Center for autisme og specialpædagogik
20. december 2013 Årgang 2, nummer 4
CAS bladet
være prægende for CAS´ arbejde med faglighed.
Foruden faglighed på tværs af CAS,
har vi i år ligeledes skabt fællesskab i et socialt islæt. Det sås ved det årlige
DHL-løb og den efterfølgende som-merfest, hvor ikke mindre en 100
medarbejdere deltog.
Mit håb for CAS i 2014 er, at der ses endnu mere fællesskab, faglig videns-deling og kompetenceudvikling på
tværs af botilbuddene. Således at 2014 også bliver et år, hvor CAS le-
verer god og høj kvalitet til vores borgere og fortsætter med at gøre
det endnu bedre.
Med ønsket om en god jul og et godt nytår!
Mvh. Lasse
Kære medarbejdere og ledere i CAS
Årets afslutning nærmer sig, og jeg ser tilbage på et år med mange udfordrin-
ger, nye tiltag, udvidelse af centeret og et øget fællesskab.
Tilbageblikket er med stor positivitet,
og en stolthed over at alle medarbej-dere har haft fokus på og leveret en
indsats af høj kvalitet. Der har været et synligt ønske om at skabe de bedst mulige forhold for vores borgere. Det
skal alle have stor tak for. Jeg glæder mig meget til at se samme fantastiske
iver i 2014.
2013 var året, hvor der blev arbejdet videre med implementeringen af ak-
kreditering, og det afstedkom, at samtlige botilbud blev akkrediteret
med forbehold. Et resultat som jeg, på CAS’ vegne, er meget glad for. Det
fremadrettede arbejde med akkredi-tering er med til at styrke vores kvali-
tet, og jeg har en stor tiltro til, at alle CAS’ dygtige medarbejdere kan løfte
vores niveau til endnu større højder.
Faglighed i CAS har været et fokus, der i 2013 har været arbejdet struk-
tureret med. Der har været god til-slutning til forskellige netværk på tværs af CAS, f.eks. CSC-netværket.
Endvidere har mange botilbud plan-lagt, eller allerede startet, et medicin-
netværk efter samme ønske om at opnå det bedst mulige for borgerne.
Der har ydermere været afholdt flere
temadage med praksisrelevante em-ner. Her kan bl.a. nævnes autismekur-set, seksualitet og handikap, samt
afværgekurser – alle med stor tilslut-ning og engagement fra medarbejde-
re. Disse aktiviteter vil også i 2014
Mangfoldighed i CAS 4 S. 7
Evidens og dømmekraft S. 8-9
CenterMED S. 10 Interview af ny TR og AMR-repræsentant S. 11 Handicappens historie 4 S. 12-13 Året der er gået - i billeder S. 14-15
Korte nyheder S. 16
Afrunding af et kvalitetsrigt år i CAS
2
Temadag om pædagogisk sundhedsvirke S. 6
4 8
I dette nummer:
Afholdelse af sundhedscafé i CAS S. 2
Datoer for sundhedscaféer 2014 S. 3
Fem principper for tillid i SOF S. 3 Opstart og indvielse af CAS 4 S. 4 Akkreditering S. 5 Budget 2014 S. 5
Medarbejder spørgetime S. 6
Side 2
CAS bladet
Skrevet af Sarah Juul Larsen
og centersygeplejerske, Chri-
stina Blixt Jensen
Sundhedstjek på Ama-gerfælledvej
Onsdag d. 20. november
2013 blev der afholdt sund-hedscafé på Amagerfælled-
vej, hvor mange havde taget en kollega under armen og
fundet vej til caféen, parate til at gennemgå et sund-hedstjek. Her blev der bl.a.
foretaget lungefunktions-test, blodsukkermåling, må-
ling af blodtryk osv.
Cirka 55 medarbejdere fra CAS 1, 2, 3 og 5, satte også
fødderne på CAS´s nyind-købte bodyage-måler, der
bl.a. måler vægt, fedtpro-cent, muskelmasse og fedt
omkring indre organer. De fleste var overrasket over at deres bodyage faktisk var
yngre end de havde antaget, og flere gav udtryk for at
de syntes det var et godt initiativ, som de ville tage
imod igen ved næste
afholdelse.
Der var grin og god stemning og mange ytre-
de en indre motivation og iver for konkurrence,
med sig selv, for at ju-stere småting, der vil
give en bedring ved næ-ste måling. Desuden var
en borger fra CAS 3.3 taget med ”sin” pæda-gog til sundhedstjek,
hvor der kom motive-rende klapsalver efter
hver måling.
Sundhedscafé i CAS 4
I CAS 4 blev sundhedscafé-en afviklet onsdag d. 11. december 2013. Det var
første gang for medarbej-derne på det nye botilbud,
og omkring 20 medarbej-dere kom forbi til et sund-
hedstjek. Alle var engage-rede, og blandt de unge
medarbejdere gik der sport i at følge hinandens resulta-ter. På en afdeling blev der
f.eks. indsamlet resultatpa-pirer i en fælles mappe, så
man ved næste sundheds-café kan sammenligne egne
resultater, og se om der er sket ændringer. På CAS 4 vakte det stor begejstring
med nyheden om at sund-hedscaféen afholdes flere
gange i 2014.
Afholdelse af sundhedscaféer i CAS
Billedet er taget på Emblasgade, hvor mange medarbejdere kom forbi til et sundhedstjek.
Side 3
Årgang 2, nummer 4
kan ses til højre.
Her vil centersygeplejer-ske, Christina, og HR
koordinator, Sarah, være behjælpelige med målin-
ger af bl.a. blodtryk, bo-dyage, fedtprocent, mu-
skelmasse, blodsukker, iltmætning i blodet og
lungefunktionstest.
