8
Nr. 1/Marts 2014 Så er renoveringen i Rosenhøj i gang, og foruden håndværkere og projektledelse er der også beboerinformation i den venstre ende af skurbyen. Læs om beboerinformationen side 7 (foto: Franz Krejbjerg). Nabohuset – det nye samlingssted i Viby Syd – er nu indviet. Der er aktivitetsrum, systue og så videre, og for støjplagede beboere er der også hvilerum. Læs om indvielsen på side 5 (fotos: Tina Axelsen). Beboerhus i Søndervangen Der er godt nyt fra Søndervangen om at kunne erstatte Fritidsgården med et tidssvarende beboerhus. Det er et spæn- dende projekt, som også indeholder udendørs motion. ”Båndet & Basen” hedder afløseren for Fritidsgården, som er det nedslidte be- boerhus. Projektet koster et pænt antal millioner at gennemføre, men Realdania har allerede givet lovning på halvdelen af beløbet, og Landsbyggefonden ser posi- tivt på et støttet lån til resten. Det fortæller afdelingsformand Michael Korsholm fra Søndervangen 1. Det er de to afdelinger i Søndervangen plus en række andre parter, der har skruet pro- jektet sammen. ’Båndet’ er en motionssti rundt i hele Søndervangen, som skal indbyde til ak- tiviteter for beboerne, eksempelvis stav- gang eller stafetløb. ’Basen’ er et kvartershus med et funktio- nelt køkken, café, et multirum og møde- lokaler til foreninger. Michael Korsholm siger, at Alboas be- styrelse skal tage stilling, fordi der na- turligvis ligger noget økonomi i sagen: både, hvordan et lån fra Landsbyggefon- den skal afvikles, og hvordan driften af huset skal finansieres. Korsholm svarer tydeligt nej på spørgs- målet, om det nye kvartershus bliver en konkurrent til bydelens kommende medborgerhus ved Søndervangskolen. ”Vi vil bare gerne have mulighed for aktiviteter, som i øjeblikket ikke kan lade sig gøre på denne side af Ringve- jen, eksempelvis zumba og lektiecafé.” Afdelingsformanden siger, at hvis øko- nomien og det andet flasker sig, kan byggeriet komme i gang sidst på året. Af Birger Agergaard

Vibysyd nyhedsbrev marts 14

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Nyhedsbrev til beboerne i Rosenhøj, Søndervangen og Kjærslund.

Citation preview

Page 1: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

Nr. 1/Marts 2014

Så er renoveringen i Rosenhøj i gang, og foruden håndværkere og projektledelse er der også beboerinformation i den venstre ende af skurbyen. Læs om beboerinformationen side 7 (foto: Franz Krejbjerg).

Nabohuset – det nye samlingssted i Viby Syd – er nu indviet. Der er aktivitetsrum, systue og så videre, og for støjplagede beboere er der også hvilerum. Læs om indvielsen på side 5 (fotos: Tina Axelsen).

Beboerhus i Søndervangen

Der er godt nyt fra Søndervangen om at kunne erstatte Fritidsgården med et tidssvarende beboerhus. Det er et spæn-dende projekt, som også indeholder udendørs motion.

”Båndet & Basen” hedder afløseren for Fritidsgården, som er det nedslidte be-boerhus. Projektet koster et pænt antal millioner at gennemføre, men Realdania har allerede givet lovning på halvdelen af beløbet, og Landsbyggefonden ser posi-tivt på et støttet lån til resten.

Det fortæller afdelingsformand Michael Korsholm fra Søndervangen 1. Det er de to afdelinger i Søndervangen plus en række andre parter, der har skruet pro-jektet sammen.

’Båndet’ er en motionssti rundt i hele Søndervangen, som skal indbyde til ak-tiviteter for beboerne, eksempelvis stav-gang eller stafetløb.

’Basen’ er et kvartershus med et funktio-nelt køkken, café, et multirum og møde-lokaler til foreninger.

