Visionen for

”Den gode digitale skole”

Skole og Familie

1

Indhold Visionen: ......................................................................................................................................... 2

Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag? ........................................................................ 5

Børns læring og potentialet i at anvende IT ..................................................................................... 7

IT som fagdidaktisk løftestang – digitalisering og det professionelle miljø ....................................... 9

Inklusion – muligheder for at arbejde inkluderende – Den Gode inklusion .................................... 10

Indsatsområder- de fem grundsten i forandringen ......................................................................... 11

Fundamentet: Adgang til egen digital enhed og trådløst netværk .................................................. 11

Lærernes kompetencer: Udbredt viden om IT-didaktik og digitale læremidler ............................... 13

Fælles digitalt skrivebord og læringsplatform ................................................................................ 15

Kultur: Styrket videndelingskultur .................................................................................................. 17

Implementering: Processtøtte ....................................................................................................... 17

Spørgsmål til fælles eller individuel refleksion på skolerne ............................................................ 19

2

Digitalisering kan øge elevernes læring, men også bidrage til at ændre tilgangen til læring, måden at organisere undervisningen på og bidrage til at nytænke lærerrollen. I arbejdet med at skabe en overordnet digitaliseringsstrategi for skolerne i Rudersdal Kommune, er der taget afsæt i ”Den gode skole” og de hovedområder, som fremmer børns læring. ”Den gode skole” er et politisk vedtaget kvalitetsgrundlag for skolerne i Rudersdal og danner ramme for andre skolepolitiske tiltag og målsætninger. I arbejdet med at skabe en overordnet digitaliseringsstrategi har det været vigtigt at sætte fokus på de udfordringer og muligheder, som digitalisering giver, men også signalere, at strategien er en del af ”Den Gode Skole” og sker indenfor et kendt ledelsesredskab, som omfatter hele skolens virksomhed. På den baggrund arbejder digitaliseringsprojektet under titlen ”Den Gode Digitale Skole”. Den Gode Digitale Skole er kendetegnet ved, at IT ikke er et supplement til under-visningen, men en integreret del af den måde, man tænker pædagogik og didaktik. IT og digitalisering er ikke veldefinerede begreber, og omgangen med IT er ikke udelukkende en færdighed. IT er ikke noget, der ligger uden for den faglige undervisning, men en del af faget og fagdidaktikken. Digitalisering er i Rudersdal ikke kun et hjælperedskab i læringssituationer, men skal derimod være grundlag for udvikling af nye læringsformer. I det følgende beskrives mere om visionen for Den Gode Digitale Skole, de fokusområder og indsatser, der skal bidrage til at indfri visionen samt de principper og mål, som er pejlemærker. Den Gode Digitale Skole skal dels anvendes som ramme om udrulningen af digitaliseringen på skolerne og som ledelsesredskab og dialogværktøj på den enkelte skole, hvor den enkelte skole efterfølgende skal udarbejde egen digitaliseringsstrategi. Målgruppen for Den Gode Digitale Skole er politikere, skoleledelsen herunder skolebestyrelser og naturligvis lærere, elever og deres forældre.

Visionen:

Udgangspunktet er, at børn og unge vokser op i et digitaliseret samfund, og at de derfor skal lære at begå sig i et digitaliseret samfund. Elevens læring skal understøttes gennem mange veje, og IT er én tilgang af flere. Visionen er, at IT og arbejdet med medier

”Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever, lærere og pædagoger i Rudersdal Kommune, hver gang det understøtter elevernes læring, dannelse og alsidige udvikling”

3

anvendes som naturligt valg, hver gang det fremmer læringen. Mere konkret betyder det, at undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af IT hver gang det fremmer læring, dannelse og den alsidige udvikling. IT er ikke udelukkende en færdighed. IT er ikke noget, der ligger uden for den faglige undervisning, men en del af faget og fagdidaktikken, og digitalisering skal skabe grundlag for udvikling af nye læringsformer. IT som fagdidaktisk løftestang, styrket undervisningsdifferentiering og øget inklusion er centrale temaer. Rammerne for arbejdet med Den Gode Digitale Skole er dels Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2010-2015, hvor målet er, at alle daginstitutioner og skoler anvender teknologi til at øge børns og unges læring og dermed skaber mere kompetente børn og unge til at imødegå fremtidens udfordringer. Derudover er det målet, at ledere og medarbejdere har viden om og kompetence til at udnytte teknologien på deres fagområde, og at vi får udnyttet de læringspotentialer, som teknologien giver os. Skolereformen vil være en vigtig faktor i understøttelsen af reformens mål om digital understøttelse - både i forhold til lærerens tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningen og i forhold til elevens læreprocesser.

Arbejdet med IT er derudover en lovbunden opgave. IT skal integreres i alle fag. De læringsmæssige aspekter af denne udvikling er beskrevet i faghæfterne for de enkelte fag Fælles Mål samt Faghæfte 47 (Elevernes alsidige udvikling) og Faghæfte 48 (Elevernes It- og mediekompetencer).

