MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN– fra skemad til familiemad 2
015www.sst.dk
MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN – fra skemad til familiemad
Der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. I løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. Det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.
• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer
til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?
Bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
Bogen kan købes hos:Komiteen for SundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København Øwww.sundhedsoplysning.dk
MA
D TIL SPÆ
DBØ
RN &
SMÅ
BØRN
– fra skemad
til familiem
ad15
ISBN: 978-87-7104-090-6
9 788771 040906
MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN– fra skemad til familiemad 2
015
NO
RD
ISK MILJØMÆRKN
ING
541 006
FORORD 3
Ændringer i forhold til forrige udgaveBogenerrevideretihenholdtilSundhedsstyrelsensnyeanbefalingeromspædbarnetsernæring,somudkomifebruar2015.
Mad til spædbørn & småbørn – fra skemad til familiemad
16.udgave,1.oplag,2015©SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen2015
ISBN:978-87-7104-090-6
Elektroniskudgave:ISBN:978-87-7104-089-0
Idéogmanuskript:Ernærings-oghusholdningsøkonomKirstenMikkelsenRavnbølCand.brom.EllenTrolle
Ansvarshavenderedaktion:SundhedsplejerskeAnnettePoulsen,SundhedsstyrelsenCand.techn.alAnneScott,Fødevarestyrelsen
Forlagsredaktion:BirgitteDansgaard,KomiteenforSundhedsoplysning
Madfotos:JesBuusmannChristinaBirchGeirHaukurssonMariaPetersenIstock(side60th.)
Børnefotos:SusanneMertzGeirHaukurssonMariaPetersenEdvantagegroupiStock
Layout&sats:PeterDyrvigGrafiskDesign
Tryk:Scanprint
Kankøbeshos:KomiteenforSundhedsoplysningClassensgade71,5.sal2100KøbenhavnØTelefon35265400Telefax35430213E-mail:[email protected]:www.sundhedsoplysning.dk
Tryktmedvegetabilskefarverudenopløsningsmidlerpåmiljøgodkendtpapir
Denneboghenvender sig til forældre forat fortælle,hvaddet lillebarnharbrug for at spise for at kunnevokseogudviklesigbedstmuligt.Bogenbeskriverbar-netsmadfradenførsteskemad,tilbarnetspisermedafdenmad,somrestenaffamilienspiser.
BogensanbefalingerogopskrifterbyggerpåSund-hedsstyrelsensErnæring til spædbørn og småbørn – en håndbog til sundhedspersonaleogFødevarestyrelsensofficiellekostråd.
BogenerproduceretietsamarbejdemellemSund-hedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, DTU Fødevarein-stituttetogernærings-oghusholdningsøkonomKirstenMikkelsenRavnbøl.
SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsentakkerdemange børn og forældre, som velvilligt har ladet sigfotograferesamtdeforskelligefagfolkogsamarbejds-partnere,derharbidragettilbogen.
Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen 2015
Forord
FORORD 3
INDHOLD 5
1. Maden skal passe til barnets udvikling • 7De3perioderiførsteleveår•8Madfranyfødttil18måneder•105perioderibarnetsspise-udvikling•12
2. Mad i overgangsperioden • 15Fraflydendemadtilskeogfingermad•16Frasmagsprøvertilmåltider•18Barnetsinteresseformad•19Denførsteskemad–tidligovergangsperiode•21Tidligovergangsperiode
–forslagtilmåltiderpåendag•23Madenefter6måneder
–senovergangsperiode•24Senovergangsperiode
–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26Frokostiovergangsperiodenogfremover•27
3. Familiens mad • 31Atspisesammen•32Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd•34Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag•38
4. Opskrifter • 39Opskrifter•40Tilberedningafdenførsteskemad•41Opskrifterpådenførsteskemad•43Opskriftertildenseneovergangsperiode•50Opskrifterpåfrokostpålæg•58Opskrifterpåfamiliensmad•62
5. Mere om barnets mad • 83Barnetsbehovforfedt,proteinogkulhydrat•84Fedt,proteinogkulhydrater•85Vitaminerogmineraler•89Mælkogandredrikkevarer•92Grødprodukterogbørnemadpåglas•96Deofficiellekostråd•98
6. Mere information • 105Leksikon•106Supplerendeopskrifter•114Hvisduvilvidemere…•117
Stikordsregister•118
Indhold
INDHOLD 5
De3perioderiførsteleveår•8
Madfranyfødttil18måneder•10
5perioderibarnetsspiseudvikling•12
Madenskalpassetilbarnetsudvikling 1
8 MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 9
De3perioderiførsteleveårBarnets første leveår deles op i 3 perioder, der passer til spædbarnets fysiske udvikling og behov for mad og drikke.
MælkeperiodenDen første periode kaldes mælkeperioden, fordi bar-netsmadudelukkendebestårafmodermælkellermo-dermælkserstatning.
Detanbefales,atbarnetammesfuldtud,tildeteromkring6måneder.Deflestebørnvokser,somdeskaloghardetrigtiggodtudelukkendepåmodermælk,tildeerca.6måneder.Børn,der ikkeammes,skalhavemodermælkserstatning.
Modermælkserstatningerertilpassetspædbørnsbe-hovfrafødslenogdeførste5-6måneder.Frabarneter2uger,givesD-vitamin-dråbertilalle,uansethvaddefåratspise,seside90.
Barnetmåikkeværeunder4månederogikkemegetover6måneder,nårdetbegynderatfåandenmadvedsidenafbrystellerflaske.Nårbarnetbegynderpåan-denmad,sluttermælkeperioden,selvommælkstadigerenvigtigdelafbarnetsmadheltfremtil1-års-alderen.
MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 9
OvergangsperiodenDenperiode,derafløsermælkeperioden,kaldesover-gangsperioden.Denvarer,tilbarneterca.9måneder.
Periodenerovergangenfraudelukkendeatleveafén fødevare, mælken, til mange forskellige fødevarer.Deterovergangenfraflydendetilalmindeligmad.Ogdet er overgangen, hvor barnet begynder på skemadogpåatspiseselvmedfingrene.
Barnet harbehovfor stadig størremængdermad,derskalværevarieretmedmangeforskelligeslagsgrønt-sager og frugt, kød og fisk. Efterhånden tilbydes ogsåbrød,ogmadenskalværerelativgrov,såbarnetharnogetattyggepå.Barnetammesstadigellerfårmodermælks-erstatningiflaskeog/ellerkop.Mælkensikrerbarnetvig-tigenæringsstofferogenergiiovergangsperioden.
Familiens madFrabarneterca.9måneder,kandetspisedensammemadsomrestenaffamilien.Barnetharnusmagtmangeforskelligefødevarerogerblevetvanttil,atmadenskaltyggesogharforskelligsmagogkonsistens.
Amningkanfortsættefremtilbarneter1årogeven-tueltlængere,hvismorogbarntrivesmeddet.Barnetkan også tilbydes modermælkserstatning i flaske ellerkop.Modermælkserstatningkangivesiflaske,tilbarnetermaks.1år.
Madentilsmåbørnover1årerogsåvigtigforbarnetsvækst,udviklingogvelbefindende.Deternudealmin-deligekostråd,derbørfølges,doglidtjusteretiforholdtilrestenaffamilien,seside98.Detanbefales,atbarnetialderen 1-2år fårmælkeprodukteraf letmælkstypen.Herefteranbefalesgenereltdesammemælketypersomtilvoksne,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk.
Barnets evne til at optage madBarnetsevnetilatoptagenæringframavetarmkana-lenerikkefuldtudvikletfrafødslen.Iløbetafførsteleveårmodnestarmen,ogitakthermedstigerbarnetsevnetilatfordøjeogoptagenæringframaden.Førstnårbarneter4-6måneder,ertarmsystemettilstræk-
keligt udviklet og fordøjelsen så god, at barnet kantåleandremadvarerendmodermælkogmodermælk-serstatning.
Ideførste4levemånederharbarnetsnyrerenbe-grænsetevnetilatudskilleaffaldsstofferogsalte,somnaturligt stammer framaden.Derfor skalbarnet ideførste4levemånederikketilbydesandetendmoder-mælkellermodermælkserstatning.
Ved4-måneders-alderenernyrernesevnetilatud-skilleaffaldsstofferforbedret.Detbetyder,atnyrerneikkebelastes,selvommadenblivermereproteinrigogmineralholdigitaktmed,atdertilbydesflereforskel-ligemadvareriovergangsperioden.
Kan mere og mere selvDerskerogsåændringeribarnetsmådeatopfatteogforståomverdenenpå.Bl.a.bliverbarnetiovergangs-perioden opmærksom på, at mad hænger sammenmedske,tallerkenogkop.
Undervejsiudviklingenspejlerbarnetsigifamiliensmåde at spise på. Det begynder efterhånden at viseinteresse for at spise selv. Sideløbendefinderbarnetudaf,hvaddersmagergodtogviserglædevedatspisesammenmedfamilieellerandrevedmåltiderne.
Detervigtigtatværeopmærksompå,hvadbarnetkanogvilogsørgefor,atmadenpassertilbarnetsev-nerogudvikling.Barnetkanvise,atdetvilhavemad,vedatlænesigfremogåbnemunden,nårskeenkom-mer.Ogdetvisermæthedvedatlukkemundenellerdrejehovedetvæk,nårmadenpåskeentilbydes.
Madfranyfødttil18måneder
10 MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 11
Amning anbefales i mindst 6 måneder.
MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 11
Hvornår begynder overgangsperioden?Når barnet begynder på skemad, starter overgangs-perioden. Hvis barnet har det fint og tager på vedamning, erdet godt at ventemed skemad, til deterca.6måneder.
Modermælk og modermælkserstatning er til gen-gæld ikkenok til atdækkebarnetsbehovefterde6måneder.Fraskemadenfårbarnetdenekstramængdeenergi, vitaminerogmineraler,derernødvendige fordetsvækstogudvikling.
Barnet bør ikke være meget over 6 måneder, førdetkommer igangmedskemad.Bliverbarnetmegetældreend6måneder, førderstartespåskemad,kanmanrisikere,atdetikkeersåparattilændringerogvilforetrækkebrystellerflaske.
Nogle børn behøver skemad tidligere. Får barnetikke stillet sin sult, selvom det bliver forsøgt at øgemælkemængdenmedentenbrystellerflaske,ertidenindetilatbegyndepåskemad–dogtidligst,nårbarneter4måneder.Taleventueltmedsundhedsplejersken,hvisIovervejeratstartemedskemad,førbarneterca.6måneder.
Hvor længe varer overgangsperioden?Overgangsperiodenslutteromkring9-måneders-alderen,uanset om barnet startede på skemad, da det var 4-5månedereller6måneder.Frabarneter9måneder,kandetspisestortsetdensammeslagsmadsomrestenaffamilien.• Barnet, som startede på skemad i 4-5-måneders-
alderen, vil altså have en overgangsperiode, somvarer4måske5måneder,førdeterklartilfamiliensmad.
• Barnet,somstartedepåskemadvedca.6måneder,vilhaveenovergangsperiodepåca.3måneder,førdetkanovergåtilfamiliensmad.
Tegn på at barnet er parat til skemadDererfleretegnpå,atdetertidtilatbegyndeatgiveskemad:• Barnet virker mere sultent og vil fx gerne ammes
hyppigereomdagenellererikkehelttilfredsefteramning
• Barnetkanholdehovedet,sernysgerrigtefterma-denogåbnermundenforskeen.
MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 13 12 MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING
Ca. 6 måneder – tidlig overgangsperiodeFuldamninganbefalestilca.6måneder,mennoglebørnkanværeparatetilskemadtidligere,seside10.Deflestebørni5-måneders-alderenkanføretungenbagudogsynke,samtbrugelæbernetilattageimodmadenfraenske.Madenskaldeførstegangeværeflydendeogcremet,ogsågøreslind,blødogmoset.
I6-måneders-alderenkanbarnetbegyndeatøvesigpåatbrugetun-geogkæbertilattyggemaden.Foratpassetilbarnetsudviklingskalske-madenderforhurtigtgøresgrovereogmerefastikonsistensen.Barnetmågernespisemedfingrene,nårdetviserlysttildet.
Iovergangsperiodenammesbarnetellerfårmodermælkserstatningsamtidigmed,atdetspisermereogmereandenmad.
0-6 måneder – mælkeperiodenDetnyfødtebarnharenmedfødtevnetilatfindebrystetogfågodtfatudenhjælp.Barnetharogsåenmedfødtsutterefleksoggørunderamningrytmiskesutte-ogsynkebevægelserforatfåmælkfrabrystet.Deførste4-6månederermodermælkog/ellermodermælkserstatningdeneneste‘mad’,barnetharbrugfor.
Idenneperiodeudvikleskommunikationenmellembarnogforæl-dre. Forældrene får hurtigt fornemmelse for barnets signaler om sultogmæthed.Signalernebliverefterhåndenmeretydelige,ogspisningenbliverprægetafsamspilmellemjer.
5perioderibarnetsspiseudviklingI første leveår sker der store ændringer i barnets evne til at spise. Barnet bliver bedre til at styre mundbevægelserne og kan tage imod maden med læberne og fordele den i munden med tungen. Efterhånden kan barnet bevæge munden så godt, at maden tygges og findeles, inden den synkes.
7-8 måneder – sen overgangsperiodeDeflestebørnkani7-8-måneders-alderensiddeselvogfåmad.Ved8månederkanbarnettyggemadengodt.Deflestebørnkanogsåblandetørmadmedspytogdervedklaresmå,blødestykkerrugbrødmedsmøre-pålæg,blødebidderafkogtegrøntsagerogstykkerafblødfrugtfxbanan.
Barnetkannutræneiselvatdrikkeafkopogspiseselv.Barnetkanbegyndeattagesmåtingopmedtommel-ogpegefingerietpincetgreb.I sammealderkanbarnetogsåfindepåatgribeudefter andresmad.Lad barnet deltage aktivt i måltidet og tilbyd mange forskellige slagsmadvarer.Detkanværemedtilatforebyggekræsenhed.
9-12 måneder – familiens madBarneterblevetgod til at tyggeogkannubideafet stykke rugbrød.Udoveratbarnetspisermedfingrene,kandetførekoppenfrabordettilmundenmedbeggehænder.Barnetvednu,attallerkenogskehørersammen.Detkanendnuikkespisemedske,mentrænergernesamtidigmed,atdetspisermedfingrene.Sådetergodtatladebarnetøvesig.Detskerogså,atbarnetbrugerskeentilatbankeimadenellerbordetmed,ogatmadensmidespågulvet.Ladbarnetselvbestemme,hvormegetdetspiser–sørgblotfor,atdenmad,barnettilbydes,ersundognærende.
18 måneder – familiens madFørstnårbarneterhenmod18måneder,erdetshåndledsbevægelsersåudviklede,atdetkantagemadoppåskeenogføredensikkertogrigtigtvendtindimundenudenatspilde.Fingermaderfortsatvigtig,såladgernebarnetspisealtselv.Respekterbarnetsmæthedstegn,ogpresaldrigbar-nettilatspise.
MADENSKALPASSETILBARNETSUDVIKLING 13
2Fraflydendemadtilskeogfingermad•16
Frasmagsprøvertilmåltider•18
Barnetsinteresseformad•19
Denførsteskemad–tidligovergangsperiode•21
Tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag•23
Madenefter6måneder–senovergangsperiode•24
Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder•26
Frokostiovergangsperiodenogfremover•27
Madiovergangsperioden
Fraflydendemadtilskeogfingermad
16 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 17
Flydende madHvisbarnetbegyndermedandenmadendmælkmel-lem4og5måneder,erdetengodidéatbegyndemedat give barnet en tynd grød uden klumper. Dermedlettes overgangen fra modermælk eller modermælk-serstatningtilogsåatspiseskemad.Identidligeperio-de,hvorbarnetsevnetilattyggeikkeersåveludviklet,skalgrødenitykkelsemindeomencremetsuppe.Meddenne konsistens finder barnet hurtigt ud af at sugegrødenindfraskeenogsynke.
