Vi også hvor du er - Forbrugerrådet Tænk

FEBRUAR l 2009 l 91

+ BEDRE KLIMA PÅ MENUEN + BLU-RAY – DEN BEDSTE HJEMMEBIOGRAF + PARALLELIMPORT UDEN DANSKE TEKSTER

Vi ved også hvor duer

001-Taenk-9109.indd Sec3:1001-Taenk-9109.indd Sec3:1 22/01/09 11:35:5122/01/09 11:35:51

JournalistErik Valeur [email protected]

JournalistLene Torp [email protected]

JournalistMarianne Sø[email protected]

WebudviklerAchton [email protected]

Webredaktør Anders [email protected]

RedaktionschefBille Sterll [email protected]

JournalistpraktikantKaren Agerbæk Jø[email protected]

JournalistpraktikantLouise Skøtt [email protected]

WebudviklerHenriette [email protected]

Fiolstræde 17, Postbox 21881017 København KE-mail: [email protected] Tlf: 7741 7741

Tænk udgives af Forbrugerrådet, Danmarks uafhængige forbrugerorganisation. Vores vision er at skabe forandring til gavn for forbrugerne.Tænk udkommer 10 gange om året.Tænk optager ikke annoncer.

Priser pr. år Medlemskab af Forbrugerrådet inkl. Tænk og taenk.dk: 450 kr.

Medlemsskab af Forbrugerrådet inkl. taenk.dk: 320 kr.

Abonnement på Tænk og taenk.dk: 450 kr.

Abonnement på taenk.dk: 320 kr.

Medlemskab eller abonnement www.taenk.dk/shop ellere-mail: [email protected] ellerring 7741 7777 mandag-fredag kl. 9-12 og tal med Karen Strandesen, Charlotte B. Andersen eller Louise von Magius.Husk at melde flytning eller andre ændringer samme sted.Som abonnent og medlem har du et personligt login til www.taenk.dk

Medlemsservice7741 7740 onsdag-lørdag kl. 9-12

Alt materiale i bladet Tænk og på taenk.dk er ophavsretligt beskyttet. Medlems- eller abonnementsaftalen giver alene medlemmet/abonnenten ret til at hente informationer til eget brug. Herved forstås, at medlemmet/abonnenten som led i brugen af Tænk og taenk.dk kan udskrive (printe) og/eller overføre (downloade) materiale. Overført (downloadet) materiale skal slettes efter anvendelsen og må ikke lægges ind i informationsgenfindingssystemer. Redaktionel gengivelse af artikler og skemaer samt enhver kommerciel brug af oplysninger i Tænk og fra taenk.dk må kun finde sted med udtrykkelig tilladelse fra Tænk.

Ansv. chefredaktør: Rasmus KjeldahlMarkedsføring: Claus Brøgger, 7741 7752, [email protected]

Forsidefoto: Casper BalslevKorrektur: Annette Bjørg KoellerRepro: Highlight A/STryk: Color Print A/SPapir: Reprint fra Dalum, DK

Næste nummer af Tænk: 27. februar 2009

ISSN 1604-6307

KÆRE LÆSER

Når du sidder med dette blad i hånden, er jeg tiltrådt som ny chefredaktør for Forbru-gerrådets medlemsblad, Tænk. En fantastisk opgave og en kæmpe ære.

Sammen med holdet bag skal jeg konsolidere og udvikle Tænk som et sagligt, kritisk, underholdende blad med Danmarks bedste forbrugertest. Et mediehus med website, tv, guider, nye udgivelser og initiativer, som alle arbejder for Tænks formål: At skabe forandring til gavn for forbrugerne.

Der findes masser af gratis eller næsten gratis forbrugerstof på nettet og i andre medier. Tænk skal levere en kvalitet så høj og uundværlig, at læserne og webbrugerne fortsat vil betale for indholdet. Giver man en krone ud til Tænk, skal man have laboratorietest af produkter, viden, ideer, oplevelse og erkendelse igen, som har langt højere værdi.

Når jeg træder ind på redaktionen, vil jeg bede en gruppe statistisk udvalgte Tænk-abonnenter om lov til at ringe og interviewe dem om, hvordan bladet i deres øjne bør være. Vi må kende de mennesker, vi skriver til. Hvis du har noget på hjerte, så skriv eller mail. Dine ord vil indgå i vores overvejelser, og selvfølgelig får du svar.

Poul Henningsen, PH, var Tænks første redaktør i 1964 – arkitekten, der tegnede PH-lampen, skrev Ølhunden glammer og indførte brøndkarsen i Danmark. Da dette blad skulle have sit navn, foreslog én, at det skulle hedde ”Køb”. Nej, for fanden, sagde PH, det drejer sig ikke om at købe, men om at tænke, før man køber!

Tænk er et navn og et varemærke, der holder, for gamle PH havde jo ret. Bare man ikke fokuserer så meget på tænk, at man glemmer sans.

Men ingen programerklæringer nu. Kun et løfte om, at redaktionen fortsat vil tænke sig grundigt om, lytte til tendenserne, dagsordenerne, markedet, hold-ningerne, læserne og lave et ambitiøst blad, som vi står inde for!

Glad hilsenLis HornøChefredaktø[email protected]

SIDE 30

002-Taenk-9109.indd 2002-Taenk-9109.indd 2 22/01/09 11:37:0622/01/09 11:37:06

ProduktionBjarne Ø[email protected]

TestmedarbejderRasmus Partsch [email protected]

TestchefHenrik [email protected]

WebjournalistKenneth [email protected]

MarkedsresearcherMariane Andersen [email protected]

TestmedarbejderGitte Sørensen [email protected]

WebudviklerChristian [email protected]

TestmedarbejderStine Müller [email protected]

ArtdirectorGeira Bjørn [email protected]

FOTO

DA

S B

UR

O

8 BLU-RAY Batman står knivskarpt og i mættede

farver, når han smækkes i fi lmelsker-nes legetøj, blu-ray afspilleren.

20 VASKEMASKINER De nye, miljøvenlige maskiner sparer

på vandet. Men sæberester i tøjet øger risikoen for allergi.

26 AKKU-BOREMASKINER Køb en maskine med to miljøvenlige

batterier, som lader hurtigt op. Så arbejder du mere effektivt.

46 MOBILTELEFONER Mobilen drukner let, selv om den slet

ikke har været i vandet. Her dækker reklamationsretten ikke.

6 UNGE LOKKES AF DYRE LÅN 18-årige Nicholas tænkte ikke længe,

før han skrev under på et lån til 26 procent om året.

12 SPIS KARTOFLER TIL Fisk, ris og en tur på cyklen hjælper

klimaet. Se hvor meget CO2, din aftensmad lukker ud.

30 TILBUD FRA UDLANDET DUMPER Flere af netbutikkernes slagtilbud er

parallelimport. Og det er ikke alle, der virker i Danmark.

32 NÅR SUPERFLUEN LANDER PÅ DIN DYNE

Danskerne overvåges på gaden, på nettet og i de offentlige databaser. Hvem deler du dit privatliv med? Forbrugerrådet og DI udgiver nu debatbogen De overvågede.

4 KORT NYT Høje renter sluger rabatten, når

du køber på kredit i Ikea.

24 KLIMAEFTERSYN Ny fotoserie viser, hvordan du selv

kan give klimaet en hånd.

42 KORT NYT Danske EU-politikere vil af med

hormonforstyrrende stoffer i suttefl asker.

43 7 SKARPE OM BETALINGSKORT Brug dit kort rigtigt – i butikker, på

nettet og i udlandet.

48 LÆSERNE MENER Forældrene har ansvaret for, at børn

ikke bruger mobilen som betalings-kort.

50 LÆSERNE SPØRGER Om parfume i baby-medicin,

kinesiske fødevarer og reparation af mobiltelefoner.

51 MEDLEMSSERVICE

FASTE SIDERARTIKLERTEST

SIDE 26 SIDE 8 SIDE 32


KORT NYT

4 FEBRUAR 2009

PÅ JAGT EFTER BYTTEPENGEDen velsoignerede midaldrende mand slår ud med armene. Den unge kvindelige butiksekspedient gør det samme og giver ham den lyserøde pengeseddel tilbage. De indpakkede bukser ryger op af posen og hen på hylden igen.

”Åh, de byttepenge,” sukker manden. ”Vi beklager,” svarer ekspedienten.I Argentinas pulserende hovedstad

Buenos Aires mangler forbrugere og handlende klingende mønt. Både lommer og kasseapparater er som støvsuget for småpenge.

”Det bliver 4,25 pesos. Har du 25 centavos (argentinske øre, red.) Nej, giv mig hellere 6,25 pesos, for jeg har ingen 1-mønter og kan give en 2-pesos seddel tilbage på 6,25 peso,” siger kioskejeren til Elsa Garcia, der med to små børn hurtigt undersøger alle rum i sin pung. Hun finder kun en 5-pesos seddel og en 20-pesos seddel.

Elsa Garcia sukker dybt: ”Så rund op med karameller,” og får en håndfuld kara-meller i byttepenge.

Manglen på mønter er med årene ble-vet et samfundsproblem, som myndighe-derne gang på gang lover at løse. Alligevel er der ingen meldinger om, at centralban-ken sender flere mønter i omløb. Sådan har det været de sidste 20 år.

Nede i det private vekselhus på hjørnet kan 100 pesos veksles til sedler og max 20 pesos i mønter for 115 pesos. Der er penge i skidtet, som et argentinsk ord-sprog lyder. RuH

Skru ned for sukkervandetEn halv liter sodavand, et par håndfulde popcorn, et enkelt stykke kage, en is og en smule slik. Mere bør de 11-15-årige ikke mæske i sig af søde sager i løbet af en uge. Det gælder endda kun, hvis de i øvrigt spiser sundt og får en times motion om dagen. Og mindre børn må få endnu mindre.

Ifølge Fødevarestyrelsen får seks ud af 10 børn og unge alt for meget sukker, og sodavand og saft er blandt de helt store skurke.

”Børn og unge drikker op til fire gange så meget sukkersødet sodavand og saft som anbefalet, og salget af læskedrikke er steget med 50 procent siden 1985. Der er 24 sukkerknalder eller 50 gram sukker i en halv liter sodavand, derfor er der rigtig meget sparet ved at skære ned på forbruget af læskedrikke,” siger kontorchef Else Molander, Fødevarestyrelsen. malLæs mere om de søde børn på www.maksenhalvliter.dk

FOTO

VER

ON

ICA

BEL

LOM

O

004-005-Taenk-9109.indd 4004-005-Taenk-9109.indd 4 22/01/09 11:46:2122/01/09 11:46:21

FEBRUAR 2009 5

Laura Christiansens læber sved og brændte, da hun forvekslede lipgloss med hårfarve. I Tænks decembernummer skrev vi, at Miljøstyrelsen ville se på sagen om den seksårige pige, der fik en voldsom, allergisk reaktion af at smøre Bratz-dukkens hårfarve i ansigtet.

Flere måneder efter burde Laura være kommet sig, men sådan er det ikke gået.

”Laura lider meget af revner og sår i læberne, og når hun vågner om morgenen, bløder de,” siger Lauras mor Camilla Chri-stiansen.

I et brev til Top-Toy, som ejer kæderne Fætter BR og Toys’R’Us, skriver styrelsen:

”Miljøstyrelsen mener dog, at det ville være at foretrække, at et produkt, der hen-vender sig til børn, havde en sammensæt-ning, som i højere grad egner sig til længere tids hudkontakt for at undgå lignende episo-der fremover.”

Top-Toys produktsikkerhedschef Jon Vastrup mener, at Miljøstyrelsen blander æbler og pærer:

”Dét, Miljøstyrelsen er bekymret over – at børnene skulle få irritationer af hårfarven efter længere tids kontakt med huden – svarer jo ikke til den øjeblikkelige allergiske reaktion, pigen har fået. Derfor mener jeg ikke rigtig, at der er en forbindelse mellem

Miljøstyrelsens svar og den konkrete sag,” siger han.

Top Toy vil bede styrelsen forklare, hvad en rimelig sammensætning er.

Forbrugerrådets miljøpolitiske medarbej-der mener derimod ikke, at svaret kunne være klarere:

”Top-Toy får jo en god næse af Miljøsty-relsen, og hvis Top-Toy fortsætter med at sælge samme type hårfarve, bør de skrive på emballagen, at produktet kan forårsage allergiske reaktioner. Samtidig bør de tænke over selve udformningen af produktet, der jo til forveksling ligner en læbepomade,” siger Claus Jørgensen. cl

Renten sluger rabattenFå ti procent i rabat på dit nye Ikea-køkken. Det er et kampag-netilbud, de fleste kan forstå og gerne vil have fingrene i. Men du skal se dig godt for: Rabatten er ikke for alle Ikeas kunder. Den får du først, hvis du låner penge, nemlig når du opretter et Ikea home card med købekraft på op til 40.000 kroner. Bag Ikea home card står Ikano Finans, der er ejet af samme mand som Ikea - Ingvar Kamprad.

De årlige omkostninger i procent på et Ikea home card er så høje, at rabatten hurtigt ligner småpenge. Faktisk kan drømme-køkkenet ende med at blive dyrere, end det kontante køkken var uden rabat.

Men det er helt i orden at lokke låne-kunder med en kontant rabat, mener Jesper Schmidt, der er direktør i Ikano Finans:

”Der vil altid være nogle forbrugere, der føler sig snydt, men realiteten er, at de fleste forbrugere godt kan regne. Det er tyde-ligt angivet, at det her tilbud gælder, hvis du betaler køkkenet med et af Ikanos produkter. Og så skal man jo ikke være profes-sor for at finde ud af, at hvis man bruger to år på at betale det her (lånet red.) ned, så er de ti procent spist op.”

Men det er Forbrugerrådets økonom Carsten Holdum slet ikke enig i. Han mener, at metoden er direkte uetisk:

”Ikea benytter sig her af et klassisk markedsføringstrick: De hæver prisen ved, at man skal optage et lån, som koster over 20 procent i årlige omkostninger, hvorefter de giver ti procent i rabat. Det er en ufin måde at lokke kunderne til at optage lån på og harmonerer ikke med Ikeas egen påstand om at stå for ansvarlig långivning.”

Har du pengene, men vil have rabatten, kan du gøre følgende: Opret et Ikea home card, køb dit køkken, få ti procent i rabat, vent til første forfaldsdato og betal hele beløbet tilbage – så undgår du både renter og månedsgebyrer. Og det lægger Jesper Schmidt ikke skjul på:

”Hvis du betaler tilbage måneden efter, så har du tjent 10 procent.” lsg

Næse til Bratz

FOTO

CO

LOU

RB

OX

Svært stof har lange navneDe har navne som Butylphenyl methylpropional og Iodopropy-nyl butylcarbamate. Og de er ikke til at huske.

Hvis du alligevel gerne vil undgå nogle af de problematiske kemikalier, der boltrer sig i shampoo og creme, kan du få en lille oversigt i lommeformat, som du kan have med, når du køber ind.

Gladsaxe Kommunes grønt IDÉcenter har udgivet en lille fol-der, som giver dig navnene på de mest almindelige, men også skadelige duftstoffer og konserveringsmidler. Folderen Teenager uden kemi er ikke større end et dankort og kan derfor ligge fast i pungen eller tasken, så du altid har den på dig.

Du kan få folderen på bibliotekerne i Gladsaxe eller i grønt IDÉcenter. Eller du kan selv printe den ud fra kommunens hjemmeside, www.gladsaxe.dk/groentidecenter. bs


6 FEBRUAR 2009

re uger efter Nicholas Peeters fyldte 18 år, fik han tilbudt et Visa/Dankort og et Master-card i Amagerbanken. Som-meren lå lige om hjørnet,

og rejsen til USA var allerede booket, så Nicholas slog hurtigt til.

Tilsammen gav de to kort ham en kas-sekredit på 55.000 kroner. Og selv om han havde sparet 14.000 kroner op inden rej-sen, viste kontoudskriften minus 44.000 kroner, da han landede i Danmark igen i slutningen af juli.

Sammen med to venner havde Nicho-las brugt penge i New York, New Jersey og Philadelphia. Ud over fly, hotel og mad havde de tre venner været i biografen, på sightseeing, bar og shoppet. Og det løb op.

Selv om Nicholas arbejdede på fuld tid som piccolo i et reklamebureau, gik en stor del af lønnen til at dække det dybe hul, USA-turen havde gravet i hans økono-mi. I september gik Nicholas derfor ned i banken og fik lavet sine 14 procents over-træk om til et regulært banklån på ni pro-cent. Men banken ville ikke låne ham flere penge.

Så da den ekstra telefonregning fra USA dumpede ind af brevsprækken, så han ingen anden udvej end at tage et hurtigt kontantlån.

DET NEMME KØB LØBER OPI slutningen af september googler Nicholas ordet ”lån” og vælger den første side, der dukker op. D:E:R – det nemme køb står der. Låneudbyderen, der også lever af at sælge elektronik og hvidevarer, har købt sig til en plads blandt de tre øverste søge-resultater, og Nicholas klikker sig ind på siden. Han udfylder informationer om løn-forhold, og hvor meget han vil låne.

Dagen efter bliver han ringet op af en mand fra D:E:R. Han spørger igen til Nicholas’ løn og beder ham sende de tre seneste lønsedler. Sælgeren spørger også, hvad Nicholas skal bruge pengene til. Nicholas svarer, som det er, at han har en mindre bunke regninger, der skal betales. Det spørger sælgeren ikke mere ind til.

Tre en halv time efter ringer sælge-ren igen. Nicholas kan godt få lånet. Iføl-ge Nicholas giver sælgeren ham det ind-tryk, at hvis han samtidig køber noget hos D:E:R, sparer han oprettelsesgebyret. Så

han lægger en musikafspiller af mærket iPod Touch til 2.795 kroner op i kurven til de 5.000 kroner, som bliver sat ind på hans konto.

Lånedokumenterne viser, at Nicholas har betalt 395 kroner for at købe iPod’en på afbetaling og 495 kroner for at låne de 5.000 kroner. Med andre ord ender han med at betale næsten 900 kroner i oprettel-sesgebyr.

Det lån, han sætter sin signatur på, har en årlig omkostning i procent (ÅOP) på knap 26 procent. Det er betydeligt dyrere

UNGE LOKKES AF Unge ved for lidt om gæld, og ni ud af ti leder ikke efter billigere tilbud, før de låner. Derfor ender de tit med dyre lån.

Af Martin K. Nielsen & Michael Ohmsen / Foto Ulrik Jantzen

T


FEBRUAR 2009 7

DYRE LÅN end de ti procent i ÅOP, som Nicholas ville kunne låne pengene til i en bank.

Over to år kommer det hurtige forbrugs-lån til at koste Nicholas cirka 3.600 kroner i låneomkostninger. Hvis han havde lånt de knap 9.000 kroner i banken, var han slup-pet med det halve.

UNGE SLÅR HURTIGT TILNicholas er langt fra alene om at låne dyrt. 16 procent af landets 18-25-årige har inden for de seneste to år oprettet mindst ét af de dyre lån som sms-lån, kreditkøb eller kontokort.

Og kun de allerfærreste unge leder efter et godt tilbud, når de skal låne. Faktisk und-lader næsten ni ud af ti unge lånere at søge efter andre lånetilbud, inden de låner penge. De vælger i stedet det første, det bedste.

Det viser en rapport fra Penge- og Pen-sionspanelet, der har kortlagt unge forbru-geres finansielle adfærd.

Ifølge panelets formand Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Copenha-gen Business School, halter det med de unges evne til at gennemskue finansielle spørgsmål.

ÅOP – eller årlig omkostning i procent – opfattes generelt som den bedste måde at sammenligne lånepriser på. Ifølge rappor-ten fra Penge- og Pensionspanelet har hele 73 procent af de unge dog intet eller ringe kendskab til ÅOP.

”Vi skal derfor se på, om vi ikke kan give disse unge nogle større kompetencer og en bedre motivation til at sætte sig ind i tingene,” siger professor Torben Hansen.

Hver fjerde unge søger slet ikke informa-tion, inden de tager et lån. Dermed øges risikoen for, at de unge ender med et unø-digt dyrt lån.

”De unge synes, at rådgivningsmulig-hederne er for uoverskuelige, eller også ved de ikke, hvor de kan få klar og tyde-lig objektiv rådgivning,” vurderer Torben Hansen.

Det sted, hvor de unge oftest søger infor-mation, er hos bankrådgiveren eller sælge-ren i en butik, der tilbyder et køb på afbe-taling. I begge tilfælde kan man imidlertid med god grund sætter spørgsmålstegn ved objektiviteten af sælgerens råd.

”Man skal huske på, at selv om titlen er rådgiver, så er det en sælger. Og sælgeren

er der for at sælge en vare,” understreger Forbrugerrådets økonom Troels Holmberg.

Internettet er et andet af de steder, hvor unge lånere søger råd. Men heller ikke her er der nogen garanti for, at informationen er god nok – eller korrekt.

”Det peger på, at der er behov for at styrke de unges adgang til sober og objek-tiv information,” siger Penge og Pensions-panelets formand Torben Hansen.

BOOM I HURTIGE LÅNLøber økonomien løbsk, kan endestationen meget vel blive en plads i et skyldnerregi-ster. Antallet af dårlige betalere blandt de 18-30-årige er steget over de seneste tre år. En af årsagerne er et boom i hurtige lån med høje renter.

RKI Experian, som registrerer dårlige betalere, har syv procent af landets 21-30-årige i registret. Aldersgruppen tegner sig dermed for den største andel af befolknin-gen med registrerede personer i RKI, og hver person skylder i gennemsnit 28.400 kroner.

