Kommunale ngletal for udviklingi Region Syddanmark
www.reg
ionsydda
nmark.dk/detgo
deliv
Lang
eLan
d KO
MMUn
e 20
1148%Vidste du at husho
ldninger-
ne i Langeland Kommune
forrsager 48% af den
samlede CO2 udledning
Side 2 | KONTUR 2011
INTRO
Regional Udvikling / Strategi & analyse
IndhOLd
Bostning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemnstrePendlingIndkomstHuspriserLivsstilsgrupper
Klima / side 15CO2 udledning pr. indbyggerUdledning fra husholdning og erhvervUdvikling i CO2 udledningBidrag til drivhuseffekt
Erhvervsforhold / side 19Arbejdspladser og arbejdsstyrke VirksomhedsstrrelseErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturIvrkstteri
Uddannelse / side 29Befolkningens uddannelsesniveauDe beskftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforlbHvor langt er der til uddannelserne?
Appendiks / side 35
TaL TIL sTraTegIenStrategier og planer for fremtiden krver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte omrder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervs- struktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.
Kontur er en integreret del af den nye Regionale Udviklings-plan. Den viden og de oplysninger der samles i Kontur kan vre vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktrer og kan danne basis for strategier, handleplaner og projekter.
Med venlig hilsen
Kontur 2011 for Langeland Kommune er udgivet af Region Syddanmark
Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Langeland kommuneFoto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: Kort & Matrikelstyrelsen
KOnTUr FynSom en del af omrdeinitiativ Fyn i den
Regionale Udviklingsplan, er ngletal for
hele Fyn samlet i en Kontur Fyn. Her kan
de fynske kommuner sammenligne sig
selv med resten af Fyn.
Se Kontur Fyn p
www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv
KONTUR 2011 | Side 3
BOSTNINGBOSTNING
KONTUR 2011 | Side 3
I Langeland Kommune bor der 13.200 personer. Befolkningstallet forventes at falde, selvom aldergruppen 65+ r bliver strre
Gennem de seneste 10 r er der blevet frre tilflyttere, men de seneste r ogs frre fraflyttere
Langeland taber nettofraflyttere til Odense og Svendborg og vinder fra Assens, Faborg-Midtfyn og r
Der er nettofraflytning blandt dem med lave indkomster og nettotilflytning blandt mere velstillede borgere
Udpendlingen er steget med 45 procent de seneste 10 r, mens indpendlingen kun er steget med 7 procent. I 2010 pendler 28 procent af de beskftigede ud af kommunen for at arbejde, mere end halvdelen af til Svendborg
Huspriserne i Langeland Kommune er de laveste i Syddanmark. Huspriserne i Rudkbing ligger ogs lavt, men p niveau med fx Marstal, Tnder og Vojens
Side 4 | KONTUR 2011
BOSTNING
Tabellen viser den forventede procentvise udvikling fra 2011 til 2031 i antallet af borgere i tre forskellige alderskategorier.Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser befolkningen fordelt p kn og 10 rs aldersgrupper i kommunen og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik
sdan har beFOLKnIngen UdvIKLeT sIg2006-2010
beFOLKnIngspyraMIde 2011
sdan vIL beFOLKnIngen UdvIKLe sIg 2011-2031 - aLdersOpdeLT
Mnd Kvinder
Kortet viser den procentvise udvikling i befolkningens strrelse fra 2006 til 2010 i kommunen fordelt p sogne.
over 10 pct. 5 til 10 pct. 0 til 5 pct. -5 til 0 pct. -10 til -5 pct. under -10 pct.
Datakilde: Danmarks Statistik
Alder
Hele landetHelelandet
B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx
317.833
340.304
322.364
363.254
401.505
357.582
347.451
209.080
146.377
333.869
357.715
330.406
365.210
411.490
359.455
338.351
179.759
82.214
0-9 r
10-19 r
20-29 r
30-39 r
40-49 r
50-59 r
60-69 r
70-79 r
80+ r
0-24 r 25-64 r 65+ r
Langeland -19% -23% 28%
Syddanmark -4% -7% 44%
Hele landet 1% -2% 45%
13.200 indbyggere i kommunen
Rudkbing
Langeland
B01_Befolkningspyramide10rsintervaller100711.xlsx
501
680
385
566
838
1.110
1.123
800
622
540
726
446
566
898
1.127
1.231
687
397
Langeland
KONTUR 2011 | Side 5
BOSTNING
Kurverne viser den forventede befolkningsudvikling fra 2011 til 2031 i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.Datakilde: Danmarks Statistik
beFOLKnIngs-FreMsKrIvnIng 2011-2031
Figuren giver et billede af udviklingen fra 2000 til 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellen giver bde et billede af de aktuelle flyttemnstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Datakilde: Danmarks Statistik
FLyTnInger 2000 Og 2010
UdvIKLIng I FLyTnInger 2000-2010
Tilflytning Fraflytning
Langeland Syddanmark Hele landet
2011 = Indeks 100
B04_Befolkningsfremskrivning 2011-2031, 2. trk 270611.xlsx
90
95
100
105
2011 2016 2021 2026 2031
Indeks: 2
010
= 100
r
Langeland Region Syddanmark Hele landet
2000 2010 Vkst 2000-2010 (%)
Tilflytning 621 532 -14,3
Indvandring 105 73 -30,5
Samlet tilflytning 726 605 -16,7
Fraflytning 672 633 -5,8
Udvandring 54 34 -37,0
Samlet fraflytning 726 667 -8,1
Nettotilflytning 0 -62 -
Langeland
B06_Udvikling i flytninger 2000-2010 210611.xlsx
600
650
700
750
800
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
Total
r
Tilflytninger Fraflytninger
Side 6 | KONTUR 2011
BOSTNING
Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt p alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et rligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2009 og 2010. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
hveM FLyTTer TIL Og Fra KOMMUnen?
hvILKe KOMMUner har neTTOTILFLyTnIng 2010?
Antal flytning
er
Til Fra Netto
over 300 100 til 300 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)
Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Bde flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.