Nårbarnetharvænnetsigtilskeenogdenflydendegrød,gøresgrødenmeretykognormal–fortsatudenklumper.Den lidt tykkeregrødmættermereend renmodermælkogmodermælkserstatning.
IDanmarkerder tradition for, atden førstemad,barnettilbydes,ergrød,menderikkenogetivejenforatstartemedenflydende/cremetkartoffel-grøntsags-suppe, fx en kartoffel-porre-suppe, og så fortsættemedalmindeligmosoggrød,nårbarneterblevetvanttilskeen.
I overgangsperioden skal barnet lære at spise almindelig mad. Barnet gennemgår en fantastisk omstilling fra at blive ammet eller få flaske, til at sidde selv og med fingrene spise et varieret måltid mad. For at det skal lykkes, skal barnet blive fortrolig med skeen og smagen af de nye madvarer. Skemaden skal efterhånden blive til hele måltider, som kan mætte barnet. I løbet af perioden skal barnet tilbydes mad med en fastere konsistens, så det opmuntres til at tygge maden, og så det lærer, at mad både har forskellig smag og konsistens.
MADIOVERGANGSPERIODEN 17
Moset madNår barnet har vænnet sig til dennormalegrødellermos,gøresdengrovere og fastere i konsistensen.Fraattilberededennormalegrødpåmelkandennuogsålavespåflagerellergryn.
Kartofler, grønt, frugt og fra 6måneder kød og fisk gøres ogsåmindrefindeltoggradvisgroverefxvedkunatmosedetmedengaffel,såbarnetlærerattygge.
Almindelig madOmkring 8-måneders-alderen kanbarnettyggemadfxblødfrugtoggrønt,somerskåretudismåstyk-ker.Deflestebørnkanogsåbegyn-de at tygge små stykker rugbrødmed blødt pålæg og hele, bløde,kogtegrøntsager.
Barnet er nu blevet god til attyggeogkanspisemedaffamiliensvarieredemad.Detervigtigt,atma-den, som tilbydesbarnet, kan tyg-ges og findeles mellem gummerneogtænderne,såbarnetikkefejlsyn-ker maden. Hårdt kød skal fortsatblendes.Hårdegrøntsager–somfxgulerod–findeles.
Hvor meget mad skal barnet have i starten?I starten udgør skemaden små smagsprøver og ikkehelemåltider.Såpresikkebarnettilatspisemere,enddetharlysttil.Noglebørnharhurtigtbrugforatfåetmættendemåltid,andrekanilængeretidhaveglædeaf blot at få de små smagsprøver. Tag udgangspunkti familiensmad.Dendufteroftevelkendtforbarnet.Huskblot,atmadvarerneskalværevelegnedetilbar-netsalder,seside21og24.
Noglebørnbliverletforstoppede,nårdebegynderat få skemad.Hvisdet sker, sørg forat tilbydeekstravandogekstrafibre,fxiformafrå,revnegrøntsager,ogdrøftdetmedlægenellersundhedsplejersken.
Fra få til mange smagsoplevelserMaden ændres i overgangsperioden fra den førsteskemad (side21) til atomfatteflerealmindeligemad-varer,sombeskrevetpåside24f.Mangesmagsoplevel-serientidligalderkannemligværemedtilatudviklebarnets lyst til at spise forskelligmad.Deter engodhjælp,nårdetiløbetafovergangsperiodengårovertilatspisehelemåltider.
Uansethvornårbarneterstartetpåskemad,erdetderforgodtatblivevedmedattilbydemangeforskel-ligeslagsmadvarer, såbarnet fårmangegodesmags-oplevelser.Barnetskalvænnestil,atmadensmagerafandetenddensødemodermælk.
Grødenkansmages tilmed forskellige former formosetfrugt,menværopmærksompå,atgrødenikkekun overvejende smager sødt. Tilbyd også forskel-
lige slagsgrød, frugteroggrøntsager. Frabarneter6måneder,skaldergivesforskelligslagsfiskogkødogsenereogsåbrød,risogpasta.Forskelligekrydderierogfedtstoffer bidrager også til smagsoplevelserne. Des-udenermangeforskelligemadvarermedtilatdækkebarnetsbehovforbådevitaminer,mineralerogkost-fibresamtandrestoffer,barnetharbrugfor.
Udgangspunkt i familiens madNår barnet er over 6 måneder og godt i gang medskemad, kan maden begynde at tage udgangspunkt idenøvrigefamiliesmad.Deterikkenødvendigtattil-beredealbarnetsmadforsigselv.Kartofleroggrønt-sager kan tilberedes sammen med familiens mad, sålængederkunsaltesletogikkebrugesmegetstærkekrydderier.
Mad,dererkogtellertilberedtiovn,erblødestognemmest at tygge for barnet. Pande- og grydestegtkød,fiskoggrøntsagererførstegnede,nårbarnettyg-gersågodt,atdetkanfindelemadenmedgummerneogtænderne.
Hvad kan barnet drikke ved måltiderne?Nårbarnetskallæreatdrikkeafkop,kandet–ogsåfør6 måneder – tilbydes vand eller modermælkserstat-ningienalmindeliglillekoptilmåltiderne.
Hvisbarnetfortsatammes,erderingengrundtilatgivemodermælkserstatningiflaske–herer lidtvandellermodermælkserstatningikopgodttilmaden.Menhvisamningenstopper,ellerbarnetkunfårmegetlidt
18 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 19
Frasmagsprøvertilmåltider
bryst før 9 måneder, gives modermælkserstatning istedetfor.Brystellerflaskegivesefterbehov,fxeftermåltiderne.
Mælken er stadig vigtigModermælkog/ellermodermælkserstatningerfortsatdenvæsentligstemælk,fremtilbarneter1år.Nårbar-neterblevet1år,skiftestilletmælkikoppen.Derbørikkelængeregivesflaske.Noglebørnkanhavebrugforlangsomtatlæresmagenafletmælkatkende,andrevilkunnelidedenmeddetsamme.
Ved 9-måneders-alderen bør barnet højest få ¾liter mælk og mælkeprodukter daglig inkl. surmælks-produkter.Ved1-års-alderenca.mellem3,5og5dl(læsmereside93ff).
Mælk om nattenVæropmærksompå,atamningellerflaskeomnattenefter6månederkangåudoverbarnetsappetittilske-madenidevågnetimer.
MADIOVERGANGSPERIODEN 19
Barnetsinteresseformad
Barnets reaktioner på madSelvombarnetviser tegnpåparathed,kandethavesvært ved at få den første mad rigtigt ind i mundenogsynke.Måskeskubbesmadenudigen.Detbehøverikkeatbetyde,atbarnetikkekanlideden.
Detskyldessandsynligvis,atdetikkeved,hvaddetskalgøremedmadenogeruvantmedkonsistensen.
Viserbarnetstadiginteresseformaden,såprøvatgiveennyskefuldmadforsigtigtindimunden,indtilbarnetikkevilhavemere.Detviserbarnetvedfxatdrejeho-vedetvækellerholdemundenlukket.
Kanbarnet lidemaden,tilbydes lidtflereskefuldedenæstedage.Deterbarnetsappetitoglysttilmad,sombestemmermåltidetsstørrelse.
Det er godt at tilbyde barnet vand af en kop i løbet af
dagen. Se desuden side 92 om ‘Mælk mellem 0 og 12 måne-
der’ og side 94 om ‘Vand og andre drikkevarer’.
Brug ikke samme ske som barnetBrugikkebarnetsske,nårdusmagerpåbarnetsmadogviser,atdukanlideden.
Brugessammeske,øgesrisikoenforatoverførebak-terier,somkangivetidligcaries(hulleritænder)hosbar-net.Taghellerikkebarnetssutellersuttenpåflaskeniegenmund,førdengivestilbarnet.
Når barnet ikke vil spiseHvis barnet ikke har lyst til skemaden, har det måskebrugforlængeretidtilatvænnesigtilmadenssmagogkonsistens.Givikkeop.Prøvigen,næstegangbarneterveloplagt.Manglendelysttilskemadenkanogsåskyldes,atbarneterkommetfortidligtigang.Erbarnetendnu
ikke6måneder,kandetvære,detskalventelidtmedatfortsættemedskemad.Læsogsåpåside10ombarnetstegnpåparathedtilskemad.Erbarnet6måneder,fort-sættesmedskemad,næstegangdeterveloplagt.
Hvornår på dagen?Detspilleringenrolle,hvilkentidpådagenbarnettilby-desskemad.Detervigtigere,atbarneternogenlundeudhviletogikkealtforsultent,nårdetskalprøvenogetnyt.Erbarnetblevetforsultent,giverdetofteudtrykfor, at det hellere vil have bryst eller flaske frem forskemad.Efterprøvesmagningenkanbarnetfåbrystellerflaske.Detergodt,atbarnetdeltageridenøvrigefamiliesmåltider.Barnetlærermegetvedatseandrespiseogskalopleve,atmåltideterenfornøjeligoghyggeligstund.
Børn er forskelligeDererbørn,somacceptererdennyemadhurtigt,ogsomerparatetilnyesmagsoplevelser.Andrebørnkanhavebrug forat smagesammeretmåske8-10gangeogoverfleredage,førdeacceptererdennyemad.Sedetsomsundskepsis frabarnetsside,oghjælpstilleogroligtbarnetigang(seboks).Prøvevt.ogsåmedennyretmedenandensmag.Måskeerdetdet,derskaltil.Hvadappetitangår,erbørnpåsammealdermegetforskellige.Dererbørn,somspisermadistoreportio-ner,ogbørnsomspisersmåportioner.Mensålængebarneterraskogigodthumør,erderingengrundtilbekymring. Uanset måltidets størrelse har spædbørnbrugformangemåltiderpåendagforatfåmadnok.
20 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 21
Sådan kan du hjælpe barnet i gang med skemaden• Visbarnet,atduselvkanlidemaden.• Sørgfor,atmadenikkeerforvarm.• Sød den hjemmelavede grød med frugtmos
og kartoffelmosen med gulerods- eller pære-mos.
• Havbarnetpåskødet,mensdetspiser,såbar-netopleverdentættekontakt.
• Hold øje med de signaler, der kommer frabarnet: Er det sulten? Hvad foretrækker det?Ermængdenafmadpassendeogtempoetrigtigt?
Denførsteskemad–tidligovergangsperiode
MADIOVERGANGSPERIODEN 21
GrødGrød lavet af: Majsmel, hirsemel, boghvedemel, hirse-flager, majsflager, boghvedeflager, havregryn o.l.Grødlavetafmajsmel,hirsemelellerboghvedemeloggrødlavetafhirse-,majs-ellerboghvedeflagerermegetvelegnede som den første skemad, fordi den smagermildt.Grødkanogsålavesafrismel,menundladatgivebarnetrisgrødhverdag,pga.indholdetafarseniris,seside109.
Grødtilberedtafdetremeltypergiverenmegetfin-delt,blødogcremetkonsistens.Grødtilberedtafflagergiverenmere’fnugget’grød.Nårbarnetharvænnetsigtildenblødegrød,kangrødenlavesafflagerellergryn.
Variérgernemellemdeforskelligegrødtypermedogudengluten,ogtilsætforskelligeslagsfrugtmos,detsødergrødenogvarierersmagen.Mankannemt lavegrødenselvefteropskrifternepåside43.
Denhjemmelavedegrødogmosindeholdernatur-ligtvitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.
Der findes industrielt fremstillede grødprodukter,som kan anvendes i den tidlige overgangsperiode, seside96.Grødprodukterneeroftemeget søde i sma-gen,fordideindeholderforskelligeformerforsukker,fx laktose, sukker (saccharose) og/eller maltodextrin.Detertilsatbådeforatgøregrødensød,ogforatsik-
re, at energiindholdet i grødenerhøjtnok.Menværopmærksompå,atbørneneiovergangsperiodennetopskal lære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.
Tildeindustrieltfremstilledegrødproduktertilsæt-tesforskelligevitaminerogmineraler.Noglefåvitami-nererdetlovpligtigtattilsætte,fordidetervurderetatværeernæringsmæssigtrelevant.Menderkanværetilsatflerevitaminerogmineralerendnødvendigt.
Industrieltfremstilledegrødprodukter,derertilsatjern,anbefalesivariationmeddenhjemmelavedegrødfra6måneder,hvorbarnetharbrugforjernholdigmad.
Uanset om barnet starter på skemad, når det er 4, 5 eller 6 måneder gammelt, er følgende madvarer velegnede i begyndelsen.
GrøntsagerMos lavet af: Kartofler, gulerod, blomkål, broccoli, squash (courgetter), pastinak, persillerod og ærter.Kartoflerermildeismagen,ogsommoshardeenfinogblødkonsistens.Kartoflergivergodmæthedogerenvigtigbasissammenmedforskelligegrøntsagersomfxkogtegulerødder,blomkålogbroccoli.Etgrøntsags-måltidudenkartoflermætterikkenærsålænge.
Barnetmåspisealleslagsgrøntsager,menventtilbarneter6månedermedspinat,rødbede,fennikelogselleri,deralleharethøjtindholdafnitrat.Seleksikonside108.Næringsmæssigtbehøverbarnetikkeatspiseden store variation af grøntsager, da modermælk ogmodermælkserstatning i starten dækker barnets be-hov. Men barnet må gerne opleve forskellige smags-indtryk,nårdetstarterpåskemaden.Detkanfremmelystentilforskelligmad.Sådeterengodideattilbydeflereforskelligegrøntsager.
FrugtMos lavet af: modne æbler, pære, banan eller fersken.Modneæbler,pærer,bananerogfersknerkananbefalestildenførsteskemad.Frugtersommelonogforskelligebærerogsåvelegnedeismåmængder.Frugternekangivesfriskeellerkogte.Detvigtigsteer,atdeserveressommos,ogatbarnetkanlidedem.Frosnefrugterogbærkanogsåanvendestilkogtmosogfrugtgrød.Seogså‘Frosnebær’side105.
Frugtkangivespågrødogbrugessomenafslutningefteretgrøntsagsmåltid.Frugtmosindeholdersomof-testikkeenerginoktil,atdetegnersigsometmåltidalene.Givesfrugtmossometselvstændigtmåltid,kandet få barnet til at foretrække frugtmos i stedet forgrødoggrøntsagsmos.
Læsombrugafsaltimadenpåside41og112.
22 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 23
Fedtstof i grød og mos
Tilhjemmelavetgrødogmos,dererlavetpåvand,tilsættes½dlmodermælkserstatningog1tsk.fedt-stofpr.portion.Fedtstoffet kan være plantemargarine, olie ellersmør.
Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil:• Grødlavetudelukkendepåmodermælkserstat-
ningellermodermælk• Industrieltfremstilledegrødprodukterogbørne-
madpåglas.
Nårbarneterkommetigangmeddenførsteskemad,vildetspise2måske3måltiderskemadpåendag.Da-gens øvrige måltider er som hidtil modermælk efterbehovellermodermælkserstatning.
Nedenfor sesetpar forslag tilbarnetsmåltider iløbetafendag,nårbarnetentenspiser2eller3dagligemåltiderskemad.
