Velkommen til det østlige AAlborg - boligsocialkort.dk · hElhEdSPlAn FoR 9220 AAlBoRg ØSt VElkommEn tIl dEt ØStlIgE AAlBoRg 3 Indhold Ramme og reflektioner Perspektiver på den

Velkommen til det østlige AAlborg

den boligSociAle HelHedSPlAn For 9220 AAlborg ØSt

2013 - 2016

boligorgAniSAtionerne

AAlborg Kommune

forside-bagside.indd 3 24-09-2012 15:05:28


velkommen til det østlige aalborghelhedsplan for 9220 aalborg øst 3

Indhold

Ramme og reflektionerPerspektiver på den boligsociale indsats i Det østlige Aalborg ......................................... 5 En monofunktionel bydel ........................................................................................................ 5Oversigt: En almen bydel med boligsociale udfordringer .................................................. 6Karakteristik af bydel og boligområder ................................................................................. 7Helhedsplan 2007-2012 ............................................................................................................. 8 Status på den hidtidige indsats ............................................................................................... 9Helhedsplanens vision ............................................................................................................. 9

IndsatsområderHelhedsplanens interessenter.................................................................................................. 10Helhedsplanens indsatsområder ............................................................................................ 12Problembeskrivelse Indsatsområde A .................................................................................... 14Formål ........................................................................................................................................ 14Succeskriterium for indsatsområde ....................................................................................... 14Problembeskrivelse Indsatsområde B..................................................................................... 15Formål ........................................................................................................................................ 15Succeskriterium for indsatsområde ........................................................................................ 15Oversigt: Børn, unge og famlie, Indsatsområde A .............................................................. 16Oversigt: Kultur og fritid, Indsatsområde B ............................................................................ 18

Aktivitetsbeskrivelser indsatsområde AA1: Relationsarbejde blandt udsatte børn og unge ............................................................ 20A2: Sociale tilbud i nærområdet ............................................................................................ 22A3: Boligsocial kompetenceudvikling .................................................................................... 24A4: Overgange i børnelivet (I) ................................................................................................. 26

Aktivitetsbeskrivelser indsatsområde BB1: KulturØst ................................................................................................................................ 28B2: Kvarterværkstedet .............................................................................................................. 30B3: Outdoor Mellem Blokkene ................................................................................................. 32B4: Overgange i børnelivet (II) ................................................................................................. 34

velkommen til det østlige aalborg helhedsplan for 9220 aalborg øst4

Styring af indsatsenOrganisation ..........................................................................................................................37 Projektstyringsplan ................................................................................................................38 Dokumentationsplan ............................................................................................................38Evalueringsplan .....................................................................................................................39

VIdere perspektiver på den boligsociale indsats i Aalborg ØstFra monofunktionel til integreret og multifunktionel bydel.................................................42Fra Aalborg Øst til ’Det østlige Aalborg’..................................................................................42Hovedbudget ........................................................................................................................43Medfinansierede ydelser ......................................................................................................43

BilagA: Opgavebeskrivelser for medfinansierede medarbejdereB: Statusnotat for indsatsen 2007-2011C: Styregruppens forretningsorden (udkast)D: Kommissorium for Boligudvalget - udvalget for udvikling i boligområder

Fjordblink VanggårdenLejerboHimmerland


En monofunktionel bydelAalborg Øst er betegnelsen for et geografisk område på ca. 12 km², der primært består af almene boligbebyggel-ser, parcelhuskvarterer og grønne områder. Der er 15.000 indbyggere i Aalborg Øst, og med oplandets bysamfund kommer indbyggertallet op på 21.000.

Bydelen er planlagt i 1960’erne og frem og kendetegnes ved en række styrker og svagheder, som er typiske for den tids planlægning. Aalborg Øst er anlagt ud fra en række principper, hvor funktionsadskillelse er det mest synlige: Servicefunktioner, erhvervsfunktioner, boformer og tra-fikformer holdes adskilte. På det naturligt forekommende grønne tæppe byggedes boligbebyggelser, centre og institutioner, og det hele er bundet sammen af et net af stier, siveveje, busveje og autostradaer.

Aalborg Øst har alle kommunale servicefunktioner – herun-der daginstitutioner, biblioteksfilial og hele tre folkeskoler. Til bydelen regnes også AAU’s campus, hvor fremtidens regionssygehus placeres, og hvor områdets store idræts- og kulturfunktioner er samlet i Gigantium med håndboldsta-dion, isarena og svømmehal.

Bydelen indeholder ca. 4.000 almene boliger, som danner rammen om hverdagslivet for 60 % af bydelens indbyg-gere. I takt med den generelle samfundsudvikling siden 1980’erne har koncentrationen af almene boliger afledt en række boligsociale udfordringer, som boligforeninger og Aalborg Kommune længe har været opmærksomme på. Tidligt kom dele af Aalborg Øst på programbestyrelsens liste over problemramte almene boligområder. De mest udsatte boligområder er Kildeparken, Sundparken og Skallerupvej.

I 2007 vedtog parterne, med Landsbyggefonden i ryggen, en boligsocial helhedsplan for Aalborg Øst. Fra helheds-planen er der udgået boligsociale tiltag, som Aalborg Kommune og boligorganisationerne samarbejder om.

Den boligsociale helhedsplan har født en ny samarbejds-kultur mellem boligorganisationer og kommune. En samar-bejdskultur, som hviler på en fælles etik og konsensus om arbejdsmetoder.

Aalborg Øst forandres i dette årti. Af bydelens næsten 4.000 almene boliger bliver 1.800 renoveret, og byggeriet er allerede i gang: I 2013 og 2014 renoverer Himmerland 400 boliger på Sundvejene og Fjordblink 72 boliger på Skallerupvej. Lejerbo renoverer 200 boliger på Skallerupvej. Projekterne indebærer nedlæggelse af utidssvarende boli-ger ved lejlighedssammenlægninger. Flere blokke nedrives for at give områderne ny identitet og variation.

Det største almene renoveringsprojekt er Kildeparken med ca. 1.050 boliger. Projektet er det største almene renove-ringsprojekt i Nordjylland. Projektet er tyvstartet i 2011, idet tre boligblokke fra 1974 er revet ned, og på grunden er der opført et Sundheds- & Kvartershus, som slog dørene op i sommeren 2012. Huset rummer udover sundhedstilbud også boligsociale funktioner og områdesekretariat for Aalborg Øst. Samlingen af offentlige og private funktioner i Sundheds- & Kvartershuset åbner nye muligheder for den boligsociale indsats i bydelen i dette årti.

Den funktionelle bydel er under forandring - helhedsplanen indvarsler en ny tidsalder for bydelen.

PERSPEktIVER På dEn BolIgSocIAlE IndSAtS

I dEt ØStlIgE AAlBoRg

Velkommen til det østlige aalborg helhedsplan for 9220 aalborg øst6

EN ALMEN ByDEL MED BOLIGSOCIALE UDFORDRINGER

Aalborg Øst har en høj tæthed af almene boliger – op til 60 % af boligmassen er almen, hvorfor omtrent 10.000 af bydelens 16.000 indbyggere bor alment. Af særligt udsatte boligområder regnes bl.a. Sundvejene og Kildeparken, der i flere omgange har været på statens lister over udsatte almene boligområder.

karakteristikAalborg Øst

vekommen til det østlige aalborghelhedsplan for 9220 aalborg øst 7

karakteristik af bydel og boligområder

De ansøgende boligorganisationer er:

Boligforeningen VanggårdenBoligforeningen FjordblinkLejerbo, AalborgHimmerland Boligforening

De af helhedsplanen omfattede boligafdelinger er:

Boligforeningen Vanggården: Afd. 8, Sebbersundvej, Aggersundvej, Feggesundvej (740 boliger)

Boligforeningen Fjordblink: Afd. 14, Saltumvej (139 boliger), afd. 15, Skallerupvej (72 boliger)

Lejerbo, Aalborg: Afd. 158-0, Skallerupvej (216 boliger)

Himmerland Boligforening: Afd. 19, Sallingsundvej (186 boliger), afd. 22, Tambosundvej (220 boliger), afd. 50, Ravnkildevej (247 boliger), afd. 51, Blåkildevej (347 boliger), afd. 52, Fyrkildevej (464 boliger)

2.631 almene familieboliger indgår i helhedsplanen. Afdelingerne varierer i størrelse og social karakteristik. Mens de mest børnerige områder Kildeparken og Skal-lerupvej har den største andel beboere med anden baggrund end dansk, op til 40 %, bor der ganske få børn i boligafdelingerne Sebbersundvej, Sallingsund-vej og Tambosundvej og en lille del beboere med anden baggrund end dansk.

Den gennemsnitlige årsindkomst i Aalborg Øst er 175.000 kr., mens den i Aalborg Kommune er 250.000 kr. - en forskel på 45 % på den årlige indkomst.

Hovedforklaringen på dette skal findes i andelen af borgere i Aalborg Øst på indkomsterstattende ydelser, hvor andelen af offentligt forsørgede fuldtidspersoner 16-64 år ligger på 40-45 % - eller 15-20 procentpoints over kommunesnittet.

Arbejdsløshed spiller i høj grad ind, og det gør antallet af førtidspensionister ligeså. Kigger man på ande-len af pensionister under 65 år relativt set i forhold til alle pensionister i området, andrager de tidligt pensionerede 50 %, hvilket er 34 procentpoints over kommunesnittet.

Andelen af husstande med én forsørger er i visse afdelinger 65 %, hvilket er 18 procentpoints over kom-munesnittet.

Ejendomsfunktionærer og professionelle i området melder om misbrug, psykisk sygdom og ensomhed.

Der har i 2012 gennemsnitligt månedsvis været ca. 50 familieboliger i Aalborg Øst, som det ikke har været muligt at leje ud - fordelt på fire boligorganisationer. Boligorganisationerne melder om stigende fraflyt-ningstendens og alvorlige tab på fraflytning som følge af udsættelser grundet lejerestancer. Begge disse indikatorer kan siges at være relateret til den stadigt vanskeligere udlejningssituation i bydelen.


hElhEdSPlAn 2007-2012Den største boligsociale helhedsplan i Region Nordjylland har hjemme i det østlige Aalborg. Den boligsociale helhedsplan er en scene for bydelens sociale udvikling.

Fra helhedsplanen udgår der brede boligsociale tiltag de seneste fire år, som Aalborg Kommune og boligforeningerne samarbejder om.

Aalborg Kommunes forvaltninger og boligorganisationerne er indstillet på en særlig indsats i det østlige Aalborg frem til 2020.

Kildeparken, Sebbersundvej og Sundparken.


Status på den hidtidige indsatsDen boligsociale helhedsplan blev iværksat ved årsskiftet 2007/08 med tre indsatsområder:

En fremskudt indsats for job og uddannelseByudviklingEn familieorienteret indsats

Fra 2009 omfattede helhedsplanen tillige:

En imageindsatsEn børn- og ungeindsats

Beskæftigelsesindsatsen har formået at få private og of-fentlige aktører til at samarbejde på en ny måde, og der er skabt basis for en mere effektiv lokal beskæftigelsesindsats. Indsatsen har endvidere udviklet flere nye lokale tilbud og professionelle netværk, som beboerne har fået gavn af.

Indsatsen for byudvikling har medvirket til at engagere be-boere og foreninger til forandringsskabende initiativer og aktiviteter. Der er kommet flere beboerstyrede aktiviteter og flere beboernetværk i bydelen i forlængelse af indsatsen.

Den familieorienterede indsats har udgjort rammen om en bred vifte af igangsatte og gennemførte aktiviteter for forskellige målgrupper, dels via indsatsens aktiviteter, dels via samarbejde og netværk.

Den socioøkonomiske udvikling i samfundet er afgørende for boligområdernes beboersammensætning, indkomst, beskæftigelse osv., og fokuseres der kun på de overordnede tendenser, er helhedsplanens resultater begrænsede i årene 2008-2012. Det dækker dog over en mere nuance-ret virkelighed, og når tallene analyseres nærmere, ses der mange positive udviklingstræk i kølvandet på den boligsociale indsats.

Nye kommunale indsatser er initieret med helhedsplanens mellemkomst. Helhedsplanen har været i stand til at intro-ducere nye private og offentlige aktører til Aalborg Øst og at få dem til at samarbejde. Helhedsplanen har styrket det tværgående samarbejde og optimeret den kommunale opgaveløsning.

Der henvises til Bilag B, uddybende notat om den bo-ligsociale indsats i årene 2008-2012.

helhedsplanens visionHelhedsplanen arbejder ud fra den vision, som interes-senterne formulerede i 2006 og 2007.

