Velkommen til 1. lederdag · 9/23/2014 · •Om generelle tendenser i det danske samfund og folkeskolens opgave anno 2014 ... forstået som at kunne ’opføre sig ordentligt og

Ledelse & Organisation/KLEO

Velkommen til 1. lederdag

https://ucc.dk/konsulentydelser/skraeddersyede-forloeb/materialer-til-forloeb/herlev-kommune

Skolelederne i Herlev

23. september 2014












Leon Dalgas Jensen & Mikael Axelsen

Herlev forløb 2014-2015

Fælles af-

slutning

Kl. 9 - 15

29. april 2015

Fælles start

Kl. 9 - 12

26. august 2014

3/9 9-15

9/10 9-15

3/11 9-15

2/12 9-15

15/1 9-15

18/2 9-15

20/3 9-15

16/4 9-15

Lærings-vejledere

Didaktik Vejledning Metode

23/9 9-15

Skoleledere 7/10 9-15

8/1 9-15

17/3 9-15

Forvaltning og skoleledere

13/11 9-15

20/2 9-15

2

Ledelse & Organisation/KLEO Mit opdrag

Mikael Axelsen

I ledelses og forvaltningssporet er målet:

• At sikre et fokus på målstyring og udvikling omkring elevernes læring og skolens resultater gennem tydelige læringsmål og forventninger

• At ledelsen er tæt på kerneydelsen og styrer herefter

• At understøtte læringsvejlederne i arbejdet med målstyring

• At sikre et understøttende miljø, hvor kulturen har fokus på elevernes læring

3


Min plan

Mikael Axelsen 4

• Om generelle tendenser i det danske samfund og folkeskolens opgave anno 2014

• Om styringen af folkeskolen i 2014

• Om forskning i skoleledelse

• Om Viviane Robinsons model for skoleledelse

Mål for dagen

• I opnår viden om de komplekse omstændigheder skolereformens mål skal realiseres i

• At I med afsæt i denne viden kan se, hvad I som skoleledere med fordel kan fokusere på for at fremme elevernes læring


Mikael Axelsen

Det moderne projekt I løbet af 1700-tallet

Overtroen, traditionen og vanen

Kritik: nedbryder og opløser

sikker, rationel viden

tvivlen

intention

risikosamfundet

Først lidt med den store pensel

5


Mikael Axelsen

Er vi så i det moderne eller post-moderne?

Det moderne

• I løbet af 1700-tallet

• Det videnskabeligt underbyggede og rationelt begrundede

• Centralisering, specialisering, bureaukratisering

Det post-moderne

• Nye tendenser efter 1968:

– Brud, diskontinuitet

– Individualisering

– Internationalisering

– Spontanitet

– Frihed

• Moderne og postmoderne tendenser trækker hver sin vej, men eksisterer side om side

Bogason 2012 6


Mikael Axelsen

Mere om postmoderne tendenser

• Ændringstempoet er enormt

• Intens komprimering af tid og sted

• Kulturel mangfoldighed

• Teknologisk kompleksitet

• National uvished

• Videnskabelig usikkerhed

7

Andy Haregreaves 2003

Ledelse & Organisation/KLEO Den kulturelle frisættelse

• Traditionerne

• Normerne

• Værdierne

• Autoriteterne

Andy Haregreaves 2003

Mikael Axelsen 8


Autoritetsforhold

• De elektroniske medier - ”back stage”- information forskelle

mellem børn og voksne mindskes - ophævelse af videns monopol

• Rolle person

- den professionelle må mobilisere sin personlighed, sine personlige og faglige kvalifikationer - legalitet / legitimitet

Mikael Axelsen 9


Sumning ved bordene til kl.

Mikael Axelsen

Hvad tænker I om det moderne og det postmoderne?

•

Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK september

2014?

10

Ledelse & Organisation/KLEO Historisk blik på børn

• Det ”onde” eller ”vilde” barn – barnet skal disciplineres

• ”Det uskyldige barn” - barnet skal beskyttes (Rousseau 1762)

• ”Det formbare barn” – barnet skal formes

• ”Det naturligt udviklende barn” – barnet skal stimuleres, men de voksne ”ved bedst”

• ”Barndom som position” – børn skal ses som ligeværdige medspiller

Warming: Børneperspektiver 2011

Mikael Axelsen 11

Ledelse & Organisation/KLEO En aktuel forståelse af børn og barndom

• Børn ses som sociale aktører og kompetente fortolkere af deres eget liv

• Børn ikke skal betragtes som “becomings“ ud fra et foruddiskonteret “voksent“ endemål, men som “beings“