Detskalunderstreges,atderkunertaleomforslagtilmåltiderogsammensætning i løbetafendag.Dererstorforskelpå,hvordandeenkeltefamiliersrytmeer,ogantalletafmåltidermedhenholdsvisskemadogbrysterderforforskelligtfrabarntilbarn.Noglefami-lierskalfxtagehensyntilgenoptagelseafarbejdeefterbarsel,skiftendearbejdstiderogandrebørnifamilien.
Tidligovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendag
Ved to måltider skemad
Morgen Brystellerflaske
Formiddag Brystellerflaske
Frokost Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov
Eftermiddag Brystellerflaske
Sen eftermiddag Evt.brystellerflaske
Aftensmad Kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov
Sen aften Brystellerflaske
Nat Evt.brystellerflaske
Ved tre måltider skemad
Morgen Brystellerflaske
Formiddag Grødmedfrugtmosogbrystellerflaskeefterbehov
Frokost Grødellerkartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov
Eftermiddag Brystellerflaske
Sen eftermiddag Evt.brystellerflaske
Aftensmad Kartoffel-oggrøntsagsmosevt.frugtmostildessertogbrystellerflaskeefterbehov
Sen aften Brystellerflaske
Nat Evt.brystellerflaske
MADIOVERGANGSPERIODEN 23
24 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 25
Madenefter6måneder–senovergangsperiodeNår barnet når 6-måneders-alderen, er det vigtigt, at det får skemad. Begynd med madvarer beskrevet under den første skemad, side 21. Når barnet har vænnet sig til at spise den første skemad, fortsættes forholdsvis hurtigt med følgende madvarer efter 6-måneders-alderen. Det gælder også børn, der er startet på skemad tidligere.
GrødHavregrød og øllebrød – og evt. grød af andre kornsorterFrabarneter6måneder,kandetfågrødafflereforskel-ligekornsorteroggradvisfåmad,somindeholdermeregluten.Glutenfindesihvede,rug,bygoghavre.Derermestihvede.
Havregrødogøllebrød,somharet lavtglutenind-hold,ergodtatgivefra6måneder.Detkanværeengodidéatgåovertildissegrødtyperforatundgåfor-stoppelsehosbarnet.
Begrænsdogbrugenafgrødmedhvede–fxfuld-kornshvedegrød eller mannagrød, der er kogte hve-degrynellerspeltgrød,daspelterenformforhvede.Dervedundgås,atbarnetvedstartenafde6månederpludseligfårmegethvedeogdermedmegetgluten.Seleksikonside108om‘Glutenintolerans’.
Brød, kartofler, pasta og ris‘Tungt’ brød uden hele kerner, kartofler – og ind imellem pasta eller ris.Nårbarnetomkring8-måneders-alderen tyggergodt,kan det få rugbrød og andet blødt brød uden helekerner, såsomgrahamsbrød,sigtebrød,bondebrødoglandbrød.Givbarnetbrød,somvejertungtihånden.Jomerevægt,dereribrødet,jobedremætterdet.Variermellemforskelligeslagsbrød.
Barnetkanogsåbegyndeatfåkogtekartoflerskå-retismåstykker.Derkanvarieresmedpastaellerrisindimellem.Semereside109.
FrugtAl slags frugtBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealslagsfrugt,friskellerkogt.Istartenskalfrugtenmoses.Bærogsmåblødefrugtstykkergives,nårbarnetkantyggemaden.Frugtergodtatgivesammenmedgrødogsomafslut-ningpåetmåltid.Nårbarnetfårfrugttilellereftermål-tiderne,øgerdetoptagelsenafjernfradenmad,barnetspiser.Ideertilfrugteræble,pære,banan,fersken,melon,blomme,jordbær,hindbær,kirsebær,stikkelsbær,solbær,brombær,kiwi,abrikos,ananas,klementin,mandarinogappelsin.Seogsåleksikonom‘Frosnebær’side105.
MADIOVERGANGSPERIODEN 25
Kød, fisk og ægAl slags kød og fisk, dog ikke de store rovfisk.Detergodtatgivekødellerfiskhverdag,frabarneter6måneder-detanbefalessomendelafenjernholdigovergangskost.Ægkangivesindimellem.
Istartentilsættesca. 1spsk.findeltkødellerfisk ibarnets kartoffel/grøntsagsmos. Når barnet er blevetfortroligmeddenyesmagsprøver,kanduefterhåndengivemerekødogfisk,såledesatbarnetfårdækketsitjernbehovgennemmaden.Læsomtallerkenmodellenside36.
Variermeddeforskelligetyperafkødfrafxokse,kalv,svin,lam,kylling,høne,hane,kalkunogandoggivafogtilogsåindmadsomleveroghjerte.
Varierogsåmellemforskelligefisketyper,såbarnetbådefårfedefisk,fxmakrel,sildoglaks–ogmagrefiskfxtorsk,skrubbe,rødspætte,ising,lange,sej,rødfiskoghavkat.Givogsåtorskerogn,rejerogmuslingerafogtil.Tunpådåsebørikkegivestilbørnunder3år.Semereiside104om‘Fisk’.
Læsomfedtstofibarnetsmadside22og85.
GrøntsagerAlle slags – de nitratrige, som spinat, rødbede, fenni-kel og knoldselleri dog i små mængder.Variationenafgrøntsagerkan fra6-måneders-alderenøges.Barnetkannutilbydesaltslagsgrønt.Barnetskalhavekogteogfriskeblødegrøntsager,skåretudismåstykker,nårdetkanbegyndeattygge.
Barnetmågernefådenitratrigegrøntsagerspinat,rødbede,fennikelogselleri,menbegrænsmængdernevedkunatladedemudgøreca.1/10afmosen.Størremængderafdenitratrigegrøntsagerbørbarnetkunfåmedca.14dagesmellemrum.
Andre ideer til grøntsager er gulerod, courgette,blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskok,kålrabi,hvidkål,peberfrugt,skorzonerrod,spidskål,ro-senkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål,porrer, tomater uden skræl, agurk og avocado. Bælg-frugter,sombruneoghvidebønner,kikærteroglinserkangivesismåmængder.
Detfølgendeerforslagtil,hvordanbarnetsmåltiderkanværefordeltpåendag,hvadentenbarneterhjemmeellerpassesudeafandre.Nårbarnetbegynderatspisemellemmåltider,erdetvigtigt,atdissemåltiderbestår
af rigtigmad.Rådeneommellemmåltider i ‘Familiensmad’ side 34 gælder allerede i den sene overgangs-periode.
26 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 27
Senovergangsperiode–forslagtilmåltiderpåendagfra6måneder
3-4 måltider mad – når barnet er ca. 7 måneder
Morgen Brystellerflaske
Formiddag Grødmedfrugtmos
Frokost Evt.grøntsagsmosmedkødellerfisk,ogbrystellerflaskeefterbehov
Eftermiddag Evt.grødm.frugtmosogbrystellerflaskeefterbehov
Sen eftermiddag Evt.brystellerflaske
Aftensmad Grøntsagsmosmedkødellerfiskevt.frugtmostildessert
Sen aften Brystellerflaske
4-5 måltider mad – når barnet er 8-9 måneder
Morgen Evt.grødmedfrugtellerbrystellerflaske
Formiddag Grødmedfrugt
Frokost Rugbrødsstykkermedpålæg
Eftermiddag Bollemedostogfrugtismåstykker
Sen eftermiddag Evt.brystellerflaske
Aftensmad Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter
Sen aften Evt.brystellerflaske
Morgen Evt.grødellerbrystellerflaske
Formiddag Bollemedostogfrugtismåstykker
Frokost Stykkerafkartofler,grøntsager,kødellerfiskevt.medsovsogdessertmedfrugter
Eftermiddag Grødmedfrugt
Sen eftermiddag Evt.brystellerflaske
Aftensmad Rugbrødsstykkermedforskelligtpålæg(seside28og29)
Sen aften Evt.brystellerflaske
Overgangen fra mælk til familiens mad
Læsmereomhvilkentypegrødogmoshvornårpådeforegåendesider.
Spisefærdighed Alder i måneder Passende mad/drikke Madens konsistens
Svøbe om skeen og føre maden tilbage i munden med tungens hjælp
5-6* Grødoggrøntsagsmosafforskelligslags,variérhenoverugen.Frugtmosigrødenellersomlillemåltid.Fra6månedertilsætteskødogfisk.
Istartenskalmadenværeblødogmoset,efterhåndengøresmosengrovere.
Drikke slurke af en kop med hjælp
5-7 Vandfrahanen,modermælkellermodermælkserstatning.
Selv tage koppen og drikke
8-10 Mængdenafhængeraf,ombarnetammes
Spise med fingrene Fra6** Grødmedforskelligsmagogkonsistens,varmmadmedkød,fiskoggrøntsagerogkartoflerskåretiternellerhele.Letkogteportionertilatgnaveafsamtblødestykkerfrugt,dererskåretiternellersmåstænger,sombarnetkangribeom.
Madenskalhaveenkonsistens,dergør,atbarnetkanfåfatpådet,nårdetgernevilgribeeftermadenogputtedetimunden.
Tygge maden 7-8 Somovenstående.Desudenkanbarnetfåpasta,risogbrødmedpålæg,ogsåiformafkødogfisk.Tilføjheletidennyemadvarer,såbarnetlærerfamiliensmadgodtatkende.
Fintudskårnefødevarerogbrødtilattrænetungeogkæbeiattygge.
Bruge redskaber til at spise med
Fra8-9 Fra9månederspiserbarnetmedaffamiliensmad,somerskåretud,såbarnetkanspiseselvmedfingreneellermedenske.
Udskåretmad,derernematfåoppåenske
*tidligstfra4måneder
**brødgivesførstfraca.8måneder
Modificeret fra Ernæring til spædbørn og småbørn – en håndbog til sundhedspersonale, 2015.
MADIOVERGANGSPERIODEN 27
Sammen med dagens øvrige måltider og forskelligemellemmåltider har frokosten betydning for barnetsvelvære, humør, energi og helbred. Hvad enten fro-kostenbestårafkoldellervarmmad,skaldenbidragemed energi, vitaminer og mineraler og andre stoffer,dergavnerbarnetskropogvelbefindende.
Varm madIperiodenmeddenførsteskemadkanfrokostenbeståafgrødmedfrugtmosellerkartoffel-grønsagsmosevt.medfrugtmostildessert.Fra6-måneders-alderensup-pleresskemadentilfrokostmedlidtkød,fiskelleræg.
Når barnet har lært at tygge godt, kan frokostenfortsat bestå af varm mad. Mosen udskiftes nu medkogtekartofleroggrøntsagerskåretiternellerheletilatgnaveaf.Fiskgivesismåstykker,ogkødetfindelesfortsat,hvisdeterhårdtattygge.Kødbollerogfrika-dellerkanskæres ismåstykker,sombarnetogsåselvkansamleopmedfingrene.
Desserten til frokost kanværeblød frugt skåret ismåternellerflerefrugtersammensomifrugtsalatseside57.
God,varieret,varmmadtilfrokostkanbeståaf:• Kartofler,risellerpasta• Grøntsager–friskeellerdampede• Fisk,kødelleræg• Frugtfxtildessert–somfrugtgrødellerismåstyk-
ker,frugtsalat
Kold madEfterhåndensomdenkoldemadudgørenstørredelafbarnetsmad,børfrokostenderforbeståafmangeforskelligefødevarer.
Småbørn,sompassesude,skalinogletilfældehavederesegenmadpakkemedtilfrokost.Hererdetvig-tigt, at madpakken ikke bliver ensformig, da der skalforskelligefødevarertilforatdækkebarnetsbehov.
Engodvarieret frokostellermadpakkebørhverdagbeståaf:• Brød – helst rugbrød eller groft brød, der vejer
tungtihånden,seside24og99-100• Grøntogfrugt–dampetellerfriskt–tilatgnave
ellersompålæg• Kød,ægellerost–iternsomfingermadellersom
pålæg• Fisk–ismåstykkerellersompålæg
Engodfrokosterfx4småkvarterugbrødssnitterfor-deltsåledes:• Enmedkød• Enmedfisk• Enmedgrønt• Enmedfrugt
Smørbart pålægOmkring8-måneders-alderenkandeflestebørn selvspise friskt blødt rugbrød skåret ud i små firkantede
28 MADIOVERGANGSPERIODEN MADIOVERGANGSPERIODEN 29
Frokostiovergangsperiodenogfremover
stykker.Til atbegyndemeder smørbartpålægmestvelegnet.
Detkanfxvære:• Leverpostej,seside78• Fiskepålæg,seside58• Humus,seside59• Broccolipålæg,seside59• Mosethårdkogtægelleræggesalat• Avocadopålæg,seside58• Ærtemospålæg,seside61• Mosetbanan• Mosedejordbær
Almindeligt pålægNårbarnetkanbideafbrødetogtygge‘hårdere’mad,kandetdesudentilbydes:• Fiskefrikadelle,fiskepindeogandenkoldfiskfraaf-
tensmaden• Forskelligtfiskepålægfxsild,makrel,torskerogn,re-
jer• Frikadelle,hakkebøf,kyllingogandetkoldtkødfra
aftensmaden• Hårdkogtæg• Ostiskiver• Agurkemad,revetgulerodsmad,tomatmad• Æblemad,pæremadogandrefrugteriskiver• Kartoffelmad
MADIOVERGANGSPERIODEN 29
Fedtstof på brødetIndtilbarneter1år,erdetvigtigt,atderkommerlidtfedtstof på brødet under pålægget. Varierer mellemplantemargarine, blandingsprodukter, smør og majo-næse(lavetafæggeblommeogolie).Frabarneter1år,skalfedtstofpåbrødetkunbrugesundermagertpålægellerevt.underpålæg,somellersletgliderafbrødet.Det er således ikke nødvendigt med fedtstof underleverpostej,avocado,smørbarostosv.Såundladfedt-stofellerskrabbrødet.
Rester fra aftensmaden Deterengodidéatbrugeresterfraaftensmadensompålæg til frokosteller imadpakken.Rester af fx kog-te kartofler, dampede grøntsager, tærter, æggekage,hakkebøfogfiskefrikadellerergodfrokostmad.Tænkpåfrokostenogmadpakken,nårderkøbes indtilaf-tensmadenoglavlidtekstrafrikadeller,fiskepindeellerkyllingefileter.
30 MADIOVERGANGSPERIODEN
Familiensmad 3Atspisesammen•32
Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd•34
Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag•38
Ved 9-måneders-alderen er overgangsperioden slut.Franuaf kanbarnet stort set spisemedaf familiensmad, når blot den er skåret i passende stykker. Denmad, barnet spiser fremover, er fortsat vigtig for engodvækstogudvikling.
Samvær om maden Måltiderneeretgodtsamlingsstedforfamilien.Barnetlærerafatseforældreogandrespisesammenognydemaden.Velsmagendemadogengodstemningundermåltidetgiverlysttilatspise.
Atspisesammen
32 FAMILIENSMAD FAMILIENSMAD 33
Lad barnet øve sigLadbarnetrørevedmadenogøvesig iatspiseselv.Dethjælperbarnet igangmedat forholdesigaktivttildetatspiseogkanstyrkebarnetslysttilmadenpåbordet.Deterdesudenpositivtforbarnetatopleve,atdetkanspisesomrestenaffamilien.Ibegyndelsenspilderbarnetmeget,detkanikkeundgås.Ladbarnetøvesig,såbliverdethurtigtdygtigere.
Værfortsatopmærksompå,atbarnetikkefårmad-stykker galt i halsen. Lad ikke barnet være alene, nårdetspiser.