På baggrund af den store tilslutning til de netop
overståede sundhedscafé-er, er det planen at alle
medarbejdere får mulighe-den for jævnligt at få fore-
taget et sundhedstjek.
Derfor afholdes der sund-hedscafé hver 3. måned.
De næste arrangementer afholdes på de datoer som
Sundhedcaféer i 2014
Sundhedscafé 2014
D. 19. marts fra kl. 9-15.00 på Amagerfælledvej
D. 2. april fra kl. 9-13.00 på Emblasgade 1 (CAS 4)
D. 18. juni fra kl. 9-13.00 på Emblasgade 1
D. 25. juni fra 9-15.00 på Amagerfælledvej
Hertil udtaler adm. direktør i SOF, Annette Laigaard, følgen-
de:
”Da vi så resultaterne fra analy-
sen af tillid i SOF, var vores in-
stinktive reaktion i direktionen
straks at lave en handleplan og
sætte en masse aktiviteter i gang.
Men vi bed fristelsen i os. I stedet
har vi formuleret de fem princip-
per for, hvor vi gerne vil have or-
ganisationen til at bevæge sig hen.
Vejen derhen finder vi kun ved, at
alle går med.”
Hvad kan vi i CAS bruge de
5 principper til?
Mange af tillidsreformens aktivi-teter skal skabes og føres ud i
livet lokalt. Derfor skal alle le-dere i den kommende tid, sam-
men med deres medarbejdere, sparke liv i principperne på de
enkelte botilbud/afdelinger og drøfte hvad principperne bety-
der for vores måde at arbejde på.
Derudover vil det give god mening at drøfte hvorledes vi, på de enkel-
te botilbud, kan omsætte princip-perne til noget, der giver mening i vores hverdag.
Du kan klikke ind på KKintra og se en række små og interessante film med SOF´s direktion, hvor de for-
tæller om hvert af de fem princip-per.
Genvej: KKINTRA – I FOKUS – TILLIDSREFORMEN
Det er ved at være et år siden, at arbejdet med den store tillids-
reform i Socialforvaltningen gik i gang. Mere end 1000 medarbej-
dere har bidraget til en analyse af, hvad det er for barrierer for
tillid, vi har i SOF.
Siden da har direktionen drøftet, hvorledes der skulle reageres på
udfordringerne.
I samarbejde med forvaltningsle-delsen og styregruppen for til-
lidsreformen, er der blevet udar-bejdet nedenstående fem prin-cipper for tillid i SOF.
Tæt på borgeren – med inspiration fra omverde-nen
Mere hvad – mindre hvor-dan
Større lokalt ledelsesrum
Balance mellem risiko og
regler
Mere feedback og læring
Fem principper for tillid i SOF
Side 4
Skrevet af Sarah Juul Larsen
I starten af oktober måned åbnede
det nye botilbud, CAS 4, som er pla-
ceret på Emblasgade 1, Østerbro.
CAS 4 består af 27 1-værelses lejlig-
heder, fordelt på 3 etager. Huset er
udformet som et rundt byggeri, med
trægulve, store vinduespartier og
altaner mod den indre gårdhave. En
sidegevinst ved den runde udform-
ning er, at man slipper for at ”skidt
samler sig i hjørnerne”.
Mangfoldig medarbejdergruppe
Der kom over 650 ansøgninger til det
nye botilbud, og da der skulle udvæl-
ges heriblandt, blev man enige om at
sammensætte en mangfoldig medar-
bejdergruppe. Her valgte man f.eks.
at ansætte en tidligere bedemand og
en ejendomsmægler (læs mere på s.
7). Det er således et spændende miks
af fagligheder, som har været medvir-
kende til at skabe nogle spændende
vinkler på arbejdet.
De nye medarbejdere skulle møde
hinanden for første gang d. 1. okto-
ber. På dagen blev der holdt vel-
komsttaler, sociale ”lege” og fælles-
spisning. Stemningen var rigtig god og
der blev stiftet gode bekendtskaber. I
de efterfølgende uger var det nyan-
satte personale på besøg hos de bor-
gere der skulle flytte ind på Emblasga-
de. De fleste af borgerne har stået på
venteliste og kommer hjemme fra
forældrene. Derfor har der været
mange samtaler med de pårørende,
da de jo er usikre på hvilke forhold,
der møder deres børn. Her har det
været vigtigt med et godt samarbejde,
for på bedste vis at støtte de unge
mennesker. Mange forældre og pårø-
rende har deltaget aktivt i indretnin-
gen af fællesrum og lejligheder på de
tre etager.
Officiel indvielse af Emblasgade
Torsdag d. 12. december blev der
holdt officiel indvielse af CAS 4. På
udearealet foran bygningen, blev der
serveret gløgg og æbleskiver, og der
var en rigtig god julestemning. På da-
gen holdt socialborgmester, Mikkel
Warming, en tale som var målrettet
husets nye beboere. Til højre kan du
læse et udsnit af talen:
”De 27 lejligheder her, det er jeres hjem.
For de fleste af jer har hjemme tidligere
været hos jeres forældre. Så gode, så
trygge, så vante omgivelser, det kan en
kommune ikke skaffe. Det vi kan tilbyde
jer, og det vi håber og tror, det er mulig-
heden for at I kan skabe jeres egen
hverdag. En hverdag med nye relationer,
naboskaber, venskaber og jeres egne
valg. Alt det der hører med til at skabe
ens eget hjem.
