Vurdering Syntese · 2020. 5. 27. · Matematik – HTx, 1. årgang 2013/2014 Projektopgave F02 – Jagten på Bismarck Mat. Projekt – Jagten på Bismarck side 2 af 12 Michel Mandix

Matematik – HTx, 1. årgang 2013/2014 Projektopgave F02 – Jagten på Bismarck

Mat. Projekt – Jagten på Bismarck side 1 af 12 Michel Mandix – 2014

Jagten på Bismarck

OperatiOn ”rheinübung”

Analytisk Plangeometri

2) Problembehandlingskompetence 6) Symbol- og formalismekompetence

Matematik kompetencer

1) Tankegangskompetance 5) Repræsentationskompetence

Supplerende stof

4) Ræsonnementskompetence 8) Hjælpemiddelkompetence

3) Modelleringskompetence 7) Kommunikationskompetence

Projektopgave/RapportHjemmeopgave

Matematik faglige mål

Kernestof

Kendskab

Beskrivelse - Relevans

Forståelse

Opgavetype

Øvelsesopgave

Vurdering

Elevtid - timer

6,00 Timer

Elevtid - minutter

360 Minutter

Anvendelse

Analyse

3) Informationssøgning 8) Samspil mellem fag

9) Videnskabsteori

Syntese

Taksonomi

7) Metoder

6) Evalueringsteori og evalueringsværktøjer

2) Arbejdsformer

SO kompetencer

1) Læringsteori og læreprocesser

4) Videnskabelige metoder

5) Formidlingsteori

Gruppeboks 22

Navn: Klasse: HTx1

Opgaver: Matematik projekt E01 – Jagten på Bismarck

Afleveringsdato: 02-05-2014

Rettes: Karakter:

http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/9/9f/Bb_bismarck.png



Admiralitetet, London 20. maj 1941

Et par år inde i Anden Verdenskrig, var Storbritannien et af de sidste steder i Europa, som

ikke var blevet besat af Hitlers Tyskland. Grundet Storbritanniens relativt isolerede placering

som en ø udenfor Europa var det lykkedes englænderne at holde England fri af nazisternes

kløer – selvom der havde været adskillige forsøg fra tysk side på at overvinde England, som

var af yderst vigtig strategisk betydning. Slaget om England, hvor de få, men tapre allierede

jagerpiloter til sidst jog de tyske bombemaskiner væk fra engelsk luftrum og de tyske ubåde,

som i ”Wolfpacks” forsøgte at sænke de allierede konvojer er blot eksempler på, hvor indædt

de tyske værn forsøgte at knække Storbritannien.

Tyskland var – efter Første Verdenskrig – på mange måder be-

grænset militært ifølge Versailles Traktaten1. Hæren måtte højst

være på 100.000 mand og de måtte gerne have et luftvåben,

men ingen fly. Den tyske flåde, måtte udelukkende bestå af

skibe, som var på højst 35.000 BRT (bruttoregistertons).

Derfor var verdens største slagskib ”Bismarck”, som løb af sta-

belen hos Blohm & Voss i Hamborg d. 14. februar 1939 indre-

gistreret som et krigsskib på 35.000 tons, men i virkeligheden

havde ”Bismarck” et standarddeplacement på 42.600 tons og et

godt stykke over 50.000 tons, når det var fuldt apteret og lastet.

Og på trods af at det var en offentlig hemmelighed, var ”Bis-

marck” hele det tyske folks stolthed og et symbol på nationens

genopstandelse efter ydmygelserne i mellemkrigstiden. 2

Data om Bismarck3

Deplacement: 42.600 BRT (Titanic var på 46328 BRT) Armering: (op til) 320 mm

Besætning: 2250 mand (200 mere end i Aakirkeby) Armering (vægt): 19.159 tons

Tophastighed: 30 knob (55,5 km/t) Dybgang: 11 m (ulastet)

Længde: 250,5 m (over en kvart kilometer) Bredde: 36 m

Primær bevæbning: 8 stk. 15” kanoner Skud rækkevidde: 35.000 m (Som fra København til Roskilde)

Sek. bevæbning: 12 stk. 6” kanoner (+ 50 mindre kanoner) Motorydelse: 150.000 hk

Bismarcks jomfrurejse (som viste sig – på samme tragiske måde som med ”Titanic” i april

1912 – at være den sidste og eneste rejse) begyndte d. 18. maj 1941 i Gdynia i det nuværende

Polen efter et trænings-, provianterings- og bunkringsforløb.

