24
VORES RESULTATER 2014

VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

  • Upload
    others

  • View
    1

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

VORESRESULTATER

2014

Page 2: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

Introduktion 5

Kort om os 7

Katastrofer 9

Demokrati og menneskerettigheder 11

Retten til mad 13

Minerydning 15

Hiv og aids 17

Engagement og handling 19

Her arbejder vi 20

Nøgletal 22

TEKST: Marianne Lemvig

DESIGN: Anne Mousten

FOTO: Kaspar Wenstrup

Page 3: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

Vi tror på et liv før døden

Page 4: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

26.230 frivillige og 695 medarbejdere har sammen med 230 professionelle, lokale

samarbejdspartnere sendt 444.5 milioner kroner af sted til

katastrofe- og udviklingshjælp i36 af verdens fattigste lande og har hjulpet godt

5 millioner mennesker i nød.

2014

Page 5: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

5

I verdens fattigste lande redder Folkekirkens Nødhjælp liv, opbygger robuste lokalsamfund og bekæmper ekstrem ulighed. Vi gør det sammen med hundredevis af lokale partnere verden over. I Danmark skaber vi engagement og tilbyder hver dag danskerne mulighed for at gøre en forskel.

Vi arbejder målrettet med at skabe resultater for verdens fattigste. Vi gennemfører løbende resultatmålinger i alle projekter og programmer, og vi evaluerer vores indsats globalt såvel som nationalt.

Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft for verdens fattigste.

Folkekirkens Nødhjælp bliver, når kamaraerne slukkes. Vi hjælper, der hvor nøden er størst. Og vi tror på alle menneskers ret til et værdigt liv.

Altid med verdens fattigste.

Page 6: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

Folkekirkens Nødhjælp har hovedkontor i København.

Vi har også kontorer i Aarhus, Aalborg, Kolding og Odense.

Vi har kontorer i 21 lande

Vi er 165 medarbejdere og 26.230 frivillige

i Danmark og 530 medarbejdere

rundt omkring i verdens brændpunkter.

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie har været protektor

for Folkekirkens Nødhjælp siden 2011. Derudover er en række kendte

skuespillere, musikere og satirikere ambassadører for Folkekirkens Nødhjælps

arbejde blandt verdens fattigste.

Page 7: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

7

FORMÅL: Folkekirkens Nødhjælp hjælper men-nesker i nød uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn med respekt for ethvert menneskes rettigheder og alle menneskers lige værd.

INDSATS: Vi uddeler nødhjælp til mennesker på flugt og i nød, forebygger katastrofer, der hvor nøden er størst, og vi styrker verdens fattigste i deres ret til mad og til demokrati. Vi forebygger også hiv og aids, og vi skaber trygge samfund fri for miner og våben. Vi gør det i flere end 30 lande verden over. Og vi gør det ikke alene.

Vi gør det sammen med stærke partnere; her i blandt de flere end 140 kirkelige og humani-tære organisationer i et af verdens fem største globale netværk ACT Alliance, som udfører udviklings- og nødhjælpsarbejde overalt i ver-den. Ved at samarbejde bredt med kirkelige og folkelige organisationer og andre partnere sik-rer vi, at vores arbejde er effektivt, bæredygtigt og målrettet verdens fattigste. Vi følger Core Humanitarian Standards (CHS), som betyder, at vi i vores arbejde skal leve op til de højeste

KORT OM OSstan darder inden for ansvarlighed og kvalitets-styring, i forhold til de mennesker vi hjælper.

Vi arbejder med rettigheder og ligestilling mel-lem kønnene i alt vores arbejde. For at sikre basale menneskerettigheder taler vi verdens fattigstes sag både nationalt og internationalt. Det er det, vi kalder politisk fortalerarbejde. Vi er fortaler for verdens fattigste om alt fra ytrings- og organisationsfrihed, retten til mad og klima-forandringernes konsekvenser, lokal hjælp og beskyttelse under katastrofer til forbud mod landminer og klyngeammunition.