Michael Korsholm siger, at Alboas be-styrelse skal tage stilling, fordi der na-turligvis ligger noget økonomi i sagen: både, hvordan et lån fra Landsbyggefon-den skal afvikles, og hvordan driften af huset skal finansieres.

Korsholm svarer tydeligt nej på spørgs-målet, om det nye kvartershus bliver en konkurrent til bydelens kommende medborgerhus ved Søndervangskolen.

”Vi vil bare gerne have mulighed for aktiviteter, som i øjeblikket ikke kan lade sig gøre på denne side af Ringve-jen, eksempelvis zumba og lektiecafé.”

Afdelingsformanden siger, at hvis øko-nomien og det andet flasker sig, kan byggeriet komme i gang sidst på året.

Af Birger Agergaard

Page 2: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

2

Søndervangskolen har holdt sine to of-ficielle indskrivningsdage for næste års skolestartere. I alt 22 børn er på nuvæ-rende tidspunkt skrevet op til at starte på skolen efter sommerferien. Det er seks børn færre end samme tid sidste år, op-lyser skoleleder Rani Hørlyck.

Antallet vækker ikke bekymring”Vi er ikke bekymrede - endnu. Vi ople-ver ofte, at der frem til august stadig kan nå at ske mange rokeringer. Der er for eksempel familier, hvis frie skolevalg er afhængigt af sprogscreeningsresultater. Andre får måske ikke deres førstevalg af skole, og så ser vi, at de vender tilbage til distriktsskolen. Lige nu har vi hver-

ken armene oppe eller nede, men beva-rer optimismen og afventer udviklingen igennem foråret,” siger skolelederen.

Vil kigge nærmere på faldetSelv om antallet af skolestartere bliver regnet for midlertidigt, vil skolen alli-gevel tage faldet til efterretning. Skolen overvejer, hvad grunden til faldet kan være, og hvad skolen kunne have gjort anderledes:

”Selvfølgelig skal vi notere os faldet i forhold til sidste år. Og kigge nærmere på, hvad det kan skyldes. Det er jo kun andet år, vi har digital indskrivning, og selv om det skal gøre tilmeldingen let-

tere, så oplever vi stadig usikkerhed hos forældrene omkring, hvordan man gør,” forklarer hun.

Besøg skolen, hvis du er i tvivlDet er altid en mulighed at kigge forbi skolen, understreger Rani Hørlyck. Især hvis man som forældre har betænkelig-heder ved at vælge Søndervangskolen.

Lille fald i antallet af skolestartereAf Sara Bradley

Medborgerhuset leverAf Birger Agergaard

Der er kommet mere skub i planer-ne for det kommende medborgerhus i Viby Syd. Det har været og er fortsat en hård nød at knække, hvordan hele ideen med at ”påbygge” et medborger-hus på Søndervangskolens bygninger kan realiseres.Der har været ret stille om planerne, som er blevet forsinket et års tid, og

nogle har skeptisk spurgt, om planerne overhovedet bliver til noget? Men jo, medborgerhuset lever!

”Vi er ved at få projektet og økonomien til at spille sammen, og det sker i konstant dialog med C. F. Møllers Tegnestue. Jeg håber, at vi inden for ret kort tid kan få det endelige bud på både indretning og

etablering af samarbejdet,” siger Tina Axelsen, informationschef i Boligfor-eningen Aarhus Omegn, som sammen med Aarhus Kommune skal danne en grundejerforening og være bygherrer på medborgerhuset.

Den bedste udnyttelse af pengene”Øvelsen er også at se, hvordan vi bedst udnytter de 45 mio. kr., der er afsat til medborgerhuset, altså hvad der bliver af kvadratmeter nybyggeri, og hvordan vi opnår den fleksibilitet, der gjorde konkurrenceforslaget til vinderprojek-tet,” oplyser Tina Axelsen.

Fleksibiliteten betyder, at der bliver fæl-les indgang til skole og medborgerhus, og hver part kan udnytte nogle af hin-andens faciliteter.

Her er en af de oprindelige tegninger, som CF Møller vandt på. Det er en visualisering af cafeen i medborgerhuset.

