Ville du drikke dit spildevand? - European Commission...6 Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand Drikkevand Adgang til vand er afgørende for helbredet Forestil

Ville du drikke

dit spildevand? En brochure til unge om vand

Miljø

ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov1ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd cov1 30/11/12 09:5230/11/12 09:52

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger fi ndes bagest i denne publikation

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012

ISBN 978-92-79-26319-4

doi:10.2779/96872

© Den Europæiske Union, 2012

Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Belgium

TRYKT PÅ GENBRUGSPAPIR, SOM HAR FÅET TILDELT EU-MILJØMÆRKET FOR GRAFISK PAPIR (WWW.ECOLABEL.EU)

Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpemed at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union.

Frikaldsnummer (*) :

00 800 6 7 8 9 10 11(*) Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til 00 800-numre eller tager betaling for sådanne opkald.


http://europa.eu

Ville du drikke dit spildevand?

En brochure til unge om vand

ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 1ENV-12-015_BrochureWaterEquality_DA.indd 1 30/11/12 09:5230/11/12 09:52

Indholdsfortegnelse

Vand: en begrænset ressource 4

Drikkevand 6Adgang til vand er afgørende for helbredet 6

En skjult skat 6

Stabil undergrund eller svamp? 6

Hvordan er vandets kvalitet, der hvor du bor? 8

Hvordan fremstilles postevand? 8

Hvor meget vand bruger vi? 10

Respekt for vand: Hvad kan DU gøre 12

Spildevand 14Hvad sker der med det beskidte vand? 14

Ikke alt aff ald forurener 14

Kemikalier i spildevand 14

Spildevandsrensning rundt om i Europa 14

Hvad sker der på et rensningsanlæg? 16

Rensningsprocessen i detaljer 16

Problemet med regn 17

Kredsløbet sluttes: genbrug af vand 18

Næste stop: vandløb og havet 18

Hvad med spildevandsrensning dér hvor du bor? 18


Af sted til stranden! 20Badevand bliver renere 20

Hvad bliver testet? 23

Find dit foretrukne badested 23

Strande med det Blå Flag 23

Aff ald i havet 24

Hvad gør EU? 26Beskyttelse af drikkevandressourcer 26

Forbedret rensning af spildevand 26

Sikre rent badevand 27

Rengøring af have og oceaner 27

Referencer 28

Yderligere litteratur 28

Foto 28

Illustrationer 28


Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand4

Vand: en begrænset ressource

Forestil dig det her: Du skal til fest og er ved at gøre dig klar, men

da du tænder for bruseren, er vandet brunt. Det kan man da ikke

vaske sig i! Du tager dine cowboybukser ud af vaskemaskinen,

men de ser mere beskidte ud end før. Hvad skal du nu tage på? Så

ringer din ven for at fortælle, at festen er afl yst — han er blevet

syg e� er en svømmetur ved stranden i går. Hvor ærgerligt. Du

er træt af det hele og går ud i køkkenet for at lave en kop kaff e,

men der kommer kun et par dråber ud af vandhanen. Kan dagen

overhovedet blive værre?

Vi er afhængige af vand til næsten alt, hvad vi foretager os. Vi

tager det som en selvfølge, at vi kan drikke, vaske os og svømme

i rent, ufarligt vand, når vi vil, og at det beskidte vand fra toiletter,

brusere og vaske bliver ført et sted hen, hvor vi ikke behøver at se

det, lugte det eller svømme i det.

Men den konstante adgang til rent vand og gode sanitære

forhold er ikke billig. Vandet i vandhanerne skal hentes fra en

tilstrækkelig stor kilde, fi ltreres, renses og pumpes ud til vores

hjem. Der skal tages vandprøver, så vi kan være sikre på, at

vandet er ufarligt at drikke. Spildevandet skal føres væk gennem

kloakkerne og behandles. Det skal renses for bakterier, der

forårsager sygdomme, og menneskeskabte forurenende stoff er,

inden det ledes tilbage til vandløb og havet.

Vi er nødt til at passe bedre på vandet end nogensinde før. Det

kan godt være, at størstedelen af vores planet er dækket af

vand, men det ferskvand, vi har brug for hver dag, udgør kun

2,5 % af alt det vand, der fi ndes på Jorden. Det meste af det

er utilgængeligt, fordi det er bundet i indlandsis, gletsjere, sne

og vanddamp i atmosfæren. Faktisk er det kun 1 % af alt vand,

der er tilgængeligt ferskvand, hovedsageligt i form af grundvand

nede i jorden. Kun en lillebitte smule fl yder på overfl aden i søer

og vandløb.

Rent ferskvand er måske nemt at fi nde, hvis man bor på en øde

bjergside i nærheden af en bæk, der ikke er forurenet af andre

mennesker, dyr eller andre ting. Men det er de færreste af os, der

bor sådan. Vi bor i byer, hvor vi alle gerne vil have et brusebad hver

dag, holde vores hjem og biler rene og vande vores potteplanter

Vand som forskningsområde Forskning i vands kredsløb, fordeling og kvalitet hedder »hydrologi« – fra det græske ord »hudor«, der betyder vand. Det er et ældgammelt

fag, der har været kendt i mindst 6.000 år, og som gennem historien har gjort det muligt for store civilisationer at omlede vand med det

formål at bruge det til kunstvanding og undgå oversvømmelser og derved skaff e mad til og beskytte befolkningen.

Vandreservoir ved søen Cap-de-Long (Frankrig)


Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 5

Drikker vi det samme vand, som dinosaurerne drak?Vand fordamper fra havene og bliver til skyer, falder ned igen som regn eller sne og vender via vandløb tilbage til havet. De steder, hvor

vandet opholder sig længst tid, er i de dybeste have og det dybestliggende grundvand, hvor det kan være bundet i op til 10 000 år. Men

vand bliver også nedbrudt rent kemisk ved fotosyntese (planter forvandler kuldioxid og vand til sukker og ilt) og genskabt i åndedrættet

(det er dybest det modsatte af fotosyntese og har til formål at skabe energi og CO2). Man kan regne ud, hvor meget af det vand, der

fi ndes på Jorden, der har eksisteret siden dinosaurernes tid, og hvor meget vand der nedbrydes ved fotosyntese om året. På den måde

ved vi, at det tager omkring 100 millioner år for størstedelen af alt vand at blive kemisk nedbrudt. Dinosaurerne levede for 65 millioner

år siden. Så noget af det vand, vi drikker, er det samme, men over halvdelen er noget andet vand.

og haver. I fritiden tager vi ud til søer og strande for at slappe

af og tage en svømmetur, ikke for at pjaske omkring i skrald og

ekskrementer.