Men det kræver en fælles indsats fra jer
alle. Fra alle jer der bor her, om at I
gerne vil skabe jeres eget hjem, og at I
gerne vil være sammen med de andre
mennesker i huset. Blive gode venner,
naboer, måske kærester – hvem ved.
Hvis alle er indstillet på det – også jer
familie, pårørende og jer der arbejder
her, så er jeg sikker på, at her bliver
ligeså rart at bo, som man tror og fore-
stiller sig det, når man kommer og besø-
ger jer.
Jeg vil gerne takke jer alle for at dette er
lykkedes. De her boliger viser nemlig, at
ting i København kan forandres og for-
bedres, når mange nok skubber på. Vi,
og om ganske få dage hedder det I, kan
meget mere end mange tror, og meget
mere end vi får kredit for. Så tillykke til
alle der har fået nye lejligheder. Jeg hå-
ber I bliver glade for dem.”
Opstart og indvielse af CAS 4
Mikkel Warming holder tale
Mange beboere, pårørende, medarbejde-re og folk fra forvaltningen, var dukket op
for at fejre åbningen af CAS 4.
Side 5
Akkreditering
Budget 2014 Skrevet af Jonas Tranberg
CAS’ budget for 2014 ligger nu fast. I tabellen nedenfor kan du se, hvordan Centrets budget er fordelt på botilbud. Det er fornuftige budgetter som sikrer grundlaget for, at CAS også i 2014
kan fortsætte det høje kvalitetsniveau i arbejdet med borgerne.
I forbindelse med overførslen af afdelingerne på Amagerfælledvej fra CAS 5 til CAS 1 og CAS 2, er der selvfølgelig også overført driftsbudgetter.
Punktet ”Administration, ledelse og tværgående funktioner” indeholder, udover ledelse og ad-
ministration, en stor del af de tværgående driftsudgifter på Amager. Dette indbefatter bl.a. drif-ten af køkkenet samt husleje og energiforbrug på alle centrets adresser.
Skrevet af Sarah Juul Larsen efter interview med konsulent Trine Isling, UCAS
Så er alle audits overstået i CAS, og det har været en spændende og lærerig proces. Det er positivt, at
alle vores botilbud er blevet ’akkrediteret med forbehold’. Der
er blevet lagt mange kræfter i ar-bejdet med akkreditering, og vi er
kommet et langt stykke vej. Blandt de auditorer der har været på besøg, har der været en klar for-
nemmelse af at ledere og medar-bejdere i CAS, er udviklingsorien-
terede og de har kunnet mærke perspektivet for læring.
I forbindelse med hele akkredite-
ringsforløbet, som har fundet sted i SOF, har vores konsulent fra UCAS, Trine Isling, været ledende
auditor. Jeg har spurgt ind til hen-
des opfattelse af audits i CAS, samt hendes oplevelse ved selv
at være auditor.
Hvad er dine tanker om-kring audits i CAS?
Jeg håber det har været spæn-
dende og lærerigt for alle med-arbejdere i CAS – og måske
knapt så slemt som man kunne forestille sig på forhånd. Jeg har i hvert fald hørt mange positive
tilkendegivelser herinde i For-valtningen, og det gør mig rigtig
stolt og glad.
Jeg bliver stolt over at have så mange dygtige kolleger i eget
center – ledere som medarbej-dere. De bliver fremhævet i
særlig høj grad for deres stær-ke faglighed og store engage-ment. Det er også rart at høre,
at alle har taget vel imod audi-
torerne. Det er fedt når man bliver mødt med åbenhed og
imødekommenhed.
Audit er overstået, men vi er ikke færdige med akkreditering.
Vi er blevet akkrediteret med forbehold, og vi skal således
fordybe os i nogle områder det næste stykke tid. Det glæder jeg mig til at vende tilbage til.
Hvad har det givet dig at
være auditor?
Det har været en spændende rejse for mig, at bevæge mig rundt på fremmed grund. Jeg har været ude på udsatte og psykiatri-området, hvor jeg har været ”den nye” og nysgerrige. Mit håb er, at jeg kan bringe mange af de spændende indtryk med hjem i CAS. Ude godt – hjemme bedst!
Side 6
CAS bladet Medarbejder spørgetime
Temadag om pædagogisk sundhedsvirke Skrevet af Anne Christensen og Christina Blixt Jensen, UCAS
Pædagogisk sundhedsvirke er,
for nogle, måske et ”gammelt begreb”, men dermed ikke
uvæsentligt. I 2014 vil der, generelt set, fortsat blive lagt
vægt på det tværfaglige blik, hvormed borgernes behov og interesser varetages.
I dette lys er der derfor, fra
forvaltningens side, lagt energi i at tilbyde sparring og viden
ved eksterne foredragsholde-re, under emnet ”Sundhed i
socialt arbejde”.
I CAS har vi valgt, at takke ja til tilbuddet og forme det som
en temadag. Dagen vil blive en kombination af oplæg, case-arbejde med kobling til oplæg-
gene og sparring/debat efter-følgende. Som oplægsholdere
og guide igennem dagen kom-
mer Cand.kur. Carsten Juul Jensen.
For netop at gøre det prak-
sisnært og for at skabe rela-tionen til den hverdag, der
er lokalt, bedes hver afde-ling havde forberedt cases.
Som forberedelse til dagen vil Carstens Juul Jensen have læst disse cases, som
derfor bedes sendt til pæ-dagogisk konsulent, Anne,
på [email protected] senest d. 14. januar 2014.
Under temadagen vil der
blive lagt vægt på de dilem-maer, der kan opstå i den daglige praksis når pæda-
gogfaglig viden skal anven-des sundhedsfagligt og om-
vendt.
