VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRAT

Nyhedsbrev fra dit lokale folketingsmedlem Kim Mortensen

December 2009

TRAFIK TRYGHED MILJØ ENERGI OG OFFSHORE UDDANNELSE ESBJERG

Tema: KlimatopmødeDanmarks værtsskab ved cop 15, skal bruges til at cementere Danmark som førende klima land samt til at forpligte verdens store lande på en aftale, der skal gøres juridisk bindende indenfor en meget kort tidsfrist.

Kim Mortensen MF og deltager i klimatopmødet

”

Det skal være dyrere for

den internationale skibs-

fart at forurene

”Havneafgifter skal afhænge af et skibs miljømæssige påvirkning – de der sviner mest, betaler mest”. Sådan lyder det fra Kim Morten-sen, der ønsker, at afgifterne ved verdens havne bliver diff erentieret efter et skibs miljøpåvirkning.

Kim Mortensen vil derfor bede Erhvervsminister Lene Espersen rejse forslaget i den internationale søfarts-organisation, IMO ”hvis vi diff erentierer havneafgifterne, og gør det dyrere for de mest forurenende skibe at lægge til ved havnene, skaber vi et klart incitament hos skibsrederne om at se på deres udledning af CO2 og brug af miljøven-lige teknologier”, siger Kim Mortensen.

Hans forslag kommer i kølvandet på Det Europæiske Råds ved-tagelse af den såkaldte Østersøstrategi sidst i oktober måned. En del af strategien er bl.a. at skabe renere skibsfart i Østersøen, herunder at skabe diff erentiering af havneafgifterne i de største havne i Øster-søen.

Kim Mortensen bakker op om forslaget, men mener, at afgiftsdiff erentieringen ikke blot skal fi nde sted i Østersøregionen, men spre-des til hele EU og siden hen i hele verden.

Læs i dette nummer:12 sider om det fore-stående klimatopmøde i København

Kim Mortensen har kaldt Lene Espersen i samråd i Folketingets

Europaudvalg den 11. december for at svare på spørgsmålet.

Tema: Klimatopmøde

2

Pas på, lømlerne kommer

Sammen med Dansk Folkeparti har regeringen netop vedtaget den såkaldte ”Lømmelpakke”, der gør det muligt for politiet at tilbageholde personer i op til 12 timer uden at stille dem for en dommer eller i øvrigt sikre en anstændig retssikkerhed for dem, der anholdes. Argumentet er, at der nu er mulighed for at arrestere ”klima-lømler”, der kommer til Danmark i forbindelse med topmødet i København. Oven i hatten opnår rege-ringen sammen med Dansk Folkeparti muligheden for yderligere at udvise ikke-danske statsborgere, der, som det hedder, ”hindrer politiets arbejde”. Dette uanset om pågældende er bosiddende eller oven i købet født og opvokset i Danmark. Da klimatopmødet varer blot 10 dage kan man have en fæl mistanke om, at det netop er denne mulighed, der er selveste årsagen til denne lov.

For når topmødet er overstået, og alle deltagere samt unge ”lømler” fra resten af Europa er rejst hjem, så gæl-der loven fortsat i Danmark. Retspolitisk er der tale om et betydeligt tilbageskridt. Man føler sig næsten hensat til magtelitens overgreb på dansk arbejderbevægelse ved Slaget på Fælleden i 1872. Og dette under dække af, at Dansk Folkepart savner en paragraf, der kan sikre, at fl ere udlændinge udvises af Danmark.

I bund og grund har de folketingsmedlemmer, der har stemt for denne skandaløse lov, ikke forstået noget som helst af, hvilke principper, det danske demokrati bygger på, hvordan det rettelig burde fungere, og hvem der gennem generationer har kæmpet for demokrati og menneskerettigheder i Danmark.

Vestjyllands Socialdemokrat ud-kommer fi re gange årligt i et oplagpå 1000 eksemplar.

Udgivet og redigeret af folketings-medlem Kim Mortensen (ansv.) og Socialdemokraterne i Esbjerg Bykreds.Indlæg kan sendes til:Kim Mortensen, Folketinget, Christiansborg. 1240 Kbh. K eller

på mail til skimo@ft.dk Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse. Næste nummer udkommer marts måned 2009.

Ravnen

Af Kim Mortensen MF

Klimatopmødet nærmer sig, og alle er enige

om, at de alvorlige klimaproblemer må og

skal løses. Men sådan har det ikke altid været.

Ravnen har fundet gamle citater frem fra nogle

af klimaets argeste modstandere.

Verden er ikke ved at gå under. Ressourcerne er

ikke ved at løbe tør. Vi efterlader faktisk jorden

som et bedre sted at leve, end da vi modtog den.

Nyd det.

- Bjørn Lomborgs konklusion i kronikken ”klodens sande tilstand”, bragt i Politiken i 1998.

Dommedagsteorier skifter med vejret. Drivhus-

eff ekten bliver ofte brugt til politiske formål, som

om den er en veletableret videnskabelig kends-

gerning. Det er den ikke.

- Politisk ordfører for Venstre, Anders Fogh Ras-mussen i 1998.

