Vol 4

VOL. 4 modern beauty

Dansk Frisør & kosmetiker ForbunD 1911-2011

4

4V

OL

VOL.42011ISSN 19019297

— 2 —

Dansk Frisør & kosmetiker ForbunD

1911-2011

— 3 —

Kære medlem.Hjerteligt velkommen til VOL. 4, den fjerde bog om hår og makeup fra dit forbund. Dansk Frisør og Kosmetiker For-bund fylder i år 100 år, så der er tale om en jubilæumsbog! Ideen med denne bog er at invitere dig ind i den forunder-lige verden af makeup og styling af hår og lære dig en række af alle de små tricks og fif, der gør hele forskellen.I vort fag er det vigtigt, at man – ud over at kunne klippe og farve – også ved, hvordan man sætter hår. Man skal kunne teknikkerne og vide, hvad man gør og hvorfor. Derfor er vi gået lidt mere i dybden med det i denne bog. Vi håber, du synes, det er lige så spændende, som vi gør! Der er masser af gode råd og tips til alle, der går rundt med en lille stylist i maven.

Vi er også stolte af at kunne præsentere et stort, personligt portræt af en af verdens bedste frisører, Eugene Souleiman fra New York, som bl.a. har stylet selveste Lady Gaga. Wow! Normalt holder de sig helst i kulisserne, men for en gangs skyld har de gjort en undtagelse: Selveste Dronning Margrethes personlige frisør gennem 30 år, Poul Nejlund, og hans kompagnon Ole Jepsen, har også ladet sig interviewe til denne bog. Læs om deres fantastiske liv som frisører på de bonede gulve. Også de har noget at fejre i år, nemlig deres 50 års jubilæum. Flot!

Vi har valgt at give denne bog undertitlen ”Love is in the Hair”. I denne titel ligger hele meningen med at være frisør, synes vi. Vi er jo alle begyndt i dette fag, fordi vi har en stor kærlighed til netop håret. Denne bog er, som nævnt ovenfor, den fjerde i rækken. Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund er et lille forbund – men et forbund med store armbevægelser. Det skal vi være stolte af. Håbet med denne bog er, at alle jer, både frisører og kosmetikere, kan bruge den som et inspirerende løft i hverdagen, en samling gode ideer og teknikker, som gør vores fag lidt sjovere!

Til sidst vil jeg gerne takke forbundsformand Poul Mong-gaard for hans stadige tillid og støtte til dette projekt. Han er en mand, der både har mod på vores forbunds vegne og tør tænke stort, så vi alle kan blive klogere på vores dejlige fag!

Rigtig god fornøjelse med VOL. 4

Med venlig hilsenMarianne Jensen, Redaktør & Frisør


1911-2011

— 2 —


1911-2011

— 3 —

Kære medlem.Hjerteligt velkommen til VOL. 4, den fjerde bog om hår og makeup fra dit forbund. Dansk Frisør og Kosmetiker For-bund fylder i år 100 år, så der er tale om en jubilæumsbog! Ideen med denne bog er at invitere dig ind i den forunder-lige verden af makeup og styling af hår og lære dig en række af alle de små tricks og fif, der gør hele forskellen.I vort fag er det vigtigt, at man – ud over at kunne klippe og farve – også ved, hvordan man sætter hår. Man skal kunne teknikkerne og vide, hvad man gør og hvorfor. Derfor er vi gået lidt mere i dybden med det i denne bog. Vi håber, du synes, det er lige så spændende, som vi gør! Der er masser af gode råd og tips til alle, der går rundt med en lille stylist i maven.

Vi er også stolte af at kunne præsentere et stort, personligt portræt af en af verdens bedste frisører, Eugene Souleiman fra New York, som bl.a. har stylet selveste Lady Gaga. Wow! Normalt holder de sig helst i kulisserne, men for en gangs skyld har de gjort en undtagelse: Selveste Dronning Margrethes personlige frisør gennem 30 år, Poul Nejlund, og hans kompagnon Ole Jepsen, har også ladet sig interviewe til denne bog. Læs om deres fantastiske liv som frisører på de bonede gulve. Også de har noget at fejre i år, nemlig deres 50 års jubilæum. Flot!

Vi har valgt at give denne bog undertitlen ”Love is in the Hair”. I denne titel ligger hele meningen med at være frisør, synes vi. Vi er jo alle begyndt i dette fag, fordi vi har en stor kærlighed til netop håret. Denne bog er, som nævnt ovenfor, den fjerde i rækken. Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund er et lille forbund – men et forbund med store armbevægelser. Det skal vi være stolte af. Håbet med denne bog er, at alle jer, både frisører og kosmetikere, kan bruge den som et inspirerende løft i hverdagen, en samling gode ideer og teknikker, som gør vores fag lidt sjovere!

Til sidst vil jeg gerne takke forbundsformand Poul Mong-gaard for hans stadige tillid og støtte til dette projekt. Han er en mand, der både har mod på vores forbunds vegne og tør tænke stort, så vi alle kan blive klogere på vores dejlige fag!

Rigtig god fornøjelse med VOL. 4

Med venlig hilsenMarianne Jensen, Redaktør & Frisør


1911-2011


1911-2011


1911-2011


1911-2011

Indhold008 EugEnE soulEiman / Grænseløs frisør

018 1. TEknik

024 2. TEknik

028 salon JEan-léonard / Gnisten er evigt ung

042 3. TEknik

050 4. TEknik

056 ZEnia isø JægEr / Makeup artist med kriller i røven

066 5. TEknik

072 6. TEknik

080 sørEn Bach / “Kunstner med kæmpestort K”.

090 7. TEknik

094 8. TEknik

098 mariannE JEnsEn / Noir

106 9. TEknik

112 kolofon


1911-2011

Indhold008 EugEnE soulEiman / Grænseløs frisør

018 1. TEknik

024 2. TEknik

028 salon JEan-léonard / Gnisten er evigt ung

042 3. TEknik

050 4. TEknik

056 ZEnia isø JægEr / Makeup artist med kriller i røven

066 5. TEknik

072 6. TEknik

080 sørEn Bach / “Kunstner med kæmpestort K”.

090 7. TEknik

094 8. TEknik

098 mariannE JEnsEn / Noir

106 9. TEknik

112 kolofon

— 8 — — 9 —


1911-2011

I foråret 2010 blev stjernefrisøren Eugene Souleiman hånd-plukket til at style popstjernen Lady Gaga til musikvideoen ”Alejandro”. Hvad gør man, når man skal finde et nyt look til en superstar, tidens absolut største popikon, hvis kendetegn netop er at have verdens vildeste frisurer og mest outrerede kostumer? For Eugene Souleiman var svaret lige så enkelt, som det var modigt: Man klipper simpelthen håret af hende. Sådan!- Hvad kunne jeg gøre? Hun havde jo prøvet alt. Pink hår, grønt hår, gult hår, hun har været vampyr og Marie Antoi-nette. Så jeg tænkte, klip det af, væk med det! Og hun elskede det, lyder fra den 49-årige frisør, som valgte at give popstjernen en skarp kæbelang bob i stedet for de lange lok-ker. Ud over den nye frisure skabte han også en særlig paryk til Lady Gaga – og til samtlige dansere, der medvirkede i musikvideoen.Selve klipningen, som fandt sted på filmsettet i Los Angeles, tog kun 15 minutter. Længere kunne den erfarne frisør ikke få ladyen til at sidde stille i tronstolen. Så det gjaldt om at være 100% fokuseret.- Hun havde på det tidspunkt ikke klippet håret i et halvt års tid og ikke farvet det i omkring tre måneder. Hun bleger det jævnligt, så det havde en meget ru og krøllet tekstur. Jeg tænkte bare: Væk med al det hår, der er alligevel ingen, der ser det, fordi hun altid har paryk på, lyder det fra Eugene,

som faldt godt i spænd med den vævre popstjerne. - Selvom hun er en lille, spinkel pige, er hun en kæmpe kreativ kraft. Hun er modig. Hun skubber hele tiden grænserne. Som per-son er hun fantastisk. Hendes musik er måske ikke lige min smag, men jeg forstår hende. Jeg kan se, hvorfor hun er, som hun er. Og jeg er så glad for, at et menneske som hende er brudt igennem. Hun er anderledes, og det er ret sjældent i dag i musikverdenen.På mange måder kan Eugene se lidt af sig selv i Lady Gaga.- Vi er forskellige, men vi har en lignende energi. En meget hurtig energi. En lyst til at skubbe til konventionerne, kan man måske sige. Hun gør det på sin måde, jeg gør det på min, lyder det fra manden, som i frisørverdenen netop er kendt for at vende op og ned på alting, bryde alle regler og til stadighed sætte nye standarder for branchen.

Eugene Souleiman, som er født og opvokset i et af Londons arbejderkvarterer, nærmest snublede ind i frisørfaget ved en tilfældighed. I dag bor han med sin kone, Tal, og parrets to små døtre – den ene er fire år, den anden nyfødt – på Man-hattans West Side i New York med udsigt ud over Central Park. Han rejser kloden rundt, arbejder med en stribe af modens største navne og tjener kassen.- Hvis en eller anden havde stoppet mig som 20-årig og vist mig det liv, jeg lever i dag, ville jeg være faldet om af grin.

GRÆNSELØS FRISØR. HVAD KUNNE JEG GØRE? HUN HAVDE JO PRØVET ALT. PINK HÅR, GRØNT HÅR, GULT HÅR, HUN HAR VÆRET VAMPYR OG MARIE ANTOINETTE.

Eugene Souleimanaf Søren Johannesen

— 8 — — 9 —


1911-2011

I foråret 2010 blev stjernefrisøren Eugene Souleiman hånd-plukket til at style popstjernen Lady Gaga til musikvideoen ”Alejandro”. Hvad gør man, når man skal finde et nyt look til en superstar, tidens absolut største popikon, hvis kendetegn netop er at have verdens vildeste frisurer og mest outrerede kostumer? For Eugene Souleiman var svaret lige så enkelt, som det var modigt: Man klipper simpelthen håret af hende. Sådan!- Hvad kunne jeg gøre? Hun havde jo prøvet alt. Pink hår, grønt hår, gult hår, hun har været vampyr og Marie Antoi-nette. Så jeg tænkte, klip det af, væk med det! Og hun elskede det, lyder fra den 49-årige frisør, som valgte at give popstjernen en skarp kæbelang bob i stedet for de lange lok-ker. Ud over den nye frisure skabte han også en særlig paryk til Lady Gaga – og til samtlige dansere, der medvirkede i musikvideoen.Selve klipningen, som fandt sted på filmsettet i Los Angeles, tog kun 15 minutter. Længere kunne den erfarne frisør ikke få ladyen til at sidde stille i tronstolen. Så det gjaldt om at være 100% fokuseret.- Hun havde på det tidspunkt ikke klippet håret i et halvt års tid og ikke farvet det i omkring tre måneder. Hun bleger det jævnligt, så det havde en meget ru og krøllet tekstur. Jeg tænkte bare: Væk med al det hår, der er alligevel ingen, der ser det, fordi hun altid har paryk på, lyder det fra Eugene,

som faldt godt i spænd med den vævre popstjerne. - Selvom hun er en lille, spinkel pige, er hun en kæmpe kreativ kraft. Hun er modig. Hun skubber hele tiden grænserne. Som per-son er hun fantastisk. Hendes musik er måske ikke lige min smag, men jeg forstår hende. Jeg kan se, hvorfor hun er, som hun er. Og jeg er så glad for, at et menneske som hende er brudt igennem. Hun er anderledes, og det er ret sjældent i dag i musikverdenen.På mange måder kan Eugene se lidt af sig selv i Lady Gaga.- Vi er forskellige, men vi har en lignende energi. En meget hurtig energi. En lyst til at skubbe til konventionerne, kan man måske sige. Hun gør det på sin måde, jeg gør det på min, lyder det fra manden, som i frisørverdenen netop er kendt for at vende op og ned på alting, bryde alle regler og til stadighed sætte nye standarder for branchen.

Eugene Souleiman, som er født og opvokset i et af Londons arbejderkvarterer, nærmest snublede ind i frisørfaget ved en tilfældighed. I dag bor han med sin kone, Tal, og parrets to små døtre – den ene er fire år, den anden nyfødt – på Man-hattans West Side i New York med udsigt ud over Central Park. Han rejser kloden rundt, arbejder med en stribe af modens største navne og tjener kassen.- Hvis en eller anden havde stoppet mig som 20-årig og vist mig det liv, jeg lever i dag, ville jeg være faldet om af grin.

GRÆNSELØS FRISØR. HVAD KUNNE JEG GØRE? HUN HAVDE JO PRØVET ALT. PINK HÅR, GRØNT HÅR, GULT HÅR, HUN HAR VÆRET VAMPYR OG MARIE ANTOINETTE.

Eugene Souleimanaf Søren Johannesen


1911-2011


1911-2011

— 12 — — 13 —

— 12 — — 13 —

— 14 —


1911-2011

— 15 —


1911-2011

Dengang havde jeg aldrig, aldrig troet, at mit liv ville føre til så meget. Alle de steder jeg har set, min familie, det sted jeg bor, og den måde jeg lever på. Det ville jeg aldrig i min vild-este fantasi have forestillet mig. Aldrig!, siger han og lyser op i et eftertænksomt smil. Det hele begyndte i London i 1982. 21-årige Eugene var på papiret kunststuderende. Han mødte dog sjældent til timer-ne og ville hellere øve og spille med sit punkband og leve livet som en ung rod i Londons gader end at sidde stille og kigge i tykke bøger på skolebænken. Hans lærere så bekym-ret til fra sidelinjen. Det gik jo ikke. Måske var det bedre, at knægten fik et job. Det endte med, at Eugene blev sendt på arbejdsformidlingen, hvor han blev bedt om at udfylde et skema, så man kunne få ham placeret i et passende fag. Sagsbehandleren mente, at den unge, kreative mand måske kunne være interesseret i at blive frisør? Ikke på vilkår, tænkte Eugene.- Jeg havde aldrig selv været til frisøren. Jeg klippede mit eget hår – og nogle gange mine venners hår – men jeg havde aldrig tænkt på det som en profession. Så jeg blev ret forvir-ret. Jeg syntes slet ikke, det lød interessant, husker Eugene, som imidlertid lod sig overtale til at give det en chance.Uddannelsen, som varede to år, fandt sted på Erith College of Technology i London. Til sin store overraskelse opdagede Eugene, at han faktisk syntes, det var sjovt.Med sine eksamenspapirer i hånden fik han job som frisør og barber på et par af byens fine hoteller, Waldorf og Grosvenor House, hvor manageren hurtigt så, at den vilde, unge knægt havde et særligt talent. Et talent, som det ville være synd at lade gå til spilde. Eugene blev derfor sendt af sted til Vidal Sassoon, hvor frisørlegenden Trevor Sorbie indvilligede i at tage ham til en jobsamtale.- Vi faldt bare i hak med det samme. På et tidspunkt spurgte Trevor, hvilket job, jeg godt kunne tænke mig hos Vidal Sassoon. ”Dit”, svarede jeg. Så grinede han og sagde: ”I like you”, husker Eugene, som beskriver sit udseende dengang som ”anderledes”.

- Jeg var en punker. Nogle gange havde jeg langt hår på den ene side af hovedet og var helt kort på den anden. Andre gange gik jeg med 50’er frisure. Og så skiftede jeg hårfarve hele tiden. Jeg var en vild, ung mand, griner han.Eugene blev hos Vidal Sassoon i næsten ti år og tøver ikke med at sige, at han skylder Trevor Sorbie, som han arbejdede tæt sammen med, hele sin karriere.- Trevor lærte mig alt. Han er virkelig et geni, og det er hans skyld, at jeg i dag som frisør kan gå ind i hvilken som helst situation. Når jeg møder noget, jeg ikke kender, bliver jeg aldrig bange. Jeg nyder det, for jeg ved, at jeg kan mine tek-nikker, og jeg ved, at jeg har en masse tricks i ærmet, for-klarer han.

En del af den kreative fandenivoldskhed, som han i dag er så berømt for, tilskriver han desuden sin barndom i det syd-østlige London.- Det var et råt kvarter, og jeg er ikke vokset op med en sølvske i munden. Det var beskedent. Min mor var sekretær, og min far drev en lille restaurant. Den baggrund gjorde, at jeg, siden jeg var helt ung, altid har skubbet grænser. Jeg havde ikke lyst til at bo, hvor jeg boede, og jeg drømte en masse. Min fantasi var min redning. Jeg lærte helt naturligt at tænke kreativt og ledte altid efter en anderledes vinkel på tingene. Det har hjulpet mig meget, forklarer Eugene, som har en bror, som også er endt som en kreativ håndværker, dog i en noget anden verden: Han reparerer i dag kirkevinduer!Den lidt rå opvækst gjorde også, at Eugene hurtigt knyttede tætte, personlige venskaber til andre i frisør- og modebranchen, som kom fra lignende kår, bl.a. den nu afdøde verdensbe-rømte modeskaber, eller modekunstner, om man vil, Alexan-der McQueen – Lee, som Eugene kalder ham – som var søn af en taxachauffør. Sammen har de to arbejderdrenge lavet nogle spektakulære modeshows, som for længst er gået over i historien – bl.a. et i det skotske højland i 2006, som kul-minerede med en kæmpe pyramide, hvori supermodellen Kate Moss pludselig materialiserede sig som et hologram!

Generelt bryder Eugene sig ikke om at rangordne sine op-levelser i branchen, men dét show var alligevel et, han aldrig glemmer.- Jeg synes altid, det er svært at svare, når folk spørger mig, hvad min største oplevelse i faget har været. Jeg ser det nem-lig mere som en kæde af erfaringer. Jeg tænker ikke på det, jeg laver, som noget, der har en begyndelse, en midte og en ende, men mere som noget, der hele tiden udvikler sig. Det er alt sammen erfaringer, som kommer og går, og for mig handler det bare om hele tiden at svømme med. Men når det så er sagt, så er jeg nok især glad for meget af det, jeg har lavet med Lee og med Yohji (Yamamoto, red.), lyder det fra Eugene, som efterhånden har arbejdet med stort set alle, der er noget ved musikken i den internationale modeverden.Hold vejret, for listen er lang!Ud over de to ovenstående har Eugene bl.a. lavet shows med Dolche & Gabbana, Moschino, Alberta Ferretti, Dries Van Noten, Celine, Chanel, Chloe, Ann Demeulemeester, Clements Ribeiro, Donna Karan, Nicole Farhi, Louis Vuitton, Menichetti, Sonia Rykiel, Narciso Rodriguez, Paul Smith, Rick Owens, Ralph Lauren, Y’s, Y3, BCBG, Givenchy, Mar-tine Sitbon, DSquared, Krizia, Kenzo, Antonio Berardi, Lanvin, Issey Miyake, Stella McCartney, Viktor & Rolf, Valentino, Hermes og Hussein Chalayan.

Hans arbejde er blevet præsenteret i de mest indflydelsesrige magasiner såsom italiensk, britisk, fransk og ”US Vogue”, ”L’Uomo Vogue”, ”Numero”, ”Self Service”, ”i-D Maga-zine”, ”Arena”, ”Arena Homme Plus”, ”W”, ”Harper’s Bazaar”, ”V Magazine”, ”Another Magazine”, ”Dazed and Confused” og ”New York Times”.Og han har arbejdet tæt sammen med nogle af klodens dyg-tigste fotografer, som Craig McDean, Steven Meisel, Inez Van Malsweerde & Vinoodh Matadin, Paolo Roversi, Mert Alas & Marcus Piggott, Sean Ellis, Irving Penn, Richard Avedon, Peter Lindbergh, Satoshi, Fabien Baron, Jean-Bap-tiste Mondino, Mario Testino, Richard Burbridge, Richard

Bush og Solve Sundsbo i kampagner for bl.a. Givenchy, Fendi, Alberta Ferretti, Guerlain, Jil Sander, Mochino, Lanvin, Hermes, Yohji Yamomoto, Calvin Klein, Versus, Narciso Rodriguez, Balenciaga, Donna Karen, Emanuel Ungaro, Giorgio Armani Cosmetics, Rimmel og Gap.Pyha, nu kan du trække vejret igen!

Efter næsten ti år under Trevor Sorbies vinger, gik Eugene freelance afbrudt af en kort ansættelse hos Toni & Guy i 1998. I 1999 blev han Co-creative Director hos det New Yorkbaserede Bumble and Bumble, hvorefter Vidal Sassoon udnævnte ham til Editorial Director i 2000. Her var han i tre år, indtil han blev gjort til Creative Director hos Tecni. Art/L’Oreal Professional.For tre år siden skiftede han til Wella Professionals, hvor han i dag har titel af Global Creative Director for Caring and Styling.Samtidig med skiftet til Wella rykkede han og Tal teltpælene op i London, hvor de havde boet i syv år, og flyt-tede til New York. - Tal og jeg mødtes faktisk på jobbet. Hun er fra Australien og arbejdede som assistent for en moderedaktør. Vi blev venner og senere kærester, fortæller Eugene, som giftede sig med Tal for ni år siden i haven til parrets daværende hjem i London.Eugene nyder sit arbejde med Wella, ikke mindst fordi en del af det foregår i New York, så han kan tage hjem til fami-lien om aftenen. Det er en luksus, når man som Eugene ty-pisk er på farten det halve af året. Ud over pressefremstød for Wella rundt omkring i verden og de mange fotoopgaver for forskellige kampagner og magasiner, som foregår på alverdens locations, laver Eugene hvert år to gange pret- a-porter og to gange mens wear i henholdsvis New York, Paris og Milano.- Vi er et hold på 15-16 mennesker, som tager af sted et par uger ad gangen. Det er hårdt arbejde, men det er også rigtig sjovt. Og det er vigtigt. Man skal have det sjovt med det, man laver. Ellers nytter det ikke noget, fortæller Eugene, som aldrig tager sin familie med, når han rejser.

- Hvis en eller anden havde stoppet mig som 20-årig og vist mig det liv, jeg lever i dag, ville jeg være faldet om af grin. Dengang havde jeg aldrig, aldrig troet, at mit liv ville føre til så meget.

- Det er jo det smukke ved mit arbejde. Jeg ved aldrig, hvad jeg skal. Det er skønt. Jeg føler, jeg lever et liv, hvor jeg hele tiden oplever noget nyt.

— 14 —


1911-2011

— 15 —


1911-2011

Dengang havde jeg aldrig, aldrig troet, at mit liv ville føre til så meget. Alle de steder jeg har set, min familie, det sted jeg bor, og den måde jeg lever på. Det ville jeg aldrig i min vild-este fantasi have forestillet mig. Aldrig!, siger han og lyser op i et eftertænksomt smil. Det hele begyndte i London i 1982. 21-årige Eugene var på papiret kunststuderende. Han mødte dog sjældent til timer-ne og ville hellere øve og spille med sit punkband og leve livet som en ung rod i Londons gader end at sidde stille og kigge i tykke bøger på skolebænken. Hans lærere så bekym-ret til fra sidelinjen. Det gik jo ikke. Måske var det bedre, at knægten fik et job. Det endte med, at Eugene blev sendt på arbejdsformidlingen, hvor han blev bedt om at udfylde et skema, så man kunne få ham placeret i et passende fag. Sagsbehandleren mente, at den unge, kreative mand måske kunne være interesseret i at blive frisør? Ikke på vilkår, tænkte Eugene.- Jeg havde aldrig selv været til frisøren. Jeg klippede mit eget hår – og nogle gange mine venners hår – men jeg havde aldrig tænkt på det som en profession. Så jeg blev ret forvir-ret. Jeg syntes slet ikke, det lød interessant, husker Eugene, som imidlertid lod sig overtale til at give det en chance.Uddannelsen, som varede to år, fandt sted på Erith College of Technology i London. Til sin store overraskelse opdagede Eugene, at han faktisk syntes, det var sjovt.Med sine eksamenspapirer i hånden fik han job som frisør og barber på et par af byens fine hoteller, Waldorf og Grosvenor House, hvor manageren hurtigt så, at den vilde, unge knægt havde et særligt talent. Et talent, som det ville være synd at lade gå til spilde. Eugene blev derfor sendt af sted til Vidal Sassoon, hvor frisørlegenden Trevor Sorbie indvilligede i at tage ham til en jobsamtale.- Vi faldt bare i hak med det samme. På et tidspunkt spurgte Trevor, hvilket job, jeg godt kunne tænke mig hos Vidal Sassoon. ”Dit”, svarede jeg. Så grinede han og sagde: ”I like you”, husker Eugene, som beskriver sit udseende dengang som ”anderledes”.

