Kultursociologi & Etisk Ligestilling
(1991 – 2015)
Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik?
05-04-2015
Ulla Thorup Nielsen
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
2
DE MÅSKE EGNEDE - ORGANISATION, STYRING OG METODER I ET ETISK LIGESTILLINGS-PERSPEKTIV
Forfatter: Ulla Thorup Nielsen
Kontakt / Hjemmeside: http://fagogsamfund.utni.dk
KOMPETENCE CV: http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/CV-ullatn.pdf
Kultursociologi & Etisk Ligestilling 1991 – 2015 Hvad er kultursociologisk ligestillingsetik? Min overordnede teoretiske referenceramme til forståelse for ligestillingsetikken indenfor
felterne kultursociologi og socialpsykologi, har jeg funderet i forståelsen for sammenspillet
mellem de tre livssfærer: Den åndelige / abstrakte, den sociale (kommunikative), og den
fysiske / biologiske. Sammenspillet er defineret og beskrevet af den tyske sociolog Jürgen
Habermas. (Habermas: Kolonialisering af livsverden:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2009/11/habermas-kolonialisering-af-livsverden/)
Jeg blev introduceret til og brugte den teoretiske referenceramme i forbindelse med mit
afgangsspeciale: Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune - Om menneskesyn og
boligpolitik (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/aeldreplanlaegning.pdf), Aalborg Universitet,
1991.
I denne rapport kan du se, hvordan en række aktuelle problemstillinger knytter sig til
udviklingen indenfor en række forskellige faglige områder i tilknytning til de tre livssfærer. Den
livssfære, der selvfølgelig er mest interessant, er den åndelige og abstrakte. Det er området
for mental frihed og den rationelle logiske bevidstheds begrænsning. Og i en verden, hvor
mennesker gerne vil opnå kontrol over livet og verden, så skaber det mange psykosociale
problemer, når mennesker forsøger at opnå rationel kontrol over den abstrakte og åndelige
livssfære.
Venlig hilsen
Ulla Thorup Nielsen
Marts 2015
NB: Indholdet er under udarbejdelse, og redigeringerne vil blive udgivet, efterhånden som de
enkelte afsnit bliver færdige. Rapporten er tilgængelig i en online version. Gengivelse af
rapportens indhold er kun tilladt med tydelig kildehenvisning:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/kultursociologi-og-etisk-ligestilling-1991-2015-ullatn.pdf
(Spor…)
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
3
INDHOLD
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015
Indledning: Individ & Samfund Medfødte roller?
”Vinkler” på ligestilling – i etisk perspektiv
”Normal-tosset”
Kap. 1: Ligestilling på tværs af kulturen 1.1: Minoritetsdannelse og sociale barrierer
Stereotype identiteter og mangesidede personligheder
Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014
Undervisning og læring på tværs af kulturen
1.2: Social sammenhængskraft, organisationsudvikling og
videnskabsetik – De tværkulturelle, sociale og sundhedsfaglige områder 2008 – 2015
Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet
o Universel spiritualitet
o Global socialisering
o Individuel integritet
Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
X
1.3: Virkelighedsforstyrrelser og social kontekst – Det specialpædagogiske område 2002 – 2007
Specialpædagogikken i etisk perspektiv
Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen
1.4: Tværfaglig begrebsdefinition og terminologi – Begrebet
tilgængelighed 1994 – 95 Begrebet tilgængelighed
Paradigmeskift på tværs af kulturen
1.5: Menneskesyn og socialgrupper – Ældreplanlægning 1991 Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik
Habermas og de 3 livsfærer
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
4
Kap. 2: Kulturelt perspektiv 2.1: 3-Dimensionel helhed
Habermas og de 3 livssfærer
3-dimensionel helhed (1991 – 201*)
Udviklingsområder
2.2: Menneskesynet i etisk ligestillingsperspektiv Hvad er ligestilling?
Hvad er menneskelig realisme?
Hvad er et overgreb?
Udviklingsområder
2.3: Den kreative, abstrakte og åndelige dimension Den kreative, abstrakte og åndelige dimension
Feltet for kreativitet, nytænkning og forskning
o Kreativitet
o Nytænkning og forskning
Organisationsudvikling og samarbejdsstrukturer
Begrebsdefinition
Naturvidenskabelig grundforskning
o Støvbold
Feltet for religion og spiritualitet
o Troens tværkulturelle aspekt
Universalitet
Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser
o Gudsbilledet
Gudsfrygt(ig)
o Trosvinkler (196* – 201*)
o Gudstro
Feltet for virkelighedsforstyrrelser og psykiatri
o Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
Udviklingsområder
2.4: Den sociale dimension Den sociale dimension
Diagnoser og tankesystemer
Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014
Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014
Udviklingsområder
2.5: Den fysiske og biologiske dimension Den fysiske og biologiske dimension
Videnskabsetik
Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
Udviklingsområder
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
5
APPENDIKS
A.1: Om mig Et resumé: Kultursociologisk ligestilling & Personlig ledelse – Komplekse udredninger,
logistik, kommunikation, undervisning / oplæring og projektledelse
Undervisningsforløb
Komplekse udredninger
Spor…
A.2: Kurser, uddannelse og baggrundsviden A.2.a: Kurser og uddannelse
A.2.b: Litteratur
A.2.c: Anden baggrundsviden – og erfaring
Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 2015
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
6
INDLEDNING Tilbage til hovedmenu
INDIVID & SAMFUND
Indhold Medfødte roller?
”Vinkler” på ligestilling – i etisk perspektiv
”Normal-tosset”
MEDFØDTE ROLLER? Hvad er menneskelig realisme? Roller er ikke medfødte i genetisk forstand. Der er ingen af os, der er født til noget bestemt.
Roller er noget, vi bliver pålagt og udvikler på baggrund af ydre vilkår og omstændigheder.
En del af min baggrundserfaring med at forholde mig til etisk ligestilling indenfor felterne
kultursociologi og socialpsykologi har jeg med udgangspunkt i nogle personligt voldsomme
oplevelser (Se eventuelt rapporten: Kultursociolog – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 –
2015: http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-
socialpsykologi-1987-2015-ullatn.pdf). Så udover min faglige interesse for felterne, så blev det
også et område, som jeg var nødt til at blive god til, hvis jeg ville overleve de knubs, livet gav
mig - uden at få varige mén af det.
Den måde, man kommer ud over det rolleaspekt, som omgivelserne ynder at pådutte
mennesker, er ved at supplere med en passende faglig og seriøs viden, der modsvarer de
personlige erfaringer. Så man over tid kan omdefinere sine personlige erfaringer til faglige
erfaringer. Det bliver så i en "bagvendt rækkefølge": Først kom oplevelsen - og så kom den
efterfølgende faglige / teoretiske reference.
”VINKLER” PÅ LIGESTILLING – I ETISK PERSPEKTIV Ligestilling handler ikke kun om retfærdighed i fysisk, materiel og moralsk forstand. Ikke kun.
Kun blandt andet.
Det handler også om etiske retningslinier for, at mennesker på tværs af forskelligheder får lige
muligheder for at leve et godt liv – ud fra egne forudsætninger og præmisser. Så
tilpasningskravet til periodiske mainstreamdefinitioner af normalitet ikke bliver styrende for det
enkelte menneskes basale livsvilkår..
I hæftet: ”Vinkler” på ligestilling – i etisk perspektiv (Se hæftet: HER:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/vinkler-paa-ligestilling-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf),
kan du finde en række forskellige synsvinkler, der beskriver nogle af de etiske dilemmaer, der
er forbundet med ligestilling på tværs af kultur og menneskelig forskellighed.
Indholdet er under løbende redaktion og omfatter blandt andet oversigter over hvilke projekter
og problemstillinger, jeg har beskæftiget mig med, samt hvilken litteratur – såvel faglig,
metodisk som skønlitterær, jeg har hentet min baggrundsviden og inspiration fra.
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
7
”NORMAL-TOSSET”… I går var jeg skør…
Gik ind ad den ”gale” dør…
I dag er jeg normal…
I morgen måske genial?
Det lyder som om…
…den er helt ”gal”?
