43
De større skriftlige opgaverformålet er, du skal vise, at du kan bruge viden. Det betyder at Du skal kunne bruge fagets metoder og teorier på et givent materiale Større skriftlig opgaver SSO

Værkstedsundervisning og fagene

  • Upload
    hazel

  • View
    48

  • Download
    2

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Værkstedsundervisning og fagene. matematik. dansk. engelsk. nf. ks. Hvorfor værkstedsundervisning?. Fokus: Læring og studiekompetencer - at indsamle, forstå, huske og anvende viden = kompetence. Hvad siger læreplanen?. Værkstedsundervisningen skal - PowerPoint PPT Presentation

Citation preview

Page 1: Værkstedsundervisning og fagene

De større skriftlige opgaverformålet er, du skal vise, at du kan bruge viden. Det betyder atDu skal kunne bruge fagets metoder og teorier på et givent materiale

Større skriftlig opgaverSSO

Page 2: Værkstedsundervisning og fagene

SSO som genrePå hf møder du bl.a. følgende skriftlige genre:

Den danske stilSynopsisRapportenM.v.SSO er også en skriftlig genre som er kendetegnet

vedDu får udleveret en opgaveformulering af din

vejlederFormålet er at formidle (ny) viden”Akademisk” genreDu vælger selv emnet.

Page 3: Værkstedsundervisning og fagene

Studiekompetencer og Studiekompetencer og SSOSSOHvad er studiekompetencer?http://studievanerhf.systime.dk/index.php?i

d=156

Page 4: Værkstedsundervisning og fagene

Den gode og dårlige opgave

Den gode Den dårlige Bruger viden formålsbestemt Går i dybden med et emne = et

tydeligt fokus Har god struktur og gode

overgange mellem de enkelte afsnit = sprogligt lim

Bruger belæg og dokumentation for påstande og konklusioner

Bruger faglige begreber Veksler mellem det konkrete og

det mere generelle (abstrakte) Befinder sig på et højt

taksonomisk niveau = stor grad af refleksion og nuancering

Bruger relevante kilder og citerer korrekt

Er velskrevet og bevidst om sproget

Refererer viden uden at bruge det til noget.

Går ikke i dybden – bringer mange emner i spil = ufokuseret

Mangler struktur og overgange mellem afsnit

Savner belæg og dokumentation Savner brug af faglige begreber Savner en vekslen mellem det

konkrete og det generelle) Befinder sig på et lavt

taksonomisk niveau Savner brug af relevant

materialer og korrekte citater Sproget er ubehjælpeligt.

Page 5: Værkstedsundervisning og fagene

HistorieopgavenHistorieopgavenFormidling af fagligt stofDokumentation

Skriftlige studiekompetencerOpgaveformuleringGenrebevidsthedDokumentationDispositionCitat/noter

Page 6: Værkstedsundervisning og fagene

Opgave: Skriv individueltOpgave: Skriv individueltHvad gik godt med din historieopgave?Hvad var svært?Hvad lærte du?Hvad skal du huske i din SSO?Beskriv din proces:

InfosøgningBrug af noterBrug af citaterHvilke kommentarer fik du fra din lærer?

Page 7: Værkstedsundervisning og fagene

Hvordan kommer jeg i Hvordan kommer jeg i gang?gang?

Eksistentialisme som et Eksistentialisme som et eksempeleksempel

Page 8: Værkstedsundervisning og fagene
Page 9: Værkstedsundervisning og fagene

Hvor er du i din proces?Hvor er du i din proces?Hvilke(t) fag vil du skrive i?Hvorfor har du valgt netop de(t) fag?Har du gjort dig overvejelser omkring

område? I bekræftende fald, hvorfor har du valgt netop dette område?

Hvad vil du undersøge?Hvad vil du gerne vise med opgaven?Hvor langt er du i din proces i forhold til

indsamling af materiale? Har du opsøgt bibliotek eller været på nettet?

Har du haft kontakt til din vejleder?Har du overvejet at skrive logbog

10 minutter hvor du skriver hvor langt du er i din proces

Page 10: Værkstedsundervisning og fagene

Forholdet vejleder og Forholdet vejleder og kursistkursistFå aftalt et møde med din vejleder i så god tid som

muligt. Dvs. allerede fra det øjeblik du ved, hvad du vil i gang med!!

