Tysk grammaLises tyskhold

RYE2010-2011

Analysevejledning

Kongruens

Verber

Hjælp! Hvilken endelse?

Sammensatte verber

Werden eller bleiben?

Bisætninger

Substantivers køn

Kasus

Den bestemte og ubestemte artikel

Pronominer

Adjektiver

Præpositioner

Konjunktioner

Huskeregler

Ordliste

Øvelser

Analysevejledning

= verballed

Angiver sætningens handling. Det er ord, man kan sætte "at" eller "jeg" foran. Det kan både være et enkelt verbum (udsagnsord):

- eller et af flere ord i sammensatte verber:

= subjekt

Angiver, hvem der udfører handlingen. Et subjekt kan både være et substantiv (navneord):

og et pronominer (stedord):

= subjektsprædikat

Angiver en ny benævnelse for subjektet eller en egenskab ved subjektet.

Kun ganske få verber kan udløse et subjektsprædikat. Dvs. når du ser et af følgende ord (eller en form af det), ved du, at der følger et subjektsprædikat.

I sætningen "Han er en stor dreng" er "han" og "en stor dreng" identiske, så man kan sige at "er" (der jo er en form af "at være") fungerer som et lighedstegn mellem subjektet og subjektsprædikatet.

= akkusativobjekt

Angiver, hvilken genstand/person der indgår i handlingen. Spørg med "hvad?" eller "hvem?" + verbum + subjekt.

= dativobjekt

Angiver for eller til hvem handlingen udføres, gavner/skader eller gøres af hensyn til. Spørg med "for hvem?" eller "til hvem?" + verballed + subjekt + akkusativobjekt.

= præpositioner

Her er nogle af de almindelige præpositioner: af, ad, bag, fra, for, til, efter, mellem, under, foran, over, med, på, om, ved, i, langs, før. Forenklet kan man sige, at præpositioner ne"forklarer, hvor noget er i forhold til noget andet" (positionen). F.eks. kan man sige "over kassen, under kassen" osv.

KongruensFor at gøre det mere overskueligt, har man lavet et system, som man indordner alle subjekter efter:

Grundleddet kan stå i: Singularis (ental) Pluralis (flertal) 1. person ich (jeg) wir (vi) 2. person du (du) ihr (I)

 3. person er, sie, es (han, hun, den/det) sie, Sie (de, De)

  NB: Både på dansk og på tysk bruges 3.person pluralis i høflig tiltale (en   eller flere man siger "De" til)

I sætningen „sie heisst Karla" siger man altså, at subjektet (nemlig „sie") er 3. person singularis. I sætningen „die Mädchen kommen aus USA" er „die Mädchen" subjekt, og da det kan erstattes med „sie" (man kan jo også sige: „sie kommen aus USA"), er sætningens subjekt altså 3.person pluralis. I „die Schülerin wohnt da" er „die Schülerin" subjekt. Dette kan erstattes med „sie", altså er sætningens subjekt 3. person singularis.

Kongruens betyder, at der er overensstemmelse mellem subjekt og verballeddet i en sætning! Det er subjektet i en sætning, der bestemmer verballeddets person og tal.

Sætningens subjekt er 1.person singularis, verballeddet skal have den endelse, der svarer til 1.person singularis (nemlig -e)

Subjektet er 2. person singularis, verballeddet skal altså have endelsen –st

Opgave: Analysér, find person og tal

Sæt x og o i sætningen Skriv ental eller flertal

skriv hvilken person grundleddet står i

Die kleinen Kinder spielen flertal 3. personWir sitzen auf einer Bank

Neben der Bank steht ein Stuhl

Zwei Männer arbeiten im Garten

Hans Müller arbeitet am Hafen

Viele Schiffe fahren in den Hafen

Der Lehrer hat viele Bücher

Hier kann man alles kaufen

Die Mädchen gehen ins Kino

Wo seid ihr gewesen ?

Mein Bruder und ich gehen mit

Sie hatte Urlaub bekommen

Hier sind eure Bücher

Morgen geht ihr in die Schule

Ich habe zwei Kugelschreiber

Wo hast du die Sachen ?

Wo geht ihr hin ?

Endlich kommen Hans und Erich

Jetzt sind die Ferien vorbei

Sie arbeitet sehr hart

Verber (udsagnsord)Verber kendes på, at man kan sætte "at" eller "jeg" foran. I sætningen "jeg spiste en is" er "spiste" verballed, fordi man kan sige "at spise / jeg spiser".

Person og tal(svarende til grundleddet)

Singularis1.person jeg spiller ich spiele2.person du spiller du spielst3.person han, hun, den, det spiller er, sie, es spieltPluralis1.person vi spiller wir spielen2.person I spiller ihr spielt3.person de/De spiller sie/Sie spielen

Tid Præsens (nutid) han spiller er spieltPræteritum (datid) han spillede er spieltePerfektum (før-nutid)

han har spillet er hat gespielt

Pluskvamperfektum (før-datid)

han havde spillet er hatte gespielt

Futurum (fremtid) han vil spille er wird spielenMåde Indikativ

(fortællemåde)han spiller er spielt

Konjunktiv (ønskemåde)

er spiele

Imperativ (bydemåde)

Spil spiel(e)

Nogle former af verberne er ikke bøjet i person, tal, tid og måde. Verberne grupperes i det følgende efter deres brug og bøjning i fire grupper:

o Regelmæs./svagt bøjede verber: er spielt, er spielte, er hat gespielt o Uregelmæs./stærkt bøjede verber: er singt, er sang, er hat gesungen o 3 hjælpeverber: sein (være), haben (have), werden (blive, ville) o 7 modalverber (mådesudsagnsord): dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen wissen.

Verber: svagt og stærkt bøjedeSvagt bøjet verber = regelmæssige verber

Deres endelser følger reglen vist nedenfor. Endelsen er rød.

Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid

ich spiele (jeg spiller) ich spielte (jeg spillede) ich habe gespielt (jeg har spillet)

du spielst du spieltest du hast gespielt

er, sie, es spielt er, sie, es spielte er, sie es hat gespielt

wir spielen wir spielten wir haben gespielt

ihr spielt ihr spieltet ihr habt gespielt

sie, Sie spielen sie, Sie spielten sie, Sie haben gespielt

Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid

ich hatte gespielt (jeg havde spillet) ich werde spielen (jeg vil spille)

du hattest gespielt du wirst spielen

er, sie, es hatte gespielt er, sie, es wird spielen

wir hatten gespielt wir werden spielen

ihr hattet gespielt ihr werdet spielen

sie, Sie hatten gespielt sie, Sie werden spielen

Opgave: Sæt x og o. Derefter sætter du et verbum ind. Husk at sætte endelse på!

1. Viele Jungen _______________ (spiller) Fub ball

2. Peter und Hans ___________________ (går) zusammen ins Kino

3. Viele Menschen ________________ (bor) allein in ihrer Wohnung

4. Petersen ___________ (drikker) jeden Abend ein Bier zum Abendessen

5. Das neue Auto __________ (koster) sehr viel Geld

6. Was __________ (mener) ihr zum Problem ?

7. Das neue Mädchen ________________ (sidder) hinten in der Klasse

8. Viele Schüler ________________ (går) in der Pause zum Kiosk

9. Meine Tante in Jütland ______________ (besøger) ich sehr selten

10 Mein Vater _________________ (arbejder) in Odense

11 Jeden Morgen _________________ (står) viele Leute an der Bushaltestelle

12 ________________ (hører) du gern Heavy Metal ?

