SUNDHED I ODENSE KOMMUNE 31.08.2010

LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFTDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Værdier og sundhedspædagogisk kompetence i skolen

Forelæsningens indhold

I. Værdier – hvorfor det?

II. Sundhedspædagogik – hvad er det?

III. Pædagogisk kompetence – en nødvendighed?

IV. Sundhedsbegreber – seks eksempler

Værdier – hvorfor det?

� Sundhed er ikke blot at være rask og frisk� Sundhed handler ikke kun om helbredet� Sundhed er også et spørgsmål om at leve et godt liv og være i stand til at forandre ting for sig selv og andre i en sundhedsfremmende retning

� Det betyder, at vi er nødt til at interessere os for elevernes og familiernes værdier…

� Dertil kommer kommunens og skolens værdier!

Sundhed - et værdibegreb i sig selv

� Sundhed kommunikeres i de fleste tilfælde som noget, der er bedre end noget andet –noget, der foretrækkes frem for det ’usunde’

� En værdi kan defineres som markering af en forskel mellem godt og dårligt (+/-) med præference for plussiden (Thyssen, O.)

� Sundhed kan iagttages som en værdi i sig selv

�Desuden knytter sundhed an til en stribe andre værdier – hvilke?

Grundlæggende antagelse

� Værdier kan ikke simpelt overføres fra ét menneske til et andet eller fra én kontekst til en anden

� Sundhed kan ikke simpelt overføres fra lærere til elever eller fra én kontekst til en anden…

Værdiafklaring (Wistoft, 2009)

� Individuelle værdier

� Sociale værdier� Andres værdier

� Personlige (i det sociale)� Værdier tilskrevet som person

� Alter ego: Mine værdier i andres øjne

� Normer (’fastfrosne’ værdier)

� Værdier knyttet til funktioner og opgaver (fx undervisning, tests, vejledning)

� Værdier knyttet til faglighed, viden, curriculum m.m.

Hvad er sundhedspædagogik?

� Kobling mellem sundhed og pædagogik:

� Sundhedmed pædagogisk optik- med refleksioner over læring, erfaring, forandring, kompetenceudvikling

� Pædagogikmed sundhedsoptik- der reflekterer viden om sundhed (teorier og begreber) eller har sundhedsmæssige målsætninger

Sundhedspædagogik

• Både et konkret pædagogisk sundhedsarbejde samt de holdninger, indsigter, værdier og teorier, der knytter sig til arbejdet

• Pointe:• På den ene side kan forebyggelse og sundhedsfremme håndteres og reflekteres pædagogisk

• På den anden side kan undervisningen i skolen reflektere forebyggelse og sundhedsfremme

Sundhedspædagogiske mål

� EKSEMPLER: � At skabe rammer for læring, der baner vejen for et sundere og bedre liv

� At afklare forskellige sundhedsopfattelser, former for viden samt de værdier (både elevernes og lærernes og pædagogernes), der er på spil

� At sikre et forandringsgrundlag, som eleverne kan bruge i forhold til at fremme deres egen og andres sundhed

Intentionel praksis – hvad betyder det?

� En sundhedspædagog:�vil noget med de mennesker, han/hun arbejder med

�reflekterer over udbyttet, effekten eller resultatet med fokus på læring og forandring

Sundhedspædagogiske opgaver

� Eksempler:

� Afklare værdier og forskellige sundhedsopfattelser� Indkredse evt. værdikonflikter, dilemmaer og ambivalenser

� Skabe rum for deltagelse, læring, kompetenceudvikling og forandring- i en sundhedsfremmende retning

� Gennemføre og evaluere sundhedspædagogiske aktiviteter

Dominerende pædagogiske forestillinger

A. Sundhed kan og bør reguleres udefra

B. Sundhed kan kun reguleres indefra

Sundhed udefra

� Opfattelsen af, at det enkelte menneskes sundhed kan reguleres udefra

� Hvis vi kan motivere det enkelte menneske tilstrækkeligt, kan vi ændre dets motiver, ønsker og behov (behaviorisme)

� Adfærdsmodificering

� Målet sat af andre

� Problemet: virker ikke!

Sundhed indefra

� Opfattelsen af at menneskets sundhed kan reguleres indefra:

� Klassisk humanistisk, reformpædagogisk opfattelse, der ønsker at opdrage mennesker til selvbestemmelse/autonomi

� Individuelle handleerfaringer

� Processen er det vigtigste!

� Problemet: hvad med ekspertisens viden og værdier?

En tredje vinkel: refleksiv pædagogik

� Sundhed kan reguleres i et gensidigt omverdensforhold:

� Tese: Mennesket kan kun regulere sig selv, når det lever i en meningsfyldt omverden, der tilbyder viden og værdier, der kan stimulere, udfordrende måde

� Målet er ikke adfærdsændring eller selvregulering

� Målet er et lærende omverdensforhold = at skabe meningsfuldhed

Refleksiv pædagogisk sundhedsindsats

� Grundlag: værdireflekteret sundhedsbegreb, viden, åbenhed, forståelse og hensyn

� Mål: ikke kun effekten af indsatserne men mål på: deltagelse, mening, handling og forandring i en sundhedsfremmende retning

� Middel: involverende pædagogiske aktiviteter, hvor mål eller forslag til ændringer ikke er givet på forhånd!