Himmerland Boligforening, Boligforeningen Fjordblink, Le-jerbo, Boligforeningen Vanggården og Aalborg Kommune er enige om, at indsatsen bygger på:

”At Aalborg Øst med udgangspunkt i de af helhedsplanen omfattede boligafdelinger udadtil og indadtil opfattes og betegnes som et godt sted at bo,

At beboerne i de af helhedsplanen omfattede boligafde-linger er velintegrerede i det danske samfund gennem job, uddannelse og fritidsaktiviteter,

At helhedsplanen har en positiv afsmittende virkning på udviklingen af bydelen som helhed,”

samt

”At visionen er blevet til virkelighed 10 år fra tidspunktet for igangsætningen af indsatsen.”

Aalborg Kommune og de involverede boligorganisationer er på baggrund af den hidtidige indsats og sammenhængen med fysiske investeringer og renoveringer indstillet på en særlig indsats i det østlige Aalborg frem til 2020.


helhedsplanens interessenterBoligorganisationerne Vanggården, Fjordblink, Lejerbo, Himmerland og Aalborg Kommunes forvaltninger er hel-hedsplanens primære interessenter.

Aalborg Kommune har nedsat et rådgivende udvalg på det boligpolitiske område efter Kommunestyrelseslovens § 17. Boligudvalget følger alle områdebaserede indsatser i Aal-borg Kommune og betjenes af Teknik- & Miljøforvaltningen.

Helhedsplanen styregruppe tilser helhedsplanens fremdrift. Styregruppen mødes som udgangspunkt fire gange årligt.

Rundt om disse aktører befinder der sig en lang række af interessegrupper, individer og professionelle aktører, alle med baggrund i Aalborg Østs civilsamfund.

Helhedsplanens daglige drift – sekretariatet i 9220 og Aalborg Kommunes boligstrategiske medarbejdere, net-værkskoordinatorerne, som på kommunedækkende niveau overvåger udviklingen i Aalborgs udsatte boligområder og initierer udviklingsprojekter i udsatte boligområder, er to andre væsentlige interessenter.

Figur 1 illustrerer, at helhedsplanen er en koalition af interes-senter i Aalborg Øst, de trækker i samme retning, fra det politiske niveau over myndighedsområder i forvaltningerne til dagligdagen ude i boligmiljøerne.

Modellen kan være anvendelig til at overskue komplekse målhierarkier for en stor mængde af interessenter. Model-len viser, at helhedsplanens mål afspejler interessenternes fælles interesser. Modellen afspejler også, at helhedsplanen er vanskelig at afgrænse fra andre indsatser.

Helhedsplanens udvikling er blandt andet baseret på en interessentanalyse. Der er i 2012 gennemført 54 interes-sentinterviews med enkeltpersoner og grupper som led i udformningen af helhedsplanen.

Interessentanalysen har skabt en forståelse for, på hvilket grundlag helhedsplanen hviler, hvilket medvirker til at forme aktørernes forventninger til helhedsplanens aktiviteter og virkninger. Interessentanalysen har afdækket:

Hvad er interessenternes interesseområde?Hvad er interessenternes motiver?Hvad er interessenternes magtposition?

Analysen har afdækket, at en helhedsplan af denne stør-relse altid vil være udfordret af lokale interessekonflikter og uopfyldelige forventninger til helhedsplanens synlighed og støtte. Det bringer udvælgelse og formulering af indsats-områderne i fokus.

Et begreb, som står i centrum i interessentanalysen, er in-klusion, og inklusion bliver derfor en fællesnævner i den fælles indsats i 9220.

Helhedsplanen har to indsatsområder. Der arbejdes dels med et indsatsområde for Børn, unge og familie (Ind-satsområde A), dels med et indsatsområde for Kultur og fritid (Indsatsområde B). Indsatsområderne understøtter helhedsplanens vision.

Indsatsområde A udtrykker en trivselsorienteret tilgang til boligsocialt arbejde. I fokus er de nære helhedsorienterede sociale tilbud i de nære miljøer. Områdets størrelse og de nye muligheder i Sundheds- & Kvartershuset, potentialet i renoveringsprojekter og byudvikling gør det aktuelt at arbejde med en forandringsorienteret tilgang – udtrykt i et selvstændigt indsatsområde for kultur og fritid. Indsats-områdernes samspil er beskrevet i boksen modsatte side.

hElhEdSPlAnEnS IntERESSEntER


Strukturen i indsatsområderne lægger sig tæt op ad for-valtningernes opgaver og prioriteringer for herigennem at skabe et naturligt ejerskab i forvaltningerne til helheds-planen.

Indsatsområde A er primært henvendt til Familie- & Be-skæftigelsesforvaltningen, som dækker Socialområdet, Jobcenter og Børne/familieområdet, sekundært til Ældre- & Handicapforvaltningen.

Indsatsområde B er primært henvendt til Skole- & Kulturfor-valtningen, som dækker skoleområdet, fritidsområdet og kulturområdet, sekundært til Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.

Planen er baseret på to sideordnede indsatsom-råder.

Nøgleord for Indsatsområde A:

Trivsel, helhedsorientering, sikring af sociale tilbud ude i boligmiljøerne, sammenhæng mellem pro-fessionelle tilbud og frivillige tilbud.

Nøgleord for Indsatsområde B:

Forandringsorientering, udfoldelse, dygtiggø-relse, bevægelse, kreativitet, sundhed.

Figur 1 - koalitionsmodellen for 9220 Aalborg Øst

Områdesekretariat i 9220

En koalition af interes-senter

StyregruppeForvaltningsledelser

Afdelinger ogbestyrelser i 9220

Boligorganisationer

Projektledelse

Medfinansierede medarbejdere

Interneinteressenter

Det kommunale demokrati

Boligudvalget

Nordjyllands Politi

Forvaltninger ogmyndighedsområder

Eksterne interessenter

Aalborg Universitet

Boligselskaber

Foreninger og klubber

Organisationer

Lokalt erhvervsliv

Særligeindsatser

Medarb.


Der er fastlagt to indsatsområder:

A. Børn, unge og familieB. Kultur og fritid

Indsatsområderne koordineres fagligt af hver sin indsats-områdekonsulent. Disse medfinansieres af Aalborg Kom-mune, Familie- & Beskæftigelsesforvaltningen og Skole- & Kulturforvaltningen. Konsulenterne afrapporterer fremdriften på aktiviteterne til projektledelsen.

Disse funktioner er en nytæning i komplekse boligsociale indsatser. Gevinsterne forventes at være:

Ejerskab til helhedsplanen i forvaltningerneEn effektiv koordinering i 9220Effektiviseret kommunal opgaveløsning i øvrigt

Konsulenterne for indsatsområderne indtager en særlig rolle i projektorganisationen. Konsulenterne fungerer som faglige sparringspartnere for projektledelsen og koordina-torer i forhold til de enkelte forvaltninger.

Indsatsområderne styres fra et områdesekretariat i det nye Sundheds- & Kvartershus midt i Aalborg Øst. Helhedsplanen har hidtil været organiseret omkring et projektsekretariat og et tværgående team af medarbejdere fra mange forskel-lige forvaltninger og boligselskaber. Projektsekretariatet har indtil 2012 haft hjemme i Trekanten, Bibliotek og Kulturhus.

Områdesekretariatet ledes af helhedsplanens ledelse.

Boligorganisationerne har evalueret den hidtidige indsats i 9220, hvilket har medført en række bundne opgaver til helhedsplanen. Sammenfattet til:

Der skal være positivt output af alle aktiviteter på kort sigtIndsatsområderne skal designes, så forvaltningernes ejer-skab fremmes mest muligtHelhedsplanen skal sprede sig over færre aktiviteterIndsatser med uforholdsmæssigt stort ressourceforbrug forlænges ikke

Helhedsplanen medfinansieres endvidere med en med-arbejderressource fra Forvaltningen for Sundhed og Bæ-redygtig Udvikling.

hElhEdSPlAnEnS IndSAtSomRådER

Indsatsområde ABørn, unge og

familie

Indsatsområde BKultur og fritid

Aktivitet A1

Aktivitet A3

Aktivitet B1

Aktivitet A2

Aktivitet A4 Aktivitet B4

Aktivitet B2 Aktivitet B3

Figur 2 - indsats-områderne


Et vellykket samarbejde mellem hel-hedsplan og boligorganisationernes drift er opskriften på succes.


Aalborg Øst har som alment boligområde en uforholds-mæssig stor andel af børn og unge og familier med særlige behov.

Kommunale professionelle i området, boligsociale medar-bejdere og boligselskabernes ansatte melder om problemer i forhold til misbrug, psykisk sygdom og ensomhed.

En overordnet indikator herpå er andelen af offentligt for-sørgede fuldtidspersoner, hvilket illustreres i nedenstående diagram med referenceområderne Aalborg Kommune og Løvvangen i Nørresundby.

På det sociale område ses der en væsentlig overrepræ-sentation af underretninger og §50-undersøgelser i bolig-afdelingerne omfattet af helhedsplanen.

I relation til forebyggelse og kriminalitet konstateres der overhyppighed af anmeldelser for borgernær kriminalitet, hærværk og vold. Denne overhyppighed medfører flere sigtelser og domfældelser. Nordjyllands Politi har pr. 2012 udvidet ”den særlige indsats” i forhold til ungekriminalitet til at omfatte netop de almene boligafdelinger, som indgår i helhedsplanen, og politiet har i samarbejde med SSP, Skole- & Kulturforvaltningen og Familie- & Beskæftigelses-forvaltningen indledt et tværsektorielt samarbejde til en skærpet indsats over for den negative udvikling.

Konklusionen er, at bydelen er omfattet af en række relate-rede problematikker med beboernes trivsel i boligmiljøerne som fikspunkt, der nødvendiggør en bred boligsocial og forebyggende indsats.

FormålIndsatsområdet understøtter trivsel, samarbejde og opti-mering af praksis på det sociale område og institutionsom-rådet og koordinerer samarbejdet mellem professionelle, frivilligorganisationer og boligforeninger på børn, unge og familieområdet.

Succeskriterium for indsatsområdeDen langsigtede virkning er en øget trivsel i bydelen for børn, unge og familier, hvilket indikeres i:

Antallet af underretningerUndersøgelser efter Servicelovens § 50Iværksatte foranstaltningerAntallet af anmeldelser i kategorien borgernær kriminalitet

Overordnede bedømmes ud fra et helhedsbillede af den samlede udvikling. Helhedsplanen vil løbende følge ud-viklingen i ovenstående parametre i et samarbejde med Familie- & Beskæftigelsesforvaltningen, Ældre- & Handi-capforvaltningen og Nordjyllands Politi.

Indsatsområde A indeholder nedenstående aktiviteter.

A1 Relationsar-bejde blandt udsatte børn og unge

Forebyggelse og relationssar-bejde blandt udsatte unge i by-delen og boligmiljøerne.

A2 Sociale tilbud i næromårdet

Beboerrådgivere og beboerråd-giverlignende tilbud ude i bolig-afdelingerne, fremskudte service-tilbud fra forvaltningerne.

A3 Boligsocial kompetence-udvikling

Uddannelsen De Blå Ressourcer videreføres, og netværksarbejdet blandt funktionærer og professio-nelle udbygges.

A4 Overgange i børnelivet (I)

Sætter fokus på de institutionelle overgange i børnelivet med udgangspunkt i bydelens store børne- og familieområde.

PRoBlEmBESkRIVElSEINDSATSOMRåDE A


Aalborg Øst forandres over det næste årti, og bydelen er grundet ringe social sammenhængskraft, inklusion og fæl-lesskabsfølelse dårlig rustet til disse forandringer. Imidlertid er der potentialer for forandringsorienterede og identitets-skabende aktiviteter inden for kultur og fritid, som kan sættes i spil for at styrke social sammenhængskraft og inklusion i bydelen og samtidig understøtte forandringen i Øst.

Med City in Between har Aalborg Kommune, erhvervsliv og boligorganisationer med Realdania i ryggen sat fokus på Aalborg Øst som stedet, hvor fremtidens forstad er un-der udvikling. Aalborg Øst ligger på Aalborg Kommunes ”vækstakse”: Frem til 2020 investeres mere end 10 mia. kr. i bydelens boliger, erhverv, offentlige servicefunktioner samt forskning og uddannelse. Der bygges regionssygehus, Aalborg Universitet og Novi udvider, og der kommer en højklasset kollektiv trafikforbindelse med forbindelse til luft-havnen. Der er renoveringer af almene boligafdelinger samt etableringen af Sundheds- og Kvartershuset i Kildeparken i 2012. Kulturinstitutioner har under tidligere helhedsplan vist interesse for bydelen, og der er under helhedsplanen gjort erfaringer med, hvordan kultur anvendes som dialog- og forandringsskabende markør i et udsat boligområde. Bolig-områdernes udearealer fremstår som uudnyttet potentiale, hvilket lægger op til, at der her udvikles nye former for mødesteder og muligheder for bevægelse og aktiviteter, der imødekommer en moderne ungdomskultur.