• Barndom forstås som historisk og socialt konstitueret

Kampmann 2006

Mikael Axelsen 12

Ledelse & Organisation/KLEO Børns rettigheder

Børn har ret til:

• At have en mening

• At give udtryk for den

• Ikke at blive slået

• At blive støttet og hjulpet

• At få et godt liv

• Ikke at blive diskrimineret

jf. FN’s børnekonvention 1989

Mikael Axelsen 13

Ledelse & Organisation/KLEO Vigtige artikler fra konventionen

• Artikel 2 - diskrimination: alle børn skal behandles lige uden hensyn til race, hudfarve, køn, sprog mv.

• Artikel 6 – ret til livet: børn skal sikres overlevelse og udvikling

• Artikel 12 – børneperspektiv: børns skal høres – og har krav på, at denne mening respekteres i overens-stemmelse med barnets alder og modenhed

Mikael Axelsen 14

Ledelse & Organisation/KLEO Børneperspektiver

• Barnet kan forstås som:

Mikael Axelsen 15

Per Schultz Jørgensen (2000)

Informant

En, der har en viden

Med-indflydelse

Medspiller

En, der har en mening

Med-bestemmelse

Aktør

En der har kompetence til selv at handle

Selv-bestemmelse

Ledelse & Organisation/KLEO Gode grunde til at beskæftige sig med børneperspektiver

• Politisk: børn er medlemmer af et demokratisk samfund

• Socialt: børn ved bedst på nogle områder, der handler om dem selv

• Pædagogisk: børn lærer mere, når de selv er inddraget

• Dannelsesmæssigt: børns karakterdannelse forudsætter ansvar – og rettigheder.

Mikael Axelsen 16

Per Schultz Jørgensen (2013)

Ledelse & Organisation/KLEO Så lidt om den ”moderne” familie

To grundlæggende udfordringer for familien:

– Den ene handler om stabiliseringen af den voksnes personlighed

– Den anden om opdragelsen af børnene

Mikael Axelsen

Per Schultz Jørgensen 2011

17


Den moderne familie

• Den gamle familie afgik ved døden i 1960’erne og 1970’erne.

Nu er det almindeligt med: dine, mine og vores børn - og lige fra ingen mor/far til to mødre/fædre

• Den danske børnefamilies samlede bidrag til arbejdsmarkedet ligger i toppen i Europa

De nye værdier

• ’Tolerance’ angives af 87 pct. som en særlig vigtig egenskab at opmuntre hos børn – mod 14 pct., der angiver ’lydighed’

• ’Ansvarsfølelse’ ligger også højt med en prioritering fra 81 pct.

• I bunden ligger gamle dyder som ’sparsommelighed’, ’kristen tro’ og ’hårdt arbejde’ med prioritering af henholdsvis 9 pct., 8 pct. og 5 pct. af danskerne.

Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen 2011

18


Mere om den moderne familie

• Også en rastløs familie - Et familieliv, der udfolder sig som levende og åbne processer

• Kræver struktur: Aftalerne skal fungere og overholdes

• Aftalefamilien er en realitet, og den stiller store krav til socialt talent og rummelighed

• Balancen kan tippe og føre til stress, depression, familiekonflikter eller til dårlig trivsel hos børn.

• I 2008 mener f.eks. 55 pct. af mændene og 47 pct. af kvinderne, at arbejdet er ’meget vigtigt’.

• Ift. familien, er de tilsvarende tal henholdsvis 83 pct. og 93 pct.

• Den moderne familie er altså også intenst fokuseret på at udgøre en tryg og stabil følelsesmæssig ramme for voksne hårdt arbejdende forældre

Mikael Axelsen Per Schultz Jørgensen 2011

19


Opdragelsesværdier

• Tolerance, ansvar og selvstændighed er de højest placerede opdragelsesværdier.

• Men et træk som ’gode manerer’ spiller en klart stigende rolle siden 1981 - forstået som at kunne ’opføre sig ordentligt’ og ’være social’.

Vi er som samfund i gang med et stort projekt,

der hedder:

en ny familie i en individualiseret verden.

Mikael Axelsen

Per Schultz Jørgensen 2011

20


Mere sumning til kl.

Mikael Axelsen

Kan I genkende beskrivelserne af synet børn og den moderne familie?