Men jeg har prøvet det før…
Med en anden dør…
Både det geniale…
Normale…
Og det skøre…
Det er helt normalt…
Skør i går…
Normal i dag…
Og måske genial i morgen?
Det handler slet ikke om mig…
Jeg er hverken genial eller skør…
Snarer ganske ordinær og normal…
Det handler om at vælge dør…
Dør til mødet…
Mødet med dem – der finder mig skør…
Genial…
Eller måske bare ganske ordinær og normal?
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
8
KAPITEL
1 Tilbage til hovedmenu
LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF
KULTUREN
Indhold 1.1: Minoritetsdannelse og sociale barrierer
Stereotype identiteter og mangesidede personligheder
Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014
Undervisning og læring på tværs af kulturen
1.2: Social sammenhængskraft, organisationsudvikling og
videnskabsetik – De tværkulturelle, sociale og sundhedsfaglige områder 2008 – 2015
Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet
o Universel spiritualitet
o Global socialisering
o Individuel integritet
Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
X
1.3: Virkelighedsforstyrrelser og social kontekst – Det specialpædagogiske område 2002 – 2007
Specialpædagogikken i etisk perspektiv
Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen
1.4: Tværfaglig begrebsdefinition og terminologi – Begrebet
tilgængelighed 1994 – 95 Begrebet tilgængelighed
Paradigmeskift på tværs af kulturen
1.5: Menneskesyn og socialgrupper – Ældreplanlægning 1991 Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik
Habermas og de 3 livsfærer
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
9
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
10
1.1 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF KULTUREN
MINORITETSDANNELSE OG SOCIALE BARRIERER
Indhold Stereotype identiteter og mangesidede personligheder
Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014
Undervisning og læring på tværs af kulturen
STEREOTYPE IDENTITETER OG MANGESIDEDE PERSONLIGHEDER Tekst under udarbejdelse…
Stereotype identiteter og mangesidede personligheder:
http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2014/03/stereotype-identiteter-og-mangesidede-
personligheder/
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
11
SOCIALE BARRIERER, FORDOMME OG
MINORITETSDANNELSE 1983 – 2014 Tekst under udarbejdelse…
Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-
1983-2014-ullatn.pdf
UNDERVISNING- OG LÆRING PÅ TVÆRS AF KULTUREN Tekst under udarbejdelse…
Undervisning og læring på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
12
1.2 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF KULTUREN
SOCIAL SAMMENHÆNGSKRAFT, ORGANISATIONSUDVIKLING OG
VIDENSKABSETIK – DE TVÆRKULTURELLE, SOCIALE OG SUNDHEDSFAGLIGE OMRÅDER
2008 – 2015
Indhold Universel spiritualitet, global socialisering – og individuel integritet
o Universel spiritualitet
o Global socialisering
o Individuel integritet
Sundhedsprofiler & Videnskabsetik
X
UNIVERSEL SPIRITUALITET, GLOBAL SOCIALISERING – OG INDIVIDUEL INTEGRITET
Grundlæggende kan man inddele ”verdensbilledet” i tre livssfærer, med hvert sine
grundlæggende forskellige ”formsprog”. Den bedste måde, at beskrive de forskellige sfærers
”formsprog” på, er måske at beskrive, hvilke forskellige horisonter / dimensioner der
afgrænser og definerer råderummet indenfor de forskellige sfærer.
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
13
Det spirituelle forholder sig til det universelle, som det sociale forholder sig til det globale – og
som det fysisk konkrete forholder sig til den individuelle integritet.
Hvis man overskrider grænserne og råderummet for de forskellige livssfærer – så nogle af
sfærerne bliver ”klemte”, opstår der trivselsproblemer på det individuelle og personlige plan.
Habermas: Kolonialisering af livsverden: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2009/11/habermas-
kolonialisering-af-livsverden/
3-DIMENSIONEL HELHED (1991 – 201*): http://vinkel-helhed.utni.dk
Universel spiritualitet Det, der karakteriserer ”formsproget” i sfæren for det spirituelle og åndelige, er, at det ligger
udenfor den rationelle og bevidste form for logik og kontrol.
Det er en æstetisk oplevelse af ord, lyd, dufte og billeder – der skaber rummet for spirituelle
oplevelser af kreativ, åndelig og trosmæssig karakter.
Men det er nok meget forskelligt hvilken vægtning og kombination af ord, lyd, dufte og
billeder, der giver oplevelsen af eksistentiel og universel meningsgivende ”fylde” – hos den
enkelte.
Vi er jo skruet forskelligt sammen som mennesker – af både sind, intellekt og skind.
Det religiøse, spirituelle og åndelige lader sig ikke definere indenfor sfæren af de sociale
strukturer og etik, uden samtidig at miste den universelle ”horisont” – og blive ”rationaliseret”
til noget andet. Det mister sin oprindelig ”form”, ”betydning” og ”fylde”.
TROSVINKLER (196* – 201*): http://vinkel-tro.utni.dk
Begrebet: Universalitet: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/10/begrebet-universalitet/
Global socialisering Det, der karakteriserer ”formsproget” i sfæren for de sociale strukturer og etik, er, at det kan
defineres og beskrives med intellektuel og rationel logik – og det har dermed sin ”horisont”
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
14
afgrænset til allerede i forvejen kendte sociale kontekster og intellektuelle begreber og
definitioner.
I sfæren for de sociale strukturer og etik, hvor det blandt andet handler om at indrette
samfundet med lovgivninger, der sikrer tålelige livsvilkår og fredelig sameksistens for og
mellem en række forskellige borgere, er det mest et spørgsmål om at definere de sociale
strukturer og den fælles etik, der efterlader det nødvendige og realistiske ”råderum” – for både
det spirituelle og åndelige – og den individuelle integritet på det fysisk konkrete plan.
Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/04/videnskab-pseudovidenskab-og-
pseudovidenskabelig-anvendelse-af-det-videnskabelige/
Kultursociologisk ligestilling & Videnskabsetik: http://fagogsamfund.utni.dk/kultur.html
Individuel integritet Det, der karakteriserer ”formsproget” i sfæren for det fysisk konkrete og materielle, er, at det
kan beskrives som noget fysisk synligt og målbart. Det er også i den fysisk konkrete og
materielle sfærer, det menneskelige liv i hverdagen udspiller sig som fysisk synlige og målbare
aktiviteter.
Den måde man i det generelle samfund definerer de sociale strukturer og den fælles sociale
etik – definerer også det individuelle ”råderum” – for både det spirituelle og åndelige – og de
fysisk konkrete aktivitets- og udtryksmuligheder i hverdagen – og definerer dermed også
råderummet for den individuelle integritet.
Hvis råderummet for den individuelle integritet bliver for snævert, vil der opstå
trivselsproblemer.
Specialpædagogikken i etisk perspektiv:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf
Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne (2002 – 2007):
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogik-og-arbejdsmiljoe-paa-bostederne-2002-
2007-ullatn.pdf
Kvindeliv – Om etniske minoritetskvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og deres integration
(2000): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/Kvindeliv.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
15
Skoler lever ikke op til adgangskrav (1995): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/Fysisk-
tilgaengelighed-paa-folkeskoler.pdf
Sådan informere du alle! – En vejledning i at informere handicappede (1995):
http://www.clh.dk/index.php?id=885com
Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik
(1991): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/aeldreplanlaegning.pdf
SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*): http://vinkel-sundhed.utni.dk
Personlig ledelse & Sundhedsprofiler: http://fagogsamfund.utni.dk/personligledelse.html
SUNDHEDSPROFILER & VIDENSKABSETIK Den måde man regulerer og styrer den faglige seriøsitet i behandlingstilbuddene på det
praktiske og konkrete plan, sker blandt andet gennem videnskabsetiske retningslinier.
Sundhedsprofiler – Videnskabsetik og behandlingstilbud
Videnskabsetik
Det videnskabelige kan godt være lidt af en kompleks verden – hvor både de eksakte
videnskaber (de naturvidenskabelige), de erfaringsbaserede videnskaber
(pseudovidenskaberne: Pædagogik, psykologi, sociologi, samfundsfag mm) – og den
pseudovidenskabelige håndtering / anvendelse af både de eksakte og de erfaringsbaserede
videnskaber.