Hjælp barnet – men ikke for megetVedmåltideterdetvigtigt,atbarnethjælpesogikkepresses.Hjælpvedatreagerepåbarnetslystelleruviljetilatspise,dvs.hvaddetkan lide,hvormegetdetvilhave,oghvorhurtigtdettilbydes.Accepter,atbarnetiperioderspisermindreendsædvanligt.Determegetnormalt,atappetittensvinger.Deterikkeualmindeligt,atderernogetmad,sombarnetikkekanlide,mendetkanhurtigtændresigigen.
Undgå at kommentere, når barnet får ny mad el-lermad,sombarnettidligereikkeharvilletspise.Ventogse,hvaddersker.Formegenopmærksomhedkanmåskeføretil,atbarnetikkevilsmagepåmaden.Nårbarnetsmager,erdetogsågodt,atdetharmulighedfor at spyttemadenud igen fx i en serviet.Hverkenbørnellervoksnebrydersigomatsynkemad,deikkekan lide smagenaf.Bliv ikkekedaf, atbarnet ikkevilspisemaden.Serverdensammeretfleregangemednogledagesmellemrum.Noglebørnharbrugforatseogsmagedensammemadfleregange,førdevilspiseheleportioner.
Brug god tid på måltidet. Mange børn har brugforatkiggelængepådenukendtemad,førdespiser.½timeerikkeualmindeligt,førdestarter.
Andre gange er barnet måske heller ikke specieltsultentvedmåltidet,ellerdeterfortræt.Såkandethavebrugforatkommehenatsoveistedetfor,ellernedigenoglegeogsåvendetilbagesenere,nårappe-tittenerblevetstørre.
Vær stadig opmærksom på følgende fødevarer • Giv ikke hele nødder, peanuts, popcorn, hele
rågulerødder,gulerodsstaveellerlignende,førbarneter3år,dogafhængigtafbarnetsudvik-lingstrinogevnetilattyggemaden.
• Vitaminpiller,dererberegnettilatblivetygget,kantidligstgivesfra1½år.
• Giv ikkeylette,ymer,frugtkvark,skyrellerfro-mage frais før 2-års-alderen, læs mere side 87og92.
• Begrænsdenitratrigegrøntsagerfremtil1-års-alderen,læsmereside108.
• Begrænsrosiner,læsmereside109.• Giv ikke tun på dåse, og begræns rovfisk, læs
mereside104.
Sukkerholdige produkter, som sodavand, kakao-mælk,saftevand,slik,isogkager,børogsåbegræn-sesmeget i småbørnsmad, læsmereside36og102.
FAMILIENSMAD 33
Atfåetlillebarnifamilienkanværeenanledningtilatfåhelefamilientilatspisesundere.Barnetlærermegetvedatse,hvadrestenaffamilienspiser.
Spis 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltiderDetterådgælderbådebørnogvoksne.Forsmåbørner det vigtigt med mange måltider i løbet af dagen.Givderforertilbudometmåltidmed2til2½timersmellemrum.Iforholdtilkroppensstørrelsehardetlil-lebarnnemligbrugformeremadendstørrebørnogvoksne. Det er begrænset, hvor meget mad barnetsmavesækkanrummevedhvertmåltid.Nårmadenerfordeltpåforskelligemåltideroverheledagen,erdetlettereatfådækketbehovetforenergi,vitaminerogmineraler.Dagensmangemåltiderskal:• Dækkebarnetsbehovforenergi,vitaminerog
mineraler• Væremedtilatudviklebarnetsevnetilatspise• Væremedtilatudviklebarnetsspisevaner• Givelysttilatspisemad,dersmagergodt• Rummeetgodtsamværmedandremennesker
Mellemmåltider er vigtigeVed hovedmåltiderne spises størstedelen af dagensmad.Menisærforbørnermellemmåltiderneogsåenstordelafdensamledemængdemad.Sådetbetydernoget, hvad barnet får at spise til mellemmåltiderne.Mellemmåltiderne skal både stille sulten mellem tohovedmåltider og bidrage med den mad, der mang-ler(ellerskaltil),foratdagenssamledemåltiderbliver
varieredeoggiverbarnetdennæring,detharbrugfor.Mellemmåltiderneskalsessometvigtigttilbudtilbør-nene.Mendeterfortsatbørnenesappetit,derafgør,hvormegetdesåspiservedmåltiderne.
Etgodtmellemmåltidkanværeenlillefrokost,derbestårafbrødogforskelligslagspålæg,seside28f,ellerdetkanvære½bollemedostellermarmeladesamtlidtfrugt.MendetkanogsåværeenlilleskålA38medrevetrugbrødsdrysogfrugt.Lidtstørrebørnkanfåentallerkenmedmundrettestykkerfrugtoggrøntsager,fxsomføraftensmad,seside62.
Maden skal være varieretAlledevitaminer,mineralerogandrestofferviharbe-hovfor,findesimaden,menimegetforskelligemæng-derfradenenemadvaretildenanden.Deterderforvigtigtatspisevarieret.
Vedatspisevarieret,fårmanogsåenrækkestofferudovervitaminer,mineralerogfibre, somogsåfindesnaturligtimaden,ogsomsandsynligvisergavnligeforsundheden.Dissestofferkanmanikkefåvedatspiseenvitaminpilleellerlignende.
Ladbarnet lærede forskelligemadvarerat kende.Acceptérhvisderernoget,barnet ikkekanlide,menfortsæt alligevel med at tilbyde det indimellem ogse,omikkebarnetssmagændrersig.Noglebørnskalsmagenyemadvareroptil8-10gange,førdeaccepte-rersmagen.Semereomatspisevariereti“De10kost-råd”,side98.
Madogmåltiderifamilien–nogleenkleråd
34 FAMILIENSMAD FAMILIENSMAD 35
Fedt i barnets mad Familiens mad skal ikke være for fedtholdig, så nårbarnet begynder at spise med, er det vigtigt, at bar-netfremtil1-års-alderensikreslidtmerefedtpåandenmåde.
Det kan gøres ved at fortsætte med at tilsætte 1tsk.fedtstof igrødenoglidtfedtstofellerfedtholdigsovs til de kogtekartoffel-oggrøntsagsstykker, fremtilbarneter1år.
Nårspædbarnetfremtil 1-års-alderendrikkermo-dermælkellermodermælkserstatning, sikresdetogsålidtmerefedtendrestenaffamilien.
Efter1-års-alderenbehøverbarnetikkemerefedtimadenendrestenaffamilien,forhvisbarnetfårmæl-keprodukter af letmælkstypen, får det på den mådelidtekstrafedt.
Efter 2-års-alderen er det bedst med skummet-eller minimælk ligesom for større børn og voksne.
FAMILIENSMAD 35
Nogle børn kan have brug for at fortsætte med let-mælkfremtil3-års-alderen,talmedlægenellersund-hedsplejerskenomdet.Rådetomatbegrænsefedtstofpåbrødgælderogsåforsmåbørn.Læsomfedtstofpåbrødetside30.
Spar på de søde sagerSlik,is,kager,saftevandogsodavandindeholdermegetsukker.Deterheltunødvendigt at give til spædbørnogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenforrigtigmad.Selvomdererpladstillidtmeresukker,jostørremaner,ogjomereman bevæger sig, så er der ikke plads til nær så sto-remængder,sommangebørnogungeidagspiserogdrikker.
Formegetafdesukkerholdigetingnedsættermu-lighedenforatfånokvitaminerogmineralerogandre
stoffer,somfindesimaden.Isærsukkerholdigedrikkeøgerdesudenrisikoenforovervægt.
‘Lommekiks’ sommælkesnitte, kiksogchokolade-kiks,knoppersogsærligefrugt-yoghurterogfrugtkvarktil børn indeholder meget sukker i forhold til andreingredienserogkanbetragtessomkageellerslik.Detsammegælderdemegetsukkerholdigemorgenmads-produkter.
Lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen,kan derimod være en god idé, hvis det gør, at grø-denogfrugtenspises.Færdiglavedegrødprodukterermegetsøde,såtilsætikkeekstrasukkertildisse.
Hvor meget skal barnet spise?Mængdenafmad,sombarnetharbrugfor,afhængerafbarnetalder,kropsstørrelse,oghvormegetdetbevæ-gersig.Derforerdetsværtatsættekonkretemængderpå.Mængdebeskrivesogsåunderde10kostråd,side98.
TallerkenmodellenTallerkenmodellenviser, atmadenpå tallerkenenbørværefordelt,såca.1⁄5erkød/fisk/æg/ost,2⁄5ergrønt-sagerogfrugtog2⁄5erbrød/kartofler/ris/pasta.
Detgør ikkenoget,atmængdenafentypemad-vare, fx grøntsager, bliver lidt større nogle af dagenepåbekostningafenandentype,fxkød.Mendetkanværesværtatfastholdebalancenimåltiderne,hvisderilængeretidfxservereskødistedetforgrøntsagerogkartofler.
Frugt, som ofte spises som mellemmåltid, indgårikke på samme måde i tallerkenmodellen. Derfor erdetvigtigtathuskefrugtenvedsidenaf,fxsomdes-sert.
36 FAMILIENSMAD FAMILIENSMAD 37
Undgå fejlsynkningForældreogpersonaleidagtilbudmåsikre,atdenmad,sombarnetfår,erskåret ipassendestykker,sådenikkekansættesigfastihalsenoglukkeforluftvejene.Derskalværeopsynmedbarnetunderhelemåltidet,såledesatmankangribeind,hvisderopstårentruendesituation.
Detervigtigt,atbarnetfårtilbudtmangefor-skellige fødevarer, herunder forskellig frugt oggrønt,foratbarnetkanfådevitaminer,mineralerogfibre,detharbrugfor,ogforatbarnetstygge-musklerbliverstimuleretundermåltidet.
Huskeregel for sandwich og smørrebrødTallerkenmodellenerumiddelbartbrugbartildetvar-memåltid.Menogsåfordetkoldemåltiderdethen-sigtsmæssigtatfåbalancenmellemfødevarerne.
Forsmørrebrødogsandwichgælderfølgendehu-skeregel: Brug dobbelt så meget brød og dobbelt såmeget grønt og frugt, somdubrugerkød,fisk,ægogfedtstoftilsammen.
Sammensatte retterTallerkenmodellen kan også være vanskelig at anven-de,nårderserveressammensatteretter,hvorrettens
komponenterikkeserveresadskilt.Vedserveringaffxgryderetter kan anvendes en tommelfingerregel om,at:
• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkødoggrøntsags-sovs
• ¹⁄³-½aftallerkenenudgøresafkartofler,ris,pasta.
Igryderetterbørderanvendesmindstdobbeltsåme-getgrøntsomkød.
Læsflererådomatspisesundtside98,‘De10kostråd’.
FAMILIENSMAD 37
TallerkenmodellenPåtallerkenenbørværeca.:
2/5 grøntsager og frugt 2/5 brød, kartofler, ris og/eller pasta
1/5 kød, fisk, æg og/eller ost
Billederneviserforslagtilmåltider,sombarnetkanspi-seiløbetafendag,uansetombarneter10måneder,1år,2årellermere.Demængderafmad,somervistpå billederne, er ikke udtryk for en mængde, barnet
børspiseveddeenkeltemåltider.Deterdetenkeltebarnsappetit,somafgørmængdenafmad.Måltiderneogfødevarernepåbillederneertænktsominspirationtil,hvilkenmadbarnetiløbetafendagkantilbydes.
38 FAMILIENSMAD
Morgenmad Øllebrødellerhavregrødsamtlidtfrugtellerjuice.
Formiddag ½bollemedostsamtbananellerandenfrugt.
Frokost Rugbrødmedleverpostej,torskerogn,avocadoogbanan.Tilbehørafkogtgulerod,agurkogrødpeberfrugt.
Eftermiddag Enlilleskåltykmælkmedrevetrugbrødsdrysogbær.½bollemedsmørellerplantemargarineogæblestykker.
Før aftensmad Entallerkenmedagurk,ærter,majsogrødpeberfrugt.
Aften Kylling,kartoflerogtomaterbagtiovn.Tilbehørafavocadomosogrevetgulerod.
Dessert Jordbærgrødmedmælk.
Familiensmad–forslagtilmåltiderpåendag
Opskrifter 4Opskrifter,register•40
Tilberedningafdenførsteskemad•41
Opskrifterpådenførsteskemad•43
Opskriftertildenseneovergangsperiode•50
Opskrifterpåfrokostpålæg•58
Opskrifterpåfamiliensmad•62
Opskrifter
¨ Den første skemadGrødlavetpådrikkeklar
modermælkserstatning•46Grødlavetpåpulverbaseret
modermælkserstatning•46Grøntsagsmos•49Hirsegrød•45Jordbærmos,kogt•47Kartoffelmos•48Majsgrød normal•44 tynd•44Pæremos,kogt•47Risgrød•45
¨ Den sene overgangsperiode3-kornsgrød•51Frugtsalat•57Havregrød•50Kartoffel-rodfrugtemos
lavetiovn•52Rodfrugtkompot•52Øllebrød•51
¨ FrokostpålægAvocadopålæg•58Broccolipålæg•59
Fiskepålæg•58Humus•59Kyllingefilet,ovnbagt•60Leverpostej•78Kyllingefrikadeller•60Ærtemos•61
¨ Familiens madAvocadomos•64Bollerikarrymedfrugt•66Boller,langtidshævede•80Broccolisalat•63Bulgurpilav•114Bønneritomat•115Bønnesalat•116Chiliconcarne•74Fiskefrikadeller•64Fiskestykker,stegte•79Frikadeller•72Før-aftensmad•62Grundfars•66Jordbærgrød•82Kartoffelbåde•64Kartoffelfadmedjordskokker
ogporrer•70Kartoffelporresuppe•73Kofta•115
Kylling,ovnstegt•70Kødboller•66Kødsovs•63Laksiovn•71Leverpostej•78Linsesuppemedkylling•76Majskolberogløseærter•114Marinerederødbeder•79Mexicanskemadpandekager•69Ovnbagtebabykartofler•72Ovnbagtegulerødder
medtimian•75Ovnfrikadeller•72Persillesovs•75Raitamedaubergine•116Råkostsalat•65Salsa•69Spaghettimedkødsovs•63Spinat,dampet•71Stegtesildmedpersillesovs•75Stuvetspidskål•72Tomatsovs•64Tomatsovs,somalisk•114Æggepandekage•77
OPSKRIFTER 41
DEN FØRSTE SKEMAD
Vedtilberedningafkogtfrugtoggrønttilbarneterdetgodt:• Atvælgefriskeråvarer• Atskærerensetfrugtimindrestykker• Atskærerensetgrøntimindrestykker• Atlæggedemnedikogendevandigryden• Atkogeisålidtvandsommuligt• Atlæggeettætsluttendelågpågryden• Atkogefrugteroggrøntsagerligenetopmøre• Atbegrænsebrugenafsukker
Brugiøvrigtaltidvandfrakoldtvandshanentilmadlavning.
Salt i madenBarnetsmadskalnormaltikketilsættessalt.Deterdogikkenødvendigtatkogebarnetsgrøntsagerforsigselv.Barnetkangodtspisemedaffamiliensgrøntsager,hvisvandet,dekogesi,kunsalteslet.
Tilsætning af fedtstof det første år Ibarnetsmadskalderdetførsteårtilsættes:• 1teskefuldfedtstofpr.portionhjemmelavetgrødog
grøntsagsmos.