Jeg er da godt klar over, at der er noget CO2-ud-

slip i det, at man bygger fl ere motorveje, men det

opfatter jeg ikke som forurening. Ovre på Fyn

stopper de CO2 ind i drivhusene, du! Og så får de

20 procent fl ere tomater.

- Formand for det Konservative Folkeparti, Bendt Bendtsen i Ekstra Bladet i 2000.

Hvis vi ikke vil løse alle problemer, bliver vi nødt

til at prioritere. Klimaforandringerne er nederst

på listen.

- Bjørn Lomborg ved foredrag hos TED i Califor-nien, 2005.

Vi er dybt bekymrede over de samfundsmæssige

omkostninger og vores konkurrenceevne, hvis

vi fortsætter udbygningen af den vedvarende

energi.

- Sagt af den konservative økonomi og erhvervs-minister Bendt Bendtsen i 2002, som forklaring på at han afl yste 3 allerede planlagte havvindmøl-leparker.

VESTJYLLANDSSOCIALDEMOKRAT

3

Klimatopmødet COP15 står for døren. I løbet af 11 dage skal verdens mægtigste og klogeste forsøge at vende den globale opvarmning, som bliver stadig mere presse-rende. For konsekvenserne af den globale opvarmning er uhyggelige. Men bare ikke for Danmark. Vi vil ligesom de fl este andre vestlige lande undgå de værste katastro-fer. De vil derimod ramme den del af verden, der har sværest ved at håndtere dem.

I mellemøsten vil Eufrat og Jordan fl oderne, som er af afgørende betydning for store dele af agerbruget i regionen, svinde ind med hhv. 80 og 30 % som følge af klimaforandringer. Samtidig er Afrikas Horn plaget af omfattende tørke, som har medført fl ere års fejlslagen høst. I alt regner FN’s landbrugsorganisation - FAO - med, at ca. 1. mia.(!) mennesker i øjeblikket sulter eller er fejlernæret. Klimaforandringer er utvivlsomt en af de faktorer, der ligger bag fødevaremanglen.

I andre dele af verden mangler man ikke vand, men har for meget af det. Østater som Maldiverne i Det Indiske Ocean forventes bogstavelig talt at synke i havet som følge af klimaændringerne. Og oversvømmelser i Bang-ladesh forventes at skabe millioner af fl ygtninge, der vil skabe et kolossalt pres på nabolandene.

Det tragiske ved disse historier er, at de befolkninger som bliver berørt mest af den globale opvarmning, også er dem der har bidraget mindst til den. Det er en global uretfærdighed, som vi i vesten har en moralsk forplig-telse til at rette op på. Derfor skal vi nå til en aftale, der sikrer et bæredygtig klima.

Af Jeppe Kofoed, MF Udenrigspolitisk Ordfører for Socialdemokraterne

En klimakatastrofe vil ramme de fattigste

Tema: Klimapolitik

Interview med Anders Eldrup, administrerende direktør i DONG Energy

4

Hvad kan et dansk energiselskab bidrage med i forhold til klimaet?- Klimaændringerne er en af de største udfordringer, vi i dag står overfor. Hvis den globale opvarmning skal bremses, kræver det en ambitiøs og målrettet indsats fra politikere, men også fra alle erhvervslivets sektorer og borgere i alle lande. Alle skal bidrage, også DONG Energy. I dag er 15 procent af den energi, DONG Energy producerer CO2-neutral. De resterende 85 procent er energi produceret fra fossile brændstoff er. DONG Energy har sat sig som mål at vende tallene om. I 2020 skal vores CO2-udledning være halveret, i 2040 skal 85 procent af energien være CO2-neutral, mens højest 15 procent skal komme fra fossile brænd-stoff er. Det er et ganske ambitiøst mål for en energivirk-somhed af vores størrelse. Hvis vores 85/15-strategi skal realiseres kræver det, at DONG Energy gør mere af det, DONG Energy allerede gør i dag. Det vil blandt andet sige mere vindenergi og mere biomasse.

Hvorfor er klimaaftalen vigtig for DONG Energy?- Fordi en ny og vidtrækkende aftale i december kan være med til at sætte ekstra skub i vores målsætning om at udbygge den vedvarende energi og reducere vores

CO2-udledning med 50 procent i 2020 og 85 procent i 2040.

Hvad mener du er de vigtigste mål for en klimaaftale?- Jeg ser tre vigtige hovedområder: det første er, at poli-tikerne skal sætte nogle ambitiøse, klare og langsigtede mål for reducering af den globale CO2-udledning. For det andet bør alle de lande, der har en høj udledning af CO2 deltage i et fælles kvotesystem. Et fælles kvotesy-stem gør, at virksomheder i forskellige lande kan kon-kurrere på lige vilkår, og at alle lande tager ansvar for at løse et fælles problem. Sidst, men ikke mindst, skal politikerne blive enige om, hvordan man globalt frem-mer mere forskning og innovation i nye teknologier, der kan mindske verdens CO2 udledning.

