Faglig pædagogisk opgaveÅrgang 2008
Antal typeenheder i alt: 26.441 (uden indholdsfortegnelse og litteraturliste)
Navn: Studienr.: Hold:Lone Andkjær Christensen L280117 L08-1Betina Storm Nielsen L280153 L08-1Lene Østerkjerhuus L280143 L08-1
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
Indholdsfortegnelse
Indledning...........................................................................................................2
Beskrivelse af observeret elev............................................................................2
Barnets alder, navn og nationalitet.........................................................................................2
Familieforhold........................................................................................................................2
Fysisk udvikling.....................................................................................................................2
Social udvikling......................................................................................................................3
Kognitiv udvikling..................................................................................................................3
Følelsesmæssig udvikling.......................................................................................................4
Andet......................................................................................................................................4
Case ”Peter”........................................................................................................4
Læringsforudsætning.........................................................................................5
De filosofiske forudsætninger................................................................................................6
De generelle forudsætninger...................................................................................................6
De specifikke forudsætninger.................................................................................................6
Peters case ift. udviklingsteorier.......................................................................8
Perspektivering...................................................................................................9
Konklusion........................................................................................................12
Litteraturliste....................................................................................................13
Bøger....................................................................................................................................13
Hjemmesider.........................................................................................................................13
Bilag 1 – Maslows behovspyramide................................................................14
Bilag 2 – Freuds personlighedsmodel.............................................................15
Indledning
Vi har udvalgt vores case ud fra en stor undren over, hvordan en elev kan være 7 år i den
danske folkeskole, uden at have fået det optimale udbytte af undervisningen, samt en meget
ringe faglig udvikling. I det nedenstående vil vi belyse elevens læringsforudsætninger og
understøtte vores teori om, at eleven, vi har observeret, ikke hører hjemme i den danske
folkeskole. Opgaven bygger på vores observationer af eleven i danskundervisningen.
Problemformulering: Hvad betyder en eller nogle konkrete elevers læringsforudsætninger for
og i en konkret danskundervisning?
Beskrivelse af observeret elev
Barnets alder, navn og nationalitet
Peter er en dreng fra 1996, som fylder 13 i år, og han går nu i 6. klasse. Peter og hans familie
er danskere.
Familieforhold
Peter har en mor, som læser til pædagog, og en far, der er lærer. Han har desuden to søskende;
en storebror fra 1993 og en lillesøster fra 2000. Ud fra Peters elevjournal kan vi se, at
forældrene ikke længere bor sammen. Peter bor nu sammen med sin mor og begge søskende.
Peter kom fra Sønder Omme Skole fra en normal klasse til Munkevængets Skole, hvor han
også kommer i en normal klasse, i oktober 2004.
Fysisk udvikling
Fysisk er Peter aldersvarende. Objektivt fremtræder han, som en sund dreng, men adspurgt
fortæller Peter, at han ingen madpakke spiser i skolen. Han vil kun spise derhjemme. Peter har
altid rent tøj på, men det er dog gammelt og er alt for småt. Han fremtræder lidt usoigneret
med lange, beskidte negle og fedtet hår. Peter går lidt foroverbøjet og siger nogle gange ting
som ”mib, mib”, ”vov” eller ”miav”, især hvis man spørger ham om noget.
Peter har motoriske problemer, hvilket gør, at han oftest ikke har lyst til at deltage i praktisk-
musiske fag. Han bryder sig eksempelvis slet ikke om idræt. Dette fører ofte til vredesudbrud,
hvor Peter nægter at deltage i undervisningen, og han har altid mange undskyldninger for ikke
at skulle deltage.
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
Social udvikling
Generelt opleves Peter som en stille dreng, der på ingen måde blander sig i det sociale liv i
klassen. Dette gælder også i frikvartererne, hvor Peter næsten altid går rundt alene. Han har
selv udtalt, at han synes andre børn kan virke onde, men vil alligevel gerne være med i deres
lege, uden dog at virke opsøgende. De andre børn tager ingen kontakt til Peter, men vi oplever
ikke Peter som et mobbet eller upopulært barn. Klassekammeraterne lader ham være.
