Bibliotekarforbundet [ 01 ]Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
Lønmagasin 2012
for ansatte i stat, kommuner og regioner
Læs bl.a. også om arbejdstid, barselsvilkår, ferierettigheder, personalegoder, samt de ændringer, der er i overenskomsterne som følge af OK11
Indhold
Forord ..........................................................................................................................................3
1 De offentlige overenskomster og aftaler ..........................................................................41.1 Hvem forhandler min løn? ............................................................................................................41.2 Hvad kan du selv gøre? ................................................................................................................51.3 Hvordan kan BF hjælpe? ...............................................................................................................61.4 Ansat på overenskomst .................................................................................................................61.5 Ansat som tjenestemand ..............................................................................................................71.6 Dit ansættelsesbrev ......................................................................................................................71.7 Lønsystemer i det offentlige .........................................................................................................71.8 Specialkonsulent/chefkonsulent ....................................................................................................71.9 Trinforløb i din basisløn/grundløn .................................................................................................71.10 Hvordan beregnes min lønanciennitet? ........................................................................................91.11 Tillæg og den lokale forhandling ..................................................................................................91.12 Centralt forhandlede tillæg .........................................................................................................101.13 Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemænd ............................................................................111.14 Din arbejdstid.............................................................................................................................121.15 Dine barsel- og omsorgsvilkår .....................................................................................................141.16 Dine ferievilkår ...........................................................................................................................171.17 Personalegoder ..........................................................................................................................171.18 Seniormuligheder .......................................................................................................................181.19 Om Folkepension .......................................................................................................................221.20 Din pensionsaftale ......................................................................................................................23 Satser for arbejde, dagpenge og kilometerpenge gældende i 2011.......................................26 Honorering af arbejde – satser ....................................................................................................26 Satser for dagpenge ...................................................................................................................27 Refusion af merudgifter til transport ...........................................................................................27
Bibliotekarforbundet [ 03 ]Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
Bibliotekarforbundets Lønmagasin udsendes denne gang og
fremover som elektronisk dokument. Samtidigt er Lønsta-
tistikken nu udskilt i et særskilt dokument, således at du nu
hurtigere og lettere kan finde frem til det, der netop interes-
serer dig.
Her i Lønmagasinet ønsker Bibliotekarforbundet at skitsere
nogle af de væsentligste løn- og ansættelsesvilkår, der gælder
for forbundets offentligt ansatte medlemmer i 2012. Vi har
bestræbt os på at skitsere de gældende regler så enkelt som
overhovedet muligt, både om løn og lønforhandlinger samt
øvrige ansættelsesvilkår.
Som offentligt ansat er din basisløn fastlagt i overenskomster
og aftaler. Alt efter uddannelse, stillingstype og relevant erfa-
ring indplaceres du på et bestemt trin/lønniveau. I magasinet
giver vi dig et overblik over, hvilke regler der gælder for såvel
overenskomstansatte som for tjenestemandsansatte.
Ud over basislønnen består de offentlige lønsystemer også
af en variabel del i form af tillæg, der forhandles lokalt på
arbejdspladsen, primært de såkaldte funktions- og kvalifikati-
onstillæg, men også af resultatløn m.v. Såvel stilling, ansvar,
udbud som efterspørgsel på bestemte kvalifikationer er med
til at definere størrelsen på disse tillæg.
Ved overenskomstforhandlingerne 2011 blev alle de til rå-
dighed værende økonomiske midler anvendt til de generelle
lønstigninger, der kommer til udbetaling i netop 2012. Dette
betyder, at der ikke blev afsat centrale midler til de lokale
forhandlinger, hvor der tidligere har været afsat en vis pro-
centdel af lønsummen til netop disse forhandlinger. Denne
situation vanskeliggør de lokale forhandlinger, hvilket også
vil være tilfældet i 2012. Bibliotekarforbundet ønsker dog at
understrege, at der fortsat kan ske lokale lønforhandlinger en
gang årligt – også selv om vi lever i en verden med stillings-
nedlæggelser. Bibliotekarforbundet uddanner løbende vores
tillidsrepræsentanter i, hvordan de skal agere under nye og
ændrede omstændigheder.
Giver Lønmagasinet alligevel anledning til spørgsmål, er du
velkommen til at søge yderligere information på Bibliotekar-
forbundets hjemmeside – www.bf.dk – eller til at kontakte
Bibliotekarforbundets forhandlingsafdeling.
God læsning!
Pernille Drost
Formand for Bibliotekarforbundet
Forord
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 04 ]
De offentlige overenskomster og aftaler
01
1.1. Hvem forhandler min løn?Løn- og ansættelsesvilkår – herunder lokale forhandlingsfor-
hold – for overenskomstansatte i kommuner og regioner afta-
les ved forhandling mellem henholdsvis Kommunernes Lands-
forening (KL) og Danske regioner/Regionernes Lønnings- og
Takstnævn (RLTN) på den ene side og AC/KTO på den anden
side. For statsansatte indgås aftaler ved forhandling mellem
Finansministeriet og AC/CFU. Vilkår for tjenestemænd aftales
ved forhandling mellem samme arbejdsgiverparter som an-
ført ovenfor og Bibliotekarforbundet/CFU/KTO.
BF: Bibliotekarforbundet (forhandler krav, der specielt
vedrører bibliotekarer, cand.scient.bibl.er)
AC: Akademikernes Centralorganisation (forhandler
krav, der specielt vedrører akademikere i stat,
kommuner og regioner)
KTO: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstan-
satte (forhandler for samtlige ansatte i kommuner og
regioner). Sundhedskartellet er ikke medlem af KTO
CFU: Centralorganisationernes Fællesudvalg
(forhandler for samtlige ansatte i staten)
Overenskomsterne fastlægger – udover basislønnen – regler
for lokale lønforhandlinger. Disse forhandlinger vedrørende
funktions- og/eller kvalifikationstillæg føres mellem de lokale
parter, dvs. kommunen, regionen eller den statslige institution
på den ene side og organisationen (BF) på den anden side.
Lønforbedringer kan som udgangspunkt forhandles årligt
samt ved nyansættelser og ved væsentlige stillingsændringer.
BF har uddelegeret forhandlingsretten til vores lokale til-
lidsrepræsentanter (TR) således, at det som hovedreglen er
TR, der forhandler løn for BF’s medlemmer. Hermed sikres, at
forhandlingerne for det enkelte medlem kommer så ”tæt på”
medlemmet som overhovedet muligt. BF forhandler, hvis der
ikke er ansatte nok til at vælge en lokal tillidsrepræsentant. I
denne situation kan forhandlingsretten også uddelegeres til
en tillidsrepræsentant fra en anden AC-organisation.
Lønforhandlinger for bibliotekschefer samt visse andre chefer
varetages dog altid af BF centralt. Læs om BF’s forhandlings-
organisation på www.bf.dk.
1.2. Hvad kan du selv gøre?Den, der forhandler din løn, har brug for oplysninger fra dig.
Det er derfor altid en god idé, hvis du løbende registrerer
ændringer i ansvar, kvalifikationer og/eller funktioner og op-
nåede resultater. Hermed kan du give din tillidsrepræsentant
et godt udgangspunkt, når din løn skal forhandles.
Bibliotekarforbundet [ 05 ]Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
1.3. Hvordan kan BF hjælpe?Spørg din tillidsrepræsentant (TR)
BF uddanner løbende vores TR’er i løn- og ansættelsesfor-
hold. Har du et spørgsmål til dine vilkår så tag en snak med
din lokale tillidsrepræsentant, som er uddannet i at besvare
mange forskellige løn- og ansættelsesspørgsmål. Kender din
TR ikke umiddelbart svaret på et konkret spørgsmål, vil han/
hun kontakte en anden TR fra sit netværk eller ringe til BF.
Vejledning i forbindelse med løn- og
ansættelsesvilkår generelt
BF’s sekretariat yder rådgivning om løn- og ansættelsesvilkår
samt alle andre arbejdsrelaterede vilkår. Du kan altid få fat
på en konsulent i sekretariatet på hverdage mellem kl. 9.00
og 15.00. Ring på telefon 38 88 22 33 eller send en mail til
Information
Du kan rekvirere eller downloade en række pjecer, gode råd
m.v. fra BF. Alle pjecerne finder du på www.bf.dk.
Karriererådgivning
BF har en karriererådgiver, som kan give dig en personlig råd-
givning.
Karriererådgiveren holder også jobsøgningskurser og giver indi-
viduel tilbagemelding på jobansøgninger. På www.bf.dk kan du
desuden finde råd og vejledning om jobsøgning m.v.
Kontakt BF’s karriererådgiver på telefon 38 88 22 33.
I Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv kan du i hvert
nummer finde stof af særlig relevans for dig på siderne kaldet
”Job og Karriere”.
BF’s egen jobformidling:
BF’s jobformidling omfatter flere led:
• BF’s JobMail: Et nyhedsbrev som giver dig oversigt over
relevante akademiske stillingsopslag, direkte i din mail-
boks. Tilmeld dig på www.bf.dk/nyhedsbreve.
• BF’s VikariatMail: Et nyhedsbrev, hvor vi annoncerer vi-
kariater og projektansættelser. Tilmeld dig på www.bf.dk/
nyhedsbreve.
