Vi har energien 2009 -Omstilling til bæredygtig energi på 20 år

Omstilling til bæredygtigenergi på 20 år

Udgivet af OVE og SEK · OVEs forlag

Vi harenergien2009

01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 1

100% vedvarende energi om 20 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2

Dansk energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Vedvarende Energi og folkeligt engagement . . . . . . . . . . . 5

Velkommen til det fleksible energisystem . . . . . . . . . . . . . 6

MedVindsfond og stop for nye tværnationale kabler . . . . . 7

Udbygning til 10.000 MW vindkraft . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Mere fjernvarme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9

Afvikling af kulkraften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Farvel til oliefyret i 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

Fremtidens hus styrer energiforbruget . . . . . . . . . . . . . . 12

Passive og aktive huse – vi kan hvis vi vil . . . . . . . . . . . . . 13

Energirenovering som bæredygtig krisepakke. . . . . . . . . . 14

Mindre strøm - samme udbytte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Bæredygtig produktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Væksthuse som energiproducenter . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Hvert tag sin solvarme og sine solceller. . . . . . . . . . . . . . 18

Energimål i den fysiske planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . 19

Bæredygtig biomasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Bæredygtig transport . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Et bæredygtigt energisystem i 2030 . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Vi er i gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28

En by på vej mod 2030 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Energi og klima – de globale problemer . . . . . . . . . . . . . . 32

Atomkraft er en uetisk og ikke bæredygtig energiform . . 34

CO2 lagringens dyre gøgeungeeffekter . . . . . . . . . . . . . . 35

Vi skal have EU og resten af verden med. . . . . . . . . . . . . 36

Vi har energien – en politisk opfordring . . . . . . . . . . . . . 38

Forfatterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39


vedvarende energi om 20 årHvis vi ikke gør en meget kraftig ind-

sats for hurtigt at reducere drivhus-

gasudslippene, er der stor risiko for at

klimaet ændrer sig katastrofalt og

uigenkaldeligt. Vi er på vej mod et

globalt klima, som er langt varmere og

mere kaotisk, end vi har set i den tid,

menneskene har været på jorden.

Samtidig er de billige energiressourcer

ved at være brugt op. Selv om vi er

midt i en økonomisk krise, stiger olie-

prisen igen, og også kul og gaspriser

er på vej op. Det er blot et af mange

tegn på, at det er slut med både rige-

lig og billig fossil energi. Hvis vi ikke

reducerer forbruget kraftigt, vil marke-

det presse priserne meget højt op.

Derfor foreslår vi fra Organisationen

for Vedvarende Energi, at Danmark

skal sætte et mål om at blive fri for

fossil energiforbrug i 2030 - om kun

20 år. Danmark skal så forsynes med

egen, vedvarende energi. Det er der

brug for, hvis vi skal sikre en bæredyg-

tig udvikling.

En omstilling på 20 år kan lyde

drastisk; men mulighederne er der,

hvis der satses målrettet på energibe-

sparelser og vedvarende energi. Hvor-

dan det kan gøres, kan man læse om

på de følgende sider og i detaljer på

OVEs hjemmeside. Det vil kræve en

lang række politiske beslutninger, be-

slutninger om at bruge energien mere

effektivt, energirenovere vore huse,

bruge mere vedvarende energi, inve-

stere i et fleksibelt energisystem m.m.

Det vil også kræve, at vi indretter

vores samfund lidt smartere, bruger

mindre tid i bilerne, og lader miljøom-

kostningerne slå igennem i priserne.

På de følgende sider har vi sammen

med forskere og fagfolk også givet

vores bud på de beslutninger, der er

nødvendige for omstillingen.

I Danmark har vi før vist, at vi kan

gennemføre ambitiøse omstillinger, og

være et foregangsland for en global

omstilling. Et eksempel er, at Danmark

på blot 10 år, fra 1985 - 1995, blev glo-

balt førende inden for vindkraft. Jo

længere vi venter, jo større bliver pro-

blemerne, både i Danmark og globalt.

OVEs bestyrelse

100%01Energivisionen:ET 07/09/09 15.33 Side 3

Dansk energiOmstillingen til bære-dygtig energi skal støttesaf folkelige initiativer og ejerskab i energifor-syningen

Af Lotte Holmberg Rasmussen

Allerede i dag har Danmark ikke bare

et af de mest decentrale energisyste-

mer, men også et af de mest demo-

kratiske, når det gælder energiforsy-

ningen i de mindre byer. De mindre

kraftvarmeværker og fjernvarmevær-

ker i Danmark er forbrugerejede eller

kommunale. Forbrugerne vælger på

demokratisk vis en bestyrelse, der er

ansvarlige for drift og investeringer.

Friheden til at foretage investeringer

er dog begrænvset bl.a. af de pålæg,

som værkerne har fået mht. type af

værk og brændsel.

Generalforsamlinger og bestyrelser

fokuserer i dag hovedsageligt på at

holde varmeprisen lav, men rundt om i

landet spirer en interesse i at at om-

lægge til vedvarende energi som er-

statning for de fossile energikilder.

Også elforsyningen er delvist for-

brugerejet: mange eldistributionssel-

skaber er forbrugerejede, og mange

vindmøller er opstillet af vindmøl-

lelaug, der er dannet af aktive for-

brugere.

Manglende indsigt i det komplekse energisystem

De lokale generalforsamlinger og

bestyrelser er ikke altid klædt på til

at foretage beslutninger om fx inve-

steringer i nye produktionsenheder.

Endnu sværere er det for aktive for-

brugere, der ønsker at starte nye,

lokale fjernvarmeanlæg, opstille

vindmøller etc. Det skal der rådes

bod på. Den folkelige, demokratiske

deltagelse må støttes af bedre sam-

arbejde og kommunikation mellem

energiplanlæggere, lovgivere og be-

folkning. Forbrugereje må også ud-

vides, så flere har mulighed for at

deltage i beslutninger om deres

fremtidige energiforsyning.

Lokalt engagement

For en demokratisk omstilling til

vedvarende energi er det vigtigt, at

der er mulighed for at engagere sig

lokalt. Dette kan ske gennem en

styrkelse af lokale foreninger, der

med aktiv og frivillig folkelig delta-

gelse arbejder for omstillingen af

den danske energiforsyning. Fore-

4 VI HAR ENERGIEN 2009

ningerne skal ikke bare være med til

at oplyse, men også inddrage andre

interesserede og gøre det nemmere at

handle lokalt i fællesskab. De skal ak-

tivere et folkeligt medspil og modspil

til forsyningsselskaber, kommunal-

planlæggere, kraftværks-ejere og an-

dre professionelle aktører.

Der er derfor behov for at støtte de

lokale energi- og miljøforeninger bl.a.

med hjælp fra energi- og miljøkommu-

nikatorer med erfaring i lokal, demo-

kratisk organisering. ■

BESLUTNINGERNE:

For at starte omstillingen til100% vedvarende energi indtil2030 foreslår OVE en rækkevæsentlige beslutninger. Statener en afgørende part i alle be-slutningerne; men alle parter isamfundet skal med.


Vedvarende Energi og

folkeligt engagement

Når forbrugeren har andeli energiproduktionen, stiger ansvarligheden forbæredygtighed og et renere miljø.

Af Søren Hermansen

Hvordan får man folkelig opbakning til

vedvarende energi? Spørgsmålet stil-

les ofte, men det er ikke altid, det er

så enkelt at svare på. Vedvarende

energi præsenteres ofte som installati-

oner i landskabet eller fordyrende in-

vesteringer i en sag, der også ofte

stilles kritiske spørgsmål til – nemlig

spørgsmålet om menneskets indfly-

delse på klimaet.

På Samsø har der siden 1997 været

en 100% vedvarende energiplan, der

har gjort Samsø selvforsynende med

vedvarende energi på 10 år.

Det har krævet en masse folkelig

opbakning!

Andele – en fordel

Samsø har en historisk tilknytning til

vindmøller. Allerede for 300 år siden

stod de første vindmøller og malede

korn på øen. Nyttige maskiner, der

hjalp folk med den hårde opgave med

at få formalet kornet til mel og foder. I

dag er sagen i teorien den samme.

Spørgsmålet om, hvorfor vi skal have

møllerne, bliver besvaret med: ”De

nye møller producerer elektricitet til

folk, der forbruger energi. En nyttig

maskine, der hjælper med det hårde

arbejde, det er at skaffe energi til

huse”. Med denne begrundelse blev

de nye vindmøller introduceret til

Samsø. Samtidig var der den ”folke-

lige” mulighed for at købe andele i en

mølle. Faktisk er der en skattemæssig

fordel i at købe andele. Som et poli-

tisk incitament er der et personfra-

drag på 3000,- for ejere af andele i

vindmøller. Denne skatteordning er et

vigtigt politisk virkemiddel til at

fremme folkelig deltagelse. Sammen

med en politisk beslutning i energifor-

ligene om fastprisaftaler for vindmøl-

lestrøm er der mulighed for almen

deltagelse i vindmølleinvesteringer.

Miljøspørgsmålet er herefter nem-

mere at tale om. Kan man eje en an-

del i en vindmølle, er det straks nem-

mere at acceptere den i landskabet.

Med behørigt hensyn til landskabelige

interesser er der en tydelig sammen-

hæng mellem ejerskab i vindmøller og

generel accept af en mølle som

”nabo”. Møllen ser ligesom bedre ud,

og den lyder ikke så slemt, når man er

medejer.

Politikerne og andelsbevægelsen

Folkeligt engagement er tæt forbun-

det med politisk opbakning. Det kan

ikke nytte at tale om folkelighed, hvis

energiproduktionen udelukkende ud-

føres af elforsyningsselskaberne. Det

gør folket til kunder i butikken og der-

med uden ansvar for en ren produk-

tion til gavn for miljøet. Andelstanken

er den bedste vej til folkelig delta-

gelse. Dermed bliver forbrugeren også

producent, og der bliver skabt gro-

bund for at tale om bæredygtighed og

renere miljø også hjemme hos den en-

kelte familie. ■

VI HAR ENERGIEN 2009 5

BESLUTNINGER:

Stop for salg af statslige ogkommunale energiforsyninger tilprivate investorer. De offentligtejede selskaber omlægges tilforbrugerejede selskaber.

Styrkelse af de lokale energi-og miljøforeninger i Danmark,bl.a. med energi- og miljøkom-munikatorer, for at involvereflest mulige i omstillingen tilbæredygtig energi.

Informationskampagner omhvordan man kan deltage i om-stillingen til et bæredygtigtenergisystem og støtte til op-start af forbrugerejet energifor-syning inkl. vind-, bølge-, ogsolcelleanlæg.


Velkommen til det fleksibleenergisystem

Tilpasning af forbrug og lagring

Pludselig skulle energiforbruget til-

passe sig de vejrmæssige forhold og

den produktion, der kunne leveres fra

solceller, vindmøller, bølgeanlæg, sol-

fangere osv. Biomassen blev reserve-

ret til formål, hvor det var absolut

nødvendigt med fysiske brændsler,

der let kan transporteres, lagres og

forbruges efter behov. Faktisk kom

der restriktioner på, hvordan man

måtte anvende biomasse for at sikre

en fornuftig anvendelse.

Overalt hvor det var muligt, blev

forbrug omlagt til fleksibelt forbrug,

der så vidt muligt tilpassede sig de

øjeblikkelige muligheder i energisyste-

met.

Øget forsyningssikkerhed

Opsplitningen mellem producenter og

forbrugere blev fjernet. Afgiftsstruktu-

rerne tilpassede sig et system, hvor

varme og elnet bruges som et udveks-

lingssystem mellem en række parter,

der somme tider kan være producen-

ter og somme tider kan være forbru-

gere.

Alt i alt resulterede overgangen til

det fleksible energisystem i et meget

mere decentralt energisystem. Det

gav øget forsyningssikkerhed, både

ressourcemæssigt og teknisk, idet sy-

stemet var meget bedre til at hånd-

tere fejl. ■


BESLUTNINGER:

Statsafgifter på el og varme gradueres efter produktion fravind, sol og bølger: ved høj produktion er der lave afgifterog omvendt.

Opsplitningen mellem produ-center og forbrugere fjernes:alle forbrugere må også produ-cere til el-, gas- og varmenet.Man betaler kun nettoforbruget,mens producenter får betalingfratrukket en netafgift. Afgifter,forbrug og produktionspriser af-passes efter aktuel efterspørg-sel time for time.

Vi har brug for et energi-system, der kan aftageden svingende produktionaf vind, sol og bølger, ogsom kan levere energien,når der er behov.

Her en reportage fra 2030

Af Poul Alberg Østergaard

I gamle dage var der en klar opsplit-

ning mellem forbrugere og producen-

ter af energi, og hovedparten af ener-

giforbruget blev dækket af brændsler

som kul og gas. Med overgangen til

det fleksible energisystem blev der

rokket både ved energisystemet og

ved indbyggernes forståelse for, hvad

et energisystem er, og hvad deres

egen rolle er i energisystemet.

Svingende energiproduktion

De udfordringer, som landet stod over

for, hvad angår klimapåvirkninger og

begrænsede ressourcer, igangsatte en

omlægning til lokale vedvarende ener-

gikilder. Kun få energikilder som bio-

masse kunne spille med i det gamle

energisystem, hvor en producent

skruer op for produktionen, når en

forbruger vælger at forbruge mere, var

det nødvendigt at gennemtænke hele

systemet, så det blev i stand til at ud-

nytte de forskellige fluktuerende

energikilder, som Danmark har.


MedVindsfond og stopfor nye tværnationale kabler

stærkningen til Tyskland og den op

mod 10 mia. dyre COBRA forbindelse

til Holland.

Energinet.dk indså, at disse kabel-

projekter i virkeligheden var med til at

undergrave rentabiliteten, ”økono-

mien” for intelligente elmålere, elbiler,

varmepumper og andre elementer i

det fleksible energisystem.

Et nyt eventyr

Vendepunktet var Energinet.dk’s be-

slutning om at investere 10 mia. kro-

ner i indenlandsk ”vindvenlighed”, og i

første omgang at udskyde yderligere

etablering af tværnationale kabelfor-

bindelser med 5 år. Midlerne blev af-

sat i en MedVindsfond, der med dette

indskud kunne stille op mod 100 mia.

kr. risikovillig kapital rentefrit til rådig-

hed for selskabers og husholdningers

anlægsinvesteringer i varmelagre, kol-

lektive og individuelle effektive varme-

pumper, elbiler, fleksible apparater og

en lang række andre løsninger, der bi-

drager til indenlandsk vindvenlighed.

MedVindsfonden blev det finansi-

elle grundlag for omstillingen til et

fleksibelt elsystem og skabte dermed

grundlaget for videreudviklingen af

det danske ”vindmølle-eventyr” hen

imod et ”vindkraftsystem-eventyr”. ■


BESLUTNINGER:

Energinet.dk skal investere 10mia. kroner i indenlandsk fleksi-bilitet i el- og varmeforbrug, ogudskyde yderligere etablering aftværnationale kabelforbindelser.Midlerne kan afsættes i en Med-Vindsfond, der stiller risikovilligkapital rentefrit til rådighed forselskaber og husholdningers in-vesteringer.