Ved gruppearbejde udtaler Peter selv: ”Jeg er jo født med en hjerneskade, så jeg kan ikke
arbejde sammen med Jer”.
Peter søger meget voksenkontakt og vil gerne have en snak med eller et knus af lærerne.
Kognitiv udvikling
Generelt er Peters faglige niveau meget lavt. Han modtager specialundervisning i dansk to
timer om ugen. I matematik føler han sig dog overlegen i forhold til de andre elever. Det er
også kun i dette fag, at det lykkedes læreren, at få Peter til at åbne fagbogen. De andre lærere
må ofte give op.
Klasselæreren ved ikke, hvad hun skal stille op med Peter, så hun lader ham ofte sidde for sig
selv, og han udvikler sig derfor ikke sammen med de andre elever. Peter har kun en meget
ringe koncentrationsevne og kan derfor kun koncentrere sig i korte perioder. Han har et meget
snævert interesseområde, hvilket omhandler insekter og en bog, som han er ved at skrive.
Disse emneområder kan han dog beskæftige sig med i timevis. Det er desuden kun inden for
disse emner, at Peter føler interesse for at deltage, men han er altid alene i sit interessefelt.
Peter ”dagdrømmer” rigtig meget, og han kan ikke forstå en kollektiv besked, da han ikke
føler, at denne er henvendt til ham. I gruppearbejde kan Peter ikke følge med i snakken og er
meget passiv.
Den føromtalte bog, som Peter er ved at skrive, bygger på hans fantasier og dagdrømme. Han
bruger meget tid i sin fantasiverden, og nogle gange lever han sig så meget ind i denne
verden, at han laver fagter i upassende sammenhænge. Peter skifter meget mellem
fantasiverden og virkelighed, og det er helt umuligt at komme i kontakt med ham, når han er i
fantasiverdenen, men er han ikke dér, kan man godt føre en kortere samtale med Peter. Peter
har svært ved at udtrykke det, han mener, da han har mange informationer, han gerne vil ud
med. Når han endelig kommer ud med det, han gerne vil sige, har det ingen relevans for den
aktuelle sammenhæng.
2
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
Peter tænker ikke altid over sin fremtoning i forhold til de andre elever i klassen. Han sidder
ofte i timerne og piller næse, klør sig i skridtet osv.
Følelsesmæssig udvikling
Peter har brug for megen tryghed og struktur i sin hverdag, og hvis dette ikke er tilfældet,
bliver han urolig og temperamentsfuld. Der skal ikke meget til, før han føler sig utryg, bliver
aggressiv og forvirret. Peter giver udtryk for sine følelser overfor sine forældre, da han
fortæller dem, hvordan han har det med skolen og de andre elever i klassen. Han har fortalt
dem, at han oplever sig mobbet. De andre elever har blot opgivet at få ham til at deltage og
engagere sig i deres lege. Peter er uden initiativ og deltagelse i næsten alt, hvad der foregår
fagligt og socialt i klassen. Eksempelvis kan han en sjælden gang række hånden op i dansk,
hvor han dog hurtigt mister modet og alligevel ikke vil sige noget. Er der klassefester deltager
han ikke, han kan dog godt ombestemme sig en del gange, men det ender med, at han ikke
tager med.
Andet
Der har altid været klarhed omkring, at Peter var et anderledes barn, selv om graviditet, fødsel
og den første udvikling var normal, ifølge forældrene. Man har dog siden
børnehaveklassealderen formodet, at han havde en snert af Asperger. Efter mange
undersøgelser, observationer og udredninger af blandet andet børne- og ungdomspsykiatere
gennem årene, læner man sig dog nu mere op af diagnosen autisme, hvorfor Peter skal starte
på en autistskole efter sommerferien.