4

Den Gode Digitale Skole i Rudersdal

Nationale ramme

Fælles offentlig digitaliseringsstrategi

Faghæfte 48 som beskriver mål for IT -og

mediekompetencer i folkeskolen

Den enkelte skoles digitaliseringsstrategi

Den enkelte skoles udviklingsplan og indsatsområder

Kommunale ramme

"Digitalisering - fra vision til virkelighed" "Balanceret

digital strategi "

"Den Gode inklusion"

"Den gode skole- brikker til en god skole"

Figuren viser centrale rammevilkår. Den Gode Digitale Skole hænger sammen med såvel den nationale digitaliseringsindsats på skoleområdet, den kommunale inklusionsstrategi og kommunens samlede digitaliseringsindsats, og på sigt de enkelte skolers egne digitaliseringsstrategier.

5

Der er udpeget fem indsatsområder, som er afgørende for at visionen kan indfris: For hvert af de fem indsatsområder er opstillet konkrete mål. Men indledningsvis beskrives kort, hvordan der i dag i Rudersdal arbejdes med it i skolerne, og potentialer i at anvende IT i forhold til børns læring beskrives.

Temperaturmåling: IT i skolerne i Rudersdal i dag? Samfundet har de seneste år bevæget sig med stor hastighed på det digitale område. Tal fra KMD Analyse1 viser, at skolebørn i Danmark i stor stil i deres hverdag har adgang til digitale værktøjer. På trods af gode intentioner og indkøb af it de senere år, sakker folkeskolen generelt dog agterud. Analysen viser, at der i dag er en kløft mellem det IT-niveau mange børn oplever derhjemme og i skolen. Undersøgelserne peger desuden på, at der er store forskelle i lærernes brug af IT og medier, og der er hos elever og forældre samtidig et stort ønske om mere anvendelse af IT og digitale læremidler i undervisningen.

Der er ingen grund til at antage, at Ruderdal Kommune adskiller sig fra andre af landets kommuner med hensyn til ovenstående konklusioner.

Rudersdal er i samarbejde med Gentofte, Metropol og DPU gået ind i et fælles samarbejde om et phd. forskningsprojekt ved Simon Skov Fought om udvikling af læreres digitale kompetencer. Projektet har til formål at undersøge, hvordan praksisnære kompetenceudviklingsformer hjælper lærere i gang med at integrere digitalisering i undervisningen. Projektet løber over skoleårene 2012 – 2014. Som indledning til projektet er gennemført en totalundersøgelse blandt lærerne vedrørende deres digitale praksis. Ud fra en kvantitativ, webbaseret spørgeskemaundersøgelse, gennemført i september-oktober 2012 blandt alle folkeskolelærere i Gentofte og Rudersdal Kommune, har Simon Skov Fougt undersøgt lærernes syn på bl.a.2:

1 KMD Den digitale folkeskole - Vurderinger og holdninger fra elever og forældre August 2012 Folkeskolens digitale tilstand - Udfordringer og muligheder Januar 2012 2 Gentofte- Ruderdal Undersøgelsen Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse om lærere, IT og læring i

folkeskolen i Gentofte og Rudersdal Kommune Afsluttende rapport maj 2013 Ph.d stipendiat Simon Skov Fougt

1. Adgang til egen digital enhed for både lærere og elever og tilstrækkeligt trådløst netværk på skolerne

2. Kompetenceudvikling i forhold til IT-didaktik og digitale læremidler

3. Udvikling og anvendelse af et digitalt skrivebord og læringsplatform

4. Styrket videndelingskultur blandt lærere 5. Processtøtte under implementeringen af forandringen

6

• adgang til og brug af II hjemme og på skolen • egne IT-kompetencer • brug af og syn på IT i undervisningen • syn på IT’s betydning i undervisningen • syn på samarbejde og videndeling omkring IT på den enkelte skole • syn på ledelsens opbakning omkring IT på den enkelte skole. Et par hovedkonklusioner fra undersøgen viser, at:

Undersøgelsen gentages i efteråret 2015, som afslutning på forløbet for at afdække evt. forandringer som følge af projektet. Materialet giver samtidig Rudersdal et solidt videns grundlag for kommunens og de enkelte skolers strategiske udvikling på området. Der er på alle skoler i Rudersdal lærere, der har høj grad af professionsfaglighed i forhold til at integrere it i fagene, de eksperimenterer med ny teknologi og digitale læremidler, de har fagdidaktiske kompetencer og kan omsætte dem i god praksis med eleverne. Det er også åbenlyst, at den faglighed ikke er til stede hos den samlede lærergruppe som helhed i kommunen. Skoleledelserne i Rudersdal har på et temamøde om digitalisering beskrevet bl.a. skolernes største digitale udfordringer således:

• 61,5 % af lærerne angiver, at de i undervisningen i ringe - eller nogen grad har den nødvendige adgang til IT men adgang til It synes at have mindre betydning for brug af IT i undervisningen end lærerens egen brug.

• Lærerne anvender generelt IT meget i forberedelsen, mens de i mindre grad

anvender IT i undervisningen

• Der er stærk, signifikant sammenhæng mellem lærerens (IT-)faglige og -didaktiske ajourføring og brug af IT i undervisningen. Jo mere opdateret faglighed, desto mere brug af IT i undervisningen (og/eller omvendt).