Nogle af emnerne for dagen er:
Hvad er sundhed?
Hvorfor sygeplejefaglige
områder i socialt arbej-
de?
En forståelsesgennem-
gang af de 12 sygepleje-faglige områder
Etik i sundhedsfagligt ar-
bejde
Hvordan tænkes sundhed
og pædagogik ind i en fælles praksis?
Tilmelding sker afdelingsvis
med angivelsen af hvor man-ge der deltager. Det sendes til centersygeplejerske Chri-
stina Blixt Jensen på [email protected], senest d.
14. januar 2014.
PRAKTISK INFO
Dato: Onsdag d.
29.01.2014
Tid: kl. 09.00-15.00
Sted: A-huset,
Amagerfælledvej
Tilmelding: Senest d.
14.01.2014
Medbring: Case fra hverdagen, der også er sendt elektronisk senest
d. 14.01.2014
I 2014 vil vi fortsat afholde medarbejder spørgetime,
hvor alle medarbejdere kan komme og stille alle former
for spørgsmål til timeopgø-relser, lønsedler samt møde-
skemaer til vores løn- og personalemedarbejdere.
Det kan f.eks. være du har
brug for at få forklaret, hvornår du får 17-06 tillæg, eller hvornår du optjener
forskudt tid. Ingen spørgsmål er for dumme til at blive
stillet på denne dag – så kom forbi og bliv klogere
på de ting som generer dig i det daglige. Det ene-
ste du skal medbringe er de lønsedler, mødeskema-
er eller timeopgørelser, som du ønsker at stille spørgsmål til, da vi ikke
har printer til rådighed.
Spørgetimerne vil både blive afholdt på Amager-
fælledvej 199 og Emblas-gade 1.
Emblasgade:
Onsdag d. 22. januar fra kl. 13-16.00
Amagerfælledvej:
Onsdag d. 12. februar fra kl.
13-16.00 i caféen
Side 7
Årgang 2, nummer 4
Skrevet af Sarah Juul Larsen
efter interview med Steffen Sø-
gaard Nielsen fra CAS 4
I forbindelse med åbningen af CAS 4, har der været fokus på
at skabe en mangfoldig medar-bejdergruppe. Der er f.eks.
ansat medarbejdere der tidli-gere har arbejdet i helt andre
fag end indenfor pædagogik-ken. Nedenfor følger et inter-view med Steffen, som er en af
de medarbejdere der startede op tilbage i oktober måned.
Steffen har tidligere arbejdet som ejendomsmægler og bolig-
fotograf, men har nu valgt at skifte spor.
Hvordan er din interesse for handikapområdet op-
stået?
Jamen, jeg har kendskab til
arbejdet med unge mennesker, da jeg tidligere har arbejdet på en ungdomspension. Derud-
over har jeg i Equador arbej-det ved et ungdomsfængsel for
drenge i alderen 14-17 år. Jeg fandt hurtigt ud af hvor spæn-
dende arbejdet med unge mennesker er, og det at kunne gøre en forskel for andre men-
nesker, er noget der tiltaler mig meget. Så da jeg så opsla-
get om stillingen på CAS 4, var jeg sikker på, at det var det jeg
ville.
Hvordan har det været at starte op, og har det levet op
til dine forventninger?
Det har været rigtig positivt. Jeg har jo ikke den store erfaring
med denne målgruppe, men det gør det rigtig spændende, og det
er fedt, at kunne være en del af den udvikling, vi oplever herude
– både blandt medarbejdere og borgere. Jeg holder meget af alle borgerne, som hver især har de-
res unikke personligheder. Så ja, det har helt klart levet op til mi-
ne forventninger, og mere til!
I er en medarbejdergruppe med mange forskellige fag-
ligheder. Hvordan fungerer det?
Det er spændende! Når vi ople-
ver udfordringer, er det rigtig godt med nogle erfarne pædago-
ger, men jeg synes faktisk, at vi supplerer hinanden godt – selv-om vi er flere med en lidt alter-
nativ baggrund. F.eks. er jeg selv uddannet ejendomsmægler, og vi
har også Brian som tidligere har
arbejdet som bedemand. Jeg tror blandt andet, at vores force lig-
ger på det personlige plan, hvor vi er vant til at møde folk i øjen-
højde. Specielt fordi vi også har så meget kontakt til de pårøren-
de. Qua den mangfoldighed der tales om, så er der en god kom-bination af sociale og faglige
kompetencer.
Hvor meget samarbejde har I med forældre og pårøren-
de?
Rigtig meget. Vi har specielt et tæt samarbejde med de pårøren-
de, hvor de unge mennesker kommer direkte hjemmefra. De
vil jo selvfølgelig gerne vide, at deres kære børn har det godt, og det gør vi alt, hvad der står i
vores magt, for at de har. Det er min klare overbevisning, at alle
som arbejder her, holder af og behandler de unge, som var det
deres egen familie. Vi har desu-den et rigtig dejligt miljø, hvor vi
kolleger hjælper hinanden og borgerne efter bedste evne.
Mangfoldighed i CAS 4
Steffen fra CAS 4
Side 8
Skrevet af Sarah Juul Larsen
og Christina Blixt Jensen
”Evidens og dømmekraft”,
det var titlen på konferen-cen som blev afholdt på
Dansk Pædagogisk Universi-tet (DPU) d. 11. december
2013. Dagen forløb med oplæg fra forskellige fore-
dragsholdere, samt panelde-batter. Foredragsholderne fortalte om hvordan det pæ-
dagogiske felt (lærere og pædagoger) kan imødegå og
anvende større validitet i deres arbejde, ved hjælp af
evidensbaseret viden.