Case ”Peter”
Frikvarteret slutter for 6.b. Klasselæreren står klar ved katederet. Hun har klassen i 12 timer
om ugen i forskellige fag: dansk, kristendom og historie. Nogle elever kommer dryssende ind
med jakke på. Læreren beder dem om at tage jakkerne af og gå ud og hænge dem op. Peter
sidder som altid klar i klassen, lænet ind over bordet med hænderne under hovedet.
Da alle er på deres pladser, og der er faldet ro over klassen, introducerer læreren klassen for et
miniprojekt, der hedder ”Over alle grænser”. Hensigten med dette projekt er, at eleverne skal
have kendskab til de forskellige lande, som klassen repræsenterer, idet klassen hovedsaglige
består af tosprogede elever. Klassen skal i den kommende periode arbejde i grupper á 2-3
personer med disse lande, og projektet skal munde ud i en PowerPoint-fremlæggelse for hele
klassen. Eleverne får selv mulighed for at vælge, hvilke lande, de vil arbejde med. Flere
3
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
vælger at arbejde med det land, deres forældre stammer fra. Klassen fordeler sig hurtigt på de
forskellige lande, mens Peter sidder tilbage, som den eneste uden at have foretaget noget valg.
Peter kan ikke vælge, og læreren sætter ham derfor i gruppen af elever, som skal arbejde med
Afghanistan. Peter bliver meget urolig og opfarende og siger, at han ikke ved noget om det
land. Læreren løser problemet ved at sætte ham i gruppen, der arbejder med Danmark. Dette
beroliger Peter.
Alle elever fordeler sig i grupperne og går i gang med at søge oplysninger. Peters gruppe
består af 3 drenge. De to andre drenge går staks i gang med at søge oplysninger på internettet,
mens Peter går rundt i klassen og fægter med et baseballbat. Peter engagerer sig ikke i
arbejdet og koncentrerer sig ikke, selvom læreren gentagne gange kommer forbi og forsøger
at få ham til at deltage. Læreren forsøger at give ham interesse til at deltage ved at spørge til,
hvad han ved om Danmark. Kortvarigt lyser Peter op og fortæller om Rebild Bakker, som han
ved noget om. En anden elev fra gruppen finder et billede af Rebild Bakker, hvorpå der er en
familie. Han spørger herefter Peter i spøg, om det er ham og hans familie, der er på billedet.
Hertil svarer Peter: ”Det er meget muligt”, og går hen og studerer billedet nøje. Læreren
aftaler i fællesskab med gruppen, at Peter skal fremlægge det, han interesserer sig for, når de i
slutningen af perioden skal fremlægge. Peters koncentration er forsvundet igen 2 minutter
efter hans større foredrag om Rebild bakker. I de næste 3 dansktimer beskæftiger grupperne
sig med deres projekt. Læreren observerer, at Peter kun kortvarigt engagerer sig i
gruppearbejdet, og læreren synes dette er positivt, da Peter ellers i hendes undervisning aldrig
deltager i det, der foregår på klassen. Sædvanligvis får han i dansktimerne mulighed for at
vælge mellem at gå på biblioteket, læse insektbøger, skrive på sin egen bog, kigge ud i luften
eller lave matematikopgaver.
Da klassen når frem til dagen, hvor de skal fremlægge, mister Peter som sædvanligt modet.
De andre elever i klassen forsøger at presse ham til at sige noget, men dette lykkedes ikke.
Det ender med, at Peter styrer PowerPointen, mens de andre i gruppen fremlægger. Projektet
slutter, og Peter har som vanligt ikke fået sagt et eneste ord.
Læringsforudsætning
Vores definition af begrebet læringsforudsætning er elevens selvstændige kompetence,
kunnen og viden, altså det eleven kan uden støtte. Når man ser på læringsforudsætninger med
4
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
pædagogiske øjne, vil man vide, at der er mange forskellige slags forudsætninger for læring.
Man kan inddele forudsætningerne i tre grupper:1
De filosofiske forudsætninger
De forudsætninger, der omhandler dannelse, altså i hvor høj grad det er muligt, at tilpasse
menneskelige egenskaber til samfundet. Spørgsmålet om, hvorvidt eleven fra fødsel passer
ind i den danske folkeskoles opbygning, eller hvorvidt eleven skal formes til at passe ind.