Er der ikke risiko for, at økonomiske hensyn kommer til at veje tungere end hensynet til klimaet? Langt de fl este økonomer siger, at det bedre kan betale sig at gøre noget for at bremse klimaforandringerne end ikke at gøre noget, da klimaforandringerne vil komme til at koste verden rigtigt mange penge. Samtidig kan der skabes mange arbejdspladser og vækst ved at udvikle nye klimavenlige teknologier.

Mange tusinde politikere,

embedsmænd, NGO’ere, re-

præsentanter fra industrien,

videnskabsfolk og journali-

ster vil mødes til FN’s Klima-

konference i København i

december. Men hvorfor er

konferencen så vigtig og

hvorfor ønsker DONG Energy

en ambitiøs klimaaftale?

Tema: Klimatopmøde

Tema: KlimatopmødeTema: Klimatopmøddddddeeeeeee

at begrænse CO2-emissioen ikke primært bæres af de miljøbevidste elforbrugere, som er villige til at betale ekstra for CO2-neutral VE-strøm. Tværtimod får CO2-kvotesystemet elprisen til at stige for alle forbrugere, hvorved det bliver ”forureneren som betaler”. For det fj erde giver CO2-kvotesystemet mulighed for at lave en ”retfærdig” byrdefordeling mellem rige og fattige lande. Kvoterne kan således fordeles til fordel for de fattige lande, så de rige landene kommer til at bære den største del af byrden ved at begrænse CO2-emissione. Netop denne fordelingsegenskab har været afgørende for, at det i praksis er lykkedes at få alle 27 EU-lande – rige som mindre rige – til at tilslutte sig systemet, og dermed lægge bindende loft over elsektorens CO2-emission.Ovenstående betyder ikke, at CO2-kvotesystemet i dag er perfekt. For det første er ikke alle sektorer – bl.a. transportsektoren – omfattet af systemet. For det andet er ikke alle verdens lande omfattet af systemet. For det tredje har CO2-kvotesystemet i sine første år oplevet relativt kraftige udsving i CO2-kvoteprisen.

Alle nye systemer vil imidlertid opleve såkaldte ”børne-sygdomme”, og der arbejdes aktivt på at forbedre syste-

met på disse tre områder. Bl.a. er det besluttet at fl y-sektoren skal medtages i kvotesystemet fra 2013.

Derudover overvejer også andre lande – bl.a. USA – at tilslutte sig CO2-kvoteregu-

lering. Endelig bør det overvejes, at lægge en politisk fastsat bund

under CO2-kvoteprisen, så investorerne i vedvarende

energi får større inve-steringssikkerhed.

Et helt nyt reguleringsinstrument er de senere år introduceret i klimapolitikken. Det handler om EU´s CO2-kvotesystem, som siden begyndelsen af 2008 har reguleret elværkernes og de energiintensive industriers CO2-emission i alle 27 EU-lande. Implementeringen af EU´s CO2-kvotesystem er det første rigtige eksempel på brugen af et overnationalt instrument i miljøregule-ringen.

CO2-kvotesystemet har især fi re store fordele. For det første virker det i praksis som en form for ”CO2-låg” på elværkernes skorstene. Kvoteinstrumentets styrke er net-op, at de kvoteregulerede sektorers CO2-mål med sik-kerhed nås. Det vanskelige ved at begrænse drivhuspro-blemet er således ikke at opstille ambitiøse målsætninger men at sikre at målsætningen nås i praksis. Og da CO2-problemet er en meget alvorlig miljøud-fordring, at det er ekstra vigtigt at målene nås.

For det andet virker CO2-kvotesystemet i praksis som en CO2-afgift på elværkernes brændsel. Det betyder, at elværker, som anvender vedvarende CO2-frit brænd-sel, ikke skal betale afgift. Omvendt skal elværker, der bruger f.eks. kul, betale en relativ høj afgift. CO2-kvotesystemet understøtter der-for omlægningen overmod et CO2-frit energisystem og belønner elproducenter, som investerer i grøn strøm.

For det tredje sikrer CO2-kvotesyste-met, at omkost-ningerne ved

5

CO2-kvotesystemet – vores stærkeste redskab

Lars HansenAfdelingschef Dansk Energi cand.polyt.

Tema: Klimatopmøde

En kamp om vind

6

Off shore i Esbjerg

Mens esbjergenserne tidligere kunne berette, at lugten af fi sk var ensbetydende med lugten af penge, så har opskriften på succes siden 90’erne nærmere ligget i den stive vestenvind. De fl este af byens fi skekuttere er i dag forsvundet, nu er det i stedet gigantiske vindmølledele, der optager pladsen på Esbjerg Havn. Esbjerg er i øje-blikket den danske off shore-industris navle. Ud over at byen huser Off shore Center Danmark, der er det natio-nale videns- og innovationscenter for off shore-sektoren, rummer Esbjerg Kommune desuden 80 virksomheder og 9000 medarbejdere, der alle beskæftiger sig med off shore. Af en omsætning på lidt mere end 10 mia. kr. i hele off shore-industrien i Danmark, ligger de 7,3 mia. i Esbjerg-området. Esbjerg har således været en betyd-ningsfuld drivkraft i det danske off shore-eventyr.