Derfor er det så vigtigt at have respekt for vand. Den menneskelige

befolkning vokser, fl ere og fl ere mennesker bor i byer, vejret

ændrer sig på grund af klimaforandringerne, mængden af

ferskvand er begrænset, og udgi� erne til at rense det, før og e� er

vi har brugt det, vokser — af alle disse grunde er vand et vigtigt

emne. Videnskabsfolk arbejder på at undersøge, hvordan vi kan

sikre, at der altid vil være rent vand i hanerne, og at havene er

rene på trods af alle disse udfordringer, men vi kan alle være med

til at passe på vandet.

Læs videre, og lær mere om den rejse, vand kommer ud på, når vi

bruger det til daglig, både hvordan det når frem til vandhanen og

turen bage� er gennem kloakker og rensningsanlæg til vandløb og

havet, så vi kan bruge det igen.

Underjordisk drikkevandsreservoir



Drikkevand

Adgang til vand er afgørende for helbredetForestil dig, at du skulle gå i timevis til en brønd eller stå i kø

ved en vandpumpe for at hente det vand, du og din familie har

brug for til at drikke, lave mad med og vaske jer i. Du ville måske

komme i form, men du ville ikke have tid eller energi til ret meget

andet. Eller måske skulle du koge alt dit vand, før det var sikkert

at bruge det. Sådan er virkeligheden for omkring en milliard

mennesker rundt omkring i verden, som ikke har adgang til renset

drikkevand eller sanitet. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen

WHO er brugen af beskidt vand til at vaske sig i, bade i, drikke

eller tilberede mad med skyld i 10 % af alle sygdomme i hele

verden. Små børn er særligt udsatte. Det anslås, at vandbåren

diarré er skyld i, at 1,8 millioner mennesker dør hvert år.

Sammenlignet med det er vi utroligt heldige i Europa. Indførslen

af sanitet — sikker � ernelse af ekskrementer og spildevand og

levering af rent vand til folks huse — har spillet en afgørende

rolle for at forbedre folkesundheden, udrydde vandbårne

sygdomme såsom kolera, tyfus og dysenteri samt for vores

lange gennemsnitlige levetid.

En skjult skatTre � erdedele af europæerne får deres postevand fra grundvandet,

dvs. vand der er lagret under jordoverfl aden i jord og mellem klipper,

bl.a. i store vandfyldte hulrum, der kaldes grundvandsmagasiner.

Grundvandet er også kilde til størstedelen af overfl adevandet.

Det trænger op gennem kilder og vådområder og leverer over

halvdelen af vandet til Jordens fl oder året rundt. Men den skjulte

skat er i fare. I mange lande bruges vandet hurtigere, end de

kilder, vandet stammer fra, kan blive fyldt op igen. Det skaber

ikke kun grundlag for problemer i fremtiden, det forårsager

allerede problemer i dag. Halvdelen af Europas vådområder,

der beskytter mod oversvømmelse og renser vandet, er truet

på grund af overudnyttelse af grundvand. Samtidig har forøget

forbrug som følge af voksende turisme i nogle regioner medført

ørkendannelse og saltvandsindtrængning, hvilket betyder, at der

trænger havvand ind i kystnære ferskvandsområder. Næsten

halvdelen af Europas befolkning lever i »vandstressede« lande,

og 33 fl odbækkener i EU er påvirket af vandknaphed(1).

Stabil undergrund eller svamp?Vandmangel er kun ét af problemerne. Et andet er

grundvandsforurening som følge af menneskelig aktivitet, f.eks.

landbrug, industri og utætte kloakker og septiktanke. Vi er mere

opmærksomme på problemet end nogensinde, og vi beskytter

grundvandets kvalitet bedre i dag end tidligere, men vi kunne alle

gøre mere for at forhindre forureningen i overhovedet at opstå.

Jorden under vores fødder virker måske nok meget stabil, når vi

går på den, men ligesom en svamp absorberer den alt, vi hælder

ud på den, lige fra tungmetaller fra batterier til alle de skadelige

stoff er, der fi ndes i plastic, kunstgødning og rengøringsprodukter.

Fra jorden overføres forureningen til den vandforsyning, vi alle

er afhængige af. Vand bevæger sig meget langsomt gennem

Jordens undergrund, og det kan tage årtier, før forureningen når

ned i de underjordiske grundvandsmagasiner.

Hyppigt forekommende forurenende stoff er i vand Patogener: sygdomsfremkaldende bakterier, vira og andre mikrober, der fi ndes i ubehandlet spildevand og landbrugsaff ald fra husdyr.

Kemikalier: organiske — vaskemidler, fedt, smøremidler, opløsningsmidler, ukrudtsmidler, olieprodukter, kemikalier i produkter til

personlig hygiejne og kosmetik — og uorganiske — industrielt spildevand og biprodukter, kunstgødning indeholdende nitrater og

fosfater, tungmetaller og slam.

Store genstande: aff ald og skrot, man kan se i vandet.


Vandtårn: Det rene

vand opbevares i en

lukket tank.

Iltning: Der sendes lu�

gennem vandet, hvilket frigør

gasser og �erner ubehagelig

lugt og smag.Desinficering: Der

tilsættes klor for at

dræbe de sidste

mikroorganismer.

Anden filtrering: Vandet risler gennem lag af sand, grus og eventuelt trækul. Herved

�ernes småpartikler såsom alger, bakterier og visse kemikalier.

Drikkevand flyder

gennem rør til hjem og

virksomheder.

Bundfældning: Mudder,

bakterier og andre partikler

hænger fast i stofferne og

synker ned til bunden, mens

vandet flyder videre til

filtrering.

Koagulering: Særlige

stoffer tilsættes for at

�erne snavs og andre

partikler.

Første filtrering:

filtre �erner fisk,

blade og affald.

Pumpehus

Sø eller reservoir1

2

3

4

5

6

8

9

10

7

A



Hvordan er vandets kvalitet, der hvor du bor?Det Europæiske Miljøagentur off entliggør interaktive kort over

vandkvaliteten i alle EU-lande. Kortene viser prøveresultater

for grundvand, vandløb, søer og kystnære vandområder med

detaljerede oplysninger om niveauer af hyppigt forekommende

forurenende stoff er såsom nitritter, nitrater og ammonium for

hvert land og hvert sted, hvor prøverne er taget.

Se: http://www.eea.europa.eu/themes/water/interactive

Hvordan fremstilles postevand?Normalt har postevand hverken nogen smag, farve eller lugt.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan det kan gå til? Det lyder

måske enkelt, men det kræver faktisk stort arbejde. Bag kulissen

fi ndes et kompliceret system til indvinding, opbevaring, rensning

og fordeling af vand (se illustration A).