De generelle forudsætninger
De forhold, der gælder for en bestemt elev på et bestemt alderstrin i en bestemt uddannelse,
altså det, man med stor sandsynlighed, kan forvente af en elev på et givent tidspunkt.
De specifikke forudsætninger
De forudsætninger, der omhandler den enkelte, konkrete elev, altså det læreren skal have
kendskab til ved hver enkelt elev, for at kunne tilrettelægge undervisningen bedst muligt:
værdimæssige forskelle, køn, baggrund, intelligens, social adfærd, fagligt niveau, særlige
behov, koncentration, elevens forventninger, interesser og erfaringer.
Indenfor de seneste år er man begyndt at interessere sig meget for elevers
læringsforudsætninger, idet der er lovkrav om undervisningsdifferentiering og
elevdifferentiering. Der er fokus på læringsteorier og enhedsskolen. Derfor ved man nu, at
læringsforudsætninger har afgørende betydning for, om man lærer noget eller ej. Det er
utrolig vigtigt at kende til elevers læringsforudsætninger for at kunne yde en optimal og
differentieret undervisning for den enkelte elev.
Ved at tage udgangspunkt i ovenstående, vil vi komme nærmere ind på Peters
læringsforudsætninger. Peter møder hver dag i skole til tiden. Han har en pakket taske med de
bøger, han skal bruge, men han tager dog aldrig disse op af tasken.
Som tidligere nævnt har Peters forældre begge en pædagogisk uddannelse, hvilket, vi mener,
kan have en betydning for den måde, de ser på Peters skolegang. Efter vores vurdering bør de
have en form for indsigt i pædagogiske teorier, hvilket kan være en fordel i forhold til, at de
gerne vil hjælpe Peter til en udvikling, i stedet for at modarbejde de tiltag, der bliver taget af
skolen. Efter forældrenes skilsmisse, bliver moderen boende i familiens lejlighed, som ligger
1 Kyrstein, 2001, kap. 5, s. 93-99
5
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
tæt på skolen, hvilket betyder, at Peter ikke bliver flyttet i den forbindelse. Dette kan have
lettet skilsmisseprocessen for ham.
Intelligensmæssigt er Peter ikke alderssvarende. På enkelte områder er han dog mere end
alderssvarende, hvis det er områder, der interesserer ham, som for eksempel insekter, som han
ved mere om, end nogen anden elev fra hans klasse. Lektierne interesserer ikke Peter, og han
kan ikke holde koncentrationen længe nok til at lave dem, så disse bliver ikke lavet. Alt i alt
er han fagligt bagud i alle fag.
Peter er ikke en social elev. Hans forventninger, da han kom til skolen, var, at han ville få
mange nye venner, hvilket han stadigvæk er meget interesseret i. Dette er dog ikke sket, idet
Peter ikke er en opsøgende dreng, og de andre elever tager ikke kontakt til ham, så han skaber
ingen relationer. De aktiviteter Peter foretager sig, er asociale, såsom computerspil, så heller
ikke herigennem formår han at skabe kontakter. Peter udfordrer aldrig sig selv, han gør kun
ting, som han har tillid til, det som er trygt og kendt for ham. Peter har således heller ikke lyst
til at udfolde sig fysisk, idet hans motorik er svag. Dette hænger formentlig sammen med den
hjerneskade, han er født med, men som ingen eksperter har formået at kunne formulere en
præcis diagnose på, selvom de efter mange undersøgelser nu hælder mod diagnosen, autisme.