13 Meine Mutter ________________ (betaler) die Karte

14 Beide Mädchen ________________ (løber) schnell davon

15 Warum _______________ (spiller) ihr nicht mehr zusammen ?

16 Erika ____________ (skriver) jetzt einen Brief an ihre Freundin in Deutschland

Stærkt bøjet verber = uregelmæssige verber

Deres endelser følger ikke reglen, derfor hedder de sjovt nok de uregelmæssige verber! For at finde ud af hvilke verber, der hører til de uregelmæssige verber, må du slå op i en liste over dem. Sådan en liste findes under punktet."Liste over de stærkt bøjede verber"

Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid

ich schlafe (jeg sover) ich schlief (jeg sov) ich habe geschlafen (jeg har sovet)

du schläfst du schliefst du hast geschlafen

er, sie, es schläft er, sie, es schlief er, sie, es hat geschlafen

wir schlafen wir schliefen wir haben geschlafen

ihr schlaft ihr schlieft ihr habt geschlafen

sie, Sie schlafen sie, Sie schliefen sie, Sie haben geschlafen

Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid

ich hatte geschlafen (jeg havde sovet)

ich werde schlafen (jeg vil sove)

du hattest geschlafen du wirst schlafen

er, sie, es hatte geschlafen er, sie, es wird schlafen

wir hatten geschlafen wir werden schlafen

ihr hattet geschlafen ihr werdet schlafen

sie, Sie hatten geschlafen sie, Sie werden schlafen

Liste over stærkt bøjede verber

Infinitiv Præsesens3. pers. ental

Præteritum Indikativ

3. pers. ental

Præteritum konjunktiv

3. pers. ental

Perfektum participium

Imperativdu-form

backen bage backt, backte, büke gebacken, back[e]bäckt buk Gebackt

befehlen befale befiehlt befahl beföhle Befohlen beflehlbeginnen begynde beginnt begann begänne Begonnen beginn[e]beißen bide beißt biß bisse Gebissen beiß[e]bergen bjærge, skjule birgt barg bärge Geborgen birgbersten briste birst barst bärste Geborsten birstbewegen bevæge, formå bewegt bewog bewöge Bewogen beweg[e]biegen bøje biegt bog böge Gebogen bieg[e]bieten byde bietet bot böte Geboten biet[e]binden binde bindet band bände Gebunden bind[e]bitten bede bittet bat bäte Gebeten bitt[e]blasen blinse bläst blies bliese Geblasen blas[e]bleiben [for]blive bleibt blieb bliebe Geblieben bleib[e]braten stege brät briet hriete Gebraten brat[e]brechen brække bricht brach bräche Gebrochen brichbrennen brænde brennt brannte brennte Gebrannt brenn[e]bringen bringe bringt brachte brächte Gebracht bring[e]denken tænke denkt dachte dächte Gedacht denk[e]dingen fæste dingt dingte dingte gedungen ding[eldreschen tærske drischt drosch drösche Gedroschen drischdringen trænge dringt drang dränge Gedrungen dring[e]dürfen have lov til darf durfte dürfte Gedurft

empfangen modtage empfängt empfing empfinge Empfangen empfang[e]empfehlen anbefale empfiehlt empfahl empföhle Empfohlen empfiehlempfinden føle empfindet empfand empfände Empfunden empfind[e]erbleichen dø erbleicht erblich erbliche Erblichen erbleich[e]erkiesen vælge, kåre erkiest erkor erköre Erkoren erkieserlöschen slukkes erlischt erlosch erlösche Erloschen erlischerschallen lyde erschallt erschallte erschölle Erschallt erschall[e]

Erschollen

erschrecken blive forskrækket

erschrickt erschrak erschräke Erschrocken erschrick

erwägen overveje erwägt erwog erwöge Erwogen erwäg[elessen spise ißt aß äße Gegessen ißfahren køre, sejle osv. fährt führ führe Gefahren fahr[e]fallen falde fällt fiel fiele Gefallen fall[e]fangen fange fängt fing finge Gefangen fang[e]fechten fægte ficht focht föchte Gefochten fichtfinden finde findet fand fände Gefunden find[e]fiechten flette ficht focht fiöchte Geflochten fichtfliegen flyve fliegt flog flüge Geflogen flieg[e]fliehen flygte flieht floh fiöhe Geflohen flieh[e]fließen flyde fließt floß flüsse Geflossen fließ[e]fressen æde frißt fraß fräße Gefressen frißfrieren fryse friert fror fröre Gefroren frier[e]gären gære gärt gor güre Gegoren gär[e]gebären føde gebärt, gebar gebäre Geboren gebär[e]

gebiert

geben give gibt gab gäbe Gegeben gibgebieten byde, befale gebietet gebot geböte Geboten gebiet[e]gedeihen lykkes, trives gedeiht gedieh gediehe Gediehen gedeih[e]gehen gå geht ging ginge Gegangen geh[e]gelingen lykkes gelingt gelang gelänge Gelungen geling[e]gelten gælde gilt galt gölte/gälte Gegolten

genesen komme sig genest genas genäse Genesen genes[e]genießen nyde genießt genoß genüsse Genossen genieß[e]geschehen ske geschieht geschah geschähe Geschehen

gewinnen vinde, få gewinnt gewann gewänne Gewonnen gewinn[e]gewölbe

gießen hælde, støbe gießt goß gösse Gegossen gießle]gleichen ligne gleicht glich gliche Geglichen gleich[e]gleiten gilde gleitet glitt glitte Geglitten gleit[e]glimmen ulme glimmt glimmte glimmte Geglimmt glimm[e]

glomm glömme Geglommen

graben grave gräbt grub grübe Gegraben grah[e]greifen gribe greift griff griffe Gegriffen greifle]haben have hat hatte hätte Gehabt hab[e]halten holde hält hielt hielte Gehalten halt[e]hängen hænge hängt hing hinge Gehangen häng[e]hauen slå haut haute haute Gehauen hau[e]hauen hugge (med våben) haut hieb hiebe Gehauen

heben hæve, løfte hebt hob hübe Gehoben heb[e]heißen hedde heißt hieß hieße Geheißen heiß[e]helfen hjælpe hilft half hälfe/hülfe Geholfen hilfkennen kende kennt kannte konnte Gekannt kenn[e]klimmen klatre klimmt klomm klömme Geklommen klimm[e]

klimmte klimm[e]te Geklimmt

klingen klinge klingt klang klänge Geklungen kling[e]kneifen knibe kneift kniff kniffe Gekniffen kneifle]kommen komme kommt kam käme Gekommen komm[e]können kunne kann konnte könnte Gekonnt

kriechen krybe kriecht kroch kröche Gekrochen kriech[e]laden indbyde, lade lädt lud iüde Geladen lad[e]lassen lade läßt ließ ließe Gelassen laß, lasselaufen løbe läuft lief liefe Gelaufen lauf[e]leiden lide leidet litt iitte Gelitten leid[e]leihen låne leiht lieh liehe Geliehen leih[e]lesen læse liest las läse Gelesen liesliegen ligge liegt lag läge Gelegen lieg[e]lügen lyve lügt log lüge Gelogen lüg[e]meiden undgå meidet mied miede Gemieden meid[e]messen måle mißt maß mäße Gemessen mißmißlingen mislykkes mißlingt mißlang mißlänge Mißlungen

mögen bryde sig om mag mochte möchte Gemocht

müssen blive nødt til muß mußte müßte Gemußt

nehmen tage nimmt nahm nähme Genommen nimmnennen nævne nennt nannte flennte Genannt nenn[e]pfeifen pibe pfeift pfiff pfiffe Gepfiffen pfeif[e]preisen prise preist pries priese Gepriesen preis[e]quellen vælde quillt quoll quölle Gequollen quillraten råde, gætte rät riet riete Geraten rat[e]reiben gnide reibt rieb riehe Gerieben reib[e]reißen rive reißt riß risse Gerissen reiß[e]reiten ride reitet ritt ritte Geritten reit[e]rennen rende rennt rannte rennte Gerannt renn[e]riechen lugte riecht roch röche Gerochen riech[e]ringen brydes ringt rang ränge Gerungen ring[e]rinnen rinde rinnt rann ränne Geronnen rinn[e]rufen råbe ruft rief riefe Gerufen ruf[e]saufen drikke säuft soff söffe Gesoffen sauf[e]saugen suge saugt sog söge Gesogen saug[e]schaffen skabe schaffi schuf schüfe Geschaffen schaff[e]schallen lyde schallt schallte, schall schölle Geschallt schall[e]scheiden skille[s] scheidet schied schiede Geschieden scheid[e]scheinen skinne, synes scheint schien schiene Geschienen schein[e]scheißen skide scheißt schiß schisse Geschissen scheiß[e]schelten skælde schilt schalt schälte/ Gescholten schilt

schölte

scheren klippe schert schor schöre Geschoren scher[e]scherte scherte Geschert

schieben skubbe schiebt schob schöbe Geschoben schieb[e]schießen skyde schießt schoß schösse Geschossen schieß[e]