Datakilde: Danmarks Statistik
BOSTNING
Langeland
B07_Hvem flytter til og fra kommunen 290611 3. trk.xlsx
-45
-30
-15
0
15
30
0 r 10 r 20 r 30 r 40 r 50 r 60 r 70 r 80 r 90 r 100 r
Antal flytninger
Alder
Til Fra Netto
KONTUR 2011 | Side 7
BOSTNING
Figuren viser nettotilflytning i 2010 i antal personer, fordelt p indkomstintervaller. Med i opgrelsen er kun flytninger mellem kommunerne for personer over 15 r.
TOp 10 Over TILFLyTnInger
TOp 10 Over FraFLyTnInger
neTTOTILFLyTnIng FOrdeLT p IndKOMsT 2010
Datakilde: Danmarks Statistik
Tabellerne viser de kommuner i landet, som kommunen fr flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i 2008-2010.
Datakilde: Danmarks Statistik
Tilflyttere 2008-2010
Andel af samt-lige tilflyttere
Svendborg 519 29,9%
Odense 168 9,7%
Faaborg-Midtfyn 121 7,0%
Kbenhavn 103 5,9%
Assens 42 2,4%
Nyborg 41 2,4%
Aarhus 34 2,0%
Nordfyns 33 1,9%
Kerteminde 29 1,7%
r 29 1,7%
Fraflyttere 2008-2010
Andel af samt-lige fraflyttere
Svendborg 615 33,2%
Odense 262 14,2%
Kbenhavn 132 7,1%
Faaborg-Midtfyn 104 5,6%
Aarhus 47 2,5%
Nyborg 45 2,4%
Kerteminde 29 1,6%
Nordfyns 26 1,4%
Lolland 22 1,2%
Slagelse 21 1,1%
FLyTnInger TIL Og Fra LangeLand 2008-2010
over 50 20 til 50 10 til 20 -10 til -20 -20 til -50 under -50
Nettotilflytning
Langeland B12_Flytningerfordeltpindkomst2806111.trk.xlsx
-104
-17
16
9
19
0-99.999 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000 kr. +
Grn viser fra hvilke kommuner, der har vret en nettotilflyt-ning til Langeland. Orange viser til hvilke kommuner, der har vret en nettofraflytning fra Langeland i perioden 2008-2010.
Side 8 | KONTUR 2011
BOSTNING
pendLIngsMnsTre I KOMMUnen
FaMILIeTILFLyTnInger 2010
Indpendlere arbejder i kommunen, men bor i en anden kommune. Udpendlere har bopl i kommunen, men arbejder i en anden. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke.
Datakilde: CRT (SAM-K)
Figuren viser hvilke familietyper der flyttede til kommunen i 2010. Andelene for regionen og hele landet er gennemsnit af hhv. kommunerne i regionen og af alle kommuner i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
2000 2010 Vkst 2000-2010
Indpendling
Antal 907 974 7,4%
I procent af antal arbejdspladser 14,6% 19,2% 4,6 pct.point
Udpendling
Antal 1.109 1.612 45,4%
I procent af antal beskftigede borgere 17,3% 28,2% 10,9 pct.point
Nettoindpendling Totalt antal -202 -638 -
0%
20%
40%
60%
Enlig uden brn Enlig med brn Par uden brn Par med brn
Andel af familietilflytninger
482Langeland Syddanmark Helelandet
Langeland Syddanmark Hele landet
KONTUR 2011 | Side 9
BOSTNING
Figuren viser udpendling i 2000 og i 2010 til de kommuner, som flest pendler til.
Datakilde: CRT (SAM-K)
2000 2010
Figuren viser indpendling i 2000 og i 2010 fra de kommuner, hvor flest indpendlere bor. Indpendlere, der bor uden for landet, indgr ikke. Datakilde: CRT (SAM-K)
2000 2010
Langeland
B16_indpendling 2000 og 2010 190911.xlsx
673
42 5615 11
644
9071
15 140
100
200
300
400
500
600
700
Svendborg Faaborg-Midtfyn Odense r Nyborg
Antal pendlere
2000 2010
IndpendLIng TIL LangeLand 2000 Og 2010
Langeland
B15_Udpendling 2000 og 2010 271011.xlsx
577
133 104
40 50
911
177 131
39 39
0
200
400
600
800
1.000
Svendborg Odense Faaborg-Midtfyn Kbenhavn Uden forkommunerne
Antal pendlere
2000 2010
UdpendLIng Fra LangeLand 2000 Og 2010
Side 10 | KONTUR 2011
BOSTNING
verste kort viser, hvor langt man kan n fra byen i bil p hhv. 30 minutter og 60 minutter. Det forudsttes, at farten i byer er 50 km/t, p motortrafikveje 80 km/t, p motorveje 110 km/t og p andre veje er 60 km/t.
Nederste kort viser tilsvarende, hvor langt man kan n ved hjlp af kollektiv transport p hhv. 30, 60 og 90 minutter.
Datakilde: Rejseplanen.dk og egne beregninger
Sor
Vojens
Faaborg
Nordborg
Sklskr
Rdekro
Assens
Maribo
Kerteminde
Munkebo
Ringe
mdrup
Otterup
Sakskbing
Rudkbing
Padborg
StribHng
Bellinge
Grsten
Lynge
Langeskov
Bogense
Snders
Marstal
Aarup
ev
Trs
Fynshav
Odense
Kolding
Ns
Fredericia
Slagelse
Snderborg
Svendborg
Haderslev
Ring
Nyborg
Aabenraa
Middelfart
Korsr
Nakskov
Flensborg
Sor
Vojens
Faaborg
Nordborg
Sklskr
Rdekro
Assens
Maribo
Kerteminde
Munkebo
Ringe
mdrup
Otterup
Sakskbing
Rudkbing
Padborg
StribHng
Bellinge
Grsten
Lynge
Langeskov
Bogense
Snders
Marstal
Aarup
ev
Trs
Fynshav
Odense
Kolding
Ns
Fredericia
Slagelse
Snderborg
Svendborg
Haderslev
Ring
Nyborg
Aabenraa
Middelfart
Korsr
Nakskov
Flensborg
s LangT Kan Man KOMMe! Fra Rudkbing i bil p:
0-30 min. 30-60 min.
Fra Rudkbing med offentlig transport p:
0-30 min. 30-60 min.
60-90 min.
