Upload
others
View
2
Download
0
Embed Size (px)
Citation preview
Valg af afvValg af afvæærge med inddragelse af rge med inddragelse af livscyklusvurdering (LCA) livscyklusvurdering (LCA) Fokus pFokus påå mormoræænelerneler
Gitte Lemming, Julie C. Chambon, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg
ATV møde18. januar 2012
Mål: Sammenligning af miljøeffekter ved at opnå en bestemt funktionel enhed
“Vugge til grav”-perspektiv
Normaliserede effekter:
Omregnet til personækvivalenter (PE) ved at dividere med den årlige belastning fra en gennemsnitsperson
Hvad er livscyklusvurdering (LCA)? Hvad er livscyklusvurdering (LCA)?
EffektkategoriOpgørelse
Global opvarmning
Ozonnedbrydning
Photokemisk ozondanndelse
Forsuring
Eutrofiering
Partikelforurening
Økotoksicitet
Humantoksicitet
Resourceforbrug
Enhed
kg CO2-eq.
kg CFC11-eq.
kg C2H4-eq.
kg SO2-eq.
kg NO3--eq.
kg PM2.5-eq.
CTUe
CTUh
kg
Udvinding af råstoffer
Produktion
Brugsfase
Bortskaffelse
Afværge-projekt
Resso
urcer
Emission
er
Livscyklusvurdering af afvLivscyklusvurdering af afvæærgerge
Primære effekterLokale toksiske effekter
grundet forureningskilden
(lokale)
Sekundære effekterMiljøeffekter genereret af
afværgeaktiviteterne
(lokale, regionale, globale)
Tertiære effekterMiljøeffekter relateret til den fremtidige brug af
grunden(lokale, regionale, globale)
LCA af afværge af forurenet grund
Trade-off
Tidsramme for oprensning
Trae-off
Grundvandsmagasin
Opsprækket moræneler
Opsprækket morænelerSand
Dyb
de (m
.u.t.
)
Opsprækket moræneler~ 24 kg TCE i kildeområde
Drikkevands-indvinding 200 m nedstrøms
Forsyner ca. 1.800 personer
Indvindingsrate: 133.000 m3/år
Studier iStudier imormoræænelerneler
Distance (m)
Gl. Kongevej, Frederiksberg
~ 40 kg TCE i kildeområde
Drikkevands-indvinding 2000 m nedstrøms
Forsyner ca. 44.000 personer
Indvindingsrate: 2.500.000 m3/år
Activated carbon
Monitering
Stimuleret reduktiv deklor. (SRD)
In situ termisk desorption (ISTD) Afgravning
Sortebrovej, Tommerup
Trae-off
Grundvandsmagasin
Opsprækket moræneler
Opsprækket morænelerSand
Dyb
de (m
.u.t.
)
Opsprækket moræneler~ 24 kg TCE i kildeområde
Drikkevands-indvinding 200 m nedstrøms
Forsyner ca. 1.800 personer
Indvindingsrate: 133.000 m3/år
Distance (m)
Gl. Kongevej, Frederiksberg
~ 40 kg TCE i kildeområde
Drikkevands-indvinding 2000 m nedstrøms
Forsyner ca. 44.000 personer
Indvindingsrate: 2.500.000 m3/år
Activated carbon
Monitering
Stimuleret reduktiv deklor. (SRD)
In situ termisk desorption (ISTD) Afgravning
Sortebrovej, Tommerup
Studier iStudier imormoræænelerneler
Grundvandsmagasin
Distance (m)
Grundvandsmagasin
Distance (m)
Stimuleret reduktiv dechlor. (SRD)
In situ kemisk oxidation (ISCO)
Kilde-område
Moræneler
Moræneler
Sand
Primært magasinMonitering
SpSpøørgsmrgsmåål l ogog metodermetoder
Hvilken afværgemetode har de laveste miljø-påvirkninger? (sekundære og primære)
Hvor stammer miljøeffekterne fra?
Hvad er miljøeffekterne såfremt der ikke renses op, men kun moniteres i kildens levetid?
Ville det miljømæssigt set være bedre at rense påvandværket end i kilden?