Det er forunderligt, at under en øvelse udtalte en marineløjtnant: ”Risikoen for at få en træffer

dér (rummet med styremaskineriet) er hundredetusinde mod én. Han skulle præcis 8 dage

senere fortryde denne bemærkning.4

1 Versailles Traktaten, http://en.wikipedia.org/wiki/Versailles_Treaty 01-04-2014

2 ”Sænk Bismarck”, Ludovic Kennedy, 1974, ISBN 87 553 0486 9, p. 19

3 Bismarck (slagskib), Wikipedia, http://da.wikipedia.org/wiki/Bismarck_(slagskib) 29-01-2014

4 ”Sænk Bismarck”, Ludovic Kennedy, 1974, ISBN 87 553 0486 9, p. 24

http://en.wikipedia.org/wiki/Versailles_Treatyhttp://da.wikipedia.org/wiki/Bismarck_(slagskib)



Bismarcks sidste dage kortlagt. Bemærk, at bogens forfatter benævner måneder med romertal.

Således er maj, som er den 5. måned noteret som V.5

5 ”Sænk Bismarck”, Ludovic Kennedy, 1974, ISBN 87 553 0486 9



Ifølge tysk marinetradition (standardtaktik), skulle tre orlogsskibe indgå i et dødbringende

togt i ”Operation Rheinübung”. Slagskibet ”Bismarck”, slagkrydseren ”Gneisenau” og den

svære krydser ”Prinz Eugen”. Tanken var, at Gneisenau og Prinz Eugen skulle udrydde de

allierede konvojer, mens Bismarck skulle tage sig af de ledsagende krigsskibe. En heltemodig

indsats fra briternes Coastal Command – samt en god portion held (eller uheld, alt efter hvis

side man ser det fra), gjorde at Gneisenau måtte tilbringe et halvt år i tørdok og således ikke

kunne deltage i operationen. Så d. 19. maj 1941 stod de to krigsskibe Bismarck og Prinz Eu-

gen ud fra ”Gotenhafen”, som tyskerne havde kaldt den polske by vi i dag kender som

Gdynia.

D. 20. maj gik konvojen nordpå gennem Storebælt. (Da Bismarck stikker 11 meter er Øresund

ikke dybt nok til kunne rumme det gigantiske skib.) På det tidspunkt var det 140 år siden, at

der sidst havde været fjendtlige krigsskibe i Kattegat (2. april 1801 – Slaget på Reden). Det

var da admiral Nelson sejlede den modsatte vej (sydpå) for at angribe København fra søsiden.

Når man iværksætter en operation af denne størrelse, kræver det langt mere logistik end man

umiddelbart kan forestille sig. Flere steder langs den planlagte rute (og et par steder mere for

at forvirre fjenden med afledningsmanøvrer), blev der sendt forsynings- og bunkringsskibe af

sted for at assistere Bismarck og Prinz Eugen. De vigtigste kan ses på kortet på forrige side.

Da den lille angrebskonvoj (der var også en del

eskorteskibe med endnu) ankom til Norges kyst,

blev de observeret af en lille gruppe lokale beboere,

hvoraf én var særdeles aktiv i modstandsbevægel-

sen. Han afsendte straks et kodet telegram, som i

sidste ende ankom til det britiske admiralitet, og

jagten på Bismarck var officielt begyndt.