Frem for massive investe-ringer i gigantiske elkablertil udlandet, mener OVE,at der skal investeres i etmere fleksibelt elsystem.


Af Morten Blarke

10.000 MW vindkraft stiller helt nye

krav til elsystemets regulering. To

grundlæggende løsningsstrategier for

hvordan Danmark skal håndtere en

vindkraftproduktion, der periodevis

overstiger efterspørgslen, har ligget i

skarp konkurrence: Kabelløsningen

(åbne forbindelser til nabolandene)

og indenlandsk fleksibilitet. En fleksi-

bel energiforsyning baseret på landets

egne energikilder.

Kursskifte

Kabelløsningen var i mange år den

fremherskende løsningsstrategi for

Energinet.dk, som er ansvarlig for for-

syningssikkerheden i elsystemet. Efter

at have investeret først 2,5 mia. kr. i

jævnstrømsforbindelserne over Store-

bælt, der stod klar i hhv. 2010 og

2012, gik det op for det energipoliti-

ske system, at der i denne periode

ikke blev etableret en eneste stor

varmepumpe endsige købt mere end

et par håndfulde elbiler. På ganske

kort tid forsvandt den politiske og or-

ganisatoriske velvilje over for de plan-

lagte kabelprojekter til Norge, for-


Udbygning til

10.000 MW vindkraft

I Danmark har vi 3.200MW vindkraft. Med OVEsenergivision er der behovfor en 3-dobling.

Af Gunnar Boye Olesen

Over 80% af vindkraften er i dag på

land. Vi fra OVE mener, at vindkraften

fortsat skal udbygges både på land og

til havs. Landmøller leverer billigere

strøm og giver bedre muligheder for

lokalt medejerskab end havmøller. Er-

faringerne viser, at det lokale ejerskab

er vigtigt for at få tilslutning til vind-

kraftudbygningen. Fra OVE anbefaler

vi to slags lokalt ejerskab: vindmølle-

laug, som vi kender det fra hele lan-

det og kommunalt ejerskab, som på

Samsø. Her har kommunen investeret

i vindkraft og bruger overskuddet til

lokale projekter for omstilling til bære-

dygtig energi. Også for havmøllepro-

jekter skal der være forbrugereje: vi

skal ikke blot lade overskuddet fra

havvindmøllerne gå til de store elvær-

ker, som det sker i dag.

Naboskab

For at udbygge den folkelige delta-

gelse i energiforsyningen skal nye ini-

tiativer til nye vindmøllelaug løbende

startes, og der skal fortsat være mu-

lighed for lån til miljøundersøgelser

(VVM undersøgelser) inkl. lokale

høringer.

Vindmøllenaboer har i dag mulig-

hed for erstatning, hvis de lider tab;

men der er behov for fælles regler for

erstatningernes størrelser og tilpas-

ning til størrelser af erstatninger til fx

motorvejsnaboer.

Bølgekraft

Der er lovende danske forslag til bøl-

gekraftanlæg, som er afprøvet i min-

dre skala. Der er behov for demon-

stration i fuld skala, som kan vise an-

læggenes funktion og berede vejen

for kommercielle anlæg. Vi skal derfor

bruge de kommende 5 år til at de-

monstrere, at bølgekraftanlæggene

virker i fuld skala, hvorefter vi kan

starte en udbygning. Hvis udbygnin-

gen forsinkes, må der i stedet udbyg-

ges mere med vindkraft. ■


BESLUTNINGER:

Der sættes en elpris på 1,30kr./kWh for de første 5 MW bøl-gekraft, og der gives statsgaran-tier til de første fuldskala-an-læg. Fra 2015 igangsættes pro-gram med plan om udbygning af100 – 200 MW bølgekraft omåret og et mål om 2000 MW i2030. Der forventes tilpasningtil vindmølletariffer fra 2020.

BESLUTNINGER:

Målsætning om 5.000 MW land-baseret og 5.000 MW havbase-ret vindkraft i 2030, med en net-toudbygning på mindst 300MW/år fra 2010, heraf mindst150 MW/år på land i de første 12år. Afregningsregler for nye an-læg justeres hver andet år efterudviklingen; men prisen fasthol-des for etablerede anlæg.

Kommunale energifonde tilomstilling til bæredygtig energiskal tilbydes mindst 25% af an-delene i vindmølleprojekter ikommunen. Forbrugerejedevindmøllelaug, som er åbne forlokalbefolkningen, skal tilbydesmindst 25% af andelene i vind-mølleprojekter inkl. havmølle-projekter (hvor "lokalbefolknin-gen" er forbrugere i de omlig-gende regioner).


Merefjernvarme

Fjernvarmesystemet,store varmepumper ogvedvarende energi er cen-trale dele i det fremtidigeenergisystem.

Af Lotte Holmberg Rasmussen

Fjernvarme og kraftvarme har en stordel af æren for, at vi i Danmark harkunnet holde energiforbruget i skak iårtier. I Danmark er der omkring 600kraftvarme- og fjernvarmeværker, ogfjernvarmen dækker i dag 46% af var-mebehovet. Og det kan med fordeløges til 70%.

Fjernvarmen er en vigtig brik i det

samlede energisystem. Det er den

bl.a. fordi, varmelagre i fjernvarmesy-

stemer kan bruges som en slags lagre

i elsystemet.

Udnyt energien, tak

Kun halvdelen af den el, der produce-

res på danske kraftværker, samprodu-

ceres med fjernvarme. Det er de store

værker, og oftest de kulfyrede værker,

der ikke udnytter varmen. Det sker,

når de store værker producerer, fordi

elpriserne er høje, eller fordi de får

betaling for at køre med lav produk-

tion og dermed være parate til at øge

elproduktionen på sekunder.

I OVEs energivision skal alle kraft-

værker i 2030 næsten kun producere

el og varme sammen, og de mindre,

mest fleksible værker skal sikre balan-

cen i elsystemet.

Sol, biomasse, affald, varmepumper og vind

I OVEs energivision er fjernvarmesek-

toren i 2030 baseret på vedvarende

energi suppleret med affald, idet var-

men skal komme fra solvarme, affald,

biogas, træ, halm, varmepumper og

geotermi.

Varmepumperne omformer effek-

tivt el fra vindmøller, bølgekraft og

solceller til varme. I OVEs vision vil de

dække over halvdelen af fjernvarme-

behovet.

Affald brændes fortsat i de eksi-

sterende kraftvarmeværker; men i sta-

dig mindre omfang. Hvor der er mulig-

hed for biogas eller geotermi, udnyt-

tes dette. Andre steder bruges halm

og træfyret kraftvarme, samt sol-

varme. Endelig skal der bruges over-

skudsvarme, bl.a. fra brintproduktion

til transporten, men også fra de ca.

100 danske virksomheder, der er store

nok til at kunne levere direkte til fjern-

varmenettet. Al fjernvarmeforsyning

kombineres med store varmelagre, fra

2 dages lager til årstidslagre, der kan

oplagre solvarme om sommeren og på

den måde sikre, at solvarmen i nogle

områder kan levere mindst halvdelen

af fjernvarmebehovet. ■


BESLUTNINGER:

Ny varmeplanlægning for allefjernvarme- og gasforsynedeområder. Målet skal være fossil-fri energiforsyning i 2030 ogomlægning af individuel natur-gas til fjernvarme eller varme-pumper.

For at fremme de store varme-pumper i fjernvarmen forlængesafgifts nedsættelsen på el tilvarmepumper. Reglen udvides,så varmen til varmepumpenogså kan komme fra solvarmeeller andre vedvarende energi-kilder.

Der opstilles en målsætning omvarmepumper med en kapacitetpå 2000 MW-el i fjernvarmefor-syningen, bl.a. finansieret med"MedVindsfonden" (se side 7).


Afvikling af kulkraften

Det er slut med billige kul.Derfor skal kulkraftværkererstattes med biomasse-kraftvarme og varme-pumper.


Vi bruger alt for meget kul. Selvom kul

er vor mest forurenende energikilde,

og ikke et gram produceres i Dan-

mark, er over halvdelen af kraftvær-

kernes brændsel stadig kul. Kul giver

det højeste drivhusgasudslip af alle

vore energikilder. Den lokale forure-

ning og naturødelæggelserne ved at

bryde kul er også meget store.

Der er derfor gode grunde til at

afskaffe kulforbruget, for at gavne

både miljøet og vor nationale øko-

nomi. Derfor er det en del af OVEs

energivision, at vi skal afskaffe kulfor-

bruget på de danske kraft- og kraft-

varmeværker, så hurtigt som det er

praktisk muligt. Det kan ske ved, at de

danske kulkraftværker erstattes med

biomassekraftvarme og varmepumper

inden 10 år. På nær Nordjyllandsvær-

ket vil alle danske kulkraftvarmevær-

ker om 10 år være mindst 30 år gamle

og dermed klar til renovering eller ud-

skiftning. I parantes bemærket er

Avedøreværkets blok 2 yngre, og her

bør tilladelsen til omstilling til kulfy-

ring trækkes tilbage.

Reguleringsværker

Allerede nu kan de kulfyrede kraft-

værksblokke, der ikke skal lukkes,

gradvist omstilles til biomasse, fx Nord-

jyllandsværket. I praksis fyrer mange

værker allerede en del med biomasse.

Der er brug for at lægge nye planer

for de enkelte værkers omstilling, pla-

ner som både ser på værkerne og på

den energiforsyning, de skal fungere i.

Med meget mere vindkraft i elforsy-

ningen skal værkerne producere min-

dre el og bruge mindre brændsel. Til

gengæld skal de regulere elforsynin-

gen langt mere: de skal være med til

at skabe balance i elforsyningen frem

for at være grundlastværker.

Billigt kul er en saga blot

Kul har i en menneskealder været det

billigste brændsel, man kan skaffe - og

selvom det stadig er billigt, bliver det

nu dyrere efterhånden, som de bedste

miner udtømmes. Kulprisen er steget

fra omkring 3 øre/kWh i år 2000 til nu

omkring 6 øre/kWh, og den forventes

at stige yderligere til 12 øre/kWh inden

2015. Når man lægger prisen for CO2-

udledning til, bliver kulprisen nu om-

kring 11 øre/kWh stigende til 17

øre/kWh inden 2015 (med en CO2-pris

på 150 kr./ton). Til sammenligning ind-

går danske bønder i disse år aftaler

om levering af træflis fra energiaf-

grøder til omkring 15 øre/kWh - hvilket

er mindre end den forventede kulpris i

2015. ■


BESLUTNINGER:

Regeringen skal straks plan-lægge udfasning af kul fra dedanske kraftvarmeværker. Om-stillingen skal ske i løbet af 10år samtidig med at en stor delaf elproduktionen erstattes afvindkraft, kombineret medvarmepumper til varmeforsynin-gen.

De nyere værker skal omstil-les til biomasse, mens de ældreværker skal erstattes af nye, ef-fektive biomassekraftvarmevær-ker. Omstillingen til biomasseskal ske så hurtigt, som danskebiomasse-leverandører kan for-syne værkerne. Værker, der erfor store i forhold til deres fjern-varmeområde, skal erstattesmed mindre og flere biomasse-fyrede værker.


Farvel til oliefyret i 2015

de 560.000 tons (23,5 PJ), som havde

været forbruget i 2007.

Indgrebet bestod af et forbud mod

individuel oliefyring til opvarmnings-

formål med en udfasningsperiode på

tre år, kombineret med en skrot-

præmie, der modsvarede oliefyrets

reelle markedspris.

Varmepumper

I tilknytning hertil fik boligejeren fore-

taget en vejledende elektronisk eks-

pertvurdering af alternativer, hvor an-

befalingen af bedste alternativ i 90%

af tilfældene pegede på en elektrisk

varmepumpe med et kombineret 3 m3

is- og varmelager med mulighed for

tilslutning til bl.a. køleskab.

Varmepumperne var naturligvis alle

udstyret med det danskudviklede

WindAdapt system, der automatisk

indstillede driften på maksimal tilpas-

ning til vindenergi på basis af hus-

holdningens forbrugsmønster, styret

af en intelligent elmåler. ■


BESLUTNINGER:

Stop for oliefyring i nybyggeri fra 2010I 2015 forbud mod individuel oliefyring til opvarmning med enudfasningsperiode på 3 år, kom-bineret med en skrotpræmie foroliefyret.

Med de svindende olie-ressourcer mener OVE, at oliefyring skal udfases.


Af Morten Blarke

Begivenheden, der fik bægret til at

flyde over, opstod i marts 2012. Efter

flere års markant teknisk udvikling for

luft-til-vand varmepumper, der med et

snuptag – og med en installeringstid

på 1 time – kunne halvere boligens

CO2 emissioner – kom olieselskaberne

i løbet af denne måned på banen med

tilbud om ”klimaneutral fyringsolie”.

Udfasning på tre år

Ved at opkøbe ubrugte CO2 kvoter i

det kriseramte Rusland modsvarende

salget af fyringsolie tilbød olieselska-

berne nu at levere 100% certificeret

CO2 neutral fyringsolie til de af Dan-

marks over 300.000 boliger, der sta-

dig var opvarmet med oliefyr.

Efter et par år med omlægninger til

andre forsyningsformer som følge af

generelle informationskampagner,

stod Danmark over en kort periode

over for eksplosiv vækst i salget af

nye oliefyr, og hen imod slutningen af

året var olieforbruget til rum- og

brugsvandsopvarmning igen oppe på


Fremtidens hus styrer energiforbruget

Vi skal have intelligentenergiforbrug og en fæl-les, teknisk standard forstyring af forbruget.

Af Gunnar Boye Olesen og Morten Blarke

Der er ingen tvivl om, at fremtidens

huse bliver mere intelligente med sty-

ring af lys og varmeforbrug efter bru-

gernes behov og ønsker. Med intelli-

gente elmålere, varmemålere og appa-

rater kan husene styre energiforbru-

get og dermed tilpasse en del af for-

bruget efter produktion af vedvarende

energi. Det kan f.eks. være opvarm-

ning, der kan afbrydes nogle timer.

Det kan være vaskemaskinen, der va-

sker om natten, opladning af elbil og

meget andet. Brugerne skal ved at op-

rette en såkaldt "energiprofil" kunne

angive, hvornår og hvor meget el- og

varmeforbrug der må udskydes eller

afbrydes. Med tariffer og afgifter, der

reguleres efter den aktuelle produk-

tion af vedvarende energi, får man

bonus ved at lade huset tilpasse ener-

giforbruget efter VE-produktion og

energisystemets belastning. Hvis man

ikke tilpasser forbrug efter energipro-

duktion, koster det lidt mere. På års-

basis vil forskellen kunne løbe op i

5-10.000 kr. for en familie, og dermed

afgøre om familien får en dyrere eller

billigere energiregning end i dag.