LCA der inddrager både sekundære og primære effekter
- Tidshorisonter
- Udledning af forurening til grundvand
Model af oprensning
Scenarier Scenarier –– SortebrovejSortebrovejMonitering
- Ingen naturlig nedbrydning
- Årlig monitering af grundvand i kilde og nedstrøms
Stimuleret reduktiv deklorering (SRD)- Tilsætning af elektrondonor (EOS substrat) og bakterier
(KB1) i kilde + sandmagasin
- Tilsætning sker ved gravitation (reinjektion hver 5. år)
In situ kemisk oxidation (ISCO)- Kaliumpermanganat tilsættes ved gravitation i kilde +
sandmagasin
Monitering samt rensning med aktivt kul påvandværk
- Forbrug af aktivt kul
- Ekstra strømforbrug på vandværk til pumpning og UV-behandling
Kilde-område
Moræneler
Moræneler
Sand
Primært magasin
Model til vurdering af tidshorisont og Model til vurdering af tidshorisont og primprimæære effekterre effekter- Reaktiv sprækketransportmodel (2D) opsat i
Comsol Multiphysics (Chambon et. al., 2009; 2010)
- Nedbrydning i definerede reaktionszoner
Reaktions‐zone
Sprække
Sandslire
Ler 1m
Reduktiv deklorering – Monod kinetik5 cm reaktionszoneElektrondonor: ikke-begrænsende Nedbrydningsrate
Lav rateHøj rate
Model til vurdering af tidshorisont og Model til vurdering af tidshorisont og primprimæære effekterre effekter- Reaktiv sprækketransportmodel (2D) opsat i
Comsol Multiphysics (Chambon et. al., 2009; 2010)
- Nedbrydning i definerede reaktionszoner
Massefjernelse over tid
Masseflux til grundvand (g/år)
Koncentrationer i grundvand og indvundet drikkevand
Reaktions‐zone
Sprække
Sandslire
Ler 1m
Reduktiv deklorering – Monod kinetik5 cm reaktionszoneElektrondonor: ikke-begrænsende Nedbrydningsrate
Lav rateHøj rate
Kemisk oxidation – 1. ordens kinetikOxidant (permanganat): ikke-begrænsende10 cm reaktionszoneNedbrydningsrate (7.2 d-1)
0
0.05
0.1
0.15
0.2
0.25
0.3
0.35
0 200 400 600 800 1000
Konc
entra
tion
på v
andv
ærk
(µg/
L)
Tid (år)
MoniteringSRD (lav rate)SRD (høj rate)ISCO
ModelresultaterModelresultater
Totalkoncentrationer (sum af TCE, DCE og VC):
Tidshorisonter:
99% masse-fjernelse i
kilde
Kriterium 100 m
nedstrøms
Monitering ~ 700 år ~ 900 år
SRD (lav rate) ~ 200 år ~ 400 år *
SRD (høj rate) ~ 90 år Overholdt
ISCO ~ 80 år Overholdt0
5
10
15
20
25
0 200 400 600 800 1000
Foru
reni
ngsm
asse
(kg)
Tid (år)
MoniteringSRD (lav rate)SRD (høj rate)ISCO
Vandværk
Massefjernelse:
0
1
2
3
4
5
6
0 200 400 600 800 1000
Tota
lkon
cent
ratio
n (µ
g/L)
Tid (år)
MoniteringSRD (lav rate)SRD (høj rate)ISCO
100 m nedstrøms
* VC kriterium overskredet
Kriterium (sum af klorerede)
Kriterium (VC)
SystemafgrSystemafgræænsning (LCA)nsning (LCA)
Primære effekter inkluderet som human eksponering via indtag af grundvand
Funktionel enhed: Behandling af kildeområde (7500 m3 moræneler, 1500 m3 sand) til et fastsat oprensningsmål for massefjernelse (99%)
High density polyethene (HDPE)
Produktionsfase Brugsfase Bortskaffelse
Bentonit
Brøndboring
Oppumpning af grundvand
Injektion af oxidant/ substrat
Omsætning af reaktanter
Persontransport
Grus/sand
Stål
Reaktanter og bakterier
Emissioner
Behandling af jord fra boringer
Transport Transport
EmissionerLokale toksiske emissioner
Emissioner
Råmaterialer og energi
Pumper
Beholdere
Genanvendelse af stål (80%)
Injektionsboringer
Afgrænsning
CO2 fra TCE nedbrydning
Genanvendelse af HDPE (80%)
Sløjfning af boringer
Råmaterialer og energi
Råmaterialer og energi
Monitering
Methanproduktion fra omsætning af substrat
(0,18 kg CH4/kg substrat)
CO2-produktion fra oxidantens reaktion med jordens organiske indhold
(0,21 kg CO2/kg KMnO4 )
SRD: 3,7 – 5,5 ton substrat
ISCO: 525 ton KMnO4
(Sikkerhedsfaktor: 2)
LCA specifikationerLCA specifikationer
www.kruger.dk
LCA software: SimaPro 7 (PRé Consultants)
LivscyklusvurderingsmetoderNon-toksiske effekter: EDIP2003 (Hauschild & Potting, 2005)Toksiske effekter: USEtoxTM (Rosenbaum et al., 2008)
NormaliseringsreferencerGennemsnitlig europæer/verdensborger* (2004) (Laurent et al. 2011a, Laurent et al. 2011b)
LivscyklusopgørelseEcoinvent database (stål, plast, el, transport mv.)Ekstra dataindsamling for afværgespecifikke processer og forbrug (aktivt kul, bakteriekultur, laboratoriearbejde mv.)