En foregangsmand på den internationale scene er au-
stralieren, John Hattie, som mener at alt afhænger af fag-
lig viden, men han fortæller samtidig, at dette ikke kan adskilles fra en kritisk vurde-
ring og refleksion.
Når man taler om pædago-gisk praksis kan man derfor
ikke tale om ”enten eller”, men derimod søge en kom-
bination af praksiserfaring
(”Kan noget”), engage-
ment (”Vil noget”) og understøtte dette med evidensbaseret viden
(”Ved noget”).
Hvad er viden så?
Alle dagens foredrags-holdere var enige om, at
viden dækkede over fle-re ting – i kombination,
når der er tale om den pædagogiske praksis som
område.
Der er både den fag-professionelle viden,
som er tilegnet på semi-narerne, den praksisvi-
den medarbejderne får under studiepraktikker og i deres erhvervsarbej-
de efter endt uddannelse - og så er der viden ba-
seret på forskning. Lars Qvortrup understrege-
de, at de forskellige ty-per viden skal sam-
reflekteres før/ved be-slutningen om hvilken
tilgang eller handling, der
vælges i arbejdet med i forhold til individet, f.eks. en beboer.
Metodefrihed >< me-
todeansvar
Anders Bondo Christen-sen, formand for Dan-
marks Lærerforening, fortalte at der over den
sidste årrække er sket en udvikling i måden
hvorpå man forstår vi-den, i en pædagogisk
vinkel. Nu tales der ikke længere om metodefri-hed, men snarere meto-
deansvar. Han mener, at det misforstået blot at
gøre det der virker – eller plejer at virke. Det-
te er ureflekteret uden et afsæt i en tilgang, der
er rettet mod det enkel-te individ man arbejder med.
”...Navigere i
praksis, og være i
stand til at tilegne
sig andre veje og
idéer undervejs.”
Evidens og dømmekraft - i en pædagogisk hverdag
Side 9
Årgang 2, nummer 4
Der arbejdes jo netop med menne-sker når der tales om pædagogik, og
mennesker udvikler sig og sine fær-digheder. Det, der virkede sidste år,
gør det måske/måske ikke længere, derfor må refleksion og anvendelse af
ny viden bringes i spil.
Evidensbaseret viden i pædago-gisk praksis
De britiske forskere, der deltog på
konferencen, fremlagde deres syns-punkter på hvordan man kunne udar-bejde mere evidensbaseret viden i
det pædagogiske felt, ved samtidig at indtænke den relationelle del af faget.
David Hargreaves og Martyn Ham-
mersly var, trods deres forskellige opfattelser, enige om at der skal være
et øget fokus på undersøgelser af selve den pædagogisk praksis – når
den sker. Derved får man den mel-lem-menneskelige relation med som
en del af den data, der ligger til grund for den evidensbaserede viden. Der skal således ske en øget dokumentati-
on af alle de gode ting som det pæda-gogfaglige personale udfører i daglig-
dagen. Derved er den evidensbasere-de viden ikke kun udarbejdet af aka-
demikere med baggrund i teser, men i stedet begrundry i den viden som
pædagogerne ”på gulvet” besidder.
David Hargreaves mente at: ”Der skal
ske en komplimentering mellem pæda-
gogisk praksis og research i forhold til
kommende evidens viden, men det er et
kompleks forhold. Begge sider skal der-
for være åbne for samarbejdet da ingen
side kan stå uden den anden.”
Hargreaves ønsker at der i pædago-gisk praksis arbejdes refleksivt, med en nysgerrighed for ny viden. Dog
med det fokus, at der aldrig vil være 100 % sammenlignelighed mellem
aktioner i arbejdet med individer. Hvorfor hver enkelt situation kræver
en refleksion og ikke kun via ageren på rygraden.
Det handler derfor om at navigere i
praksis mens den foregår, og være i stand til at tilegne sig andre veje og
idéer undervejs, sammenholdt med ens professionelle viden.
Blandt foredragsholderne var bl.a.:
Anders Bondo Christensen,
formand for Danmarks
lærerforening
Lars Qvortrup, LSP
David Hargreaves, College
Cambridge
Martyn Hammersly, The Open
University
Claus Holm, Viceinstitutleder
DPU
Jens Rasmussen, professor ved
Paneldebat mellem David Hargreaves og Martyn Hammersly.
Side 10
CAS bladet
I Socialforvaltningen har vi MED-system. MED står for medbestem-
melse og medindflydelse.
Tidligere havde vi et to-strenget system til medindflydelse: SU
(samarbejds-udvalget), hvor ledel-sen og TR sad og AMU (arbejds-
miljøudvalget), hvor ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanterne del-
tog. Det viste sig dog, at man ofte behandlede de samme emner og derfor har man i stedet lavet MED
systemet.
CenterMED i CAS
I vores CenterMED sidder Cen-terchefen, alle botilbudsledere, 2
arbejdsmiljøledere, alle tillidsre-præsentanter (TR) og 4 arbejds-
miljørepræsentanter (AMR).
Center MED beskæftiger sig med emner, der vedrører hele cente-
ret. I 2013 har MED i CAS bl.a. haft følgende emner på dagsorde-
nen:
Tillidsdagsordenen, Organisations-ændringer – oprettelse af CAS 4,
Øresund som del af CAS 5, Røgfri
arbejdstid, Sygefravær, Arbejdsmiljø-handleplanen, Miljøledelse, Tyveri – mu-
lighed for implementering af VISA Electron, Tavshedspligt i fht. brug af
CSC, Brug af arbejdsbeklædning, nyt MUS/GRUS-koncept, Akkreditering her-
under kompetencestrategi, Magtanven-delser, Arbejdsulykker, Resultaterne fra trivselsundersøgelsen, Lokale retnings-
linjer i forbindelse med vold og trusler, Økologiregistrering mv.