Videnskab, pseudovidenskab – og pseudovidenskabelig anvendelse af det videnskabelige:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/04/videnskab-pseudovidenskab-og-
pseudovidenskabelig-anvendelse-af-det-videnskabelige/
Sundhedsprofiler (1989 – 201*): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder:
http://vinkel-sundhed.utni.dk/
Naturvidenskabelig felt Pseudovidenskabelig felt og
adfærdspsykologi
Det naturvidenskabelige felt er karakteriseret
ved, at det kan eftervises eksakt – så det
uanset tid og sted – altid vil give det samme
resultat.
Naturvidenskaberne er globale. Der eksisterer
kun en naturvidenskabelig sandhed i verden.
Så der eksisterer kun en naturvidenskabelig
biologisk, fysiologisk, anatomisk, astronomisk
mm forklaring på de ting, der sker i verden.
Hele det pseudovidenskabelige område (det
humanistiske og samfundsfaglige) – bygger
på mange antagelser – der ikke er
videnskabelig eksakte. Her er der tale om
teoretiske perspektiver / synsvinkler – der
kan sige noget om noget indenfor en given
social kontekst i en afgrænset tidsperiode –
på baggrund af de forudsætninger, der er
opstillet for perspektivet / den teoretiske
synsvinkel.
”Løsrevne” sandheder indenfor de
pseudovidenskabelige områder, kan godt blive
noget diffuse og intetsigende. Her er det som
ofte mere interessant og relevant at diskutere
antagelserne / forudsætningerne for
perspektiverne / synsvinklerne – end
konklusionerne /resultaterne.
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
16
Diagnoser og tankesystemer:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/03/dia
gnoser-og-tankesystemer/
Stereotype identiteter og mangesidede
personligheder:
http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2014/0
3/stereotype-identiteter-og-mangesidede-
personligheder/
Sindssygdom og psykologi, af Michel Foucault:
http://www.saxo.com/dk/sindssygdom-og-
psykologi_michel-
foucault_haeftet_9788741223742
I bogen beskriver Foucault, hvordan man ved
at isolere dem, der afviger fra samfundets
sociale normer og orden, kan gøre dem til
objekter for en psykologi, der hævder at
kurere dem fra en ”galskab”, der er defineret
af fastlåste kulturelle forestillinger om
menneskelig normalitet.
Videnskabsetik og praksis indenfor det
naturvidenskabelige felt
Videnskabsetik og praksis indenfor det
pseudovidenskabelige felt
Indenfor det naturvidenskabelige felt,
eksisterer der kun to muligheder: Enten ved
man – eller også ved man ikke.
Man bør altid være meget, meget kritisk
overfor alt det, der sker i det
pseudovidenskabelige felt: Pædagogik,
psykologi og psykiatri mm, da det er
erfaringsbaserede videnskaber, der er baseret
på adfærdsstudier, indenfor en given social
kontekst i en afgrænset tidsperiode.
Hvad er årsag? Og hvad er virkning?
Humanistisk psykologi:
http://da.wikipedia.org/wiki/Humanistisk_psy
kologi
Adfærdspsykologi / Behaviorisme:
http://da.wikipedia.org/wiki/Behaviorisme
Socialpsykologi:
http://da.wikipedia.org/wiki/Socialpsykologi
VED VED IKKE LOVGIVNING
Det er den
eksisterende
naturvidenskabelige
viden, der bliver
brugt indenfor
naturvidenskabelig
praksis.
Så den
Der er stadig mange
ting man ikke ved
noget om, indenfor de
naturvidenskabelige
områder. Så der er
også til stadig brug for
at forske, for at finde
ud af noget mere.
Det er ulovligt, kriminelt og strafbart at
praktisere adfærdspsykologiske forsøg og
seksuelle overgreb som behandlingsmetode i
det danske sundhedsvæsen.
Det samme gør sig gældende indenfor de
sociale områder.
Kultursociologi & Etisk Ligestilling (1991 –
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
17
naturvidenskabelig
praksis er begrænset
af den eksisterende
naturvidenskabelige
viden – blandt andet
når det gælder
diagnosticering og
behandling af
sygdomme.
Indenfor det
naturvidenskabelige
felt, er det lovligt at
lave sundhedsfaglige
forsøg og forskning,
under forudsætning af
at det sker med
patientens / klientens
informerede samtykke.
De ting, man ikke ved,
og som der laves
forsøg og forskning
med, kaldes
hypoteser.
2015):
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/kulturso
ciologi-og-etisk-ligestilling-1991-2015-
ullatn.pdf
Diagnoser og
helbreds-
undersøgelser
Forsøg Professionel anvendelse af
pseudovidenskaberne
Det er den
eksisterende
naturvidenskabelige
viden, der bliver
brugt til at
diagnosticere
sygdomme, og
foretage
undersøgelser til
generelle
vurderinger af
menneskers
helbredstilstand.
Så evnen til at
diagnosticere er
begrænset af den
nuværende viden.
Man bliver hele tiden
klogere og klogere,
og dermed også
bedre og bedre til at
diagnosticere og
helbrede sygdomme.
Med jævne mellemrum
udvikles der nye
behandlingsformer i
form af medicin og
udstyr, som der kan
være behov for at
afprøve på x antal
mennesker, før det
bliver godkendt til
generel anvendelse.
Det er lovligt at
praktisere denne form
for forsøg under
forudsætning af at det
sker med patientens /
klientens informerede
samtykke.
Eksempel: Forhøjet
stofskifte.
Den medicin, der
bruges til at stabilisere
forhøjet stofskifte, kan
i nogle tilfælde slå
forekomsten af de
antistoffer, der
generer det forhøjede
stofskifte, helt ned. Så
mennesker kan blive
helt helbredt for
sygdommen.
Den viden kunne
eventuelt bruges til at
lave forsøg med, i
Pseudovidenskaberne er teoretiske ”filtre”,
som man kan analysere og se en
problemstilling gennem.
Videnskaberne kan bruges til at se nogle
generelle mønstre i hvordan ydre vilkår og
sociale miljøer påvirker menneskers adfærd
og personlige trivsel.
Som terapeutiske og pædagogiske redskaber
kan de pseudovidenskabelige metoder bruges
til at fastholde objektiviteten overfor
patienten / klienten – så man fra professionel
side sorterer egen personlige subjektivitet fra
i vurderingen af patientens / klientens adfærd
og reaktioner på givne oplevelser.
Hvad er et teoretisk perspektiv?:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2011/06/hva
d-er-et-teoretisk-perspektiv/
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
18
hvilken udstrækning
en bedre anvendelse
af medicinen
(dosering) kan
helbrede nogle flere?
Sundhedsprofil:
Forhøjet stofskifte er
ikke kronisk:
http://utni.dk/dialogog
opgave/pdf/Sundheds
profil-Forhoejet-
stofskifte-er-ikke-
kronisk.pdf
Behandling Forskning Uprofessionel, uetisk ulovlig anvendelse
af pseudovidenskaberne
Naturvidenskabelig
behandling er den
behandling, der
tager udgangspunkt i
den eksisterende
naturvidenskabelige
viden.
Eksempel: Diabetes
1.
Man har i mange år
vidst (mindst 1989),
at mennesker får
diabetes 1, fordi
immunsystemet har
nedbrudt de
insulinproducerende
celler. Man har også
i mange år vidst
(mindst 1989), at
det er den
kulhydratholdige del
af kosten, der
påvirker kroppens
blodsukkerniveau.
Så man har i mange
år vidst (mindst
1989), at den
behandling, der
passer til den
naturvidenskabelig
viden om diabetes 1,
er, at den tilførte
insulinmængde i
form af injektioner
skal doseres, så den
passer sammen med
Der er stadig mange
ting man ikke ved
noget om, indenfor de
naturvidenskabelige
områder. Så der er
også til stadig brug for
at forske, for at finde
ud af noget mere.
Indenfor det
naturvidenskabelige
felt, er det lovligt at
tage prøver og
indhente informationer
til forskning, under
forudsætning af at det
sker med patientens /
klientens informerede
samtykke.
Eksempel: Diabetes 1.