I februar behandler Folketinget et forslag fra Socialdemokraterne, der vil indføre et loft over ÅOP. Bliver det vedtaget, vil det sætte en stopper for en lang række af de hurtige og dyre forbrugslån, der tilbydes i dag.

Hverken De Konservative eller Dansk Folkeparti er begejstrede for at lægge loft over ÅOP. Hos Venstre lyder lidt andre toner:

”Regeringen er endnu ikke parat til at gribe ind, men vi må i Venstre blot arbejde videre for vores synspunkter,” siger Ven-stres forbrugerpolitiske ordfører, Tina Ne-dergaard:

”Ud over at det har en masse samfunds-implikationer, så er det utroligt synd for de unge, at de mister en masse frihed ved at sætte sig i tung gæld. De mister deres frie valg og beslutningskraft. Vi er nødt til at se på, at vi har en aldersgruppe, der er særligt sårbar. Det er ikke liberal politik at se den anden vej.”

I lande som Holland, Tyskland, Belgien og Frankrig lægger loven et loft over ÅOP. Det ligger i øjeblikket omkring de 20 pro-cent.

FØR DU LÅNER Læg et budget, så du ikke bliver

overrasket over dine udgifter.

Beregn den reelle pris på dit lån med Forbrugerrådets nye ÅOP-beregner på www.taenk.dk

Undersøg om du kan låne billigere på www.pengepriser.dk

Husk, at det er dyrere at købe på afbetaling end at låne pengene i en bank.

Nicholas er langt fra alene om at låne dyrt. 16 procent af landets 18-25-årige har inden for de seneste to år oprettet et dyrt lån.


8 FEBRUAR 2009

rudtslammet driver gennem luften, og døde for-brydere og skræmte gidsler ligger spredt rundt omkring. Væltede møbler, knust glas og murbrok-ker er alle vegne. Jokeren har netop skudt sine medsammensvorne, så han selv kan beholde alle pengene fra sit seneste millionkup i Gotham City.

”Jeg tror på, at det man ikke dør af, gør én … mere mærkelig,” siger Jokeren og afslører sit ansigt malet i klov-nefarverne rød og hvid.

”Prøv at lægge mærke til alle detaljerne i Jokerens ansigt. Du kan se hver en rynke og sprække i den malede maske. Dybden i billedet er også helt fantastisk. Alt i baggrunden kommer helt tydeligt frem, og så er farverne meget klare og nuancerede. Det er næsten som at være i Gotham City selv,” forklarer Lars begej-stret, mens han viser Batman – The Dark Knight på den store flad-skærm.

Fladskærmen er hele 52 tommer og fylder en del på væggen hjemme i den treværelses lejlighed, hvor Lars bor sammen med sin kone Pia og døtrene Annika og Kianna på seks og tre år.

Som inkarneret filmentusiast, men dog ikke fagmand, er Lars ikke et øjeblik i tvivl om, at film skal ses i blu-ray.

”Jeg har også set Batman i biografen, og der var filmen faktisk mere udvisket og kornet, så selve filmoplevelsen var større her-hjemme. Vi er blevet forvænt med gode filmoplevelser efter at have fået blu-ray, så selv om det er hyggeligt at gå i biografen, ser vi nu de fleste film hjemme,” forklarer Lars, som ser blu-ray film via sin PlayStation 3, som har indbygget blu-ray drev.

Med knivskarpe billeder, stor dybde i billedet, flotte farver og god lyd er blu-ray en fryd for både øjne og ører. Kan du kun nøjes med det allerbedste, så er blu-ray lige nu det skarpeste format på markedet.

Blu-ray vandt da også for et års tid siden krigen om at blive det nye dominerende format, der kunne afløse de almindelige dvd’er. Med blu-ray kan vi se film i høj opløsning, også kaldet High Defi-nition (HD), på de moderne fladskærme hjemme i stuen.

Siden er der kommet forskellige blu-ray afspillere på marke-det. I begyndelsen råbte priserne himmelhøjt. Nu er prisen for en afspiller på vej ned, og i dag kan du købe en fornuftig afspiller til omkring 1.500-3.000 kroner.

Men er det så nu, du skal investere i en blu-ray afspiller? Det kommer an på, hvor godt udstyr du i øvrigt har.

LANGSOM I OPTRÆKKETTænk har testet 15 forskellige blu-ray afspillere til priser mellem cirka 1.500 og 9.000 kroner. Alle de testede modeller leverer rig-tigt gode billeder og god lyd. Det er en stor fordel, at du også kan

spille almindelige dvd’er på maskinerne, og at de alle er gode til at opskalere dvd-film. Det betyder groft sagt, at maskinen opgraderer en dvd-film, så den afspilles i bedre kvalitet end på en almindelig dvd-afspiller.

Svagheden ligger i, at blu-ray stadig er for langsom i optrækket. Er du hurtig, er der tid til at sætte kaffe over, inden maskinen har aflæst en filmskive. I gennemsnit tager det de testede maskiner 35 sekunder, fra du lægger en film i maskinen, til filmen er i gang.

Hjemme i lejligheden ved København afholder den ekstra ven-tetid ikke Lars, Pia og døtrene fra at vælge blu-ray frem for almin-delig dvd.

”Det tager ikke meget længere tid at sætte en blu-ray film i gang. Den ekstra ventetid er bestemt værd at tage med, når filmoplevelsen er så meget bedre,” mener Lars og demonstrerer forskellen mellem blu-ray og dvd ved at sætte en anden af famili-ens yndlingsfilm på, Disneys Klokkeblomst, som han viser i både blu-ray og dvd.

”Se guldstøvet, der falder ned bag Klokkeblomst. På blu-ray ser du hvert enkelt støvkorn, mens støvkornene på dvd flyder sam-men som en stor masse.”

KAN KUN VISE FILMEn anden svaghed ved blu-ray afspillerne er, at maskinerne ikke kan meget andet end at afspille. De kan således ikke optage, og selv om priserne varierer med adskillige tusinde kroner, får du ikke flere funktioner med i købet ved at betale mere.

Der er en åbenlys mangel på for eksempel kortlæsere og USB-indgange, som ellers efterhånden er standardudstyr på enhver

BLU-RAY AFSPILLERE LABORATORIETESTAf Malene Lieberknecht / Testansvarlig Rasmus Partsch / Research Rune Bender Justesen

Bedre end biffen Knivskarpe billeder og klare farver gør blu-ray fi lm til en helt særlig oplevelse. Hvis du vel at mærke har udstyret i orden. For blu-ray kræver masser af gear for at vise fi lm i topform.

K

SE BLU-RAY PÅ DIN PLAYSTATIONHar du en PlayStation 3, kan du også se blu-ray film, da PS3 har indbygget blu-ray drev. Ulempen ved en PS3 er, at du skal dele den med resten af familien, som måske hellere vil spille end se film i høj kvalitet.

Vi testede Sonys Playstation 3 både med og uden en ekstra Blue-tooth fjernbetjening, og konklusionen er klar. Forskellen i den sam-lede bedømmelse ligger udelukkende i den øgede brugervenlighed, som du får med fjernbetjeningen. Skal du virkelig have fornøjelse af blu-ray på din PS3, bør du derfor investere i den ekstra fjernbetje-ning, der placerer PS3 blandt de absolut bedste blu-ray afspillere på markedet.

Pris med Bluetooth fjernbetjening: 3.324 kroner.


FEBRUAR 2009 9

>

harddiskoptager. Det giver heller ikke bedre billed- eller lydkvalitet at vælge en af de dyreste modeller. Faktisk er testens dyreste også den dårligste, selv om den får flotte karakterer for lyd og bil-lede.

Da Lars besluttede sig for at investere i blu-ray, valgte han en PlayStation 3.

”Da vi købte vores PS3, kostede den omtrent det samme som en fornuftig blu-ray afspiller, men med konsollen kan vi også spille og høre musik. Et andet plus er, at man kan ændre og foretage ind-stillinger, mens filmen vises,” forklarer Lars, som har købt en sær-lig Bluetooth fjernbetjening, der lettere finder rundt i menupunk-terne end PS3’ens controller.

Blu-ray mangler stadig at slå endeligt igennem herhjemme, hvor antallet af film-titler er omkring 500 og langt mere begrænset end film på dvd, og hvor en film stadig typisk koster fra omkring 150 kroner og opefter – altså betydeligt mere end en almindelig dvd-film.

Det er netop Lars og Pias to anker mod blu-ray. Priserne for både afspillere og film er stadig for høje og udvalget af film for lille. Derfor lejer familien film i stedet for at investere i dem.

”Jeg køber kun de film, som jeg er helt sikker på er optaget i god kvalitet, og vi har da også kun fem film i samlingen. Det er kun en smule dyrere at leje en blu-ray film end en dvd. Du kan få de fleste nye store film i blu-ray format, men der er stadig et kæmpe bagka-talog af film, som ikke findes i blu-ray. Selv om filmene findes, skal man sommetider lede efter dem. Vi måtte for eksempel i mange butikker, før vi fandt Klokkeblomst,” fortæller parret.

DET RIGTIGE UDSTYRSelv om blu-ray viser filmoplevelser i særklasse, er det ikke nød-vendigvis det bedste valg for dig. En blu-ray afspiller koster stadig det dobbelte af en god dvd-afspiller, og efterhånden er de nyeste dvd-afspillere så skrappe til at opskalere film, at du næsten kan få den samme filmoplevelse som med blu-ray.

Hvis du køber en harddiskoptager, kan den i modsætning til en blu-ray afspiller både optage og afspille film. En god harddisk-optager koster fra omkring 2.000 kroner og opefter og giver, lige som en god dvd-afspiller, en fin filmoplevelse.

Endelig får du ikke meget ud af at investere i en blu-ray afspil-ler, med mindre du virkelig har udstyret i orden. Tænks test viser, at du har brug for en stor skærm eller projektor samt et godt lyd-anlæg, hvis du skal have fuldt udbytte af blu-ray. Er skærmen mindre end 42 tommer, og sidder du mere end tre-fire meter fra skærmen, kan dine øjne alligevel ikke se de ekstra finesser og den særligt gode kvalitet, som blu-ray giver. Under de forhold vil du næppe kunne se forskel på en blu-ray film og en almindelig opska-

BLU-RAY er et format til digital lagring af for eksempel film. Navnet kommer af den blå laserstråle, som læser en blu-ray disk. En blu-ray disk ligner en dvd og har samme størrelse, men den kan inde-holde langt flere data og benyttes derfor til film i høj opløsning - også kaldet High Definition. En blu-ray afspiller kan også afspille alminde-lige dvd-film. Det kræver en HD-parat fladskærm eller en projektor at se blu-ray film, og du skal købe eller leje filmene i blu-ray format. Blockbuster har cirka 200 blu-ray film til udlejning.

FOTO

WA

RN

ER B

RO

S. E

NTE

RTA

INM

ENT

INC

.


10 FEBRUAR 2009

BLU-RAY AFSPILLERE

LG BD300 4 74 2.499 - 3.299 4 5 5 4

Sony Playstation 3 80Go Pack + BT fjernbetjening * 4 71 3.324 4 5 5 3

Panasonic DMP-BD55EG-K 4 70 3.008 - 3.799 4 5 5 4

Panasonic DMP-BD35EF-K 4 70 2.349 - 3.999 4 5 5 5

Samsung BD-P2500 XEF 4 67 2.745 - 3.499 3 4 5 3

Yamaha BD-S2900 4 66 6.998 - 7.845 3 5 5 4

Sony BDP-S550 4 66 2.599 - 3.500 4 5 5 2

Onkyo DV-BD606 4 65 4.645 - 4.995 3 5 5 3

Denon DVD-2500BT 4 65 7.299 - 7.545 3 5 5 3

Philips BDP-7200 4 65 2.963 3.299 3 5 5 3

Sony BDP-S350 4 64 1.853 - 2.800 3 5 5 2

Pioneer BDP-LX71 4 62 6.499 - 6.999 3 4 5 3

Samsung BD-P1500 4 61 1.499 - 2.499 3 4 5 3

Sony Playstation 3 80Go Pack (uden fjernbetjening)* 3 55 3.075 - 3.200 4 5 5 3

Sharp BD-HP21S 3 53 2.499 2 4 5 2

Loewe Blutech Vision 3 46 6.999 - 8.995 1 4 5 2

* Den samme model er testet med og uden fjernbetjeningMEGET GODI GODi MIDDEL3 UNDER MIDDEL

tDÅRLIG

T

Samlet

bed

ømmels

e

Samlet

bed

ømmels

e, %

Fund

et til

, kr.

Ekstr

a fun

ktion

er

Billedk

valit

et

Lydk

valit

et

Fejlk

orrek

tion

leret dvd. Skal du have glæde af blu-ray afspillerens langt bedre lyd, kræver det på samme måde, at du har et surround-anlæg, som understøtter blu-ray-afspillerens høje lydkvalitet. Det kræver nogle virkelig gode højttalere og et højt lydniveau at høre forskel-len mellem en almindelig dvd og en blu-ray film. På langt de fleste hjemmebiografanlæg vil det være højttalerne, der sætter begræns-ningen for lyden.

Husk også, at du skal have en HD-parat fladskærm eller projek-tor for at få glæde af blu-ray.

Lars og Pia har et mellemstort surroundanlæg og et par gode højttalere, hvor lyden af en bankrøver, der kører en skolebus gen-nem bankens tykke mure tilbage i Gotham City, brager rent ud.

”Vi havde tidligere en 42 tommer skærm, og her kunne vi bestemt også se forskel på dvd og blu-ray. Efter vi har fået en endnu større skærm, som tilmed er full HD, hvilket betyder, at

både opløsning og antal af pixels er højere, er forskellen blevet endnu tydeligere,” siger Lars.

NYE FORMATER LEVER KORTFor nylig fejrede cd’en 25 års jubilæum, og dvd’en har også over-levet en del år. Men vi skal næppe forvente at holde sølvbryllup med blu-ray. Det er kun et spørgsmål om tid, før fysiske medier forsvinder helt ud af billedet, mener Preben Mejer, direktør for Innovation Lab:

”Mens formatkrigen rasede, var muligheden for at se film via nettet begyndt at røre på sig. Blu-ray vil derfor ikke blive et nyt massemedie, men vil heller ikke dø hverken i morgen eller om fem år. Det vil leve en mere stilfærdig tilværelse og især være inte-ressant for det ældre segment, som har en filmsamling stående på hylden.”

BLU-RAY AFSPILLERE LABORATORIETEST

FOTO

JEP

PE

CA

RLS

EN

“Prøv at lægge mærke til alle detaljerne i Jokerens ansigt. Du kan se hver en rynke og sprække i den malede maske.” Lars, blu-ray entusiast


FEBRUAR 2009 11

Vi har testet 15 blu-ray afspillere til pri-ser fra 1.500 til 9.000 kroner. Billedkva-liteten er testet på en Panasonic projek-tor, model PT-AE3000, i en bredde på 220 centimeter. Projektoren er enhver fladskærm overlegen og lader virkelig blu-ray afspillerne komme til deres ret.

Laboratoriet fandt ingen forskel i, hvor godt modellerne afspiller blu-ray film, de er alle virkelig gode. Så karakteren for billedkvalitet i skemaet dækker kun over, hvor godt apparaterne opskalerer en almindelig dvd. Lydkvaliteten blev bedømt i en lyttetest over et surround-sound anlæg af god kvalitet. Fejlkorrek-tion er testet ved hjælp af otte blu-ray film og otte dvd film med forskellige fejl og mangler, der blandt andet simulerer ridser og fedtede fingre på skiverne.

Brugervenligheden er primært bedømt ved hjælp af objektive målinger, som fjernbetjeningens maksimale virknings-afstand og vinkel i forhold til afspilleren, reaktionstider på tastetryk og opstartsti-der af film. Desuden ligger der en su-bjektiv bedømmelse bag bedømmelsen af brugervenligheden.

Vi har også målt strømforbruget for modellerne i brug og på standby, og når de er helt slukket. Endelig er maskiner-nes egen støj målt i et lydisoleret rum med en mikrofon 70 centimeter fra afspilleren.

Samlet bedømmelse vægtes således: Billedkvalitet 35%, brugervenlighed 30%, ekstra funktioner 15%, fejlkorrek-tion 10%, strømforbrug 5%, støj 5%.

Testen er udført i samar-bejde med andre forbru-gerblade i International Consumer Research &

Testing, ICRT.

FAKTA OM TESTEN

4 4 3 5 3 5 5

4 4 1 4 3 4 4

3 3 3 4 2 4 4

3 3 3 4 2 4 4

3 4 3 5 3 4 4

3 3 3 4 2 4 5

3 5 2 3 2 4 4

3 4 4 4 2 5 4

3 4 4 4 2 5 5

3 3 4 4 2 4 4

3 5 2 3 3 4 4

3 4 3 5 2 5 4

3 4 2 5 3 4 4

1 1 1 4 3 2 2

3 4 1 3 2 3 5

2 2 1 4 2 3 4

Bruge

rvenli

ghed

Fjern

betje

ning

Betjen

ing p

å mas

kinen

Finde

scen

er

Reakti

onsti

der

Mus

ikafsp

iller

Men

ustru

ktur

Inden for de næste fem år bliver det almindeligt at downloade film fra nettet i takt med, at vores båndbredde og lagerplads vok-ser, spår Preben Mejer.

Lars Dittmann, professor ved Institut for Fotonik på Danmarks Tekniske Universitet, peger på, at blu-ray også vil blive overhalet af andre fysiske teknologier.

”Blu-ray er det bedste lige nu, hvis du vil se film i High Defini-tion kvalitet. Men levetiden for nye teknologier bliver kortere og kortere, og blu-ray får nok ikke mere end fem år, før andre tekno-logier som for eksempel 4K, som er en ny generation af video, har taget over,” forudsiger han.

Ifølge Brancheorganisationen ForbrugerElektronik (BFE) er der i 2008 solgt langt flere blu-ray afspillere end året før.

Vi har udeladt Lars’ efternavn, så hans adresse ikke kan spores.

HUSK DET RIGTIGE KABELFor at få det opti-male ud af din blu-ray afspiller, skal du benytte et HDMI-kabel, som forbinder afspiller og fladskærm og giver den optimale kvali-tet til din skærm. I nogle tilfælde skal du selv købe kablet, da ikke alle blu-ray afspillere leveres med HDMI-kabel.

LYD OG BILLEDE I TOPLG BD300 udmærker sig ved at have USB-indgang og understøtte

mp3 og wma (Windows Media Audio) og ved at kunne vise JPG-filer. Modellen er blandt de bedste i testen til at læse ridsede og fedtede cd, dvd og blu-ray skiver, og så har den de hurtigste reaktionstider blandt de testede modeller. LG BD300 leveres med det nød-vendige HDMI-kabel som ekstra udstyr. Og selvfølgelig er lyd og billede helt i top.Fundet til cirka 2.500 kroner.

GR

AFI

K:

RA

SMU

S B

UH

L

CO

PYR

IGH

T TÆ

NK


12 FEBRUAR 2009

Spis kartofl er tilKlimaet lider mindre, hvis du spiser fl ere kartofl er, mere grønt og undgår røde bøffer. Det viser en analyse af fødevarernes klimafodspor, som Tænk har foretaget sammen med klimaforskere.

Af Marianne Søndergaard / Illustration Niklas K. Andersen

”Det kan godt hænde, at man en hel Uge er afskaaret fra at faa Kød enten paa Landet eller i Byen. Giv saa denne Uge Kødløse dage, og server som anden Ret Tykmælk, frisk Frugt, Kærnemælk eller lignende.”

Sådan skrev hedengangne madskribent Elma Regner Andersen i ugebladet Hjemmets middagsplan 1941. Ugeplanen rummede syv kødløse opskrifter.

Fortidens kødløse dage kan blive fremtidens. Kød ligger nemlig i toppen af klimaets kostpyramide, viser de beregninger, som Dan-marks JordbrugsForskning har fundet frem til Tænk. Og oksekødet bidrager helt klart mest til den globale opvarmning, da kvæg for-døjer sit foder langsomt i fire maver og bøvser rigtig meget metan-gas ud undervejs.

Metangas udgør sammen med lattergas og CO2 de drivhusgas-ser, som holder på varmen i atmosfæren, og som man mener, er skyld i klimaforandringerne.

Produktionen af fødevarer udleder mest metan- og lattergas, men fordi CO2 er den bedst kendte drivhusgas, omregner man metan- og lattergas til det, man kalder CO2-ækvivalenter.

MEST FRA BUNDEN, MINDST FRA TOPPENForskere fra Danmarks JordbrugsForskning har kigget på 44 føde-varers udledning af drivhusgasser fra jord til køledisk og beregnet deres klimaaftryk. Metoden kaldes livscyklusvurderinger eller LCA efter engelsk Life Cycle Assessment.

Forskerne har også set på, hvordan belastningen af klimaet for-holder sig til kostrådene. Resultatet af dette regnestykke kan illu-streres med en klimakostpyramide, hvor fødevarernes klimaaftryk er opgjort i forhold til deres energiindhold.

På mange måder ligner klimakostpyramiden den traditionel-le kostpyramide fra 1970’erne, men til forskel fra den, ligger ost, mælk og andre mejeriprodukter i toppen af den nye sammen med kød, fisk og æg. Havregryn, gulerødder og kartofler lægger pyrami-dens bund, og i midten befinder løg, kål, tomater, æbler og agur-ker sig. Vil du hjælpe klimaet gennem din mad, skal du altså spise kartofler til frikadellerne – og mange af dem.