- Jeg var en punker. Nogle gange havde jeg langt hår på den ene side af hovedet og var helt kort på den anden. Andre gange gik jeg med 50’er frisure. Og så skiftede jeg hårfarve hele tiden. Jeg var en vild, ung mand, griner han.Eugene blev hos Vidal Sassoon i næsten ti år og tøver ikke med at sige, at han skylder Trevor Sorbie, som han arbejdede tæt sammen med, hele sin karriere.- Trevor lærte mig alt. Han er virkelig et geni, og det er hans skyld, at jeg i dag som frisør kan gå ind i hvilken som helst situation. Når jeg møder noget, jeg ikke kender, bliver jeg aldrig bange. Jeg nyder det, for jeg ved, at jeg kan mine tek-nikker, og jeg ved, at jeg har en masse tricks i ærmet, for-klarer han.

En del af den kreative fandenivoldskhed, som han i dag er så berømt for, tilskriver han desuden sin barndom i det syd-østlige London.- Det var et råt kvarter, og jeg er ikke vokset op med en sølvske i munden. Det var beskedent. Min mor var sekretær, og min far drev en lille restaurant. Den baggrund gjorde, at jeg, siden jeg var helt ung, altid har skubbet grænser. Jeg havde ikke lyst til at bo, hvor jeg boede, og jeg drømte en masse. Min fantasi var min redning. Jeg lærte helt naturligt at tænke kreativt og ledte altid efter en anderledes vinkel på tingene. Det har hjulpet mig meget, forklarer Eugene, som har en bror, som også er endt som en kreativ håndværker, dog i en noget anden verden: Han reparerer i dag kirkevinduer!Den lidt rå opvækst gjorde også, at Eugene hurtigt knyttede tætte, personlige venskaber til andre i frisør- og modebranchen, som kom fra lignende kår, bl.a. den nu afdøde verdensbe-rømte modeskaber, eller modekunstner, om man vil, Alexan-der McQueen – Lee, som Eugene kalder ham – som var søn af en taxachauffør. Sammen har de to arbejderdrenge lavet nogle spektakulære modeshows, som for længst er gået over i historien – bl.a. et i det skotske højland i 2006, som kul-minerede med en kæmpe pyramide, hvori supermodellen Kate Moss pludselig materialiserede sig som et hologram!

Generelt bryder Eugene sig ikke om at rangordne sine op-levelser i branchen, men dét show var alligevel et, han aldrig glemmer.- Jeg synes altid, det er svært at svare, når folk spørger mig, hvad min største oplevelse i faget har været. Jeg ser det nem-lig mere som en kæde af erfaringer. Jeg tænker ikke på det, jeg laver, som noget, der har en begyndelse, en midte og en ende, men mere som noget, der hele tiden udvikler sig. Det er alt sammen erfaringer, som kommer og går, og for mig handler det bare om hele tiden at svømme med. Men når det så er sagt, så er jeg nok især glad for meget af det, jeg har lavet med Lee og med Yohji (Yamamoto, red.), lyder det fra Eugene, som efterhånden har arbejdet med stort set alle, der er noget ved musikken i den internationale modeverden.Hold vejret, for listen er lang!Ud over de to ovenstående har Eugene bl.a. lavet shows med Dolche & Gabbana, Moschino, Alberta Ferretti, Dries Van Noten, Celine, Chanel, Chloe, Ann Demeulemeester, Clements Ribeiro, Donna Karan, Nicole Farhi, Louis Vuitton, Menichetti, Sonia Rykiel, Narciso Rodriguez, Paul Smith, Rick Owens, Ralph Lauren, Y’s, Y3, BCBG, Givenchy, Mar-tine Sitbon, DSquared, Krizia, Kenzo, Antonio Berardi, Lanvin, Issey Miyake, Stella McCartney, Viktor & Rolf, Valentino, Hermes og Hussein Chalayan.

Hans arbejde er blevet præsenteret i de mest indflydelsesrige magasiner såsom italiensk, britisk, fransk og ”US Vogue”, ”L’Uomo Vogue”, ”Numero”, ”Self Service”, ”i-D Maga-zine”, ”Arena”, ”Arena Homme Plus”, ”W”, ”Harper’s Bazaar”, ”V Magazine”, ”Another Magazine”, ”Dazed and Confused” og ”New York Times”.Og han har arbejdet tæt sammen med nogle af klodens dyg-tigste fotografer, som Craig McDean, Steven Meisel, Inez Van Malsweerde & Vinoodh Matadin, Paolo Roversi, Mert Alas & Marcus Piggott, Sean Ellis, Irving Penn, Richard Avedon, Peter Lindbergh, Satoshi, Fabien Baron, Jean-Bap-tiste Mondino, Mario Testino, Richard Burbridge, Richard

Bush og Solve Sundsbo i kampagner for bl.a. Givenchy, Fendi, Alberta Ferretti, Guerlain, Jil Sander, Mochino, Lanvin, Hermes, Yohji Yamomoto, Calvin Klein, Versus, Narciso Rodriguez, Balenciaga, Donna Karen, Emanuel Ungaro, Giorgio Armani Cosmetics, Rimmel og Gap.Pyha, nu kan du trække vejret igen!

Efter næsten ti år under Trevor Sorbies vinger, gik Eugene freelance afbrudt af en kort ansættelse hos Toni & Guy i 1998. I 1999 blev han Co-creative Director hos det New Yorkbaserede Bumble and Bumble, hvorefter Vidal Sassoon udnævnte ham til Editorial Director i 2000. Her var han i tre år, indtil han blev gjort til Creative Director hos Tecni. Art/L’Oreal Professional.For tre år siden skiftede han til Wella Professionals, hvor han i dag har titel af Global Creative Director for Caring and Styling.Samtidig med skiftet til Wella rykkede han og Tal teltpælene op i London, hvor de havde boet i syv år, og flyt-tede til New York. - Tal og jeg mødtes faktisk på jobbet. Hun er fra Australien og arbejdede som assistent for en moderedaktør. Vi blev venner og senere kærester, fortæller Eugene, som giftede sig med Tal for ni år siden i haven til parrets daværende hjem i London.Eugene nyder sit arbejde med Wella, ikke mindst fordi en del af det foregår i New York, så han kan tage hjem til fami-lien om aftenen. Det er en luksus, når man som Eugene ty-pisk er på farten det halve af året. Ud over pressefremstød for Wella rundt omkring i verden og de mange fotoopgaver for forskellige kampagner og magasiner, som foregår på alverdens locations, laver Eugene hvert år to gange pret- a-porter og to gange mens wear i henholdsvis New York, Paris og Milano.- Vi er et hold på 15-16 mennesker, som tager af sted et par uger ad gangen. Det er hårdt arbejde, men det er også rigtig sjovt. Og det er vigtigt. Man skal have det sjovt med det, man laver. Ellers nytter det ikke noget, fortæller Eugene, som aldrig tager sin familie med, når han rejser.

- Hvis en eller anden havde stoppet mig som 20-årig og vist mig det liv, jeg lever i dag, ville jeg være faldet om af grin. Dengang havde jeg aldrig, aldrig troet, at mit liv ville føre til så meget.

- Det er jo det smukke ved mit arbejde. Jeg ved aldrig, hvad jeg skal. Det er skønt. Jeg føler, jeg lever et liv, hvor jeg hele tiden oplever noget nyt.

— 16 — — 17 —


1911-2011

- Det går ikke. Jeg er nødt til at koncentrere mig om mit arbejde. Og det er heller ikke særlig sjovt for dem at sidde på et hotelværelse og kukkelure. Derfor er jeg også rigtig glad for Skype!, siger han og griner.

På det seneste er han begyndt at lege med tanken om en dag at åbne sin egen salon enten i New York eller i London, og på den måde blive lidt mere grounded.- Jeg er da åben for muligheden. Jeg ville elske at have et sted at undervise folk. Jeg elsker at undervise og først slippe folk, når de virkelig kan deres ting. Lidt ligesom Trevor Sorbie gjorde det med mig. Jeg synes, det er vigtigt at give noget tilbage og ikke bare være egoistisk med sin viden. Og så er det jo altid sådan, at jo mere du lærer fra dig, jo mere lærer du også selv. Helt sikkert. Det kommer tilbage til én, siger Eugene og understreger, at han endnu ikke har en konkret plan for at åbne en salon. Det er blot en tanke.Egentlig er han også ret glad for aldrig helt at vide, hvad morgendagen byder på.- Det er jo det smukke ved mit arbejde. Jeg ved aldrig, hvad jeg skal. Det er skønt. Jeg føler, jeg lever et liv, hvor jeg hele tiden oplever noget nyt. Jeg ville hade at vågne om morgenen og vide præcis, hvad jeg skulle. Men sådan er det jo heller ikke nødvendigvis i en salon, siger han.Det er også ofte sådan, Eugene møder op til sine fotoopgaver. Med et helt åbent sind.- Med mindre, selvfølgelig, at jeg i forvejen har fået nogle specifikke instruktioner. Men ellers er det sådan, at det er fotografen og stylisten, der dirigerer det hele. Min opgave er så at gå ind og give dem nogle muligheder. Efterhånden som du har arbejdet sammen med de samme mennesker nogle gange, tuner man sig hurtigt ind på hinandens ideer. Det virker, forklarer Eugene.

Han bruger selv ordet ”eklektisk” om sin tilgang til hår. Det betyder, groft sagt, at han træffer sine beslutninger ud fra, hvad han mener virker bedst i situationen, og ikke ud fra hvad den gældende doktrin siger. Hvem siger f.eks., at tyngde-loven absolut skal gælde for hår? - Der er ikke noget, jeg ikke vil prøve. Det, der fascinerer mig ved hår er netop ambiguiteten. Du kan gøre så meget med hår. Jeg tænker på det som fibre, noget levende, lige-

som et træ eller en plante – og ikke som en bob eller som bølget hår, forklarer han.Af samme grund ser Eugene sig ikke begrænset til kun at arbejde med mode. Hans hjerte banker fortsat for kunsten, i bred forstand, og i de sidste fem år har han bl.a. arbejdet sammen med to af den engelske kunstverdens enfants ter-rible, brødrene Dinos og Jake Chapman, om en række skak-spil bestående af små figurer med miniature afro-parykker.- Det er et ret vildt kunstværk. Hår, der modsiger tyngde-loven, kan man sige. På fem år har vi lavet ti sæt figurer. Nogle af dem har penisser i stedet for næser og røvhuller som munde. Vi blev færdige med det sidste sæt i november, siger han med et grin.

Men hvor finder han sin inspiration?- Jeg går ikke rundt og leder efter inspiration, jeg suger bare til mig. Det kan være kvinder, jeg ser omkring mig, bøger, gallerier, film, tegneserier. Det kan være hvad som helst. Nogle gange er der noget, der virkelig rammer mig i ansigtet, andre gange er det mere bare et miks af det hele, lyder det fra Eugene, som ofte tager billeder af de ting, der inspirerer ham, eller tegner eller skriver ideerne ned i en lille notesbog.- Så har jeg ideerne i baghånden, hvis jeg en dag skulle løbe tør for inspiration. Indtil videre er det dog aldrig sket, siger han.Spørger man ham, hvor han ser moden bevæge sig hen i 2011, bliver han lidt stille, før han svarer.- I virkeligheden ser jeg ikke moden på den måde, i forhold til årstal og årlige trends. Sådan tænker jeg ikke. Men jeg tror måske, vi bevæger os mod mere minimalt hår. Ikke kedeligt, men mod noget mere rent, som kan være meget stærkt. Per-sonligt tror jeg, jeg vil gå lidt tilbage mod mine egne rødder, mod punken og rocken, noget, der er råt på en eller anden måde. Jeg kan også godt lide, når der er en vis spontanitet i forhold til den måde, håret sidder. Folk må gerne have det lidt sjovt med deres hår. - Jeg tror også, vi kommer til at klippe mere. Det er noget, vi ikke har gjort i lang tid. Med hensyn til farverne, vil der også ske noget mere. Farver vil komme til at spille en stor rolle. Vi kommer til at bruge mange forskellige farver, kombineret til én, hvor alle farverne spiller sammen, lyder vurderingen fra Eugene Souleiman.

- Jeg går ikke rundt og leder efter inspiration, jeg suger bare til mig. Det kan være kvinder, jeg ser omkring mig, bøger, gallerier, film, tegneserier. Det kan være hvad som helst.

— 16 — — 17 —


1911-2011

- Det går ikke. Jeg er nødt til at koncentrere mig om mit arbejde. Og det er heller ikke særlig sjovt for dem at sidde på et hotelværelse og kukkelure. Derfor er jeg også rigtig glad for Skype!, siger han og griner.

På det seneste er han begyndt at lege med tanken om en dag at åbne sin egen salon enten i New York eller i London, og på den måde blive lidt mere grounded.- Jeg er da åben for muligheden. Jeg ville elske at have et sted at undervise folk. Jeg elsker at undervise og først slippe folk, når de virkelig kan deres ting. Lidt ligesom Trevor Sorbie gjorde det med mig. Jeg synes, det er vigtigt at give noget tilbage og ikke bare være egoistisk med sin viden. Og så er det jo altid sådan, at jo mere du lærer fra dig, jo mere lærer du også selv. Helt sikkert. Det kommer tilbage til én, siger Eugene og understreger, at han endnu ikke har en konkret plan for at åbne en salon. Det er blot en tanke.Egentlig er han også ret glad for aldrig helt at vide, hvad morgendagen byder på.- Det er jo det smukke ved mit arbejde. Jeg ved aldrig, hvad jeg skal. Det er skønt. Jeg føler, jeg lever et liv, hvor jeg hele tiden oplever noget nyt. Jeg ville hade at vågne om morgenen og vide præcis, hvad jeg skulle. Men sådan er det jo heller ikke nødvendigvis i en salon, siger han.Det er også ofte sådan, Eugene møder op til sine fotoopgaver. Med et helt åbent sind.- Med mindre, selvfølgelig, at jeg i forvejen har fået nogle specifikke instruktioner. Men ellers er det sådan, at det er fotografen og stylisten, der dirigerer det hele. Min opgave er så at gå ind og give dem nogle muligheder. Efterhånden som du har arbejdet sammen med de samme mennesker nogle gange, tuner man sig hurtigt ind på hinandens ideer. Det virker, forklarer Eugene.

Han bruger selv ordet ”eklektisk” om sin tilgang til hår. Det betyder, groft sagt, at han træffer sine beslutninger ud fra, hvad han mener virker bedst i situationen, og ikke ud fra hvad den gældende doktrin siger. Hvem siger f.eks., at tyngde-loven absolut skal gælde for hår? - Der er ikke noget, jeg ikke vil prøve. Det, der fascinerer mig ved hår er netop ambiguiteten. Du kan gøre så meget med hår. Jeg tænker på det som fibre, noget levende, lige-

som et træ eller en plante – og ikke som en bob eller som bølget hår, forklarer han.Af samme grund ser Eugene sig ikke begrænset til kun at arbejde med mode. Hans hjerte banker fortsat for kunsten, i bred forstand, og i de sidste fem år har han bl.a. arbejdet sammen med to af den engelske kunstverdens enfants ter-rible, brødrene Dinos og Jake Chapman, om en række skak-spil bestående af små figurer med miniature afro-parykker.- Det er et ret vildt kunstværk. Hår, der modsiger tyngde-loven, kan man sige. På fem år har vi lavet ti sæt figurer. Nogle af dem har penisser i stedet for næser og røvhuller som munde. Vi blev færdige med det sidste sæt i november, siger han med et grin.

Men hvor finder han sin inspiration?- Jeg går ikke rundt og leder efter inspiration, jeg suger bare til mig. Det kan være kvinder, jeg ser omkring mig, bøger, gallerier, film, tegneserier. Det kan være hvad som helst. Nogle gange er der noget, der virkelig rammer mig i ansigtet, andre gange er det mere bare et miks af det hele, lyder det fra Eugene, som ofte tager billeder af de ting, der inspirerer ham, eller tegner eller skriver ideerne ned i en lille notesbog.- Så har jeg ideerne i baghånden, hvis jeg en dag skulle løbe tør for inspiration. Indtil videre er det dog aldrig sket, siger han.Spørger man ham, hvor han ser moden bevæge sig hen i 2011, bliver han lidt stille, før han svarer.- I virkeligheden ser jeg ikke moden på den måde, i forhold til årstal og årlige trends. Sådan tænker jeg ikke. Men jeg tror måske, vi bevæger os mod mere minimalt hår. Ikke kedeligt, men mod noget mere rent, som kan være meget stærkt. Per-sonligt tror jeg, jeg vil gå lidt tilbage mod mine egne rødder, mod punken og rocken, noget, der er råt på en eller anden måde. Jeg kan også godt lide, når der er en vis spontanitet i forhold til den måde, håret sidder. Folk må gerne have det lidt sjovt med deres hår. - Jeg tror også, vi kommer til at klippe mere. Det er noget, vi ikke har gjort i lang tid. Med hensyn til farverne, vil der også ske noget mere. Farver vil komme til at spille en stor rolle. Vi kommer til at bruge mange forskellige farver, kombineret til én, hvor alle farverne spiller sammen, lyder vurderingen fra Eugene Souleiman.

- Jeg går ikke rundt og leder efter inspiration, jeg suger bare til mig. Det kan være kvinder, jeg ser omkring mig, bøger, gallerier, film, tegneserier. Det kan være hvad som helst.

— 18 —


1911-2011

— 19 —


1911-2011

—1. Make up—Model soFie Make up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Vi har afbleget øjenbrynene for et nøgent friskt look.

Huden mættes med creme for et friskt organisk look. Hudtonen ud-jævnes med concealer, og derefter lægges der et let lag mineral Founda-tion fra tromborg.

læberne får også et let pust af mine-ral Foundation for at lysne sofies egen tone lidt. Hele låget pensles let med en lys skygge med let highlight effekt.Der lægges et tyndt lag cremeøjen-skygge på selve øjenlåget, og derefter lægges den tørre skygge på selve låget med en fast pensel. Der tones op mod brynet med en blødere pensel. Farven er gylden kobber, som også går igen i blushen for at opnå et varmt smukt look, der passer til det kobberrøde hår. et tone-i-tone look.Der duppes gylden shine i øjenkrogen samt på midten af låget. Der lægges blush på selve kindbenet og tones let op til oversiden af brynet. Derefter duppes en let highligter oven på kindbenet. Vipperne bukkes let med en vippe-bukker, og der lægges 2-3 lag ma-scara på både over- og overvipper.—

— 18 —


1911-2011

— 19 —


1911-2011

—1. Make up—Model soFie Make up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Vi har afbleget øjenbrynene for et nøgent friskt look.

Huden mættes med creme for et friskt organisk look. Hudtonen ud-jævnes med concealer, og derefter lægges der et let lag mineral Founda-tion fra tromborg.

læberne får også et let pust af mine-ral Foundation for at lysne sofies egen tone lidt. Hele låget pensles let med en lys skygge med let highlight effekt.Der lægges et tyndt lag cremeøjen-skygge på selve øjenlåget, og derefter lægges den tørre skygge på selve låget med en fast pensel. Der tones op mod brynet med en blødere pensel. Farven er gylden kobber, som også går igen i blushen for at opnå et varmt smukt look, der passer til det kobberrøde hår. et tone-i-tone look.Der duppes gylden shine i øjenkrogen samt på midten af låget. Der lægges blush på selve kindbenet og tones let op til oversiden af brynet. Derefter duppes en let highligter oven på kindbenet. Vipperne bukkes let med en vippe-bukker, og der lægges 2-3 lag ma-scara på både over- og overvipper.—

— 20 —


1911-2011

— 21 —


1911-2011

—1. HÅR—Model soFie Hår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

Håret er indfarvet først med sensus-farven i gylden kobber, det holdes i en helfarve for at opnå ro og varme til ansigtet.

Håret fugtes godt med Ylang Ylang fra Pure Pact, som er fantastisk at klippe i, kammen smyger sig igennem håret.

start med at dele pandehåret fra i en trekant, meget vigtigt der ikke er for lidt, da dette er hele rammen om frisuren. Der deles horisontalt ind og trækkes lige frem og klippes af mellem bryn og øje.

siderne deles diagonalt og trækkes ligeledes frem og klippes sammen med pandehåret. Hele toppen klip-pes i uniform men længere længde end selve pandehåret.

nakken deles horisontalt ind, og der klippes med spidsen af saksen af lige over. Håret tjekkes med spidsen af saksen, og der kan klippes frihånd ind i alle længder, for at looket ikke bliver for kompakt.

til slut styles håret ved at krølle alt hår op med thyme & Clary salt Water spray. når håret er krøllet færdigt, krammes med Gold Fiber Wax. alle ender er holdt en smule glatte for et mere råt look. —

ICON HaIRSpa

— 20 —


1911-2011

— 21 —


1911-2011

—1. HÅR—Model soFie Hår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

Håret er indfarvet først med sensus-farven i gylden kobber, det holdes i en helfarve for at opnå ro og varme til ansigtet.

Håret fugtes godt med Ylang Ylang fra Pure Pact, som er fantastisk at klippe i, kammen smyger sig igennem håret.

start med at dele pandehåret fra i en trekant, meget vigtigt der ikke er for lidt, da dette er hele rammen om frisuren. Der deles horisontalt ind og trækkes lige frem og klippes af mellem bryn og øje.

siderne deles diagonalt og trækkes ligeledes frem og klippes sammen med pandehåret. Hele toppen klip-pes i uniform men længere længde end selve pandehåret.

nakken deles horisontalt ind, og der klippes med spidsen af saksen af lige over. Håret tjekkes med spidsen af saksen, og der kan klippes frihånd ind i alle længder, for at looket ikke bliver for kompakt.

til slut styles håret ved at krølle alt hår op med thyme & Clary salt Water spray. når håret er krøllet færdigt, krammes med Gold Fiber Wax. alle ender er holdt en smule glatte for et mere råt look. —

ICON HaIRSpa


1911-2011


1911-2011

— 24 —


1911-2011 Dansk Frisør & kosmetiker ForbunD

1911-2011

—2. HÅR—Model jaCob a Fra uniQueHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

Der fugtes godt med simply organic’s rejuvenating sealer spray, som er god til naturkrøllet hår. super at klippe i, så håret er smidigt og nemt at frisere. Giver krøllepleje, så det er nemt at kramme op efterfølgende.

nakken klippes af først, hvor der deles ind i vertikale passeer, og klip-pes af med spidsen af saksen. Derfra vendes guiden, og der klippes af horisontalt med spidsen af saksen, så der er meget tyngde på rundingen af hovedet.

start i fronten og klip pandehåret af for langt, så der er plads til at krøller kan ligge tungt tæt på øjet. Derfra trækkes siderne horisontalt ned og klippes af midt på selve øret. når hå-ret krøller sammen, hopper det lige netop over øret.

Håret krammes op med bangs & ends fra simply organic, derefter softstyles håret blødt på lav varme, og når håret er tørt, jernkrølles få enkelte passeer for et mere groomet look.—

DaN HaIR

— 24 —



1911-2011

—2. HÅR—Model jaCob a Fra uniQueHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

Der fugtes godt med simply organic’s rejuvenating sealer spray, som er god til naturkrøllet hår. super at klippe i, så håret er smidigt og nemt at frisere. Giver krøllepleje, så det er nemt at kramme op efterfølgende.

nakken klippes af først, hvor der deles ind i vertikale passeer, og klip-pes af med spidsen af saksen. Derfra vendes guiden, og der klippes af horisontalt med spidsen af saksen, så der er meget tyngde på rundingen af hovedet.

start i fronten og klip pandehåret af for langt, så der er plads til at krøller kan ligge tungt tæt på øjet. Derfra trækkes siderne horisontalt ned og klippes af midt på selve øret. når hå-ret krøller sammen, hopper det lige netop over øret.