Hvordan kan du bruge CenterMED?
Hvis du har en problematik, der skal
forelægges MED, kan du selv vælge, hvil-ket af medlemmerne, du ønsker skal
tage din problematik op. Du er altså ikke forpligtiget til at bruge de medlemmer, der kommer fra din egen afdeling.
Nedenfor finder du en oversigt over medlemmerne af CenterMED 2014. For-uden de nævnte, så deltager Lise Usinger
(AMKO) som observatør, samt Sarah Juul Larsen som referent.
*Det vi i CAS kalder for CenterMED, kalder Socialforvaltningen for Afdelings.MED.
CenterMED
Ledersiden
Lasse F. Steenland (Centerchef)
Mette Skjerning (Udviklingsleder)
Lars Bluhme (Botilbudsleder CAS 1)
Knud Johansen (Botilbudsleder CAS 2)
Ny botilbudsleder CAS 3
Thomas Overgaard (Botilbudsleder CAS 4)
Mads Boholdt (Botilbudsleder CAS 5)
Hanne Fjordvang (Afdelingleder CAS 2.2/2.3)
Britta Olsen (Dagtilbudsleder Øresund CAS 5)
Medarbejdersiden
Anna Kokugonza (AMR CAS 1)
Lasse Bell Wagner (TR CAS 1)
Poul Festirstein (AMR CAS 2)
René Poulsen (TR CAS 2)
Christian Bach (TR CAS 3)
Caroline Hackbarth (TR CAS 4)
Lars Hansen (AMR Øresund CAS 5)
Louise Reimann (TR Nordlys CAS 5)
Susanne Lyager-Trier (AMR Staben)
Side 11
Interview af ny TR og AMR-repræsentant
Hvorfor stillede du i sin tid
op som TR?
Jeg ville gerne have mere viden
om området, samt være med
til at bidrage til formidling af
viden fra ledelsen. Jeg opleve-
de samtidig en god opbakning
fra mine kollegaer.
Hvad har du fået ud af at
være TR?
Jeg har fået indblik og medind-
flydelse. Vi har f.eks. lige haft
et spændende forløb omkring
løngennemgang og forhandling.
Desuden har jeg fået et indblik
i proceduren omkring, hvad
der sker, når lønaftalen laves.
Det har givet en rigtig god
forståelse, f.eks. når folk får
udbetalt forkert løn.
Hvad kan dine kollega-
er bruge dig til i din
rolle som TR?
Dels forhandler jeg jo løn
for dem, der er i fagfore-
ning. Desuden kan jeg
hjælpe med at kigge på
vagtplanerne i forhold til at
vurdere om de får den
rigtige udbetaling. Jeg har
bl.a. hjulpet nogen af mine
kollegaer med at få udbe-
talt nogle fastlåste timer.
Jeg kan bidrage med at
understøtte og forklare,
og dermed give forståelse
for at lønnen er rigtig.
Desuden har jeg optrådt
som bisidder i en svær
samtale og lavet en høring
om rygning i forbindelse
med beslutningen om røg-
fri arbejdstid.
Qua din rolle som TR
sidder du jo også i Cen-
terMED. Hvad tænker
du om det?
Jeg synes det er nogle spændende diskussioner, som vi kan være med til at kvalificere. Det er fedt at få et større indblik i hvad der foregår i organisatio-nen, og i det hele taget en større forståelse for, hvor de tiltag, der påvirker bor-gernes og medarbejdernes dagligdag, kommer fra.
Hvorfor stillede du i sin tid
op til AMR?
Den daværende AMR skiftede
arbejde. Jeg kendte til hendes
ansvarsområde, da vi arbejde-
de i samme gruppe og synes
det lød spændende. Og så blev
jeg opfordret (der var dog ikke
kampvalg).
Hvad er din vigtigste opga-
ve som AMR?
Det er at understøtte den dag-
lige trivsel. Britta, som er dag-
hjemsleder og jeg holder regel-
mæssigt arbejdsmiljøgruppe
møder (tidligere var det trio-
møder, men Øresunds TR
arbejder på en anden afdeling).
Her får vi taget rigtig mange
problemstillinger i opløbet
inden de udvikler sig.
Hvad kan medarbej-
derne bruge dig til i din
rolle som AMR?
Rigtig ofte bliver jeg brugt
som bindeled mellem le-
delsen og medarbejderne.
Mine kollegaer kommer til
mig, når de har en pro-
blemstilling, de selv synes
er svær at handle på eller
gå videre med.
Jeg forsøger i mit virke
som AMR at holde mig
neutral og objektiv. Det er
den største udfordring ved
hvervet, da jeg jo også er
en del af medarbejder-
gruppen og dermed også
selv involveret.
Du er blevet valgt ind i
CenterMED fra den 1.
januar 2014 – hvad er
dine tanker om det?
Jeg har tidligere siddet i MED, da Øresund var en del af Paletten. Jeg synes, det var givende fordi der var medindflydelse, selvom ledelsen jo altid har ledel-sesretten. Desuden får man en større og anderle-des viden end, når man blot er på sin afdeling. Man får generelt en større for-ståelse for, hvad der fore-går i organisationen og sammenhængen mellem nogen af de tiltag, der på-virker dagligdagen.
Interview af Lars Hansen, AMR på Daghjemmet Øresund
Interview af René Poulsen, TR i CAS 2
”Mine kollegaer
kommer til mig,
når de har en
problemstilling, de
selv synes er svær
at handle på...”