•

Hvad kan I bruge denne viden til som ledere i folkeskolen i DK, september

2014?

21

Ledelse & Organisation/KLEO Den politiske kultur i DK

Nationalstat 1870’erne – ca. 1940

Velfærdsstat ca. 1945 – 1990’erne

Subjekt Individ Person (borger) (uerstattelig)

Styremiddel Disciplinering til individualitet

Dannelse til tilværelsesoplysning

Fællesskab Nation (ved national identitet)

Demokrati (ved deltagelse)

Ret Frihed (garanteret ved ret)

Lige mulighed (til oplysning)

Mikael Axelsen

Ove K Petersen (2011)

22

Konkurrencestat 1990’erne - ??

Person (bruger) (egennyttig)

Uddannelse til tilskyndelser

Sammenhængskraft (ved arbejde)

Lige mulighed (til arbejde)


Fra velfærdsstat mod konkurrencestat

Konkurrencestaten: • søger aktivt at mobilisere befolkningen og virksomhederne til at deltage i

den globale konkurrence

• søger at gøre den enkelte ansvarlig for eget liv – og ser fællesskabet knyttet til arbejdet og frihed, som frihed til at realisere egne behov

• fremmer dynamik – har indbygget den uendelige reform i den politiske proces, og den måde det offentlige er organiseret og ledet på

• er mere internationalt orienteret. Arbejder aktivt på at påvirke de internationale omgivelser – både i EU og resten af verden – for at varetage de nationale interesser

I velfærdsstaten er medborger-rollen det centrale, hvor det i konkurrencestaten er det at være på arbejdsmarkedet, at være nyttig i

samfundsøkonomien.

Mikael Axelsen

Ove K Petersen (2011)

23


Mikael Axelsen 24

Folkeskolens kerneopgave:

at danne og skabe trivsel og mulighed for læring og

udvikling hos alle børn og unge

Min sammenskrivning af folkeskolens

formålsparagraf – som jo ikke er ændret!

§ 1 - lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013


Lidt om dannelse i skolen

• Elevens alsidige udvikling ser vi (og UVM) som dannelse i folkeskolesammenhæng

• Dannelse kan forstås som:

”Den enkeltes måde at forholde sig til sig selv, andre og verden på” (Hammershøj 2013)

• Vi er på vej fra en tysk til en mere angelsaksisk tradition. Fra fokus på livsduelighed i mere bred forstand til øget fokus på arbejdsduelighed jf. Ove Kai Petersen

Mikael Axelsen 25


Mikael Axelsen

Hildebrandt og Fibæk 2013

26


Mål for dannelse kunne fx være

At eleven kan:

• Se verden fra nye perspektiver

• Fortælle om dilemmaer

• Udfordres af dilemmaer og træffe valg

• Involvere sig aktivt

• Eksperimentere og afprøve

Mikael Axelsen 27

Der er dannelsesmål indbygget

i fagenes kompetencemål i de nye ”Fælles mål”


Udfordringer ift. dannelsesopgaven

Mikael Axelsen

Hvor går grænsen mellem skolens og

forældrenes opgave ift. dannelse?

Hvordan kan vi beskrive og evaluere dannelse, uden at

”stemple” eller karakterisere eleverne med ”egenskaber”

- så vi fastholder troen på udvikling og forandring?

Hvordan kan vi bevare opmærksomhed på

skolens dannelsesopgave i en tid med fokus på

effekt?


Sumning v. bordene

Mikael Axelsen 29

Hvad tænker I om

skolens dannelsesopgave?

Hvordan arbejde I med den?

Er der noget, I har brug for at skærpe/udvikle/ændre?


Om styringen af folkeskolen i 2014

Mikael Axelsen Side 30

Ledelse & Organisation/KLEO Fra styringsrationaler til læringspotentialer

Skolereformen

- en LÆRINGSREFORM

- en STYRINGSREFORM

Mikael Axelsen 31

Helle Bjerg & Dorthe Staunæs: Læringscentreret Skoleledelse. 2014


• Fra kanon til testresultater

• Fra input til output: effekt-styring & potentialitets-styring

– Hvornår er eleverne blevet så dygtige som de kan?

– Hvornår har medarbejderne og skolen udfoldet sit fulde potentiale?

Skolereformen som en STYRINGSREFORM

Mikael Axelsen 32


Det var det med den kerneopgave!