• Der er stærk, signifikant sammenhæng mellem lærernes samarbejde om IT og

brug af IT i undervisningen. Jo mere samarbejde om IT, desto mere brug af IT i undervisningen (og/eller omvendt).

• Der er stærk, signifikant sammenhæng mellem skolens opbakning til lærerne

og brug af IT i undervisningen. Jo mere opbakning, desto mere brug af IT i undervisningen (og/eller omvendt).

• IT anvendes markant mere i undervisningen, desto senere i skoleforløbet man

kommer (altså mindst i indskolingen, mest i udskolingen).

7

Børns læring og potentialet i at anvende IT

Den læring, Rudersdal Kommune ønsker at støtte børnene i, fordeler sig på 3 områder, nemlig udvikling af:

Kundskaber og færdigheder

Sociale og personlige kompetencer

Metodekompetencer ”Elevernes læring skal forstås bredt. Faglige, personlige, sociale og metodiske kompetencer er områder, der udvikles optimalt i et lærende fællesskab med andre”. ”De kundskaber og færdigheder, børnene vil tilegne sig, skal kunne anvendes i en ukendt fremtid, og dannelsesbegrebet skal pege frem mod det ukendte.”..'3 I Rudersdal har vi fokus på, at læring sker i samspil med andre. Ud fra et inkluderende og differentieret ståsted handler det i høj grad om at være aktivt deltagende for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, som skal kunne anvendes i en ukendt fremtid. Læring i et forandringsperspektiv udfordrer skolen i at imødekomme elevernes individuelle tilgang til skolen. Læringsprocesser må organiseres på en måde, så eleverne kan være medskabende og tage ansvar for at nå individuelle læringsmål i samvær med andre. En skoledag hvor hver elev og lærer har adgang til egen digitale enhed kan fremme en skoledag, som tager udgangspunkt i elevernes egne behov. Det er dog ikke teknologien isoleret set, der forandrer praksis og skaber læring, det er den didaktiske brug af teknologien, der er afgørende.

3 Den Gode Skole

”Manglende netværksdækning og tidskrævende synkron adgang til netværket”

”..bredden i medarbejdernes

kompetencer – stor afstand

ml. eksperter og novicer

”mangler viden om muligheder” mangel på gode digitale

læremidler

”den mentale udfordring – en anden forståelse af

lærerrollen – fra viden til

facilitering

8

SAMR modellen, der er udviklet af Ruben R. Puentedura, beskriver fire typiske måder, som teknologi anvendes på i undervisningen: 4

Substitution (Erstatning) Teknologi som direkte værktøjserstatning uden funktionelle ændringer. F.eks. hvis en interaktiv tavle anvendes som en traditionel kridttavle.

Augmentation (Udvidelse) Teknologi som direkte værktøjserstatning med funktionelle forbedringer. F.eks. at anvendestave- og grammatikkontrol eller zoom- og annoteringsfunktioner på digitale kort. At bruge IT som “en udvidelse” betyder, at man bruger nogle af de digitale funktioner i teknologien til at gøre arbejdsprocessen lettere. Opgaven, eleverne arbejder med, er stadig den samme, det er bare blevet lettere og mere anvendeligt på grund af teknologien.

Det to ovennævnte kategorier i modellen klassificeres som “styrkelse af læreprocessen”. De to næste kategorier klassificeres som “transformation af læreprocessen”.

Modification (Ændring) Teknologi tillader betydeligt re-design af opgaven. Måden, hvorpå IT anvendes i denne kategori, indebærer, at den læringsaktivitet eller opgave, eleverne arbejder med, ændres i forhold til de aktiviteter og muligheder, der eksisterer uden inddragelse af IT.

Redefinition (Omskabelse) Teknologien tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige. At anvende IT på denne kategoris præmisser betyder, at eleverne bruger teknologien til læringsaktiviteter, der ikke kan lade sig gøre uden brug af IT. Det kunne f.eks. være brugen af kollaborative forfatterværktøjer, hvor eleverne uafhængigt at tid, sted og landegrænser kan samarbejde i realtid om samme produkt. Produktion af wikis med tilhørende diskussions- og refleksionsværktøjer, avancerede muligheder for kategorisering og tagging, og invitation af eksterne forfattere kunne være et andet eksempel. Et tredje eksempel kunne være brugen af blogs og andre sociale tjenester i procesorienterede forløb, hvor eleverne kan udgive og få respons på deres produkter fra hele verden, og hvor deres læringsproces kan dokumenteres med henblik på refleksion over egen læringsproces. Eller det kunne være videochat-tjenester, der muliggør, at faglige eksperter – måske fra andre lande – kan inviteres indenfor i klasseværelset og interagere med eleverne. Eller faglige skriveforløb med en rigtig forfatter på sidelinien, der har realtids redigerings- og kommenteringsadgang.