De selskaber, der leverer vandet, er ansvarlige for at sikre, at det er

ufarligt. De kan give opdaterede informationer om vandkvaliteten.

Man kan som regel se disse oplysninger på vandregningen og på

vandværkernes hjemmesider. De opkræver penge for at dække

udgi� en til at levere et rigtig godt produkt. Det koster også penge

at lade vand gå til spilde. Kunne du spare mere på vandet? Hvor

ville du ændre den måde, du bruger vand på?

Rent drikkevand opbevares i vandtårne


http://www.eea.europa.eu/themes/water/interactive


Flaskevand eller postevand Europæerne køber mere og mere vand på fl aske, selv om strenge kontroller

sikrer, at langt størstedelen af postevandet trygt kan drikkes. Flaskevand

er derimod ikke underlagt nær så strenge regler og bliver ikke testet lige så

grundigt som postevand, og der er heller ingen beviser på, at det er sundere.

Nogle typer naturligt mineralvand indeholder fl ere mineraler, end det

anbefales for bestemte grupper, f.eks. babyer og meget små børn. Kemikalier

i den plastic, der bruges til fl askerne, giver også grund til bekymring.

Flaskevand har desuden en stor negativ indfl ydelse på miljøet. Der bruges

store ressourcer og meget energi til at fremstille og bortskaff e emballagen,

hvoraf 80 % består af engangsemballage, der ikke kan fyldes op igen(2). De

plasticfl asker, der ikke bliver afl everet til genbrug, ender som plasticaff ald,

som kan være fl ere generationer om at blive nedbrudt, og endelig er der

påvirkningen fra at transportere vand på fl aske fra kilden til butikken og ud

til folks hjem. Det gælder både støjforurening, forøget trafi k og udledning af

CO2 og andre udstødningsgasser.

På trods heraf købte hver europæer i gennemsnit 105 liter vand på fl aske

i 2009. Folk i Sydeuropa køber langt mere end gennemsnittet. Italienere

drikker omkring 200 liter om året pr. person, mens folk i Finland drikker

mindst, kun 16 liter pr. person om året.

Drikker du og din familie vand på fl aske? Prøv at undersøge forskellen

sammen med dine venner ved at arrangere en blindtest. Kan I smage forskel?

Hvorfor ikke drikke postevand i stedet for fl askevand? Postevand overvåges

og er underlagt meget strengere regler end nogen anden type drikkevand,

og det leveres direkte hjem til dig.

I stedet for at købe plasticfl asker med vand, når du er på farten, så

brug en drikkedunk af metal, som du kan vaske og fylde med postevand

igen og igen.



Hvor meget vand bruger vi?Europæere bruger i gennemsnit 100-320 liter vand om dagen i

husholdningen — tallet varierer fra land til land(³). (Vandforbruget

i husholdninger udgør omkring 15 % af det samlede vandforbrug i

Europa. Det er under halvt så meget som landbruget, som bruger

ca. en tredjedel.)

I gennemsnit bliver kun 3 % af postevandet brugt som drikkevand.

Langt størstedelen bruges til at skylle ud i toiletter, vaske og

vande haver med. Hvor meget bruger du?

Et brusebad: 35-75 liter

Et karbad: 80 liter

Skylle ud i toilet (pr. gang): 8 liter

Vaskemaskine: 65 liter

Opvaskemaskine: 25 liter

Vaske bil med vandslange: 400-480 liter

Vaske bil med spand (4 spande vand): 32 liter

Den generelle tendens(⁵) er, at vi bruger mindre vand i

husholdningen end for et par år siden takket være en kombination

af betaling for vand i de fl este lande (så man betaler for det,

man bruger), større opmærksomhed i off entligheden og mere

energieff ektive husholdningsapparater såsom vaskemaskiner og

opvaskemaskiner. Forbruget er f.eks. højere end det europæiske

gennemsnit i lande, hvor vand er gratis, eller i andre lande, hvor

der er store tab fra vandforsyningsnettet (pga. utætheder).

Reglerne for sanitære installationer i hjem har til formål at sikre

den off entlige sundhed og fremme eff ektiv og fornu� ig brug af

vand. Især drikkevand skal beskyttes mod kontakt med spildevand

og andre forureningskilder (se illustration B).

Land Forbrug Gennemsnitligt

tab pga.

utætheder

liter/

indbygger/

dag

%

Polen 102 15

Portugal 107 40

Litauen 116 25

Slovakiet 128 32

Malta 130 15

Bulgarien 139 54

Ungarn 152 18

Tjekkiet 152 20

Belgien (Bruxelles og

Flandern)

153 6

Belgien (Vallonien) 153 23

Tyskland 155 9

Holland 184 5

Danmark 191 7

Rumænien 194 32

Frankrig 196 23

Østrig 214 11

Luxembourg 221 30

Finland 231 17

Grækenland 239 35

England og Wales 241 23

Skotland 241 32

Italien 267 29

Spanien 283 9

Sverige 302 18

Cypern 310 18

Irland 317 27

I alt/gennemsnit 202 21

Kilde: ENDWARE og EUREAU, Overview on Water and Wastewater in Europe 2008(⁴).



Drikkevand

Spildevand

B



Respekt for vand: Hvad kan DU gøre Tip om brug af vand

� Tag brusebad i stedet for karbad. Der skal meget mere vand til

at fylde et badekar end til et kort brusebad.

� Varer dine brusebade længere end din yndlingssang? Korte

brusebade sparer vand.

� Det er spild af vand at lade vandhanen løbe, så luk for

vandet, mens du børster tænder. Det samme gælder,

når man barberer sig, drenge!

� Er dit toilet smartere, end du tror? Det lille skyl på

toiletter med stort/lille skyl bruger 70 % mindre

vand end det store skyl.

� Toilettet er ikke en »våd skraldespand«. Medicin skal

afl everes på apoteket, og hygiejnebind, vådservietter

og vatpinde skal i skraldespanden!

� Husholdningskemikalier må aldrig hældes i vasken eller

ud på jorden. Afl ever dem på en genbrugsstation.

� Er det varme vand for varmt? Blander du det altid med

koldt? Så skru ned for temperaturen, så sparer du også

på energien.

� Køb miljøvenlig (biologisk nedbrydelig) shampoo,

og brug »grønne« husholdningsprodukter, når det er

muligt.

� Fyld helt op! Fyld vaskemaskinen og

opvaskemaskinen helt op, og vask det hele på

én gang (i stedet for to).

�

� H

u

� E

k

p

�



� Bliver dit tøj fornærmet, hvis du har det på to gange?