KONTUR 2011 | Side 11
BOSTNING
Bde tabel og kort viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser en fordeling p indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 r i kommunen, i Syddanmark og i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
IndKOMsT pr. Indbygger 2008 Og 2009
IndKOMsT pr. IndbyggerI aLLe LandeTs KOMMUner 2009
IndKOMsTFOrdeLIng 2009
over 222.000 kr. 208.000 til 222.000 kr. under 208.000 kr.
Langeland Syddanmark Hele landet
OmrdeIndkomst 2008
Indkomst 2009
Fan 240.327 238.397
Middelfart 226.772 221.847
Vejle 227.609 221.644
Kolding 227.417 219.620
Fredericia 222.718 219.401
Esbjerg 219.613 216.085
Kerteminde 215.506 213.333
Haderslev 214.250 213.223
Billund 219.551 212.511
Nyborg 211.962 212.195
Varde 216.371 211.728
Svendborg 213.095 208.634
Odense 207.680 207.550
Assens 208.344 206.939
Faaborg-Midtfyn 209.454 205.897
Aabenraa 213.372 205.371
Vejen 210.771 204.032
Nordfyns 207.053 202.773
r 203.204 202.028
Langeland 200.920 200.484
Tnder 205.264 199.213
Snderborg 209.503 196.528
Syddanmark 215.213 210.822
Hele landet 225.920 222.750
Langeland
B21 Indkomstfordeling i kommunen 2009 281011.xlsx
0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35%
0-99.000 kr.
100.000-199.999 kr.
200.000-299.999 kr.
300.000-399.999 kr.
400.000+ kr.
51 Langeland Syddanmark Hele landet
Side 12 | KONTUR 2011
BOSTNING
Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rkkehuse i kommunerne og i de strre byer. Priserne er for parcel- og rkkehuse, som er handlet i 3. og 4 kvartal 2010 og 1. og 2. kvartal 2011.
I byer med under 20 handler i perioden er der ikke vist nogen pris.
Datakilde: OIS
hUsprIser I syddanMarK FOrdeLT p KOMMUner Og byer
KommuneGennemsnitspris i
kommunen (kr. pr. m2)By
Gennemsnitspris i byen (kr. pr. m2)
Odense 12.953 Odense 13.438
Middelfart 11.496 Middelfart 13.611
Fan 11.415
Kolding 11.298 Kolding 13.379
Vejle 11.270 Vejle 13.801
Fredericia 11.192 Fredericia 11.404
Svendborg 11.081 Svendborg 12.574
Esbjerg 10.379 Bramming 9.548
Esbjerg 11.911
Ribe 10.402
Nyborg 10.045 Nyborg 12.164
Kerteminde 9.719 Kerteminde 13.901
Munkebo 9.256
Snderborg 8.237 Nordborg 5.803
Snderborg 11.387
Faaborg-Midtfyn 8.114 Faaborg 10.158
Ringe 10.224
Billund 7.907 Billund 10.023
Grindsted 9.035
Assens 7.845 Assens 9.116
Haarby -
Varde 7.671 Varde 10.145
Haderslev 7.647 Haderslev 10.328
Vojens 7.589
Aabenraa 7.480 Rdekro 8.934
Aabenraa 9.743
Nordfyns 7.264 Bogense 9.914
Otterup 9.979
Vejen 7.139 Rdding -
Vejen 8.770
r 6.384 Marstal 6.959
rskbing -
Tnder 6.258 Skrbk -
Tnder 7.197
Langeland 6.179 Rudkbing 7.501
Syddanmark 9.651 Byer 11.811
KONTUR 2011 | Side 13
BOSTNING
Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris 2010 p handlede parcel- og rkkehuse.
Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen
Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rkkehuse (kr. pr. m2). Datakilde: Realkreditrdet og Realkreditforeningen
hUsprIser I aLLe LandeTs KOMMUner
UdvIKLIng I hUsprIser 2007-2010
Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,
men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark
Kommune 2007-2008 (pct.)2008-2009
(pct.)2009-2010
(pct.)2007-2010
(pct.)
Assens 6,5% -4,8% -2,8% -1,4%
Billund 11,9% -6,7% 1,0% 5,5%
Esbjerg 1,5% -5,1% 3,7% -0,1%
Fan 7,3% 1,6% -3,0% 5,7%
Fredericia 2,2% -10,4% -2,8% -11,0%
Faaborg-Midtfyn 5,8% -8,6% -2,7% -5,8%
Haderslev 6,2% -4,2% -6,1% -4,5%
Kerteminde -0,9% -10,4% -1,5% -12,5%
Kolding 1,0% -8,1% 1,0% -6,2%
Langeland 2,0% -0,2% -7,6% -5,9%
Middelfart 3,1% -11,0% 5,4% -3,2%
Nordfyns 6,3% -9,2% -1,0% -4,4%
Nyborg 3,5% -2,3% 1,3% 2,4%
Odense -0,8% -9,2% 1,9% -8,3%
Svendborg 5,7% -8,5% -1,3% -4,5%
Snderborg 4,9% -3,6% -3,3% -2,3%
Tnder -2,2% 1,8% 5,7% 5,2%
Varde 6,1% -2,4% 0,9% 4,5%
Vejen 10,4% -5,0% -6,6% -2,1%
Vejle 2,5% -5,3% -2,0% -4,9%
r -2,1% 6,3% -5,3% -1,4%
Aabenraa 2,4% -4,2% 1,2% -0,8%
Syddanmark 2,8% -6,5% -0,4% -4,2%
Hele landet -4,3% -10,2% 2,9% -11,6%
Side 14 | KONTUR 2011
BOSTNING
Kortet viser kommunens strste by opdelt p kvadrater (100mx100m). Farven angiver den dominerende livstilstype for de personer der bor i kvadratet. Livsstilsgrupperne giver et billede af mden vi lever p, vores vrdier og prferencer, og er beskrevet nrmere i appendiks, s. 35.
Datakilde: Geomatic a/s
LIvssTILsgrUpper
Velhavere Boligejere med overskud Fllesskab Komfort og hygge Storbyliv Unge p vej Seniorer Livet p grden
KONTUR 2011 | Side 15
KLIMAKLIMA
KONTUR 2011 | Side 15
KL MA
Opgrelsen af regional- og kommunalfordelt CO2 udledning er et af klimainitiativerne i den Regionale Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes p www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk i rapporten Energiregnskaber, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasserne og produktion af vedvarende energi, og i talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgngelige.