• Bibliotekarjob: BF’s jobdatabase på www.bibliotekarjob.
dk. Her kan du oprette en jobagent og løbende få tilsendt
e-mails med de job, der passer netop dig.
• Stillingsopslag indsendt af arbejdsgivere finder du dels i
Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv samt i Biblio-
tekarforbundets Nyhedsbreve. Herudover er de tilgænge-
lige på Bibliotekarjob.dk, som en del af Profiljob.dk.
Lønstatistik og løndatabase
BF indsamler årligt lønstatistik, som både offentliggøres i
dette magasin og årligt lægges ind i vores interaktive løndata-
base, som du kan finde via www.bf.dk. Her kan du lave dine
egne udtræk og eksempelvis holde øje med din markeds-
værdi. På www.bf.dk kan du også finde en række af tabellerne
fra lønstatistikken.
[ 06 ] Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
1.4. Ansat på overenskomstAnsættelse i den offentlige sektor sker i dag kun på overens-
komstvilkår.
Akademikernes Centralorganisation (AC) – og dermed Bib-
liotekarforbundet – har overenskomst med de kommunale,
regionale og statslige arbejdsgivere. Overenskomsten fastlæg-
ger i hovedtræk vilkårene med hensyn til løn, lønregulering,
pension, arbejdstid, barsel, ferie m.v.
1.5. Ansat som tjenestemandOmkring 20 procent af Bibliotekarforbundets medlemmer på
det offentlige område er i 2011 ansat som tjenestemænd. De
generelle vilkår for tjenestemænd i kommuner og regioner er
fastsat igennem BF’s tjenestemandsaftaler med henholdsvis
KL og Danske Regioner og i tjenestemandsregulativet. For
tjenestemænd i staten er vilkårene fastlagt i henhold til Tjene-
stemandsloven.
Løn- og ansættelsesvilkår m.v. for kommunalt/regionalt
tjenestemandsansatte aftales ved forhandling mellem KL og
Danske Regioner på den ene side og Bibliotekarforbundet og
KTO på den anden side. For statsansatte er det en forhand-
ling/aftale mellem Finansministeriet og Bibliotekarforbundet/
CFU, der fastlægger løn- og ansættelsesvilkår.
Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillings-
skift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemands-
ansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved
umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme an-
sættelsesområde, dvs. henholdsvis det kommunale, regionale
eller statslige område, såfremt din arbejdsgiver accepterer
det. Ved skift imellem ansættelsesområder – eksempelvis fra
stat til kommune – taber du typisk retten til fortsat tjeneste-
mandsansættelse.
”Tjenestemandslignende ansættelse” er en ansættelsesform,
som kun anvendes i staten, og som dækker over flere varian-
ter, hvis fællestræk er, at aflønning (men ikke nødvendigvis
pension) er som for tjenestemænd. I øvrigt beror den ansat-
tes rettigheder og forpligtelser på indholdet af vedkommen-
Der ansættes i dag ikke længere tjenestemænd. Ved stillingsskift gælder dog, at hvis du kommer fra en tjenestemandsansættelse, kan du opretholde denne ansættelsesform ved umiddelbar overgang til anden stilling inden for samme ansættelsesområde.
Bibliotekarforbundet [ 07 ]Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
des ansættelseskontrakt. Der vil ikke i fremtiden blive ansat
bibliotekarer på tjenestemandslignende vilkår.
1.6. Dit ansættelsesbrevDin arbejdsgiver har pligt til skriftligt at underrette dig om vil-
kårene for dit ansættelsesforhold i form af et ansættelsesbrev,
hvis varigheden af dit ansættelsesforhold er på en måned og
derover, og hvis din gennemsnitlige, ugentlige arbejdstid er
på mindst 8 timer (i staten dog mere end 8 timer). Du skal
have dit ansættelsebrev hurtigst muligt og senest en måned
efter, at dit ansættelsesforhold er begyndt.
Ansættelsesbrevet skal indeholde alle væsentlige vilkår for an-
sættelse, herunder gældende overenskomst, oplysninger om
løn, ansættelsessted, stillingsbetegnelse, begyndelsestidspunkt,
ferierettigheder, opsigelsesvarsler samt timetal. Ved midlertidig
ansættelse endvidere forventet varighed af ansættelsen.
1.7. Lønsystemer i det offentligeI dag eksisterer der for overenskomstansatte i kommuner/
regioner og stat to sideløbende lønsystemer: et nyt og et
gammelt. For tjenestemænd er dette kun tilfældet i staten.
Alle kommunale/regionale tjenestemænd er på Ny Løn.
Der nyansættes kun medarbejdere på de nye lønsystemer i
dag. Det nye lønsystem omfatter endvidere ansatte, der har
valgt at overgå fra det gamle til det nye lønsystem.
De offentlige lønsystemer består af to elementer: en centralt
aftalt basisløn og en tillægsdel. Basislønnen er anciennitets-
baseret og indeholder et basislønforløb. Basisløn kaldes for
kommunale tjenestemænds vedkommende ”grundløn” –
ligesom funktions- og kvalifikationstillæg kaldes funktions- og
kvalifikationsløn.
Lønnen reguleres almindeligvis hvert år en eller flere gange
med en procentsats (kaldet procentreguleringen), som bliver
aftalt ved overenskomstforhandlingerne. Derudover kan
basislønnen reguleres ekstraordinært for at kompensere for
et evt. efterslæb i forhold til lønstigningen på det private
arbejdsmarked (kaldet reguleringsordningen).
Tillæg aftales som enten varige tillæg, midlertidige tillæg
eller som engangsbeløb. Hertil kommer muligheden for at
forhandle resultatløn.
1.8. Specialkonsulent/chefkonsulent I såvel kommuner, regioner og stat er der mulighed for, at din
arbejdsgiver kan oprette special- og/eller chefkonsulentstil-
linger. Disse stillinger ligger på et højere aflønningsniveau
end almindelige akademiske stillinger. Lønnen består af en
basisløn, og en tillægsdel, der forhandles lokalt. I staten sker
indplaceringen af basislønnen inden for et løninterval.
1.9. Trinforløb i din basisløn/grundløn
1.9.1 Trinforløb for dig som er overenskomstansat
På det gamle lønsystem er trinforløbet 1 – 12 for bibliotekar
DB´er og 1 – 14 for kandidater. På nyt lønsystem fremgår
trinforløbet af skemaet nedenfor:
1.9.2 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som
tjenestemand i en kommune/region
Alle tjenestemandsansatte bibliotekarer i kommuner/regioner
er i dag overgået til nyt lønsystem. Overgangen til Ny Løn
ændrede ikke ved dine generelle tjenestemandsrettigheder.
En evt. løndifference mellem gammelt lønniveau og nyt
grundlønsniveau ved indplaceringen i 2000 blev udmøntet
som henholdsvis funktionsløn og/eller kvalifikationsløn.
Basisløn Kommuner og regioner Staten Årlig basisløn Årlig basisløninterval (1.1.12-niveau) (1.4.10-niveau)
Specialkonsulent 457.947 kr. 450.909 - 472.431kr.
Chefkonsulent 492.208 kr. 485.345 - 511.173 kr.
Bachelor Bibliotekar DB Kandidat
1 – 2, 4 (2-årigt), 5 1– 2, 4 (2-årigt), 5, 7 4 (2-årigt), 5, 6, 8
Alle trin på nye lønsystemer bortset fra trin 4, er et-årige.
Du kan altid finde de aktuelle lønninger på www.bf.dk.
[ 08 ] Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug ved beregning af ancienniteten.
Bibliotekarforbundet [ 09 ]Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
Tjenestemænd er pr. 1.1.2012 indplaceret på følgende
grundlønstrin, som følge af OK11:
•Bibliotekarer i basisstillinger: ændres fra grundlønstrin 24
+ kr. 3.100 (31.3.00-niveau) til grundlønstrin 25
• Bibliotekarer i basisstillinger i Frederiksberg kommune:
ændres fra grundlønstrin 27 kr. + 3.100 (31.3.00-niveau) til
grundlønstrin 28
• Specialister: ændres fra grundlønstrin 36 + kr. 3.100
(31.3.00-niveau) til grundlønstrin 37
•Specialister: grundlønstrin 42 + 3.100 (31.3.00-niveau)
• Mellemledere: grundlønstrin 36, 42 eller 46 + kr. 3.100
(31.3.00-niveau)
• Biblioteksledere: grundlønstrin 46 eller 50 + kr. 3.100
(31.3.00-niveau)
Forhøjelsen af visse grundlønstrin indebærer, at det årlige
kronetillæg på kr. 3.100 (31.3.00-niveau) bortfalder for disse
grundlønstrin.
1.9.3 Trinforløb og vilkår for dig som er ansat som
tjenestemand/tjenestemandslignende i staten
Gammelt lønsystem
Er du eller har du været på gammelt lønsystem i staten, blev
du ansat efter et skalatrinsforløb bestående af skalatrinene:
20-24, 27, 30, 32 og 36, hvor alle trin er to-årige.
Nyt lønsystem
Pr. 1.10.2000 indgik Bibliotekarforbundet og Finansministe-
riet en aftale om frivillig overgang til et nyt lønsystem.
Den nye basisløn består af trin 1-4. Alle BF’s tjenestemandsan-
satte bibliotekarer er i dag på ny løn og aflønnet på lønsyste-
mets sidste løntrin: trin 4.
