Velkommen i Grønt Flag-netværket

Grønt Flag Grøn Skole konference for skolerne i Aalborg Kommune

Karen Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk

Ferslev Skole, 29. maj 2017

Workshoppens mål

• Lær Grønt Flag-konceptet at kende

• Få konkrete idéer til Grønt Flag aktiviteter næste skoleår

• Tænk andre aktiviteter ind i Grønt Flag

Friluftsrådet

Hvad er Friluftsrådet:

- Paraplyorganisation for over

90 foreninger, der arbejder

med natur, miljø og/eller

friluftsliv

- Stiftet 1942

- 75 års jubilæum i år

Vision:

Friluftsliv for alle – i en rig natur, og på et

bæredygtigt grundlag

Grønt Flag Grøn Skole

• Mere end 20 års erfaring med miljøundervisning

• GFGS blev udviklet i 1994 af Friluftsrådet i samarbejde med Biologforbundet, Geografforbundet og Københavns Kommune

Frem til 1. maj 2017: Samarbejdet med og er støttet af Astra – Det nationale center for læring i natur, teknik og sundhed. Derfor ny pris for kontingent fra skoleåret 2016/2017: 3000 kr.

Grønt Flag Grøn Skole?

Grønt Flag Grøn Skole er en ramme,der løfter viden til handling og holdninghvor eleverne engagerer sig i deres eget livhvor eleverne engagerer (sig i) lokalsamfundet

Grønt Flag Grøn Skole handler om elevernesPersonlige engagementSamfundsmæssige engagement

Internationale kriterier

1. Miljøråd

2. Handleplan

3. Miljøvisioner

4. Mindst 15 % særligt aktivt deltagende

Miljøråd

• Minimum 1/3 af miljørådet skal

være elever

• Lærere

• Repræsentanter for ledelsen

• Teknisk personale (fx teknisk

serviceleder og kantineleder)

• Evt. andre, fx grønne guider,

forældre osv.

Hvad

Nye rammer for frivillighed og tilknytning til

organisationer

Friluftsliv er attraktivt for flere – også nye

målgrupper

Lokal udvikling og forankring af

friluftslivet

Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv

Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

Er der allerede miljøråd på skolerne eller er interesse

blandt lærere og elever for at sætte miljø og

bæredygtighed på dagsorden?

Er der interesse hos elevrådet for at tage

miljøspørgsmål op?

IVAC og 7 Steps

• Investigation,

• Vision,

• Action,

• Change

Nationale kriterier

Undersøgelse

Ud af huset

Gør en forskel

Informer og involver

Handlekompetencer:

10 temaer

Vand

Energi

Affald

Natur

Økologisk produktion

Klimaforandringer

Hverdagens kemi

Transport

Bæredygtigt forbrug

Friluftsliv

Havet/Det marine miljø

Natur

Økologisk produktion

Transport

0. Klasse

1. Klasse

2. Klasse

3. Klasse

4. Klasse

5. Klasse

6. Klasse

7. Klasse

8. Klasse

9. Klasse

2 måder

Grøn Læseplan

EnactMellemtrin

og

udskoling

Hvad ender det med?

• I gennemfører forløb med udgangspunkt i tema og kriterier

• I opretter miljøråd

• I indsender rapport til Friluftsrådet via groentflag.dk

• Friluftsrådet godkender rapport

• Friluftsrådet sender jeres Grønne Flag til borgmesteren

• I inviterer borgmesteren til flaghejsning

Hvad

Nye rammer for frivillighed og tilknytning til

organisationer

Friluftsliv er attraktivt for flere – også nye

målgrupper

Lokal udvikling og forankring af

friluftslivet

Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv

Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

Hvordan kan du skabe bæredygtig udvikling

gennem din undervisning/daglige praksis på

skolen?

Tre måder at arbejde med bæredygtighed

Bæredygtighed på et pædagogisk-didaktisk niveau

(undervisningen)

Bæredygtighed på et socio-organisatorisk niveau

(lærer, ledelse og elevinddragelse-/involvering)

Bæredygtighed på et teknisk-økonomisk niveau

(skoleledelsen herunder den tekniske-serviceleder)

Hvad handler uddannelse for bæredygtig udvikling om?