Vejlederens rolle er at vejlede.Dette betyder, at vejlederen skal lede ad vejenDvs. vejlederen skal med udgangspunkt i det du

vil komme med indspark og gode rådVejlederen vil stille mange spørgsmål

Hvad vil du med opgaven?Hvor er du i din proces?Har du fundet litteratur og hvorfra?Vejlederen skal med udgangspunkt i samtalerne udarbejde

en problemformulering.Du kender ikke problemformuleringen før selve opgaven

udleveres

Page 11: Værkstedsundervisning og fagene

Muligt forløb1. vejledningsrunde:

afklaring omkring emne/område og indledende litteratursøgning.

Hvad spørger du om – hvorfor spørger du2. vejledningsrunde:

Skulle du gerne være mere præcis: hvad er dit materiale

Hvilke faglige begreber skal I brug herunder hvilken metode (kildekritik, analysemetoder til faktatekster osv.)

Yderligere afgrænsning i forhold til område: eventyr med fokus på overgangssituationen fra barn til voksen

Det forventes du har læst en delMedbring spørgsmål du vil have svar på

Page 12: Værkstedsundervisning og fagene

3- vejledningsrunde:Her forventes det, at du er nået langt i

forhold til din tekstlæsningVejlederen skal så småt i gang med at tænke

en opgaveformulering.Dvs, Hvilke tekster vil du arbejde med

(vejlederen vil også give dig en ukendt tekst)

Page 13: Værkstedsundervisning og fagene

Din rolle er at forelægge vejlederen dit ”problem” Skriv stikord ned så du er forberedt til samtalen Du skal vælge et godt problem Et godt problem er ikke bare et fag eller et emne Et godt problem nødvendiggør en nærmere undersøgelse med udgangspunkt i

de taksonomiske niveauer: redegørelse – analyse – perspektivering og diskussion Det er dig der er den udadfarende. Vejlederen er sparringspartner Jo mere du informerer vejlederen om – jo mindre spillerum har han. Få en aftale med din vejleder om følgende punkter:

Hvor ofte kan du få vejledning? Hvordan skal kommunikationen foregå? Fysisk eller pr. mail. Kan det

forventes, at weekendmails besvares? ”Milepæle” i opgaveprocessen. Dvs. hvornår skal der foreligge hvad? Lav en

aftale med vejlederen om dette. Skriv det ned og overhold tidsplanen Det første møde bør handle om litteraturlisten. Hvad skal indholdet af vejledningen være: Problemstilling, litteratur, metoder Hvor kritisk må vejlederen være Vejlederens rolle i opgaveugen Hvilke forventninger har vejlederen til dig i processen

Page 14: Værkstedsundervisning og fagene

Eksempel på problemerEksempel på problemerGodt”problem: OL i Beijing: Hvorfor var det så

vigtigt for kineserne, at det blev en succes?

”Skidt”problem: Ol i Beijing: Hvilke idrætsgrene var med, hvornår kom de på det olympiske program?

 ”Godt”problem: George Orwells roman 1984:

Hvordan bruges ”big-brother”-begrebet i henholdsvis Orwells roman og nutidens debat om overvågningssamfundet?

”Skidt”problem: George Orwells roman 1984: Hvad betyder begrebet ”big-brother”og skal man være bange for det?

Page 15: Værkstedsundervisning og fagene

BedømmelseskriterierBedømmelseskriterier

 Faglig helhedsvurdering i forhold til de faglige mål der indgår i opgaven. Det betyder: hvis opgaven er to-faglig er det de to fags faglige mål, der indgår i bedømmelsen

  Den stillede opgave skal være besvaret i forhold til de

formulerede krav i opgaveformuleringen  Er der sammenhæng mellem den tidsmæssige ramme og

opgaven omfang og kvalitet?  Er der benyttet relevant baggrundsstof?  Tilfredsstillende formidling. Er stoffet behandlet dybtgående?  Er det anvendte materiale inddraget i rimeligt omfang?

