og litteratur. Claus Valling Pedersen, lektor i
iransk, Københavns Universitet
28/10: Persisk, iransk litteratur i dag. Claus Valling Pedersen, lektor i
iransk, Københavns Universitet
04/11: Arabisk litteratur i Mellemøsten i dag. June Dahy, studielektor i
arabisk, Københavns Universitet
11/11: Tyrkisk litteratur i dag. Henning
Goldbæk, lektor emeritus i
kulturvidenskaber, Syddansk
Universitet
18/11: Arabisk litteratur i Nordafrika i dag. June Dahy, studielektor i
arabisk, Københavns Universitet
”Vi skaber arkitekturen, men arkitekturen skaber os. Derfor er det så vigtigt, at vi tænker over vores omgivelser og hvordan, vi ønsker at bygge vores verden.”
Anders TroelsenLektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
litteratur, film og musik 59
Sibelius – musikkens moderne romantiker
Holdnummer: 1522-118Dato: 31/10-1/11, 1 weekendTid: 10.00-16.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musik-videnskab
Den finske komponist Jean Sibelius fejres
i år som 150-års fødselar. I dette week-
endforløb møder vi først den nationale
Sibelius, der i musikalsk form indfangede
stemningen i den finsk-nationale rejsning
omkring år 1900. Her inddrages ’Finlan-
dia’ og værker inspireret af det finske na-
tionalepos ’Kalevala’, som fx ’Lemminkäi-
nen-suiten’ og den symfoniske fantasi
’Pohjolas datter’. Et visuelt supplement til
tidsbilledet hentes hos den samtidige ma-
ler Akseli Gallen-Kallela. Den klassisk-mo-
derne Sibelius møder vi i violinkoncerten
og bl.a. i 5. symfoni, hvor han viser en
eminent sans for at udfolde de store sym-
foniske linjer ud fra helt enkle melodiske
motiver. Udvalgte solosange supplerer
billedet af Sibelius som en vigtig stemme i
det 20. århundredes musik.
Mozarts magiske mesterværker
Holdnummer: 1522-119Dato: 2/11, 6 mandageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
I sine sidste år skrev W.A. Mozart (1756-
1791) en række operaer, der på hver deres
felt er blevet kendt som mesterværker
og som i generationer har forført og be-
taget publikum med deres funklende og
følelsesfulde musik. I denne forelæsnings-
række ser vi på både opførelsespraksis,
teaterkonventioner, udviklingen fra barok
til klassicisme, der senere baner vej for
1800-tallets national-romantiske ope-
rastil. Mozarts operaer fascinerer stadig
og viser, hvor tæt forbundet operaerne
er knyttet til den samfundsmæssige ud-
vikling i slutningen af 1700-tallet. Opera-
erne er stadig aktuelle, hvilket spejles af
de mange fortolkninger, der til stadighed
prøver at finde nye vinkler.
02/11: Fra ’Lucio Silla’ (1772) til ’Titus’ (1791). Lilo Sørensen, cand.mag.
i musikvidenskab og
teatervidenskab
09/11: Syngespillet ’Bortførelsen fra Seraillet’ (1782). Thomas Milholt,
cand.mag. i musikvidenskab og
journalist
16/11: ’Figaros Bryllup’ (1787). Lilo
Sørensen, cand.mag. i musikvi-
denskab og teatervidenskab
23/11: ’Cosi Fan Tutte’ (1790). Thomas
Milholt, cand.mag. i musikviden-
skab og journalist
30/11: ’Don Giovanni’ (1787). Lilo
Sørensen, cand.mag. i musik-
videnskab og teatervidenskab
07/12: ’Tryllefløjten’ (1791). Thomas
Milholt, cand.mag. i musikviden-
skab og journalist
Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab
Holdnummer: 1522-120Dato: 10/11, 4 tirsdage (Ingen undervisning 24/11)Tid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Inge Birgitte Siegumfeldt, lektor i engelsk, Køben-havns Universitet
Paul Austers 16 romaner og fem selvbiografiske bøger kan
læses på ikke mindre end 40 sprog. Der er ikke tale om best-
seller-krimier eller hurtigt læste spændingsromaner, men de
appellerer alligevel til alle slags læsere. Hvad er det, der kan
fascinere folk over hele verden på tværs af kultur, køn, alder
og klasse? Austers historier åbner til et bredt felt af emner, der
lægger sig direkte ind i vor tids debatter om sprogets, kun-
stens og kulturens betydning for det enkelte menneskes for-
ståelse af sig selv og verden. Gennem hele forfatterskabet er
der en særlig interesse for måder, hvorpå vi kommunikerer os
selv til andre, og læseren får indtryk af vigtigheden af kunstne-
risk udfoldelse for individ og samfund.