Man kan sagtens have trøjer og bukser på to gange, og

tøjet holder længere, hvis man ikke vasker det så tit.

� Brug energispareprogrammer på vaske- og opvaskemaskinen,

og brug så lidt vaskepulver som muligt.

� Elsker du vand lige så meget som dit håndklæde? Brug håndklædet fl ere

gange — du er trods alt ren, når du tørrer dig e� er brusebadet!

� Få noget godt ud af kedelige regnvejrsdage. Du kan samle regnvand i

spande eller en regnvandsbeholder og senere bruge det til at vande have

eller vaske bil med. Det kan du også bruge såkaldt gråt spildevand til — det

er spildevand fra køkken, bad og tøjvask, men ikke fra toiletter.

� Vælg økologisk. Økologiske fødevarer er bedre for vandkvaliteten, fordi de ikke

behandles med ukrudtsmidler eller sprøjtegi� e.

� Det udpiner jorden på vores planet, når vi dyrker planter.

Komposter dit grønne aff ald, så du kan gøde dine

planter med kompost. Så behøver du aldrig mere bruge

kunstgødning.

� Bliv vandambassadør. Engager dig i lokale

strandrensningsaktiviteter, og vær med til at uddanne andre i, hvordan de

kan passe på vores vandressourcer.

Få mere at vide, og mød Vandvittige Walter ved at deltage i Generation Awake (http://www.generationawake.eu/) eller besøge

vores Facebook-side http://www.facebook.com/GenerationAwake.

Dine valg gør en forskel for verden.


to gange?

to gange, og

det så tit.

opvaskemaskinen,

klæde? Brug håndklædet fl ere

dig e� er brusebadet!

e. Du kan samle regnvand i

ere bruge det til at vande have

såkaldt gråt spildevand til — det

men ikke fra toiletter.

dre for vandkvaliteten, fordi de ikke

gi� e.

yrker planter.

de dine

mere bruge

at uddanne andre i, hvordan de


http://www.generationawake.eu

http://www.facebook.com/GenerationAwake


Spildevand

Hvad sker der med det beskidte vand?Alt det beskidte vand, vi skyller ud i toiletter, håndvaske og afl øb

— hvoraf noget ikke er særlig beskidt — må jo havne et eller

andet sted. Det ryger ikke direkte ud i det nærmeste vandløb eller

i havet ved stranden — det håber vi i hvert fald ikke!

Velkommen til spildevandets verden, en fascinerende, men

ukendt verden, der starter i afl øb og kloakker og fortsætter til

et lettere ildelugtende sted i udkanten af vores byer, nemlig

rensningsanlægget. Dette mystiske sted summer af aktivitet

døgnet rundt alle dage, og her foregår en række snedige

processer, der � erner alt det ulækre. Når vandet er renset, kan det

udledes i miljøet uden fare for, at der bliver spredt sygdomme,

eller at planter eller dyr dør.

Ikke alt aff ald forurenerVandløb og havet kan naturligt tage sig af en begrænset

mængde organisk aff ald — ekskrementer og madaff ald — fordi

det er biologisk nedbrydeligt og kan behandles af bakterier og

mikroorganismer. Problemet opstår, når der er mere organisk

aff ald, end naturen kan håndtere, uden at det påvirker den

off entlige sundhed. Sådan er det i vores moderne samfund. Mange

af os lever i tæt befolkede områder med begrænset adgang til

naturlige vandkilder. Derfor er det nødvendigt at rense vandet.

Kemikalier i spildevandDet er forholdsvis ligetil at behandle organisk aff ald — vi skal

bare have nogle venlige bakterier til at nedbryde det. Men en

stor del af spildevandet indeholder forurenende stoff er, som er

hyppigt forekommende i det moderne samfund, og som udledes i

kloakkerne fra fabrikker og husholdninger. Der bliver jævnligt fundet

medicinrester som antibiotika og ibuprofen i drikkevandsprøver.

Der er voksende bekymring over stoff ernes langsigtede indvirkning

på menneskers og dyrs helbred for ikke at nævne truslen om

»superbakterier«, der er resistente over for antibiotika.

Tungmetaller er derimod ikke biologisk nedbrydelige, og de

ophober sig i mudderet på bunden af vandløb og i planter, insekter

og fi sk. De kan blive gi� ige for dyr og mennesker. Det bedste ville

være at forhindre forurenende stoff er fra industrien i at havne i

kloakkerne og at bruge medicin og husholdnings- og haveprodukter

på en ansvarlig måde derhjemme for at begrænse mængden af

kemikalier, der skylles ud i kloakkerne og havner i jorden. Den

alternative måde, hvor man � erner disse stoff er fra spildevandet

for enden af kloakken, er dyrere og ikke altid vellykket.

Spildevandsrensning rundt om i EuropaDe steder, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, er europæiske

husholdninger tilsluttet et kloaksystem med et rensningsanlæg,

der behandler spildevandet (se illustration C). I områder

uden off entlige kloakker og spildevandsrensning opsamles

spildevandet enten i septiktanke, hvorfra det transporteres til Udledning af spildevand



Renset vand

Spildevand

C



et rensningsanlæg, eller det ledes til et individuelt system, der

renser vandet på stedet, inden det rensede vand bliver ledt ud i

vandløb eller via jorden til grundvandet. Særlige fi rmaer henter

det tilbageværende slam, så det kan blive håndteret sikkert.

Hvad sker der på et rensningsanlæg?Rensningsanlæg er som et wellnessophold for beskidt vand. En

række renseprocesser separerer fast og fl ydende aff ald og � erner

skadelige stoff er, så det, der bliver tilbage, er rent nok til at kunne

udledes i naturen.

Resultatet er to produkter, behandlet spildevand og behandlet

slam, som begge kan returneres til miljøet uden fare. I Europa

bliver behandlet spildevand hovedsageligt pumpet ud i vandløb

eller i havet. Behandlet slam kan bortskaff es (tit ved, at det bliver

brændt) eller genbruges, f.eks. som gødning i landbruget.

Rensningsprocessen i detaljerForbehandling: Forbehandlingen består af to trin. I første trin

bliver alt, der ankommer via kloakken (se illustration D, position 1)

pumpet ind og fi ltreret (2) for at � erne fast aff ald såsom grene,

plastic, klude, sten og glas, som ellers kunne beskadige eller

tilstoppe anlæggets pumper og skimmere. De bortsorterede

genstande bortskaff es på en losseplads eller ved forbrænding. I

andet trin (3) får grus og sand lov til at bundfælde sig i kanaler,

før det vaskes og genbruges, f.eks. til vejbyggeri.