Den 21. maj var både slagskibet Bismarck og den

svære krydser Prinz Eugen ankret op i Grimstad-

fjord ved Bergen i Norge, hvor de ventede på at

bryde ud i Atlanterhavet og sænke Englands livline:

Transportkonvojerne, som leverede forsyninger,

proviant og allierede soldater samt civile til de isolerede britiske øer.

For at gøre en lang historie kort, udviklede operationen sig til et veritabelt lotterispil. Den

tyske flåde kunne vælge mellem 4 ruter, når de skulle bryde igennem til Atlanterhavet: Dan-

marksstrædet (farvandet mellem Grønland og Island), farvandet mellem Island og Færøerne,

farvandet mellem Færøerne og Shetlandsøerne og sluttelig farvandet mellem Shetlandsøerne

og Orkneyøerne. Det betød, at den engelske flåde måtte forstærke ”The Home Fleet” ved at

tage skibe fra andre poster - deriblandt fra Middelhavet for at kunne beskytte de fire farvande.

Da englænderne ikke kunne vide, hvilken vej de tyske skibe ville vælge, måtte man satse på

en offensiv flåde og to defensive flåder til at vogte de fire ruter. Ruten tættest på Skotland

blev ikke betragtet som en sandsynlig flugtvej for Bismarck og Prinz Eugen, da dette område

er inden for de allieredes flydækning og stort set lige oven i ”The Home Fleet” ved Scapa

Flow – Hovedkvarteret for ”The Home Fleet”.

Bismarck i Grimstadfjord. 21. maj 1941. Foto taget fra

den eskorterende svære krydser, Prinz Eugen. http://www.battleshipbismarck.com/bismarckclass/misc/bismarck_grimstadfj

ord_then_and_now/grimstadfjord_then_now01.jpg

http://www.battleshipbismarck.com/bismarckclass/misc/bismarck_grimstadfjord_then_and_now/grimstadfjord_then_now01.jpghttp://www.battleshipbismarck.com/bismarckclass/misc/bismarck_grimstadfjord_then_and_now/grimstadfjord_then_now01.jpg



De allierede valgte faktisk rigtigt, da de satsede (mest)

på Danmarksstrædet, men ved en træfning den 24.

maj, mellem de to tyske skibe og den engelske hjem-

meflåde, mistede England sit mest prægtige krigsskib:

HMS Hood, som sprang i luften efter en tysk fuldtræf-

fer i ammunitionsdepotet. Ud af en besætning på over

1500 mand, overlevede lige præcis tre personer. HMS Hood.

http://www.wallsave.com/wallpaper/1920x1080/hms-hood-repulse-

anson-1194364.html

http://www.wallsave.com/wallpaper/1920x1080/hms-hood-repulse-anson-1194364.htmlhttp://www.wallsave.com/wallpaper/1920x1080/hms-hood-repulse-anson-1194364.html



Efter en sindrig tysk manøvre, den efterfølgende dag, undslap Bismarck den engelske hjem-

meflåde. Bismarck undslap ved at foretage nogle zig-zag manøvrer. Den slags manøvrer ville

man normalt kun benytte, hvis der var efterretninger om fjendtlige ubåde i området, så de en-

gelske forfølgere blev forvirrede og mistede kontakten med Bismarck. Ved samme lejlighed

skiltes Bismarck fra Prinz Eugen, som vendte mod Frankrig for at bunkre og foretage repara-

tioner efter træfningen med HMS Hood.

Dagen efter igen – altså den 26. maj, bliver Bismarck observeret fra

et Catalina observationsfly, og jagten på Bismarck blev igen aktuel.

RAF (Royal Air Force) havde Catalinaer, men de blev fløjet af

amerikanske piloter.