10/11: Historier der fascinerer og udfordrer17/11: Det lukkede rum. Fx ’Det aflåste værelse’ og ’By af
glas’ i New York-trilogien01/12: Forladte ting. Fx ’Illusionernes Bog’ og ’Sunset Park’08/12: At skrive om sig selv. Fx Portræt af en usynlig mand
i ’Opfindelsen af Ensomhed’ og ’Vinternoter’
Filmens musik, æstetik og fortællinger
Holdnummer: 1522-121Dato: 24/11, 4 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk sprog og littera-tur, Aarhus Universitet
Vi kender alle den frydefulde rislen ned langs rygraden, når
en film virkelig får fat i os. Ofte har vi bagefter svært ved helt
præcist at sætte ord på, hvad det egentlig var, der påvirkede
os så dybt. Et bud kunne være, at denne følelse opstår, når fil-
men ikke længere blot fremtræder som en visuel kunstart, men
bliver til en totaloplevelse. Nogle film benytter deres virkemid-
ler på en særlig givende måde. Her skaber billederne sammen
med musik æstetiske fortællinger af en sådan art, at værkerne
hverken kan reduceres til billederne eller lyden, men kun kan
opfattes som en kunstnerisk helhed. Dem kalder vi mestervær-
ker.
24/11: Stanley Kubrick: Rumrejsen år 2001 (1968)01/12: Lars von Trier: Dancer in the Dark (2000)08/12: Baz Luhrmann: Moulin Rouge (2001)15/12: Darren Aronofsky: Black Swan (2010)
60 litteratur, film og musik
Don Quixote – 400 året for verdens bedste roman
Holdnummer: 1522-122Dato: 24/11, 3 tirsdageTid: 19.30-21.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Der er mange, der mener, at ’Don Quixote’
af Miguel de Cervantes er verdens bed-
ste roman. Romanen rummer alt, hvad
hjertet kan begære. Cervantes’ eget liv
(1547-1616) var yderst broget. Han tjente
som soldat og deltog i det berømte slag
ved Lepanto i 1571 mod muslimerne. Han
var galejslave i Algeriet gennem fem år
og forsøgte flere gange at flygte, inden
han blev købt fri. Mange af de eventyrlige
oplevelser afspejler sig i romanen. I 1605
kom første del af Don Quixote, og den
blev så stor en succes, at han fik udgivet
fortsættelsen i 1615. Og anden del er end-
nu bedre end første. Romanen er på mere
end 1.000 sider, men læseren keder sig
aldrig. Den er ustyrligt morsom, selv i dag.
24/11: Don Quixote og Sancho Panza: Hovedet og maven. Leif Sønder-
gaard, lektor emeritus i litteratur-
videnskab, Syddansk Universitet
01/12: Don Quixote og det karneva-leske. Rigmor Kappel Schmidt,
cand.mag. i spansk og oversætter
af ’Don Quixote’
08/12: Don Quixote og krigen mod is-lam. Anne Fastrup, lektor i ældre
litteraturhistorie, Københavns
Universitet
Tre af Shakespeares bedste
Holdnummer: 1522-123Dato: 2/12, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Niels Brunse, oversætter af Shakespeare til dansk
Interesserer du dig for Shakespeare men mangler en intro-
duktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er denne fore-
læsningsrække helt sikkert noget for dig. I løbet af tre under-
visningsgange vil Shakespeare-oversætteren Niels Brunse
fortælle om skuespillene ’Kong Lear’, ’En skærsommernats-
drøm’ og ’Hamlet’. Alle tre stykker har store psykologiske
dybder og sproglige udfordringer, som vil blive endevendt og
diskuteret, ligesom der vil blive kastet lys over de forskellige
måder, stykkerne har været spillet på til forskellige tider. Kom
til nogle lærerige forelæsningsdage, og bliv klogere på en af
den vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister gen-
nem tiden.
02/12: King Lear09/12: En skærsommernatsdrøm16/12: Hamlet
Hamsuns sultekunstner
Holdnummer: 1522-124Dato: 14/12, 1 mandagTid: 17.30-21.15Pris: 250 kr., studerende 150 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Peer E. Sørensen, professor emeritus i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet
Hamsuns roman ’Sult’ udkom i 1890 og gjorde straks forfat-
teren berømt. I romanen er sulten ikke et socialrealistisk tema
men en katalysator for alt muligt andet end skildringer af social
elendighed. Sult er noget, hovedpersonen udsætter sig selv for.