Modellens pointe er, at undervisere må stræbe mod, at IT i undervisningen ikke kun begrænses til en erstatning af kendte værktøjer (med eller uden funktionelle forbedringer),

4 SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til?

25. april 2012 http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415

9

men også anvendes til at “transformere læreprocessen” til nye undervisnings- og læringsformer - det er her potentialet ligger.5

IT som fagdidaktisk løftestang – digitalisering og det professionelle miljø

”Al pædagogisk forskning peger på, at den afgørende faktor for børnenes læring er læreren og

pædagogen. Derfor er lærerens og pædagogens tilgang til deres kerneopgave og til deres

samarbejde om opgaven central for kvaliteten i skolen. Det professionelle miljø rummer de værdier

og tilgange, medarbejderne har til løsningen af deres fælles opgave. Det professionelle miljø er

altså ikke en struktur, men snarere en kultur, der er præget af nogle bestemte værdier eller

professionsidealer”6

Hvordan understøtter det professionelle miljø i Rudersdals skoler, at IT bliver en integreret del af skolens fag med afsæt i faglige og fagdidaktiske overvejelser? Fagteam på skolerne er et vigtigt forum til at sætte digitalisering på dagsordenen. IT

udfordrer hvad der skal undervises i, men også hvordan. I fagteam diskuteres netop

didaktiske problemstillinger, og herunder er det naturligt også at inddrage den digitale

didaktik. Undervisnings- og IT-vejledere tager i dag nogle steder et stort ansvar for at

udbrede IT didaktik. Men det kræver fortsat udvikling af undervisningsvejledernes

kompetencer indenfor It didaktik, hvis de skal gå forrest i dannelsen af en fagkultur på

skolerne.

”Kun enkelte lærere tænker over hvordan IT kan hjælpe eleverne til at lære at forstå en

konkret opgave og til at nå de faglige mål; oftest ser lærerne IT som noget ekstra snarere

end som noget, der er integreret i faget”7.

Det kræver evne og vilje til at se sin praksis dybt i øjnene, hvis man vil arbejde med at

integrere IT i skolens fag. En traditionel professionskultur, hvor man lukker dørene om sin

undervisning (den privatpraktiserende lærer) trives stadig nogle steder – og er ikke

forenelig med en kultur hvor man deler viden og udvikler praksis i forpligtende samarbejde.

5 SAMR – hvad bruger vi egentlig teknologien til?

25. april 2012 http://www.laeringsteknologi.dk/?p=415 6 Den Gode skole

7 It som faglig løftestang

Bragt i fagbladet Undervisere september 2009. Af Sanya Gertsen Pedersen, evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

10

Inklusion – muligheder for at arbejde inkluderende – Den Gode inklusion

Digitaliseringen som grundlag for inkluderende praksis ITog digitale enheder er i dag så stor en del af samfundet og dermed også af børnenes fællesskab og kommunikation, og i den inkluderende praksis er digitale læringsmidler derfor et naturligt redskab, da det både pædagogisk og didaktisk favner alle børns læringspotentiale, lige fra børn med særlige forudsætninger, til børn med særlige udfordringer og/eller behov. Inklusion er for alle børn, og det er digitaliseringen også. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser, indlæringsvanskeligheder, fysiske og psykiske handicaps Digitale læremidler er et absolut must for børn med særlige udfordringer og/eller behov, da det både didaktisk og pædagogisk har en inkluderende effekt. For børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser kan digitale enheder både pædagogisk og didaktisk være et redskab til at skabe mulighed for øget fokusering, motivation og læring, da et stort udvalg af programmer og software netop er udviklet så disse børns koncentration, læring og evne til at fastholde disse understøttes og øges. Også for børn med indlæringsvanskeligheder som fx dysleksi er den digitale skole et inkluderende miljø. Her findes programmer som cd-ord, Intowords eller AppWriter Skole m.fl.

Disse programmer giver børnene mulighed for at arbejde selvstændigt uden brug af voksenstøtte hele tiden og samtidigt øges indlæringen. Det er ligeledes en naturlig måde at differentiere undervisningen på, uden at ekskludere børnene udenfor klasse-fællesskabet. Dette betyder, at disse børn får en platform at arbejde på, som deles med deres klassekammerater og som udover at øge indlæringen også øger virkningen og fornemmelsen af fællesskab.

Digitalisering gør eleven i stand til at arbejde uafhængigt af tid og sted. Det betyder, at elever med eksempelvis psykiske og/eller fysiske handicaps ikke nødvendigvis behøver at være fysisk til stede i klassen hele tiden for at deltage i klassens undervisning og deltage i samarbejde med andre elever i klassen. Samarbejdet kan fx forgå via Skype, ved hjælp af sms, ved at benytte en fælles platform, hvor videoer, billeder, dokumenter og andre former for produkter og hjælpemidler er tilgængelige. Med disse muligheder kan en elev, der fx på grund af sit handicap må være væk fra klassen i kortere eller længere tid, stadig følge klassens arbejde og være en del af det sociale fællesskab. Lærerens faglige selvforståelse I inklusionsarbejdet er det narrative, relationelle og kontekstuelle vigtige perspektiver og derfor bliver lærerens og pædagogens evne til at se på egen praksis en vigtig faktor. Her er digitale midler et vigtigt redskab for de professionelle fx i forbindelse med at arbejde med klasserumsledelse og ICDP (International Child Development Programme) der handler om at få et bedre samspil med og relation til børn).