Page 3: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

3

”Min generation klarer sig godt. Vi går i skole og tager uddannelser, og sørger for, at vore børn gør det samme,” siger den nye HotSpot-medarbejder Ilyas A. Mohammed.

Nyt ansigt i HotSpotAf Merete Fjord O’Neill

Ilyas A. Mohammed møder dig med et stort smil, et fast håndtryk og et tydeligt engagement i sit lokalområde i Viby Syd. Han er netop blevet ansat i HotSpot med henblik på at sørge for tryghed i området og på at komme i kontakt med de unge, der ikke benytter nogle tilbud i Viby Syd.

Han er ansat 15 timer om ugen, primært til at gå rundt i kvarteret og være rolle-model for børnene i Viby Syd. Han har fast base i HotSpot-teamet, Rosenhøj 31 (Nabohuset).

LokalkendskabIlyas A. Mohammed er 29 år og er født i Somalia. Han kom til Danmark som familiesammenført for 13 år siden sam-men med sin mor og søskende. Iliyas har boet i Viby Syd lige siden. Hans fami-lie bor her stadig, og nu har Ilyas selv etableret sig med sin kone og to børn på henholdsvis fire og fem år i en lejlighed i Rosenhøj.

”Jeg vil arbejde for mit lokalområde og forbedre vilkårene både for mine egne børn og andres,” siger Ilyas A. Moham-med, der også tidligere har været en-gageret i såvel Far til Far-netværket og Lektiehjælp. ”Jeg ser mig selv som en rollemodel i fa-

derrollen for alle børn i området. Hvor jeg kommer fra, er opdragelse en fælles opgave, idet forældre, tanter, onkler og naboer står sammen om opdragelse af både egne og andres børn, modsat her i landet, hvor det primært er en privat sag.”

Forældre med ambitionerIlyas er ikke kun en rollemodel som far, han er også en målrettet og handlekraftig ung mand, der er i gang på VUC med enkeltfag som forberedelse på at komme på HF. Reklamebranchen eller ledelse skulle der gerne stå på CV’et med tiden, ambitionerne fejler ikke noget.

”Min mor er meget optaget af, at det går os godt, at vi får uddannelse og job. Man skal ikke undervurdere somaliske mød-res ambitioner og håb for deres børn,” siger Ilyas og fortæller videre, at det of-test er delt op i somaliske familier, så far arbejder, og mor tager sig af børn og hjem.

Efter årtiers krige i Somalia har fædrene også fået en mindre rolle i familien, man-ge af mændene i generationen før Ilyas er traumatiserede af krigshandlinger og kan have svært ved at finde deres rolle. ”Men min generation klarer sig godt,” forsikrer Ilyas, ”Vi går i skole og tager

uddannelser og sørger for, at vore børn gør det samme”.

Der skal handling tilMen indtil han får en uddannelse, vil Ily-as gerne gøre noget for lokalområdet.

”Drenge i alderen 16-19 år mangler til-bud i området, som f.eks. 17plus ikke kan dække. Disse drenge har en masse krudt, der skal brændes af, og de har masser af tid, vi skal vende denne energi til noget positivt.”

Ilyas kunne godt forestille sig et sted, hvor de unge drenge kunne mødes un-der opsyn af f.eks. én fra HotSpot, men der skal være et stramt regelsæt. ”Fore-går der noget, der er ulovligt eller til gene for andre, skal der være en konsekvens straks, f.eks. ved at lukke stedet,” siger Ilyas med fast stemme. Han ser dog en stor fordel ved at ”få de unge væk fra gaden og ind i varmen så at sige. Så har vi kontakt og styr på dem.”

Læs på www.vibysyd.dk om somaliske mødre, der fik hjælp af HotSpot i sagen om hash-handel på torvet.

Page 4: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

4

Hvis du har været ledig i længere tid og tænker, at det kan blive svært at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen, så er der nu mulighed for et praktikforløb via Jobcenter Århus og et helt nyt virk-somhedscenter, som er etableret som en del af Boligforeningen Århus Omegn i Viby Syd.