Tilberedningafdenførsteskemad
OPSKRIFTER 41
DEN FØRSTE SKEMAD
Skiftgernemellemforskelligefedtstoffer,såbarnetbådefårsmørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.Detvilværegodt,hvisfedtstoffetigrødenoggrøntsags-mosenfordetmesteerplantemargarineogplanteolie.Deterhverkennødvendigtattilsættefedtstoftildeindu-strieltfremstilledeprodukter,hvorenergiindholdeterhøjtnok,ellertilhjemmelavetgrød,derudelukkendetilberedespåmodermælkellermodermælkserstatning,seside46.
Om mælk i skemadGrødenskalkogespåvandogmodermælkserstatningellermodermælk.Tilsætfedtstofefterfølgende.Førstfrabarneter9måneder,kandergiveskomælkimaden–maks.1dlpr.dag.
MikrobølgeovnBarnetsskemadkanogsåtilberedesimikrobølgeovn.Læsmereombrugafmikrobølgeovnileksikonetpåside108.
FØLGENDE KØKKENREDSKABER KAN VÆRE TIL STOR HJÆLP:• Enlillegrydemedlåg• Etdeciliter-mål• Ensigte• Enstavblender• Enhvidløgspresser• Enpersillekværn• Etråkostjern• Etminutur
Når du laver mad, skal du altid bruge emballage,service og køkkenredskaber, der er beregnet tilmadvarer.
Seefter“Glasoggaffel-symbolet”ogfølgbrugsanvisningen.
Huskatvaskealle ting, førde tages ibrug førstegang–ogsåspiseunderlagetoghagesmækken.Pådenmådeudsættesbarnetmindstmuligtforska-deligestofferfradet,dererikontaktmedmaden.
42 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 43
DEN FØRSTE SKEMAD
Den første grødGrødlavetafmajsmel,rismel,hirsemelellerboghvedemelermildeogsødeismagenogderforfineatbegyndemed.Efterhåndenkanvarieresmedandregrødtyper.Entyndgrødergod,nårbarnetistartenskaløvesigpåskeogmad.Skifthereftertilennormalgrød.Denertykkereogmætterbarnetmere.Pådefølgendesiderbringesopskrifterpådenførstegrød.
Ideflesteopskriftertilsættes1tsk.fedtstof,uansethvilkentypemælk,derbruges.Det,dererafgørendefor,omderskaltilsættesfedtstof,ermængderneafvandogmælk.Opskrifternepassertilengrydestørrelsemedenindvendigdiameterpå15cm.Væropmærksompå,atdeopskrifter,manselvkanfindepåposernemedmelogflager,ikkealtidervelegnedetilspæd-børn,selvomdetstårpåposen.
Opskrifterpådenførsteskemad
OPSKRIFTER 43
DEN FØRSTE SKEMAD
Tynd majsgrød (sefotoside16)¼dlmajsmel,ca.15g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatning1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47
Normal majsgrød½dlmajsmel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatning1spsk.frugtmosaffxpæreelleræble,seside47
1. Piskmajsmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme
ica.2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.
„ TipDeterengodidéatforbedresmagenafgrødenvedattilsættefrugtmos.Påside22findesforslagtilvelegnedefrugtertilfrugtmos,ogpåside47findesopskrifterpåfrugtmos,somerletatlave.
44 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 45
DEN FØRSTE SKEMAD
Risgrød½dlrismel,ca.30g1½dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatningevt.1spsk.pæremosog1spsk.bananmos,seside47
1. Piskrismeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme
ica.2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Slukforvarmenogrørfedtstofogmælki.4. Rørevt.frugtmosi.5. Givbarnetgrøden,nårdenharfåetspisetemperatur.
„ TipØnskesentykkeregrød,brugesmererismel.Opskriftenherovererogsåvelegnettilgrødafboghvedemel.Istedetforrismelbrugessammemængdeboghvedemel.
Hirsegrød1dlhirseflager,ca.40g2dlvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkellermodermælkserstatning1-2spsk.frugtmos
1. Piskhirseflagermedvandienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogskruned.
Laddensmåkogei2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Slukforgrødenogrørfedtstofogmælki.4. Rørfrugtmosenigrøden.
„ TipErgrødenfortyk,kandentilsættesetparekstraspise-skefuldemodermælkserstatning.Læsiøvrigt‘Ommælkidenførsteskemad’påside42.
OPSKRIFTER 45
DEN FØRSTE SKEMAD
GRØD LAVET PÅ MODERMÆLKSERSTATNINGDenførstegrødlavesudelukkendepåmodermælkserstat-ning,eventueltmodermælk.Såfårmanenenergiriggrød,ogderskalikketilsættesfedtstof.Selvomderskerettabafvitaminer,nårgrødenkogesmedmodermælkellermodermælkserstatning,erdetteudenbetydningiforholdtilindholdetafvitamineribarnetsmadiøvrigt.Grødenkanentenlavesmedpulverbaseretmodermælks-erstatningellerdrikkeklarmodermælkserstatning.
Grød med pulverbaseret modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g
(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dlkoldtvandModermælkserstatningspulversvarendetil1½dlvandIntetfedtstof
1. Piskmeletmedvandetienlillegryde.2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarme
ica.2-3min.Piskafogtiligrøden.3. Taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidt.4. Tilsætdenmængdemodermælkserstatningspulversom
ifølgeangivelsenpåemballagensvarertil1½dlvand.5. Piskgrødensammen.6. Ergrødenblevetfortyk,kandentilsættesetparspsk.
vand–helstkogendevand,sågrødenikkebliverforkold.
Grød med drikkeklar modermælkserstatning¼-½dlmajsmel,ca.15-30g
(afhængigafhvortykgrødenskalvære)2dldrikkeklarmodermælkserstatningIntetfedtstof
1. Piskmeletmeddrikkeklarmodermælkserstatningienlillegryde.
2. Bringgrødenikogunderpiskningogkogvedsvagvarmeica.2-3min.Piskofteigrødenunderkogning,ellersbrændergrødenletpå.
3. Taggrydenafvarmenogafkølgrødenlidtindenservering.
4. Ergrødenfortyk,tilsætteslidtekstradrikkeklarmodermælkserstatning.
Grød med modermælkTilberedessommeddrikkeklarmodermælkserstatning.
„ TipMajsmelkanerstattesmedsammemængderismelellerboghvedemelellerca.30ghirseflager.
46 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 47
DEN FØRSTE SKEMAD
FRUGTMOS
Kogt pæremos1sødpære,ca.120g1dlkogendevand
1. Skrælpæren,fjernkernehusetogskærpærenismåtern.2. Lægpærestykkerneiengrydeoghælddetkogende
vandover.3. Læglågpåogkogtilenmosvedsvagvarmei5-10min.
Paspå,atmosenikkebrænderpå.4. Pæremosenerfærdig,nårdenkanmosesmedengaffel.5. Enhellindmosfåsvedatskrabepæremosenigennem
ensigtemedenskeellervedatblende.
„ TipTilæblemosellerferskenmosbrugessammeopskriftogmængde.Sødeæblerellersaftigefersknererbedst.
Hurtig frisk frugtmosEnspiseskefuldfrugtmosfxpæremos,laveshurtigtvedatskrælleenfriskpæreogmedkantenafenskeforsigtigtskrabepåfrugtkødet.
Mosenkanherefterrøresdirekteidenfærdigegrød.Andrevelegnedefrugterermodneæbler,bananer,melonogavocado.Friskebærmosesnemmestmedengaffelogskrabesevt.igennemenlillesigtemedenske.
Kogt jordbærmos100gfrosnejordbærca.½dlkoldtvandca.1tsk.sukker
1. Bringvandogjordbærikog.2. Småkogmedlågi5-10min.tiljordbærreneerbløde.3. Mosbærreneigennemensigteellerbrugstavblenderen.4. Tilsætsukker,rørrundtogsmagtilindenservering.
„ TipKogtmosafbærkantilberedesafbådefriskeogfrosnebær,fxhindbær,blåbærogskovbær.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Kogtmoskanholdesigikøleskabetetpardage.Kogtfrugtmos,derskalgemmes,bevarervitaminernebedstvedfrysning,seside105.Friskmosskalderimodspisesmeddetsamme.
OPSKRIFTER 47
DEN FØRSTE SKEMAD
KARTOFFELMOS
En god kartoffelmosDenneopskrifterbådevelegnettilbegynderenafskemadogtilrestenaffamilien.Hvisfamilienspisermed,brugesflerekartofler–ogmælkistedetformodermælkserstatning.Opskriftengiverenblødogvelsmagendekartoffelmos.Tilkartoffelmoserdetbedstatbrugebagekartoflerellervin-terkartofleraflidtmeledesorter,fordidekogernemmestud.Undladatsaltekartoflerne,dadeblivervanskeligereatmose,hvisdeharfåetsalt.
1-3kartofler,ca.150g1-2dlkogendevand1tsk.olie,smørellerplantemargarine½dlmodermælkellermodermælkserstatning
1. Skrælkartoflerne,ogskærdemismåstykker.2. Komkartoflerneienlillegryde,oghældkogendevand
over,tildeligeerdækket.3. Laddemsmåkogeica.12-15min.underlåg.4. Hældkartoffelvandetfraoggemdettilsenere.5. Dampkartoflernetørrevedsvagvarme,mensdemoses
medengaffel.6. Taggrydenafvarmenogmoskartoflernefuldstændig
udmedengaffel.7. Tilsætfedtstoffetogpiskkartoflernekraftigtmedet
godtpiskeristilklumperneervæk.8. Lunmælkenisammegrydesomkartoffelmosenogpisk
denindimosen,nårdenervarm.Mælkenkanogsålunesienlillekasserolle,ogtilsættesindtilkartoffel-mosenertilpastyk.
9. Ermosenfortyk,tilsætteslidtafdetgemtekartoffel-vandellerlidtmeremodermælkserstatning.
10. Givomnødvendigtkartoffelmosenetkortopkogunderpiskningogservervedspisetemperatur.
11. Ønskesenheltblødmosudenklumper,kanmosenpressesigennemenfinsigte.
„ TipEnvelsmagende,blødogluftigkartoffelmosopnåsvedatpiskekartoflerne.Brugesstavblenderellerfood-processorbliverkartoffelmosen‘lang’,tungogsejogdenmistersingodekartoffelsmag.Prøvogsåattilsættegulerodellerandregrøntsagertilmosen,somforeslåetpånæsteside.
48 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 49
DEN FØRSTE SKEMAD
GRØNTSAGSMOS
Kartofler og grøntsagerKartoflergivergodmæthedogerrigepånæringsstoffer.Derforerdeenvigtigbestanddelafgrøntsagsmosen.Etgrøntsagsmåltidudenkartoflermætterikkelænge.Hvisbarnetforetrækkerdet,kanmanstartemedatgiveenrenkartoffelmosogventelidtmedatblandeénellerfleregrøntsageri.Kartoffelmosiblandetgrøntsagerkanogsåværedenførsteskemad.Grøntsagerermedtilatgivemåltidetflerenødvendigevitaminerogmineralersamtendejligsmag.Prøvogsåatkogekartoflersammenmedlidtskrælletfrugt,fxpære,detgiverogsåengodsmagtilkartoffelmosen.
Kartoffel-gulerodsmos1gulerod,ca.75g1-2kartofler,ca.125g1-2dlkogendevand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning
1. Skrælkartoflerneogguleroden.Skærdemimindrestykkerogkogdemsombeskrevetpåforegåendesideica.12-15min.
2. Hældkogevandetfraoggemdettilsenere.3. Dampgrøntsagernetørre.4. Moskartofleroggulerodomhyggeligtmedengaffel.5. Piskfedtstofi.Varmmælkenisammegrydeogpiskdet
i.Tilsætlidtafkogevandet,hvismosenerfortyk.6. Enheltblødmosfåsvedatpressemosenigennemen
finmasketsi.
Kartoffel-gulerod-blomkål-broccoliIstedetforgulerodkandertilsammeopskriftbrugesandregrøntsager,fxblomkålellerbroccoli.Deterogsåmuligtatkogefleregrøntsagersammenmedkartoflernefx:• Kartoffelmedgulerodogbroccoli• Kartoffelmedgulerodogblomkål• Kartoffelmedbroccoliogblomkål
Afhængigafhvadbarnetkanlideafgrøntsager,tilbydesefterhåndenflereogflereforskelligegrøntsagersammenmedkartoffelmosen.Velegnedegrøntsagertilmoserdesudenærter,pastinak,persillerodogcourgetter.
OPSKRIFTER 49
Nårbarnetergodtigangmedskemaden,kanfølgendeopskrifterbrugestidligst,nårbarneterover6måneder.
Havregrød1dlhavregryn,ca.35g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning
1. Bringvandoghavregrynikogunderomrøringogskruned.
2. Ladgrødensmåkogeica.2-3min.Rørafogtil.3. Taggrydenfravarmenogtilsætfedtstofogmælk.
Grødenkantilsættesfrosnejordbær,somkogesmedfrastarten.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Grødenerfærdig,nårjordbærrenekanmosesmedengaffel.Friskejordbærmoses,indendekommesidenfærdigegrød.Blandevt.lidtsukkerigrøden.
Opskriftertildenseneovergangsperiode
DENSENEOVERGANGSPERIODE
50 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 51
Øllebrød2skivermørktrugbrødudenkerner,ca.80g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning
1. Skærrugbrødetistoreternogkomdetienlillegryde.Overhældmedvandet,læglågpåogstilgrydenikøle-skabetfxnattenover,ellertilbrødeteropblødt.
2. Kogdetudblødterugbrødi2-3min.3. Sigtgrødenellerblenddenmedstavblender.4. Komgrødentilbageigrydenogfortyndevt.med½dl
koldtvand.5. Varmgrødenopkort.Slukogrørfedtstofogmælki.6. Serverøllebrødenrørtopmedfrugtmosfxafpærer.
3-kornsgrød1spsk.havregryn,1spsk.hirseflagerog1spsk.rugmel,
ialtca.40g2dlkoldtvand1tsk.fedtstof½dlmodermælkserstatning
1. Komgryn,flager,melogvandiengrydeogpisk,tildetkoger.
2. Koggrødenvedsvagvarmeica.2-3min.Piskafogtil.
3. Slukforgrødenogtilsætfedtstofogmælkogevt.lidtfrugtmos.
„ TipEfterhåndensombarnetbliverældre,kanforskelligekorn,gryn,flagerogmeltyperblandesfritogkogestilgrød.Heleogknækkedekornellergryngiverdenbedstegrød,hvisdehartrukketikoldtvandikøleskabnattenover,menbegrænsbrugenafhelekerner,seside107.
DENSENEOVERGANGSPERIODE
OPSKRIFTER 51
IDEER TIL GRØNTSAGER
Kogte og rå grøntsagerBarnetkanfra6-måneders-alderenspisealleslagsgrønt-sager.Iløbetafdenæsteparmånedergøresgrøntsags-mosenmeregrovvedatmosedenmedengaffel,ognårbarnetkantygge,skæresdekogte,dampedeellerovnbagtegrøntsagerudimindrestykker.Medtidenopdelesmadenpåtallerkenen,såbarnetfårsmagtkartofler,grøntsager,kødellerfiskhverforsig.Nårbarnetkantyggegodt,kandetbegyndeatfårågrønt-sageriformaffxfintrevetgulerod,ærter,majs,agurkogpeberfrugtismåsynkevenligeternpåstørrelsemedærter.
Rodfrugtkompotca.35ggulerodca.35gknoldselleri(læsside108omnitrat)ca.35gpersillerodca.35gpastinak1tsk.fedtstof
1. Skrælogskylallerodfrugterneogskærdemismåtern.2. Komdemiengrydeogoverhældmedkogendevand,
tildeligeerdækket.3. Ladrodfrugternesmåkogeunderlågica.15min.,
tildeergodtmøreogtilatmose.4. Hældoverskydendevandfraoggemdet.5. Mosrodfrugternemedengaffelsammenmedfedt-
stoffet.6. Tilsætevt.grøntsagsvandettilpassendetykkelse.