Den er et drug, der får ham til at se alting i et anderledes lys:
”Min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys”. Det er længslen efter
denne ”Orkan af Lys”, der driver hovedpersonen. Hamsun skil-
drer med stor intensitet en ung, ukendt skribents korte sultepe-
riode i Kristiania. Hovedpersonen vandrer hvileløst og nervøst
iagttagende rundt i byens gader. Hans sjæl er et konglomerat
af svundne og nærværende tiders kulturbrokker, stumper af
bøger og aviser, stykker af mennesker. Den er en stadig inspi-
rationskilde. Thomas Mann, Ernest Hemingway, Paul Auster og
mange, mange andre har læst og kommenteret den.
Fire af nordens store romantikere
Holdnummer: 1612-028Dato: 18/1, 4 mandageTid: 17.30-19.15Pris: 450 kr., studerende 310 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Gyllembourgs harmoniserende hver-
dagshistorier om ægteskabet og dannel-
sesidealet. Oehlenschlägers lykkebarn,
Aladdins kamp med forstandsmennesket,
Noureddin, om den magiske lampe. H.C.
Andersens fantastiske eventyr om skyg-
gen, der skuer ind i selveste poesien. Og
Henrik Wergelands metaforrige og omsig-
gribende sproglige landskab. Den nordi-
ske romantik byder på et væld af gode og
helt afgørende forfatterskaber, der, mod-
sat oplysningstidens, ikke sætter deres lid
til fornuften og videnskaben, men deri-
mod anelsen og mystikken. Romantikken
er dog langtfra en fast størrelse men en
samlet betegnelse for en lang række
strømninger i tiden som fx universalro-
mantikken, nationalromantikken og den
sorte romantik, og det er dette mangesi-
dede billede, som du vil blive præsenteret
for gennem forelæsningsrækken.
18/01: Thomasine Gyllembourg. Bir-
gitte Rasmussen Hornbek, lektor
i nordisk sprog og litteratur,
Aarhus Universitet
25/01: Adam Oehlenschläger. Per
Stounbjerg, lektor i nordisk sprog
og litteratur, Aarhus Universitet
01/02: H.C. Andersen. Peer E. Sørensen,
professor emeritus i nordisk
sprog og litteratur, Aarhus Uni-
versitet
08/02: Henrik Wergeland (på letfor-ståeligt norsk). Morten Auklend,
norsklektor i nordisk sprog og
litteratur, Aarhus Universitet
litteratur, film og musik 61
Beatgenerationen – kultur, litteratur, film og jazz
Holdnummer: 1612-032Dato: 20/1, 5 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Fænomenet ’The Beat Generation’ blev
til i skyggen af Anden Verdenskrig, atom-
bomben, Den Kolde Krig, McCarthys
kommunistforskrækkelse og den ameri-
kanske middelklasses rigide værdinormer.
Forfatterne, som tæller profiler som bl.a.
Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William
Burroughs, var optaget af østerlandsk
zenbuddhistisk filosofi, anti-materialis-
me, bebop-jazz og euforiserende stoffer
og dyrkede i det hele taget en dionysisk
livsstil, som kom til at foregribe 60’ernes
ungdomsoprør, men samtidig stod i stærk
kontrast til middelklassens småborgere,
mappedyrene, ’The squares’, måde at leve
på. Ordet ’beat’ betyder i denne sammen-
hæng ’slået ud’, ’saliggjort’ og ’ekstatisk’,
og mange unge i samtiden identificere-
de sig med de udstødte, forbandede og
marginaliserede og følte sig som ’white
negroes’ eller ’holy barbarians’.
20/01: Beatgenerationen som kultur-fænomen. Per Olsen, fhv. ekstern
lektor i litteraturvidenskab,
Syddansk Universitet
27/01: Beatgenerationens litterære metoder. Lars Movin, cand.phil. i
dansk
03/02: Beatgenerationens forhold til filmmediet. Lars Movin, cand.
phil. i dansk
10/02: Beatgenerationens jazz og poesi. Fabian Holt, lektor i musik,
Roskilde Universitet
17/02: Beatgenerationen i Danmark. Asger Schnack, forfatter
Ny europæisk litteratur
Holdnummer: 1612-029Dato: 19/1, 7 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 730 kr., studerende 510 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Hvad skal vi læse af europæisk litteratur i dag? Danner nati-
onallitteraturen ramme om, hvad der sker? Eller er der fælles
temaer og tendenser, der er vigtigere og mere påtrængende?
Og hvor er dansk litteratur henne på den europæiske littera-
turscene? De store forfattere i Europa præsenterer en sand
guldgrube af litterære oplevelser, hvor vi både kan genkende
os selv og møde nye udfordringer på tværs af vores kontinent.
Få inspiration til at finde ekstraordinære læseoplevelser.