Styring af styringen

En væsentlig forudsætning for det in-

telligente energiforbrug er, at energi-

målerne har informationer om aktu-

elle elpriser og vedvarende energipro-

duktion. De skal kunne give informati-

onerne videre til de apparater, der

skal starte og stoppe. Samtidig er det

afgørende, at elmåleren giver elforsy-

ningen mulighed for direkte styring af

det afbrydelige elforbrug, når der i

særlige tilfælde er brug for det.

De hidtidige forsøg med intelli-

gente elmålere har ikke haft det hele

med til et fremtidssikret, intelligent el-

forbrug. Der er hårdt brug for at sætte

en standard for datakommunikation

mellem elforsyning og elmåler, samt

mellem elmåler, varmemåler og boli-

gens apparater.

Uden en intelligent styring af op-

ladning af elbiler og brug af varme-

pumper vil de i uheldige tilfælde

trække hårdt på elsystemet, når for-

bruget i øvrigt er højt. Der er derfor ri-

siko for, at de kan blive til problemer

frem for løsninger for en bæredygtig

energiforsyning. ■


BESLUTNINGER:

Alle elforbrugere og mindst 50%af varmeforbrugerne skal inden2017 have intelligente målere tilstyring af fleksibelt forbrug eftertariffer og miljøvenlig energipro-duktion. I særlige tilfælde skalde give elforsyningen mulighedfor direkte styring af fleksibeltelforbrug. Før elmålerne ind-føres, skal der sættes klarestandarder, så husets apparaterog målerne kan kommunikere.Der igangsættes snarest enmålrettet dansk forsknings- ogudviklingsindsats for dette.

Nyt elforbrug i form af fxvarmepumper indrettes alleredenu, så det kan afbrydes ved højbelastning af elnettet. Nyevarmepumpeanlæg skal derforudstyres med varmelagertankog intelligent styring.


Vi kanDet er nødvendigt og praktisk muligt,

at der allerede i 2010 stilles markante

krav til forbedring af den eksisterende

bygningsmasse som p.t. bruger ca.

260 PJ pr. år, og at der senest 2012

stilles krav om lavenergiklasse 1 som

standard for nybyggeriet og ikke som

foreslået i regeringens ”Strategi for

reduktion af energiforbruget i bygnin-

ger” (20.04.09) først i 2015.

Teknologirådet har i rapporten ”Kli-

marigtigt byggeri – vi kan hvis vi vil”

(2008) beregnet at en udskydelse af

lavenergiklasse 1 til 2015 i stedet for

2010 betyder et unødvendigt CO2 ud-

slip på ca. 64.000 t årligt fra nybygge-

riet. Og vi kunne have sparet ca.

125.000 t CO2 udslip pr. år hvis vi

havde defineret lavenergiklasse 2 som

standard for nybyggeriet allerede i

2006, da Bygningsreglementets ener-

girammer blev skærpet.

Regeringen bør sikre den nødven-

dige byggelovgivning og sikre at byg-

geriets uddannelser – arkitekt- og in-

geniøruddannelserne og håndværks-

uddannelserne - giver den nødvendige

helhedsorienterede viden om de tre

trin i klimaoptimeringen af byggeriet:

1. Nybygninger og renoveringer skal

via formgivning og valg af byggema-

terialer sikres et minimalt behov for

energi.

2. Bygninger skal have højeffektive

energisystemer.

3. Det minimale energibehov skal

dækkes af vedvarende energi. ■

Passive og aktive huse – vi kan hvis vi vil

Vi kan spare energi, CO2udslip og driftsudgifter ogsamtidig få bygninger afbedre kvalitet og medbedre indeklima.

Af Rie Øhlenschlæger

EU parlamentet har vedtaget et for-

slag til stramning af Bygningsdirekti-

vet så nybyggeriet i Europa fra 2017

skal være ”net zero energy buildings”

dvs. bygninger, der producerer lige så

meget energi med vedvarende energi,

som de forbruger. Denne stramning af

Bygningsdirektivet skal nu godkendes

af EU Kommissionensenere og EU-lan-

dene senere i 2009.

Hvis Danmark skal være foregangs-

land for miljørigtigt byggeri, må dansk

strategi og lovgivning have som mål,

at byggeriet har den bedste kvalitet –

både for at minimere CO2 udslippet,

for at minimere afhængigheden af

fossile brændsler, for at sikre huse

med god indeklimakvalitet og for at

sikre mulighed for byggeeksport til en

verden, som har stort behov for min-

dre CO2 udslip.

Byggesektoren er parat til at ud-

føre klimaoptimeret nybyggeri og re-

noveringsarbejder – men det kræver

efterspørgsel og den skabes først og

fremmest, hvis lovgivningen kræver

den klimarigtige standard og dermed

sikrer ensartede konkurrenceforhold i

byggesektoren.


BESLUTNINGER:

Senest 2012 stilles krav om lav-energiklasse 1 for alt nybyggeri.Den nødvendige udvikling afbyggeriet må ikke bremses af derentabilitetsbetragtninger, somligger bag regeringens ”Strategifor reduktion af energiforbrugeti bygninger”.

Det skal sikres, at byggerietsuddannelser – arkitekt- og in-geniøruddannelserne og hånd-værksuddannelserne giver dennødvendige helhedsorienteredeviden.


Energirenoveringsom bæredygtig krisepakke

Nye bygninger kan klaresig med en brøkdel af,hvad den gennemsnitligeeksisterende bygning bruger af energi; men ogsåde eksisterende kan brugeenergien langt bedre.


Da bygninger ofte holder 100 år eller

mere, ligger langt det største potenti-

ale for energibesparelser i byggeriet

ved at renovere de eksisterende byg-

ninger.

Derfor er en storstilet indsats for

energirenovering af byggeriet en cen-

tral del af OVEs energivision. Og ind-

satsen skal starte hurtigst muligt. Vi

skal udnytte, at der nu er ledige hæn-

der i byggeriet.

Varmeforbruget 2% ned pr. år

En plan om årlige energirenoveringer

på 12 milliarder kr. pr. år kr. vil skabe

20.000 jobs og vil give fremtidssikret

byggeri med gradvist lavere energifor-

brug. Planen skal reducere varmefor-

bruget med mindst 2% pr. år i eksiste-

rende byggeri, og den skal omfatte

både offentlige og private indsatser.

Det offentlige skal gå foran med ener-

girenoveringer i egne bygninger og

skal give tilskud til private investerin-

ger. De private skal også bidrage både

med en lille afgift på varmeforbrug og

med investeringer i eget byggeri. Sam-

tidig skal barrierer for energibesparel-

ser fjernes, så fx lejeboliger også bli-

ver energirenoveret.

Det er afgørende, at indsatsen

reducerer varmeforbruget og ikke fx

går til varmepumper, der blot flytter

varmeforbrug til elforbrug.

Vedvarende besparelser

En "krisepakke" til energirenovering vil

umiddelbart være en udgift for staten

som andre krisepakker; men den vil

samtidig skabe værdi, ikke bare med

jobs, men også med langsigtede be-

sparelser. Dermed er det en af de

mest bæredygtige måder at sætte

gang i beskæftigelsen på.

For at sikre at energibesparelser

bliver mere rentable, skal de faste af-

gifter for el, varme og gas fjernes. ■


BESLUTNINGER:

Der oprettes en energispare-pulje, som samler besparelses-aktiviteterne overfor el- og var-mekunder. Udover de midler ogaktiviteter, der ligger i Elspare-fonden, skal puljen suppleresmed bidrag fra olie, gas og fjer-nvarmeforbrugere på 2 øre/kWhforbrug, til varmebesparelser.Puljens indsats overfor varme-kunder skal betale halvdelen aftilskud til energirenoveringer iprivat og almennyttigt byggeri,den anden halvdel skal værestatstilskud. Der skal samlet gi-ves et tilskud på 20% til energi-renoveringer med en tilbagebe-talingstid mellem 8 år og 20 år.Puljen skal suppleres med kam-pagner og information om ener-gibesparelser og vedvarendeenergi til byggeri.

For alle lejeboliger introduce-res yderligere en lånegaranti på60% af omkostningerne til ener-girenoveringer og der fast-lægges klare retningslinier forfordeling af omkostninger ogbesparelser mellem lejere ogudlejer. Desuden åbnes for brugaf de almene boligers Landsbyg-gefond til tilskud til energireno-veringer af alment boligbyggeri.

I offentlige bygninger gen-nemføres alle energibesparel-sesforslag, der er fundet vedden lovpligtige energimærkning.

Faste afgifter afskaffes for altenergiforbrug inkl. el, gas ogvarme.


Mindre strøm - samme udbytte

Vore elektriske apparaterkan udnytte strømmenlangt mere effektivt end idag, også selvom der alle-rede er gjort en del for el-besparelser.


Til de fleste formål er det muligt at

konstruere apparater, der kun bruger

1/4 eller mindre af dagens gennem-

snit, - dvs. der kan spares 75%. Prisen

for at bygge det første super effektive

apparat er selvfølgelig høj, men hvis vi

alle skifter til de effektive typer, vil

masseproduktionen betyde, at merpri-

sen bliver marginal. Miljømæssigt og

økonomisk vil de effektive apparater

være en stor gevinst.

Ecodesign

Desværre udvikler producenterne sjæl-

dent af sig selv supereffektive appara-

ter, og som forbruger kan man oftest

ikke se på et apparat, om det er ef-

fektivt. Der er derfor behov for regler,

som sikrer, at vi som forbrugere får

oplysning, om hvor effektive appara-

ter er, og som fjerner de mest ineffek-

tive apparater fra markedet. Der er

også brug for en belønning til at købe

de mest effektive apparater, fx ved en

afgift på de mindre effektive apparater.

Pga. EUs indre marked må vi i Dan-

mark ikke selv indføre energimærk-

ning eller fjerne ineffektive apparater

fra markedet. Der er derfor væsentligt,

at EU gør det. Med EUs "Ecodesign"

direktiv for energiforbrugende udstyr

stilles der i hele EU krav om energief-

fektivitet og mærkning af et stigende

antal apparater. Vi kan i Danmark gøre

forbrugerne mere opmærksomme på

at købe effektive apparater ved oplys-

ning og med afgifter på de ineffektive

apparater.

Stop energislugerne

Pga. den hastigt stigende strøm af nye

former for apparater og større appara-

ter, er det ikke nok at se på, hvor ef-

fektivt det enkelte apparat er. Vi er

også nødt til at begrænse væksten i

størrelser og mængde af det ener-

gislugende udstyr. Det kan gøres med

afgifter på elapparater efter elforbrug,

så fx et stort, energislugende TV eller

køleskab får en høj afgift. Parallelt

skal vi arbejde for apparater uden el-

forbrug, fx mindre apparater der kun

får strøm fra en solcelle. ■


BESLUTNINGER:

Danmark skal arbejde for enambitiøs gennemførsel af EU'sEcodesign direktiv med højekrav til energieffektivitet og skalbidrage med konstruktive for-slag til EU's arbejde.

Der lægges afgifter på inef-fektive apparater og store appa-rater med højt elforbrug. Afgif-ten revideres årligt, så der kanlægges afgifter på nye typer el-forbrug, også inden de er regu-leret af EU.

En ambitiøs elspareindsatsskal fortsættes med bl.a. en ind-sats for at afvikle den sidste el-varme.


Bæredygtigproduktion

Industrien og landbrug harmange muligheder for atreducere energiforbruget:man kan optimere pro-duktet, man kan optimereprocessen, og man kan op-timere energiforsyningen.


Ved optimering af et produkt skal dets

energiforbrug og miljøbelastning i det

samlede livsforløb blive mindst mulig.

Det kan bl.a. gøres ved at lave bedre

produkter med længere levetid, er-

statte materialer, det kræver højt

energiforbrug at fremstille, med min-

dre energikrævende, samt genbruge

og genvinde materialer. Det vil alt

sammen mindske behovet for ener-

gikrævende processer i produktionen.

Tilbagebetaling under ti år

Med optimering af processen skal

energiforbruget i selve produktionen

reduceres, så den samme vare kan

produceres med mindre energi. Her er

mange muligheder for mere effektive

pumper, motorer, tørreanlæg osv. Man

kan også kombinere processerne

bedre så spildvarme fra en proces ud-

nyttes til andre processer.

Optimering af energiforsyningen

omfatter bl.a. brug af kraftvarme,

varmepumper og de andre løsninger,

vi har beskrevet i denne energivision.

Endelig er der for nogle brancher

mulighed for at gå helt nye veje og

måske også blive leverandør af energi

i perioder, som i gartnerieksemplet på

næste side.

Der er mange eksempler på, at

man ved at optimere både produkter

og processer kan reducere energifor-

bruget med omkring 4 gange dvs.

75%. Hvis man alene ser på proces-

serne er potentialerne også betragte-

lige: en igangværende undersøgelse af

danske erhvervsvirksomheder konklu-

derer, at man for forskellige industri-

elle energiforbrug (tørring, hydraulik,

ventilation, inddampning, belysning)

kan spare mellem 26% og 68% af

energiforbruget. Desuden kan man i

leverancen af varme og kraft til pro-

cesserne spare henholdsvis 9% og

16% af tabene i kedler, motorer m.v.,

så de samlede besparelser bliver

større. Og alt det med dagens tekno-

logi og med tilbagebetalingstider un-

der 10 år.

Vi har til visionen antaget, at man

kan reducere energiforbruget i produk-

tionen med 43% for elforbrug og 50%

for varme-og brændselsforbrug frem til

2030, alene ved optimering af proces-

serne. Hertil kommer mulige besparel-

ser ved længere levetider af produkter

og mere effektivt genbrug. ■


BESLUTNINGER:

For hver branche laves hand-lingsplan for udfasning af fossiltenergiforbrug på 20 år.

Der indføres energiafgifterfor alt energiforbrug uden forEU’s kvotehandelsordning,mindst svarende til kvoternesværdi. Indtægter fra afgifter oghalvdelen af indtægten fra salgaf kvoter til industrien gives tilat udarbejde og gennemførehandlingsplanerne til udfasningaf fossilt energiforbrug.

Det gøres mere attraktivt forvirksomhederne at genbrugevarme fra processer i egen virk-somhed, hvilket kræver en lov-ændring.



Væksthuse som

energiproducenter

Fremtidens væksthusekan bruges til andet endplantevækst. Hvis solensvarme i sommerhalvåretgemmes til vinterhalvåretvil væksthusene væreselvforsynende medenergi, og der vil desudenvære et overskud afenergi, som kan leveres tilfx fjernvarmenettet.