Primær behandling: bundfældning: I en bundfældningstank (4)

adskilles fl ydende og faste stoff er. Slammet synker ned på bunden,

mens smøremidler og fedtstoff er fl yder ovenpå. Slammet føres til

slambehandling, mens smøremidler og fedtstoff er skimmes af.

Resten af væsken føres til sekundær behandling.

Sekundær behandling: biologisk: På dette trin � erner vandbårne

mikroorganismer — bakterier og protozoer — organiske stoff er

fra ekskrementer, madaff ald, sæbe og vaskemidler. De små

væsener spiser aff aldspartiklerne, hvorved vandet bliver renset.

Tertiær behandling: Dette sidste trin i behandlingen forbedrer

kvaliteten af det behandlede spildevand yderligere. Der kan

benyttes forskellige metoder afhængigt af, hvilke forurenende

stoff er der skal � ernes (f.eks. kvælstof eller fosfor som

næringsstoff er). Der kan også ske kemisk eller fysisk desinfektion

(i bassiner (6) eller ved mikrofi ltrering).

Stormafl øb: I tilfælde af skybrud kan noget af kloakvandet

blive ført ind i separate stormafl øb eller regnvandsbassiner (7),

hvor det afventer behandling på et tidspunkt, hvor anlægget kan

håndtere den ekstra mængde vand. Under meget voldsomme

regnvejr kan også disse afl øb fl yde over, så ubehandlet eller kun

mekanisk behandlet kloakvand løber direkte ud i et vandløb.

Udledning: Det behandlede vand udledes via en afl øbskanal (8)

til et vandløb, en sø eller i havet.

Slambehandling: Slammet skal behandles for at � erne organiske

stoff er og sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Én måde at

behandle det på er i en anaerob rådnetank (10), et lukket system,

hvor slammet blandes, så det kan afgive biogas (metan og ilt)

(12), som dere� er forbrændes (som naturgas) for at opvarme

rådnetanken til den rette temperatur, så nedbrydningsprocessen

kan fortsætte. Slammet koncentreres nogle gange (13), inden

det skal nedbrydes, hvore� er det tørres (11) for at reducere

væskeindholdet så meget som muligt og dermed udgi� en til

bortskaff else eller genbrug.Anaerobe rådnetanke, renseanlægget »Emschermündung« (Tyskland)



Der kan tilføjes kemikalier (14) i starten af behandlingen for at

udfælde fosfor, dvs. få det til at synke til bunds som slam.

Til sidst i processen kan det behandlede slam genbruges som

gødning eller kompost til planter, fordi det indeholder vigtige

næringsstoff er (kvælstof og fosfor) og organisk kulstof, der

forbedrer jordens struktur.

I nogle områder er slammet forurenet med tungmetaller eller

andre forurenende stoff er, fordi industriaff ald havner i kloakkerne.

Derfor foretrækker mange lande at forbrænde slammet for

at reducere risikoen for at sprede forurenende stoff er til

landbrugsjord eller haver.

Problemet med regnMange ældre kloaksystemer har svært ved at holde trit med

vandmængderne, når det regner mere end normalt. De store

mængder vand får kloakkerne til at løbe over, og kloakvand kan

fl yde ud på gaderne og ind i folks hjem.

Problemet er blevet akut i mange områder. For det første må

det forventes, at klimaforandringerne vil gøre vejret mere

uforudsigeligt. For det andet har moderne byer en stor andel

af »befæstede« overfl ader, f.eks. fortove, veje og bygninger, der

forhindrer regnvand i at blive opsuget af græs og jord, og det

forøger belastningen af kloakkerne.

Genbrug af regnvand og gråt spildevand »Gråt spildevand« er vand fra håndvaske, badekar, brusenicher og vaskemaskiner, der ikke indeholder spildevand fra toiletter (sort

spildevand). Man kan udstyre sit hjem med et anlæg, der gør det muligt at genbruge gråt spildevand til at skylle ud i sine toiletter med.

Opsamlet regnvand kan bruges til at vande have med. Man har længe opsamlet og brugt regnvand på denne måde, og i nogle lande er

det almindeligt, at huse udstyres med regnvandsbeholder.

Renseanlæg for spildevand



Nyere anlæg er beregnet til at kunne klare regnmængderne

i forbindelse med skybrud. De leder vandet videre til særligt

konstruerede kloakker eller til vandløb, der kan klare pludselige

store mængder regnvand og afstrømning.

Illustration D viser et typisk rensningsanlæg.

Kredsløbet sluttes: genbrug af vandI tørre områder med begrænset regn og i tæt beboede områder

giver det mening at genbruge spildevandet straks e� er rensning

i stedet for at udlede det i vandløb eller i havet. I mange tilfælde

bruges det genbrugte vand ikke til drikkevand, men kun til f.eks.

at vande parker eller skylle ud i toiletter med.

I lyset af kommende udfordringer i form af vandknaphed og

klimaforandringer er der brug for mere forskning i genbrug af

vand i lukkede kredsløb, f.eks. i forbedret testning og rensning.

De nuværende systemer kan ikke eff ektivt � erne visse bakterier

og restkoncentrationer af kemiske stoff er og medicin, og det er

afgørende for, om vandet kan genbruges som drikkevand.

Næste stop: vandløb og havetEuropa har gjort enorme fremskridt inden for rensning af

spildevand i de sidste 20 år, men der er stadig plads til

forbedringer. Vi er nødt til at blive bedre til at holde skadelige

stoff er ude af spildevandet fra starten, udvikle mere avancerede

rensningsmetoder og holde omkostningerne så lave som muligt.

Spildevand vil i sidste ende, e� er at det har bevæget sig gennem

vandløbene, nå ud til havet, hvor eventuelle forurenende stoff er,

der ikke er blevet � ernet under rensningsprocessen, vil forværre

den eksisterende forurening i havmiljøet. Det kan f.eks. være

sprøjtemidler og kunstgødning, der udvaskes fra land, foruden

dumpning fra industrien og aff ald, især plastic. E� ersom det

tager mange år for disse stoff er at blive nedbrudt (det tager f.eks.

fl ere hundrede år for en plasticfl aske), udgør de en reel trussel for

verdenshavenes sundhed og dermed i sidste ende for kilden til

alt vores vand. Selv om vi henter vores vand fra ferskvandskilder,

vender det til sidst tilbage til havet, så det vandkredsløb, der er

grundlaget for livet, kan fortsætte. Størstedelen af alt vand på

Jorden (97,2 %) befi nder sig i havene, og selv om det er muligt

at afsalte havvand, er det dyrt og kræver store mængder energi.