Nabohuset i Rosenhøj 29/31 er adres-sen for mentor Jens B. Christensen. Han fortæller:

”Jeg samarbejder med Jobcentret med det formål at hjælpe ledige, som har nogle udfordringer i livet, så de kan komme ind i gode arbejdsrutiner. De ledige skal typisk ikke arbejde på fuld tid fra starten, men skal arbejde sig frem imod, at de senere kan blive selv-forsørgende eller komme i uddannelse. Jeg hjælper med at finde praktikpladser, og jeg støtter og hjælper i selve forlø-bet, hvis den ledige og arbejdsgiveren ønsker det – men altid på den måde, at virksomhederne oplever, at det er mig, der tager sig af det ’administrative besvær’ og de ind imellem vanskelige samtaler.”

I øvrigt koster det ikke virksomheder-ne noget at have en ledig i praktik.Jens B. Christensen er ansat af Bolig-

foreningen Århus Omegn, som har lavet en partnerskabsaftale med Jobcen-ter Aarhus. Men det er ikke kun bebo-ere i nærområdet, som kan få hjælp.

Lokale kræfter til renoveringen”Nogle er her fra området, men ikke alle. Jeg skal forsøge at skaffe lokale kræfter til renoveringen af Rosenhøj, idet Boligforeningen Århus Omegn har lavet sociale klausuler med entreprenø-rerne. Det betyder, at der konstant skal være 6-8 personer i lærlingeforløb og 10-12 personer i praktikforløb i forbin-

delse med renoveringen,” fortæller den tidligere skolemand og nuværende mentor.

Derudover arbejder han på at få kontakt til nogle af de unge voksne, som ikke er kommet i gang med en uddannelse. Det sker igennem et samarbejde med FU: Projekt 17plus+, og han har lige nu tre unge ledige, som han hjælper.

Du får bedst kontakt med Jens B. Chri-stensen i Nabohuset, Rosenhøj 29, hvor han træffes hver tirsdag kl. kl. 13-16.

Kom i praktik på en virksomhedAf Birger Agergaard

”Projekt Fritidsjob” sluttede ved årsskif-tet, men skoleelever og unge i Viby Syd kan stadig få hjælp til at søge fritidsjob.

Det er fortsat Sofia Suleman, som de unge møder, når de er interesseret i et job efter skoletid. For Sofia fik stillingen som projektmedarbejder på det nye projekt, som kaldes ”Job & Business”, og som ad-ministreres af Søndervangskolen.

”Alle unge kan kontakte mig via Face-booksiden. Jeg har også til opgave at følge op på dem, der allerede nu er i fritidsjob,” fortæller Sofia Suleman.

Læs mere på www.vibysyd.dk

Ny måde at skaffe fritidsjobs Af Birger Agergaard

Mentor Jens B. Chri-stensen hjælper ledige til at få fodfæste på arbejds-markedet igen.

Det er fortsat Sofia Suleman, der skal hjælpe de unge til at skaffe et fritidsjob.

Page 5: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

5

Det nye samlingssted i Viby Syd, Na-bohuset, levede op til sit navn, da det blev indviet. Der var et stort rykind af både naboer, ansatte og samarbejdspartnere, både i det boligsociale arbejde og i re-noveringen i Rosenhøj.

Hyggen bredte sig ved store og mindre borde, og en del stod op. I sofaen midt i det store lokale i Nabohuset sad Birthe Jacobsen og Sonja Sig. De er gode ven-inder og næsten naboer i Rosenhøj. Bir-the bor i Rosenhøj 4, mens Sonja bor i Rosenhøj 3. De mødes ofte, går nogle gange ud og spiser sammen, og deltager også i arrangementer som eksempelvis ældreklubben.

”Jo, vi kommer til at bruge Nabohuset, selv om det jo ikke er til at vide, hvor ofte vi lige ”render” herned,” sagde Bir-the, som er dårligt gående og benytter rollator. Hun finder det oplagt at komme i Nabohuset for at hygge sig.

Væk fra støjenSonja bor i en af de opgange, som skal rives ned, så når det sker, vil hun også bruge Nabohuset til at komme lidt væk fra den støj og uro, som kommer i for-bindelse med renoveringen.

