Leg, bevægelse, sansning og udvikling
hos det lille barn
Et inspirationsmateriale til dagplejere
Udarbejdet af børnefysioterapeuterne
Anne Dall Thomalla og Kathrine Jürgensen
Aabenraa kommune PPR – Børn og Skole, januar 2008
2
Indholdsfortegnelse Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig? .................................................. 3
Nogle milepæle i den motoriske udvikling ................................................... 3
Nogle milepæle i den motoriske udvikling ................................................... 4
De ”motoriske” sanser ............................................................................. 5
Følesansen (den taktile sans) ............................................................................................... 5
Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans) ................................................................. 5
Lodliniesansen (den vestibulære sans) ............................................................................ 5
Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år) ................... 6
Liggende på maven .................................................................................................................. 6
Liggende på ryggen .................................................................................................................. 6
At trille ........................................................................................................................................... 6
Fra rygliggende til siddende .................................................................................................. 7
Siddende ....................................................................................................................................... 7
Kryb og kravl ............................................................................................................................... 7
Rejse sig op og stå ................................................................................................................... 8
Grib og forstå ......................................................................................... 8
Følesansen ................................................................................................................................... 8
Ideer til visuel stimulering ..................................................................................................... 9
Ideer til stimulering af den auditive sans ...................................................................... 10
Ideer til stimulering af smags og lugte sans ................................................................ 10
Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år) .................. 11
Ideer til forskellige sanselege .................................................................. 13
Taktil sans .................................................................................................................................. 13
Visuel sans ................................................................................................................................. 14
Auditiv sans ............................................................................................................................... 14
Smags og lugtesans ............................................................................................................... 14
Forslag til litteratur: ............................................................................... 15
3
Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig? Den motoriske udvikling i det første leveår udvikler sig med lynets hast. I
ingen anden periode i barnets liv udvikler barnet så mange motoriske
færdigheder som i det første år.
At kunne bevæge sig, skaber muligheder for barnet til at knytte sociale kontakter, barnet bliver selvstændig og udvikler selvtillid og mulighed for at
udforske og lære at forstå verden omkring sig
At barnet prøver selv, er en meget vigtig del af dets sansemotoriske udvikling En travl hverdag gør, at det ofte er nemmere at gøre det for barnet end at lade
barnet prøve. Derved ”mister” barnet de små byggesten, der til sammen udgør en færdighed eller de bliver ikke tilstrækkeligt øvet af barnet. Resultatet er, at
barnet er længere om at blive selvhjulpen
Barnet lærer noget om dets omverden ved at sanse, idet det er naturligt nysgerrigt efter at opleve omverden. Det har en iboende motivation til at
bevæge sig og for at mærke for at erobre omverdenen, så muligheden for at
bevæge sig og udforske ting må ikke begrænses.
Jo yngre barnet er, jo mere er barnets leg afhængig af de voksne omkring barnet (pludre, give-tage-lege, kropskontakt, øjenkontakt). Når barnet bliver
ældre, vil andre jævnaldrende børn være gode og inspirerende legepartnere.
4
Nogle milepæle i den motoriske udvikling
Nedenstående liste er vejledende angivelser og skal bruges til at holde fokus
på udviklingspunkterne
7-9 måneder: Kan frit trille far mave til ryg
Kan gribe målrettet med begge hænder efter genstande
Vende legesager i hænderne Trække sig fra liggende op til siddende ved hjælp af en voksen
Sidde lidt uden støtte Krybe, kravler evt. lidt hen over gulvet
Stå med støtte
10-12 måneder: Kravle
Selv komme op i siddende stilling fra liggende Sidde uden støtte
Trække sig op til stående ved hjælp af en voksen eller ved møbler Banke genstade mod hinanden, f.eks. to klodser
Lege med at ”kaste ting væk” Tage små ting op i pincetgreb
Gå sidelæns langs møbler
Gå enkelte skridt med støtte i voksens hånd Række ting målrettet til en voksen (give-tage lege)
13 -24 måneder:
Stå og gå uden støtte Bære ting, mens man går
Trække og skubbe legetøj Gå hen over små forhindringer
Gå op og ned ad et enkelt trin Klatre op ad en lille stige
Kravle op ad en lille trappe Rutsje på lille rutsjebane, gynge på lille gynge
Bygge tårn af 3 til 4 klodser Kaste en bold, dog ikke retningsbestemt
Prøver at fange en stor bold der kastes til barnet
Sparke til en bold Hoppe et enkelt hop med begge fødder
Gå baglæns Lege med puttekasse
25 til 36 måneder:
Begynder at kunne løbe med svævefase Gå op ad trapper uden at sætte ben til
5
Hoppe ned fra en lav genstand/trappe
Hoppe over et lille tov eller lignende på gulvet Løbe med galophop
Gribe en stor bold i favngreb Stå kortvarigt på et ben
Cykle på trehjulet cykel Køre på legemotorcykel og skubbe sig frem med benene
De ”motoriske” sanser
Følesansen (den taktile sans)
Følesansen er den første af sanserne, som udvikles allerede som foster.