MIDLER: Vores arbejde finansieres af bidrag fra private, virksomheder og fonde og med penge fra blandt andre Danida (den officielle, danske ulandsbistand), EU, FN-organisationer og inter-nationale fonde. I 2014 var Folkekirkens Nød-hjælps samlede indtægt på 564.7 millioner kro-ner. Danida finansierede 224 millioner kroner af vores internationale arbejde i 2014, og EU og internationale fonde og donorer finansierede 164.7 millioner kroner. I 2014 gav danskerne 172.4 millioner kroner til verdens fattigste – knap fire millioner kroner mere end i 2013.

Page 8: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

I 2014 var vi til stede med nødhjælp, beskyttelse af civile og støtte til genopbygning efter naturkatastrofer eller konflikter i 17 lande i Mellemøsten, Afrika og Asien.

Vi har sendt 138.1 millioner kroner

af sted til verdens fattigste ramt af krig, konflikt eller katastrofer.

1.1 millioner mennesker har modtaget

humanitær nødhjælp og beskyttelse i 2014.

100

Page 9: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

9

Når krig og konflikter driver tusindevis på flugt, når oversvømmelser forårsager død og ødelæggelser, eller når langvarig tørke fører til sultkatastrofe, står Folkekirkens Nødhjælp parat med penge, logistik og ekspertviden og hjælper mennesker i nød – både før, under og efter en katastrofe.

RESULTATER:Flere end 70.000 mennesker ramt af konflikter i Syd sudan har modtaget hjælp i form af penge, fiskeudstyr, landbrugsredskaber og såsæd, så de kan genopbygge deres livsgrundlag og igen forsørge sig selv og deres familier. Derud-over har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet med beskyttelse af særligt udsatte menne sker ramt af konflikten og ydet målrettet oplysning om konfliktløsning til internt fordrevne i nye omgivelser. I Gaza har vi hjulpet flere end 120.000 menne-sker med akut nødhjælp som mad og hygiejne-pakker efter voldelige sammenstød mellem Israel og Hamas i sommeren 2014. Efterføl-gende har vi ydet krisehjælp til traumatiserede børn og familier, givet hjælp til hjemløse, støttet invaliderede kvinder med kontanter og bistået israelske og palæstinensiske menneskeret-tighedsorganisationer med dokumentation.

2.100 hyrdefolk ramt af tørke i Etiopien har fået kontanter i hånden, så de kunne købe mad og andre nødvendigheder. Med pengene kunne hyrdefolket beholde deres livsgrundlag, hus-

KATASTROFERdyrene, i stedet for at sælge dem, som mange gør under en tørke for at få mad på bordet.

Siden borgerkrigens begyndelse i Syrien i 2011 har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet over 340.000 syrere med mad, tæpper, varme apparater, vin-tertøj, køkkensæt, hygiejnepakker og penge. Vores hjælp i og omkring Syrien tager udgangs-punkt i at fremme lokale kræfter og metoder til beskyttelse, overlevelse og fremgang. I det sydlige Libanon har vi eksempelvis hjulpet 1.500 palæstinensiske flygtningefamilier fra Syrien med både madkuponer, uddannelse i nødvendige færdigheder og psykosocial hjælp. Flygtningefamilier, som består af alt imellem 4 til 10 medlemmer, er fordelt i tre lejre i Tyre i Libanon.

Efter voldsomme oversvømmelser i Cambodja i 2014 har Folkekirkens Nødhjælp givet 9.200 fat-tige familier kontant nødhjælp. 78 % af famili-erne valgte at bruge pengene på aktiviteter, som højnede deres indtæger væsentligt. Og hele 83 % af familierne har med den kontante nødhjælp været i stand til at afhjælpe deres akutte man-gel på mad.

I den overfyldte Kakuma-flygtningelejr i Kenya har vi med succes og ekstra penge været med til at udbedre vandforsyningen, som var forrin-get væsentligt på grund af det stigende antal flygtninge i lejren. I 2014 flød vandet i Kakuma-lejren og kom alle til gavn med 18-21 liter vand i gennemsnit per person per dag.

Page 10: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

567.000 menneskerhar fået viden og værktøjer til at påvirke politiske beslutnings processer, så deres liv forbedres.

100 millioner mennesker har fået gavn af vores

påvirkning og ændringer af lokale love og politikker.