Af Janni Bjerregaard Lund

Væksthusbranchen i Danmark består

hovedsageligt af producenter af pot-

teplanter. Der er i dag et stort forbrug

af fossile brændsler til opvarmning og

brug af elektricitet primært til kunstlys

i vinterhalvåret. Branchen har arbejdet

på at nedsætte forbruget og har igen-

nem brancheaftaler nedsat energifor-

bruget til opvarmning med 25% over

en 25-årig periode. I samme periode

er forbruget af el til kunstlys steget

med 10%. Branchen står dog stadig

for omkring 0.9% af det samlede dan-

ske energiforbrug, og via større sam-

arbejdsprojekter forsøger branchen

med hjælp fra universiteter, teknologi-

firmaer og institutter at få tallene

endnu længere ned.

Varmen gemmes i undergrunden

Der er flere muligheder for at lagre

energi. I et demonstrationsprojekt på

Gartneriet Hjortebjerg ved Søndersø

er der opført et 4000 m2 stort demon-

strationsvæksthus. Her trækkes var-

men ud af luften, og via varmeveks-

lere og varmepumper lagres varmen i

undergrunden. Om vinteren bruges

varmen til at opvarme væksthusene.

Teknologien er kendt, men kræver sta-

dig tilpasning til væksthusbranchen,

hvor der skal tages hensyn til plante-

væksten.

Energileverandører

Udover lagring af energi arbejdes der

med videreudvikling/ udvikling af føl-

gende teknologier:

◗ LED teknologi til erstatning af høj-

tryksnatriumlamper til kunstlys

◗ Nye trådløse sensorer til registre-

ring af klimaet omkring planten

◗ Optimeret klimastyring der vurderer

plantevækst i forhold til energifor-

brug og mulighed for at trække var-

men ud til andre formål

◗ Gardiner baseret på nanoteknologi,

som reflekterer dele af varme-

strålingen, mens det lys planterne

har brug for kan passere

Projekternes kortsigtede mål er at vise

en energibesparelse på 60% i demon-

strationshuset i 2010, mens det lang-

sigtede mål er at gøre væksthusbran-

chen til energiproducenter. ■

Projekterne er bevilliget af Region Syddan-mark, EU's regionalfond, samt Forsknings-og Innovationsstyrelsen under Videnskabs-ministeriet.

Projektpartnere: Syddansk Universitet,Aarhus Universitet, KU-LIFE, AgroTech,DELTA, Philips Lighting, Viemose-driboga,Senmatic, Advansor, Ludvis Svensson, Dan-foss IXA Sensor Tech-nologies, Udviklings-Forum Odense, GartneriRådgivningen


Hvert tagsin solvarme og sine solceller

Det skal være obligatoriskat installere solvarme pånybyggeri. Solceller skalkickstartes gennem stats-tilskud.

Af Hans Pedersen

En verden der er drevet næsten ude-

lukkende af solenergi, med solceller

malet på hustagene og med solkraft-

værker i ørkenerne. Dette er en del af

den amerikanske energiminister

Steven Chus vision for den verden,

hvor de fossile brændstoffers æra me-

get snart er forbi.

Nybyggeri i Danmark

Det vil være nærliggende i Danmark at

foreslå følgende: Alt nybyggeri skal

have solvarme tilknyttet. Ved at gøre

dette til en obligatorisk betingelse ved

alt fremtidigt byggeri – både offent-

ligt, erhverv og privat – vil en del af

energiforsyningen være overført fra

fossile energikilder til en af de vedva-

rende: solen.

I 2001 blev dette vedtaget i Folke-

tinget. Som en af sine første embeds-

handlinger fjernede VK-regeringen

forslaget. Nu hvor regeringen er ble-

vet erklæret grøn, er det oplagt at

genfremsætte forslaget.

Store anlæg

Som noget forholdsvist nyt er store

solvarmanlæg knyttet til fjernvarme-

anlæg på sejrsgang gennem landet. I

alt vil der 2010 stå mere end 100.000

m2 solfangerfarme knyttet til fjernvar-

mesystemer.

Anlægget, der netop nu opføres i

Dronninglund, er særligt interessant,

fordi det kan langtidslagre solvarmen i

et kæmpelager, som varmepumper

kan hente varmen fra. Dermed vil

dette solfangeranlæg, verdens største,

som det første demonstrere, at det

kan lade sig gøre at levere CO2-fri

fjernvarme.

Demonstrationsanlægget skal op-

føres ved Dronninglund Fjernvarme og

vil komme til at omfatte 35.000 m²

solfangere, 60.000 m³ sæsonvarmela-

ger og 3 MW varmepumper. Anlægget

forventes i drift i 2010.

Solceller

Mens termisk solvarme således stille

og roligt er på vej til at gå sin sejrs-

gang, er situationen en anden for sol-

celler. Mens prisen for 1 kWh installe-

ret solvarme er 0,35 kr., er det ca. ti

gange så dyrt at installere solceller

(ca. 3,50 kr. for 1 kWh).

I Tyskland har den tyske stat garan-

teret en høj pris for solcelle-el fra sol-

celler til nettet. I Tyskland er der et ve-

ritabelt kapløb i gang for at leje sig ind

på og opstille solceller på de bedst pla-

cerede tage. En idé til efterfølgelse! ■

Oversigt over de største solvarmeanlæg i Danmark(over 1.000 m2)

Marstal Fjernvarme . . . . . . . . . 18.365 m2

Gram Fjernvarme . . . . . . . . . . . 10.073 m2

Brædstrup Totalenergi . . . . . . 8.000 m2

Strandby Varmeværk . . . . . . . 8.000 m2

Tørring Kraftvarmeværk . . . . . . 7.500 m2

Ulsted Varmeværk . . . . . . . . . . . 6.000 m2

Ærøskøbing Fjernvarme. . . . . . 4.900 m2

St. Rise Fjernvarme. . . . . . . . . . . 3.575 m2

Ry Fjernvarme . . . . . . . . . . . . . . . 3.025 m2

Nordby-Mårup Fjernvarme . . 2.500 m2

Saltum Fjernvarme. . . . . . . . . . . 1.000 m2

Tupperupvænge, Herlev. . . . . . 1.000 m2

Dronninglund u.forb. . . . . . . . 35.000 m2

Marstal Fjernvarme u.forb. 15.000 m2


BESLUTNINGER:

Ved alt nybyggeri og tagrenove-ringer skal der installeres sol-varme, dog undtaget huse, derforsynes med fjernvarme medmindst 10% solvarme, geotermiog/eller industrispildvarme.

For at kickstarte udbygningenmed solceller indføres 30% statstilskud, indtil der installeresmindst 10 MW/år, hvorefter dernedtrappes til 15%, indtil der installeres mindst 20 MW/år.Nettoafregningsordningen ga-ranteres i 20 år for installatio-nen på mindst 2 kW.


Jo flere funktioner der til-godeses i byerne, jo færreressourcer bruges der.Kommunerne skal priori-tere minimal transport forborgerne i dagligdagengennem en rationel fysiskplanlægning.

Af Hans Pedersen

Ressourcemæssigt er der ingen tvivl:

Flyt til byen. Jo kortere til arbejde, ud-

dannelsesinstitutioner, børnehaven,

biblioteket, tandlægen og skomage-

ren, jo mindre tid og energi bruges

der på den daglige transport, hvis by-

erne er indrettet til det.

Hvad enten man tæller skridt, post-

budet skal gå, antal meter kloak eller

varmerør der skal lægges, eller kilo-

meter familiens bil skal køre, så ven-

der det ressourcemæssigt den tunge

ende nedad at bo på landet.

Den ideelle by

84% af danskerne bor allerede i byer,

men pendler ud af byerne i stærk sti-

gende grad. Den fysiske planlægning,

der skal sikre kortest mulige afstande

fra bolig til arbejdsplads, uddannelse

og institutioner, har tydeligvis ikke

sejret. Flere og flere pendler lange af-

stande i byerne og også mellem by-

erne. Dermed er banen kridtet op for

den ideelle situation, hvor dagligda-

gen kan klares på gåben eller på cy-

kel, og hvor også grønne områder er

tæt på.

Ny grøn by

I Lisbjerg – 6 km nord for Århus –

planlægges en by til 25.000 menne-

sker, som ikke behøver biler. Her er

der som det første blevet bygget en

skole, der blev indviet i 2008. Allerede

her er der tænkt nye tanker. Skole-

gården er planlagt til at skulle være en

af byens pladser, altså ikke bare for-

beholdt eleverne. Skolebiblioteket bli-

ver ikke alene bibliotek for skoleklas-

serne, men tillige byens bibliotek.

Lisbjerg bliver forbundet med

Århus og med store arbejdspladser, fx

Skejby Sygehus, via Danmarks første

letbane. På få minutter kan den føre

folk fra Lisbjerg ind til Århus midtby.

Og der er ikke behov for køreplan,

fordi der er så få minutter mellem af-

gangene. Men det er ikke livets me-

ning i Lisbjerg at komme ud af byen

og ind til Århus. Der planlægges med

både aktiviteter og samlingssteder,

således at det alene er særlige begi-

venheder, man opsøger i den nærlig-

gende storby. Lisbjerg er planlagt til at

være det stik modsatte af en soveby,

hvor man alene opholder sig for at

hvile ud. ■


Energimål i den fysiske planlægning

BESLUTNINGER:

I byerne foretages fortætninger,så flere mennesker kan bo tætpå stationer og centre.

Kommunerne sikrer gennemplanlægning, at alle i byområderhar adgang til skoler, daginstitu-tioner, fritidstilbud og stationer icykelafstand. Kommunerne prio-riterer minimal transport forborgerne i dagligdagen ved til-deling af pladser i vuggestuer,børnehaver, skoler og lejlighe-der.

Alle offentlige arbejdsgivereprioriterer, at deres medarbej-dere bor i cykelafstand fra ar-bejdspladsen. Det kan bl.a. skemed kampagner og formidling afboliger. Private arbejdsgivereopfordres til at følge initiativet.


Biomasse udgør i dag ca. 13% (heraf 2% import)af det danske energifor-brug og er således langtden største kilde til ved-varende energi. Spørgsmå-let er, om det er muligt atøge udnyttelsen af bio-masse til energi væsent-ligt, uden at det bliver påbekostning af natur, miljøeller fødevareproduktion?

Af Uffe Jørgensen

Der er meget komplekse samspil mel-

lem forskellige arealudnyttelser, og

bæredygtigheden af biomasseudnyt-

telse er derfor meget vanskelig at

analysere. I det følgende har jeg givet

et bud på, hvordan vi i Danmark kan

øge udnyttelsen af biomasse fra jord-

bruget, sådan at det spiller positivt

sammen med andre hensyn.

Hvor meget energi kan udnyttes?

I tabel 1 er vist et forslag til en næsten

3-doblet udnyttelse af biomasse fra

jordbruget til i alt 130 PJ. Dertil kommer

den biomasse, der udnyttes fra orga-

nisk affald, træaffald, industriel biogas,

m.m., der i 2007 bidrog med ca. 40 PJ,

således at der i alt kan udnyttes ca.

170 PJ fra danske ressourcer af bio-

masse. Det svarer til, at 19% af det nu-

værende energiforbrug (863 PJ i 2007)

kan dækkes uden import af biomasse.

Om energianvendelsen af fx ener-

giafgrøder og halm skal være kraft-

varme eller omsætning til ethanol, er

der ikke taget stilling til. Det afhæn-

ger af den teknologiske udvikling og

af politiske beslutninger om den frem-

tidige transportinfrastruktur i Dan-

mark. Biogassen kan enten fortsat

bruges lokalt til kraftvarme, transpor-

teres via naturgasnettet til mere cen-

tral kraftvarmeanvendelse eller udnyt-

tes i transportsektoren.

Optimalt dyrkede energiafgrøder

Den potentielle udnyttelse i tabel 1 er

ambitiøs, men langt fra urealistisk,

idet ikke hele ressourcen tænkes ud-

nyttet, og der er regnet med nu-

værende teknologiniveau. Det er

sandsynligt, at der på langt sigt kan

opnås højere biogasudbytter af gylle (i

dag udnyttes kun ca. 50% af energi-

indholdet), og at udbyttet af energiaf-

grøder kan stige med udviklingen af

bedre sorter, og efterhånden som

landmændene lærer at dyrke energiaf-

grøder optimalt. Derudover kommer

klimaændringerne med et bidrag: Det

ser ud til at være muligt at fordoble

kulstofudbyttet fra dansk landbrug,

fordi vi ligger i et smørhul, hvor vi

både får stigende temperaturer og sti-


Tabel 1. Forslag til bæredygtig udvidelse af biomasseudnyttelsen fra jordbruget i Danmark.

Potentiel Energiindhold, Udnyttetudnyttelse PJ i 2007

Husdyrgødning, biogas 75% af gødning 22 1afsat på stald

Flerårige energiafgrøder 150.000 ha 29 1

Halm 75% af overskud* 34 18

Naturarealer, biogas 100.000 ha 4 0

Industriaffald, biogas 75% 2 1

Animalsk fedt, biodiesel 100% 3 0

Skov Øget 50% 19 13

Hegn og haver Øget 35% 17 13

I alt 130 47

* Efter udtræk af 150.000 ha korn til energiafgrøder og forbrug til foder og strøelse.

Bæredygtig biomasse


gende nedbør. Det betyder, at der kan

dyrkes afgrøder med en mere effektiv

(men varmekrævende) fotosyntese

over en længere vækstsæson. Disse

stigende udbytter kan udnyttes til fo-

der, fødevarer og bioenergi og der-

med mindske konkurrencen mellem

anvendelserne.

Andre kilder til at øge biomasse-

ressourcen kan være grøftekanter og

grødeskæring, men det er begræn-

sede mængder. Til gengæld kan der

være et stort potentiale i at opsamle

alger fra fjorde og hav, men det er

stadig langt fra teknisk udviklet, og

det er usikkert, om det kan betale sig.

Er udnyttelsen bæredygtig?

Der er valgt en biomasseudnyttelse,

der indebærer afledte positive effek-

ter på miljø og natur, og som i så be-

grænset omfang som muligt reducerer

fødevareproduktionen. Når husdyr-

gødning udnyttes til biogas opnås

langt over 100% drivhusgasfortræng-

ning, fordi metan, der er en 21 gange

stærkere drivhusgas end CO2, ikke

længere slipper ud fra gødningslagre,

men afbrændes til CO2 og desuden

fortrænger fossil energi. Derudover

kan opnås en bedre gødningsudnyt-

telse af afgasset gødning, og dermed

en mindre nitratudvaskning.

Flerårige energiafgrøder antages at

erstatte dyrkning af korn og raps i mil-

jøfølsomme egne af landet, hvor lov-

givningen vil kræve, at der sker en

kraftig reduktion i næringsstoftabet.

Omlægning fra enårige til flerårige af-

grøder er en af de mest effektive me-

toder, og sikrer ca. 70% reduktion i ni-

tratudvaskningen, og pesticidforbru-

get reduceres i samme størrelsesor-

den.