Slaget i Danmarksstrædet den 24. maj 1941. Det er Bismarck længst ude til venstre i billedet og Prinz Eugen i forgrunden.

http://www.maritimequest.com/warship_directory/germany/photos/battleships/bismarck/52_bismarck_michel_guyot_1.jpg

PBY Catalina patrulje/bomber vandfly http://wonderduck.mu.nu/military_history/patrol_bo

mber_consolidated_aircraft

http://www.maritimequest.com/warship_directory/germany/photos/battleships/bismarck/52_bismarck_michel_guyot_1.jpghttp://wonderduck.mu.nu/military_history/patrol_bomber_consolidated_aircrafthttp://wonderduck.mu.nu/military_history/patrol_bomber_consolidated_aircraft



Som et sidste desperat forsøg på at standse Bismarck, inden hun ville komme inden for ræk-

kevidde af Luftwaffe og de tyske U-båds grupper (Det var kun et spørgsmål om ganske få

timer.), besluttede englænderne sig for at fore-

tage et angreb med flyvemaskiner fra HMS

Ark Royal, som var blevet fritaget for opgaver

i Middelhavet for at hjælpe i kampen mod Bis-

Bismarck.

Da HMS Ark Royal kom indenfor flyenes

rækkevidde (små 30 miles) af Bismarck, sen-

des de 15 fly af sted. Flyene er gamle dobbelt-

dækkere af mærket Fairey Swordfish, som i

virkeligheden er et fly, som blev udviklet i

begyndelsen af 30’erne, og som i princippet

her i 1941 er håbløst langsomme og forældede.

De kan dog bære en 760 kg torpedo, hvilket gjorde dem til en mulig trussel for det langt over-

legne Bismarck.

Da de fløj mod Bismarck for at aflevere de kraftige torpedoer, fik et af flyene øje på et slag-

skib, som de – i kampens hede – antog for at være Bismarck, da det burde være det eneste

ensomme skib i farvandet. Så derfor gik de i formation og dykkede ned mod skibet for at an-

gribe med torpedoerne.

Samme formiddag, var alle torpedoerne blevet udstyret med nye magnetiske detonatorer, som

skulle være en forbedring i forhold til de gamle detonatorer, men da torpedoerne en efter en

blev sluppet, eksploderede de da de ramte vandoverfladen, på nær en enkelt.

Det viste sig at være et usandsynligt stort held, da skibet de angreb viste sig ikke at være Bis-

marck, men derimod den engelske krydser HMS Sheffield, som var blevet beordret til at

skygge Bismarck. HMS Sheffield havde godt nok telegraferet deres position til hovedkvarte-

ret, men da meddelelsen ikke var adresseret til HMS Ark Royal, blev den forlagt i halvanden

time, inden en snarrådig telegrafist indså, at det nok var en besked, som kunne være brugbar –

også for HMS Ark Royal.

Til sidst opdagede de engelske flyvere deres fejltagelse og fløj tilbage til HMS Ark Royal

med røde ører for at tanke, udskifte detonatorerne tilbage til de gamle og så i øvrigt lige sende

en pæn tanke til deres Gud, for at angrebet ikke var gået værre end det gik.

Der var lige tid til et angreb mere inden mørket faldt på, så flyene kom hurtigt afsted igen.

Denne gang fløj de forbi HMS Sheffield (det var jo et fint pejlemærke) og fandt til sidst Bis-

marck.

Ironisk nok, var det de ældgamle flyvemaskiner som blev englændernes redning. De fløj nem-

lig meget langsomt, og da tyskernes antiluftskyts var indstillet til mere tidssvarende og hurtige

flyvemaskiner, skød de foran de gamle Swordfish-maskiner, så de klarede sig helskindet

igennem angrebet med ganske få tab.

HMS Ark Royal og en håndfuld Fairey Swordfish torpedobombere. http://www.maritimequest.com/warship_directory/great_britain/photos/aircraft_carriers/ar

k_royal_91/04_hms_ark_royal.jpg

http://www.maritimequest.com/warship_directory/great_britain/photos/aircraft_carriers/ark_royal_91/04_hms_ark_royal.jpghttp://www.maritimequest.com/warship_directory/great_britain/photos/aircraft_carriers/ark_royal_91/04_hms_ark_royal.jpg



Bismarck måtte tage imod en enkelt eller to torpedoer, men pga. Bismarcks svært pansrede

dobbeltskrog, havde det stort set ingen effekt. Til sidst ramte en af torpedoerne Bismarck næ-

sten helt agterude. Torpedoen havde ramt Bismarcks ror, så det ikke kunne bruges. I det øje-

blik Bismarck blev ramt, var hun midt i en undvigemanøvre pga. det massive torpedoangreb,

så roret var helt ude i yderste bagbords (venstre i sejlretningen) side, så Bismarck kunne nu

kun sejle rundt i cirkler. En så omfattende reparation af roret var ikke muligt dels pga. vejret,

men også fordi de var midt i en altafgørende ildkamp.