* For global opvarmning
LCA resultater LCA resultater (sekund(sekundæære + primre + primæære effekter)re effekter)
www.kruger.dk
0
20
40
60
80
100
120
140
Global opvarmning
Ozon-dannelse
Forsuring Terrestrisk eutrofiering
Akvatisk eutrofiering
Partikel-forurening
Nor
mal
iser
et re
sulta
t (P
E)
Monitering SRD (høj rate) SRD (lav rate) ISCO
0
50
100
150
200
250
300
Økotoksicitet Human-toksicitet
(non-carcinogen)
Human-toksicitet
(carcinogen)
Udledning til grundvand (kg) og primære effekter (PE)
Udledning til grundvand (kg) Primære effekter (PE)
TCE DCE VC Non-carcinogen Carcinogen Sum
Monitering 23 kg - - - 15 PE 15 PE
SRD (lav rate) 0,05 kg 0,3 kg 1,1 kg 7,5 35 PE 42,5 PE
SRD (høj rate) 0,2 kg 0,02 kg 0,007 kg 0,1 0,4 PE 0,5 PE
ISCO 0,007 kg - - - 0,2 PE 0.2 PE
Stimuleret reduktiv dekloreringStimuleret reduktiv dekloreringwww.kruger.dk
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Global opvarmning
Ozondannelse
Forsuring
Terrestrisk eutrofiering
Akvatisk eutrofiering
Partikelforurening
Økotoksicitet
Humantoksicitet (non-carcinogen)
Humantoksicitet (carcinogen)
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Global opvarmning
Ozondannelse
Forsuring
Terrestrisk eutrofiering
Akvatisk eutrofiering
Partikelforurening
Økotoksicitet
Humantoksicitet (non-carcinogen)
Humantoksicitet (carcinogen)
Høj rate (90 år):
Lav rate (200 år):
Injektionsboringer Monitering Substrat: produktion og transport
Substrat: CH4-emission Bakteriekultur Injektion og pumpning
Persontransport (injektion) Primær effekt DCE Primær effekt VC
Kemisk oxidationKemisk oxidationwww.kruger.dk
ISCO (80 år):
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Global opvarmning
Ozondannelse
Forsuring
Terrestrisk eutrofiering
Akvatisk eutrofiering
Partikelforurening
Økotoksicitet
Humantoksicitet (non-carcinogen)
Humantoksicitet (carcinogen)
% % % % % % % % % % %Bidrag til effektMonitering Injektionsboringer
Pumpning og injektion Permanganat: Produktion og transportPermanganat: In situ CO2-emission Persontransport (injektion)Primær effekt TCE
Rensning med aktivt kul pRensning med aktivt kul påå vandvvandvæærkrk
www.kruger.dk
0
20
40
60
80
100
120
140
Global opvarmning
Ozon-dannelse
Forsuring Terrestrisk eutrofiering
Akvatisk eutrofiering
Partikel-forurening
Nor
mal
iser
et re
sulta
t (P
E)
Monitering SRD (høj rate) SRD (lav rate) ISCO
0
50
100
150
200
250
300
Økotoksicitet Human-toksicitet
(non-carcinogen)
Human-toksicitet
(carcinogen)
0
50
100
150
200
250
300
Økotoksicitet Human-toksicitet
(non-carcinogen)
Human-toksicitet
(carcinogen)
()
0
20
40
60
80
100
120
140
Global opvarmning
Ozon-dannelse
Forsuring Terrestrisk eutrofiering
Akvatisk eutrofiering
Partikel-forurening
Nor
mal
iser
et re
sulta
t (P
E)
Monitering SRD (høj rate) SRD (lav rate) ISCO Monitering og aktivt kul (170 år)
Rensning med aktivt kul pRensning med aktivt kul påå vandvvandvæærkrk
www.kruger.dk
0
0.05
0.1
0.15
0.2
0.25
0.3
0.35
0 200 400 600 800 1000
Konc
entra
tion
på v
andv
ærk
(µg/
L)
Tid (år)
MoniteringSRD (lav rate)SRD (høj rate)ISCO
VandværkRensning med aktivt kul:
Forbrug af aktivt kul
Ekstra strømforbrug på vandværk til pumpning og UV-behandling (0,025 kWh/m3)
Allokering af miljøeffekter til lokalitet:
- Rensning af det vandvolumen, der forurenes op til grænseværdi (1 µg/L) grundet TCE-udledning fra lokalitet