Når vi samlet ser på Peters læringsforudsætninger, kan vi se, at der er nogle positive ting, hvor
der er mulighed for udvikling. Herunder samarbejdet mellem skole og hjem. Det kunne dog
være ønskeligt, at man får et endnu bedre skole-hjem samarbejde, blandt andet ved at
forældrene eksempelvis hjælper Peter med lektier, så han har en chance for at følge med i
timerne. Desuden er det nødvendigt, at de får ham til at spise madpakke i skolen, idet vi ud fra
Maslows behovspyramide (se bilag 1) kan se, at de fysiologiske behov, såsom mad og søvn,
skal være opfyldt, før man kan knytte sociale relationer. Dette vil også kunne forbedre hans
koncentration. I forhold til Peters læring, er der også negative elementer, såsom at hans
faglige og sociale udvikling er gået i stå, eftersom han her og nu ingen selvstændig
kompetence har. For at kunne deltage i det, som foregår i en undervisningssituation, har han
behov for konstant støtte fra læreren, idet hans koncentrationsevne er meget kortvarig og
begrænset af hans snævre interesseområde. Den støtte fra læreren, som Peter har behov for, er
en form for stilladsering, som vi vil komme nærmere ind på under afsnittet Perspektivering.
Alle de nævnte forudsætninger har stor betydning for om man lærer og hvordan.
6
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
Peters case ift. udviklingsteorier
For at forstå Peters situation bedre, har vi sat hans case op i mod forskellige teoretikere og
udviklingspsykologer. Vi vil starte med at se på Peter i forhold til Freuds personlighedsmodel
(se bilag 2). Ifølge Freuds teori er et individs personlighed sammensat af tre strukturer: Det’et,
Jeg’et og Overjeg’et. En harmonisk personlighed har balance mellem disse tre strukturer2. I
forhold til det, mener vi, at Peter er i disharmoni, idet han, ifølge vores vurdering, befinder sig
mest i Det’et, som er det ubevidste. Det ubevidste styres af lystprincippet, drifter og behov,
som vi er født med for at undgå ulyst og smerte. Denne del styres ikke af fornuften og
logikken. Dette ser vi hos Peter, da han ikke besidder situationsfornemmelse, når han
eksempelvis klør sig i skridtet, piller næse, laver fagter, snakker med sig selv og laver
underlige lyde i upassende sammenhænge. Det er desuden Det’et, som er i konflikt med
omverdenen, hvilket ses hos Peter ved, at han ikke ved hvordan, han skal begå sig i
fællesskabet/skolen, men fællesskabet ved heller ikke, hvordan de skal begå sig overfor ham.
I hans tilfælde har dansklæreren nærmest opgivet at finde en måde til at få Peter aktiveret i
undervisningen, og hun lader ham derfor sidde i sin egen verden. Vi ved, at det kan være en af
grundene til, at Peter føler sig i konflikt/mobbet af de andre elever, at han føler sig misforstået
og ikke er klar over sin egen rolle i den sammenhæng.
To teoretikere, som også kan være interessante at inddrage, er Piaget og Mahler, idet de begge
er af den overbevisning, at alle børn fødes autister. Dette ses ved, at det nyfødt barn kun
interesserer sig for sig selv, ser sig selv som allervigtigst, kun interesserer sig for sin egen
krop og tilfredsstillelse af sine egne behov.
Piagets teori er en stadieteori. Han mener, at alle børn skal udvikles gennem de samme
stadier, men at man på grund af medfødte fejl kan forblive på et stadie3. Ud fra denne teori
kan vi konkludere, at Peter kan hænge fast i et tidligt stadie, netop på grund af den medfødte
hjernefejl, hvilket kan forklare alle hans problemer med koncentrationer, faglige formåen,
udelukkelse fra omverdenen osv.