Øget udnyttelse af halm og træ fra

skov, hegn og haver er medtaget,

fordi det kan ske uden at påvirke fø-

devareforsyningen. Specielt ved øget

træudnyttelse skal dog vurderes hen-

synet til naturen, og i begge tilfælde

(ligesom ved udnyttelsen af husdyr-

gødning) vil øget udnyttelse føre til en

nedgang i jordens kulstofindhold. Det

modvirkes af dyrkningen af flerårige

energiafgrøder, der opbygger kulstof i

jorden, og ellers kan der kompenseres

ved øget anvendelse af efterafgrøder

og reduceret jordbearbejdning.

De indregnede naturarealer høstes

som et led i naturpleje og sikrer en

høj fjernelse af næringsstoffer, hvor-

ved en næringsfattig flora fremmes.

Der er primært tænkt på nye naturare-

aler, der skaffes ved udtagning af

enge og humusjorder af landbrugs-

drift, således at der ikke længere

pløjes, sprøjtes og gødes. At undlade

pløjning af humusjord giver en meget

stor reduktion i drivhusgasudlednin-

gen fra arealerne. ■


BESLUTNINGER:

Aftaler med danske biomasse-leverandører skal være betin-gelse for tilskud og lånegaran-tier til nye kraftvarmeanlæg.

Biogasanlæg skal med i kom-muneplanerne, og anlæg, der ermed i planerne skal kunne fåkommunegarantier til lån.

Krav om afgasning af gylle fralandmandbrug, der producerergylle mindst 100 køer eller et til-svarende antal dyreenheder.

Biomassen skal være bære-dygtig:

Skovene skal drives efterFSC-principper med mere natur-skov. Og der skal være naturnok til at bevare biodiversiteten.Program for forskning og tek-nisk udvikling af driftsformer forbæredygtig biomasse, biogasan-læg og biomassekraftvarme.


Et dramatisk kursskifte ernødvendigt - og behovetfor hurtig handling er ble-vet endnu mere påtræn-gende, siden OVE præsen-terede sin energi-visionfor mere end 10 år siden. Udviklingen er siden da stort set fortsatad den forkerte vej.

Af Henning Bo Madsen, Gunnar BoyeOlesen og Benny Christensen

Transporten står for 26% af det sam-

lede danske energiforbrug (2007), og

den står for en endnu større del af

CO2-udledningen- ca. 30%. Det er

også den sektor, der har haft det hur-

tigst voksende energiforbrug de se-

nere år. Samtidig er det den sektor

der med lokal forurening, støj o.a. på

en række felter skaber de største mil-

jøproblemer. Sådan behøver det ikke

være, transportsektoren kan også

blive bæredygtig.

Begræns den unødvendigetransport

Først og fremmest er der behov for at

reducere den unødvendige transport.

Vi skal indrette samfundet, så behovet

for transport af mennesker og gods

bliver mindre. Det kan bl.a. gøres ved

at bruge mulighederne for IT og tele-

kommunikation til at mindske trans-

portbehovet fx til/fra arbejde og ved at

genskabe en decentral offentlig og pri-

vat service og fremme betingelserne

for lokale indkøbsmuligheder. Der skal

sættes en højere pris på transporten.

Prisen skal modsvare de samlede om-

kostninger inkl. omkostningerne for

miljøet. Transportudgifterne, som i me-

get høj grad via afgifterne er politisk

bestemte, kan reguleres, så det ikke

kan betale sig at køre bil og flyve uden

god grund. Også godstransport skal

reguleres økonomisk. Alt for meget

godstransport sker kun fordi lastbi-

lerne ikke betaler for de faktiske mil-

jøomkostninger. Det gælder fx langdi-

stance transport af basisfødevarer og

transport i forbindelse med forarbejd-

ning af fødevarer i andre lande.

Skift til mere miljøvenligtransportform

Der er meget store energi- og mil-

jømæssige fordele ved kun at bruge

bilen tll det, den er bedst til - og over-

lade en stor del af den daglige trans-

port til cykel, bus og tog. Ved at flytte

en person fra bilen til et dieseltog re-

duceres energiforbruget med en fak-

tor 3 - og med moderne eldrevne tog

sker der yderligere mere end en hal-

vering. Og det er med samme “belæg-

ningsprocent” i bil og tog. Men netop i

spidslastsituationer (som den daglige

pendlertrafik) er belægningsprocenten

i bilerne ekstremt lav, mens den er høj

i de kollektive transporttmidler. Så i

praksis er gevinsten endnu større. På

godstransportområdet kan overgang

fra bil til tog reducere energiforbruget

med en faktor på 4-5.

Skift til mere energieffektivetransportmidler.

Vi kan også forbedre transportmid-

lerne. Der er allerede biler, busser og

tog på markedet, som er langt mere


Bæredygtig transport


energieffektive end de, der er i brug

idag. Da afgifter udgør en stor del af

udgifterne både til nyindkøb og til

løbende drift, har Folketinget indfly-

delse på, hvilke transportmidler der vil

være attraktive at købe og bruge. Det

påvirker primært køb af biler og last-

vogne. Brug af de mest energieffek-

tive busser og tog kan fastsættes poli-

tisk gennem aftaler med tog og bus-

selskaber.

Skift drivmiddel / brændstofi transportmidler

Vi skal også væk fra de fossile brænd-

sler (benzin og diesel) som nu domi-

nerer transporten. El-baserede trans-

portløsninger er mere effektive - og

også mere miljøvenlige, hvis elproduk-

tionen er det. På togområdet er el al-

lerede dominerende i mange euro-

pæiske lande – men Danmark halter

bagefter. Batteridrevne elbiler og på

længere sigt hybridløsninger med el

og brændselsceller kan også give be-

tydelige effektivitetsforbedringer i for-

hold til de nuværende benzin- og die-

selbiler, samtidig med at drivmidlerne

kan produceres på basis af vedva-

rende energi. Biler drevet af flydende

biobrændsler i forbrændingsmotorer er

ikke mere effektive end benzin og die-

selbiler. Derfor skal der bruges el-ba-

serede løsninger, hvor det er muligt.

Flydende biobrændsler og biogas bør

primært anvendes til specielle formål -

fx visse entreprenør- og landbrugsma-

skiner, skibe og fly.

Delebiler efter behov – og kilometerafhængig betaling

Fremfor at eje sin egen bil, vil byboere

have mange fordele af at dele et antal

biler, som det sker i landets delebil-

klubber. Dermed kan man få den

størrelse bil, man har brug for til for-

målet, og man betaler kun efter for-

brug. På landet vil der stadig være

mange, der dagligt har brug for en bil,

men også her kan ændrede ejerformer

- fx permanent leasing med kilometer-

afhængig betaling - være en fordel for

at sikre det mest hensigtsmæssige

transportvalg.

I visionen er ca. 55% af person-

bilerne til fælles disposition i form af

udlejnings- eller delebiler mens ca.

45% af bilerne er placeret hos hus-

stande, der har brug for dem til daglig

transport.

Visionen

OVEs vision for transportens udvikling

frem til 2030 er i hovedtræk:

◗ Det samlede persontransportar-

bejde fastholdes på nogenlunde

samme niveau som i 2000 (10% re-

duktion fra 2007), men der sker en

kraftig reduktion af den strukturelt

betingede transport (bl.a. pendling

og indkøb), så der bliver plads til

mere ferie- og fritidstrafik.

◗ En del af persontransporten flyttes

til mindre energikrævende køretøjer.

Bilernes andel af transporten redu-

ceres med godt 40%, mens der sker

en tredobling af transport med tog

og rutebusser samt en fordobling af

transport med lette tohjulede køre-

tøjer (cykel, el-cykel, el-scooter).

◗ Ved anvendelse af personbiler sker

der en bedre tilpasning til de en-

kelte transportopgaver med delebi-

ler, lejebiler og leasing med kilome-

terafhængig betaling, så man moti-

veres til at benytte en bil, der er

velegnet til formålet, uden at bruge

energi på at slæbe rundt på tunge

karosserier og tomme sæder.

◗ Godstransporten reduceres med ca.

25%, først og fremmest ved at

undgå overflødig transport og ved

øget satsning på lokal produktion,

forarbejdning og distribution af

bl.a. basisfødevarer.

◗ En væsentlig del af godstransporten

overføres fra vej til bane. Når dette

kombineres med den reducerede

godstransport kan lastvognstrans-

porten reduceres med knapt 50%.

◗ For samtlige transportmidler sker

der en væsentlig forøgelse af ener-

gieffektiviteten.

◗ Transport overgår til el-og brintdrift

med elektrificering af jernbanerne,

elbiler og el-brint hybridbiler. Her-

med kan transportens energiforbrug

i 2030 reduceres til omkring en fjer-

dedel af forbruget i 2007, samtidig

med at den nødvendige energi kan

leveres af vedvarende kilder. Der vil

også være mange andre fordele i

form af mindre forurening af veje

og byer, færre trafikpropper og min-

dre støjbelastning af boligområder.


>


BESLUTNINGER:

Kørselsafgifter for lastbilers brugaf danske veje fastlægges så demindst svarer til den tyske kør-selsafgift ”maut.” Afgifter på P-pladser ved arbejdspladser ogindkøbscentre

Afvikling af det generelle trans-portfradrag over 3 år, med mu-lighed for særordninger i områ-der, hvor den kollektive trafik ersvagt udbygget.

Stop for indregistrering af bilermed brændstofforbrug / CO2-ud-ledning højere end Energiklasse B. 30% forhøjelse af registrerings-afgift og løbende ejerafgift forbiler med udledning over 120 gCO2 pr. km.

Stop for salg af biler medgule plader til privat brug og tilpersonkørsel.

Kørselsafgifter i alle større byer;for personbiler gradueres afgif-terne så vidt muligt efter antalpersoner i bilen.

Stop for udvidelse af motorveje,projekterede nye motorveje ogFemernforbindelsen.

De øgede indtægter og sparede investeringer øremærkes til investe-ringer og støtte til kollektiv trafik ogforbedrede cykelforhold bl.a.:

◗ Investering i kollektiv transport såden tredobles frem til 2025.

◗ Elektrificering af alle væsentligejernbaner, begyndende med hoveds-trækninger indtil 2020.

◗ Omstilling af resterende tog samt bus-ser til batteridrift og hybridløsninger.

◗ Fremme af delebilklubber med kam-pagner og igangsætnings-støtte.

◗ Omstilling af gods fra vej til jernbanemed målsætning om 4-dobling afgodstransport på bane, primært medmere dansk gods på banerne inkl.import og eksport (frem for øgettransit).

◗ Planlægning og etablering af cykel-stier og indretningen af lokalområ-der så langt flere kan klare mere afden daglige transport uden brug afbiler.

◗ Vejledning til kommuner og borgereom at nedsætte transportens spildaf såvel energi som tid (der brugestil unødvendig transport) og miljø(inkl. bymiljø og livskvalitet der for-ringes af for meget trafik). Både na-tionale og lokale organisationer skalhave aktive roller i dette.


Politiske problemer

Desværre har der hidtil ikke været po-

litisk vilje til at styre udviklingen, så vi

får færre biler og mere effektiv trans-

port. I stedet planlægges stadig flere

nye veje og udvidelse af de eksiste-

rende veje, som blot skaber mere

transport og større problemer. Det er

bl.a. fordi politik og administration på

området er styret af myter og ideo-

logi. Fx myterne om, at den vigtigste

måde at afhjælpe trafikkøer på er at

anlægge nye veje, at vækst i transport

er til gavn for samfundet, og at bilis-

ternes fremkommelighed er meget

mere værd end andre trafikanters.

Derfor er nyinvesteringer til veje ste-

get med 50% siden år 2000, mens

nyinvesteringer i baner er faldet over

75%, så de i 2007 kun var 3% i forhold

til nyinvesteringer i veje. Med trafik-

forliget fra januar 2009 kommer der

ganske vist flere investeringer i baner

fremover; men der er stadig ikke afsat

tilstrækkelige midler til en hurtig elek-

trificering af banerne, så de kunne

køre på miljøvenlig el, og der bruges

stadig milliarder til at udbygge veje

over hele landet i forventning om sta-

dig stigende biltrafik. De hellige køer

må slagtes, hvis transportsektoren

skal blive klima- og energimæssigt

forsvarlig. Vejtransporten skal begræn-

ses, hvis målet om en bæredygtig, VE-

baseret energiforsyning skal nås. ■

>

Effektivitet af biler

CO2 udslip på 120 g/km eller mindre: mindst 20 km/l for benzin-

biler og 22,2 km/l for diesel. Der er 129 modeller fra 24 fabrikanter.

Energiklasse A: mindst 18,2 km/l for benzin, 20,8 km/l for diesel.

Der er 337 modeller fra 25 fabrikanter. CO2-udslip højst 132 g/km

Energiklasse B: 15,4 – 18,2 km/l for benzin, 17,3 – 20,8 km/l for

diesel. Der er 626 modeller fra 25 fabrikanter. CO2-udslip 132 - 156 g/km


2030


>

Et bæredygtigt energisystem

Det er muligt at forsyne Danmark med 100% vedvarende energi i 2030 fra danske kilder.


På de foregående sider er gennemgået de forslag, der tilsam-

men kan sikre en overgang til en bæredygtig energiforsyning.

Når forslagene gennemføres, har Danmark muligheden for at

gå over til vedvarende energi på 20 år; men forslagene skal

selvfølgelig løbende justeres afhængig af udviklingen.

Forslagene påvirker forbrug og produktion gennem alle

led: Energiforbrugende aktiviteter, energieffektivitet, skift

af forbrugerteknologi, ændringer i forsyningssystem og

selvfølgelig nye energikilder. På den måde kan vi ned-

bringe vort samlede energiforbrug i Danmark til godt 1/3

og samtidig forsyne os fra egne vedvarende energikilder.

Behov for energitjenester

Vort energiforbrug afhænger af, hvor effektivt vi bruger

energi, men også af størrelsen af vore energiforbrugende

aktiviteter, fx størrelse af opvarmet areal, størrelse af oplyst

areal, størrelse og antal af elforbrugende apparater, mæng-

den af persontransport og godstransport, tons industripro-

duktion osv. Det kalder vi samlet energitjenester. Energifor-

bruget hos forbrugerne er så mængden af energitjenester

gange energiforbrug pr. energitjeneste. Hvis varmeforbruget

er 120 kWh/år/m2 i et hus på 100 m2, er energitjenesten

”opvarmet areal” 120 gange 100 = 12.000 kWh/år.

I energivisionen regner vi med disse ændringer fra 2005:

◗ bygningsarealet vokser 15% frem til 2030, svarende til

nuværende trend inkl. den aktuelle krise

◗ mængden af elektriske apparater vokser med 15% frem

til 2030, hvilket er noget mindre end den nuværende

udvikling. Punktafgifter og information skal reducere

væksten

◗ industriproduktion og landbrugsproduktion forbliver

uændrede i ton, men kvalitet og dermed indtjening vil

nok gå op

◗ persontransporten reduceres ved at reducere pendling

◗ godstransporten reduceres 25% ved at reducere den

transport, der gør mindre gavn end de miljøomkostnin-

ger, den giver.