Mikael Axelsen

Forældreperspektiv

Medarbejderperspektiv

Børne- og ungeperspektiv

Kerneopgaven: at danne, skabe trivsel

samt mulighed for læring og udvikling

hos alle børn og unge

Undervisning

SFO Fritidspædagogik

Lærer-pædagog samarbejde

Skole-hjemsamarbejde

Lærersamarbejde Samvær med andre elever

Frikvarterer

Samvær med voksne

Div. Vejledere

Vikar-situationer

Pædagoger i skolen

33


Mikael Axelsen

Ledelsen skal orkestrere alt dette

Forældreperspektiv


Børne- og ungeperspektiv Kerneopgaven:

at danne og skabe trivsel samt mulighed for læring og udvikling hos alle børn og unge

Undervisning





Frikvarterer

Samvær med voksne Div. vejledere

Vikar-situationer

Økonomiske rammer

Politiske mål

Fysiske rammer

Arbejdets tilrettelæggelse

Pædagoger i skolen

34


Mikael Axelsen

Ledelsen skal orkestrere alt dette

Via styringen skaber forvaltningen rammer for ledernes orkestrering

Forældreperspektiv


Børne- og ungeperspektiv

Kerneopgaven

Undervisning





Frikvarterer

Samvær med voksne

Ressource-personer

Vikar-situationer

Økonomiske rammer

Politiske mål Fysiske

rammer

Arbejdets tilrettelæggelse

Styringsværktøjer er ikke uskyldige/neutrale

Pædagoger i skolen

35

Ledelse & Organisation/KLEO Tendenser i den (aktuelle) offentlige styring i DK

Styring af økonomi, rammer og kontrol

Men stadig fokus på:

• økonomi og ”cost-benefit” – større og mere rentable enheder

• store og generelle styringssystemer - kontrol

• ”ledelse” som fag – uafhængigt af profession.

• mellemlederen tættere på forvaltningen

Styring af kerneopgaven

Altså - nyt fokus på:

• velfærdsinstitutionens (skolens) grundlæggende opgave

• effekt af indsats ift. kerneopgaven

• brug af viden ift. udvikling af kerneopgaven

• involvering og medtænkning fra de fag-professionelle

Mikael Axelsen 36

Ledelse & Organisation/KLEO ”Søjle 2” er til dels en reaktion på ”søjle 1”:

NPM har aldrig ”leveret”

ift. styring og udvikling af velfærdsområdets kerneopgaver

Mikael Axelsen

”På mange måder tegner der sig en kløft af fremmedgørelse mellem velfærdssamfundets frontmedarbejdere og de officielle

styringsteknologier.”

”Hele denne kløft er tegn på, at vi ikke har skabt en dialog om det, vi oplever som væsentligt i velfærden.

Fremfor at diskutere det væsentlige i indhold og kvalitet,

kommer vi til at diskutere det målelige – penge og formalia!” Klaus Majgaard (2011)

Ledelse & Organisation/KLEO Det er ikke nødvendigvis let

I skal gøre, hvad NPM og forvaltningen siger

… og I skal sætte fokus på og udvikle kerneydelsen

Mikael Axelsen

Systemets svar på dilemmaet er: Ledelse

38


Sumning ved bordene frem til kl.

Mikael Axelsen

Hvordan passer det generelle billede

til jeres situation i Herlev?

•

Hvilken betydning har den kommunale styring for jeres håndtering af kerneopgaven?

•

Hvad kunne med fordel ændres/udvikles?

39


Om forskning i skoleledelse

Mikael Axelsen 40

Ledelse & Organisation/KLEO Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen

- Omsat til læringsmålsstyret undervisning

- Omsat til at følge elevernes læring gennem data (tests, opgavebesvarelser, observationer… ) – både lærere og ledere

- Omsat til fokus på læringsmiljø – trivsel & klasseledelse i læringens tjeneste + bevægelse

- Omsat til andre organiseringer: holddeling/fordybelse/åben skole

Mikael Axelsen 41


… og også hvordan dette kan understøttes organisatorisk – via:

- Fælles mål og visioner

- Øget samarbejde – mellem lærere (fagteam/årgangsteam) / og tværprofessionelt

- Ledelse på den enkelte medarbejder ‘i organisationens billede’

- Reorganiseringer - af inddelinger af eleverne; af undervisningstiden, af samarbejdsflader

- Brug af vejledere/ressourcepersoner i pædagogisk ledelse

Mikael Axelsen 42


Men…

- hvad siger forskningen egentlig om

sammenhængen mellem skoleledelse og elevernes

læringsudbytte?