Drivhusgasser/klimagasser: Jorden er omgivet af atmosfæren, som naturligt indeholder drivhusgasserne vanddamp (H2O), kuldioxid (CO2), metan (CH4) og lattergas (N2O). Drivhusgasserne holder på solens varme. Uden drivhusef-fekt ville jordens gennemsnitstemperatur være minus 18 grader. De sidste 30 år er der sket en kraftig global opvarmning, og ifølge FN’s klima-panel skyldes det især, at vi mennesker udleder flere drivhusgasser i atmo-sfæren. For fødevarer er det ikke CO2, der er den store synder, men derimod metan og lattergas. 65 procent af den metan, og 92 procent af den lattergas, danskerne udleder, stammer fra produktion af fødevarer.

Kuldioxid (CO2) opstår ved afbrænding af organisk materi-ale. Vi danner CO2, når vi producerer varme og el og bruger benzin og diesel. Metan (CH4) holder 21 gange mere på varmen i atmosfæ-ren end CO2. Metan dannes blandt andet, når drøvtyggere fordøjer føden. Lattergas (N2O) holder 310 gange mere på varmen i atmo-sfæren end CO2. Lattergas kommer især fra husdyrgødning og fra omsætning af gødning i marken.

ORDBOG: BLIV KLOGERE PÅ KLIMAET


FEBRUAR 2009 13

>

”Hvis man spiser halvt så meget oksekød, reducerer man udled-ningen af drivhusgasser med knap 150 kilo om året pr. person. Erstatter man oksekødet med fjerkræ, fisk eller svinekød, vil man stadig spare klimaet for over 120 kilo. Det svarer til en tiendedel af den besparelse, som vi ifølge regeringens klimakampagne alle sammen gerne skal spare,” siger Tænks fødevaretestmedarbejder, Gitte Sørensen.

Hun tilføjer, at regeringens klimakampagne lyder ”Et ton min-dre”, men lægger man metan- og lattergas til CO2, får man 1,2 ton CO2-ækvivalenter.

I det hele taget giver det god klima-mening at spise flere af de grønne sager. Så hiv opskrifterne på linsegryde, selleribøffer og rødbedefrikadeller frem fra gemmerne. Krigstidens og 70’ernes middagsborde får en renæssance i fremtiden.

Ækvivalenter: Når man beregner de forskellige drivhusgassers effekt på den globale opvarmning, udtrykker man virkningen af de enkelte drivhusgasser i forhold til virkningen af et kilo CO2. Alle drivhusgasser er derfor omregnet i CO2-ækvivalenter.

Klimaaftryk: Betegnelsen for den mængde drivhus-gasser, der er blevet udledt i produktionen og transpor-ten af en vare.

Livscyklusvurderinger eller LCA: Sætter tal på, hvor meget et produkt belaster miljøet gennem hele produktets livs-cyklus, fra råmaterialerne udvindes og naturressourcer skaffes over fremstillingen af produktet og brug inklusive vedligeholdelse og reparation til det kasserede produkt skaffes af vejen.


14 FEBRUAR 2009

Oksekød: 2,22

kg CO2-ækv. pr. 1 MJ*) Meget afhængig af varmekilden i drivhuset

Gul ost: 0,84 Letmælk: 0,59 Svinekød: 0,46 Kylling, hel fersk: 0,41Drivhustomater og agurker: 1-4*)

Friland bedre end drivhusVil du servere tomatsalat med god samvit-tighed, så nap de spanske frilandstomater. En dansk tomat fra et drivhus bidrager tre gange så meget til klimaeffekten som den spanske, der har fået sin kulør af solen. I forhold til tomater, agurker og andre grøntsager, som dyrkes i opvarmede danske drivhuse, giver det altså bedre mening at købe nogle, der er blevet fragtet hertil.

Svenske beregninger viser imidlertid, at det ikke behøver være så slemt at vokse op i et skandinavisk drivhus. Det springende punkt er, på hvilken måde der er fyret op under eksempelvis tomaterne. Får de varmen fra biobrændsel og spildvarme, kan de danske tomater være lige så gode som de spanske. Den værste varmekilde er naturgas. Kunstvan-ding af afgrøder er et andet problem.

Skeptikere vil måske indvende, at det ikke nytter at købe spanske tomater, når de er frag-tet hertil i en osende lastbil. Hertil lyder svaret: Det betyder meget lidt. For de fleste fødevarer udgør transporten en mindre del af det sam-lede energiregnskab end brug af elektricitet og kunstopvarmning.

Derfor er det alligevel en god idé at købe frilandsgrønt fra Danmark, som ikke har været på jordomrejse. Et dansk sommerjordbær eller et æble i november er mere klimavenligt end de samme frugter som importvarer.

Danske planter belaster mindre Noget tyder på, at danske planteprodukter belaster klimaet mindre end tilsvarende udenlandske produkter, da kvælstoffet udnyt-tes bedre på danske marker end på uden-landske. I Danmark har vi stramme regler for, hvor meget kvælstof man må bruge på mar-kerne, og det er jo i forbindelse med gødsk-ningen af jorden, at lattergas opstår. Derimod er det sværere at forestille sig, at danske ani-malske produkter adskiller sig væsentligt fra de udenlandske. Udledningen af drivhusgas-ser fra oksekød afhænger meget af, hvordan det produceres. Der går meget mere foder til at producere et kilo oksekød fra kvæg på græs end til fedekalve, der står i en stald.

Fisk, flæsk og kylling i stedet for bøfProduktionen af kød varmer atmosfæren mere op end alle andre fødevarer, så her er der virkelig energi at hente. Skærer du ned på kødet i dit aftenmåltid fra 188 til 100 gram pr. person, skærer du 25 procent af klimaeffekten – hvis du vel at mærke erstatter kødet med kartofler. Spiser du derimod et halvt kilo driv-hustomater i stedet, reduceres klimaaftrykket kun med ni procent. Effekten øges væsentligt, hvis du helt dropper kødet.

Svin og fjerkræ prutter og bøvser, men slet ikke så meget som køer, får og andre drøvtyg-gere. En ko udleder ni gange så meget metan-gas, fordi koen bruger meget energi på at fordøje sit foder gennem fire maver. Sammen-ligner du de gode valg; fisk, svin og fjerkræ, er der ikke nævneværdig forskel mellem de to sidste. Fisk er som regel mere klimavenlige, men det afhænger af typen, viser vores bereg-ninger. Sild, torsk og ørred er klimalette, mens fladfisk og rejer ligger på linje med svinekød og kylling. Det gør de, fordi fiskerne bruger mere brændstof på at fiske et kilo fladfisk eller skaldyr end for eksempel et kilo sild og torsk.


FEBRUAR 2009 15

Æg: 0,31 Løg: 0,20 Rugbrød, frisk: 0,09 Franskbrød, frisk: 0,07Hvedemel: 0,08 Kartofler: 0,06 Havregryn: 0,05Gulerod: 0,08

Dybfryseren opvarmer kloden Storindkøb fra frysedisken betaler sig sikkert for din egen husholdning, men for klodens helbred kan det være en katastrofe. Køber du en frossen kylling, bliver klimaaftrykket 19 procent større end med en fersk ditto. For frossent brød er tallet op til 40 procent højere. Forværringen skyldes den energi, som går til at fryse varen ned og holde den iskold i fryse-disken. Det er meget bedre for klimaet at købe ferske varer i stedet for frosne. Tilsvarende koster det også energi at nedfryse ferske varer derhjemme.

Omvendt skal du oftere af sted på indkøb, hvis du vil undgå fryseren, og kører du i bil, bliver klimafordelen opvejet af den energi, du bruger på transport. Så tag cyklen, bussen eller gå.

Tvetydig økologisk sandhed Fra flere sider har det lydt, at økologien skulle være bedre for klimaet end konventio-nelt landbrug. Men sandheden om økologiens klimafordele er ikke entydig. Den overbevi-sende dokumentation mangler endnu. Nogle økologiske afgrøder udleder mere klimagas, andre mindre.

Eksempelvis forbindes økologisk dyrket korn ofte med en mindre klimabelastning, mens økologiske drivhustomater og gulerød-der sætter større klimaaftryk pr. kilo på grund af store mængder organisk gødning, et min-dre udbytte og højere udledning af lattergas. Økologi er først og fremmest et godt valg for miljøet og dyrevelfærden.

Økologiske malkekøer bruger et større foderareal og giver mindre mælk pr. ko. Omvendt er en større andel af foderarealet dyrket med græs, som udleder mindre driv-husgas. Samlet giver det dog ingen væsentlig forskel i klimaaftrykket pr. kilo mælk, om koen lever økologisk eller ej.

Tag cyklen eller spring på bussen I beregningen af klimaaftryk er alle led fra jord til køledisk regnet med. Og transportfor-men er ikke ligegyldig. Lastbiler udleder 10 til 30 gange mere CO2 end et containerskib, når de transporterer et ton fragt. Fly er den værste transportform for klimaet. For fødevarer med et stort klimaaftryk som kød udgør transpor-ten frem til supermarkedets køledisk dog en mindre andel af produktets samlede bidrag til den globale opvarmning. For svinekød udgør transporten for eksempel under én procent af den samlede klimaeffekt.

Din egen transport betyder derimod eks-tremt meget. Kører du i din bil fem kilometer den ene vej og fem kilometer den anden for at købe et kilo svinekoteletter, fordobler du deres klimaaftryk. Det er altså oplagt at kigge på din egen transport, hvis du vil være en bevidst forbruger.

Klimaaftryk af transport mellem supermar-ked og bolig, målt i kilo CO2 ækvivalenter:Cykel: 0 pr. kmBus: 0,120 pr. person pr. kmBil: 0,360 pr. persom pr. km

kg CO2-ækv. pr. 1 MJ

>


Den onde Røde bøffer og rødvin bela-ster klimaet, det samme gør danske drivhustomater. En tur i bilen med indkøbsposer på bagsædet tæller også den gale vej. Spiser du halvt så meget oksekød som gennemsnitsdan-skeren, sparer du næsten 150 kilo drivhusgas om året.


FEBRUAR 2009 17FEBFEBFEBFEBFEBBBRUARUAUARUARUUAR 2R 2R 2R 2 20090090090090090 1717177

Den sunde Kartofler, kål og gulerødder lægger en klimavenlig bund, og erstatter du oksekødet med fisk, flæsk eller fjerkræ, sparer du klimaet for lidt over 120 kilo drivhusgas om året. Transporten hjem fylder også i regnestykket, og kører du menuen hjem i cykelkurven, udleder du ingen drivhusgasser. Skål i øl – det er CO2-venligt.


18 FEBRUAR 2009

Danske forbrugere ønsker et klimamærke at støtte sig til, når de lægger dagligvarer i indkøbsvognen. Uden et sådant mærke føler et flertal af os nemlig, at vi famler rundt i et klimamæssigt mørke. Det har flere undersøgelser påpeget gennem de seneste to år.

I samme periode har der været heftig debat om klimamærkning mellem forskere, organisationer og erhvervsliv. Emnet blev hot, da det engelske supermarked Tesco i februar 2007 meldte, at alle kædens varer skulle mærkes med Carbon Footprint – det engelske udtryk for CO2-aftryk. Siden udtalelsen har Tesco beregnet aftryk for en sølle snes varer og fundet ud af, at det koster cirka en halv million kroner pr. vare. Og så lagde Tesco det varme klimamærke lidt på is.

DYRT OG KOMPLICERETDet samme sker herhjemme. Ingen tør længere tro på et mærke, som giver forbru-gerne eksakt information om, hvor meget drivhusgas den enkelte fødevare udleder. Både Landbruget og DI Fødevarer afviser en mærkning af varens klimaaftryk med begrundelsen: Det er for dyrt og for kom-pliceret.

”Vi tror heller ikke, at forbrugerne kan tolke forskellen på, om der står 200 eller 300 CO2 ækvivalenter på en vare,” siger Lise Walbom fra DI Fødevarer.

Hun bakkes op af Landbrugsrådets kli-makonsulent Irene Nicolajsen, der fore-trækker en informationskampagne frem for et mærke på varen, for dialog plejer at virke.

”Forbrugerne skal have lov til at købe,

hvad de har lyst til. Tit er det, der vælter forbrugerens klimaregnskab, nemlig ikke fødevarerne i sig selv, men transporten i bil til supermarkedet og mængderne af affald. Hvis folk planlagde deres indkøb og mad-lavning bedre, vil klimaaftrykket nedsættes betydeligt,” siger Irene Nicolajsen.

Andelsbevægelsen FDB var en overgang for klimamærkning. Da formand Lasse Bolander tiltrådte i sommer, udtalte han, at andelsbevægelsen gerne vil være med til at udvikle et mærke for hele detailhand-len. Men et halvt år efter træder FDB’s nyudnævnte chef for ansvarlighed, Thomas Roland, mere varsomt.

”Vi vil gerne være med til at undersøge, om der er nogen idé i det og hvilke bud-skaber, der giver mening,” siger han.

Selv eksperter, der ellers har luftet et

Varmt mærke lagt på isForbrugerne må nøjes med tommelfi ngerregler, når de vil handle klimavenligt. Hverken eksperter, organisationer eller detailhandel tror længere på et mærke, som viser hver fødevares klimaaftryk.

Af Marianne Søndergaard / Illustration Niklas K. Andersen

Tag cyklen – ikke bilen – på indkøb. Kører du langt på job, så handl ind på vejen hjem, så du ikke skal starte bilen igen.

Skær ned på kødet – eller skær det helt væk. Spis fisk, svin og fjerkræ i stedet for oksekød, der er langt den største klimasynder.

Spis kartofler til. Planter udleder primært lattergas, men ris kommer til verden i et sumpet underlag, hvor de udleder en del metan-gas. Det gør ris fire gange så klimaslem som kartofler.

Smid mindre ud. En tredjedel af alle fødevarer ryger i skraldespanden, og det udleder masser af unødvendig drivhusgas.

Gå efter frilandsgrønt frem for drivhusgrønt. Opvarmningen af drivhuset udleder masser af – ja drivhusgas.

Køb årstidens frugt og grønt. Er der ingen danske i sæson, så vælg grøntsager efter, hvor der er sæson for dem (det er der som regel, når de er billigst)

Køb ferske varer i stedet for frosne. Indfrysningen og opbevaringen i supermarkedets frysedisk bruger meget energi. Spis dem, mens de er ferske.

Sig skål i øl i stedet for vin. Vin belaster meget mere end øl, da der bruges færre råvarer til ølbrygning end vinproduktion. Selve produktionen af byg belaster klimaet relativt lidt.

Skip flyet. Vælg helst importvarer, der er kommet til Danmark med skib eller til nød med lastbil – ikke fly.

SÅDAN SPISER DU KLIMAVENLIGT


FEBRUAR 2009 19

krav om klimamærkning, siger nu, at det aldrig bliver til noget.

”Det vil ikke ske, at enkelte producen-ter skal mærke alle varer med klimaaftryk. Men måske kan der komme et mærke for overordnede produktkategorier, og så kan det andet komme hen ad vejen,” siger lek-tor i samfundsudvikling og planlægning Søren Løkke fra Aalborg Universitet.

Som den eneste af de organisationer, Tænk har talt med, ønsker græsrodsmiljø-organisationen Noah, at forbrugerne skal have et mærke at forstå deres fødevarekøb ud fra.

”Måske skal det være enklere end en præcis opgørelse over den enkelte vares klimaaftryk. Men det er vigtigt, at forskel-len mellem kød, rodfrugter og salat frem-

går på varen, så folk kan aflæse det. Ellers vil vi aldrig komme nogen vegne med reduktionen af klimagasser på fødevareom-rådet,” siger hortonom Bente Hessellund Andersen fra Noah.

NYE MILJØMÆRKERSelv Forbrugerrådet mener, at et klima-mærke vil blive vildledende og svært at kontrollere:

”For hvad sker der, når en producent stopper med at bruge hindbær fra Dan-mark og køber nogle fra Polen? Så vil kli-maaftrykket være et andet,” påpeger føde-varepolitisk medarbejder Sofie Krogh Holm. Dog vil hun ikke afvise en form for mærkning:

”Lad os komme så tæt på som muligt

uden at snyde folk. Vi ønsker en mærkning af grupper af fødevarer, så forbrugerne kan se, hvor det virkelig batter noget at vælge – for eksempel mellem oksekød eller fjerkræ, fly eller skibstransport, øl frem for vin.”

Alternativt ser Forbrugerrådet gerne, at der kommer flere klimahensyn ind i krite-rierne for økomærker og miljømærkerne Blomsten og Svanen.

Tag CO2-temperaturenPå Tænks hjemmeside www.taenk.dk kan du prøve vores CO2-termometer og se, hvor meget du belaster miljøet, når du køber ind til dit måltid.


20 FEBRUAR 2009

Miele W3923WPS 4 70 10.048 - 13.895 1600 6 AAA 5 4 3 4

Bosch WAS32780SN 4 66 8.147 - 10.895 1600 8 AAA 4 3 3 5

LG F1403FD 4 65 6.036 - 7.999 1400 9 AAA 4 4 1 5

Whirlpool AWO/D8840 4 64 5.939 - 7.595 1600 6 AAA 4 4 3 3

Electrolux EWF14780 4 64 4.970 - 8.495 1400 7 AAB 4 4 1 5

Beko WMD26140T 4 62 3.015 1400 6 AAB 4 4 3 3

Siemens WM14S461DN 4 62 5.240 - 7.695 1400 8 AAA 4 3 3 5

Samsung WF8704ASV 3 60 4.495 - 6.499 1400 7 AAA 3 4 1 5

Samlet

bed

ømmels

e

Sam

let b

edøm

melse,

%

Fund

et til

, kr.

Max

cent

rifug

ering

shas

tighe

d,

omdr.

/min

Kapac

itet,

kg

Ener

gimærk

ning

Vask

eevn

e, bo

muld

40°

C

Vask

eevn

e, sy

nteti

sk 4

0°C

Skyll

eevn

e

Tidsfo

rbru

g pr.

kilo t

øj

VASKEMASKINER

VASKEMASKINER LABORATORIETEST Af Lene Torp Carlsen / Testansvarlig Rasmus Partsch / Research Lisbet Sneftrup Hansen / Modelfoto Kira Brandt

VASKER GODT MEN SKYLLERSKIDT

MEGET GODI GODi MIDDEL3 UNDER MIDDELt

DÅRLIGT

OPDATERING


FEBRUAR 2009 21

130 79 4 4 4 4 5 3141 61 4 4 4 4 4 3

165 98 4 4 5 4 4 4

104 82 4 4 4 3 3 3

108 76 3 4 4 3 4 3

132 103 3 3 4 2 2 2

135 48 4 4 4 3 3 3

123 76 3 4 4 2 3 2

Bomuld

40°

, minu

tter

Synt

etisk

40°

, minu

tter

Cent

rifug

ering

Energ

iforb

rug

Vand

forbr

ug

Støj

Under

vask

Under

cent

rifug

ering

CO

PYR

IGH

T TÆ

NK

iljø eller sundhed? Det dilemma står mange for-brugere overfor, når de vasker tøj.

Maskinerne i denne test vasker alle godt, og tøjet bliver rent. Men det er et gennemgående pro-blem, at der er sæberester tilbage efter en normal vask.

Ingen af de maskiner, vi har testet i denne omgang, vasker sæben helt ud. Fem af otte maskiner får karakteren middel i skyl-leevne, mens tre maskiner ligefrem skyller dårligt. Selv Mieles dyre testvinder skyller kun middelgodt.

”Vi ved godt, at der kan være sæberester i vasketøjet,” siger uddannelsesleder Sten Hansen fra Miele.

”Det afhænger lidt af, hvordan der er vasket, men hvis man følger vejledningen til en normalvask, kan der godt være vaske-middel tilbage i tøjet. Det er dog så små mængder, at almindelige mennesker godt kan tåle det,” tilføjer han.

Den holdning deles dog ikke af Astma-Allergi Forbundet. Aller-gi er et voksende problem, som kan skyldes mange forskellige påvirkninger. Vaskemiddel er ingen undtagelse, og antallet af kla-ger, over at nyvasket tøj irriterer huden, stiger.

”Vi får jævnligt henvendelser fra folk, som klager over hudirri-tation eller allergi på grund af sæberester i tøjet,” fortæller sund-hedsplejerske Helle Kvarnstrøm fra Astma-Allergi Forbundet.

”Hvis man for eksempel lider af parfumeallergi, kan man få problemer, fordi meget vaskemiddel indeholder parfume. Lang-

Moderne, miljøvenlige vaskemaskiner sparer så meget på skyllevandet, at sæben ikke kommer helt ud af tøjet. Det kan give sundhedsproblemer.

M

GR

AFI

K R

ASM

US

BU

HL

>


22 FEBRUAR 2009

varig kemikaliepåvirkning af huden kan udløse en allergisk reak-tion på et eller andet tidspunkt. Og det er velkendt, at vaskeen-zymer kan udløse en allergi. Så man kan ikke bare affeje proble-met,” siger hun.

Miele og Asko Vølund har lavet specielle vaskemaskiner til allergikere, som skyller ekstra effektivt. Det er dog ikke disse maskiner, vi har testet.

SPARER PÅ VANDETSæberester i vasketøjet har været et støt stigende problem siden midten af 1990’erne, hvor der kom fokus på miljø. Og lige siden er forbrugerne blevet belært om at gå efter et lavt vandforbrug, når vi vælger vaskemaskine.

I starten af 1990’erne brugte en vaskemaskine omkring 80 liter vand til en standardvask. I dag er producenterne nået ned på et vandforbrug på omkring 50 liter, og de allermest miljøvenlige kan klare sig med lige knap 40 liter – afhængigt af, hvor mange kilo, tromlen kan rumme.