Page 16: Værkstedsundervisning og fagene

BedømmelseskriterierBedømmelseskriterier Præcise henvisninger og fyldestgørende dokumentation

Er alle kilder oplyst?  Er noter og litteraturliste korrekte og fyldestgørende  Overskuelighed i fremstillingen  opgavens

struktur/tegnsætning/stavning/sætningskonstruktioner osv.  Klarhed og præcision i den sproglige udformning   

Page 17: Værkstedsundervisning og fagene

Beskriv formålet med at skrive en større skriftlig opgave på hf, herunder hvilke kompetencer du opnår.Beskriv de formelle krav, som opgaven skal opfylde. Hvordan adskiller opgaven sig fra de andre skriftlige opgaver på hf?Beskriv kommunikationssituation – dvs. afsender – modtagerforholdet. Hvilke forventninger har modtageren til en SSO/SRP?Ud fra de vedlagte opgaveformuleringer beskriv da de forskellige taksonomiske niveauer.Lav ud fra opgaveformuleringerne en disposition til de forskellige SSO’ere.

ØvelseØvelse

Page 18: Værkstedsundervisning og fagene

Kommunikationssituation

Afsender Medium ModtagereElevenHar ansvaret for at kommunikationen lykkesTjek de formelle og indholdsmæssige krav før aflevering

SSO/SRPFormelle og indholdsmæssige krav (se folder )

CensorKender emnet og krav til SSO/SRPKritisk læser Skal bedømme opgavenLærerHar formuleret opgaveformuleringenKender emnet, eleven og krav til SSO/SRPKritisk læser”advokat-funktion”Medbedømmer på opgave

Page 19: Værkstedsundervisning og fagene

•Den vidensrefererende – du fortæller alt hvad du ved•Den vidensbrugende – du undersøger/analyserer et problem•Den vidensproducerende – du skaber ny viden

Hvad er SSO/SRP og hvorfor?

Opgavetype

Page 20: Værkstedsundervisning og fagene

Vidensreferende Vidensbrugende

Emneorienteret formålsorienteret

fortællende Problemundersøgende/analytisk

Fortæller alt hvad man ved Udvælger selektivt, behandler information

Forholder sig til overskriften (emnet) ikke til problemet

Forholder sig til problemet

Har kun sammenhæng på internt kapitel og/eller afsnitsniveau – ikke mellem kapitler/afsnit/elementer

Har sammenhæng mellem elementer indbyrdes

skrivebaserede læserrettede

Page 21: Værkstedsundervisning og fagene

TaksonomiTaksonomiHvad er taksonomiske niveauer?Hvordan indgår taksonomiske

niveauer i en opgave?Beskriv de taksonomiske niveauer i

udleverede opgaveformulering og hvordan flerfagligheden kommer frem

Page 22: Værkstedsundervisning og fagene

ArbejdsprocessnArbejdsprocessn Førskrivning: Idefasen og emnevalg/område

Brainstorm – nedskrive ideer Hvad vil jeg fortælle – hvorfor vil jeg fortælle det = klarlæge

formålet med opgaven Hvilket fag? Hvad ved jeg om emnet? Hvad vil jeg gerne vide? Mind-map

  Materialesøgning og indsamlingsfase

Du stiller spørgsmålet: hvad skal jeg vide? Undersøg på nettet og bibliotek Mængden af information er enorm, så man skal forholde sig kritisk Sekundærlitteraturen skal have

Direkte relation til emnet Et overskueligt omfang En tydelig kildeangivelse Et fagligt forståeligt niveau

Page 23: Værkstedsundervisning og fagene

ArbejdsprocessenArbejdsprocessenPlanlægningsfasen

Sortere ideer og stofFå overblik over stoffetFastsætte en tidsrammeUdarbejd en foreløbig disposition

 Denne fase er yderst vigtig. Du kan ikke

i selve opgaveugen samle materiale ind. Her skal skrives

Page 24: Værkstedsundervisning og fagene

ArbejdsprocessenArbejdsprocessenSkrivning: skrivefase Nærlæs den problemformulering du har fået udleveret. Problemformuleringen være udarbejdet således, at der er

nogle specifikke krav, men også mulighed for at lægge din egen vinkel.

Den første skrivning skal være hurtig uden tanke for formen Skriv så meget som muligt: skriv løs!! Start med et nyt afsnit, hvis du går kold

 Revision: Redigeringsfasen   Formelle ting i opgaven kontrolleres og bringes i orden Opgaven læses kritisk igennem Læs eventuelt op for en anden Er der sammenhæng i opgaven? Besvares opgaveformuleringen Skriv evt. opgaven igennem igen. Lay-out?  