Sundhedsfremme – pædagogisk set

� På den ene side at støtte deltagelse i lære- og dannelsesprocesser, der fremmer vilje, evner og muligheder for at leve sundt

� På den anden side at sikre muligheder for leve sundt

Forebyggelse – pædagogisk set

� På den ene side at kvalificere risikobeslutninger

� På den anden side at sikre brugbare sundhedsoplysninger

Risiko-

beslutninger

Brugbar

sundheds-

oplysning

Sundhedspædagogisk kompetence (I)

� At kunne afklare egen faglighed, professionelle sundhedsopfattelse og individuelle og sociale værdier, holdninger og normer

� At have blik for andres opfattelser af sund og sundhedspædagogik

� At ajourføre sin viden om sundhed, forandringsstrategier, SF & FB

� At have lyst til at arbejde sundhedsfremmende ud fra en (ægte) involverende pædagogik

Sundhedspædagogisk kompetence (II)

� At have blik for elevernes værdier og kulturelle tilhørsforhold (familiernes værdier og normer)

� At kunne arbejde på tværs eller i teams!

� At kunne evaluere sundhedsfremme og forebyggelse, hvad angår forventet og realiseret læring – hvad der virker bedst i undervisningen!

� At være interesse i at udvikle nye pædagogiske veje for forebyggelse og sundhedsfremme i skolen

Eksempler på sundhedsbegreber

I. Det brede og positive sundhedsbegreb II. Biomedicinsk sundhedsbegreb III. Unges sundhedsbegrebIV. Åndeligt sundhedsbegreb V. Inuit (etnisk) sundhedsbegreb

I. Bredt og positivt

� WHO (1947�)� ”Sundhed er et dynamisk stadium af fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke kun fravær af sygdom og svaghed”

� To dimensioner:� Det gode liv

� Det sygdomsfrie liv

WHO’s Ottawa Charter (1986)

� Sundhed skabes af mennesker inden for de rammer, hvor de lærer, arbejder, leger og elsker:

� ved at yde omsorg for andre� ved at tage beslutninger og ansvar for sine levevilkår� ved at sikre, at det samfund man lever i, skaber betingelser, som giver mulighed for at opnå sundhed

II. Biomedicinsk sundhedsbegreb

� Sundhed er et godt helbred

� Sundhed betyder rask (i medicinsk forstand)

� Risiko- og sygdomsorientering

� Årsagsvirkningstænkning – kausallogik!

� Sundhed koblet kroppen eller det mentale

� Sygdom kommunikeres i sundhedsform� Sundhed kamuflerer sygdom

� Sygdom får en positiv (værdifuld) form

Individualiserende adfærdsperspektiv

� Sundhed� forbindes med det enkelte menneskets livsstil og risikoadfærd

� er noget det enkelte menneske kan motiveres til at tage ansvar for

� er noget der frit kan vælges

III. Unges sundhedsbegreb

� Frugt og grønt og motion!� Økologi og vitaminer� Minus alkohol, rygning og tilsætningsstoffer� Venner og familie (roller og gruppedynamik)� Viden og erfaringer� Sundhed er både noget ydre (udseende) og noget indre (ha’ det godt med mig selv)

� Unges sundhedsbevidsthed er individuel og forskellig afhængig af kontekst

Unge lever her og nu!

� ”Det kunne være fedt, hvis man kunne lave en eller anden simulator, så man på en eller anden måde kunne mærke, hvordan det var. Hvis man kunne lave et eller andet apparat, så man kunne mærke, hvordan det ville være ti år senere, hvis man fortsatte med at gøre et eller andet. Jeg ved ikke, om man ville kunne lave det, men det ville da være interessant. Fordi jeg ikke tror, at man tænker over det, før man rigtig føler det eller ser det”

� (Wistoft, Grabowski & Højlund, HF: 2008)

IV. Åndelig sundhed

� Søge det ikke-absolutte� Erkendelse af at mennesket ikke skal vide alt � Leve et liv i balance og reagere på kroppens signaler

� Den primære grund til sygdom, svaghed og depression er menneskets oplevelse af at være separeret fra den åndelige energi (James, 2002)

� Følge sine drifter på en afbalanceret måde� Tage ansvar for fx familie, arbejde, miljø� Hvile i sig selv, have sindsro, tage hensyn til andre� Acceptere begrænsninger og egen magtesløshed – det er løsningen =

åndelig sundhed

V. Inuit sundhedsbegreb

� At være menneske

� At tingene er på rette plads

� Sundhed er i naturen

� Det gælder om at finde sin plads i naturens orden…