Udviklingen på bydelens tre folkeskoler skal vendes. Den negative udvikling er udtrykt i en relativ lav tilslutning til skolerne i Øst (indskrivningsprocent), hvilket skal ses som udtryk for stigende ulighed, manglende social sammen-hængskraft og evne til at tiltrække ressourcestærke familier.Konklusionen er, at bydelens kreative potentiale i forhold

til social forandring er meget stort, og at bydelens størrelse nødvendiggør en samlet udviklingsindsats, der tager ud-gangspunkt i skoler, institutioner, kulturliv mv., og som har læring, kreativitet og udfoldelse som hovedtemaer.

FormålIndsatsområdet opdyrker, skaber og understøtter tilbud til beboerne i bydelen i relation til bevægelse, sundhed, kreativitet, læring og dannelse.

Succeskriterium for indsatsområdeUnderstøtter fysisk og social forandring af bydelen.Styrker den sociale sammenhængskraft og bæredygtighed.Den øgede sociale styrke i bydelen aflæses blandt andet i en positiv udvikling i forhold til søgningen til bydelens skoler og fritids- og kulturtilbud.

Ovenstående bedømmes ud fra et helhedsbillede af den samlede udvikling. Helhedsplanen vil løbende følge ud-viklingen i ovenstående parametre i et samarbejde med Skole- & Kulturforvaltningen og SBU-forvaltningen.

Indsatsområde B indeholder nedenstående aktiviteter.

B1 KulturØst Kulturen som løftestang. Tiltræk-ning af kulturinstitutioner til at etablere sig i bydelen. Opbygning af en boligsocial task force.

B2 Kvarterværk-stedet

åben projektudvikling. At under-støtte kulturelle aktiviteter og den lokale frivillighed.

B3 Outdoor Mel-lem Blokkene

Fritid/udearealer. Udvikle nye må-der at gøre brug af boligområder-nes udearealer til aktiviteter, som bl.a. imødekommer en ungdoms-kulturs behov for at indgå i mere uformelle fællesskaber.

B4 Overgange i børnelivet (II)

Sætter fokus på de institutionelle overgange i børnelivet med fokus på folkeskolerne.

PRoBlEmBESkRIVElSEINDSATSOMRåDE B


OVERSIGT

Indsatsområdets formål er at understøtte en varig positiv social udvikling i bydelen i samarbejde mellem boligorganisationer, forvaltninger og beboere/borgere med udgangspunkt i trivslen i nærområdet og de enkelte boligmiljøer.

Indsatsområde ABørn, unge og familie

Problembeskrivelse

Problemstillinger, som indsatsområdet konfronterer:

Stor andel udsatte familier i bydelen, herunder børn, unge og enlige.

Dette ses bl.a. i:

Lave husstandsindkomsterStor andel af offentligt fuldtidsforsørgedeRinge arbejdsmarkedstilknytningMange underretningerMange § 50-undersøgelserMange anmeldelser og sigtelser

Formål

Indsatsområdet understøtter trivsel, samarbejde og optimering af praksis på det sociale område og insti-tutionsområdet og koordinerer samarbejdet mellem professionelle, frivilligorganisationer og boligforeninger på børn, unge og familieområdet.

Indsatsområdet går på to ben: Dels en koordinerende funktion rettet mod forvaltninger og kommunale in-stitutioner, dels en koordinerende funktion henvendt til de mange decentrale interessenter på børn- og ungeområdet i bydelen – herunder boligorganisa-tionernes beboervalgte, aktive beboere og bolig-selskabernes ansatte.


Virkning

Indsatsen bliver en samlende faktor på børn-, unge- og familieområdet og en brobygger mellem forvaltninger, institutioner, frivilligorganisationer og organisationer.

Indsatsen skaber faglig sammenhæng, inklusion og fælles fodslag. Læring og dannelse sker gennem social deltagelse og ved at forældre bruges som barnets primære ressource.

Aalborg Øst bliver hjemsted for en positiv børne- og ungdomskultur, hvor de unge oplever, at en fremtid med uddannelse og arbejde er realistisk og attraktivt.

Antallet af unge i fritidsjob forøges.

Skolefravær nedbringes (virker sammen med ind-satsområde B).

Succeskriterium for indsatsområde

Øger trivslen og livskvalitet for børn, unge og familier i bydelen.

Dette vil spejles i en positiv udvikling i perioden i:

Antallet af underretningerUndersøgelser efter Servicelovens § 50Iværksatte foranstaltningerAntallet af anmeldelser i kategorien borgernær kri-minalitet

Indsatsen holdes løbende op mod indsatsområdets tilsigtede virkninger i dialog med Familie- & Beskæfti-gelsesforvaltningen, Ældre- & Handicapforvaltningen samt Nordjyllands Politi.


OVERSIGT

Bydelens kreative potentiale er meget stort, og bydelens størrelse nødvendiggør en samlet udviklingsindsats, der tager udgangspunkt i skoler, fritidsliv, kulturliv mv., og som har læring, kreativitet, sundhed og udfoldelse som hovedtemaer.

Indsatsområde Bkultur og fritid

Problembeskrivelse

Problemstillinger, som indsatsområdet konfronterer:

Bydelen forandres fysisk de næste 10 år, og bydelen er på det sociale område præget af ringe sammen-hængskraft, fællesskabsfølelse og inklusion.

Dette ses bl.a. i:

Mange fraflytninger og udlejningsvanskelighederEfterspørgsel efter tilbud, som ikke findesUbenyttet kapacitet og faciliteterLavt engagementFravalg af skoler og institutioner

Formål

Indsatsområdet opdyrker, skaber og understøtter tilbud til beboerne i bydelen i relation til bevægelse, sundhed, kreativitet, læring og dannelse.

Indsatsen koordinerer bl.a. samarbejdet mellem klub-ber, foreninger, skoler, institutioner og boligforeninger.

Fokus er på at anvende kulturel dannelse til at skabe social sammenhængskraft i bydelen, fordi kulturud-vikling og –udveksling virker identitetsskabende i en bydel i forandring.


Virkning

Indsatsen bliver en dynamo for udviklingen af fritids- og idrætsområdet, skolerne og det kreative sociale liv i bydelen.

Indsatsen skaber en fælles forståelse af begrebet in-klusion - i forhold til skoler, institutioner og lokalområdet.

Aalborg Øst bliver hjemsted for en positiv børne- og ungdomskultur, hvor de unge oplever, at en fremtid med uddannelse og arbejde er realistisk og attraktivt.

Skolefravær nedbringes.

Antallet af unge i fritidsjob forøges (virker sammen med indsatsområde A).

Succeskriterium for indsatsområde

Understøtter fysisk og social forandring af bydelen.

Styrker den sociale sammenhængskraft og bære-dygtighed.

Den øgede sociale styrke i bydelen aflæses blandt andet i en positiv udvikling i forhold til søgningen til bydelens skoler og fritids- og kulturtilbud.

Indsatsen holdes løbende op mod indsatsområdets tilsigtede virkninger i dialog med Skole- & Kulturforvalt-ningen og Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.


ProblemformuleringDe seneste år har der været skærpet fokus på børn og unge i Aalborg Øst, hvor forskellige aktører med gode resultater har samarbejdet om det forebyggende arbejde.

Det gælder Socialafdelingen og Børne- og familieområdet under Familie- & Beskæftigelsesforvaltningen, Skole- & Kulturforvaltningen samt politiet og den boligsociale hel-hedsplan. I 2012 var indsatsen i Aalborg Øst nomineret til Det Kriminalpræventive Råds pris, men bydelen er et om-råde med udfordringer, når det handler om udsatte unge, hvorfor arbejdet tilføres flere ressourcer, samtidig med at der fokuseres på de opgaver, som helhedsplanen har vist sig bedst til at løse.

Det er en nødvendig opgave at arbejde med bydelens udsatte børn og unge. Aktiviteten udtrykker en intention om at fastholde et fokus på børn og unges vilkår i Aalborg Øst gennem relationsarbejde - herunder i særdeleshed unge med vanskelige familievilkår.

FormålFormålet med aktiviteten er at udvikle relationsarbejdet blandt børn og unge og udsatte unge mhp. forebyggelse afungdomskriminalitet, utryghed og mistrivsel i bydelen.

Aktiviteten medvirker til at skabe en positiv ungdomskul-tur, hvor unge oplever, at en fremtid med uddannelse og arbejde er realistisk og attraktivt.

Der skal flere unge i fritidsjobs i Aalborg Øst, og den sociale og forebyggende indsats skal støtte op om skolernes inte-grationsmæssige indsats.

målgruppeAlder: 12-22 år (ca. 2.000 personer i bydelens almene bo-ligområder).Persongruppe: Familier, kriminalitetstruede unge.Målgruppens størrelse: Anslået 200 personer.

ProjektbeskrivelseDer udpeges en projektleder for aktiviteten, som har til opgave at lave relationsarbejde blandt bydelens børn og unge. Projektlederen skaber kontakt til børn og unge, som skønnes at have (særlige) behov for fritidstilbud, fritidsjob eller andet. Projektlederen arbejder helhedsorienteret, inddrager forældre i processen (forældresamarbejde, fa-miliesamarbejde) og samarbejder tæt med øvrige aktører på området.

Udover at guide den enkelte unge til rette fritidsaktivitet via eksisterende kanaler står projektlederen for rekrutte-ringsprocessen til fritidsjob hos ejendomsfunktionærerne i boligafdelingerne. Endvidere fungerer kontakten til udsatte børn og unge som rekruttering til kulturelle aktiviteter i ind-satsområde B, hvor børn og unge tilbydes andre muligheder for at indgå i positive fællesskaber.

Dialog med politiet står centralt. Der er etableret et tæt og konstruktivt samarbejde med nærpolitiet, den krimi-nalpræventive afdeling og ungepolitiet - SSP. åbningen af den nye nærpolitistation i Sundheds- & Kvartershuset gør det oplagt at samarbejde endnu tættere i det daglige, således at den boligsociale helhedsplan medvirker til at forme den politimæssige indsats i bydelen.

Aktiviteten har en koordinerende rolle i bydelens børn- og ungearbejde. I samarbejde med alle aktører på børn-ungeområdet aftales handleplan for alle ferieperioder. Det skal sikres, at der er åbne tilbud til alle målgrupper i området.

Sammenfattende har aktiviteten disse hovedpunkter:

Familiesamarbejde (relationsarbejde)Fritidsjob i boligafdelingerFokus på unges misbrugsmiljøer, oplysningsarbejde (kultu-

A1: RElAtIonSARBEjdE BlAndt BØRn og ungEEN DIALOGSKABENDE AKTIVITET

Relationsarbejdet er en fortsættelse af en indsats i samarbejde mellem Aalborg Kommune og den boligsociale helhedsplan.

Boligorganisationerne løfter et ansvar ved at an-sætte lokale unge i fritidsjob. Aalborg Kommune har fritidsjob som nyt satsningsområde.

Aalborg Øst opbygger en særlig 9220-model for forebyggende arbejde blandt børn og unge, som fokuserer på tillid og kendskab til de enkelte fami-liers situation, den unges netværk og relationer.

9220 samarbejder endvidere med Integrationsrå-det i Aalborg Kommune gennem denne aktivitet.


raktiviteter som dialogskabende redskab)Samarbejde med frivilligorganisationer, herunder nye mo-deller for partnerskaberOptimering af den politimæssige indsats i bydelenForsøg med særlige tiltag over for målgruppen (f.eks. lejrture)Undersøgelser i samarbejde med tandplejen om unges tandsundhed

Relationsarbejde blandt udsatte børn og unge i Aalborg Øst er en meget vigtig opgave for helhedsplanen og Aalborg Kommune, og den hidtidige indsats er en væsentlig succes. Aktører omkring den hidtidige indsats peger på metodefri-hed som en grundlæggende forudsætning, men med et klart fokus på det opsøgende element i forhold til unge og deres familier og opbygning af langvarige, tillidsbaserede relationer til de pågældende familier. Det ses f.eks. i den måde, hvorpå forvaltningerne og boligorganisationerne samarbejder om fritidsjob til unge. Aalborg Kommune har på baggrund af erfaringerne fra 9220 udpeget kommunale fritidsjob som et prioriteret område og opretter nu fritidsjob i institutioner.