Det lave forbrug af vand gavner naturligvis både miljøet og pengepungen. Men hvis man er bekymret for, om der er rester af vaskemiddel i tøjet, kan man indstille maskinen til et ekstra skyl eller vaske med permanent høj vandstand. Hvis man lider af meget følsom hud, kan man også vælge at købe en maskine med ekstra skyllefunktion.

”Det er altid et dilemma, hvor langt ned man skal bringe vand-forbruget,” siger ingeniør Mogens Hansen fra Sekretariatet for Energimærkning.

”Men hvis man vælger at skylle tøjet en ekstra gang eller bruge

mere vand, skal man være opmærksom på, at så passer energi-mærkningen ikke længere. Den er baseret på en standardvask,” forklarer han.

Sekretariatet for Energimærkning står bag mærkninger som AAA og AAB, hvor det andet A netop handler om, hvor meget vand maskinen bruger. Mærket har været med til at skubbe udvik-lingen i retning af mindre og mindre vand i vaskemaskinerne. Men maskinernes skylleevne indgår ikke i mærkningsordningen.

”Det kan man jo overveje, om det bør, men vi måler efter nogle centrale standarder, der er fastlagt i et EU-direktiv. Så vi kan ikke bare indføre det af os selv,” forklarer Mogens Hansen.

MANGE GODE MASKINERSer man på testens øvrige resultater, vinder Miele med en temme-lig dyr maskine, men der er også andre gode modeller med. Hele fem maskiner får betegnelsen ”Bedst i test”. Det gør de, fordi de klarer sig godt i den samlede bedømmelse uden væsentlige nega-tive bemærkninger fra laboratoriet.

Vaskemaskinerne i testen er blevet målt på en lang række områ-der, der alle har praktisk betydning for, hvor hurtigt, nemt, effek-tivt, økonomisk og miljøvenligt man kan få ordnet sin tøjvask i en almindelig husholdning.

For at blive ”Bedst i test” skal modellerne også have et godt resultat i Tænks MærkeBank. Det vil sige, at vores læsere vil anbe-fale mærket til venner og bekendte og at holdbarheden er vurde-ret som god.

Modellen fra LG får ikke ”Bedst i test”, da vi ikke har nogen mærkebanksresultater for LG.

“Vi får jævnligt henvendelser fra folk, som klager over hudirritation eller allergi på grund af sæberester i tøjet.” Sundhedsplejerske Helle Kvarnstrøm, Astma-Allergi Forbundet.

UNDGÅ SÆBE I TØJET Skift vaskemidlet ud med et, der er allergitestet.

Brug flydende vaskemiddel, der opløses bedre i maskinen og ikke efterlader sæberester.

Tilsæt vaskemidlet i sæbeskuffen, ikke direkte i tromlen.

Rens skuffen jævnligt.

Vælg et vaskeprogram med ekstra skyl, da rester af vaskemiddel kan gemme sig i tøjets folder og sømme.

Vær omhyggelig med doseringen, da over-dosering ikke gør tøjet renere, men blot øger risikoen for vaskemiddelrester i tøjet.

VASKEMASKINER LABORATORIETEST


FEBRUAR 2009 23

Tænks løbende test af vaskemaskiner opdateres hele tiden, og denne gang har laboratoriet testet otte nye modeller. Maski-nerne ligger primært i den lidt dyrere ende af prisskalaen.

Vi har testet, hvor godt maskinerne vasker forskellige, vanskelige dagligdags pletter som mælk, olivenolie, fedt, kuglepennestre-ger og kosmetik på et 40 graders bomulds-program og et 40 graders syntetisk program. Efter vask har vi målt, hvor meget lys, der reflekteres fra pletterne på teststrimlerne ved hjælp af et fotometer. På den måde kan man præcist måle, hvor meget snavs der er vasket af.

Skylleevnen er målt ved at centrifugere tøjet umiddelbart efter vask ved 2800 omdrejnin-ger i minuttet, cirka det dobbelte af en nor-mal centrifugering. Restvandet opsamles, og

indholdet af sæbe måles og sammenlignes med det vand, som maskinen fik ind fra vandhanen ved start af vaskeprogrammet.

Centrifugeringsevnen er målt ved at veje vasketøjet før og umiddelbart efter vask. Forskellen i vægt angiver, hvor meget vand der er i tøjet. Jo mindre vand, jo bedre cen-trifugerer maskinen.

Støjen bedømmes af fem laboratorieas-sistenter, der hver især vurderer, hvor højt maskinen lyder, når den vasker og centrifu-gerer. Vi har bedømt lyden subjektivt i stedet for at måle den, så vi også kan tage højde for støjens karakter (høj og skinger eller dyb og buldrende).

Energi- og vandforbruget er målt under testen og bedømt ud fra maskinens kapa-citet. Brugervenligheden bedømmes ud

fra, hvor let lågen åbner og lukker, hvor let maskinen er at fylde og tømme, hvor nemt det er at gøre sæbeskålen og filtret rene, mulighed for at ændre program undervejs og brugervejledningens anvendelighed.

Laboratoriet tester ikke holdbarheden, men Tænks MærkeBank, som indeholder erfarin-ger fra forbrugerne, giver en god indikator for hvilke mærker, der typisk holder godt. Modeller, der får betegnelsen ”Bedst i test”, klarer sig godt i MærkeBanken.

Samlet bedømmelse vægtes således: Samlet vask og skyl 55%, centrifugering 10%, energiforbrug 10%, vandforbrug 10%, brugervenlighed 10%, støj 5%.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

FAKTA OM TESTEN

”Der er ikke nok forbrugere, der har meldt tilbage om, hvordan LG’s maskiner virker i hverdagen. Derfor kan vi ikke sige noget om, hvor godt den holder, eller hvor tilfredse folk er med den. Derfor kan den ikke blive ”Bedst i test”. Men lige netop denne model vasker godt med et lavt forbrug af vand, og den larmer ikke. Derfor vil vi gerne anbefale den,” siger testansvarlig Rasmus Partsch. Maskinen fra LG kan klare ni kilo tøj og passer derfor bedst til store familier.

Denne test omfatter især de lidt dyrere maskiner. En enkelt bil-lig maskine har dog sneget sig ind, nemlig Beko, der klarer sig ret godt i forhold til de noget dyrere mærkevarer. Maskinen vasker

godt, men den bruger lidt rigeligt energi og tid i forhold til de øvrige modeller. Og så støjer den for meget. Den kan altså være et udmærket køb, hvis du leder efter en billig maskine, for eksempel til sommerhuset. Især hvis den står i kælderen eller et andet sted, hvor du ikke kan høre den.

”Selv om billige vaskemaskiner af og til klarer sig pænt i vores test, så får man generelt mere for pengene med de dyre. De har en bedre balance mellem at vaske rent og holde et lavt forbrug af vand og strøm. De er ikke så lang tid om det, og generelt larmer de mindre. Og så får man også flere programmer,” siger Rasmus Partsch.

Miele W3923WPS Bosch WAS32780SN Whirlpool AWO/D8840 Electrolux EWF14780 Siemens WM14S461DN

På taenk.dk er der nu testresultater for 32 modeller, hvoraf de seks er topbetjente. Her kan du også se vores test af producenternes sociale engagement (CSR) og vores MærkeBank med forbrugernes erfaringer med tilfredshed og holdbarhed af de mest populære vaskemaskinemærker.


24 FEBRUAR 2009

FOTO

JA

KO

B C

AR

LSEN


FEBRUAR 2009 25

KLIMAEFTERSYN Omkring 50 familier deler syv biler i Køge Delebil. Der findes flere deleordninger forskellige steder i landet, og det koster typisk mellem 2.000 og 4.000 kroner om året plus 2-4 kroner pr. kørt km at dele en bil. Delebiler kan især betale sig for folk, der har brug for en bil i fritiden og kører mellem 1000 og 15.000 km om året.


26 FEBRUAR 2009

AKKU-SKRUEMASKINER LABORATORIETEST

Hitachi DS 18DL 4 76 3.498 18 400 / 1600 2 Li-Ion 45 3,0

AEG BS 14 X-R 4 75 2.998 14,4 400 / 1400 2 Li-Ion 40 3,0

Bosch GSR 14,4V-LI Professional 4 72 2.398 14,4 450 / 1450 2 Li-Ion 30 2,6

Black&Decker CP14LN 4 67 950 14,4 350 / 1400 *1 Li-Ion 180 1,1

Hitachi DS 14DSL 4 65 1.498 14,4 400 / 1400 2 Li-Ion 50 3,0

Dewalt DC730 KA 4 65 2.029 14,4 400 / 1450 2 NiCd 60 1,3

Ryobi CHP-1802 4 65 1.215 18 440 / 1600 2 NiCd 60 1,7

Bosch PSR 18 Li-2 4 64 1.254 18 400 / 1250 1 Li-Ion 180 1,3

Bosch PSR 14,4-2 4 63 1.079 14,4 400 / 1250 2 NiCd 60 1,5

Einhell RT-CD 14,4 Li 4 62 699 14,4 280 / 1200 1 Li-Ion 180 1,3

Skil 2027 3 57 749 14,4 350 / 1000 2 NiCd 180 1,2

Biltema 17-059 3 48 299 16,8 350 / 950 1 NiMh 180 1,3

Black&Decker EPC14 2 38 549 14,4 750 1 NiCd 180 1,2

Power Craft 66597 SX-CD15 1 6 295 18 900 1 NiMh 300 1,3

* Modellen har internt batteri

Samlet

bed

ømmels

e

Samlet

bed

ømmels

e, %

Fund

et til

, kr.

Spænd

ing, v

olt

Omdr

ejning

er i

minu

ttet,

1. ge

ar /

2. ge

ar

Antal

batte

rier

Batter

itype

Lade

tid, m

in.

Batter

iets k

apac

itet,

Ah

MEGET GODI GODi MIDDEL3 UNDER MIDDELt

DÅRLIGT

Skruemaskinen træder til, når skruetrækkeren giver op. De bedste borer også fi nt i træ og vægge. Du slipper for ledningen, til gengæld skal du gå efter de gode batterier, når du vælger maskine.

Batterierne batter

Af Malene Lieberknecht / Testansvarlig Rasmus Partsch / Research Julie Strandesen

kruemaskinen er handy-menneskets bedste ven, især når der skal sættes mange skruer i. Og den helt store fordel ved en akku-maskine er, at du slipper for at bakse med forlængerledninger. Maskinen kører nem-lig på batteri og er let at tage med overalt. Men det

er netop batteriet, du skal være opmærksom på, når du vælger maskine, viser denne nye test af 14 akku-boreskruemaskiner.

Et godt eller dårligt batteri afgør, hvordan dit gør det selv-arbej-de skrider frem. Groft sagt er det batteriet, der bestemmer, hvor-når du arbejder. Det giver en del irriterende pauser i arbejdet med at sætte ny carport op, hvis batteriet hurtigt løber tør for strøm, eller hvis det tager flere timer at lade det op igen.

Fem maskiner i denne test får bedømmelsen ”dårlig” eller ”under middel”, netop når det gælder batteriet, simpelthen fordi batterierne ikke er effektive nok. De løber hurtigt tør for strøm, når man arbejder med maskinen, og de selvaflader for meget, når de står på hylden. Den dårlige batteri-bedømmelse skyldes også, at nogle batterier er urimelig lang tid om lade fuldt op igen.

Et eksempel er testens absolutte bundskraber fra Power Craft. Batteriet drænes meget hurtigt for strøm, både mens du borer og skruer, og når maskinen ikke er i brug. Den er oven i købet hele fem timer om at lade batteriet op igen.

Du bør i det hele taget være særlig kritisk over for batteriet, når du vælger maskine. Hvor meget energi er der i batteriet? Og hvor

AKKU-SKRUEMASKINER

S>


FEBRUAR 2009 27

2,3 5 4 4 4 5 4 3 4 4 4 5 5

2,0 5 4 5 4 5 4 3 4 5 4 5 5

1,8 5 4 5 3 5 4 2 4 4 4 5 5

1,3 5 3 4 3 5 4 2 4 5 4 3 5

1,7 5 4 5 3 5 4 2 4 4 4 4 5

1,9 2 3 5 3 5 4 2 5 5 4 2 5

2,4 2 3 4 3 4 4 2 4 4 4 3 5

1,6 5 3 4 3 5 3 2 4 4 4 3 5

1,7 2 3 5 3 5 3 2 4 5 4 2 4

1,5 5 3 5 3 4 3 1 4 4 4 3 5

1,6 2 3 4 2 3 3 1 4 4 4 3 5

1,7 4 2 4 2 2 3 1 4 4 4 2 5

1,5 2 2 2 2 3 3 1 3 4 1 2 5

1,6 4 2 4 2 3 2 1 2 3 1 1 1

Vægt,

kg

Miljø

Ekstr

a uds

tyr

Bruge

rvenli

ghed

Boretes

t

Bore i

sten

Bore i

træ

Bore i

meta

l

Skru

etest

Skru

e i tr

æ

Skru

e i m

etal

Batteri

Holdba

rhed

En god akku-maskine har:

To mekaniske gear (eller flere): Laveste gear bruges typisk til skrueopgaver. Højeste gear typisk til boreop-gaver.

Oplader med energi-indikator: Fortæller hvornår batteriet skal lades op. Bør lade op på maksimalt én til halvan-den time.

Batterier: To miljøven-lige Li-Ion batterier med stor kapacitet og lille selvafladning.

Støttegreb: Et ekstra håndtag, der giver kon-trol ved tunge skrueop-gaver og bedre balance ved præcisionsopgaver.

Variabel hastighed: Det kræver forskellige hastigheder at bore i glas, træ, sten eller beton. Borehastigheden skal være nem at ind-stille.

Motorbremse: Så stopper maskinen med det samme, når du slip-per knappen.

Selvspændende borepatron: Så skal du ikke bruge nøgle, når du skifter bor og skruebits.

Bor: Skal kunne klare bor med en diameter op til 13 mm.

FOTO

CO

LOU

RB

OX


28 FEBRUAR 2009

mange batterier får du med i købet? Batteriet angives med to stør-relser; spændinger (v) og amperetimer (Ah). Det er især ampereti-mer, du skal være opmærksom på. En maskine med 1 Ah aflader dobbelt så hurtigt som den med 2 Ah, hvis de har samme spæn-ding.

Vælger du en maskine med mindst to batterier, kan du arbejde, mens det ene batteri lader op og omvendt.

LITIUM BATTERIER ER BEDST Når det gælder typen af batterier, er der også væsentlige forskelle. Maskinerne fås med tre typer batterier: Nikkel-cadmium (NiCd), nikkel-metalhydrid (NiMH) eller litium-ion (Li-Ion). Af flere grun-de er litium-ion batterier det bedste valg.

Et litium-ion batteri indeholder op til dobbelt så meget ener-gi som et nikkel-metalhydrid batteri af samme størrelse. Det taber kun en smule strøm, når maskinen står på hylden. Og i modsæt-ning til de andre batterier kan litium batterier tåle at blive opladet, selv om de ikke er helt flade. Endelig er litium batteriet det mest miljøvenlige.

Nikkel-cadmium batterier, som er den ældste batteritype, inde-holder tungmetallet cadmium, som kan give alvorlige miljøproble-mer, hvis batterierne smides i den forkerte skraldespand. Et EU-direktiv fra 2006 betyder dog, at nikkel-cadmium batterier godt må anvendes i håndholdt værktøj som boremaskiner.

Selv om der findes alternativer til de miljøskadelige og ringere nikkel-cadmium batterier, bruger hele fem maskiner i testen nik-kel-cadmium, blandt andet Bosch PSR 14,4-2. Fra 1. januar 2009 udfaser Bosch dog boreskruemaskiner med nikkel-cadmium batte-rier, fortæller junior brand manager i Bosch, Lars Poulsen:

”Fra nytår gik boremaskiner med nikkel-cadmium batterier der-

Vi har testet 14 akku-boremaskiner uden slagborefunktion. Vi har både testet model-ler, der primært sælges til professionelle, og maskiner, der findes i ethvert byggemarked. Priserne spænder fra cirka 300 til 3.500 kroner.Boremaskinerne i testen er blevet udsat for en belastning, der svarer til, hvad de skal kunne tåle i hænderne på forbrugerne. Vi har lagt vægt på både boremaskinernes generelle egenskaber og brugervenligheden. Fordi apparaterne er uden ledning, har vi også lagt vægt på kvaliteten af de batterier, der følger med.Holdbarheden er testet ved at sætte bore-maskinerne i et stativ og tilslutte strøm, så de kunne køre over 3000 omgange med en bestemt modstand uden at blive afbrudt af batteriskift. For at undgå at en fejl i en enkelt maskine skulle præge resultatet, testede vi to ens boremaskiner samtidig. Efter prøven for holdbarhed blev maskinerne

skilt ad, og de relevante dele blev set efter.Maskinernes ydeevne er testet på både træ og metal, og på samtlige boremaskiner blev der brugt ens bor. I testen er det målt, hvor lang tid de enkelte maskiner skulle bruge på at bore huller af forskellige størrelser. Alle maskinerne blev indstillet til maksimal hastighed, og tidsforbruget blev lagt til grund for bedømmelsen.Evnen til at skrue har vi blandt andet bedømt på, om maskinen kan starte ved lav hastighed og på, hvor effektivt skruen bliver skruet i.Maskinernes batterier blev inden testen først ladet op og derefter drænet for strøm. Derefter tog vi tre gange tid på, hvor lang tid der gik, inden indikatoren viste, at batteriet var fuldt opladet. Batteriernes holdbarhed blev afprøvet ved henholdsvis at bore og skrue i både jern og metal med 30 sekunders mellemrum, indtil boremaskinerne løb tør for strøm.

Samlet bedømmelse vægtes således:Brugervenlighed 25%, holdbarhed 20%, skruetest 20%, boretest 17,5%, batteri 7,5%, brugervejledning 5%, ekstra udstyr 5%.Derudover begrænses det samlede resultat, så maskinerne aldrig kan få mere end:– Én karakter højere end karakteren for den

samlede boretest.– Den samlede karakter for skruetesten og

batteriets kvalitet.– Den samlede karakter for ydeevne.– Karakteren for holdbarhed, hvis denne er

under middel.– Karakteren for sikkerhed, hvis denne er

under middel.

Testen er udført i samarbejde med andre forbrugerblade i International Consumer Research & Testing, ICRT.

FAKTA OM TESTEN

for helt ud af vores sortiment. Indtil butikkernes varelagre er tømt, vil man dog stadig kunne finde maskiner med den gamle batterity-pe på hylderne.”

BILLIGE BUNDSKRABEREBoreskruemaskinerne egner sig bedst til at skrue, men de fleste har efterhånden så mange kræfter, at de også kan bore i sten, gips eller træ. Det er en stor hjælp, hvis du skal lægge nyt gulv eller bygge legehus, hvor du både skal skrue og bore. Fire af de testede maskiner falder dog helt igennem i boretesten, og kun to består boretesten i metal. Du kan købe en boreskruemaskine fra omkring 300 kroner, men det kan ikke svare sig at vælge en af de helt bil-lige, hvis den skal kunne holde til lidt at hvert. De billigste maski-ner havner generelt i bunden af testen. Testens absolut billigste model fra Power Craft til knap 300 kroner er således også testens dårligste.

Prisen for at slippe for ledningen er altså, at maskinen ikke er lige så skrap til at bore. Det kan især mærkes, når man arbejder i hårde materialer eller med små bor. Løsningen kan derfor være at investere i en god akku-boreskuremaskine og supplere med en bil-ligere slagboremaskine.

Bor bedrePå www.taenk.dk finder du testresultater for i alt 60 maskiner, hvoraf de 36 er testet for nylig. 13 af maskinerne har slagborefunktion. Vi viser også videoklip, der giver fif og gode råd.

AKKU-SKRUEMASKINER LABORATORIETEST


FEBRUAR 2009 29

BATTERI-TYPERLi-Ion (litium-ion)Den nyeste batteritype og det bedste valg. Batteriet indehol-der op til dobbelt så meget energi som NiMH-batteriet. Det tåler at blive ladet op, selv om det ikke er helt fladt. Batteriet selvaflader kun lidt og taber kun en smule strøm, når maskinen ikke er i brug. Li-Ion-batteriet har en lang levetid med helt op til 1000 genopladninger. Det mest miljøvenlige valg.

NiMH (nikkel-metalhydrid)Det næstbedste valg. Er en nyere og mere miljøvenlig batteritype end NiCd-batteriet. NiMH-batteriet indeholder op til tre gange så meget energi som NiCd-batteriet, men har dog en kortere levetid. Det kan klare 300-500 genop-ladninger og skal helst være fladt, før det lades op. Mister dog ikke i samme grad som NiCd-batteriet kapacitet, hvis det oplades uden at være helt fladt.

NiCd (nikkel-cadmium)Det dårligste valg. Nikkel-cadmium er den ældste bat-teritype med den dårligste ydeevne. Batteriet bør først oplades, når det er næsten helt fladt. Hvis batteriet ikke aflades helt inden opladning, men for eksempel kun er halvt afladet, falder kapacite-ten efter nogen tid. Indeholder det giftige og miljøskadelige tungmetal cadmium. Det skal afleveres på genbrugsstatio-nen efter endt levetid.