Vi har sendt 105.3 millioner kroner af sted til at styrke demokrati og menneske rettigheder

blandt verdens fattigste.100

I 2014 arbejdede vi med aktivt medborgerskab for at styrke demokrati og menneskerettigheder i 14 lande: EtiopienSydsudanMalawiUganda ZambiaZimbabweIndienBangladeshNepalMyanmarCambodjaKirgisistanPalæstinaHonduras

Page 11: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

11

Flere millioner mennesker lever i samfund, hvor fundamentale rettigheder ikke respek-teres. Undertrykkelse og forskelsbehandling er væsentlige barrierer for udvikling. Derfor styr-ker Folkekirkens Nødhjælp verdens fattigste i at kæmpe for deres rettigheder. Vi støtter den folkelige og politiske handlekraft, så vi sammen kan komme de væsentligste grunde til sult, fat-tigdom og undertrykkelse til livs.

RESULTATER:7.500 mænd og kvinder fra Vestbredden og Gaza har i 2014 fået konkret viden om, hvad de har ret til i forhold til arv. Folkekirkens Nødhjælp har med målrettet oplysning og workshops fået flere til at fortælle åbent om problemer i forhold til arv, som ellers ofte er tabu. Det betyder, at flere søger hjælp i domstolen eller i retten.

Eksempelvis har 10 kvinder fra Vestbredden ind-givet arvesager ved domstolene, 8 arvesager fra Gaza er blevet overført til det palæstinen-siske center for demokrati og konfliktløsning til afvikling i retten, og 5 kvinder har fået adgang til deres arv enten via dialog med familien eller gennem domstolene. De fleste kvinder har brugt deres arv til at investere i deres fremtid: En kvin-de har for eksempel købt to busser, en anden har åbnet en butik, og andre igen har beholdt den nyligt arvede jord.

Intibucá-provinsen i det sydvestlige Honduras er præget af dyb social og økonomisk armod med

fejl ernæring, analfabetisme, alkoholisme og en macho-kultur, som især rammer kvinderne. Sidstnævnte har fået Folkekirkens Nødhjælp til specifikt at støtte et kvindeprojekt, som med succes har fået afgørende politisk indflydelse i hele 6 kommuner i den fattige provins. Det har betydet, at kommunerne i dag laver køns- og ligestillingsplaner, så kvinderne ligestilles på lige fod med mændene – økonomisk såvel som juridisk.

119 civilsamfundsorganisationer fra verdens fattigste lande har fået viden og værktøjer til at styr ke deres politiske fortalerarbejde og net-værk. Derudover har Folkekirkens Nødhjælp styrket relationerne mellem 62 civilsamfundsor-ganisationer og regionale, europæiske eller in-ternationale politiske processer. Det giver civil-samfundet det nødvendige råderum og plads til frit at kunne mødes, til frit at kunne demonstrere eller til frit at tale i medierne.

I Cambodja er der spæde tegn på, at fat-tige kvinder og særligt udsatte i stigende grad får større del i sociale ydelser fra kom-muner efter intenst lobbyarbejde fra vores samarbejds partnere. For eksempel har hele 17 kommuner øget budgetbevillingerne til kvinder og særligt udsatte fra cirka 3.100 kroner til omkring 12.500 kroner ud af det samlede budget. De fleste af pengene bliver brugt til at oplyse fattige kvinder og udsatte om deres rettigheder.

DEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDER

Page 12: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

195.000 menneskerer blevet uddannet i at dyrke jorden mere effektivt, så de får en bedre høst og indkomst.

77.700 menneskerhar fået mere viden om

rettigheder og har fået bedre adgang til mad gennem

politiske beslutningsprocesser.

Vi har sendt 82.1 millioner kroner af sted til at støtte verdens fattigste i deres ret til mad.

100

I 2014 styrkede vi verdens fattigste i deres ret til mad i 13 lande: EtiopienSydsudanMalawiUganda ZambiaIndienBangladeshNepal MyanmarCambodjaKirgisistanPalæstinaHonduras

Page 13: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

13

Mad er en menneskeret. På papiret har alle men-nesker ret til mad. Det står i FN’s menneske-rettigheder på linje med retten til ytringsfrihed og ligestilling. Men i praksis går hver ottende menneske sulten i seng hver dag. Folkekirkens Nødhjælp opbygger robuste lokalsamfund ver-den over og sørger for, at befolkningen ved, at de har ret til mad, at de kan se muligheder og skabe deres egen indkomst fremover, og at de ved, hvordan de tilpasser sig klimaforandringer bedst muligt.