19/01: Europæisk litteratur. Svend Erik Larsen, professor
emeritus i litteraturhistorie, Aarhus Universitet
26/01: Fransk litteratur. Steen Bille Jørgensen, lektor i
fransk, Aarhus Universitet
02/02: Tysk litteratur. Søren R. Fauth, professor i tysk,
Aarhus Universitet
09/02: Spansk litteratur. Rigmor Kappel Schmidt, forfatter,
oversætter og cand.mag. i spansk
16/02: Italiensk litteratur. Pia Schwarz Lausten, lektor i
italiensk, Københavns Universitet
23/02: Engelsk litteratur (foregår på engelsk). Dominic
Rainsford, professor i engelsk, Aarhus Universitet
01/03: Russisk litteratur. Tine Roesen, lektor i russisk,
Københavns Universitet
Danske bestsellers
Holdnummer: 1612-030Dato: 19/1, 5 tirsdageTid: 19.30-21.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164Underviser: Mai Misfeldt, cand.mag. i litteraturvidenskab og litteraturanmelder
Romanernes handlinger strækker sig over fem århundreder,
men spørgsmålene er de samme: hvad skal man ofre for kær-
lighed, hvordan lever man med ensomhed, og hvordan kom-
mer man overens med sin egen eksistens? Fra Hørslevs unge
lidenskabelige Marie Grubbe, over Ravns lærerindes mystiske
spøgelsesvandringer til Hammanns karikerede bekymrede
2015-kvinde i uhyggens apati. Eller hvad med Mondrups fami-
liefortælling om børns til tider ekstreme erfaringer eller Helle
Helles klaustrofobiske fokus på livets mening. Alle fem roma-
ner giver læseren lyst til at gyse. Gå på opdagelse i romanernes
fællestræk og slående forskelle, og få nye forståelser af, hvad
kærlighed, drømme og barndom betyder.
19/01: ’Dyrets år’ af Lone Hørslev26/01: ’Celestine’ af Olga Ravn02/02: ’Godhavn’ af Iben Mondrup09/02: ’Hvis det er’ af Helle Helle16/02: ’Alene hjemme’ af Kirsten Hammann
Amerikansk TV-dramas nye guldalder
Holdnummer: 1612-031Dato: 20/1, 5 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
I slutningen af halvfemserne satte den
amerikanske kabelstation HBO gang i en
rivende udvikling inden for amerikanske
tv-serier. Første timelange dramaserie var
’Oz’ (1997-2003), og efterfølgende kom
den epokegørende ’The Sopranos’ (1999-
2007). Den dag i dag oplever vi stadig ef-
terdønningerne af HBOs første stenkast:
’Game of Thrones’, ’24 timer’, ’Damages’,
’Breaking Bad’, ’Mad Men’, ’Lost’, ’Dexter’,
’True Blood’, ’The Walking Dead’ m.v.
kan alle føres tilbage til HBOs satsning.
Forelæsningsrækken kaster blikket på
en række centrale serier i det, man kun-
ne kalde en ny guldalder for amerikansk
tv-dramatik.
20/01: Fra ’Father Knows Best’ til ’Breaking Bad’: Amerikansk TV-historie. Andreas Halskov,
redaktør af filmtidsskriftet 16:9
og filmekspert ved TV2
27/01: Remake TV: ’Twin Peaks’, spin-offs og sequelization. Andreas
Halskov, redaktør af filmtidsskrif-
tet 16:9 og filmekspert ved TV2
03/02: Single-fædre og kiksede piger – USA’s nye dramedier og sketch shows. Steffen Moestrup,
filmkritiker
10/02: Fænomenet Mad Men. Jakob
Isak Nielsen, lektor i film- og me-
dievidenskab, Aarhus Universitet
17/02: ’Breaking Bad’: Kældermenne-sket splittet til atomer. Jakob
Isak Nielsen, lektor i film- og
medievidenskab, Aarhus
Universitet
62 litteratur, film og musik
Lær at se ballet
Holdnummer: 1612-033Dato: 31/1, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, loka-le oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Ole Nørlyng, cand.mag. i mu-sik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter, Den Kongelige Ballets Læseskole
Dans er en aktivitet, der bevæger publi-
kum. Når scenedansen virkelig får betyd-
ning, rækker det ofte ud over ordet. Men
dans er også et sprog, der følger visse
regler, som kan læres. Scenedansen – bal-
letten – har en lang historie og bygger på
en forfinet teknik, der både handler om
rene fysiske færdigheder og om evnen
til at fortælle gennem bevægelser, bille-
der og musik. Forelæsningen giver ind-
blik i såvel scenedansens teknikker som
ballettens udviklingshistorie fra hand-
lingsballettens opståen i 1700-tallet til
1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte
ballet. Hør om træningstimen, ballettens
terminologi, hofballetten og dens genrer,
pantomimen og andre fortælleteknikker,
danse-stilarterne og de kulturhistoriske
perioder, den symfoniske ballet og meget
mere.