Mahler mener derimod, at barnet kun gennemgår alle stadierne, hvis barnets behov i de første
uger af barnets liv tilfredsstilles. Tilfredsstilles barnets behov ikke, frustreres barnet, hvilket
kan føre til, at det fikseres i dette stadie, og dermed udvikler en autistisk børnepsykose. Barnet
kan enten komme ud af psykosen igen ved oplevelse af vedvarende tilfredsstillelse eller
barnet kan forblive i autismen. Hvis dette er tilfældet, vil barnet komme til at leve i sin egen
2 Jerlang, 2008, side 423 Jerlang, 2008, side 313 og 315-316
7
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
verden, vil dermed ikke få udviklet et ”jeg” og forbliver derfor uden identitet. Barnet får
desuden ikke udviklet sin egen realitetsopfattelse og kan derfor ikke indgå i nogen ægte
relationer4. Dette kan i Peters tilfælde forklare, at han fantaserer og dagdrømmer meget,
bevæger sig i sit eget indre og taler med sig selv. Her kan vi også finde en forklaring på,
hvorfor han har så svært ved at skabe relationer, selvom dette er et indgående ønske fra hans
side. Ifølge Peters elevjournal ved vi dog, at han ikke har været fikseret i dette stadie i en
tidlig alder, i hvert fald læser vi, at hans udvikling som spæd var helt normal. Han gik, spiste
og kravlede til normal tid, dog har hans ordforråd, som tidligere nævnt, altid været begrænset.
Peter må derfor være fikseret i et senere stadie.
Perspektivering
Ved at tage udgangspunkt i det undervisningsforløb, som casen er bygget på, har målet med
lærerens miniprojekt været, at eleverne skulle få kendskab til klassekammeraternes kulturer
samt vise deres it-kundskaber gennem PowerPoint-præsentationen. Desuden var hendes ønske
at eleverne skulle forbedre deres sproglige formidling i forhold til at kunne præsentere
”landet” på en god måde. Vi har observeret på Peters faglige udbytte af undervisningen og har
konkluderet, at lærerens mål ikke er nået i hans tilfælde. Han har på intet tidspunkt arbejdet på
gruppens PowerPoint, har ingen informationer søgt og har kun bidraget med sin viden om
Rebild Bakker, som han ikke formåede at videregive under fremlæggelsen. Vi har under hele
processen observeret, at Peter har været mentalt fraværende, ikke har involveret sig eller
stillet spørgsmål til arbejdet. Peter har ikke ladet sig udfordre og han har været passiv
igennem hele arbejdet. Igen lagde vi mærke til det store behov for støtte, som Peter har, idet
hans engagement og koncentrationsevne kun sættes i gang af direkte spørgsmål henvendt til
ham fra læreren. De andre elever kender Peters svagheder og særheder, og de stiller derfor
ingen krav til ham, og det vil dermed altid kræve lærerens tilstedeværelse at få Peters
deltagelse.
Den russiske psykolog Vygotskij er særlig kendt ud fra begrebet ”zonen for nærmeste
udvikling”, hvilket er en balancegang mellem det, barnet selv lærer og det, barnet lærer med
assistance. Det er en balance mellem evne og udfordring, og alt dette er det, man i dag kalder
”stilladsering”. I Peters tilfælde betyder det, at han ikke kan arbejde med opgaver uden
lærerens tilstedeværelse og fokus på ham. Dette kan han ikke, idet Peter ikke føler sig som en
del af helheden, han forstår derfor ikke en kollektiv besked, da han ikke føler, at beskeden er
4 Jerlang, 2008, side 135-136
8
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
rettet mod ham. Han opfatter kun direkte henvendelser og han er derfor kun med i det, der
foregår, hvis læreren bliver i nærheden af ham hele tiden og taler direkte til ham samt arbejder
sammen med ham om emnet.
Peter har ikke udviklet nogen form for selvstændighed i forhold til at have en lyst til at
engagere sig - han skal tvinges til det. Det, som er nyt i dette tilfælde, er, at Peter vanligvis
kategorisk nægter at deltage i gruppearbejde. Dette var dog ikke tilfældet denne gang, hvilket,
vi formoder, skyldes både gruppekonstellationen, men også emnet, idet han gjorde stor oprør
imod at arbejde med Afghanistan, da han ifølge sig selv ikke vidste noget om dette. Dette
giver endnu en gang udtryk for Peters store behov for tryghed, både i forhold til den gruppe
han skal være en del af, og i forhold til det emne, han skal beskæftige sig med, selvom han i
sidste ende ikke magter at deltage alligevel.
