Verdensarv- i Danmark og Grønland

1

Forord, side 2

Verdensarv i Danmark, side 4

Verdensarv i Danmark

Jelling-monumenterne, side 8

Kronborg, side 16

Roskilde Domkirke, side 24

Ilulissat Isfjord, side 32

Kandidater til verdensarv

Parforcesystemet og Eremitagen, side 40

Frederiksstaden med Amalienborg, side 44

Vadehavet, side 48

Stevns Klint, side 52

Molerklinterne ved Limfjorden, side 56

Christiansfeld, side 60

Vikingetidens Trelleborge, side 64

1000 års landbrug i Arktis, Sydgrønland, side 68

Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, grønlandsk jagtområde, side 72

Mere viden om verdensarven, side 76

2

3

Ind i mellem får vi lov til for alvor at opleve historiens vingesus. Vi står bittesmå og ser op i en katedrals himmelstræbende hvælv. Vi hører Hamlet søge meningen med livet i Kronborgs smukke omgivelser. Vi står på kanten af det mægtige, røde Grand Canyon og hører næsten nybyg-gernes vogne passere nede ved floden.

Så føles det abstrakte begreb ”kulturarv” pludselig nærværende. I det perspektiv forstår vi, at disse vidnesbyrd om forgangne generationers drømme og om naturkræf-ternes styrke, med rette kaldes uerstattelige. Vi forstår, at det er værd at gøre noget aktivt for at bevare disse steder, så også vore børn og børnebørn kan opleve dem.

”Vi står på kanten af det mægtige Grand Canyon og hører næsten nybyggernes vogne ved floden ”

Jeg er selv vokset op i nærheden af Jelling, med de ældgamle sten og gravhøje. De kan se små ud, sammenlignet med steder som Taj Mahal i Indien eller det mauriske palads Alhambra i Spanien. Men stenene bærer et tidligt og enestående vidnesbyrd om, hvordan kristendommen bredte sig fra sine ældste kernelande til Danmark, som dengang lå på verdens rand. En fantastisk fortælling, som kan overvælde selv den mest garvede, internationale kulturturist.

Jelling er ikke ene om at have denne virk-ning. Mange bygninger, kulturlandskaber og naturområder rundt om i verden kan ligeledes overvælde os med deres fortælling om menneskehedens og jordens historie og mangfoldighed. Netop gennem mang-foldigheden af denne arv forstår vi men-nesker vort fællesskab på tværs af tid og sted. Denne arv skal vi værne om.

Netop derfor blev UNESCO’s ”verdens-arvskonvention” skabt i 1972. Over hele verden findes en mangfoldighed af monu-menter, landskaber og naturområder, som så ofte er brugt til at trække grænser, både mellem mennesker og mellem nationer. Men med konventionen ser vi, at denne kulturelle skat også kan binde mennesker sammen, på tværs af lande, kulturer, gene-rationer, sociale skel, religioner og politiske dagsordener.

Frem for alt bæres konventionen af ønsket om at bevare hele verdens kulturarv for hele verden. Konventionen er udtryk for en glo-baliseret verdens spirende selvbevidsthed. Opfyldt af visionen om, at kulturarven er og skal være til for alle - en global demo-kratisk kultur. Og et globalt demokratisk ansvar, for denne enestående arv overlever kun gennem en fælles indsats.

I dag er der 890 steder på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Kravet er, at stedet skal være af enestående universel værdi for menneskeheden. Danmark har hele tre steder på listen. Monumenterne i Jelling, domkirken i Roskilde, og Kronborg slot ved Helsingør. Også Isfjorden i Ilulissat på Grønland er med på listen. I Danmark har vi lige revideret listen over steder, som vi mener, har en betydning, der rækker ud over Danmark og som vi i løbet af de kommende år vil søge om at få optaget på listen. Det kan du også læse mere om i dette hæfte.

Nogle gange kan det være en fordel at bo i et land som Danmark, der har korte geo-grafiske afstande og jeg håber, fortælling-erne i dette hæfte vil inspirere dig og dine til at tage ud og opleve stederne på nært hold. Og fortæl gerne andre om dine oplevelser derude.

Forord

Af kulturminister Carina Christensen

4

5

Verdensarv i Danmark

Der findes steder i verden, som rækker ud over grænser, religioner, national-iteter og etniske skel. I Danmark har vi tre af sådanne steder - og en lang række mennesker er i det daglige involveret i at passe på stederne og formidle dem til de besøgende. Måske kommer der flere verdensarvssteder til.

af vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, Anne Mette Rahbæk

De fleste af os har nok besøgt et eller flere verdensarvsområder på rejse i Danmark, eller når vi har været på ferie i udlandet. Måske har vi set tv-programmer om dem. Der er 890 af dem. De er fordelt over hele jorden og omfatter både Pyramiderne i Giza og Operahuset i Sydney. Fra Danmark kender vi Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord i Grønland.

Færre af os ved måske, at udpegningen er baseret på UNESCO’s verdensarvskonven-tion, der har til formål at bevare verdens

enestående natur- og kulturarv for kom-mende generationer. Konventionen blev vedtaget i 1972 og nærmer sig med raske skridt et skarpt hjørne. I løbet af de næsten 40 år konventionen har eksisteret, er den blevet den UNESCO konvention, som allerflest lande har tilsluttet sig.

Dermed udgør verdensarvskonventionen en af UNESCO’s mest kendte konventio-ner. Antallet af indskrevne steder nærmer sig samtidig 1000.

Det danske og grønlandske verdensarvsarbejdeDanmark har naturligvis også tilsluttet sig konventionen, og har dermed også påtaget sig forpligtelsen til at identificere steder, der opfylder kriterierne for verdensarv, beskytte de eksisterende steder og formidle de værdier, som de hver især repræsenterer.

Det danske verdensarvsarbejde er forankret i Kulturarvsstyrelsen, som også varetager den løbende kontakt til Verdensarvscenteret i Paris. Styrelsen har den løbende kontakt

Stonehenge, England

6

Gondoler i Venedig, Italien

til de danske verdensarvssteder og andre interessenter. Heldigvis er der mange aktører i Danmark og i Grønland, som løfter de mange forskellige arbejdsopgaver, der knytter sig til at være et verdensarvssted.

Ejerne af stederne, nemlig Slots- og Ejendomsstyrelsen og menighedsrådene ved Roskilde Domkirkesogn og Jelling Kirke, Grønland Selvstyre, men også kommunal-politikere og embedsmænd i Helsingør, Roskilde og Vejle kommuner og Qaasuit-sup Kommunia i Grønland.

Dertil kommer de mange eksperter på universiteter og museer, som vi løbende trækker på i samarbejdet med de danske afdelinger af International Council of Sites and Monuments (Dansk ICOMOS) og International Union for Conservation of Nature (Dansk IUCN).

Alle disse gode samarbejdspartners indsats og engagement i det danske verdensarvs-arbejde er helt uvurderlig og kan på ingen måder anerkendes nok.

Verdensarv skal plejesAt være verdensarv forpligter nemlig, og kravene til stederne er øget betydeligt gen-nem de seneste 5 - 8 år. F0r eksempel skal vi udarbejde forvaltningsplaner, turisme-planer og lave risikovurderinger for stederne og alle større ændringer i områderne må vi orientere verdensarvscenteret om. Til gengæld har vi gennem arbejdet også mulig-hed for at trække på internationale eksperter, når vi står over for særlige problemstillinger som for eksempel revnedannelser i Rune-stenen i Jelling.

Hvis UNESCO vurderer, at landene ikke tager ordentligt vare på verdens fælles arv, kan verdensarvskomiteen beslutte at iværk-sætte særlige overvågningsprogrammer. Verdensarvssteder kan også helt få frataget titlen, hvis de værdier, som stedet i sin tid blev indskrevet på, anses for tabte. Det skete i sommeren 2009 i Dresden Tyskland, hvor en nybebyggelse af en motorvejsbro i Elbdalens kulturelle landskab gjorde, at stedet mistede en væsentlig del af dets unikke værdi.

Formidling af stederneI Kulturarvsstyrelsen sætter vi meget gerne fokus på det danske verdensarvsarbejde. Hæftet kan øge dit kendskab til de danske verdensarvssteder, og de mange fantastiske værdier de repræsenterer, og som vi alle skal være med til at beskytte på vegne af ”hele menneskeheden”, som det så flot hedder i konventionen.

Kan hæftet være med til at stimulere debatten om kulturarvens og naturens rolle i det moderne samfund, vil den være velkommen. Det gælder både debatten om forholdet mellem bevaring, brug og forand-ring og om forholdet mellem bevaring og turisme.

Den globale strategiSiden 1994 har UNESCO arbejdet efter en global strategi, som går ud på at få en bedre balance på verdensarvslisten. Det skal være en bedre fordeling mellem natur- og kultursteder og imellem de enkelte verdensdele og mellem forskellige typer af steder.

Fotooptagelse på den Kinesiske Mur, Kina

7

UNESCO’s kriterier for verdensarv « Der skal være tale om et mesterværk af menneskelig kreativitet.« Det skal vise et vigtigt samspil mellem menneskelige værdier, i en periode eller inden for et kulturelt område i verden, i forbindelse med udviklingen i arkitektur eller teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning.« Det skal være et enestående eller i det mindste exceptionelt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller en civilisation, som er levende eller forsvundet.« Det skal være et særligt eksempel på en bestemt type bygning, arkitektonisk eller teknologisk samhørighed eller et landskab, som illustrerer et eller flere betydningsfulde stadier i menneskets historie.« Det skal være et særligt eksempel på traditionelle menneskelige bosættelser, eller menneskers udnyttelse af jord eller hav, som er repræsentativ for en eller flere kulturer, eller menneskets samspil med miljøet, hvor dette er blevet sårbart som følge af uigenkaldelige forandringer.

« Det skal være direkte eller håndgribeligt forbundet med begivenheder eller levende traditioner, ideer, tro eller kunstneriske og litterære værker af særlig universel betydning. « Det skal indeholde enestående naturfæ-nomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning.« Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklin-gen af landformer, eller have betydnings-fulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn.« Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund.« Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for beva-ring på stedet af biologisk mangfoldighed, herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt.

Danmark er forpligtet til at undersøge, om vi mener, at vi har steder, som har en betydning, der rækker ud over os selv, og som vi derfor vil bevare og fortælle om i en international sammenhæng.

Nye danske stederNetop dét har vi arbejdet med i foråret 2009, og vi benytter derfor lejligheden til at præsentere disse steder i dette hæfte sammen med de fire steder, der allerede er optaget på verdensarvslisten. Ved revi-sionen af den danske tentativliste har vi bestræbt os på, at vi alene optager steder, der reelt tilfører nye værdier til den eksiste-rende liste frem for ”mere af det samme”.

Der er ikke nogen garanti for, at de nye kandidater bliver optaget. Det er nemlig verdensarvskomiteen, som træffer beslut-ningen ud fra nogle skrappe krav og kriterier. Foran os og stederne ligger nu et omfat-tende arbejde med at beskrive og begrunde, hvorfor netop de steder, vi har valgt, skal optages på verdensarvslisten, og hvordan vi vil beskytte dem z

Klippetempel i Abu Simpel, Egypten Vandfald i Yellowstone Nationalpark, USA

8

9

10

Nordhøjen med kirken i midten

Der har igen været udgravninger i Jelling, og i takt med nye fund ændres vores viden om datidens kongemagt, kristendommens påvirkning og indtog i Danmark og om hvordan tiden blev forsøgt formidlet. Kong Haralds mind-esten over sine forældre Gorm den Gamle og dronning Thyra er Danmarks vigtigste historiske monument. Den er den ældste dokumentation for hvordan og hvornår danskerne blev kristne.

Af direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass

Jelling-monumenterne - de to store gravhøje og de to runesten - har gennem generationer været nationale symboler på grundlæggel-sen af den danske nation og dansk identitet. Det har de, fordi de for første gang i historien fortæller i både tekst og billeder om Danmark som nation og om danskerne som kristne. Monumenterne er samtidig en fortælling om Jelling som et politisk magtcentrum for kongen Harald Blåtand, der på det tidspunkt byggede store ringborge rundt i landet,

udbyggede Danevirkevolden ved Danmarks sydgrænse, og opførte den store bro ved Ravninge Enge, som en manifestation af sin magt.

Stenenes fortælling om danskerneDe to runesten står i det fri foran den hvide kirke imellem de to gravhøje - Nordhøjen og Sydhøjen - i Jelling by. Den lille rune-sten er Kong Gorms sten, som han rejste til minde om sin kone Dronning Thyra. På den står der i lodrette bånd, som det er normalt på runesten, følgende tekst: ”Gorm konge gjorde disse kumler (dette mindes-mærke) efter Thyra sin kone, Danmarks pryd”. Det er første gang i Danmarkshisto-rien at ordet ”Danmark” står skrevet.

Den store runesten er Kong Haralds minde-sten over sine forældre Gorm og Thyra. Den er samtidig et vidnesbyrd om Haralds egne bedrifter som konge af Danmark, for på den står følgende: ”Harald konge bød gøre disse kumler (dette mindesmærke) efter Gorm sin fader og Thyra sin moder,

Hvordan danerne blev kristne

VerdensarvJelling-monumenterne

11

De to berømte runesten: Kong Gorms til venstre og Harald Blåtands til højreSydhøjen

den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”.

På stenen skriver Harald Blåtand altså, at han vandt hele Danmark og Norge, han beherskede altså ikke hele Danmark, da han overtog kongemagten. Anlæggelserne af de fem ringborge rundt om i landet kan ses i sammenhæng med at han indlem-mede Nordjylland, Fyn, Sjælland og Skåne i Riget.

”Jellingemonumenterne har gennem generationer været nationale symboler på grundlæggelsen af den danske nation ”

Danmarks dåbsattestPå den store runesten fortæller Harald, at han gjorde danerne kristne. Runestenen viser derfor Danmarks officielle overgang til kristendommen som statsreligion. Der-for kaldes den store runesten for ”Danmarks dåbsattest”. Dette foregår omkring år 965. Harald havde politiske grunde til at overgå til Kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd. Han var nemlig under stort

pres fra Europas største magt, den kristne tysk-romerske kejser syd for grænsen, og stenens budskab kunne måske have for-hindret en invasion. Men man ved det ikke med sikkerhed.

Dyr, slange og Kristus på korsetDen store runesten har formentlig været malet med stærke farver, og er ved sin reliefteknik, sin indskrift og billedfremstil-ling et fuldstændigt nybrud. Stenen har tre sider. En tekstside med inskription i vand-rette linjer, som er udformet som i et latinsk, kristent manuskript, en billedside hvor et stort dyr er i kamp med en slange, og endnu en billedside, hvor Kristus afbildes med korsglorie, vidt åbne øjne og udstrakte arme. Dette billede er den ældste kendte fremstilling af Kristus på korset.

En høj af dimensionerCa. 6 år forinden opførelsen af runeste-nene i vinterhalvåret 958/959 blev Gorm begravet i det hidtil største kongelige grav-monument i Danmark. I et gravkammer rejst som en bygning, blev Gorm placeret

med et overdådigt udstyr, som næppe blev overgået i samtiden. Over gravkammeret blev der opført en enorm gravhøj - Nordhø-jen i Jelling - med en diameter på omkring 62 meter og en højde på 8 meter. Med grav-kammeret og gravhøjen som centrum, er der fundet en skibssætning med en længde på ca. 355 meter og med en bredde på mere end 70 meter.

Det var kutyme i den hedenske tradition at begrave konger og højtstående personer i sådanne skibeformede stensætninger, hvor skibet på symbolsk vis skulle fragte den døde til dødsriget. Uden om skibs-sætningen har der været rejst en firkantet pallisade, der har indrammet et areal på mere end 10 hektar.

Sydhøjen opføres hen over skibssætningenSamtidig med opførelsen af det nye kristne monument - den store runesten med ind-skriften ”og gjorde danerne kristne”, sløjfer man den hedenske skibssætning, og op-fører Sydhøjen hen over den sydlige del af

12

Skriften på Haralds sten står vandret som et kristent manuskript

skibssætningen. Sydhøjen var under opfør-else i år 965 og efter et ophold i opførelsen, endelig færdig omkring år 970. Den firkant-ede pallisade udenom skibssætningen bliver også sløjfet, senest i slutningen af 900-tallet.

Den store runesten står i dag nøjagtig dér, hvor den blev placeret af Harald Blåtand for tusind år siden, nemlig midt mellem Sydhøjens og Nordhøjens centre og præcis på midteraksen mellem højene. Den samme midterakse, som også danner midtaksen i den ca. 355 m lange skibssætning.