11

Digitale enheder Kommunens læsekonsulent, tosprogskonsulent og den pædagogiske konsulent for specialområdet mener, at øget digitalisering, fx i form af en ”en til en” løsning for alle elever, vil have en afgørende betydning. Elever med særlige behov og/eller udfordringer vil opleve, at de i højere grad er en del af fællesskabet, hvor almindelig omgang og kommunikation drejer rundt om mange forskelligartede digitale enheder. Det er helt afgørende, at digitale enheder til elever med særlige behov bliver personlige, da der skal installeres særlige programmer på disse. Programmerne kan også ligge på elevens private mobiltelefon eller Ipad. Kompetencer Eleven, læreren, pædagogen og forældrene skal have adgang og kendskab til de IT-hjælpemidler og dertil hørende programmer, der bedst kan kompensere for et særligt behov hos en elev, og de skal have viden om, hvordan hjælpemidlet og programmerne anvendes.

Indsatsområder- de fem grundsten i forandringen

Fundamentet: Adgang til egen digital enhed og trådløst netværk

En velfungerende IT- infrastruktur samt adgang til nødvendigt og tilgængeligt iIT-udstyr er i det moderne samfund lige så essentielt, som en stabil vandforsyning. Tillid til stabilitet og tilgængelighed for alle betragtes af medarbejderne som den væsentligste forudsætning for at prioritere kontinuerlig brug af IT og medier i såvel undervisningen som i planlægningen

VISION Den digitale tilgang er et naturligt valg for elever,

lærere/pædagoger i Rudersdal Kommune,

hver gang det understøtter børns læring, dannelse og

alsidige udvikling

Tilstrækkelig netværk alle

steder på skolerne og adgang til egen

digital enhed

Processtøtte til den enkelte skole

Udbredt viden om it-didaktik og

digitale læremidler

Der er en udbredt videndelingskultur

blandt lærere

Alle lærere og pædagoger

anvender et fælles digitalt skrivebord

12

af undervisningen. Elever og lærere skal kunne stole på, at teknologien fungerer hver eneste dag. Det stiller krav til robustheden i skolernes tekniske løsninger og adgang til digitale enheder. IT-infrastruktur Det forventes, at der sker en kraftig og hurtig vækst i brugen af cloudbaserede softwareløsninger, som betyder høj trafik til/ fra internettet, og skolernes internet-forbindelser skal være i stand til at håndtere den trafik. Det trådløse netværk skal ligeledes dimensioneres til at kunne håndtere prøve-situationer, hvor der er mange elever samlet på et begrænset område. Enten i form af en permanent høj kapacitet i de områder, hvor der afholdes prøver, eller i form af mulighed for at opstille ekstra kapacitet på de relevante tidspunkter.

Der er igennem 2012/13 gennemført to tekniske analyser af netværksdækningen på skolerne i Rudersdal8 med henblik på at afdække kapaciteten. Der er ligeledes arbejdet med at undersøge skolernes oplevelse af netværksdækningen, herunder at fjerne lokale fejlkilder til netværksforstyrrelser og optimere arbejdsgangene mellem Rudersdal IT og skolerne i forhold til fejlkilder. Mål Der er på alle skoler i Rudersdal senest fra år 2014 kapacitet til, at hver elev og lærer (brugerne) ofte har to digitale enheder på nettet9, typisk en tablet/pc og en telefon pr. bruger, og det er muligt at tilrettelægge undervisningen, så den ikke er afhængig af udvalgte lokaler.

1:1 Løsning - en digital enhed pr. elev Den korte beskrivelse af 1:1 er en situation, hvor der stilles en digital enhed til rådighed for hver elev. Rundt om i verden er der mange eksempler på skoler, kommuner eller (del)stater, der har indført denne måde at tilbyde adgang til IT i undervisningen10. Nogle steder er løsningen effektueret ved, at der er stillet krav om, at eleverne køber et bestemt produkt, eller et produkt, der kan leve op til en nærmere beskrevet standard. I disse tilfælde ligner ordningen det, der betegnes ”Bring Your Own Device” (=BYOD). Andre steder er udstyret stillet gratis til rådighed for eleverne. Dette kan yderligere gøres på mindst tre forskellige måder:

1) eleven får én enhed, der bliver personlig og kan hjemtages 2) eleven får en enhed, der bliver personlig, men den skal blive på skolen 3) eleven har adgang til en enhed, når der er behov for det, men ikke altid den

samme. Erfaringerne ved 1:1 løsninger viser, at hvis udstyret personliggøres (10) falder behovet for teknisk service drastisk.

8 KMD analyserede Sjælsøskolens netværksdækning. På den baggrund udarbejdede Axcess et

budgetestimat for etablering af trådløst netværk på alle skoler i Rudersdal (dec.2012) 9 Her henvisning til KL’s anbefalinger i notat til kommunerne.