schinden flå schindet schindete schindete Geschunden schind[e]schlafen sove schläft schlief schliefe Geschlafen schlaf[e]schlagen slå schlägt schlug schlüge Geschlagen schlag[e]schleichen snige sig schleicht schlich schliche Geschlichen schleich[e]schleifen slibe schleift schliff schliffe Geschliffen schleif[e]schleißen slide schleißt schliß schlisse Geschlissen schleiß[e]schliefen smutte schlieft schlaff schlöffe Geschloffen schlief[e]schließen slutte schließt schloß schlösse geschlossen schließ[e]schlingen slynge schlingt schlang schlänge geschlungen schling[e]schmeißen smide schmeißt schmiß schmisse geschmissen schmeiß[e]schmelzen smelte schmilzt schmolz schmölze geschmolzen schmilzschneiden skære schneidet schnitt schnitte Geschnitten schneid[e]schreiben skrive schreibt schrieb schriebe Geschrieben schreib[e]schreien skrige schreit schrie schnee geschrie[eln schrei[e]schreiten skride schreitet schritt schritte Geschritten schreit[e]schweigen tie schweigt schwieg schwiege geschwiegen schweig[e]schwellen svulme schwillt schwoll schwölle geschwollen schwillschwimmen svømme schwimmt schwamm schwömme geschwommen schwimm[e]schwinden svinde schwindet schwand schwände geschwunden schwind[e]schwingen svinge schwingt schwang schwänge geschwungen schwing[e]schwören sværge schwört schwor schwüre Geschworen schwör[e]sehen se sieht sah sähe Gesehen siehsein være ist war wäre Gewesen seisenden sende sendet sandte sendete Gesandt send[e]

sendete Gesendet

sieden syde siedet satt sötte Gesotten sied[e]siedete siedete Gesiedet

singen synge singt sang sänge Gesungen sing[e]sinken synke sinkt sank sänke Gesunken sink[e]sinnen spekulere sinnt sann sänne Gesonnen sinn[e]sitzen sidde sitzt saß säße Gesessen sitz[e]sollen skulle soll sollte sollte Gesollt

speien spytte speit spie spiee gespie[e]n spei[e]spinnen spinde spinnt spann spänne/spönne Gesponnen spinn[e]spleißen kløve spleißt spliß splisse Gesplissen spleiß[e]sprechen tale spricht sprach spräche Gesprochen sprichsprießen spire sprießt sproß sprösse Gesprossen sprieß[e]springen springe springt sprang spränge Gesprungen spring[e]stechen stikke sticht stach stäche Gestochen stichstehen stå steht stand stände, stünde Gestanden steh[e]stehlen stjaile stiehlt stahl stähle Gestohlen stiehlsteigen stige steigt stieg stiege Gestiegen steig[e]sterben dø stirbt starb stürbe Gestorben stirbstieben fyge stiebt stab stöbe Gestoben stieb[e]

stiebte stiebte Gestiebt

stinken stinke stinkt stank stänke Gestunken stink[e]stoßen støde stößt stieß stieße Gestoßen stoß[e]streichen stryge streicht stich striche Gestrichen streich[e]streiten stride streitet stritt stritte Gestritten streit[e]tragen bære trägt trug trüge Getragen trag[e]treffen træffe triffi traf träfe Getroffen trifftreiben drive treibt trieb triebe Getrieben treib[e]treten træde tritt trat träte Getreten tritttriefen dryppe trieft troff tröffe Getroffen trief[e]

triefte triefte Getrieft

trinken drikke trinkt trank tränke Getrunken trink[e]trügen bedrage trügt trog tröge Getragen trüg[e]tun gøre tut tat täte Getan tu[e]verderben ødelægge[s] verdirbt verdarb verdürhe Verdorben verdirbverdrießen ærgre verdrießt verdroß verdrösse verdrossen verdrieß[e]vergessen glemme vergißt vergaß vergäße vergessen vergißverlieren tabe, miste verliert verlor verlöre verloren verlier[e]wachsen vokse wächst wuchs wüchse Gewachsen wachs[e]waschen vaske wäscht wusch wüsche Gewaschen wasch[e]weben væve wob wöbe Gewohen

weichen vige weicht wich wiche gewichen weich[e]weisen vise weist wies wiese gewiesen weis[e]wenden vende wendet wandte wendete gewandt wend[e]

wendete Gewendet

werben hverve, bejle wirbt warb würbe geworben wirbwerden blive wird wurde würde Geworden werd[e]werfen kaste wirft warf würfe geworfen wirfwiegen veje wiegt wog wöge gewogen wieg[e]winden vinde, sno windet wand wände gewunden wind[e]wissen vide weiß wußte wüßte gewußt wissewollen ville will wollte wollte Gewollt

wringen vride wringt wrang wränge gewrungen wring[e]zeihen sigte for zeiht zieh ziehe geziehen zeih[e]ziehen trække, drage zieht zog zöge gezogen zieh[e]zwingen tvinge zwingt zwang zwänge gezwungen zwing[e]

HjælpeverberSein = at være

Præsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid

ich bin (jeg er) ich war (jeg var) ich bin gewesen (jeg har været)

du bist du warst du bist gewesen

er, sie, es ist er, sie, es war er, sie, es ist gewesen

wir sind wir waren wir sind gewesen

ihr seid ihr wart ihr seid gewesen

sie, Sie sind sie, Sie waren sie, Sie sind gewesen

Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid

ich war gewesen (jeg havde været)

ich werde sein (jeg vil være)

du warst gewesen du wirst sein

er, sie, es war gewesen er, sie, es wird sein

wir waren gewesen wir werden sein

ihr wart gewesen ihr werdet sein

sie, Sie waren gewesen sie, Sie werden sein

Opgave: indsæt den rigtige bøjning

Wie alt ___________ deine Schwester ?

2 Sie _________ 13 Jahre alt

3 _________ du bald fertig ?

4 Ja, ich _________ schon fertig

5 Wo _________ deine Bücher ?

6 Sie __________ doch hier auf dem Tisch

7 Kinder, wo _______ ihr alle ?

8 Aber wir _________ doch im Keller

9 _________ ihr aber gar nicht müde ?

10 Nein, müde ________ wir nicht

11 Wie _______ das Wetter bei Euch in Hamburg ?

12 Tja, bei uns _________ es kalt und windig

13 Ein Unfall ________ passiert

14 Peter ________ auf dem Fussballsplatz

15 Hallo Renate, ______ du wieder gesund ?

16 Ja, ich ______wieder ganz gesund

Oversæt til tysk:

1. Vi var alle hjemme    ____________________________________________________

2. Jeg var glad             _____________________________________________________

3. Hvor var du i går ?     ___________________________________________________

4. Mine forældre var kede af det   ____________________________________________

5. Peter var ikke i skole   ___________________________________________________

6. Hvor var Gisela i forgårs ?   _______________________________________________

7. Du var ikke hjemme kl 3 _________________________________________________

8. Vejret var flot i går   ____________________________________________________

9. Hvor var dine venner ` _________________________________________________

10 De var i biografen.   ___________________________________________________

11 Min bror var glad i går   ________________________________________________

12 Min far og jeg var I Odense _____________________________________________

13 Min mor var hjemme    _________________________________________________

Haben = at havePræsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid

ich habe (jeg har) ich hatte (jeg havde) ich habe gehabt (jeg har haft)

du hast du hattest du hast gehabt

er, sie es hat er, sie es hatte er, sie es hat gehabt

wir haben wir hatten wir haben gehabt

ihr habt ihr hattet ihr habt gehabt

sie, Sie haben sie, Sie hatten sie, Sie haben gehabt

Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid

ich hatte gehabt (jeg havde haft) ich werde haben (jeg vil have)

du hattest gehabt du wirst haben

er, sie, es hatte gehabt er, sie, es wird haben

wir hatten gehabt wir werden haben

ihr hattet gehabt ihr werdet haben

sie, Sie hatten gehabt sie, Sie werden haben

Opgave: oversæt til tysk

l. Jeg har en bog ____________________________________________________________

2. Havde du en bil ?__________________________________________________________

3. Han har haft en hest_______________________________________________________

4. Hun har en søster_________________________________________________________

5. De har fri i dag____________________________________________________________

6. Vi havde en cykel_________________________________________________________

7. Har De et pas, hr. Müller ?____________________________________________________

8.  Børnene havde ingen mor____________________________________________________

9. Hvad har I der ?____________________________________________________________

10  Han havde ikke tid._________________________________________________________

11  Vi havde ikke sovet godt_____________________________________________________

12  Hvad har de gjort ?_________________________________________________________

13  Har I set Karl ?____________________________________________________________

14 Hvad havde de gjort ?______________________________________________________

15. Hvad havde du drukket ?___________________________________________________

16 Peter havde en knallert______________________________________________________

Werden = at blivePræsens/nutid Imperfektum/datid Perfektum/før-nutid

ich werde (jeg bliver) ich wurde (jeg blev) ich bin geworden (jeg er      blevet)

du wirst du wurdest du bist geworden

er, sie, es wird er, sie, es wurde er, sie, es ist geworden

wir werden wir wurden wir sind geworden

ihr werdet ihr wurdet ihr seid geworden

sie, Sie werden sie, Sie wurden sie, Sie sind geworden

Pluskvamperfektum/før-datid Futurum/fremtid

ich war geworden (jeg var blevet)

ich werde werden (jeg vil blive)

du warst geworden du wirst werden

er, sie, es war geworden er, sie, es wird werden

wir waren geworden wir werden werden

ihr wart geworden ihr wart geworden

sie, Sie waren geworden sie, Sie werden werden

Modalverber (mådeudsagnsord)