Side 12
CAS bladet
Skrevet af Lise Usinger
Eugenikkens baggrund
Fra midten af 1800-tallet og frem til år 1900, troede man på at de udvik-
lingshæmmede kunne helbredes og forbedres. Man var begyndt at inte-
ressere sig for deres livsvilkår og arbejdede på at forbedre deres for-hold. Synet på de udviklingshæmme-
de var somatisk og de var dermed lægernes domæne. Ved århundrede
skiftet blæste der nye vinde.
Man begyndte at interessere sig for eugenik. Ved eugenik - eller racehy-giejne som det også hedder, forstås
at der arbejdes aktivt på at ændre befolkningens samlede arvemasse for
at fremme, hvad der bedømmes at være ønskelige træk. Dette gøres ved at fremme eller begrænse bør-
neavl inden for bestemte grupper. De udviklingshæmmede rammes
hårdt af denne tankegang.
Interessen for eugenik begyndte i Europa og Amerika i slutningen af
1800-tallet med udgangspunkt i for-skellige strømninger og teori. Her kan nævnes Morels (fransk sindssy-
gelæge) degenerations teori fra 1857, Darwins evolutionsteori fra
1859 (baggrund i Malthus økonomi-
ske teorier, samt i oplysningsti-dens diskussioner), progressi-
onstanken og genoptagelsen af de Mendelske arvelighedslove ved århundredeskiftet.
Morel mente at en god og sund slægt kunne degenere i løbet af 4 generationer, hvis den først
blev besmittet af dårlige gener.
Med udgangspunkt i Darwins teorier – ’survival of the fittest’
ansås de forbedrede levevilkår og den socialistiske idé om, at de svage skulle understøttes og
hjælpes som kompromitterende for fremskridtet og den gode
samfunds udvikling, idet den naturlige udskillelse af ikke eg-nede individer forhindredes.
Det var ikke længere kun de stærkeste i et kuld, der overle-
vede. Man mente således at slægten/ racen ikke længere bevaredes sund og levedygtig
uden indgriben.
De udviklingshæmmede som umoralske
En anden fremherskende idé var, at fosteret i moderens ma-ve gennemgik en udvikling, der svarede til menneskets evoluti-on fra primitiv organisme til fuldbårent menneske. Man men-te, at udviklingen gik fra dyr over barn til fuldstændigt udvik-let individ. Moralen var det sid-ste lag i denne udvikling. Hvis udviklingen af en eller anden årsag stoppede på et for tidligt tidspunkt, blev barnet udvik-lingshæmmet – og eftersom moralen var det sidste lag, var vedkommende altid uden moral uafhængigt af hvor i processen det skete.
At være udviklingshæmmet betragtedes altså som et tilba-
geslag i evolutionen til en me-re primitiv stamform og i modsætning til i begyndelsen
og midten af 1800 – tallet, hvor åndssvagehed og mangel
på moral var to forskellige ting kædes disse to ting, mod slut-ningen af 1800-tallet sammen
på baggrund af evolutionsteo-rien (moral som det nyeste lag
i evolutionsprocessen og dvs. det der hurtigst faldt væk som følge af f.eks. Sindssygdom).
Ikke alene de intellektuelle evner, men også den moralske
habitus blev således berørt af åndssvaghed. I slutningen af 1800-tallet blev åndssvage
således anset for at være po-tentielt kriminelle og f.eks.
drikkeri ansås nu for at være et tegn på en degenereret slægt og ikke som tidligere en
årsag for degeneration.
Sideløbende med denne tanke om, at de udviklingshæmmede
var af moralsk lavere beskaf-fenhed, bevirkede hele fokuse-
ringen på arvelighedslæren, at overbevisningen om at de dår-lige individers dårlige gener
ikke kun kunne overleve selek-tionen, men også kunne be-
smitte og ødelægge de gode familier – altså degenererer slægterne.
Disse degenererede var på et
lavere evolutions trin og der-med uden moral og som følge
heraf seksuelt promiskuøse og dermed mere seksuelt aktive. Som heraf følgende ville der
avles flere børn af de udvik-
Handicappens historie 4 - Udviklingshæmmede som minusmennesker
Side 13
Årgang 2, nummer 4
lingshæmmede end af de gode sam-fundsborgere.
I 1890’erne klassificeres således en
særlig gruppe åndssvage som ’moralsk åndssvage’. Dette kom til
at betegne de lettere åndssvage. Her begyndte man at tale om ’den fødte forbryder’ – man diskuterede
således om forbrydelse var moralsk eller biologisk funderet.
I 1866 indføres tilregneligheds be-
grebet i straffeloven – dette efter-fulgtes af diskussioner om hvorvidt det var en lægelig eller en retslig
ekspertise, der kunne træffe afgø-relser herom. Det centrale i dette
var, at man begynder at se forbry-delsen som biologisk bestemt og dermed som uden for den frie viljes
domæne, altså som følge af en arve-lig disposition. Hvad arv præcist var,
viste man ikke, men man havde er-faringsmæssig viden om, at visse træk gik igen inden for visse slægter.
Dermed havde man grundlaget for at tale om afvigende slægter.
Racehygiejne og tab af borger-
rettigheder
Det er med dette udgangspunkt, man skal forstå 1920’ernes og
’30ernes eugeniske lovgivning og nazisternes eutanasi programmer. De udviklingshæmmede blev opfat-
tet som farlige for ’racens’ frem-skridt og udvikling og dermed for
samfundets progression. De abnor-me – især psykopaterne, de sindssy-ge og de åndssvage blev betragtet
som en risiko. De eugeniske be-stræbelser gik ud fra at redde civili-
sationen – der ville gå under, hvis de mindreværdige fik lov at formere sig uhæmmet.