3 GODE TIL PRISEN

EINHELL RT-CD 14,4 LIBrugervenlig, to gear og standardudstyr. En rimelig god skruemaskine til et mindre budget end de to Hitachi-modeller. Maskinen mangler hastighed til at klare større boreopgaver, og den har kun ét batteri, hvilket er for lidt til egentligt gør det selv-arbejde. Bat-teriet er af den miljøvenlige Li-Ion type, men det tager desværre cirka tre timer at lade fuldt op. Har du kun sjældent brug for at kaste dig ud i tungere opgaver, får du her meget skruemaskine for pengene. Pris: Cirka 700 kroner

HITACHI DS 14DSLDenne maskine er nummeret mindre end testvinderen fra Hitachi, men stadig en model med masser af kraft. Her får du meget ydelse for pengene og en masse ekstra funktioner og udstyr, blandt andet to hurtigt opladte, miljøvenlige batterier. Synes du, prisen for testvinderen er lige i overkanten, så er denne et godt bud på din næste akku-boreskrue-maskine. Pris: Cirka 1.500 kroner

HITACHI DS 18DLHitachi DS 18DL er en meget kraftfuld og brugervenlig model med to mekaniske gear og masser af ekstra funktioner og udstyr. Modellen henvender sig egentlig mest til det professionelle marked og er god til både at bore og skrue. Den klarer selv de mere krævende opgaver. De to miljøvenlige Li-Ion batterier har en høj kapacitet og kan oplades på cirka 45 minutter. Velegnet til dig, der ofte kaster dig ud i større gør det selv-opgaver. Pris: Cirka 3.500 kroner

POWER CRAFT 66597 SX-CD15Power Craft 66597 SX-CD15 er en sløv maskine, der hverken kan det ene eller det andet. Modellen duer ikke engang til mindre skrueopgaver som at samle Ikeamøbler, da den er for tung i forhold til, hvad den kan yde. Modellens elektronik døde hurtigt i holdbar-hedstesten, hvilket er et tegn på dårlig kvalitet. Pris: Cirka 300 kroner

STÆRK

STÆRKERE

STÆRKEST

KØB IKKE

GR

AFI

K R

ASM

US

BU

HL


30 FEBRUAR 2009

lik, klik, klik og du har sparet et par tusinde kroner på din nye flad-skærm, der leveres til døren få dage efter. Men de sparede kroner kan let blive dyre lærepenge.

Det er nemlig ikke alle elektronikproduk-ter på internettet, der er beregnet til det danske marked, og derfor virker de ikke herhjemme.

Den fælde er flere forbrugere havnet i. Og så er gode råd dyre. Det kan nem-lig være svært at forklare, forhandle eller trænge igennem til firmaer, der bor i cyber-space.

Det oplevede Jonas Andersen, da han i efteråret 2008 købte en fladskærm fra Sam-sung i netbutikken Befro.dk. Tv’et ankom,

og Jonas sluttede det til kabel-tv, som er analogt, indtil hans leverandør tilbyder digitalt kabel-tv.

To måneder senere opdagede Jonas Andersen ved et tilfælde, at skærmen ikke havde den rigtige tuner til at vise digitalt kabel-tv, selv om denne tuner, ifølge Sam-sungs hjemmeside, er indbygget i tv’et. Jonas Andersen kontaktede Befro.dk, der fortalte, at tv’et er parallelimporteret. Og da de 14 dages fortrydelsesret for længst var gået, kunne han intet stille op.

Jonas Andersen er vred og mener, at Befro.dk burde have skrevet ”parallelim-port” med store bogstaver øverst på siden.Men den indvending giver Befro.dk’s direk-tør og ejer, Christian Bech, ikke meget for.

”Det står højt og tydeligt, hvis et tv ikke er fra en dansk distributør. Kunden er galt

på den, og havde han opdaget det inden for de første 14 dage, så havde han også kunnet returnere tv’et uden problemer.”

OPLYSNING GEMT UNDER FLAGDen tydelige skiltning, direktøren henviser til, er tre ikoner på størrelse med et lille frimærke, placeret nederst på siden. Et af dem er et EU-flag, og når man holder musen hen over EU-flaget, får man at vide, at tv’et leveres uden dansk manual. Det betyder med andre ord, at tv’et er parallel-importeret.

”Vi kontaktede E-handelsfonden for at høre deres holdning, og de var enige i, at vi på denne måde gjorde, hvad vi kunne,” siger direktøren.

Ærgerligt for Jonas Andersen, som enten må nøjes med de analoge tv-billeder eller bide i det sure æble og anskaffe sig enten en ekstern tuner til at stille under tv’et eller en stueantenne på altanen.

Det betyder flere kabler, endnu en fjern-betjening, men værst: hver gang han vil skifte kanal fra analogt kabel-tv til digitalt signal, skal han om bag ved skærmen og skifte ledning; tv’et har nemlig kun én ind-gang.

”Det er meget problematisk, når virk-somheder sælger parallelimporterede pro-dukter og ikke oplyser om de forskelle, der er mellem denne og den danske ver-sion af produktet – især når produkterne har samme produktnummer,” mener Anet-te Høyrup, jurist i Forbrugerrådet.

Hun anbefaler Jonas Andersen og andre i samme situation at klage til Forbrugerkla-genævnet:

TILBUD FRA UDLANDET

DUMPERNetbutikker lokker med lave priser og hurtig levering. Men du risikerer at ende med en parallelimporteret vare og fl ere problemer, end besparelsen er værd.

Af Louise Skøtt Gadeberg / Foto Kåre Viemose

K

NÅR DU KØBER PÅ NETTET Hvis du fortryder dit netkøb, skal du nægte at tage imod varen og sende pakken uåbnet retur til afsender.

Tjek med det samme, at varen er, som du ønsker. Er den ikke det, er du i din gode ret til at fortryde, sende varen retur inden 14 dage og få dine penge igen.

Betal med dankort, så kan du få din bank til at tilbageføre beløbet, hvis varen aldrig når frem.

Lav aldrig en bankoverførsel. Har du først overført penge, kan du ikke få dem igen, hvis handlen går galt.

Tjek, om den vare, du vil købe, indeholder præcis den teknik, du har brug for.

Husk, at problemerne med parallelimport ikke kun gælder varer, der er købt på inter-nettet. Også et godt tilbud syd for grænsen kan risikere ikke at virke i Danmark.

Hvis butikken ikke vil hjælpe, kan du klage til Forbrugerklagenævnet inden for to år efter købet.


FEBRUAR 2009 31

”Når en forbruger køber sit fjernsyn på en dansk hjemmeside, burde han kunne regne med, at han også kan se dansk tv på dette fjernsyn. Hvorvidt denne forbruger reelt har fået nok oplysninger på forhand-lerens hjemmeside, må være op til For-brugerklagenævnet at afgøre, for det er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde.”

UDEN DANSKE UNDERTEKSTERI maj 2007 bestilte Tove Lunøe en hard-disk-optager på Pixmanias danske hjem-meside. 11 dage senere modtog hun den, men ret hurtigt opdagede hun et irriterende problem: Harddisk-optageren kan ikke vise danske undertekster på DR1.

Tv’ets manual er kun på fransk, så Tove Lunøe ringer til Pixmanias kunde-

service, der beder hende downloade en svensk manual. Tove Lunøe læser udmær-ket svensk, men det løser ikke problemet med de manglende undertekster på DR1. Hun kontakter både producenten Samsung og Danmarks Radio for at få en forklaring, men ingen kan hjælpe.

Over sommeren forsøger familien Lunøe at komme en løsning nærmere på egen hånd, men uden held.

Efter et lille halvt år klager Tove Lunøe skriftligt til Pixmania. Efter flere forsøg lyk-kes det hende at komme i kontakt med Pixmanias kundeservice. Her fortæller en medarbejder, at maskinen sandsynligvis er parallelimporteret, altså produceret til et andet marked end det danske.

Hun skal sende den ind til en undersø-

gelse, så det gør hun to gange og får begge gange breve retur på fransk. Begge gange afviser Pixmania, at det er en fejl, at hard-diskoptageren ikke kan vise danske under-tekster.

”Jeg bliver vred, men også stædig, selv om jeg føler mig meget lille i denne her sag,” fortæller Tove Lunøe.

En dag taler hun med sin søn om sagen, og han tilbyder at kontakte en ansat i Pix-mania, som han kender. Tove Lunøe tøver, men overgiver sig. Fire uger og et par mails senere får hun sine penge igen:

”Det er ingen sag, når man har Fanden til oldemor. Utroligt, at man kan føle det som en stor sejr, når man egentlig bare får det, man har krav på.”

SVÆRT AT FÅ FAT I PIXMANIATrods et stort website på dansk er franske Pixmania svær at få i tale. Tænk forsøger 14 gange, før vi når igennem til Alice Wal-ker, som er chef for den Nordeuropæiske Kundeservice. Hun tegner et noget ander-ledes billede af Pixmanias kundeservice og producenter:

”Vi sælger kun produkter, der er kom-patible med det land, vi sender dem til, og al teknisk information står på vores hjem-meside. I denne sag har varelageret tjekket produktet for fejl, men i stedet skulle varen have været returneret som ukorrekt,” for-klarer Alice Walker.

Hun fortæller desuden, at alle kunder altid kan bede om at tale med en ansvars-havende, hvis de ikke føler, at de tilbudte løsninger passer til deres behov.

SAGEN I KLAGENÆVNReglerne for, hvordan handlende skal infor-mere om parallelimport, er klare nok:

”At en vare er parallelimporteret er i teo-rien og i sig selv uinteressant for forbru-geren, med mindre varen ikke kan bru-ges under danske forhold, eksempelvis til at se dansk tv eller få vist danske under-tekster, selv om den er købt på en hjem-meside med dansk tekst. Er dette tilfældet, bør en forhandler enten oplyse, at produk-tet er parallelimporteret og derfor ikke har de samme specifikationer og muligheder som tilsvarende varer importeret via produ-centens officielle kanaler, eller at varen har begrænset funktion i forhold til danske for-hold,” siger jurist og specialkonsulent ved Forbrugerombudsmandens kontor, Carsten Strøjer.

Jonas Andersen har anmeldt sagen til Forbrugerklagenævnet, men der er ikke fal-det nogen afgørelse endnu. Tove Lunøe fik sine penge retur og gik ikke videre.

Jonas Andersen er færdig med at handle større varer på internettet. Han vil hellere betale lidt ekstra for en ordentlig service.


32 JANUAR 2009

Når superfluen

<bug-bot> Mekaniske insekter under kælenavnet Bug-Bots er under udvikling og forventes at kunne bruges til udspionering, for eksempel i private hjem, om få år.

<privacy> Det fælles internationale begreb for borgernes ret til privatlivets fred. Det dækker retten til privatliv i forhold til éns færden både offentligt og privat, i det fysiske rum, på telefon og på internettet.


FEBRUAR 2009 33

>

et er en lun sommeraften i 2012. Du åbner dit vindue og registrerer de første insekters ankomst som en lav, velkendt summen. Det er der ikke noget underligt i. Aftenluften i Danmark her omkring Sankt Hans er

som sædvanlig fuld af små energiske flyvere.Men én af de svirrende gæster tager en kurs, der ikke er helt

som de andres. Den bliver ganske vist siddende et stykke tid i lof-tet i dit soveværelse og trasker endda rundt i cirkler på fluemanér over din seng. Men havde du haft mulighed for at komme nærme-re på den, ville du have kunnet se noget kunstigt ved dens vinger, ved dens ben og ved øjnene, der bevæger sig i små hurtige, meka-niske ryk.

Den sidder stille og betragter omgivelserne og registrerer din krop et stykke væk, men i stedet for at miste interessen og svir-re videre ligesom sine kolleger bliver den siddende ubevægelig, underligt fokuseret, mens der dybt inde i dens lille sorte hoved aktiveres et signal, som sender en besked videre til en ukendt modtager et sted derude i natten. Her lagres budskabet på en harddisk og bliver sekunder senere gengivet som et knivskarpt bil-lede på en skærm:

Der ligger en person i en seng, man kan se mønstret på dynen og titlen på bogen, der ligger på natbordet. Så zoomes der ind på et ansigt, før der panoreres til højre og fokuseres på et vandglas, der er halvt fyldt.

Et øjeblik efter lander fluen på dynen, og nu fylder ansigtet hele skærmen i close up. Et par søvnige øjne betragter den besø-gende med den åndsfraværelse, som så dagligdags et fænomen nu engang fortjener. Et øjeblik efter letter det lille insekt og forlader rummet uden en lyd.

FAGRE ELEKTRONISKE FREMTID Kort før jul beskrev det amerikanske magasin Scientific Ameri-can de fantastiske overvågningssystemer, der hastigt vokser op omkring befolkningerne i de fleste lande i verden i disse år. Udvik-lingen er usynlig for de fleste og bliver kun af og til beskrevet som et kuriosum eller noget uundgåeligt i større medier.

Det amerikanske blad giver smagsprøver på dét, der er under opsejling. Fra nationalstaternes stejlt stigende indsamling af enor-

me datamængder, som allerede nu kræver udvikling af splinterny analyse- og samkøringsteknologi, til intensiv kamerakortlægning af det offentlige liv og sporing og registrering af menneskers færden døgnet rundt via såkaldte RFID-chips. Alt sammen mens vi ven-ter på den fagreste blomst i buketten – den biometriske revolution – hvor kun fingeraftryk, iris-scanning og ansigtsgenkendelse åbner de døre, vi vil igennem, og beviser, at vi overhovedet er de men-nesker, vi hævder at være.

De kunstige fluer, som udvikles under kælenavnet Bug-Bots, er blot en uendelig lille del af den enorme udvikling og vil være klar til deres afslørende missioner inden for få år, skriver Scientific American. I de svirrende, elektroniske vidundere forenes de hede-ste drømme hos alle, der vil udspionere en husstand eller et men-neske fysisk og diskret, hvad enten den ubudne gæst så viser sig at være din nabo, en tidligere kæreste eller en hemmelig politien-hed. De elektroniske insekter behøver blot et åbent vindue eller en sprække under døren, så er de inde og parate med alle deres transmittere slået til.

SPIONER DRUKNER I INFORMATIONDet er sådanne tilstande, som vi ikke kan vægre os imod, der må-ske kan udløse det chok, som mange it-eksperter går og venter på.

De kalder det et wake up call for almindelige mennesker, og de tror, at det pludselig kan komme, hvis udviklingen med ét løber løbsk, eller der indtræffer en enorm data-lækage, som eksponerer intime detaljer om en stor gruppe mennesker på en måde, ingen kan tolerere.

Så vil befolkningernes udstrakte tillid til systemerne på kort tid forvandles til det stik modsatte. Men indtil videre har syv års hef-tig udvikling af overvågnings-samfundet ikke fået mange alarmer til at ringe. Snarere tværtimod.

I årevis har borgerne – ikke mindst her i Danmark – trukket på skuldrene af den øgede registrering, hvad enten det drejer sig om frodigt voksende kameraparker eller intens logning af al tele- og internettrafik. Herregud, når man ikke har noget at skjule, hvad betyder det så?

Den engelske organisation Privacy International, der arbejder for at beskytte privatlivet på verdensplan, udnævner i sin årlige

lander på din dyne

Avancerede og bizarre teknologier vil blive taget i brug de kommende år. Elektroniske insekter og enorme databaser kan overvåge hvert et lille hjørne af dit privatliv.

Af Erik Valeur / Foto Casper Balslev

d

<overvågning>


34 FEBRUAR 2009

rapport Danmark til et af de værste overvågningsområder i ver-den. Vi overgås dog stadig af de rigtig store ”drenge” på feltet som Rusland, USA og England.

En af grundene til vores fremtrædende position er de to såkald-te terrorpakker og Logningsbekendtgørelsen, der giver myndighe-derne ret til at indsamle store mængder data om uskyldige menne-sker til senere brug – hvis det nu bliver nødvendigt.

Ifølge tidligere operativ chef i PET gennem ni år, Hans Jørgen Bonnichsen, bliver det til 60 milliarder årlige logninger. ”Det vil nå astronomiske størrelser de kommende år,” siger han.

Det paradoksale er, at der ved de øgede registreringer totalt set bygges en større og større høstak, hvor det bliver sværere og svæ-rere at finde nålen i høstakken, og på den måde kan informations-iveren blive direkte modproduktiv:

”De astronomiske størrelser skal vi jo også have redskaber til at

håndtere. Ellers sker der dét, som er et frygtscenarie for en hvil-ken som helst efterretningsmand, nemlig at du aldrig nogensin-de er i stand til at nå at behandle alle de informationer, du får. Du har i stakkevis af dem, men du kan aldrig nå at behandle dem. Og dér ligger måske lige præcis den viden, der afgør, om der spræn-ger en bombe i morgen eller i overmorgen.”

SIEMENS SER ALTOver for den slags problemer, som deles af efterretningstjenester i langt større lande, står idérige firmaer på spring med store, fagre og fantasifulde løsninger.

Senest er det kommet frem, at Nokia Siemens Networks tilby-der de informationstrængte stater og efterretningstjenester et højt avanceret system under navnet Siemens Intelligence Platform. Systemet er allerede nu blevet udnævnt til prototypen på et ”cen-tralnervesystem i enhver politistat”, fordi denne platform tilbyder at bringe orden i alle tænkelige informationer, der indsamles om borgerne, og finde mønstre og særlige (mistænkelige) kombinati-oner på baggrund af – som Siemens selv skriver i en intern præ-sentation – registrering af emails, telefonopkald, internetaktivi-tet, banktransaktioner, e-handel, rejser, kriminalregistre, trafikop-lysninger, forsikringsoplysninger og ”enhver anden database, som indeholder relevante data”.

Mere effektivt kan det ikke gøres. Siemens har bekræftet syste-mets eksistens, og at det allerede sælges. Det synes at dokumente-re tidligere tiders ”dommedags”-forudsigelser af, at netop samkø-ring og avanceret profilering af personer, grupper og miljøer bliver resultatet af den stadigt større informations-indsamling.

Siemens tilbyder de overvågende stater at finde mønstre på fire centrale livsområder: ”Opførsel, kommunikation, bevægelser og indbyrdes bekendtskaber”.

Og slå alarm ved alle pludselige ændringer i ”målets” opførsel.

<overvågning>

Nyt pas bliver en katastrofe

”Dér, hvor det virkelig går galt, er, når man begynder at bruge biometri. Og det gør man i den nye pasordning, som EU indfører. Jeg tror, det vil udvikle sig til en regulær katastrofe – både sikkerhedsmæssigt og samfundsøko-nomisk.”

Det spår stifteren af it-sikkerhedsfirmaet Priway, Stephan Engberg, som i mange år har leveret sikkerhedsløsninger med indbygget privatlivsbeskyttelse og deltaget i EU-forsk-ningsarbejde på sikkerhedsområdet.

Biometri er de målbare fysiske karakteri-stika, der kan bruges til at fastslå en persons identitet. Biometriske data kan være finger-aftryk, tale-, ansigt-, bevægelse- og irisgen-kendelse, og i EU er man i fuld gang med at indføre biometriske pas, hvor elektronisk scannede billeder lagres i digital kode på et chip-kort. Senere skal systemet udbygges med et digitalt fingeraftryk. Men det er det glade vanvid, mener Stephan Engberg:

”De nye pas bliver lavet sådan, at der ligger en lille mikrochip i dem med nogle data, der

kan aflæses trådløst ved grænsen eller i luft-havnen, og så verificerer vi dem ved hjælp af vores fingeraftryk. Det eneste, en forbryder nu skal gøre, er at forfalske dine fingeraftryk, så kan han bevise, han er dig. Du har sikkert sid-det og drukket af et glas på en café, og på det glas sidder dit fingeraftryk, og det kan løftes af og kopieres og flyttes over på min finger – det er ingen sag. Den certificerede biometri, der ligger i selve passet og tilhører dig, bliver kom-munikeret trådløst og skal bare aflyttes.”

De konkrete teknologier er allerede brudt. Det er senest rapporteret fra England, Belgien og Tjekkiet.

”Desuden vil informationerne jo ligge i samtlige grænsevagter og databaser, du gen-nem tiden har passeret, og på de hoteller, hvor du har brugt passet, når du overnattede. Så når en kriminel har hacket de oplysninger, kan han uden problem lægge dem over i sit falske pas og gå gennem grænsevagten,” siger Stephan Engberg.

”Nu kan vedkommende rejse omkring helt

frit – i din identitet. Men værre er det jo, at din sikkerhed er gjort umulig til evig tid. For du har jo ikke andre fingeraftryk. Du kan ikke bare lave dig et nyt.”

Faren er, at man i sin iver efter at spare mandskab og overvåge laver pas-modeller, som garanterer, at sikkerheden bryder sam-men – kun pasbetjentes personlige tilstedevæ-relse kan sikre mod forfalskning af biometri, fastslår Engberg:

”Man må give brugeren kontrollen over biometrien: Du får et nøglekort, som kun kan åbnes med dit fingeraftryk, og du aktiverer det, sådan at en pasbetjent kan se, at du er dig og ikke gør brug af falske fingeraftryk. Der-efter åbner du ved hjælp af en kode den nøgle i kortet, der aktiverer oplysningerne i dit pas. Metoden er sikker, fordi fingeraftryksaflæseren altid bliver båret af dig selv i form af dit nøgle-kort, og bliver kortet stjålet, lukker du det bare – ligesom et bankkort – og får et nyt, hvor dit aftryk kun kan bruges i forbindelse med et nyt nøglekort med en ny kode.” /

//////////////////////

////////////////

Svenskerne overvåger osSiden 1. januar 2009 har den svenske overvågningsmyndighed Försva-rets Radioanstalt (FRA) haft ret til at overvåge al udenlandsk telefoni og internet (herunder den danske), som switches eller routes ind over den svenske grænse, hvilket af tekniske årsager sker meget hyppigt.