SucceskriterierMedvirker til en positiv forandring for målgruppen

Flere unge i fritidsjobsKoordinererer børn- og området i bydelen (handleplaner)

lokal evalueringDer forudsættes ingen særlig lokal evaluering af aktiviteten.

ForankringForankring sker i Aalborg Kommune, Familie- & Beskæftigel-sesforvaltningen, Børne- og familieområde Øst, Fritidscen-trene i bydelen (Herningvejen, Smedegården, Byggeren).SamarbejdspartnereAktiviteten har en meget bred flade af samarbejdspartnere.

Skole- & KulturforvaltningenFamilie- & BeskæftigelsesforvaltningenSSP-samarbejdetAalborg Kommunes IntegrationsrådFodboldklubben AaB af 1885PolitiBoligorganisationerne

Projektperiode1. januar 2013 - 31. december 2016.

9220 har tradition for relationsarbejde i forhold til børn og unge.


ProblemformuleringBydelens størrelse og geografiske afstande nødvendig-gør en supplerende lokal og nærhedsorienteret tilgang til boligsocialt arbejde – ”baser” i området.

Der er i forvejen beboerrådgivere og beboerrådgiverlig-nende medarbejdere ansat decentralt i området; i Him-merlands afdelinger i Sundparken er der i 2012 ansat en beboerkonsulent, og Boligforeningen Vanggården har haft beboerrådgiver ansat i mere end 20 år i den store afd. 8. Ikke alle områder har særlige tilbud, herunder Skallerupvej-Saltumvej-området (500 boliger).

FormålFormålet med aktiviteten er at understøtte og tilse, at de i alt fire udpegede udsatte boligområder (baser) har de so-ciale tilbud lokalt, som efterspørges fra beboere, bestyrelser, brugergrupper samt professionelle og som kan udbydes i et samarbejde mellem forvaltninger, frivilligorganisationer og boligselskaber.

Endvidere er formålet at være indgangsvinkel til det so-ciale område i Familie- & Beskæftigtigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

målgruppeAlder: 0-100 år.Persongruppe: Familier i Aalborg Øst.Målgruppens størrelse: Ca. 2.600 familier.

ProjektbeskrivelseBydelen opdeles i mindre områder, såkaldte baser, og fokus rettes på de sociale tilbud, rådgivnings- og vejledningstilbud o.lign. ude i selve afdelingerne.

Aktiviteten sætter fokus på de lokale aktivitets- og vejled-ningstilbud ude i selve boligmiljøerne. Dette gøres ved at igangsætte en proces, hvor forvaltninger, bestyrelser og boligorganisationer involveres i de helt nære behov efter tilbud, så der udvikles relevante tilbud i de enkelte områder.

Der udpeges en medarbejder som projektleder for aktivi-teten. Projektlederens opgave er at udpege de relevante interessenter for hvert af de fire delområder, Kildeparken, Vanggården, Skallerupvej, Saltumvej og Sundparken.

Første skridt er at kortlægge og beskrive de lokale behov for og efterspørgsel efter tilbud. I nogle boligområder er der mange børn, i andre områder er der mange enlige, og forskellige beboersammensætninger har forskellige behov. I dialog mellem de enkelte områders interessenter og relevante forvaltninger afklares muligheder for særlige indsatser tilpasset de konkrete behov i områderne.

Første år bruges på at lave en implementeringsplan i for-bindelse med kortlægningen. Implementeringsplanen indsendes til godkendelse i 2013 til Landsbyggefonden, forvaltningerne og styregruppen.

Boligselskaberne og afdelingsbestyrelserne har en nøg-lerolle i forhold til at skabe de praktiske rammer omkring fremskudte medarbejdere fra forvaltningerne, såsom loka-lisering samt synlighed i området og opbakning fra bolig-selskabernes driftspersonale og beboervalgte.

Inddragelse af de enkelte organisationers afdelingsbesty-relser står i centrum i relation til at sikre opbakning til frem-skudte indsatser. Bestyrelserne har ofte en stor viden, om hvad der foregår i området, som med fordel kan benyttes i udvikling af tilbud.

Der skal arbejdes med udvikling af bestyrelserne og de-mokratiet lokalt for at skabe en fælles fortælling på tværs af organisationer og områder. Det kan f.eks. indbefatte sociale arragementer på tværs med en tydelig faglig profil, inspirationsture eller lokale kortlægninger.

Aktiviteten sikrer en sammenhæng mellem beboerrådgi-vernes arbejde og den boligsociale helhedsplan.

Aktiviteten er hovedkanalen mellem helhedsplanens cen-trale kontor, områdesekratariatet, og de mange involverede boligområder. I fokus er dialogen mellem områdesekreta-riatet og de decentralt placerede medarbejdere, ejen-domsfunktionærer og afdelingsbestyrelser.

Den eksisterende jobcafé i området, som er opstartet i 2009, fortsættes under denne aktivitet. Jobcafeen er efter tre år på Skallerupvej flyttet til Sallingsundvej-Tambosundvej.

Af lignende initiativer, som er opstartet under tidligere hel-hedsplan, kan nævnes værestedet Fri-Sundet på Tambo-sundvej, Beboerhøjskole Aalborg Øst og hobbyværkstedet

A2: SocIAlE tIlBud I næRomRådEtVEJLEDNINGSTILBUD


KreaKilden på Blåkildevej.

Kodeordet er, at beboerne skal efterspørge et tiltag, og at beboere og bestyrelser skal inddrages i processen. Det lokale engagement står altid i centrum, og helhedsplanens opgave er at koble aktører til opgaven, kvalificere indholdet og tilvejebringe de nødvendige ressourcer.

Andre eksempler kunne være fremskudte rådgivere, mis-brugskonsulenter, lektiecafeer og lignende.

Helhedsplanen kan også vælge i begrænset omfang at frikøbe eller ansætte de nødvendige ressourcer til opgaven.

SucceskriterierBeboere, som benytter tilbud i Aalborg Øst, kommer ind i en varig positiv udviklingBeboerrådgiverliignende funktioner eller fremskudte tilbud i alle ”baser”

lokal evalueringAktiviteten evalueres ikke særskilt. Projektledelsen er for-pligtet til at holde dialogen om aktiviteten og informere om lokale behov og muligheder med det ledelsesmæssige niveau i forvaltningerne og i boligorganisationerne.

ForankringAktiviteten forankres løbende i en dialog mellem boligsel-skaber, afdelinger, forvaltninger og 9220.

SamarbejdspartnereProjektet vil involvere:

Boligorganisationerne, herunder afdelingsbestyrelserne og boligorgansiationernes administrationerAalborg Kommunes centrale forvaltninger og fremskudte enhederFrivilligorganisationer


9220 har en lang tradition for beboerrådgivning, og Aalborg Kommune har en lang tradition for so-cialt miljøarbejde.

Boligforeningen Vanggården har i 20 år haft ansat en beboerrådgiver i den store afd. 8, Sebbers-undvej-Aggersundvej-Feggesundvej. Ordningen har alle år været uberørt af Landsbyggefondens beboerrådgiverordning. Afdelingen er renoveret omkring 2000, men er nødlidende grundet udlej-ningsvanskeligheder.

Himmerland Boligforening har foranlediget af den hidtidige helhedsplan ansat to boligsociale med-arbejdere ude i de udsatte afdelinger. Det drejer dels om en bred aktivitetsbaseret indsats på Sal-lingsundvej-Tambosundvej, dels om en mere mål-rettet indsats i forhold til udsættelser i Kildeparken. Disse store områder (i alt 1.500 familieboliger) står over for renoveringer, som er at sammenligne med kvartersomdannelser, i de kommende år.

Sallinsgsundvej havde byggestart i efteråret 2012, og Tambsoundvej følger efter i 2013. Alle beboere genhuses, og der opføres et aktivitetshus for hele Sundparken (1.200 boliger).

Kildeparken forventes at blive den største almene byomdannelse i Nordjylland. Projektet Kildepar-ken 2020 fremrykkes grundet Landsbyggefondens forøgede renoveringsstøtteramme. Kildeparken har meget store udlejningsvanskeligheder og tab på fraflytning. Forventet byggestart 2014.

Boligforeningen Fjordblink har i 2012 afsluttet nedrivningen af halvdelen af de 72 boliger på Skallerupvej, og de resterende boliger er blevet totalrenoveret med ny klimaskærm, installationer og udearealer. Fjordblinks afdeling på Saltumvej forventes at følge efter.

Beboerne i Lejerbos store afdeling på Skallerupvej vil også i den kommende helhedsplanperiode få præsenteret renoveringsforslag for deres boligom-råde. Boligerne er vanskelige at leje ud.


ProblemformuleringDe Blå Ressourcer er et lokalt udviklet og afprøvet uddan-nelsesforløb for ejendomsfunktionærer, som sigter mod en boligsocial opkvalificering af driftspersonalet i bolig-foreningerne.

Aktiviteten ruster boligselskaberne til at løse bydelens store boligsociale opgaver i forhold til børn, unge og familier. Det kan være problemer i forhold til ensomhed og isolation, misbrug eller psykisk sygdom, men også mere positivt i forhold til beboeraktiviteter og værdien af frivilligt arbejde.

Den overordnede udfordring er at koble driften af boli-gorganisationerne til bydelens store forandring og den boligsociale indsats.

FormålDer er interne såvel som eksterne formål med uddannelsen. Den primære gavn findes i boligområdernes dagligdag, hvor driftspersonalets kontakt med udsatte beboergrupper gør det aktuelt at opkvalificere funktionærerne.

Et sekundært formål er at skabe et ejerskab til den bo-ligsociale helhedsplan hos driftspersonalet. Det er et ejer-skab, som bl.a. vil afspejles i ejendomsfunktionærernes mo-tivation til at tage lokale unge ind i fritidsjob i afdelingerne.

Uddannelsen af Blå Ressourcer skal vedliigeholde, opti-mere og udbygge de værdifulde relationer mellem bo-ligforeninger og forvaltningerne. Netværksopbygning og netværkspleje foregår gennem morgenmøder, ”bøfsand-wichmøder” o.lign.

målgruppeAlder: Ikke relevant.Persongruppe: Primært driftspersonale fra boligorganisa-tionerne Himmerland, Lejerbo, Fjordblik og Vanggården.Målgruppens størrelse: Anslået 50 personer.

ProjektbeskrivelseAktiviteten går på to ben: Dels en videreførelse af det kendte koncept med uddannelse af ejendomsfunktionærer, dels fortsat netværks- og relationsarbejde for de uddannede ejendomsfunktionærer.

Uddannelse:Aktiviteten gennemføres i samarbejde med AMU Nordjyl-land. Der er tale om en direkte videreførelse af en aktivitet fra den hidtidige helhedsplan. Det sikres, at der er motiverede deltagere nok inden igangsættelse af uddannelsesforløb. Der sigtes efter 12-16 deltagere.

Opgaven for medarbejderne er at ”gøde jorden” for et forløb, dvs. motivere ejendomsfunktionærerne til at deltage og bidrage med at forme uddannelsen, så de får ejerskab. Selve uddannelsen gennemføres i 6-9 moduler á 2 hele arbejdsdage. Indholdet vil til en vis grad afhænge af del-tagernes ønsker og forventninger, men normalt arbejdes der med udsatte grupper, kulturforståelse, byudvikling og sociale forandringer som gennemgående temaer.

Hver uddannelsesdag modsvares af to hele anvendel-sesdage, hvor folkene afprøver tilegnelser og værktøjer. Forløbet strækker sig normalt over ca. 9 måneder fra første til sidste modul. Forventet igangsættelse vil være 2014.

Netværks- og relationsarbejde:Der er hidtil lagt vægt på at forankre De Blås netværksar-bejde hos ejendomsfunktionærerne selv, og denne strategi intensiveres.

Særligt motiverede Blå Ressourcer opnår tovholder- og værtsfunktioner samt funktion af ”tænketank” for den

A3: BolIgSocIAl komPEtEncEudVIklIngUDVIKLING OG STyRKELSE AF EJENDOMSFUNKTIONÆRERS KOMPETENCER

9220 har fra 2008 til 2011 uddannet 32 varmeme-stre og gårdmænd som Blå Ressourcer. Funda-mentet for uddannelsen er deltagernes motiva-tion gennem indflydelse på det faglige indhold.

De Blå Ressourcer har haft talrige afledte positive effekter på lokalområdet. Den mest iøjnefaldende er, at uddannelsen har fået aktører til at samar-bejde og anerkende en fælles opgave i 9220.