Blåtand forstærker og forskanserEfter Gorms død overtager Harald konge-magten, der har centrum i Jelling. Harald har brug for at markere sit territorium og forstærker befæstningerne ved landets tre handelsbyer Ribe, Århus og Hedeby/Slesvig.

Han forstærkede også Danevirke-voldene, der blev ca. 12 km lange. I årene 979 - 981 opfører han flere store ringborge: Fyrkat og Aggersborg i Nordjylland, Nonnebakken

Vidste du at...Det nye danske pas fra 1996-97 viser både Kristusfiguren, det store dyr og slangen fra den store sten i Jelling. Motivet blev valgt, fordi det er et symbol på dansk identitet, men også fordi mønstrets komplicerede struktur gør det svært at forfalske.

på Fyn, Trelleborg på Sjælland og Borgeby i det vestlige Skåne.

”Harald havde politiske grunde til at overgive sig til kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd ”

I årene efter 980 blev der opført en impo-nerende bro ved Ravning Enge i Vejle Ådal. Broen er et vidnesbyrd om, at der har eksi-steret et velfungerende vejnet i landet, hvor man kunne færdes sikkert og uhindret på alle årstider.

De kongelige monumenter i Jelling stedfæster kongerne Gorm og Harald til Jelling som centrum for dette kongedyna-sti, der begyndte i Jelling og blev Nord-europas stærkeste magt.

Gorm den Gamles to begravelserI forbindelse med kristendommens indfør-else - og i Haralds regeringstid - opførte man den første kirke i Jelling. Kirken ligger midt i mellem de to høje og udenom kirken ligger der i dag en kirkegård. Haralds kirkebygning

13

14

Sten fra den store skibssætning foran Nordhøjen

er den første af tre trækirker, der alle er brændt, og som efterfølges på det samme sted af den nuværende frådstenskirke. Det at der på samme sted er opført fire kirker er enestående for Danmark.

Denne første kirke i Jelling blev bygget som et mausoleum med et gravkammer under gulvet, lige foran koret, hvor der blev grav-lagt en person, som kan være Kong Haralds far, Gorm den Gamle. Som symbol på at danskerne var blevet kristne, blev Gorm måske flyttet fra sin oprindelige hedenske begravelse i Nordhøjen til en kristen be-gravelse foran alteret. De fund man har gjort i gravkammeret viser nemlig, at en person er blevet flyttet.

Haralds dødHarald Blåtand må være død omkring 985 -986, desværre kender vi ikke hans gravsted. I følge Adam af Bremens krønike (nedskrevet omkring 1072) byggede Harald den første kirke i Roskilde, hvor han også selv blev begravet. Et ud af mange folkelige sagn fortæller, at Harald blev dræbt af sin egen

søn Svend Tveskæg, fordi Svend havde et mere hedensk syn og følte, at faderen var gået for hårdt til værks med indførelsen af kristendommen i Danmark.

”Et ud af mange sagn siger, at Harald blev dræbt af sin egen søn ”

Harald flyttede kongemagtens tyngde-punkt fra Jylland til Roskilde på Sjælland, til midten af det nye samlede kongerige, der omfattede hele Danmark. Haralds søn, Svend Tveskæg (ca. 986 - 1014), erobrede England i 1013, og Haralds barnebarn, Knud den Store (1019- 1035), blev konge over et Nordsøimperium med Danmark, betydelige dele af det nuværende Sverige, Norge og hele England.

Alle Danmarks regenter - også vores nu-værende Dronning Margrethe 2. er efter-kommere af Kong Gorm og Dronning Thyra. Det er enestående, at vores danske kongehus kan føres tilbage til en stamfa-der, der regerede for over tusinde år siden z

Jelling som verdensarvI 1994 blev Kongernes Jelling optaget som det første sted i Danmark på UNESCO’s verdensarvsliste.

Direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass, skriver følgende i begrundelsen for Vejle kommunes ansøgning til UNESCO: ”For mere end tusind år siden skabtes monumentet i Jelling for at vise eftertiden:

«At her samledes landet til et rige.«Her optræder navnet Danmark for første gang.«Her blev kristendommen den officielle religion i Danmark.«Her præsenteres kongen - stamfaderen til det nuværende danske kongehus.«Her står symbolet på grundlæggelsen af den danske nation.«Her markeres ændringen fra et nordisk hedensk samfund til en europæisk kristen civilisation. «Et tilsvarende monument findes ikke noget andet sted i verden

15

16

17

18

Kronborg blev i 1400-tallet opført af Erik af Pommeren til at opkræve sundtold

Den berømte militære kongeborg ‘Kro-gen’ i Helsingør var en klar markering af kongens magt og indflydelse. Her opkrævede man sundtold og værnede Danmark mod overfald. Først senere blev borgen kendt i offentligheden som prins Hamlets slot.

Af chefkonsulent Lars Holst, Slots- og Ejendomsstyrelsen

Frederik 2. og hans søn Christian 4. ville have været stolte, hvis de havde vidst, at Kronborg i år 2000 skulle komme på Unescos Verdensarvsliste.

”Ser man nærmere efter, skinner det igennem, at Kronborg er en ombygget middelalderborg ”

Kronborg blev opført i årene 1574-1585. I 1560erne havde Frederik 2. ført en langvarig krig mod Sverige. I 1572 blev han endelig gift, økonomien var i fremgang, og der var fred i riget. Nu var det tid at modernisere den gamle kongeborg, ”Krogen”.

Borgen ”Krogen”Krogen blev opført i begyndelsen af 1400-tallet af Erik af Pommern, som begyndte at opkræve sundtold af forbipasserende skibe. Borgen var stærk. Den bestod af en 2-4 meter tyk ringmur, den var 79 x 79 m. i areal og opført i røde mursten. I borggården stod flere store murede huse, bl.a. med en festsal, et Palatium, og i det nordøstlige hjørne lå kongeboligen. Krogen var en klar markering af kongens magt og synlig for alle, som sejlede forbi.

Fra de høje mure kunne mandskabet nemt forsvare sig med datidens primitive kanoner, armbrøster og ved at kaste spyd, sten og andet ned over fjenden. Men krigstekno-logien var i udvikling. Gennem 1400- og 1500-tallet udviklede man kanoner, der på sikker afstand af borgen kunne skyde mod murene, til de styrtede sammen.

Både borg, kongebolig og festsal var forældet, da Frederik 2. kom til. De var umoderne og ikke en renæssancefyrste værdig. Noget måtte ske.

Berømmelse og Ziirat

VerdensarvKronborg

19

Den store Riddersal på Kronborg

Frederik 2. bygger KronborgInspireret af det nyeste fæstningsbyggeri i udlandet og med brug af nederlandske eksperter blev borgen moderniseret.

Uden på den gamle ringmur blev der anlagt en sandstensklædt jordvold, og i de fire hjørner blev der opbygget bastioner. Volden kunne opfange fjendens kanonkugler, og fra bastionerne kunne Kronborgs kanoner skyde hen langs volden, hvis fjenderne kom for tæt på. I 1577 bestemte Frederik 2., at borgen skulle hedde Kronborg, og den der dristede sig til at bruge det gamle navn, skulle bøde en fuldfed okse.

Berømt i hele EuropaInden for muren udbyggede kongen de gamle huse, så slottet kom til at strække sig langs alle fire sider i tre etagers højde. Der kom mange store vinduer i det nye slot, og man tilstræbte en rytmisk fordeling af vinduerne langs facaderne. Det lykkedes ikke helt. Ser man nærmere efter, skinner det igennem, at Kronborg er en ombygget middelalderborg.

Hele slottet blev skalmuret med sandsten, så det kom til at ligne udenlandske fyrste-slotte. Vinduer blev forsynet med vinkel-formede sandstensoverliggere, døre og porte fik prægtige sandstensportaler. Fra overliggere, gesimser og vægtergange stirrede menneskehoveder, løver og fabeldyr glubsk på de besøgende.

”Frederik 2. bestemte, at borgen skulle hedde Kronborg, og den der dristede sig til at bruge det gamle navn, skulle bøde en fuldfed okse ”

Kun det bedsteRenæssancens sans for det dekorative, det groteske og det fabulerende kom til fuldt udtryk på Kronborg. Kobberklædte tage og tårne med spir pegede op mod himlen. Slotsgården fik en pragtfuld fontæne i midten og slottets indre blev rigt udsmyk-ket. Kun det bedste var godt nok. Og kob-ber-stukne billeder af slottet blev spredt i Europa, så udlandet kunne se, hvilken magtfuld konge Danmark havde: Herskeren af Øresund.

”… thanks, Rosenkranz and gentle Guildenstern”Sådan takkes prins Hamlet to barndoms-venner i Shakespeares udødelige skuespil fra 1601. De to adelsmænd med de dansk-klingende navne er kun bifigurer i dramaet, men spiller muligvis en hovedrolle i for-ståelsen af, hvorfor den engelske forfatter henlagde handlingen i ”Hamlet” til Danmark.

Historien vil vide, at de danske adelsmænd Frederik Rosenkrantz og Knud Gyldenstjerne i 1590’erne besøgte England.Hovedformålet var at besøge dronning Anne af Skotland, som var dansk prinsesse. De to danskere mødte ingen ringere end William Shakes-peare i festligt lag på rejsen.

Sådan kan det være, at det netop var Frederik og Knud, der fik sporet den senere berømte forfatter ind på at skrive det danske drama - og han ved navngiv-ningen af de to uheldige adelsmænd har sendt en skæv hilsen til de gamle venner.

20

Renæssancens pragt kommer også til udtryk i Kronborgs ydre

Og Kronborg blev bemærket i udlandet. På kort tid blev slottet verdensberømt, så berømt at den engelske dramatiker og digter William Shakespeare som bekendt valgte det som rammen om skuespillet ”Hamlet”.

Kronborg i krig og fredEfter en brand i 1629 lod Christian 4. pragt-slottet genopbygge, i hvert fald udvendigt. Ikke for sin egen skyld, men fordi slottet i lang tid ”har været Danmark til Berøm-melse og Ziirat (pryd).”

”Da den engelske flåde i 1801 sejlede gen-nem sundet, kunne Kronborg intet stille op ”

Landet var fattigt og Rigsrådet var imod genopbygningen, men Nederlandene ind-vilgede i at betale dobbelt sundtold og ”købte” sig derved til en alliance med Dan-mark. Adgangen til Østersøen, Europas kornkammer, var vigtig og alliancen Dan-mark-Nederlandene holdt i mange år, bl.a. under Svenskekrigene 1658-60, hvor en nederlandsk flåde undsatte København.

Da havde svenskerne erobret og plyndret Kronborg, og ved den efterfølgende fred mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge.

Øresund tabt som dansk farvandKronborg blev således til en grænseborg. Danmark opkrævede stadig sundtold, men skiftende stormagter sikrede sig, at Øresund aldrig siden blev et indre dansk farvand. Det ville have givet Danmark en for stærk position, som behersker af ad-gangen til Østersøen. Kronborgs kanoner, eller frygten for dem, kunne nok sikre op-krævningen af sundtolden fra handelsskibe.

Men når det kommer til stykket, er ingen fæstning stærkere end sit rygte. Da den engelske flåde i 1801 forud for Københavns bombardement, ledet af Admiral Parker og Lord Nelson, sejlede gennem sundet, kunne Kronborg intet stille op.

Kanonerne rakte ikke langt nok, og Dan-mark havde sagt nej til at få hjælp fra Sverige. I 1807 da englænderne tog den

Hamlet på Kronborg igennem tidenTeaterglade amatører ved garnisonen på Kronborg opførte Hamlet for første gang i 1816. Men det var først fra 1937, at teater-forestillingen på slottet blev en tilbage-vendende begivenhed.

Siden da har en af dette århundredes største Shakespeare-fortolkere, sir Laurence Olivier, svævet som en faders ånd over Hamlet-forestillingerne på slottet. Han spillede selv Hamlet her i 1937. I 2009 spillede den engelske skuespiller Jude Law rollen som Hamlet.

1988 Hamlet: Kenneth Brannagh 1985 Hamlet: Søren Spanning 1979 Hamlet: Derek Jacoby1954 Hamlet: Richard Burton 1950 Hamlet: Michael Redgrave 1939 Hamlet: John Gielgud1937 Hamlet: Laurence Olivier 1916 Hamlet: Nicolai Neiiendam

21

22

danske flåde, afslog de engelske generaler at forsøge erobring af Kronborg, som man anså for at være for stærk.

”Adgangen til Østersøen, Europas kornkammer var vigtig ”Kronborg mister militær betydningSundtolden blev først ophævet i 1857 efter pres fra USA, og Kronborg mistede efter-hånden en væsentlig del af sin militære betydning. Under 2. verdenskrig placerede tyskerne styrker og flere torpedobatterier på Kronborg og beherskede gennem hele krigen Øresund.

I 1962 var slottet en militær kystudkigs-post og med til at formidle informationer, der sikrede at Cuba-krisen kunne afblæses. Fra slottet så man nemlig, at russiske fragt-skibe med atomraketter returnerede til Sovjetunionen.

Den sidste militære garnison på Kronborg blev nedlagt i 1991.

Kronborg som verdensarvI år 2000 blev Kronborg optaget på Unescos verdensarvsliste. Kronborg fik den efter-tragtede status, fordi slottet er et enestå-ende eksempel på et renæssanceslot, og har som fæstning og kongeslot spillet en central rolle i Nordeuropas historie i det 16. og 18. århundrede.

”Under 2. verdenskrig placerede tyskerne styrker på Kronborg og beherskede gennem hele krigen Øresund ” Siden 1930’erne har slottet været udstil-lingssted og et populært turistmål. Konge-huset benytter også af og til slottet til repræsentative arrangementer. De gamle kanoner der engang forsvarede Danmark skyder nu salut på kongelige mærkedage, og når kongeskibet Dannebrog passerer Øresund.

Kronborg besøges hvert år af ca 200.000 danske og udenlandske besøgende z

Kronborg havde også stor militær betydning. Her de tykke voldmure

Vidste du at...« Telegraftårnet har engang været Kronborgs højeste med kuppel og spir. Det fungerede oprindeligt som kanontårn og som pejlemærke for de tusindvis af skibe, der i århundreder besejlede Øresund. I 1658 lykkedes det svenskerne at skyde gennem de mere end fem meter tykke mure, så kuppel, spir og sågar noget af tårnet blev skudt bort.« Den danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen har spillet rollen som Hamlet i 1921.

23

24

25

26

Roskilde by var størst og først med det hele - tidens mode, tendenser, arkitek-tur og et sted, hvor de kloge mødtes. Domkirken, hvis spir stræber mod himlen, bærer historien om kongernes liv og død.

Af museumsleder Frank Birkebæk

Den kan ses fra alle verdenshjørner, når man nærmer sig byen og domkirkens karakteristiske profil er kendt af de fleste danskere.

I snart 800 år har Roskilde Domkirke haft en markant plads både i landskabet og i Danmarks historie, først som hovedkirke for Danmarks mægtigste bispestol, siden som kongelig begravelseskirke.

Moderne i tegl og fransk gotikDet var en af historiens store personer, biskop Absalon, som omkring 1170 tog initiativ til at opføre en kirke i teglsten på stedet, hvor formentlig allerede Harald Blåtand byggede en trækirke. Mellem

Harald Blåtands første trækirke og denne stenkirke har der antageligt været et par andre trækirker, måske også yderligere en stenkirke.

Teglsten var datidens mest moderne bygge-materiale og byggestilen var i begyndelsen romansk. Men snart blev den ændret til det store nybrud i arkitekturen, gotikken, der netop i de år blev introduceret i Frankrig.

Blåtands magtdemonstrationMen domkirkens historie begynder før Absalon, nemlig 200 år tidligere i Jelling. På den store Jellingsten fortæller kong Harald Blåtand selvbevidst, at han har samlet det danske rige og gjort danerne kristne.

Kong Haralds nye rige omfattede stort set det nuværende Danmark samt det sydlige Sverige, og han havde behov for at finde et mere centralt sted at regere fra end Jelling. Han valgte at slå sig ned ved bunden af Roskilde Fjord og dér bygge en kirke. Det nye sted kaldte han Roskilde.

Altertavlen med kannikestolene i siderne

Kongernes kirke

VerdensarvRoskilde Domkirke

27

Byen bevæger sigRoskilde er landets første ”moderne” by og vokser ikke, som de tidligste byer, frem på grund af gode handelsforbindelser, men bliver fra begyndelsen anlagt som et centrum for magt og administration.