Overvågningen omfatter såvel trafikinformation som selve trafikken. Det vil sige, at de svenske myndigheder kan se, hvem der udveksler information med hvem, og hvad selve informationen indeholder.

FRA-loven har udløst ramaskrig i nabolande som Rusland, Finland og Norge, mens den danske regering er blevet kritiseret for al for stor passivitet. Danske virksomheder frygter industrispionage som følge af det nye, omfattende overvågningssystem. /


FEBRUAR 2009 35

elvfølgelig er det fascinerende.” Den tidligere efterret-ningschef smiler mildt af sin egen konstatering. ”Med 41 års efterforskningsarbejde bag mig må jeg da sige, at jo, det er da nogle fascinerende muligheder, der tilby-

des – jamen, det skal jeg da love for.” Han lyder næsten forbløffet.De muligheder, Hans Jørgen Bonnichsen nævner, er dem, staten

har tildelt hans tidligere arbejdsplads, PET, med hele to såkaldte terror-lovgivningspakker i årene efter 2001.

Så tilføjer han lidt mere alvorligt: ”Men det er jo ikke altid dét, det drejer sig om.”

Han forstår alligevel godt, at politikerne vil manifestere sig: ”Det er jo alle politikeres mareridt, at der sker noget alvorligt,

uden at man har medvirket til at iværksætte de fornødne modfor-anstaltninger. Men jeg har jo også en forventning om, at de i visse situationer kan sætte sig ud over signalpolitikken og slå maven fra og bruge fornuften. Og det synes jeg en gang imellem er glippet.”

Ifølge den tidligere operative leder hos PET fokuserer politiker-ne i al for høj grad på selve truslen om terror og dermed de værste skrækbilleder i folks hoveder, når de udtænker nye tiltag på over-vågningsområdet, mens de helt forsømmer at se på den reelle risiko:

”Vi er truet – det er indiskutabelt – men hvad er den reelle risi-ko? Det ville da være tåbeligt, hvis jeg ikke som gammel PET-chef sagde, at selvfølgelig skal vi ha’ nogle redskaber, men balancen skal altid være i overensstemmelse med den til enhver tid gælden-de risikovurdering og ikke trusselsvurderingen.”

Af lutter iver efter at hjælpe politiet i kampen mod terror gik politikerne alt for vidt. Måske har de ligefrem gjort PET en bjørnetjeneste, mener tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.

s

Agenter får frit spil

>

<biometri> Målbare fysiske karakteristika, der kan bruges til at fastslå en persons identitet, for eksempel fingeraftryk og genkendelse af iris, ansigt, tale og bevægelser. Flere diskoteker aflæser i dag fingeraftryk ved indgangen.


7 varme områder, Kameraovervågning

, Logning og aflytning af telefon og internet

, Scanning – for eksempel ”Naked Machine”, der viser, hvad der er under tøjet

, Lokalisering – for eksempel GPS og mobiltelefon

, Biometri – måling af menneskers fysiske karakteristika

, Elektroniske journaler

, Datalagring og datamining – for eksempel profile-ring af mennesker ved hjælp af kundekartoteker, betalingsoverførsler, sundhedsoplysninger, osv.

Hvem


FEBRUAR 2009 37

Politikerne har med deres to terrorpakker i 2002 og 2006 givet PET mulighed for at operere uden for domstolenes kontrol, for eksem-pel når PET skal indhente passagerlisteoplysninger og oplysninger i det offentlige, og også uden at forvaltningsmyndigheden har mulighed for at vurdere, om der foreligger en konkret mistanke og få den prøvet ved en domstol.

Men det initiativ var helt unødvendigt, siger Hans Jørgen Bon-nichsen:

”At droppe domstolskontrollen var jo hamrende ligegyldigt i for-hold til behovet for hurtig handling, fordi vi i Retsplejeloven i forvejen havde en regel, som gjorde, at tidsspilde aldrig nogensin-de ville opstå. I de tilfælde kunne PET nemlig foretage ransagning og forlange udlevering af oplysninger og opnå domstolskendelse inden for 24 timer bagefter,” siger Bonnichsen.

”Så der var i dette tilfælde alene tale om signalpolitik: Man gør noget, som i bund og grund ikke giver nogen som helst mening. Til gengæld er det særdeles nemt at give slip på vores retssikker-hed, mens den omvendt er virkelig svær at få genindført. Det er et stort spørgsmål, om politikerne i sidste ende har gjort PET en bjørnetjeneste. Når folk først begynder at spekulere på, om det er dem, der er i søgelyset på grund af en helt uskyldig handling, så vender aggressionen sig ikke mod politikerne, men mod PET,

den udøvende myndighed. Det har jeg og mange af mine tidlige-re medarbejdere i PET nu sloges for i ni år: at få opbygget en tillid i forhold til den danske befolkning. Og det er den, politikerne nu risikerer at bringe i fare.”

Ring aldrig til en mistænktDen såkaldte Logningsbekendtgørelse sikrer, at alle trafikoplysninger i den danske del af internettet skal logges, så de efterfølgende kan bru-ges af myndighederne til at opklare forskellige forbrydelser.Men hvis PET blot har en dommerkendelse på en enkelt mistænkt person, er det muligt at overvåge alle de kommunikationsmidler, den pågældende bruger, uanset hvem de tilhører. Det kan være arbejdsgive-rens, familiemedlemmers, kammeraters og tilfældige bekendtes telefo-ner eller internetadgang. Det skulle PET tidligere have særskilt kendelse til, men det er ikke længere nødvendigt. Derved kommer aflytningen til at berøre en bredere kreds af mennesker, som mere eller mindre tilfæl-digt befinder sig i periferien af den mistænktes omgangskreds. /

n ting er, at overvågningskameraer overvåger vores færden overalt. Det er nu engang dét, de er sat i ver-den og på murene for at gøre.

Men at de nye digitale systemer, som har afløst alt papir i den offentlige forvaltning, også gør det – det

behøvede slet ikke at være nødvendigt.Sådan siger en lang række it-eksperter samstemmende til Tænk

og peger på, at det stort set kun skyldes uvidenhed, sjusk og hast-værk, at det er gået sådan. For 10 år siden kunne man have lagt en helt anden kurs.

Skudsmålet lyder, at politikere og embedsmænd ikke vidste ret meget, da de designede den fagre nye digitale verden på så store områder som den sociale sektor og sundhedssektoren. Dengang lød det bare særdeles effektivt med centrale databaser og sam-køring af registre, der gav alt personale i det offentlige udstrakt adgang til borgernes data.

Resultatet er blevet et særdeles usikkert monstrum, der er usyn-ligt for de fleste. Lige indtil man kommer i kontakt med det og opdager, at selv de mest intime oplysninger er lagret i alle mulige sammenhænge, som ofte kun ligger et museklik væk fra tusinder af nysgerrige øjne.

De offentligt ansatte skal principielt logge sig ind med personlig kode, så de kan spores, hvis de misbruger deres adgang. Men selv med den form for kontrol er sikkerheden papirtynd:

Dels er det for sent, når et misbrug opdages. Dels har man så travlt på socialkontorer og sygehuse, at computer-terminalerne ofte står åbne i et tilfældigt navn dagen lang, hvorefter selv den yngste elev kan tjekke sin middags-date fra i aftes, hvis bare hun er alene på kontoret i nogle få minutter. Og det sker.

Efterhånden opdager mange danskere rækkevidden af den offentlige registrering og bliver utrygge ved tanken om at dele så store informationsmængder om deres liv og fortid med mange tusinde, fremmede mennesker, uanset om de mange læger, syge-plejersker, apotekerassistenter og sagsbehandlere har tavshedspligt eller ej.

INDUSTRIEN FRYGTER LÆKAGE”Grunden, til at danskerne skal interessere sig for det her, er, at der ligger utroligt mange informationer om dem hos det offent-lige. Hvis det offentlige ikke indretter sine it-systemer på en sådan måde, at privacy – altså privatlivets fred – respekteres, kan de pludselig risikere at få deres data eksponeret,” siger chefkonsulent

Offentlige databaser fl yder med private personlige oplysninger om dit helbred, din hverdag og din økonomi. Problemet er, at systemet er fuldt af huller. De tekniske løsninger er lige ved hånden, men de bliver ikke brugt.

é

////////////////

deler du dit privatliv med?

<overvågning>

>


38 FEBRUAR 2009

Henning Mortensen fra ITEK, som er brancheforeningen for it, tele, elektronik og kommunikation under DI, Dansk Industri.

Henning Mortensen er også medlem af it-sikkerhedskomité-en under Videnskabsministeriet og fastslår sammen med mange andre eksperter på området:

”Der findes faktisk løsninger, som den offentlige sektor kunne gå ind og anvende og dermed beskytte borgerne meget bedre. De bruges bare ikke.”

Systemerne blev installeret dengang, man ikke vidste bedre, og derfor er de fulde af huller.

”DI er gået ind i det af den ganske simple årsag, at vi er virke-lig bange for, at et stort databrud i det offentlige kan undermine-re hele tilliden til teknologien,” siger Henning Mortensen. ”For så sker der to ting, som er skidt for os: Det ene er, at man ikke tør bruge de it-systemer, som virksomhederne udbyder – og vi kan ikke sælge noget som helst. Det andet er, at vi ikke kan få digi-taliseret den offentlige sektor på en ordentlig måde, der frigør arbejdskraft, som kan bruges i det private erhvervsliv.”

DATA UNDER PSEUDONYMDer findes tekniske løsninger, som kan lukke hvert eneste af de huller, der findes i de offentlige registre og databaser. En af de forholdsvis enkle, som mange nævner, er pseudonymisering, hvor borgerens rigtige navn erstattes af et pseudonym.

”Det betyder, at myndigheder og andre godt kan få data i pseu-donymiseret form, men linket til borgerens identitet skabes først, når borgeren selv vil, for eksempel når man skal til lægen. Data er til for borgerens skyld, og det må derfor i udgangspunktet være borgeren, der har kontrol med data, så borgeren kan forvalte sit liv som han ønsker, inden for statens rammer,” siger Henning Mortensen, DI.

Sker der en lækage i systemet, som det ses jævnligt og stadig oftere, men indtil videre i mindre målestok i Danmark, er det kun pseudonymet, der slipper ud, og det kan ingen misbruge til noget.

Og begår man noget kriminelt, ligger ”nøglen” til pseudonymet – altså den virkelige identitet med navn og adresse – hos en dom-mer, der kontrollerer adgangen på samme måde som med en dom-merkendelse.

”Hvis du forestiller dig Den Elektroniske Patientjournal, hvor alt er samlet online, så fjerner man altså alle oplysninger, der kan identificere dig, fra serveren og lægger dem ud til dig og evt. din læge, hvorefter kun I to ved, at det er dine data. Det betyder, at de her data er pseudonymiseret,” siger it-sikkerhedseksperten fra fir-maet Priway, Stephan Engberg.

SATTE BARE STRØM TIL PAPIRETMens en fysisk journal i papir og ringbind nødvendigvis indehol-der alle de informationer, der er registreret, kan man i den elek-troniske journal dele informationerne op, så de sundhedsfaglige medarbejdere kun får adgang til de informationer, der netop er relevante for deres eget felt.

”Nogle har behov for oplysninger til administrative formål, andre arbejder med røntgen og har behov for nogle røntgenoplys-ninger, men alle behøver ikke vide det hele,” siger Engberg.

Denne skelnen eksisterer ikke i sundhedssystemet i dag, og som sikkerhedsekspert og formand for Ingeniørforeningens Teknologi-udvalg, Jørn Guldberg, siger:

”Når man først opdager sådan nogle problemer langt henne i processen, så er det for dyrt at lave om på. Havde man tænkt på dem fra start og gjort sig kravene klart, så kunne man have hånd-teret det. Men da man kom i tanker om det, var det for sent. Og så endte man med at sige: Jamen, så må vi give alle faggrupperne lov til at se med i journalerne,” siger Guldberg, der også er med-lem af Rådet for større It-sikkerhed.

Hvad skulle man have gjort?”Man skulle da have tænkt på, hvem det er, der har brug for de

enkelte informationer i den enkelte situation, og hvordan vi orga-niserer dem, så de er tilgængelige for netop dem, der har brug for dem – og ikke alle mulige andre. Men man organiserede slet ikke data, dengang man skiftede fra papirjournalerne til de elektroniske journaler … man satte sådan set bare strøm til papiret – det var jo den hurtigste og billigste måde.”

Vi har altså indført digitale systemer i både sundhedsvæsenet og på de offentlige kontorer, som ikke beskytter borgerne. Hvad gør vi så?

”Ja, først skal den videre implementering stoppes, og derefter skal systemerne tilpasses. Den serviceorienterede, digitale arkitek-tur giver jo masser af muligheder for at udskifte enkeltmoduler hen ad vejen, så med viljen til at ofre de ressourcer, der skal til, ville man kunne gøre det.”

Sikkerhedseksperten smiler forsigtigt. ”Men det ville jo være nemmere at foreslå en ny Storebæltsbro … for det ville jo give avisomtale. At rette dét her er der ingen politikere, der i øjeblik-ket interesserer sig for. Det er lidt ligesom med vedligeholdelsen af vejene …”

Men i teorien kunne man altså begynde at udbedre de offentlige systemer, hvis man kunne få opmærksomhed omkring det?

”Ja. Men dilemmaet er, at hvis du presser for meget på offent-ligt for at trænge igennem, så vil du også skabe en frygt. Så bli-ver borgerne pludselig utrygge, og du får pustet til en mistillid til systemet, som er velbegrundet, men som i virkeligheden også er ”samfundsskadelig”. Det giver nogle moralske dilemmaer omkring, hvordan man går ind i diskussionen.”

Hvad gør man så?”Ja, det ville jeg også gerne vide.

Kontrol med dine egne sporEn RFID-chip er en slags digital stregkode, der i de kommende år vil blive integreret i milliarder af fysiske produkter, lige fra ID-kort til bukser og købmandsvarer. Den mest simple er en passiv chip, som modtager en ekstern energi-impuls fra en såkaldt RFID-læser på en bestemt fre-kvens og så svarer med et nummer. Hver gang den pågældende impuls modtages, svarer chippen, uanset hvem der afsender impulsen.

Det er smart, fordi hver eneste ting i verden kan få et unikt nummer og dermed kan identificeres entydigt. Det åbner for at effektivisere folks hverdag betydeligt, forbedre sundheden og redde liv samt effektivisere både den private og offentlige sektor.

Der er imidlertid et problem: Hvis man kender nummeret på en chip, kan man spore den – og personen, der bærer den – overalt, hvor der er opstillet en RFID-læser. Det vil der snart være overalt i det offent-lige rum.

Løsningen er simpel, nemlig at ændre chippen så den kun svarer på henvendelser fra de RFID-læsere, borgeren på forhånd selv har define-ret. På den måde kan man opnå alle teknologiens fordele er uden at få sit privatliv krænket. /

////////////////

<overvågning>

>


FEBRUAR 2009 39


40 FEBRUAR 2009

enner, venner, venner. Og endnu flere venner. Det er, hvad Facebook-netværket mel-lem millioner af mennesker

handler om. Her kan man møde sine nær-meste og finde tidligere bekendte, gamle skolekammerater eller andre, der bare gerne vil i kontakt med én.

Hver eneste af alle disse millioner af Facebook-brugere verden over skrev under på en særlig aftale, dengang de tilmeld-te sig netværket, men de færreste kan for-mentlig i dag huske, hvad den egentlig består i.

Accepten var en ufravigelig betingel-se for overhovedet at være med, så de fle-ste trak nok bare på skulderen og klikkede ”ja”. Det var imidlertid ikke småting, fir-maet bag Facebook i dette ene klik-sekund gav sig selv lov til at følge med i og over-våge. Og dét endda til evig tid.

Adgangen til Facebook-brugernes per-sonlige data ophæves nemlig ikke, uanset om man igen en dag får lyst til at ”melde sig ud” af Facebook-fællesskabet. Det er

dog ikke brugerne eller deres venner og venners venner, der skal bebrejdes denne tilstand, understreger jurist i Forbrugerrå-det, Anette Høyrup:

”Forbrugerrådets skepsis skyldes ikke brugernes åbenhed. Folk bestemmer jo selv, hvad de vil lægge ud på Facebook. Det er, hvad Facebook selv indhenter og bruger oplysningerne til, der bekymrer os. Hele platformen er jo opbygget omkring indsamling og videregivelse af oplysnin-ger om brugerne til andre tjenesteudbyde-re, altså firmaer og hjemmesider, der har noget at sælge. Det handler om at vide mest muligt om brugerne for Facebook og deres samarbejdspartnere.”

DU HAR INGEN RETTIGHEDERIfølge den aftaletekst, de færreste har læst ordentligt, så giver den nytilmeldte bruger Facebook en ”uopsigelig, evig, ikke-eksklu-siv, overførbar, fuldt betalt, global licens (=adgang) til at bruge, kopiere, opføre offentligt, vise offentligt, omformatere, oversætte, uddrage (helt eller delvist) og

distribuere dette brugerindhold til ethvert formål, kommercielt, reklamemæssigt eller øvrigt, på eller i forbindelse med websiden eller promovering heraf, til at udarbejde afledte værker af dette brugerindhold, eller indarbejde det i andre værker, og til at bevillige og bemyndige underlicenser af ovenstående.”

Ovenstående tekst er fra Facebooks ”Anvendelsesvilkår” af 23. september 2008.

”Der er overhovedet ingen rettigheder for brugerne i det her,” siger jurist Anet-te Høyrup, der også sidder i it-sikkerheds-komitéen under Videnskabsministeriet og Rådet for It- og Persondatasikkerhed.

”Dét, vi som brugere giver dem ret til med aftalen, er evig brug – også efter pro-filen er lukket ned. De oplysninger har en kæmpe værdi i forhold til målrettet mar-kedsføring: Køb den cd, kom og se den film, klik ind på denne her hjemmeside.”

Det hele handler om at få venner og flere venner, helst uendelig mange venner, og for Facebook og de andre tjenesteudby-dere er årsagen klar: Jo større netværk, jo

v

Facebook slipper dig Det sociale netværk Facebook sælger dine private oplysninger og billeder af familien videre til andre fi rmaer.

<overvågning>

Så længe jeg ikke har noget at skjule …Flere rundspørger og hurtige meningsmålin-ger viser, at danskerne ikke umiddelbart er bekymrede over den hastigt voksende kame-rapark på gader og stræder. En del tilføjer for egen regning: Så længe man ikke har ikke noget at skjule …

Men tager man en stor gruppe mennesker og sætter dem lidt grundigere ind i tingene, stiller en række uddybende spørgsmål og beder dem diskutere sagen i et lidt længere tidsrum – så vender billedet. Det viser en EU-undersøgelse af borgernes holdning til overvågning.

Alligevel er det den hurtige ”meningsmå-ling”, der er blevet til mantraet om, at ”80 pct. støtter overvågning”, mens den anden diskus-sion knap nok får plads i medierne.

Ofte argumenterer de statslige myndigheder og store it-firmaer for, at der altid vil være en

beklagelig bivirkning ved overvågnings- og sikkerheds-teknologi. Kort sagt kan samfun-dets sikkerhed koste på privatlivets regning. For at opnå tryghed for borgerne må man altså acceptere tabet af retten til privatlivs-fred.

”Men det behøver ikke være sådan,” siger Ida Leisner, der er projektleder i Teknologirå-det. ”Faktisk vurderer vi, at det i mange til-fælde er muligt både at forbedre sikkerheden – og samtidig nå et højere niveau af privatlivs-beskyttelse.”

Ida Leisner deltog i EU’s PRISE-projekt. PRISE står for Privacy og Security – beskyt-telse af privatlivet og sikkerhed – og har til opgave at hjælpe EU, så fremtidige forsknings-programmer om sikkerhed bygger på grund-læggende menneskerettigheder og ”europæi-ske værdier”.

Mens både EU og de nationale parlamenter i disse år åbner for øget overvågning og regi-

strering af borgerne, så er landenes borgere overraskende kritiske og lader sig tilsyneladen-de ikke påvirke af den voksende terrorfrygt, der har præget den storpolitiske scene siden 11. september 2001. Således mente et stort flertal af deltagerne i PRISE-projektets inter-viewmøder, at brugen af nye overvågningstek-nologier, der griber ind i privatlivets fred, ikke kan retfærdiggøres med henvisning til truslen om terror.

”For den almindelige borger i EU virker ter-rortruslen tilsyneladende ikke så påtrængende som kriminalitet,” konstaterer Ida Leisner. ”Tendensen ses ikke mindst i Spanien, der ellers har levet med terror i 30 år, og som med togbomberne i Madrid for få år siden oplevede et af de værste terrorangreb i Europa.

De har jo erfaringen …?”Ja – og de ved måske, at de, der virkelig

vil begå terrorhandlinger, nok skal finde en vej.” /

//////////////////////


FEBRUAR 2009 41

aldrig

flere kunder – og jo flere muligheder for at udbrede sine budskaber og produkter.

”Når du logger dig på de første gange som ny Facebook-bruger, beder Facebook om koden til din email-adressebog. Så vil de da meget gerne sende invitationer ud til alle dem, der står i den, om at blive din ven, og det er i øvrigt også en overtrædelse af spam-reglerne,” siger Anette Høyrup.