På dette tidspunkt udmøntede eu-
genikkernes bestræbelser sig i lægeli-ge behandlinger i form af sterilisation
og kastration, samt internering på anstalt af de seksuelt aktive udvik-lingshæmmede, der blev betegnet
som farlige, netop fordi de var seksu-elt aktive. Troen på at de udviklings-
hæmmede kunne og skulle lære at klare sig selv forsvandt efterhånden. Man begyndte at betragte det som
farligt at lade dem gå frit.
De udviklingshæmmedes seksualitet
blev genstand for en særlig faglig inte-resse. Dette med tanke på degenera-tionsfaren. Den blev det centrale både i forhold til diagnose, klassifika-tion og forbyggende behandling.
Man forventede en uhæmmet, ube-
hersket og evt. afvigende seksualitet. De udviklingshæmmedes seksualitet blev opfattet som både primitiv og
farlig. Det primitive lå i forventnin-gerne om, at den var på et dyrisk
stade. Det farlige skyldtes at den var instinktstyret, ubehersket og fordi den, hvis den ikke blev kontrolleret
kunne resulterer i flere ’minus indivi-der’
Eugenikken var en sundhedsreform-
bevægelse og personer med tilknyt-ning her til var ofte progressive på
mange område, og i forbindelse med
dette interesseret i at fremme den samfundsmæssige sundhed, bl.a. gen-
nem eugeniske foranstaltninger.
I Danmark var eugenikken fagfolks område, dvs. mennesker fra åndssvage
og sindssyge væsnet, især overlæger. I 20’erne og 30’erne vedtoges love med eugenisk indhold med stor politisk
enighed og uden folkelig debat af be-tydning. Følgende love fik stor betyd-
ning for de udviklingshæmmede helt frem til slutningen af 1960’erne:
Sterilisationsloven af 1. juni 1929
Åndssvageloven af 16. maj 1934 -
udsatte de åndssvage for særbe-handling, der reelt satte dem udenfor den almindelige retssik-
kerhed. Den gav bl.a. mulighed for tvangsinternering med sterilisation
for øje.
Konkret har det betydet at 13.000 udviklingshæmmede danskere blev steriliseret i årene 1929-1967. De vel-
fungerende fik valget mellem lukket anstalt eller frihed uden børn.
Hvor det i 1800-tallet var de uarbejds-
dygtige man betragtede som de farlig-ste af de udviklingshæmmede, blev det
i 20’erne og 30’erne de arbejdsføre og seksuelt aktive. Da verden efter anden verdenskrigs afslutning ved afsløringen
af nazismens udryddelses lejre for både jøder, sigøjnere, udviklingshæmmede
og andre minusmennesker, blev vidne til de grusomme konsekvenser som eugenikken i sin yderste konsekvens
kan have, sker der igen et paradigme-skift. Dog fastholdes de udviklings-
hæmmede indtil Serviceloven træder i kraft i 1998 på en plads uden de almin-delige borgerrettigheder, som vi andre
har.
Side 14
Året der er gået - i billeder!
Side 15
Årgang 2, nummer 4
CAS ønsker alle medarbejdere,
borgere, pårørende og samarbejds-partnere en god jul og et godt nytår!
Larslejsstræde 2, 1451 KBH K
Redaktør: Sarah
Josephine Juul Larsen (HR koordinator i CAS)
Telefon: 82 20 51 90 E-mail: [email protected]
Hvis du har idéer til næste CAS blad eller
forslag til emner der kan skrives om, må du
endelig gerne sende en mail til redaktør Sarah
Josephine Juul Larsen, på e-mail [email protected] eller
ringe på tlf. 82 20 51 90 og fortælle om din
idé.
Center CAS
B E S Ø G V O R E S H J E M M E S I D E
W W W . C E N T E R C A S . D K
Korte nyheder:
Internt mini Outlook-kursus
I foråret 2014 vil der igen blive afholdt interne kurser i brugen af Outlook. Kur-serne vil blive afholdt på Amagerfælledvej, hvor du/I blot skal medbringe jeres
egen computer.
Det første Outlook-kursus afholdes onsdag d. 12. februar 2014. Skriv til Sarah Juul Larsen, hvis du ønsker at deltage. Dernæst vil
der blive meldt datoer ud løbende, så hold øje med mail omkring dato og tilmelding.
Er I 4 personer eller flere der har brug for et minikursus, så opretter vi gerne et
separat hold til jer. Hvis det har interesse, så skriv en mail til [email protected].
Internt kursus om beboerregnskabsarket og Excel
Fra februar måned bliver det muligt at deltage i et internt kursus om beboerregnskabsarket og Excel. Hold øje med mail fra Rasmus
Højmark Frydkjær omkring dato og tilmelding.
Sikker Digital Post
Siden den 1. november har det været obligatorisk at anvende Doc2Mail, når der skal sendes personfølsomme oplysninger til virksomheder. Personfølsomme op-
lysninger er f.eks. oplysninger om økonomiske forhold, sundhedsmæssige for-hold m.m. Doc2Mail er både intuitivt og billigt at anvende. Det fungerer ligesom
en printer, men i stedet for at printe på et stykke papir, bliver dokumentet ”printet” elektronisk og sendt til modtagerens elektroniske postkasse.
Alle der har adgang til CSC Social, har også adgang til Doc2Mail. Den 1. novem-ber 2014 bliver det også obligatorisk at sende personfølsomme oplysninger til borgere via Doc2Mail.