Klassisk musik til inspiration og fordybelse
Holdnummer: 1612-034Dato: 29/2, 3 mandageTid: 17.30-21.00Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musik-videnskab
Værker af Mozart, Haydn, Mahler og Carl
Nielsen står i centrum for dette forløb.
Genrerne er solokoncert, symfoni og kam-
mermusik. Værkgennemgangen relateres
til musikkens tid og sted. Klassiske form-
typer såsom sonateform, scherzo, tema
med variationer mv. indgår i gennem-
gangen. Denne klassiske arv håndteres
forskelligt af komponisterne, og her åbner
sig en væsentlig indgang til værkforstå-
elsen.
29/02: Haydns trompetkoncert og Mozarts hornkoncert nr. 4
07/03: Carl Nielsens blæserkvintet 14/03: Gustav Mahlers 1. symfoni
Læs lyrik
Holdnummer: 1612-234Dato: 27/2, 1 lørdagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Peter Stein Larsen, professor, dr.phil. og ph.d., Aal-borg Universitet
Hvad skal vi bruge digte til i dagens højteknologiske medie-
samfund? Hvad har digterne Henrik Nordbrandt, Lone Hørslev,
Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt tilfælles? Og hvorfor
skal vi læse digterne og ikke kun Dan Brown, Camilla Läckberg
og Jussi Adler-Olsen? Forelæsningen skitserer tendenser in-
den for lyrikken efter årtusindskiftet og præsenterer læsninger
af de væsentligste poetiske forfatterskaber. Der sættes fokus
på to poetiske traditioner: Centrallyrik med rødder i symbo-
lismen og modernismen (Søren Ulrik Thomsen, Henrik Nord-
brandt, Simon Grotrian og Yahya Hassan). Interaktionslyrik
med inspiration fra prosa og avantgarde (Peter Laugesen,
Lone Hørslev, Ursula Andkjær Olsen og Pejk Malinowski).
litteratur, film og musik 63
Fra swing til frihed – jazzens evolution
Holdnummer: 1612-236Dato: 13/3, 1 søndagTid: 10.00-16.00Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområ-det, Tuborgvej 164Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og forfatter
Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldige klange og Billie Ho-
lidays intime stemme. Jazzens musikhistorie er klangligt meget
veldokumenteret. Der findes en lang række stilarter og en lang
række hovedpersoner, som sammen med deres nøglealbums
rager op i jazzhistorien, og som har dannet skole for eftertiden.
Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i jazzhistorien som
én lang udviklingshistorie, der bl.a. har haft improvisationen og
tanken om at være en samtidsmusik i centrum. Oplev, gennem
musik og ord, den kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan
lyder musikken, hvornår er den fra, og hvad kaldes stilarterne?
Få også sat et analytisk perspektiv på musikken: Hvad karak-
teriserer de forskellige perioder og stilarter?
Værker i verdensklasse
Holdnummer: 1612-237Dato: 29/3, 5 tirsdageTid: 17.30-19.15Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Mens de fleste værker går i glemmebogen, viser andre sig sær-
ligt holdbare. De vandrer fra generation til generation og bliver
genudgivet, læst og diskuteret lang tid efter forfatterens død.
Hvorfor? Fordi de er i en klasse for sig. Den slags litteratur kan
du blive klogere på i denne forelæsningsrække, hvor vi tager
fat på fem forskellige værker, dykker ned i dem og forsøger at
pege på, hvad det er, der gør dem så gode. Tilbring fem aftner
med fem værker i verdensklasse. Det er godt selskab!
29/03: Thomas Mann: ’Døden i Venedig’ (1912). Henrik
Stampe Lund, ph.d. i litteraturvidenskab
05/04: Virginia Woolf: ’Til fyret’ (1927). Tania Ørum, lektor i
litteraturvidenskab, Københavns Universitet
12/04: Franz Kafka: ’Processen’ (1925). Moritz Schramm,
lektor i tysk historie og kultur, Syddansk Universitet
19/04: F. Scott Fitzgerald: ’Den store Gatsby’ (1925). Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt
Dagblad
26/04: Ernest Hemingway: ’Den gamle mand og havet’ (1952). Bo Tao Michaëlis, kulturanmelder, mag.art. i
litteraturvidenskab
Skrivedrømme – om at skrive
Holdnummer: 1612-235Dato: 2/3, 3 onsdageTid: 17.30-19.15Pris: 350 kr., studerende 210 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Mange går med en drøm om selv at skri-
ve. Efter at have grædt og grinet, tabt og
vundet, levet og oplevet med hundredevis
af litterære skæbner, drømmer mange om
at blive afsender på deres egen fortælling.