Håret krammes op med bangs & ends fra simply organic, derefter softstyles håret blødt på lav varme, og når håret er tørt, jernkrølles få enkelte passeer for et mere groomet look.—

DaN HaIR


1911-2011


1911-2011

— 28 — — 29 —


1911-2011

Når frisørerne Ole Jepsen og Poul Nejlund i år kan fejre 50 års jubilæum i deres livsværk, Salon Jean-Léonard på Købmagergade i København, er det ikke usandsynligt, at der kommer en hilsen fra Amalienborg: ”50 år, det er da vist noget, vi regner med” har Dronningen, som snart i 30 år har været kunde i salonen, for nylig sagt til Poul midt i en frisureopsætning på slottet. I 1981 fik Poul og Ole kun halvanden times varsel om, at Hendes Majestæt Dronningen ville komme som kunde. Hofdamen fra Amalienborg, som nogle dage forinden havde bestilt en tid til sig selv, ringede ned i salonen og sagde, at det i virkeligheden slet ikke var hende, men selveste Dronningen, der var på vej. - Og så skulle det gå stærkt! Salonens gråmalede gulve stod tilfældigvis og trængte til en ny gang maling. Gode råd var dyre, for vi kunne ikke nå at male gulvene på den korte tid. Løsningen fandtes imidlertid i lejligheden oven på, hvor der boede en antikvitetshandler. Der var ingen ende på, hvor mange ægte tæpper hun bragte ned til os for at skjule de slidte pletter. Ud over tæpperne lånte hun os ivrigt nogle pragtfulde barokspejle, som straks blev hængt op i salonen. Efterfølgende, da Dronningen valgte at komme igen, blev salonens midlertidige interiør langsomt bragt tilbage til dets oprindelige udseende. Jeg ved ikke, om Dronningen nogensinde lagde mærke til det, i så fald er det

uden tvivl noget, Dronningen har moret sig over, siger Poul Nejlund.Poul Nejlund, 68, og Ole Jepsen, 72, vil aldrig glemme den dag for snart 30 år siden, hvor den dengang 41-årige dronning trådte ind i salonen for første gang. At få Hendes Majestæt Dronningen på salonens kundeliste er så at sige kronen på værket i de to herrers fælles karriere.Dronningen har sågar indrettet to særlige saloner på Fre-densborg Slot og i Christian VIIs palæ på Amalienborg til de to frisører. Her arbejder de, når Dronningen holder kur, har middage eller er vært ved officielle besøg og andre begivenheder. - Min vigtigste opgave, uanset om der er tale om en enkel hverdagsfrisure eller en gallafrisure med diadem, er at få Dronningen til at stråle og føle sig tryg og godt tilpas, lyder det fra Poul Nejlund, som på Dronningens 70-års fødselsdag, den 16. april i fjor, modtog Dannebrogordenen. En hæders-bevisning, som både han og Ole med rette er stolte af.

Historien om Salon Jean-Léonard er som et eventyr. Det hele begyndte med en kærlighedshistorie i 1961 mellem den dengang 18-årige Poul, der var danser i Cirkusrevyen, og 22-årige Ole, som faktisk ville have været kunstmaler, men som tre år forinden var blevet udlært frisør for at have noget at falde tilbage på.

GNIStEN ER EVIG uNG. AT MAN SOM ÆLDRE FRISØR KAN MØDES MED ANDRE FRISØRER – OGSÅ MED UNGE NYE GENERATIONER – SOM ER INTERESSEREDE OG NYSGERRIGE EFTER AT LÆRE OG MÆRKE, AT MAN HAR ET HÅNDVÆRK TIL FÆLLES.

Salon Jean-Léonardaf Søren Johannesen

— 28 — — 29 —


1911-2011

Når frisørerne Ole Jepsen og Poul Nejlund i år kan fejre 50 års jubilæum i deres livsværk, Salon Jean-Léonard på Købmagergade i København, er det ikke usandsynligt, at der kommer en hilsen fra Amalienborg: ”50 år, det er da vist noget, vi regner med” har Dronningen, som snart i 30 år har været kunde i salonen, for nylig sagt til Poul midt i en frisureopsætning på slottet. I 1981 fik Poul og Ole kun halvanden times varsel om, at Hendes Majestæt Dronningen ville komme som kunde. Hofdamen fra Amalienborg, som nogle dage forinden havde bestilt en tid til sig selv, ringede ned i salonen og sagde, at det i virkeligheden slet ikke var hende, men selveste Dronningen, der var på vej. - Og så skulle det gå stærkt! Salonens gråmalede gulve stod tilfældigvis og trængte til en ny gang maling. Gode råd var dyre, for vi kunne ikke nå at male gulvene på den korte tid. Løsningen fandtes imidlertid i lejligheden oven på, hvor der boede en antikvitetshandler. Der var ingen ende på, hvor mange ægte tæpper hun bragte ned til os for at skjule de slidte pletter. Ud over tæpperne lånte hun os ivrigt nogle pragtfulde barokspejle, som straks blev hængt op i salonen. Efterfølgende, da Dronningen valgte at komme igen, blev salonens midlertidige interiør langsomt bragt tilbage til dets oprindelige udseende. Jeg ved ikke, om Dronningen nogensinde lagde mærke til det, i så fald er det

uden tvivl noget, Dronningen har moret sig over, siger Poul Nejlund.Poul Nejlund, 68, og Ole Jepsen, 72, vil aldrig glemme den dag for snart 30 år siden, hvor den dengang 41-årige dronning trådte ind i salonen for første gang. At få Hendes Majestæt Dronningen på salonens kundeliste er så at sige kronen på værket i de to herrers fælles karriere.Dronningen har sågar indrettet to særlige saloner på Fre-densborg Slot og i Christian VIIs palæ på Amalienborg til de to frisører. Her arbejder de, når Dronningen holder kur, har middage eller er vært ved officielle besøg og andre begivenheder. - Min vigtigste opgave, uanset om der er tale om en enkel hverdagsfrisure eller en gallafrisure med diadem, er at få Dronningen til at stråle og føle sig tryg og godt tilpas, lyder det fra Poul Nejlund, som på Dronningens 70-års fødselsdag, den 16. april i fjor, modtog Dannebrogordenen. En hæders-bevisning, som både han og Ole med rette er stolte af.

Historien om Salon Jean-Léonard er som et eventyr. Det hele begyndte med en kærlighedshistorie i 1961 mellem den dengang 18-årige Poul, der var danser i Cirkusrevyen, og 22-årige Ole, som faktisk ville have været kunstmaler, men som tre år forinden var blevet udlært frisør for at have noget at falde tilbage på.

GNIStEN ER EVIG uNG. AT MAN SOM ÆLDRE FRISØR KAN MØDES MED ANDRE FRISØRER – OGSÅ MED UNGE NYE GENERATIONER – SOM ER INTERESSEREDE OG NYSGERRIGE EFTER AT LÆRE OG MÆRKE, AT MAN HAR ET HÅNDVÆRK TIL FÆLLES.

Salon Jean-Léonardaf Søren Johannesen

— 30 —


1911-2011

— 31 —

De to mødtes tilfældigt en aften i det indre København. Ingen af dem havde forestillet sig, hvor skæbnesvangert dette møde skulle blive. - Da jeg så ham, var min første tanke, at dér kom en ung, russisk balletstjerne. Han havde et eller andet slavisk over sit udseende. Brede læber, høje kindben og en perlerække af flotte, hvide tænder. Alle lagde mærke til ham. Man kunne slet ikke undgå at blive bare lidt forelsket i ham. Han var flot, husker Ole, som dengang arbejdede som frisørassistent i en frisørsalon i Hotel Imperial. Poul erkender, at han følte sig draget af den interesse, der blev vist ham den aften fra den fire år ældre Ole. - Jeg var mere eller mindre på vej til Folies Bergére i Paris for at forfølge drømmen om at blive balletstjerne dernede. Jeg havde faktisk allerede fået en kontrakt på tre år. Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at jeg skulle i et fast forhold. Men sådan blev det, fortæller Poul, som – på Oles opfordring – hurtigt opgav sine planer om at flytte til Paris. - Jeg var jo egoistisk, jeg ville gerne beholde ham her. Så jeg sagde til Poul, at det aldrig ville gå i Paris, og at han hellere skulle gå i lære som frisør, husker Ole. Et halvt år senere åbnede de sammen deres første frisør-salon i Grønnegade 28 i København. Navnet til den nye salon havde Ole vidst i årevis. Den skulle hedde Jean-Léonard efter dronning Marie Antoi-nettes hoffrisør, som Ole havde drømt om, siden han som dreng havde læst Stefan Zweigs berømte biografi om den franske dronning.Det var Marie Antoinettes fantastiske pudderparykker – med skibe, fugle, fjer og blomster så høje, at de måtte bygge dørene på Versailles-slottet større – der betog ham.

- Det var ikke nemt at finde ledige forretningslokaler, som man kan i dag. Det fandtes faktisk ikke – man var nødt til at købe en igangværende forretning med kunder og inventar. Vi lånte penge i banken med to kautionisters hjælp og ud-betalte 4.500 kr. for salonen.

I begyndelsen af vores karriere løb jeg med aviser hver morgen klokken tre for at få hjælp til huslejen, fortæller Poul, som indrømmer, at han dengang ikke havde det fjer-neste begreb om frisørhåndværket.- Jeg startede med at vaske hår. Man kan godt sige, at jeg kom i lære hos Ole, som var en fremragende læremester. I salonen på Hotel Imperial havde han gjort sig til specia-list i glamourøse frisurer a la Jacqueline Kennedy, Marilyn Monroe, Grace Kelly, Rita Hayworth, Brigitte Bardot og Audrey Hepburn, som kun ganske få frisører i Danmark på det tidspunkt kunne mestre, fortæller Poul.- Men det var ikke en læreplads i gammeldags forstand. Jeg er vist det, der hedder autodidakt, selvlært. Senere tog jeg flere gange til udlandet på kurser og lærte forskellige ting. Jeg lærte f.eks. at farve hår i Hamborg, og hos den be-rømte frisørmester Alexandre i Paris lærte jeg teknikken til de forskellige grundfrisurer og kunsten at sætte hår. Især langt og opsat hår, hvilket vi er blevet ganske kendte for i Danmark, forklarer Poul Nejlund, som også har videreud-dannet sig løbende i London hos Vidal Sassoon flere gange i løbet af årene.

Det varede ikke længe efter åbningen af Salon Jean-Léonard i Grønnegade, før der kom godt gang i forretningen. Kunderne væltede ind. Forretningen var lille, men kunde-kredsen voksede og voksede. Med sig fra Hotel Imperial havde Ole en række trofaste kunder. Blandt dem var der især nogle, der betød meget rent omsætningsmæssigt, idet de kom og fik sat hår hver dag. Det var byens ”lette damer” eller ”lette piger”, som man den gang kaldte dem – for ikke at bruge ordet escortpiger. Pigerne skulle ligne film-stjerner eller stewardesser, som var den tids stilikoner. - Man skal ikke glemme, at det den gang var vigtigt for pigerne at fremstå som respekterede og ordentlige personer med en vis dannelse. Det var faktisk sådan, at de med deres elegante look inspirerede salonens andre kunder til at an-lægge samme stil, forklarer Ole Jepsen.

- Jeg startede med at vaske hår. Man kan godt sige, at jeg kom i lære hos Ole, som var en fremragende læremester. I salonen på Hotel Imperial havde han gjort sig til specialist i glamourøse frisurer a la Jacqueline Kennedy, Marilyn Monroe, Grace Kelly, Rita Hayworth, Brigitte Bardot og Audrey Hepburn.

— 30 —


1911-2011

— 31 —

De to mødtes tilfældigt en aften i det indre København. Ingen af dem havde forestillet sig, hvor skæbnesvangert dette møde skulle blive. - Da jeg så ham, var min første tanke, at dér kom en ung, russisk balletstjerne. Han havde et eller andet slavisk over sit udseende. Brede læber, høje kindben og en perlerække af flotte, hvide tænder. Alle lagde mærke til ham. Man kunne slet ikke undgå at blive bare lidt forelsket i ham. Han var flot, husker Ole, som dengang arbejdede som frisørassistent i en frisørsalon i Hotel Imperial. Poul erkender, at han følte sig draget af den interesse, der blev vist ham den aften fra den fire år ældre Ole. - Jeg var mere eller mindre på vej til Folies Bergére i Paris for at forfølge drømmen om at blive balletstjerne dernede. Jeg havde faktisk allerede fået en kontrakt på tre år. Jeg havde overhovedet ikke forestillet mig, at jeg skulle i et fast forhold. Men sådan blev det, fortæller Poul, som – på Oles opfordring – hurtigt opgav sine planer om at flytte til Paris. - Jeg var jo egoistisk, jeg ville gerne beholde ham her. Så jeg sagde til Poul, at det aldrig ville gå i Paris, og at han hellere skulle gå i lære som frisør, husker Ole. Et halvt år senere åbnede de sammen deres første frisør-salon i Grønnegade 28 i København. Navnet til den nye salon havde Ole vidst i årevis. Den skulle hedde Jean-Léonard efter dronning Marie Antoi-nettes hoffrisør, som Ole havde drømt om, siden han som dreng havde læst Stefan Zweigs berømte biografi om den franske dronning.Det var Marie Antoinettes fantastiske pudderparykker – med skibe, fugle, fjer og blomster så høje, at de måtte bygge dørene på Versailles-slottet større – der betog ham.

- Det var ikke nemt at finde ledige forretningslokaler, som man kan i dag. Det fandtes faktisk ikke – man var nødt til at købe en igangværende forretning med kunder og inventar. Vi lånte penge i banken med to kautionisters hjælp og ud-betalte 4.500 kr. for salonen.

I begyndelsen af vores karriere løb jeg med aviser hver morgen klokken tre for at få hjælp til huslejen, fortæller Poul, som indrømmer, at han dengang ikke havde det fjer-neste begreb om frisørhåndværket.- Jeg startede med at vaske hår. Man kan godt sige, at jeg kom i lære hos Ole, som var en fremragende læremester. I salonen på Hotel Imperial havde han gjort sig til specia-list i glamourøse frisurer a la Jacqueline Kennedy, Marilyn Monroe, Grace Kelly, Rita Hayworth, Brigitte Bardot og Audrey Hepburn, som kun ganske få frisører i Danmark på det tidspunkt kunne mestre, fortæller Poul.- Men det var ikke en læreplads i gammeldags forstand. Jeg er vist det, der hedder autodidakt, selvlært. Senere tog jeg flere gange til udlandet på kurser og lærte forskellige ting. Jeg lærte f.eks. at farve hår i Hamborg, og hos den be-rømte frisørmester Alexandre i Paris lærte jeg teknikken til de forskellige grundfrisurer og kunsten at sætte hår. Især langt og opsat hår, hvilket vi er blevet ganske kendte for i Danmark, forklarer Poul Nejlund, som også har videreud-dannet sig løbende i London hos Vidal Sassoon flere gange i løbet af årene.

Det varede ikke længe efter åbningen af Salon Jean-Léonard i Grønnegade, før der kom godt gang i forretningen. Kunderne væltede ind. Forretningen var lille, men kunde-kredsen voksede og voksede. Med sig fra Hotel Imperial havde Ole en række trofaste kunder. Blandt dem var der især nogle, der betød meget rent omsætningsmæssigt, idet de kom og fik sat hår hver dag. Det var byens ”lette damer” eller ”lette piger”, som man den gang kaldte dem – for ikke at bruge ordet escortpiger. Pigerne skulle ligne film-stjerner eller stewardesser, som var den tids stilikoner. - Man skal ikke glemme, at det den gang var vigtigt for pigerne at fremstå som respekterede og ordentlige personer med en vis dannelse. Det var faktisk sådan, at de med deres elegante look inspirerede salonens andre kunder til at an-lægge samme stil, forklarer Ole Jepsen.

- Jeg startede med at vaske hår. Man kan godt sige, at jeg kom i lære hos Ole, som var en fremragende læremester. I salonen på Hotel Imperial havde han gjort sig til specialist i glamourøse frisurer a la Jacqueline Kennedy, Marilyn Monroe, Grace Kelly, Rita Hayworth, Brigitte Bardot og Audrey Hepburn.


1911-2011


1911-2011

— 34 —


1911-2011

— 35 —


1911-2011

De mange kunder gjorde, at der i pressede situationer kunne opstå ventetid i den lille salon – men pigerne var ligeglade, de ventede gerne og lod de mere fine og for-vænte kunder komme til. - Hurtigt blev det almindelig kendt i byen, at vi sidst på dagen havde de kunder, der ”skulle med taxa”. Selskabs-pigerne kørte jo ikke i bus eller med sporvogn, kun i taxa – der var stil over det. Så hver dag klokken 17 holdt der en stribe taxaer og snurrede med motorerne nedenfor vores forretning for at køre af sted med de glamourøse stjerner. Det eneste, der faktisk manglede, var den røde løber. I de timer var det mere Hollywood, end det var Grønnegade, fortæller Ole Jepsen. For salonens andre kunder betød de lette piger til gengæld underholdning for alle pengene. De kunne sidde lige så stille og more sig over deres malende beskrivelser af ople-velserne på byens eksklusive restauranter og barer med diverse direktører og deres udenlandske forretningsfor-bindelser. - En ting er sikkert – det var ikke kedeligt. Man fik fuld valuta for pengene, lyder det med et smil fra Poul Nejlund.

Fra Cirkusrevyen havde han lært nogle af datidens berømte skuespillere og teaterfolk at kende, heriblandt Bodil Ud-sen, som var bedste ven med den kendte teaterinstruktør Erling Schrøder. Han havde en lille antikforretning med fornemme fajancer lige over for Salon Jean-Léonard. Her holdt han åbent hus for unge skuespiltalenter som Lone Hertz, Birgitte Price, Lise Ringheim og Ghita Nørby, som på den måde – nogle mere eller mindre – også kom på kundelisten. Andre berømtheder kom til takket være den unge haute couture-skrædder, Jean Voigt, som tilfældigvis også havde sin forretning i Grønnegade, og som hurtigt blev en nær ven af Ole og Poul. En anden stor udfordring, de to frisører fik i begyndelsen af deres karriere, var at frisere til den tids store elegante modeopvisninger, som blandt andre Birger Christensen

holdt på Hotel d’Angleterre. Dette var ubetinget Køben-havns største og mest elegante modeshow den gang og foregik i hotellets store palmehave med det berømte Fre-deriks Orkester som ledsagende musik. Flottere og mere forrygende kunne det ikke blive!- At være ansvarlig for mannequinernes frisurer til sådanne begivenheder var noget virkeligt stort og nyt. Mannequiner som Maude Bertelsen, Bodil Miller, Lotte Freddie, Hanne Holm og Aase Daily bar vore frisurer med lige så stor be-gejstring og respekt, som de bar tøjet og pelsene. Samtidig kom vi til at lære hele modepressen at kende, og det lyk-kedes os at gøre os bemærkede i flere artikler, siger Poul og Ole, som i det hele taget var dygtige til at promovere sig selv og deres forretning i medierne. Især Billed-Bladet og Se og Hør havde et godt øje til dem.

De to unge frisører viste sig sammen til teaterpremierer, operaforestillinger, balletter og internationale koncerter. Når der om sommeren var derby, mødte de gerne velfor-beredte op i citydress medbringende en smart friseret fotomodel. På den måde fik Salon Jean-Léonard snart betegnelsen ”de kendtes salon” i aviser og ugeblade. – Konkurrencen var hård, også den gang. Man skulle ud og sælge sig selv. Men det var også morsomt at være en del af, selv om det var krævende. Vi arbejdede hårdt fra tidlig morgen til sen aften, alle ugens dage og ved særlige lejlig-heder også om søndagen, fortæller Poul Nejlund.

Selvom han og Ole ikke direkte skiltede med, at de også privat var et par, gjorde de heller aldrig noget for at skjule det. Man talte bare ikke så meget om det dengang. I begyndelsen af 1970’erne valgte de to kendte frisører imidlertid at fortælle åbent om deres forhold, dels i Billed-Bladet og dels i en tv-udsendelse ved navn ”Det er også kærlighed”, som Ulla Dahlerup producerede for DR. - Jeg kan huske, at vi var frygteligt nervøse for, hvor meget vi nu havde sagt. Men det blev faktisk en ganske fin og

sober udsendelse, og bagefter fik vi mange positive tilkende-givelser, siger Poul.I 1969 besluttede han og Ole at flytte Salon Jean-Léonard til nogle større lokaler. Den trange lejlighed på første sal i Grønnegade kunne simpelthen ikke længere rumme deres succes. Et par år forinden havde de to kompagnoner åbnet endnu en salon i Store Strandstræde i Nyhavn, og de to saloner gik så godt, at det var lykkedes Poul og Ole at spare 125.000 kr. sammen – en mindre formue dengang.

Ud fra en filosofi om, at det var bedre at samle forretningen i én salon, investerede de pengene i nogle store, flotte lokaler i Østergade på Strøget. Efter flytningen gik det fortsat strygende for Salon Jean-Léonard, som nu var blevet en stor forretning med masser af ansatte. Ole og Poul indledte desuden et mangeårigt samarbejde med naboforretningen Elizabeth Arden. De fusionerede og fik en fælles reception med den eksklusive adresse Østergade 1, 3 og 5. Nu kunne kunderne få ordnet det hele på det samme sted! Elizabeth Ardens kendte røde lakdør indgik i Jean-Leonards brand. Ole og Poul var på det tidspunkt 30 og 26 år, og de husker, at de den gang tænkte, at det i grunden var ganske flot klaret.- Vi samarbejdede også med Magasin, hvor vi deltog i mode-opvisninger med en række internationale modehuse som YSL, Pierre Balmain, Kenzo, Dior, Chanel, Ungaro og andre, fortæller de. Prominente kunder fra ind- og udland strømmede ind i de elegante lokaler – der var højt til loftet, og i en af salonerne ud til Østergade blev en Maria Theresia lysekrone, arvet efter Oles morfar, hængt op. Der var stil over det.På kundelisten sås nu også kongelige navne. Blandt dem den daværende norske kronprinsesse Sonja, den spanske dronning Sophia og den stenrige hertuginden af Alba. Den iranske kejserinde Farah Diba Pahlavis mor, Madame Diba, dukkede også op som kunde under et privat besøg hos

Dronning Ingrid, hvilket efterfølgende førte til, at Madame Diba inviterede Poul og Ole på et to ugers ophold i Iran. - Skæbnen ville, at vi blev blandt de sidste udenlandske gæster hos kejserfamilien, idet revolutionen kort efter for alvor brød ud i landet – der var allerede begyndende uro-ligheder, som man forsøgte at nedtone, under vores besøg. Det blev i øvrigt en helt uforglemmelig rejse om end noget anspændt. Men 1001 nats eventyr kunne man godt kalde det, husker Poul Nejlund.Succesen og det hårde slid var ikke uden omkostninger på det private plan.

- Når man arbejder så meget, som vi gjorde, og går så meget op og ned ad hinanden, så bliver det vanskeligt at opret-holde den store passion i forhold til hinanden, som vi havde haft i så mange år. Det endte med, at vi efter 17 år havde det, der hedder en meget blød skilsmisse. Men vi fortsatte vores samarbejde ufortrødent med de naturlige udfordringer, den nye situation indebar, fortæller Poul Nejlund.Ole forelskede sig i en anden frisør, og Poul, der i noget tid havde kendt en ung pianist, indledte nu et fast forhold med ham. Imidlertid skulle det vise sig, som tiden gik, at ingen af disse forhold varede ved. Efter ganske få år gik Ole og hans ven fra hinanden, og efter ganske mange år – lige præcis 15 år – døde Pouls ven efter at være blevet ramt af en alvorlig sygdom.For Oles vedkommende traf han efterfølgende, for 27 år siden, den 22 år yngre jurist Michael Vendelbo, som han stadig lever sammen med. Poul har i 10 år været ven med den næsten jævnaldrende tidligere designchef Arne Hother.

I 1978, samtidig med at Ole og Poul flyttede fra hinanden, rykkede Salon Jean-Léonard til sin nuværende adresse i Købmagergade 13, som er en mindre salon end den, de flyttede fra i Østergade.

- Hurtigt blev det almindelig kendt i byen, at vi sidst på dagen havde de kunder, der ”skulle med taxa”. Selskabspigerne kørte jo ikke i bus eller med sporvogn, kun i taxa – der var stil over det.

- Når man arbejder så meget, som vi gjorde, og går så meget op og ned ad hinanden, så bliver det vanskeligt at opretholde den store passion i forhold til hinanden, som vi havde haft i så mange år. Det endte med, at vi efter 17 år havde det, der hedder en meget blød skilsmisse.