Som nævnt i indledningen er grunden til, at vi valgte at observere på Peter, at vi undrede os
over, hvordan en elev som Peter kunne fortsætte i den danske folkeskole, idet vi mener, at han
på ingen måde kan opfylde de krav, der stilles af ham. Man har siden børnehave-tiden vidst, at
han har haft specielle behov og indlæringsvanskeligheder. Peters læringsforudsætninger er
ikke optimale i forhold til at fortsætte i en normal klasse. Peters læringsforudsætninger
påvirker både lærerens undervisning samt de andre elever i klassen, selvom både læreren og
eleverne har lært at ”ignorere” problemet. Vi mener dog ikke, at læreren kan være tilfreds
med at have en elev siddende i klassen, som ikke opnår nogen form for dialog i forhold til en
undervisningssituation. Vi har i vores praktik og i den pågældende case ikke set nogen
udvikling i Peters faglige formåen. Det har undret os, at Peter har været 7 år i folkeskolen,
inden man endelig får ham placeret et sted, hvor der faktisk er ressourcer til en dreng som
ham, da vi er helt enige i, at en klasselærer ikke kan rumme de ressourcer Peter har behov for.
I det nedenstående vil vi forsøge at argumentere for, hvad der gør, at vi ikke mener, at han
burde være i folkeskolen.
I forhold til trinmålene for faget dansk efter 4. klassetrin5, skal man bl.a. kunne bruge
talesproget i samtale, samarbejde, diskussion, fremlæggelse og fremførelse. Man skal kunne
udtrykke sig mundtligt i genrer som referat, kommentarer, fortælling, oplæsning, interview og
drama samt oplyse om fagligt stof. Man skal ydermere kunne fungere som ordstyrer i mindre
forsamlinger, samt lytte aktivt og følge op med spørgsmål. I forhold til disse mål, er det helt
tydeligt for os, at Peter ikke hører hjemme i den danske folkeskole, idet han ikke formår
5 http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/trinmaal.html
9
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
nogen af de ovenstående færdigheder. Vi har observeret, at resten af klassen mestrer
ovenstående kundskaber. Når vi ser på de resterende trinmål efter 4. klassetrin, er det tydeligt,
at det kun er meget få af disse mål, Peter kan leve op til.
Den amerikanske uddannelsespsykolog og videnskabsteoretiker Bruner udtaler, at læring er
en social handling. Han mener, at viden skal udvikles i sociale fællesskaber. Viden er ikke
noget, man får, men noget man tilegner sig. Desuden mener han, at skolen og lærernes store
opgave er at etablere fællesskaberne, hvor dialogen udvikles, og man sammen kan formulere
ny viden6. Hvis dette er tilfældet, er Peter fuldstændig fortabt i den danske folkeskole, idet han
ikke fungerer i fællesskabet og ikke deltager i dialogen om at formulere en ny viden, og hans
evner slet ikke rækker til at kommunikere. Bruner siger dog også, at det er muligt at undervise
et hvilket som helst barn på ethvert alderstrin i ethvert vidensområde. For at dette kan ske,
kræves det, at læreren finder på forskellige fremstillingsformer og eksempler, der passer til
det udviklingstrin, eleven er på7. Herudfra kan vi konkludere, at Peter hører til i en skole, som
har ressourcer til både at stilladsere og opfylde netop hans behov. Dette kunne i Peters
tilfælde være en skole for autister, som kan rumme elever, der har behov for en struktureret
hverdag. En sådan skole har overskuelige og forudsigelige hverdage, hvor hver eneste
skoledag er skemalagt med faste moduler til undervisningen, fritidsaktiviteter og
undervisning. Denne skole respekterer hver enkelte elevs udviklingstempo, hvilket den
danske folkeskole ikke kan tilbyde, idet de blandt andet udfører tests, eksamener og har
fællesmål og trinmål, som de skal rette sig efter8.