Hvad med spildevandsrensning dér hvor du bor?Det Europæiske Miljøagenturs interaktive kort indeholder data for

spildevandsrensning i hele Europa. Her kan du fi nde ud af, hvor

godt vandet bliver renset i dit land og din by:

http://www.eea.europa.eu/highlights/themes/water/

interactive/

I verdensrummet drikker man genbrugt urin Astronauterne på Den Internationale Rumstation kan drikke genbrugt urin takket være et højteknologisk vandrensningssystem, der blev

installeret på rumstationen i 2009. Det gør det muligt for rumstationen at være selvforsynende i længere tid og reducerer vægten af de

forsyninger, der skal bringes ud i rummet.


http://www.eea.europa.eu/highlights/themes/water

Indløbskanal

Ristebygning

Sandfang

Bundfældningstank

Biologisk rensning

Bundfældningsbassiner

Regnvandsbassiner

Afløbskanal

Dri�scenter

Rådnetank til slam

Slamtørringsanlæg

Gastanke

E�erklaringstank

Fosfatudfældning

21

3

5

4

6

12

13

14

11

10

89

7

2

1

3

5

4

6

12

13

14

11

10

8

9

7

D

Renseanlæg i Duisburg-Kaßlerfeld (Tyskland)



Af sted til stranden!

At tage ud at svømme i havet og i fl oder og søer er en af de

mest populære fritidsaktiviteter. Hvert år myldrer millioner af

europæere ud til strandene for at bade og slappe af med familier

og venner. Men hvordan hænger turistbrochurernes billeder af rene

strande og glade familier, der leger i havet, sammen med vores

viden om havforurening? Industrien, landbruget, fi skeriet, turisme,

fritidsaktiviteter (som f.eks. at sejle) og store befolkninger ved

kysten udleder alle aff ald i havet. Det kan udgøre en alvorlig fare

for havmiljøet og i sidste ende for de badende. Hvis man bader i

beskidt vand, kan man få dårlig mave, åndedrætsinfektioner og

hudirritation.

Aff ald er endnu et — og et voksende — problem. Cigaretskodder,

plasticposter og fl askekapsler dukker hele tiden op på strandene.

Nogle bruger også toilettet som skraldespand og smider

vatpinde, cigaretskodder, hygiejnebind, vådservietter og endda

bleer i toilettet. Derved risikerer man ikke kun at stoppe rørene til,

det fylder også miljøet op med aff ald, for disse ting kan i sidste

ende også ende på strandene. At skylle aff ald ud i toilettet svarer

faktisk til at smide det på gaden.

Rensningsanlæg for spildevand bør naturligvis kunne � erne de

fl este forurenende stoff er og aff ald (selv om det har det med at

tilstoppe fi ltrene). Men noget af det ryger direkte ud i vandløbene,

når stormafl øbene fl yder over, så vandet ryger helt uden om

rensningsanlæggene.

Bortset fra toiletpapir, så husk denne tommelfi ngerregel: Hvis det

ikke har været igennem dig, skal det heller ikke gennem toilettet.

Badevand bliver renereMen der er også godt nyt. Hvis du kan lide at tage en svømmetur i

bølgen blå, kan du godt glæde dig: Badevandet i Europa er blevet

renere siden 70’erne, hvor man begyndte at kvalitetskontrollere

og teste vandet. Situationen er blevet meget bedre siden 1990,

primært takket være bedre rensning af spildevand. Inden da var

det helt normalt, at store mængder urenset eller delvist renset

kloakvand blev udledt i europæiske vandområder.

Siden 2006 har EU-landene gjort endnu mere for at forbedre

Rygere skal huske, at stranden ikke er et kæmpe askebæger. Cigaretskodder er den ting, der o� est smides på jorden som aff ald. Der bliver smidt over 4,5 billioner cigaretskodder om året i hele

verden, og de kan være op til 25 år om at blive nedbrudt. Dels er fi ltrene lavet af en form for plastic, dels indeholder de gi� ige rester

af alle de kemikalier, der fi ndes i cigaretter, bl.a. arsenik, bly, benzen og formaldehyd. Disse kemikalier havner i vandløb og i havet, hvor

fugle og havpattedyr spiser dem, fordi de tror, det er mad. Hvis du ryger, så hav et lommeaskebæger på dig, og smid dine skodder i en

skraldespand undervejs, eller når du kommer hjem.

Folk kan ikke lide cigaretskodder på stranden!



Renset vand/drikkevand

Spildevand

E



kvaliteten af badevand for at beskytte folks sundhed og miljøet.

Reglerne gælder for ethvert vandområde, hvor badning enten

er tilladt eller praktiseres af mange mennesker, herunder søer,

fl oder, strande, reservoirer og damme. Men de gælder ikke for

vandområder, der bruges til andre fritidsaktiviteter end badning,

f.eks. til at surfe eller sejle på, og heller ikke for swimmingpools.

I dag bliver 21 000 badevandsområder testet i hele EU, hvoraf to

tredjedele er ved kysten, mens resten er fl oder og søer. De fl este

steder er kvaliteten god. Ved de seneste prøver opfyldte mere end

9 ud af 10 testede steder minimumskravene til kvaliteten. Kun

1,2 % af badevandet ved kysten og 2,8 % af badevandet inde i

landet levede ikke op til kravene.

Bare fordi du ikke kan se det, betyder det ikke, at der ikke er noget.



Hvad bliver testet?De fl este badesteder skal testes mindst fi re gange i en

badesæson, første gang inden sæsonen begynder. Vandprøverne

bliver testet for indholdet af to bakterier, nemlig kolibakterier og

intestinale enterokokker. Begge bakterier fi ndes i tarmene hos

både mennesker og dyr. Hvis de forekommer i vand, er det tegn

på, at vandet er forurenet af kloakvand eller dyreaff ald.

Det kan være farligt for helbredet at bade i forurenet vand,

især hvis man kommer til at sluge ekskrementer. Ikke alle

typer kolibakterier er skadelige, men nogle kan være årsag til

alvorlige mavetilfælde. I sjældne tilfælde kan en infektion med

kolibakterier medføre livstruende sygdomstilstande. Det er derfor,

det er så vigtigt at rense spildevand (se illustration E) og undgå

at bade på steder, der er forurenet. Det er også derfor, vi vasker

hænder, e� er at vi har været på toilettet, og inden vi laver mad.

Badevand undersøges også for risikoen for andre forureningskilder,

der kan påvirke de badendes sundhed, f.eks. blågrønalger

(cyanobakterier), som kan være skadelige, hvis man sluger

dem, og som kan forårsage udslæt, eller makroalger og/eller

marin fytoplankton. Vandet undersøges også for synlige tegn på

forurening og aff ald.