Vores udnyttelse af naturens ressourcer

Vi sætter spor nu og i fremtiden Natur, miljø og mennesker andre steder i verden

De nuværende og kommende generationer

Grønt Flag Grøn Skoles fokus på at skabe bæredygtig udvikling

Bæredygtighed på et pædagogisk-didaktisk niveau

(undervisningen)

Bæredygtighed på et socio-organisatorisk niveau

(lærer, ledelse og elevinddragelse-/involvering)

Bæredygtighed på et teknisk-økonomisk niveau

(skoleledelsen herunder den tekniske-serviceleder)

Bæredygtig udvikling

Breiting (1996)

Tag udgangspunkt i et spørgsmål,

et dilemma, en interessekonflikt

Det traditionelle videnslandskab

Miljø og

bæredygtig-

hed

Effekter

Hvad?

Forandrings-

strategier

Hvordan?

Årsager

Hvorfor?

Visioner

Hvorhen?

Det aktionsorienterede videnslandskab

Miljø og

bæredygtig-

hed

Effekter

Hvad?

Forandrings-

strategier

Hvordan?

Årsager

Hvorfor?

Visioner

Hvorhen?

Innovation og entreprenørskab

Mere end naturvidenskab

ØkologiskeSociale/kulturelleØkonomiske aspekter

Økonomiske

perspektiverDemokrati

Økologiske

perspektiver

Sociale og kulturelle

perspektiver

Tværfaglighed

Natur/teknologi

BiologiGeografi

Fysik/kemi

SamfundsfagMadkundskab

Kristendomskundskab

Matematik

Dansk

Billedkunst

Håndværk og design

EngelskTysk

Fransk

Idræt

Hvad

Nye rammer for frivillighed og tilknytning til

organisationer

Friluftsliv er attraktivt for flere – også nye

målgrupper

Lokal udvikling og forankring af

friluftslivet

Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv

Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

Hvem af dine kollegaer vil du kunne alliere dig med

på skolen for at sætte fokus på bæredygtighed og

miljø på skolen (kollegaer fra andre

forvaltninger/fag/årgange, teknisk-serviceleder)?

Muligheder for undervisning om bæredygtighed

Den Store Plantejagt Åben Skole Innovation og entreprenørskab

Internationale perspektiver

Fællesfaglige fokusområderTværfaglighed Projektopgave

Friluftsliv –

læringskort og

fokusskoler

Enact

Ekspedition

GrønlandEn verden

til fællesBæredygtig

fremtid

Den Store Plantejagt• Målet er at øge elevernes kendskab til biodiversitet med fokus på den danske flora og

fauna gennem undervisning og udvikling af en mere forskelligartet natur på skolens areal.

• Projektet løber i 5 skoleår fra 2015/2016 til og med 2019/2020. I tilmelder jer dog kun projektet for 1 år ad gangen.

• Forhåndstilmeld jer projektet i 2017/2018 på Friluftsrådets messestand her på Big Bang eller på http://www.groentflag.dk/plantejagt

Indskoling

og

mellemtrin

Læringskort til friluftsliv

• 112 nye læringskort til undervisning i friluftsliv

• Primært til idrætsundervisningen og UUV

• Kan bruges til afgangsprøven i idræt

• Bestil et gratis sæt (til en værdi af 1500 kr.) på: http://www.friluftsraadet.dk/indhold/uddannelse-og-formidling/bestil-laeringskort-til-friluftsliv-1.aspx

Åben Skole

Foreninger

Skole-virksomheds-samarbejder

Lokale forsynings-selskaber

Kommunale tiltag LokalsamfundLokale

arealer

Museer og

andre eksterne

læringsmiljøer

Hvad

Nye rammer for frivillighed og tilknytning til

organisationer

Friluftsliv er attraktivt for flere – også nye

målgrupper

Lokal udvikling og forankring af

friluftslivet

Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv

Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

Hvilke samarbejdspartnere kunne være oplagte at

samarbejde med i Aalborg Kommune i løbet af det

kommende skoleår? Fx foreninger, eksterne

læringsmiljøer eller andre.