Modalverbernes brug og betydning Modalverberne betegner den „måde", hvorpå den talende forholder sig til indholdet i et andet udsagnsord, der står i navneform/infinitiv uden „zu" (at):

Das darfst du nicht sagen.  Det må du ikke sige.Sie konnten mir nicht helfen.  De kunne ikke hjælpe mig.

På tysk udelades infinitiven undertiden (hvor den er nødvendig på dansk):

Darf ich vorbei (kommen)?  Må jeg komme forbi?

dürfenudtrykker en tilladelse (måtte, have/få lov til) eller i forbindelse med en nægtelse, et forbud:

Hier darf man rauchen.  Her må man ryge.Darf ich um eine Erklärung bitten?  Må jeg bede om en forklaring?Das darf nie wieder vorkommen.  Det må aldrig ske igen.

könnenudtrykker en evne eller mulighed (kunne):

Sie konnte ihn nicht verstehen.  Hun kunne ikke forstå ham.Das kann er unmöglich getan haben. Det kan han umuligt have gjort.

mögen1) udtrykker et ønske (gerne ville (have)). Her bruges konjunktivformen „möchte":

Ich möchte ein Bier.  Jeg vil gerne have en øl.Wen möchtest du sprechen?  Hvem vil du tale med?

2) udtrykker en sympati for nogen/noget (kunne lide):

Ich mag Pommes.  Jeg kan lide pommes frites.

3) udtrykker i forbindelse med en nægtelse, en ulyst (ikke have lyst til, ikke gide):

Ich mag heute nicht kochen.  Jeg gider ikke lave mad i dag.

4) udtrykker en mulighed eller en formodning:

Es mag sein, daß du Recht hast.  Det kan godt være, at du har ret.Sie mochte etwa vierzig Jahre alt sein.  Hun var vel omkring 40 år.

müssenudtrykker en nødvendighed (måtte, skulle, være nødt til):

Du mußt mir helfen, sonst schaffe ich es nicht.  Du må hjælpe mig, ellers klarer jeg det ikke.

sollen1) udtrykker et påbud eller en befaling (skulle):

Sie soll um zehn Uhr zu Hause sein. Hun skal være hjemme kl. 10.Ich sollte ihm den Bescheid geben.  Jeg skulle give ham beskeden.

2) udtrykker en forpligtelse, eller at man anser noget for rigtigt (burde, skulle):

Man soll immer die Wahrheit sagen.  Man skal/bør altid sige sandheden.

3) bruges i øvrigt som dansk „skulle":

Was soll das heißen?  Hvad skal det betyde?Woher sollte ich das wissen?  Hvor skulle jeg vide det fra?

wollenudtrykker en vilje, et ønske eller en hensigt (ville):

Sie will immer die Erste sein.  Hun vil altid være nummer ét.Was willst du mir damit sagen? Hvad vil du sige mig med det?

wissenudtrykker en viden (at vide, at huske):

Weisst du, wo er wohnt?  Ved du, hvor han bor?Ich weiss seinen Namen nicht mehr.  Jeg kan ikke huske hans navn.

Opgave: indsæt de rigtige modalverber

Wenn ich von der Schule nach Hause komme, habe ich immer viel zu tun. Zuerst _________ ich

mein Zimmer aufräumen. Das ist eigentlich auch notwendig. Denn überall liegen Papiere,

Magazine und Kasetten herum. Dann sagt meine Mutter oft: ‘Der Fussboden in deinem Zimmer

ist furchtbar schmutzig, du __________ ihn sofort waschen!’ ‘Ach, Mutti’, sage ich dann. ‘Das ist

doch gar nicht so schlimm. ________ ich nicht bis morgen warten ?’ ‘Nein, meien lieber, fauler

Sohn, das __________ du nicht. Du _________ es SOFORT machen. Kapiert ?’ *Ja, ja, ja,’

sage ich dann. Endlich bin ich fertig. Dann frage ich meine Mutter: ‘So, __________ ich jetzt

endlich hinausgehen ?’ ‘Ja, das ist in Ordnung’, sagt sie. ‘Aber wo __________ du hin ?’ ‘Ich

möchte rüber zu Peter. Wir ____________ Fussball spielen.

Also: Peter und ich spielen Fussball. Sie haben einen grossen Rasen, und sein Vater hat ein

richtiges Tor gemacht. Plötzlich ________ Peter nicht mehr Fussball spielen. Ich frage ihn, was

los ist. ‘Ich bin müde’, sagt er. ‘Ich _________ nicht mehr spielen. __________ wir nicht etwas

Anderes machen ?’ ‘OK’, sage ich. ‘Wir _____________ auf dein Zimmer egehen - und Musik

hören. Na, was meinst du ?’ Peter meint, das ist eine gute Idee und wir hören seine neusten

CD’s. Plötzlich gucke ich auf die Uhr. Ich sage: ‘Peter, ich _________ jetzt gehen. Du kennst ja

meine Mutter’ Ich gehe nach Hause, aber ich habe Glück: Vater sieht Fussball, und Mutter

plaudert mit der Nachbarin.

Modalverbernes bøjning

Dürfen Können MögenNutid ich darf ich kann ich mag ich möchte

du darfst du kannst du magst du möchtester, sie, es darf er, sie, es kann er, sie, es mag er, sie, es möchtewir dürfen wir können wir mögen wir möchtenihr dürft ihr könnt ihr mögt ihr möchtetsie, Sie dürfen sie, Sie können sie, Sie mögen sie, Sie möchten

Datid ich durfte ich konnte ich mochte ich möchtedu durftest du konntest du mochtest du möchtester, sie, es durfte er, sie, es konnte er, sie, es mochte er, sie, es möchtewir durften wir konnten wir mochten wir möchtenihr durftet ihr konntet ihr mochtet ihr möchtetsie, Sie durften sie, Sie konnten sie, Sie mochten sie, Sie möchten

Mögen:1. at kunne lide  ich mag („ich mag Bier nicht")2. at have lyst til, at kunne tænke sig  ich möchte („möchtest du eine Tasse Kaffee?")