Skift af forbrug

Det er en del af energivisionen at skifte til mere effektive

og fleksible måder at opfylde de forskellige behov for

energitjenester. De vigtigste ændringer indtil 2030 er at:

◗ olie- og gasfyrede huse, samt en del brænde og træpil-

lefyrede huse, omlægges til fjernvarme, hvor det er mu-

ligt, ellers varmepumper. Andelen af fjernvarme stiger

Udviklingen i forbrug (aktivitet) i forhold til 2000,udvalgte sektorer

400

350

300

250

200

150

100

50

0

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035

Persontog

Boligareal

Industriproduktion i tons

Personbiler


2030fra 46% til 70%, mens varmepumper forventes at dække

11% af boligernes og 21% af servicesektorens varmebe-

hov. Resten dækkes af solvarme og for boliger 11% bio-

masse, primært fra egenproduktion af brænde

◗ en tredjedel af personbiltransporten omlægges til tog og

busser

◗ en del lastbilkørsel omlægges til jernbaner. I alt om-

lægges 21% af indenlands lastbiltransport og 40% af

lastbiltransport til import og eksport.

Energieffektivitet

Det er muligt at bruge energien langt mere effektivt til de

fleste formål. Ofte er det muligt at forbedre effektiviteten

med en faktor 4, svarende til en reduktion på 75% af energi-

forbruget for at få et bestemt udbytte i energitjenester.

Gennemføres de forslag, der er nævnt for opvarmning (side

13-14), elforbrug (side 15), produktion (side 16) og transport

(side 22-24), regner vi med følgende reduktion af energifor-

bruget i forhold til de energitjenester, som der leveres:

◗ varmeforbrug: 37% reduktion til 2030 og 55% til 2050

◗ elforbrug i husholdninger og serviceerhverv: 42% reduk-

tion til 2030 og 65% til 2050

◗ industriproduktion og byggeri (brændsel og varme):

50% reduktion til 2030, el 42% til 2030

◗ landbrug (el, brændsel og varme): 41% reduktion til 2030

og 50% til 2050

◗ vejtransport: personbiler 74% reduktion og lastbiler 50%

reduktion til 2030.

◗ jernbaner: 40% reduktion til 2030.

Udgangspunktet er generelt år 2000, dog 2005 for landbrug.

Energikilder

Med planen forudsættes en stigning i brugen af vedva-

rende energi, som angivet på de foregående sider.

Graferne på side 27 viser en oversigt over udviklingen.

Vi forventer, at der stadig bruges affald til kraftvarme-

produktion; men at brugen mindst halveres frem til 2030

pga. mere effektivt genbrug, og at brugen reduceres yder-

ligere i de følgende år.

Energiforsyningsystem

For at forsyne forbruget med de foreslåede vedvarende

energikilder er der brug for mere fleksible energisystemer,

som nævnt siderne 6 og 7. Der er også brug for store

varmepumper til effektivt at omdanne vindmøllestrøm

m.m. til varme. I hovedtræk er der behov for:

◗ biomassekraftvarmeværker med en samlet elektrisk

kapacitet på 4.800 MW (el-effektivitet 45%, total-effekti-


Energieffektivitet: energiforbrug pr. produceret elleropvarmet enhed, i forhold til 2000

>

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035

100

80

60

40

20

0

Kraftvarmeværker

Varmebrug i boliger

El i boliger

Varmeforbrug i industri

Personbiler


0


Dansk samlet(primært)energiforbrug

Vedvarende energiforsyningtil Danmark

Energikilder tilelforsyning

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035

Naturgas

Olie

Kul og affald

Vind, sol, bølger, geotermi

Biomasse

Solceller (el)SolvarmeBølgekraft

Vind, havmøller

Vind, landmøllerGeotermiFlydende biobrændsler

Biogas

Biomasse, fast

Solceller

Bølger

Vind

BiomasseAffald

Kul, naturgas, olie

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035

900

800

700

600

500

400

300

200

100

0

300

250

200

150

100

50

0

180

160

140

120

100

80

60

40

20

0

vitet 95%), men deres produktion vil kun svare til fuld pro-

duktion 19% af tiden i 2030. Produktionen vil selvfølgelig

variere meget, idet resten dækkes af vind og sol m.m.

◗ varmepumper med 2.000 MW el-effekt og med en

varmeproduktion på mindst 3 gange elforbruget.

Deres produktion vil svare til at de kører med fuld pro-

duktion 34% af tiden i 2030; men den vil selvfølgelig

også variere med behov og vindmølle-el m.v.

◗ varmelagre svarende til godt 2 dages gennemsnitligt

varmeforbrug i fjernvarmesystemerne

◗ 1.000 MW kraftværker uden varmeproduktion, som kun

skal producere svarende til omkring 9 dages fuld last pr.

år i 2030, dvs. at de næsten kun er reserve

◗ 100 MW affaldskraftvarme, som forventes at køre

konstant

◗ brug af 2.800 MW kapacitet til udveksling med udlan-

det. Den eksisterende kapacitet er nu 4.600 MW import

og 5.180 MW eksport.

Derudover er der selvfølgelig behov for reservekapacitet i

både el- og varmesystemerne, som kan bruges i tilfælde

af uheld, særlige vejrsituationer, m.m.

Vi kan

Med dette energisystem er det muligt at forsyne Danmark

med energi i 2030 med 100% vedvarende energi og uden

nettto-import af energi (men med eludveksling med vore na-

bolande med skiftevis køb og salg af el). Udviklingen af elfor-

syning og samlet energiforbrug er illusteret i følgende grafer.

Læs mere på www.ove.org


68 almennyttige lavenergiboligerblev indviet i Lystrup ved Århus i2008 af Boligforeningen Ring-gården, der er en af de mange bo-ligforeninger, der trods begrænsedebudgetter satser på miljøvenligtbyggeri med lavt energiforbrug ogvedvarende energi.

Verdens største solvarmeanlæg eropført af det forbrugerejede Mars-tal Fjernvarme, som med 18.365 m2

solvarmeanlæg og lagertanke pågodt 12,000 m3 dækker godt 31% afvarmebehovet for 214.000 m2 opvar-met bygningsareal svarende tilnæsten 2000 danske gennemsnits-boliger. Forbrugerejede varmeværkerer gået foran med bl.a. biomasse ogsolvarme, med hjælp fra kommu-nerne i form af lånegarantier.


Vi

I en af Danmarks økologiske lands-byer "Andelssamfundet i Hjortshøj"ved Århus er der netop opført et afDanmarks mest energieffektivehuse, som med passiv og aktiv sol-varme har reduceret forbruget tilrumvarme til 1/10 af et normalt hus,og som får det resterende lille var-mebehov dækket af et særligt ef-fektivt fjernvarmesystem, der harreduceret varmetabet fra fjernvar-merørene med 2/3. I økologiskelandsbyer, bofællesskaber mm. erder mange gode eksempler på, hvor-dan man kan spare energi og brugevedvarende energi på nye måder.


Når politikerne og andelsbevægelsen går hånd i hånd, blomstrer det folkeligeengagement.

Af Søren Hermansen og Gunnar Boye Olesen

Fjernvarmeforsyning er et område, hvor folkelig deltagelse er

interessant. De første værker, der blev bygget på Samsø, er

ejet af vores elforsyningsselskab. Det selskab er også et an-

delsejet selskab! Men som så mange andre af disse gamle

andelsselskaber er der i dag temmelig langt fra det ”folkelige”

lag til direktionsgangene, og folk føler ikke en tæt tilknytning

til deres eget selskab længere. De nyeste værker på Samsø er

derfor ejet lokalt. Værkerne er halmbaserede, og halmen pro-

duceres lokalt. Fjernvarmeværket er bygget af lokale hånd-

værkere, og der sidder lokale borgere og brugere i bestyrel-

sen. Det lokale initiativ fører til billigere energi, arbejdspladser

og en følelse af at være med og gøre det ”rigtige”.

Smeden er afgørende

Private huse har fået solvarme, bioenergi og varmepumper.

Smeden ved noget om varmeanlæg. Derfor er det utroligt

vigtigt, at smeden også ved noget om vedvarende energi.

Når smeden er med, er der basis for en folkelig interesse for

at udskifte oliefyret og få et vedvarende energianlæg. Prisen

skal være interessant og konkurrencedygtig i forhold til olie,

men det spiller i høj grad ind, om der er en folkelig interesse

for sagen. På Samsø har det vist sig, at folk er klar til at om-

stille deres energiforsyning, men det tager tid, og det

kræver viden, og det kræver politisk enighed om afgifter og

økonomi. Folk er bange for at blive fanget af afgifter på al-

ternative energiformer, og folk er bange for, at ændringer i

afgiftspolitikken vil udhule den fordel, der umiddelbart er i

at skifte fra olie.

Naboeffekten er stærk

Hvis den første familie får et godt anlæg og fremviser til-

fredshed og økonomisk fordel, er det så meget nemmere at

få fat i den næste familie. Det er godt at se, at det virker, før

man selv skrider til handling. Smeden er katalysator for det

folkelige engagement, idet han kan fortælle den gode histo-

rie fra andre projekter, han har kendskab til.

Tilbagebetalingstider og økonomi er vigtige ved den

første henvendelse, men derefter er det folkelige engage-

ment stærkere og kan føre til, at selv temmelig dyre anlæg

installeres og fremvises på samme måde, som en ny bil ville

blive det. Der går nærmest prestige i at have et godt vedva-

rende energianlæg. Pionerfamilierne bruges på Samsø som

ambassadører for andre familier, der endnu ikke har beslut-

tet sig for at skifte til vedvarende energi.

Politikerne og andelsbevægelsen

Folkeligt engagement er tæt forbundet med politisk opbak-

ning. Ikke kun løftede pegefingre og moralske opbud! Folk vil

have sikkerhed for, at politikerne bestemmer sig for en lang-

sigtet troværdig energipolitik. Skal man investere mange

penge i energianlæg, er det nødvendigt at have

tillid til de næste 10 års budgetter. Politikerne

har derfor et meget stort ansvar for, at det

såkaldt folkelige engagement er aktivt og med-

virkende. Hvis der ikke er tillid til den førte poli-

tik, bliver folk afventende og egoistiske. ”Det

kan alligevel ikke betale sig.” Fordommene vil

vinde frem for visionerne. Ejerskabet skal deles

med folket! Det kan ikke nytte noget at tale om

folkelighed, hvis energiproduktionen udeluk-

kende udføres af elforsyningsselskaberne. Det gør folket til

kunder i butikken og dermed uden ansvar for en ren produk-

tion til gavn for miljøet. Andelstanken er den bedste vej til fol-

kelig deltagelse. Dermed bliver forbrugeren også producent,

og der bliver mulighed for at diskutere bæredygtighed og re-

nere miljø også hjemme hos den enkelte familie.

Andelsbevægelsen og folkelig deltagelse er en nordisk

tradition, men der ses nu lignende politiske initiativer i Tysk-

land, Holland og Spanien. Der er brug for folkeligt

engagement, hvis verden skal nå de nødvendige klimamål.

Visionære politikere gør det ikke alene. ■


er i gang

Fra vindmøllelaug på Samsø.


2030Århus skal være CO2-neutral i 2030. Det er målet for Århus Kommune, der er udnævnt til en af Danmarks seks officielle Energibyer.

Af Trine Bjerre Mikkelsen

I 2007 tog Århus Byråd beslutningen om at sætte klima-

planarbejdet i gang i Århus Kommune med henblik på at

blive CO2 neutral i 2030. Byrådet bevilgede samtidig 12

millioner til Klimaplan 2008-2009, som nu er endeligt

godkendt.

◗ ”Klimaforandringerne er et faktum – globalt som lokalt

– uansat hvor meget vi trækker i nødbremsen,”

siger forvaltningschef Claus Nickelsen, ”men vi kan ar-

bejde målrettet for at konsekvenserne af klimaforan-

dringerne ikke bliver værre. Det gør vi fx ved en kraftig

reduktion i vores CO2 udslip. Til det er vores klimaplaner

et helt centralt redskab. I Klimaplan 2008-2009 valgte

vi en strategi for arbejdet og at tage de første små

skridt. I den kommende klimaplan 2010-2011 fortsætter

vi arbejdet og gør samtidig opgaven mere omfangsrig.”

CO2 kortlægning tegner billedet

En hjørnesten i klimaplanarbejdet er en årlig CO2 kortlæg-

ning. Her kan man dels få et billede af, hvor det er vig-

tigst at sætte ind, dels vurdere effekten af indsatsen.

Århus var den første kommune i Danmark, der kort-

lagde sin samlede CO2 udledning og har været med til at

udvikle det redskab, som andre kommuner nu bruger.

Resultaterne fra 2006

viste, at 86% af udled-

ningen stammede fra

forbrug af el og varme

samt transport. I gen-

nemsnit udleder den

enkelte borger 6,6 ton

CO2 om året.

Varmeudslippet på landkortet

Til støtte for en CO2 kortlægning kan man også måle var-

meudslippet fra ejendomme i et område ved hjælp af

termografiske overflyvninger, hvor man filmer varmefor-

skelle med et varmefølsomt kamera. Det er et redskab,

som Århus Kommune vil lancere i de kommende år, og

som man forudser vil spille en væsentlig rolle i vejen mod

en CO2 neutral kommune. Nu er resultaterne fra den

første flyvning kommet.

◗ ”Ved den første flyvning testede vi kun enkeltområder i

Århus, men det gav helt klart et billede af, hvor der er

noget at arbejde med,” siger Claus Nickelsen. ”Planen

er nu, at den enkelte borger eller virksomhed fra vinte-

ren 2010-2011 selv kan gå ind og se, hvordan det står

til med varmetabet i ejendommen – og gøre noget ved

det. Så med de termografiske overflyvninger kan man

danne sig et billede af, hvor vel-isoleret den enkelte ejen-

dom er.”

En CO2 neutral energiforsyning

En nytænkende klimavarmeplan og en række projekter,

der blandt andet skal forbedre varmeudnyttelsen i det

kommunale forbrændingsanlæg, er også igangsat.

Klimavarmeplanen har i øjeblikket form af et ambitiøst

debatoplæg til beslutningstagere. Det viser tre scenarier,

der hver især kan føre til en CO2 neutral varmeforsyning.

Scenarierne er eksempler på fjernvarmeforsyning med

kendte og nye elementer som vind-varmepumpe, bio-

brændsler og solvarme.

På el-siden håber Århus Kommune både at udvikle og

at reducere kraftigt i de kommende år.

◗ ”Det vi er på vej med i Århus, skal ikke opfattes som en

slankekur, hvor vi kun skal spare,” siger Claus Nickelsen.

”Det er også en vision om nye muligheder, nye måder at

tænke på og Århus som et udviklingslaboratorium med

innovative demonstrationsaktiviteter sammen med er-

hvervslivet og andre relevante parter. Fx vil vi arbejde på


Affald 1%

Landbrug 4%

Transport 23%

Industri 9%

El-forsyning 42%Varme-forsyning

21%

En by på vej mod


0at lave en slags avanceret energiinfrastruktur, som bety-

der, at man kan udnytte og anvende energien optimalt.”