Der kom nu adskillige rapporter til admiralitetet i London, som alle bevidnede, at Bismarck

var blevet set sejle i nordvestlig retning – altså lige mod den forfølgende engelske flåde.

Til at begynde med, troede briterne ikke at det kunne være muligt, da det jo ville være en

vanvittig manøvre at foretage – særligt når tyskerne var så tæt på Brest, Lorient og St. Nazai-

re, hvor de kunne blive repareret, bunkre og fylde op med ammunition og proviant, og samti-

dig være beskyttet af både Luftwaffe og de tyske U-både.

Telegrammerne blev dog ved med at tikke ind med enslydende meddelelser, så efterhånden

indså briterne, at det måtte være fordi Bismarck var blevet skadet og ikke kunne styre.

Den engelske flåde kom efterhånden tæt på, og en destroyer (navn ukendt) blev kaldt ind, for

at sænke Bismarck med torpedoer, men destroyeren blev sænket efter en kort ildkamp med

Bismarck, hvor Bismarck angiveligt blev ramt at tre torpedoer, igen uden at der skete større

skade. Muligvis kunne Bismarck ikke styre, men kanonerne fejlede intet!

”The Home Fleet”, anført af det britiske slag-

skib HMS King George V (KGV) med admiral

Tovey ombord, kom tæt nok på Bismarck til at

angribe. Primært grundet at englændernes ski-

be var i overtal, lykkedes det at få så mange

skud ind på Bismarck, at der til sidst ikke var

meget tilbage. Faktisk blev afstanden mellem

HMS KGV og Bismarck mindsket så meget, at

til sidst ramte granaterne fra HMS KGV ikke

Bismarcks skrog, men kun overbygningerne.

Det er jo egentlig meningen, at granaterne affy-

res fra mange kilometers afstand og rejser i en

tilnærmet parabelbane og slår ned i fjenden. På den måde sker der stor skade under dæk og til

sidst synker fjendens skib. Det var dog ikke tilfældet her. De to skibe var så tæt på hinanden,

at skuddene fløj vandret – mest fra englænderne mod tyskerne, og derved kun ødelagde over-

bygningerne.

HMS KGV var meget tæt på at nå den grænse, hvor hun måtte afbryde angrebet, hvis der

skulle være brændstof nok til at sejle hjem til Scapa Flow, så HMS Dorsetshire blev tilkaldt

for at give Bismarck dødsstødet med torpedoer. Op til moderne tid, hævdede englænderne, at

Model af King George V

http://www.modelshipgallery.com/gallery/bb/hms/kjv-350-jf/kjv-index.html

http://www.modelshipgallery.com/gallery/bb/hms/kjv-350-jf/kjv-index.html



de havde sænket Bismarck. Tyskerne påstod dog,

at de selv havde aktiveret nogle detonatorer for

at sænke skibet, så det ikke skulle falde i eng-

lændernes hænder.

Det blev først afgjort, da filminstruktøren og

eventyreren James Cameron dykkede ned til vra-

get af Bismarck, at tyskerne faktisk havde ret.

Englændernes torpedoer havde ikke været i stand

til at tilføje Bismarck så meget skade, at det hav-

de kunnet sænke hende. Det var tyskernes eget

værk, at deres prægtigste krigsskib fandt sit en-

delige hvilested på bunden af det nordlige Atlan-

terhav.