LORC – off shore på Lindø

Men i fremtiden vil måske også Lindø blive en central aktør. Lindø Off shore Renewable Center, LORC, er tit-len på et nyt center for vind- og bølgeenergi, der ønsker at udnytte Lindøværftets havnefaciliteter til en fremtidig satsning på off shore-energien. Centret vil satse massivt på forskning, udvikling og uddannelse af off shore-bran-chens medarbejdere. Ideen er , at Lindø især skal kobles op på aktiviteter, der er knyttet til produktions- og installationsdelen af fundamenter til off shore-vindmøller og bølgeanlæg. Målet med LORC er således at skabe endnu et centrum for off shore i Danmark. Et initiativ, som kan være med til at skabe arbejdspladser og udvik-ling på Fyn i en tid, hvor Lindø er faretruende tæt på at bygge sit sidste skib.

To off shore-centre er et for meget

Udsigterne til nye off shorejobs på Lindø vækker dog ikke udelt begejstring overalt. Tværtimod møder LORC-projektet modstand fra Socialdemokraternes folketings-medlem, Kim Mortensen: ”Jeg mener, at to off shore-centre er ét for meget. Esbjerg er allerede i front. Danmarks eneste

chance i den hårde internationale konkurrence er at satse på en styrkelse af off shore-aktiviteterne i Esbjerg frem for at svække det nødvendige udviklingsarbejde ved at sprede aktiviteterne ud over det ganske land”, siger han.

Administrerende direktør hos LORC, Niels Brix er dog langt fra enig i den betragtning. Ifølge Niels Brix er der plads til off shore-industri både i Esbjerg og på Lindø, fordi Lindø rummer nogle muligheder og faciliteter, som Esbjerg mangler. Faciliteter, som ifølge Niels Brix gør Lindø velegnet til at satse på funda-menter til off shore-sektoren; ”Off shore-fundamenter kræver særlige omgivelser, herunder transport og løfte-materiel. Denne logistik har vi til rådighed på Lindø, og det vil være med til at sikre de bedste muligheder for bl.a. at udvikle fremtidens fundamenter. Også modeller af bølgekraft-maskiner og andre tunge off shore-installa-tioner kan håndteres optimalt på Lindø”. Ifølge Niels Brix kan Lindø dermed. bl.a. pga sin dybere havn og særligt store kraner og løftemateriel være med til at sikre den optimale udvikling indenfor fundamenter til off shore.

Kim Mortensen lader sig dog ikke overbevise af en dyb havn og nogle store kraner: ”Jamen, så har Esbjerg nogle andre faciliteter som fx et meget stort hav-neareal, mange års erfaring og en stor videnskapacitet. Det afgørende er, at det ikke nytter noget at bygge nyt og fl ytte arbejdspladser fra den ene ende af Danmark

Esbjerg er i fl ere år blevet kaldt Danmarks off shorecentrum. 9000 mennesker er beskæf-

tiget indenfor off shore-branchen i Esbjerg Kommune, og de nationale indtægter fra off s-

hore-industrien er enorme. Det har længe været kendt, at lande som England investerer

mange penge i off shore-vind, samt at det vil kræve en stor national satsning, hvis vi skal

matche den internationale konkurrence. Men nu kommer der også konkurrence fra uventet

kant indenfor Danmarks egne grænser – nemlig fra det lukningstruede Lindøværft.

”Jeg mener, at to off shore-centre er ét for meget. Esbjerg er allerede i front. Danmarks eneste chance i den hårde internationale konkurrence er at satse på en styrkelse af off shore-aktiviteterne i Esbjerg frem for at svække det nødvendige udviklingsarbejde ved at sprede aktiviteterne ud over det ganske land”

Kim Mortensen

Tema: Klimatopmøde

7

til den anden. Det nytter at bygge ovenpå, så vil afkastet fra investeringerne blive så meget desto større. Frem for at sende investeringerne mod Lindø, bør erhvervslivet samle sin indsats omkring Off shore Center Danmark”. Erfaring spiller en rolle

”I Esbjerg har vi opbygget en betydelig kompetence på off shore-området. Virksomhederne, universiteterne, ungdomsuddannelserne og de mange medarbejdere, som alle har været en del af Esbjergs og Danmarks off shore-eventyr, rummer en stor videnskapacitet, som Lindø ikke kan opbygge fra den ene dag til den anden. Vi har viden, erfaring, kontakter og netværk, og det er dette, der skal byg-ges videre på”, siger Kim Mortensen. Niels Brix frygter dog ikke, at Lindø som klassens nye dreng, mangler den nødvendige erfaring,. Ifølge Niels Brix behøver man blot kaste et blik på LORC’s bestyrelse, der består af nogle særdeles erfarne herrer, (heriblandt Poul Nyrup Rasmussen og Anders Eldrup, red.) for at blive overbe-vist om LORC’s potentiale.