GIV OS DINE VENNEREn Facebook-side kan med tiden komme til at indeholde uhyre mange ingredienser, som altså kan ses af mange tusinde par øjne – ikke mindst de kommercielle:

Dit navn, dit profilbillede, dit køn, din fødselsdag, din fødeby, nuværende bopæl, din politiske overbevisning, dine aktivite-ter, dine musikalske præferencer, tv-serier, du følger med i, film, du kan lide, bøger, du har læst, dine yndlingscitater, din civil-status, dine datinginteresser, dine parfor-hold, dine sommerplaner, din tilknytning til Facebook-brugernetværk, din uddan-nelse, din arbejdserfaring, oplysning om

dine fag, billeder i fotoalbum på din Face-book-side, metadata relateret til fotoalbum på din Facebook-side (f.eks. tidspunkt for upload, albummets navn, kommentarer til dine billeder, osv.), det samlede antal beskeder, du har sendt og/eller modtaget, det samlede antal ulæste beskeder i din indbakke på Facebook, det samlede antal vægpost på din Wall, en liste over kortlagte bruger-id’er til dine Facebook-venner, din sociale tidslinje og begivenheder forbundet med din Facebook-profil.

”Brugerne tilbydes små gimmicks af for-skellige firmaer, for eksempel at du kan sende en fødselsdagshilsen til en ven, og når du så accepterer denne her ”applikati-on”, så får firmaet ret til at se alle bruge-rens oplysninger på Facebook-siden. Men ikke nok med det, så får udbyderen også ret til at se alle dine venners oplysninger. Du giver altså samtykke på dine venners vegne, og det mener vi faktisk er lovstri-digt,” siger Anette Høyrup.

Facebook følger altså brugernes færden på andre internet-hjemmesider og giver de

oplysninger videre til Facebooks samar-bejdspartnere.

”I virkeligheden drejer det sig jo for fir-maerne om at få andre over på den samme hjemmeside, hvor de sælger deres produk-ter, og om at få adgang til målrettet mar-kedsføring med så stor eksponering som muligt,” siger Anette Høyrup.

”Bare fordi det er på nettet, er det jo ikke rimeligt, at vi lægger vi os ned, kaster alle forbrugerrettigheder over bord og siger go. Problemet er, at der ikke rigtigt er nogen ”lig” på bordet endnu, fordi man ikke så tydeligt kan se bagsiden af medal-jen. Vi frygter, hvad der vil ske, fordi det er så enormt og hele tiden udvikler sig. Og vi undrer os over myndighedernes passivitet.”

Forbrugerrådet bad i august Datatilsynet om at kigge nærmere på Facebook – men det afslog Datatilsynet i første omgang med henvisning til mangel på ressourcer, og at der foregår et udredningsarbejde under EU. >

<irisgenkendelse> Metode til at genkende personer ved at aflæse og registrere individuelle og meget detaljerede karakteristika i øjets regnbuehinde.


42 FEBRUAR 2009

<overvågning> Der opsættes omkring 50.000 nye overvågnings-kameraer om året i Danmark, og vi har nu rundet 300.000 i alt. Over alt i landet beder danskerne i disse måneder selv om øget video-overvågning, for eksempel i Gellerup ved Århus, i Askerød ved Greve og i Ishøj Bycen-ter. I England er erfaringen, at de kriminelle har lært at dække sig mod afslørende kameravinkler. Også terrorister har lært, at de ikke længere skal mødes på offentlige steder eller tage undergrunden.

Hvad ville du sige, hvis …

Det meste af den overvågning, vi udsættes for, er usynlig. Den foregår på internet og mobil-telefon, via databaser og i offentlige registre og er derfor skjult for borgerne til daglig. Selv kameraerne i det offentlige rum er anbragt så højt og diskret, at de færreste bemærker dem.Når folk bliver spurgt, om overvågning generer dem, svarer mange nej og tænker ikke over de helt dagligdags situationer, hvor de ville hade overvågning. For eksempel ...HVIS postbudet fik besked på at udlevere dine breve til politiet, hvor de blev åbnet og registreret, før du fik dem at se. (Det er reelt dét, der sker via Logningsbekendtgørelsen, som registrerer al mail- og internettrafik)HVIS naboen fik mulighed for at læse dine mest intime oplysninger om lægebesøg, syge-husbehandling og kontakt til socialforvaltnin-gen. (Det er reelt dét, der sker, fordi alle elek-troniske journaler i det offentlige kan åbnes og læses af tusindvis af mennesker uden dit vidende)HVIS et dekret fra staten påbød nedtagelse af alle gardiner i din privatbolig og derefter

iværksatte vilkårlig overvågning på tidspunkter, du ikke fik at vide. (Det er reelt den ekspo-nering, der udvikles i det fysiske rum, hvor kameraer dukker op overalt) HVIS myndighederne krævede udlevering af dine personlige dagbøger, herunder notater om private aftaler, dates og bekendtskabs-kreds (Det er reelt dét, der sker med teleover-vågning, sporing af mobilsamtaler og registre-ring af sms) HVIS staten beordrede indsamling af alle informationer om dine personlige interesser, herunder seksuelle interesser, politiske sym-patier og religiøs overbevisning. (Det er reelt sådan, det foregår, med mulighed for overvåg-ning af bibliotekernes udlån) HVIS din arbejdsgiver opsatte skjulte kame-raer på arbejdspladsen, i dit omklædningsrum eller over dit skrivebord (Det foregår faktisk allerede – ulovligt – viser en række sager fra de senere år) HVIS grænsekontrollen i Kastrup gennemlyste dig og din familie med en særlig maskine, der ”klædte jer af” og viste jeres kroppe helt nøgne på en skærm. (En sådan maskine er allerede under afprøvning i England under navnet ”The Naked Machine”) /

///////////

Ny bog: De overvågedeForbrugerrådet og DI (Dansk Industri) udgiver debatbogen De overvågede om den voksende registrering og overvågning af danskerne. Bogens pointe er ikke et nej til digitale løsnin-ger og ny it-teknologi, der kan være til gavn for borgerne – tværtimod – men at de offentlige systemer bør indrettes, så de respekterer privatlivets fred. I bogen giver en række it-eksperter konkrete bud på de løsninger, der allerede findes og kan anvendes, hvis myndig-hederne vil. Bogen kan købes i alle danske netboghand-lere, og fysiske boghandlere kan bestille den. Du kan også selv købe den på www.bod.dk for 100 kroner plus 67 kroner i porto eller som pdf-fil, som du selv printer ud, for 50 kroner på www.taenk.dk


FEBRUAR 2009 43

Af Troels Hauer Holmberg

7 skarpe om betalingskort

1 Ofte er du bedst tjent med at bruge dit Visa/Dankort. Bankerne elsker at sælge dig internatio-nale kreditkort, fordi de er dyre i brug, og banken

derved tjener mere.

2 I udenlandske hæve-automater er der også forskel

på, hvilket kort du vælger. Du betaler både hævegebyr og vek-

selgebyr. Tjek priserne, før du rej-ser. Som tommelfingerregel er Visa/

Dankortet det billigste.

3 Køber du over nettet eller postordre, og får du ikke varen, har du som udgangspunkt

krav på at få pengene tilbage, hvis du betaler med betalingskort. Se Forbrugerombudsmandens

retningslinjer vedrørende fjernsalg m.v. i betalings-systemer med betalingskort. For at få pengene tilbage

skal du hurtigst muligt kontakte din bank.

4 Køber du billetter på nettet, betragtes varen dog som leveret, når du modtager billetten. Så er du ikke længere

beskyttet af Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Nogle banker fører alligevel pengene tilbage, hvis du har betalt med et

internationalt kreditkort. Spørg i banken eller hos PBS.

5 Køber du e-penge på internettet med dit betalingskort, er du heller ikke beskyttet af Forbrugerombudsmandens retningslinjer, hvis du ikke

modtager de varer, du bruger e-pengene på. Det viser en ny dom om beta-ling med netsystemet PayPal. Brug derfor betalingskort, når du kan.

6 Fysiske butikker må ikke opkræve gebyr, når du betaler med danske beta-lingskort, men på internettet skal du være opmærksom på de store gebyrforskel-

le. Betaling i Danmark med et Visa/Dankort kan koste op til 0,1 pct. af beløbet plus 1,45 kr. Betaling med et internationalt kreditkort, som f.eks. et MasterCard, kan koste op til 1,25 pct. af beløbet. For en charterrejse på 20.000 kr. til dig og familien bliver gebyret på op til 21,45 kr. med Visa/Dankort og op til 250 kr. med MasterCard.

7 Bliver dit betalingskort stjålet, skal du spærre det med det samme. Venter du for længe, risikerer du at betale selvrisiko på op til 8.000 kr. Det viser en afgørelse fra Pengeinstitutankenævnet.

Læs flere skarpe på www.taenk.dk


KORT NYT

44 FEBRUAR 2009

Blekingegadebanden, Drageløberen og den svenske krimi-reporter Annika Bengtzon topper, når vi låner lydbøger på biblioteket. På nettet kan du låne lydbøger 24 timer i døgnet, helt uden ventetid og uden at skulle huske at aflevere dem tilbage.

Du henter dem bare hjem fra www.netlydbog.dk. Det forudsætter kun, at du er oprettet som låner på biblioteket i din kommune, så kan du gratis lægge øre til alt fra Jørgen Leths uperfekte menneske til Thomas Windings version af Pippi Langstrømpe. I øjeblikket kan du låne mere end 350 titler, og der kommer hele tiden nye.

Du kan vælge mellem at downloade eller streame lydbøgerne. Ved streaming ligger bogen på en særlig webadresse, som du har fri adgang til i 30 dage. Men med mindre du har mobilt bredbånd, er det svært at tage den streamede bog med ud i verden.

Hvis du downloader bøgerne, kan du høre dem på en mp3-afspiller. Filen sletter sig selv efter 30 dage, så det er også slut med bøder for at aflevere for sent. Og går du glip af slutningen, kan du låne bogen igen.

En enkelt lille slange har dog sneget sig ind i bøgernes digitale paradis. Også her er der knas med lydfiler og afspillere, som ikke passer sammen.

Bibliotekernes lydbøger ligger i Microsoft-formatet WMA. Macbrugere kan lytte med på computeren, hvis de henter et lille ekstra program, som hed-der flip4mac. Det er gratis og fås via netlydbog.dk. Men du kan ikke spille bogen på en iPod. Vil du have læst højt, når du er på farten, skal du have en mp3-afspiller, der understøtter formatet Windows Media DRM 10.

”WMA er ikke optimalt, men vi er nødt til at anvende et format, der sikrer filerne mod kopiering og samtidig indeholder en begrænsning af lånetiden. Virkeligheden er den, at vi er underlagt markedsmekanismerne og produ-center, der bekæmper hinanden. Men vi tror på, at fremtiden er med os. Flere af de små afspillere kan gå på nettet, og når flere og flere går rundt med mobilt bredbånd, bliver streaming løsningen,” siger bibliotekar Susan-ne Buus-Pedersen, som er projektleder i netlydbog.dk bsLæs mere på www.netlydbog.dk

AR

KIV

FOTO

NIC

KY

BO

NN

E

Ministerrådet afviser klorkyllingEU’s landbrugsministre bryder sig ikke om kyllinger dyppet i klor. Lige før jul stemte et enigt Ministerråd for landbrug og fiskeri nej til et forslag fra Kommis-sionen om salg af klorbehandlet fjerkræ i EU.

I USA har fjerkræslagterierne i et årti dræbt salmo-nellabakterier ved at dyppe de slagtede dyrekroppe i et kemisk bad. Og Bush-administrationen har det seneste år kæmpet indædt for at få lov til at ekspor-tere det klorskyllede fjerkræ til Europa.

Forslaget blev i sommer diskuteret i EU-Parlamen-tet, der klart afviste det. Siden har den europæiske fødevareautoritet EFSA fastslået, at det ikke er farligt at spise kyllingerne. Alligevel har Ministerrådet nu afvist forslaget, fordi det ville underminere den ind-sats, de europæiske fjerkræproducenter har gjort i årevis for at bekæmpe bakterier tidligt i produktionen af slagtekyllinger.

En afvisning, som flere ventede ville føre til en sag om handelshindringer i verdenshandelsorgani-sationen WTO. Og efter en først afmålt amerikansk reaktion besluttede Bush på sin næstsidste dag som præsident at sende sagen videre til WTO. mas

Bøde til Becel Fødevareproducenten Unilever skal betale 40.000 kroner i bod for flere års ulovlig markedsføring af Becel pro.activ.

Unilever lancerede i 2002 margarine- og drikkeyo-ghurtserien Becel pro.activ, hvis produkter angiveligt skulle sænke kolesterolindholdet i blodet. En sund-hedsanprisning, som Forbrugerrådet fire gange siden har anmeldt, fordi de påståede gavnlige virkninger ikke var godkendt af EU.

Trods tre påbud om at følge fødevarelovningen har Unilever aldrig efterlevet dem. Det førte i december til et samråd i Folketinget, hvor fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) blev afkrævet svar på, hvorfor lovbruddene ikke blev straffet. Dommen faldt kort før jul.

Fødevarepolitisk medarbejder Sofie Krogh Holm håber nu, at bøden får Unilever til at følge lovgivnin-gen. mas

Lån en lydbog

Se også Tænks tema om lydbøger i Tænk 82 eller på taenk.dk.

FOTO

CO

LOU

RB

OX


FEBRUAR 2009 45

De nye flade computerskærme er gode og bruger mindre strøm end de gamle. Men de spejlblanke modeller belaster øjnene, hvis du arbejder længe.

Vi har testet fem 19 tommer og ni 22 tom-mer fladskærme for blandt andet billedkvalitet, strømforbrug og brugervenlighed. Skærmene fås til priser fra cirka 1.000 til 2.200 kroner, og alle opnår en samlet vurdering på middel eller god.

Før du køber ny skærm, er det en god ide at overveje, om du mest bruger den til spil og film eller mere traditionelt computerarbejde.

To skærme fra Asus løber med førsteplad-sen. 19 tommer skærmen Asus VW195u har en hurtig responstid, og 22 tommer skærmen Asus VK222H gengiver farverne rigtig godt.

Derimod ligger de tre skærme fra HP i bund i vores test. En del af forklaringen findes i skærmenes blanke overflader. De reflekterer

lys, og alting spejler sig i dem, og det belaster dine øjne mere end de matte skærme.

Kun én af de testede skærme, HPw2228h, kan justeres i højden, og det er en ulempe, hvis man vil sidde ordentligt, eller hvis man er flere om at bruge samme skærm. Du kan se alle resultater af testen og få gode råd til køb af skærm på www.taenk.dk sm

Hold øje med flaskenStoffet bisphenol-A (BPA), som findes i nogle sutteflasker, er et omdiskuteret kemikalie.

Stoffet er på EU’s liste over hormonforstyrrende stoffer. BPA må godt anvendes, blandt andet i sutteflasker, men EU har fastsat grænseværdier for, hvor meget BPA flaskerne må afgive.

To danske medlemmer af Europa-Parlamentet, Hanne Dahl fra Junibevægelsen og Christel Schaldemose, Socialdemokrater-ne, har nu startet en underskrift-indsamling i håb om at få stoffet forbudt i sutteflasker. Hvorfor anvende et sundhedsskadeligt stof, når man kan producere sut-teflasker uden, spørger de.

”Nyere undersøgelser viser, at stoffet selv ved lave doser kan være skadeligt, blandt andet kan det påvirke hjernens udvikling. Når det gælder børns sikkerhed, kan vi ikke være forsigtige nok,” siger Hanne Dahl og henviser til, at Canada for nylig har besluttet helt at forbyde stoffet i sutteflasker.

BPA bliver brugt i produktionen af polycarbonat, en hård og klar plast, der blandt andet benyttes til opbevaringsbokse og suttefla-sker. Det bruges også i epoxyplast, der blandt andet benyttes som belægning på indersiden af konservesdåser.

Forbrugerrådet ønsker et totalt forbud mod bisphenol-A i alle forbrugerprodukter:

”Stoffet er også på listen over uønskede stoffer i Danmark, og usikkerheden omkring stoffet bør komme forbrugerne til gode,” siger miljømedarbejder Claus Jørgensen. mal

NYT FRA

FOR SMÅ PORTIONER VILDLEDERForbrugerrådet har længe sat fokus på, at fødevareindustriens nye ernæringsmærke, GDA – ’Guideline Daily Amount’ eller på dansk ”vej-ledende dagligt indtag”, vildleder forbrugerne. Problemet er, at GDA-mærket får fødevarerne til at se sundere ud, end de reelt er.

Det skyldes blandt andet, at industrien angiver for små portioner, for eksempel sættes en portion sodavand til en kvart liter, selv om mange mennesker drikker en halv. Desuden stemmer angivelserne af sukkerindtaget ikke med de officielle kostanbefalinger for tilsat suk-ker. Det er et særligt problem på produkter til børn, fordi GDA udregnes ud fra en voksen kvindes behov, og børn må ikke få lige så meget sukker som voksne.

Forbrugerrådet arbejder både for, at GDA ikke skal udbredes i Danmark, og at det bliver taget ud af forslaget til en ny EU-mærkningsord-ning. Rådet har anmeldt en række produkter til fødevareregionerne, blandt andet Toms Guld-barre, Nestlé White Crunch, Daloon Forårsruller og Kims Snack Chips, for vildledende GDA.

I Danmark er de fleste ernæringseksperter kritiske over for GDA. Forbrugerrådet har sam-men med en række danske sundhedsorgani-sationer kontaktet Folketinget og de danske MEP’er for at få GDA taget ud af mærkningsord-ningen. Forbrugerrådet arbejder for at påvirke de kommende afstemninger og forhandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. tp

Trætte øjne med blanke skærme

FOTO

CO

LOU

RB

OX

På miljoeogsundhed.dk finder du en liste over sutteflasker uden bisphenol-A.


46 FEBRUAR 2009

n dag ville Morten Kjærs-gaards mobil ikke tænde. Den var stendød, og hos forhand-leren blev den uden tøven sendt på værksted.

”De sagde, at der kunne være alt muligt galt med min mobil, eksempelvis en løs forbindelse. Ingen nævnte fugt, og der var heller ikke kon-densvand eller andre synlige tegn på, at mobiltelefonen havde fået fugt,” fortæller Morten Kjærsgaard.

Men mobiltelefonen havde lidt en stille druknedød. Den kom tilbage fra værkstedet med forklaringen ”fugtskade”. Og da fugt ikke er en produktionsfejl fra fabrikken, men derimod en fejl, der opstår i brug, var der ingen hjælp at hente i køberens 24 måneders reklamationsret.

”De sagde, at fugten var min egen skyld. Derfor kunne jeg hverken få pengene til-bage eller en ny telefon. Jeg synes, det er dybt urimeligt, for jeg har virkelig pas-set godt på den telefon og ikke brugt den uhensigtsmæssigt på nogen måde,” siger Morten Kjærsgaard.

Problemet med fugtige mobiler er vel-

kendt. Flere undrende forbrugere har hen-vendt sig til Forbrugerrådet. De forstår ikke, hvordan fugt kan ødelægge deres mobiltelefon, når den ikke har været i nær-heden af vand.

En ny undersøgelse fra Tænks Mærke-Bank viser desuden, at 61 procent af for-brugerne oplever, at deres mobiltelefon går i stykker. Af dem fortæller 12 procent, at de ved, at det skyldes fugt eller vand.

Når Tænk tester mobiltelefoner, kla-rer de fleste vandtesten med bravur. Kun omkring fem procent af telefonerne må lade livet i regnvejrstesten, hvor vores laboratorium drypper vand på mobiltelefo-nerne og efterfølgende tjekker, om de vir-ker.

BED OM BEVISERTDC modtager dagligt mobiltelefoner til reparation. Butikkerne sender mobiltelefo-nerne videre til et værksted, hvor teknikere åbner telefonerne.

”Det er meget tydeligt at se på telefoner-ne, at de har fået fugt. Printpladerne, som sidder inde i mobiltelefonen, er lavet af kobber, og det bliver grønt, hvis det kom-

MOBILTELEFONER OPDATERING

Mobilen går pludselig død uden synlige tegn på, at noget er galt. Årsagen kan være fugt, der trænger ind i telefonen og ødelægger fi nmekanikken.

Lad mobilen blive hjemme

Af Karen Agerbæk Jørgensen / Testansvarlig Rasmus Partsch / Research Merete Lykkestrup

HVIS MOBILEN STÅR AFHvis uheldet er ude, og mobil-telefonen er blevet våd:

Tag straks batteriet ud og lad telefo-nen tørre helt. Måske er du heldig, at telefonen virker.

Gå altid til sælger, ikke til producen-ten, med fejl og mangler.

Indleverer du en defekt mobiltelefon til reparation, skal du være opmærk-som på, at nogle forhandlere tager gebyr for at undersøge din vare, hvis det viser sig, at fejlen ikke er dækket af reklamationsretten.

ETænks laboratorium drypper vand på mobiltelefonerne for at teste, hvor godt de klarer en tur i regnen.


FEBRUAR 2009 47

TRE DER HOLDER VANDDisse tre mobiler er alle bedst i test og har bestået Tænks vandtest, hvor vanddråber dryppes på telefonen.

mer i kontakt med fugt. Dokumentationen er meget klar, for det kan kun fugt gøre. Og så reparerer vi ikke telefonen, for vores erfaring er, at en reparation ikke holder i længden,” fortæller Per Christiansen, som er TDC’s kommunikationsansvarlige for mobiltelefoner.

Finder værkstedet ud af, at telefonen har fået fugt eller væske, bliver telefonen sendt tilbage til butikken, hvor køberen kan hente den mod at betale et gebyr for undersøgelsen, fordi reparationen ikke er dækket af reklamationsretten. TDC’s kun-der får ikke udleveret noget bevis på, at telefonen er fugtskadet.