CO2 udledningen pr. indbygger i Langeland Kommune ligger under niveauet i resten af Syddanmark og under gennemsnittet for hele landet
52 procent, eller 4 ton af den rlige CO2 udledning pr. indbygger p Langeland kommer fra virksomhederne. Husholdningerne bruger de resterende 48 procent
Siden 2000 er den rlige CO2 udledning i Langeland Kommune faldet marginalt fra 8,2 ton til 8 ton pr. indbygger. Det er frst og fremmest husholdningerne der har reduceret udslippet
Langelands samlede bidrag til drivhuseffekten er ogs faldet. Virksomhedernes bidrag er faldet med 3 procent og husholdningernes bidrag er faldet 17 procent fra 2000 til 2009
Side 16 | KONTUR 2011
KLIMA
Kortet viser den rlige CO2 udledning pr. indbygger i ton i alle landets kommuner.
Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 UdLednIng pr. Indbygger I KOMMUnerne 2009
8,7 til 25 ton 7 til 8,7 ton 0 til 7 ton
CO2 UdLednIng pr. Indbygger 2009
HusholdningerErhverv
Figurerne viser CO2 udledning pr. indbygger i ton i kommunen og regionen i 2009 for henholdsvis husholdninger og erhverv.Datakilde: Danmarks Statistik
RSD
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx
3,2437%
5,4463%
Husholdninger Erhverv
SyddanmarkLangeland
K02 CO2 udslip pr. indbygger fordelt p erhverv og husholdninger 290611.xlsx
3,8348%4,22
52%
Husholdninger Erhverv
Langeland
KONTUR 2011 | Side 17
KLIMA
CO2 UdLednIng I de syddansKe KOMMUner 2009
Figuren viser CO2 udledningen i ton pr. indbygger i 2009 for de syddanske kommuner samt Syddanmark og hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser udviklingen i CO2 udledning pr. indbygger i kommunen mlt i ton.
Datakilde: Danmarks Statistik
UdvIKLIng I CO2 UdLednIng pr. IndbyggerLangeland
K04 Udvikling i CO2 udslip pr. indbygger i kommune, RSD og hele landet 290611.xlsx
7
8
9
10
11
12
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Ton ud
slip pr. indb
ygge
r
Langeland Syddanmark Hele landet
Langeland
K03 CO2 udslip pr. indbygger i RSD kommuner 290611.xlsx
18,2
10,9
10,7
10,4
9,3
9,2 9,1
8,7
8,6
8,6
8,6
8,5
8,5
8,4
8,1
8,1
7,5
7,4
7,2
6,9
6,6
5,8
8,7 8,8
Langeland Syddanmark Hele landet
Side 18 | KONTUR 2011
KLIMA
Figuren viser udviklingen i udledningen af CO2 pr. indbygger i kommunen i 2009 fordelt p fremstilling, service og husholdning samt befolkningsudviklingen i samme periode. Indekstal (r 2000 = indeks 100).
Datakilde: Danmarks Statistik
CO2 UdLednIng pr. Indbygger FOrdeLT p seKTOr
Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling
bIdrag TIL drIvhUseFFeKTen
Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til drivhuseffekten. Bidraget kaldes Global Warming Potential (GWP) og er en sammenvejning af udledningen af CO2, lattergas og methan. I sammenvejningen er udledningen af lattergas og methan omregnet til CO2 kvivalenter.
Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
K05 Udvikling i CO2 udslip pr. indb. opdelt p fremstilling, service og husholdninger 300611.xlsx
80
90
100
110
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009
Fremstilling Service Husholdninger Befolkningsudvikling
Absolut udslip (ton GWP) Udvikling 2000-2009
Langeland Syddanmark Langeland Syddanmark
Landbrug, fiskeri og rstofudvinding 93.821 4.354.208 2% -7%
Fremstillingsvirksomhed 14.673 2.488.151 -29% -46%
Energi- og vandforsyning 881 127.514 2% 54%
Bygge og anlg 3.494 332.679 26% 14%
Handel, hotel- og restauration 6.602 838.827 8% 3%
Transport, post og tele 2.428 688.591 -10% -1%
Finansiering og forretningsservice 1.076 201.063 -4% 7%
Offentlige og personlige tjenester 5.227 1.030.102 -10% -4%
Erhverv i alt 128.203 10.061.136 -3% -19%
Husholdninger 53.266 3.967.749 -17% -11%
KONTUR 2011 | Side 19
ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD
ERHVERV$-FORHOLD
KONTUR 2011 | Side 19
NB! Antal arbejdspladser i tabellen p s. 20 og i cirkeldiagrammerne p s. 24 er ikke direkte sammenlignelige med tilsvarende tal i Kontur 2010. Det skyldes dels at Kontur 2011 viser arbejdsstedsbeskftigelse mens Kontur 2010 viser antal job, dels at Danmarks Statistik i 2011 skiftede til en bedre datakilde, hvilket resulterede i et fald i beskftigelsen p 70.000 personer p landsplan.
5.000 personer er beskftiget i den offentlige og private sektor i Langeland Kommune. Det svarer til 72 arbejdspladser pr. 100 indbyggere (25-64 r)
Fra Rudkbing kan man n 125.000 arbejdspladser inden for n time. Det er flere end man kan n fra Snderborg
30 procent af de beskftigede er ansat p store virksomheder med mere end 50 medarbejdere. P landsplan er 47 procent beskftiget i en stor virksomhed
Langeland Kommune var i 2010 specialiseret inden for energi/milj omrdet. Denne strke specialisering m forventes at ndre sig i takt med at Vestas p Langeland lukkes
Fdevarer er ogs en erhvervsmssig specialisering i Langland Kommune, selvom beskftigelsen inden ofr omrdet har vret faldende
Nye virksomheder beskftiger mere end 17 pct. af de ansatte i den private sektor i Langeland Kommune
Side 20 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser samtlige arbejdspladser i kommunerne, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i alders-gruppen 25-64 rige. I parentes vises antal arbejds-
pladser i det private.