— 34 —


1911-2011

— 35 —


1911-2011

De mange kunder gjorde, at der i pressede situationer kunne opstå ventetid i den lille salon – men pigerne var ligeglade, de ventede gerne og lod de mere fine og for-vænte kunder komme til. - Hurtigt blev det almindelig kendt i byen, at vi sidst på dagen havde de kunder, der ”skulle med taxa”. Selskabs-pigerne kørte jo ikke i bus eller med sporvogn, kun i taxa – der var stil over det. Så hver dag klokken 17 holdt der en stribe taxaer og snurrede med motorerne nedenfor vores forretning for at køre af sted med de glamourøse stjerner. Det eneste, der faktisk manglede, var den røde løber. I de timer var det mere Hollywood, end det var Grønnegade, fortæller Ole Jepsen. For salonens andre kunder betød de lette piger til gengæld underholdning for alle pengene. De kunne sidde lige så stille og more sig over deres malende beskrivelser af ople-velserne på byens eksklusive restauranter og barer med diverse direktører og deres udenlandske forretningsfor-bindelser. - En ting er sikkert – det var ikke kedeligt. Man fik fuld valuta for pengene, lyder det med et smil fra Poul Nejlund.

Fra Cirkusrevyen havde han lært nogle af datidens berømte skuespillere og teaterfolk at kende, heriblandt Bodil Ud-sen, som var bedste ven med den kendte teaterinstruktør Erling Schrøder. Han havde en lille antikforretning med fornemme fajancer lige over for Salon Jean-Léonard. Her holdt han åbent hus for unge skuespiltalenter som Lone Hertz, Birgitte Price, Lise Ringheim og Ghita Nørby, som på den måde – nogle mere eller mindre – også kom på kundelisten. Andre berømtheder kom til takket være den unge haute couture-skrædder, Jean Voigt, som tilfældigvis også havde sin forretning i Grønnegade, og som hurtigt blev en nær ven af Ole og Poul. En anden stor udfordring, de to frisører fik i begyndelsen af deres karriere, var at frisere til den tids store elegante modeopvisninger, som blandt andre Birger Christensen

holdt på Hotel d’Angleterre. Dette var ubetinget Køben-havns største og mest elegante modeshow den gang og foregik i hotellets store palmehave med det berømte Fre-deriks Orkester som ledsagende musik. Flottere og mere forrygende kunne det ikke blive!- At være ansvarlig for mannequinernes frisurer til sådanne begivenheder var noget virkeligt stort og nyt. Mannequiner som Maude Bertelsen, Bodil Miller, Lotte Freddie, Hanne Holm og Aase Daily bar vore frisurer med lige så stor be-gejstring og respekt, som de bar tøjet og pelsene. Samtidig kom vi til at lære hele modepressen at kende, og det lyk-kedes os at gøre os bemærkede i flere artikler, siger Poul og Ole, som i det hele taget var dygtige til at promovere sig selv og deres forretning i medierne. Især Billed-Bladet og Se og Hør havde et godt øje til dem.

De to unge frisører viste sig sammen til teaterpremierer, operaforestillinger, balletter og internationale koncerter. Når der om sommeren var derby, mødte de gerne velfor-beredte op i citydress medbringende en smart friseret fotomodel. På den måde fik Salon Jean-Léonard snart betegnelsen ”de kendtes salon” i aviser og ugeblade. – Konkurrencen var hård, også den gang. Man skulle ud og sælge sig selv. Men det var også morsomt at være en del af, selv om det var krævende. Vi arbejdede hårdt fra tidlig morgen til sen aften, alle ugens dage og ved særlige lejlig-heder også om søndagen, fortæller Poul Nejlund.

Selvom han og Ole ikke direkte skiltede med, at de også privat var et par, gjorde de heller aldrig noget for at skjule det. Man talte bare ikke så meget om det dengang. I begyndelsen af 1970’erne valgte de to kendte frisører imidlertid at fortælle åbent om deres forhold, dels i Billed-Bladet og dels i en tv-udsendelse ved navn ”Det er også kærlighed”, som Ulla Dahlerup producerede for DR. - Jeg kan huske, at vi var frygteligt nervøse for, hvor meget vi nu havde sagt. Men det blev faktisk en ganske fin og

sober udsendelse, og bagefter fik vi mange positive tilkende-givelser, siger Poul.I 1969 besluttede han og Ole at flytte Salon Jean-Léonard til nogle større lokaler. Den trange lejlighed på første sal i Grønnegade kunne simpelthen ikke længere rumme deres succes. Et par år forinden havde de to kompagnoner åbnet endnu en salon i Store Strandstræde i Nyhavn, og de to saloner gik så godt, at det var lykkedes Poul og Ole at spare 125.000 kr. sammen – en mindre formue dengang.

Ud fra en filosofi om, at det var bedre at samle forretningen i én salon, investerede de pengene i nogle store, flotte lokaler i Østergade på Strøget. Efter flytningen gik det fortsat strygende for Salon Jean-Léonard, som nu var blevet en stor forretning med masser af ansatte. Ole og Poul indledte desuden et mangeårigt samarbejde med naboforretningen Elizabeth Arden. De fusionerede og fik en fælles reception med den eksklusive adresse Østergade 1, 3 og 5. Nu kunne kunderne få ordnet det hele på det samme sted! Elizabeth Ardens kendte røde lakdør indgik i Jean-Leonards brand. Ole og Poul var på det tidspunkt 30 og 26 år, og de husker, at de den gang tænkte, at det i grunden var ganske flot klaret.- Vi samarbejdede også med Magasin, hvor vi deltog i mode-opvisninger med en række internationale modehuse som YSL, Pierre Balmain, Kenzo, Dior, Chanel, Ungaro og andre, fortæller de. Prominente kunder fra ind- og udland strømmede ind i de elegante lokaler – der var højt til loftet, og i en af salonerne ud til Østergade blev en Maria Theresia lysekrone, arvet efter Oles morfar, hængt op. Der var stil over det.På kundelisten sås nu også kongelige navne. Blandt dem den daværende norske kronprinsesse Sonja, den spanske dronning Sophia og den stenrige hertuginden af Alba. Den iranske kejserinde Farah Diba Pahlavis mor, Madame Diba, dukkede også op som kunde under et privat besøg hos

Dronning Ingrid, hvilket efterfølgende førte til, at Madame Diba inviterede Poul og Ole på et to ugers ophold i Iran. - Skæbnen ville, at vi blev blandt de sidste udenlandske gæster hos kejserfamilien, idet revolutionen kort efter for alvor brød ud i landet – der var allerede begyndende uro-ligheder, som man forsøgte at nedtone, under vores besøg. Det blev i øvrigt en helt uforglemmelig rejse om end noget anspændt. Men 1001 nats eventyr kunne man godt kalde det, husker Poul Nejlund.Succesen og det hårde slid var ikke uden omkostninger på det private plan.

- Når man arbejder så meget, som vi gjorde, og går så meget op og ned ad hinanden, så bliver det vanskeligt at opret-holde den store passion i forhold til hinanden, som vi havde haft i så mange år. Det endte med, at vi efter 17 år havde det, der hedder en meget blød skilsmisse. Men vi fortsatte vores samarbejde ufortrødent med de naturlige udfordringer, den nye situation indebar, fortæller Poul Nejlund.Ole forelskede sig i en anden frisør, og Poul, der i noget tid havde kendt en ung pianist, indledte nu et fast forhold med ham. Imidlertid skulle det vise sig, som tiden gik, at ingen af disse forhold varede ved. Efter ganske få år gik Ole og hans ven fra hinanden, og efter ganske mange år – lige præcis 15 år – døde Pouls ven efter at være blevet ramt af en alvorlig sygdom.For Oles vedkommende traf han efterfølgende, for 27 år siden, den 22 år yngre jurist Michael Vendelbo, som han stadig lever sammen med. Poul har i 10 år været ven med den næsten jævnaldrende tidligere designchef Arne Hother.

I 1978, samtidig med at Ole og Poul flyttede fra hinanden, rykkede Salon Jean-Léonard til sin nuværende adresse i Købmagergade 13, som er en mindre salon end den, de flyttede fra i Østergade.

- Hurtigt blev det almindelig kendt i byen, at vi sidst på dagen havde de kunder, der ”skulle med taxa”. Selskabspigerne kørte jo ikke i bus eller med sporvogn, kun i taxa – der var stil over det.

- Når man arbejder så meget, som vi gjorde, og går så meget op og ned ad hinanden, så bliver det vanskeligt at opretholde den store passion i forhold til hinanden, som vi havde haft i så mange år. Det endte med, at vi efter 17 år havde det, der hedder en meget blød skilsmisse.


1911-2011


1911-2011

— 38 —


1911-2011

— 39 —

Den linde strøm af kunder fortsatte – og nye kom til. Blandt dem naturligvis den fornemste: Hendes Majestæt Dronning Margrethe.- Vores Dronning tituleres helt selvfølgeligt ”Hendes Ma-jestæt”. Det kan måske lyde mærkeligt, men det falder helt naturligt, når først man har vænnet sig til det. Dronningen kommer altid en i møde med et smil og gør det på den måde nemt, fortæller Poul Nejlund. Det er altid ham, der friserer Dronningen. Kun hvis Poul er forhindret, tager Ole over. Ved alle større lejligheder er det dog både Ole og Poul, der bliver kaldt på. De to frisører har et fortrinligt samarbejde med Dronningen, som trygt lægger sin familie og sine gæster i deres erfarne hænder. - Når Dronningen deltager i officielle begivenheder, er frisuren ofte med diadem. De fleste kender antagelig Majestætens forskellige diademer, hvoraf perlediademet og smaragddiademet er de fornemste. Frisuren bestemmes afhængigt af størrelsen på diademet. Vores Majestæt har jo, som alle ved, ikke altid den samme frisure. Dronningen kan godt lide at skifte mellem forskellige frisurer alt efter lejligheden. Under mere private former er der oven i købet tale om, at Dronningen ikke har noget imod at eksperimentere med nye frisurer, forklarer Poul Nejlund. Han og Ole regnes fortsat som værende blandt de mest erfarne frisører i kongeriget, når det gælder gallafrisurer – med eller uden diadem. - Jeg har fået utrolig mange oplevelser i mit liv, takket være at jeg blev frisør for Dronningen, fortsætter Poul, som har rejst med Majestæten over hele kloden. Sammen har de bl.a. været i Spanien, Portugal, Frankrig, Marokko, Belgien, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, England (hvor Poul har friseret både på Buckingham Palace og Windsor Castle), USA, Thailand, Rumænien, Jugoslavien, Mexico, Vietnam, Japan og Brasilien.- Jeg har friseret under de mest fantastiske og besynderlige forhold. I Brasilien stod jeg f.eks. et sted, hvor der var så varmt og fugtigt, at vandet løb ned ad væggene. Men uanset

hvor presset, jeg har været, er der aldrig en frisure, der er kikset, siger han, ikke uden stolthed. Der har været mange flotte frisurer, men skal han nævne én, som han er særligt stolt af, må det være den gang, Dronningen deltog i en gallamiddag på Versailles-slottet lidt udenfor Paris i midten af 1990’erne.- Når man er til gallamiddag på Versailles, må det være sådan, at man besvimer, når Dronningen gør sin entre. Jeg husker, at Dronningens ønsker den aften nok var en smule mere beskedne end mine. Men jeg fik min vilje og satte en meget flot frisure med Dronningens tredelte brillantdia-dem, som Dronningen og jeg ofte foretrækker at sætte mere utraditionelt og moderne ind i frisuren. På denne måde virker det mere som et smykke end et klassisk dia-dem. Jeg og alle de tilstedeværende syntes, at Dronningen så helt forrygende ud den aften, fortæller Poul Nejlund.

Han og Ole har efterhånden som årene er gået friseret de fleste i kongefamilien. F.eks. satte de daværende prinsesse Alexandras frisure, da hun i 1995 blev gift med prins Joachim. Senere friserede Poul på Gråsten Slot Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes datter, Prinsesse Alexandra, til hendes bryllup med Grev Jefferson. Ole og Poul har i det hele taget stået for håret ved en stribe prominente bryllupper, helt tilbage fra dengang deres salon lå i Grønnegade. Det er ikke for meget at sige, at de to er specialister i brudefrisurer. I de senere år har de bl.a. friseret Caroline Fleming til hendes bryllup med engelske Rory Fleming, Helle Reedtz-Thott, da hun blev gift med Baron Otte Reedtz-Thott, og Lensgrevinde Pernille Wedell, da hun blev gift med Bendt Wedell fra Frijsenborg og Wedellsbrog.Når Dronningen og Prinsgemalen igennem årene har haft besøg af andre statsoverhoveder, har Poul og Ole stået klar i kulissen. De to har bl.a. friseret den hollandske Dronning Beatrix, svenske Dronning Silvia, Storhertuginden af Luxembourg, Dronning Anne-Marie af Grækenland,

- Jeg har friseret under de mest fantastiske og besynderlige forhold. I Brasilien stod jeg f.eks. et sted, hvor der var så varmt og fugtigt, at vandet løb ned ad væggene. Men uanset hvor presset, jeg har været, er der aldrig en frisure, der er kikset.

— 38 —


1911-2011

— 39 —

Den linde strøm af kunder fortsatte – og nye kom til. Blandt dem naturligvis den fornemste: Hendes Majestæt Dronning Margrethe.- Vores Dronning tituleres helt selvfølgeligt ”Hendes Ma-jestæt”. Det kan måske lyde mærkeligt, men det falder helt naturligt, når først man har vænnet sig til det. Dronningen kommer altid en i møde med et smil og gør det på den måde nemt, fortæller Poul Nejlund. Det er altid ham, der friserer Dronningen. Kun hvis Poul er forhindret, tager Ole over. Ved alle større lejligheder er det dog både Ole og Poul, der bliver kaldt på. De to frisører har et fortrinligt samarbejde med Dronningen, som trygt lægger sin familie og sine gæster i deres erfarne hænder. - Når Dronningen deltager i officielle begivenheder, er frisuren ofte med diadem. De fleste kender antagelig Majestætens forskellige diademer, hvoraf perlediademet og smaragddiademet er de fornemste. Frisuren bestemmes afhængigt af størrelsen på diademet. Vores Majestæt har jo, som alle ved, ikke altid den samme frisure. Dronningen kan godt lide at skifte mellem forskellige frisurer alt efter lejligheden. Under mere private former er der oven i købet tale om, at Dronningen ikke har noget imod at eksperimentere med nye frisurer, forklarer Poul Nejlund. Han og Ole regnes fortsat som værende blandt de mest erfarne frisører i kongeriget, når det gælder gallafrisurer – med eller uden diadem. - Jeg har fået utrolig mange oplevelser i mit liv, takket være at jeg blev frisør for Dronningen, fortsætter Poul, som har rejst med Majestæten over hele kloden. Sammen har de bl.a. været i Spanien, Portugal, Frankrig, Marokko, Belgien, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, England (hvor Poul har friseret både på Buckingham Palace og Windsor Castle), USA, Thailand, Rumænien, Jugoslavien, Mexico, Vietnam, Japan og Brasilien.- Jeg har friseret under de mest fantastiske og besynderlige forhold. I Brasilien stod jeg f.eks. et sted, hvor der var så varmt og fugtigt, at vandet løb ned ad væggene. Men uanset

hvor presset, jeg har været, er der aldrig en frisure, der er kikset, siger han, ikke uden stolthed. Der har været mange flotte frisurer, men skal han nævne én, som han er særligt stolt af, må det være den gang, Dronningen deltog i en gallamiddag på Versailles-slottet lidt udenfor Paris i midten af 1990’erne.- Når man er til gallamiddag på Versailles, må det være sådan, at man besvimer, når Dronningen gør sin entre. Jeg husker, at Dronningens ønsker den aften nok var en smule mere beskedne end mine. Men jeg fik min vilje og satte en meget flot frisure med Dronningens tredelte brillantdia-dem, som Dronningen og jeg ofte foretrækker at sætte mere utraditionelt og moderne ind i frisuren. På denne måde virker det mere som et smykke end et klassisk dia-dem. Jeg og alle de tilstedeværende syntes, at Dronningen så helt forrygende ud den aften, fortæller Poul Nejlund.

Han og Ole har efterhånden som årene er gået friseret de fleste i kongefamilien. F.eks. satte de daværende prinsesse Alexandras frisure, da hun i 1995 blev gift med prins Joachim. Senere friserede Poul på Gråsten Slot Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes datter, Prinsesse Alexandra, til hendes bryllup med Grev Jefferson. Ole og Poul har i det hele taget stået for håret ved en stribe prominente bryllupper, helt tilbage fra dengang deres salon lå i Grønnegade. Det er ikke for meget at sige, at de to er specialister i brudefrisurer. I de senere år har de bl.a. friseret Caroline Fleming til hendes bryllup med engelske Rory Fleming, Helle Reedtz-Thott, da hun blev gift med Baron Otte Reedtz-Thott, og Lensgrevinde Pernille Wedell, da hun blev gift med Bendt Wedell fra Frijsenborg og Wedellsbrog.Når Dronningen og Prinsgemalen igennem årene har haft besøg af andre statsoverhoveder, har Poul og Ole stået klar i kulissen. De to har bl.a. friseret den hollandske Dronning Beatrix, svenske Dronning Silvia, Storhertuginden af Luxembourg, Dronning Anne-Marie af Grækenland,

- Jeg har friseret under de mest fantastiske og besynderlige forhold. I Brasilien stod jeg f.eks. et sted, hvor der var så varmt og fugtigt, at vandet løb ned ad væggene. Men uanset hvor presset, jeg har været, er der aldrig en frisure, der er kikset.

— 40 — — 41 —


1911-2011

Kronprinsesse Maxima, Kronprinsesse Marie-Chantal, Kronprinsesse Victoria, Kronprinsesse Margaret af Ru-mænien, Fyrstinden af Thurn og Taxis, Fyrstinde Grace af Monaco, Hertuginden af Glouster, den tidligere islandske præsidentfrue, den tidligere israelske præsidentfrue og den tidligere tyske præsidentfrue – for blot at nævne nogle stykker.Hvor længe de to erfarne herrer har tænkt sig at blive ved at svinge saks og kam, ved de ikke. Så længe de kan, lyder svaret. Ole har en teori om, at når man først har rundet de 60, er det decideret livsfarligt at holde op med at arbejde– uanset hvad man laver.- Tænk bare på Mærsk Møller. Han er antagelig kun blevet så gammel, fordi der ikke er nogen, der har sparket ham ud, da han blev 70, siger han med et glimt i øjet.- Jeg tror også, det er sundt, at man har noget, man skal. Det er vigtigt at være kreativ og tænke kreativt. Men du kan jo aldrig vide, hvornår det ender. Som selvstændig er det et privilegium, at man selv bestemmer. Livet er jo ufor-udsigeligt på godt og ondt, supplerer Poul, som ikke på stående fod vil love, at salonen også når at fejre 60-års jubilæum.Det vil Ole heller ikke, men han håber det.- Jeg synes, det er dejligt at komme ind hver morgen. Hver dag er noget nyt og udfordrende. Selvom de fleste af vores

kunder efterhånden har en vis alder, skal folk ikke kunne se på vores frisurer – uanset om det drejer sig om en smart klipning eller et smukt opsat hår – at det er et par ældre frisører, der har lavet dem. Det er et ungt fag, og vores arbejde skal være akkurat lige så godt, lige så designmæssigt forsvarligt, som hvis det var gjort af en frisør i tyverne eller trediverne, forklarer han, som sammen med Poul stadig tager rundt i landet og underviser unge frisører, primært i skulpturelt og opsat hår.

- Vi har gennem årene fået en fanskare af frisører, som vi er meget taknemmelige for stadig møder op med lige stor begejstring for at deltage i vores kurser. Begejstringen er i øvrigt gensidig. Det er fantastisk at opleve den respons og gode stemning, der er. Vi hygger og morer os. Men vi ved jo godt, at de kun vil have os, fordi vi kan præstere noget. For os er det en stor tilfredsstillelse gang på gang at opleve dette. At man som ældre frisør kan mødes med andre frisører – også med unge nye generationer – som er interesserede og nysgerrige efter at lære og mærke, at man har et håndværk til fælles, som er evigt ungt, det er i sig selv en utrolig gave. Betingelsen for, at det lykkes, er, at gnisten er der. Og gnisten er evigt ung, lyder det fra den 72-årige frisør og hans 68-årige kompagnon i Salon Jean-Léonard.

– At man som ældre frisør kan mødes med andre frisører – også med unge nye generationer – som er interesserede og nysgerrige efter at lære og mærke, at man har et håndværk til fælles, som er evigt ungt, det er i sig selv en utrolig gave.

— 40 — — 41 —


1911-2011

Kronprinsesse Maxima, Kronprinsesse Marie-Chantal, Kronprinsesse Victoria, Kronprinsesse Margaret af Ru-mænien, Fyrstinden af Thurn og Taxis, Fyrstinde Grace af Monaco, Hertuginden af Glouster, den tidligere islandske præsidentfrue, den tidligere israelske præsidentfrue og den tidligere tyske præsidentfrue – for blot at nævne nogle stykker.Hvor længe de to erfarne herrer har tænkt sig at blive ved at svinge saks og kam, ved de ikke. Så længe de kan, lyder svaret. Ole har en teori om, at når man først har rundet de 60, er det decideret livsfarligt at holde op med at arbejde– uanset hvad man laver.- Tænk bare på Mærsk Møller. Han er antagelig kun blevet så gammel, fordi der ikke er nogen, der har sparket ham ud, da han blev 70, siger han med et glimt i øjet.- Jeg tror også, det er sundt, at man har noget, man skal. Det er vigtigt at være kreativ og tænke kreativt. Men du kan jo aldrig vide, hvornår det ender. Som selvstændig er det et privilegium, at man selv bestemmer. Livet er jo ufor-udsigeligt på godt og ondt, supplerer Poul, som ikke på stående fod vil love, at salonen også når at fejre 60-års jubilæum.Det vil Ole heller ikke, men han håber det.- Jeg synes, det er dejligt at komme ind hver morgen. Hver dag er noget nyt og udfordrende. Selvom de fleste af vores

kunder efterhånden har en vis alder, skal folk ikke kunne se på vores frisurer – uanset om det drejer sig om en smart klipning eller et smukt opsat hår – at det er et par ældre frisører, der har lavet dem. Det er et ungt fag, og vores arbejde skal være akkurat lige så godt, lige så designmæssigt forsvarligt, som hvis det var gjort af en frisør i tyverne eller trediverne, forklarer han, som sammen med Poul stadig tager rundt i landet og underviser unge frisører, primært i skulpturelt og opsat hår.

- Vi har gennem årene fået en fanskare af frisører, som vi er meget taknemmelige for stadig møder op med lige stor begejstring for at deltage i vores kurser. Begejstringen er i øvrigt gensidig. Det er fantastisk at opleve den respons og gode stemning, der er. Vi hygger og morer os. Men vi ved jo godt, at de kun vil have os, fordi vi kan præstere noget. For os er det en stor tilfredsstillelse gang på gang at opleve dette. At man som ældre frisør kan mødes med andre frisører – også med unge nye generationer – som er interesserede og nysgerrige efter at lære og mærke, at man har et håndværk til fælles, som er evigt ungt, det er i sig selv en utrolig gave. Betingelsen for, at det lykkes, er, at gnisten er der. Og gnisten er evigt ung, lyder det fra den 72-årige frisør og hans 68-årige kompagnon i Salon Jean-Léonard.

– At man som ældre frisør kan mødes med andre frisører – også med unge nye generationer – som er interesserede og nysgerrige efter at lære og mærke, at man har et håndværk til fælles, som er evigt ungt, det er i sig selv en utrolig gave.

— 42 —


1911-2011

— 43 —


1911-2011

—3. HÅR—Model astriD Fra uniQueHår marianne jensenMake up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

look 1 Hun har sit korte smukke hår, der er klippet og formet fint efter ansigtet, og så er hun med her med styling af hele to parykker.

Det korte hår er friseret i form med en lille smule fra leave-in protection fra kevin murphy. Det er friseret ud fra en sideskilning, der sidder lavt, så det bliver så maskulint som muligt. Dette er ikke androgynt, men en direkte reference til herrehår. Derfor også den fine anderumpe i nakken, hvor man friserer håret ind mod midten og en lille smule opad, som på en and. make-uppen er naturlig og smuk, det er vigtigt at holde den let og cool uden de store udsving, da det kan komme til at dominere det maskuline udtryk. Huden er fugtet godt, og der er mine-ral Foundation fra tromborg i tone ivory og en smule blush Vintage også fra tromborg, som er som kindben på dåse. Der er lagt shine i øjenkrogen, vipperne er påført Volumising mascara med let hånd. til slut er brynene tegnet op, hvilket giver er en smuk effekt til selve herre-looket. læberne er til første billede kun fugtet med lip balm rose fra tromborg.

—

look 2Her er astrids hår føntørret med Fresh.Hair fra kevin murphy med børste, hvor alt håret vendes indad og nedad i horisontale sektioner.