Kong Harald byggede (antageligt) en kongsgård lige vest for den første kirke. Man mener, at Harald selv blev begravet i denne kirke. Både kongsgård og kirke har været bygget i træ, og der kendes ikke spor efter dem i dag.

Øst for kirken blev der opført en bispegård til den biskop, der fra 1020 har haft sæde i Roskilde. Det blev hurtigt landets rigeste og mest magtfulde bispestol.

By med vokseværkByen som ligger ned til fjorden vokser fortsat med stor hast, og omkring år 1100 findes der ca. 13 sognekirker i byen.

Da Roskilde i ca. 1150 bliver omgivet med en mere end tre kilometer lang jordvold

og voldgrav, er byarealet oppe på 70 hektar - og Roskilde er en moderne metropol, hvor landets elite samles, og hvor nye moder bliver introduceret. Det gælder alt fra nye tøjmoder og køkkentøj (lerkar m.m.) til arkitektur. Den tidligste Sankt Jørgensbjerg kirke fra midten af 1.000-tallet er for eksempel antagelig det første stenhus i landet.

”Roskilde bliver fra begyndelsen anlagt som et centrum for magt og administration ”Senere i middelalderen bliver der oprettet fem klostre og tre ”milde stiftelser” - dati-dens sygehus, plejehjem og fattiggård - i byen. Antallet af både kirker og klostre i Roskilde er større end i nogen anden dansk by.

Hvor de kloge mødesRoskilde bliver også et lærdomscenter. Meget tidligt blev der oprettet en katedral-skole, som senere - dog uden held - er blandt kandidaterne til at blive Danmarks første universitet.

Det smukke smedejernsgitter Kannikestolene er fra 1420

Absalonbuen - en overset perleSom en del af Roskilde Domkirke findes et af den tidlige danske middelalderarkitekturs forrygende konstruktioner, Absalonsbuen. Buen, der er noget overset af domkirkens besøgende, forbandt med sin løngang dom-kirkens kor med den nu nedrevne bispe-gård øst for kirken. Det dristige bueslag, som understøtter løngangen er fremmed på vores breddegrader og vækker minder om middelhavslandenes mægtige borge og fæstninger.

Trods navnet har Absalon aldrig selv pas-seret gennem korridoren. Det var nemlig først en af hans umiddelbare efterfølgere i embedet, der engang i 1200-tallets tidligste årtier tog initiativ til bygningsværket. Ligeså højtstræbende som løngangens bue selv er bygningens symbolik. Højt hævet over folket kunne bispen ugeneret bevæge sig frem og tilbage mellem sin residens i bispegården og domkirkens hellige rum.

28

En treskibet teglstenskatedralMed både domkirke og biskop som centrum opstår der et lærd, rigt og meget magtfuldt præsteskab i Roskilde, der præger landets historie i 3-400 år frem til reformationen midt i 1500-tallet.

Absalons store katedralbyggeri, domkirken, når dog ikke at blive bygget færdig i den berømte bisps egen tid, men bliver først fuldendt om end endnu mere storslået af hans efterfølgere. Med udgangen af 1200-tallet må kirken have stået færdig: En tre-skibet teglstenskatedral med tårn.

”Siden reformationen i 1536 har domkirken været de danske kongers begravelseskirke ”Brændt og genopståetDomkirken er et levende bygningsværk, og gennem de følgende århundreder vokser der mange tilbygninger frem på det store hus: I 1300-tallet opføres de to tårne, som dog først i 1600-tallet får tilføjet de karak-teristiske spir. Der tilbygges også våben-huse og kapitelhus inden det første kapel,

Hellig Trekongers Kapel eller Christian 1.s Kapel opføres i 1464. I 1600-tallet følger Christian 4.s Kapel, i 1700-tallet Frederik 5.s Kapel, i begyndelsen af 1900-tallet Christian 9.s Kapel og senest (1985) Frederik 9.s begravelsesplads uden for kirken.

Under reformationen mister kirken meget af sin rige udsmykning og udstyr, men også et par store brande i 1282 og 1443 kostede.

Den sidste brand var i 1968, hvor Margrethe-spiret, som oprindeligt blev bygget i 1400-tallet, ulykkeligvis brændte sammen med store dele af tagkonstruktionen.

Domkirken fyldt med skatteI dag fremstår Roskilde Domkirke som en af landets bedst vedligeholdte kirker. I det hvælvede kirkerum findes der mange eksempler på fremragende kirkeinventar: Den store trefløjede altertavle for eksempel er et bemalet og forgyldt nederlandsk træskærerarbejde fra ca. 1560, som med forskellige figurer og handlinger beskriver Jesus’ lidelseshistorie.

Domkirkens ur med Sankt Jørgen der dræber dragen Dronning Margrethe 1.s sarkofag

Murstensbygninger - det mest moderneAbsalons kirke blev som en af de første bygninger i Danmark bygget i det nye materiale, mursten. Kunsten at bage ler til sten var netop i midten af 1100-tallet kommet til Danmark sydfra.

Bygmestrene var også påvirket af de nyeste franske arkitekturstrømninger, hvilket man blandt andet kan se i kirkens nederste etage, som stadig er i romansk stil med rundbuede vinduer, mens den øverste etage allerede bærer præg af den mere livlige gotik, som slog igennem år 1200.

29

30

Karakteristisk mønstermuring i Hellig Trekongers KapelletDe gotiske buer ses overalt i kirken

eksempel aftegnet som næsten 2,20 meter høj og Peter den Store af Rusland med 2,08 meter.

Inde i domkirken kan man også finde det sjældne og velbevarede historiske orgel, Raphëlisorglet. De ældste dele af det stammer fra 1400-tallet og dets barokfa-cade er lavet i 1600-tallet.

Lige bag alteret ligger Dronning Margre-the 1.s sarkofag fra 1400-tallet. Dronnin-gen blev i 1412 begravet i Sorø Kloster-kirke, men allerede året efter hentede kongen hende til Roskilde og placerede hendes kiste i det dengang nyindrettede kor.

Gravkapellerne Katedralens tidligste byggehistorie er uklar. Men det er kirkens tilknytning til de danske konger ikke.

Det fortælles, at Harald Blåtand blev be-gravet i sin kirke, men man har aldrig fundet hans grav. Efterfølgende lod flere af

Fandens smedejernsgitter Casper Finckes smedejernsgitter foran Christian 4.s. Kapel (1600-tallet), er også interessant. I gitteret kan man se adskil-lige fabelvæsner boltre sig, og man fortalte derfor, at det var Fanden selv, der havde smedet gitteret.

”Med udgangen af 1200-tallet må kirken have stået færdig. En treskibet teglstenskate-dral med tårn ”Kannikestolene i koret er fra 1420. Kannik-erne eller korherrerne, som var ansat ved bispedømmet, brugte stolene i koret under gudstjenesten, hvor de ofte måtte stå op i længere perioder. Sæderne, der kan slås op, var derfor forsynet med en lille støtte-anordning på undersiden, som de kunne hvile sig på stående.

I Hellig Trekongerskapellet findes Kongesøj-len, hvor forskellige monarkers legemshøjde er afsat. Nogle af målene må i højere grad være udtryk for ønsker om kongelig pondus end de reelle forhold. Christian 1. er for

Dronning Dagmars genbegravelseMarie Sophie Frederikke Dagmar var op-rindeligt dansk prinsesse, datter af Christian 9., ”Europas svigerfar”.

Hun giftede sig med Zar Alexander III af Rusland og blev sådan russisk kejserinde. Dagmar flygtede til London under den russiske revolution men vendte senere hjem til Danmark. Dagmars liv blev over-skygget af de tragiske dødsfald i hendes russiske familie.

I 1928 blev Dagmar begravet i Roskilde Domkirke sammen med de danske konger og dronninger. Mange år senere og efter lange forhandlinger, blev den danske og russiske regering enige om at genbegrave kejserinde Dagmar i Sankt Petersborg. Ved en mindehøjtidelighed i Roskilde Domkirke i 2006, begyndte hun sin rejse tilbage til Sankt Petersborg, hvor hun blev genbegravet den 28. september 2006 ved sin mands side.

31

Absalons bueRoskilde Domkirke er en af landets bedst vedligeholdte kirker

samtidig med, at den jo også lokalt fungerer som sognekirke for byens borgere.

Domkirken er et markant arkitektonisk og historisk monument, jævngammel med det danske kongerige og centralt placeret i samme riges historie, lige fra dets spæde begyndelse under Harald Blåtand og frem til i dag.

I 1995 blev Roskilde Domkirke optaget på UNESCO’s verdensarvsliste. Det gjorde den fordi, domkirken er den første gotiske bygning i Danmark. Kirken blev opført i røde mursten og dens arkitektur og byggestil inspirerede bygninger i hele Skandinavien herefter z

de danske konger sig begrave i domkirken, og siden reformationen i 1536 har det været de danske kongeslægters begravel-seskirke.

Gravkapellerne i domkirken rummer begravelsespladser for 20 konger og 17 dronninger.

Kapellerne er alle fine eksempler på deres byggetids arkitektur, og de gør domkirken til et enestående, levende bygningsværk, der i hele sin levetid har været under udvidelse og forandring.

I kapellernes udsmykning og gravmæler har man fine eksempler på tidernes kunstneriske smag og formåen. I domkir-kens kapeller fortæller man ikke kun de danske kongeslægters historie, men man får også et glimrende indblik i kunst- og arkitekturhistorien.

Kirken som verdensarvDomkirken har i dag en enestående betydning for den danske selvforståelse

Vidste du at...« Der er medgået 3 mio. brændte teglsten til bygningen af Roskilde Domkirke. Placeringen af flere af de teglovne der blev brugt ved fremstillingen, er i dag kendt.« Domkirken har et berømt ur fra 1400--tallet med mekaniske figurer. Det forestiller Sankt Jørgen, der dræber dragen. Det gør han en gang i timen mens Per Døver slår timeslag og Kirsten Kimer slår kvarterslag.« Genetiske analyser af en tand har fastslået, at den kvinde, der er begravet i en af domkirkens murpiller nær alteret, ikke kan være dronning Estrid, som man ellers altid har troet.« Domkirken har en grøn djævel, der noterer sig alle, der kommer for sent til kirke og snakker under prædiken. Den lille dæmon sidder med skrivetavlen som kalkmaleri på væggen i St. Birgittes Kapel (ca. 1470).« I middelalderen havde Roskilde by 13 andre kirker indenfor voldene og 6 lige udenfor.

32

33

34

Blandt Isfjordens smukke farlige isfjel-de og dykkende pukkelhvaler flokkes regeringsledere og klimaeksperter til for at aflæse de globale klimaforan-dringer. I 2004 blev Ilulissat Isfjord udpeget som verdensarvsområde.

Af AC-fuldmægtig Naja Holm, Miljø og Naturstyrelsen, Grønland

Besøger man Ilulissat Isfjord kan man let blive overrumplet af dens landskabelige skønhed.

Her har man i mange år studeret isens bevægelser, og det er også her, man på nært hold kan observere klimaforandrin-gerne. Isbræen og de resulterende isfjelde er et naturfænomen, som man ser i Isfjorden i en skala og med en regelmæssighed, som ikke findes andre steder i verden.

Ilulissat Isfjord, Kangia, kendetegnes ved de store isbjerge, der stammer fra isbræen Sermeq Kujalleq. Bræen ligger 55 km inde i Isfjorden, og den fungerer som afløb for

indlandsisen. Det er den mest aktive isbræ på den nordlige halvkugle og producerer ca. 46 km3 is årligt.

” Isen strømmer med en ekstrem høj hastig-hed på 40 m/døgn ud mod mundingen af Isfjorden ”Isen presses ud i Isfjorden, hvor den bræk-ker af i store stykker og styrter i havet med tordnende brag. Isfjeldene presses igennem fjorden og flyder ud mod Diskobugten og længere ud. De største isfjelde strander i mundingen af Isfjorden på isfjeldsbanken ved fjordens tærskel. Isen fra bræen strøm-mer med en ekstrem høj hastighed på 40m/døgn ud mod mundingen af isfjorden.

Toppen af isbjergetDet danske mundheld ’toppen af isbjer-get’, som betyder, at kun en lille del af noget langt mere omfattende er synligt, kunne meget vel stamme fra Grønland, hvor kun en tiendedel af isfjeldene rager op over havoverfladen. Isens hvide farve skyldes boblerne. Nogle gange har

Isstrømmen i Isfjorden af en af de mest udforskede i verden

Isfjelde større end Titanic

VerdensarvIllulissat Isfjord

35

isfjeldene grønne og blå bånd, som er ren is. Hvis isfjelde har en last af sten og grus, som isen har skrabet af jordoverfladen (morænemateriale), så bliver isfjeldet tungt og kun en lille del rager op over havoverfladen.

Isfjeldene fra Isfjorden driver ud til det åbne ocean, nogle driver nord om Disko-øen og møder den vestgrønlandske strøm, som fører dem længere nordpå mod Canada. Der fanges de af den sydgående Baffin Strøm og Labrador Strøm, og i nogle tilfælde når de helt ned til 40° nordlig bredde (Bermuda) før de smelter.

”Forskningen af Isfjorden er foregået i de sidste 250 år, og det har givet viden om klimaændringer ”Den bevægende isIsfjelde fra Isfjorden har altid været farlige for skibstrafikken i Nordatlanten. Det er sandsynligvis ét af isfjeldene herfra, som oceandamperen Titanic stødte på i 1912 på dens vej over Atlanten.

KlimaforskningIsstrømmen i Isfjorden er den mest under-søgte isstrøm i verden. Forskningen af Isfjorden er foregået i de sidste 250 år, og det har givet os viden om klimaændringerne, fordi indlandsisen og dermed isbræen, er mere følsom for klimaændringer end f.eks. isdækket i Antarktis.

I 1851 bestemte videnskabsmanden H.J. Rink isbræens grænse. Siden har isbræen bevæget sig frem og tilbage i koldere og varmere tider. Gletscherfronten er på land nu, da det har trukket sig så meget, at det ikke længere brækker af i vandet.

Klimaændringerne betyder, at livsbeting-elserne for alt levende - dyr, planter og mennesker - forandres. Forskerne kan ikke sige med sikkerhed, hvorfor de hurtige klimaændringer sker eller om ændringerne er menneskeskabte. Dog tyder den nyeste forskning på, at det er varme havstrømme, som får bræen til at smelte nedefra.

Et af de store isbjerge kælverVerdensarvsområdet ved Ilulissat

1944

1912

19011958

1951 1958

1913

1912 R.M.S Titanic

1908

19181948

1921

1842

1886

1907

19031936 1917

1881

1881

Isbjerge i drift

Afrika

40˚

60˚

Spanien

England

Bermuda

Azorerne

Grønland

Ilulissat

Norge

New-foundland

Labrador

Island BaffinIsland

Månen efter solenDer eksisterer en grønlandsk myte om skabelsen af solen og månen, som er tilknyttet Isfjorden. Myten beretter, at en bror var blevet forelsket i sin søster, som begge boede i Isfjorden. Søsteren flygtede og blev til solen, broderen fulgte efter hende og blev til månen. Lige siden har månen fulgt efter solen.

36

Næsten ligeså mange hunde som indbyggereVed mundingen af Isfjorden ligger Ilulissat by (Ilulissat betyder på grønlandsk ”Isfjelde”). Ilulissat er Grønlands tredjestørste by med omkring 5.000 indbyggere. Byens beboere har tilsammen omkring 3500 slædehunde.

Der er et rigt dyreliv i Isfjorden, som skyldes, at vandet bliver iltet af den konstante bevæg-else i havet. Derfor er der masser af plank-ton og andre smådyr, som spises af fisk og hvaler.

Hellefisk er vigtige for fiskeriet i Ilulissat. De fisker dem med lange liner i små joller. Man kan også se pukkelhvaler i Isfjorden, som dykker og viser deres store, flotte hale.

Knud Rasmussens rejserDen berømte Knud Rasmussen blev født i Ilulissat i 1879 af en grønlandsk mor og dansk far. Han talte både grønlandsk og dansk og forstod begge kulturer. Som tolv-årig blev han sendt alene til Danmark, hvor-fra han også tog sin studentereksamen.

Rasmussen tog på lange slæderejser i Grønland og til Canada og Alaska, hvor han indsamlede fortællinger og genstande, der viste, at der ikke kun var sproglige ligheder mellem grønlænderne og inuit-terne i Alaska og Canada, men at de også delte en verdensopfattelse præget af mod-sætninger, som sommer/vinter, mand/kvinde og lys/mørke. Knud Rasmussen bliver husket både i Grønland og Danmark som en kulturel oversætter og brobygger imellem de to folkeslag. Han opvoksede de første år i Ilulissats røde præstegård, som nu er et museum.