Man ved stadig ikke
hvorfor kroppens
immunsystem
begynder at danne
antistoffer mod de
insulinproducerende
celler, så mennesker
får diabetes 1. Så det
er et område, hvor der
er brug for forskning,
hvis sygdommen skal
kunne forebygges og /
eller helbredes.
En anden mulighed er
målrettet forskning, til
udvikling af en vaccine
Hvis pseudovidenskaberne bliver brugt til at
definere kollektive sandheder omkring
forskellige befolkningsgruppers personligheder
(Følelser, tanker og medfødte evner), er der
tale om en uprofessionel, uetisk og ulovlig
anvendelse af videnskaberne, der er med til at
skabe kollektive stigmatiseringer af forskellige
gruppers adfærdsmønstre og følelsesregister
– herunder seksualitet.
Mennesker der misbruger deres job indenfor
de sociale og sundhedsfaglige områder til at
praktisere adfærdspsykologiske forsøg og
seksuelle overgreb på deres patienter /
klienter, har det, der kaldes et dysfunktionelt
adfærdsmønster overfor deres patienter /
klienter.
Mennesker, der bliver udsat for
adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle
overgreb i klientgjorte ståsteder, kan tage
menneskelig skade af overgrebene, og udvikle
et modsvarende selvbeskyttende
dysfunktionelt adfærdsmønster, der har
minder om det, der kaldes Stockholm-
syndromet. Et adfærdsmønster de kan have
svært ved at komme fri af igen, da de
mennesker, der begår overgrebene, har
officiel status af ”hvide engle”, som gør det,
de gør, for at hjælpe og redde andres liv.
Dysfunktionel:
http://www.tabuet.dk/fakta_dysfunktionelle_
moenstre_2.html
Stockholm-syndromet:
http://da.wikipedia.org/wiki/Stockholmsyndro
m
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
19
kulhydratindholdet i
kosten.
Folder: Diabetes 1 –
Enkel beskrivelse:
http://utni.dk/diabet
es-1/pdf/diabetes-1-
folder.pdf
eller medicin, der kan
blokere de antistoffer,
der nedbryder de
insulinproducerende
celler i kroppen.
Eksempel: Forhøjet
stofskifte.
Den medicin, der
bruges til at stabilisere
forhøjet stofskifte, kan
i nogle tilfælde slå
forekomsten af de
antistoffer, der
generer det forhøjede
stofskifte, helt ned. Så
mennesker kan blive
helt helbredt for
sygdommen.
Den viden kunne
eventuelt bruges til at
få en bedre
naturvidenskabelig
forståelse for, hvilken
biologisk mekanisme,
der generer
sygdommen?
Sundhedsprofil:
Forhøjet stofskifte er
ikke kronisk:
http://utni.dk/dialogog
opgave/pdf/Sundheds
profil-Forhoejet-
stofskifte-er-ikke-
kronisk.pdf
Personlig chikane og psykisk vold i
ledighedssystemet 2009 – 2014
(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/personlig-
chikane-og-psykisk-vold-ledighedssystemet-
2009-2014-ullatn.pdf
Specialpædagogikken i et etisk perspektiv:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaeda
gogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf
Sundhedsprofil: God regulering af diabetes 2
uden vægttab:
http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Sundhedsp
rofil-God-regulering-af-diabetes-2-uden-
vaegttab.pdf
Sundhedsprofil: Principiel aflivning af
mennesker med diabetes 1:
http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Sundhedsp
rofil-Principiel-aflivning-af-mennesker-med-
diabetes-1.pdf
Sundhedsskadelig forsøgspraksis giver
fejlbehandling og spiseforstyrrelser:
http://utni.dk/praksis/pdf/Sundhedsskadelig-
forsoegspraksis-paa-diabetesomraedet-giver-
fejlbehandling-og-spiseforstyrrelser.pdf
Adfærdspsykologiske forsøg og seksuelle
overgreb som behandling af mennesker med
diabetes 1 (1989 – 2015):
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/opgave/adfa
erdspsyklogiske-forsoeg-og-seksuelle-
overgreb-som-behandling-af-mennesker-med-
diabetes-1-1989-2015.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
20
1.3 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF KULTUREN
VIRKELIGHEDSFORSTYRRELSER OG SOCIAL KONTEKST
– DET SPECIALPÆDAGOGISKE OMRÅDE 2002 -2007
Indhold Specialpædagogikken i etisk perspektiv
Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen
Perfektionsram(t)(me)
SPECIALPÆDAGOGIKKEN I ETISK PERSPEKTIV Rapporten: Specialpædagogikken i et etisk perspektiv
(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf), er et
supplement til denne rapport, og indeholder nogle andre konkrete eksempler med særligt
fokus på det generelle etiske ligestillingsaspekt.
Indhold
Kap. 1: Specialpædagogikken i etisk perspektiv
1.1: Hvad er et overgreb? Hvad er et overgreb?
Hvad er menneskelig realisme?
”Vinkler” på ligestilling – i etisk perspektiv
1.2: Diagnoser, følgediagnoser og individuelle udredninger
Rette hjælp, rette tid og sted
Eksempler fra det specialpædagogiske område
1.3: Organisation, styring og metoder
Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007
Social- og sundhedsområderne under indflydelse af moderne management
BILAG
B.1: Konkrete eksempler fra praksis
B.1.a: Psykiatrisk forstyrrede personligt udlevende processer
Er sprog og tanker medfødt?
Sidder arbejdsopgaverne i navlerne på de ansatte?
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
21
Social etik eller grænseløs behovsudlevelse?
Offentlig intimvoldtægt
B.1.b: Hvem generer den grænseoverskridende og voldsomme adfærd?
Voldshåndtering
Beboernes hverdagsetik
Autoriteten og majoriteten sætter dagsordenen
B.1.c: Social etik og grænser i hverdagen
Situationsbetingede og individuelle etiske grænser
Afgrænsning af ydre påvirkninger og stabilisering af genkendelige ”verdensordner”
”Civilisering” af den medmenneskelige kontakt
Socialt fællesskab baseret på medarbejdernes egne personlige grænser
B.1.d: Fiktivt konstruerede parallelverdner
SPECIALPÆDAGOGIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ BOSTEDERNE 2002 – 2007 I rapporten: Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007
(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogik-og-arbejdsmiljoe-paa-bostederne-2002-
2007-ullatn.pdf), kan de se en række konkrete eksempler på, hvordan valg af
organisationsform og ledelsesmæssige styringsmetoder spiller ind på den faglige
hverdagspraksis.
Indhold
Kap. 1: Perspektiv
1.1: Etisk perspektiv
Specialpædagogikken i etisk perspektiv
Hvad er et overgreb?
Hvad er menneskelig realisme?
”Vinkler” på ligestilling – i etisk perspektiv
1.2: Organisatorisk perspektiv
Kulturelt perspektiv og teoretiske referencerammer
Praksisfællesskaberne på bostederne
Konkrete eksempler på videndeling og koordinering fra hverdagspraksis
1.3: Pædagogisk perspektiv
Selvbestemmelse og handleplaner
Hverdagsoplevelser
Specialpædagogik, kognitiv læring og udviklingsteori
Specialpædagogik og relationer
Relationskunst på ”formel”
1.4: Arbejdsmiljø
Refleksioner over praksis
Konkrete eksempler fra hverdagspraksis
Mentale transformationskoncepter, social etik og personlige grænser
Den offentlige sektors dumpningsstrategi som implementeringsmetode?