Derefter er det krøllet med det lille krøllejern for at opnå en moderne rosemarys baby-stil.

Vi har tilført rigtig mørke læber, som først er tegnet op med læbeblyant og fyldt ud med læbepensel. sidst rouge noir fra Chanel, den bedste til dette look.—

look 3Vores Glam look til 100 års festen: her har vi påsat en ægte paryk fra Gisela meyer, en fantastisk kvalitet hår, indfarvet med en lys Crazy Color, som vi har blandet med balsam for at opnå en lysere pink.

så har vi rullet alt håret op ved at jernkrølle det og frisere det blødt ud som på en moderne filmstjerne.

Det er børstet med en mason Pear-son børste med Powder. Puff fra kevin murphy. for at få et tørt, natur-ligt look, hvor man kan se hvert en-kelt hårstrå. Go Glam.—

ICON HaIRSpa

— 42 —


1911-2011

— 43 —


1911-2011

—3. HÅR—Model astriD Fra uniQueHår marianne jensenMake up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

look 1 Hun har sit korte smukke hår, der er klippet og formet fint efter ansigtet, og så er hun med her med styling af hele to parykker.

Det korte hår er friseret i form med en lille smule fra leave-in protection fra kevin murphy. Det er friseret ud fra en sideskilning, der sidder lavt, så det bliver så maskulint som muligt. Dette er ikke androgynt, men en direkte reference til herrehår. Derfor også den fine anderumpe i nakken, hvor man friserer håret ind mod midten og en lille smule opad, som på en and. make-uppen er naturlig og smuk, det er vigtigt at holde den let og cool uden de store udsving, da det kan komme til at dominere det maskuline udtryk. Huden er fugtet godt, og der er mine-ral Foundation fra tromborg i tone ivory og en smule blush Vintage også fra tromborg, som er som kindben på dåse. Der er lagt shine i øjenkrogen, vipperne er påført Volumising mascara med let hånd. til slut er brynene tegnet op, hvilket giver er en smuk effekt til selve herre-looket. læberne er til første billede kun fugtet med lip balm rose fra tromborg.

—

look 2Her er astrids hår føntørret med Fresh.Hair fra kevin murphy med børste, hvor alt håret vendes indad og nedad i horisontale sektioner.

Derefter er det krøllet med det lille krøllejern for at opnå en moderne rosemarys baby-stil.

Vi har tilført rigtig mørke læber, som først er tegnet op med læbeblyant og fyldt ud med læbepensel. sidst rouge noir fra Chanel, den bedste til dette look.—

look 3Vores Glam look til 100 års festen: her har vi påsat en ægte paryk fra Gisela meyer, en fantastisk kvalitet hår, indfarvet med en lys Crazy Color, som vi har blandet med balsam for at opnå en lysere pink.

så har vi rullet alt håret op ved at jernkrølle det og frisere det blødt ud som på en moderne filmstjerne.

Det er børstet med en mason Pear-son børste med Powder. Puff fra kevin murphy. for at få et tørt, natur-ligt look, hvor man kan se hvert en-kelt hårstrå. Go Glam.—

ICON HaIRSpa


1911-2011


1911-2011

— 46 —


1911-2011

— 47 —


1911-2011

— 46 —


1911-2011

— 47 —


1911-2011

— 48 —


1911-2011

— 49 —


1911-2011

— 48 —


1911-2011

— 49 —


1911-2011

— 50 —


1911-2011

— 51 —


1911-2011

—4. Make up—Model boline Fra uniQueMake up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Fine boline med lange extensions.makeuppen er startet med at afblege bolines bryn så lyst som muligt for at fremhæve hendes smukke øjne.

Huden er fugtet godt, og der påføres mineral Pudder tone ivory fra trom-borg i hele ansigtet.

Derpå påføres øjenskyggen og Glim-mer Green, og en smule sort lægges på tæt ved vipperne.

Der lægges shine i øjenkrogen og bruges sort kohl til at ramme selve øjet ind. Den tones fint ud med pensel for ikke at have nogle liner men et mere tonet look.

På kinderne er det creme blush fra kirsten kjær Weis, også økologiske produkter som tromborgs.

til slut lægges der mascara på i to om-gange. læberne holdes lyse og natur-lige kun med lip balm fra tromborg. —

— 50 —


1911-2011

— 51 —


1911-2011

—4. Make up—Model boline Fra uniQueMake up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Fine boline med lange extensions.makeuppen er startet med at afblege bolines bryn så lyst som muligt for at fremhæve hendes smukke øjne.

Huden er fugtet godt, og der påføres mineral Pudder tone ivory fra trom-borg i hele ansigtet.

Derpå påføres øjenskyggen og Glim-mer Green, og en smule sort lægges på tæt ved vipperne.

Der lægges shine i øjenkrogen og bruges sort kohl til at ramme selve øjet ind. Den tones fint ud med pensel for ikke at have nogle liner men et mere tonet look.

På kinderne er det creme blush fra kirsten kjær Weis, også økologiske produkter som tromborgs.

til slut lægges der mascara på i to om-gange. læberne holdes lyse og natur-lige kun med lip balm fra tromborg. —

— 52 —


1911-2011

— 53 —


1911-2011

—4. Make up—Model boline Fra uniQueHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

Først er der påsat pandehår og ex-tensions fra Haircontrast for at skabe en moderne rock`n roll stil.

Dernæst er pandehåret klippet kort over brynet for at få så stor en kon-trast som muligt med det lange hår. jo større jo bedre. Det er klippet med saksen excellent edges, som i den grad lever op til sit navn. en fantas-tisk japansk saks, dejligt med godt værktøj.

når pandehåret er klippet, glattes resten af håret med HH simonsen glattejern.

og resten af håret klippes i tørt hår, helt med frihånd. Der startes bagpå, ved at inddele i horisontale passeer og klippes af med spidsen af saksen, derfra laves ny guide til siderne, hvor håret trækkes frem mod ansigtet og klippes af i frihånd i diagonale ind-delinger.

Derefter skabes den rigtige struktur i håret med texturespray fra joico, rigtig god til at skabe et tørt råt look. sidst sprayes en lille smule hårlak på fra HH simonsen.

meget vigtigt at dette look ikke bliver for pænt, så børst håret en smule den forkerte vej, dvs mod groretningen, så har du det.—

HH SIMONSeN

— 52 —


1911-2011

— 53 —


1911-2011

—4. Make up—Model boline Fra uniQueHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

Først er der påsat pandehår og ex-tensions fra Haircontrast for at skabe en moderne rock`n roll stil.

Dernæst er pandehåret klippet kort over brynet for at få så stor en kon-trast som muligt med det lange hår. jo større jo bedre. Det er klippet med saksen excellent edges, som i den grad lever op til sit navn. en fantas-tisk japansk saks, dejligt med godt værktøj.

når pandehåret er klippet, glattes resten af håret med HH simonsen glattejern.

og resten af håret klippes i tørt hår, helt med frihånd. Der startes bagpå, ved at inddele i horisontale passeer og klippes af med spidsen af saksen, derfra laves ny guide til siderne, hvor håret trækkes frem mod ansigtet og klippes af i frihånd i diagonale ind-delinger.

Derefter skabes den rigtige struktur i håret med texturespray fra joico, rigtig god til at skabe et tørt råt look. sidst sprayes en lille smule hårlak på fra HH simonsen.

meget vigtigt at dette look ikke bliver for pænt, så børst håret en smule den forkerte vej, dvs mod groretningen, så har du det.—

HH SIMONSeN

— 54 —


1911-2011

— 55 —


1911-2011

— 54 —


1911-2011

— 55 —


1911-2011

— 56 — — 57 —


1911-2011

Hun er Danmarks førende makeupartist. Sidste års modtager af den prestigiøse DANSK Fashion Award som årets makeupartist i Danmark, og spørger man Zenia Isø Jæger selv, er der ingen tvivl om, at hun får den igen i år. - Jeg ved, jeg vinder. Fordi jeg er den bedste, lyder det med befriende mangel på falsk beskedenhed fra den 30-årige makeupartist, hvis arbejde bl.a. har kunnet ses i magasin-erne ”V Magazine”, ”V Man”, ”Wallpaper”, ”Dansk”, ”Cover” og ”Elle”, og hvis rutinerede hænder har lagt makeup på så berømte navne som Erin Wasson, Lykke Maj, Helena Christensen og Nelly Furtado, for blot at nævne nogle stykker. Efter at have gjort kanonkarriere i Danmark er Zenia nu godt på vej til at skabe sig et navn på den anden side af Atlanten i New York.Siden januar 2010 har den orangehårede makeupartist med de karakteristiske tatoveringer adskillige gange fløjet frem og tilbage mellem millionbyen på USA’s østkyst og hjemmet i København, som hun deler med sin tømrermand Lars og børnene Buster på tre et halvt og Elmer, som netop er fyldt et år.

- At slå igennem i New York er enhver makeupartists drøm. Så da nogen derovre fik øje på mig, blev jeg bare nødt til at rykke. Ellers ville jeg aldrig kunne tilgive mig

selv, fortæller Zenia, som dog stadig gerne vil beholde sin base hjemme i familiens 80 kvadratmeter store lejlighed lige ved Stefanskirken på det ydre Nørrebro – ikke langt fra det område, der i folkemunde går under navnet ”lille Somalia” på grund af de mange afrikanske indvandrere, der bor der.- Ja, jeg vil gerne fortsat bo i Danmark men arbejde i New York. Jeg synes, Danmark er fantastisk, og København er en dejlig by. Det er jo også her, børnene har deres vugge-stue og børnehave. Når man har børn og ikke fester hele tiden, bliver Manhattan hurtigt lidt som en stor tøjbutik, siger Zenia og skynder sig at tilføje:- Samtidig har jeg det sådan, at jeg rent arbejdsmæssigt gerne vil videre. Ud i verden. Jeg føler lidt, at jeg har lavet alt, hvad der kan laves i Danmark. Nu skal jeg videre. Jeg har kriller i røven.”Kriller i røven” er et udtryk, hun bruger meget om sig selv. Zenia er et menneske, der ikke finder sig særlig godt tilpas med rutiner og det stillestående. Der skal helst ske noget, hun higer efter at gå på opdagelse, udvikle sig og helst også bryde grænserne for, hvordan man plejer at gøre tingene.

I branchen herhjemme er hun kendt både for sit store talent, sin ekstreme kreativitet og sit festlige og gode humør.

MAKEuPARtISt MED KRILLER I RØVEN. EFTER AT HAVE GJORT KANONKARRIERE I DANMARK ER ZENIA NU GODT PÅ VEJ TIL AT SKABE SIG ET NAVN PÅ DEN ANDEN SIDE AF ATLANTEN I NEW YORK.

Zenia Isø Jægeraf Søren Johannesen

Fotograf. Signe Vilstrup.

— 56 — — 57 —


1911-2011

Hun er Danmarks førende makeupartist. Sidste års modtager af den prestigiøse DANSK Fashion Award som årets makeupartist i Danmark, og spørger man Zenia Isø Jæger selv, er der ingen tvivl om, at hun får den igen i år. - Jeg ved, jeg vinder. Fordi jeg er den bedste, lyder det med befriende mangel på falsk beskedenhed fra den 30-årige makeupartist, hvis arbejde bl.a. har kunnet ses i magasin-erne ”V Magazine”, ”V Man”, ”Wallpaper”, ”Dansk”, ”Cover” og ”Elle”, og hvis rutinerede hænder har lagt makeup på så berømte navne som Erin Wasson, Lykke Maj, Helena Christensen og Nelly Furtado, for blot at nævne nogle stykker. Efter at have gjort kanonkarriere i Danmark er Zenia nu godt på vej til at skabe sig et navn på den anden side af Atlanten i New York.Siden januar 2010 har den orangehårede makeupartist med de karakteristiske tatoveringer adskillige gange fløjet frem og tilbage mellem millionbyen på USA’s østkyst og hjemmet i København, som hun deler med sin tømrermand Lars og børnene Buster på tre et halvt og Elmer, som netop er fyldt et år.

- At slå igennem i New York er enhver makeupartists drøm. Så da nogen derovre fik øje på mig, blev jeg bare nødt til at rykke. Ellers ville jeg aldrig kunne tilgive mig

selv, fortæller Zenia, som dog stadig gerne vil beholde sin base hjemme i familiens 80 kvadratmeter store lejlighed lige ved Stefanskirken på det ydre Nørrebro – ikke langt fra det område, der i folkemunde går under navnet ”lille Somalia” på grund af de mange afrikanske indvandrere, der bor der.- Ja, jeg vil gerne fortsat bo i Danmark men arbejde i New York. Jeg synes, Danmark er fantastisk, og København er en dejlig by. Det er jo også her, børnene har deres vugge-stue og børnehave. Når man har børn og ikke fester hele tiden, bliver Manhattan hurtigt lidt som en stor tøjbutik, siger Zenia og skynder sig at tilføje:- Samtidig har jeg det sådan, at jeg rent arbejdsmæssigt gerne vil videre. Ud i verden. Jeg føler lidt, at jeg har lavet alt, hvad der kan laves i Danmark. Nu skal jeg videre. Jeg har kriller i røven.”Kriller i røven” er et udtryk, hun bruger meget om sig selv. Zenia er et menneske, der ikke finder sig særlig godt tilpas med rutiner og det stillestående. Der skal helst ske noget, hun higer efter at gå på opdagelse, udvikle sig og helst også bryde grænserne for, hvordan man plejer at gøre tingene.

I branchen herhjemme er hun kendt både for sit store talent, sin ekstreme kreativitet og sit festlige og gode humør.

MAKEuPARtISt MED KRILLER I RØVEN. EFTER AT HAVE GJORT KANONKARRIERE I DANMARK ER ZENIA NU GODT PÅ VEJ TIL AT SKABE SIG ET NAVN PÅ DEN ANDEN SIDE AF ATLANTEN I NEW YORK.

Zenia Isø Jægeraf Søren Johannesen

Fotograf. Signe Vilstrup.

— 58 —


1911-2011

— 59 —


1911-2011

Men også for sin evne til at arbejde hårdt og målrettet – hun er en af dem, der får tingene til at ske. Den attitude har Zenia så at sige fået ind med modermælken.Hendes forældre blev skilt, da hun var et år gammel. De første ni år af sit liv boede hun hos sin mor i Varde i Syd-vestjylland i et rækkehus. Et miljø, hun beskriver som ”en mini-landsby, hvor jeg havde venner over det hele, og hvor vi stort set hele tiden var ude at lege”. Zenia havde en barndom, hvor der blev lagt vægt på selv-stændighed, hvor der var meget få regler, og hvor hun stort set kunne gøre, hvad hun havde lyst til fra morgen til aften.Zenia beskriver sin mor som ”ret flippet”, men lidt mere ”fin”, eller borgerlig om man vil, end faderen, som hun kalder en ”mega hippie.” Efter skilsmissen var han flyttet i en skurvogn i et kollektiv uden for Odense, og Zenia besøgte ham tit.- Det kreative har jeg helt klart fra min far. Han har virkelig hænderne skruet rigtigt på. Han har rejst, været kok og har også været selvstændig cykelhandler. Nu er han kunstma-ler. Min far kan alt, siger hun stolt og fortæller bl.a., hvor-dan han engang besluttede sig for at blive musiker. Han købte en saxofon, lærte sig selv at spille på den, og voila, så var han musiker.

- Du kan, hvad du vil. Den tankegang har jeg fået ind, lige fra jeg var baby. På den måde er min far mit helt store forbillede, fortæller Zenia, som flyttede fra sin mor hjem til sin far, da hun var ni år. På det tidspunkt havde han droppet skurvognen til fordel for et hus i Svendborg.Her begyndte Zenia at fatte interesse for kunst. Især maler-kunst. Til gengæld kneb det med koncentrationen, når det kom til det boglige i skolen.- Jeg havde det svært i folkeskolen. Jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg havde for meget kriller i røven og sagde ofte mine lærere imod. Til sidst blev min far kaldt til samtale, og jeg blev smidt ud af skolen. Min lærer

sagde, at jeg kunne blive praktikant i Føtex, mere ville jeg nok aldrig drive det til!Det gad Zenia ikke høre på. I stedet tog hun 8. og 9. klasse på Nyborg Efterskole, som er en kunstskole.- Det var lige mig. Her følte jeg mig fri til at gøre, hvad jeg ville. Og straks blev mine eksamensresultater meget bedre, husker Zenia, som efterfølgende tog tilbage til Svendborg for at gå i 10. klasse.

Uden egentlig at have en plan besluttede hun sig som 18-årig at flytte til storbyen. Hun havnede i et lejet værelse hos en gammel dame på Bellahøj i udkanten af København.På det tidspunkt var Zenia – som allerede i løbet af sin folkeskoletid havde været gennem både hippie-looket med Jesus-sandaler og ”The Doors”-plakater på væggene og punker-looket, hvor hun klippede sig skaldet og gik i læderjakke og trævlede nylonstrømper – blevet en del af det danske technomiljø. Hun gik i Buffalo-støvler, havde piercinger i ansigtet og garn i håret, tog jævnligt til Berlin og dansede sin ”røv af i beskidte, mørke klubber”, som hun udtrykker det.Hvert år deltog hun desuden i den elektroniske musikfestival ”Love Parade” i samme by, og det var her, hun for alvor fik øjnene op for makeuppens magi. - Hvis jeg f.eks. var til ”Love Parade” i fem dage, syede jeg fem forskellige sæt tøj, ét til hver dag. Når jeg gik ud, lagde jeg en makeup, der matchede tøjet. Hvis jeg f.eks. havde rødt tøj på, var makeuppen rød. Jeg eksperimenterede også med at putte klistermærker, pailletter og en masse glimmer i hovedet. Jeg fandt ud af, at jeg kunne udtrykke mig ved at klæde mig ud og skabe forskellige typer af mig selv, forklarer Zenia.Da hun gennem en veninde hørte, at hun via den fri ung-domsuddannelse kunne få en uddannelse indenfor makeup – og endda få S.U. samtidig, hvis hun valgte Unicos Kos-metologskole i Odense – slog hun til. Sådan gik det til, at Zenia i et halvt år som 19-årig pendlede frem og tilbage

mellem Bellahøj og Odense. - Dér opdagede jeg min karriere. Det var lige mig!, husker hun.Herefter fulgte et år på en designskole i København, hvor Zenia lærte at sy tøj, hvilket viste sig slet, slet ikke at være hende, efterfulgt at fire år på frisørskolen på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter.

- Jeg valgte at tage frisøruddannelsen af to grunde. Dels fordi jeg på den måde altid ville kunne få et arbejde, hvis jeg ikke kunne leve af at være makeupartist, og dels fordi jeg gerne ville være i stand til at skabe et helt look. Hår og makeup hænger sammen. Det er en helhed. Derfor er det vigtigt at kunne begge dele, forklarer Zenia, som var heldig at få en læreplads i en af Københavns hotteste saloner, ”Moreteasir”, nede bag Det Kongelige Teater, hvor den kendte frisør Hasse Kliem blev hendes læremester.I den lillebitte salon kom en masse kendte mennesker, tv-kendisser, skuespillere, balletdansere og komikere, og der var altid høj musik og vin sidst på dagen.- Det var én lang fest. Der var en larm og en råben og en skrigen i salonen. Men det var også lidt det, folk kom for. Her kunne man slå en bøvs, hvis man havde lyst, uden at nogen rynkede på næsen ad det, fortæller Zenia med et grin.- Jeg lærte rigtig meget. Hasse arbejdede desuden for Wella og underviste i hele Danmark. Så før jeg overhovedet havde lært at klippe, tog han mig med rundt for at undervise i makeup, husker hun.

Det var i ”Moreteasir”, Zenia for alvor begyndte at inte-ressere sig for mode. Hun elskede at studere alle modebla-dene, der lå i salonen, og blev desuden gode venner med den tidligere model, stylisten og moderedaktøren Sassie Baré, som en dag spurgte, om ikke Zenia havde lyst til at lave en forside og en beautyserie til det nu hedengangne stilmagasin ”Romeo+Juliet”, hvor hun var redaktør. Det var i 2004.

- Jeg var pigen, som ingen vidste hvem var, som fik lov at lave en forside. Jeg havde ikke engang en bog eller et bureau, griner Zenia, som vakte stor opsigt med sin serie, hvor hun bl.a. havde sat en masse heste-klistermærker i et ansigt, lagt makeup ovenpå og derefter fjernet klister- mærkerne. Det gav en helt særlig effekt, at man kunne se konturerne af heste i ansigtet på modellen.Da ”Romeo+Juliet” med Zenias forside kom på gaden, begyndte det pludselig at gå stærkt for den unge frisør/makeupartist, som på det tidspunkt ikke engang var fær-digudlært.Bureauet Unique kontaktede hende for at høre, om ikke Zenia kunne tænke sig at blive repræsenteret af dem – allerede inden hun havde været oppe til sin svendeprøve på frisørskolen – og Uffe Buchard og Kim Greenaa spurgte, om hun havde lyst til at komme forbi og vise dem sin bog.- Jeg var så grøn, at jeg ikke anede, hvad de talte om. Hvil-ken bog?, griner Zenia.

Da modemagasinet ”Cover” blev lanceret i februar 2005, var det med Sassie Baré som moderedaktør, og hurtigt røg Zenia med på holdet.- Det gik rigtig hurtigt. Jeg lavede forsider og serier, og folk begyndte at lægge mærke til mig. Det var altid meget frit hos ”Cover”, der var ingen begrænsninger. Jeg lærte en hel masse. Det, folk normalt lærer på ti år, lærte jeg på fem, fortæller Zenia, som også lavede en hel masse andet ved siden af. Reklamer, ugeblade, modeserier, modeuger, you name it.- Jeg var ikke flov over noget og sagde stort set ja til alt. Jeg ville bare gerne arbejde og få noget erfaring. Det er den eneste måde, du kan blive god. Uanset om det, du laver, nogle gange er til et eller andet lortemagasin. Jeg gik bare ind og dyrkede det og lavede det så godt som muligt. Det er også den eneste måde, du lærer folk at kende.

- Hvis jeg f.eks. var til ”Love Parade” i fem dage, syede jeg fem forskellige sæt tøj, ét til hver dag. Når jeg gik ud, lagde jeg en makeup, der matchede tøjet.

- Hår og makeup hænger sammen. Det er en helhed. Derfor er det vigtigt at kunne begge dele, forklarer Zenia.

— 58 —


1911-2011

— 59 —


1911-2011

Men også for sin evne til at arbejde hårdt og målrettet – hun er en af dem, der får tingene til at ske. Den attitude har Zenia så at sige fået ind med modermælken.Hendes forældre blev skilt, da hun var et år gammel. De første ni år af sit liv boede hun hos sin mor i Varde i Syd-vestjylland i et rækkehus. Et miljø, hun beskriver som ”en mini-landsby, hvor jeg havde venner over det hele, og hvor vi stort set hele tiden var ude at lege”. Zenia havde en barndom, hvor der blev lagt vægt på selv-stændighed, hvor der var meget få regler, og hvor hun stort set kunne gøre, hvad hun havde lyst til fra morgen til aften.Zenia beskriver sin mor som ”ret flippet”, men lidt mere ”fin”, eller borgerlig om man vil, end faderen, som hun kalder en ”mega hippie.” Efter skilsmissen var han flyttet i en skurvogn i et kollektiv uden for Odense, og Zenia besøgte ham tit.- Det kreative har jeg helt klart fra min far. Han har virkelig hænderne skruet rigtigt på. Han har rejst, været kok og har også været selvstændig cykelhandler. Nu er han kunstma-ler. Min far kan alt, siger hun stolt og fortæller bl.a., hvor-dan han engang besluttede sig for at blive musiker. Han købte en saxofon, lærte sig selv at spille på den, og voila, så var han musiker.

- Du kan, hvad du vil. Den tankegang har jeg fået ind, lige fra jeg var baby. På den måde er min far mit helt store forbillede, fortæller Zenia, som flyttede fra sin mor hjem til sin far, da hun var ni år. På det tidspunkt havde han droppet skurvognen til fordel for et hus i Svendborg.Her begyndte Zenia at fatte interesse for kunst. Især maler-kunst. Til gengæld kneb det med koncentrationen, når det kom til det boglige i skolen.- Jeg havde det svært i folkeskolen. Jeg kunne ikke sidde stille og koncentrere mig. Jeg havde for meget kriller i røven og sagde ofte mine lærere imod. Til sidst blev min far kaldt til samtale, og jeg blev smidt ud af skolen. Min lærer

sagde, at jeg kunne blive praktikant i Føtex, mere ville jeg nok aldrig drive det til!Det gad Zenia ikke høre på. I stedet tog hun 8. og 9. klasse på Nyborg Efterskole, som er en kunstskole.- Det var lige mig. Her følte jeg mig fri til at gøre, hvad jeg ville. Og straks blev mine eksamensresultater meget bedre, husker Zenia, som efterfølgende tog tilbage til Svendborg for at gå i 10. klasse.