?

Mikael Axelsen 43


• Instruerende ledelse: Direkte ledelse ift. pædagogik og undervisning

• Transformativ ledelse: Forandringsledelse

• Distribueret ledelse: Ledelse er IKKE lig lederEN

Mikael Axelsen 44

Tre ledelsesformer

Lonni Hall 2014


Instruerende ledelse - hvor kommer begrebet fra?

• Introduceret i USA af Ronald Edmonds: Effektive skoler har næsten altid skoleledere med en instruerende ledelsesform

(Edmonds, 1979)

• Der blev angiveligt ikke fundet studier, som påviste effektive skoler uden en instruerende ledelse.

(Sammons et al. 1995: 17)

• Opstod angiveligt i et parløb med the effective schools reserach i 1970 – 1980érne.

• Ledelsesformen blev introduceret internationalt i 1980érne.

Mikael Axelsen 45

Lonni Hall 2014


Instruerende ledelse

• Lederen har konkret daglig fokus på kerneopgaven.

• Lederen går direkte ind i konkret daglig praksis, med en fokus på den enkelte elev og hendes faglige fremskridt – sammen med læreren.

Der er påvist effekt på elevernes læringsudbytte ved denne ledelsesform

Mikael Axelsen 46

Lonni Hall 2014


Transformativ ledelse

• Lederen skal gå efter at styrke lærernes engagement og relationerne i organisationen, sådan at man inspireres til at arbejde med den fælles opgave som langsigtet orienteringspunkt (Burns, 1978 m.fl.).

• Lederen har en væsentlig rolle i at skabe følgeskab, sådan at alle i fælleskabet arbejder efter skolens mission. Dvs. der styres via medarbejderens oplevelse af engagement, mening og retning

• Stor vægt på lederens ansvar for at organisationen lykkes (Fullan 2003).

• 1990érne omtales som det årti, hvor ledelsesformen for alvor vandt genklang i den internationale skoleledelsesdiskurs (Hallinger et

al., 1992).

Mikael Axelsen 47

Lonni Hall 2014


Transformativ ledelse

Ledelsesformen relateres til læringsudbytte ved, at det antages at motivere medarbejderne

- ved at sætte høje forventninger i forhold til det gode formål, som antages at lede til høje præstationer

- som så styrker elevernes læringsudbytte

Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses er engagement hos medarbejderne

Mikael Axelsen 48

Lonni Hall 2014

Ledelse & Organisation/KLEO Den distributive ledelsesform

• Ses som en nyskabelse og angives som tidens svar på de komplekse udfordringer skolen står i (Goldstein, 2003 m.fl.)

• Distributed leadership is undoubtedly the leadership idea of the moment (Harris 2008: 13)

Mikael Axelsen 49

Lonni Hall 2014


• Lederen skal understøtte lærere i selv at være ledere – en opgave de gerne vil påtage sig

• Lederen bør overlade pædagogiske beslutninger og praksisser til læreren, fordi hun er tættest på eleven, ”ved bedst”, og angiveligt er optaget af at forbedre elevernes læring

• Èn leder alene ikke kan have ansvaret for at matche og arbejde med de komplekse udfordringer skolen står i

• Ledelsesformen kan siges at være defineret ved relationer, som således angives til at være en grundlæggende præmis for, hvordan ledelse lykkes

Mikael Axelsen 50

Den distributive ledelsesform

Lonni Hall 2014


Distributiv ledelse

Den distributive ledelsesform grundes og udvikles angiveligt langt mere ved teoretisk elaborering end på empiri.

Antagelsen ses at være, at den lærende organisation ”virker” videre ud til eleverne

Dette ses ikke understøttet af empiri. Det som ses, angår den lærende organisation

Mikael Axelsen 51

Lonni Hall 2014


Hybrid?--- begyndelsen på en slags konklusion på læsningen

Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes læringsudbytte skal styrkes.

Der må også medgå den distributive og transformative ledelsesform.

Faglig ledelse 2,0!

Mikael Axelsen 52

Lonni Hall 2014


Sumning ved bordene frem til kl.

Mikael Axelsen

Kan I genkende ledelsesformerne?

