Nu er der gået lang tid siden, I har hørt nyt fra

os.Det beklager vi!Det er ikke kun

fordi, vi har ligget på den lade side

Vi har bl.a. brugt en del energi på at komme til at

føle os hjemmemidt i det

fremmede.

Vi har brugt krudt på at finde ud af,

hvilke døre vi kunne gå ind ad, og hvilke der viste sig

lukkede.

Og hvis vi skal være helt ærlige har vi også været lidt

slidte.

Derfor er det ikke blevet til

de store farvestrålende fortællinger fra

os på det sidste.

Men nu har en dør i hvert fald

åbnet sig –nemlig den ”job-dør” Louise skal

gå ind ad.

Måske vil andre døre også siden vise sig at stå på

klem?

Vi håber i hvert fald på, at nogle solide, gode og

bæredygtige ”dørstolper” igen

vil rejse sig i vores hverdag, for det

trænger vi til.

Vi håber, at det glade og

livsbekræftende må få en lidt

mere fremtrædende

plads,

så der kan komme flotte

mønstre i selv de

gamle døre.

Endnu står vi lidt på

dørtærsklen og venter

spændt på at se, hvordan hverdagen fremover vil forme sig for

os.

Men en ting ved vi:

”Herren er en evig Gud, skaberen af den vide jord. Han bliver ikke træt og

udmattet, hans indsigt kan ingen

udforske. Han giver den

udmattede kraft, den kraftesløse

giver han ny styrke” Es. 40, 28-29

Derfor:”Løft jeres hoveder, I porte,Løft jer, I ældgamle døre,

så ærens konge kan drage ind.

Hvem er ærens konge?Det er Herren stærk og

vældig,…

Hærskares Herre,Han er ærens konge!”

sal. 24, 7-10