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: CVR
arbejdspLadserI de syddansKe KOMMUner 2010
besKFTIgede I KOMMUnen
arbejdspLadserpr. 100 Indbyggere
Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 r
87 til 180 73 til 87 0 til 73
ERHVERVSFORHOLD
Rudkbing
Antal arbejdspladser (heraf private)
Antal arbejdsplad-ser pr. 100 25-64 rige (heraf private)
Assens 15.144 (10.573) 68 (47)
Billund 16.483 (12.848) 121 (94)
Esbjerg 58.337 (38.356) 95 (63)
Fan 1.022 (670) 58 (38)
Fredericia 26.683 (16.670) 101 (63)
Faaborg-Midtfyn 20.207 (13.362) 74 (49)
Haderslev 24.825 (15.331) 84 (52)
Kerteminde 10.925 (8.458) 88 (68)
Kolding 48.808 (35.371) 103 (75)
Langeland 5.069 (3.172) 72 (45)
Middelfart 16.010 (10.448) 80 (52)
Nordfyns 9.969 (6.824) 63 (43)
Nyborg 11.520 (6.473) 69 (39)
Odense 96.271 (57.845) 96 (58)
Svendborg 24.224 (14.197) 78 (46)
Snderborg 33.905 (22.279) 87 (57)
Tnder 17.753 (12.012) 86 (58)
Varde 22.524 (15.491) 87 (60)
Vejen 18.619 (13.928) 84 (63)
Vejle 52.201 (34.753) 92 (62)
r 2.471 (1.551) 73 (46)
Aabenraa 27.398 (18.337) 86 (58)
Syddanmark 560.368 (368.949) 89 (58)
Hele landet 2.684.992 (1.732.204) 91 (58)
Antal besktigede i de enkelte sogne i 2. kvartal 2010
1.000 til 1.500 300 til 1.000 0 til 300
KONTUR 2011 | Side 21
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser antallet af beskftigede borgere i kommunen, samt hvor mange inden-landske arbejdspladser der findes inden for en afstand af hhv. 30 og 60 min. fra centrum i den strste by. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgr ikke i opgrelsen.
Datakilde: Danmarks Statistik og CVR
Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes strrelse for kommunen.
Datakilde: Danmarks Statistik
adgang TIL arbejdspLadser 2011
jOb FOrdeLT p vIrKsOMhedssTrreLse 2010
KommuneAntal
beskftigede borgere
Antal arbejds-pladser inden for 30 min. fra den strste by i kommunen
Antal arbejds-pladser inden for 60 min. fra den strste by i kommunen
Assens 19.470 28.725 257.040
Billund 13.222 55.767 339.160
Esbjerg 55.219 67.747 231.263
Fan 1.528 37.698 81.620
Fredericia 23.318 140.842 529.350
Faaborg-Midtfyn 24.185 36.815 173.424
Haderslev 26.618 93.815 359.261
Kerteminde 10.936 98.345 207.672
Kolding 44.166 160.944 556.910
Langeland 5.707 20.041 124.863
Middelfart 18.070 147.940 439.628
Nordfyns 13.986 95.883 289.365
Nyborg 14.345 125.654 280.041
Odense 87.529 168.609 357.847
Svendborg 26.959 79.495 193.105
Snderborg 33.998 50.276 104.102
Tnder 18.719 13.535 84.983
Varde 25.453 58.270 183.295
Vejen 20.885 96.126 373.571
Vejle 52.752 183.296 641.122
r 2.819 1.506 1.506
Aabenraa 27.887 59.692 203.708
Omrde 1-9 job 10-19 job 20-49 job 50+ job Job i alt
Langeland 34,3% 16,2% 19,1% 30,4% 5.240
Syddanmark 22,9% 14,7% 18,8% 43,7% 583.671
Hele landet 21,5% 13,2% 18,1% 47,2% 2.811.148
Side 22 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Figuren viser den sociokonomiske status for borgerne i alderen 25-64 r i 2010.
Datakilde: Danmarks Statistik
hvad Laver de 25-64 rIge?
Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 rige der hhv. er i beskftigelse eller indgr i arbejdsstyrken (beskftigede og ledige). Udviklingen vises for kommunen og for hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
arbejdssTyrKe Og besKFTIgeLse 2001-2010
Langeland
E07_Hvad laver de 25-64 rige 1. trk 160811.xlsx
5,8
9,0
68,8
58,5
2,9
2,6
11,6
20,4
10,9
9,4
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Hele landet
Langeland
Selvstndige Lnmodtagere Arbejdslse Pensionister Uden for arbejdsstyrken
And
el af be
folkning
en 25-64 r (%
)
Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke (Langeland) Beskftigelse (DK) Beskftigelse (Langeland)
E06_Arbejdsstyrke og Beskftigelse 2001-2010 1. trk 160811.xlsx
66
70
74
78
82
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010
And
el af be
folkning
en (%)
Arbejdsstyrke (Langeland)Beskftigelse (Landeland)Arbejdsstyrke (DK)Beskftigelse (DK)
KONTUR 2011 | Side 23
ERHVERVSFORHOLD
Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskftiget borger i alderen 25-64 r. Bruttoindkomst er primrt erhvervsindkomst.
Datakilde: CRT (SAM-K)
IndKOMsT pr. besKFTIgeT 2009
Kvinder Mnd
UdvIKLIng I LedIghed 2000-2017, sydFyn Og er
Figuren viser ledighedsudviklingen for-delt p kn i pendlingsomrdet Sydfyn og erne (Langeland, Svendborg og r Kommuner).
De stiplede linier er fremskrevne tal.
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
sydfynogerne
E08_Udviklingiledighed241011.xlsx
-500
0
500
1.000
1.500
2000 2005 2010 2015
Antal arbejds
lse
r
Mnd Kvinder
Omrde Indkomst pr. beskftiget (kr.)
Fan 370.814
Middelfart 365.873
Vejle 364.528
Fredericia 363.301
Kolding 360.534
Kerteminde 360.151
Esbjerg 355.230
Odense 350.794
Billund 350.620
Snderborg 348.721
Varde 348.658
Svendborg 348.479
Haderslev 347.973
Nyborg 347.340
Assens 345.725
Aabenraa 343.127
Vejen 342.129
Faaborg-Midtfyn 341.869
Nordfyns 337.136
Tnder 336.918
r 326.665
Langeland 324.376
Syddanmark 351.499
Hele landet 367.703
Side 24 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Datakilde: Danmarks Statistik
Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i kommunen, i Syddanmark og i hele landet, fordelt p ressourceomrder.