”Arkæologiske udgravninger har vist, at Grønland har været beboet i 4.400 år ”Grønland har været beboet i 4.400 årDer er gjort interessante fund ved Isfjorden. Arkæologiske udgravninger i Sermermiut har vist, at Grønland har været beboet i 4.400 år, og ikke i 3.000 år, som man tid-ligere troede. I dag gøres der en særlig ind-sats for at beskytte Sermermiutområdet,

Jørgen Brønlunds dagbogJørgen Brønlund, som deltog i Mylius Erichsens Danmarksekspedition i 1906-08, er født i Ilulissat.

Brønlund var en dygtig tolk og skulle skrive rejsedagbogen på ekspeditionen, men han omkom ulykkeligvis, som de to andre polarforskere Ludvig Mylius-Erichsen og Peter Høegh Hagen af sult og forfrys-ninger. Dagbogen findes i dag på det Kongelige Bibliotek.

37

38

Isfjorden blev i 2004 udpeget som verdensarvsområde

bl.a. i form af regler om, at man kun må færdes på markerede stier for at undgå nedslidning.

Bevaring af isfjordenI 2004 blev Ilulissat udpeget som verdens-arvsområde. Det gjorde den fordi Isfjorden er et enestående naturfænomen og et eksempel på et stadium i jordens historiske udvikling fra den sidste istid i den kvartære periode.

Isstrømmen er samtidig en af de hurtigste og mest aktive i verden. Gletcheren har været undersøgt i over 250 år og på grund af sin relative lette tilgængelighed har den øget kendskabet til gletchere, klimaændrin-ger, isbjergenes bevægelser og geologiske processer.

Grønland er stolt over, at Isfjorden er udpeget som verdensarvsområde og gør en aktiv indsats for at bevare værdierne i området. Grønlands Hjemmestyre har for eksempel udarbejdet en bekendtgørelse, som indeholder en række regler med det formål at bevare værdierne. Eksempelvis

er det ikke tilladt at opføre bygninger eller køre med biler og snescootere i området, og store skibe må heller ikke sejle ind i Isfjorden længere.

”Det er ikke tilladt at opføre bygninger eller køre med biler og snescootere i området ”Hjemmestyret har ligeledes sammen med Qaasuitsup Kommunia udarbejdet en for-valtningsplan i 2009, som indeholder en række tiltag, der skal beskytte områdets værdier. Et eksempel på det er, at man har ændret flyve-ruter for helikoptere, som flyver ind mod Isfjorden. De skal flyve en bue om byen og ikke for lavt inde i fjorden for at hindre at dyr og mennesker forstyrres unødigt.

Lokalt gøres der også en stor indsats for at bevare værdierne i området. Kommunen har etableret et særligt ”Isfjordskontor”, der samarbejder med Grønlands Hjemmestyre omkring forvaltningen af området. Kommu-nen har også ansat en ’park ranger’, som skal føre tilsyn med og informere om området z

Vidste du at...« Den gamle boplads ved Isfjorden, Sermermiut, har været beboet i perioder igennem 4.400 år « Byen Ilulissat (Jakobshavn) blev grundlagt i 1742 af Jakob Severin, en dansk købmand« At Ilulissat er den største by i verdens største kommune; Qaasuitsup Kommunia« Isfjorden besøges hvert år af ca. 35.000 turister« Fridtjof Nansen var den første, som løb på ski tværs over indlandsisen

39

40

41

Christian 5. gik på jagt med Solkongen og sådan inspireret formede han Dyrehaven, til at rumme den særlige parforcejagt, hvor vildtet jages til ud-mattelse. Ironisk nok blev kongen selv offer for sin egen jagtmetode.

Af lic. scient. Jette Baagøe, museums-leder Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum

Ved reformationen i 1536 beslaglagde kongen, Christian 3. alt kirkens gods og ejede nu tusindvis af ejendomme over hele landet. Det var hverken effektivt for godsdriften eller vildtforvaltningen, så i løbet af 1500-tallet samlede kongerne deres ejendomme i sammenhængende godser. Et af dem var det nordsjællandske, hvis centrum blev Frederiksborg Slot i Hillerød.

Jagt gav statusJagten var vigtig for kongen, både som statussymbol og for hoffets madforsyning, og det kuperede Nordsjælland med vidt-strakte moser og skove var ideelt for hjorte-vildtet.

Her indrettede den enevældige Christian 5. sidst i 1600-tallet et fuldkomment såkaldt ”parforcejagtlandskab” efter fransk mønster. Landskabet er stadig bevaret i Nordsjæl-lands skove i dag.

Jagt til den bitre ende Som kronprins havde Christian 5. besøgt ”Solkongen” Ludvig 14. i Frankrig og deltaget i hans parforcejagt, en jagt, hvor jægere til hest og med hunde forfølger én kronhjort, indtil den ikke kan løbe længere. Hundene holder så hjorten fast, og den fornemste jagtdeltager dræber den med et sværd eller spyd. Undervejs signalerer jægerne med råb og hornsignaler.

Solkongens parforcejagt var et impone-rende skuespil med hundreder af brogede, smukt glammende hunde, jagtpersonale i farvestrålende uniformer og store klingende signalhorn.

I 1600-tallet kendte man ikke antibiotika, så parforcejagten var farlig, men kronprins Christian, som fra naturens hånd var

Parforcesystemet er bevaret i Dyrehaven

På jagt med horn og hunde

KandidatParforcejagtsystemet og

Eremitageslottet

42

I dag besøges Dyrehaven årligt af over 7,5 mio. menneskerJagtsystemet i Nordsjælland

Et stjernesystem af vejeDerefter lod Christian 5. i 1690’erne alle de nordsjællandske skove dele op i afdel-inger adskilt af rette veje eller lysninger, som skar hinanden i regelmæssige stjerner.

I stjernerne blev der bygget små høje, og i Store Dyrehave satte man en sten med en kompasrose og kongens navnetræk. Ideen med jagtvejssystemet og stjernen var, at de jægere, som under jagterne sad på post med friske heste og hunde, kunne følge jagten med øjnene og hurtigt ride til, når de fik signal til det.

”Idéen med stjernen var, at de jægere som under jegterne sad på post med friske heste og hunde, hurtigt kunne ride til, når de fik signal ”Vejsystemet tillod også det kongelige jagtselskab at følge med på afstand, når jægerne red efter hjorten og hurtigt kom-me frem, når hundene havde stillet den. I Jægersborg Dyrehave lå stjernen, kaldet ventepladsen, ved Hubertushuset.

pukkelrygget, var entusiastisk deltager i dette jagtskuespil. Solkongen roste ham og opfordrede ham til at dyrke parforce-jagt derhjemme.

Parforcejagt i dyrehavenI 1670 fik kronprins Christian lov til at indhegne Boveskov nær Ordrup nord for København til en dyrehave, hvor han kunne drive parforcejagt uden at genere kongens bønder. Samme år døde Frederik 3. og Christian 5. tog straks fat på sit parforce-jagtprojekt og nedlagde landsbyen Stok-kerup ved Boveskov, og udvidede dyrehaven til at omfatte nutidens Jægersborg Dyre-have og Jægersborg Hegn. Ibstrup Slot syd for Dyrehaven fik navnet Jægersborg, og højt på sletten byggede kongen en jagtpavillon, Hubertushuset, som i 1736 blev erstattet af Eremitageslottet.

”Parforcejagten var et imponerende skuespil med hundredevis af brogede glammende hunde, jagtpersonale i farve-strålende uniformer og store klingende jagthorn ”

KONGE- & JAGTVEJSSYSTEMER I NORDSJÆLLAND - grundkort fra 1768Steen Høyer 2009

Vidste du at...« Over 7.5 mio. mennesker årligt besøger Dyrehaven« Det sværd man brugte til at dræbe vildtet med kaldes en ”hirchfänger”« At kongen nedlagde landsbyen Stok-kerup for at anlægge sin parforcejagt« Eremitagen har sit navn efter den indretning i spisesalen, der kunne skyde et veldækket bord op gennem gulvet, så man kunne spise ”en hermitage”, som på fransk betyder alene.

43

Parforcejagten er i dag erstattet af Hubertusjagten

storladne spor efter enevældens parforce-jagt skærer sig stadig igennem dem, og hvert år suser ekkoet af jagtens spænding gennem publikum, når Hubertusrytterne forcerer Springdammen i Jægersborg Dyrehave.

Kandidat til verdensarvDet Nordsjællandske parforcejagtland-skab foreslås som kandidat til UNESCO’s verdensarvsliste i kategorien, ”Landskaber, der bevidst er planlagt og skabt af men-nesker”.

Det er universelt unikt som kulturland-skab, fordi det repræsenterer en kombina-tion af natur- og menneskeskabte værker. Det viser også en udvikling indenfor menneskeskabte samfund under indfly-delse af de skiftende - både eksterne og interne - samfundsmæssige, økonomiske og kulturelle kræfter z

Stakkels kongeVed netop dette hus ventede den dårligt gående Christian 5. i 1698 på hjorten, og da hundene havde stillet den, kom han til og stak den. Hjorten faldt imidlertid så uheldigt, at dens bagkrop klemte kongen, hvorefter den sparkede ham over benet, så de forfærdede tilskuere troede, at det var brækket. Christian 5. døde først et halvt år efter, men måtte resten af sin tid køres i rullestol.

Revolutionære ryttere på vejParforcejagten blev nedlagt i 1777, da revolutionstanker, romantik og oplysning gjorde den ressourcekrævende kongejagt umoderne. Enevælden var på det tidspunkt stærkt på retur og magtens jagtlige udtryk ændrede sig tilsvarende. I 1805 fik Danmark en skovlov, ifølge hvilken skovene skulle hegnes og dyrkes. Parforcejagtvejene var nyttige til arbejdskørsel både i og udenfor skovene og blev bevaret.

I 1848 blev enevælden afskaffet og de kongelige skove blev statslige, men de

Ludvig 14. - Solkongen!Ludvig XIV (1638-1715), eller Solkongen, som han betegnede sig selv, var den første ene-vældige konge i Frankrig. Den nye titel gjorde dog ikke kongen ydmyg. Tværtimod blev Solkongen nærmest et ikon på enevældens ødselhed og dannede eksempel for mange af Europas herskere.

Mest berømt er det overdådige slot Ver-sailles udenfor Paris. Som enhver ordentlig hersker var Solkongen en ivrig jæger, der gav prægtige og overdådige jagtselskaber. Men jagten blev også bragt inden for i kongens haver og slotte. Versailles har både en sal viet til den strålende jagtgudinde Diana, ligesom en af de talrige fontæner i slottets have er helliget gudinden. Derud-over hænger der på slottet adskillige malerier med jagtscener.

Kunsten blev en anden måde at udtrykke jagtens symbolik med menneskets magt over naturen - eller omsat: Kongens magt over folket.

44

45

Det gule palæ på Amalienborg slotsplads

Frederiksstaden med dens lange lige gader, ensartede borgerhuse, prægtige palæer, store kirke og sygehus skulle fortælle alverden om den danske konge som en magtfuld herre midt i et spirende velfærdssamfund.

af mag.art. og seniorforsker på Nationalmuseet Ulla Kjær

Bydelen Frederiksstaden i København er et billede på et samfund. Den symboliserer idealet for det enevældige styre i dobbelt-monarkiet Danmark-Norge omkring 1750 - et samfund ledet af en gudfrygtig konge med sans for kunst og videnskab, og med love, der fremmede borgernes virketrang og sørgede for de fattige og syge.

Grundlæggelsen af den nye bydel blev koblet sammen med fejringen af den oldenborgske kongeslægts 300 års regeringsjubilæum i 1749. Det var storkøbmænd, som tog initiativ til at anlægge bydelen, men tank-erne om at koble det nye kvarter sammen med den kongelige jubelfest, at opkalde

det efter kong Frederik 5., og udforme bydelen som et idealsamfund, stammede primært fra kongens personlige rådgiver, overhofmarskal Adam Gottlob Moltke.

Mønsterbydel in speArealet, hvor bydelen skulle anlægges, lå ud til havnen i det nordlige København. Her havde Frederik 3.s dronning haft lystslottet ’Sophie Amalienborg’. Dette slot var dog gået til grunde i 1689, da der gik ild i en midlertidig teatersal på stedet. Salen havde været fyldt med borgerfami-lier, da slottet brændte, og efter denne katastrofe havde det knebet med at få bygget noget nyt her.

Men nu blev grunden udstykket efter et planlagt system, og kongen skænkede de enkelte parceller til borgere, der, som det hed i den trykte rådstueplakat af 15. septem-ber 1749, ”derpaa ville bygge”. Den nye mønsterbydel blev lovet en kirke, og der blev også plads til Danmarks første, offent-lige behandlingshospital, Frederiks Hospital (det nuværende Kunstindustrimuseum),

Scenen er sat i staden

KandidatFrederiksstaden med Amalienborg

46

hvor der var adgang for alle undtagen børn under syv år og uhelbredeligt syge.

Et billede på kongens styreHofbygmester Niels Eigtved fik ansvaret for anlæggelsen af Frederiksstaden. Eigtved mestrede den moderne rokokostil og blev regnet for rigets bedste arkitekt: Han kunne skabe en bydel, der udtrykte, hvad kongen, og overhofmarskal Moltke, ønskede sig, nemlig et billede på den enevældige konges styre. Det udtrykte kongens magt, rigdom og politik - men også, at kongen tilstræbte et moderne samfund med frie, selvstændigt virkende indbyggere.

”Med den nøje plan blev kvarteret et billede på kongemagtens univers ”Det nye byanlæg fik to hovedakser: Amalie-gade på langs og den korte Frederiksgade på tværs. Samtlige borgerhuse skulle bygges efter samme facadeskema, der blev udar-bejdet af Eigtved. På Amaliegade ligger derfor huse af samme type side om side, som lange, ensartede gadevægge. Men i

Frederiksgade kom der ingen borgerhuse, og den tværgående gade blev med sin egen højde- og facademæssige detaljer, en kontrast til Amaliegade.

Herfra gik kongens verdenHvor de to gader skærer hinanden, anlagde Eigtved en ottekantet plads, Amalienborg Slotsplads. Den blev omkranset af fire adelspalæer. I tværaksen, på hjørnerne af Frederiks- og Bredgade, kom der endnu to palæer. Overfor dem, ud for Frederiksga-des udmunding, var der en havegrund, som lå uden for det egentlige Frederiks-stadskvarter, men som tilhørte kongens faster. På denne plads planlagde Eigtved kvarterets nye kirke, Frederiks Kirke.

Med den nøje plan blev hele kvarteret et billede på kongens magt. På slotspladsen, boede de adelige med store statsembeder. Herfra fordelte borgerne sig i almindelige huse. I pladsens centrum blev kongen ind-føjet knejsende på en hest i form af en statue skabt af den franskfødte billedhugger Jacques-François-Joseph Saly. Så kunne alle

Frederikskirken, bedre kendt som Marmorkirken Livgarden vogter på slotspladsen

Altid en fin adresseFrederiksstaden har fra første færd været et af hovedstadens fornemste kvarterer. Her var både grunde og boliger store og regulære, og selv i slutningen af 1800-tallet, da Københavns befolkningstilvækst nærmest eksploderede, slap de stort set for den overbebyggelse, som kom til at præge det meste af byen.

Kandidat til verdensarvFrederiksstaden er nu kandidat til Unescos verdensarv. Argumentationen er, at kvarteret er blandt de mest helstøbte byanlæg i Dan-mark og unikt i kraft af sin storslåede og logiske planlægning. Anlægget og Amalien-borg plads hævder sig fornemt som et af Europas smukkeste og mest konsekvent gennemførte 1700-talsanlæg.

Vidste du at...« Livgarden trækker ved særlige lejlig-heder op i rød galla for eksempel på dronningens fødselsdag, på første nyt-årsdag, og ved statsbesøg - ellers er uniformsjakken kongeblå.

47

se, hvordan kongen omgivet af hele sit folk red fra havnen, Danmarks port til verden, og op imod kirken, imod sin herre og værner, Gud selv.

Et underforstået hierarkiDet symbolske system blev understreget i arkitekturen. Eigtved opererede med tre grupper og tre gesimshøjder. Borgerhuse-nes gesimser lå lavest, adelspalæernes et niveau over. Den øverste grad blev repræ-senteret af kirken, som i Eigtveds udgave var en rundbygning med en umådelig høj kuppel og to næsten lige så høje sidetårne samt en facade, der lignede Amalienborg-palæernes. Dermed opstod et fantastisk samspil mellem det solide grundlag af harmoniske borgerhuse, adelens diskrete pragt og den himmelstræbende kirke.