Uden egentlig at have en plan besluttede hun sig som 18-årig at flytte til storbyen. Hun havnede i et lejet værelse hos en gammel dame på Bellahøj i udkanten af København.På det tidspunkt var Zenia – som allerede i løbet af sin folkeskoletid havde været gennem både hippie-looket med Jesus-sandaler og ”The Doors”-plakater på væggene og punker-looket, hvor hun klippede sig skaldet og gik i læderjakke og trævlede nylonstrømper – blevet en del af det danske technomiljø. Hun gik i Buffalo-støvler, havde piercinger i ansigtet og garn i håret, tog jævnligt til Berlin og dansede sin ”røv af i beskidte, mørke klubber”, som hun udtrykker det.Hvert år deltog hun desuden i den elektroniske musikfestival ”Love Parade” i samme by, og det var her, hun for alvor fik øjnene op for makeuppens magi. - Hvis jeg f.eks. var til ”Love Parade” i fem dage, syede jeg fem forskellige sæt tøj, ét til hver dag. Når jeg gik ud, lagde jeg en makeup, der matchede tøjet. Hvis jeg f.eks. havde rødt tøj på, var makeuppen rød. Jeg eksperimenterede også med at putte klistermærker, pailletter og en masse glimmer i hovedet. Jeg fandt ud af, at jeg kunne udtrykke mig ved at klæde mig ud og skabe forskellige typer af mig selv, forklarer Zenia.Da hun gennem en veninde hørte, at hun via den fri ung-domsuddannelse kunne få en uddannelse indenfor makeup – og endda få S.U. samtidig, hvis hun valgte Unicos Kos-metologskole i Odense – slog hun til. Sådan gik det til, at Zenia i et halvt år som 19-årig pendlede frem og tilbage

mellem Bellahøj og Odense. - Dér opdagede jeg min karriere. Det var lige mig!, husker hun.Herefter fulgte et år på en designskole i København, hvor Zenia lærte at sy tøj, hvilket viste sig slet, slet ikke at være hende, efterfulgt at fire år på frisørskolen på Glentevej i Københavns Nordvestkvarter.

- Jeg valgte at tage frisøruddannelsen af to grunde. Dels fordi jeg på den måde altid ville kunne få et arbejde, hvis jeg ikke kunne leve af at være makeupartist, og dels fordi jeg gerne ville være i stand til at skabe et helt look. Hår og makeup hænger sammen. Det er en helhed. Derfor er det vigtigt at kunne begge dele, forklarer Zenia, som var heldig at få en læreplads i en af Københavns hotteste saloner, ”Moreteasir”, nede bag Det Kongelige Teater, hvor den kendte frisør Hasse Kliem blev hendes læremester.I den lillebitte salon kom en masse kendte mennesker, tv-kendisser, skuespillere, balletdansere og komikere, og der var altid høj musik og vin sidst på dagen.- Det var én lang fest. Der var en larm og en råben og en skrigen i salonen. Men det var også lidt det, folk kom for. Her kunne man slå en bøvs, hvis man havde lyst, uden at nogen rynkede på næsen ad det, fortæller Zenia med et grin.- Jeg lærte rigtig meget. Hasse arbejdede desuden for Wella og underviste i hele Danmark. Så før jeg overhovedet havde lært at klippe, tog han mig med rundt for at undervise i makeup, husker hun.

Det var i ”Moreteasir”, Zenia for alvor begyndte at inte-ressere sig for mode. Hun elskede at studere alle modebla-dene, der lå i salonen, og blev desuden gode venner med den tidligere model, stylisten og moderedaktøren Sassie Baré, som en dag spurgte, om ikke Zenia havde lyst til at lave en forside og en beautyserie til det nu hedengangne stilmagasin ”Romeo+Juliet”, hvor hun var redaktør. Det var i 2004.

- Jeg var pigen, som ingen vidste hvem var, som fik lov at lave en forside. Jeg havde ikke engang en bog eller et bureau, griner Zenia, som vakte stor opsigt med sin serie, hvor hun bl.a. havde sat en masse heste-klistermærker i et ansigt, lagt makeup ovenpå og derefter fjernet klister- mærkerne. Det gav en helt særlig effekt, at man kunne se konturerne af heste i ansigtet på modellen.Da ”Romeo+Juliet” med Zenias forside kom på gaden, begyndte det pludselig at gå stærkt for den unge frisør/makeupartist, som på det tidspunkt ikke engang var fær-digudlært.Bureauet Unique kontaktede hende for at høre, om ikke Zenia kunne tænke sig at blive repræsenteret af dem – allerede inden hun havde været oppe til sin svendeprøve på frisørskolen – og Uffe Buchard og Kim Greenaa spurgte, om hun havde lyst til at komme forbi og vise dem sin bog.- Jeg var så grøn, at jeg ikke anede, hvad de talte om. Hvil-ken bog?, griner Zenia.

Da modemagasinet ”Cover” blev lanceret i februar 2005, var det med Sassie Baré som moderedaktør, og hurtigt røg Zenia med på holdet.- Det gik rigtig hurtigt. Jeg lavede forsider og serier, og folk begyndte at lægge mærke til mig. Det var altid meget frit hos ”Cover”, der var ingen begrænsninger. Jeg lærte en hel masse. Det, folk normalt lærer på ti år, lærte jeg på fem, fortæller Zenia, som også lavede en hel masse andet ved siden af. Reklamer, ugeblade, modeserier, modeuger, you name it.- Jeg var ikke flov over noget og sagde stort set ja til alt. Jeg ville bare gerne arbejde og få noget erfaring. Det er den eneste måde, du kan blive god. Uanset om det, du laver, nogle gange er til et eller andet lortemagasin. Jeg gik bare ind og dyrkede det og lavede det så godt som muligt. Det er også den eneste måde, du lærer folk at kende.

- Hvis jeg f.eks. var til ”Love Parade” i fem dage, syede jeg fem forskellige sæt tøj, ét til hver dag. Når jeg gik ud, lagde jeg en makeup, der matchede tøjet.

- Hår og makeup hænger sammen. Det er en helhed. Derfor er det vigtigt at kunne begge dele, forklarer Zenia.


1911-2011

Fotograf. Signe Vilstrup. Fotograf. Bo Egestrøm. Fotograf. Hasse Nielsen.


1911-2011

Fotograf. Signe Vilstrup. Fotograf. Bo Egestrøm. Fotograf. Hasse Nielsen.

— 62 — — 63 —


1911-2011

Det er først senere, jeg er begyndt at stille krav til mine opgaver, forklarer hun.Det var ikke kun på arbejdsfronten, der var fart på den farvestrålende frisør/makeupartist. Efter fyraften var der også masser af fest og sjov.- Jeg havde kriller i røven og fyrede den af. Drak bajere, dansede og endte på morgenværtshuse. Men jeg var altid frisk og klar næste morgen til arbejdet, siger hun, som på daværende tidspunkt kom sammen med en techno-dj.Da det forhold sluttede i efteråret 2006, havde hun egentlig tænkt sig at forblive single i et stykke tid. Men det gik galt, da hun kort efter blev inviteret til julefrokost hos en veninde i Sønderborg i Sønderjylland.

- Da jeg trådte ind til festen, sad Lars og kiggede på mig. Han var også kommet fra København. Det sagde bare bang. Love at first sight. Siden den dag var vi sammen, fortæller Zenia, som straks flyttede ud i Lars’ lillebitte kolle-gieværelse på Amager – ”Tømmerflåden”, som de kaldte det.Et halvt år og en masse fester senere flyttede parret i en lejlighed på Vesterbro. Nu skulle der, med Zenias ord, laves babyer!- Lars var ligesom mig vild med at feste. Men minus plus minus giver som bekendt plus, og pludselig blev vi bare helt rolige begge to. Vi blev trætte af at drikke bajere og sidde på morgenværtshusene. Vi var klar til at komme videre. Et halvt år senere blev jeg gravid.- Og når kvinder bliver gravide, sker der jo ting og sager. For mig skete der det, at jeg begyndte at fokusere al min energi indad og mod min karriere. Jeg var stadig fyldt med min kreative energi, men nu vendte jeg den 100% mod mit arbejde, forklarer hun, som valgte at nøjes med tre måne-ders barsel, hvorefter hun virkelig ”arbejdede igennem”, som hun beskriver det.Den nybagte mor, som i mellemtiden var flyttet til Nørre-bro med sin lille familie, sprudlede simpelthen. Hvor hun før havde været den, andre kontaktede, når de fik ideer til f.eks. serier og kampagner, begyndte hun nu pludselig selv at tage initiativet. Det var, som om det hele rykkede et gear op.Zenia kom pludselig til at arbejde med fotografer som

Hasse Nielsen og Henrik Bülow. Og kunderne talte nu stort set udelukkende de stærkeste navne på den danske magasin-himmel – samt selvfølgelig de to årlige modeuger.I efteråret 2009, da Zenia var tre måneder gravid med Busters lillebror Elmer, blev hun hyret til en opgave for ”V Man” sammen med fotografen Hasse Nielsen. Med på shootet var den danske, New York-baserede frisør, Cim Mahony, som fortalte, at hans agent, Brianne, booker i bureaet ”The Wall Group”, et af de tre største bureauer i New York, havde set en serie, Zenia havde lavet i ”Dansk” (som hun i øvrigt selv havde sat op). Cim gav Zenia Briannes email-adresse og opfordrede hende til at skrive til hende.- Når man får sådan en stor chance, så griber man den. Også selvom jeg ventede mit andet barn, og vi lige havde købt kolonihavehus i Sydhavnen, fortæller Zenia, som første gang tog til New York i januar 2010, i tre uger – højgravid og helt alene.- Jeg var ved at dø, fordi jeg savnede min mand og min søn så meget. Men det var også vildt inspirerende. Jeg holdt møder med ”The Wall Group”, som syntes, jeg var rigtig dygtig, og de hjalp mig med en masse ting. Bl.a. med at få lavet en seriøs bog, en hjemmeside, få trykt visitkort, osv. Det var også der, jeg besluttede at droppe frisørdelen i mit arbejde. Når jeg er i New York, er jeg kun makeupartist, selvom jeg i Danmark stadig er begge dele, forklarer hun.

Spørger man Zenia selv, hvad hun tror, der gør, at de store kanoner i New York har fået øje på hende, tøver hun og kigger eftertænksomt ud i luften, før hun svarer:- Jeg tror, det er fordi, jeg tør. Mange makeupartister er lidt bange, når de går i gang med en opgave. Jeg gør det bare. Jeg bryder konventionerne og lader mig inspirere af hvad som helst. Og så er jeg teknisk god. Det er vigtigt. Der er ikke noget, jeg ikke kan rent teknisk, og det giver en ro. Selv ting, som umiddelbart virker simple, som f.eks. en sort maske, kan faktisk være superkompliceret at lave, hvis man ikke kan sit håndværk 100%.- Og så har jeg måske også en anden tilgang til arbejdet. Jeg bruger ansigtet som et lærred og ser det ikke bare som et pigeansigt, der skal sminkes!

- Jeg var ikke flov over noget og sagde stort set ja til alt. Jeg ville bare gerne arbejde og få noget erfaring. Det er den eneste måde, du kan blive god.

Fotograf. Bo Egestrøm.

— 62 — — 63 —


1911-2011

Det er først senere, jeg er begyndt at stille krav til mine opgaver, forklarer hun.Det var ikke kun på arbejdsfronten, der var fart på den farvestrålende frisør/makeupartist. Efter fyraften var der også masser af fest og sjov.- Jeg havde kriller i røven og fyrede den af. Drak bajere, dansede og endte på morgenværtshuse. Men jeg var altid frisk og klar næste morgen til arbejdet, siger hun, som på daværende tidspunkt kom sammen med en techno-dj.Da det forhold sluttede i efteråret 2006, havde hun egentlig tænkt sig at forblive single i et stykke tid. Men det gik galt, da hun kort efter blev inviteret til julefrokost hos en veninde i Sønderborg i Sønderjylland.

- Da jeg trådte ind til festen, sad Lars og kiggede på mig. Han var også kommet fra København. Det sagde bare bang. Love at first sight. Siden den dag var vi sammen, fortæller Zenia, som straks flyttede ud i Lars’ lillebitte kolle-gieværelse på Amager – ”Tømmerflåden”, som de kaldte det.Et halvt år og en masse fester senere flyttede parret i en lejlighed på Vesterbro. Nu skulle der, med Zenias ord, laves babyer!- Lars var ligesom mig vild med at feste. Men minus plus minus giver som bekendt plus, og pludselig blev vi bare helt rolige begge to. Vi blev trætte af at drikke bajere og sidde på morgenværtshusene. Vi var klar til at komme videre. Et halvt år senere blev jeg gravid.- Og når kvinder bliver gravide, sker der jo ting og sager. For mig skete der det, at jeg begyndte at fokusere al min energi indad og mod min karriere. Jeg var stadig fyldt med min kreative energi, men nu vendte jeg den 100% mod mit arbejde, forklarer hun, som valgte at nøjes med tre måne-ders barsel, hvorefter hun virkelig ”arbejdede igennem”, som hun beskriver det.Den nybagte mor, som i mellemtiden var flyttet til Nørre-bro med sin lille familie, sprudlede simpelthen. Hvor hun før havde været den, andre kontaktede, når de fik ideer til f.eks. serier og kampagner, begyndte hun nu pludselig selv at tage initiativet. Det var, som om det hele rykkede et gear op.Zenia kom pludselig til at arbejde med fotografer som

Hasse Nielsen og Henrik Bülow. Og kunderne talte nu stort set udelukkende de stærkeste navne på den danske magasin-himmel – samt selvfølgelig de to årlige modeuger.I efteråret 2009, da Zenia var tre måneder gravid med Busters lillebror Elmer, blev hun hyret til en opgave for ”V Man” sammen med fotografen Hasse Nielsen. Med på shootet var den danske, New York-baserede frisør, Cim Mahony, som fortalte, at hans agent, Brianne, booker i bureaet ”The Wall Group”, et af de tre største bureauer i New York, havde set en serie, Zenia havde lavet i ”Dansk” (som hun i øvrigt selv havde sat op). Cim gav Zenia Briannes email-adresse og opfordrede hende til at skrive til hende.- Når man får sådan en stor chance, så griber man den. Også selvom jeg ventede mit andet barn, og vi lige havde købt kolonihavehus i Sydhavnen, fortæller Zenia, som første gang tog til New York i januar 2010, i tre uger – højgravid og helt alene.- Jeg var ved at dø, fordi jeg savnede min mand og min søn så meget. Men det var også vildt inspirerende. Jeg holdt møder med ”The Wall Group”, som syntes, jeg var rigtig dygtig, og de hjalp mig med en masse ting. Bl.a. med at få lavet en seriøs bog, en hjemmeside, få trykt visitkort, osv. Det var også der, jeg besluttede at droppe frisørdelen i mit arbejde. Når jeg er i New York, er jeg kun makeupartist, selvom jeg i Danmark stadig er begge dele, forklarer hun.

Spørger man Zenia selv, hvad hun tror, der gør, at de store kanoner i New York har fået øje på hende, tøver hun og kigger eftertænksomt ud i luften, før hun svarer:- Jeg tror, det er fordi, jeg tør. Mange makeupartister er lidt bange, når de går i gang med en opgave. Jeg gør det bare. Jeg bryder konventionerne og lader mig inspirere af hvad som helst. Og så er jeg teknisk god. Det er vigtigt. Der er ikke noget, jeg ikke kan rent teknisk, og det giver en ro. Selv ting, som umiddelbart virker simple, som f.eks. en sort maske, kan faktisk være superkompliceret at lave, hvis man ikke kan sit håndværk 100%.- Og så har jeg måske også en anden tilgang til arbejdet. Jeg bruger ansigtet som et lærred og ser det ikke bare som et pigeansigt, der skal sminkes!

- Jeg var ikke flov over noget og sagde stort set ja til alt. Jeg ville bare gerne arbejde og få noget erfaring. Det er den eneste måde, du kan blive god.

Fotograf. Bo Egestrøm.

— 64 — — 65 —

— 64 — — 65 —

— 66 —


1911-2011

— 67 —


1911-2011

—5. Make up—Model marieHår maria HallFotograF morten bjarnHoF—

alt er holdt i den lyse ende for at understrege maries sarte look. For at understrege dette har vi lysnet hendes bryn med Chi infra High lift og 9%. Huden mættes med creme for et frisk organisk look. Hudtonen udjævnes med concealer, og derefter lægges der et let lag mineral foundation.

Hele låget penslet let med en lys skygge med let highlight effekt. Der lægges et tyndt lag cremeøjenskygge på selve øjenlåget, og derefter lægges den tørre skygge på selve låget med en fast pensel, med to lilla toner. og de tones op mod brynet med en blødere pensel. Der duppes shine i øjenkro-gen samt på midten af låget.

Der lægges blush i en c-form fra selve (æble)kinden og tones let op til over-siden af brynet. og der duppes en let highligter oven på kindbenet.

læberne duppes let med en læbestift i hudtone, så læberne får et smukt mat look.

Vipperne bukkes let med en vippe-bukker, og der lægges 2-3 lag mascara på både under- og overvipper. til sidst lægges der lette og naturlige kunstige vipper på låget for at gøre de øverste vipper mere markante.—

—5. HÅR—Model marie Make up marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

maries egen farve er lys blond 7 i bund og 8-9 i enderne. Vi har lysnet maries hår med Farouks Grønne se-rie, CHi organics Chi infra High lift Cb (Cool blonde) med 20 vol., der påføres bunden først og trækkes ud i spidserne til slut.

klipningen: først er håret tørret med rejuvenating sealer fra simply orga-nic. Denne løse klip er tørret først og klippes med spidsen af saksen, for et struktureret look.

siderne trækkes lige ud fra groste-det i vertikale inddelinger og klippes med spidsen af saksen. Denne teknik fortsættes mod nakken, og derefter flades håret med frihånd for at håret ikke fylder for meget på siderne.

til slut lægges toppen udover og klippes sammen i frihånd. Det deles ind i horisontale inddelinger, og der tjekkes i begge sider for at balancen er ok.

inden fotograferingen har vi brugt bangs & ends fra simply organic til at style håret løst og lækkert. som finish, når håret er super i formen, sprayes let med oway express Wish fra DanHair.—

DaN HaIR

— 66 —


1911-2011

— 67 —


1911-2011

—5. Make up—Model marieHår maria HallFotograF morten bjarnHoF—

alt er holdt i den lyse ende for at understrege maries sarte look. For at understrege dette har vi lysnet hendes bryn med Chi infra High lift og 9%. Huden mættes med creme for et frisk organisk look. Hudtonen udjævnes med concealer, og derefter lægges der et let lag mineral foundation.

Hele låget penslet let med en lys skygge med let highlight effekt. Der lægges et tyndt lag cremeøjenskygge på selve øjenlåget, og derefter lægges den tørre skygge på selve låget med en fast pensel, med to lilla toner. og de tones op mod brynet med en blødere pensel. Der duppes shine i øjenkro-gen samt på midten af låget.

Der lægges blush i en c-form fra selve (æble)kinden og tones let op til over-siden af brynet. og der duppes en let highligter oven på kindbenet.

læberne duppes let med en læbestift i hudtone, så læberne får et smukt mat look.

Vipperne bukkes let med en vippe-bukker, og der lægges 2-3 lag mascara på både under- og overvipper. til sidst lægges der lette og naturlige kunstige vipper på låget for at gøre de øverste vipper mere markante.—

—5. HÅR—Model marie Make up marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

maries egen farve er lys blond 7 i bund og 8-9 i enderne. Vi har lysnet maries hår med Farouks Grønne se-rie, CHi organics Chi infra High lift Cb (Cool blonde) med 20 vol., der påføres bunden først og trækkes ud i spidserne til slut.

klipningen: først er håret tørret med rejuvenating sealer fra simply orga-nic. Denne løse klip er tørret først og klippes med spidsen af saksen, for et struktureret look.

siderne trækkes lige ud fra groste-det i vertikale inddelinger og klippes med spidsen af saksen. Denne teknik fortsættes mod nakken, og derefter flades håret med frihånd for at håret ikke fylder for meget på siderne.

til slut lægges toppen udover og klippes sammen i frihånd. Det deles ind i horisontale inddelinger, og der tjekkes i begge sider for at balancen er ok.

inden fotograferingen har vi brugt bangs & ends fra simply organic til at style håret løst og lækkert. som finish, når håret er super i formen, sprayes let med oway express Wish fra DanHair.—

DaN HaIR

— 69 —


1911-2011

— 69 —


1911-2011


1911-2011


1911-2011

— 72 —


1911-2011

— 73 —


1911-2011

—6. Make up—Model soPHiaHår maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Huden mættes med creme for et frisk organisk look. Hudtonen udjævnes med concealer, og derefter lægges der et let lag mineral Foundation fra tromborg samt pudder i t-zonen. Hele låget pensles let med en lys skygge med let highlight effect. Der-efter lægges en sort kohl på den våde kant i øjet samt på selve øjeæblet, den fikseres med en sort øjenskygge ovenpå. skyggen tones i kanten med en blød pensel for at give en blød overgang. Der lægges en våd eyeliner på låget langs vippekanten, som føres ud i samme vinkel som kindbenet går. Der duppes lidt highlight i øjen-krogen. kindbenet markeres med en kold brun blush læberne duppes med lip balm samt farves med en lip-liner i en lys naturlig nuance, bare for at ensarte læben. Der lægges to lag mascara samt kunstige vipper for at give øjnene et mere dramatisk look.—

—6. HÅR—Model soPHia Make up marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

sophias hår er indfarvet i en ren sort sensus farve nr. 1, som er uden parabener.

Håret er tørret i Ylang Ylang fra Pure Pact, en vægtløs conditioning mist, som gør håret blødt og nemt at ar-bejde med.

start inddelingerne med at dele top-pen fra.

nakken er delt fra øre til øre og klip-pet af i 45 grader for at opnå en rund nakke. selve længden klippes med spidsen af saksen kort op mod øret.

På siderne holdes der en øget længde mod ansigtet. På den store side friseres tilbage bag øret for at være sikker på, at der holdes længde mod fronten.

en trekant over bakkenbarten i siden flades i frihånd for at åbne op ind til øjet.

Der er en asymmetrisk balance, klip-ningen er længere i den store side.

Vi styler med kevin murphys night rider Voks og laver finish med lime blossom Finishing spray.—

ICON HaIRSpa

— 72 —


1911-2011

— 73 —


1911-2011

—6. Make up—Model soPHiaHår maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Huden mættes med creme for et frisk organisk look. Hudtonen udjævnes med concealer, og derefter lægges der et let lag mineral Foundation fra tromborg samt pudder i t-zonen. Hele låget pensles let med en lys skygge med let highlight effect. Der-efter lægges en sort kohl på den våde kant i øjet samt på selve øjeæblet, den fikseres med en sort øjenskygge ovenpå. skyggen tones i kanten med en blød pensel for at give en blød overgang. Der lægges en våd eyeliner på låget langs vippekanten, som føres ud i samme vinkel som kindbenet går. Der duppes lidt highlight i øjen-krogen. kindbenet markeres med en kold brun blush læberne duppes med lip balm samt farves med en lip-liner i en lys naturlig nuance, bare for at ensarte læben. Der lægges to lag mascara samt kunstige vipper for at give øjnene et mere dramatisk look.—

—6. HÅR—Model soPHia Make up marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

sophias hår er indfarvet i en ren sort sensus farve nr. 1, som er uden parabener.

Håret er tørret i Ylang Ylang fra Pure Pact, en vægtløs conditioning mist, som gør håret blødt og nemt at ar-bejde med.

start inddelingerne med at dele top-pen fra.

nakken er delt fra øre til øre og klip-pet af i 45 grader for at opnå en rund nakke. selve længden klippes med spidsen af saksen kort op mod øret.

På siderne holdes der en øget længde mod ansigtet. På den store side friseres tilbage bag øret for at være sikker på, at der holdes længde mod fronten.

en trekant over bakkenbarten i siden flades i frihånd for at åbne op ind til øjet.