Men hvordan kommer man i gang? Dette
er ikke et skrivekursus, men en indføring
i, hvad der allerede er tænkt og trykt om
skriveprocessen og herunder refleksioner,
tips og tricks til selv at give sig i kast med
at skrive. Tilmeld dig forelæsningsræk-
ken, og få mod, lyst og inspiration til at
prøve kræfter med dét at skrive.
02/03: Hvordan litteraturen bliver til: Om sandslotte, kedsomhed, improvisation og dødsforagt. Dan Ringgaard, lektor i nordisk
sprog og litteratur, Aarhus
Universitet
09/03: Skrivelyst: Eksempler og ekspe-rimenter – om at læse og skrive. Martin Glaz Serup, forfatter og
ph.d. i litteraturvidenskab
16/03: Skrivning for begyndere. Pablo
Llambias, forfatter og forhenvæ-
rende rektor på forfatterskolen
Lær at elske opera – om operaens historie og genrer
Holdnummer: 1612-238Dato: 30/3, 6 onsdageTid: 19.45-21.30Pris: 630 kr., studerende 410 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
I vores tid har opera fået de bedst tænke-
lige vilkår. Tekstanlæg i teatre og opera-
huse, operabio rundt om i en række af lan-
dets biografer og DVD-indspilninger med
flot lyd og krystalklart billede har gjort det
både billigt, nemt og spændende at ople-
ve de mest fascinerende operaer. I denne
forelæsningsrække åbner vi døren til nye
store oplevelser for alle, der vil vide mere
om denne fantastiske kunstart, hvor mu-
sik, sang og drama går op i en højere en-
hed. Vi åbner dørene til en række landes
operatraditioner og bevæger os samtidig
op gennem operahistorien i både Frank-
rig, England, Italien Rusland og Tyskland,
så deltagerne får et samlet overblik over
højdepunkterne i operahistorien.
30/03: Opera fra barok til klassik – G. F. Händel, C.W. Gluck, W.A. Mozart. Thomas Milholt,
Cand.mag. og journalist med
speciale i jazz og opera
06/04: Fra solkongens hof til 1800-tal-lets femme fatale – Jean-Phi-lippe Rameau, Charles Gounod, Georges Bizet. Lilo Sørensen,
Cand.mag. i musik- og teater-
videnskab
13/04: Guldalderens verdensstjerner – Gioacchino Rossini, Gaetano Donizetti. Thomas Milholt, Cand.
mag. og journalist med speciale i
jazz og opera
20/04: Stjernerne i øst og vest – Modest Mussorgsky, Benjamin Britten. Lilo Sørensen, Cand.mag.
i musik- og teatervidenskab
27/04: Musikteatrets italienske mestre – Giuseppe Verdi, Giacomo Puccini. Thomas Milholt, Cand.
mag. og journalist med speciale i
jazz og opera
04/05: Fra opera til musikdrama – Ri-chard Wagner, Richard Strauss.
Lilo Sørensen, Cand.mag. i musik-
og teatervidenskab
64 litteratur, film og musik
Bogen lever og har det godt! Det ses bl.a. af de næsten 30.000 be-søgende, der var på BogForum i 2014. Var du en af dem, og skal du med til BogForum 6-8/11 2015? Du kan møde Folkeuniversitetet og Aarhus Universitetsforlag på stand C2-003, lige ved indgangen.
Hver time er der nye forskere og eksperter på scenen, der fortæller om den nyeste forskning og fagbogsudgivelser fra Aarhus Univer-sitetsforlag. Du kan møde mange af de forskere, som du kender fra Folkeuniversitetet.
Folkeuniversitetet på BogForum
Daniella Kuzmanovic, lektor i moderne Tyrkiets studier i samtale med Lasse Ellegaard om Istanbuls politiske fortid og nutid
Helge Kragh, professor emeritus i videnskabshistorie i samtale med Tor Nørretranders om højdepunkterne i teknologihistorien
Uffe Østergaard, professor i historie i samtale med Adam Holm om arkitektur og politik i Budapest
Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionstudier, om ’familien’ og menneskeslægtens forhistorie
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, om politisk psykologi
Oplev også forskerne bag den anmelderroste bogserie ’Tænkepause’, hvor du bl.a. kan blive klogere på gud, politik og familie. Få et godt tilbud med hjem.