Müssen Sollen Wollen WissenNutid ich muss ich soll ich will ich weiss

du musst du sollst du willst du weisster, sie, es muss er, sie, es soll er, sie, es will er, sie, es weisswir müssen wir sollen wir wollen wir wissenihr müsst ihr sollt ihr wollt ihr wisstsie, Sie müssen sie, Sie sollen sie, Sie wollen sie, Sie wissen

Datid ich musste ich sollte ich wollte ich wusstedu musstest du solltest du wolltest du wusstester, sie, es musste er, sie, es sollte er, sie es wollte er, sie, es wusstewir mussten wir sollten wir wollten wir wussten

ihr musstet ihr solltet ihr wolltet ihr wusstetsie, Sie mussten sie, Sie sollten sie, Sie wollten sie, Sie wussten

Opgave: oversæt sætningerne

1. Du skal gå nu _______________________________________________________

2. Jeg har ikke lyst til at gå _______________________________________________

3. Vil I spille med ? ____________________________________________________

4. Nej, i dag gider vi ikke ________________________________________________

5. Så må vi spille alene __________________________________________________

6. Må du ikke for din mor ? ______________________________________________

7. Jo, jeg må godt _____________________________________________________

8. Hvor længe kan du blive ? _____________________________________________

9. Jeg må blive to timer _________________________________________________

10 Det bør du vide ____________________________________________________

11 Må jeg ryge her ? ___________________________________________________

12 Nej, det må De ikke _________________________________________________

13 De må gå udenfor ___________________________________________________

14 Kan du li' hende ? ___________________________________________________

15 Nej, hende bryder jeg mig ikke om ______________________________________

Hjælp! Hvilken endelse?1. Find ud af, hvilken af de 4 grupper dit verbum hører til. Er det et af

- modalverberne ( dürfen, können, mögen, müssen, sollen, wollen, wissen)

- eller hjælpeverberne (sein, haben eller werden)

- de stærkt/uregelmæss. bøjede verber (slå op i listen bag ordbogen eller tjek listen her i hæftet. Hvis ordet står her, hører det til denne gruppe)

- de svagt/regelmæss. bøjede verber (hvis det ikke er nogen af de 3 andre grupper, hører det til her)

2. Når du har fundet ud af, hvilken gruppe ordet hører til, gør du følgende:

- Ved modalverber se afsnittet om modalverber - er det et af hjælpeverberne (sein, haben, werden) eller en form af disse, så tjek dette afsnit. Ved stærkt/uregelmæss. bøjede verber læs afsnittet om disse, hvis det er svagt/regelmæssigt, så se (SURPRISE) afsnittet om svagt bøjede verber.

- Find ud af hvilken tid, du skal bruge (præsens=jeg læser, præteritum=jeg læste, perfektum =jeg har læst, pluskvamperfektum =jeg havde læst, futurum=jeg vil læse) og find det tilsvarende eksempel (på den tid du skal bruge) på siden, du har slået op på.

- Find ud af hvilken person og tal subjektet til dit verballed er (ich=1.pers.singularis, du=2.pers. singularis, er, sie, es=3.pers. singularis, wir=1.pers. pluralis, ihr=2.pers. pluralis, sie/Sie=3.pers. pluralis). Se evt. under Kongruens. Hvis det F.eks. skal være 3.pers. singularis, finder du tilsvarende 3.pers. singularis ved eksemplet i grammatikken.

- Nu kan du se, hvilken endelse dit verbum skal have!

Sammensatte verber

Sammensatte verber består af et verbum og et forled, der er et selvstændigt ord. Forleddet er oftest et præposition eller et adverbium (biord), men det kan også være et adjektiv eller et substantiv: ansehen, weitergehen, feststellen, teilnehmen

Der skelnes mellem løst og fast sammensatte verber:

Løst sammensatte verber har tryk på forleddet, F.eks. 'aufmachen.Forleddet skal i visse tilfælde skilles fra verbet.

Fast sammensatte verber har tryk på selve udsagnsordet, F.eks. wider'sprechen.Forleddet kan aldrig skilles fra verbet.

Løst sammensatte verber

De allerfleste sammensatte verber er løst sammensatte.Hvis forleddet har flere stavelser, ligger trykket ikke nødvendigvis på første stavelse, f.eks. hin'ausgehen, zu'rückkommen.

At et verbum er løst sammensat betyder:

1. at forleddet skilles fra verbet i nutid og datid og sættes sidst i sætningen.

Er macht/machte das Fenster auf. Der Lehrer fängt/fing die Stunde an.

Dette gælder dog kun, hvis det er en hovedsætning. Hvis det er en bisætning forbliver forleddet ved udsagnsordet.

…., als der Lehrer die Stunde anfing.

2. at infinitivformen „zu" står mellem forleddet og verbet:

Er bat mich, das Fenster aufzumachen.

3. at der i kort tillægsform indsættes ge- mellem forleddet og verbet:

Er hat das Fenster aufgemacht.

Fast sammensatte verber

Kun ret få sammensatte verber er fast sammensatte. Forstavelsen skal aldrig skilles fra verbet.

Er versteht, er verstand, er hat verstanden, es ist leicht zu verstehen.

Werden eller bleiben

På tysk findes der to verber, der betyder at blive , nemlig werden og bleiben.

Werden betegner en forandring, at blive til noget andet.

Eks.

Ich werde alt.  Jeg bliver gammel.

Er wurde böse.  Han blev sur.

Sie ist Lehrerin geworden.  Hun er blevet lærer.

„werden" bruges også til at danne futurum med.

Bleiben betegner en forbliven, at blive ved med at være.

Eks.

Ich bleibe bei dir.  Jeg bliver hos dig.

Opgave: oversæt til tysk

Hvor længe bliver du ? __________________________________________________________

Han bliver sikkert rig, når han bliver stor _____________________________________________

Han blev en uge _______________________________________________________________

Hvor er han blevet af ? _______________________________________________________

De blev ikke længe __________________________________________________________

Hvad drømmer du om at blive i fremtiden?________________________________________________

Han bliver ved at være syg____________________________________

Bisætninger

Hvad er en hovedsætning og en bisætning?

Hovedregel: indsæt ordet "ikke". Hvis "ikke" står efter verballeddet, er sætningen en hovedsætning. Hvis "ikke" står før verballeddet, er sætningen en bisætning.

Eksempler:

a) Han har en bog. Han har (ikke) en bog. Dvs. at sætningen er en hovedsætning.

b) Han fortalte mig, at han har fået en ny cykel.

Han fortalte mig (ikke), at han (ikke) har fået en ny cykel.

Den første sætning er en hovedsætning, og den anden sætning er en bisætning.

I bisætninger, der indledes med et henførende stedord (relative pronominer for nørder ) eller et bindeord (konjunktion), står verballeddet sidst i sætningen!

Eks.:  Der Mann, der gestern hier war, ist mein Onkel.

Er kam nicht, weil er krank war.

Hvis der er både hoved- og hjælpeverbum, står hjælpeverbet allersidst.

Eks.: …., dass ich ihm geholfen habe.

Opgave: Ret ordstillingen i følgende sætninger (Thema: Ausländer) 

Ich finde nicht, dass die Ausländer sind böse

Ich kann erinnern, dab mein Vater einmal kam nach Hause mit zwei Ausländern

Ich kann nicht verstehen, warum die Dänen sind so fremdenfeindlich

Ich habe gehört, dass die Leute, die die Ausländer hassen, sind nicht so klug

Was würden die Ausländer sagen, wenn wir zerstören ihre Geschäfte

Ich finde nicht, dab ich bin ein Rassist

Einige finden, dab die Ausländer nutzen unser Sozialsystem

Viele Leute sagen dass sie sind schlechte Kollegen

Ich bin nicht einig, weil ich kenne einige Ausländer

Oversæt til tysk:

Jeg mener, at udlændinge gerne må blive her, hvis de opfører sig godt

 _____________________________________________________________________________

Mange mennesker mener, at de fremmede får for mange penge

 _________________________________________________________________________________________

__________________________________________________________________________________________

Jeg synes det er i orden, at DK tager imod flygtninge fra Kosovo, fordi Makedonien og Albanien ikke har plads til dem alle.

 ______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________

Når man selv kender udlændinge, og sommetider snakker med dem, forstår man bedre, at de har så mange problemer.

 ________________________________________________________________________________

________________________________________________________________________________

 Folk, der har mange fordomme, behøver ikke være dumme, men jeg tror, at de ofte selv har problemer, som de ikke kan løse.

 _____________________________________________________________________________

_____________________________________________________________________________

Substantivernes (navneordenes) køn For at finde ud af, hvilket køn substantivet har, bliver man nødt til at slå op i ordbogen. Hvis der står "f" efter ordet, betyder det "femininum" = hunkøn (F.eks. die Frau). Hvis der står "m" efter ordet, betyder det "maskulinum" = hankøn (F.eks. der Mann). "n" betyder "neutrum" = intetkøn (F.eks. das Kind).