10 Maine, USA, ”MLTI”, www.maine121.org (samt besøgserfaringer)Skotland, ”iPad Scotland Evaluation”,

University of Hull, 2012 ”En-till-En, Falkenbergs väg till Framtiden?”, Göteborg Universitet, Falkenbergs kommune, 2010,Odder, ”Tablets i skolen”, CELM og VIA University College, 2012,Sorø, besøg nov. 2012

13

Elever og lærere i Ruderdal har allerede i dag mulighed for at medbringe og bruge eget digitalt udstyr på skolens trådløse netværk. IT-afdelingen har i efteråret 2011 stikprøvevis konstateret, at denne mulighed bliver benyttet i udstrakt grad på alle kommunens skoler. Flere steder var op mod halvdelen af det tilsluttede udstyr af fremmed herkomst. Det betyder ikke, at det er konstateret, at det benyttes i undervisningen, men blot at eleverne medbringer smarte telefoner og andre enheder, der kan benytte et trådløst netværk, når det findes. Nedenfor argumenteres for, at skolens undervisning i dag ikke kan baseres på, at eleverne medbringer eget IT-udstyr, og at det derfor er nødvendigt, at kommunen sætter ind med fælles anskaffelser. På skolerne i Rudersdal råder rigtig mange af eleverne over en nyere digital enhed. Som grundlag for en udbredt anvendelse i den daglige undervisning og som alment skoleudstyr, er der dog i dag flere forhindringer med disse private enheder. For det første vil det udfordre lovgivningen at forvente, at eleverne medbringer digitale enheder. For det andet betyder udstyrets forskellighed, at det på nuværende tidspunkt for flertallet af lærere vil være en udfordring at skulle håndtere gennemførelsen af undervisningsforløb, hvor eleverne ikke har de samme værktøjer til rådighed. Det vil vanskeliggøre fælles instruktioner, og der vil være risiko for, at tekniske udfordringer vil afholde lærerne fra i tilstrækkelig omfang at anvende IT og medier i undervisningen.

Mål Alle elever fra 4-10 klasse og alle lærere har senest primo 2015 en personlig digital enhed. Fra bh.kl.- 3 klasse har alle elever minimum adgang til digitale enheder svarende til minimum 1 enhed pr. 3-4 elev

Lærernes kompetencer: Udbredt viden om IT-didaktik og digitale læremidler

Der ligger for flertallet af lærere en markant omstilling i den pædagogiske praksis i forhold til:

i højere grad at synliggøre og italesætte status - resultater, mål og evaluering

i højere grad at opstille individuelle læringsmål og måle progression

at gentænke didaktiske designs og giver plads til, at eleverne kan udvikle effektive læringsstategier med læreren som læringsvejleder eller facilitator

at transformere læreprocessen i projekt-, proces- og problemorienterede læringsscenarier, hvor eleverne arbejder kollaborativt med problemstillinger eller temaer og hvor eleverne bl.a. oplever, at deres IT kompetencer og deres medievirkelig har betydning og værdi

at lærerrollen ændrer sig bl.a. fordi eleverne typisk har større kompetencer i brugen af digitale medier end lærerne selv.

14

Modellen TPACK (Technological, Pedagogical And Content Knowledge) kan bidrage til at identificere tre kernekompetenceområder, der er nødvendige for at IT kan integreres i undervisningen.

TPACK hedder i den danske oversættelse: TPFV (teknologisk, pædagogisk- og fagfaglig viden). Modellen viser det komplekse sammenspil mellem de tre områder, og hvordan de griber ind i hinanden, når der arbejdes med integration af IT i læringen. Udfordringen er at balancere kompetenceudviklingen, således at den enkelte lærer bliver fortrolig indenfor alle tre områder. I hjertet af modellen er alle vidensområder sammentænkt og spiller gensidigt sammen. Succesfuld integration af teknologi foregår her.

For ofte implementeres IT på en måde, så det ikke har grundlæggende indflydelse på nye læringsformer, elevernes refleksion og læreproces. Teknologi i undervisningen bliver i det tilfælde betragtet som nogle “programmer”, der kan levere indhold på nye måder.

15

Det er vigtigt, at IT i langt højere grad også spiller en rolle i forhold til at kvalificere de “processer”, der er knyttet til elevernes læring og undervisningens form. Vidensområdet “teknologisk, pædagogisk viden” forsvinder derfor ikke– og det bliver i stigende grad relevant at beherske. At have teknologisk/pædagogisk viden er ikke noget, man får uden at gøre en indsats og det vil derfor fortsat være behov for at styrke disse kompetencer. 11

Læremidler Man kan skelne mellem digitale læremidler, som ikke er didaktiserede og de fagspecifikke, hvor læremidlet er tænkt ind i en faglig kontekst.

De “ikke-didaktiserede” læremidler kan f.eks. være webtjenester og apps til mobile enheder, som indeholder et stort potentiale for at styrke elevernes produktion af kreative udtryk og styrke samarbejds- og kommunikationsprocesser i undervisningen. Disse ressourcer skal også udnyttes – ikke bare fordi det er “smart” – men fordi brugen af de teknologier understøtter nogle af de læringsformer, der er brug for i dagens samfund. Det bør være en del af lærernes fagdidaktiske kompetence, at de kan se og omsætte netbaserede ” ikke-didaktiserede” læremidler til et relevant fagligt læremiddel for en konkret elevgruppe.