Istedetforgrøntsagsvandkanmodermælkserstatningbru-ges.Nårbarnetikkelængerebehøvergrøntsagernemosede,erkogetidenlidtkortere,ogdekogterodfrugtervendesi
fedtstofogskæresismåstykker.Tilsætevt.etpardråbercitronsaft.Andregrøntsagersomrødbedeogrosenkålkanogsåbruges.
Kartoffel-rodfrugtmos lavet i ovnOpskriften er til en familie på 4 personer2mellemstorebagekartofler2gulerødder1pastinak1persillerod¼knoldselleri2spsk.olie1håndfuldfrisktimian2fedhvidløgca.2dlmælkekstrafedtstoftilbarnetunder1år
DENSENEOVERGANGSPERIODE
52 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 53
1. Tændovnenpå200grader.2. Skrælogskylallegrøntsager.Skyldtimianen.3. Skærgrøntsagerneigroveternogkomdemienplast-
posesammenmedolien.4. Lukposenmedhåndenogrystposensåolienfordeles
påallegrøntsagerne.5. Tag2storestykkerbagepapirogfordelallegrønt-
sagerneligeligtpåbeggestykkerpapir.6. Fordel1spsk.oliesamttimianogpressethvidløgpå
hverportion.Pakgrøntsagerneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.
7. Sætpakkernepåenbagepladeogbagdemiovnenica.30min.tilgrøntsagerneermøre.
8. Varmmælkeniengrydetildennæstenkoger.9. Hælddebagtegrøntsagernedienfoodprocessor.
Tændogtilsætdenvarmemælktilmosenharenpassendekonsistens.
10. Smagmosentilmedlidtsaltogevt.merevarmmælk.
„ TipServerevt.ærtemosenpåside61tilsomdiptilkartoffel-rodfrugtmosen.Huskattilsætteekstrafedtstoftilportio-nentilbarnetunder1år.
DENSENEOVERGANGSPERIODE
OPSKRIFTER 53
IDEER TIL KØD
Hvilken slags kød?Tilatbegyndemederkødnemmestatgivehakket,dadetletladersigmosemedengaffel.Udbuddetafhakketkøderstort.Detfåsbl.a.somoksekød,lammekød,kalvekød,svinekødogkalkunkød.Skærtkød(helesmåkødstykker)kanfindelesvedatblendedetkogtekødellerkøredetgennemenpersillekværn.Nårbarnettyggergodt,skalkødetblotskæresipassendesmåstykker.Indmadsomleveroghjertefrakylling,kalvellersvin,kangivesiformafleverpostej,ellerkogtogbagefterfindelt,somskærtkød.
Kogt hakket kødFormmedenteskeetparkødbollerafdethakkedekød.Laddemkogesammenmedkartoflerneoggrøntsagernedesidste5-7min.elleraleneudengrøntsager.Kødbollernekanogsålavesafkødfars,sefxopskriftside66pågrundfars.Brugeventueltlidtmerekogevandendtidligereoggemoverskuddettilsovs.Moskartofler,grøntsagerogkød.Serverdetentenhverforsigellersammenblandet.Huskattilsættefedtstofogmælk.Erkødetforgroftforbarnet,kandetblendessammenmedlidtafkogevandet.
Kogt lever og hjerteLeveroghjertekogesogsåsammenmedkartoflerneoggrøntsagerne.Denkogteindmadblendesellerkøresgennemenpersillekværn.Hakket/blendetleverellerhjertekantilsætteshakketkødogformestilkødboller.
Tilberedning af kalve- og svineleverEnskivelevertørresafforblod,ogeventuellehinderskæresbortellerflåsaf.Leverskivenkogesentenhel,istrimlerellerismåtern.Kogetidenerkort,ca.5min.forstrimlerne.Skærkødetoverforatse,omdetergennemkogt.Forlangkogetidgørkødethårdtogtørt.Overskudafleverkanfryses,setip.
Tilberedning af kalve- eller svinehjerteRenshjertetomhyggeligtikoldtvand.Skærdetoverogfjernblodogsener.Skærhjertetityndestrimlerogkogdetica.20-30min.,tildetermørt.Overskudfrahjertetkanfryses,setip.
SovsSovskangøremadenmerevelsmagende.Ennemsovstilbarnetkanlavesvedatrøre1dlkogendekød-oggrøntsags-
DENSENEOVERGANGSPERIODE
54 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 55
vandmedenjævningaf1tsk.majsstivelserørtopmed2spsk.koldtvand.Sovsenskalherefterkoge1minutstid.Sovsenbørtilsættesfedtstof,hvisderikkeertilsatfedtstoftilkartofler,grøntsa-gerogkødpåandenmåde.
Kød fra familiens madKødtilbarnetkanogsåtageudgangspunktidenmad,restenaffamilienskalhave.Barnetkanfxfåkogtenfarsbollefrafamiliensfrikadellefars.Tilberedesfrikadellerneiovn(seopskriftside72),kanbarnetgodtspisedisse,sålængehårdekanterskæresbort,indenkødetfindeles.Farsbrødogkødsovskanbarnetogsåspise.Tilberedtblødtkyllingekødudenskindkantilatbegyndemedblendesellerfindelesienpersillekværn.
„ TipFerskhakketkødformettilsmåkødbollerogstrimleraffxferskindmad,kanfrysesismåportioner.Ogsåkogtekød-bollerogkogtestrimlerafindmadkan,efterhurtigafkøling,fryses.Optøetkogtkødskalogsågennemvarmesførservering,fxskalsmåkogtekødboller,efteroptøningikøleskab,kogemindst5minutter.Sefrysningm.m.side105.
„ Tip om ÆG i barnets madÆgidetførsteleveårkangivessomhårdkogtægellerkanbrugesikager,farsretter,postejerelleræggepandekager(efteropskriftside77).Andenbrugkanikketilrådespågrundaffarenforsmittemedsalmonellafraråæg.Hvismanønskeratservererettersomomeletellerrøræg,hvoræggetikkebliverkogtheltigennem,børmanbrugepasteuriseredeæg.
DENSENEOVERGANGSPERIODE
HVOR MEGET KØD OG FISK?Deterengodidéattilsætteentenkødellerfiskigrøntsagsmosen.Idenførstetiderenspiseskefuldkødellerfiskpassendeienportion,mendetkanøgestildetdobbelte.Nårbarnetbegynderatspiseflerekartofleroggrøntsager,kanmængdenafkødogfiskøgesitakthermed.Kødellerfiskskalikkefyldemereend1/5afalmadenpåtallerkenen.Se‘Tallerkenmodellen’side36.
Vedtilberedningafkødogfisktilbarneterdetgodt:• Atkogekødogfisk• Attilberedekødogfiskiovn• Atgennemkogeeller-stegekødogfisk• Atundgåpandestegningogpanering• Atundgåbrugaffærdigfarserpga.ethøjtsaltindhold
OPSKRIFTER 55
IDEER TIL FISK
Om fiskFiskernemattilberedevedkogningellerdampningiovnellermikrobølgeovn.Tilberedtfiskmosesletmedengaffel.Detergodtatvekslemellemfedefisk,somlaks,sildogmakrel,ogmagrefisksomtorsk,sej,rødspætteogtorskerogn.Nårbarnettyggergodt,skæresfiskekødetudipassendesmåstykker.
TilberedningAlleslagsfisk,friskesomfrosne,ergodetilbarnet.Fiskenekantilberedesigryde,ovnellermikroovn.Væraltidomhyg-geligmedatfåfjerneteventuellefiskeben.
Kogt fiskEtstykkefiskefiletsvarendetilenspiseskefuld,frafxlaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspætte,læggesovenpåkartoflerneoggrøntsagerneogkoges/dampesmeddesidsteparminutter,medlågpågryden.Hældkogevandetfraoggemdetevt.tilsovs.Mosfisk,kartofleroggrøntsager,entenhverforsigellersammenblandetogtilsætfedtstofogmælk.
Kogt torskerognEtparfriske’torskebukser’pakkesindimadpapirogsmå-kogerdækketafvandica.20min.,evt.sammenmedkartofleroggrøntsager.Efterkogningfjerneshindenrundtomrognen.Denkogterognmosesmedengaffel.
Fisk i ovnFiletaflaks,torsk,sej,skrubbe,ørredellerrødspættelæggesi
etsmurtovnfastfad,eventueltmedtomatbådelagtrundtom.Fadetstillesien200gradervarmovnica.10-20minutter(afhængeraftykkelsen),tilfiskekødeterblevetfastogharskiftetfarve.Fiskenmosesmedengaffel.
Sovs til fiskTomaternefraovndampningenblendesmedstavblenderogserverestilfiskekødetoggrøntsagerne.Kogevandetfrafiskoggrøntsagerkanjævnespåsammemådesomsovsentilkødpåside54.Denjævnedefiskesovskantilsætteslidtfedtstof,etpardråbercitronsaftogevt.smagestilmedlidtsukker,såsovsenikkesmagerforsyrligt.Hakketgrønt,fxpersille,børikketilsættes,medmindredetkogesmedietparminutterunderomrøring.Se‘Grøntdrys’side106.
„ TipFiskervelegnettilfrysningentenrå(fersk)ellertilberedt.Detkanværeenfordelathavesmåportionerliggendeifryserenligeklartilbrug.Se‘Frysningogoptøningafspæd-barnsmad’side105.
DENSENEOVERGANGSPERIODE
56 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 57
DENSENEOVERGANGSPERIODE
OPSKRIFTER 57
IDEER TIL FRUGT
Kogt frugtKogtfrugt,fxsmåstykkeræbleellerpære,ergodtatøvesigpå,nårbarnetskallæreattygge.Frugtgrødafentenjordbær,ferskner,blommerellerstikkels-bærkantilberedesaffriskeellerfrosnefrugterogjævnestilpassendetykkelse.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.Opskriftfindespåside47.
Frisk frugtFriskfrugtudenskrælrivesefterhåndenpåråkostjernetsgrovesider.Deterbl.a.modneæblerogpærer.Ferskner,ananas,kiwi-frugterogforskelligemeloner,samtdeflestebær,kanmosesmedengaffel.Hældevt.friskpressetappelsinsaftellerjuiceoverdemose-deellerrevnefrugter.
Frugtsalat (til barnet, som kan tygge)Opskrifterneertilenfamiliepå4personer.Vinter: 1pære
1æble1appelsin1banan25grosiner
Sommer: 10jordbær15hindbær1‘båd’vandmelon(i15småstykker)1æble1banan1appelsin
Skylogskrælallefrugterneogskærdemudismåstykker.Blanddemienserveringsskål,eventueltsammenmedlidtappelsinsaftellerjuice.
„ TipAlfrugterbedstatspise,nårdenerfriskellernylavet.Kogtfrugtkanopbevaresikøleskabetietpardage.
Avocadopålæg1modenavocado½æbleudenskrælca.1spsk.A38ellergræskyoghurt
1. Mosavocadomedgaffelellerstavblender.2. Rivæbletgroftogblanddetmedavocadoenog
mælkeproduktet.3. Smagtil.4. Serverpåfxrugbrød,grovbrødellersomfyldien
sandwich.
„ TipÆbletkanogsåblendessammenmedavocadoen.Pålæggetkandesudentilsættesfintrevetgulerod.
Fiskepålæg125gsejfilet,hornfiskefiletellerandenfilet,fxlaksolietilpensling1spsk.godmajonæse1spsk.A38citronsaftoglidtsaltogpebereftersmag
1. Skylogtørfiletenaf.Lægdenpåbagepapir.Penslmedettyndtlagolie.Bagdeniovnved175graderica.10-12min.tilfiskekødetharskiftetfarve.
2. Afkølfiskenogtrækevt.skindaf.3. Mosfiskenmedgaffelellerstavblender,tilfiletener
findelt.4. Rørdeøvrigeingrediensersammen,ogrørfiskeni.5. Serverpårugbrød,grovbrød,ipitabrødelleri
sandwich.
FROKOSTPÅLÆG
58 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 59
Opskrifterpåfrokostpålæg
Humus (kikærtepostej)150gkikærterkoldtvand1-2fedpressethvidløg2½spsk.citronsaft2½spsk.tahin(sesamsmør)1½tskstødtspidskommen4spsk.olivenolie1¼dlkogtlunkentvand
1. Hældkikærterneiengrydeoghældkoldtvandved,sådeerrigeligtdækket.Læglågpågryden,ogladkikærterneståiblødimindst12timerpåkøl.
2. Smidvandetud,ogkomnytkoldtvandved,såkik-ærterneigenergodtdækkede.Kogkikærterneunderlågica.1-1½time.Kassérkogevandet.
3. Hældkikærterneietstavblenderglasogtilsætdeøvrigeingredienser,menholdlidtigenmedvandetogcitronsaf-ten.Blend,tilhumusenharenpassendefyldeogtykkelse.
4. Smagtil.Tilsætevt.merevand,krydderi,hvidløg,citronsaft,saltogpeber.
5. Humusenervelegnetsompålægpåbrødmedtilbehørafagurk,salatogoliven.Mendenerogsågodsomenlilleretmedsalatogpitabrødtil.
Broccolipålæg200gbroccolibuketter1lillespsk.megetfintrevetløg200gmagerflødeost,naturellidtsaltogpeberetpardråbercitronsaft
1. Skylbroccolien,ogskærstilkenfra,setip.Deltoppenismåbuketteroglægdemiengryde.
2. Overhældmedkogendevandogdampbroccoliennetopmør.Derskalværelidtbidi.
3. Hældbroccolibuketterneiensigte,ogafkølmedkoldtvand.
4. Rivløgetfint,ogblenddetsammenmeddenafdryp-pedebroccoli.
5. Rørellerblendflødeosteni,ogsmagtilmedsalt,peberoglidtcitronsaft.
6. Serversompålægpårugbrødellergrovbrødellersomdiptilagurk-oggulerodsstave.
„ TipSkrældenoverskydendestilkogskærdenistave.Givstavenesomsnacktilbarnet,dertyggergodt.
FROKOSTPÅLÆG
OPSKRIFTER 59
Ovnbagt kyllingefilet2stk.kyllingefilet2spsk.raps-ellerolivenolie2spsk.citronsaft2tsk.tørredeellerfriskekrydderurterfxtimianellerrosmarin1fedpressethvidløgsaltogpeber
1. Tændovnenpå200grader.2. Dupkyllingefileternetørremedetstykkekøkkenrulle.3. Lavenmarinadeafolie,citronogkrydderier,ogvend
kyllingefileterneimarinaden.4. Beklædetildfastfadmedbagepapir.Anbringdemarine-
redekyllingefileterpåbagepapiret.5. Sætkyllingefileterneidenvarmeovn,ogstegdem
ica.12-15min.Deergennemstegte,nårkødetindenierhvidtogkødsaftenklar.Fileterneskalværesaftigeogmåderforikkestegesforlænge
6. Afkølkødet,ogskærdetityndeskiverellersmåfirkanter,ogbrugdetsompålægpåbrød,tilsmåspydellerikartoffel-,pasta-ellerrissalat.
„ TipSkaldetgåhurtigt,kankyllingefileternelæggesdirektepåbagepapiretogblotpenslesmedettyndtlagolie.Olienermedtilatbevaresaftighedenikødet.