Du kan finde den aktuelle sats i kroner for trin 4 på www.bf.dk.
1.10. Hvordan beregnes min lønanciennitet?Din lønanciennitet beregnes efter det antal år og måneder,
du har været beskæftiget med bibliotekarisk eller andet
akademisk arbejde, uanset om det er på en offentlig el-
ler en privat arbejdsplads. Anciennitet beregnes tidligst fra
udgangen af den måned, hvor du har afsluttet din eksamen.
Lønanciennitet regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og
altid i hele måneder.
Såfremt du ansættes uden for det traditionelle biblioteksvæ-
sen, er det vigtigt, at du får indføjet i ansættelsesbrevet, at
der er tale om bibliotekarisk/akademisk arbejde. Det kan være
med til at lette en senere godkendelse af anciennitet hos en
ny offentlig arbejdsgiver.
1.10.1 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i
kommuner/regioner
Ved ansættelse i kommuner/regioner på deltid med mindre
end 8 arbejdstimer pr. uge optjenes anciennitet i forhold til den
nedsatte tjenestetid. Ved ansættelse med mindst 8 timer pr. uge
optjenes fuld anciennitet.
Hvis du har eller har haft mere end en deltidsansættelse på
samme tid, kan de ugentlige timetal sammenlægges til brug
ved beregning af ancienniteten.
1.10.2 Anciennitetsregler for deltidsbeskæftigede i staten
Du optjener fuld lønanciennitet i staten ved mindst 15 timers
beskæftigelse i gennemsnit. Er din beskæftigelsesgrad min-
dre, optjener du halv lønanciennitet.
1.11. Tillæg og den lokale forhandlingEt andet element i de offentlige lønsystemer er tillægsdelen.
Der sondres mellem tillægstype og varighed af tillæg. Der-
udover har tjenestemænd i en kommune eller region fortsat
mulighed for at få forhandlet tillæg i form af løntrin, hvilket
også giver en varig pensionsforbedring.
Tillæg kan som udgangspunkt forhandles årligt, ved nyan-
sættelser samt ved væsentlige stillingsændringer. Tillæg er
pensionsgivende, bortset fra engangsvederlag i staten, hvor
det konkret skal aftales.
1.11.1 Hvilke typer tillæg kan forhandles?
Tillæg gives som funktionstillæg, kvalifikationstillæg, en-
gangstillæg og resultatløn. Er du tjenestemand i kommunen,
kaldes tillæg for funktions- og/eller kvalifikationsløn.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 10 ]
Funktionstillæg baseres på de funktioner (arbejds- og ansvars-
områder), der er knyttet til din stilling. Tillægget oppebæres,
så længe du har funktionen.
Funktionstillæg aftales på baggrund af lokalt aftalte kriterier
f.eks. for:
• Leder-ellerstedfortræderfunktioner
• Konsulent-/specialistfunktion
• Undervisningsansvar
• Ansvarforudvikling
• Webredaktør
• Projektarbejde/projektledelse
• TR-arbejde
• Arbejdsmiljørepræsentant-arbejde
Kvalifikationstillæg er baseret på dine kvalifikationer. Ved for-
handling af kvalifikationstillæg kan der tages hensyn til faglige
og/eller personlige kvalifikationer, kvalitet i opgavevaretagel-
sen, balance i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige
arbejdsmarked eller hensyn til fastholdelse og rekruttering.
Eksempler på kvalifikationstillæg:
• Efter-/videreuddannelse
• Erfaringiarbejdetellerpåarbejdsstedet
• Erfaringudenforfaget
• Specialviden
• Fleksibilitet
Specielt for dig som er tjenestemand:
Til kommunalt og regionalt ansatte tjenestemænd kan der
dels ydes tillæg som kronetillæg, dels som løntrin. Ydes
funktionsløn og kvalifikationsløn som tillæg, indbetales der
pension til en supplerende pensionsordning med samme
procentsats som for overenskomstansatte, p.t. 17,5 procent.
Ydes tillæg i form af løntrin, opnår du automatisk pension fra
dette højere løntrin.
Tillæg til statsligt ansatte tjenestemænd kan kun ydes som
kronetillæg. Der indbetales samtidig pension til en suppleren-
de pensionsordning med det samme beløb som for overens-
komstansatte, p.t. 17,1 procent. For tillæg, som medfører
at lønnen bliver højere end den pensionsgivende løn efter
tjenestemandsskalatrinet, indbetales dog 18 procent til en
supplerende pensionsordning.
Resultatløn for såvel overenskomstansatte som tjenestemænd
forhandles og ydes på baggrund af en række på forhånd
definerede kvalitative og/eller kvantitative resultatmål. Forud-
sætningen for et velfungerende resultatlønsystem er, at din
arbejdsplads formulerer resultatmål, som kan dokumenteres.
Kvantitative resultatmål kan umiddelbart måles med tal.
Kvalitative resultatmål vurderes på en anden måde, nemlig ud
fra kvaliteten i udførelsen omkring det pågældende opsatte
mål, hvilket naturligvis straks er vanskeligere at dokumentere.
Resultatløn kan udbetales som engangsbeløb eller som mid-
lertidige tillæg (i staten dog kun som engangsbeløb). Det kan
aftales, at resultatlønnen er pensionsgivende. I kommuner/
regioner er det ikke længere en forudsætning, at den indsats,
der honoreres på forhånd, er målsat. Resultatløn kan f.eks.
også gives i form af en individuel eller kollektiv bonuslignende
ordning.
Vil du vide mere, kan du finde en vejledning om resultatløn
på www.bf.dk.
1.12. Centralt forhandlede tillæg
1.12.1 Vagttillæg i kommuner
For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som
er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndags- eller
bogbustjenester, skal der, som resultat af OK08, lokalt indgås
aftale om funktionstillæg/-løn. Beløbets størrelse fastsættes
lokalt. Aftalen omfatter også cand.scient.bibl.er og cand.
mag.er. På mange arbejdspladser indgås der en lokal kollektiv
aftale om vagttillæg.
Der skal derudover for hver times tjeneste på søndage ydes
en halv times frihed, der afspadseres. Er det ikke muligt at af-
spadsere, ydes i stedet en godtgørelse svarende til 50 procent
af 1/1924-del af nettoårslønnen.
Søndagsarbejde kan for hver enkelt medarbejder ikke tilret-
telægges mere end hver 4. weekend, medmindre der indgås
lokal aftale herom.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 11 ]
Har du – som følge af den tidligere overenskomst (OK05) – et
funktionstillæg, som er et resultat den tidligere tilbagefalds-
regel om et årligt beløb på 5000 kr. (31.3.00-niveau), så
beholder du tillægget som en personlig ordning, med mindre
andet aftales.
1.12.2 Rådighedstillæg
I staten kan du få et rådighedstillæg, såfremt du ansættes i
en administrativ fuldmægtigstilling, som sagsbehandler eller
lignende. Rådighedstillægget følger et anciennitetsbaseret
trinsystem, hvor skalaen med OK08 er gjort kortere. Der
indbetales pensionsbidrag af tillægget med 9 procent. Med
rådighedstillægget følger en rådighedsforpligtigelse på 20
timer pr. kvartal.
I kommuner/regioner er der ved OK11 aftalt, at alle akade-
mikere, inkl. bachelorer og Bibliotekar DB’ere kan oppebære
rådighedstillæg såfremt de ansættes i en administrativ stilling
og påtager sig rådighedsforpligtelse. Rådighedstillæg er
pensionsgivende med 17,5 procent. Med rådighedstillæg-
get følger en rådighedsforpligtigelse på 35 timer pr. kvartal.
For allerede ansatte kan der optages drøftelser omkring et
eventuelt rådighedstillæg.
1.13. Ulempegodtgørelse til statslige tjenestemændFor tjenestemænd gælder, at man lokalt kan indgå aftale om
enten et tillæg eller afspadsering og natpenge.
Hvis man er omfattet af aftalen om tillæg, ydes 25 procent
af nettotimelønnen for arbejde fra kl. 17.00 til kl. 06.00 på
hverdage samt weekender, søgnehelligdage, grundlovsdag
efter kl. 12.00 og juleaftensdag efter kl. 14.00. Derudover
ydes weekendgodtgørelse (ydes ud over ulempegodtgørel-
sen) som afspadsering eller timeløn (begge med 50 procent) i
weekender og på søgnehelligdage.
Hvis man er omfattet af aftalen om afspadsering og nat-
penge, optjenes der for hver 37 timers arbejde, der udføres i
tidsrummet fra kl. 17.00 til kl. 06.00, 3 timers afspadsering.
Ved egentlige aften- og nattjenester (dvs. hvor mere end 4
timer ligger inden for tidsrummet fra kl. 15.00 til kl. 07.00)
For alle bibliotekarer (bortset fra visse biblioteksledere), som er tillagt funktionen med aften-, lørdags-, søndags- eller bogbustjenester, skal der, som resultat af OK08, lokalt indgås aftale om funktionstillæg/-løn.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
optjenes afspadsering i stedet i hele dette tidsrum. Ud over
optjening af afspadsering ydes der desuden tillæg efter
aftalen om natpenge, hvilket svarer til kr. 20,74 pr. time på
hverdage fra kl. 17.00 samt lørdage efter kl. 14.00.