Måske ikke lige det man ønsker at se, når man ligger i en lille

robåd midt i Storebælt… http://rainerkalwitz.deviantart.com/art/Battleship-Bismarck-326765317

Vraget af Bismarck.

(Computergenereret billedmosaik) http://ben10fanfiction.wikia.com/wiki/File:51_bismarck_wreck.jpg

http://rainerkalwitz.deviantart.com/art/Battleship-Bismarck-326765317http://ben10fanfiction.wikia.com/wiki/File:51_bismarck_wreck.jpg



Nu er opgaven at finde ud af HVOR vraget af Bismarck ligger…

(I opgaven har vi forenklet virkeligheden en del, fordi jordkloden er tilnærmelsesvis rund,

mens et søkort er fladt og firkantet. I hele denne rapport regnes jorden for at være flad, thi

sfærisk geometri er langt uden for vores pensum på HTx. Dette betyder samtidigt, at man ikke

kan stole alt for meget på kortet i opgaven. Det er fordrejet for at tage hensyn til Jordens

krumning.)

Til at begynde med, kan vi se lidt på Bismarcks sejlrute, som med en (meget grov) antagelse

og tilnærmelse kan beskrives som en cirkel – i hvert fald fra rutens begyndelsespunkt (Ber-

gen) og frem til det punkt, hvor Bismarck undslipper den 25. maj.

Cirklens ligning kan beregnes ud fra følgende informationer:

Supplerende oplysninger:

Afstanden fra Greenwich (G) til Bergen (BE) er 563,71 nmi (nautical miles) (1 nmi = 1852 m)

Vinklen mod vandret fra Greenwich (G) til Bergen (BE) er 62,57°

Afstanden fra Scapa Flow (SF) til Bergen (BE) er 269,33 nmi

Koordinaterne til Greenwich er ; 0;5725x y km

Ligningen som beskriver den rette linie mellem Scapa Flow (SF) og Bergen (BE) skri-ves som: 0,1639 6572,75y x

Cirklen:

Går igennem de tre punkter: Bergen (BE), Escape(25V) (ESC25V) og Lorient (LO) (Betragt kortet for at se de tre punkters indbyrdes position.)

Afstanden fra Bergen (BE) til Escape(25V) (ESC25V) er 1306,16 nmi

Afstanden fra Escape(25V) (ESC25V) til Lorient (LO)er 1292,66 nmi

Afstanden fra Lorient (LO) til Bergen (BE) er 816,95 nmi

Vinklen mod vandret fra Lorient (LO) til Bergen (BE) er 64,56°

Bestem trekant (BE, Esc25V, LO), herunder også punkternes koordinater (i [km]).

Indtegn trekanten, samt punkterne G og SF i et passende koordinatsystem.

Angiv cirklens ligning. (Husk at cirklen er trekantens omskrevne cirkel.)

Bestem kvadrantpunkterne i cirklen. (Punkterne: nord, syd, øst & vest.)

Idet vi går ud fra at Bismarck undslipper den engelske hjemmeflåde ved positionen

ESC25V og sejler i en lige linie, inden den bliver observeret igen ved positionen

; , ; , 968 53 5666 34CAT x y km km , ønskes bestemt en ligning for den linie, som

Bismarck har sejlet mellem de to punkter.



Lidt i fri fantasi, leger vi at Bismarck også ser Catalina observationsflyet og i det øjeblik dre-

jer 20° mod bagbord. (Venstre i sejlretningen.)

Bestem ligningen for Bismarcks nye sejlrute.

Vi forestiller os, at HMS Ark Royal kommer nede fra Middelhavet, og derfor sejler nordpå i

en direkte nord-syd rute. 631,81x Desuden antager vi, at de 18 Fairey Swordfish flyver i

samme rute, indtil de får kontakt med Bismarck og i sidste ende får ødelagt Bismarcks ror.

Beregn koordinatet på træfningen.