Kyllingefrikadeller2løgsaftogskalaf¼usprøjtetcitron400ghakketkyllingekød(ellerkalkun)1spsk.hvedemel2æg2dlmælk2spsk.olivenoliesaltogpeber
1. Pilløgeneoghakdemheltfint–ellerrivdempåetrivejern.
2. Rivcitronskallenpåetfintrivejern.Pressaftenudmedencitronpresser.
3. Komdethakkedekyllingekødienstorskålogrørdetsammenmedcitron,løg,hvedemel,ægogmælk.Brugevt.enelpisker.
4. Krydrfarsenmedsaltogpeber.5. Ladfarsentrækkeikøleskabeti10minutter.6. Sætenpandepåkomfuretmedolivenolieogvarm
denop.Formfarsentilfrikadellerogstegdempåpandenica.3minutterpåhversidevedmiddelvarme,tildeergyldne.
OpskriftenerfraMit kokkeri.
FROKOSTPÅLÆG
60 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 61
Ærtemos250gfine,frosneærter1fedpressethvidløg2spsk.godolielidtafkogevandet
1. Komdefrosneærteriengryde,oghældkogendevandover,tildenetoperdækket.
2. Tændforgryden,oglæglågpå.Kogærternei5min.3. Hælddekogteærteriensigte,somhvilerpåenskål.
Gemkogevandet.4. Komærterneietblenderglassammenmedpresset
hvidløg.5. Blendærternesamtidigmed,atolienhældesi.
Tilsætlidtafkogevandetogblendtilenheltcremetkonsistens.Smagtilmedsaltogpeber.
„ TipÆrtemosenkanbrugessompålægpårugbrød,grovbollerellersomsandwichfyldellerdenkanspisestilkartoffelmosellergrøntsagsmosellerbrugessomdiptilkød,fiskogrågrøntsager.
FROKOSTPÅLÆG
OPSKRIFTER 61
62 OPSKRIFTER
Opskrifternehererallesammensatafråvarer,somkankøbesideflestefødevarebutikker.Detertilstræbt,atopskrifter-nebrugermangeforskelligefødevarer,såmadenbliversåvarie-retsommuligt.Samtidigindeholderopskrifterneikkeformegetfedt,menmegetfrugtoggrønt.
Portionernes størrelseDeflestebillederviserentallerkentilenvoksenogentallerkentiletbarnmellem1og2år.Mængdenafmad,somervistpåbillederne,erikkeudtrykforenmængde,barnetbørspiseveddeenkeltemåltider.Mængdenafhverenkeltfødevare,etbarnspiser,erforskelligfrabarntilbarn,ogdetkanogsåvarierefradagtildag.Opskrifterneerberegnettil2mindrebørnog2voksne.
Før-aftensmadDeterengodidéattilbydefør-aftensmadtilbørn,somkantyggefriskegrøntsagsstykkerogisærtillidtstørrebørn(over1½år).Før-aftensmadermadiventetidenoptilaftensmaden.Føraftensmadbestårfortrinsvisafforskelligefriskegrønt-sagerskåretistaveellerandremundrettestykker.Vælggrøntsagerogfrugt,derpassertilbarnetsalderogevnetilattygge.
Grøntsagernekanserverespåetfad,entallerkenellerimangesmåskåleafhængigtaf,hvormangebørndererhjemme.Etsådantgrøntsagstilbudkanhaveflerefordele:• Detkanstillebarnetsværstesult• Detkanudfyldeventetidenfremtilaftensmaden• Detkanudgøreendelafaftensmåltidet,dagrøntsagerne
ikke’stjæler’alappetittentilmaden,menbliverendelafmåltidet.
Ideer til før-aftensmadFør-aftensmadkanvære:agurk,gulerod(kogt,afhængigtafbarnetsalder),peberfrugt,tomat,cherrytomat,majs,ærter,avocado,oliven,råblomkål,råbroccoli,bladselleri,vandmelon,mandarin,appelsin,æbleogpære.
„ TipFrugtoggrøntbliverletterespist,nårdeterligeatgåtil.Skærfxmelonopimundrettestykkerstraks,denerkøbt,ogopbevardenienboksmedlåg.Komananasienandenboks,skylvindruerogkomdemientredje,osv.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 63
Opskrifterpåfamiliensmad
Spaghetti med kødsovs og broccolisalat
KØDSOVS1gulerod,ca.100g1løg,ca.60g1lillespsk.olie500ghakketoksekød,10-12%fedt1dåsehakkedetomaterblendetmedstavblender1spsk.koncentrerettomatpuré1½dlkoldtvand1fedpressethvidløg1tsk.tørretbasilikum1tsk.tørrettimian½tsk.groftsaltoglidtpeber
1. Skrælogskylguleroden.Pilløget.Rivbeggepådengrovesideafråkostjernet.
2. Varmolienogsvitskød,gulerodogløg.Rørrundt,tilkødetharskiftetfarve.
3. Tilsættomaternesammenmedkoncentrerettomatpuré(kantilsammenerstattesaf4dlpureredetomaterfrabrik).
4. Tilsætvand,hvidløgogrestenafkrydderierne.5. Dæmpvarmen,ogladrettensmåkogeica.30min.6. Rørafogtil.Læglågpå,nårkødsovsenharentilpas
tykkelse.
BROCCOLISALAT400gbroccolica.3dlvand½tsk.groftsalt100gfrosneløsemajs½rødpeberfrugt1spsk.salatolie½spsk.citron
1. Skylbroccolien,skærdennederstedelafstokkenafogdelismåbuketter.
2. Bringvandetikog.Tilsætsaltogbroccoli.Kogunderlågi2-3min.,ogtilsætdefrosnemajs.Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagerneiensigtetilafdrypning.
3. Skylogskærpeberfrugtenistaveellergrovetern.Blandallegrøntsagerneienserveringsskål.
4. Rørolieogcitronsammenogserverdressingenforsigselv.
SPAGHETTI300gtørretspaghetti1½literkoldtvand1tsk.salt1. Bringvandetikogogtilsætspaghettienogsaltet.2. Røristartenrundtsåspaghettienikkeklistrersammen.
Brugkogetidensomangivetpåpakken.3. Hælddenkogtespaghettiiensigteogrystvandetaf.
OPSKRIFTER 63
Fiskefrikadeller med kartoffelbåde, tomatsovs og grønt
Tilberedfarsentilfiskefrikadellerneogopbevardenpåkøl,menskartofler,tomatsovsoggrøntsagerlaves.Stegherefterfiskefrikadellerne.
FISKEFRIKADELLER400gfiletafsejellertorsk,frossenfiskoptøs2spsk.revetløg½tsk.groftsalt1knivspidspeber1æg2spsk.melca.½dlmælk1spsk.olie½spsk.smørellerplantemargarine
1. Hakfiskengroftmedstavblenderienskål.2. Rivløgetpåråkostjernet.3. Tilsætsalt,peber,løgogægtilfisken.Rørkraftigtog
tilsætmelet.4. Rørmælki,tilfarsenerensartetogfast.
(Hvisfarsenermegetvåd,udeladesmælk.)5. Varmfedtstoffetpåpanden.Formfrikadellernemeden
skeogstegdem5-8min.påhversidevedsvagvarme,tildeerlysebrune.
KARTOFFELBÅDE4storebagekartofler(1kg)ellerandremeledekartofler1spsk.olieevt.saftafenhalvcitron
1. Tændovnenpå220grader.2. Skylogskrubkartoflernegrundigt.Tørdem.3. Deldempålangsogskær4-6bådeafhverhalve
kartoffel.4. Komkartoffelbådeneienfrostplastpose.Tilsætolieog
evt.citronsaftogrystposengodt.5. Hældkartoflerneudpåetbagepapirpåenbageplade.6. Bagdemmidtiovnentildeergyldne,ca.35min.
TOMATSOVS1dåsehakkedetomater½løgibåde,25g1pressetfedhvidløg½tsk.timian½tsk.basilikum½tsk.groftsalt
1. Blendpåéngangløg,hvidløgogtomatermedstav-blenderen,tildeterpureret.
2. Varmtomatsovsenop.3. Tilsætkrydderierogladdetsmåkogei5-10min.
AVOCADOMOS2modneavocado2spsk.citronsaftsaltogpeberevt.lidtpressethvidløg
1. Halvéravocadoerne,fjernsteneneogudtagavocado-kødetmedenske.
2. Mosdetmedengaffelellerstavblender.3. Smagtilmedcitronsaft,saltogpeber.Pressethvidløg
kantilsættes.
FAMILIENSMAD
64 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 65
RÅKOSTSALAT1gulerod,ca.100g1syrligtæble,ca.130g6rosenkål,ca.100gsaftaf1appelsin
1. Skrælogskylguleroden.2. Skylogskæræbletover,fjernkernehuset.3. Skylogfjerndeyderstebladeogstokkenpårosenkålene.4. Rivalledelenepåråkostjernetogblanddetienskål.5. Presappelsinen,oghældsaftenoversalaten.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 65
Boller i karry med ris og frugt
Startmedatlavegrundfarsenogsætdenpåkøl.Mensdenhviler,tilberedessuppentilkødbollerneogfrugten.Hereftersættesriseneover.Dernæstformeskødbollerne,ogtilsidsttilberedeskarrysovsen.
GRUNDFARS500ghakketkalvogflæskeller500gskinkesmåkød,10-12%fedt1lilletsk.groftsalt1spsk.fintrevetløg1knsp.peber1æg3spsk.hvedemelca.½dlletmælk
1. Rørkødetmedsaltet.2. Pilløgetogrivdetpåråkostjernet.3. Tilsætløg,salt,peber,ægoghvedemeltilkødetogrør
farsenomhyggeligt.4. Tilsætmælkenlidtadgangen,ogrørfarsentildener
samletogfast.5. Laddenhviletildækketikøleskabica.30min.
„ TipVariationernemedgrundfarsermange.Fxkankødbollerogsåkogesitomatsauce(opskriftside64)ogserveresmedpastaoggrønt.Påside72brugesgrundfarsentilovnfrikadeller.
KØDBOLLERGrundfars1stortløg,ca.100g1storgulerod,ca.150g
1½literkoldtvand1tsk.groftsalt5helepeberkorn
1. Følgopskriftenpågrundfars.2. Pilløget.Skrælogskylguleroden.Skærbeggeudigrove
stykker.3. Bringvandoggrøntsagerikogienstorgryde(diameter
ca.20cm).Tilsætsaltogpeberogladsuppensmåkogeunderlåg,tilkødbollerneskali.
4. Formkødbollernemedenlillespiseskeellerstorteske,vedattageenfarsbolleoppåskeenogslådenletindihåndfladen.Samlfarsbollenopmedskeenigenog‘dump’denforsigtignedidetkogendevand.Fortsætsåledes,indtilalfarsenerbrugt.
5. Ladvandetmedallekødbollernesmåkogeudenlågi5min.Bollerneerfærdige,nårdeflyderrundtforoven.Tagenenkeltopogskærdenigennem.Farsenmåikkeværerødimidten.
6. Tagkødbollerneopafgrydenmedenhulskeogholddemvarmeienskålvedatlæggeentallerkenover.
7. Ladsuppen,kødbollernekogtei,småkogeudenlågtilkarrysovsenskaltilberedes.
FRUGT½friskananas(eller1dåseananas)2bananer2avocadoer1storhåndfuldrosiner50gmandler(blendedetilbørnunder3år)
1. Delananassenmidtoverpålangsfratoptilbund.2. Lægdenenehalvdeltilside,ogskærdenandenover
igen,fratoptilbund.
FAMILIENSMAD
66 OPSKRIFTER
3. Skærtoppenafananassen,ogstildenop.Skærdentrekantedemidterkerneaffraovenognedefter.
4. Lægananassenned,ogskærhelevejenrundtogindtilmidtenlangsdentykkeskræl.Fjernherefterskrællen.
5. Skærfrugtkødetudismåstykker.6. Skrælbananerne,ogskærdemiskiver.7. Flækavocadoerne,fjernsteneneogtagkødetudmed
enske.Skæravocadokødetitern.8. Givmandlerneetkortopkogiengrydemedvand.
Spulmedkoldtvand,smutogfinhakellerblendmand-lerne(givikkehelemandlertilbørnunder3år).
9. Anretfrugternepåetstortfadellerimindreskåle.
RISSomristypeanbefalesparboiledris.Harrisposenikkeenopskrift,kandettefølges:Beregnca.80grispr.voksenog60grispr.barn.Til2voksneog2børnbruges280gris.Deskalkogesidobbeltmængdevand,hvilketvilsigeca.5½dlvand.
1. Komrisogsaltikogendevand.2. Læglågpågryden,ogladrisenesmåkogei15min.3. Slukforgryden,ogladrisene‘trække’ica.10min.,
tilaltvandeterfordampetfragrydensbund.
KARRYSOVS20gplantemargarine2tsk.mildkarry30ghvedemel(3spsk.)ca.6dlsuppefrakødbollernesalt
1. Smeltfedtstoffetiengryde,tilsætkarryogpiskdetindifedtstoffet.
2. Piskmeleti,tilaltfedtstoffeteropsuget.3. Tilsætca.1dlafsuppen,ogpiskkraftigt,tildeter
klump-fritogjævnt.4. Tilsætsuppenadflereomgange.Pisk,ogkogkarry-
sovsenopmellemhvertilsætning.5. Kogoversvagvarmei5-10min.Smagtilmedsalt
ogkarry.6. Varmbollerneisovsenogserver.
FAMILIENSMAD
Ris indgår i en sund, varieret kost, men giv ikke barnet ris eller risgrød hver dag. Se også side 109.
FAMILIENSMAD
68 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 69
Mexicanske madpandekager
Mexicanskepandekagerbeståraftykkepandekager,hvorpåderkommesetfyldafkød,grøntsagerogvarmsalsa.Pandekagenfoldesrundtomfyldetogspisesefterbehagmedfingreneellermedbestik.Avocadomosenfraside64ogdrænetyoghurt,erogsåvelegnettildenneret.Startmedatskylleogrenseallegrøntsagernetilheleretten.Tilberedhereftergrøntsager,salsa,kødogtilsidstpande-kagerne.
GRØNTSAGER¼icebergsalat½agurk2-3tomater,ca.200g1rødpeberfrugt150gfrosnemajs
1. Skærsalatenismåfirkantedestykkerogagurk,tomaterogpeberfrugtismåtern.
2. Kogdefrosnemajsetminutstidogladdemdryppeafiensigte.
3. Anretgrøntsagernehverforsigismåskåle.
SALSA1gulpeberfrugt1grønpeberfrugt1løg,ca.80g1dåsehakkedetomater2dlkoldtvandfrisk/tørretchiliefterbehag1fedpressethvidløg½tsk.groftsalt
1. Skærpeberfrugterogløgigrovetern.Varmgrydenopogsvitsgrøntsagerne(udenfedtstof)underomrøring,tildebiderpåbunden.Tilsætstraksdehakkedetomaterogvandet.
2. Bringrettenikog,ogsmagtilmedchili,hvidløgogsalt.3. Ladsalsaensmåkogeunderlågca.30min.
HAKKETKØD400ghakketoksekød,10-12%fedt1spsk.olie1-2fedhvidløg1spsk.stødtspidskommensaltogpeber
1. Svitskødetiolienogrørrundt,indtildeterblevetløstogharskiftetfarve.
2. Tilsæthvidløgogspidskommenogsmagtilmedsaltogpeber.
3. Laddetsmåstegepålavesteblusica.15min.
MADPANDEKAGER180gmajsmel90ghvedemel½lletmælk3ægknap½tsk.groftsaltca.25gplantemargarine
1. Kommelogmælkienskålogpiskdetsammen,tildejenerudenklumper.
2. Tilsætægogsaltogpisk,tildejenigenerudenklumper.Varmfedtstoffetpåpandenogrørdetidejen.
3. Bagpandekagernevedjævnvarme,tildeerlysebrunepåbeggesider.Brugevt.2pander,detgårhurtigere.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 69
Ovnkylling med kartoffelfad og bagte cherrytomater
Startmedattændeovnenpå200grader.Kartoffelfadogkyllingbagessamtidigimidtenafenvarmovn,i40-45min.,tildebeggeergyldne.Desidste20min.sættescherrytomaternemedindiovnen.