1.14. Din arbejdstidDin ugentlige arbejdstid som offentlig ansat er gennemsnitlig
37 timer inkl. frokost. Arbejder du periodevist mere end 37
timer om ugen, afspadseres dine ekstratimer i forholdet 1:1.
Der er normalt lokalaftaler om fleks/afspadsering på de fleste
arbejdspladser.
Hvis du imidlertid har merarbejde i større omfang, kan du
være omfattet af merarbejdsaftalen, som betyder en bedre
honorering end 1:1, i og med at merarbejdet afspadseres
eller betales med 1½ time for hver merarbejdstime, uanset
hvornår det har fundet sted. Betaling pr. merarbejdstime er
den pågældendes årsløn, inkl. eget pensionsbidrag, divideret
med 1924 (timer pr. år) og med tillæg på 50 procent.
Forudsætningen for, at dit merarbejde falder ind under mer-
arbejdsaftalen er, at dit merarbejde skal være af midlertidig
karakter og have et større omfang (normalt ikke mindre end 4
uger), være tjenstligt pålagt eller en nødvendig forudsætning
for den forsvarlige varetagelse af tjenesten eller på forhånd
aftalt/godkendt.
Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde,
bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbej-
det er tjenstligt, inden du giver dig i kast med større opgaver.
Du skal også føre regnskab med merarbejdet dag for dag,
således at antallet af timer kan dokumenteres.
Det fremgår ikke af overenskomsten, men på det offentlige
område inkluderer arbejdstiden en betalt frokostpause på 29
min., såfremt ”tjenestens tarv” tillader det, og du er til rådig-
hed for arbejdsstedet.
Kaffepauser er almindelige på mange arbejdspladser, men
holdes efter enten lokal aftale eller efter sædvane/kutyme, der
ofte ikke er nedskrevet.
1.14.1 Forhøjet ugentlig arbejdstid – plustid
Der er mulighed for at indgå aftale om forhøjet ugentlig
arbejdstid kaldet plustid. Plustid er timer ud over 37 timer
pr. uge, og den individuelt aftalte gennemsnitlige ugentlige
arbejdstid kan maksimalt udgøre 42 timer.
Det er dog en forudsætning, at din tillidsrepræsentant siger ja
til muligheden på din arbejdsplads. Herefter er det frivilligt for
dig, om du ønsker at være omfattet af plustidsaftalen.
Lønnen forhøjes forholdsmæssigt med det aftalte timetal, og
der indbetales tillige pension af den forhøjede løn efter de
sædvanlige principper. For tjenestemænd i kommuner/regio-
ner indbetales pension efter samme pensionsprocent som for
overenskomstansatte p.t. 17,5 procent. For tjenestemænd i
staten indbetales der dog pension med 18 procent af lønnen
for timer ud over de 37.
En aftale om plustid kan opsiges med 3 måneders varsel til
udgangen af en måned, med mindre andet aftales lokalt.
Bliver du ledig eller går på efterløn i forlængelse af en periode
med plustid, vil det medføre en reduktion i dagpenge og
efterløn i forhold til overskydende timer (over 37 pr. uge) i
beregningsperioden.
1.14.2 Deltidsansattes ret til flere timer
Den forhenværende regering, KL, Danske Regioner, LO, AC
og FTF indgik i 2007 3-partsaftaler for at forbedre rammerne
for de ansatte i den offentlige sektor. Det indebærer bl.a. mu-
lighed for deltidsansatte at kunne arbejde på fuld tid eller få
flere timer. På nuværende tidspunkt er der kun indgået aftaler
herom på det kommunale og regionale område, som trådte i
kraft 1.1.2008.
Rent praktisk indebærer aftalen, at kommuner og regioner er
forpligtet til at tilbyde ledige timer til allerede deltidsansatte,
inden timerne kan udbydes eksternt til andre end dem, der
er omfattet af tilbudspligten. Ledige timer er defineret som
timer opstået ved stillingsledighed eller opnormering. Der
er dog ikke pligt for kommunen/regionen til at genbesætte
ledige timer opstået ved stillingsledighed.
[ 12 ]
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 13 ]
Arbejder du på et område, hvor der kan opstå merarbejde, bør du sikre dig en aftale med din overordnede om, at arbejdet er tjenstligt pålagt, inden du giver dig i kast med større opgaver.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 14 ]
Tilbudsforpligtelsen er afgrænset til tjenestestedet. Ved tjeneste-
sted forstås som udgangspunkt en arbejdsplads, hvor der
i ledelsesfunktionen indgår beslutnings- eller indstillingsret
ved ansættelser. Det er dog muligt at udstrække definitionen
af tjenestested (f.eks. til hele kommunen/regionen). Desuden
skal tilbuddet som udgangspunkt gives til deltidsansatte inden
for det overenskomstområde, som de ledige timer er fastlagt til.
Retten til flere timer gælder dog kun, hvis du kan opfylde de
krav, der knytter sig til de ledige timer i forhold til kvalifikatio-
ner og fleksibilitet (f.eks. arbejdstid, -sted og -opgaver).
1.15. Dine barsel- og omsorgsvilkårBarselsreglerne på det offentlige område opererer med en
fraværsret med og uden barselsdagpenge og en fraværsret
med løn.
For forældre i beskæftigelse er der en samlet lovmæssig ret
til fravær i op til maks. 112 uger: 4 uger før fødslen til mor
(graviditetsorlov) + 14 ugers barselsorlov til mor + 2 ugers
fædreorlov + 32 ugers forældreorlov til mor og 32 ugers
forældreorlov til far. Hertil kommer, at der er mulighed for 14
(8+6) ugers forlængelse til mor og 14 (8+6) ugers forlængelse
til far.
Retten til barselsdagpenge er i alt på 52 uger for forældrene
tilsammen. 4 uger før fødslen til mor, 2 uger til far efter
fødslen, 14 uger til mor efter fødslen og 32 uger til begge
forældre til sammen efter den 14. uge efter fødslen (forældre-
orlov). Efter fødslen er der derfor 48 uger, som nedtrappes
med de uger, barnets forældre får løn.
Ved de offentlige overenskomster er der aftalt supplerende
bestemmelser til loven om fraværet, løn og optjening af ferie
og pension under graviditets-, barsel- fædre- og forældreor-
loven.
Når offentlige arbejdsgivere udbetaler løn under fraværet,
forudsætter de, at den ansattes ret til barselsdagpenge efter
Ansættelsesområde Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov for offentligt ansatte Samlet lønperiode efter fødsel Samlet dagpengerest Samlet løn- og dagpengeperiode (uger) (uger) (uger) (uger) (uger) efter fødsel (uger)
6 uger til deling eller 6 uger 6 uger 6 uger til hver hvis hver sin overenskomst
Mor Far Mor Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor+Far Til deling mellem forældre Mor+Far
Stat Stat 6 14 2 6 6 3 3 23 11 34 14 48
Stat Kommune 6 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48
Stat Privat* 6 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48
Kommune Kommune 8 14 2 6 6 4 2 24 10 34 14 48
Kommune Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48
Kommune Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48
Region Region 8 14 2 6 6 1 5 21 13 34 14 48
Region Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48
Region Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48
Privat* Privat* 4 14 2 - - - - 14 2 16 32 48
Privat* Stat 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48
Privat* Kommune 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48
*Efter funktionærloven har privatansatte ret til halv løn under graviditets- og barselsorloven. Far har ret til 2 ugers
barselsorlov på dagpenge. Lokal aftale/overenskomst kan indeholde bedre vilkår for privatansatte.
Med rødt: Eksempler
på fordeling af 6 uger
Oversigt over barselsvilkår
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 15 ]
Ansættelsesområde Graviditetsorlov Barselsorlov Forældreorlov for offentligt ansatte Samlet lønperiode efter fødsel Samlet dagpengerest Samlet løn- og dagpengeperiode (uger) (uger) (uger) (uger) (uger) efter fødsel (uger)
6 uger til deling eller 6 uger 6 uger 6 uger til hver hvis hver sin overenskomst
Mor Far Mor Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor+Far Til deling mellem forældre Mor+Far
Stat Stat 6 14 2 6 6 3 3 23 11 34 14 48
Stat Kommune 6 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48
Stat Privat* 6 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48
Kommune Kommune 8 14 2 6 6 4 2 24 10 34 14 48
Kommune Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48
Kommune Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48
Region Region 8 14 2 6 6 1 5 21 13 34 14 48
Region Stat 8 14 2 6 6 6 6 26 14 40 8 48
Region Privat* 8 14 2 6 - 6 - 26 2 28 20 48
Privat* Privat* 4 14 2 - - - - 14 2 16 32 48
Privat* Stat 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48
Privat* Kommune 4 14 2 - 6 - 6 14 14 28 20 48
loven som hovedregel tilfalder arbejdsgiver. Derfor må man
som ansat ikke medvirke til, at dagpengene reduceres for
arbejdsgiveren, for så kan lønnen bortfalde/reduceres.
Som ansat i kommune/region får du fuld løn i 8 uger før
forventet fødsel i kommuner/regioner og 6 uger i staten.