 

Page 25: Værkstedsundervisning og fagene

Logbog:At skulle i gang med et så stort selvstændigt projekt som SSO kan virke skræmmende logbogSkriv i logbogen undervejs i forløbetHvad lærer du i forløbet og hvad mangler du?Hvilke problemer støder du på?Du kan bruge logbogen i samtalen med vejlederen

LogbogLogbog

Page 26: Værkstedsundervisning og fagene
Page 27: Værkstedsundervisning og fagene

AbstractAbstractEt resumé er en kort sammenfatning af hele

besvarelsen, skrevet på engelsk. Resuméet kaldes også et abstract. Formålet er at give læseren et hurtigt overblik over opgavens indhold.

Det engelske resumé: fylder typisk 10-15 linjer indeholder en beskrivelse af opgavens:

formål/problemstillinganvendte metoderresultater og konklusioner

indeholder ikke citater eller kildehenvisningerskrives i ét afsnit laves efter opgaven er skrevetplaceres umiddelbart før indholdsfortegnelsen

Page 28: Værkstedsundervisning og fagene

Det indgår i bedømmelsen af opgaven, om resuméet er:

en relevant sammenfatning af opgavenoverskueligt disponeret og

indholdsmæssigt sammenhængendeskrevet på forståeligt og korrekt engelsk

Page 29: Værkstedsundervisning og fagene

De tre hovedpunkter i et engelsk resumé:

1. Formål Hvorfor? Hvilken problemstilling ville du undersøge eller teste (din hypotese)? Gå tilbage

til din opgaveformuleringen og sørg for at der er overensstemmelse hermed. Formulér formålet præcist og sammenhængende. Eksempler på indledninger: This study tests . . . The study investigates . . . This paper examines . . . .

2. MetodeHvordan?

Hvad gjorde du, og hvordan gjorde du det? Skriv i korte, præcise vendinger.

3. Resultater og konklusioner

Hvad fandt du ud af?

Hvad er resultatet af din undersøgelse/analyse? Hvad har du konkluderet? Eksempler på afslutninger: There is a significant relationship between . . . . . The results show that in 85% of

the cases . . . It is shown that Raymond Carver is strongly influenced by . . .

Page 30: Værkstedsundervisning og fagene

TIPS til abstractTIPS til abstract

Page 31: Værkstedsundervisning og fagene

Sproglige tips:

Forhold dig objektivt

Undgå de personlige stedord “jeg” eller “vi”:

Skriv ikke: ” I investigate the incidence of…” Skriv i stedet: The study investigates…”

Page 32: Værkstedsundervisning og fagene

Tid og variation af dit sprogsprog Normalt skrives i NUTID.

DATID kan evt. bruges til at beskrive metoden (hvad man har gjort).

Gentag ikke blot nøgleord og -sætninger fra

selve besvarelsen. Find en ny måde at sige det på.

Page 33: Værkstedsundervisning og fagene

Naturvidenskabeligt eller humanistisk fag?

Resuméets udformning bærer præg af, hvilket område du skriver inden for:

Humanistisk fag (fx litterær analyse) •What the study set out to do•What themes you identified in the literature•How you integrated these themes to reach your conclusions•What conclusions did you draw

Naturvidenskabeligt fag (fx empirisk undersøgelse) •What the study set out to do•What method(s) you adopted•What results were achieved•What conclusions can be drawnWhat recommendations your research leads you to m

Page 34: Værkstedsundervisning og fagene

Tænk på din læser!Tænk på din læser!

Det engelske resumé er læserens (censors!) førstehåndsindtryk. Det vil derfor være en rigtig god idé at ”sælge sig selv” bedst muligt: Sørg for at alle niveauerne i Blooms taksonomi er repræsenteret (redegørelse, analyse, vurdering), så du demonstrerer overfor læseren at din besvarelse er dybtgående, velovervejet og gennemarbejdet.

Page 35: Værkstedsundervisning og fagene

•Kildehenvisninger og noteapparat skal være i orden•Konsekvenserne af plagiat er uoverskuelige•Plagiat er at eksempelvis direkte copy-page•Plagiat er hvis du tager væsentlige sætninger fra en anden tekst uden at gøre opmærksom på det•Plagiat er at finde opgaver på nettet og omskrive dem.