Find dit foretrukne badested Informationsnetværket Eye on Earth(⁶) stiller data om

badevandskvalitet til rådighed i realtid via funktionen WaterWatch.

De interaktive kort viser vandkvaliteten ved badeområde i 28 lande

i Europa. Zoom ind for at se og kommentere på vandkvaliteten i

nærheden af dig.

Interaktive kort giver mere detaljeret information om individuelle

badeområder:

http://www.eea.europa.eu/themes/water/wise-viewer

Strande med det Blå Flag Det Blå Flag er et velkendt miljømærke, som den ikkestatslige

organisation Foundation for Environmental Education (FEE)

tildeler til rene strande og marinaer. For at opnå retten til fl aget

skal strandene opfylde strenge standarder for vandkvalitet

og renhed. Der skal også være tilstrækkelige toiletfaciliteter,

regler for camping og hunde, sikker adgang, nødhjælpsudstyr og

miljøinformation og -uddannelse for brugerne.

Det Blå Flag blev skabt i Frankrig i 1985. I dag deltager 41 lande i programmet. I 2010 fi k 3 450 strande lov at bruge det Blå Flag. Se http://www.bluefl ag.org/


http://www.eea.europa.eu/themes/water/wise-viewer

http://www.bluefl


Aff ald i havetHvert år havner der millioner af tons aff ald i havet — og der bliver

det. Aff aldet består af plastic, træ, metal, glas, gummi, tekstil og papir

og kommer hovedsageligt fra menneskelige aktiviteter. Det er den

eneste type aff ald, som naturen ikke kan håndtere (se illustration F).

Det stammer fra dårligt styrede lossepladser, stormafl øb og aff ald

smidt på gaden (f.eks. emballage fra fastfood og drikkevarer) og

bliver transporteret fra land af vinden eller via fl oder. Meget aff ald

smides også direkte i havet fra skibe, og andre menneskelige

aktiviteter påvirker havmiljøet, f.eks. havminedri� og fi skeri

(f.eks. gammelt fi skegrej).

Aff ald i havet udgør en sundhedsrisiko. Aff ald fra medicin og

spildevand forurener vandet, mens strandgæster kan komme

til skade med skarpe og ødelagte genstande. Det har også en

økonomisk konsekvens. Det koster mange penge at rense strande og

havne, og skibe og fi skeudstyr kan gå i stykker. Aff aldet udgør også

en fare for havdyr. Man har fundet sæler, hvaler og havskildpadder

viklet ind i gavebånd, bærehanke af plastic til »sixpacks« med øl-

eller sodavandsdåser samt gamle fi skenet, der kan være skyld i, at

dyrene bliver kvalt eller drukner. Nogle pattedyr, fugle og fi sk spiser

plasticaff ald, fordi de tror, det er mad, hvilket giver dem skader i eller

blokerer deres fordøjelsessystem. Især plastic er farligt, fordi det

ikke nedbrydes i naturen, men i stedet bliver opdelt i stadig mindre

stykker, indtil det ender som mikroskopisk »plasticstøv«. Der tilsættes

mikroplast til nogle produkter, f.eks. skrubbecreme. Det ryger lige

igennem kloaksystemet og havner i havmiljøet. Desuden tiltrækker

oliebasen i fragmenterne andre kemikalier i havet, f.eks. svært

nedbrydelige organisk miljøgi� e og pcb’er. Disse stoff er samles på

fragmenterne i koncentrationer, der er op til en million gange højere

end i det omgivende havvand, hvilket forvandler plasticfragmenterne

til bittesmå gi� piller. Når dyr spiser plasticfragmenterne, optages

kemikalierne i dyrene og havner i fødekæden, hvore� er de også kan

ende på din tallerken.

I nogle verdenshave har roterende havstrømme skabt kæmpestore

fl ydende øer af aff ald. Den mest kendte, der kaldes Great North

Pacifi c Garbage Patch, fl yder, som navnet antyder, rundt i det

nordlige Stillehav. Den er hundredvis af kilometer bred og består af

store ting og en masse bittesmå plasticpartikler. Man har lavet et

par undersøgelser af virkningen af denne »plasticsuppe«, og der er

voksende bekymring over den mulige gi� virkning, som kemikalier,

der bruges til produktion af plastic, og som man ved, er skadelige

for mennesker, kan have på fødekæden via forurening af havet. For

nylig fandt en undersøgelse af en bestemt fugleart, mallemukken,

i det nordlige Atlanterhav en betydelig mængde plastic i maven på

næsten alle de døde fugle, man indsamlede.

Hjælp med at reducere mængden af aff ald i havet ved at genbruge

plasticposer, lad være med at smide aff ald på gaden eller i

toiletter eller vandløb, og deltag i strandrensningsdage: http://www.

signuptocleanup.org. Vi kan altid blive bedre til at håndtere aff ald

på land for at forhindre det i at havne i havene, og i den store

sammenhæng er vi alle nødt til at blive mere opmærksomme på

konsekvenserne af vores handlinger.

Gamle fi skenet kan slå skildpadder ihjel

Hvis du slugte lige så meget aff ald som en havfugl, relativt set, ville det fylde lige så meget som en hamburger!


http://www

Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand 25F



Hvad gør EU?

E� ersom vand fl yder frit hen over landegrænser, er EU-landene

blevet enige om at forvalte vandressourcer i fællesskab ved at

betragte fl odbækkenerne som fælles områder på tværs af fl ere

lande. Landene har identifi ceret 110 vandområdedistrikter(⁷),

der omfatter bifl oder, fl odmundinger og grundvand. De

samarbejder og deler ansvaret for vandløbsoplandet og a� aler

en forvaltningsplan med de andre lande, som vandløbsoplandet

dækker. Hvert land gennemfører dere� er planen på sit område.

Målet, som er udstukket i EU’s vandrammedirektiv, er at sikre

gode forhold i alle EU-vandområder senest i 2015 (udsættelse af

tidsfristen er mulig i særlige tilfælde).

Beskyttelse af drikkevandressourcerPostevand har været reguleret af EU siden 1998. Drikkevandsdi-

rektivet udstikker minimumsstandarder for kvaliteten, og de for-

pligter medlemsstaterne til at sikre, at der leveres ufarligt og rent

vand til husholdningerne. Standarderne revideres hvert femte år

for at kunne inddrage ny viden og eventuelle ændringer i Verdens-

sundhedsorganisationens retningslinjer.