Måske kan du også selv finde ud af, hvilket køn ordet har, når du bruger denne tommelfingerregel:

maskulinum  femininum  neutrum

mandlige væsener kvindelige væsener dyreunger og børn

mennesker hundyr substantiverede infinitiver

de fleste dyr mange frugter, træer og blomstermed endelserne:

-chen, -lein

tidsafdelinger floder i Europa med endelsen: -tum, -fon

bjerge tal med endelsen: -ment

med endelsen -en med endelsen -e med endelsen:  -nis

med endelserne:

-ig, ing, -ling, -us

med endelserne:

-ei, -heit, -keit, -schaft, -ung,

-ik, -ur

med forstavelsen: ge-

dannet af verbums stammemed endelserne:

-cht, -ft, -st

land, byer og søer

Opgave:

Hvilket køn har følgende ord - og hvorfor?(skriv dem på tysk)

1. mand, onkel, menneske, forbryder 2. bolig, venskab, frihed, venlighed 3. morgen, aften, måned, januar 4. ko, and, so, kat 5. pige, frøken 6. tante, dame, mor, søster 7. sommerfugl, forår, cirkus, honning 8. forretning, maleri, bygning, bjergkæde

Skriv en sætning i ental med det første ord i hver gruppe og en sætning i flertal med andet ord i hver sætning

Kasus

På dansk har sustantiver og stedord (pronomener) næsten altid samme form, uanset hvilket led de er i sætningen. Men på tysk har subjektet, subjektsprædikatet, akkusativobjektet og dativobjektet hver sin særlige markering: de står i en bestemt kasus. En kasus er en bøjningsform, og der er på tysk fire kasus: nominativ, akkusativ, genitiv og dativ.

Oversigt:

Du finder ved analyse: og har kasus:Grundled også kaldet subjekt NominativOmsagnsled til grundled også kaldet Subjektprædikat NominativGenstandsled også kaldet Akkusativobjekt AkkusativHensynsled også kaldet Dativobjekt Dativ

(det er derfor I lige så godt kan lære de latinske betegnelser – det er så smart!!!)

Artikel (kendeord): Bestemt artikel

Den bestemte artikel på dansk

Bøjning i tal og om bestemt/ubestemt:

Singularis Pluralisubestemt bestemt ubestemt Bestemten kvinde kvinden flere kvinder alle kvinderne

et hus huset flere huse alle husene

På dansk gøres navneord i singularis bestemt ved at tilføje endelsen –en eller –et.I pluralis gøres de bestemt ved at tilføje endelsen –(e)ne.

Et substantivs bestemte form er uforanderlig på dansk, uanset hvilket led det er i sætningen.

Den bestemte artikel på tysk

På tysk gøres substantiver bestemte ved, at den bestemte artikel sættes foran substantivet:

Eks. Mann - der Mann - die MännerFrau - die Frau - die FrauenLoch - das Loch - die Löcher

På den bestemte artikel kan man ikke alene se substantivets køn (maskulinum, femininum eller neutrum) og tal (singularis eller pluralis), men også dets kasus (nomm., akk., gen., dativ).

Den bestemte artikels form bestemmes altså af, hvilket led (subjekt, akkusativobjekt, dativobjekt) substantivet har i sætningen.

Eks. Manden er sygA)  Køn? = maskulinum/derB)  Hvilket led i sætningen? = subjekt (som vi ved altid står i nominativ); dvs. der Mann ist Krank.

Jeg kender manden.A)  Køn? = maskulinum/derB)  Hvilket led i sætningen? = akkusativobjekt (som vi ved altd står i akk.); dvs. ich kenne den Mann.

Jeg gav manden besked.A)  Køn? =maskulinum/derB)  Hvilket led i sætningen? = dativobjekt; dvs. ich gab dem Mann Bescheid.

Jeg gav mændene besked.A)  Køn? = pluralis/dieB)  Hvilket led i sætningen? = dativobjekt; dvs. ich gab den Männnern Bescheid.

Eks. Ental Flertal

Opgave: indsæt den bestemte artikel og tilføj hvilken kasus, du har brugt

1. Was meinst du von ________ Buch _________

2. Er gab ________ Kind etwas Geld _________

3. Wen meinst du ? Ich meine _____ Herrn _________

4. Du musst _______ Arbeit fertigmachen _________

5. Er ging schnell an _____ Fenster _________

6, Wir warten lange auf _____ Zug _________

7. Die Blätter ______ Bäume sind grün _________

8. Wir wanderten durch _____ Strassen _________

9. Das Buch ____ Lehrers ist ganz neu _________

10.Der denkt an ______ Freund _________

11. Wir besuchten _______ Grossvater _________

12. Herzliche Grüsse von ____ Schweiz _________

13. Ich habe _____ Brief noch nicht gelesen _________

14. Sie spielt oft mit ___ Kameraden _________

15. Welche Räume gibt es in ____Keller ? _________

16. Er setzte sich auf ____ Stuhl _________

17. Sie ist schon in ____Schule gegangen _________

18. Er blieb _____ ganzen Tag hier bei uns _________

19. Wir liefen zuerst in ______ Wald _________

20. In den Ferien fahren wir in ___Schweiz _________

Ubestemt artikel

Den ubestemte artikel på dansk

På dansk gøres et substantiv i singularis ubestemt ved at sætte den ubestemte artikel en eller et foran substantivet. I pluralis står det ubestemte substantiv uden artikel.

Substantivets ubestemte form er på dansk ligesom den bestemte form uforanderlig, uanset hvilket led det er i sætningen:

Eks.

Den ubestemte artikel på tysk

På tysk gøres et substantiv i singularis ubestemt ved at sætte den ubestemte artikel foran substantivet. I pluralis står det ubestemte substantiv som på dansk uden artikel.

Eks. Mann  -  ein Mann  -  MännerFrau  -  eine Frau  -  FrauenKind  -  ein Kind  -  Kinder

På den ubestemte artikel kan man ikke alene se substantivets køn, men også dets kasus (nom., akk., gen. eller dativ).

Et substantivs ubestemte form er altså på tysk foranderlig, alt efter hvilket led det er i en sætning:

En mand åbnede døren..A)  Køn?B)  Hvilket led i sætningen? dvs. ein Mann öffnete die Tür.

Hun mødte en mand.A)  Køn?B)  Hvilket led i sætningen? dvs. sie traf einen Mann.

Hun gav en mand 5 mark.A)  Køn?B)  Hvilket led i sætningen? dvs. sie gab einem Mann 5 mark.

Kasus/Køn Maskulinum/ hankøn

Femininum/ hunkøn

Neutrum/intetkøn

Pluralis/flertal

Nominativ ein eine ein MeineAkkusativ einen eine ein MeineGenitiv eines einer eines meinerDativ einem einer einem meinen

Således bøjes også: ein (findes selvfølgelig ikke i flertal!), mein, dein, sein, ith, unser, euer, ihr, Ihr, kein.

Opgave: indsæt den ubestemte artikel og tilføj hvilken kasus, du har brugt

1 Er ging durch _____________ Wald

2 Er hat ___________ guten Freund

3 Wir wohnen in ____________ Dorf

4 Wir sassen unter _____________ Baum

5 Ich setzte mich auf __________ Stuhl

6 Der Affe sprang auf ___________ Schrank

7 Er ging schnell zur Post mit __________ Brief

8 Sie haben ___________ schönen Garten

9 _______________ grosses, rotes Auto steht auf der Strasse

10 Er ist _________ grosser Junge geworden

11 Er war _________ armer Junge

12 Vorsicht! Auf der Fahrbahn steht __________ Junge

13 Er ist __________ guter Freund von mir

14 Sie sass zwei Stunden im Wartezimmer __________ Arztes

15 Sie machten ___________ schöne Reise nach Österreich

16 Er hat ___________ alten Wagen

17 Er bat um __________ guten Rat

18 Ihr habt wirklich ___________ nette Wohnung

19 Hast du ___________ Bleistift ?

20 Er spricht mit ____________ guten Freund

21 Morgen muss er zum Geburtstag _________ guten Freundes

22 Er ist mit __________ spannenden Buch fertig

23 ____________ Tages war es plötzlich vorbei

Pronominer (stedord)

Et pronomen er et ord, der står i stedet for et andet ord (f.eks. Det er et hus - det er mit).

Possessive pronominer (ejestedord)

Opgave: Analysér sætningerne og oversæt derefter til tysk.