RESULTATER:12.000 kvinder fra Teso-regionen i Uganda har været på landbrugsskole, hvor de har lært nye dyrkningsmetoder og øvet sig på nye teknikker i deres egne marker. Resultatet af kvindernes ud-dannelse kan måles direkte i deres høst, som nu er mere end fordoblet. Andelen af husstande, som tidligere manglede mad, er også faldet markant. Derudover har kvinderne fået viden, værktøjer og mod til at oprette lånesparegrup-per, en slags landsby-bank, hvor landsbyboerne har mulighed for at låne penge til mad, såsæd eller andre nødvendigheder.

Igennem de seneste to årtier er antallet af un-derernærede i Etiopien halveret fra 75 % til 35 % af befolkningen. Men Etiopien er stadig et af de lande i verden med størst mangel på mad. Folkekirkens Nødhjælp har som noget nyt ind-ført klimamodstandsdygtige afgrøder til fattige landmænd i Etiopien. Kornsorterne quinoa og

amaranth giver dobbelt så stort høstudbytte end den traditionelle kornsort.

36 lokale katastrofe-komitéer i fjerntliggende områder i Nepal har påtaget sig ansvaret for katastrofeberedskab, så de fattigste og mest sår-bare tilgodeses og beskyttes, når naturen raser. I praksis betyder det, at områderne nu har bered-skabsplaner, der tager højde for folks levebrød. Planerne er blandt andet blevet brugt i politiske beslutningsprocesser til at sikre væsentlige res-sourcer til lokalbefolkningen, så de er bedre rustet mod katastrofer og mangel på mad.

3.600 internt fordrevne i det borgerkrigshærgede Sydsudan har fået hjælp til at genopbygge deres levebrød ved at få adgang til fiskeri og landbrug. Derudover har Folkekirkens Nødhjælp givet kontant nødhjælp, penge, til over 70.000 af de mest sårbare mennesker i fjerntliggende om-råder af Jonglei. Med pengene i hånden har den sårbare befolkning kunnet købe mad og andre livsnødvendigheder.

I den bjergrige Chin-stat i det vestlige Myanmar har Folkekirkens Nødhjælp hjulpet 25 fattige landsbyer med beredskabsplaner, så landsby-boerne er bedre rustet mod oversvømmelser og jordskred, som ofte medfører mangel på mad. Nogle landsbyer har med stor succes anlagt vandrør, så vand fra bjergene bliver ført til lands-byen, og andre har plantet græs, så jord erosion mindskes markant.

RETTEN TIL MAD

Page 14: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

1.6 millioner kvadratmeter jord er ryddet for miner i 2014. Det svarer til 255 fodboldbaner.

18.000 miner og

ueksploderet ammunition er

destrueret.

515.000 mennesker har fået oplysning om risici ved krigsrester

som landminer og ueksploderet ammunition.

Vi har sendt 76.1 millioner kroner af sted til humanitær minerydning i verdens fattigste lande.

100

I 2014 arbejdede vi med humanitær minerydning i9 lande: SydsudanAngolaDR CongoMaliLaosMyanmarSyrienLibyenLibanon

Page 15: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

15

Hvert år kommer flere tusinde mennesker til skade eller mister livet i ulykker med krigs-rester. Landminer, klyngebomber og ueksplo-deret ammunition forhindrer mennesker i at bevæge sig frit. Det spærrer for adgangen til vigtig landbrugs jord, og det er med til at ska-be sult. Folkekirkens Nødhjælp arbejder for en verden fri for miner, så verdens fattigste frit kan bevæge sig på sikker grund.

RESULTATER:På verdensplan har Folkekirkens Nødhjælp hjul-pet 37.000 mennesker, som har været direkte påvirket af ueksploderede miner og ammunition. Flere end 230.000 har i alt fået oplysning om, hvordan de bedst sikrer sig mod mineulykker. Vi har ydet psykosocial krisehjælp til flere end 6.000 børn, som lever i områder med minefare. Og vi har ryddet arealer for miner svarende til 220 fodboldbaner, så verdens fattigste igen kan dyrke jorden, så de kan få mad.