Datakilde: Danmarks Statistik
arbejdspLadser I prIvaT Og OFFenTLIg seKTOr 2010
KOMMUnens erhvervssTrUKTUr - den private sektor 2010
Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser
Figuren viser kommunens andel af den private beskftigelse i hele landet inden for hvert ressourceomrde.
Den lodrette linje viser kommunens samlede andel af den private fuldtidsbeskftigelse i hele landet.
Datakilde: Danmarks Statistik
erhvervsspeCIaLIserIng 2010
HeleLandet
E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx
952.788 35%
1.732.204 65%
Offentlige sektor Private sektor
Hele landet
Langeland
E10_Fordelingafarbejdspladsermellemoffentligogprivat220811.xlsx
1.897 37%
3.172 63%
Offentlige sektor Private sektor
Langeland
E11_Erhvervsstruktur 2010 privat sektor 220811.xlsx
0 5 10 15 20 25
Fdevarer
Mbler/bekldning
Turisme
Bygge/bolig
IT/kommunikation
Transport
Energi/milj
Medico/sundhed
vrige erhverv
procent
Langeland Syddanmark Hele landet
Langeland Syddanmark Hele landet
Langeland
E12_ E
rhvervsspecialisering 220811.xlsx
0,18
0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6
Energi/milj
Fdevarer
Turisme
Bygge/bolig
Medico/sundhed
Transport
Mbler/bekldning
vrige erhverv
IT/kommunikation
procent
Langeland
Langelands andel af den sam
ledebesk
ftigelse
Langeland
procent
KONTUR 2011 | Side 25
ERHVERVSFORHOLD
UdvIKLIng I erhvervssTrUKTUren 2004-2008Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.
Datakilde: Danmarks Statistik
ERHVERVSFORHOLD
UdvIKLIng I erhvervssTrUKTUren 2009-2010Figuren viser udvikling i antallet af beskftigede i kommunen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt p ressourceomrder, dels i den samlede offentlige sektor.
Datakilde: Danmarks Statistik
Et ressourceomrde samler de virksomheder, der indgr i samme vrdikde fra primrproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebrer at et ressourceomrde i princippet er en blanding af fire delomrder (i parentes et eksempel fra ressourceomrdet fdevarer):
Primre erhverv (svineproduktion) Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fdevarer) Sttteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr) Serviceerhverv (detailhandel med salg af fdevarer)
Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceomrde.
ressOUrCeOMrder hvad er deT?
Langeland
E13A_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2004-2008 080911.xlsx
-30 -20 -10 0 10 20 30
Turisme
Medico/Sundhed
Energi/milj
Transport
Bygge/Bolig
Mbler/Bekldning
Offentlige sektor
Fdevarer
IT/kommunikation
vrige Erhverv
Alle erhverv
procent
Langeland Hele landet
procent
Langeland Hele landet
Langeland Hele landet
procent
Langeland
E13B_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2010 080911.xlsx
-30 -25 -20 -15 -10 -5 0 5
Offentlige sektor
Medico/Sundhed
Fdevarer
Energi/milj
Bygge/Bolig
Turisme
Transport
Mbler/Bekldning
IT/kommunikation
vrige Erhverv
Alle erhverv
procent
Langeland Hele landet
Side 26 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
Figuren viser erhvervsmssige styrker og svagheder i den private sektor i kommunen.Datakilde: Danmarks Statistik og e-Statistik.dk (af diskretionshensyn medtages kun omrder med en vis minimumsstrrelse).
sTyrKer Og svagheder
F
Mange
Antal beskftigede: Hj
Mellem
Lav
Vkst i beskftigelse p landsplan 2009-2010:
Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen p delomrder inden for ressourceomrderne.
Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser p delomrdet er op til en halv gang strre end kommunens samlede andel af
landets arbejdspladser. For specialiserede delomrder er andelen mindst en halv gang strre, og for meget specialiserede delomrder er andelen mindst
tre gange s stor.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret
deTaLjereT erhvervssTrUKTUr 2010
Erhvervsspecialisering:
ERHVERVSFORHOLD
Langeland figur
E15_Styrker og svagheder 2009-2010 020312.xlsx
Fdevarer
vrige erhverv
Bygge/bolig
Mbler/bekldning
Turisme
IT/kommunikation
Transport
Medico/sundhed
Energi/milj
-30%
-25%
-20%
-15%
-10%
-5%
0%
5%
0 1 2 3
Vkst i b
esk
ftigelse i kommun
en. 2
009-2010
Erhvervsspecialisering
gns. vkst i beskftigelse i kommunen
gns. vkst i beskftigelse p landsplan
Langeland
RessourceomrdePrimre erhverv
Fremstillings-erhverv
Sttteerhverv Serviceerhverv I alt
Fdevarer 424 117 12 365 918
Mbler - 23 - 12 35
Bekldning - 10 - 40 50
Turisme - - - 135 135
Bygge/bolig 9 119 0 587 715
IT/kommunikation - 1 0 77 78
Transport - 2 - 191 193
Energi/milj 0 243 - 76 319
Medico/sundhed - 74 - 93 167
vrige - - - - 495
I alt 433 589 12 1.576 3.105
Ressourceomrde Primre erhvFremstillings-Sttteehverv ServiceerhverI altFdevarer 60469 56854 20182 114241 251746Mbler - 12141 - 18090 30231Bekldning - 7134 - 41329 48463Turisme - - - 61362 61362Byggebolig 3498 58297 3024 303848 368667IT/Kommunikation - 20344 2612 150714 173670Transport - 15564 - 147055 162619Energi/milj 4155 26457 - 26143 56755Medico/sundhed - 32194 - 58127 90321vrige - - - - 469486I alt 68122 228985 25818 920909 1713320
E14_Detaljeret erhvervsstruktur 2010 230811.xlsx
Svag Neutral StrkErhvervsspecialisering
KONTUR 2011 | Side 27
ERHVERVSFORHOLD
Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.
Datakilde: Danmarks Statistik
Datakilde: Danmarks Statistik
nye vIrKsOMheder 2008
nye vIrKsOMheder 2001-2008Etab
lering
srate
Andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder
8,9 til 10,7 pct. 7,5 til 8,9 pct. 5,6 til 7,5 pct.