Grundled markeres med x      ICH bin gekommen

Udsagnsordled med o er    SIEHT alt aus

Omsagnsled med xo       er ist MEIN LEHRER

Hensynsled med firkant       ich gebe IHM meinen Kugelschreiber

Forholdsordsled med __________ mit seinem Vater

 

1. Han fortæller i sit brev, at han har opgivet sit studium

__________________________________________________________________________________

2. Hvor gammel er jeres lærer ? ________________________________________________________

3. Jeg ved ikke, hvor gammel vores lærer er, men hans børn er ganske små ______________________

__________________________________________________________________________________

4. Vi har solgt vores hus ______________________________________________________________

5. Vores børn bor ikke hjemme. De har deres egen familie ____________________________________

__________________________________________________________________________________

6. Min kones arbejde er blevet lettere _____________________________________________________

7. Uden min vens hjælp kan jeg ikke reparere vores hus _______________________________________

__________________________________________________________________________________

8. Han forlader sin arbejdsplads kl. 4 _____________________________________________________

mein - min unser - voresdein - din euer - jeressein - hans, sin ihr - deresihr - hendes, sin Ihr - Deres (høflig tiltale)sein - dens, dets

9. Når han er færdig med sit arbejde, giver jeg ham 500 DM __________________________________

_________________________________________________________________________________

10 Jeg har allerede skrevet min stil. Hvordan går det med din ? ________________________________

________________________________________________________________________________

 

Personlige pronominer (personlige stedord)

1. pers. singularis

2. pers. singularis

3. pers. singularis

1. pers. pluralis 2. pers. pluralis 3. pers. pluralis

Nom. ich (jeg) du (du) er (han)sie (hun)es (den, det)

wir (vi) ihr (I) sie (de)Sie (De)

akk. mich (mig) dich (dig) ihn (ham)sie (hende)es (den, det)

uns (os) euch (jer) sie (dem)Sie (Dem)

gen. Se kap. 10.1. "Ejestedord"

dat. mir (mig) dir (dig) ihm (ham)ihr (hende)ihm (den, det)

uns (os) euch (jer) ihnen (dem)Ihnen (Dem)

Opgave: indsæt det personlige pronomen

1 Siehst du den Ball? Ja, ich sehe IHN

2 Kennst du Frau Weber? Ja, ich kenne __________ (hende)

3 Hörst du die schöne Musik? Ja, ich höre _________ (den)

4 Siehst du das Mädchen da? Ja, ich sehe ________ (hende)

5 Ich habe ________ (ham) gefragt, wie er heisst

6 Er hilft ________ (mig) oft bei der Arbeit

7 Er stellt sich neben ____________ (hende)

8 Wir blieben den ganzen Tag bei ___________ (dem)

9 Er wollte mit ________ (os) nicht spielen

10 Ich danke _________ (dig) für deine Arbeit

11 Ich sehe _________ (ham) fast jeden Tag

12 Wir haben ein kleines Geschenk für ______ (Dem)

13 Seine Mutter gibt ___________ (ham) ein Stück Brot

14 Er sitzt zwischen ________ (ham) und ________(hende)

15 Ein grosser Mann sass vor _________ (dem)

16 Ich weiss nichts von __________ (hende)

17 Das ist aber nichts für ___________ (dig)

18 Hier ist der Laden. Ja, endlich, hier ist _________ (den)

Relative pronominer (henførende stedord)

Maskulinum/ hankøn

Femininum/ hunkøn

Neutrum/ intetkøn Pluralis/flertal Betydning

Nominativ der die das die  = der, somAkkusativ den die das die  = somGenitiv dessen deren dessen deren  = hvis

Der Mann, der hier war, heisst Otto.Der Mann, den ich trafm heisst Otto.Der Mann, dessen Frau ich kenne, heisst Otto.Der Mann, dem ich das Geld gab, heisst Otto

(mask. + nom. = der)(mask. + akk. = den)(mask. + genitiv = dessen)(mask. + dativ = dem)

Køn (maskulinum/hankøn, femininum/hunkøn, eller neutrum/intetkøn) og tal (singularis eller pluralis) retter sig efter det ord, det henviser til!

Ovenfor er det maskulinum singularis i alle 4 eksempler, da den relative pronomen i alle 4 sætninger fører tilbage "der Mann".

Kasus (nom., akk., gen., dat.) retter sig efter, hvilket led det er i sin egen sætning! Dvs. at du skal analysere med kryds og bolle…

 Eks.:   Manden, som morderen havde dræbt - der Mann, den der Mörder getötet hatte.

KØN (Geschlecht)

TAL (Ein- oder Mehrzahl)

KASUS

Der Mann, ___________ neben mir sitzt, ist mein guter FreundDas Haus, in ____________ wir wohnen, ist ganz schönEr ist der einzige Freund, _____________ ich habeDas ist der Kerl, von ________ ich eben gesprochen habeDas Buch, __________ ich nehmen wollte, war wegDer Fremde, __________ uns gestern besuchte, kommt aus der SchweizDer Fluss, ________ durch unser Land fliesst, heisst die DonauIch habe eben das Buch gekauft, von ________ ich so viel gehört habeDer Mann, bei ___________ ich wohne, ist altIch kenne keinen anderen, __________ so viel davon weissDie Reise, von _________ er uns gestern erzählte,ging nach AmeikaZeig mir mal die Wörter, ________ du nicht verstehstEr nahm den Korb, _________ sehr schwer warWo sind die Zigaretten, _________ ich auf den Tisch gelegt hatteDen Film, von ________ ich dir erzählte, kannst du in Odense sehenDas ist der schönste Film, _________ ich gesehen habe

Adjektivernes (tillægordenes) bøjning

Står adjektivet alene (dvs. at det ikke er efterfulgt af et substantiv) skal det ikke bøjes! F.eks. Die Blumen sind schön. Sie ist klug und sehr schön. Hvis adjektivet står foran et substantiv, skal det bøjes på følgende måde:

1. Hvis der står en bestemt artikel (der, die, das, dieser, jener, jeder, welcher, solcher) foranadjektivet, skal adjektivet bøjes efter den "svage bøjning.")

2. Hvis der står en ubestemt artikel (ein, mein, dein, sein, ihr, unser, euer, ihr, Ihr samt kein) foranadjektivet, skal adjektivet bøjes efter den "blandede bøjning".)

3. Hvis der hverken står en bestemt eller en ubestemt artikel foran adjektivet, skal adjektivetbøjes efter den "stærke bøjning".)

Den svage bøjning

Dvs. adjektivet bøjning efter den bestemte artikel.

mask. fem. neut. plur.nom. e e e enakk. en e e engen. en en en endat. en en en en

F.eks.: Nom. + fem.: Die kleine Frau heißt Ulla.Akk. + neut.: Ich kaufe das teure Geschenk.Dat. + mask.: Ich bin mit (styrer dativ!) diesem großen Mann verheiratet.

Den blandede bøjning

Dvs. adjektivernes bøjning efter den ubestemte artikel

mask. fem. neut. plur.nom. er e es enakk. en e es engen. en en en endat. en en en en

Den stærke bøjning

Den bøjning der skal bruges, når det hverken står en bestemt artikel (der, die, das osv.) eller en ubestemt

artikel (ein, mein, kein osv.) foran adjektivet.

mask. fem. neut. plur.nom. er e es Eakk. en e es Egen. en er en erdat. em er em en

F.eks.:

Ich liebe schöne Männer!

Kleiner Mann, was nun?

Opgave: indsæt den rigtige endelse

1. Der klein___ Junge ist sehr froh

2. Die klein___ Grete ist fleissig!

3. Er sieht das klein ___ Mädchen auf dem Eis

4. Sie fahren durch die ganz ___ Stadt

5. Der stark___ Kaffee schmeckt gut

6. Er hat den alt____ Wagen verkauft

7. Die alt____ Männer sitzen auf der Bank

8. Das weiss___ Papier liegt auf dem Tisch

9. Kennst du diese fremd_____ Kinder ?

10 Er hat das alt ____ Haus gekauft

11 Siehst du die klein ____ Kinder ?

12 Wie geniessen alle diesen schön ______ Tag

13 Welches neu _____ Buch willst du kaufen ?

14 Die Frau hat diese lustig _____ Geschichte erzählt

15 Hast du diesen alt ____ Wagen gesehen ?

16 Die Kinder laufen um den alt ____ Baum

17 Er kennt alle dänsich_____ Städte

18 Er setzte sich in den bequem _____ Lehnstuhl

19 Ich kenne diesen alt ____ Mann sehr gut

20 Der jung _____ Mann spielt Fussball

 

Præpositioner (forholdsord)

Præpositioner er ubøjelige ord, der styrer en eller flere af følgende kasus: akkusativ, dativ og genitiv. Det, der er styret af en præposition, kaldes styrelsen og står næsten altid efter præpositionen. Styrelsen er normalt et substantiv eller et pronomen (zu dem Fest, bei ihm).