Johann Sebastian Bach
Holdnummer: 1612-233Dato: 9-10/4, lørdag og søndagTid: 10.00-15.00Pris: 530 kr., studerende 360 kr.Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab
Johann Sebastian Bach er et grundfjeld i vesteuro-
pæisk musikkultur. Hans unikke form for kreativitet
udfolder sig på mange måder: som elementær glæ-
de ved at musicere, som musikalsk pragtudfoldelse i
den store barok-stil, og som inderlighed i udtrykket,
der er båret af en dyb religiøsitet. I denne weekend
tager vi udgangspunkt i den historiske person Bach
og udvalgte musikværker, der viser hans alsidighed
som komponist. Bach-overleveringen, dvs. de måder
hans musik er blevet fortolket på gennem tiden, er
et særligt tema, som trækker tråde op til vor egen
tid. Datidens musikalske genrer gennemgås med ek-
sempler fra instrumentalmusikken, herunder Bran-
denburg-koncerterne, Das Wohltemperierte Clavier
og anden musik for soloinstrumenter, samt fra store
vokalværker såsom Johannespassionen. Vi skal så-
ledes opleve musik af orgelvirtuosen, af hofkapel-
mesteren og af kirkemusikeren Bach.
litteratur, film og musik 65
Praktiske oplysninger
Programrådet
Programrådet består af styrel-
sens medlemmer, forskere og
fagpersoner primært fra Aar-
hus Universitet og fra Aarhus’
kulturinstitutioner.
Styrelsen
Lektor Noe Munck (formand)
/ chefkonsulent Jens Dybkjær
Holbech (næstformand) / presse-
chef Anders Correll / lektor Bertel
Nygaard / professor Thomas
G. Jensen / lektor Claus Holm /
professor Kristjar Skajaa / lektor
Hans Jørgen Frederiksen / ad-
junkt Kirstine Helboe Johansen
/ lektor Steffen T. Korsgaard /
chefkonsulent WWF Susanne Lil-
dal Amsinck / strategisk direktør i
Envision Anne Glad / direktør for
DR-nyheder Ulrik Haagerup.
Forskere og fagpersoner fra Aarhus Universitet
Professor Andreas Roepstorff / projektleder Anne Søren-
sen / lektor Birte Poulsen / professor Bjarne Møller-Madsen
/ professor Bo Christensen / lektor Carsten Bagge Laustsen
/ professor Christian Bjørnskov / lektor Christian Waldstrøm
/ informationsleder Claus Bo Andreasen / lektor Egon Noe /
lektor Hans Kjeldsen / lektor Henrik Birkedal / forskningsleder
Jens Bennedsen / adjunkt Karina Lykke Grand / professor Kim
Halskov / adjungeret professor Lene Vase / lektor Mads Krogh
/ lektor Marie Vejrup Nielsen / lektor Michael Böss / adjunkt
Mikkel Thelle / lektor Mikkel Thorup / docent Ole Høiris / lek-
tor Ole Lauridsen / lektor Ole Sonne / lektor Per Stounbjerg /
udviklingschef Pernille Kallehave / seniorforsker Peter Bondo
Christensen / professor Peter C. Kjærgaard / lektor Peter K.A.
Jensen / professor Peter Krøjgaard / professor Philipp Schrö-
der / chef for intern kommunikation Svend Aage Mogensen
/ professor Søren Fauth / institutleder Thomas Toftegaard /
lektor Tinna Stevnsner / professor Tobias Wang / lektor Ton-
ny Brems Knudsen / professor Verner Møller / lektor Kristian
Hvidtfeldt Nielsen
Fagpersoner fra andre uddannelses- og kulturinstitutioner
Museumsinspektør Annette Damm, Mo-
esgård Museum / Museumsdirektør Bo
Skaarup, Naturhistorisk Museum i Aarhus
/ forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøn-
dahl, Aarhus Universitetsforlag / redaktør
Christian Adamsen, Skalk / museumsin-
spektør Connie Jantzen, Den Gamle By /
presseansvarlig Dan Hansen, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole / museums-
inspektør Hanne Teglhus, Steno Museet
/ museumsinspektør Jeanette Varberg,
Moesgaard Museum / journalist, stud.jur.
Jeff Evald Jørgensen / overinspektør Ma-
rie Nipper, ARoS / museumsleder Merete
Ibsen, Kvindemuseet / kulturredaktør Mi-
chael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad
/ stadsarkivar Søren Bitsch Christensen,
Aarhus Stadsarkiv / museumsdirektør
Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By / se-
niorforsker Thomas Secher Jensen, Na-
turhistorisk Museum Aarhus.
66 PRAKTISKE OPLYSNINGER
Sekretariatet Navitas
Folkeuniversitetet
Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal
8000 Aarhus C
www.fuau.dk
8843 8000
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00.
Fredag kl. 9.00-14.30
Undervisningssted
Folkeuniversitetet i Emdrup
Tuborgvej 164
2400 København NV
8843 8000
Tilmelding
– Tilmeld dig på hjemme-
siden fuau.dk, og betal med
Dankort, Visa-Dankort, Ma-
stercard, Visa Electron eller
Danske Bank netbetaling.
– Firmabetaling på EAN eller
faktura.