”Man skal nok lade være med at speku-lere for meget på alt det arbejde, der skal foregå, for ellers ligger det og rumste-rer for meget heroppe,” fortalte hun og bankede sig på tindingen. Hun tilføjede:”Jeg har allerede sagt ja til at få en ny lejlighed i Rosenhøj 5. Der skal være ele-vator, og derfor vil jeg gerne op på 3. sal, hvor der er lidt mere roligt.” Benene har det godt nok endnu, men hun understregede, at man jo ikke ved, hvor længe det gælder. Så er det godt at bo i en blok med elevator.

Af Birger Agergaard

Festlig indvielse af Nabohuset

Skål, siger veninderne og naboerne Birthe Jacobsen (tv) og Sonja Sig ved Nabohusets indvielse.

Brug NabohusetÅbningstiderCafeen Mandag-torsdag kl. 8-15Fredag kl. 8-13

Åben rådgivning og beskæftigelses-vejledningTirsdag kl. 13-16

SystyenMandag, tirsdag og fredag kl. 14-16Onsdag kl. 10-13 og 15-18Torsdag kl. 13-16

Rådgivning ved sundhedsplejerskenTorsdag kl. 12.30-14

SundhedscafeenMandag kl. 13.30-15.30

Kontakpersoner i NabohusetBoligsociale medarbejdereIben Mansachs, tlf. 7114 2306, mail: [email protected]

Merete Fjord O’Neill, tlf. 2166 8833, mail: [email protected]

Uddannelses- og beskæftigelsesvejled-ningAnette Nitschke, tlf. 2624 0363, mail: [email protected]

HotSpotJesper Bentsen, tlf. 2920 4456Mustafa Jama, tlf. 5157 5604Nabohuset, Rosenhøj 29-31.

Der var fyldt helt op ved bordene af beboere og samarbejdspartnere, som ville se, hvad det der Nabohuset er for noget.

Page 6: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

6

Fem entreprenørfirmaer er for tiden i gang med at regne på den store renove-ring i Søndervangen 1 – en omfattende fornyelse til omkring 140 mio. kr., eller næsten en million i snit for de 156 lej-ligheder.

12. marts er licitationen slut, og der skal derefter forhandles kontrakt med vinde-ren, og projektet skal endelig rettes til, før håndværkerne kan gå i gang.

Søndervangen er begyndt at udsende nyhedsbreve om renoveringen, og man kan finde dem på projekthjemmesiden www.soendervangen24.dk.

Her står, at den forventede byggestart bliver til sommer, hvor der indrettes

byggeplads, og der starter også både ind- og udvendige arbejder. Starten går i opgangene 62 og 63, hvor beboerne i de første 15 lejligheder skal genhuses midlertidigt.

Møder med beboerneDer skal i foråret holdes møder med beboerne i hver blok, og der holdes in-dividuelle møder med de beboere, hvis lejligheder totalombygges.

60 lejligheder ombygges til 48 tilgæn-gelige lejligheder. Resten får større og lukkede altaner, nye vendbare vinduer overalt, og gavllejlighederne får vinduer i badeværelserne. Der kommer nye faca-deløsninger overalt, og kloakker og an-tenneforhold renoveres fuldstændig.

Afdelingsformand Michael Korsholm vurderer, at stemningen er positiv, selv om der kan være nogle uklarheder for den enkelte, der er genhusning og så vi-dere, men generelt glæder beboerne sig til at få et klart forbedret boligområde, siger han.

Søndervangens renovering starter til sommerAf Birger Agergaard

Knas med nye vinduer i KjærslundAf Birger Agergaard

En lang række af de nye vinduer i Kjær-slund har fået et problem med indtræn-gende væsker. Der trænger farvet vand ind ved montageskruerne, den sætter sig i bundkarmene i vinduerne og giver skader i træet, som må slibes og lakeres igen. Det er godt 70 lejemål eller næsten hvert fjerde lejemål, der har problemet.