o Perspektiv
Sundbyvang 2002 – 2006
o Flydende opgaveskift
o Personligt ansvar og dårligt arbejdsmiljø
Pensionat Kamager 2006 – 2007
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
22
o Flydende opgaveskift
o Forsømmelighed, klagesager og omsorgssvigt
o Personligt ansvar og dårligt arbejdsmiljø
Gruppepres og dårligt arbejdsmiljø
BILAG
B.1: Opgavefeltet i praksis
B.1.a: Bostedet Pensionat Kamager 2006 – 2007
Arbejdsmiljø, videndeling og overblik
Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner
Planlægning, koordinering og ledelse
Faglig viden og procedurer
B.1.b: Bostedet Solstriben 2002 – 2006
Arbejdsmiljø, videndeling og overblik
Selvbestemmelse, pædagogik og arbejdsrutiner
Koordinering og ledelse
Faglig viden og procedurer
(Koordinerende KRYKKER – i KAOS:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/07/koordinerende-krykker-i-kaos/)
KOORDINERINGS- OG SAMARBEJDSKONCEPTER PÅ TVÆRS AF KULTUREN Tekst under udarbejdelse…
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-
kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
23
PERFEKTIONRAM(T)(ME) Den perfektionsramte har brug for sin ramme…
En kendt ramme…
En sikker ramme…
Perfektion uden ramme – er de umuliges opgave…
Et skridt ved siden af rammen – og perfektionen falder sammen…
Bliver forkert…
Fejlslagen…
Rodet…
Forvirret…
Uforståelig…
Tilbage til rammen…
Genoprette orden og sikkerhed…
Måske polere og forfine den – lidt i detaljen…
Som et slags plaster på såret – over nederlaget i den rammeløse uorden…
Et lettelsens suk…
Så er verden atter – som den skal være…
Alt ligger – hvor det skal…
Alt sker – i den rækkefølge – det skal…
Ingen huller – hvor forstyrrende rammeløse kan trænge ind…
Perfektionsrammen er sikret…
Alt under kontrol…
Den perfektionsramte – er reddet…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
24
1.4 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF KULTUREN
TVÆRFAGLIG BEGREBSDEFINITION OG TERMINOLOGI
– BEGREBET TILGÆNGELIGHED 1994 – 95
Indhold Begrebet tilgængelighed
Paradigmeskift på tværs af kulturen
BEGREBET TILGÆNGELIGHED Tekst under udarbejdelse…
Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed CLH (1994-95):
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/clh-anbefaling-ullatn.pdf
Sådan informerer du alle! – en vejledning i at informere handicappede:
http://www.clh.dk/index.php?id=885com
Skoler lever ikke op til adgangskrav:
http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/1995/10/skoler-lever-ikke-op-til-
adgangskrav%E2%80%A6/
PARADIGMESKIFT PÅ TVÆRS AF KULTUR Paradigmeskift på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/paradigmeskift-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
25
1.5 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
LIGESTILLING PÅ TVÆRS AF KULTUREN
MENNESKESYN OG SOCIALGRUPPER – ÆLDREPLANLÆGNING 1991
Indhold Planlægning af ældres boforhold i Aalborg kommune – om menneskesyn og boligpolitik
Habermas og de 3 livsfærer
PLANLÆGNING AF ÆLDRES BOFORHOLD I AALBORG KOMMUNE – OM MENNESKESYN OG BOLIGPOLITIK Tekst under udarbejdelse…
Planlægning af ældres boforhold til Aalborg kommune – Om menneskesyn og boligpolitik:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/aeldreplanlaegning.pdf
HABERMAS OG DE 3 LIVSSFÆRER Tekst under udarbejdelse…
Habermas: Kolonialisering af livsverden: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2009/11/habermas-
kolonialisering-af-livsverden/
3-dimensionel helhed (1991 – 201*): Om forholdet mellem den fysiske, sociale og åndelige
dimension: http://vinkel-helhed.utni.dk/
Indhold:
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
26
Udviklingsområder
3-Dimesnionel helhed
Den 3. dimension
Menneske
Sammenhængskraft
Social platform
Sprog
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
27
KAPITEL
2 Tilbage til hovedmenu
KULTURELT PERSPEKTIV
Indhold 2.1: 3-Dimensionel helhed
Habermas og de 3 livssfærer
3-dimensionel helhed (1991 – 201*)
Udviklingsområder
2.2: Menneskesynet i etisk ligestillingsperspektiv Hvad er ligestilling?
Hvad er menneskelig realisme?
Hvad er et overgreb?
Udviklingsområder
2.3: Den kreative, abstrakte og åndelige dimension Den kreative, abstrakte og åndelige dimension
Feltet for kreativitet, nytænkning og forskning
o Kreativitet
o Nytænkning og forskning
Organisationsudvikling og samarbejdsstrukturer
Begrebsdefinition
Naturvidenskabelig grundforskning
o Støvbold
Feltet for religion og spiritualitet
o Troens tværkulturelle aspekt
Universalitet
Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser
o Gudsbilledet
Gudsfrygt(ig)
o Trosvinkler (196* – 201*)
o Gudstro
Feltet for virkelighedsforstyrrelser og psykiatri
o Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
Udviklingsområder
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
28
2.4: Den sociale dimension Den sociale dimension
Diagnoser og tankesystemer
Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014
Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014
Udviklingsområder
2.5: Den fysiske og biologiske dimension Den fysiske og biologiske dimension
Videnskabsetik
Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
Udviklingsområder
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
29
2.1 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
KULTURELT PERSPEKTIV
3-DIMENSIONEL HELHED
Indhold Habermas og de 3 livssfærer
3-dimensionel helhed (1991 – 201*)
Udviklingsområder
HABERMAS OG DE 3 LIVSSFÆRER Tekst under udarbejdelse…
Habermas: Kolonialisering af livsverden: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2009/11/habermas-
kolonialisering-af-livsverden/
3-DIMENSIONEL HELHED (1991 – 201*) 3-dimensionel helhed (1991 – 201*): Om forholdet mellem den fysiske, sociale og åndelige
dimension: http://vinkel-helhed.utni.dk/
Indhold:
Udviklingsområder
3-Dimesnionel helhed
Den 3. dimension
Menneske
Sammenhængskraft
Social platform
Sprog
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
30
UDVIKLINGSOMRÅDER Tekst under udarbejdelse…
Paradigmeskift på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/paradigmeskift-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-
kulturen-ullatn.pdf
Undervisning og læring på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
31
2.2 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
KULTURELT PERSPEKTIV
MENNESKESYNET I ETISK LIGESTILLINGSPERSPEKTIV
Indhold Hvad er ligestilling?
Hvad er menneskelig realisme?
Hvad er et overgreb?
Udviklingsområder
HVAD ER LIGESTILLING? Tekst under udarbejdelse…
Udvikling og læring i et etisk ligestillingsperspektiv:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/udvikling-og-laering-i-et-etisk-ligestillingsperspektiv-
ullatn.pdf
HVAD ER MENNESKELIG REALISME? I hæftet: Hvad er menneskelig realisme? (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/hvad-er-
menneskelig-realisme-ullatn.pdf), kan du se en erfaringsbaseret beskrivelse af den
kompleksitet af faktor, der influerer på den individuelle personlige integritet og stabilitet i
relation til omgivelserne.
Indhold
Støvbold…
Hvad er menneskelig realisme
Det universelle ”verdensbillede”
o Konkret eksempel: Den tværreligiøse ”formel”
Indgroet…
Fodfæste, integritet og gensidig realistisk erkendelse af de individuelle ståsteder
o Historikken beskytter integriteten
o Evnen til overblik handler om viden og indsigt
o Din virkelighed er det, du oplever, der sker for dig
Relationskunst på ”formel”
CoffeeCup…
Kaospilotens ABC
Tidslommer…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
32
Stereotype identiteter og mangesidede personligheder:
http://fagogsamfund.utni.dk/samfund/2014/03/stereotype-identiteter-og-mangesidede-
personligheder/
HVAD ER ET OVERGREB? Der bliver begået overgreb, når en autoritet eller majoritet, misbruger sin autoritet eller
majoritet til at overskride de basale menneskelige etiske grænser hos klienter, socialt
marginaliserede og minoriteter, og bruger menneskelig forskellighed som argument til at
legitimerer berettigelsen af at forskelsdefinere de etiske grænser på det basale menneskelige
og personlige plan.
Uanset hvor forskellige mennesker er, så gælder der den samme basale menneskelige etik for
personlig integritet. Og det er altid de fysiske og følelsesmæssige grænser, der bliver
overskredet i overgrebssituationer – uanset om metoden er direkte fysisk, psykisk eller social.
Mennesket er et fysisk væsen, og overgrebssituationer begrænser, amputerer og invaliderer
menneskets fysiske udfoldelsesmuligheder på det individuelle personlige plan. Hvilket også
medfører en direkte påvirkning af det private intime følelsesregister, der er tæt integreret med
menneskets fysiske grænseflader i relation til omgivelserne.