Der er en asymmetrisk balance, klip-ningen er længere i den store side.

Vi styler med kevin murphys night rider Voks og laver finish med lime blossom Finishing spray.—

ICON HaIRSpa


1911-2011


1911-2011



1911-2011



1911-2011


1911-2011


1911-2011

— 80 — — 81 —


1911-2011

Det er næsten to år siden, at Søren Bach bestemte sig for, at han havde fået nok af London. Han trængte til at komme til en mindre by, hvor han bedre kunne koncentrere sig om det arbejde med pels, som han har forelsket sig så meget i. Men han er endnu ikke faldet helt på plads i Danmark – han arbejder dels i en lejet kælder under den salon i København, hvor han lige nu sidder og klipper i pels, og dels hjemme i stuen.Søren Bach er rykket op i salonen, fordi kælderen er for kold her om vinteren, og han benytter sig af, at ejeren ikke er der i dag. Derfor sidder han helt alene i en kundestol og arbejder med et stykke pels, der skal blive til en pude. ”Jeg kalder mig stadig for frisør, men jeg har jo papir på, at jeg også er designer og hattemager. Og jeg har et visit-kort, der siger konsulent og udvikler for Kopenhagen Fur,” fortæller han.Medlemmerne af Kunstrådet mener, at det han laver er kunst, og derfor tildelte de ham sidste år et legat på 150.000 kroner.

”Jeg har lidt svært ved at kalde mig selv for kunstner. Men jeg er enormt flatteret over, at folk udefra betragter mig som kunstner - og jeg har da også helt klart en mere kunstnerisk tilgang til modeverdenen end de fleste,” med-giver han.

Uanset hvilken titel eller betegnelse, man hæfter på Søren Bach, så er han uden tvivl unik. Han kommer konstant med nye påfund og idéer, som ingen har fået før. Han brugte alle de teknikker, han har lært som frisør, til at skabe en fuldstændig enestående pelskollektion, der har fået stor opmærksomhed internationalt. Idéen blev udviklet og forfinet i løbet af tiden i London, hvor Søren Bach blev optaget på den næsten uopnåelige designskole Royal Col-lege of Art.Det var hans afgangsprojekt fra skolen, der for alvor åb-nede dørene til en helt ny verden, hvor berømtheder som Joan Collins, Kate Moss og Naomi Campbell bruger hans utraditionelle pelshatte. Hattene er blevet fotograferet til utallige modemagasiner, fortæller Søren Bach, mens han viser en scrapbog frem med de bedste af billederne.Men selv om det hele kørte derudad i London, var det alligevel tid til at forlade den britiske hovedstad.”Jeg havde fået det ud af byen - og meget mere til – end jeg havde regnet med. Jeg var der i seks år og kunne mærke, at det var nok. Jeg trængte til at komme hjem til Danmark, hvor jeg bedre kan koncentrere mig om mit arbejde”, for-tæller Søren Bach.Og da han samtidig blev tilbudt et samarbejde med Kopen-hagen Fur, der er verdens største auktionshus for pels-skind, faldt det hele på plads.

“KuNStNER MED KÆMPEStORt K”. STYLIST, DESIGNER, MODIST, KUNSTNER… UANSET HVAD MAN KALDER SØREN BACH, ER HAN UDEN TVIVL EN AF LANDETS MEST KREATIVE OG OVERRASKENDE FRISØRER. HAN HAR SLÅET SIT NAVN FAST INTERNATIONALT MED EN FULDSTÆNDIGT ENESTÅENDE KOLLEKTION AF PELSHATTE, DER BÅDE HAR FÅET STOR OPMÆRKSOMHED I UDLANDET OG VUNDET FORNEMME PRISER.

Søren Bachaf Jette Damgaard

— 80 — — 81 —


1911-2011

Det er næsten to år siden, at Søren Bach bestemte sig for, at han havde fået nok af London. Han trængte til at komme til en mindre by, hvor han bedre kunne koncentrere sig om det arbejde med pels, som han har forelsket sig så meget i. Men han er endnu ikke faldet helt på plads i Danmark – han arbejder dels i en lejet kælder under den salon i København, hvor han lige nu sidder og klipper i pels, og dels hjemme i stuen.Søren Bach er rykket op i salonen, fordi kælderen er for kold her om vinteren, og han benytter sig af, at ejeren ikke er der i dag. Derfor sidder han helt alene i en kundestol og arbejder med et stykke pels, der skal blive til en pude. ”Jeg kalder mig stadig for frisør, men jeg har jo papir på, at jeg også er designer og hattemager. Og jeg har et visit-kort, der siger konsulent og udvikler for Kopenhagen Fur,” fortæller han.Medlemmerne af Kunstrådet mener, at det han laver er kunst, og derfor tildelte de ham sidste år et legat på 150.000 kroner.

”Jeg har lidt svært ved at kalde mig selv for kunstner. Men jeg er enormt flatteret over, at folk udefra betragter mig som kunstner - og jeg har da også helt klart en mere kunstnerisk tilgang til modeverdenen end de fleste,” med-giver han.

Uanset hvilken titel eller betegnelse, man hæfter på Søren Bach, så er han uden tvivl unik. Han kommer konstant med nye påfund og idéer, som ingen har fået før. Han brugte alle de teknikker, han har lært som frisør, til at skabe en fuldstændig enestående pelskollektion, der har fået stor opmærksomhed internationalt. Idéen blev udviklet og forfinet i løbet af tiden i London, hvor Søren Bach blev optaget på den næsten uopnåelige designskole Royal Col-lege of Art.Det var hans afgangsprojekt fra skolen, der for alvor åb-nede dørene til en helt ny verden, hvor berømtheder som Joan Collins, Kate Moss og Naomi Campbell bruger hans utraditionelle pelshatte. Hattene er blevet fotograferet til utallige modemagasiner, fortæller Søren Bach, mens han viser en scrapbog frem med de bedste af billederne.Men selv om det hele kørte derudad i London, var det alligevel tid til at forlade den britiske hovedstad.”Jeg havde fået det ud af byen - og meget mere til – end jeg havde regnet med. Jeg var der i seks år og kunne mærke, at det var nok. Jeg trængte til at komme hjem til Danmark, hvor jeg bedre kan koncentrere mig om mit arbejde”, for-tæller Søren Bach.Og da han samtidig blev tilbudt et samarbejde med Kopen-hagen Fur, der er verdens største auktionshus for pels-skind, faldt det hele på plads.

“KuNStNER MED KÆMPEStORt K”. STYLIST, DESIGNER, MODIST, KUNSTNER… UANSET HVAD MAN KALDER SØREN BACH, ER HAN UDEN TVIVL EN AF LANDETS MEST KREATIVE OG OVERRASKENDE FRISØRER. HAN HAR SLÅET SIT NAVN FAST INTERNATIONALT MED EN FULDSTÆNDIGT ENESTÅENDE KOLLEKTION AF PELSHATTE, DER BÅDE HAR FÅET STOR OPMÆRKSOMHED I UDLANDET OG VUNDET FORNEMME PRISER.

Søren Bachaf Jette Damgaard

— 82 —


1911-2011

— 83 —


1911-2011

Opgaverne for Kopenhagen Fur har været mange og for-skellige. Søren Bach har blandt andet lavet hatte og jakker, og lige nu er han i gang med et møbelprojekt, der skal udstilles i Milano.”Det foregår på den måde, at de ringer til mig og siger: Vi har en bænk og seks puder. Kan du klippe noget i dem, så de kan indgå i et tema med hav og strand? Og så kigger jeg nærmere på det inspirationsmateriale, de arbejder med,” forklarer Søren Bach.”Jeg tænker på, hvordan en strandkant ser ud. Der kunne for eksempel være drivtømmer, og det forsøger jeg så at gengive på puden ved at lave nogle træ-årer. Og sofaen har jeg valgt at klippe et reb igennem,” forklarer han, mens han viser de prøver, han har arbejdet med.Søren Bach har sat et stykke pels fast på en hård plade. I stykket har han klippet nogle reb magen til dem, han endte med at lave på sofaen. På den lille pels-prøve har han prøvet sig frem for at finde ud af, hvor brede rebene skal være, hvor dybt han skal klippe, og om rebet skal gå hele vejen rundt– og derefter gik han i gang med at klippe direkte i den store pels på sofaen.”Jeg har prøvet at bruge en skabelon, men det bliver for stift. I stedet tegner jeg motivet op på et stykke papir, så jeg har en ide om, hvad det hele skal ende med - og så klipper jeg ellers bare i fri hånd, ” forklarer han.Hårkunstneren stiller store krav til sig selv, når han går i gang. Der må for eksempel aldrig gå pels til spilde, så der-for skal alt være perfekt første gang.”Det kræver lidt mod. Da jeg gik i gang med sofaen, var alt færdigmonteret, og så kan man ikke fortryde. Desuden var jeg under pres, for jeg havde kun én dag til at klippe den – men jeg nåede det, fordi jeg skulle!,” smiler Søren Bach.

Tiden er en vigtig faktor, når Søren Bach arbejder. Når han er færdig med de seks puder, der skal matche sofaen, er der lang tid til, at hans næste store projekt skal være færdigt. Men inde i hans hoved rumsterer det konstant.”Tankerne er der hele tiden. Arbejde og privatliv flyder sammen, for jeg arbejder jo også derhjemme. Rent fysisk

kan jeg godt gå på café eller ud at spise med venner, men hovedet arbejder altid,” fortæller han.”Jeg går i lang tid og planlægger processerne i en opgave trin for trin i mit hoved og prøver at forudse de problemer, jeg kan komme ud for. Jeg gør det for at eliminere alle overraskelser, fordi jeg arbejder bedst lige op til deadline - og så er der ikke noget, der må gå galt,” forklarer han.Lige nu er der seks måneder til, at Søren Bachs næste hatte-kollektion skal være færdig, så han har alle muligheder for at være i god tid – men den kreative frisør går først i gang med at lave hattene cirka en måned før deadline.”Det er først der, at gnisten og kampgejsten kommer. Det passede mig perfekt, at jeg for eksempel kun havde en enkelt dag til at lave sofaen – så var der ikke tid til, at jeg kunne sidde og ryge smøger. Og jeg var superstolt, da jeg havde klaret en hel sofa på én dag,” fortæller han.”Jeg er perfektionist – og derfor er det meget godt, at blive tvunget til at blive færdig. Ellers kunne jeg blive ved med at tage en millimeter mere af hele tiden. Det stopper ikke, før jeg er nødt til at aflevere opgaven – og det sjove er jo, at det kun er mig, der ved, hvornår noget er færdigt. Andre kan jo ikke se, hvordan det kunne have set ud, hvis jeg var blevet ved.”

Søren Bach bruger cirka halvdelen af sit arbejdsliv på at arbejde med pels og udvikle nye kollektioner. Resten af tiden laver han modeshows og reklamer. Det er en god kom-bination, for det er meget krævende at skabe noget nyt.”Det er en ensom proces, der kræver så meget koncentra-tion, at jeg ikke kan have andre folk omkring mig. Det kan være svært at fungere ved et middagsselskab, når hovedet er fyldt med idéer og tanker – så hvis jeg altid kun arbej-dede med mine egne projekter, ville jeg nok blive lidt af en særling,” mener Søren Bach.”Derfor er jeg glad for, at jeg har modeverdenen ved siden af, hvor arbejdet tit er meget opløftende. Vi har det sjovt, samtidigt med at vi laver vores arbejde, og stemningen er noget særligt,” fortsætter han.Søren Bach har netop været med til at lave en kampagne for smykkefirmaet Hartmann’s. Den erfarne stylist har

udfordret sig selv og lavet tre frisurer, der er formet som facet-slebne diamanter – og resultatet er blevet så flot, at kampagnen har vundet den eftertragtede reklamepris Bull’s Eye.”Jeg får ofte tilbudt den slags ekstravagante jobs. Det er jo enormt privilegeret, men det er også med til at sætte mig i bås. Mange er bange for at booke mig, fordi de tror, at jeg ikke vil lave almindelige jobs. Økonomisk er det lidt ærger-ligt, for der er jo mere kommercielt arbejde end der er ekstravagante opgaver,” fortæller Søren Bach.Sandheden er nemlig, at livet som freelancer til tider er hårdt, selv om man er internationalt kendt og har mange tangenter at spille på.”Nogen gange har jeg masser at lave, andre gange halter det. Jeg må indrømme, at jeg ind imellem er ved at give op og tænker på at finde et fast arbejde. Men så dukker der som regel noget op,” siger han.Søren Bach lægger ikke make-up, og det er en begræns-ning, når han skal finde arbejde i Danmark. Her forventer man, at stylisten kan lave det hele selv. Til gengæld har han noget, som betyder meget mere, end han troede, da han var yngre.”Erfaring betyder rigtig meget. Da jeg var yngre, kunne jeg ikke forstå, at jeg ikke bare fik lov til at lave alle de vilde ting, jeg gerne ville. Når jeg nu kunne, hvorfor skulle jeg så ikke også have lov? Gennem årene har jeg lært, at tingene skal passe sammen. Det er designeren eller modebladet, der bestemmer stilen, og så handler det om at sætte sig ind i designerens tankegang og finde frem til en fælles beslut-ning. Det er et teamwork – og det var noget af det, jeg lærte af at gå på designskole,” forklarer Søren Bach.

Der bliver ikke længere klippet almindelige kunder med Søren Bachs sakse, men almindelige danskere kan faktisk godt bestille en hat hos ham. Og det gør de også – men ikke ret mange.”Jeg har enkelte kunder, der køber en flot pelskrave eller en naturhat. Det er nemt arbejde i forhold til meget af det andet, jeg laver, men det er klart, at det alligevel bliver lidt dyrt, fordi jeg laver alt fra bunden selv,” forklarer han.

De fleste bestillinger fra enkeltpersoner kommer fra artister som for eksempel de fire medlemmer af bandet Aqua, der både har pengene og har brug for en gennemslagskraft, fortæller Søren Bach, der stadig er glad for sin beslutning om at arbejde i Danmark – men han vil ikke udelukke, at han skal ud på nye eventyr.”Hvis det rigtige job kommer, så er jeg da klar igen! Det kunne for eksempel være som accessory-designer for et større mærke eller hattemager for et af haute couture-husene i Paris,” siger han med et smil.Selv om Søren Bach efterhånden har lagt navn til mange store projekter, skal der endnu mere til, hvis man skal sparke døren ind til de store modehuse.”Jeg har kontakt til et af modehusene, men jeg er nødt til at finde tiden til at lave noget, de aldrig før har set. De skal føle, at det jeg kommer med, er deres helt eget,” forklarer Søren Bach, der forsøger at finde tid, overskud og penge til at kunne bruge nogle måneder på at lave en kollektion af prøver, som han kan vise modehusene.”Den store udfordring er, hvordan jeg skal dosere mine ideer. Jeg har jo hele tiden gang i flere projekter, og hvis noget af det, jeg egentlig havde tænkt mig at gemme til modehusene, passer ind i et tema, jeg arbejder med lige nu – ja, så bruger jeg jo idéen her og nu,” smiler Søren Bach og lægger den pelspude, han har arbejdet med til side.Det der skal forestille årerne i et træ er endnu ikke klippet færdig, og puden bliver lagt ned i en stor kuffert, som Søren Bach tager med sig hjem, da vi siger farvel. Selv om drømmen om de store modehuse ligger og lurer, er han klar til at give København chancen for alvor, og han har derfor investeret i en lejlighed, der er ved at blive sat i stand.”Den er kun 40 kvadratmeter stor, og meningen er, at den skal fungere halvt som værksted og halvt som bolig,” smiler frisøren, hattekunstneren og designeren Søren Bach, der stadig både er meget beskeden og lever meget ydmygt, selv om hans navn er tæt forbundet med storhed, ekstra-vagance og haute couture.

- Jeg kalder mig stadig for frisør, men jeg har jo papir på, at jeg også er designer og hattemager.

- Han brugte alle de teknikker, han har lært som frisør, til at skabe en fuldstændig enestående pels-kollektion, der har fået stor opmærksomhed internationalt.

— 82 —


1911-2011

— 83 —


1911-2011

Opgaverne for Kopenhagen Fur har været mange og for-skellige. Søren Bach har blandt andet lavet hatte og jakker, og lige nu er han i gang med et møbelprojekt, der skal udstilles i Milano.”Det foregår på den måde, at de ringer til mig og siger: Vi har en bænk og seks puder. Kan du klippe noget i dem, så de kan indgå i et tema med hav og strand? Og så kigger jeg nærmere på det inspirationsmateriale, de arbejder med,” forklarer Søren Bach.”Jeg tænker på, hvordan en strandkant ser ud. Der kunne for eksempel være drivtømmer, og det forsøger jeg så at gengive på puden ved at lave nogle træ-årer. Og sofaen har jeg valgt at klippe et reb igennem,” forklarer han, mens han viser de prøver, han har arbejdet med.Søren Bach har sat et stykke pels fast på en hård plade. I stykket har han klippet nogle reb magen til dem, han endte med at lave på sofaen. På den lille pels-prøve har han prøvet sig frem for at finde ud af, hvor brede rebene skal være, hvor dybt han skal klippe, og om rebet skal gå hele vejen rundt– og derefter gik han i gang med at klippe direkte i den store pels på sofaen.”Jeg har prøvet at bruge en skabelon, men det bliver for stift. I stedet tegner jeg motivet op på et stykke papir, så jeg har en ide om, hvad det hele skal ende med - og så klipper jeg ellers bare i fri hånd, ” forklarer han.Hårkunstneren stiller store krav til sig selv, når han går i gang. Der må for eksempel aldrig gå pels til spilde, så der-for skal alt være perfekt første gang.”Det kræver lidt mod. Da jeg gik i gang med sofaen, var alt færdigmonteret, og så kan man ikke fortryde. Desuden var jeg under pres, for jeg havde kun én dag til at klippe den – men jeg nåede det, fordi jeg skulle!,” smiler Søren Bach.

Tiden er en vigtig faktor, når Søren Bach arbejder. Når han er færdig med de seks puder, der skal matche sofaen, er der lang tid til, at hans næste store projekt skal være færdigt. Men inde i hans hoved rumsterer det konstant.”Tankerne er der hele tiden. Arbejde og privatliv flyder sammen, for jeg arbejder jo også derhjemme. Rent fysisk

kan jeg godt gå på café eller ud at spise med venner, men hovedet arbejder altid,” fortæller han.”Jeg går i lang tid og planlægger processerne i en opgave trin for trin i mit hoved og prøver at forudse de problemer, jeg kan komme ud for. Jeg gør det for at eliminere alle overraskelser, fordi jeg arbejder bedst lige op til deadline - og så er der ikke noget, der må gå galt,” forklarer han.Lige nu er der seks måneder til, at Søren Bachs næste hatte-kollektion skal være færdig, så han har alle muligheder for at være i god tid – men den kreative frisør går først i gang med at lave hattene cirka en måned før deadline.”Det er først der, at gnisten og kampgejsten kommer. Det passede mig perfekt, at jeg for eksempel kun havde en enkelt dag til at lave sofaen – så var der ikke tid til, at jeg kunne sidde og ryge smøger. Og jeg var superstolt, da jeg havde klaret en hel sofa på én dag,” fortæller han.”Jeg er perfektionist – og derfor er det meget godt, at blive tvunget til at blive færdig. Ellers kunne jeg blive ved med at tage en millimeter mere af hele tiden. Det stopper ikke, før jeg er nødt til at aflevere opgaven – og det sjove er jo, at det kun er mig, der ved, hvornår noget er færdigt. Andre kan jo ikke se, hvordan det kunne have set ud, hvis jeg var blevet ved.”

Søren Bach bruger cirka halvdelen af sit arbejdsliv på at arbejde med pels og udvikle nye kollektioner. Resten af tiden laver han modeshows og reklamer. Det er en god kom-bination, for det er meget krævende at skabe noget nyt.”Det er en ensom proces, der kræver så meget koncentra-tion, at jeg ikke kan have andre folk omkring mig. Det kan være svært at fungere ved et middagsselskab, når hovedet er fyldt med idéer og tanker – så hvis jeg altid kun arbej-dede med mine egne projekter, ville jeg nok blive lidt af en særling,” mener Søren Bach.”Derfor er jeg glad for, at jeg har modeverdenen ved siden af, hvor arbejdet tit er meget opløftende. Vi har det sjovt, samtidigt med at vi laver vores arbejde, og stemningen er noget særligt,” fortsætter han.Søren Bach har netop været med til at lave en kampagne for smykkefirmaet Hartmann’s. Den erfarne stylist har

udfordret sig selv og lavet tre frisurer, der er formet som facet-slebne diamanter – og resultatet er blevet så flot, at kampagnen har vundet den eftertragtede reklamepris Bull’s Eye.”Jeg får ofte tilbudt den slags ekstravagante jobs. Det er jo enormt privilegeret, men det er også med til at sætte mig i bås. Mange er bange for at booke mig, fordi de tror, at jeg ikke vil lave almindelige jobs. Økonomisk er det lidt ærger-ligt, for der er jo mere kommercielt arbejde end der er ekstravagante opgaver,” fortæller Søren Bach.Sandheden er nemlig, at livet som freelancer til tider er hårdt, selv om man er internationalt kendt og har mange tangenter at spille på.”Nogen gange har jeg masser at lave, andre gange halter det. Jeg må indrømme, at jeg ind imellem er ved at give op og tænker på at finde et fast arbejde. Men så dukker der som regel noget op,” siger han.Søren Bach lægger ikke make-up, og det er en begræns-ning, når han skal finde arbejde i Danmark. Her forventer man, at stylisten kan lave det hele selv. Til gengæld har han noget, som betyder meget mere, end han troede, da han var yngre.”Erfaring betyder rigtig meget. Da jeg var yngre, kunne jeg ikke forstå, at jeg ikke bare fik lov til at lave alle de vilde ting, jeg gerne ville. Når jeg nu kunne, hvorfor skulle jeg så ikke også have lov? Gennem årene har jeg lært, at tingene skal passe sammen. Det er designeren eller modebladet, der bestemmer stilen, og så handler det om at sætte sig ind i designerens tankegang og finde frem til en fælles beslut-ning. Det er et teamwork – og det var noget af det, jeg lærte af at gå på designskole,” forklarer Søren Bach.

Der bliver ikke længere klippet almindelige kunder med Søren Bachs sakse, men almindelige danskere kan faktisk godt bestille en hat hos ham. Og det gør de også – men ikke ret mange.”Jeg har enkelte kunder, der køber en flot pelskrave eller en naturhat. Det er nemt arbejde i forhold til meget af det andet, jeg laver, men det er klart, at det alligevel bliver lidt dyrt, fordi jeg laver alt fra bunden selv,” forklarer han.

De fleste bestillinger fra enkeltpersoner kommer fra artister som for eksempel de fire medlemmer af bandet Aqua, der både har pengene og har brug for en gennemslagskraft, fortæller Søren Bach, der stadig er glad for sin beslutning om at arbejde i Danmark – men han vil ikke udelukke, at han skal ud på nye eventyr.”Hvis det rigtige job kommer, så er jeg da klar igen! Det kunne for eksempel være som accessory-designer for et større mærke eller hattemager for et af haute couture-husene i Paris,” siger han med et smil.Selv om Søren Bach efterhånden har lagt navn til mange store projekter, skal der endnu mere til, hvis man skal sparke døren ind til de store modehuse.”Jeg har kontakt til et af modehusene, men jeg er nødt til at finde tiden til at lave noget, de aldrig før har set. De skal føle, at det jeg kommer med, er deres helt eget,” forklarer Søren Bach, der forsøger at finde tid, overskud og penge til at kunne bruge nogle måneder på at lave en kollektion af prøver, som han kan vise modehusene.”Den store udfordring er, hvordan jeg skal dosere mine ideer. Jeg har jo hele tiden gang i flere projekter, og hvis noget af det, jeg egentlig havde tænkt mig at gemme til modehusene, passer ind i et tema, jeg arbejder med lige nu – ja, så bruger jeg jo idéen her og nu,” smiler Søren Bach og lægger den pelspude, han har arbejdet med til side.Det der skal forestille årerne i et træ er endnu ikke klippet færdig, og puden bliver lagt ned i en stor kuffert, som Søren Bach tager med sig hjem, da vi siger farvel. Selv om drømmen om de store modehuse ligger og lurer, er han klar til at give København chancen for alvor, og han har derfor investeret i en lejlighed, der er ved at blive sat i stand.”Den er kun 40 kvadratmeter stor, og meningen er, at den skal fungere halvt som værksted og halvt som bolig,” smiler frisøren, hattekunstneren og designeren Søren Bach, der stadig både er meget beskeden og lever meget ydmygt, selv om hans navn er tæt forbundet med storhed, ekstra-vagance og haute couture.