Nogle steder er det et enkelt vindue, andre steder gælder det flere.

Afdelingsformand Tonny Mikkelsen er – ligesom de berørte beboere – ærgerlig over fejlen, som er ved at blive under-søgt i øjeblikket. Men han glæder sig over, at der snart vil blive taget hånd

om problemet fra Enemærke & Peter-sen, som har stået for arbejdet med de nye vinduer.

Hos Enemærke & Petersen Vest erken-der man problemet, som er opstået et stykke tid efter afleveringen af arbejdet. Problemet opstår, når vinden står i en bestemt retning ved storm og kraftig regn. De foreløbige undersøgelser viser, at vand kan trænge ind ved udluftningen til taget, selv om byggeriet er udført efter reglerne.

Direktør Anette Storm beklager proble-met, og der arbejdes nu på en løsning for at sikre, at der tages højde for det.

”Når vi er helt sikre på løsningen, vil skaderne blive udbedret. Når vi når dertil, vil berørte beboere blive infor-meret direkte,” siger Anette Storm til vibysyd.dk

Væsken er i øvrigt helt ufarlig, viser analyser.

Vand kan i en bestemt vindretning trænge ned bag facadeelementerne og trænge ind gennem vinduernes montageskruer. Over en fjerdedel af alle nye vinduer i Kjærslund oplever dette problem.

Page 7: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

7

Ansigt på beboerinformationenAf Sara Bradley. Foto: Birger Agergaard

Når man bevæger sig op ad ståltrappen i skurbyen, er det nu Rosita Ahmadian, man først møder i beboerinformatio-nen. Hun er i forvejen et kendt ansigt i Rosenhøj, blandt andet som formand for Viby Syd Idrætsforening.

Rosita er ansat til at varetage formidlin-gen omkring renoveringen i området. Hun står for at udsende varsler og er overordnet beboernes direkte kontakt i forbindelse med renoveringsarbejdet.

Det er firmaerne Wicotec Kirkebjerg og Enemærke & Petersen, der i samar-bejde med Århus Omegn har oprettet informationskontoret, hvor beboerne kan møde op, hvis de vil vide mere om renoveringen.

Kom med spørgsmålOg Rosita Ahmadian glæder sig over den velvilje, der bliver udvist for at tage vare på beboerne og imødekomme de-res spørgsmål, mens renoveringen står på:

”Det er en tryghed at have et sted, man kan møde op, hvis man har bekym-ringer eller spørgsmål. Lige meget om de er store eller små. Jeg ser frem til at kunne hjælpe folk i et område, jeg ken-der så godt,” siger hun.

Rosita Ahmadian vil også være med tilblokmøderne, der er løbende informa-tionsmøder rettet mod de enkelte blok-ke, efterhånden som arbejdet skrider frem. Det første møde for Rosenhøj 18 har allerede været afholdt. Her havde

over fyrre fremmødte mulighed for atstille spørgsmål til arbejdet, hvilket fungerede rigtigt godt, mener Rosita Ahmadian:

”Beboerne var bredt repræsenteret, og der blev stillet og svaret på mange rele-vante spørgsmål,” siger hun.

Sådan får du svar på dine spørgs-mål om renoveringen: Personlig henvendelse Alle hverdage kl. 8-10 på Beboerinfor-

mationskontoret i Skurbyen mellem Rosenhøj 13 og 14

TelefonAlle hverdage kl. 12.30-14 Tlf: 61 16 67 31

E-mailBesvares løbendeE-mail: [email protected]

Følg også med på renoveringens Facebookside: Søg på ”Nyt Rosenhøj”.

Når du har et spørgsmål til renoveringen, kan du gå til skurbyen og tale med Rosita Ahmadian, som arbejder i Beboerinformationen. Du kan også ringe eller skrive.

Rosita Ahmadian forsøger at hjælpe beboerne så godt, det lader sig gøre. Hun deltager også i blokmøderne.