En boligsocial indsats skal samtænkes med bolig-organisationernes drift for at stå stærkest.

Uddannelsen har fået stor bevågenhed og er ble-vet et varemærke for 9220.

Modellen er eksporteret til andre udsatte bolig-områder i Danmark.


boligsociale helhedsplan. Der afholdes generalforsam-ling, som gennemføres af funktionærerne selv på tværs af boligselskaber.

Uddeling af erfaringer og viden med kommunens professio-nelle står generelt i centrum. I forlængelse af netværks- og relationsarbejdet prioriteres det at arbejde med de fælles interesser mellem uddannede ejendomsfunktionærer og professionelle i området, i en ”overbygningsuddannelse” til De Blå Ressourcer.

Aktivitetens fysiske output er et inspirationskatalog til det at have unge ansat i fritidsjob i boligforeninger og kommunale institutioner, bl.a. i forhold til arbejdsopgaver og det at være en ressourceperson for en ung. Kataloget skal være state of the art i forhold til fritidsjob i udsatte boligområder.

SucceskriterierDer laves uddannelsesplan for De Blå RessourcerNetværket fastholdes og udbygges i perioden

lokal evalueringDer laves en interviewundersøgelse med deltagerne i for-bindelse med aktivitetens gennemførelse.

ForankringGrunduddannelsen er forankret i AMU Nordjylland.

SamarbejdspartnereAalborg Kommunes forvaltningerAMU NordjyllandBoligorganisationer

Projektperiode1. januar 2013 - 31. december 2016. Holdforløb forventet 2014-2015.

De Blå Ressourcer skaber netværk på tværs i bydelen.


ProblemformuleringRessourcestærke familier fravælger lokale servicetilbud. Der er blandt professionelle i området enighed om, at den sociale skævhed i skole- og institutionsvalg i Aalborg Øst dræner de lokale tilbud for forskellighed og mangfoldighed. Den sociale inklusion i bydelen skal øges - via en styrkelse af sammenhæng mellem boligområder og institutioner.

I 2012 var 9220 vært for en stor børn- og ungedag, hvor bydelens store børn-ungenetværk af professionelle og frivillige satte fokus på børn og unges vilkår i Aalborg Øst. Personale på dagtilbudsområdet melder om forældre-bekymring for miljøet på bydelens skoler. Denne uheldige tendens skal imødegås.

Aktiviteten fokuserer på dagtilbudsområdet, herunder fri-tidscentrene. Den tilsvarende aktivitet i indsatsområde B fokuserer på bydelens folkeskoler. Disse to aktiviteter udgør en helhed, som går på tværs af indsatsområderne og fordrer et udvidet samarbejde mellem Skole- & Kultur-forvaltningen og Familie- & Beskæftigelsesforvaltningen, et udvidet samarbejde som allerede er påbegyndt, og som med helhedsplanens mellemkomst og opbakning suppleres og styrkes.

FormålFormålet med projektet er at styrke dagtilbudsområdets sammenhæng med byområdet til gavn for beboerne og institutionerne. Styrkelsen skal bl.a. ske gennem netværksar-bejde og inddragelse af forældre på tværs af institutioner. Desuden skal det forsøges at øge kvaliteten i de lokale servicetilbud ved at eksperimentere med at koble forskel-lige tilbud efter de lokale behov.

Aktiviteten hænger tæt sammen med aktivitet B4 og skal - i sammenhæng med denne - arbejde med inklusion i institutioner og skoler i området til gavn for familierne i Aalborg Øst.

målgruppeAlder: Familierne i boligområderne (ca. 625 børn i bydelens institutioner).Persongruppe: Alle familier.Målgruppens størrelse: Ca. 2.000 personer.

ProjektbeskrivelseAktiviteten gennemføres med udgangspunkt i dagtilbuds

området i Familie- & Beskæftigelsesforvaltningen i Aalborg Kommune.

9220 vil skabe fleksible, mangfoldige og kreative lærings-miljøer med fokus på social og personlig inklusion, så alle børn udvikler sig socialt og personligt. Det lokalt funderede tværfaglige samarbejde skal udvides, og området tilføres en ekstra dimension: Boligområderne. Aktiviteten sammenfat-ter en række delaktiviteter inden for dagtilbudsområdet.

ForældrenetværkDagtilbudsområdet har god erfaring med forældrekurser inden for småbørnsområdet og erfaring med at arbejde med forældrenetværk. Forældrene inddrages i børnenes trivsel i boligområderne og i institutionerne. 9220 bidrager med at ansætte en tovholder på forældrenetværk.

Der skal skabes rum for refleksion sammen med forældrene, f.eks. gennem tematiserede forældrecafeer eller netværk med erfaringsudveksling som metode. Der kan laves alders-mæssigt eller tematisk differentierede forældrekurser om tidssvarende børneopdragelse, om læsning eller mobning etc. Større arrangementer kan med fordel henlægges til boligforeningernes faciliteter.

Der kan sættes fokus på institutionernes faciliteter ved at lade forældrene ”indtage” institutionerne, f.eks. ved fæl-lesspisning, som skaber nye netværk mellem forældre og mellem forældre og professionelle. Den pædagogiske effekt vil være et tættere samarbejde og for de enkelte familier hos personalet.

Ad hoc-tilbud med daginstitutionen i boligområdet som omdrejningspunktBydelens daginstitutioner er en indgang til familierne, uanset om familierne er ressourcestærke eller ej. Der skal efter be-hov og skøn iværksættes forsøg med kendte servicetilbud i nye rammer, f.eks.:

Tandpleje. I dag kommer tandplejen ud på bydelens skoler, men hvorfor ikke udbyde tandplejerådgivning i institutio-nerne? Når forældrene har modtaget rådgivning om bør-nenes tandpleje i daginstitutionen, kan forældrene også

modtage rådgivning om egen tandpleje (evt. i samarbejde med voksentandpleje).

A4: oVERgAngE I BØRnElIVEt (I)OM FORÆLDRE OG LÆRING/INDDRAGELSE


Bibliotek. I dag afleveres børnene i institutionen og bøger lånes på biblioteket. Hvorfor ikke tilbyde ”ugens højtlæs-ningsbog” i daginstitutionen, som familien får med hjem, sammen med gode råd om højtlæsning, af personalet?

Inklusion som en 9220-modelDaginstitutionerne inddrages i arbejdet ”mellem blokkene”, dvs. ude i boligområderne. Der sættes fokus på skabelse af læringsmiljøer mellem blokkene og nye uderumsaktiviteter, som inddrager børn, unge og familier. Et eksempel herpå er Idrætshangaren, som opføres af Himmerland Boligforening som led i renoveringsplanen Kildeparken 2020.

Målet er at tilbyde læringsmiljøer, der skærper børns nys-gerrighed og medbestemmelse og sikrer dem personlig, social og faglig udvikling.

Ud over aktivitet B4 er der naturlige sammenhænge mellem denne aktivitet og aktivitet B1 (teater og kreativ udfoldelse som boligsocial metode) og B2 (bydelstraditioner), som med fordel kan udnyttes.

SucceskriteriumOprettelse af forældrenetværk i bydelen i relation til insti-tutioner

lokal evalueringAktiviteten evalueres ikke særskilt.

ForankringAktiviteten forankres på de enkelte institutioner og på dag-tilbudsområdet som helhed.

SamarbejdspartnereFamilie- & Beskæftigelsesforvaltningen: Dagtilbudsområdet, fritidscentreneSkole- & KulturforvaltningenForvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling


Børne- og Familieområdet i Aalborg Kommune har inden for de seneste år iværksat en ny orga-nisering af dagtilbudsområdet, hvor udvikling og samarbejde er grundlaget for en række satsnings-områder.

En vigtig brik i 9220 er bydelens mange dagtilbud - børnehaver, fritidshjem, fritidscentre, dagplejere. Der er 13 daginstitutioner i Aalborg Øst, heraf tre vuggestuer, og de spiller en synlig rolle; som servi-cetilbud og som lokale kulturbærere. I alle dagtil-bud arbejdes der med læreplaner, handleplaner og en overordnet udviklingsplan, som har tre spor: Inkluderende fællesskaber, forældreinddragelse og læring/læringsmiljøer.

Daginstitutionen er en indgang til lokalsamfundet og til forældrene. Børnene bringes og hentes. Det er en mulighed for at arbejde med familierne og med sammenhængen mellem servicetilbud og boligområder.

Der er sat fokus på det tværfaglige samarbejde med gadeplansindsatsen TVÆRS, som holder til på Fyrkildevej i Aalborg Øst. Blandt andet samar-bejdet om TVÆRS, som Børne- & Familieområde Øst har faciliteret, har indvarslet en ny samar-bejdskultur på tværs af forvaltningsområder, hvor aktørernes fælles opgaver står i centrum. Det er et samarbejde, som også involverer helhedsplanen og boligorganisationerne.

Fritidscentrene har skærpet fokus på unges ud-dannelse, fritidsjob og erhvervsmuligheder.

I 9220 er der igangsat en udvikling, hvor der ar-bejdes på at styrke inklusionen i overgangen fra daginstitution til skole. Visionen er en 9220-model for ”den gode overgang” fra daginstitution til skole. 9220-modellen skal anvise en inkluderende pædagogisk praksis og være en lokalt forankret samarbejdsmodel. Målet er således at besvare spørgsmålet: ”Hvad er den gode overgang?”, og ”hvad mener vi med inklusion”?


ProblemformuleringBlandt professionelle i bydelen, i boligområderne og blandt beboerne meldes der om en hård omgangstone i Aalborg Øst, særligt – men ikke udelukkende – blandt børn og unge. Dette er et resultat og en forstærker af konflikter, kulturfor-skelle og social apati.

FormålFormålet med aktiviteten er at modvirke fordomme og øge den sociale sammenhængskraft i bydelen ved anvendelse af udtryksformer som teater samt at nyudvikle en pædago-gisk formidlingsform af aktuelle emner for bydelen.

Formålet er også at forme nye alliancer omkring kulturelt arbejde i Aalborg Øst ved at introducere nye aktører på det kulturelle område til bydelen. Der indgås alliancer med kul-turinstitutioner hjemhørende i Aalborg Kommune. For disse institutioner kan der endvidere være en gevinst at arbejde med en ny målgruppe, herunder evt. publikumsudvikling / CSR i forbindelse med kommercielle virksomheder.

målgruppeAlder: 3-25 (ca. 3.000 personer i bydelens almene bolig-områder).Persongruppe: Børn og unge i området med behov for større viden om kultur og fritid.Målgruppens størrelse: Ca. 500.

ProjektbeskrivelseAktiviteten KulturØst tager afsæt i to hovedaktiviteter: 1) Boligsocial Task Force og 2) Kulturalliancer, hvor sigtet er, at 50 unge (10 % af målgruppen) i løbet af projektperioden gennemgår forløb, hvor de trænes, uddannes og performer.

Et større antal børn og unge kommer i kontakt med akti-viteten.

Boligsocial Task Force:Boligsocial Task Force er en lokalt udviklet metode, som indeholder et kreativt boldværk imod negativ adfærd i form af fordomme og manglende viden, forståelse og indsigt. Task Forcen er hovedsageligt en gruppe af unge fra bydelen, som tages ind i strukturerede forløb; længe-revarende eller korterevarende.

Task Forcen ledes af en kunstnerisk tovholder (projektlede-ren for aktiviteten) og trænes af denne samt af et eksternt sammensat undervisningsteam, enten af frivillige eller af frikøbte skuespillere, instruktører eller dramaturger.

Gruppen løser boligsociale formidlingsopgaver ved gen-nem teater at synliggøre hverdagens tematikker i et ud-sat boligmiljø. Task Forcens formidlingsform er dialog og opererer som et talerør for demokratiske processer; ’din historie er lige så god som min’, og er samtidig også en empatitræning for publikum.

Boligsocial Task Force vil være med til at forebygge mis-forståelser, en forrået omgangstone og generel utryghed blandt børn, unge, men også voksne og professionelle i området. I et samarbejde med aktører i de andre aktiviteter i helhedsplanen kan der planlægges forløb tilpasset den enkelte situation eller dilemma.

Kulturalliancer:Den boligsociale indsats i 9220 Aalborg Øst ønsker at indgå tre alliancer om at samskabe en positiv børne- og ung-domskultur i bydelen.