ERHVERVSFORHOLD
Langeland
E16_Nyevirksomhedersetableringsrate20012008290811.xlsx
5%
6%
7%
8%
9%
10%
11%
2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008
Etableringsrate
r
Langeland Region Syddanamrk Hele landet
Langeland Syddanmark Hele landet
Side 28 | KONTUR 2011
ERHVERVSFORHOLD
de nye vIrKsOMheders jObandeL
IvrKsTTerI OverLeveLse Og jObvKsT
Sjlerne viser, hvor stor en andel beskftigelsen i de nye virksomheder (etableringsr 2004-2008) udgr af den samlede beskftigelse i den private sektor i 2009.
Datakilde: Danmarks Statistik
E18Ivrkstterioverlevelseogjobvkst191011.xlsx
Assens
Billund
Esbjerg
Fan
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
HaderslevKerteminde
Kolding
Langeland
MiddelfartNordfyns NyborgOdense
Svendborg
Snderborg
Tnder
Varde
VejenVejle
r
Aabenraa
0
1
2
3
4
5
6
7
52% 54% 56% 58% 60% 62% 64%
Jobskabelse
Overlevelsesandel
Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2004 og 2005, stadig eksisterer efter 5 r. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2009 og 2010 - 5 r efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Datakilde: Danmarks Statistik
Langeland
E19_De nye virksomheders jobandel 290811.xlsx
5,7%
6,3%
6,9%
7,3%
7,5%
7,7%
7,8%
8,3%
8,6%
9,4%
9,5%
10,4%
11,3%
11,4%
11,6%
11,9%
11,9%
12,2%
12,6%
12,9%
14,0%
17,6%
9,2%
9,7%
KONTUR 2011 | Side 29
UDDANNELSEUDDANNELSE
KONTUR 2011 | Side 29
I Langeland Kommune har 8 procent af de beskftigede i den private sektor en mellemlang eller en lang videregende uddannelse. Gennemsnittet for Syddanmark er 11 procent
18 procent af de piger, der fortsat bor i kommunen 15 r efter de har forladt grundskolen, har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse. For drengene er tallet 30 procent
Af dem der forlod grundskolen i 1991-94 har fraflytterne den hjeste uddannelse. Blandt fraflytterne har 39 procent af pigerne og 30 procent af drengene fet en mellemlang eller lang videregende uddannelse
49 procent af pigerne og 30 procent af drengene forventes at f en videregende uddannelse. P landsplan glder det 56 procent af pigerne og 42 procent af drengene
Side 30 | KONTUR 2011
UDDANNELSE
Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 r fordelt p hjest fuldfrte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregende uddannelse), MVU (mellemlang videregende uddannelse) og LVU (lang videregende uddannelse).
Datakilde: Danmarks Statistik
UddanneLsesnIveaU 2010
De to sjlediagrammer viser andelen af hjtuddannede beskftiget p arbejdspladser i kommunen. Offentlig sektor inkluderer offentligt ejede selskaber.
Datakilde: Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk
besKFTIgede I den prIvaTe seKTOr Med MvU eLLer LvU 2010
besKFTIgede I den OFFenTLIge seKTOr Med MvU eLLer LvU 2010
Grund-skole
Gymnasial udd.
Erhvervs-udd.
KVU MVU LVU I alt - pct.
Langeland 32,0 3,3 45,2 5,3 12,0 2,2 100
Syddanmark 25,2 4,8 41,3 6,5 17,1 5,1 100
Hele landet 22,9 6,3 38,0 6,1 17,8 8,9 100
Langeland
U03_ Beskftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
31,5%
31,6%
33,1%
34,8%
35,2%
35,4%
36,4%
36,5%
37,3%
37,5%
37,7%
38,3%
38,8%
39,0%
39,4%
41,0%
42,9%
43,0%
44,6%
46,1%
46,3%
46,6%
41,3%
42,5%
Langeland
U02_ Beskftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2010 220811.xlsx
7,2%
7,2%
7,5%
8,3%
8,4%
8,6%
8,9%
9,1%
9,5%
9,5%
10,0%
10,2%
10,3%
10,4%
11,2%
11,2%
11,7%
12,1%
12,3%
13,5%
13,8%
13,9%
10,8%
16,0%
KONTUR 2011 | Side 31
UDDANNELSE
Datakilde: Danmarks Statistik
bOpL Og UddanneLse 15 r eFTer grUndsKOLen
Fortsat i kommunen
hjemvendte
Tilflyttere
Fraflyttere
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 18% 30%
Erhvervsfaglig + KVU 75% 68%
MVU + LVU 7% 2%
Samlet antal 76 90
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 32% 40%
Erhvervsfaglig + KVU 42% 43%
MVU + LVU 26% 17%
Samlet antal 53 35
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 19% 24%
Erhvervsfaglig + KVU 42% 46%
MVU + LVU 39% 30%
Samlet antal 192 165
PIGER DRENGE
Uden erhvervskomp. udd. 21% 35%
Erhvervsfaglig + KVU 45% 53%
MVU + LVU 33% 12%
Samlet antal 42 34
Tabellen viser uddannelsesniveauet, for de der forlod grundskolen i 1991, 1992, 1993 og 1994, fordelt p fire grupper:
de unge, der forlod grundskolen i Langeland Kommune og fortsat var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Langeland og flyttede vk, men igen var bosat i kommunen 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i en anden kommune end Langeland, men var bosat i Langeland 15 r senere de unge, der forlod grundskolen i Langeland, men ikke var bosat i kommunen 15 r senere
Side 32 | KONTUR 2011
UDDANNELSE
de Unges UddanneLsesnIveaU OM 25 r
Figurerne viser forventet uddannelsesniveau om 25 r, hos drenge og piger, som forlod 9. klasse i 2009, i kommunen og i hele landet. Tallene er baseret p en fremskrivning fra Undervisningsministeriets profilmodel. Uden erhvervskompetence omfatter personer der har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som deres hjeste fuldfrte uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
Drenge Piger
Drenge Piger
Hele landet
U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx
25%
17%
32%
25%
42%
57%
0% 100%
Uden erhvervskomp. Udd
Erhvervsfaglig udd.
Videregende udd
VideregendeErhvervsfagligUden erhvervs-kompetence
Hele landet
Langeland
U05_Uddannelsesniveau om 25 r 040811.xlsx
27%
15%
43%
36%
30%
49%
0% 100%
Uden erhvervskomp. Udd
Erhvervsfaglig udd.