Reaktionerne på overgreb kan være meget forskellige fra individ til individ, alt efter hvilke
personlige ressourcer mennesker har at stå imod med, når de skal forsøge at beskytte dem
selv i overgrebssituationer.
Se konkret eksempler i rapporterne:
Specialpædagogikken i et etisk perspektiv:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf
Sociale barrierer, fordomme og minoritetsdannelse 1983 – 2014:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/sociale-barrierer-fordomme-og-minoritetsdannelse-1983-
2014-ullatn.pdf
UDVIKLINGSOMRÅDER Tekst under udarbejdelse…
Paradigmeskift på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/paradigmeskift-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
33
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-
kulturen-ullatn.pdf
Undervisning og læring på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
34
2.3 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
KULTURELT PERSPEKTIV
DEN KREATIVE, ABSTRAKTE OG ÅNDELIGE DIMENSION
Indhold Den kreative, abstrakte og åndelige dimension
Feltet for kreativitet, nytænkning og forskning
o Kreativitet
o Nytænkning og forskning
Organisationsudvikling og samarbejdsstrukturer
Begrebsdefinition
Naturvidenskabelig grundforskning
o Støvbold
Feltet for religion og spiritualitet
o Troens tværkulturelle aspekt
Universalitet
Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser
o Gudsbilledet
Gudsfrygt(ig)
o Trosvinkler (196* – 201*)
o Gudstro
Feltet for virkelighedsforstyrrelser og psykiatri
o Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
Udviklingsområder
DEN KREATIVE, ABSTRAKTE OG ÅNDELIGE DIMENSION Tekst under udarbejdelse…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
35
FELTET FOR KREATIVITET, NYTÆNKNING OG FORSKNING Tekst under udarbejdelse…
KREATIVITET Tekst under udarbejdelse…
Webdesign: http://fagogsamfund.utni.dk/webdesign.html
Ullas Galleri: http://galleri.utni.dk/
NYTÆNKNING OG FORSKNING Tekst under udarbejdelse…
Organisationsudvikling og samarbejdsstrukturer
Organisationsudvikling og organisatorisk douple-loop læring:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/05/organisationsudvikling-og-organisatorisk-douple-
loop-laering/)
Begrebsdefinition
Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed CLH (1994-95):
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/clh-anbefaling-ullatn.pdf
Naturvidenskabelig grundforskning
Mærk verden – En beretning om bevidsthed, af Tor Nørretranders
http://www.gyldendal.dk/maerk-verden-id9006
Bogen giver en beskrivelse af, hvad bevidsthed er for en størrelse, og hvordan vi registrer og
lager langt mere, end vi er i stand til at være bevidste om. Bogen giver også en række
eksempler på de grundlæggende forskelle på lineær tankegang (Struktureret / Bevidst logisk),
og cirkulær tankegang (Komplekst / helhedsorienteret og ubevidst / ”intuitiv”).
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
36
STØVBOLD… Ordet…
Vendes…
Drejes…
Diskuteres…
Det forbinder…
Mennesker bliver forbundet – af det…
Ordet…
Samtalen – om ordet…
Kampen – om ordet…
Meningen – om ordet…
Ordet…
Hvad nu hvis – det forsvinder?
Er der så noget – der forbinder?
Os?
Du og jeg?
Ordet…
Hvem ejer meningen?
Med ordet…
Om ordet…
Ordet…
Ordet drev det vidt…
Men meningen – den blev slidt…
Gik i opløsning…
Meningen…
Forsvandt…
Nu var der ikke mere – der forbandt?
Menneskene?
Ordet…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
37
Hvis mening forsvandt…
Vendes…
Drejes…
Diskuteres…
Det forbinder…
Mennesker bliver forbundet – af det…
Ordet…
Samtalen – om ordet…
Kampen – om ordet…
Meningen – om ordet…
Ordet…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
38
FELTET FOR RELIGION OG SPIRITUALITET Tekst under udarbejdelse…
TROENS TVÆRKULTURELLE ASPEKT Tekst under udarbejdelse…
Universalitet
Tekst under udarbejdelse…
Uddybende beskrivelse med eksempler: Begrebet: Universalitet:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2012/10/begrebet-universalitet/
Hvad er menneskelig realisme? (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/hvad-er-
menneskelig-realisme-ullatn.pdf
Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser
Tekst under udarbejdelse…
Oversigt over centrale problematikker:
Tolkningen af de hellige skriftet
Gudsforholdet
Forholdet til anderledestænkende
Mission og / eller dialog?
Personlige livsoplevelser
o Personlige livsoplevelser og trosfoholdet
o Personlige livsoplevelser og forholdet til
anderledestænkende
Uddybende beskrivelse:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/09/centrale-
problematikker-ved-religioese-forandringsprocesser/
GUDSBILLEDET
Tekst under redaktion…
Den tværreligiøse ”formel”:
http://vinkel-tro.utni.dk/2014/03/den-tvaerreligiose-
formel/
Gudsfrygt(ig)
Tekst under udarbejdelse…
Den belønnende og afstraffende Guddom:
Gudsfrygt(ig): http://puls.utni.dk/2011/09/gudsfrygtig/
TROSVINKLER (196* – 201*) Trosvinkler (196* – 201*): Om trosperspektiver,
religion og rummelig spiritualitet:
http://vinkel-tro.utni.dk/
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
39
Indhold:
Udviklingsperspektiv
o Det spirituelle og abstrakte formsprog
o Udviklingsområder
Folkekirken
Hvad er tro?
o Religion & Tro
o Tolkningsperspektiv
o Troen i perspektiv
o Universel tro?
Kristendom
Spirituelle & abstrakte læreveje
o Den kristen lærevej
o Helse & Holisme
o New Age & New Age inspirerede læreveje
Astrologi
New Age
o Reinkarnation & Karma
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
40
GUDSTRO… Du holder så krampagtigt fast…
I dit billede – af Gud…
Du går i krig for det…
Du flygter – og frygter for det…
Du argumenterer – og kæmper for det…
Som om Gud forsvandt fra universet – hvis dit billede blev væk?
Hvem skabte hvad og hvem?
Skabte du Gud – med dit billede af Gud?
Eller skabte Gud dig?
Dig og dine evner…
Din evne til at skabe – et billede af Gud…
Din evne til at tro – på dit billede af Gud…
Din evne til at kæmpe – for dit billede af Gud…
Hvem skabte hvad og hvem?
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
41
FELTET FOR VIRKELIGHEDSFORSTYRRELSER OG PSYKIATRI Tekst under udarbejdelse…
Hvad er menneskelig realisme? (http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/hvad-er-
menneskelig-realisme-ullatn.pdf
SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*) Sundhedsprofiler (1989 – 2014): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder:
http://vinkel-sundhed.utni.dk/
Indhold:
Perspektiv
o Behandlingsformer & Sundhedssyn
o Menneskesyn
o Sundhedsprofiler
o Udviklingsområder
Behandlingsområder
o Bevidsthed & Psyke
o Diabetes 1
o Diabetes 2
o Forhøjet stofskifte
o Stress & Depression
Vilkår
o Arbejdsmiljø
o Patientrollen
o Sociale vilkår & Trivsel
o Sundhedspolitik
o Videnskabsetik
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
42
OMFORTÆLLING… Om fortællinger kan siges, at de må enten være genfortællinger eller omfortællinger.
Om det fortalte er genfortalt eller omfortalt – handler om tid.
Det genfortalte går tilbage.
Det omfortalte er nu – og måske lidt fremad.
Nogle fortællinger må genfortælles – så rummer de mest glæde.
Nogle fortællinger må omfortælles – ellers er de for grumme.
En fortælling rummer muligheden for både at blive genfortalt og omfortalt.
Om det genfortalte er mere ægte end det omfortalte – handler om fortælleren.
Genfortællinger kan rumme mere følelse.
Omfortællinger kan rumme mere erkendelse.
En god fortælling rummer både følelse og erkendelse – fra fortælleren af den genfortalte
omfortælling…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
43
UDVIKLINGSOMRÅDER Tekst under udarbejdelse…
Paradigmeskift på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/paradigmeskift-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-
kulturen-ullatn.pdf
Undervisning og læring på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
44
2.4 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
KULTURELT PERSPEKTIV
DEN SOCIALE DIMENSION
Indhold Den sociale dimension
Diagnoser og tankesystemer
Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014
Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014
Udviklingsområder
DEN SOCIALE DIMENSION Tekst under udarbejdelse…
DIAGNOSER OG TANKESYSTEMER Tekst under udarbejdelse…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
45
Diagnoser og tankesystemer:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/03/diagnoser-og-tankesystemer/
ORGANISATION, STYRING OG METODER I ET ETISK LIGESTILLINGSPERSPEKTIV 1983 – 2014 Tekst under udarbejdelse…
Centrale problematikker ved religiøse forandringsprocesser:
http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/09/centrale-problematikker-ved-religioese-
forandringsprocesser/
Organisation, styring og metoder i et etisk ligestillingsperspektiv 1983 – 2014:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/fag/organisation-styring-og-metoder-i-et-etisk-
ligestillingsperspektiv-1983-2014-ullatn.pdf
KULTUR, TRIVSEL OG ORGANISATIONSUDVIKLING 1983 – 2014 Tekst under udarbejdelse…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
46
Foucault: Disciplinering – En moderne magtteknologi:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/foucault.pdf
Kultur, trivsel og organisationsudvikling 1983 – 2014:
http://fagogsamfund.utni.dk/pdf/fag7kultur-trivsel-og-organisationsudvikling-1983-2014-
ullatn.pdf
UDVIKLINGSOMRÅDER Tekst under udarbejdelse…
Paradigmeskift på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/paradigmeskift-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-
kulturen-ullatn.pdf
Undervisning og læring på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
47
2.5 Tilbage til kapitlets indholdsoversigt
KULTURELT PERSPEKTIV
DEN FYSISKE OG BIOLOGISKE DIMENSION
Indhold Den fysiske og biologiske dimension
Videnskabsetik
Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
Udviklingsområder
DEN FYSISKE OG BIOLOGISKE DIMENSION Tekst under udarbejdelse…
VIDENSKABSETIK Tekst under udarbejdelse
Teori og faglighed: http://fagogsamfund.utni.dk/fag/emner/plot/teori-og-faglighed/
SUNDHEDSPROFILER (1989 – 201*) Sundhedsprofiler (1989 – 2014): Om sundhedssyn, menneskesyn og behandlingsmuligheder:
http://vinkel-sundhed.utni.dk/
Indhold:
Perspektiv
o Behandlingsformer & Sundhedssyn
o Menneskesyn
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
48
o Sundhedsprofiler
o Udviklingsområder
Behandlingsområder
o Bevidsthed & Psyke
o Diabetes 1
o Diabetes 2
o Forhøjet stofskifte
o Stress & Depression
Vilkår
o Arbejdsmiljø
o Patientrollen
o Sociale vilkår & Trivsel
o Sundhedspolitik
o Videnskabsetik
UDVIKLINGSOMRÅDER Tekst under udarbejdelse…
Paradigmeskift på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/paradigmeskift-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
Koordinerings- og samarbejdskoncepter på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/samarbejds-og-koordineringskoncepter-paa-tvaers-af-
kulturen-ullatn.pdf
Undervisning og læring på tværs af kulturen:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/undervisning-og-laering-paa-tvaers-af-kulturen-ullatn.pdf
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
49
APPENDIKS
1 Tilbage til hovedmenu
OM MIG
Om mig Et resumé: Kultursociologisk ligestilling & Personlig ledelse – Komplekse udredninger,
logistik, kommunikation, undervisning / oplæring og projektledelse
Undervisningsforløb
Komplekse udredninger
Spor…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
50
OM MIG – ET RESUMÉ
KULTURSOCIOLOGISK LIGESTILLING & PERSONLIG LEDELSE – KOMPLEKSE UDREDNINGER, LOGISTIK, KOMMUNIKATION, UNDERVISNING / OPLÆRING OG PROJEKTLEDELSE Hvad er sprog, kaos og sammenhængskraft? Min personlige styrke er en god organisationsforståelse, social forståelse – og gode evner for
kommunikation og samarbejde baseret på ligeværdig dialog på tværs af traditionelle sociale
skel og grupperinger.
Jeg har en høj IQ / bevidsthedsniveau – og har dermed den analytiske evne til at se mønstre i
det komplekse, danne overblik og definere strukturer – og kan forholde mig til flere forskellige
synsvinkler på en gang (Konkrete eksempler: Specialpædagogikken i et etisk perspektiv
(http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogikken-i-etisk-perspektiv-ullatn.pdf;
Komplekse udredninger: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Komplekse-udredninger.pdf;
Specialpædagogik og arbejdsmiljø på bostederne 2002 – 2007:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/specialpaedagogik-og-arbejdsmiljoe-paa-bostederne-2002-
2007-ullatn.pdf; Udredning, definition og implementering af begrebet tilgængelighed CLH
(1994-95): http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/clh-anbefaling-ullatn.pdf)
Jeg har en akademisk kombinationsuddannelse bestående af: En grunduddannelse i offentlig
planlægning fra ingeniørstudiet på Aalborg Universitet, suppleret med kommunikation,
projektledelse og pædagogik – under åben uddannelse – fra henholdsvis Århus Universitet,
DTU og KUA.
Min akademiske uddannelse har jeg løbende suppleret med en række praktisk rettede kurser,
indenfor blandt andet psykologi, personlig ledelse, sprog, kommunikation og IT – alt efter,
hvad der har været behov for i relation til de problemstillinger, som jeg har mødt på og været
nødt til at finde løsninger på.
Min praktiske erfaringsbaggrund spænder bredt. Jeg har erfaring med tværfagligt samarbejde,
koordinering og videndeling inden for det centralpolitiske arbejdsområde, minoritetsområdet,
døgninstitutionsområdet og området for turisme. Herunder blandt andet erfaring med
implementering af nye procedurer for videndeling, og ledelseserfaring med
projektkoordinering, ansættelsessamtaler og introduktion og oplæring af nye medarbejdere.
Jeg har mange års træning i at stabilisere de mellemmenneskelige relationer i personligt
turbulente, ustabile og kaotiske situationer – ved at give individuel personlig sparring / coach
til træning i personlig ledelse. Min træning har blandt andet omfattet det specialpædagogiske
område (Fra kaos til opgave: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-fra-kaos-til-opgave.pdf;
Stabiliserende forankringsteknikker: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-stabiliserende-
forankringsteknikker.pdf).
Som aktiv debattør, skribent, alsidig bloglæser og kommentator har jeg træning i at se,
definere og beskrive de overordnede sammenhænge og konfliktområder indenfor
tværkulturelle problemstillinger, som: Religion, tro, kulturdannelse, social marginalisering,
minoritetsdannelse, social sammenhængskraft og sammenhængen mellem menneskesyn og
sundhedsprofiler (Konkrete eksempler: Centrale problematikker ved religiøse
forandringsprocesser (2010-14): http://fagogsamfund.utni.dk/fag/2014/09/centrale-
problematikker-ved-religioese-forandringsprocesser/; Trosvinkler - om trosperspektiver,
religion og rummeligspiritualitet: http://vinkel-tro.utni.dk).
Mine kreative færdigheder og interesser har jeg dyrket og udviklet løbende – fra barn af.
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
51
UNDERVISNINGSFORLØB
Fra kaos til opgave – Projektarbejdsformen som metodisk redskab til opgavekonkretisering… Projektarbejdsformen vinder mere og mere indpas indenfor flere og
flere arbejdsområder. Projekter er karakteriseret ved, at de tager
udgangspunkt i løsningen af en afgrænset problemstilling.
Projektarbejdsformen kan bruges til mange forskellige former for
opgaver: Analyse og udredninger, events, konferencer, opstart af nye
arbejdsfelter og praktisk opgaveløsning på enkeltstående opgaver, der
ikke indgår i de daglige rutiner.
Uddybende beskrivelse: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-fra-
kaos-til-opgave.pdf
Stabiliserende forankringsteknikker – Personlig ledelse ved omstillings- og forandringsprocesser… Oplevelsernes historik og udviklingen af det unikke sproglige univers er vores livs
stabiliserende røde tråd, som vi kan trække på ved opstillings- og forandringsprocesser.
Jo bedre vi kan definere og beskrive vores oplevelsernes historik og vores unikke sproglige
univers, jo lettere har vi ved at fastholde den personlige stabilitet ved ydre forandringer og
omskifteligheder.
Uddybende beskrivelse: http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/UV-stabiliserende-
forankringsteknikker.pdf
Aftale om undervisningsforløb... Er du interesseret? Så kontakt mig venligt for nærmere aftale på min hjemmeside:
http://dialogogopgave.utni.dk,
Venlig hilsen
Ulla Thorup Nielsen
November 2014
Metodiske styringsredskaber i en omskiftelig
verden… I en omskiftelig og fragmenteret verden, bliver
kravene til den enkeltes evne til at styre, organisere og omstille sig – større og større…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
52
KOMPLEKSE UDREDNINGER
Arbejdsmetoder og samarbejde… De arbejdsmetoder, jeg kan trække på ved udredninger, er en
kombination af research, analyser i form af interview- og
spørgeskemaunderundersøgelser, mødeaktiviteter – og
koordinerende opfølgning på de ideer og informationer, der
kommer fra de involverede samarbejdspartnere på opgaven.
Mere information og aftale om opgaveløsning... Læs mere om komplekse udredninger: Komplekse udredninger –
Udvikling af det tværgående dialoggrundlag:
http://utni.dk/dialogogopgave/pdf/Komplekse-udredninger.pdf
Har du en problemstilling, som du ønsker at få en udredning af, så kontakt mig venligt på min
hjemmeside: http://dialogogopgave.utni.dk,
Det konkrete arbejde med udredninger afhænger af den konkrete problemstilling,
samarbejdspartnere og hvilke ressourcer, der er til rådighed.
Venlig hilsen
Ulla Thorup Nielsen
Juli 2014
Den gode dialog om fælles opgave og problemstilling…
Ligeværdig dialog omkring fælles opgaver og
problemstillinger kræver en fælles dagsorden, der står i et realistisk forhold til variationen af forskellige
synsvinkler og interesser omkring en problemstilling…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
53
SPOR… Spor – i sandet…
Fødder – der har sat aftryk…
Hvis?
En på sin vej gennem verden – og livet…
En med en historie…
Et cigaretskod ved fortovskanten…
En har røget – og er blevet færdig med at ryge – lige her…
En på vej gennem verden – og livet…
En med en historie…
En krøllet indkøbsseddel i bunden af indkøbskurven – i den lokale Netto…
Mælk, agurk, ost, rugbrød – og to dåseøl…
En har haft brug for – mælk, agurk, ost, rugbrød – og to dåseøl…
En på vej gennem verden – og livet…
En med en historie…
Spor…
Fodaftryk i sandet…
Et cigaretskod ved fortovskanten…
En krøllet indkøbsseddel i bunden af indkøbskurven – i den lokale Netto…
Spor – af nogen på vej gennem verden – og livet…
Nogen med en historie…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
54
APPENDIKS
2 Tilbage til hovedmenu
KURSER, UDDANNELSE OG
BAGGRUNDSVIDEN
A.2.a: Kurser og uddannelse
A.2.b: Litteratur
A.2.c: Anden relevant baggrundsviden
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
55
A.1.2 Tilbage til bilagets indholdsoversigt
KURSER, UDDANNELSE OG BAGGRUNDSVIDEN
KURSER OG UDDANNELSE
Tekst under redaktion…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
56
A.2.b Tilbage til bilagets indholdsoversigt
KURSER, UDDANNELSE OG BAGGRUNDSVIDEN
LITTERATUR
Tekst under redaktion…
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
57
A.2.c Tilbage til bilagets indholdsoversigt
KURSER, UDDANNELSE OG BAGGRUNDSVIDEN
ANDEN BAGGRUNDSVIDEN OG -ERFARING
Tekst under redaktion…
KULTURSOCIOLOGI – EITISK LIGESTILLING & SOCIALPSYKOLOGI 1987 – 1991 Kultursociologi – Etisk Ligestilling & Socialpsykologi 1987 – 1991:
http://utni.dk/fagogsamfund/pdf/laering/kultursociologi-etisk-ligestilling-og-socialpsykologi-
1987-2015-bilag-ullatn.pdf
Indhold B.1.a: Hovedet oven vande i en forstyrret verden
En høj IQ / bevidsthedsniveau og begge ben på jorden
Den sædvanlige historie
Studenterrådgivningen i Aalborg 1987 – 1991
Personlig ledelse 1991 – 2014
Tidslommer
B.1.b: Mine første psykiatriske patienter 1987 – 1998 Selvmordet 1987
Ingen hjælp og opbakning at finde 1987 – 1990
Hvad er en skizofren binding?
Tro og virkelighedsforstyrrelser
o Trosvinkler (196* – 201*=
Berits udlevelsestrip 1987 – 1992
Lottes udlevelsestrip 1987 – 1998
Afvikling af problemstilling og netværk 1991 – 1998
Langtidskonsekvenser for mig og mit liv
B.1.c: Koks i studieforløbet 1987 – 1991 Vejlederproblemer til start på afgangsspeciale 1987
Linieskifte til konstruktion 1988 – 1989
Tilbage til planlæggerlinien 1990
Afgangsspeciale Aalborg Universitet 1991
o Menneskesyn og ældreplanlægning
o Habermas og de 3 livssfærer
B.1.d: Diabetes 1 1989 – 201* Er seksuelle overgreb en anerkendt behandlingsmetode i Danmark?
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
58
¾ år med synlige symptomer på udiagnosticeret diabetes 1
Indlagt i massegraven 1989
Min egen oplæring og kampen for et naturvidenskabeligt behandlingstilbud 1990 – 1991
Sanktionering af ordinær behandling ved anden sygdom
o Sanktioneringerne dækker over perverterede dyreforsøg
Seksuelt overgreb ved underlivsundersøgelse Amager hospital 1993
Behandlerbestemt seksuel adfærd som ”betaling” for teststrimler frem til 2000
Sundhedsvæsnet støtter vold mod kvindelige diabetikere på arbejdsmarkedet 1996 –
201*
o Offer for en stalker 1996 – 2001
Kvindelige diabetikere, der ikke vil redde deres liv ved at sprede benene
for ”pæne” eksamensbeviser, erklæres sindssyge
Sundhedsvæsnet blokerer for retslig afgørelse i voldssager mod
kvindelige diabetikere
Ulovlig forsøgspraksis, behandlingssanktion og psykisk vold
Overgrebene fortsætter så længe der ikke er lavet seriøs opfølgning
Forsøgsdyr i en primitiv behandlerverden
Et nemt offer for hvad som helst og hvem som helst
Døden som eneste alternativ til seksuelt perverterede dyreforsøgene
Sundhedsprofiler (1989 – 201*)
B.1.e: En barsk verden XX
B.1.f: Overfaldsforsøg og retssag 1989 – 1990 XX
B.1.g: Offer for en stalker 1996 – 2001 Livet kan være umenneskeligt
Mit udgangspunkt og ståsted 1996
Det generelle miljø på HMI 1996
Lederen Lilly Jensen 1996
Stalkeren Bjarne 1996
Ingen hjælp og opbakning at finde 1996 – 2001
Stalkeren Bjarne 1997 – 2001
Afstraffelse i sundhedsvæsnet 1996 – 2015
Nedslagtningen i ledighedssystemet 1997 – 2001
Afvikling af problemstilling og netværk 1997 – 2001
Langtidskonsekvenser for mig og mit liv
B.1.h: Personlig chikane og psykisk vold i ledighedssystemet 2009 – 2014
XX
KULTURSOCIOLOGI & ETISK LIGESTILLING 1991 – 2015 | Ulla Thorup Nielsen
Ulla Thorup Nielsen | http://fagogsamfund.utni.dk
59
Ulla Thorup Nielsen
http://fagogsamfund.utni.dk