Sammen med allianceparterne gennemføres forløb og produceres forestillinger med og af unge fra Aalborg Øst og/eller et mix af unge fra bydelen og fra andre steder i kommunen. Der er udpeget tre primære allianceparter for 9220:

Aalborg TeaterAalborg Ungdomsskole/Ung AalborgTrekanten, Bibliotek og Kulturhus

KulturØst udvikles hen over projektperioden til at være det naturlige centrum for udøvelse af scenekunst/medbor-gerteater i Aalborg Øst, men også med spilletid udenfor Aalborg Øst i et tæt samarbejde med allianceparterne.

B1: kultuRØStKULTUR- OG FRITIDSAMBASSADØRER MED FOKUS På DE BERØRTE BEBOERES UDVIKLING

KulturØst er den kulturelle satsning i 9220.

Det spiller en stor rolle at opbygge kulturelle tradi-tioner lokalt og på bydelsniveau og at lade dem udvikle sig organisk i dialog med områdets bebo-ere.


Omkring KulturØst opstår et kreativt miljø, herunder en talentskole for børn og unge et sted i 9220, i vekselvirkning mellem institutionelle scener i Aalborg by, såsom Aalborg Teater og Nordkraft/KUL, f.eks. som midlertidig anvendelse af tomme almene boliger, opgange eller boligblokke i området til kulturelle formål.

Boligsocial Task Force’s formidlingsform er dialog, og ope-rerer som et talerør for demokratiske processer. Formålet er at nyudvikle en pædagogisk formidlingsform af aktuelle emner for bydelen.

Projektet er inspireret af Opgang 2 i århus og Contact på Betty Nansen Teatret. Endvidere er projektet inspireret af Staatsschauspielhaus Dresdens Bürgerbühne, som er en ”anneksscene” til den store anerkendte kulturinstitution.

SucceskriterierØgning af kulturforståelsen hos både formidlere og publikumSamrbejdsaftaler med alle allianceparter

lokal evalueringProjektet evalueres særskilt. Projektet evalueres årligt, og resultaterne præsenteres i årligt notat til styregruppen. Der kan om nødvendigt indkøbes ekstern konsulentbistand til formålet.

ForankringForankringsstrategien er på sigt at smelte de to hoved-aktiviteter under KulturØst sammen til en permanent an-neksscene og teater- og talentskole med de på det givne tidspunkt urban street-kulturelle udtryk som kunstnerisk hovedform. Forankring søges endvidere i forhold til Skole- & Kulturforvaltningen.

SamarbejdspartnereProjektet forventes at involvere:

Kulturafdelingen, Skole- & KulturforvaltningenAalborg TeaterTrekanten, Bibliotek og KulturhusAalborg Ungdomsskole, Ung Aalborg

Der laves samarbejdsaftaler for de enkelte kulturalliancer.

Projektperiode1. januar 2013 - 31. december 2016. Holdforløb løbende.

Helhedsplanen arbejder med at imødegå social ulighed i kulturel dannelse.


ProblemformuleringBydelen er præget af ringe social sammenhængskraft og af social eksklusion.

Med 16.000 indbyggere er der et stort rekrutteringsgrund-lag for frivillige. Det frivillige arbejde er en hjørnesten for bydelens fremtid.

Der er behov for at understøtte organiserede og uorgani-serede fællesskaber. I centrum af Kvarterværkstedet står den gode projektidé.

FormålFormålet med aktiviteten er at understøtte det frivillige engagement i bydelen via et åbent projektværksted, hvor alle kan søge støtte, råd og vejledning i forhold til at gøre en forskel som frivillig.

Sammen med Kvarterværkstedet udvikles ideerne, og kræfterne forenes, så der opstår synergi.

Kvarterværkstedet virker som Aalborg Kommunes frem-skudte serviceorgan, hvor kontakten mellem de enkelte forvaltninger og den enkelte borger, forening eller institution i området etableres. Denne kontakt kan skabes både fra området og fra den enkelte forvaltning.

målgruppeAlder: 0-100 år (ca. 10.000 personer i bydelens almene boligområder, ca. 6.000 personer i andre boligtyper).Persongruppe: Ingen særlige persongrupper.Målgruppens størrelse: 16.000 personer.

ProjektbeskrivelseKvarterværkstedet har to medarbejdere, som er ansat i Aalborg Kommune, Forvaltningen for Sundhed og Bære-dygtig Udvikling. Den daglige arbejdsplads er Områdese-kretariatet under helhedsplanen. Kvarterværkstedet har to medarbejdere, ansat i Aalborg Kommune.

Det er hos Kvarterværkstedet, at borgere søger støtte til realisering af skæve ideer, som falder uden for støttemu-lighederne i f.eks. Folkeoplysningsloven, og som derfor ikke kan opnå støtte andre steder. Kvarterværkstedet yder også vejledning af frivillige i fundraising. Kvarterværkstedet arbejder ud fra følgende fokusområder.

Lokalt samarbejde:At støtte op om det lokale samarbejde og styrke de eksi-sterende ressourcer.

Et eksempel herpå er skolesamarbejdet i Aalborg Øst, hvor der støttes op om skolernes integrationsarbejde og pæda-gogiske initiativer. Et andet eksempel er dyrk en boligafde-ling, hvor der udpeges et boligområde med henblik på at få kontakt til flere beboere.

Synliggørelse af Aalborg Øst:Dette er bl.a. en videreførelse af den hidtidige helhedsplans imageindsats.

Et eksempel herpå er 9220 Magasinet, som udkommer på tredje år og husstandsomdeles i bydelen. Denne helheds-plan støtter op om 9220 Magasinet og beboerredaktionen.Synliggørelsen søges også i identitetsskabende bydelstra-ditioner, eksempelvis Aalborg Øst-dagen (september) og Majfesten.

Der er både interne og eksterne perspektiver på Aalborg Østs image. En afhandling fra AAU har i 2012 konkluderet, at ”det interne image”, bydelsidentiteten, står stærkt.

De fysiske rammer:Der arbejdes med at sætte fokus på de fysiske rammer for fællesskab i Aalborg Øst.

Kvarterværkstedet har bl.a. medvirket ved renovering af idrætshallen Tornhøjhallen i samarbejde med Lokale- & Anlægsfonden. Andre eksempler er bygning af fodbold-

B2: kVARtERVæRkStEdEtKULTURELLE AKTIVITETER

Kvarterværkstedet udspringer af det statslige Kvarterløft-initiativ i 1990’erne.

Kvarterværkstedet blev ved afslutning af Kvar-terløft videreført som en selvstændigt indsats af Aalborg Kommune, først i Teknik- & Miljøforvaltnin-gen, de seneste år i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.

Kvarterværkstedet samarbejder med bydelens samråd, Borgerforum Aalborg Øst.


golfbane i Bundgaardsparken, Rulleskøjteløjpen og Mel-lervangsskolens ”Skæve Rum”.

Kvarterværkstedet vil i årene 2013-2016 arbejde for at ud-vikle flere lokale fysiske projekter, som inddrager beboerne i planlægning, etablering og drift.

Integration:Et mål for aktiviteten er at få flere forskellige grupper til at arbejde sammen om konkrete opgaver. Kvarterværkstedet arbejder med at nurse frivilliggrupper, f.eks. bydelsmødre og Kvindeforeningen, samt at hjælpe mere etablerede foreninger med særligt krævende forløb.

Kvarterværkstedet søger at tiltrække aktører til området, som kan understøtte det frivillige arbejde, som f.eks. De Frivilliges Hus.

Synergieffekter:Der arbejdes for at opsamle og udnytte alle de synergieffek-ter , der udspringer af bydelens mange private og offentlige tiltag, fremskudte indsatser mm. til gavn for bydelens som helhed. Det indebærer blandt andet løbende opsamling

af viden om lokale boligsociale initiativer, foreningslivet etc., og det indebærer en stor ekspedition af borgerhen-vendelser i områdesekretariatet.

SucceskriteriumNye frivillige rekrutteres og fastholdes

lokal evalueringKvarterværkstedet aflægger årligt status til Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling. årligt notat fremsendes til helhedsplanens styregruppe.

ForankringKvarterværkstedet er forankret i Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.

SamarbejdspartnereKvarterværkstedets primære samarbejdspartnere vil findes i bydelens underskov af foreninger og frivilliggrupper.


Der opbygges bydelstraditioner.


ProblemformuleringBydelen har et stort potentiale i forhold til idræt, motion og bevægelse, som kun delvist kan realiseres af de lokale klub-ber. De lokale klubber udbyder klassiske sportsgrene som fodbold, håndbold og badminton og nyere sportsgrene og motionsformer som løb, fitness, zumba mv. Det er således ikke mulighederne for at røre sig, som er en knap ressource.

Mange børn og unge dyrker ikke regelmæssigt motion, og der er i den hidtidige indsats brugt mange ressourcer på at styrke den etablerede foreningsidræt. Det er bl.a. sket gennem:

Tilskud til klubberne i forhold til særlige indsatser i det frivil-lige foreningslivFritidspas (kontingentfritagelse i en introperiode)Nedsatte kontingenter

Indsatsen har givet klubberne flere medlemmer men har i bredere forstand desværre ikke haft den ønskede virkning for beboerne i området.

Samtidig er der stadig et stort uudnyttet potentiale i at samarbejde om muligheden for idræt og motion i bolig-områderne, hvis grønne arealer mellem blokkene henstår ubenyttede i stort omfang. Omdrejningspunktet er at styrke beboernes sociale netværk gennem idræt og bevægelse, i en opsøgende indsats.

FormålFormålet med aktiviteten er at øge beboernes motivation for at motionere og dyrke idræt i deres nærområde og herigennem styrke beboernes sociale netværk. Antallet af outdoor-aktiviteter skal øges i et samarbejde mellem det organiserede og selvorganiserede idræts- og foreningsliv, Aalborg Kommune og helhedsplanen.

målgruppeAlder: Primært 6-19 år.Persongruppe: Ingen særlige persongrupper.Målgruppens størrelse: Ca. 2.000 personer.

ProjektbeskrivelseFokus er på øgning af benyttelsen af bydelens store mono-tone friarealer til rekreative formål, primært idræt, motion og leg.

Det skal gøres dels via en opsøgende indsats, dels via etab-lering af samarbejder med kommunale aktører på området og klubber. Der udpeges en projektleder for aktiviteten.

Der skal arbejdes med:

Facilitering af streetsport, turneringer og åbne trænings-pas for bydelens børn og unge i samarbejde med lokale klubber klubberKoordinering af evt. nye klubber i området”Visitering” af unge til bydelens mange idrætstilbud i sa-amrbejde med klubberne, aftenskoler og spejdergrupperDeltagelse i udviklingsopgaver omkring bydelens idræts-faciliteter og nye innovative uderum

Aktiviteten følger anbefalingerne fra rapporten Idræt i udsatte boligområder fra 2012, herunder:

Skab tradition for at bruge de store grønne områderSkab vedkommende og tilgængelige uderumSkab faciliteter, som er målrettet forskellige brugergrupper

B3: outdooR mEllEm BlokkEnEFRITIDSAKTIVITETER I BOLIGOMRåDET

Fodboldklubben AaB af 1885 er superligaklub-bens amatørafdeling og hjemhørende i Aalborg Øst. Der tilbydes fodbold, amerikansk fodbold, floorball og tennis.

I 2011 undersøgte klubben dens forankring i byde-len. Det viste sig, at kun 10 % af medlemmerne har bopæl i 9220.

Det vil AaB gerne ændre, og vejen går gennem en social indsats og synlighed i klubbens nær-miljø. AaB har med DBU og DIF i ryggen lanceret projektet Forlæng livet med fodbold, som skal samarbejde med helhedsplanen og med byde-lens øvrige klubber. I forvejen driver AaB jobpro-jektet Fra sport til job i samarbejde med Aalborg Kommune.

Kildeparkens Boldklub af 1981 (KB81) er en af de store klubber i bydelen. KB81 tilbyder fodbold, gymnastik/dans, bordtennis, badminton og fitness med udgangspunkt i Tornhøjhallen.


Skab idrætsaktiviteter i selve boligrområderneI aktiviteten indtænkes der også sund mad, som det f.eks. er set i Aalborg Kommunes samarbejdsprojekt med DGI Sund mad i haller og klubhuse. Der skal arbejdes med, i samarbejde med etablerede klubber og deres paraplyor-ganisationer, at få del i DIF’s og DGI’s puljemidler.

Aalborg Ungdomsskole Ung Aalborg lokaliserer en del af deres aktiviteter til boligområderne. Det drejer sig om en fritidsbaseret friluftsskole, hvor der årligt afvikles minimum tre events på boligområdernes friarealer, ”mellem blokkene”.

Tornhøj Idrætscenter og Trekanten vil indgå som en naturlig del af faciliteringen. For Trekanten er det et stort ønske at udearealerne tilpasses, således at de understøtter idræt, leg og bevægelse samt udendørs kulturelle aktiviteter.

SucceskriterierDer kommer flere nye klubber i områdetDe nye klubber er i stand til at fastholde tilslutningen

lokal evalueringAktiviteten evalueres ikke særskilt.

ForankringDer tænkes forankring fra start i forhold til involverede klub-ber.

SamarbejdspartnereAalborg Ungdomsskole - Ung AalborgFodboldklubben AaB af 1885Andre idrætsklubber i områdetIdrættens organsiationerIdrætshangaren i KildeparkenSkole- & Kulturforvaltningen (fritidsafdelingen)Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig UdviklingTrekantenTornhøj Idrætscenter


Idrætshangaren som byde-lens vartegn for bevægelse hænger tæt sammen med renoveringen af Kildeparken.


ProblemformuleringDe senere år er der arbejdet for at fremme trivsel blandt skoleelever i Aalborg Kommune. Der er oprettet et tvær-fagligt trivselsforum på hver skole, og alle skoler har ansat trivselspersoner, der varetager en forebyggende social indsats på skolen. Trods indsatsens succes kan det konsta-teres, at der i Aalborg Øst er områder, hvor der er behov for en forstærket indsats i forhold til den generelle trivsel.

I 2012 var 9220 vært for en stor børn- og unge-dag, hvor bydelens store børn-ungenetværk af professionelle og frivillige satte fokus på børn og unges vilkår i Aalborg Øst. Tal fra 2011 viser, at bydelens tre skoler, Tornhøjskolen, Mel-lervangskolen og Herningvejens Skole, har et gennemsnitligt elevfravær på over 15 dage pr. elev. Det største fravær findes i 7.-9. klasse.

De tre skoler spiller en nøglerolle i Aalborg Øst. Det gælder i forhold til det lokale integrationsarbejde og kulturlivet, men også i forhold til at evne at tiltrække/fastholde ressour-cestærke familier. Skolerne har i en årrække haft svingende indskrivningsprocenter. Indskrivningsprocenten svinger i 2012 fra 52 % som den laveste til 84 % som den højeste. Skolen skal gøres til et attraktivt tilbud, som tilvælges af forældrene.

FormålFormålet er todelt:

At øge børn og unges trivsel på skolerne og nedbringe fraværet på skolerneForældre vælger den lokale folkeskole (familier fastholdes i bydelen)

Disse to mål understøtter indsatsområdets succeskriterium, som spejles i denne aktivitet; sikring af en høj, kontinuerlig indskrivningsprocent på skolerne og i den forbindelse mobi-lisere forældregruppen, så de bliver en ressource i området.

Aktiviteten hænger tæt sammen med aktivitet A4 og skal - i sammenhæng med denne - arbejde med inklusion i institutioner og skoler i området.

målgruppeAlder: 6-16-årige i området og deres forældre (ca. 2.500 i bydelen som helhed).Persongruppe: Familier med børn, der er indskrevet på områdets folkeskoler. Alle skolesøgende børn og unge,

men primært fokus på elever med manglende trivsel og elever i overbygningen med højt fravær, samt forældre til børn der skal indskrives i skolen.Målgruppens størrelse: Ca. 1.000 personer.

ProjektbeskrivelseAktiviteterne på skolerne vil primært fokusere på to områder:

Skoleindskrivning-forældresamarbejdeElevfravær, trivsel og fastholdelse i skolen

Skoleindskrivning-forældresamarbejdeDer er etableret forældrenetværk på alle tre skoler. Net-værket kan bl.a. bruges til sparring og dialog om børnenes sociale og faglige udvikling forældrene imellem. Netværket mødes tre-fire gange før skoleindskrivningen, hvor der både arrangeres aktiviteter, hvor børnene kan lære hinanden at kende inden skolestart samt rundvisning og information til forældrene om skolernes organisering og indhold. På de tre skoler er der nedsat arbejdsgrupper på tværs af årgangene. De skal være med til at skabe sammenhæng mellem skoleområdet og daginstitutionsområdet. Der skal arbejdes på at skabe en stærk identitet og tilhørsforhold til den lokale skole, hvilket indebærer motivationsarbejde i forhold til forældre, lærere og pædagoger på den enkelte skole i lokalområdet. Der skal skabes en forståelse af, at eksempelvis skoleindskrivning til den lokale folkeskole er alle ansattes ansvarsområde. Dette indebærer at:

Der hvert år udarbejdes en folder som fortæller de gode historier om skolen og skolens livDer arrangeres mindst tre eftermiddage/aftener for forældre, som har børn, som skal indskrives i den lokale FolkeskoleDer hvert år gives en ”Startpakke” til de elever som bliver indskrevet på den lokale FolkeskolePersonalet motiveres, eksempelvis af medarbejdere fra foreningen ”Brug Folkeskolen” (Nørrebro)Personalet kan eksempelvis husstandsomdele folderen

Der sættes fokus på at styrke forældrenes kompetencer og handlemuligheder. Der skal gennemføres en kortlægning af mobilitet mellem skolerne og de omkringliggende distrikter. Opgaven indebærer udvikling af tilbud om kompetenceud-vikling for personale på institutioner, som supplerer de faste tilbud, og gennemførelse med eksterne bistand. Der er tale om et områderelateret tiltag i stil med De Blå Ressourcer.

B4: oVERgAngE I BØRnElIVEt (II)FORÆLDRE OG LÆRING/INDDRAGELSE


Elevfravær og trivselSkolerne igangsætter initiativer til at bekæmpe elevfravær i 7.-9. klasse. Hver skole igangsætter egne initiativer, der kan nedsætte fraværet på skolen. Initiativerne er bl.a.:

Trivselspersonen holder møder med lærerteam i de klasser, der har høj fraværsprocentGruppesamtaler med elever med højt fravær”Drop in”-person på skolen, som står for personlig kontakt til elever hver morgen, når de møder i skolenUdvikling af ungemiljø i 7.-9. klasse. Mulighed for at vælge faglige linjer (f.eks. idræt, drama/musik, medie, kreativ håndværk og design, erhverv, studie og boglig) i 7.-9. klasse.

SucceskriterierFlere børn/unge er glade for at gå i skole, hvilket også afspejles i mindre elevfraværBørn/unge i Aalborg Øst benytter den lokale skoleVelfungerende forældrenetværk

lokal evalueringSkole- og Kulturforvaltningen og skolerne evaluerer fra-værsprojektet, som ved afslutning drøftes årligt med hel-hedsplanens ledelse. Evalueringen forelægges styregrup-pen til drøftelse.Skole- og Kulturforvaltningen følger indskrivningsprocenten på skolerne og drøfter dette årligt med helhedsplanens ledelse. Tallene forelægges styregruppen til drøftelse.Skolerne laver undervisningsmiljøvurdering, der måler elev-trivsel. Målingerne foretages i 2013 og 2016 og drøftes med helhedsplanens ledelse. 2011-vurderingerne er baseline.

ForankringEvaluering af fraværsdelen skal udlede, hvilke metoder som virker i arbejdet med elevfravær. Metoderne vil der blive arbejdet videre med, og erfaringerne spredes.

SamarbejdspartnereSkoler og daginstitutionerSkole- og KulturforvaltningenFamilie- og BeskæftigelsesforvaltningenSundhed og Bæredygtig udvikling


Aalborg Øst har tre folkeskoler:

Mellervangskolen - 411 elever fra 0. til 9. klasseHerningsvejens Skole - 389 elever fra 0. til 9. klasseTornhøjskolen - 387 elever fra 0. til 9. klasse

Alle tre skoler kan karakteriseres som multikultu-relle skoler, knap 40 % af eleverne er tosprogede.

Tornhøjskolen og Mellervangskolen har lave ind-skrivningsprocenter, og den negative udvikling er stabil.

En del af bydelens børn går på andre skoler - det kan være Vejgaard Østre Skole, Filstedvejens Skole eller Sønderbroskolen. Der kan være mange grunde, til at vælge en anden skole end den lo-kale, og der er ikke et entydigt billede af mobilite-ten mellem skolerne. Den største flytning af elever foregår internt mellem de tre skoler i Aalborg Øst.

Antallet af børn og unge i skolealderen i bydelen - omfattet af de tre skoledistrikter - er ca. 2.000.

En styrkelse af bydelens tre folkeskoler er i højsæ-det i det nye Aalborg Øst med de kommende års massive investeringer i boliger, erhverv, regionssy-gehus og universitet.

Skolerne har bl.a. for at imødegå en negativ ud-vikling iværksat mange forskelligartede initiativer. Det være sig mobningsplaner, omsorgsplaner, trivselsplaner, samarbejdsaftaler med daginstituti-oner etc. Alle disse tiltag lægger sig i forlængelse af alle de formelle krav til skoledriften.

Den hidtidige helhedsplan har arbejdet med sko-lerne ud fra en model fra Rådmandsgade Skole i København, hvor udvalgte lærere gennemgår uddannelsesforløb efter en forandringsagentmo-del.


StyRIng AF IndSAtSEn

FORVALTNINGERService

Særlige indsatser

BOLIGSELSKABSundhedshus

PersonaleØkonomi

STyREGRUPPELedergruppe

INDSATSOMRå-DEKONSULENTERKoord. ml. forv. og helhedsplan

ORGANISATIONS-FORMANDSGRUPPE

Advisory board

PROJEKTLEDELSELeder implemen-

tering afhelhedsplan

OMRåDE-SEKRETARIAT

Koord. i området

AKTIVITETERHelhedsplanens

aktiviteter

MEDARBEJDEREAnsat i helheds-

planen til at udføre aktiviteterne

BOLIGUDVALGETFølger udviklingen i Aalborgs boligom-

råder

Figur 3 - Projekt-organisering

DEN

KO

MM

UN

ALE

AKS

E

BOLIG

BEVÆG

ELSENS A

KSE

UDFØRELSESAKSE


organisation

BoligudvalgetBoligudvalget følger alle områdebaserede indsatser i Aal-borg Kommune. Alle rådmænd og forvaltningsdirektører har sæde. Desuden er nogle få boligorganisationer repræ-senterede i Boligudvalget.

Boligudvalget mødes fire gange årligt og modtager afrap-portering af de forskellige helhedsplaner i kommunen.

ForvaltningerForvaltningerne har instruktionsbeføjelsen i forhold til med-finansierede medarbejdere. Forvaltningernes ledelser er repræsenteret i styregruppen. Netværkskoordinatorgruppen g har mulighed for at afholde regelmæssige sparringsmøder med projektledelsen. Derudover deltager netværkskoor-dinatorerne i udviklingsopgaver efter behov vurderet af projektledelsen.

StyregruppeDen administrative styregruppe tilser helhedsplanens over-ordnede fremdrift fire gange årligt. En forretningsorden for styregruppen gældende fra 2013 er udarbejdet. Den admi-nistrative leder af den regnskabspligtige boligorganisation

er formand for styregruppen og leder møderne.

Kutyme er, at styregruppens møder indledes med pro-jektledelsens afrapportering af det seneste kvartals drift på indsatsområder og på udvalgte aktiviteter. Det er frit for styregruppens medlemmer at dagsordensætte emner af relevans for forvaltninger og boligorganisationer. For-valtningsrepræsentanter med ledelseskompetencer eller særligt udpegede medarbejdere kan blive medlemmer af styregruppen. Boligselskaberne udpeger hver en ledel-sesrepræsentant til styregruppen.

IndsatsområdekonsulenterKonsulenterne for de to indsatsområder deltager i styre-gruppens møder.

Konsulenternes rolle er faglig koordinering af aktiviteterne inden for det enkelte indsatsområde. I forhold til forvaltnin-gerne spiller de en nøglerolle. Konsulenterne afrapporterer fremdriften på indsatsområderne til projektledelsen. Kon-sulenterne fungerer som helhedslanens ambassadører i forvaltningssammenhæng.

BoligselskabDen regnskabspligtige boligorganisation administrerer bevil

9220 er også en helhedsplan for et bedre samarbejde mellem forvaltninger og mel-lem boligorganisationer.


lingen fra Landsbyggefonden gennem sit administrations-selskab og drifter dermed den boligsociale helhedsplan. Det er Himmerland Boligforening, som administrerer bevillingen fra Landsbyggefonden. Boligselskabet har instruktionsbe-føjelsen i forhold til medarbejdere ansat i helhedsplanen.

Boligselskabet har endvidere af opgaver:

AnsættelsesforholdBoligsocial konsulentIT-supportDrift af Sundheds- & Kvartershuset, hvor områdesekretariatet hører hjemme

ProjektledelseProjektledelsen leder implementeringen af helhedsplanen. Det er projektledelsen, som disponerer helhedsplanens ressourcer i samarbejde med den regnskabspligtige boli-gorganisation. Projektledelsen refererer til den regnskabs-pligtige boligorganisations ledelse. Projektledelsen deltager i helhedsplanens ledergruppes møder.

MedarbejdereMedarbejderne i helhedsplanen har hver især en portefølje på 2-3 aktiviteter, hvortil de har en tovholderfunktion - dvs. agerer projektleder på den enkelte aktivitet. Porteføljerne sammensættes af projektledelsen. Medarbejderne refererer til projektledelsen

OrganisationsgruppeVed indsatsens opstart i 2007 nedsattes en politisk sty-regruppe for helhedsplanen i 9220 som modvægt til en administrativ styregruppe. I 2010 ændredes den politiske styregruppe til at blive et kommunedækkende Boligud-valg, jf. Kommunestyrelseslovens § 17. Dette har svækket den politiske forankring af helhedsplanen, og for at styrke denne iværksættes pr. 2013 en organisationsgruppe med deltagelse af repræsentanter for de fire boligorganisatio-ners organisations- eller hovedbestyrelser. Kommissoriet for denne gruppe er under udarbejdelse. Gruppens fokus er at fungere som advisory board og modtage en regelmæssig afrapportering af indsatsen og i en konstruktiv og konsensus-søgende dialog skabe en fælles forståelse af udfordringer og muligheder i indsatsen. Organisationsgruppen har en rådgivende funktion.

OmrådesekretariatOmrådesekretariatet er beliggende i Sundheds- & Kvar-tershuset i Kildeparken, Aalborg Øst. I områdesekretariatet koordineres indsatsen i selve området.

AktiviteterAktiviteterne, som beskrevet i helhedsplanen.

ProjektstyringsplanHelhedsplanen er hidtil styret på et overordnet niveau, via en styregruppe, og operationelt, via et tværfagligt team af medarbejdere i projektsekretariatet. Denne helhedsplan er forankret i et områdesekretariat.

Styregruppen har dels modtaget en afrapportering, dels anvist linjerne i den efterfølgende periodes indsats. Styre-gruppen er meget stor og repræsenterer mangeartede interesser.

Projektledelsen igangsætter aktiviteter i dialog med ind-satsområdenes konsulenter og tildeler opgaver til medar-bejderne. Indsatsområdekonsulenterne afrapporterer til projektledelsen.

Det er konsulenternes opgave at følge op på aktiviteterne og give faglig sparring til medarbejderne, anvise nye mu-ligheder og eventuelt afgrænse arbejdsfeltet.

Indsatsområdenes konsulenter og projektledelsen skal have særligt fokus på opfølgning på indsatsområdernes succes-kriterier, og det skal ske bl.a. ved at involvere styregruppe og organisationsgruppe i drøftelserne.

dokumentationsplanMed Landsbyggefondens driftsstøttesystem har de bo-ligsociale indsatser fået et nyt dokumentationsredskab til planlægning og dokumentation af indsatsen. Systemet er udtryk for brud såvel som kontinuitet på det boligsociale felt i Aalborg Øst.

Med et stort områdesekretariat, som repræsenterer mange forskelligartede interesser og fagligheder, er det af afgø-rende betydning at sikre en fornuftig introduktion af syste-matikken omkring målopfyldelse og milepælsplanerne.

For medarbejderne afholdes der introdage til den nye systematik. Dette kan tidligst ske, når forvaltningerne har udpeget indsatsområdernes konsulenter. Formålet er:

En gennemgang af helhedsplanens forandringsteori, må-lopfyldelse (leverancer, delmål, resultater) og milepæls-planerneFastlæggelse af en god dokumentationsstandard for ind-satsen i 9220

I forbindelse hermed forelægges styregruppen et oplæg til dokumentationsplan til godkendelse.


Det lokale samarbejde mellem boligselskaber, boligorganisationer og forvaltninger er en lavt hængende frugt.


Helhedsplanen nyder politisk bevågenhed.

EvalueringsplanEvalueringsplanen i 9220 er at nå så mange af indsatsens interessenter som muligt.

Ud over de formelle krav til evaluering af indsatsen i for-bindelse med Landsbyggefonden, CFBU og tilsvarende, har en helhedsplan af denne størrelse en bevågenhed i større målestok.

Der laves en årsrapport for 9220. Det er projektledelsens opgave - i samarbejde med indsatsområdernes konsulenter og boligselskaberne.

Der vil være tale om en opsamling af årets skriftlige beretnin-ger fra projektledelse til styregruppe. Der kan også efter skøn berøres enkelte aspekter af indsatsen, f.eks. selvstændige undersøgelser, vurdering af best practice, kortlægninger af behov og borgerefterspørgsel o.lign.

Målgruppen er politikere, forvaltningsledere, afdelingsle-dere i kommunen, boligselskabernes ledelse og organisa-tionsbestyrelser i boligorganisationerne.

årsrapporten for 9220 formidles i første halvår.


Figur 4 - Model for dokumentation af

indsatsen

BOLIGSOCIALE MEDARBEJDERE

Dokumentation af fremdrift på aktivitetsniveau

KONSULENTER FOR INDSATSOMRåDER

Dokumentation af fremdrift på de enkelte ind-satsområder

PROJETKLEDELSE STyREGRUPPEFORVALTNINGERBOLIGSELSKABER

LANDSByGGEFONDMINISTERIET FOR By, BOLIG

OG LANDDISTRIKTER (CFBU)

Dokumentation af fremdrift på den samlede indsats

Modtagelse af dokumentation gennem forskel-lige kanaler


Fra monofunktionel til integreret og multifunktionel bydelAalborg Øst er et udfordret boligområde, som kræver fortsat fokus på potentialerne for udvikling og på handlinger med bredt ejerskab til løsningerne.

Kort sagt: At parterne om helhedsplanen og interessenterne omkring helhedsplanen til stadighed er enige om de fælles mål og at de fælles mål forfølges resolut og effektivt. Det kræver en effektiv tværgående koordinering af opga-veløsningen, hvor projektledelsen har direkte adgang til forvaltningsledelserne.

Med den eksisterende boligsociale helhedsplan er der opstået unik synergi mellem forskellige centrale aktører omkring bydelens udvikling.

Den boligsociale helhedsplan har født en ny samarbejds-kultur mellem boligorganisationer og kommune, og der er gjort forskellige erfaringer, som giver et godt afsæt for fortsat udvikling af den boligsociale indsats i Aalborg Øst.

Som boligsocial bebyggelse er Aalborg Øst det område nord for Gjellerup med de største udfordringer, men det må bemærkes, at bydelen på ingen måde er opgivet. Aalborg Øst kan blive velfungerende.

Der er planer om store investeringer i området; boligaf-delinger skal renoveres, og med Aalborg Østs placering i kommunens vækstakse skal der investeres i nybyggeri og byudvikling i et regionalt eller endda nationalt perspektiv.

Fra Aalborg Øst til ’det østlige Aalborg’Den monofunktionelle bydel er under forandring og skal udvikle sig frem mod en mere integreret og multifunktionel

bydel – man taler nu i planlæggerkredse om ’Det østlige Aalborg’ som afløser for Aalborg Øst.

De store investeringer i bydelen kompletterer hinanden, og det er væsentligt, at der her er nøje fokus på udviklingen af den sociale sammenhængskraft i bydelen, i det kom-mende årti.

Boligorganisationerne har placeret sig som væsentlige aktører både i forhold til den fysiske renovering og bydels-udvikling samt den boligsociale indsats. Den boligsociale helhedsplan skal fortsat udgøre bydelens strategiske plat-form og grundlaget for brede, boligsociale tiltag, som boligorganisationer og kommune samarbejder om.

Nærværende boligsociale helhedsplan er udarbejdet med udgangspunkt i det brede ejerskab til den boligsociale indsats i bydelen. Med analyser, viden og erfaringer har omdrejningspunktet været at besvare spørgsmålet om, hvordan en boligsocial helhedsplan bedst bidrager og gør en forskel i bydelen, både på kort og lang sigt. Resultatet er en helhedsplan, som er bygget op om to forskellige, men dog indbyrdes sammenhængende, indsatsområder, og på denne måde sikrer helhedsplanen handling både i forhold til de nære, sociale problemstillinger og i forhold til de potentialer og muligheder, der ligger hos beboerne som aktører i den større bydelsforandring.

Med helhedsplanen er der øget fokus på, at den bo-ligsociale indsats når helt ud i boligafdelingerne samtidig med, at boligområderne også integreres i den øvrige by-delsudvikling. I helhedsplanen er der opstillet klare mål for aktiviteterne i den boligsociale indsats, og samtidig er

VIdERE PERSPEktIVER På dEn BolIgSocIAlE Ind-SAtS I AAlBoRg ØSt

der indarbejdet en fleksibilitet i forhold til at kunne interagere med de muligheder, der måtte opstå i forbindelse med byudviklingen. ressourcer kobles fortsat på nye måder, der bygges videre på eksisterende ressourcer og nye ressourcer kobles på. det har været styrken i den hidtidige indsats og er fundamentet for fortsat udvikling i den fremtidige indsats.

opmærksomheden på de mange muligheder, bydelen rummer, er blevet styrket under den hidtidige indsats, og nærværende boligsociale helhedsplan er udtryk for, at mange vil gribe mulighederne også fremover.

Aalborg Øst er under forandring - velkommen til det østlige Aalborg!

HovedbudgetHelhedsplanen disponerer over et bruttotilskud fra lands-byggefonden på 15,5 mio. kr.

dertil kommer et kontant tilskud fra boligorganisationerne på kr. 500.000.

det årlige tilskud til driften af 9220 andrager 4 mio. kr.

Helhedsplanen har fem fastansatte boligsociale medar-bejdere på fuld tid, og hertil kommer studentermedhjælp, fritidsjobbere o.lign.

Af øvrige faste omkostninger er der sekretariatets drift, kon-torhold, mødeudgifter og uddannelse af personalet.

Aktivitetsmidlerne er på forhånd knyttet til helhedsplanens aktiviteter. Aktivitetsmidlerne kan som udgangpunkt ikke flyttes rundt mellem indsatsområderne. det er den regn-skabspligtige boligorganisations opgave at udarbejde årligt driftsbudget - på baggrund af helhedplanen.

Helhedsplanen indeholder ingen udisponerede midler.

medfinansierede ydelser

Aalborg Kommune, Skole- og Kulturforvaltningen

0,5 normering årligt 2013-2016, begge år inkl. i alt 2,0 nor-mering.

Aalborg Kommune, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen0,5 normering årligt 2013-2016, begge år inkl. i alt 2,0 nor-mering.

Aalborg Kommune, Forvaltningen for Sundhed og Bære-dygtig Udvikling0,5 normering årligt 2013-2016, begge år inkl. i alt 2,0 nor-mering.

Aalborg Kommune, Ældre- og HandicapforvaltningenForvaltningen ønsker at bidrage til indsatsen i de konkrete tilfælde, hvor det er hensigtsmæssigt. en forvaltningsre-præsentant er indtrådt i styregruppen.

Aalborg Kommune, Teknik- og MiljøforvaltningenForvaltningen medfinansierer ikke helhedsplanen. Forvalt-ningen er repræsenteret i styregruppen og sekretariatsbe-tjener Aalborg Kommunes boligudvalg.

Boligorganisationerneboligorganisationerne medfinansierer indsatsen med kon-tant tilskud kr. 500.000, øremærket til aktivitetsmidler.

endvidere bidrager boligforeningen Vanggården med en beboerrådgiver, og Himmerland boligforening bidrager med en beboerkonsulent.

Himmerland boligforening bidrager desuden med admi-nistration af helhedsplanen i form af økonomistyring, bog-holderi og lønfunktion, boligsocial konsulent og it-funktion.

boligorganisationerne bidrager endvidere med fælleshuse og rengøring af disse, afhængig af efterspørgslen. denne ressource værdisættes ikke.


Projekt 9220 Aalborg ØstSundheds- & Kvartershuset

Fyrkildevej [email protected] www.9220.dk

FjordblinK

HimmerlAnd

lejerbo

VAnggården


Documents

Velkommen til det østlige AAlborg - boligsocialkort.dk · hElhEdSPlAn FoR 9220 AAlBoRg ØSt VElkommEn tIl dEt ØStlIgE AAlBoRg 3 Indhold Ramme og reflektioner Perspektiver på den