Efter fødslen har du som mor ret til barsel med fuld løn i 14
uger og som far ret til 2 ugers fædreorlov. Efter barselsorloven
følger forældreorloven kaldet 6+6+6 modellen. Den giver
6 ugers løn til mor og 6 ugers løn til far. De sidste 6 uger i
modellen giver enten 6 uger med løn til mor eller til far, eller
de 6 uger kan deles mellem mor og far. Er mor og far ansat
på hver sin offentlige overenskomst (kommune/region/stat),
er der 6 uger til både mor og far. Derved kan mor og far få i
alt 24 ugers forældreorlov tilsammen, hvis f.eks. mor er ansat
i staten og far i kommunen.
Efter perioder med løn følger perioder med barselsdagpenge.
Generelt gælder, at orlov med løn skal holdes før orlov med
dagpenge. Barselsbestemmelserne giver også mulighed for at
forlænge forældreorlovsperioden med 8 eller 14 uger, mod
at der sker reduktion i dagpengeperioden. Ønskes orloven
derfor forlænget, skal du give bopælskommunen besked om,
at dagpengene først skal nedsættes, når perioden med fuld
løn er ophørt, så der ikke sker bortfald/reduktion i lønnen.
I forhold til din arbejdsgiver, skal du som mor varsle din
barselsorlov senest 3 måneder før forventet fødsel. Senest 8
uger efter fødslen skal begge forældre varsle, hvordan de vil
afholde deres barsels- og forældreorlov. Far skal også varsle
sin fædreorlov (2 uger) med 4 uger før forventet afholdelse.
Det er i din hjemkommune, at du skal ansøge om barselsdag-
penge.
Mens du er på barselsdagpenge i de ulønnede perioder, op-
tjener du fuld pension. I kommuner og regioner dog i maks.
20 ulønnede uger. I staten optjenes ikke fuld pension ved
forlængelse af forældreorlov.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
Når du optjener pension, optjenes også ferie med løn for-
udsat, at du er i fortsat ansættelse i det efterfølgende ferieår.
Reglerne er forskellige i staten og kommuner/regioner. Fra-
træder man imidlertid inden den ferie, som er optjent under
orloven, er afviklet, vil man kun få beregnet feriegodtgørelse
på 12,5 procent af den faktiske indtægt, hvilket ikke svarer til
fuld løn under ferie.
Barselsreglerne åbner op for stor fleksibilitet, og der gælder
særlige forhold omkring udskydelse af barselsorlov, genopta-
gelse af arbejdet, placering af ferie m.v. Se www.bf.dk – Børn
og barsel.
Der gælder tilsvarende regler for adoptivforældre.
I staten er der endvidere aftalt en ret for registrerede partnere
til at holde 2 sammenhængende ugers orlov med løn umid-
delbart efter fødslen. Du skal have været samlevende med din
partner i mindst 2,5 år forud for fødslen.
1.15.1 Omsorgsvilkår
Bliver dit barn syg, har du tjenestefrihed til at passe dit barn
på dets første og anden sygedag. Dit barn skal være under
18 år, og barnet skal have ophold hos dig. Fraværet skal være
nødvendigt af hensyn til barnet, og det skal være foreneligt
med forholdene på arbejdspladsen. Du har derudover ret til
2 omsorgsdage pr. barn pr. år til og med det kalenderår, hvor
barnet fylder 7 år. Omsorgsdage kan anvendes i tilknytning til
dit barns sygdom, hvis det strækker sig ud over 2 dage, eller
hvis dit barn skal ”køres ind” i vuggestue/børnehave eller blot
har brug for én dag (hjemme) med far og mor. Omsorgsdage
skal varsles tidligst muligt, og der skal tages hensyn til forhol-
dene på arbejdspladsen.
Arbejder du i staten, er der mulighed for at konvertere af-
spadsering til omsorgsdage.
Endvidere er der mulighed for tjenestefrihed i forbindelse
med ulykker og akut sygdom i familien, ret til frihed med løn
i op til 5 dage inden for 1 år til børn under 14 år, der skal
indlægges på et hospital, samt mulighed for tjenestefrihed
med løn i forbindelse med alvorligt syge børn og i forbindelse
med pasning af døende i hjemmet.
[ 16 ]
Efter barselsloven har alle forældre ret til fravær i samlet 52 uger med dagpenge. I de perioder, hvor du derfor ikke kan holde barselsorlov med løn, er der mulighed for barselsdagpenge.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
1.16. Dine ferievilkårFerie afvikles i perioden 1. maj til 30. april - mens ferieoptje-
ning sker i perioden 1. januar til 31. december det foregå-
ende kalenderår. Du har ret til 6 ugers ferie med løn forudsat,
at du har været ansat i hele optjeningsåret. Der er aftalt en
særlig feriegodtgørelse på 1,5 procent i staten / 1,95 procent
i kommuner/regioner af den ferieberettigede løn.
Der er mulighed for at overføre ferie fra ét ferieår til et andet
for uafholdt ferie ud over 4 uger.
Der er særlige vilkår omkring udbetaling af den 6. ferieuge. I
staten kan du få den udbetalt, med mindre din arbejdsgiver
varsler, at den skal afholdes.
Kommuner/regioner kan fastsætte, at den ansatte skal give
besked senest den 1. oktober året før, hvis den 6. ferieuge
ønskes udbetalt.
Du kan vælge at få feriegodtgørelsen (12,5 procent) i stedet
for ferie med løn. Hvis du ønsker dette, virker det fra optje-
ningsåret 2013, og du skal i så fald give din arbejdsgiver be-
sked inden udgangen af 2012. Udbetaling af feriegodtgørelse
kan være en fordel, hvis du planlægger at gå ned i tid.
Om ferie ved fratræden
Hvis du selv siger op, gælder de almindelige regler i opsigel-
sesperioden. Det betyder, at du har pligt til at holde den
ferie, der er varslet korrekt. Du kan ikke forlange at holde ferie
i opsigelsesperioden, hvis det ikke er aftalt i forvejen.
I tilfælde af arbejdsgivers opsigelse og evt. fritstilling gælder
særlige regler.
Om feriegodtgørelse ved fratræden
Ved fratræden opgøres den ferie, du har til gode. Dvs. såvel
ferie fra tidligere optjeningsår, som endnu ikke er holdt, og
ferie, der er optjent i indeværende år. Ved fratræden omreg-
nes antallet af optjente ferietimer til feriedage. Der beregnes
feriegodtgørelse på 12,5 procent, som træder i stedet for løn
+ særlig feriegodtgørelse. Hvis den særlige feriegodtgørelse
på 1,5 procent i staten og 1,95 procent i kommuner/regioner
er udbetalt i fratrædelsesåret, sker der derfor forholdsmæssig
modregning for ikke afholdte ferietimer.
Den 6. ferieuge vil altid blive udbetalt kontant, såfremt den
ikke er afholdt ved fratrædelsen.
Der gælder særlige regler, hvis du ved fratrædelsen har flere
end 25 feriedage til gode (f.eks. hvis du har overført ferie).
Om feriegodtgørelse hvis du fratræder arbejdsmarkedet
Hvis du forlader arbejdsmarkedet pga. sygdom eller alder,
skal feriegodtgørelse for al tilgodehavende ferie udbetales
direkte til dig.
Hvis du overgår til fleksibel efterløn, anses du ikke for at for-
lade arbejdsmarkedet og vil få udbetalt feriepenge i forbin-
delse med, at ferie holdes. Dog kan du få feriepenge udbetalt
på fratrædelsestidspunktet, hvis du samtidigt erklærer, at du
forlader arbejdsmarkedet og dokumenterer, at du modtager
alders- eller førtidspension eller pension fra en pensions-
ordning – også selvom om du samtidig modtager fleksibel
efterløn.
Men uanset hvornår feriegodtgørelse udbetales, vil det med-
føre fradrag i efterlønnen.
1.17. PersonalegoderPersonalegoder kan være goder, der stilles til rådighed for
de ansatte som et velfærdsgode, eller goder der tilbydes den
enkelte i form af skattebegunstigede personaletilbud.
Velfærdsgoder er kollektive goder som f.eks. gratis kaffe/
the, frugt, personalefester, massage o.lign. Disse goder kan
benyttes af medarbejderne, uden at det har lønmæssige eller
skattemæssige konsekvenser.
Skattebegunstigede personaletilbud er ordninger, hvor arbejds-
giver tilbyder den ansatte at vælge personalegoder i stedet
for løn. En række af disse goder finansieres via løntræk i brut-
tolønnen, de såkaldte bruttolønsordninger.
[ 17 ]
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 18 ]
På det statslige område er der ikke mulighed for indgå aftaler
om bruttolønsordninger.
Kommunen/regionen skal indgå en rammeaftale med den
faglige organisation for at kunne tilbyde medarbejderne disse
skattebegunstigede ordninger. Når der er indgået en sådan
rammeaftale, er det så op til den enkelte medarbejder om
vedkommende vil benytte sig af tilbuddet. Både overens-
komstansatte og tjenestemænd kan indgå aftaler om brutto-
lønstræk, men det er en betingelse, at personalegoderne kan
finansieres inden for lokalt aftalte løndele.
Inden indgåelse af aftaler om personalegoder er det vigtigt
at have klarhed over de skattemæssige regler, der gælder for
visse personalegoder. Multimedieskatten er afskaffet fra 2012,
men samtidig genindføres regler om beskatning af fri telefon.
Du kan læse nærmere herom på www.bf.dk.