Forsyninger, der omfatter mere end 50 mennesker, skal testes

regelmæssigt i forhold til 48 egenskaber fra farve, lugt og smag

til tilstedeværelsen af metaller som aluminium, cadmium, jern og

bly, kemikalier og potentielt farlige bakterier. Langt størstedelen

af det drikkevand, der leveres i Europa, lever op til standarderne,

selv om der er plads til forbedring af kvaliteten af det drikkevand,

der leveres til mindre lokalsamfund (op til 5 000 mennesker).

Forbedret rensning af spildevandFor at undgå at skade folks helbred og miljøet ved udsættelse

for urenset spildevand — spildevand og brugt vand fra

husholdninger og spildevand fra industrien — iværksætter EU’s

byspildevandsdirektiv, der blev indført i 1991, initiativer til

at begrænse mængden af forurenende stoff er, der udledes til

miljøet.

Lokale myndigheder må indsamle og rense vand fra landsbyer

og byer med 2 000 indbyggere eller derover. Rensningsanlæg

skal leve op til nogle minimumsstandarder. Strengere standarder

gælder i tilfælde, hvor vandet kan beskadige følsomme miljøer

eller den menneskelige sundhed. De fl este EU-lande har nu

iværksat de fl este spildevandssystemer i overensstemmelse med

direktivets krav. Tidsfristen for nyere medlemsstater er i 2018.

Lande, der ikke overholder kravene, kan få en bøde.

Skilte for beskyttede afvandingsområder i Europa



Sikre rent badevandHvert år off entliggør Europa-Kommissionen detaljerede

oplysninger om kvaliteten af badevandet i Europa. I 2011

indeholdt badevandsrapporten resultater fra 21 000 steder

baseret på information fra medlemsstaterne i henhold til EU’s

badevandsdirektiv. Nationale regeringer er også forpligtet

til at informere off entligheden om badevandskvaliteten, inden

badesæsonen starter, især i områder hvor badning ikke tilrådes

eller er forbudt.

Rengøring af have og oceanerSpørgsmålet om aff ald i havet behandles under EU’s

havstrategirammedirektiv fra 2008. Medlemsstaterne er

forpligtet til at sikre, at deres farvande opnår »god miljøtilstand«

senest i 2020, og til at udarbejde en strategi for overvågning og

for at nå målene.

Udmærket

Udmærket

Godt

Tilfredsstillende

Ringe

badevandskvalitet

EU-regler er med til at sikre rent badevand.



Referencer1 Brochure: »Water is for life: How the Water Framework Directive helps safeguard Europe’s resources« (november 2010), s. 8

http://ec.europa.eu/environment/water/pdf/WFD_brochure_en.pdf2 Hjemmesiden tilhørende European Federation of Bottled Waters http://www.efbw.eu/sustainability.php?classement=033 »Household consumption and the environment«, rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, 11/2005, s. 32:

http://www.eea.europa.eu/publications/eea_report_2005_114 Endelig rapport: »Financing of investment needed to reach compliance with the DWD and to rehabilitate water distribution networks

in the EU«, Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Miljø, ENV.G.1/FRA/2006/0073, september 20115 Rapport: »Financing of investment needed to reach compliance with the DWD and to rehabilitate water distribution networks in the EU«6 Eye on Earth-hjemmesiden: www.eyeonearth.eu7 http://ec.europa.eu/environment/water/participation/index_en.htm

Yderligere litteratur� Europa-Kommissionen — Generaldirektoratet for Miljø — EU’s indsats for at beskytte vandkvaliteten:

http://ec.europa.eu/environment/water/index_en.htm

� Europa-Kommissionen — Generaldirektoratet for Miljø — Vores oceaner, farvande og kyster:

http://ec.europa.eu/environment/marine/index_en.htm

� Brochure om aff ald i havet (2010) og brochure om aff ald i Middelhavet (februar 2012):

http://ec.europa.eu/environment/marine/publications/index_en.htm

� Vandknaphed og tørker, brochure (september 2010) http://ec.europa.eu/environment/water/quantity/pdf/brochure.pdf

� Det Europæiske Miljøagentur — rapporter og statistikker om vand i Europa: http://www.eea.europa.eu/themes/water

� WISE — The Water Information System for Europe: http://water.europa.eu/

� Verdenssundhedsorganisationen WHO — vand, sundhed og sanitet på globalt plan: http://www.who.int/topics/water/en/

� Brochure om byspildevand (2010): http://ec.europa.eu/environment/water/water-urbanwaste/info/index_en.htm

Fotop. 4, 8, 9, 14, 27 - © Shutterstock

p. 17 - © iStockphoto

p. 5 - © iStockphoto, Thinkstock

p. 16 - © Daniel Ullrich

p. 19 - © Fotoarchiv Ruhrverband

p. 20 - © Marine Conservation Society/eyeforanimage

p. 22 - © Ferdi Rizkiyanto

p. 23 - © Christof Mainz

p. 24 - © National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), © JA van Franeker IMARES

p. 26 - © Waterbedrijf Groningen, © Dr. Eugen Lehle

IllustrationerEuropean Service Network (ESN), © European Union


http://ec.europa.eu/environment/water/pdf/WFD_brochure_en.pdf

http://www.efbw.eu/sustainability.php?classement=03

http://www.eea.europa.eu/publications/eea_report_2005_11

http://www.eyeonearth.eu

http://ec.europa.eu/environment/water/participation/index_en.htm

http://ec.europa.eu/environment/water/index_en.htm

http://ec.europa.eu/environment/marine/index_en.htm

http://ec.europa.eu/environment/marine/publications/index_en.htm

http://ec.europa.eu/environment/water/quantity/pdf/brochure.pdf

http://www.eea.europa.eu/themes/water

http://water.europa.eu

http://www.who.int/topics/water/en

http://ec.europa.eu/environment/water/water-urbanwaste/info/index_en.htm

Europa-Kommissionen

Ville du drikke dit spildevand? — En brochure til unge om vand

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2012 – 28 s. – 21 x 21 cm

ISBN 978-92-79-26319-4

doi:10.2779/96872

Publikationen kan bestilles gratis, så længe lager haves, på:

Et enkelt eksemplar: via EU Bookshop er der online adgang til EU’s publikationer:

http:// bookshop.europa.eu

Flere eksemplarer: via Europe Directs nationale informationsnetværk:

http://europa.eu/europedirect/meet_us/index_da.htm


http://bookshop.europa.eu

http://europa.eu/europedirect/meet_us/index_da.htm

KH

-30

-11

-36

8-D

A-C


Documents

Ville du drikke dit spildevand? - European Commission...6 Ville du drikke dit spildevand? | En brochure til unge om vand Drikkevand Adgang til vand er afgørende for helbredet Forestil