Defi nitionen på en klynge

Linierne er trukket op – er der plads til to off shore-centre i Danmark?For Kim Mortensen er der ingen tvivl: Off shore-aktivi-teterne skal samles i Esbjerg, hvor viden, faciliteter og erfaring allerede eksisterer. For Niels Brix er svaret modsat: Der er plads til fl ere off shore-centre i Danmark. ”Jeg ser ikke nogen idé i at diskutere LORC versus Off shore Center Danmark. Tværti-mod synes jeg, at det samarbejde, vi har indledt mellem LORC og OCD, er positivt. Det venter vi os meget af ”, siger han.

Af LORC’s udkast til projektbeskrivelse, hvor man kan læse om ambitionerne for LORC, fremgår det at: ”I et internationalt perspektiv er der kun plads til én samlet dansk klynge inden for vedvarende off shore energi. Men klyngen vil, som den allerede har i dag, have fl ere forskel-lige lokaliteter med egne spidskompetencer”.

Læserne af dette blad vil måske synes at dette udsagn er noget selvmodsigende. For hvorledes kan man forene begreberne ”samlet klynge” og ”forskellige lokaliteter”?. Niels Brix forklarer: ”Jeg tror, det er meget væsentligt at fokusere på det overordnede formål: At sikre vores konkur-rence- og vidensmæssige forspring i Danmark, og holde fokus dér. Frem for at have en regional diskussion. Forskel-lige lokaliteter med forskellig baggrund inden for off shore, ser jeg som en styrke.”

Men Kim Mortensen er uenig; ”Det er sjovt, at LORC selv mener, at off shore-aktiviteterne skal være samlet i en klynge – men forskellige steder. Spørger du mig, må defi nitionen på en samlet klynge da være en klynge af off shore-aktiviteter, som er samlet et sted – helst der hvor man har viden, erfaring, faciliteter og kompetencer, og det er altså i Esbjerg. Hvordan kan det ellers være en samlet klynge?”, spørger han.

De næste måneder vil vise, om off shore-industrien i Esbjerg og Lindø kan forenes. Syddansk Vækstforum har netop givet 27 mio. kr. til projektet ”Energi på havet”, som skal varetages af Off shore Center Danmark i Esbjerg. Samtidig er Syd-dansk Vækstforum i færd med at undersøge, hvorvidt Lindø også skal udgøre et off shore-centrum, man vil støtte fremover. ”Det pro-jektudkast, jeg har set for LORC, minder mig mest om en indholdstom papirtiger, der forsøger at beskrive en række akti-viteter som nye, hvor virkeligheden er, at de allerede fi ndes i forvejen– nemlig i Esbjerg,” siger Kim Mortensen.

Hvad er off shore?

Off shore knytter sig til energiudvinding på havet. Det drejer sig

især om olie- og gasudvinding samt vindmølleanlæg opstillet på

havet, men kan også omfatte udnyttelsen af tidevand og bølger.

Der fi ndes i dag 9 havvindmølleparker ved de danske kyster.

Tema: Klimatopmøde

For det første ved at vi i takt med den stigende mængde vindkraft i elforsyningen bliver bedre til at udnytte den overskydende el fra vindmøllerne i vores opvarmning. Det kan ske ved at der installeres en slags dyppekoger i varmeværkerne, så man kan bruge vedvarende energi til opvarmning i stedet for typisk naturgas.

For det andet ved at danske gartnerier og andre lignende mindre proces-industrier kobles på en fj ernvar-meledning fra fx et aff aldsfor-

brændingsnetværk frem for at få varme ved hjælp af brændsel. Skete dette, ville både gartnerierne, de lokale værker og Danmarks energiregnskab vinde stort. Ek-sempelvis kan et enkelt gartneri reducere forbruget og omkostningerne med ca. 30 % ved brug af den renere opvarmningskilde, fj ernvarme, end ved at benytte den nuværende.

For det tredje ved at fj ernvarmenettet udbredes geo-grafi sk, så fl ere områder kan få glæde af den generelt mere energieff ektive fj ernvarme. Et eksempel fra Esbjerg viser dog, at små og eff ektive kraftvarmeværker som fx værket i Bramming, kan producere både billigere og mere CO2-venlig varme, end hvis byen blev tilslut-tet fj ernvarmenettet i Esbjerg. I disse tilfælde giver det naturligvis ikke mening, og her vil den optimale løsning for samfundsøkonomien naturligvis være at arbejde på at gøre det lille værk endnu bedre og mere eff ektivt.

Sidst men ikke mindst er en af nøglerne til nedbringelse af vores naturgasforbrug fl ere og bedre biogasanlæg, der kan anvende den store mængde overskydende husdyr-gødning, der produceres i landbruget. Derfor foreslår vi, at man hurtigst muligt får udvidet antallet af biogas-anlæg, og at man, som Kim Mortensen har peget på, får mulighed for at koble biogasproduktionen direkte på naturgasnettet. Det vil give både en bedre og mere rentabel afsætning for biogasproducenterne og en bedre økonomi til værkerne.