74.300 mænd og kvinder, piger og drenge har i Myanmar fået målrettet oplysning om risici ved landminer og ueksploderet ammunition. Blandt andet har mange skoler i Karen-staten som no-get nyt påtaget sig ansvaret for at lære lokal-befolkningen at leve sikkert side om side med krigsrester og oplyse om, hvordan man bedst undgår minerelaterede ulykker.

Det er endelig slut med mineulykker og frygt i Alto Campo-området i Angola, hvor Folke-

kirkens Nødhjælp har færdiggjort arbej det med at rydde millioner af kvadratmeter jord for miner. I dag bliver jorden brugt til boliger, køkkenhaver og skoler. Omkring 4.500 men-nesker bor nu i området og lever i sikkerhed – med mad på bordet, adgang til skoler og andre basale ydelser.

Med en telefon i hånden kan udvalgte lokal-samfund i den Demokratiske Republik Congo rapportere landminer og krigsrester, som Folkekirkens Nødhjælp efterfølgende kan destruere eller rydde. Således er landet en tand tættere på at kunne nå mål 5 om ryd ning af miner, som det står skrevet i den interna-tionale traktat fra 1997, som forbyder anti- personelminer over hele verden.

28 skoler i det tidligere borgerkrigshærgede Libyen har deltaget i Folkekirkens Nødhjælps arbejde med psykosocial støtte og krisehjælp. Vi har nået 7.000 mænd og kvinder, piger og drenge med oplysning om krisehjælp og hånd-tering af traumer og stress forårsaget af landets uroligheder.

Efter de seneste angreb i 2014 i Jonglei-staten i Sydsudan var Folkekirkens Nødhjælp de første til at rykke ind i området og rydde miner. Ud over minerydning har vi også oplyst lokalbefolknin-gen om risici ved krigsrester, og vi har uddannet 40 politimænd i, hvordan de bedst kan opdage ueksploderet ammunition.

MINERYDNING

Page 16: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

26.000 menneskerhar deltaget i støttegrupper for folk, der lever med hiv.

215.000mennesker

er blevet oplyst om hiv og aids.

Vi har sendt 13.4 millioner kroner af sted til at forebygge og bekæmpe hiv og aids.

100

I 2014 arbejdede vi med sundhed og forebyggelse af hiv og aids i4 lande: EtiopienMalawiUganda Zambia

Page 17: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

17

En hiv-diagnose er ikke længere en dødsdom, heller ikke for verdens fattigste. Antallet af men-nesker, der smittes med hiv, falder i mange lande, men udfordringerne er stadig enorme. Manglende adgang til den rette behandling, stig-matisering og diskrimination af hiv-smittede er blot nogle af de problemer, som Folkekirkens Nødhjælp er med til at løse.

RESULTATER:8.000 mænd og kvinder fra Kaberamidos fisker-samfund i det østlige Uganda er blevet oplyst om hiv og aids af Folkekirkens Nødhjælps sam-arbejdspartnere, som er gået fra hjem til hjem med gode råd. Her er hiv-udbredelsen nem-lig 22 % mod 7.3 % i resten af landet. Derud-over har 2.400 mænd gennemgået sikker om-skæring, 9.400 mennesker med hiv-diagnose er nu i behandling, og intet mindre end 800.000 kondomer er delt ud til forebyggelse af hiv og aids i 2014.

I et af vores fjerntliggende indsatsområder i Etiopien har vi i 2014 opnået det fantastiske resultat, at 100 % af alle gravide fødte på et sundhedscenter, hvor vi har uddannet partnere og sundhedspersonale om forebyggelse af hiv-smitte blandt andet fra mor til barn. Det natio-nale tal for antallet af gravide, der føder på sund-hedscentre, ligger på omkring 42 %. Tidligere lå procentsatsen for vores indsatsområde lavere end landsgennemsnittet.

Derudover har vi sørget for, at lokale myn-

digheder, sundhedspersonale og religiøse ledere i samarbejde har påtaget sig ansvaret for at løse eksisterende udfordringer, som gravide står overfor i forhold til at blive undersøgt jævn-ligt under graviditeten, få den nødvendige pleje og ikke mindst føde på et sundhedscenter.