1.18. SeniormulighederDe gode konjunkturer frem til midten af 2008 har betydet,
at der har været en udtalt mangel på arbejdskraft i Danmark.
Det har resulteret i forskellige initiativer, som især giver senio-
rer et økonomisk incitament til at blive længere på arbejds-
markedet. Barrierer for at arbejde mere er samtidig fjernet,
såsom aldersbegrænsninger i overenskomster og pligtig
afgangsalder for tjenestemænd.
1.18.1 Skattenedslag for 64-årige
Der er indført en midlertidig ordning om skattenedslag for
64-årige på op til 100.000 kr. (=tilbagebetaling af arbejds-
markedsbidraget), hvis de opfylder følgende kriterier:
• Fylder64åriperioden2010-2016
• Arbejderpåfuldtidfra60.til65.år,hvorfuldtiddefineres
som minimum 27 timer pr. uge (fuld tid beregnes ud fra
ATP-indbetalinger)
• Harhaftengennemsnitligårligarbejdsindkomstfra57til
59 års alderen, som er under et bestemt indkomstloft, jf.
nedenfor:
For dig, der fylder 64 år i 2010, udgør indkomstloftet 498.000
kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2003 til 2005.
For dig, der fylder 64 år i 2011, udgør indkomstloftet 511.000
kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2004 til 2006.
For dig, der fylder 64 år i 2012, udgør indkomstloftet 523.000
kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2005 til 2007.
For dig, der fylder 64 år i 2013, udgør indkomstloftet 536.000
kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2006 til 2008.
Indkomstår 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Fødselsår Personens alder
1946 57 58 59 62 63 64
1947 57 58 59 61 62 63 64
1948 57 58 59 60 61 62 63 64
1949 57 58 59 60 61 62 63 64
1950 57 58 59 60 61 62 63 64
1951 57 58 59 60 61 62 63 64
1952 57 58 59 60 61 62 63 64
Aldersgruppe, der kan optjene maks. 60.000 kr.
Aldersgruppe, der kan optjene maks. 80.000 kr.
Aldersgruppe, der kan optjene maks. 100.000 kr.
Tre år, hvor indkomsten i gennemsnit ikke må overstige indkomstgrænsen
Skemaet viser hvilke årgange, der omfat-
tes af ordningen, de tre indkomstår,
hvor den gennemsnitlige indkomst ikke
må overstige indkomstloftet, samt hvor
meget de forskellige aldersgrupper maksi-
malt kan optjene. Læs mere på www.atp.
dk under Skattenedslag for seniorer.
Oversigt over Skattenedslag for 64-årige
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 19 ]
For dig, der fylder 64 år i 2014, udgør indkomstloftet 552.000
kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2007 til 2009.
For dig, der fylder 64 år i 2015 udgør indkomstloftet 559.000
kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2007 til 2010.
For dig, der fylder 64 år i 2016 udgør indkomstloftet 569.000
kr. for gennemsnitsindkomsten i årene 2009 til 2011.
Hvis man er over disse indkomstlofter, kan man ikke komme i
betragtning til ordningen.
1.18.2 Seniordage/bonus
I forbindelse med trepartforhandlingerne i foråret 2007 blev
der mellem de tre parter (regering, de offentlige arbejdsgi-
vere og LO, FTF, AC) fastlagt en række initiativer i forhold til
fastholdelse, heri at ældre medarbejdere får seniorrettigheder
i form af et antal seniordage eller en kontant seniorbonus.
Ved OK11 aftaltes det, at seniordage fortsætter ud over 2011
på det kommunale område.
I kommunerne er udgangspunktet seniordage, som du kan
afholde enten som hele eller halve dage eller i timer efter
aftale med din arbejdsgiver. Du kan også konvertere dine
seniordage til ekstraordinær pensionsindbetaling eller til en
årlig bonus. På det regionale og statslige område blev senior-
rettighederne en seniorbonus. Ordningen ophørte i 2011
for akademikere. Efter særlig aftale er seniorbonusordningen
dog videreført for forbundets få tjenestemandsansatte på det
regionale område.
Antallet af dage eller størrelsen af bonus afhænger af din al-
der, se skemaet nedenfor. Ordningen gælder for perioden 1.
januar 2009 til 31. december 2011. Både i kommuner og re-
gioner gælder det, at du træffer dit valg for et år ad gangen.
1.18.3 Senioraftaler
På det offentlige arbejdsmarked er der lavet rammeaftaler/
cirkulærer om seniorpolitik, der kort fortalt indebærer mulig-
heden for lokalt at indgå aftale om nedsat arbejdstid (og deri
løn), men hvor pensionsvilkårene kan fastholdes, som om
medarbejderen er på fuld tid. På det kommunale/regionale
område kan man indgå aftale for medarbejdere over 52 år. På
det statslige område skal medarbejderen være fyldt 60 år.
Senioraftaler er en mulighed – ikke en ret. Med senioraftaler kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende pensionsydelse og andre pensionistydelser.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 21 ]
Ledere har derudover en særlig mulighed for at aftale at gå
ned i ansvar enten i stedet for eller sammen med nedsat
arbejdstid. På det kommunale/regionale område kan man
indgå aftale for ledere over 52 år. På det statslige område
skal medarbejderen være over 55 år og have haft ledelsesan-
svar i mindst 10 år.
For alle medarbejdere på det kommunale/regionale område
er der mulighed for at aftale en fastholdelsesbonus, som in-
debærer, at en bonus kan udbetales, såfremt medarbejderen
ikke fratræder inden en bestemt dato/årstal. På det statslige
område er det muligt for medarbejdere over 62 år at aftale
op til en dags frihed med løn pr. måned.
Senioraftaler er en mulighed – ikke en ret. Med senioraftaler
kan arbejdsgivere fastholde seniormedarbejdere i en tid, hvor
der bliver mangel på kvalificeret arbejdskraft. I forbindelse
med trepartsforhandlingerne i 2007 er der oprettet kom-
munepuljer, som kan medfinansiere senioraftaler med fuld
pensionsindbetaling og hel eller delvis lønafdækning. Der er
dog kun afsat begrænsede midler.
Til senioraftalen kan der endelig også tilknyttes en fratræ-
delsesaftale, som reelt er en opsigelse frem i tiden. Her kan
yderligere pensionsforbedringer aftales som kompensation for
medarbejderens opsigelse, idet medarbejderen ved opsigel-
sen afskærer sig fra muligheden for at opnå de (økonomiske)
goder, der følger med at forblive på arbejdsmarkedet (løn,
højere pension, skattenedslag for 64-årige, optjening af bo-
nus på efterlønsordningen, seniordage/bonus).
Senioraftale og efterløn
Har du fået en senioraftale og er over 60 år, kan du vælge at
supplere din indtægt med efterløn (kaldet supplerende efter-
løn), såfremt du har modtaget dit efterlønsbevis. Der er dog
et krav om, at du ikke må have flere end 29,6 ugentlige ar-
bejdstimer for at kunne supplere med efterlønnen. Vær også
opmærksom på, at der vil være modregning i den delvist
udbetalte efterløn, afhængig af de pensionsordninger du har,
samt at du som 60-årig kommer på den lave efterlønssats (90
procent af det fulde beløb). Din a-kasse kan være behjælpelig
med en beregning for dig. Er du interesseret i senere at have
mulighed for at optjene skattefri præmie, skal du helt undlade
at få supplerende efterløn, før du har opfyldt 2-års reglen (=
2 år med efterlønsbevis samt at du har arbejdet mindst 3.120
timer). Har du opfyldt 2-års reglen kan du både få efterløn og
optjene bonus, såfremt din arbejdstid er under 29,6 timer.
1.18.4 Om efterløn
Er du med i efterlønsordningen, er der flere økonomiske
fordele, hvis du bliver længere på arbejdsmarkedet og venter
med at gå på efterløn:
• Dufårlønidenperiode,duikkeerpåefterløn,ogoptje-
ner hermed mere til dine egne pensioner.
Alder Kommunalt ansatte Regionalt ansatte Antal seniordage tjenestemænd Bonus i procent af sædvanlig løn
60 2 0,8
61 3 1,2
62 4 1,6
63 4 1,6
64 4 1,6
65 år og derover 4 1,6
Oversigt over seniordage/bonus
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 22 ]
ventes at vedtage i forbindelse med Finanslov 2012. Ændrin-
gerne vedrører årgang 1954 og opefter.
1.19. Om folkepension
1.19.1 Folkepension og ATP
Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg og
er skattepligtig. Der kan endvidere søges om en supplerende
pensionsydelse (ældrechecken) og andre pensionistydelser.
Med virkning fra 1. juli 2008 er der indført et særligt
bundfradrag på op til 30.000 kr. årligt pr. kalenderår for
arbejdsindkomst, så du som pensionist kan have en højere
arbejdsindtægt, uden det går ud pensionstillægget og andre
pensionistydelser. Ændringen har særlig interesse for dig,
der ønsker at arbejde få timer om ugen eller har periodiske
arbejdsforhold.
Få en højere folkepension og ATP
ATP står for arbejdsmarkedets tillægspension og er en kollek-
tiv livslang pensionsforsikring. Din pension herfra afhænger
af, hvor meget du har indbetalt i løbet af dit arbejdsliv. ATP
udbetales automatisk fra det tidspunkt, du bliver folkepen-
sionist, men du kan også vælge at udsætte udbetalingstids-
punktet ud over folkepensionsalderen, dog senest frem til dit
75. år. Herved bliver den månedlige udbetalte ATP højere.