”Kunderne får besked om, at telefonen er fugtskadet, og at den ikke kan repareres under garantien. De kan godt få lov til at se værkstedsrapporten, hvis de beder om det,” lyder det fra Per Christiansen.

Ifølge Forbrugerrådet skal man ikke være bleg for at bede om bevis for fugtskaderne:

”Forbrugerne skal forlange at få udleve-ret billedmateriale og en grundig rapport om skaden, så de kan se, om der reelt er tale om fugt. Som det er nu, er der ingen krav om, at sælger udleverer bevis på ska-

den, og det er for dårligt,” siger Martin Salamon, telepolitisk medarbejder i Forbru-gerrådet.

PAS PÅ REGNVEJRHos mobilproducenten Nokia står de gode råd til forbrugerne i kø. For selv om ideen med en mobilteleforn netop er, at den er mobil, skal man ikke tage den med sig overalt.

”En mobiltelefon er på mange måder et avanceret produkt, ligesom en pc, og skal derfor håndteres på en passende måde. Vi fraråder for eksempel, at man taler i mobil-telefon i regnvejr, og er man på stran-den, skal telefonen holdes væk fra sand og vand,” siger Anders G. Larsson, Customer Service Manager for Nokia Danmark.

I brugervejledningen til en Nokia N95 står der:

”Enheden bør ikke opbevares i kolde omgivelser. Når enheden vender tilbage til normal temperatur, kan der dannes fugt i enheden, og det kan ødelægge de elektro-niske kredsløb.”

Men hvad er kolde omgivelser? Og hvor kan man egentlig medbringe sin telefon?

”Problemet er, at der dannes kondens i telefonen, når man går pludseligt fra kulde til varme i et tæt system. Derfor er det vig-tigt, at man er ekstra påpasselig, når man har telefonen i lommen og bevæger sig i forskellige temperaturer,” siger Anders G. Larsson.

Forbrugerrådet mener, at forbrugerne må kunne forvente at kunne være mobile med mobilen.

”Reklamerne giver os jo indtryk af, at mobiltelefonen kan bruges overalt. Det hol-der ikke, hvis man i virkeligheden ikke kan bruge telefonen i den danske dagligdag. Vi mener, at mobilforhandlerne ikke skal sælge mobiltelefoner i Danmark, som ikke kan holde til det danske vejr,” lyder det fra telepolitisk medarbejder Martin Salamon.

Tjek telefonen på taenk.dkVi har opdateret www.taenk.dk med nytestede mobiltelefoner, så der nu i alt er testresultater for over 100 mobiltelefoner.

GR

AFI

K R

ASM

US

BU

HL

Nokia 3120 ClassicEn imponerende letvægts 3G-telefon på kun 85 gram. Trods størrelsen har den en fornuftig skærm på 320x240 pixels. Kameraet er nogenlunde, men har hverken autofokus eller blitz. Telefonen har indbyg-get FM-radio og kan afspille forskellige musik- og videofiler. Vi har dog ikke testet den som musikmobil, da der ikke følger hovedtelefoner med. Telefonen kan gå på nettet og har indbyg-get e-mail program. Fundet til 899 kr.

Nokia N78En smartphone spækket med funktioner som musikafspil-ler og et rigtig godt kamera. Kameraet er samlet set et af de bedste, vi endnu har set på en mobiltelefon. Den indbyggede multime-dieafspiller fungerer rigtig godt, og telefonen har desuden et væld af funktio-ner som Wi-Fi og GPS. Mobilens taster er meget små, og vi anbefaler, at du afprøver tasterne inden køb.Fundet til 1.887 kr.

Sony Ericsson G900Telefonen har trykfølsom skærm og masser af funktioner, men er brugervenlig og god til daglig brug. Kameraet har 5 megapixel, og billedkvaliteten er godkendt, men ikke helt i top. Langt bedre er den indbyggede radio og musikafspiller. Modellen har også Wi-Fi, så du kan gå på internettet via trådløse hotspots. Fundet til 2.178 kr.


48 FEBRUAR 2009

LÆSERNE MENER

KEMI ER IKKE FARLIG I Tænk nr. 89 side 5 ser man med store

typer: Sov sødt uden kemi, og på side 24 optræder den igen: Renere smag uden kemi.

Hvorfor skriver Tænk sådan noget non-sens? I mener jo selvfølgelig tilsætnings-stoffer. Det, der er tilbage i alle stoffer og drikke, er jo stadig kemi. Denne måde at betragte kemi på – at det er noget farligt – har bredt sig til store dele af befolkningen. Bare det er uden kemi, så er det godt. Og det er jo det rene vrøvl.

I kemiundervisningen i gymnasiet og på HF møder vi denne forkerte opfattelse, og der skal en del arbejde til at nedbryde den. At populærpressen bruger den forker-te anvendelse af ordet kemi, fritager ikke Tænk for at formidle lødig viden. Tænk bliver flittigt citeret i pressen og skal der-for formidle viden så korrekt som muligt. Kemi er ikke alene uundværligt, det er der bare alle vegne, og uden kemi kan vi ikke leve. Er redaktionen på Tænk ikke enig i dette, og vil I så arbejde for, at kemi ikke bliver et skældsord?

Søren Brix, kemilærer, Århus Akademi

Tak for dit indspark. Du har for så vidt en pointe, og vi burde have skrevet skadelig kemi i stedet. Men ord som kemikalier og kemiske tilsætningsstoffer fylder meget i overskrifter, og ordet kemi bruges i vid udstrækning i stedet. Da Tænk skriver hyppigt om disse områder, vil vi også frem-over tage os den sproglige frihed at bruge ordet kemi. Helt på linje med andre lødige medier. Bille Sterll, redaktionschef

HOLD FAST VED FASTNETTET Det er en besynderlig artikel, Tænk for

november har om telefoni. En underlig, frelst artikel om mobiltelefonens herlighe-der og den livsstil, den understøtter. Og en ikke underbygget påstand om, at mobil er billigere. Nu er det i øvrigt ikke altid, at billigst også er bedst. Det burde Tænk vide alt om.

Sagen er, at fastnet og mobiltelefoni er to forskellige kommunikationsmidler, som supplerer hinanden. Det nævnes gan-

ske rigtig, at fastnettelefonen er en hus-stands kommunikationsmiddel, men man får ikke fremhævet den værdi, netop dette er. Mange gange er det en kvalitet at søge kontakt til husstanden eller familien. Så får man måske først en snak med en anden, end den man skal tale med. Det kan være både hyggeligt og praktisk.

At sammenligne fastnet og mobiltelefoni er som at sammenligne radio og fjernsyn. Det er to helt forskellige ting, og vi ville vel ikke undvære nogen af dem?

Det er altid et valg, hvad man vil bruge sine penge på, men kombinationen fastnet og mobil må siges at være ideel. Det glem-mes i øvrigt, at der slet ikke er pålidelig mobildækning alle steder i landet, specielt ikke indendørs.

Der nævnes mange gode fordele ved mobiltelefonen, som jeg helt kan tilslutte mig, men fastnettelefonen bliver altså ikke så let væk eller tabes i vandet.

Jeg vil hverken undvære fastnet eller mobil og har selv begge dele.

S. Kirkegaard-Sørensen, Snekkersten

Forskellige undersøgelser peger på, at mobi-ler i flere tilfælde er billigere end fastnet, afhængigt af abonnementet. Se blandt andet www.teleguiden.dk, www.telepri-ser.dk og www.telemarkedet.dk

Redaktionen

GLAD FOR HESTE-HJEMMESIDE Jeg har netop læst jeres artikel Børn

bruger mobilen som kreditkort (I Tænk 90, red.) Jeg er selv medlem af den hjemmesi-de, I skriver om, og er fuldt ud tilfreds med deres regler, bortfald af fortrydelsesret, priser og så videre.

Jeg har aldrig i de tre år, jeg har været medlem, oplevet problemer med siden, som havde indflydelse på mine forældres økonomi.

NforN er en heste-hjemmeside, som også henvender sig til andre målgrupper end ”pony-piger”. Hvis I så nærmere på sagen, ville I hurtigt finde ud af, at der er medlemmer i alle aldre, og at siden hand-ler om andet end bare at købe virtuelle heste og sørge for dem.

Jeg giver desuden Jacob fuldstændig ret i, at ansvaret overhovedet ikke ligger på hans og JFA Mediers side, men derimod på Astrids forældre. Forældre, der giver deres 10-årige datter en mobiltelefon, har selv-følgelig ansvaret for, at lysten ikke løber af med pigen.

Det kan absolut ikke være NforN’s pro-blem, at Astrids forældre ikke har lært hende, hvordan man opfører sig med en mobiltelefon i hånden. Desuden bør en 10-årig pige slet ikke eje en telefon, hvis hun kan finde på at bruge 1.600 kroner på virtuelle heste.

I skriver også: ”Astrid købte heste og halm i den virtuelle verden. Regningen ude i den virkelige verden lød på 1.600 kro-ner, som Astrid betalte over mobilen med sms’er.”

Men man kan ikke købe halm på NforN. Desuden synes jeg også, at I får det til at lyde som om, at man kun kan købe heste for rigtige penge, og det kan man altså ikke.

Jeg citerer endnu et afsnit fra jeres arti-kel: ”Hver gang, man foretager sig noget på hjemmesiden, skal man betale med såkaldte NforNcoins, som man køber via sms. Man bruger især sine NCoins til at handle en anden valuta, Wkr, som er hestesidens valuta.”

Der står intet i sidens reglement om, at man skal købe NforN-coins, og man kan sagtens klare sig uden at bruge rigtige dan-ske kroner på siden.

Jeg synes, I sender et meget forkert sig-nal om NforN. Det er der overhovedet ikke grund til, for det er en super side, som man på ingen måde behøver at ofre penge på. Cilie Andreassen, Århus

HESTESIDE KAN BRUGES UDEN PENGE Jeg har nogle kommentarer til artiklen

Børn bruger mobilen som kreditkort i Tænk 90.

I skriver ”Præcis som i den virkelige ver-den skal hestene i den virtuelle plejes, træ-nes, fodres og deltage i konkurrencer, og det koster alt sammen penge. Hver gang, man foretager sig noget på hjemmesiden, skal man betale med såkaldte NforNcoins,


FEBRUAR 2009 49

Direkte medlemstelefon: 7741 7740 Åbningstid: Onsdag til lørdag kl. 9-12. Det er en fordel at have sit medlemsnummer

klar. Medlemsnummeret er det 6-cifrede

tal, der står lige over dit navn på bagsiden

af Tænk.

Du kan også sende en mail: [email protected]

Alle forbrugere kan blive personligt medlem

af Forbrugerrådet. Medlemskabet koster det

samme, som hvis man blot er abonnent på

Tænk.

Medlemsnyt: Vil du have en e-mail, når

der sker noget nyt? Send navn, adresse,

e-mail og gerne dit medlemsnummer til

[email protected]

Har du et spørgsmål til en test eller artikel i Tænk eller et andet forbrugerspørgsmål? Så send en mail til [email protected]. Kun offentliggjorte henvendelser besvares. Tænk forbeholder sig ret til at redigere eller forkorte læserbreve.Er du medlem, kan du få personligt svar på spørgsmål om købelov og test ved at sende en mail til [email protected]. Husk dit 6-cifrede medlemsnummer, der står lige over dit navn på bagsiden af Tænk.

som man køber via sms. Man bruger især sine NCoins til at handle en anden valuta, Wkr, som er hestesidens valuta.”

Man kan sagtens have et stutteri på NforN.dk uden at betale andet end de fem kroner, det koster at oprette et stutteri. Der er absolut ingen tvang til at købe NforNCo-ins, og ens stutteri kan fint køre uden Nfor-NCoins.

Det er ikke et krav at have NforNCoins for at kunne deltage på siden på lige fod med de andre 90 procent af stutterierne, der ikke bruger en krone på NforNCoins.

Man skal kun bruge NforNCoins, hvis man selv ønsker at bruge de funktioner, der kun er for betalingsbrugere.

Slutteligt kan jeg oplyse, at vi har lavet to slags oprettelser på NforN, en gratis og en, der koster 10 kroner, så det er nu muligt at oprette en bruger helt gratis på NforN.

Jacob Andreasen, administrator, NforN

Tænk beklager formuleringen ”Hver gang, man foretager sig noget på hjemmesiden …”, eftersom det er muligt at benytte hjem-mesiden uden at betale. Det ændrer ikke på, at 10-årige Astrid brugte knap 1.600 kroner på siden.

Bille Sterll, redaktionschef

TAG TOGET OVER BROEN I decembernummeret af Tænk bringer I

en kort nyhed, Spar på svensk. I skriver, at man skal huske, at en tur

over broen koster så og så meget. Det er kun broafgiften. Det koster jo også en del pr. kilometer at køre bil.

Det er ikke selvfølgeligt for alle at tage på indkøb i bil. Med toget koster det 154 kroner fra Københavns Hovedbanegård til Malmö tur/retur, og man kan have meget i en rygsæk og et par kufferter.

Terkel Arnfred, Aalborg

FOTO

CO

LOU

RB

OX


50 JANUAR 2009

LÆSERNE SPØRGER

SKAL KINESISKE FØDEVARER MÆRKES?

Efter de seneste fødevareskandaler i Kina har jeg besluttet at undgå varer pro-duceret i Kina. Men det er ikke så nemt, da der på mange varer kun angives, at varen er importeret af et firma, her med land angivet, og det hjælper jo ikke meget.

Jeg troede, det var et krav, at der skal stå på en vare, hvor den er produceret. Tager jeg fejl? Er der en anden måde, man kan få oplyst produktionslandet?

Charlotte Rand, Virum

SVAR: På nogle fødevarer, blandt andet oksekød, fisk og æg, er det et krav, at fødevaren mærkes med oprindelseslandet. Desværre kræver lovgivningen ikke, at oprindelseslandet står på alle fødevarer.

Den eneste mulighed, du har for at få landet oplyst, er at kontakte producenten, og det er jo lidt svært at gøre, inden man beslutter, om man vil købe varen. Du kan også spørge i butikken, men det er ikke sikkert, at de kan svare.

I EU forhandles der for tiden nye mærk-ningsregler for fødevarer, og en af de ting, som Forbrugerrådet sammen med forbru-gerorganisationer fra hele Europa arbej-der for, er netop, at det skal være obligato-risk at angive oprindelsesland på alle føde-varer. Der vil dog formentlig gå flere år, før reglerne bliver vedtaget, og det er langt fra sikkert, at det lykkes at få reglen indført.

Camilla Udsen

BABYMEDICIN MED PARFUME Vores 17 måneder gamle datter har fået

svamp, som skal behandles med Brentan Baby pasta 0,25% fra Janssen-Cilag. Vi har købt produktet på apoteket med recept. Brentan er et svampemiddel, der anvendes til behandling af svamp på hud, der er dækket af bleen.

Indlægssedlen beskriver, at ”du må ikke bruge parfumeret sæbe, shampoo eller loti-on på den angrebne hud”. Vi kunne aldrig selv finde på at udsætte vores barn for par-fumerede produkter og har indtil nu ikke haft problemer med at undgå dette.

Men dette er ikke længere muligt, da Brentan selv indeholder syrenparfume jf. deklarationen. Produktet skal anvendes

efter hvert bleskift i syv dage, og det bety-der, at huden, som er meget sart, hævet og rød, er under mere eller mindre konstant påvirkning af parfume i 168 timer. Det må betegnes som massivt i forhold til at vaske med parfumeret sæbe.

Er det i orden, at et medicinsk produkt, som selv advarer imod brug af parfumere-de produkter, er smækfyldt med syrenpar-fume? Kasper Løvschall, Nørresundby

SVAR: Parfume i lægemidler til småbørn er desværre ikke ulovligt, som lovgivningen er i dag. Forbrugerrådet finder det meget problematisk, da helt små børn er i særlig stor risiko for at udvikle allergier, når de påvirkes med parfume.

Jeg kan godt forstå, at det er frustreren-de for forældre, som ellers forsøger at gøre deres bedste for at beskytte de små så godt som muligt imod de mange daglige sund-hedsbelastende påvirkninger fra omgivel-serne.

I jeres eksempel, hvor indlægssedlen ligefrem advarer imod at bruge parfume, virker det jo helt absurd, at produktet selv indeholder parfume. Vi har sendt din hen-vendelse videre til Lægemiddelstyrelsen, som nu vil tage kontakt til lægemiddelfir-maet.

I fremtiden vil Forbrugerrådet arbejde på at få ændret loven, så vi kan få fjernet par-fume fra lægemidler. Sine Jensen

MOBILEN GIK I STYKKER IGEN Efter to reparationer er min mobiltele-

fon, en Sony Ericsson K810i, som jeg ellers har været glad for, helt gået i stå.

Først holdt joystikket på telefonen op med at virke korrekt. Jeg tog ind til Elgi-ganten for at aflevere telefonen og fik her at vide, at hvis jeg afleverede den hos Telecare i Aalborg, ville det gå meget hur-tigere, samt at garantien stadig gjaldt. Jeg afleverede derfor telefonen til Telecare.

Joystikket blev skiftet ud, men to måne-der efter skete det samme igen, og samme reparation blev foretaget. Blot to uger efter er det nu sket igen.

I dag var jeg omkring Elgiganten for at få erstattet telefonen. Her fik jeg at vide, at garantien ganske rigtigt stadig gjaldt, men at de to forsøg på at reparere telefo-

nen hos Telecare ikke talte som et forsøg fra Elgigantens side, da de ikke havde haft kontakt til Telecare omkring reparationen. De kunne ikke fortælle mig, hvem der så havde ansvaret, og fortalte mig samtidig, at telefonen ikke var lavet på Elgigantens garanti, men på Sony Ericssons.

De fortalte mig også, at jeg var velkom-men til at indlevere telefonen hos dem, hvorpå de vil få den repareret på ny, og først efter Elgigantens egen tredje fejlkon-statering, kan de give mig erstatning for telefonen.

Jeg sidder nu med en grim smag i mun-den over Elgigantens vejledning i denne situation og har hverken tid eller lyst til at vente mere på, at telefonen bliver repareret igen efter allerede 1½ måneds ventetid og uden en mobil.

Hvor kan jeg placere ansvaret, og har jeg reelt set krav på en erstatning af telefonen?

Jeg har svoret aldrig at sætte mine ben i Elgiganten igen, da det ikke er første gang, jeg har problemer med at få et produkt repareret. Lasse Mandrup, Svenstrup

SVAR: Når du vil reklamere over en fejl ved din telefon, skal du henvende dig i butikken, hvor du har købt den, ligesom du her har gjort. Du har ikke pligt til selv at indlevere telefonen til butikkens værk-sted, da dette er butikkens ansvar.

Hvis du og ekspedienten aftaler, at du selv afleverer telefonen direkte på værk-stedet for at spare lidt tid, tæller det sta-dig som et reparationsforsøg for Elgigan-ten. De to reparationsforsøg hos Telecare tæller derfor lige så vel, som hvis du havde indleveret telefonen i Elgiganten. Desuden har Elgiganten (eller deres værksted) ikke umiddelbart tre reparationsforsøg til at udbedre fejl ved telefonen.

Udgangspunktet er, at de har ét forsøg. Afhængigt af, hvad telefonen fejler og om de giver dig en lånetelefon i reparationspe-rioden, kan de i nogle tilfælde få mere end ét reparationsforsøg. Under alle omstæn-digheder skal fejlen være udbedret inden for rimelig tid, og halvanden måned uden telefon er efter min vurdering ikke rimeligt. Derfor har du nu krav på at ophæve købet og få pengene tilbage for telefonen.

Tina Dhanda

Sine Jensen sundhedspolitisk medarbejder

Camilla Udsen fødevarepolitisk medarbejder

Tina Dhandajurist


VIDSTE DU AT: • Du kan orientere dig mellem 107 digitale kameraer

• Du kan vælge det bedste kamera blandt Tænks anbefalinger og finde den rigtige pris

• Tænks fotoskole hjælper dig til at tage bedre billeder

Medlemsfordel: Meget mere test på nettet

Log ind på www.taenk.dkDit brugernavn er det 6-cifrede nummer, som står på bladets bagside lige over dit navn. Din adgangskode er dit postnummer.

Du finder det hele på taenk.dk

KLAR BESKED OM

LØRDAGENHar du glemt at tjekke de bedste køb i TÆNK? Har du glemt at tjekke prisen? Nu er der hjælp at hente, også når du køber større forbrugsgoder lørdag formiddag. Ring til Medlemsservice hver lørdag kl. 9-12 og få klar besked.

Medlemstelefonen 7741 7740 er åben onsdag til lørdag kl. 9-12.


TÆNK Postbox 2188 1017 Kbh.K

TEST 91/2009

Blu-ray vandt krigen om fremtidens filmformat. Den viser billeder i topform, men kræver et større udstyr hjemme i stuen for at give fuld valuta for pengene.

BLU-RAY AFSPILLERE[side 8]

MOBILTELEFONER[side 46]

AKKU-BOREMASKINER[side 26]

VASKEMASKINER[side 20]

Selv om mobilen er skabt til at være på farten, kan flere modeller ikke tåle regn. Tænk viser tre nye telefoner, som består regnvejrstesten.

Akku-maskinen strammer dine skruer, men mangler kræfterne til at bore i metal. Du behøver ikke købe de dyreste modeller, men hold dig fra de billigste.

Moderne, miljøvenlige maskiner sparer på vandet, når de skyller. Godt for mil-jøet, men skidt for dig, hvis du ikke tåler sæberester i tøjet.

FOTO

: W

AR

NER

BR

OS.

EN

TER

TAIN

MEN

T IN

C.


Documents

Vi også hvor du er - Forbrugerrådet Tænk