168.100 mænd og kvinder fra Etiopien, Uganda, Malawi og Zambia har i 2014 fået bedre adgang til pleje, undersøgelser og andre hiv-relaterede sundhedsydelser. Det har de blandt andet på grund af Folkekirkens Nødhjælps politiske for-talerarbejde i landene samt en stor indsats med målrettet oplysning om forebyggelse af hiv og aids.

200 traditionelle ambulancebårer er nu i fuld drift i et afsidesliggende bjergområde i Etiopien takket være ihærdigt arbejde fra unge frivillige. De transporterer gravide og mennesker med hiv-diagnose til sundhedscentre, hvor de kan få den nødvendige hjælp og pleje. Også lokalbefolk-ningen i Sekota-området hjælper til og bidrager blandt andet med hjemmelavet grød til de ny-bagte mødre på sundhedscentrene. De frivil-lige, bårerne og grøden har blandt andet resul-teret i 11 % færre fødselsrelaterede sygdomme og kom plikationer; 20 % færre dødsfald blandt børn under et år, og ingen børn blev født med hiv i hele 2014. Landets nationale tv og sundhedsmini-steren fik øjnene op for den overbevisende fore-byggelse mod hiv og aids, og hospitalet i Sekota har nu af staten fået en røntgen- og ultralyds-maskine til en værdi af 5 millioner kroner.

HIV OG AIDS

Page 18: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

1.407 sogne og 20.500 frivillige sikrede, at der blev indsamlet

13 millioner kroner til verdens fattigste ved vores årlige indsamling i marts.

I 2014 er vi i gennemsnit blevet nævnt 17 gange dagligt i de danske medier.

121.043 fans på Facebook gav os i 2014 dagligt synlighed,

troværdighed og en stemme ved at dele, ‘like’ og

kommentere vores historier.

100

Vi har i alt indsamlet 172.4 millioner kroner

i 2014 fra private bidragydere

i Danmark.

Page 19: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

19

Danskerne viser gang på gang vilje til at hjælpe mennesker i nød. Og hver dag tilbyder vi danskerne mulighed for at gøre en forskel for verdens fattigste. Det kan være alt fra at arbejde frivilligt, til at lave sin egen indsam-ling, til at støtte os med en 50’er hver måned eller til at tale vores sag blandt venner på Facebook.

RESULTATER:Folkekirkens Nødhjælp er blandt de 5 mest kendte og troværdige humanitære organisa-tioner i Danmark. Langt de fleste danskere kender os, og vi har et godt ry blandt danskerne. Det ser vi som selve grundlaget for, at vi kan skabe engagement og udvide forståelsen for vores arbejde.

I 2014 klikkede 496.101 sig ind på www.nød-hjælp.dk, vores Face2Face-medarbejdere var i direkte dialog med godt 44.000 danskere på gaden, og 68.000 danske hustande modtog vores magasin seks gange. Derudover ringede vores marketingfolk til 165.000 danskere for at fortælle, hvordan deres penge kan gøre en forskel i verdens fattigste lande. 164.522 mod-tog e-mails fra os og 80.255 fik opfordringer på sms til at deltage med tid, stemme eller penge i vores akutte katastrofesager. I 2014 valgte 44.602 private bidragydere at støtte vores sag med et fast månedligt beløb på 103 kroner i snit.

3.525 frivillige i Folkekirkens Nødhjælps 125 genbrugsbutikker sikrede i 2014 et overskud på 22.1 millioner kroner. Samme år organiserede Nødhjælpens Ungdom 140 frivillige til en pant-bod på Roskilde Festival, hvor overskuddet gik til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Og unge frivillige volontører sørgede for, at over 20.000 unge danskere deltog i Folkekirkens Nødhjælps ‘sultkaravane’ – en oplysningskampagne mål-rettet unge mellem 13-16 år. Antallet af frivillige stiger stadig støt, og vi er nu 26.230 frivillige inklusiv de mange, der hjælper med vores årlige landsindsamling.