HMS King George V er på vej mod Bismarck. Som det ses på kortet i begyndelsen af opga-

ven, er der en del sving på HMS KGV’s rute lige inden træfningen med Bismarck. I virke-

ligheden skyldtes dette de modstridende oplysninger vedrørende Bismarcks færden i de sidste

timer. Admiral Tovey prøvede hele tiden at være på forkant med situationen og beregne sig

frem til et træfningspunkt, hele tiden under forudsætning af, at Bismarck ville holde en kon-

stant hastighed og kurs. Da man hele tiden fik nye efterretninger om Bismarcks position, måt-

te briterne kontinuerligt lave nye beregninger, og dermed også foretage kursændringer.

Når to så store skibe (fjender) møder hinanden, så vil skydelederen (manden, som sidder allerøverst i masten, og som dermed

har det bedste udsyn – også når man tager jordens krumning i betragtning) opdage det andet skib, når det er mellem 20 og 30

kilometer væk. Kanonerne kan skyde tilsvarende langt. F.eks. kan den lette krydser, HMS Belfast, som i dag kan ses i Lon-

don, skyde (og ramme) et mål, som er omkring 22,4 km væk med sine seks-tommers kanoner. Bismarck med sine 15-

tommers kanoner havde en skudrækkevidde på 35,6 km med en granat på 800 kg. Dette skud ville i øvrigt være 71 sekunder

om at nå frem. (Det er i øvrigt kanoner magen til dem på Bismarck, som i dag kan ses på museet ved Hanstholm Bunkerne,

hvor denne slags kanoner også skulle bruges.) HMS KGV havde en skudrækkevidde på 33,4/38,4 km (før/efter udskiftning af

piberne) med sine 14-tommers kanoner.

Vi antager, at øjenvidneberetningerne er korrekte. Det betyder, at efter at Bismarck blev ramt

på roret, skulle hun sejle i en omtrentlig nordvestlig retning.

Bismarck følger efter træfningen en sejlrute, som sigter mod punktet

; 821,96;5662,29x y .

Halvvejs mod sigtepunktet skærer Bismarck’s og HMS KGV’s sejlruter hinanden vinkelret.

Her begynder der en indædt og nådesløs ildkamp, hvorefter Bismarck. Der blev affyret over

700 primære granater fra HMS KGV mod Bismarck, og HMS Rodney hævder, at mindst én

ud af to torpedoer ramte. Ifølge Ludovic Kennedy, som er forfatter til bogen: ”Sink the Bis-

marck”, så er dette det eneste tilfælde i verdenshistorien (hvis det altså er rigtigt) at et slagskib

har torpederet et andet slagskib.

Angiv HMS KGV’s sejlrute som en ret linie.

Bestem koordinaterne til Bismarcks endelige hvilested.



Den dag i dag er der ikke mange som kender de virkelige koordinater til Bismarcks nuværen-

de position.

Som tidligere nævnt, har James Cameron dykket flere gange på Bismarck’s vrag, men koor-

dinaterne holdes hemmelige, så ikke alle mulige vil dykke derned og ødelægge vraget, lige-

som det er ved at ske med vraget af ”RMS Titanic”.

Pga. alle de forskellige små ubemandede u-både, som i tidens løb er dykket ned til – og landet

på – Titanic, er vraget af Titanic blevet mere og mere ødelagt, og det med en hastighed, som

er betydeligt accelereret i forhold til, hvis det havde fået lov til at ligge i fred.

Vraget af Bismarck er markeret som et internationalt mindesmærke og krigsgravsted, og

må/skal/bør derfor ikke forstyrres mere end allerhøjst nødvendigt.

Kun matematiklæreren kender det helt præcise koordinatsæt til Bismarcks vrag…

http://natgeotv.com/uk/who-sank-the-bismarck/galleries/mammoth-sea-weapon/10
http://natgeotv.com/uk/who-sank-the-bismarck/galleries/mammoth-sea-weapon/10

Documents

Vurdering Syntese · 2020. 5. 27. · Matematik – HTx, 1. årgang 2013/2014 Projektopgave F02 – Jagten på Bismarck Mat. Projekt – Jagten på Bismarck side 2 af 12 Michel Mandix