Marmorkirkens begyndelseDen kirke, Eigtved tegnede, blev påbegyndt. Men ved Eigtveds død i 1754 var den endnu ikke nået over fundamentsniveau, og fort-sættelsen af kirkebyggeriet blev overladt til arkitekten Nicolas-Henri Jardin.

Samtidig besluttede man at bygningen skulle have massive mure af sten fra ny-fundne marmorbrud i Norge. Det gjorde byggeriet urimeligt dyrt og blev hovedår-sagen til, at det i 1770 blev afbrudt.

Den kirke, der står i dag, og som bliver kaldt ’Marmorkirken’, er fra 1894. Den er tegnet af arkitekt Ferdinand Meldahl i nybarok stil.

Kongens hjem brænder - og han får et nytDe fire palæer omkring Amalienborg Plads fik en uventet skæbne. I 1794 brændte den danske konges halvtreds år gamle residens-slot, Christiansborg Slot, ned til grunden.

Christian 7. og kronprins Frederik 6. flyt-tede derfor ind i hver deres Amalienborg-palæ. Arkitekten Caspar Frederik Harsdorff forbandt de to palæer med en kolonnade af træ tværs over Amaliegade, og selvom denne kun var tænkt midlertidig, blev den stående. På samme måde blev den midler-tidige kongebeboelse på stedet permanent.

Eksempel på Frederiksstadens vilde rokokkostilBredgades noble facader

Christiansborg Slot blev genopbygget, brændte igen og blev atter rejst. Men imens kom de to sidste Amalienborg-palæer også i kongefamiliens eje, og i begyndelsen af 1900-tallet blev det ende-ligt besluttet, at Christiansborg Slot kun skulle rumme kongelige repræsentations-lokaler, mens Amalienborg skulle være kongefamiliens hjem. Med de fire palæer kunne flere generationer af kongelige bo i hver deres bolig.

Det oprindelige Moltkes palæ, som har de mest velbevarede 1700-tals-interiører, bruges i dag til repræsentation og stats-besøg.

Det oprindelige Schacks palæ er regent-palæ, Levetzaus palæ rummer Amalien-borgmuseet, Dronningens Håndbibliotek og en lejlighed for kronprinseparret, og det oprindelige Brockdorffs palæ, hvor det forrige regentpar boede, skal som en følge af den naturlige rokade fungere som næste generations regentpalæ z

48

49

Vadehavet er spisekammer for tusinder af forskellige fugle

“Landskabet skaber vores identitet”, skrev Martin Andersen Nexø, og træk-fuglenes luftdans ved Vadehavet binder os sammen på tværs af landegrænser.

Af leder af Vadehavscentret, Klaus Melbye

I bogen ”Løgneren” af Martin Andersen Nexø vasker den nyansatte ølærer kalken af vinduerne, så eleverne kan se ud på landskabet og dagdrømme. Han tænker: ”I landskabet skabes vores identitet”. Den sætning er meget rammende for, hvad Vadehavet gør ved mennesker.

Vadehavet - et langstrakt landskab, hvor man ved lavvande kan lade øjet løbe næsten i det uendelige, stopper først langt ude ved perlerækken af øerne fra nord med Langli, Fanø, Keldsand, Mandø og i syd, Rømø. Skallingen og Ho bugt afgrænser Vadeha-vet i det nordlige og langs med Vadehavs-kysten findes byerne Varde, Esbjerg, Ribe, Skærbæk og Tønder, alle er byer, som ligger på kanten til marsken.

Landskabet stopper ikke ved grænsen, men fortsætter til havnebyen Den Helder i det nordvestlige Holland. Imellem øerne og fastlandet er Vadehavet og marsken, som knytter landene Holland, Tyskland og Danmark sammen - både, når det handler om natur og kultur.

Fugle i flokkeVi knyttes sammen på tværs af landegræn-ser først og fremmest fordi, vi har en fælles opgave i at passe på Vadehavet, der er en af verdens vigtigste ”lufthavne” for mere end 12 millioner trækfugle på den Østat-lantiske trækrute.

Der kommer dobbelt så mange trækfugle i Vadehavet, som der bor mennesker i Danmark. De kommer i foråret og igen i efteråret og bruger Vadehavet som spise-kammer, fældnings- og rasteområde på deres vej fra vinterkvartererne og til yngle-pladserne.

Trækfugleflokkene er et storslået syn. De store ryleflokke glimter som sølvpenge,

Vadehavet, verdensarv

KandidatVadehavet

50

Hollandsk indflydelseFanø har haft forbindelse med Holland allerede før 1741. Indflydelsen fra Holland ses for eksempel i fannikkernes egnsdrag-ter, der har en vis lighed med de hollandske.

Også de hollandske kakler der i 1800-tallet dækkede væggene findes stadig i mange køkkener på Fanø. Kaklerne var gode som ballast, når skibene var på vej hjem uden last, og sandsynligvis har de også fungeret som statussymboler.

Beskyttelsesinitiativer Størstedelen af Vadehavsområdet er alle- rede fredet og udnævnt til vildtreservat, fuglebeskyttelsesområde, habitatområde og Ramsar-område.

Vadehavsområderne i Tyskland og Holland blev i juni 2009 anerkendt som UNESCO’s verdensnaturarv.

kyllinger væk fra mågerne på Mandø. Eller de sjældne rovfugle som mosehornugle, hedehøg og nu havørne, der yngler i marsken.

Et landskab i konstant bevægelseVadehavet er et af verdens største vådområ-der. Her ændrer tidevandets puls landskabet fra det ene øjeblik med hav over det hele, til et landskab med vadeflader så langt øjet rækker.

De lave marskarealer er skabt af havet gen-nem havspejlstigninger og materiale aflej-ringer. Materialerne sand, silt og ler føres dagligt med tidevandet, og når vintrenes storme sætter ind, øges tilsandingen og klitdannelsen nogle steder hvor landskaber andre steder nedbrydes.

Fire store dyb der adskiller øerne fører tidevandet frem og tilbage to gange på 25 timer, vandet fordeles i Vadehavets dyb, priler, loer og mindre render. Strandengens loer fyldes med sand og ler og marsken vokser sammen.

når de vender op mod solen. De enorme gåseflokke, som nærmest danner et tag på himlen imens de snakkende flyver til næste fourageringssted. Brushønseflokke, som jagter den næste kampplads eller de drama-tiske sceneskift i luften, når vandrefalken angriber i mængden af tusinder trækfugle, som samles på højvandsrastepladserne.

”Vi knyttes sammen på tværs af lande-grænser, fordi vi har en fælles opgave i at passe på Vadehavet ”Ved deres store antal markerer trækfug-lene Vadehavets globale betydning og binder verden sammen med vinterkvarte-rerne i Sydeuropa og i Afrika, samt yngle-områderne nordligst i Canada og Sibirien. Uden Vadehavet - ingen trækfugle.

Et fugleliv i verdensklasseOmrådets store betydning for ynglefugle kan opleves i Tøndermarsken og på øerne Mandø og Langli med en tæthed, de fær-reste er vant til at se. Kobbersnepper, viber og rødben. Klyder som driver deres

Bønderne har altid udnyttet marskens frugtbarhedDiger bygges for at undgå oversvømmelse

51

I Vadehavsområdet findes Danmarks største tidevandsforskel fra 1.4 meter til 1,9 meter nede ved grænsen. Tidevandet styres af månen og solen og forskellen i tidevandet skyldes kystens tragtform. Marsk betyder ”Det havskabte”.

Dramatiske stormeVadehavskysten er lavtliggende og sårbar overfor Nordsøens storme. Derfor har man bygget diger ved kysten fra Ho bugt og Esbjerg i nord til Den Helder i det nordlige Holland. Digerne løber næsten på hele den 500 kilometer lange strækning.

Stormene i 1976, 1981 og 1999 har hver især testet digernes styrke og ikke mindst stormen i 1999, som ved Ribe skabte en vandstandshøjde på godt 5 meter - oveni skal lægges en bølge på 1,70 meter, hvilket betød, at vandet stod 30 cm fra digets top ved lavvande. Klimaprognoser tyder på, at der vil komme flere storme i fremtiden. Digerne er under pres, og byerne langs med Vadehavet står derfor overfor store udfordringer.

Mennesker og natur i parløbLivet ved Vadehavet har altid været tæt for-bundet med naturen. Og vadehavsland-skabet er skabt i tæt samspil med de men-nesker, der har levet og bor der i dag. I gennem generationer har bønder her ind-rettet sig efter og imod naturens stærke kræfter og udnyttet marskens frugtbare jord optimalt. Den naturlige marskdannelse er på denne måde gennem de sidste 500 år blevet forceret og fremskyndet - der er blevet etableret havdiger og ådiger i sind-rige systemer af kanaler, som skal hindre oversvømmelse.

Beboere har igennem tiden også etableret såkaldte ”slikgårde”. Det er indhegnede områder i marsken, der indfanger det gode frugtbare materiale, ”slikket”, som kommer ind med højvandet, så det når at bundfælde sig. På det bagvedliggende agerland kunne beboerne dyrke korn.

I gamle dage var det en god vinter på Mandø, når man med fuglenet havde fanget 100 gæs til salttønden, for så var

Vadehavet er et af verdens største vådområder

man fri for kun at spise fisk. I hundredvis af år hentede man muslingeskaller kaldet skæller til kalkbrænderovne for at frem-stille kalk. Kalken brugte man til at lave mørtel med og sammen med munkesten og mursten byggede man Tønder, Skærbæk, Ribe og Varde med muslingekalk fra Vade-havet. Landsbykirkerne blev indtil 1970’-erne kalket med muslingekalk.

Nationalpark og verdensarvI 2008 blev det besluttet at etablere ”Nationalpark Vadehavet”, som bliver en realitet fra 2010/11. Nationalparken vil understrege Vadehavets status og om-rådets globale betydning. Nationalpark betyder at både natur og kultur er noget særligt. I Vadehavsområdet går natur og kultur hånd i hånd - og det er en stor del af vores identitet.

Vadehavet er enestående på verdensplan. En udpegning til Verdensarvområde vil være kronen på værket, og vil højne vores bevidsthed om områdets universelle værdi - både når det gælder natur og kultur z

52

53

Højerup kirke mistede sit kor i et stort klinteskred

Det tykke lag af fiskeler på Stevns Klint fortæller om dinosaurernes død for 65 millioner år siden. Kalken fra klinten indgik i betydningsfulde bygnings-værker som Absalons borg og flinten blev i stenalderen brugt i redskaber. Stevns Klint dokumenterer klodens udvikling igennem flere millioner år.

Af geolog Tove Damholt, Østsjællands Museum og naturvejleder Peer Nørgaard, Stevns Natur Center

”Hvor er Stevns Klint?” Det er faktisk ikke så sjældent, at folk spørger sådan, selv når de står ganske tæt på klinten. Fra landsiden giver Nordeuropas måske vigtigste geo-logiske lokalitet sig nemlig ikke ud for noget særligt. Dens skønhed ses først helt ude på kanten, fra kysten eller fra havet.

Stevns Klint er det bedste sted at studere den store massedød, der ramte jorden for 65 millioner år siden og udslettede over halvdelen af alle dyr- og plantearter her-under dinosaurerne.

Sammen med Faxe Kalkbrud lægger også Stevns Klint navn til en hel tidsperiode: ”Danien-tiden” - den danske tid.

Klinteskred åbenbarede videnskabenVed Højerup kan man se resterne af den gamle kirke, der i 1928 mistede sit kor til havet i et stort klinteskred. En solid trappe fører ned til stranden, hvorfra man kan studere klinten på nært hold.

Både fra klintens kant og fra stranden kan man tydeligt se, at klinten er delt i to; nederst findes det bløde, hvide skrivekridt med vandrette lag af sort flint. Øverst i klinten findes den hårdere bryozokalk med mange smukt bølgende lag af grå flint.

Fiskeleret imellem kalklageneHavet vasker langsomt klintens nederste bløde kridt væk, så den lidt hårdere bryozo-kalk står ud over skrivekridtet. Netop mellem de to lag findes det berømte lag med fiskeler, som rummer spor efter den store massedød.

Hvad fiskeleret fortæller

KandidatStevns Klint

54

Klintens nederste del af hvidt skrivekridt består af mikroskopiske skaller fra alger. Algerne levede i de frie vandmasser i det hav, som dækkede Danmark for mere end 65 millioner år siden. Algerne dryssede langsomt ned på havbunden, og der blev langsomt afsat tykke lag af skrivekridt.

”De konkluderede derfor, at jorden for 65 millioner år siden blev ramt af en kæmpe asteroide ”Studerer man fossilerne nøje vil man se, at der i de øverste lag af skrivekridtet er tegn på krise. Allerøverst forsvinder algerne pludseligt og skrivekridtet afløses af et få centimeter tykt lag fiskeler. Netop dette ler falder sammen med det tidspunkt og markerer den grænse, hvor over halvdelen af hele jordens dyre- og plantearter uddør.

Slagsmål om historienDenne store massedød har været i forsk-ningens fokus i mange år. Indtil 1980’erne var det den generelle opfattelse, at den store masseuddøen skyldes omfattende

vulkanisme i Indien. En vulkanisme, som betød, at store mængder støv og gasser blev sendt ud i atmosfæren og skabte klimaforandringer.

Men omkring 1980 begyndte to amerikan-ske forskere at studere fiskeleret i Stevns Klint. Til deres store overraskelse fandt de i fiskeleret meget store mængder af Iridium, der er et grundstof, som er sjældent på jorden men almindeligt i kosmisk materiale. De konkluderede derfor, at jorden for 65 millioner år siden blev ramt af en kæmpe asteroide.

Den nye teori, og måske særligt måden den blev præsenteret på, skabte et regu-lært videnskabeligt slagsmål, som bølgede livligt frem og tilbage, og selvom mange i dag er overbevist om, at både vulkaner ved Indien og et asteroide-nedsalg havde indflydelse på den store massedød, så er slagsmålet stadig ikke afsluttet.

Stevns Klint har stadig en helt central placering i debatten - den er ikke bare

I 1928 skred Højerup Kirke i havet og mistede sit kor

Det største styrt ved StevnsStevns Avis den 16. marts 1928: ”Højerup Kirke styrtet ned i morges. Det største skred ved Stevns Klint i mands minde. Hvad der var frygtet, men ikke ventet, skete i morges To fiskere, der lå på Søen, hørte en knagen og et brag; de så mod kirken og så de høje træer langsomt hælde ud over vandet, en mægtig revne åbnede sig og ca. 200 alen af klint og kirkegård gled i dybet medtagende kirkens kor.

En mægtig støvsky rejste sig, og da den var trukket bort sås det, at kirken var som skåret over med en kniv og kordøren stod nøjagtig på klintens rand. Det var et syn, som det kun er få mennesker forundt at se. Den gamle kirke har selv talt med i striden om dens bevarelse eller ikke.”

55

oprindelsessted for teorien om asteroiden, men er også det bedste sted at aflæse, hvilke dyrearter der har levet før og efter tidspunktet for massedøden.

Det er derfor Stevns Klint hører til blandt verdens mest berømte geologiske lokali-teter.

Kalken får sin egen tidDet er ikke bare fiskeleret, der gør klinten til noget særligt. Den hårde bryozokalk øverst i klinten med de smukt bølgende lag af flint er et enestående godt eksempel på netop denne type banker og studeres alene for at forstå, hvordan netop denne type banker vokser.

I 1840’erne var der interesse for kalken, som også findes i Faxe Kalkbrud. Den schweiziske geolog E. Desor fandt ud af, at lagene havde samme alder som kalklag i Frankrig. Fordi lagene var flottest i Dan-mark, valgte han at opkalde den tid kalken stammer fra for ”Danien” - eller Den Danske Tid.

Flint og kalkens anvendelseI stenalderen blev flinten fra klinten brugt til redskaber, i middelalderen blev kalken brugt til byggesten til kirker og til Absalons borg, som stadig kan ses under Christi-ansborg. Fra år 1800 brugte man kalken som bygningssten i lokale huse, og i 1950’erne huggede man et stort fæst-ningsværk ind i den rå kalkklippe, så klinten i dag rummer Danmarks eneste klippefæstning, Stevnsfortet.