Vi har forsøgt at se på, hvilke læringsstile man kan anvende til Peter, for at han kan få et
større udbytte af undervisningen. Herunder er det relevant at inddrage Dunn og Dunn, som
tager udgangspunkt i, at alle har deres egen individuelle måde at lære på. Hver person har
egne præferencer for, hvordan de lærer bedst. Denne individuelle læringsstil udgøres af en
serie af biologiske, udviklingsmæssige og miljømæssige forhold, som gør, at nogle elever
ville lære bedre i visse læringsmiljøer og med visse læringsmetoder, som for andre individer
overhovedet ingen effekt har.9 I forhold til de fysiologiske behov, ved vi, at det kunne være
godt for Peter at spise noget mad, som vi tidligere har nævnt. I forhold til de fysiske behov, er
Peter i en klasse med mange elever, hvor der er meget uro og utrolig koldt og uindbydende.
Man kan have sine tvivl om, hvorledes det ville have nogen effekt, hvis man ændrede på
6 http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=281597 http://www.vire.dk/teori/brune.htm8 http://www.nordjyske.dk/thisted/forside.aspx?ctrl=10&data=144%2c2634333%2c5%2c39 http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp
10
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
nogle af disse forhold, idet Peter er en speciel dreng, som har brug for utrolig meget tryghed
og omsorg, hvilket disse faktorer ikke ændrer på. Dunn og Dunn har fire overordnede
læringsstile: visuel, taktil, auditiv og kinæstetisk, og de mener, at alle børn hører ind under én
af disse. Ud fra observationen af Peter ved vi, at han ikke hører ind under kinæstetisk eller
taktil, da han har motoriske problemer og ikke har lyst til at røre ved ting. Peter hører mere
ind under det auditive eller visuelle, men heller ikke her får han det store udbytte af
undervisningen, da han har behov for konstant hjælp fra læreren. Det er på grund af dette, at
det ikke giver nogen mening, at ændre på undervisningsformen.
Hvis vi, som kommende lærere, får en elev som Peter i en klasse, vil vi arbejde på, at få Peter
flyttet til et passende institutionstilbud, hvor der er de ressourcer, den tryghed og omsorg, som
Peter har brug for, for at han kan udvikle sig mest muligt og få det størst mulige udbytte af
undervisningen.
Konklusion
Vi kan ud fra vores opgave konkludere, at Peters læringsforudsætninger ikke er optimale i og
for en danskundervisning, idet han kræver mere opmærksomhed, end læreren kan give ham,
for at han kan på længere sigt kan bestå folkeskolens afgangseksamen. Som nævnt modtager
Peter specialundervisning to timer ugentligt. Dette er et godt initiativ fra skolens side, men
dog ikke nok, da Peter har behov for konstant opmærksomhed fra læreren, idet der ingen
indlæring foregår, da han kun føler sig henvendt til ved direkte henvendelse. Set ud fra vores
opgave, kan man stille sig selv det spørgsmål ”er den danske folkeskole for rummelig?”
11
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
Litteraturliste
Bøger
1. Jerlang, Esben (2008), ”Udviklingspsykolgiske teorier”, Han Reitzels forlag, 4. udgave, 1.
oplag
2. Kyrstein, Jens m.fl. (2001), ”Undervisning og læring: Grundbog i didaktik”, Rosinante
Hjemmesider
1. http://www.folkeskolen.dk/ObjectShow.aspx?ObjectId=28159
2. http://www.vire.dk/teori/brune.htm
3. http://www.nordjyske.dk/thisted/forside.aspx?ctrl=10&data=144%2c2634333%2c5%2c3
4. http://www.faellesmaal.uvm.dk/fag/Dansk/trinmaal.html
5. http://www.laeringsstil.dk/omlaeringsstile.asp
6. http://mellemkrigstiden.systime.dk/typo3temp/pics/0383178e0b.jpg
12
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
Bilag 1 – Maslows behovspyramide10
10 Jerlang, 2008, side 278
13
Faglig pædagogisk opgave UCSyd April 2009
Bilag 2 – Freuds personlighedsmodel11
11 http://mellemkrigstiden.systime.dk/typo3temp/pics/0383178e0b.jpg
14