- Svarer til 170 års rensning
Monitering og rensning med aktivt kulMonitering og rensning med aktivt kul
www.kruger.dk
Monitering i 700 år, rensning med aktivt kul i 170 år:
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
Global opvarmningOzondannelse
ForsuringTerrestrisk eutrofiering
Akvatisk eutrofieringPartikelforurening
ØkotoksicitetHumantoksicitet (non-carcinogen)
Humantoksicitet (carcinogen)
Monitering Aktivt kul Øget elforbrug (vandværk)
0 20 40 60 80 100
Monitering og aktivt kul
ISCO
SRD (lav rate)
SRD (høj rate)
Monitering
Primære effekter (PE)
Humantoksicitet (carcinogen)
Humantoksicitet (non-carcinogen)
0 200 400 600 800 1000 1200
Monitering og aktivt kul
ISCO
SRD (lav rate)
SRD (høj rate)
Monitering
Sekundære effekter (PE)
Non-toksiske effekter (sum)
Toksiske effekter (sum)
PrimPrimæære versus sekundre versus sekundæære effekterre effekterwww.kruger.dk
Primære effekter (sum): Sekundære effekter (sum):
Humantoksicitet (carcinogen)
Humantoksicitet (non-carcinogen)
43
15
0.5
0.2
230
140
135
2250
1030
Reduktion i primær toksicitet: ~ 15 PE (SRD høj rate, ISCO, Monitering og aktivt kul)Forøgelse i primær toksicitet:~ 28 PE (SRD lav rate)
Reduktion i sekundære effekter:- SRD (høj rate): 5 PEForøgelse i sekundære effekter: - SRD (lav rate): 90 PE- Monitering og aktivt kul: 900 PE- ISCO: 2100 PE
0
Non-toksiske effekter (sum)
Toksiske effekter (sum)
KonklusionerKonklusioner
www.kruger.dk
Sekundære miljøeffekterSRD er den teknik, der har de laveste sekundære miljøeffekter ISCO har meget høje sekundære miljøeffekter især grundet det store forbrug af oxidant
Primære miljøeffekterSRD: Risiko for VC udledning til grundvand højere toksisk påvirkning end hvis der ikke renses op. ISCO: ingen væsenlige primære effekter
Primære versus sekundære miljøeffekterEr der en gevinst ved oprensning?
“End-of-pipe”-løsning: aktiv kul rensning på vandværkKan give væsentlige miljøeffekter grundet øget elforbrug på vandværkBedre end ISCO, men værre end SRD
Miljøvurdering er en del af en samlet vurderingTid, økonomi, nabogener mv. er øvrige væsentlige beslutningskriterier
Tak for opmTak for opmæærksomheden rksomheden
SpSpøørgsmrgsmåål?l?
Trae-offTak til:Tak til:
Gitte Lemming
Non-toxic impacts Toxic impacts
Both secondary and primary toxic impacts included
NoA: No action
ERD: Enhanced reductive dechlorination
ISTD: In situ thermal desorption
EXC: Excavation and off-site treatment Lemming et al. (2010): Environmental Science & Technology 44 (23) 9163-9169
Case 1 Case 1 LCA results LCA results -- Secondary and primary impactsSecondary and primary impacts
0
0.05
0.1
0.15
0.2
0.25
0 10 20 30 40 50Time (years)
Modeling of timeframe and primary impactsModeling of timeframe and primary impacts
TCE
VC
DCE
0
0.05
0.1
0.15
0.2
0.25
0 20 40 60 80 100
Drin
king
wat
er c
once
ntra
tions
(µg/
L)
Time (years)
TCE
DCE
VC
No action ERD
Microbial degradation zones Conceptual model of study site
Model result: Drinking water concentrations Accumulated emission to aquifer
Sensitivity scenariosSensitivity scenarios
ERD: Molasses increased by a factor of 3
ISTD: Change from average Danish electricity to coal-based electricity (marginal)
EXC: Soil transportation distance varied (initial value of 150 km)