”Fordi lagene var flottest i Danmark, valgte han at opkalde den tid kalken stammer fra for ”Danien” ”Tur på trampestiEn trampesti løber langs det meste af klinten, men vil man røre ved kalken, må man gå ned på stranden. Det klassiske besøgssted er Højerup ved den gamle kirke, men man kan også komme til klinten gennem et af de to gamle kalkbrud Holtug eller Boesdal, eller man komme på en guidet tur ned under jorden og ind i kalken på Koldkrigsmuseum Stevnsfort z

Stevns Klint er oprindelsesstedet for teorien om asteroiden

Vidste du at...« Stevns Klint Trampesti strækker sig godt 20 km mellem Rødvig Havn og Bøgeskov Havn. På vejen kan man se Rødvig, Boesdal Kalkbrud, Stevnsfortet, Højerup, Stevns Fyr, Stevns Kridtbrud, Flagbanken, Holtug Kridtbrud, Kulsti Rende og Bøgeskov Havn.

« Om efteråret er Flagbanken på Stevns Klint et af Danmarks bedste steder til at opleve fugletræk. I 2008 blev der set næsten 3000 spurvehøge, på én dag. Det er verdensrekord. På gode dage kan der komme over 5000 rovfugle af mange for-skellige arter: Ørne, høge, våger og glenter. Desuden kommer store flokke af små trækfugle. På klinten foran Mandehoved udruges i tusindvis af bysvaler.

« At der stadig brydes mere end 1000 tons kridt hver dag på Stevns. Det meste af det bruges til fyld i papir.

56

57

Moleret ved Limfjorden er en blanding af ler og alger

I klinterne langs Limfjorden findes moleret, som fortæller historien om klodens dannelse, og de vulkanske udbrud der skilte kontinenterne. I området er der også fundet værdifulde og enestående forsteninger af dyr, planter og insekter.

Af Dr. Stig Schack Pedersen, seniorforsker ved Geus

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II besøgte Fur i midten af 1990’erne og så moleret. Da hun fik at vide, at de mere en 100 sorte, basaltiske askelag er ca. 54 millioner år gamle, var hendes kommentar: ”Det svarer jo til alderen af de færøske basalter”. Dronningen påpegede ganske rigtigt, at vort kongerige på den måde hænger geologisk sammen.

Den sammenhæng, som Dronningen her så, var en forudsigelse af den viden, som geologerne netop i de år var ved at nå frem til. De mange basaltiske askelag svarer til de store vulkanske udbrud, der skete da

Grønlands og Norges kontinentrande skiltes og drev mod øst og vest, mens basalterne, som også Færøerne består af, skabte den nye oceanbund i Nordatlanten. Begyndelsen til denne udvikling skete for 55 millioner år siden, og oceanbunden dan-nes stadig den dag i dag midt i Atlanten, hvilket Island er et slående bevis for. Island er dog først dukket frem i midten af oceanet efter, at der på 50 millioner år var skabt 1000 km oceanbund.

Molerets hemmelighederMoleret ved Limfjorden består af en blanding af fint ler og ufattelige mængder af mikroskopiske diatoméer, som er mikro-skopiske kiselalger, som levede, døde og sank til bunds i molerhavet. Tilsammen blev det et 60 m tykt lag, som blev dannet i løbet af tre millioner år.

Det er ikke kun i molerområdet ved Lim-fjorden, at man finder de vulkanske askelag, som blev spredt over det meste af Nordve-steuropa. Men de fleste andre steder blev askelagene begravet af marint ler. I denne

Molerets hemmeligheder

KandidatMolerklinter ved Limfjorden

58

type af aflejringer omdannes det vulkanske glas let til lermineraler. I moleret, derimod, bevares askelagene.

Der findes mere end 100 arter af diato-meer, men den største og mest domine-rende er ”Coscinodiscus”, som består af en tallerkenformet rund æske, der kan være op til 0,2 mm i diameter. Skallen består af opal og den høje koncentration af silicium har været med til at hindre det vulkanske glas i at blive omdannet.

Som blade i en avisMoleret og de vulkanske askelag blev af-lejret i det store hav, som dengang dækkede Nordsøen og det meste af Danmark. Lige-som alger og diatomeer kan blomstre op i en varm sommerperiode i de danske far-vande i dag, blomstrede diatomeerne i de Eocæne have også op i forskellige perioder. Til tider var der en stor opblomstring, der medførte en stor koncentration af visne diatomeer på havbunden i et tyndt lag. Efterhånden som det tynde lag lejredes oven på hinanden, kom materialet til at

ligne bladene i en bunke aviser. Dette for-udsatte dog, at havbunden var iltfattig, så der ikke kunne leve bunddyr. Hvis bund-vandet derimod var iltholdigt, så der kunne leve bunddyr, blev lagdelingen forstyrret af bunddyrernes gravegange. Når en stor askesky drev hen over havet kunne det ske, at gravegangene blev udfyldt af sort sand, og hele gravegangens mønster kan man derfor tydeligt se i moleret. Forsteninger af dyrMen det var ikke kun diatomeer, som fyldte havet med liv. Talrige fisk svømmede rundt i vandmasserne. Den mest alminde-lige fisk på dette tidspunkt var strømsilden på ca. 5 cm. Fra landområderne i England og Skandinavien blev fugle og insekter blæst ud over det åbne hav, hvor de sank til bunds og blev bevaret som forsteninger.

Tilsammen giver de mange fund et levende billede af det spændende dyreliv, som for 50 millioner år siden eksisterede i og omkring moler-havet. På museer på Mors og Fur findes pragteksemplarer af de

bedste fund fra moleret og mange værdige til betegnelsen ”danekræ” - altså de natur-historiske fund som forstenede dyr og plan-ter skeletter fra istiden, eller særlige krystaller, man har fundet i jorden i Danmark, som staten ejer, og som har en enestående videnskabelig værdi.

”Fugle og insekter blev blæst ud over det åbne hav, hvor de sank til bunds og blev bevaret som forsteninger ”Moleret ville stadig ligge på bunden af Limfjorden, hvis ikke det var blevet skubbet op i folder og overskydninger af den frem-rykkende is i sidste istid. Fra at være begravet på vanddybder mere end 20 meter, blev moleret skubbet op i bakkerne på det nord-lige Mors, på Fur, i Salling og i Thy for ca. 25.000 år siden.

Moleret er vores bjergkæderDet skandinaviske isskjold havde på det tidspunkt vokset sig til en tykkelse på 3 kilometer. Isen spredte sig ned over Dan-mark, som på daværende tidspunkt lå

Moleret blev for 25.000 år siden skubbet op i bakkerne

59

som en søfyldt mammutsteppe. Ved is-kanten blev bakkerne skubbet op i de bakkestrøg, som er så markante for moler-områdets landskab, hvor tværsnit gennem bakkernes opbygning og struktur kan ses i de store klinter, der spejler sig i Limfjordens havblik. Strukturerne er specielt synlige på en tør sommerdag, hvor moleret ser helt hvidt ud og askelagene som sorte streger tegner forskydningernes former. I en beskeden skala kan man sige, at skiverne af moler svarer til små bjergkæder i det danske landskab.

Molerets anvendelseVed århundredeskiftet begyndte man industrielt at udnytte moleret som råstof til fremstilling af molersten og andet isoleringsmateriale. De første sten blev fremstillet på Frederiksholm Teglværk. Molerindustrien på Mors fremstiller i dag forskellige typer granulater med stor sugeevne til brug i industrien og til private husholdninger, som såkaldt ”kattegrus”. Granulatprodukterne eksporteres til mange lande.

Moler kan også anvendes i ovne, skorstene, til fremstilling af dynamit og til filtrering af gæret øl.

Moleret langs Limfjordens klinter er vældig værdifuldt.

Det flotte landskab med de langstrakte bakker, hvor de hvid-gule klinter fremstår som snit ind i bakkernes indre struktur er enestående. De mange fine fund af fossiler, som er smukt bevaret i moleret og den værdifulde geologiske dokumentation, hvor hele viften af geologiske emner er repræsen-teret fra havaflejringer til vulkaner, fra fossiler til krystaller, fra strukturgeologi til glacial-geolog er også alle sammen med til at gøre moleret til noget helt enestående i Danmark.

”I en beskeden skala kan man sige, at skiverne af moler svarer til små bjergkæder ”Moleret - naturskabt kunstMennesker, der ser moleret ved Limfjor-den for første gang har sagt: ”Jeg vidste slet ikke, at Danmark har så flot en geologi”.

I Limfjordens klinter er der fundet enestående forsteninger, her af en skilpadde

Det samme gælder, når udenlandske turister besøger for eksempel Hanklit, som for udlændinge kan virke ligeså dramatiske som Jurabjergene i Alperne.

Faktisk kan man sige, man slet ikke behøver at kende ordet geologi for at opfatte skøn-heden ved de lysgule klinter, som spejler sig i Limfjordens himmelblå vand, hvor øjet bliver fanget af de sorte bånd i klinten. Man ser umiddelbart hvordan de geolo-giske lag er bøjet og krøllet. Her har store kræfter tydeligvis været i spil, og Limfjor-dens bølger har gjort sit til, at vi i dag kan stå og beundre de naturskabte skulpturelle former i molerklinterne på Fur og Mors z

60

61

I Sønderjylland ligger en by, der er planlagt efter kristne værdier og leveformer. De gule mursten og røde tage ånder af orden, åndelighed og sammenhold, mens den skarpe køns-fordeling i kirken vidner om et samfund, hvor gøren og laden var under kontrol. Men de gamle ’brødre’ var visionære på andre områder, fortæller præst fra Brødremeningheden her.

Af pastor cand.teol. og phd Jørgen Bøytler.

Syd for Kolding ligger byen Christiansfeld, som også kaldes ”Brødremenighedens by”. Christiansfeld er en af de første byer i Danmark, som først blev nøje planlagt og derefter systematisk bygget.

Kommer man ind i den gamle del af byen, ser man, at alle husene er bygget af gule mursten med røde tage og at næsten alle husene har to etager. To parallelle lige gader flankeret af lindetræer og en grøn plads foran kirken udgør centrum for byen.

Christiansfeld blev ramme om Brødremenig-hedens liv og arbejde. Og byen blev opbyg-get efter denne kristne retnings menigheds-struktur og principper. En reformatorisk retning udsprunget af 1400tallets Bøhmen, som et oprør mod den katolske kirke. Det kan man for eksempel se i byens plan, i kirkegårdens enkle indretning hvor mænd og kvinder ligger begravet i hver sin side, og i de meget specielle kønsopdelte kollek-tivhuse kaldet ”korhuse”. Byen var også usædvanligt velforsynet med skoler, der var private huse tilhørende menighedens medlemmer, og så er der den store kirke-sal, som i størrelse kan sammenlignes med flere domkirker.

En by med tysk kristent forbilledeChristiansfeld blev grundlagt i 1773 på jord, som Brødremenigheden eller Herrnhut-erne købte af kongen. Han hed Christian, og hvad var mere naturligt end at opkalde byen efter kongen. Herrnhuterne var dygtige håndværkere og handelsmænd.Brødre-menigheden er en kirkelig retning, der kom fra Tyskland og helt oprindeligt fra

Herrnhuternes enkle livssyn afspejles også i detaljen

Man byggede en kristen by

KandidatChristiansfeld

62

Bøhmen og Mähren. Den gamle Brødre-kirke begyndte i 1400-tallet, og den fornyede Brødrekirke blev stiftet i 1727. Lederen hed Grev Zinzendorf, en ildsjæl, der mente, at det var vigtigt at kristne levede - også rent fysisk - efter deres overbevisning. Det betød, at man udviklede en særlig struktur i menigheden, hvor familierne levede sam-men, mens de ugifte kvinder og mænd levede i korhusene.

”Grev Zinzendorf mente, at det var rigtigt at kristne levede - også rent fysisk efter deres overbevisning ”So ein DingDa man byggede byer som Christiansfeld i både Tyskland, Holland, Polen, England - og også i Amerika, Sydafrika og Caribien, koblede man arkitektur med æstetik og religion. Zinzendorfs vision var, at alle mennesker skulle have mulighed for at høre det kristne evangelium, så man sendte missionærer ud til jordens fjerneste steder og sådan blev Christiansfeld kendt ude i verden.

Grev Zinzendorf besøgte Danmark i 1731 og det medførte dannelsen af Brødresocietet i København. Menigheden havde efterføl-gende behov for at opføre en ’koloni’ i Danmark, og da kong Christian den 7. i 1766 sammen med sin livlæge Struense havde besøgt Brødremenighedsbyen Zeist i Holland og set, hvordan denne by var ind-rettet, baseret på industri og håndværk, havde de allerede tænkt at, ”sådan en by måtte vi også have i Danmark”. Christians-feld er den måske bedst bevarede Brødre-menighedsby i verden.

Fra kosmos til kaosByen fremstår i dag som en gennemført helhed: Kirkepladsen og kirken, det fysiske udtryk for menighedens ordning som troens, religionens og åndens udgangspunkt.

I sammensmeltningen af dagliglivet med åndens liv, skabes det kosmos, som byens og menighedens liv er. Byens centrum er kirkepladsen, og efterhånden som ens blik bevæger sig væk, ser man naturen, for til sidst de fjerne skove.

Christiansfeld er en af de bedst bevarede Brødremenighedsbyer

Interview:Kommer folk i Christiansfeld mere i kirken end de gør på Østerbro i København, tror du?

Jørgen Bøytler: Brødremenighedens medlemmer kommer nok lidt oftere i kirke end gennemsnittet. De fleste medlemmer finder en vigtig del af deres identitet i menig-heden, også uden at de nødvendigvis sidder i kirken hver søndag.

Har I kirkelige arrangementer som er specielle for byen?

- Menigheden har både ved jul og påske en række specielle gudstjenester, bl.a. såkaldte læse-gudstjenester. F.eks. er der påske-morgen gudstjeneste ved solopgang, der begynder i kirken og slutter ude på kirke-gården. Den foregår efter samme mønster som en begravelse, og kommunikerer tydeligt det kristne håb om opstandelse fra de døde.

63

Denne byplanlægning skulle afspejle livets fuldstændighed og spændvidde fra kultur til natur og fra kosmos til kaos. Inden for menigheden var og er der i øvrigt stadig-væk en stærk gruppeidentitet. Den var bærende i planlægningen og konstruktio-nen af byen. Overalt i Brødremenigheden kalder man kvinderne for ”søstre” og mændene for ”brødre”.

Grev Zinzendorf blev tidligt overbevist om, at kristendommens altafgørende fokus er den korsfæstede Jesus Kristus. Kristus er menighedens herre, og hvilken bedre måde at synliggøre dette på end at bygge en by, hvor Kristus tydeligt er byens øverste, ligesom han er menighedens øverste.

Dating på kirkepladsenI Christiansfeld ligger Søstrehuset og Enkehuset mod nord, Brødrehuset mod syd. Før i tiden blev kvinderne og søstrene placeret i kirkens nordside og brødrene i sydsiden - en kønsfordeling som i øvrigt stadig gælder i muslimske moskeer eller ortodokse synagoger.

I midten af byen ligger så kirken og kirke-pladsen. Netop omkring kirkepladsen synes tanken tydelig. Før i tiden var det nemlig ikke så enkelt for en ung ugift broder at mødes med en ugift søster. Så kirkeplad-sen blev et ’uskyldigt’ sted at mødes tilfældigt.

Brødremenigheden var overraskende progressiv på flere områder. Vi ved for eksempel, at allerede meget tidligt i 1722 i den fornyede Brødrekirkes historie fik kvinder plads i det ledende råd og de fleste ledende stillinger blev besat af både en broder og en søster - en rimelig moderne kønskvoteringspolitik, tiden taget i betragtning.

Meget tyder på, at Zinzendorf var påvirket af det 17. og det 18. århundredes mysti-cisme. Man finder nogle af den utopiske bys egenskaber udviklet i Brødremenighe-dens byer. Utopien bliver til virkelighed i Christiansfeld. Byen er bygget på bag-grund af menneskers tro og overvejelser om sammenhæng mellem det synlige og

Kirkens tårn rækker mod himlen Kønsopdelingen ses stadig på kirkegården

det usynlige. Byen er vældig synlig, og måske kommer noget usynligt til syne, hvis man bruger øjne og ører.

”Før i tiden var det ikke så enkelt for en ung ugift broder at mødes med en ugift søster. Så kirkepladsen blev et ”uskyldigt” sted at mødes ”Håndværk og åndsværkBrødremenigheden byggede byen Chris-tiansfeld og skabte et sted, hvor håndværks-traditioner, æstetik og god arkitektur går hånd i hånd med en livsanskuelse, der er åben for andre, præget af et tydeligt ånde-ligt perspektiv. Det håndgribelige fortæller om det uhåndgribelige. Ideen blev til virke-lighed, og den ide lever og ånder i Chris-tiansfeld i dag.