Løsningen på klimaindsatsen er ikke nødvendig-

vis altid at opfi nde nyt, men også at udnytte de

teknologier og løsninger, vi kender og ved virker

I Danmark har vi verdens bedste og mest eff ektive energisystem. Det skyldes, at vi har været dygtige til at udnytte kraftvarmen eff ektivt, så den overskudsvarme, der opstår, når vi producerer el, kan anvendes til op-varmning af vore boliger.

Indtil nu har den primære forbrændingskilde været CO2-udledende fossile brændsler i form af kul på de store kraftværker og olie og gas på de decentrale mindre værker. I den decentrale forsyning kan vi imidlertid blive meget mere eff ektive og dygtige til at anvende ved-varende energi og dermed reducere det danske CO2-udslip. Men det kræver, at vi tænker os om og bruger vores energi mere intelligent, end vi gør i dag. Derfor har Foreningen af Danske Kraftvarmeværker taget initiativ til en række forslag til forbedring af energiudnyttelsen og dermed også CO2-regnskabet. Forslag, vi forsøger at gennemføre, blandt andet gennem samarbejdet med folketingsmedlem Kim Mortensen.

For selv i verdens mest energieff ektive land, Danmark, kan energiudnyttelsen forbedres:

8

Hvis vi skal ændre verden skal vi begynde med os selv

Af Steen Thøgersen, bestyrelsesmedlem Danske Kraftvarmeværker

Bramming Fjernvarme

Tema: Klimatopmøde

9

Kim hiver Lene Espersen i samråd

D. 11. december har Kim Mortensen indkaldt

til samråd med Erhvervs- og økonomiminister

Lene Espersen. Ministeren skal redegøre for,

hvordan regeringen ser Danmarks fremtidige

rolle indenfor søfartsområdet, i relation til EU’s

Østersøstrategi og hvad regeringen har tænkt

sig at gøre, for at leve op til sine forpligtelser på

søfartsområdet.

Du kan følge debatterne i Europaudvalget hver

fredag på www.ft.dk/Aktuelt/FolketingetLive.aspx 99999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999999

Besøg på Christiansborg

Kim giver ofte besøgende et indblik i den hek-

tiske hverdag på Christiansborg. I efteråret har

han bl.a. haft besøg af:• 10. klasse fra Tønder

• Tønder Gymnasium• Grundtvigsk Forum, Jerne

• Esbjerg Ugeavis• Sundhedsstyrelsen• Ladelund efterskole

Ministrene må svare for sigI efteråret har Kim fremsat adskillige spørgsmål t

il

regeringens ministrer:

• Til Undervisningsminister Bertel Haarder – om

nedsættelsen af en ungdomskommission

• Til Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann-

Jensen – om det enorme tilskud til private

høreklinikker.

• Til Transportminister Lars Barfoed - om en mulig

fremrykkelse af elektrificeringen af jernbanen

til Esbjerg og spørgsmål om flere tog til og fra

Esbjerg.• Til Statsminister Lars Løkke - om reg

eringens

manglende vækstplaner.

Vil du læse Kims spørgsmål og ministrenes svar kan du

klikke dig ind på: www.kim-mortensen.dk

ll ål til

Arbejdet på

Christiansborg

”Derfor er dette et helt og aldeles overfl ødigt beslut-

ningsforslag, der i den grad miskreditere og mistæn-

keliggøre en række lande – noget Dansk Folkeparti

gør på det skammeligste...

Frem for at kriterier om bl.a. menneskerettigheder,

demokrati og fungerende markedsøkonomi skal

danne baggrunden for et lands optagelse, så skal det

ifølge Dansk Folkeparti altså være folkestemningen i

Danmark, der skal afgøre den sag!”

Kim Mortensens ordførertale d. 26. november, hvori

han afviste Dansk Folkepartis forslag om at lade Dan-

mark alene beslutte, hvilke lande der må blive optaget

i EU. Læs hele talen på www.kim-mortensen.dk

ig

ifølge Dansk Folki

Danmark, der skaD

Kim Mortenshan afviste Dmamark alene bi EUUEUEUEUEEEUEEUEEEEEEEUEEEEUEUEEEEEEEEEUUUEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEEUUUUUUEEEEEEEEEEEEEUEEUEEEEEEUUUUUUUUUEEEEEEEEEEUEEEEEUUUUUUUUUEEEEEEEEEEEEEEEUEUEEUEEUEUUUUUUUUUUUUUEEEEEEEEEEEEEUEUEUEEEEUUUUUUUUUUUUEEEEEEEEEEEUUUUUUUUUUUUUUEEEEEEEEUEEUEUUUUUUUUUUUUUUEUEEEEEUEUEEEEEEUEUUUUUUUUEEUUUUUUUEUEUEEEUUUUUUUUU. . LæL s he

100 mio. kr. til godsbane i EsbjergD. 22. oktober blev trafi kforhandlingerne afsluttet. Og Kim, der er medlem af Folketin-

gets trafi kudvalg, var tilfreds med forhand-lingsresultatet. Socialdemokraternes krav om at sikre en godsbane til Esbjerg Havn blev nemlig imødekommet, og der er nu reserveret 100 mio. kr. til en ny godsbane til

Esbjergenserne.