I 2014 var der godt 3.000 private, danske virk-somheder med i vores erhvervsnetværk, som er med til at støtte verdens fattigste. Vi prioriterer nye, innovative partnerskaber og samarbejds-aftaler med firmaer i den private sektor som NaturEnergi, BuyAid, Grundfos og Bilka. Samar-bejdet med Bilka er en bragende succes med et indsamlingsresultat på 20 millioner kroner og en 1. plads for verdens mest nytænkende fundraising-kampagne. Derudover samarbejder vi bredt med 15 kirkelige og folkelige partnere i Danmark, inklusiv efterskoler og højskoler, inden for udvikling og nødhjælpsar bejde og sammen med organisationer som FDF, KFUM/K, Grønne pigespejdere, Ældresagen, Operation Dagsværk, Roskilde Festival og mange flere styrker vi sammen det frivillige engagement for mennesker i verdens fattigste lande.

ENGAGEMENT OG HANDLING

Page 20: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

GUATEMALAHONDURAS

MALI

ANGOLA

Folkekirkens Nødhjælp styrker verdens fattigste i kampen for et værdigt liv:n Vi redder livnVi opbygger robuste lokalsamfund n Vi bekæmper ekstrem ulighed.

HER ARBEJDER VI

DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

Page 21: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

21

SUDAN

SYDSUDAN

LIBANON

INDIEN

THAILAND

MYANMAR

UGANDA

BURUNDI

DR CONGO

ZAMBIAANGOLA

LIBYEN

ETIOPIEN

KENYA

MALAWI

ZIMBABWE

PALÆSTINA

SYRIEN

TYRKIET

IRAK

JORDAN

RUSLAND

AFGHANISTAN

PAKISTANNEPAL

BANGLADESH

KIRGISISTAN

CAMBODJA

FILIPPINERNE

LAOS

UNGARN

SOMALIA

DEN CENTRALAFRIKANSKE REPUBLIK

Page 22: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

NØGLETAL

22

Øvrige indtægter 1 %

Gaver, kollekter m.v. 24 %

Genbrugsbutikker, overskud 4 %Særlige indsamlinger 2 %

Danida-bevillinger 40 %

EU-bevillinger m.v. 12 %

Internationale donorer 17 % Gaver, kollekter m.v. 136.681.967Genbrugsbutikker, overskud 22.068.875Særlige indsamlinger 13.598.124Danida-bevillinger 224.019.344EU-bevillinger m.v. 67.167.295Internationale donorer 97.548.416Øvrige indtægter 3.595.347

I ALT 564.679.368

Hvor kom pengene fra?

DA

NS

KE K

RON

ER

Sekretariatsudgifter 11 %

Udviklingshjælp 40 %

Katastrofehjælp 39 %

Oplysning 3 %

Indsamling 7 %

Hvad gik pengene til?

DA

NS

KE K

RON

ER

Udviklingshjælp 226.164.786Katastrofehjælp 218.381.906Heraf humanitær minerydning 80.290.205

Oplysning 18.688.863Indsamling 40.399.484Sekretariatsudgifter 60.078.585I alt 563.713.624

444.5 millioner kroner gik i 2014 til nødhjælp og langsigtet udviklingshjælp blandt verdens fattigste. Geografisk er Afrika fortsat det kontinent, hvor Folkekirkens Nødhjælp har flest projekter.

Page 23: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

Europa 22.602.775Mellemøsten 90.035.014Asien 89.971.719Afrika 194.656.990Latinamerika 13.595.643Globalt 33.684.551

I ALT 444.546.692

Hvor gik pengene hen?

DA

NS

KE K

RON

ER

Udviklingshjælp 40 %

Globalt 8 %Europa 5 %

Mellemøsten 20 %

Asien 20 %Afrika 44 %

Latinamerika 3 %

Omsætning og administration i årene

2010 - 2014

MIO

. DA

NS

KE K

RON

ER

2010 2011 2012 2013 2014

550

500

450

400

350

300

250

200

150

100

50

09,7% 9,6% 9,0% 8,7% 9,7%

Total omsætning

Administrationsprocent

Page 24: VORES RESULTATER 2014 - Folkekirkens Nødhjælp · Vi har samlet et udpluk af vores resultater for at vise Folkekirkens Nødhjælps vidtrækkende effekt og globale gennemslagskraft

Nørregade 15

1165 København K

Telefon 33 15 28 00

[email protected]

nødhjælp.dk

STØT VERDENS FATTIGSTE GIV BIDRAG PÅ NØDHJÆLP.DK