Internationale perspektiver

Eco-Schools• Internationalt miljøundervisningsprogram for miljø

og bæredygtig udvikling64 lande, 49.000 deltagende skoler, heraf 350 i Danmark

Grønt Flag Grøn Skole• Nationalt netværk af 350 skoler

Grundskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser (STX, HTX, EUD m.m.), Læreruddannelser og højskolerMellemtrin

Venskabsskoler i Eco-Schools netværket

Alle

klassetrin

Fællesfaglige fokusområder

Produktion med bæredygtig

udnyttelse af naturgrundlaget

Bæredygtig energiforsyning på

lokalt og globalt plan

Drikkevands-forsyning for

fremtidige generationer

Strålings indvirkning på

levende organismers

levevilkår

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

Den enkeltes

og

samfundets

udledning af

stoffer

6 forløb –

mindst 4 af

disse –

mindst 2 af

naturfag

Udskoling

Produktion med

bæredygtig

udnyttelse af natur-

grundlaget

Bæredygtig energi-

forsyning på lokalt

og globalt plan

Drikkevands-

forsyning for

fremtidige

generationer

Den enkeltes og

samfundets

udledning af stoffer

til atmosfæren

Strålings

indvirkning på

levende

organismers

levevilkår

Teknologiens

betydning for

menneskers

sundhed og

levevilkår

Økologisk produktion Energi Vand Bæredygtigt forbrug Klimaforandringer Vand

Bæredygtigt forbrug Bæredygtigt forbrug Natur Klimaforandringer Natur Energi

Affald Klimaforandringer Bæredygtigt forbrug Transport Energi Transport

Transport Natur Økologisk produktion Hverdagens kemi Hverdagens kemi Vand

Energi Affald Affald Affald Natur Friluftsliv

Udskoling

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget

kan fx handle om økologi, landbrug, havbrug, skovbrug, plastikproduktion, madspild. Find inspiration i forløbet fra Astra/NTS-net på

Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget.

Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan

kan fx knytte an til vedvarende kontra ikke-vedvarende energikilder, forurening af atmosfæren eller isolering af boliger.

Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer

kan fx knytte an til vandets kredsløb, global drikkevandsforsyning, klimatilpasninger og spildevandsudledning.

Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer

kan fx knytte an til ftalater, røgrensning, kødproduktion, industrielle symbioser eller transport. Find inspiration i forløbet fra Astra/NTS-

net på Vi undersøger kemisk industri.

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

kan fx knytte an til solindstråling, mobiltelefoni, a-kraft, rumrejser, cancer eller baggrundsstråling.

Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår

kan fx knytte an til bioteknologi, fødevareteknologi, CO2-reduktion, genbrug af metaller m.m.

Udskoling

Klimaforandringer før, nu og i fremtiden

Historie

Samfundsfag

Geografi

UdskolingEkspedition Grønland

Projektopgaven

http://www.groentflag.dk/media/1413203/projektopgave-om-baeredygtighed-og-miljoe-

inspirationshaefte-fra-groent-flag-groen-skole.pdf

Udskoling

Hvad

Nye rammer for frivillighed og tilknytning til

organisationer

Friluftsliv er attraktivt for flere – også nye

målgrupper

Lokal udvikling og forankring af

friluftslivet

Et landskab med plads til både flora, fauna og friluftsliv

Børn og unges interesse i friluftsliv og videnm naturen

Hvilke miljø- og bæredygtighedsinitiativer er allerede i gang?

Skolens vand- og energiforbrug?

Fremme biodiversitet på skolens arealer?

Skolens kantinedrift?

Skolens affaldssortering?

Skolehaver?

Åben Skole-samarbejder?

Brobygning?

Naturvidenskabsfestival

DN’s affaldsindsamling?

Naturtjek/biodiversitet.nu?

Naturens Uge? (den 4.-8. september)

KontaktKaren Præstegaard Hendriksen: kph@friluftsraadet.dk / tlf. 24 63 40 56