Christiansfeld fremstår i dag næsten som da bygningerne blev opført for næsten 200 år siden og en stor del af husene er fredede z

64

65

De skråtstillede stolper på ydersiden støttede den mægtige tagkonstruktion

Da Trelleborgene blev fundet i Danmark, blev forskerne overraskede: Man havde i den grad undervurderet vikingernes både organisatoriske og tekniske for-måen til at opbygge militære anlæg, som skulle holde fjenderne på afstand.

Af arkæolog og museumsdirektør, ph.d. Lars Christian Nørbach

Vikingetiden og specielt den sene del af det tiende århundrede, fremstår som en skelsættende epoke, kendetegnet af vidt-gående omvæltninger - ikke kun i det nuværende Danmark, men i hele Norden. De mest fremtrædende arkæologiske vidnesbyrd fra denne periode er ringbor-gene Trelleborg (ved Slagelse), Nonnebak-ken (i Odense), Aggersborg (ved Løgstør) og Fyrkat (ved Hobro). Det er de mest exceptionelle anlæg fra vikingetiden i Skandinavien.

Fund forbløfferOpdagelsen af Trelleborg-anlægget på Sjælland og de efterfølgende arkæologiske

undersøgelser af de tre andre borge af samme type fra midten af 1930’erne til 1960’erne, var ikke mindre end en sensa-tion, som gav genklang langt ud over Danmarks grænser, fordi anlæggene i deres monumentale karakter og ensartede geometriske opbygning vendte op og ned på den gældende opfattelse af vikingeti-den. Man havde ikke kunnet forestille sig en sådan teknisk og organisatorisk formåen i forhistorisk tid eller tilstedeværelsen af et så veludviklet politisk magtapparat, som det giver sig til kende med disse anlæg.

Præcise cirkler og rette vinklerTrelleborgene er alle karakteriserede ved en ringvold med tilhørende voldgrav og fire overbyggede portåbninger. Borgene har et strengt geometrisk gadesystem, en inddeling af det indre areal i kvadratiske karréer og deri fire langhuse, arrangeret som firlængede gårde. Alle de fire anlæg har en ensartet og streng geometrisk arkitektur og en stringent symmetri, som tydelig kommer til udtryk i befæstninger-nes cirkulære form og portåbningernes

Suveræne magtdemonstrationer

KandidatVikingetidens Trelleborge

66

Både ved Fyrkat og Trelleborg (billede) er der fundet gravpladserTrelleborgen Fyrkat

placering efter de fire verdenshjørner. Man regner med at Trelleborgene blev bygget omkring år 980. Men borgene har sandsynligvis ikke haft en særlig lang leve-tid, måske kun få år. Fyrkat er, for eksempel, udslettet efter en kraftig brand og blev ikke genopbygget.

Ens og dog forskelligePå trods af deres ensartethed har borgene hver især individuelle konstruktionstræk. Diameteren på Aggersborg er for eksem-pel 240 meter, hvilket er omtrent dobbelt så stor som de øvrige borge. Til Trelleborg hører en forborg bestående af 15 langhuse og beskyttet af en ydre vold samt grav. Både ved Fyrkat og Trelleborg er der fundet samtidige gravpladser.

Magtens borge På baggrund af deres ensartethed og geo-metriske stringens regner man med, at borgene har fungeret som dele af et større politisk magtapparat og militært system. De enkelte huse og gårde kan man forestille sig afspejler mandskabsenheder eller

skibsbesætninger, og borgenes militære funktion understreges af det store antal mandsgrave og de tre massegrave på gravfeltet ved Trelleborg.

”Fra flere af hallerne har man kunne høre råb, sang og latter. Men ikke alle husene har været benyttet til beboelse ”Uigennemtrængelige tykke mureKom man som besøgende til borgene, må de med deres jordværker, tykke træpalisader og høje voldgrave have virket overvældende imponerende og vel nærmest umulige at erobre.

Gik man igennem borgporten og ringvol-den, hvorfra vagterne stod og holdt øje med de ankomne, stod man i selve borg-anlægget, som summede af liv. Efter datidens målestok må de godt 7 meter brede og knap 30 meter lange huse med deres buede langvægge have virket som en slags haller. Når man så tager i betragt-ning, at der på Trelleborg og Fyrkat var fire firlængede karreer og på Aggersborg 16

Interview:Hvad har man fundet i borgene? Lars Nørbach: Fundene fra borgene viser, at det ikke kun var mænd, som beboede borgene. Ved Fyrkat var der også gravlagt kvinder og børn. Den såkaldte Grav 4 fra Fyrkat er speciel. Med sig i graven havde den midaldrende kvinde fået bl.a. ugle-gylp, frø af bulmeurt og rester af et ungt svins underkæbe. Genstande, som sikkert har skullet anvendes i kontakten til under-verdenens væsener. Hun havde også en ring om storetåen og hendes smykker stammede fra området ved den østlige Østersø.

-Fundene på borgene afspejler omfanget af tidens storpolitiske og militære magtspil. Således fandtes specielt ved Trelleborg og Fyrkat mange genstande fra områder udenfor det nuværende Danmark, specielt fra Norge. Disse fund passer sammen med de historiske kilders udsagn, som fortæller, at Harald Blåtand opretholdte tætte politiske forbindelser til Norge og de slaviske konge-riger ved Østersøen.

67

Borgene ligger beskyttet på land men også tæt på vand, som her med trelleborgen Aggersborg

karreer af sådanne langhuse, kan man let forestille sig og fornemme den magt, som lå bag opførelsen af borgene.

Selve langhusene var inddelt i tre rum, hvoraf det midterste var omtrent 20 meter langt og i flere tilfælde forsynet med en langild. Her holdt vikingernes tropper til. Her sov de, reparerede deres personlige udstyr eller spillede terningspil. Fra flere af hallerne har man kunnet høre råb, sang og latter, men ikke alle husene har været benyttede til beboelse. Fra smedjen har hammerens klang mod ambolten blandet sig med de glade råb og i magasinbygnin-gerne har regnemesteren stille og roligt været i færd med at holde styr på hærens forsyninger - rationerne skulle holde vinteren over.

Livet i borgeneTrelleborgene nævnes ikke af samtidens eller middelalderlige historiske kilder, hvilket kan synes mærkeligt, når man tænker på det massive arbejde, som blev lagt i deres opførelse. Men med et opførel-

sestidspunkt omkring 980 er det sandsyn-ligt, at Gorm den Gamles søn, Harald Blåtand, var involveret i opførelsen af dem. Borgene formodes derfor at have spillet en væsentlig rolle i den samling af riget, som Blåtand refererer til på den store Jellingsten fra sidste halvdel af 900-tallet.

”Borgene formodes at have spillet en væsentlig rolle i den samling af riget, som Blåtand refererer til på Jellingestenen ”Borgene ligger beskyttet på land, men og-så tæt på vand ved åer og fjorde, så man kunne trække skibe ind til dem, og de kunne bruges til kontrol af handel eller som værn mod fjender. Borgene kan også have haft en funktion i forbindelse med konflikter udenfor rigets grænser. Mest sandsynligt er det dog, at Trelleborgene var kongelige magtcentre, som primært skulle sikre kontrollen over rigets provinser.

Stadigt et mysteriumPå trods af, at der er gået 70 år siden, man opdagede Trelleborg, rummer borgene og

deres nærmeste omgivelser stadig mange hemmeligheder. Et af de væsentligste spørgsmål er stadig at føre bevis for, om man har kunnet sejle til borgene. Derfor fokuserer projektet ”Kongens borge” (kongensborge.dk) på arkæologiske undersøgelser af vådområderne omkring borgene, for om muligt at finde spor efter bygning og/eller reparation af skibe.

Samling af NordenTrelleborg, Aggersborg og Fyrkat repræ-senterer de mest fremtrædende arkæolo-giske vidnesbyrd og monumentale anlæg fra vikingetiden i det nuværende danske område. Med deres storslåede karakter og ensartede geometriske opbygning er de enestående, og derfor verdensarvkandidater.

Borgene spillede også en afgørende rolle i forbindelse med ’samlingen af riget’, der refereres til på Jellingstenen. De er derfor del af den langvarige proces, der førte til integrering af Norden i det europæiske kulturfællesskab og dannelsen af de skandinaviske stater z

68

69

Middelalderens nordiske bønder i Grønland var meget driftige. De pro-ducerede forskellige mejeriprodukter og tog på lange fangstture nordpå efter hvalrostænder og isbjørneskind, som de byttede med jern og tømmer fra Europa. Senere kom Inuitfolket og det nyere grønlandske landbrug blev udviklet i mødet mellem øst og vest.

Af Georg Nyegaard, museumsinspektør, Grønlands Nationalmuseum & Arkiv

De indre dele af de dybe sydgrønlandske fjorde udgør en arktisk oase. Hovedparten af området er lavt fjeldterræn med en frodig vegetation, som egner sig som foder for kvæg, geder og får. I de varmeste måneder kan middeltemperaturen nå op over 10° grader, og lokalt er mulighederne for hus-dyrhold ligeså gode som under langt varmere himmelstrøg.

Dette kerneområde for sydgrønlandsk land-brug, er på den danske liste over kandidater til UNESCO’s verdensarv.

Her har der været drevet landbrug i to kronologisk adskilte, men historisk set forbundne perioder. Først kom folk med skandinavisk baggrund, som etablerede sig som bønder i en 4 - 500 år lang periode, indtil de ikke længere magtede at tilpasse sig de både klimatiske og kulturhistoriske ændringer, som senmiddelalderen bød på.

Nye klimaundersøgelser viser for eksem-pel, at klimaet blev koldere samtidig med, at der fandt væsentlige handelsmæssige ændringer sted i Europa, hvor andre varer end de luksusvarer, som kunne skaffes fra Grønland, blev foretrukne.

Fra fanger til bondeSenere var det sønner og døtre af inuit-kulturens højtspecialiserede sælfangere, som påvirket af den dansk-norske koloni-sation, tog det store spring fra fangere til bønder. Fælles for begge perioder var, at bønderne baserede deres landbrug på fjeld-græsning for husdyrene om sommeren, og at de dyrkede græs til vinterfoder på mark-erne i nærheden af gårdene, hvor de boede.

Fåreholdersted, Sydvestgrønland

Arktiske vikinger og inuitbønder

Kandidat1000 års landbrug i Arktis,

sydgrønland

70

De norrøne bønderDe norrøne gårde fra ca. 1000-1450 efter Kr. i Grønland udgjorde den vestligste udpost af det nordiske bondesamfund under vikingetidens og den tidlige middel-alders kolonisering af øerne tværs over Nord¬atlanten. Det er vanskeligt at sige præcis hvor mange bosættere, som kom til området i begyndelsen, men man gætter på, at der var en befolkning på ca. 2 - 3.000, da der var flest.

De norrøne bønder skabte ud fra deres nordiske baggrund en selvstændig grøn-landsk landbrugskultur med egne drifts-former, husbygningskultur og egne red-skabsformer. De havde hele ”pakken” af husdyr, som deres skandinaviske kolleger - får, ged, kvæg, hest, svin, hund og kat. Får og geder var de vigtigste, og til forskel fra andre områder inden for den nordiske kulturkreds var geder på mange gårde næsten lige så talrige som får.

Dette afspejler en lokal tilpasning til en udbredt vegetation af birke- og pilekrat,

men hænger også sammen med behovet for udnyttelsen af drøvtyggernes mælk til fremstilling af langtidsholdbare mejeripro-dukter. Husdyrholdet blev suppleret med sælfangst og noget rensdyrjagt. En økonomi som i så høj grad som det var tilfældet var baseret på udnyttelse af mælkeprodukter og sælkød, er på verdens plan ret enestående.

” De havde hele pakken af husdyr, som deres skandinaviske kollegaer - får, ged, kvæg, hest, svin, hund og kat ”Globaliserede fangereTrods det at de arktiske bønder var bundet til at udnytte ressourcerne lokalt, har de alligevel ageret i et så kolossalt stort geografisk rum, at det næsten foregriber moderne global bevidsthed. Om somme-ren tog de ud på lange fangstrejser mange hundrede kilometer mod nord for at skaffe varer som hvalrostand og huder, narhval-tand og isbjørneskind som de kunne bytte med livsvigtige importvarer som jern og skibstømmer fra den anden side af Atlanter-havet.

Forskere fra forskellige lande samlet ved ruinen af Hvalsøfjordens kirkeKort over de sydgrønlandske kulturlandskaber

101010101010101010000000000 555555555

kilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometerkilometer

555555555

333333333

111111111

222222222

444444444

Nr Benævnelse Areal_km2

4,301kusraissaQ14,52ukilagI22,3qottulrassiS32,47ifrevhantaV4

5 Qaqortukulooq - Upernaviarsuk 20,0

Udarbejdet af Asiaq 2/4-2007Baggrundskort G250 1:250.000Copyright Kort & Matrikelstyrelsen

Interview:Hvorfor bør dette område komme med på listen over UNESCOs verdensarvssteder? Georg Nyegaard: I det verdenshistoriske perspektiv er den sydgrønlandske landbrugs historie speciel på grund af øst/ vest mødet mellem folk, som kom fra hvert sit verdens-hjørne.

- Da folk fra Island slog sig ned i Grønland og mødte arktiske fangerfolk, som var ind-vandret fra den anden side af kloden, er det første gang siden mennesket blev til menneske i Afrika, at efterkommere af dem, der vandrede mod øst og efterkommere af dem der vandrede mod nord og vest mødes på den anden side af kloden. Det moderne grønlandske landbrug er et resultat heraf - en slags blandingskultur opstået i kølvandet på øst/vest kultur-mødet.

71

De grønlandske bønder var under indflyd-else af tidens religiøse strømninger i Europa. De var katolikker med egen domkirke og biskop. Modemæssigt var de også påvirket af den samtidige europæiske mode. Fra Island medbragte de den rige nordatlanti-ske digtning og fortælletradition, som bl.a. har indeholdt beretningerne om kolonisa-tionen af Nordatlanten og Leif den Lykke-liges rejser til ”Vinland”.

KulturmøderFra omkring 1200 efter Kristus blev Grøn-land befolket af et helt nyt folk, Inuit, som udgør det eskimoiske ophav til den nuvær-ende grønlandske befolkning. Deres kultur kaldes thulekulturen og har sin oprindelse ved Beringshavets kyster mange hundrede kilometer mod vest i det nuværende Alaska og Nordøst Sibirien.

Inuitterne møder i Grønland andre fremmede kulturer. Tidligt stiftede de bekendskab med nordboerne, der holdt til i Sydgrønland, og efter 1721 mødte de de dansknorske kolonister.

Nyere tids grønlandske landbrugDa den norske købmand Anders Olsen blev pensioneret fra sit arbejde i Den kongelige grønlandske Handel i 1782, bosatte han sig sammen med sin grønland-ske kone Tuperna i Igaliku ved ruinerne af det gamle norrøne bispesæde, Gardar. Det blev begyndelsen på et grønlandsk bonde-dynasti med traditioner, der rækker frem til nutiden. Nybyggerne byggede huse af sten fra middelalderbispens gård og genindførte kvæg- og fårehold. Bygden udviklede sit specielle særpræg, som er delvist bevaret i dag. Blandt andet havde de en særlig byg-ningskultur - nogle små karakteristiske røde bygninger lavet af den lokale røde Igaliku-sandsten.

I 1915 blev der grundlagt en fåreavlsstation i den sydgrønlandske by Qaqortoq, som ud-dannede unge grønlandske elever til fåre-holdere. Otto Frederiksen var i 1924 den første grønlænder, som tog springet ud i fårehold som fuldtidsbeskæftigelse, da han slog sig ned med familie i Qassiarsuk, det norrøne Brattahlid, hvor også nordboernes

Ruiner fra bispesædet i Gardar

foregangsmand, Erik den Røde, dengang boede. Forsøget blev en succes og Elisabeth og Otto Frederiksen blev stamforældre til en stor slægt af grønlandske landmænd. Qassiarsuk er i dag en levende og driftig landbrugsbygd med ca. 150 indbyggere.