Mål

Der skal i skoleåret 2013-14 gøres en særlig indsats for, at kompetenceudviklingen afspejler intensionerne i Den Gode Digitale Skole.

Der skal senest i skoleåret 2014 -15 gøres en særlig indsats i forhold til at styrke vejledernes viden om fagspecifikke digitale læremidler.

Der er senest i skoleåret 2014-15 opstillet mål for øget anvendelse af IT i undervisningen på alle skolerne.

Der er senest i skoleåret 2014-15 arbejdet med en ny organisering, der kan fremme og understøtte teknologisk pædagogisk viden blandt lærerne.

Fælles digitalt skrivebord og læringsplatform

Et andet centralt fokusområde for indfrielsen af Den Gode Digitale Skole er etablering af en digital platform, der skal fungere som lærernes samlede digitale arbejdsplads og en læringsplatform, der samler kommunikation mellem skole og hjem og giver mulighed for fortløbende feedback mellem elev og lærer. Rudersdal samarbejder med Gladsaxe,

11 TPACK – teknologisk, pædagogisk og fagfaglig viden 20. april 2012http://www.laeringsteknologi.dk/?p=367

16

Gentofte og Lyngby Taarbæk Kommune om udvikling af en digital arbejdsplads og læringsplatform. Arbejdet har til formål at støtte eleverne i at blive medskabere af egen læring i samarbejde med hinanden og de voksne. Derudover er formålet at give et betydeligt kvalitetsløft til pædagogiske medarbejderes understøttelse af børns læring bl.a. ved at digitalisere, kombinere og udvide mængden af data om barnets udvikling på en måde, der styrker læring. Konkret handler det f.eks. om i langt højere grad, end det er muligt i dag at give lærerne og elev/ forældre et løbende overblik over den enkelte elevs læring via data fra f.eks. test og digitale læremidler, der automatisk genererer evalueringer og fra løbende dialoger og feedback på opstillede mål. Lærerskrivebordet skal understøtte muligheden for at dokumentere, at de opstillede mål opfyldes, og i praksis understøtter arbejdet med individuelle læringsmål og fokus på progression for den enkelte elev. Lærerne og andre pædagogiske medarbejdere skal fremover have én brugervenlig indgang til al viden ift. børnenes læreprocesser og kommunikation/administrations- og styringsopgaver. Mere konkret kan portalen indeholde digitale værktøjer til tilrettelæggelse af undervisningen (undervisningsplaner, forløb og daglig tilrettelæggelse af undervisningen), adgang til digitale læremidler, elevernes portefolio, elevregistrering, lokalebookning, kalenderstyring m.m. Succesfuld anvendelse af et fælles, digitalt skrivebord og læringsplatform afhænger af bl.a. lærernes kompetencer i forhold til at arbejde med undervisningsdifferentiering og med evaluering som grundlag for læring og deres motivation for at standardisere arbejdsgange og videndele f.eks. undervisningsforløb. Derfor er projektet også et organisations- og kompetenceudviklingsprojekt, som delvist udvikles i samarbejde med de tre andre kommuner. Mål

Projektet har i 2016 ført til en ændret praksis i forhold til tilrettelæggelse, gennemførsel og evaluering af undervisningen, der udnytter de digitale muligheder.

Projektet har i 2016 effektiviseret de administrative arbejdsgange for de pædagogiske medarbejdere.

Projektet har i 2016 skabt et bedre grundlag for dialogen mellem ledelse og medarbejdere.

Børnene oplever i 2016, at de i større omfang er medskabere af egne læreprocesser.

17

Kultur: Styrket videndelingskultur

Styrket videndelingskultur er afgørende for at fremme visionen for Den Gode Digitale Skole. Potentialerne i at anvende et digitalt skrivebord kan ikke udeleves med mindre lærerne f.eks. ønsker at dele undervisningsforløb med hinanden, og med mindre alle medarbejdere omkring en elev ønsker at dele viden. Der findes på alle skoler i Rudersdal lærere, der har høj grad af professionsfaglighed i forhold til at integrere IT i fagene. De eksperimenterer med ny teknologi og digitale læremidler, de har fagdidaktiske kompetencer og kan omsætte dem i god praksis med eleverne. Hvordan har de lærere tilegnet sig den kompetence? Typisk ved at:

- undersøge og eksperimentere selv - ved uformel kollegial videndeling på skolen

Spørgsmålet er, hvordan deres viden spredes til alle kollegaer på skolen?