For hver måned du udsætter udbetalingen, stiger din pension
med 0,8 procent. Det gælder for den del af din pension, der
er optjent før 1. januar 2002. Den del, der er optjent efter
denne dato, stiger med 0,6 procent. Læs mere herom inde
på ATP´s hjemmeside på www. atp.dk.
Det er muligt at udskyde folkepensionen, hvis du gerne vil
arbejde. Det kaldes opsat pension. Herved vil du – når du
bliver pensionist – få en højere folkepension, end du ellers
ville have fået. Pensionen stiger med mindst 6 procent for
hvert år, den udskydes, eftersom stigningen er kraftigere, jo
længere tid pensionen udskydes. Betingelsen for at kunne
opsætte pensionen er, at du arbejder mindst 1.000 timer
om året, ca. 19 timer om ugen. Du kan maksimalt udskyde
pensionen i 10 år, men du kan også udskyde den i blot
få måneder. Du kan få mere at vide om muligheden i din
bopælskommune.
• Duopnårrettilefterlønpåhøjestedagpengesats,hvisdu
venter med at gå som 62-årig og har opfyldt 2-års reglen.
• Dufåretlempeligerefradragiefterlønneniforholdtil
værdien af dine pensioner, hvis du venter med at gå som
62-årig og har opfyldt 2-års reglen.
• Dufårmulighedforatoptjeneenskattefripræmie(når
du har opfyldt 2-års reglen). Der udløses en præmie, hver
gang du har arbejdet 481 timer. Denne præmieportion er
i 2012 på 11.950 kr. for fuldtidsforsikrede og 7.972 kr. for
deltidsforsikrede. Ved sidste præmie skal du arbejde hele
måneden ud, det måned du fylder 65 år. Den samlede
præmie udbetales først efter du er fyldt 65 år.
OBS: Der vil ske ændringer omkring efterløn og efterlønsalder
som følge af ny tilbagetrækningsreform, som Folketinget for-
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 23 ]
Folkepensionsalder
I 2006 indgik den tidligere regering et bredt forlig kaldet
velfærdsaftalen, hvor det blandt andet blev besluttet at hæve
folkepensionsalderen, så der er bedre overensstemmelse
mellem folkepensionsalder og middellevealder. Med velfærds-
aftalen afhænger folkepensionsalderen nu af, hvornår du er
født. Vedtages tilbagetrækningsreformen i forbindelse med
Finanslov 2013, stiger folkepensionsalderen yderligere og
tidligere end forudsat i velfærdsaftalen.
1.20. Din pensionsaftale
1.20.1 Som overenskomstansat er du sikret en
kollektiv pensionsordning
Som overenskomstansat har du en obligatorisk pensions-
ordning. Din arbejdsgiver indbetaler månedligt det overens-
komstaftalte pensionsbidrag på en konto i Kommunernes
Pensionsforsikring (Sampension). Du kan ikke selv vælge et
andet pensionsselskab.
Det samlede pensionsbidrag udgør p.t. 17,5 procent af den
pensionsgivende løn i kommuner/regioner (for regioner
fra 1.4.2010). I staten er pensionsprocenten p.t. 17,1. Rent
teknisk er en tredjedel at betragte som dit eget bidrag, og to
tredjedele er at betragte som din arbejdsgivers bidrag. P.t.
har du mulighed for at konvertere 1,1 procent af den aftalte
pensionsprocent til løn, hvis du er kommunalt/regionalt ansat,
og 0,3 procent, hvis du er statsansat. Tjener du 300.000 kr. pr.
år, svarer 1,1 procent til 3.300 kr. pr. år før skat.
Din pension udbetales ved alderspensionering, invaliditet eller
ved din død til ægtefælle og/eller børn.
De overenskomstansatte er omfattet af én af i alt 3 pensions-
produkter:
• Kollektiv ordning, som havde optag indtil 31.12.2001
• 3 i 1 Pension, som havde optag fra 1.1.2002 til 30.4.2007
• 3 i 1 Livspension, som har optag fra 1.5.2007.
Ca. 75 procent af de overenskomstansatte er på ordningen 3
i 1 Livspension.
I pensionsprodukterne 3 i 1 Pension og i 3 i 1 Livspension har
du mulighed for at vælge, at en samlever skal have udbetalt
løbende ydelser ved din død. Du skal i givet fald kontakte
Sampension for at få ønsket registeret.
Størrelsen af din pension afhænger af de indbetalte bidrag
samt forrentningen heraf. Derfor bliver pensionen større,
jo flere år du har været på arbejdsmarkedet, og jo tidligere
bidragsbetalingen er startet. Har du haft orlov uden løn i
en periode, været arbejdsløs eller været på deltid, bliver
pensionen mindre. Pr. 1.1.2012 er det nu en ret for kommu-
nalt og regionalt ansatte at indbetale ekstra til deres pension.
Den enkelte kommune eller ansættelsesmyndighed fastsæt-
ter lokalt procedure for tidsfrister m.v., hvis man ønsker at
forhøje sin pensionsprocent. For tjenestemænd gælder det, at
den ekstra pensionsindbetaling kan ske via den supplerende
pensionsordning.
Kommunernes Pensionsforsikring/Sampension rådgiver om-
kring pensionsspørgsmål. Hotline for bibliotekarer er tlf. 77
55 66 00, mens webadressen er www.sampension.dk.
Rådgivning og beregning af modregning i efterløn, folkepen-
sion m.v. varetages af Sampensions socialkonsulenter på tlf.
77 33 16 99 eller 77 33 16 98.
Bemærk at Bibliotekarforbundet har sat de overenskomstan-
sattes pensionsordning i udbud i 2011. Først i 2012 bliver
det klart hvilket selskab, der skal varetage bibliotekarernes
pensionsordninger.
1.20.2 Som tjenestemand er du omfattet
af en tjenestemandspension
Tjenestemandspensionen beregnes ud fra:
• dinopnåedepensionsalderog
• ditløntrinveddinfratrædelse.
Et års beskæftigelse på fuld tid (optjent efter det fyldte 25. år)
svarer til et års pensionsalder. Ved deltidsansættelse optjenes
pensionsalderen forholdsmæssigt efter timetal. Du kan højst
optjene 37 pensionsalderår.
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner[ 24 ]
Tjenestemandspensionen dækker 3 hovedområder:
1) alderspension
2) invalidepension og
3) ægtefælle-og børnepension.
Ad 1) Alderspension udbetales, når du fratræder din stilling som
tjenestemand for at gå på pension. Alderspensionen udbetales
livsvarigt og kan tidligst udbetales fra dit 60. år. Din arbejdsgiver
(personaleafdelingen) kan beregne din forventede pension for
dig. I staten er det Økonomistyrelsen, som foretager de kon-
krete beregninger. Du finder flere oplysninger på www.oes.dk.
Ad 2) Invalidepension omfatter både almindelig svagelig-
hedspension, kvalificeret svagelighedspension samt tilskade-
komstpension:
Almindelig svagelighedspension er du berettiget til, hvis du
afskediges på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed.
Det er imidlertid en betingelse, at du har haft 10 års ansæt-
telse. Hvis du ikke har mindst 10 års ansættelse, er du ikke
berettiget til at modtage almindelig svagelighedspension,
men er derimod berettiget til opsat pension (se nedenfor).
Almindelig svagelighedspension udbetales som en livsvarig
ydelse, og størrelsen af pensionen beregnes ud fra din
pensionsalder og din pensionsgivende løn på fratrædelses-
tidspunktet.
Kvalificeret svagelighedspension er du berettiget til, hvis du
er under 60 år, og din erhvervsevne er nedsat til en tredjedel
eller derunder. Kvalificeret svagelighedspension udbetales
som en livsvarig ydelse, og størrelsen af pensionen beregnes
ud fra den pensionsgivende løn og den pensionsalder, du
ville have opnået, hvis du var blevet i tjenesten, indtil du
blev 70 år.
Tilskadekomstpension er du berettiget til, hvis du bliver
afskediget på grund af utjenstdygtighed, som skyldes en
tilskadekomst under udførelse af dit job. Tilskadekomstpen-
sionen ydes livsvarigt, og størrelsen af pensionen bereg-
nes ud fra din pensionsgivende løn samt altid ud fra 37
pensionsalderår (som er maksimum), uanset hvor mange
pensionsalderår du har optjent.
Ad 3) Ægtefælle- og børnepension gives til den/de efterle-
vende ægtefælle(r) og børn efter en tjenestemand eller en
pensioneret tjenestemand. Der findes særlige regler herom,
som du kan læse på www.bf.dk.
Pensionsvilkår hvis du som tjenestemand enten fratræ-
der eller bliver overenskomstansat, før du fylder 60
Egenpension: Tjenestemænd er berettiget til pension, hvis
de – efter at have opnået 10 års ansættelse – afskediges,
hvad enten det er på grund af stillingsnedlæggelse, eller hvis
afskedigelsen er skønsmæssigt begrundet (uegnethed, samar-
bejdsvanskeligheder, sygdom m.v.).