Derudover skal målrettede kampagner, bl.a. 1 ton mindre

og Sluk Lyset, få borgere og medarbejdere til at vælge

mere energieffektive løsninger og anvende energi med

større omtanke. Elspareskinner og lavenergipærer skal

også være en fast del af inventaret på arbejdspladsen.

Og så bakker Århus Byråd op om at finde egnede

steder til opstilling af vindmøller i Århus-området i de

kommende år.

Letbane, elbiler og bedre forhold for cyklisterne

Næsten en fjerdedel af CO2 udslippet i Århus Kommune

stammer fra transport. Derfor er gode forhold for cyklis-

terne og CO2 venlige transportmidler som fx elbiler og

letbane centralt i klimaindsatsen. Og med letbanen, som

forventes delvis el-drevet, forbedres forbindelserne på

tværs af kommunen til gavn for både borgere og klimaet.

Første etape af letbanen forventes at stå færdig i 2015.

En aktiv dialog med borgerne

86% af CO2 udslippet stammer fra varme, el og transport,

noget som vi alle er forbrugere af. Det betyder, at CO2

neutralitet i 2030 også handler om, at den enkelte får

nye vaner. Derfor har Århus Kommune fra starten valgt at

bruge nye teknologiske platforme og interaktive medier

til involvering af og dialog med borgerne.

◗ ”Dialogen med borgeren og medarbejderen vil vi gerne

styrke yderligere, bl.a. via kampagner, fælles visuel

identitet, sociale medier, lancering af et interaktivt kli-

maspil og klimahjemmeside. For klimaet er i høj grad en

fælles udfordring for borgere, kommune, medarbejdere

og erhvervsliv, som kræver, at vi står sammen om at

finde muligheder og løsninger,” siger Claus Nickelsen.

Læs mere på www.co2030.dk ■


Termografiske overflyvninger kan give et billede af, hvor velisoleret en bolig er. Områder, der er røde, har et stort varmetab.

En stærk visuel identitet; et CO2030 logo og en designlinje, er med til at synlig-gøre og skabe overblik over klimaindsatsen i Århus (plakat foran Rådhuset)


– de globale problemer

Vi har valget mellem at investere i dyrere fossile brændsler med stor risikofor at skabe klimakatastrofer eller atinvestere kraftigt i energibesparelser ogvedvarende energi.

Af Palle Bendsen og Gunnar Boye Olesen

Hvis vi begrænser den globale temperaturstigning til max

2o C kan vi forhåbentlig undgå, at klimaforandringerne

løber løbsk. Og klimaet kan løbe løbsk, hvis permafrost-

områderne tør med frigivelse af enorme mængder metan

til følge, og hvis Nordpolens is og den grønlandske ind-

landsis smelter i stor stil.

Af FN’s Klimapanels seneste rapport kan man udlede,

at hvis vi skal have en god chance (80%) for at undgå en

stigning i den globale gennemsnitstemperatur på mere

end 2o C, kan vi fra nu og indtil 2050 globalt kun udlede

900 Gt CO2-ækvivalenter, svarende til 22 Gt/år i de næste

40 år. Det er lidt under halvdelen af, hvad vi udleder i dag.

Større udledninger vil give en efter vor mening uaccep-

tabel stor risiko for, at vi overskrider de 2 grader.

Hvis vi ville acceptere 50% risiko for at overskride 2o C

kunne vi globalt udlede 38 Gt/år indtil 2050, ca. 75% af

dagens udledning. Men hvem vil acceptere en 50% risiko

for, at klimaet løber løbsk?

Da vi ikke kan halvere udledningerne fra den ene dag

til den anden, skal vi reducere både hurtigt og så kraftigt

som muligt, så vi sammenlagt ikke udleder for meget.

Ujævn fordeling

Ovenfor er det store billede tegnet op. Men der mangler

noget i billedet: en 2o C global temperaturstigning er for

det første et gennemsnit, som dækker over store regio-

nale forskelle, dvs. vi kommer til at se regionale tempera-

turstigninger langt større end 2o C med dertil hørende ef-

fekter, bl.a. i Arktis, hvor den stigende temperatur akkurat

sætter yderligere fart i afsmeltningen af havis og ind-

landsis. Det vil først og fremmest være de fattige i udvik-

lingslandene, der vil blive ramt af tørke, oversvømmelser,

orkaner og ringere høst.

Desuden er der ingen sikkerhed for, at 2o C er en ’sik-

ker’ grænse.

Stramt klimabudget

Det vigtige er den samlede udledning, det samlede bud-

get.

Budgettet (max 900 Gt CO2-ækv) er så stramt, at hvis

vi ikke sørger for, at udledningerne falder straks, så bliver

opgaven umulig for den næste generation. Dvs. at det er

de hurtige tiltag, der tæller.

Med OVE’s energivision er det planen at begrænse CO2-

udledningerne fra energi til 0 i Danmark inden 2030. Der

er desuden brug for at reducere i forbruget af materielle

råstoffer og kød og for en omlægning af landbrug og skov-

brug, så det optager

mest muligt CO2. Med

ambitiøse planer kan

de danske drivhusgas-

udledninger reduceres

til omkring 1/3 i gen-

nemsnit indtil 2050.

Men Danmark udleder

langt mere end det

globale gennemsnit,

og derfor er en reduk-

tion til 1/3 i underkanten af Danmarks rimelige andel af de

globale reduktioner.

Udviklingslandene, luft og søfart skal med

I udviklingslandene gælder det om at standse skovrydnin-

gen hurtigt, minimere energispildet samt accelerere udvik-

lingen af vedvarende energiforsyninger og en omlægning

af landbruget til bæredygtige driftsformer.

I alle lande skal der være massive skovplantninger. Den

lokale/regionale luftfart skal fases ud, og den internatio-

nale luftfart og skibsfart skal reduceres betydeligt.


“If you've got money to

spend on tackling climate

change then you don't spend

it on supply. You spend it on

reducing demand."

Prof. Kevin Anderson, TyndallCentre for Climate ChangeResearch, UK

ENERGI OG


Ressourcerne slipper op

De rigelige og billige energiressourcer, vi har

kendt fra det 20. århundrede, er ved at slippe

op. Det er snart slut med den danske olie-selv-

forsyning. Også gasressourcerne er begræn-

sede, selvom de globalt varer længere end

olien. Den danske naturgas kan måske ikke

dække forbruget efter 2012. Der er derudover

store, svært tilgængelige gasressourcer, som vi

ikke ved om kan udvindes til rimelige priser. Så

fremtidig selvforsyning med gas er langt fra

sikker. Vi kan importere fra Rusland og Norge,

hvor specielt Rusland har meget gas; men ud-

vindingen vil gradvist blive dyrere med færre

og fjernere ressourcer.

Kul er også ved at blive dyrere efterhånden

som de rigeste og lettest tilgængelige kulminer

bliver udtømte. Men der er stadig kul til mange

år. En vurdering er, at kulforbruget ved højere

priser kan øges indtil ca. 2025, hvorefter det vil

falde, først langsomt, men efter 2050 hurtigere.

Der er udover kul, olie og gas store mæng-

der andre kulbrinter, som i princippet kunne

give energi til mange år. Et eksempel er tjære-

sand, som findes i store mængder i Canada.

Udvindingen er dyr, giver mange miljøproble-

mer og koster meget energi at udvinde. Derfor

er drivhusgasudslippene med olie fra tjære-

sand omkring 25% højere end med almindelig

olie.

Som nævnt side 34 er ressourcerne af uran

o.a. til atomkraft også begrænsede.

Det store valg

Vi har således valget mellem at investere i

dyrere fossile brændsler med stor risiko for at

skabe klimakatastrofer eller at investere kraftigt

i energibesparelser og vedvarende energi. ■

OG KLIMA


er en uetisk og ikke-bæredygtig energiform

Atomkraft Med de stigende priser for fossilebrændsler og erkendelsen af klima-problemerne vejrer atomkraft-industrien morgenluft efter mange års stilstand. Atomkraft er stadig en risikabel og dyr energikilde, og sektoren vil aldrig kunne levere de nødvendige CO2-reduktioner til at imødegå klimaforandringerne. Sidst men ikke mindst er affalds-problemerne fortsat uafklarede.


Atomkraftens måske vigtigste problem er det radioaktive

affald, hvoraf noget skal holdes isoleret i op mod

250.000 år. Dette problem er stadig ikke løst, og der er

store miljø- og sundhedsmæssige problemer hele vejen

igennem atomkraftens brændselskæde fra uranminer til

affaldsdepoter.

Hundreder, måske tusinder af mennesker er døde ef-

ter at have arbejdet i uranminernes giftige og radioaktive

luft. Radioaktivt og giftigt affald, de såkaldte tailings, ho-

ber sig op som bjerge ved uranminerne, og herfra spre-

des forureningen.

Begrænsede ressourcer

Et andet problem er, at det uran, der benyttes til brænd-

sel, er en begrænset ressource. Med det nuværende for-

brug findes der uranreserver til 40-70 år, men en del af

disse forekomster er svære og dyre at udnytte.

Atomkraft er dyr

Ofte fremføres som argument, at atomkraft er billig; men

i praksis er det kun tilfældet for ældre værker, hvor inve-

steringen er betalt. Sammenlignes realistiske priser for

nye kraftværker er atomkraft dyrere end vindkraft, bio-

masse, gas- og kulkraft. Og atomkraftindustrien er usæd-

vanlig god til at få andre, dvs. staterne og dermed skat-

teyderne, til at betale for deres affald. Som eksempel

betaler den engelske stat over 60 milliarder pund (sva-

rende til 12.000 kr. pr. indbygger i Storbritannien) for

nedlægning af gamle atomkraftværker og affaldsbehand-

ling.

Atomkraft passer ikke sammen med bæredygtig energi

Atomkraftværker skal helst køre med den samme belast-

ning døgnet rundt, både af økonomiske og tekniske årsa-

ger. Modsat fx gas- eller biomassekraftværker kan de der-

for ikke indgå i den fleksible energiforsyning, vi har behov

for.

Atomkraft & klimaet

Et af atomkraftindustriens argumenter, er at atomkraft

ikke udsender CO2. Det er imidlertid kun rigtigt, når man

ser på værkets drift isoleret set. Når alt medregnes, er

CO2-udslippet fra atomkraft væsentligt over udslippene

pr. produceret kWh for vedvarende energi. Efterhånden

som de bedste miner udtømmes, stiger energiforbruget

til at udvinde uran, og dermed CO2-udslippet.

Generation 4 – teknologioptimisme overalle grænser

Det forskes med EU-midler i bl.a. Frankrig i en "genera-

tion 4" af atomkraftværker. Det er i praksis en fællesbe-

tegnelse for 6 meget forskellige koncepter. Et af dem er

en reaktor, der kan bruge thorium frem for uran som ud-

gangsmateriale. Der er store mængder thorium i Norge

og Indien, og det et ikke radioaktivt. Det skal ved radio-

aktiv bestråling med neutroner omdannes til det radio-

aktive Uran 233, og herefter har processen de samme

problemer med stråling, sikkerhed og radioaktivt affald

som almindelig atomkraft. Alt i alt har "generation 4"

mange af atomkraftens problemer. Samtidig kan den

først forventes i brug for alvor efter 2030 - for sent til at

løse aktuelle klima- og forsyningsproblemer. ■




Kilde: B. V. Mathiesen and H. Lund, "Fagligt notat - Konsekvensanalyse af tilføjelse af CCS-anlæg til IDAs klimaplan

2050 (IDAs Climate Plan 2050, Analyses of CCS)," Danish Society of Engineers (IDA, Ingeniørforeningen Danmark),

Copenhagen, Denmark,Aug.2009.

CO2 lagringsomkostninger fra et 372 MW kulkraftværk (Nordjyllandsværket/Vattenfall).

”Medieantagelse” om frem- Omkostninger ved CO2 lagring i IDAs klimaplan 2050tidig økonomi i CO2 lagring. (baseret på fluktuerende vedvarende energisystemer)

Benyttelsestider 8.000 timer 3.700 timer 2.600 timer 1.200 timer

Elproduktion 2,87 TWh/år 1,38 TWh/år 0,967 TWh/år 0,446 TWh/år

CO2 reduktion 1,90Mton/år 0,88 Mton/år 0,62 Mton/år 0,29 Mton/år

CO2 reduktionspris (kr/ton) 213 kr/ton 360 kr/ton 475 kr/ton 926 kr/ton

CO2 reduktionspris øre/kWh 14 øre/kWh 23 øre/kWh 30.3 øre/kWh 59 øre/kWh

CO2lagringens dyre gøgeungeeffekter

Der er store ikke undersøgte miljøproble-mer knyttet til CO2 lagring. Det tyske mil-jøministerium nævner bl.a. at nedpump-ning af CO2 kan presse undergrundens salt-vand op i drikkevandet; at opsivende CO2kan påvirke planters rodnet negativt; og atCO2 lagrene kan lække, så CO2 siver ud tilatmosfæren.

Her vil jeg koncentrere mig om CO2 lag-ringens økonomi og gøgeungevirkning påudbygning med vedvarende energikilder.

Af Frede Hvelplund

Vattenfalls anlægsomkostninger til CO2 lagring i Nordjylland fra

et 372 MW kulkraftværk forventes at blive 3. mia. kroner. Hertil

kommer ca. 700 mill. kroner til betaling for det tab af kraft-

værkskapacitet CO2 lagringen medfører. Alt i alt anlægsinve-

steringer for ca. 3.7 mia. kroner. Hertil kommer omkostninger

til et ekstra kulforbrug til lagringsprocessen og erstatning af

tabt effektivitet på kulkraftværket på ca. 88 kroner per tons

CO2 reduktion svarende til 5,6 øre/kWh.

CO2 lagringens meget høje anlægsomkostninger kræver, at

anlæggene skal være grundlastenheder, der kører næsten hele ti-

den. Når man i rapporter om CO2 lagring ser, at omkostningerne

kan bringes ned til ca. 200 kroner per tons lagret CO2, er regne-

stykkerne baseret på en antagelse om benyttelsestider på ca.

7.500-8.000 timer (nedenfor kaldt ”medieantagelse”). Dette er

meget urealistisk i et fremtidigt energisystem med en stor andel

vindkraft, bølgekraft og solenergi. Så skal kraftværkerne være

fleksible og kun køre, når det ikke blæser m.v.

I OVEs energivision og Ingeniørforeningen i Danmarks

(IDAs) energiplan er der en omfattende udbygning med vedva-

rende energi. Og kraftværkerne med CO2 lagring får lavere be-

nyttelsestid jo større andelen af vedvarende energi bliver.

Tabellen viser, at benyttelsestiden på kraftværket over tid fal-

der fra 3.700 timer til 1.200 timer. I OVEs energivision sker det

allerede omkring 2030.