Hvis visionen er, at IT skal anvendes hver gang, det understøtter læring, skal der arbejdes med mere formaliseret og forpligtende kollegial faglig videndeling. Måske skal det ske via netbaserede faglige fora, blogs, wikis og andre sociale tjenester, som er lærende fællesskaber om IT og fag på tværs af skole, kommune og evt. landegrænser? Måske skal der arbejdes med formidling af de gode eksempler på, hvor det lykkes godt? Måske skal der udvikles praksisfællesskaber omkring anvendelse af IT i fagene på de enkelte skoler, måske skal det ske centralt? Måske skal der opstilles krav og mere formelle rammer for forpligtende kollegial faglig videndeling om anvendelse af IT i fagene? Mål At der senest i skoleåret 2014 centralt er igangsat minimum tre indsatser, der vil være gældende for alle skoler i forhold til at fremme videndelingskulturen omkring anvendelse af IT i fagene. Dette vil indgå som et centralt element i den enkelte skoles digitaliseringsstrategi.

Implementering: Processtøtte

Visionen for Den Gode Digitale Skole er at undervisningen forberedes, gennemføres, evalueres og rammesættes med brug af IT hver gang det fremmer læringen, dannelse og den alsidige udvikling. Det er en ambitiøs vision og ejerskabet til forandringen skal i høj grad ligge på den enkelt skole derfor skal hver skole også lave egen strategi for hvordan de fremmer visionen. Men den enkelte skole vil få brug for centrale beslutninger og rammer, men også løbende processtøtte.

18

Mål

Det er fra 2013 muligt for den enkelte skole at få sparring til udvikling og implementering af strategi.

Der er i forbindelse med udrulningen af digitale enheder implementeret ny organisering og klare arbejdsgange for drift og support af IT- udstyr.

19

Spørgsmål til fælles eller individuel refleksion på skolerne De store spørgsmål!

Hvordan udfordrer digitalisering jeres forståelse af læring og dannelse? F.eks. i forhold til nye måder at tilgå information på – det, at man kan mødes uafhængig af geografi, fysiske rammer og tid, muligheder for at danne sociale relationer, virtuelle sociale netværk, muligheder for at indsamle og kombinere data om elevernes udvikling og dermed få øget fokus på individuelle læringsmål og progression.

Hvordan udfordrer digitalisering lærerollen?

Hvordan udfordrer digitale kommunikationsformer skole-hjem-kommune samarbejdet om børn og unges udvikling?

Status spørgsmål:

I hvor høj grad anvendes digitale værktøjer og platforme til at understøtte arbejdet i fagteams, årgangsteams og øvrige dele af det professionelle miljø?

I hvor høj grad anvendes digitale værktøjer og platforme til videndeling blandt personalet?

Arbejdes der med udviklingen af digital didaktik i det professionelle miljø (fagteams, årgangsteams m.v.)?

Arbejdes der med digitale løsninger ikke kun som et mål i sig selv, men som et middel til at udvikle den didaktiske praksis og elevernes læring?

I hvor høj grad videndeles der om digital didaktik og digital læring?

Er ledelsen på skolen en aktiv medspiller, som formulerer mål og forventninger i forhold til anvendelse af digitale værktøjer og platforme?

I hvor høj grad er lærerne på skolen villige til at dele egne undervisningsforløb?

I hvor høj grad er medarbejderne på skolen parate til at acceptere en vis standardisering af praksis?

Inklusion og undervisningsdifferentiering:

Hvordan får inklusionsvejlederne og undervisningsvejledere viden om særlige digitale hjælpemidler?

Hvordan kan vi på skolen have den nyeste viden om digitale hjælpemidler (både hardware og software) til brug i undervisningen af elever med særlige behov eller med særlige forudsætninger?

Hvordan sørger vi for, at lærerne og pædagogerne kan udnytte disse særlige hjælpemidler optimalt?

20

Hardware, software og It-didaktik:

Hvordan sikres, at det tilgængelige udstyr anvendes optimalt?

Hvordan vil vi tydeliggøre support og hurtig problemløsning?

Hvordan vil vi understøtte kendskab til hardware og funktionalitet f.eks. udvikle viden om digitale (sky)materialer – programmer, abonnementer, andre ressourcer - tilladelser, log-ons, rettigheder ?

Hvordan vil vi sikre kvalitet af indhold ift. digitale læremidler?

Hvordan vil vi udstikke tidssvarende retningslinjer for digital etik og moral?

Hvordan vil vi inddrage elever med særlige It-kompetencer i læringsprocesser. (lead-users) – (mediepatrulje)?

Hvordan vil vi definere retningslinjer for inddragelse af digitale programmer og værktøjer, som eleverne kommer med?

Hvordan vil vi anerkende eleven som producent – eleven som 'didaktisk designer'?

Hvordan vil vi definere ansvarsfordeling og arbejdsfunktioner relateret til vores fremtidige gode digitale skole?

Hvordan vil vi finde og anbefale, hvem (lærere og elever) der bliver lead-users/first-movers?

Hvordan vil vi organisere skolens digitale enheder – opbevaring, sikring, overvågning, adgang?

Hvordan vil vi definere, hvem der har beslutningskompetence i forhold til IT investeringer?

RUDERSDAL

KOMMUNE

Skole og Familie

Stationsvej 36

3460 Birkerød

skoleogfamilie@rudersdal.dk

Åbningstid

Mandag-onsdag kl. 10-15

Torsdag kl. 10-17

Fredag kl. 10-13