Hjemmestyre og selvforsyningI 1979 ville grønlænderne gerne moderni-sere fåreholdererhvervet, som er et af de få erhverv som bidrager til landets selv-forsyning af fødevarer ved siden af de traditionelle hovederhverv, fangst og fiskeri. I det foreslåede verdensarvområde findes i dag 43 gårde ud af 55 gårde på landsplan. De fleste består af økonomiske enheder med moderne staldanlæg og muligheder for dyrkning og opbevaring af vinterfoder. Der bliver løbende opført nye boliger og stalde efter selvbyggerprincippet. Etable-ring af marker, indhegninger, køreveje, mindre broer over elvløb mm., udføres også af brugerne selv. Denne aktive deltag-else af fåreholdere ved etablering af infra-struktur bidrager til at sikre og styrke den karakteristiske grønlandske bondekultur z

72

73

Qutdligssat en lille by på Diskoøen

Paradisdalen og Aasivissuit i Grønland var en del af de rige jagtområder, som inuitterne brugte som spisekamre. Ved kysten udvekslede Inuit og euro-pæiske hvalfangere handelsvarer og morede sig med at danse. Paradisdalen og Aa-sivissuit udgør dele af et enestående kulturlandskab, med omfattende spor af årtusinders jagt.

Af Pauline Kleinschmidt Knudsen, Grønlands Nationalmuseum

På Grønlands vestkyst langt inde bag en af de dybeste fjorde ligger jagtområderne, Aasivissuit og Eqalummiut (også kaldet Paradisdalen). I det storslåede landskab jagede inuitterne allerede i 14 -1500 tallet rener i indlandet og hvaler i yderkysternes områder mellem Sisimiut og Qeqertarsuaq (Disko Øen).

Områdets rigdom var kendt vidt og bredt, og inuitterne kom til Paradisdalen helt fra den grønlandske sydkyst. Inuitterne kom dog ikke udelukkende for at jage. I området

foregik også handel med den attraktive fedtsten, som let kan skæres til lamper og gryder, og hvalbarder som kunne benyttes til fiskeliner. De sydgrønlandske Inuitter funge-rede som handelsfolk, der byttede sig til den bedste fedtsten undervejs og byttede den til hvalbarder i de nordligere områder.

Også europæiske hvalfangere kendte til områdets rigdomme, og ligesom inuit-terne jagede de fra 1600-tallet hvaler i om-rådet. Europæerne bragte blandt andet glasperler og nåle af metal med sig, som de udvekslede med de lokale fangere.

Kulturmøde på tværsAt så mange forskellige mennesker mødtes i området, var en betydelig berigelse for kulturen.

Ikke blot udvekslede inuitter fra store dele af den grønlandske vestkyst ideer, men de fremmede europæere blev også inddraget i mødet. De skabte kontakter på kryds og tværs, og om natten morede de sig i hinandens selskab med dans og fortællinger.

Fangstfolkets paradis

KandidatAasivissuit og Arnagarnup Qoorua,

Grønlandsk jagtområde

74

Dette kulturmøde præger stadig det grøn-landske samfund i dag. Man kan se det både i den materielle kultur og høre det i folkesagnene. Perlebroderierne på den grønlandske nationaldragt er et udtryk for den luksus kontakten med de europæiske fangere skabte. Sagn fra kulturmøderne er mundtligt overleveret igennem generatio-ner og indgår i dag i den grønlandske sagn-skat. Og de danse, som grønlænderne i dag kalder for ”kalattuut”, som betyder ”de grønlandske danse”, er i virkeligheden europæiske folkedanse, som inuitterne lærte af hvalfangerne.

”Om aftenen morede de sig i hinandens selskab med dans og fortællinger ”Fangstfolkets sporDen primære forudsætning for den livlige aktivitet i området var det rige dyreliv både til havs og til lands. Inuitterne tilbragte det meste af året på mindre bopladser ved kyst-erne, fordi deres vigtigste fødegrundlag fandtes i havet. Man kan endnu se ruinerne af inuitternes huse bygget af sten og tørv

mange steder langs kysten og det vidner om jægernes færden. På havet jagtede Inuitterne sæler, hvalrosser, hvaler og ved kysterne. Fiskeriet havde også en vis betydning.

Aasivissuit og Eqalummiut er beliggende i landets største isfrie landområder, hvor rensdyrbestanden kan blive meget stor. I første halvdel af 1700-tallet var der usæd-vanligt mange rensdyr i området, hvilket var med til at gøre regionen endnu mere attraktiv for en befolkning, der ernærede sig ved jagt og fiskeri. I området er der også levn fra den dansk-norske kolonisation af landet i 1700-tallet. Ude i skærgården på øen Nipisat kan man se fundamentet af det fort, som blev opført i 1728 for blandt andet at sikre kolonisterne hvalfangsten i området.

Indlandsbopladser og rensdyrjagtPå grund af de rige ressourcer tilbragte mange inuitter sommeren dybt inde i indlandets fjorde, hvor de jagede rensdyr. Aasivissuit og Eqalummiut i den østlige del er nogle af de største indlandsboplad-ser, man kender til.

Grønlandsk dreng venter på dagens fangstmåltidKulturlandskaberne som foreslås som verdensarv

En forsmået hustrus hævnEn berømt og underfundig grønlandsk fortælling om den falske ”profet” Habakuk knytter sig til bopladsen ved Eqalummiut. Ifølge beretningen havde Habakuk og hans kone Maria Magdalene i slutningen af 1700-tallet vinterboplads i Kangerlussuat-siaq (Evighedsfjorden). De tilbragte en stor del af sommeren med at jage rensdyr inde i landet. Mens de opholdt sig på bopladsen tog Habakuk sig en elskerinde, som han åbenlyst foretrak frem for sin kone.

Selvom Inuitterne på dette tidspunkt var kristne blev de indimellem fristet til at genoptage gamle, hedenske skikke. Og netop hedensk magi var årsag til, at jagt-lykken pludselig udeblev for jægerne fra Eqalummiut. Da jagtholdet efter nogle dage kom tilbage til bopladsen, kunne Habakuks kone til alles forbløffelse fortælle, at hun i en drøm var blevet rådet til at benytte magi mod jægerne.

75

Ved Aasivissuit findes vidt udstrakte systemer af stenvarder og stenbyggede skydeskjul, der blev brugt under jagt på rensdyr. Bopladsen og jagtanlæggene er anlagt i en ”flaskehals” i landskabet, som rensdyrene blev nødt til at passere på deres vandringer mellem indland og kyst.

”Mange inuitter tilbragte sommeren dybt inde i indlandets fjorde, hvor de jagede rensdyr ”Eqalummiut ligger i Angujaartorfiup Nunaa, som tiltrak rensdyrjægere fra store dele af Grønlands vestkyst. Senere års arkæologi-ske undersøgelser har givet et godt billede af det intensive jagtbrug i området - specielt i landskaberne tæt på indlandsisen ved Grøn-lands længste sø Tasersiaq. De særlige kli-matiske forhold på Grønland har bevaret jagtsporene, og derfor kan man i dette rige indland se utallige jagtspor - bl.a. stensatte ruiner af telthuse, teltringe (rester af de sten, der har holdt teltdugen på plads), stenbyg-gede depoter til kødet, grave, varder, skyde-skjul, vardesystemer.

Dét, der gør området helt unikt, er de uforstyrrede kulturlandskaber, hvor man kan se, hvordan inuitterne har forstået at drage fordel af landskabet i deres jagt på rensdyr. Kobler man de fysiske levn med den endnu eksisterende viden om jagt og jægernes brug af landskabet, har man ene-stående mulighed for at studere inuitternes jagttraditioner før og nu. Her kan man også undersøge inuitternes principper for placering af deres bopladser, jagtanlæg, og deres jagtterritoriers placering i forhold til landskabet og i forhold til hinanden.

Levet liv for 4000 år sidenDet var dog ikke kun 16-1700tallets fangere og jægere, der fandt området ved Aasivis-suit og Arnagarnuåp Qoorua attraktivt. Allerede stenalderens første mennesker på Grønland, som tilhørte den såkaldte ”Saqqaq-kultur”, var aktive i området. Sporene efter Saqqaq-kulturen, der blom-strede for 2800-4000 år siden, kan visse steder endnu ses i landskabet, hvor man kan støde på teltringe og møddingsplad-ser. Fuldstændig ligesom det gælder for

Ved Aasivissuit findes systemer af stenvarder og skydeskjul, der blev brugt under rensdyrjagt

de meget senere inuitters bopladser, finder man også Saqqaq-kulturens bosteder både i fjordene og dybt inde i landet tæt ved ind-landsisen. Trods de flere tusinde år imellem de to kulturer har jagtmetoder og -teknikker været meget ens - og afhængig af dyrenes vandringer.

Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua som verdensarvKulturlandskaberne og sporene efter de gamle fangstkulturer i disse områder er enestående vidnesbyrd om forskellige arktiske kulturers levevis gennem 4500 år.

En levevis betinget af et intimt kendskab til miljøet og til dyrene samt af evnen til at kombinere havets og indlandets sving-ende mængder af vildtressourcer i gen-nem tiderne. Derfor foreslås kulturland-skaberne som kandidater til UNESCO’s verdensarv z

76

Her finder du links til mere information om de danske verdensarvssteder og kandidatsteder. Mange af stederne har egne besøgscentre, museer og hjemmesider.

Verdensarvstederne

JellingUdstillingshuset og formidlingscenter Kongernes Jelling (Nationalmuseet)Gormsgade 23, 7300 JellingTelefon 75 87 23 50, fax 75 87 23 48www.kongernesjelling.dkSe også:« Vejle kommunes hjemmeside om Jelling: www.jelling.dk

Kronborg SlotKronborg Slot (Slots og Ejendomsstyrelsen)Kronborg 2 c, DK 3000 Helsingør Telefon 49 21 30 78 Museumsbutik:Telefon 49 25 03 25, kronborg@ses.dk, www.kronborg.dk

Roskilde DomkirkeDomkirkepladsen, 4000 Roskilde, DomkirkekontoretTelefon 46 35 16 24, fax 46 32 25 27post@roskildedomkirke.dk, www.roskildedomkirke.dk « Domkirken har et museum tilknyttet og der er rundvisninger

Ilulissat IsfjordIlulissat Isfjordskontor, Qaasuitsup KommuniaBox 1023, 3952 Ilulissat, GrønlandTelefon +299 94 62 61, mobil + 299 54 63 61Fax +299 94 41 78, www.ilulissat.gl Se også:« Nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) hjemmeside: www.geus.dk « Visit Greenland: www.visitgreenland.dk

Kandidatstederne

Parforcesystemet og Eremitagen Eremitageslottet ejes af staten og er til rådighed for Kongehuset. Derfor er det ikke åbent for offentligheden. Men Dyrehaven er tilgængelig.Slots- og EjendomsstyrelsenLøngangstræde 21, 1468 København KTelefon 33 92 63 00, fax 33 93 17 16sesmail@ses.dk, www.ses.dk/da/SlotteOgHaver/Slotte/Eremitageslottet.aspxSe også:« Skov-og Naturstyrelsen: www.skovognatur.dk« Frederiksborgmuseet: www.frederiksborgmuseet.dk« Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum: www.jagtskov.dk

Frederiksstaden og AmalienborgSlots- og EjendomsstyrelsenLøngangstræde 21, 1468 København KTelefon 33 92 63 00, fax 33 93 17 16sesmail@ses.dk, www.ses.dkSe også:« www.kongehuset.dk

VadehavetVadehavscentret, Okholmvej 5V. Vedsted, 6760 RibeTelefon 75 44 61 61, fax 75 44 61 01info@vadehavscentret.dk, www.vadehavscentret.dkSe også: « Portalen: www.vadehav.dk « Det tværnationale samarbejde om vadehavet: www.waddensea-secretariat.org « Publikationen ’Vadehavet - Kulturarvsatlas’: www.kulturarv.dk

Stevns KlintStevns Natur CenterMandehoved 10, 4660 Store HeddingeTelefon +45 56 50 22 34, mobil +45 40 29 07 10natur@stevns.dk , www.naturcenter.stevns.dk

MolerklinterneMorsland Historiske Museum - MolermuseetDueholmgade 7 , 7900 Nykøbing M Telefon 97 72 34 21, dueholm@museum.dkSe også:« www.visitlimfjorden.com

ChristiansfeldChristiansfeldcentret Kongensgade 9, 6070 ChristiansfeldFormidlingscenter:Telefon 73 56 13 00, centret@christiansfeld.dk

Turistbureau:Telefon 74 56 16 30, info@visitchristiansfeld.dkwww.christiansfeldcentret.dk

TrelleborgeneTrelleborg: Vikingeborgen TrelleborgTrelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 SlagelseTelefon 58 54 95 06, www.vestmuseum.dk

Fyrkat - Vikingecenter FyrkatFyrkatvej 37b, 9500 Hobro, Telefon 98 51 19 27butikken: 98 52 33 75, www.erantis.dk

Aggersborg - AggersborgAggersborgvej - Thorupvej9670 Løgstør, www.erantis.dk

1000 års landbrug i ArktisGrønlands Nationalmuseum & ArkivHans Egedevej 8, Postboks 145, 3900 NuukTelefon (+299) 32 26 11, fax (+299) 32 26 22nka@natmus.gl, www.natmus.gl

Aasivisuit og Arnagarnup QooriaGrønlands Nationalmuseum & ArkivHans Egedevej 8, Postboks 145, 3900 NuukTelefon (+299) 32 26 11, fax (+299) 32 26 22nka@natmus.gl, www.natmus.gl

Myndigheder

UNESCOThe World Heritage CentreUnited Nations Educational, Scientific and Cultural Organization7, place de Fontenoy, 75352 Paris 07 SP, FranceTelefon +33-(0)1-45 68 15 71, fax +33-(0)1-45 68 55 70wh-info@unesco.org, www.whc.unesco.org Se også:« UNESCO’s liste over de 890 verdensarvssteder: http://whc.unesco.org/en/list

KulturarvsstyrelsenKulturarvsstyrelsenH.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København VTelefon 33 74 51 00, post@kulturarv.dk, www.kulturarv.dkSe også:« Kulturarvsstyrelsens egen side om verdensarv: www.verdensarv.dk« DR og Kulturarvsstyrelsens samarbejdsprojekt og tvprogrammer om verdensarv: www.dr.dk/verdensarv

Mere viden om verdensarven

Titel Verdensarv - i Danmark og Grønland

Udgiver Kulturarvsstyrelsen

Tekst Forfatterne

Redaktion Kulturarvsstyrelsen v/ Mette Bom, faktatekster ved Thomas Roland, Kulturarvsstyrelsen

FotosKulturministeriet: side 2P. Wessel: forside nr 3 & 4, side 8-9,11,12-13,16-17,18,19,20,21,22,23,24-25,26,27th,28,29,31tv,41,44, 45,46,48,49, 50,51,53,54,58,59,61,63,65Jesper Nørgaard Sørensen: side 10,40,52,53,54th,55,56,57,60,62,64,66,67tvOle Akhøj: side 14-15Scanpix: side 4,5,6,7,34,35,42,43,64,68,69,71,72,73,75Arc Pic: forsiden nr 2, 32-33, 37, 39,74thThomas Roland, Kulturarvsstyrelsen: side 27tv,30,31th,47Georg Nyegaard, Geus: side 70Jakob lautrup, Geus: side 34Elke Meisner, Geus: side 35Geus: side 74

grafik etcetera design v / nina kampmann

tryk p.j. schmidt, vojens

papir / omslag maxi offset 250 g, indmad maxi offset 120 g

oplag 10.000

isbn 978-87-91298-39-4

KULTURARVSSTYRELSEN

H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2

1553 KØBENHAVN V

TELEFON 33 74 51 00

post@kulturarv.dk

www.kulturarv.dk

Verdensarv

Der findes steder i verden, som rækker ud over grænser, religioner og

etniske skel, og som har en så enestående natur- eller kulturel værdi, at de

beskyttes under den såkaldte “verdensarvskonvention”. I Danmark har vi

tre steder, som er optaget og udnævnt til verdensarv af UNESCO; Jelling-

monumenterne, Kronborg og Roskilde Domkirke. I Grønland er Isfjorden i

Ilulissat verdensarvsområde. Der findes foreløbig 890 verdensarvsteder.

I Danmark arbejder vi hele tiden med at beskytte stederne, udvikle dem

og formidle deres værdier til omverdenen. Vi kommer også med forslag

til nye steder i Danmark, som opfylder kriterierne for verdensarv. I dette

hæfte kan du læse om de danske og grønlandske verdensarvsteder.

Hæftet beskriver også de nye steder som kom på tentativlisten i foråret

2009. Vi håber, hæftet sætter tanker i gang om kulturarvens og naturens

rolle i det moderne samfund.

- i Danmark og Grønland