S
P
Emdrupvej
Mod Farum
Mod København
Emdrup stationLinje A
Lersø Parkallé
Tuborgvej
Hovedindgang
Indgang
Stisystem
Busser
21
21
21
21
4243
185
185
4243
4243
4243
P
P
P
P
D
C
B A
X
Studierabat
Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er beret-
tiget til SU. Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr.
på hjemmesiden. Husk studiekort første undervisningsgang.
Forbehold
Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser,
lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til
refusion af betalingen.
Afmelding
Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet
fratrukket ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske se-
nest 14 dage før holdstart. Tilmelding til rejser og ekskursioner
er bindende, og depositum refunderes ikke.
Fotos og illustrationer
Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra bil-
leddatabaserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock
og WikiMedia samt fra samarbejdspartnere. Fotos af forskere:
Nikolaj Lund. Layout og illustration Oddfischlein.
Bøger, noter og slides
Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første un-
dervisningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inklude-
ret i prisen, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret.
Folkeuniversitetets sekretariat
Rektor Sten Tiedemann / programchef
Marie Kruse Larsen / redaktør Louise
Højbjerg Jacobsen / redaktør Anne Ma-
rie Sørensen / redaktør Mette Grønborg
Poulsen / redaktør Joakim Quorp Mat-
thiesen / redaktør Lærke Sofie Glerup
Hansen / programmedarbejder Sofie
Frøkjær Justesen / studentermedhjælper
Kasper Dam Nielsen / studentermedhjæl-
per Anne Engedahl / studentermedhjæl-
per Jonas Aakjær Møller / økonomichef
Randi Dahlin / studentermedhjælper til
økonomi Emma Louise Bak-Møller / as-
sistent Martin Kristiansen / receptionist
Tinna Louise Hansen / festivalchef Han-
ne Lundgren Nielsen / praktikant Laura
Cordes Felby / praktikant Jonas Sloth /
praktikant Kristian Mørch Abell / grafiker-
praktikant Cæcilie Hertzum Laursen
Linje B
67PRAKTISKE OPLYSNINGER
Kunsthistorien på et semester
Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen? Få det store overblik, få opfrisket din hukommelse eller stift nyt bekendtskab med kunsthistoriens forunderlige forandringer. Kom og vær med, når vi byder på en spændende gen-nemgang af kunsthistoriens vigtigste perioder.
9 tirsdage kl. 17.30-19.15, start 19/1 2015
Hvad enhver dansker bør vide
Folkeuniversitetet er for alleFolkeuniversitetet i Emdrup er for dig, der er nysgerrig. I programmet, du sidder med i hænderne, finder du flere hundrede forskere, som vil dele deres viden med dig. De forelæser i programmets mere end 180 forskellige forelæsningsrækker. Så glæd dig til at blive begejstret, bjergtaget og bidt af ny viden.
Der begynder nye forelæsningsrækker hele tiden. Her i programmet finder du både forelæsningsforløb, som begynder lige efter efterårsferien i uge 43, lige efter jul og helt frem til sommeren 2016. Der er forelæsninger inden for alle fagområder - historie, kunst og litteratur såvel som samfund, psykologi og naturvidenskab. Herunder kan du se et par eksempler på, hvad du finder på siderne inde i programmet, men gå selv på opdagelse. God fornøjelse!
Gode vaner Vi ved det godt. Det er godt for os at motione-re, få vores nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi i sofaen i stedet for at snøre løbesko-ene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvorfor er det så nemt at få dårlige vaner og så svært at skabe gode? Tre forskere går på jagt efter svar. Tag dine dårlige vaner med, og bliv inspireret til at gøre noget ved dem.
3 mandage kl. 17.30-19.15, start 19/10
Alt hvad du bør vide om samfundetVil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden? Få overblik over Danmarks økonomi, velfærdssystem, parlemantariske system, retsvæsen, udenrigspolitik og meget mere. Mød centrale danske samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfundsdebatten.
6 mandage kl. 19.45-21.30, start 18/1 2015
Side 35
Side 21
Side 10
Side 53
Luk op for forskning, fascination og forundringFolkeuniversitetet
Hvad bør man læse, høre, se eller smage, før man dør? På Folkeuniversitetet har vi spurgt eksperterne. Få overblik over milepæle, begivenheder og personer, som revolutione-rede menneskets tilværelse.
8 onsdage kl. 19.45-21.30, start 21/10
21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art.,
fhv. forskningschef Frederiksborg
28/10: Film. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i filmhistorie,
Aarhus Universitet
04/11: Litteratur. Anders Østergaard, ekstern lektor, adjun-
geret professor i litteratur, Københavns og Roskilde
Universitet 11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i biologi,
Aarhus Universitet 25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og
videnskabsteori, Aarhus Universitet
02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen,
postdoc i idéhistorie, Aarhus Universitet
09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfelt Nielsen,
lektor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet
68