Kim hiver Lene Espersen i samråd

D. 11. d decembber hhar KiKimm MoMortrtenensesenn inindkdkalaldtd

h og økonomiminister

Besøg på ChriKim giver ofte besøgtiske hv

greserveret 1

ergensemanglende vækstplaner.

Vil du læse Kims spørgsmål og ministrenes svar kan

klikke dig ind på: www.kim-mortensen.dkdu

”Der er jo brug for, at der også er en statsminister,

der stiller sig i spidsen for at sige, hvad svaret er til

de 185.000, der i dag har de arbejdspladser, som

inden for kort tid bliver nedlagt. Hvad er svaret

fra statsministeren til de mange, som hver eneste

dag bliver sendt ud i ledighed?”

Kim Mortensen i folketingssalen d. 12. november, hvor Statsminister Lars Løkke

Rasmussen skulle forklarer, hvorfor regeringen intet gør overfor den stigende arbejds-

løshed. - Du kan læse hele debatten mellem Statsministeren og Kim Mortensen på

www.kim-mortensen.dk

reserEsbje

e

ten

åååå er

Tema: KlimatopmødeatopTTTT mmmamaTee ama mmmmm ømøø eK dedTTTTTTT deødTe KliiK opaa ømømemmmmmaa ddømpmKlimKTTTTema: KK ma dødmat ppmtopliKl eddeødeTTT mTeTem Kma: KlimKTT KKTemma opmmøødma: Kli toppmatimaT dTT ma: Klli: Kl ødde KKli opmmøødematoimTemem ødeemTema: KK imaema: mødeTTema: KKlTemaTemema: epmøatopmatKlim

Det aftales, at de rige lan-des udledning af CO2 og andre drivhusgasser skal have toppet, og at hvert af disse lande begynder at nedsætte deres CO2- ud-slip med 2-3 % hvert år fra nu af.

Udviklingslandene får hjælp til også at knække kurven over deres udslip af drivhusgasser. De skal have en håndsrækning i form af bedre adgang til teknologien til at pro-ducere grøn energi, så de ikke begår de samme fejl som os og skaber samfund, der er stærkt afhængige af fossile brændsler.

Skovrydning skal stop-pes. Skovene binder store mængder kulstof, så de er naturens eget redskab til at bremse den globale opvarmning.

Der afsættes 160.000.000.000 $ til den globale klimaindsats, herunder teknologisam-arbejde, bekæmpelse af skovrydning og for at hjælpe de fattigste og mest sårbare lande til at modstå de klimaforan-dringer, der under alle omstændigheder kom-mer.

Det er muligt at regningen ser stor ud, men Danmarks andel vil faktisk kun blive 1.000 kr pr. borger om året. Jeg er overbevist om, at langt de fl este danskere vil værre villige til at bidrage med dette beløb for at undgå at give en klode med klimakaos videre til vores børn og børnebørn.

Klimatopmødet i København står for døren. Danmark har rullet den røde løber ud for verdens ledere, som vil komme for at tale om klimaet. Spørgsmålet er, om de også er villige til at forpligte sig til at tage hjem og gøre noget for klimaet.

I WWF Verdensnaturfonden vil vi til sidste minut af forhandlingerne udfordre Løkke, Obama og de øvrige ledere, så de ikke får nemt ved at strø om sig med pæne ord og hensigtserklæringer, og samtidig levere en aftale, der reelt er utilstrækkelig.

Vi arbejder for at:

Der sættes en meget kort frist for, hvornår aftalen fra København skal være om-sat til en juridisk bindende aftale. Ellers er det for nemt for landene at løbe fra deres løfter.

Det slås fast, at klodens temperatur ikke må stige med mere end allerhøjst 2 grader. Det er smertegræn-sen for at undgå klima-kaos. Temperaturen er allerede steget 0,7 grader, og det tager tid at omstille verdens energiforsyning, så vi har travlt.

10

Af John Nordbo, leder af klimaprogram-met hos WWF Verdens-naturfondens danske afdeling

Vigtigste mål for COP15

Dtmgskaovv

2

V

DfKsanf

1

kahftddfsa

4

Ddahansf

Uhhk

3

1dhashmmdom

6

b

Spmeto

D

ab

1

5

Foto; Kim Vadskær

formentlig mere en politisk erklæring, snarere end en egentlig topmøde beslutning. Desværre fordi politiske hensigtserklæringer er der nok af. Det der mangler er beslutninger og handlinger.

Skal topmødet derimod være en succes, skal der indgås en bindende aftale, der sikrer at temperaturen højst stiger med 2° C (i forhold til den før-industrielle tidsal-der). Skal temperaturstigningen holdes på dette niveau, kræver det at de rige lande reducere deres udledninger med 25-40 pct. i 2020 i forhold til 1990. Samtidig skal ulandene reducere væksten i deres udledninger, så de i 2020 bliver 15-30 pct. mindre end hvis de fortsatte den nuværende udvikling.

Hvis der skal indgås en aftale til klimatopmødet

er det EU der skal sætte sig i spidsen og lægge

pres på ikke mindst USA – og der skal penge på

bordet, mange penge siger Folketingsmedlem

Kim Mortensen der deltager som Socialdemo-

kratisk repræsentant ved klimatopmødet..