•

Hvad tænker I om Lonni’s konklusioner

53

Ledelse & Organisation/KLEO Viviane Robinson - et integreret perspektiv

“The more leaders focus their relationships, their work and their learning on the core business of teaching and learning, the greater will be their influence on student

outcomes”. Professor Viviane Robinson, Student-Centered Leadership 2011

En model for pædagogisk skoleledelse med skarpt (forskningsbaseret) fokus på kerneopgaven: Sammenhæng mellem skoleledelse & elevers læringsudbytte

Sammenhæng mellem undervisning og læringsudbytte

Mikael Axelsen 54


Hvorfor lige Robinson?

• Et forskningsbaseret perspektiv på, hvordan og hvorfor skoleledelse kan få effekt på elevernes læringsudbytte

• Placerer sig i et større forskningsfelt med fokus på ledelse for læring/læringscentreret skoleledelse

• Skoleledelsens svar på ”John Hattie”

Mikael Axelsen 55


0,27

0,84

0,42

0,31

0,42

0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 0,9 1

5. Ensuring an Orderly and SupportiveEnvironment

4. Leading Teacher Learning andDevelopment

3. Ensuring Quality Teaching

2. Resourcing Strategically

1. Establishing Goals and Expectations

Effect Size

At sætte mål og forventninger

Strategisk ressourceforbrug

Sikring af kvalitet i undervisning

Ledelse af professionelles læring og udvikling

Sikring af et ordentligt og trygt miljø

Robinson et al 2009; 39

Fra ’best evidence’ / review viden

Mikael Axelsen 56 56


forskningsINFORMERET skoleledelse

Mikael Axelsen

”Best evidence ” er IKKE det samme som

”Best practice”

57

Ledelse & Organisation/KLEO Robinsons forståelse af ledelse

LEDELSE ser hun gennemgående som:

• en kompleks, relationel, processuel, kontekstbunden og

følsom metier

• ikke lig skoleledel-SEN, men ledelse på flere niveauer og

relationer i skolens som organisation

• som praksisser, der gøres og (med)skaber organisationen

Mikael Axelsen 58


5 ledelsesdimensioner ’Hvad der skal gøres’

WHAT works

3 ledelseskapaciteter ’Hvordan det skal gøres – i

praksis’

HOW

It works

Mikael Axelsen 59

Ledelse & Organisation/KLEO 3 ledelseskapaciteter ’Hvordan det skal gøres – i

praksis’

• At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis

• At løse (og analysere) KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER

• At opbygge den nødvendige TILLID i RELATIONER

… for i fællesskab at kunne udføre det hårde arbejde med at forbedre og udvikle læring og undervisning

Mikael Axelsen 60

HOW

It works


5 ledelsesdimensioner ’Hvad der skal gøres’

Historien er, at elevcentreret ledelse

(1) sætter klare mål for elevernes læring,

(2) tilvejebringer ressourcer [til at opnå] disse mål - og

(3) arbejder tæt sammen med lærere i forhold til at planlægge, koordinere og monitorere, hvordan målene opnås. Gennem dette overblik finder ledelsen sandsynligvis ud af, at målopnåelse kræver kapacitetsudvikling af lærerne.

(4) Ledelsers tætte involvering i at opbygge sådan en kapacitet giver dem en klar forståelse af de omstændigheder og den støtte lærere har behov for for at lære mere effektive undervisningspraksisser.

(5) Disse fire former for ledelse er baseret på og bidrager til et ordentligt og trygt skolemiljø.

(Robinson 2011; 10. Helle Bjerg’s oversættelse)

Mikael Axelsen 61

WHAT works

Vælg layout 1. Højreklik uden for dit slide

2. Vælg et passende layout fra “drop ned” menuen

Ønskes bullet brug da:

Bullets generelt:

For at få punktopstilling på teksten (flere

niveauer findes) brug ‘Forøg listeniveau’

For at få venstrestillet tekst uden

punktopstilling, brug ‘Formindsk

listeniveau’

Høj Kvalitet

i under-visning

& læring

Ledelseskapaciteter ”HOW”

At sætte mål og forventninger

Sikring af kvalitet i undervisningen

Ledelse af professionelles læring og udvikling

Sikring af et ordentligt og trygt miljø

Brug af viden i praksis

Kompleks problem-løsning

Opbygning af tillid i relationer

Mikael Axelsen

Robinson 2011

Strategisk ressourcebrug

Led

els

esd

ime

nsi

on

er

”WH

AT

”

62


Mere sumning frem til kl.

Mikael Axelsen 63

Documents

Velkommen til 1. lederdag · 9/23/2014 · •Om generelle tendenser i det danske samfund og folkeskolens opgave anno 2014 ... forstået som at kunne ’opføre sig ordentligt og