Page 8: Vibysyd nyhedsbrev marts 14

Sidst i januar mødte ca. 35 medlemmer – trods sne, kulde og opgravninger – frem til den ordinære generalforsamling i Viby Syd Idrætsforening. Formand Rosita Ahmadian bød velkommen og foreslog Bertil Mahs – Fællessekretariatets leder – som dirigent.

Rosita kunne i sin beretning fortælle den gode historie om en lille lokal idrætsfor-ening i en god udvikling. Foreningen tæl-ler i dag omkring 150 medlemmer, især på kvindesiden er der mange aktiviteter – zumba er stadig et hit. Også fodbold-drengene er i god form, medlemstallet er stigende, og der er fundet en ny træner til drengene.

Rosita nævnte også, at kontingentbeta-lingen kunne strammes op, og at det ser ud til, at Aarhus Kommunes mulighed for at søge fripas til børn fra de dår-ligst stillede familier fortsætter en tid endnu.

Endelig rettede Rosita en stor tak til de mange samarbejdspartnere og frivillige

samt til bestyrelsen, som er helt nød-vendige for, at foreningen kan fungere.

Overskud på 46.000 kr.Kasserer Poul Holst Jensen fremlagde regnskabet, som viser et overskud på 46.000 kr. Bestyrelsens forslag om uæn-dret kontingent på kr. 200,- pr. halvår affødte en mindre diskussion om mu-ligheden for, at børn kunne optages til halvt kontingent. Bestyrelsen svarede, at der ganske vist var et overskud, men til næste år var det slut med tilskud fra den boligsociale helhedsplan, og at det der-for ikke umiddelbart var en god idé.

Nye i bestyrelsenDer skulle i henhold til vedtægterne væl-ges to bestyrelsesmedlemmer, men da en havde forladt bestyrelsen i utide, var det nødvendigt at vælge tre. Den nye be-styrelse består nu af:

Rosita Ahmadian, Yadigar Akbulut (ny), Poul Holst Jensen, Camilla Krüger (ny) og Karina Quorning.Som suppleanter nyvalgtes: Demet Altan

René Godfredsen og Helle Dybdal Jensen blev revisor.

Under eventuelt blev der snakket løst og fast om andre metoder til kontin-gentopkrævning, feks. via mobilbetaling. En anden ønskede noget ’hårdere’ end zumba. En tredje ønskede mavedans på programmet. En fjerde foreslog, at der udarbejdes medlemskort – en idé, som bestyrelsen ser på.

Nyhedsbrevet vibysyd.dk Udgives af ALBOA, Århus Omegn og bydelsportalen vibysyd.dk

Oplag: 2000 stk. Trykt hos Lasertryk A/S

Ansvarshavende redaktør: Informations-chef Tina Axelsen, Århus Omegn

Redaktør: Birger Agergaard, tlf. 61308699, mail: [email protected]

Layout: Rosita Ahmadian

Kommende arrangementer i Viby SydSøndag den 2. marts kl. 11-13, Fastelavn på Søndervangskolens P-pladsMandag den 3. marts kl. 13.30-15.30, Sundhedscafe i Nabohuset Rosenhøj 29Tirsdag den 5. marts kl. 13-14, Hensyntagende gymnastik for kvinder i SelskabslokaletTorsdag den 6. marts kl. 13-14, Gåtur for kvinder. Opsamling ved Nabohuset Rosenhøj 29Mandag den 10. marts kl. 9.30-11.30, ”Forstå dit barn” på Viby BibliotekMandag den 10. marts kl. 13.30-15.30, Sundhedscafe i Nabohuset Rosenhøj 29Torsdag den 13. marts kl. 15-17, Åbent hus i prøvelejligheden Rosenhøj 13BTirsdag den 18. marts kl. 13-14, Første spadestik, Rosenhøj (se www.vibysyd.dk).Torsdag den 20. marts kl. 10-11, digital post på Viby BibliotekLæs mere om arrangementerne på www.vibysyd.dk

8

Den gode historie om idrætsforeningenAf Gunni Seidelin Petersen

Nogle af de 35 deltagere på generalfor-samlingen.

Rosita Ahmadian aflægger beretningen, ’over-våget’ af dirigent Bertil Mahs.