Præpositioner, der styrer akkusativ

durch ‚igennem':Ich gehe durch den Park. Hankøn (Park er hankøn) + akk. (pgr. af durch) = den

für ‚for, til' (bestemt for):Hier ist ein Brief für dich. Her er et brev til dig.

gegen ‚(i)mod, henimod'Er fuhr gegen einen Baum. Han kørte mod et træ.

ohne ‚uden'Er kam ohne seine Frau. Han kom uden sin kone.

um ‚om', ‚omkring'Er bat um ein Glas Wasser. Han bad om et glas vand.

Opgave: Oversæt til tysk. Tænk også på verbernes endelser.

 

Han går hurtigt gennem haven (m) ________________________________________________

Jeg har en pakke (n) til manden _________________________________________________

Jeg går aldrig uden min paraply (Regenschirm m)

_______________________________________________________

Jeg takker for brevet (m) ________________________________________________________

Her er noget til dig __________________________________________________________

Hvad har du imod manden ? _____________________________________________________

Jeg har ikke noget imod ham _____________________________________________________

Forældrene er meget strenge mod barnet

_________________________________________________________________________

Nu går han rundt om hjørnet _________________________________________________

Jeg betaler 10 DM for bogen, avisen og blyanten

_________________________________________________________________________

Hun kommer aldrig uden sin ven ___________________________________________________

Han takker for gaven (n Geschenk) _________________________________________________

Gaven er til min bror og ikke til mig

________________________________________________________________________

 

Præpositioner, der styrer dativ

aus ‚af', ‚fra', ‚op af', ‚ud af'Ich gehe aus dem Haus. Intetkøn (Haus er intetkøn) + dativ (pgr af aus) = dem

bei ‚hos', ‚ved'Ich war heute bei dem Arzt. Jeg var hos lægen i dag.

mit ‚med'Er fährt immer mit dem Zug. Han kører altid med toget.

nach ‚efter', ‚til', ‚ifølge'Wir sehen uns nach der Vorstellung. Vi ses efter forestillingen.

seit ‚siden', ‚fra', ‚i'Ich wohne seit einem Jahr hier. Jeg har boet her i et år.

von ‚fra', ‚af', ‚om'Dieses Geschenk ist von der Firma. Denne gave er fra firmaet.

zu ‚til'Ich komme heute zu dir. Jeg kommer hen til dig i dag.

bemærk:bei dem = beimvon dem = vomzu dem = zumzu der = zur

Opgave: Gør sætningen færdig med dativ-endelse:  

1. Wir schicken die Waren mit d___ Zug

2. Er trinkt Bier aus ein____ Glas

3. Wir spielen Fussball mit d____ roten Ball

4. Ich suche nach mein___ Tasche

5. Wir haben Vater bei d____ Arbeit im Garten geholfen   (f)

6. Heute abend fährt Gabi zu ihr____ Eltern

7. Die Kinder laufen schnell aus d_____ Klassenzimmer

8. Er wohnt jetzt bei ein_____ Freund

9. Er erzählte uns von sein_____ Reise nach Italien

10 Wir trinken Kaffee aus d____ neuen Tasse

11 Nach d_____ Reise möchte ich gern ein bisschen ausruhen

12 Von d______ Lehrer haben wir eine enorm schwere Aufgabe bekommen

13 Ich spreche gern mit mein_____ neuen Freund

14 Ein Mann läuft plötzlich aus d _____Haus

15 Nach d_____ Fussballspiel wollte er schlafen

 

Præpositioner, der styrer både dativ og akkusativ

Akkusativ: når der udtrykkes en bevægelse fra et sted til et andet.

Dativ: når der udtrykkes en forbliven på samme sted.

Eks. med akkusativ:

Der Lehrer geht an die Tafel. Er stellte die Lampe auf den Tisch. Der Hund legt sich unter den Stuhl. 

Eks. med dativ:

Der Lehrer steht an der Tafel. Die Lampe steht auf dem Tisch. Der Hund liegt unter dem Stuhl. 

an ‚ved', ‚til', ‚på'Er setzte sich an den Schreibtisch. Han satte sig ved skrivebordet.

auf ‚på'Sein Blick fiel auf mich. Hans blik faldt på mig.

hinter ‚bag(ved)'Ich gehe hinter das Haus. Jeg går om bag huset.

in ‚i', ‚om', ‚i løbet af'Jetzt gehen wir ins Kino. Nu går vi i biografen.Sie kommen in einer Stunde. De kommer om en time.

neben ‚ved siden af'Er steht neben mir. Han står ved siden af mig.

über ‚over'Ich beugte mich über das Kind. Jeg bøjede mig over barnet.

unter ‚under'Der Hund kriecht unter den Tisch. Hunden kryber ind under bordet.

vor ‚for', ‚foran', ‚uden for', ‚for…siden'Das Taxi hielt vor der Tür. Taxaen holdt foran døren.Ich war vor einem Monat in Paris. Jeg var i Paris for en måned siden.

zwischen ‚(i)mellem'Das Verhältnis zwischen ihnen hatte sich verbessert. Forholdet mellem dem var blevet bedre.

Opgave: oversæt. Husk! Når sætningen udtrykker en bevægelse fra et sted til et andet, bruges der akkusativ!

 

1. Solen skinner ind i klasselokalet

_____________________________________________________________

2. Peter stiller sig ved siden af moderen

_____________________________________________________________

3. Stil dig hen foran døren _________________________________________

4. Han lægger bogen på bordet

_____________________________________________________________

5. Hunden løber ind i haven ________________________________________

6. Ursula går hen til vinduet ________________________________________

7. Jeg lægger mig i græsset ________________________________________

8. Drengen stiller sig mellem sin far og sin mor

____________________________________________________________

9. Han lægger bolden om bag skabet

____________________________________________________________

10. Broen går over floden ________________________________________

Konjuktioner (bindeord)  dass/daß = at Er sagt, daß er reich ist.  als = da (om tid) Er kam, als es zu spät war.  da = da (om årsagen) Er kam nicht, da er krank war.  weil = fordi (om årsagen) Sie war froh, weil ich kam.  wenn = når (om tid) Besuchst du mich, wenn du Zeit hast?

Indleder altid bisætninger!

Diverse – værd at huske!

Dansk Tysk  bl.a. – blandt andet   u.a. – unter anderem  f.eks. – for eksempel   z.B. – zum Beispiel  der findes/findes der   es gibt/gibt es  efter min mening   meiner Meinung nach  både…og…   sowohl…als auch….  enten…eller…   entweder…oder…  hverken…eller…   weder…noch…

"For at…" = "um…zu" eller "damit""Jeg læser for at lære noget""Ich lese, um etwas zu lernen."

"Det er to dage siden" = "Es sind zwei Tage her"

"For tre år siden" = "Vor drei Jahren"

"Han kommer om to dage" = "Er kommt in zwei Tagen"

"Jeg har boet her i ti år" = "Ich wohne hier seit 10 Jahren"

Fremtid dannes ved hjælp af "werden" i nutid + infinitiv (navneform) af hovedudsagnsordet:

"Am Wochenende werde ich lange schlafen." "I weekenden vil jeg sove længe.""Wenn du dich nicht beeilst, wirst du den Zug verpassen." "Hvis du ikke skynder dig, vil du komme for sent til toget."

Ordliste – latinske betegnelseradjektiv tillægsord (gammel, stor)

akkusativobjekt Genstandsled

artikel kendeord (der, die, das, ein, mein, dein…)

dativobjekt Hensynsled

femininum hunkøn (die Frau)

genitiv ejefald (mandens hat, der Hut des Mannes)imperfektum/præteritum datid (jeg var)

infinitiv navnemåde (at gå, at spise)

maskulinum hankøn (der Mann)

neutrum intetkøn (das Kind)

perfektum førnutid (jeg har været)

plusquamperfektum før-datid (jeg havde været)

pluralis Flertal

prædikatsled omsagnsled til grundled

præpositionsled Forholdsordsled

præsens nutid (jeg er)præteritum/imperfektum datid (jeg var)

subjekt Grundled