Det tekniske skal bare Det tekniske skal bare være i orden!være i orden!

Page 36: Værkstedsundervisning og fagene

Links fra nettet:Skal være det direkte links efterfulgt af (set 12.10.2010)Anvendt litteratur: eksempelJacobsen, Henrik Galberg og Peder Skyum-Nielsen: Dansk Sprog. En grundbog. Schønberg, 1996. Bemærk kursiveret titel, forlag og udgivelsesår. Det gør listen mere overskuelig. I nogle tilfælde er det også nødvendigt med udgave

Litteraturliste

Page 37: Værkstedsundervisning og fagene

DokumentationDokumentationhvilke ideer, der er dine egne - hvilke ideer, der stammer fra andre - hvor du har din viden fra - hvor pålidelige dine kilder er

Din dokumentation skal omfatte to elementer:

1. En litteratur- eller referenceliste2. Henvisninger i teksten, som refererer til listen

Der skal være overensstemmelse mellem oplysningerne i teksten og i

litteraturlisten. Du plagierer, hvis du ikke giver tilstrækkelig information i

teksten til, at referencen kan identificeres i din litteraturliste.

Page 38: Værkstedsundervisning og fagene

DERFOR!DERFOR!Kildehenvisninger i form af et gennemskueligt

noteapparat Noter kan fungere som kildehenvisningerNoter kan være forklarendeNoter kan placeres som fodnoter eller til sidst i opgavenVed citater kan henvisningen ske umiddelbart efter

citatet (bruges i litterære analyser for at undgå uoverskueligt mange noter

Noter anvendes ikke ved almen viden (f.eks. at jorden er rund, at folketinget består af 179 medlemmer, at H.C.Andersen har skrevet den Grimme Ælling osv.)

Ved et længere redegørende afsnit, hvor en bestemt bog er benyttet angives det i en note, at afsnittet bygger på f.eks. Litteraturhåndbogen side 200-250.

Page 39: Værkstedsundervisning og fagene

CitatteknikCitatteknikCitationstegn angiver at det er citater – man

skal ikke skrive citat eller (citat).Man kan markere at dele af en tekst udelukkes

ved at (…)Citater skal forklaresOrdret (også stavefejl). Hvis du fremhæver

noget i teksten som citeres (min fremhævning/understregning)

Kortere citaterMax en linje gengives i den løbende tekst

Længere citaterFlere linjer – rykkes ind i forhold til hovedteksten

Page 40: Værkstedsundervisning og fagene

HUSK!HUSK!Hvornår er det dig der taler – hvornår er

det kilden?En opgave må ikke udelukkende baseres

på, hvad kilderne siger – man skal kunne se et skrivende ”jeg”

Page 41: Værkstedsundervisning og fagene

Hvilke informationer skal Hvilke informationer skal dokumenteres – hvilke ikke?dokumenteres – hvilke ikke?

Page 42: Værkstedsundervisning og fagene

DokumentationDokumentation

IKKE SKAL

Almen viden – dvs. hvad alle kan iagttage

Viden som kan hentes alle steder fra – ex. Leksikon på biblioteket

Egne iagttagelser

Citater, parafraser,referater

Påstande, meninger, holdninger fra kilder som kan diskuteres

Begivenheder som er iagttaget af et lille antal observatører

Statistik, billeder m.v.

Page 43: Værkstedsundervisning og fagene

SkrivemåderDen redegørende skrivemåde Neutral og objektiv formidling af

viden

Den analyserende skrivemåde Man viser og begrunder sine iagttagelser. Dokumentation (via tekstmateriale, tabeller, figurer)

Den diskuterende skrivemåde Man anskuer et synspunkt fra forskellige vinkler. Her gælder det om at argumenterer for/imod, reflektere over forskellige synspunkters muligheder og konsekvenser

Den argumenterende skrivemåde Man begrunder eller fører bevis. Skrivemåden går igennem hele opgaven:

Man begrunder i indledningen

I analysedelen begrunder du løbende dine iagttagelser

I diskussionsdelen reflekterer og begrunder du

I opgavens afsluttende del begrunder du din konklusion