CO2 lagringens høje anlægsomkostninger og lave løbende

omkostninger i kombination med de fluktuerende energikilder

i et vedvarende energisystem betyder, at CO2 lagring i et

sådant system har en meget dårlig økonomi.

Den første gøgeungeeffekt ved udbygning med CO2

lagring er, at den i anlægsfasen lægger beslag på samfunds-

ressourcer, som kunne være brugt væsentligt mere effektivt på

udbygning med vedvarende energi og energibesparelser.

Den anden gøgeungeeffekt skyldes, at når dyre og an-

lægstunge anlæg til CO2 lagringsanlæg er bygget, så er de løbende

omkostninger til CO2 lagring lave (i dette tilfælde 5,6 øre/kWh).

Man kan derfor vanskeligt forestille sig, at de bæredygtige

planers lave benyttelsestider for kraftværker i en sådan situa-

tion vil blive en realitet. For CO2 lagringens lave marginalom-

kostninger vil blive brugt til at presse den vedvarende energi

ud, så kraftværkerne med CO2 lagring sikres længere benyttel-

sestider. Den nødvendige kraftværksfleksibilitet vil derfor ikke

blive etableret, og det vil i mindre grad kunne betale sig at

bygge vedvarende energikilder. ■


Danmark skal arbejde for at inddragefolkelige kræfter i energispørgsmål bådenationalt og internationalt i omstillin-gen til en klimavenlig energiforsyning.


Vi er på utallige måder tæt forbundet med de andre EU-

lande. For eksempel med indre marked og med fælles regler

på en lang række områder. I 1990'erne, hvor Danmark gene-

relt var i front med energibesparelser og vedvarende energi,

var EU-samarbejdet indimellem en hindring for den danske

udvikling. Efter år 2000 har EU været med til at fastholde en

dansk politik til fremme af vedvarende energi og energibe-

sparelser. Men EU opstiller oftere rammer med direktiver

m.m., end sætter faste mål på energiområdet. Så er det op

til landene at lægge niveauet for hvor ambitiøse regler, der

skal være. Kun for produkter, der krydser grænser, fx appara-

ter, sætter EU med det indre marked faste standarder med

det indre marked, også for energieffektivitet.

Energipakken

Hvis Danmark skal følge en ambitiøs plan for bæredygtig

energi, er det vigtigt, at vi har EU med, så samarbejdet hver-

ken direkte eller indirekte lægger hindringer i vejen. Direkte

hindringer kunne være, at EU stopper danske krav om ener-

gieffektivitet, som det skete først i 1990'erne, eller hvis EU

forlangte at støtte til vedvarende energi skulle gives via et

"VE-marked", hvor vi ikke kan vide om dansk støtte til vedva-

rende energi vil gå til Danmark eller til andre EU-lande. Indi-

rekte hindringer er fx, når EU favoriserer atomkraft med lån

og forskningsstøtte, som det sker i EURATOM samarbejdet.

Eller hvis EU prioriterer det frie marked højere end miljøven-

lige energiløsninger og lokalt ejerskab af energiforsyningen.

EU prioriterer allerede vedvarende energi og energibe-

sparelser, bl.a. med "energipakken", der blev vedtaget i de-

cember 2008. Den indeholder et direktiv for vedvarende

energi og målsætninger om 20% vedvarende energi i 2020

for hele EU og 30% for Danmark. De følger EUs beslutning

om en 20% reduktion af CO2-udslippet 1990 - 2020 sti-

gende til 30% med en international klimaaftale, hvor andre

lande lover tilsvarende reduktioner.

En væsentlig del af EUs klimapolitik er en kvotehandels-

ordning, hvor alle virksomheder med større CO2-udslip fra

energiforbrug skal holde udslip under et bestemt niveau. De

har så mulighed for at købe udslipskvoter, hvis de har større

udslip og sælge dem, hvis de har lavere udslip. Da der er til-

delt for mange kvoter gratis i perioden indtil 2012, har sy-

stemet ikke haft større effekt. Men da el- og varmeværkerne

ikke får gratis kvoter efter 2012, kan systemet med den rig-

tige politiske styring til den tid blive effektivt. Det kræver, at

politikerne tør reducere kvoterne tilstrækkeligt.

Det globale samarbejde

Det globale samarbejde er udvidet på mange måder de sene-

ste årtier med øget handel, hurtigere kommunikation m.m.

Også udveksling af energiløsninger går hurtigere end nogen-

sinde, som det fx er sket med spredningen af de danske vind-

møller til hele verden. Samtidig har klimaforandringer skabt et

enormt fælles problem, som kræver globalt samarbejde.

I Danmark har vi ressourcerne og mulighederne for at

gå foran med omstilling til bæredytig energi, som foreslået

i denne energivision; men vi kan også direkte påvirke an-

dre lande gennem vor udviklingsbistand, gennem EU, FN

og i de globale klimaforhandlinger. Her er det vigtigt, at vi

udnytter vor indflydelse, og også anerkender vort ansvar

for klimaforandringerne. Da industrilandene er ansvarlige

for hovedparten at stigningen i drivhusgasser i atmos-

færen, og da en løsning kræver, at udviklingslandene skal

undgå det store fossile energiforbrug, som vi har, er det ri-

meligt, at vi afsætter store midler til, at udviklingslandene

kan udvikle sig med minimale drivhusgasudslip. Det vil for

Danmark kræve en klimabistand omtrent som udviklingsbi-

standen, men oven i den eksisterende bistand. Hvis vi går

foran med omstilling til bæredygtig energi, vil en stor del af

en klimabistand dog nok komme tilbage i form af

efterspørgsel efter bæredygtige energiløsninger. ■


Vi skal haog resten af verden med



Beslutninger:

Danmark skal i EU arbejde for, at vedva-rende energi, energieffektivisering og ener-gibesparelser prioriteres frem for atomkraftog fossil energi i EU, FN, udviklingsbankerm.m. Vi skal arbejde med støtteordninger,politikker, lån og andet samarbejde.

Danmark skal arbejde for, at EUs stan-darder for energiforbrug af produkter bliverså ambitiøse som muligt, så ineffektiveprodukter fjernes fra markedet, og så for-brugerne informeres klart om energiforbrugog effektivitet af alle produkter, og de der-med let kan vælge de meste effektive.

Danmark skal aktivt arbejde for, at fat-tige lande med høj økonomisk vækst somKina, Indien, Brasilien samt Østeuropa op-prioriterer vedvarende energi, energieffek-tivisering og energibesparelser.

Danmark skal i sin bistand prioritere ud-vikling og reduktion af fattigdom baseretpå bæredygtig og effektiv brug af vedva-rende energi.

Danmark skal prioritere, at civilsamfun-det bliver inddraget inden for energiområ-det i internationalt samarbejde og i bistand.Til fremme af en omstilling til klimavenligenergiforsyning bør udover bistandsmidlerafsættes mindst 50 mill. kr pr. år, hvorafmindst 25% reserveres til NGO samarbejdeog 25% til arbejde i internationale organi-sationer.

Danmark skal støtte, at der i klimafor-handlingerne aftales begrænsninger i ud-viklingslandenes drivhusgasudslip, samthjælp til tilpasning til klimaforandringer,Nettoomkostninger skal finansieres af in-dustrilandene incl. Danmark med 0,5% afbruttonationalproduktet udover udvilingsbi-standen. Inden for energiområdet skal derkun finansieres investeringer i energibe-sparelser og vedvarende energi.

ave EU 01Energivisionen:ET 07/09/09 15.35 Side 37

Danmark har ti år til frit at ændre landetsenergistruktur til at være uafhængig af olie og gas.

Af Marianne Bender

Danmark er nogenlunde selvforsynende med fossile

brændsler indtil 2020. I samme 10-årige periode skal vi

yde vores bidrag til, at kurven for temperaturstigningerne

knækkes, så vi kan holde os på maks. 2 graders stigning.

De næste 10 år nyder Danmark stadig godt af indtægterne

fra Nordsøen – samtidig med, at der ikke er store udgifter

til køb af brændsler fra andre kontinenter. Den 10-årige

periode skal Danmark udnytte til at indføre nye produkti-

onsanlæg, der er baseret på vedvarende energi og lokale

CO2-neutrale ressourcer. For at sikre, at olie- og gasknap-

heden ikke medfører mere kulfyring, skal der allerede nu

laves en plan for udfasning af kulkraften i Danmark.

Ned med energien 1

Skal vi gøre os håb om, at blive selvforsynende med ved-

varende energi og CO2-neutrale anlæg i løbet af 20 år,

skal der reduceres markant i energiforbruget. Det kræver

energieffektive produkter, men også virksomhedernes og

den almindelige forbrugers velvilje til at investere i de æn-

dringer, der skal til. Den liberale tankegang, at markedet

skal regulere udvikling og efterspørgsel, vil ikke fungere,

da markedet og efterspørgslen først vil komme, når olie-

og gasressourcerne om ti år ikke længere rækker til. Ven-

ter vi så længe, har vi ingen produktionsanlæg klar, ener-

giforbruget er for højt og for ustruktureret til, at VE-an-

læggene kan klare det.

Forbrugerne (offentlige, private og erhvervsliv) skal

tage ansvar for den energi, de forbruger. Derfor skal der

indføres afgiftsstrukturer, der sikrer, at energiforbruget

reduceres og omlægges fra fossile brændsler. For at sikre

forbrugerne størst mulig indflydelse på, hvilke brændsler

der anvendes i de anlæg, de får deres energi fra, skal for-

brugerejet tilbage. Der skal sikres gode investeringsfor-

hold, så forbrugerne igen kan investere i egne og lokale

anlæg på biomasse, vind, sol og geotermi. Varmeplanen

ændres, så der fremover kun kan etableres anlæg, der

ikke anvender fossile brændsler. Da de vedvarende ener-

gikilder i fremtiden vil producere mest, når vind og / eller

sol kan producere energi, vil det blive nødvendigt at

kunne flytte noget af energiforbruget til de tidspunkter,

hvor produktionen er høj. Derfor skal der installeres intel-

ligente målere i alle hjem, offentlige institutioner og inden

for erhvervslivet. Målerne skal kunne spille sammen med

flere tjenesteydelser (el, vand, varme, alarm, internet,

telefoni m.v.), hvorfor der allerede nu skal udarbejdes

standarder for udstyret.

Ned med energien 2

Energiforbruget i husholdninger skal reduceres markant, og

der skal sættes ind over for energiforbruget i bygninger.

Nye bygninger skal følge standarden for passivhuse fra

Vi har energ– en politisk opfordring


Marianne Bender, formand for OVE

Morten Boye Blarke, adjunkt på Institut for

Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet.

Benny Christensen, civilingeniør, OVEs trafikpolitiske

medarbejder.

Palle Bendsen, NOAH Energi og Klima.

Søren Hermansen, leder af Samsø Energiakademi.

Frede Hvelplund, professor ved Institut for Samfundsudvikling

og planlægning, Aalborg Universitet.

Uffe Jørgensen, seniorforsker ved Institut for

Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet.

Janni Bjerregaard Lund, cand. hort., PhD, projektleder i

AgroTech.

Henning Bo Madsen, Vestjyllands Energi- og Miljøforening.

Trine Bjerre Mikkelsen, kommunikationsmedarbejder,

Natur og Miljø, Århus Kommune.

Gunnar Boye Olesen, civilingeniør, tilknyttet OVE, koordinator

i International Network for Sustainable Energy, INFORSE.

Hans Pedersen, biolog, redaktør af OVEs tidsskrift,

Vedvarende Energi & Miljø.

Lotte Holmberg Rasmussen, formand for SEK.

Rie Øhlenschlæger, arkitekt maa, arkitektfirmaet AplusB.

Poul Alberg Østergaard, lektor på Institut for Samfunds-

udvikling og planlægning, Aalborg Universitet

Forfatterne:


gien2012, og det skal allerede fra 2010 være obligatorisk at ny-

byggeri installeres med solvarmeanlæg eller fjernvarme med

mindst 10% solvarme, geotermi eller industrispildvarme.

For at sikre en klimavenlig opvarmning af eksisterende

boliger, bør el, olie- og gasforbruget i enfamiliehuse udfa-

ses. Ny opvarmningskilde bør være fjernvarme (varme fra

decentrale kraftvarmeværker, der producerer på biogas,

sol, vind m.v.) eller som alternativ individuelle energieffek-

tive varmepumper med lagertank eller biomasseanlæg.

For forbrugere, der selv vil producere el og / eller varme

på egne individuelle VE-anlæg, skal der indføres regler for,

at de kan aftage egenproduceret energi efter samme prin-

cipper, som gælder for solcelleanlæg på 6 kW og derunder,

og reglerne skal garanteres at være gældende i 20 år fra

den dag, anlægget etableres.

Ned med trafikken

Vi skal turde stille krav om et reduceret energiforbrug til

transport. Vi skal i større grad bruge penge på god offentlig

transport til tiden og anlægge bebyggelser og erhverv i om-

råder, hvor det er muligt at komme til og fra uden brug af

egen bil. Vi skal stille krav om, at produktion og forarbejd-

ning sker tæt på forbrug, så vi undgår lange godstranspor-

ter, som i fremtiden hovedsageligt bør være på skinner.

Danmark har ikke meget tid til dette. Des længere poli-

tikerne venter med markante udspil, desto voldsommere

vil de nødvendige omstillinger ramme befolkningen – både

økonomisk og adfærdsmæssigt. ■

Vi har energien 2009Omstilling til bæredygtig energi på 20 år

Udgivet af Organisationen for VedvarendeEnergi (OVE) og Samvirkende Energi- og Miljøforeninger (SEK) i samarbejde med International Network for SustainableEnergy (INFORSE).

Udgivet med støtte fra People´s ClimateAction, De europæiske Fællesskaber ogEnergifonden.

Redaktion: Gunnar Boye Olesen og Hans Pedersen.

Tegninger: Carsten Graabæk.

Grafisk tilrettelæggelse: Søren Kirkemann.

Tryk: Chronografisk.

Oplag: 2.000

Forlag: OVEs forlag, www.ove.org

ISBN: 978-87-87660-05-1

Bestilling: 86 76 04 44; [email protected]


Frihed, lighed og energiDenne publikation rummer 40 beslutninger,

som vil ændre verdens gang. Den argumen-

terer for afvikling af kulkraft, siger farvel til

oliefyret og goddag til det energirigtige hus,

viser vejen til det fleksible el-net og til den

bæredygtige produktion samt den miljørig-

tige trafik.

Hvad kan du selv gøre?

Skal Danmark omlægges til vedvarende

energi på 20 år, er der brug for din indsats.

Der er brug for, at du gør en indsats for at

spare på energien og anvender vedvarende

energiformer i din bolig,

Du kan arbejde med energivisioner i den

lokale energiforening og støtte arbejdet for

bæredygtig energi ved at melde dig ind i OVE.

Se: www.ove.org

ISBN: 978-87-87660-05-1


Documents

Vi har energien 2009 -Omstilling til bæredygtig energi på 20 år