Hver fredag kl. 10 mødes Folketingets Europaudvalg i det fl otte mødelokale på Christiansborg for at forberede den kommende uges møder i det Europæiske Råd. Og i de sidste mange måneder, har temaet været det forestå-ende klimatopmøde. Det har betydet mange og lange diskussioner med regeringens ministre for at få den danske regering til at føre en mere aktiv indsats overfor de øvrige EU lande.

Statsministeren, Finansministeren, Udenrigsministeren, Klimaministeren og Udviklingsministeren har alle været gennem gentagne samråd i Europaudvalget – og det er med god grund. For det siger sig selv, at lille Danmark alene ikke kan gøre nogen forskel i forhandlingerne, det kan kun et stærkt og insisterende EU.

Forgæves har vi forsøgt at få den danske regering til at møde op i EU og kræve at EU står fast på at der skal sættes konkrete beløb på klimaindsatsen og at der skal hjælp til u-landene. Socialdemokratiet kræver at der afsættes konkrete beløb til teknologi overførsel til U-landene og at det skal være nye og såkaldte additionelle midler og altså ikke tages fra de eksisterende bistands-midler.

Desværre bruger den danske regering, ligesom en række andre regeringer, den økonomiske krise som undskyld-ning for at der ikke sker noget. Desværre, fordi der netop ikke er nogen modsætning mellem en vej ud af krisen og en ambitiøs klimaindsats. Tværtimod. Investe-ring i og udvikling af ny energiteknologi og udbygning af vedvarende energi vil kunne skabe mere end 160.000 job, alene i Europa.

Jeg er desværre meget pessimistisk forud for topmødet i København. Der skal nok komme en aftale, ingen har interesse i at der ikke kommer en. Men det bliver

11

Klimakampen føres fra Folketingets EuropaudvalgAf Folketingsmedlem Kim Mortensen. Socialdemokratisk repræsentant ved klimatopmødet

Juridisk bindende eller en politisk aftale

Når det er vigtigt at der opnås en juridisk bindende aftale er det fordi at en ny aftale skal afl øse Kyoto protokollen der løber til 2012. Hvis der ikke kom-mer en ny juridisk bindende aftale, er der ingen sanktionsmuligheder, fordi aftalen så ikke vil være folkeretlig bindende.

2 graders målsætning

FNs klimapanel IPPC har anbefalet en fælles mål-sætning om at den gennemsnitlige globale tempe-raturstigning højst må være 2 grader. EU og verdens største lande har tilsluttet sig denne målsætning.

Tema: Klimatopmøde

12

• Esbjerg Bykreds: Tirsdag den 2. marts kl. 19.00 på Esbjerg Højskole

• Partiforeningen 2004: Onsdag d. 27. januar kl. 19.00 på Esbjerg Højskole.

• Esbjerg Partiforening: Mandag d. 11. januar kl. 19.00 på Esbjerg Højskole.

• Fanø Partiforening: generalforsamling torsdag den 7.januar kl 19.00 på Nordby Skole.

Generalforsamlinger – gør din stemme gældende

Tak for støtten

Traditionen tro afholdes der generalforsam-

linger i alle de Socialdemokratiske partifor-

eninger i begyndelsen af det nye år.

Til højre kan du se, hvornår din lokale partifor-

ening og Esbjerg bykreds holder generalfor-

samling.

- Kom og gør din stemme gældende i din lokale

forening og få indfl ydelse på partiaktiviteterne

i 2010.

Støt valgfondenDu kan støtte valgkampen i Esbjerg Bykreds ved at indbetale et bidrag på konto nr. 5385 0327941

Følg

med i mit arbejde på Christiansborg

kim-mortensen.dk

har kravlet i lygtepæle og sørget for, at plakaterne kom op. Og Jer der har stået på gader og stræder og uddelt valgmateriale, roser og gode argumenter.

Det er alle Jer, der har gjort valgkampen god og sørget for, at Socialdemokraterne endnu engang fi k et godt valg i Region Syddanmark.

Vi takker for støtten!

Venlig hilsenJette Jensen og Helge Mortensen

Valget til regionsrådet er overstået, og om en lille må-neds tid begynder arbejdet i det nye Regionsråd. - Og det blev et godt Socialdemokratisk valg i Syddanmark.

I alt kan vi brøste os af, at have fået 4849 personlige stemmer. 2891 af disse tilfaldt Jette Jensen, mens 1958 personlige krydser blev sat ud for Helge Mortensens navn.

Med Helges placering som nr. 26 på den Socialde-mokratiske liste var dette desværre ikke nok til valg, men Jette kan derimod glæde sig over, at skulle sidde i regionsrådet de næste 4 år, og sikre at Esbjerg ikke glemmes, når beslutninger om sygehuse, infrastruktur og erhvervsudvikling skal træff es i regionen.

De fl otte stemmetal skyldes ikke mindst alle Jer; Jer der har givet økonomisk støtte til vores valgfond. Jer der