Vi registrerer følesanseindtryk via små nerveceller, som ligger i vores hud. Følesansen registrerer berøring, smerte og temperatur og gør os blandt andet i
stand til at mærke form og overflade af de ting, vi f.eks. holder i hånden.
Følesansen har derfor også en vigtig betydning for udvikling af finmotorikken, idet vi skal kunne mærke, hvad vi holder i hånden, for at kunne manipulere
med genstanden
Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans)
Via små følelegemer, som ligger i vores muskler og led, er vi i stand til at registrere om vores muskler er spændte eller afslappede og om f.eks. vores
albue er bøjet eller strakt. Vi kan samtidig mærke, når vi bevæger os idet vi registrerer, hvilke muskler der er i aktivitet.
Muskel-ledsansen hjælper os med at gøre bevægelser smidige og med at tilpasse den kraft, vi f.eks. skal bruge for at kunne hælde mælk op uden at
spilde eller drible en bold uden at den flyver for langt. Ved at barnet er får erfaringer med bevægelse udvikles muskel-ledsansen og
denne erfaring kan bruges, når barnet kommer i en ny situation, der ligner en tidligere.
Barnet skal derfor have mulighed for at gøre så mange ting som muligt selv for
at udvikle muskel-ledsansen
Lodliniesansen (den vestibulære sans)
Lodliniesansen er placeret i det indre øre. Her registreres, hvor hovedet er i forhold til kroppen (står man på hovedet, holdes hovedet på skrå) og om man
er i bevægelse eller i ro. Alle lege, hvor barnet vugger, gynger, rutsjer, tumler med hovedet nedad eller
balancerer, stimulerer lodlinjesansen. Som voksen kan vi opleve at blive svimle af at lave bare en enkelt kolbøtte. Det er fordi vi ikke så ofte udfordrer os selv i
aktiviteter, der stimulerer lodlinjesansen. Børnene har behov for at ”få styr på” disse sansestimuli og mærke kroppens
reaktioner (at blive svimmel, miste balancen) hvis man f.eks. snurrer rigeligt
6
rundt og søger derfor mange forskellige legemuligheder, der involverer
hovedet i mange forskellige stillinger.
Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år)
Liggende på maven
Når barnet ligger på maven, får det styrket muskulaturen over ryggen,
skulderen og lænden. De bevægelser, som barnet gør her, er forstadier til at kunne løfte sig fra gulvet, at komme op i siddende, komme op i stående for til
sidst at kunne gå uden støtte
Ideer til lege Ligge på maven på gulvet sammen med barnet, evt. bruge et spejl, så
barnet kan se sig selv og den voksne Når hovedkontrol og kontrol over ryggen er der – give barnet ”flyveture”
i luften Ligge på gulvet og f.eks. lave puslespil, kigge i billedbøger
Liggende på ryggen
Barnet skal være stærk i sine hals- og mavemuskler, idet de sammen med
rygmusklerne sørger for, at kroppen bliver stabil, så barnet kan sidde, stå og gå uden støtte
Ideer til lege Trække sig op ved hjælp af den voksnes hænder, f.eks. når barnet skal
op fra puslebord Evt. ligge en skråkile under hovedet og øvre del af ryggen for at barnet
ikke skal løfte sig for meget over tyngdepunktet og det dermed bliver lettere at løfte sig
At trille
At kunne trille giver barnet mulighed for at kunne komme rundt til andre
steder. Rotation er en del af krydsmønster, samarbejde mellem de to kropshalvdele og vægtforskydning. Desuden er den hovedkontrol, som barnet
udvikler ved at trille meget vigtig for også at få hovedkontrol i mange andre stillinger.
Ideer til lege
Barnet liggende på ryggen, tag fat i benet og hjælp det med at komme
rundt Læg barnet på siden, og læg nogle legesager som barnet gerne vil have
fat i så det skal række ud efter det
7
Fra rygliggende til siddende
Når hovedet er stabilt, så det ikke hænger bagover, når barnet trækker sig op fra rygliggende, kan man øve, at barnet gradvist selv kan komme fra
rygliggende til siddende.
Ideer til lege
Holde i én arm og støtte på modsat knæ, trække skråt over den ene side, lade barnet hjælpe til med den anden hånd, f.eks. når det skal op
fra puslebordet
Når barnet er ”siddemodent”, dvs. selv kan komme fra liggende til siddende,
kan det være en god ide at lægge barnet på maven, når man har løftet det. Derved får barnet en masse øvelse i at komme op, hvilket styrker balancen og
støttefunktionen over armene, som jo skal bruges til kravl.
Siddende
Det er vigtigt, at barnet er muskulær stærk nok i ryggen og at det udviklingsmæssigt er så vidt, at det kan holde balancen, før man sætter barnet
for meget op
Ideer til lege Trille bold til barnet, lade bolden trille lidt ud til siden, så barnet skal
række efter den Barnet sidder på skød af voksen, giv barnet den fornødne støtte, bevæg
benet fra side til side, som om I sejler, lade barnet hoppe på skødet
Kryb og kravl
Barnet kommer fra siddende frem til at støtte på hænder og rokke lidt frem og
tilbage for at afprøve, om armene kan bære kropsvægten.
8
Ideer til lege
Lade barnet ligge over knæ, støtte på armene, efterhånden trækker den voksne benet væk under barnet
Sidde bag ved barnet, støt barnet let ved at holde det under brystkassen, lade det rokke let frem og tilbage
Lægge legetøj et stykke væk fra barnet, så det er nødt til at komme frem for at hente det, gerne legetøj, der kan rulle, så barnet selv kan
sende det af sted og følge efter det (obs. for at barnet skal kunne gribe fast i legetøjet, f.eks. trærangle fra Brio)
Når barnet kan kravle, kan den voksne lave en ”bro” ved at stå på alle fire og lade barnet kravle ind under den.
Rejse sig op og stå
Barnet prøver nu at komme op fra siddende eller kravlestilling op til stående ved at trække sig op ved bord, stole eller personer.
Ideer til lege
Læg noget af barnets yndlingslegetøj på sofaen eller på et lavt bord, så barnet er motiveret for at prøve at komme op. Støt kun barnet der hvor
det har brug for det Gamle faste sofahynder kan være gode at lægge ovenpå hinanden, så
barnet kan kravle op i dem Sæt ting, der er spændende at røre ved op på en plade på væggen og
sæt nogle håndtag fra et køkkenskab op, så barnet kan rejse sig ved dem som lille ”ribbe”
Leg med skubbevogn
Grib og forstå
Følesansen
Udviklingen begynder for det lille barn med at røre med hænder og mund,
omk. 4-6 mdr. rækker babyer ud efter legetøj med en hånd og flytter det til den anden hånd. Senere tager de med begge hænder samtidig, hvor efter
legetøjet bliver vendt og drejet.
9
Ideer til lege
Fra 6 mdr.
Første gribe leg - I tynde bomulds strømper eller små stof poser puttes pasta, ærter, bønner, linser, rosiner, perler, mel, uld, vat, kokos, nødder,
kastanjer, osv. ”This little piggi” – med fingre og/eller tær
Fra 12 mdr. Leg med sand og evt. vand– med skeer, yoghurtbægre, kopper, gryder
og alm. sandlegetøj – kom evt. sand i en stor spand og gem ting her i så barnet kan finde dem
Tunneller lavet af lagner, tørklæder eller papir – Sæt stykkerne op
mellem dørkarmene, to stole, to borde eller andet. De skal lige røre ved gulvet. Børnene kan nu kravle under over – brug evt. en bold
Kastanje/blade bad – fyld en papkasse halvt med kastanjer/blade
Ideer til visuel stimulering
Fra 6 mdr.
Ophæng - uroer af papir, tynde bånd, glimmer, forskellige former, sort og småt
Finger leg – et par fingerhandsker, hvor der til hver finger på sys tynde bånde – her kan også bruges små fingredukker
Fra 12 mdr.
Hvem er det? – leg foran spejl Hvad er det? - i gennemsigtige tomme flasker/bæger m. låg kommes
forskelligt materiale fx ærter, perler, papirklips, muslinger osv.
10
Farver – flasker med skrue låg fyldes halvt med vand og forskelligt frugt
farve. Der kan også kommes glimmer og perler andre farver i
Ideer til stimulering af den auditive sans
Fra 6 mdr.
Bind små klokker på silkebånd
Raslelegetøj Vindklokker/- harper
Et stykke bagepapir
Fra 12 mdr.
Små plast/metal bøtter (ikke større end de kan have dem i hånden) med ris, linser, ærter
Fingerhandsker med klokker Slå på gryder, plastbøtter, plastik flasker osv., med træ/metal/plast
grydeskeer
Ideer til stimulering af smags og lugte sans
Fra 12 mdr.
Duft balloner Smag sødt, surt osv. – forskellig frugt, te, saft, mm.
11
Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år)
Ligge på maven og få læst historier
Dette fremmer styrken i musklerne på bagsiden af ryggen, som igen har betydning for, at barnet udvikler en god balance
Ligge på maven på et tæppe, blive trukket rundt på tæppet, gerne af et andet barn
Barnet får stimuleret lodliniesansen og muskel-ledsansen
Ligge på maven, trille bold til hinanden Barnet udvikler muskulaturen på bagsiden af kroppen
Hoppe i madrasser
Barnet udvikler balancen og muskel-ledsansen
Lægge små forhindringer på vejen, hvor barnet går til dagligt, så det
oplever at skulle kravle over noget eller går på forskelligt underlag
Bygge en ”tryllevej”, hvor barnet skal kravle over forskellige forhindringer såsom nogle store oppustelige svømmedyr, en oppustet
luftmadras, nogle gamle sofahynder og ind mellem disse nogle rester af tæppefliser, evt. et lille badebassin uden vand, så barnet skal kravle over
kanten og hente ting
12
En skammelbane, hvor man lægger lagner over skamler og stole og hvor barnet skal kravle ind igennem
Barnet udvikler en rumlig fornemmelse, hvor meget fylder min krop, hvordan skal jeg bevæge mig uden at støde ind i noget
En bølgebane f.eks. rulle nogle yogamåtter eller sommerdyner sammen
og læg nogle tæpper over – lad barnet kravle hen over ”bølgerne”
Bygge en skrå bane f.eks. med skumpuder eller skråkiler, så barnet skal kravle op og ned
Springe over åen – lægge nogle tove ud som å og som børnene skal springe over, varierer afstanden mellem tovene
Lege hotdog leg, lege vaskehal
stimulerer følesansen og opmærksomhed på, hvor man bliver berørt
Leg med balloner med overtræk (en stofpose, der trækkes over en ballon, så ballonen virker som en bold)
Trille ballonen, kaste ballonen til hinanden, prøv at holde den i luften ved
at slå til den
Frøleg – læg nogle små tove ud på gulvet, nogle tæppefliser og en måtte – barnet skal nu hoppe som en frø fra sted til sted
13
Balanceleg – tegn streger på fliser med kridt lige og runde. Barnet skal
gå på stregerne uden at foden kommer ved siden af – tegn nogle cirkler, hvor barnet kan stå med samlede fødder og evt. samle nogle ting op
(ærteposer mm.), som ligger uden for cirklen og som skal bringes tilbage til udgangspunktet.
Flyvende tæppe
Tag en fast måtte og læg et par tennisbolde under den. Nu kan børnene sidde på den og blive trukket frem og tilbage på et flyvende tæppe og
skal så holde balancen og ikke vælte
blomster leg – puder lægges ud på gulvet så det danner en blomst, et
blad for hvert barn. Den voksne spiller elle synger, imens børnene danser rundt om hele blomsten. Når musikken stopper skal barnet finde
sit blad.
Hoppe bane – puder, madrasser, tæpper, dyner, ringe, tæppefliser osv.
Ideer til forskellige sanselege
Taktil sans
Berøring med forskellige materialer - barnet sidder eller ligger på maven Fx kan du bruge vat, handske, fjer, børste, lommetørklæde,
vaskehandske – det kan være forskellige dyr som går på ryggen/armen. Gemme leg – noget af barnets favorit legetøj gemmes under en
papkasse. Der klippes hul i begge sider så barnet kan nå legetøjet med begge hænder – gæt hvad det er?
14
Visuel sans
I skotøjsæsker gemmes forskellige ting – ting som glitrer fx stanniol kugler, en lommelygte, forskelligt farvet papir, gavebånd.
Magnet mus – ½ valnødder, med hale og øjne limes på magneter, andre magneter limes på et stykke træ - kan laves med børnene – det magiske
stykke træ holdes hen mod musene og hvad sker der? Stor eller lille? – forskellige ting i både stor og lille fx stol, dukke, bil, dyr,
kop osv. Hvem ejer skoen? – en sko fra alle børn i legen
Parre billeder – fra memory eller andet
Auditiv sans
Find uret – et minut ur /vækkeur/dyr med musik gemmes og børnene skal finde det
Trompet – et paprør dekoreres. Der skæres/klippes flere små huller som til dækkes med transparent papir – papiret vibrer når børnene
snakker/råber i røret.
Smags og lugtesans
Duftdåser – alt muligt, som kan være i en lille plastbeholder med låg
eller små stof poser(teposer kan også bruges) Krydder ”have” – forskellige friske krydderier
15
Forslag til litteratur:
Børn i bevægelse, hos mor, far, i dagplejen og daginstitutioner – Romme, Pauline Voss – Forlaget Dafolo
Giv dit barn lyst til at lære! Sansning, bevægelse, sprog – Dessau, Anika, Nielsen,
Helle Aagaard og Nørgaard, Erna – Komiteen for sundhedsoplysningen
Lille Menneske, stor udvikling, 0 – 3 år – Forlaget Skalmeje
Bevægelse og udvikling – Ahlmann Lise – Christian Ejlers´ Forlag