Opsat pension: En tjenestemand, der selv opsiger sin stilling
og som har opnået en pensionsalder på mindst 3 år, eller som
fratræder tjenesten uden at være berettiget til egenpension
jvf. ovenfor og uden at overgå til anden tjenestemandsansæt-
telse, er berettiget til opsat pension. Pensionen kan udbetales
fra dit 60. år, uanset om du stadig er i arbejde (blot må du
ikke være tjenestemandsansat). Pensionen beregnes efter
de almindelige regler på baggrund af pensionsalder og den
pensionsgivende løn på fratrædelsestidspunktet.
Supplerende pension til tjenestemænd
Tjenestemænd får en supplerende pensionsordning i Finans-
banken i forbindelse med et aftalt tillæg, der ikke udmøntes
som trin. Af tillægget skal der svares pension efter samme
pensionsprocent som de overenskomstansatte (17,5 procent
for kommunalt/regionalt ansatte og 17,1 procent for de stats-
ansatte). Pensionsordningen er enten en rate- eller kapital-
pension og oprettes automatisk i Finansbanken (før Eik Bank).
Hvis du er over 60 år på oprettelsestidspunktet, bliver ordnin-
gen oprettet som en spærret konto. Der er ikke knyttet nogen
gebyrer til oprettelsen af ordningen, og der er ikke nogen
nedre grænse for det indbetalte beløbs størrelse.
Tjenestemandspension for statsligt ansatte bibliotekarer
Ved overgang til Ny Løn for tjenestemænd og tjenestemands-
lignende ansatte er den ansatte i pensionsmæssig henseende
indplaceret i det lønrammeforløb (på det skalatrin), der var
gældende før overgang til Ny Løn (for almindelige biblioteka-
rer på sluttrin var det trin 36). Ved overgang til Ny Løn tillæg-
Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner [ 25 ]
ges du imidlertid to ekstra skalatrin pension, dog maksimalt
til og med skalatrin 48. En betingelse for at lægge de ekstra
skalatrin til er, at du er overgået til Ny Løn, inden du bliver
pensioneret. Da man kun kan overgå til Ny Løn en gang år-
ligt – pr. 1. oktober – skal du huske at overgå til Ny Løn i tide,
inden du bliver pensioneret.
1.20.3 Gruppeliv og dækning ved kritisk sygdom for
overenskomstansatte og tjenestemænd
Alle offentligt ansatte bibliotekarer er omfattet af en grup-
pelivsordning, der giver dækning ved dødsfald, invaliditet og
kritisk sygdom. Dækningerne varierer alt efter din ansættel-
sesform og område, se skema nedenfor:
Dækninger Overenskomstansat Tjenestemand i Tjenestemand i staten (gruppelivsaftale 89003) kommune eller region (gruppelivsaftale 85034) (gruppelivsaftale 86115)
Dødsfaldssum under 67 år: 500.000 kr. under 62 år: 400.000 kr. under 70 år: 370.000 kr.
alder 62 år: 250.000 kr.
alder 63 år: 200.000 kr.
alder 64 år: 150.000 kr.
alder 65 år: 100.000 kr.
alder 66 år: 50.000 kr.
Børn u. 21 år: 45.000 kr. pr barn Børn u. 21 år: 30.000 kr. pr barn
Invalidesum under 67 år: 100.000 kr. før fyldt 60 år: 50.000 kr.
Erhvervsevnen skal være Erhvervsevnen skal være
nedsat til 1/3. nedsat til 1/3.
Er du optaget i 3 i 1 Livspension
skal erhvervsevnen være nedsat
til 50 procent.
Kritisk sygdom* under 67 år: 100.000 kr. under 66 år: 100.000 kr. under 67 år: 100.000 kr.
mellem 66 - 67 år: 50.000 kr. Børn u. 18 med kritisk sygdom:
50.000 kr.
*) Dækning ved kritisk sygdom får du udbetalt, hvis du pådrager dig en kritisk sygdom som f.eks. ondartet kræft, blodprop i hjertet, nyresvigt,
muskelsvind, dissemineret sclerose m.v. Du kan læse mere om hvilke sygdomme, der er dækket af din forsikring, på Forenede Gruppeliv på
www.fg.dk.
En evt. udbetaling for kritisk sygdom eller invalidesum modregnes i nogle tilfælde i dødfaldssummen,
se nærmere på www.bf.dk.
Oversigt over gruppelivsdækninger
Honorering af arbejde – satser
Konsulentarbejde
Taksten for konsulentarbejde er ikke fastlagt i overenskom-
sterne. Honoraret omregnet til timeløn skal være en del
højere end timelønnen for en fastansat med tilsvarende op-
gaver – dels som kompensation for at du ikke får pension og
feriepenge, dels som kompensation for ulemperne ved den
løse ansættelse. Det er selvfølgelig ofte svært at fastsætte et
lønniveau for en fastansat med tilsvarende opgave – men en
kompliceret opgave, krav om særlige kvalifikationer og evt.
en kort tidsfrist er elementer, der skal trække lønnen op.
Bibliotekarforbundet anbefaler som minimum en timeløn på
1 promille af årslønnen for en sammenlignelig fastansat.
Det er op til medlemmet at vurdere, gerne i samarbejde med
BF, hvilket udspil, der er realistisk i forhold til arbejdsgiveren.
Timelønnet undervisning
På det statslige område er der aftalt følgende satser for time-
lønnet undervisning på universitetsniveau, seminarieniveau
og gymnasieniveau. Satserne kan evt. bruges som inspiration
for undervisning på andre områder.
Samlet timelønssatser pr. undervisningstime
Sats I: Universitets- og ingeniørhøjskoleniveau 567,38 kr.
Sats II: Seminarieniveau 453,91 kr.
Sats III: Gymnasieniveau, videregående
teknikeruddannelser 394,25 kr.
Natpenge – staten
Til tjenestemænd, der efter ordre eller godkendt tjeneste-
fordeling udfører tjeneste på hverdage fra kl. 17 til kl. 06,
betales et tillæg på 22,32 kr. pr. time.
Tjenestemænd modtager yderligere et tillæg på 39,92 kr.
pr. time, når de efter ordre eller godkendt tjenestefordeling
arbejder i følgende tidsrum:
• Weekenderfralørdagkl.14tilmandagkl.06
• Lørdageførkl.14,hvismindsthalvdelenafdenplanlagte
tjeneste ligger efter kl. 14
• Søgnehelligdagefrakl.00tilkl.24
• Hverdageeftersøgnehelligdagefrakl.00tilkl.06
• Grundlovsdagfrakl.12tilkl.24
• Juleaftensdagfrakl.14tilkl.24.
Tillægget betales pr. påbegyndt halve time.
Foredrag – vejledende minimumssatser
Taksten for foredrag er ikke fastlagt i overenskomsterne. AC’s
vejledende minimumstakst pr. påbegyndt time er 2.512 kr.
Ved efterfølgende diskussion er den vejledende minimum-
takst pr. påbegyndt time fastlagt til 754 kr.
Satser for arbejde, dagpenge og kilometerpenge gældende i 2012
Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regionerBibliotekarforbundet [ 26 ]
Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner Bibliotekarforbundet [ 27 ]
”Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner
og regioner” er udgivet december 2011.
Redigeret af Helle Fridberg.
Fotos: Jakob Boserup.
Layout: Rumfang.
Udgivet af
Bibliotekarforbundet
Forbundet for informationsspecialister
og kulturformidlere
Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01
E-mail:[email protected]:www.bf.dk
Satser for dagpenge
Arbejdsløshedsdagpenge (pr. 1.1.2012)
Fuldtidsforsikrede, maksimal sats :
• pr.uge3.940kr.
• pr.dag(5-dagsuge)788kr.
Deltidsforsikrede, maksimal sats:
• pr.uge2.625kr.
• pr.dag(5-dagsuge)525kr.
Fuldtidsforsikrede, dimittendsats:
• pr.uge3.230kr.
• pr.dag(5-dagsuge)646kr.
Deltidsforsikrede, dimittendsats :
• pr.uge2.155kr.
• pr.dag(5-dagsuge)431kr.
Barselsdagpenge
Den højeste dagpengesats ved sygdom og fødsel er 3.941
kr. pr. uge og 788 kr. pr. dag. Kontakt din hjemkommune for
yderligere spørgsmål omkring beregning.
Refusion af merudgifter til transport
Kilometergodtgørelse – statens satser
Bestemmelserne om refusion af merudgifter til transport føl-
ger af tjenesterejseaftalens kapitel 2. De aktuelle satser udgør:
Ved brug af egen bil (jf. § 15 i tjenesterejseaftalen, hvor der
foreligger en kørselsbemyndigelse):
• indtil20.000kmietkalenderår:3,80kr.
• udover20.000kmietkalenderår:2,10kr.
Ved brug af egen cykel og knallert:
• pr.km:0,50kr.
Tilsvarende kan anvendes i kommuner/regioner.
[ 028 ] Bibliotekarforbundet Lønmagasin 2012 for ansatte i stat, kommuner og regioner
Bibliotekarforbundet
Forbundet for informationsspecialister
og kulturformidlere
Lindevangs Allé 2
2000 Frederiksberg
Tlf. 38 88 22 33, fax 38 88 32 01
E-mail:[email protected]:www.bf.dk