- Jeg kalder mig stadig for frisør, men jeg har jo papir på, at jeg også er designer og hattemager.

- Han brugte alle de teknikker, han har lært som frisør, til at skabe en fuldstændig enestående pels-kollektion, der har fået stor opmærksomhed internationalt.

— 84 — — 85 —

— 84 — — 85 —

— 86 —


1911-2011

— 87 —

FAKtA:

— Søren Bach er født i 1967 i Nykøbing Mors i Nord-jylland. Her kom han også i lære som frisør.

— Efter et kort ophold i Århus nåede han til København, hvor han arbejdede i salon i syv år, inden han begyndte at arbejde som freelance-hårstylist.

— Søren Bach har blandt andet arbejdet hos Style Counsel og Monroe i København. Han har også været frisør på bandet Aquas halvandet år lange turne verden rundt i kølvandet på succesen med Barbie Girl.

— Han flyttede til London i 2003, hvor han arbejdede som hårstylist, indtil han kom ind på Royal College of Art i 2005, hvor han blev uddannet modist (hattemager).

— Da han forlod skolen efter den sidste eksamen i 2007, var det som vinder af skolens fineste pris, The Excellence Award, for hans idé med at overføre frisørens klippe- og farve-teknikker til pels. Det er aldrig set før.

— Siden 2007 har Søren Bach arbejdet med auktionshuset Kopenhagen Fur og lavet modeshows og reklamer verden over.

Fotograf Mattias EdwallMake-up Sine Ginsborg/AgenturModel Boline/Unique

- Jeg er perfektionist – og derfor er det meget godt at blive tvunget til at blive færdig. Ellers kunne jeg blive ved med at tage en millimeter mere af hele tiden.

— 86 —


1911-2011

— 87 —

FAKtA:

— Søren Bach er født i 1967 i Nykøbing Mors i Nord-jylland. Her kom han også i lære som frisør.

— Efter et kort ophold i Århus nåede han til København, hvor han arbejdede i salon i syv år, inden han begyndte at arbejde som freelance-hårstylist.

— Søren Bach har blandt andet arbejdet hos Style Counsel og Monroe i København. Han har også været frisør på bandet Aquas halvandet år lange turne verden rundt i kølvandet på succesen med Barbie Girl.

— Han flyttede til London i 2003, hvor han arbejdede som hårstylist, indtil han kom ind på Royal College of Art i 2005, hvor han blev uddannet modist (hattemager).

— Da han forlod skolen efter den sidste eksamen i 2007, var det som vinder af skolens fineste pris, The Excellence Award, for hans idé med at overføre frisørens klippe- og farve-teknikker til pels. Det er aldrig set før.

— Siden 2007 har Søren Bach arbejdet med auktionshuset Kopenhagen Fur og lavet modeshows og reklamer verden over.

Fotograf Mattias EdwallMake-up Sine Ginsborg/AgenturModel Boline/Unique

- Jeg er perfektionist – og derfor er det meget godt at blive tvunget til at blive færdig. Ellers kunne jeg blive ved med at tage en millimeter mere af hele tiden.

— 88 —


1911-2011

— 89 —


1911-2011

Søren Bach har netop lavet et stort projekt til møbelmessen i Milano sammen med den kinesiske designer Zhu Xiau Jiu, der har flere end 40 designbutikker i Kina. Samarbejdet kom i stand, efter at designeren ved et tilfælde så fem hatte med blomster, som Søren Bach har lavet ved at klippe og farve på én gang. Det gav Zhu Xiau Jiu den idé, at man også kunne bruge den danske frisørs teknik på møbler. Det kræver både tid og tålmodighed at fremelske blomster i pels.”Først klipper jeg mønstret på fri hånd. Så lægger jeg skyg-gerne ind, ligesom når man laver lyse striber. Når skyggerne er på plads, kommer farverne, som jeg lægger på med pels,” forklarer Søren Bach.Selv om det måske lyder enkelt - og selv om Søren Bach faktisk bruger almindelige frisørteknikker – så er det alligevel anderledes end at farve Fru Hansens hår. ”Det er svært at farve pels. En pels er lavet til at beskytte dyret, og den er utroligt god til at forhindre både skidt og hårfarve i at trænge ind.Derfor er man nødt til at lægge farven på i meget tynde lag, så jeg farver nærmest hvert enkelt hår for sig for at komme igennem den tykke underuld. Farven skal lægges på igen og igen,” forklarer Søren Bach.”Det er hårdt for både øjnene og kroppen at sidde bøjet over pelsen i så mange timer. Det er også hårdt for psyken, fordi man skal så mange processer igennem, der alle sam-men skal lykkes – hvis noget går galt, er mange ugers arbejde spildt,” fortsætter han.

Det tog Søren Bach i alt tre måneder at lave de fem hatte med roser. Inspirationen til pels-blomsterne fik han fra gamle træudskæringer – og den banebrydende frisør bliver ved med at få nye idéer.”Der er så meget med pels, jeg gerne vil lave, og så mange frisørteknikker, jeg gerne vil afprøve. Jeg har masser ideer til klippeteknikker og farvning, som jeg tror vil kunne gøre sig godt i pels,” fortæller han.Hvor andre designere som regel starter med en ide om, hvordan for eksempel en jakke eller en hat skal skæres, for derefter at finde mønstret, så går den succesfulde danske frisør den anden vej.”Som regel sidder jeg bare og eksperimenterer med pels. Lige nu arbejder jeg for eksempel med at ætse hår væk – og så finder jeg bagefter ud af, hvordan kan jeg integrere metoden i en hat,” fortæller Søren Bach, der ofte finder inspiration langt fra frisør-verdenen.”Jeg synes, at det er vildt inspirerende at samarbejde med folk fra andre brancher. Da jeg gik i gang med at lave møbler for Zhu Xiau Jiu, var jeg på besøg hos ham i en uge og så hans workshop og måde at arbejde på. Det var den vildeste oplevelse sådan at komme ind i en anden persons univers! Alt i huset passede sammen, det hele var lavet i hans stil, og selv hans påklædning var en del af helheden. Det er vildt inspirerende – og syret,” smiler Søren Bach.Møbelprojektet er nu afsluttet og bliver først udstillet i Hong Kong og derefter på møbelmessen i Milano.

tåLMODIGHED ER EN DyD. SØREN BACH HAR SOM DEN FØRSTE NOGENSINDE FUNDET PÅ AT BRUGE FRISØRENS KLIPPE- OG FARVE-TEKNIKKER TIL PELS-ARBEJDE. DET KRÆVER BÅDE OPFINDSOMHED OG HÅRDT ARBEJDE AT OPNÅ GODE RESULTATER I ET SÅ ANDERLEDES MATERIALE.

Del 2.af Jette Damgaard

- Det er svært at farve pels. En pels er lavet til at be-skytte dyret, og den er utroligt god til at forhindre både skidt og hårfarve i at trænge ind.

— 88 —


1911-2011

— 89 —


1911-2011

Søren Bach har netop lavet et stort projekt til møbelmessen i Milano sammen med den kinesiske designer Zhu Xiau Jiu, der har flere end 40 designbutikker i Kina. Samarbejdet kom i stand, efter at designeren ved et tilfælde så fem hatte med blomster, som Søren Bach har lavet ved at klippe og farve på én gang. Det gav Zhu Xiau Jiu den idé, at man også kunne bruge den danske frisørs teknik på møbler. Det kræver både tid og tålmodighed at fremelske blomster i pels.”Først klipper jeg mønstret på fri hånd. Så lægger jeg skyg-gerne ind, ligesom når man laver lyse striber. Når skyggerne er på plads, kommer farverne, som jeg lægger på med pels,” forklarer Søren Bach.Selv om det måske lyder enkelt - og selv om Søren Bach faktisk bruger almindelige frisørteknikker – så er det alligevel anderledes end at farve Fru Hansens hår. ”Det er svært at farve pels. En pels er lavet til at beskytte dyret, og den er utroligt god til at forhindre både skidt og hårfarve i at trænge ind.Derfor er man nødt til at lægge farven på i meget tynde lag, så jeg farver nærmest hvert enkelt hår for sig for at komme igennem den tykke underuld. Farven skal lægges på igen og igen,” forklarer Søren Bach.”Det er hårdt for både øjnene og kroppen at sidde bøjet over pelsen i så mange timer. Det er også hårdt for psyken, fordi man skal så mange processer igennem, der alle sam-men skal lykkes – hvis noget går galt, er mange ugers arbejde spildt,” fortsætter han.

Det tog Søren Bach i alt tre måneder at lave de fem hatte med roser. Inspirationen til pels-blomsterne fik han fra gamle træudskæringer – og den banebrydende frisør bliver ved med at få nye idéer.”Der er så meget med pels, jeg gerne vil lave, og så mange frisørteknikker, jeg gerne vil afprøve. Jeg har masser ideer til klippeteknikker og farvning, som jeg tror vil kunne gøre sig godt i pels,” fortæller han.Hvor andre designere som regel starter med en ide om, hvordan for eksempel en jakke eller en hat skal skæres, for derefter at finde mønstret, så går den succesfulde danske frisør den anden vej.”Som regel sidder jeg bare og eksperimenterer med pels. Lige nu arbejder jeg for eksempel med at ætse hår væk – og så finder jeg bagefter ud af, hvordan kan jeg integrere metoden i en hat,” fortæller Søren Bach, der ofte finder inspiration langt fra frisør-verdenen.”Jeg synes, at det er vildt inspirerende at samarbejde med folk fra andre brancher. Da jeg gik i gang med at lave møbler for Zhu Xiau Jiu, var jeg på besøg hos ham i en uge og så hans workshop og måde at arbejde på. Det var den vildeste oplevelse sådan at komme ind i en anden persons univers! Alt i huset passede sammen, det hele var lavet i hans stil, og selv hans påklædning var en del af helheden. Det er vildt inspirerende – og syret,” smiler Søren Bach.Møbelprojektet er nu afsluttet og bliver først udstillet i Hong Kong og derefter på møbelmessen i Milano.

tåLMODIGHED ER EN DyD. SØREN BACH HAR SOM DEN FØRSTE NOGENSINDE FUNDET PÅ AT BRUGE FRISØRENS KLIPPE- OG FARVE-TEKNIKKER TIL PELS-ARBEJDE. DET KRÆVER BÅDE OPFINDSOMHED OG HÅRDT ARBEJDE AT OPNÅ GODE RESULTATER I ET SÅ ANDERLEDES MATERIALE.

Del 2.af Jette Damgaard

- Det er svært at farve pels. En pels er lavet til at be-skytte dyret, og den er utroligt god til at forhindre både skidt og hårfarve i at trænge ind.

— 90 —


1911-2011

— 91 —


1911-2011

—7. HÅR—Model nis Fra sCooP moDelsHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

inddel håret, så toppen friseres højt fra, en anelse tungere over hvirvlen.

Der startes i siderne mod ansigtet, hvor håret deles vertikalt ind, og der klippes fladt på.

Det følger hovedets runding hele vejen rundt. alle kanterne klippes kam over saks med spidsen af saksen for et lidt mere struktureret og mindre nyklip-pet look.

over hvirvlen klippes øget længde med guiden fra midterstykket til top-pen, hvor der holdes længde.

til slut klippes toppen, hvor det er en anelse kortere mod skilningen for at opnå et stejf af gammeldags smukt herrehår, og håret styles fra en lav sideskilning med med iDentity soft matt voks fra DanHair.—

DaN HaIR

— 90 —


1911-2011

— 91 —


1911-2011

—7. HÅR—Model nis Fra sCooP moDelsHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

inddel håret, så toppen friseres højt fra, en anelse tungere over hvirvlen.

Der startes i siderne mod ansigtet, hvor håret deles vertikalt ind, og der klippes fladt på.

Det følger hovedets runding hele vejen rundt. alle kanterne klippes kam over saks med spidsen af saksen for et lidt mere struktureret og mindre nyklip-pet look.

over hvirvlen klippes øget længde med guiden fra midterstykket til top-pen, hvor der holdes længde.

til slut klippes toppen, hvor det er en anelse kortere mod skilningen for at opnå et stejf af gammeldags smukt herrehår, og håret styles fra en lav sideskilning med med iDentity soft matt voks fra DanHair.—

DaN HaIR

— 92 —


1911-2011

— 93 —


1911-2011

— 92 —


1911-2011

— 93 —


1911-2011

— 94 —


1911-2011

— 95 —


1911-2011

—8. HÅR—Model Vala Fra 2PmHår marianne jensenMake up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

lange løse etager på en fast bund. Håret tørres med padle brush og glattes med glattejern.

Derfra klippes alt i tørt hår, da det meste klippes i frihånd for et løst, uklippet råt udtryk.

Fronten deles ind i diagonale passeer, hvor første passe trækkes frem foran ansigtet og klippes af i frihånd. start med pandehåret og klip af blødt på selve næselængden, så når håret falder ud på siderne, rammer det smukt kindbenene ind. Denne længde er guide for siderne, derfra klippes pandehåret ned til selve længden af håret.

alt håret trækkes frem til ansigtet - og gå derfra til at sætte nakken af i hori-sontale inddelinger og klip selve længden lige over med spidsen af saksen.

inddelingerne her er meget vigtige, da det er her man kan holde kontrol over sin klipning.

Valas egen farve er helt naturlig og holdes helt tørt i strukturen til selve stylingen, hvor vi bruger surf spray fra HH simonsen og en lille smule hårlak ligeledes fra HH simonsen.

Valas hår er rullet op i små passeer på dobbelt krøllejern, der giver et moderne, supersmukt krøllet look.—

HHSIMONSeN

— 94 —


1911-2011

— 95 —


1911-2011

—8. HÅR—Model Vala Fra 2PmHår marianne jensenMake up maria HallFotograF morten bjarnHoF—

lange løse etager på en fast bund. Håret tørres med padle brush og glattes med glattejern.

Derfra klippes alt i tørt hår, da det meste klippes i frihånd for et løst, uklippet råt udtryk.

Fronten deles ind i diagonale passeer, hvor første passe trækkes frem foran ansigtet og klippes af i frihånd. start med pandehåret og klip af blødt på selve næselængden, så når håret falder ud på siderne, rammer det smukt kindbenene ind. Denne længde er guide for siderne, derfra klippes pandehåret ned til selve længden af håret.

alt håret trækkes frem til ansigtet - og gå derfra til at sætte nakken af i hori-sontale inddelinger og klip selve længden lige over med spidsen af saksen.

inddelingerne her er meget vigtige, da det er her man kan holde kontrol over sin klipning.

Valas egen farve er helt naturlig og holdes helt tørt i strukturen til selve stylingen, hvor vi bruger surf spray fra HH simonsen og en lille smule hårlak ligeledes fra HH simonsen.

Valas hår er rullet op i små passeer på dobbelt krøllejern, der giver et moderne, supersmukt krøllet look.—

HHSIMONSeN

— 96 —


1911-2011

— 97 —


1911-2011

— 96 —


1911-2011

— 97 —


1911-2011

— 98 —


1911-2011

— 99 —


1911-2011

HåR & MAKE-uP MARIANNE JENSEN FOtOGRAF NOAM GRIEGSTMODEL CHARLOTTE / 2PMtAK tIL NOIR / NOIR.DK

Marianne Jensenfor Noir

— 98 —


1911-2011

— 99 —


1911-2011

HåR & MAKE-uP MARIANNE JENSEN FOtOGRAF NOAM GRIEGSTMODEL CHARLOTTE / 2PMtAK tIL NOIR / NOIR.DK

Marianne Jensenfor Noir

— 100 —


1911-2011

— 101 —


1911-2011

— 100 —


1911-2011

— 101 —


1911-2011

— 102 —


1911-2011

— 103 —


1911-2011

— 102 —


1911-2011

— 103 —


1911-2011

— 104 —


1911-2011

— 105 —


1911-2011

— 104 —


1911-2011

— 105 —


1911-2011

— 106 —


1911-2011

— 107 —


1911-2011

—9. Make up—Model VenDela Fra 2 PmHår maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Vendela med paryk, indfarvet i flere forskellige farver crazy color, en lilla i bunden, det næste stykke indfarvet med postkasserød og sidst i enderne en orange.

Denne paryk kræver farve på make-uppen, for at Vendela ikke forsvinder i hår.

Det, vi har gjort, er at fugte huden godt og bruge mineral Foundation på og en smule concealer, der hvor det er nødvendigt.

Derfra en heftigt neon orange øjen-skygge, som er lagt på op til globeli-nien og tonet derfra.

På kanten af øjet er der lagt sort liner, som er trukket en anelse ud for at for-længe øjet en smule. Der tilføjes en lille ekstra vippe, som kun skaber lidt kant til øjet yderst i øjenkrogen.

Derfra påføres en masse mascara, der lægges på i to omgange. Husk at lade hvert lag tørre først.

sidst men ikke mindst er der lavet en smuk mund af glimmer. Det kan lægges glidecreme fra apoteket oven-på, det er det bedste til at holde glimmeret på plads.

Hvis der kommer noget uden på selve munden, kan det fjernes med tape for ikke at skrubbe for meget på den fine hud. —

—9. HÅR—Model VenDela Fra 2 PmHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

LOOK 1. Håret er rullet op på den lille syl fra HH simonsen, den bruger kun 23w strøm og er derfor godkendt af Grøn salon i sverige, hvilket jo gør den rigtig interessant.

alt håret rulles op på sylen og hæftes fast til krøllerne er kolde for at opnå så stort spænd i håret som muligt. Dette look er vigtigt, det har en god energi, og det virker som om at håret ikke kender tyngdekraften. når alle krøl-lerne er børstet godt ud, tilføres pud-der i farven Pearl Powder fra HH simonsen for at holde fylden og det tørre i strukturen.

til slut er der brugt hårlak fra HH simon-sen til at holde en anelse på formen. LOOK 2. kuglen i crepe, som vi kalder den. Dette er et moderne rokokolook. Der sprayes med texture-spray fra joico. alt håret er kreppet med kreppejern, de nye små i lille størrelse også kaldet volumenjern.

Det er meget vigtigt, at det er de små og ikke de gamle store, det skal ikke ligne et gammelt look fra melodi Grand Prix.

så touperes håret med lidt hårlak fra HH simonsen, hver passe, og når det er gjort, lægges der 6 valke på, som er formet som en rund bold. og derpå lægges alt håret udenpå i små passeer op mod selve kronen.

meget vigtigt at alt håret holdes tørt og levende - og lad endelig noget hår flyve i vinden.—

HHSIMONSeN

— 106 —


1911-2011

— 107 —


1911-2011

—9. Make up—Model VenDela Fra 2 PmHår maria HallFotograF morten bjarnHoF—

Vendela med paryk, indfarvet i flere forskellige farver crazy color, en lilla i bunden, det næste stykke indfarvet med postkasserød og sidst i enderne en orange.

Denne paryk kræver farve på make-uppen, for at Vendela ikke forsvinder i hår.

Det, vi har gjort, er at fugte huden godt og bruge mineral Foundation på og en smule concealer, der hvor det er nødvendigt.

Derfra en heftigt neon orange øjen-skygge, som er lagt på op til globeli-nien og tonet derfra.

På kanten af øjet er der lagt sort liner, som er trukket en anelse ud for at for-længe øjet en smule. Der tilføjes en lille ekstra vippe, som kun skaber lidt kant til øjet yderst i øjenkrogen.

Derfra påføres en masse mascara, der lægges på i to omgange. Husk at lade hvert lag tørre først.

sidst men ikke mindst er der lavet en smuk mund af glimmer. Det kan lægges glidecreme fra apoteket oven-på, det er det bedste til at holde glimmeret på plads.

Hvis der kommer noget uden på selve munden, kan det fjernes med tape for ikke at skrubbe for meget på den fine hud. —

—9. HÅR—Model VenDela Fra 2 PmHår marianne jensenFotograF morten bjarnHoF—

LOOK 1. Håret er rullet op på den lille syl fra HH simonsen, den bruger kun 23w strøm og er derfor godkendt af Grøn salon i sverige, hvilket jo gør den rigtig interessant.

alt håret rulles op på sylen og hæftes fast til krøllerne er kolde for at opnå så stort spænd i håret som muligt. Dette look er vigtigt, det har en god energi, og det virker som om at håret ikke kender tyngdekraften. når alle krøl-lerne er børstet godt ud, tilføres pud-der i farven Pearl Powder fra HH simonsen for at holde fylden og det tørre i strukturen.

til slut er der brugt hårlak fra HH simon-sen til at holde en anelse på formen. LOOK 2. kuglen i crepe, som vi kalder den. Dette er et moderne rokokolook. Der sprayes med texture-spray fra joico. alt håret er kreppet med kreppejern, de nye små i lille størrelse også kaldet volumenjern.

Det er meget vigtigt, at det er de små og ikke de gamle store, det skal ikke ligne et gammelt look fra melodi Grand Prix.

så touperes håret med lidt hårlak fra HH simonsen, hver passe, og når det er gjort, lægges der 6 valke på, som er formet som en rund bold. og derpå lægges alt håret udenpå i små passeer op mod selve kronen.

meget vigtigt at alt håret holdes tørt og levende - og lad endelig noget hår flyve i vinden.—

HHSIMONSeN

— 108 —


1911-2011

— 109 —


1911-2011

— 108 —


1911-2011

— 109 —


1911-2011

— 110 —


1911-2011

— 111 —


1911-2011

— 110 —


1911-2011

— 111 —


1911-2011

— 112 —


1911-2011

— 113 —

Takudgivet i 2011 København af DFKF

Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Ved Poul Monggaard.Dfkf.dk

Fotograf Morten BjarnhofBjarnhof.com

Retouch Magnus Mols MøllerMagnusmols.com

Make up Maria Hall

Tøj Stine Goya/Stinegoya.comWackerhaus/Wackerhaus.com

AD/Grafisk design JESÚ/GUL STUE Gulstue.com/jesu

RentegningArt Finisher

Modeller Boline, Astrid Unique, Jacob, Unique.dkNis, Scoopmodels.comVendela 2pm, Vala, 2pm.dkMarie, Sophia, Sophie

DAN HAIR Danhair.dk

HH SIMONSEN Hhsimonsen.dk

ICONHAIRSPA Iconhairspa.dk

HAIRCONTRAST Haircontrast.com

Zenia Jæger Zeniajaeger.com

Søren BachTomorrowmanagement.com

Eugene Seulemain Streeters.com

Salon Jean-LeonardPoul Nejlund & Ole Jepsen Jean-Leonard Købmagergade 13, 1 sal 1150 København K

Frisør for Hendes Majestæt Dronningen. Jean-leonard.dk

— 112 —


1911-2011

— 113 —

Takudgivet i 2011 København af DFKF

Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Ved Poul Monggaard.Dfkf.dk

Fotograf Morten BjarnhofBjarnhof.com

Retouch Magnus Mols MøllerMagnusmols.com

Make up Maria Hall

Tøj Stine Goya/Stinegoya.comWackerhaus/Wackerhaus.com

AD/Grafisk design JESÚ/GUL STUE Gulstue.com/jesu

RentegningArt Finisher

Modeller Boline, Astrid Unique, Jacob, Unique.dkNis, Scoopmodels.comVendela 2pm, Vala, 2pm.dkMarie, Sophia, Sophie

DAN HAIR Danhair.dk

HH SIMONSEN Hhsimonsen.dk

ICONHAIRSPA Iconhairspa.dk

HAIRCONTRAST Haircontrast.com

Zenia Jæger Zeniajaeger.com

Søren BachTomorrowmanagement.com

Eugene Seulemain Streeters.com

Salon Jean-LeonardPoul Nejlund & Ole Jepsen Jean-Leonard Købmagergade 13, 1 sal 1150 København K

Frisør for Hendes Majestæt Dronningen. Jean-leonard.dk

— 114 —


1911-2011

— 115 —


1911-2011

— AAA —

— 114 —


1911-2011

— 115 —


1911-2011

— AAA —

— 118 —


1911-2011

— 119 —


1911-2011

— 118 —


1911-2011

— 119 —


1911-2011

VOL. 4 modern beauty

Dansk Frisør & kosmetiker ForbunD 1911-2011

4

4

VO

L

VOL.42011ISSN 19019297

Documents

Vol 4