Videregende udd
Langeland
KONTUR 2011 | Side 33
UDDANNELSE
Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efterflgende 25 r. Nationalt er mlstningen, at 95 pct. af en ungdomsrgang skal gennemfre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videregende uddannelse.
Datakilde: Undervisningsministeriet
s Mange FOrvenTes aT genneMFre MIndsT en UngdOMsUddanneLse
Assens
Billund
Esbjerg
Fan
Fredericia
Faaborg-Midtfyn
Haderslev
Kerteminde
Kolding
Langeland
Middelfart
Nordfyns
Nyborg
Odense
Svendborg
Snderborg
Tnder
Varde
Vejen
Vejle
r
Aabenraa
Syddanm
ark
Hele landet
Drenge 84 84 85 82 82 84 86 85 87 81 85 84 86 83 86 87 86 88 85 85 86 84 85 84
Piger 89 92 89 92 91 89 90 88 88 91 90 90 91 91 90 91 91 91 91 90 92 90 90 91
U07_udvikling i antal beskftigede 2010-2020 050911.xlsx Sydfyn og er
-700
-600
100
100
300
-600
Uden kompetencegivende udd.
Erhvervsfaglig udd.
KVU
MVU
LVU
Alle uddannelser
Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskftigede fordelt p hjest fuldfrt uddannelse fra 2010 til 2020. Figu-ren viser den samlede udvikling for pendlingsomrdet Sydfyn og er (Langeland, Svendborg og r kommuner).
Datakilde: CRT (SAM-K og LINE)
UdvIKLIng I anTaL besKFTIgede 2010-2020 sydFyn Og er
Side 34 | KONTUR 2011
UDDANNELSE
Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tttere p uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed p 16 km/t (anslet cykelhastighed). Data er indsamlet november 2011.
Datakilde: Rejseplanen
hvOr LangT er der TIL gyMnasIerne?
hvOr LangT er der TIL de erhvervsFagLIge UddanneLser?
Fredericia
Kolding
Middelfart
Haderslev
Aabenraa
Glamsbjerg
Snders
Varde
Nyborg
Grindsted
Oure
SvendborgFaaborg
Esbjerg
Tnder
Odense
Snderborg
Toftlund
Ringe
Ribe
Vejen
Vejle
Marstal
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nrmeste:
Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Hjere forberedelseseksamen (HF)
Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
nmarks Statistik
Odense
Aabenraa
Haderslev
Middelfart
Kolding
VardeFredericia
Glamsbjerg
Nyborg
Svendborg
Esbjerg
TnderSnderborg
Grindsted
Ribe
Vejen
Vejle
Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nrmeste:
Social- og sundhedsskole Teknisk skole Handelsskole
Rejsetider:
0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.
nmarks Statistik
KONTUR 2011 | Side 35
Boligejere med overskud overskud udgr en gruppe af relativt velhavende familier. Disse residerer i attraktive forst-der og i provinsbyer over hele landet. Aldersprofilen er bred og voksen i den yngre ende sidder man i gode stillinger, i den anden udgr pensionen og den stor frivrdi i boligen et bekvemt grundlag for at forsde alderdommen.
Komfort og hygge er en bred og sammensat gruppe bestende primrt af familier med brn. Bde familier med de helt sm brn, teenagere og tweens, samt typen B2 Plads i reden hvor de voksne er over 50, og brnene er flyttet fra hjemmet. I Komfort og hygge arbejder man hrdt p at rykke fremad og opad, hvilket man trives godt med. For en stor del af gruppen er efterln og et frit otium noget der nrmer sig, og dette ser man frem til.
Livet p landet omfatter bde de professionelle landmnd, de stolte hndvrksmestre og de lokale, som gennem flere gene-rationer har levet livet p landet. Derudover er der et tilflyttende segment i denne gruppe, som flytter til landbrugsejendomme grundet behov for et liv p en grd, men uden at have erhvervs-mssig tilknytning til landbruget.
Velhavere dkker landets mest velhavende familier og hjest uddannede i samfundet. Man har et stort konomisk rderum og bor i store huse landet over, fra herskabslejligheder og penthouselejligheder i de strste byer, til liebhavervillaer eller ligefrem paler i de mest eftertragtede kvarterer. Ofte residerer de nr skov og strand og sjldent langt fra en golfbane.
Fllesskab udgres af forskellige boliggrupper i bde parcelhuse, lejligheder og rkke- og kdehuse og befinder sig geografisk svel i byomrder i hovedstadsomrdet som i provin-sen. Offentlig leje er typisk, men ogs andelsboliger, ejerboliger og privat leje er en mulighed i dette segment. Flles for hele gruppen er, at man sger fllesskabet med andre og er bosat p et mindre areal, og ofte er man mere blandet socialt end andre grupper.
Seniorer er en sammenstning af mange uensartede typer. De bor landet over i egne boliger, i sommerhuse, i lejligheder eller vrelser p plejehjem. Seniorer rummer mange forskellige holdninger og tendenser, hvad angr baggrund og erfaringer fra arbejdsmarkedet og stillingtagen til moderne virkemidler i hverdagen. I andre henseender ligner seniorer hinanden meget og har alle alderen og erfaringen tilflles.
Storbyliv findes i mange varianter, og gruppen spnder bredt: helt fra unge, nyetablerede familier i og omkring de strste danske byer, til mere etablerede familier godt i gang med job og familie, og videre til ldre husstande med enlige voksne eller singler i leje- eller andelsboliger.
Hvis man vil vide mere om livsstilstyperne kan man f en mere fyldig forklaring og en detaljeret beskrivelse af bde livsstils-typer og -grupper p www.geomatic.dk.
FdevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fdevarer, samt sttte-, handels- og rdgivningsvirksomheder inden for fdevaresektoren
Mbler/bekldningProducenter af mbler, tj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfrer og slger mbler eller bekldning.
TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knytter sig til fritids- og forretningsrejser.
Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfrer, vedligeholder eller driver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgr i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.
IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.
TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rdgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomheder, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.
EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som hndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlg, udstyr og rdgivning hertil.
Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lgemidler, medicoteknik m.v.
ressOUrCeOMrder
APPENDIKS
LIvssTILsgrUpper
Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle
Tal til tiden - et jebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?
Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opflgning p Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.
Se mere p www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv