Marina Silva (61) har blandt andet været Brasiliens miljøminister under Lulas regering fra 2004-2007. Foto: David Diaz

2019-09-06 18:43 CEST

"Verden skal vide, at dette ikke er detbrasilianske folk"

Bolsonaro har i kraftige vendinger afvist omverdenens kritik af hans politikom at åbne Amazonas for mere udnyttelse. Det er kun Brasilien, der har nogetat skulle have sagt om brasiliansk Amazonas, lyder argumentet. Men hvadmener egentlig Bolsonaros opposition i Brasilien om sagen? Journalist LiseJosefsen Hermann har mødt Brasiliens tidligere miljøminister - ogBolsonaros modkandidat i sidste valg - Marina Silva til et interview.

Af Lise Josefsen Hermann

Marina Silva (61) er politiker og miljøforkæmper fra Brasilien. Hun ergrundlægger af og talskvinde for bæredygtighedsnetværket REDE. Hun varpræsidentkandidat i 2014 og 2018. Begge gange fik hun tredjeflest stemmer,med det værste resultat i 2018 mod Jair Bolsonaro. Hun var miljøminister iperioden 2004-2007 i Lula's regering, en periode, hvor hun var med til atoprette Amazonas-fonden. Fra 1995 til 2011 var hun desuden senator idelstaten Acre, en delstat i Amazonas, hvor hun også voksede op.

Hun brød med Lulas socialistiske parti Partido dos Trabalhadores i 2009.

Marina Silva modtog i 1996 Goldman-prisen for hendes engagement sommiljøforkæmper.

Hvordan vil du beskrive den aktuelle situation med skovbrandene ogafskovningen i Amazonas?

- Det er en alvorlig situation. Det forårsager en blanding af tristhed ogforargelse. Der er blevet sendt forkerte signaler til dem, der står bagafskovningen, om at de ville have frit lejde til at udøve deres grusomheder.Og disse signaler blev givet på flere måder: I præsidentens kampagnetaler, ihans tale efter at have vundet valget og i de beslutninger, præsidenten hartaget, som for eksempel da han svækkede miljøministeriet. Og da hanudtalte, at det seriøse arbejder som instituttet der foretagersatellitovervågning laver, at deres data ikke er rigtige. At de er falske ogideologiske. Alt det er medvirkende til, at der i dag er flere skovbrande.

Hele verdens opmærksomhed er på hvad der sker i Amazonas i Brasilien. Mankunne få det indtryk, når man ser nyhederne, at det med brandene ogafskovningen er nyt. Er det det?

- Der har altid været “slash and burn” (en skovrydningsmetode, hvor træerhugges ned og efterfølgende brændes, red.). Forskellen er, at vi for førstegang nu har en situation, hvor regeringen selv bevidst har bidraget til det.Forskellen er, at for første gang har regeringen været med til at motivere folki deres illegale praksis og har valgt at ignorere deres egne bureaukratiskeprocesser og monitorerings-system.

Vi har aldrig tidligere haft en regering, som på den måde tilskynder til ulovligpraksis, og ignorererer offentlige embedsmænd, der er ansvarlige formiljøledelse. Vi havde allerede 10 års erfaring, hvor vi havde kontrol over denher situation. Denne her gang havde vi ikke kontrollen. Man kan ikke bareignorere 10 års erfaring. Det lykkedes os at have kontrol over afskovningenog dét på et tidspunkt, hvor vores BNP voksede med 3 procent om året og 2procent i landbrugs-sektoren..

Og verden skal vide, at dette ikke er det brasilianske folk, det er ikke albrasiliansk landbrugsindustri, der står bag det her. Der er en stor del afbefolkningenr, der ikke er enige i de her ødelæggende aktiviteter. Derforinsisterer jeg på, at det er vigtigt at oprette en certificeringsproces.

Hvem har ansvaret for at passe på Amazonas?

- Dem, der har ansvaret for at passe på Amazonas, er først og fremmest dem,der har suverænitet over området. Men vi kan alle sammen mobilisere os forat hjælpe enhver situation, der kræver international solidaritet, og som ogsårespekterer suverænitet. Til det er vi nødt til at give os selv svar med sammeintensitet – dem, der er aller mest interesserede i at passe på Amazonas, erdet brasilianske folk, det ecuadorianske folk, det peruvianske folk, detbolivianske folk.

Vi har mange interesser i at beskytte Amazonas, fordi det har stor værdi iforhold til vores økonomi, sociale forhold, vandressourcer og kultur.

Også fordi Amazonas er et balancepunkt for planeten. Vi er forpligtede til atbeskytte Amazonas. Med den her praksis risikerer regeringen fremtiden for osalle overalt i verden. De begår faktisk en forbrydelse mod planetens balance,mod selveste livet.

Hvad kan vi gøre som civilsamfund, hvad kan en almindelig borger i for eksempelEuropa gøre?

- Civilsamfundet kan gøre mange ting. I kan kræve, at virksomheder tilbyderprodukter, som sætter sundhedsansvar, etik, menneskerettigheder ogmiljøbeskyttelse i højsædet.

Ikke bare forbruge, for at forbruge. Som forbruger bidrage til at generere

rigdom i stedet for fattigdom. Bidrage til, at meningsdannere kræver afregeringer og firmaer, at de tilbyder os alternativer. Og for at kunne det, skalvi have en slags kriterier for det, vi forbruger.

Hvad kan vi gøre for at standse afskovningen?

- Lige nu er vi i en nødsituation. Både i Brasilien og Bolivia hovedsageligt. Vioplever et tilbageslag som et kontinent. I flere lande er der regerings- ogerhvervslivs-dagsordener, der drager fordel af denne situation. Nu er det tidtil at gøre alt for at kontrollere ilden. Jeg var meget bekymret over at se etsignal fra regeringen om, at den ikke vil acceptere G7's hjælp. Vi er også i enfinanspolitisk krise. Regeringen har praktisk taget suspenderet Amazonas-fonden. Nu suspenderer den praktisk talt også G7-landenes støtte. Det ervirkelig en dårlig idé.

Vi skal opbygge de institutionelle, diplomatiske midler, forhandle for atmuliggøre kanalisering af disse ressourcer, der skulle hjælpe Latinamerika idenne vanskelige tid. Da jeg var miljøminister, lavede vi Amazonas-fonden,på den bedst mulige måde. Nu vil præsidenten bruge midlerne på dem, derhar øget afskovningen. Men fonden blev skabt for at bekæmpe afskovningen.

Nogle biologer taler om, at vi er nær Amazonas’ såkaldte “tipping-point” – har dustadig håb for Amazonas?

- Ja. Den solidaritet, der er vokset frem i hele verden er et håb ikke kun forAmazonas, men også for at ændre de faktorer, der ændrer klimaet. Densamme solidaritet kan også komme i forhold til brugen af fossilebrændstoffer, for hvis vi gør vores del, og andre regioner i verden ikke gørdet, vil Amazonas og vores región også blive påvirket. Amazonas er blevet enkonkret metafor for behovet for at udvide og øge vores engagement i verden.

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med enrig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama, Bolivia, Etiopien ogUganda forsvarer vi de tropiske skove.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme

og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed.Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt påbiologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet somForeningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983. 

Kontaktpersoner

Jonas Schmidt HansenPressekontaktRedaktør og presseansvarligMedlemsblad, nyhedsbrev jsh@verdensskove.org2625 8208