KARTOFFELFADMEDJORDSKOKKEROGPORRER500gskrællekartofler400gjordskokker200gporrer1lillespsk.olie2dlletmælk100grevetmildost45+
1. Skrælogskylkartoflerogjordskokker.Rensporrerne.
2. Skærgrøntsagerneityndeskiverpåca.½cm.3. Pensletovnfastfad,ca.25×30cm,medolien.4. Fordelgrøntsagerneifadet.
5. Hældmælkenover,ogfordelostenovenpå.6. Sætkartoffelfadetiovnensamtidigmedkyllingestykkerne.
KYLLINGIOVN800gkyllingeover-ogunderlår
1. Lægbagepapirietovnfastfad.(Detskalkunneståvedsidenafkartoflerne).
2. Fjernalfedtogløsthængendeskindfrakyllingestykkerne.Tørdemmedkøkkenrulle,oglægdemifadet.
3. Sætfadetiovnensamtidigmedkartoflerne.
BAGTECHERRYTOMATER250gcherrytomater1spsk.olie
1. Skærcherrytomaterneikvartebåde.2. Lægdempåetstykkebagepapir,drypolienover,ogpak
demindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.3. Stildemiovnendesidste20min.ietfad.4. Vedserveringhældestomaterneienlilleskål.
FAMILIENSMAD
Laks i ovn med dampet spinat og frisk pasta
LAKSIOVN½tsk.olie3stykkerlaksefileter,frossenlaksoptøsførstsaftaf½citron
1. Tændovnenpå200grader.2. Pensletovnfastfadmedolie,oglæglaksestykkernei
fadetmedskindsidennedadogdrypcitronsaftover.3. Sætfadetpåristimidtenafovnenica.15min.,
tillaksekødetharskiftetfarve.4. Fjernskindetførservering.
DAMPETSPINAT500gfrossenhelbladetspinat1dlkoldtvand1½dlfløde13%saltogpeber
1. Bringspinatogvandikogunderlåg.Skrunedogdampspinatenvedsvagvarmeica.10min.,ellersomangivetpåemballagen.Tilsætevt.merekoldtvand.
2. Rørflødeni,oggivspinatenetkortopkog.Smagtilmedsaltogpeber.
FRISKPASTAca.300gfriskbåndspaghettiellerandenpasta1½literkogendevand1tsk.groftsalt
1. Kompastaenikogendevandsammenmedsaltet.2. Rørrundt,ogkogsomangivetpåemballagen,
dvs.ca.1minutudenlåg.3. Hældpastaeniensigte,ogrystvandetaf.
„ TipIstedetforfrossenspinatkanbrugesgodtgennemskylletfriskspinatmedstilkendenskåretaf.
FAMILIENSMAD
Ovnfrikadeller med små kartofler og stuvet spidskål
Begyndmedattændeovnenpå200grader.Følgopskriftenpågrundfarspåside66.Mensfarsenhvilerpåkøl,tilberedeskartoflerne.Kartoflerogfrikadellerbagesiovn.Kartoflerneskalhaveca.40min.ogfrikadellerneca.20min.Nårfrikadellerneerformet,tilberedesdenstuvedespidskål.
OVNBAGTEBABYKARTOFLERCa.800gsmåkartofler(babykartofler)1spsk.olie
1. Skylogskrubkartoflernegrundigt,ogtørdem.2. Komkartoflerneienplastpose,tilsætolienogryst
posen.3. Fordelkartoflerneietlagietovnfastfad,ogsætdem
imidtenafovneni40min.
FRIKADELLER1. Lægbagepapirietovnfastfad.(Skalkunneståvedsiden
afhinanden).2. Brug2spiseskeerogformenlillefrikadellemedden
ene,oghjælpdennedpåbagepapiretmeddenanden.3. Formhelefarsenpådennemåde.
Derertil12-14frikadeller.4. Sætfrikadellefadetiovnen,nårkartoflerneharfået
20min.5. Grillevt.frikadellerneindenservering.
STUVETSPIDSKÅL1spidskålkogendevand
½tsk.salt2spsk.smør3spsk.hvedemel3dlletmælk2dlkogevandfraspidskålensaltogpeber
1. Skærspidskålenikvartestykker.Skærstokkenafogfjernevt.deyderstegroveblade.Skylspidskålenogsnitdetica.1cmbredestrimler.
2. Lægkålstrimlerneiengryde,ogoverhældmedkogendevand,tildeligeerdækkede.Tilsætsaltet,ogkogunderlågiknap10min.Hældspidskålenietdørslagellersigte.Gemkogevandet.
3. Smeltsmøriengrydeogrørhvedemeleti.Tilsætmælkenogkogevandetlidtadgangenunderkraftigpiskning.Ladsovsenkogeica.5min.Spædmedmerekogevand,hvissovsenerfortyk.
4. Smagtilmedlidtsaltogpeber.Blanddenkogtespidskålisovsenogvarmdenigennem.
„ TipSpidskålenkanevt.fintsnittestilsmåtern,indendenkommesisovsen.
FAMILIENSMAD
72 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 73
Kartoffelporresuppe2storeporrer1løg1spsk.olie1spsk.smør3bagekartofler½litervand2spsk.friskhakkedetimianbladeca.3dlletmælksaltogpeberevt.citronsaft
TILBEHØRevt.rejerristedebrødtern
1. Skylporrernegrundigt,isærdengrønnetop.Snitporrerneistoreringe.Skrælogskærløgetitern.Skrælkartoflerne,ogskærdemistoretern.
2. Opvarmolieogsmørienbredgrydetilsmørreterbrusetaf.Tilsætporrerogløg,skrunedforvarmen,ogdampgrøntsagerneunderomrøringica.5min.
3. Tilsætkartoffeltern,vandogtimian.Læglågpågrydenogladsuppensmåkogeica.30mintilkartoflerneermøre.
4. Blendsuppenmedstavblenderdirekteigryden,tildenerheltensartetogtyk.
5. Tilsætmælkentilpassendekonsistensogblendigen.Suppenskalhaveenlidttykogcremetkonsistens.
6. Smagsuppentilmedsaltogpeberogevt.citronsaft.7. Nårsuppenerblendetogmælkentilsat,kandentil-
sættesrejer.Givdasuppenetkortopkogførservering.Servermedristedebrødternoggrahamsboller,seside80.
RISTEDEBRØDTERNDaggammeltbrødskæresitern.Vendesilidtgodolieogpressethvidløg.Læggespåbagepapirogristesiovnved175graderica.8min.tildeersprødeoggyldne.
„ TipSammenmedporrernekan250gjordskokkertilsættes.Suppenkanvedserveringentilsættesfriskrevetingefær,småtomateriternogenklatdrænetellergræskyoghurt.Givbarnetunder1årfedtstofpåbollen.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 73
Chili con carne med ris, majs og avocadomousse
CHILICONCARNE1stortrevetløg1storgroftrevetgulerod1groftrevetsquash1gulellerrødpeberfrugtitern1spskolie400ghakketoksekød,maks.10%2dshakkedetomater1dlvand2fedpressethvidløgfinthakketrødchili,evt.tørret,efterbehag1ds.RedKidneyBeansichilisauce½ds.RedKidneyBeansisaltlageellerudblødteogkogtebønnerfxhvide,rødeellersortebønnersvarendetilknap2dlkogtebønnercitronsaft,lidtsaltogpeber
1. Rensogskylallegrøntsagerne.Rivløg,gulerodogsquashenogskærpeberfrugtenismåtern.
2. Stegkødogløgiengrydeiolientilkødetharskiftetfarve.Tilsætgrøntsagerneogkrydderierneogstegviderei10min.
3. Tilsætdehakkedetomater,vandet,hvidløg,chiliogbønnerne.Saltlagenskalikkemed.
4. Laddethelesmåkoge½timeunderlågvedmiddelvarme.
5. Fjernlåget,ogladrettenkogelidtind.Hvisnødvendigttilsættelidtmerevand.
6. Smagtilmedsalt,peberogevt.citron.
RISOGMAJSGivparaboiledristil(seopskriftside67).5min.førriseneerfærdigkogtetilsættesetpardl.frosnemajs.Rørrundtogdampmajsogristilmajseneervarmeogrisenemøre.Riskanstadigindgåiensund,varieretkost,mengivikkebarnetrisellerrisgrødhverdag.Seogsåside109.
AVOCADOMOSServeravocadomosenfraside64tilretten.
„ TipGrøntsagernebehøverikkeatbliverevet.Dekanogsåskæresitern.
FAMILIENSMAD
74 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 75
Stegte sild med persillesovs, ovenbagte gulerødder og kogte kartoflerStartmedattilberededeovnbagtegulerødder.Sætherefterkartoflerneoverogtilberedpersillesovsen.Tilberedogstegsildenetilsidst.
STEGTESILD6helesildefileter(friskeertitdebedste)rugmel1spsk.smør2spsk.olie
1. Skyl,ogtørfileterne.Fjernevt.fiskebenmedenpincetogklipfileterneigennemiryggentil2dele.
2. Hældrugmelpåetstykkemadpakkepapirogvendsildefileterneheri.
3. Varmfedtstoffetpåenpande,ogstegsildefileterne2-3min.påhverside,tildeergennemstegte,sprødeoggyldenbrune.
PERSILLESOVS1spsk.smørca.1spsk.hvedemel2dlgrøntsagsbouillon2dlletmælk1lillebundtpersillelidtsaltogpeberogevt.lidtsukker
1. Smeltsmørretiengryde.Piskmeleti.2. Tilsætgrøntsagsbouillonogmælkadflereomgange.3. Kogsovsengodtigennem,ca.5min.4. Skyloghakpersillenfint.Lettesteratklippedeniet
glasellerkop.5. Tilsætpersillentilsovsenogkogyderligere5min.
6. Jævnevt.sovsenmedenmeljævning,hvisdenikkeertyknok.
7. Smagsovsentilmedsalt,peberogevt.sukker.
OVNBAGTEGULERØDDERMEDTIMIAN¼kggulerødderfriskeellertørredetimianblade1spsk.smørelleroliesalt,peberoglidtvand
1. Skrælogskylgulerødderne.Skærdemengangigennempålangs.
2. Læggulerøddernepåetstykkebagepapir.3. Komsmør/olie,timianogkrydderierved.Hældetpar
spsk.koldtvandved.4. Pakgulerødderneindsomenkonditorkage,såluftikke
kantrængeind.5. Bagien200gradervarmovnica.30min.,tildeermøre.
Serversmåkogtekartofler(beregn800g)tildestegtesild,persillesovsenogdeovnbagtegulerødder.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 75
Linsesuppe med kylling2stk.kyllingefilet1¼lkoldtvand2løg2fedhvidløg1gulerod250gknoldselleri
2spsk.olie1spsk.karry300grødeellergulelinser1stortæblefxBelledeBoskooplidtcitronsaftsaltogpeber
1. Lægkyllingefileterneiengryde.Komvandetved.Læglågpågryden,ogbringvandetikog.
2. Skruned,ogladkyllingefileternesmåkogeica.10min.Tagfileterneop.Gembådekyllingefiletogkogevandettilsenere.
3. Rensløgeneoghvidløgetoghaktiltern.Skrælguleroden,ogskærdeniskiverellertern.Rensknoldsellerienogskærdenitern.
4. Opvarmolieniengryde.Tilsætkarryen,ogrørrundt.5. Tilsætløgoghvidløgogsvitsetparmin.Tilsætde
øvrigegrøntsager.6. Skyllinserne,ogkomdemvedsammenmedkoge-
vandetfrakyllingefileterne.7. Læglågpågrydenogbringrettenikog.
Skruned,ogladsuppensmåsimreica.20min.8. Skrælæblet,udkerndetogskærdetismåtern.9. Tilsætæblettilsuppenogladdensmåkogeyderligere
10min.udenlåg.Paspådenikkekogerforlænge,forsåbliversuppenmeletismagen.låg.
10. Blendsuppenmedenstavblenderdirekteigrydentilcremetkonsistens.Spædevt.medlidtmerevand,mensuppenskalværetyk.
11. Smagsuppentilmedcitronsaft,saltogpeber.12. Skærkyllingefileterneismåternellerstrimlerogserver
demtilsuppenenteniblandetellerovenpåhverportion.Givetgodtbrødtilsuppen–gernegroft,fxgrovpitabrød.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 77 76 OPSKRIFTER
Æggepandekage(til1voksenog1barn)2storeeller3småæg2spsk.letmælkknap½tsk.smørellerplantemargarine½tsk.olie
Brugenstorpande.Æggepandekagenskalværesåtynd,atdenletblivergennemstegt.Erderflerepersonertilmåltidet,måmanlaveflereæggepandekager.
1. Piskægogmælkletsammenmedengaffeludenatdetskummer.
2. Smeltfedtstoffetpåpandenvedgodvarme.3. Hældæggemassenudpåpanden.4. Skrabethuliæggemassenmedenspatel.Hældpanden
påskrå,sådenflydendeæggemasseløbernedihullet.5. Gentagpunkt4mangeforskelligestederiæggemassen
tildenerstivnet.6. Skrunedforvarmen,ogbagæggepandekagenved
middelvarme,tildenergyldenogfastibunden.7. Vendæggepandekagen,ogbagdenandenside,tilden
ogsåergylden.8. Folddenenehalvdelafæggepandekagenindoverden
anden,ogserverdenpåetfad.
TILBEHØRServerfxkogtegrønneærter,cherrytomater,rugbrødogstegtbacontilæggepandekagen.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 77
Lun leverpostej med rødbeder, bønner og brød
LEVERPOSTEJca.300gkartoflerellerkogtefradagenfør1pakkekalve-ellersvinelever,ca.350g1pakkebaconiskiver,150g1lillerevetløg,50g1æg1dlletmælk2spsk.hvedemelknap½tsk.groftsalt½tsk.allehånde
1. Tændovnenpå175grader.2. Skrælkartoflerneogskærdemitern.Dækdemmed
kogendevand,ogkogmedlågica.15minutertildeermøre.
3. Hældkartoflerneiensigte,ogafkøldemmedkoldtvand.4. Skærevt.hinderafleverstykkerne,ogtørleverenmed
køkkenrulle.5. Klipellerskærbådeleverogbaconismåstykkerogkom
demienskål.Blendkødettildeterjævnt–brugfxenstavblender.Komrestenafingrediensernei.Blendigen,tilhelefarsenerjævn.
6. Brug3alu-formeá450ml.Lægbagepapiriformene,oghældligemegetfarsihverform.
7. Bagleverpostejernesamtidigmedrødbederneimidtenafovneni30-45min.,tildeergyldne.Stikmedenstrik-kepind.Postejenerfærdig,hvisfarsenikkehængerved.
8. Leverpostejenkanfrysesråellerbagt.
FAMILIENSMAD
78 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 79
MARINEREDERØDBEDER300grødbeder1spsk.vand1tsk.olie
Marinade:1½spsk.olie½spsk.balsamicovineddike1tsk.dijonsennepsaltogpeber
1. Skrælogskylrødbederne,ogskærdemityndebåde,ca.10cmlange.
2. Lægdempåetstykkebagepapir,ogkomvandogolieved.Pakrødbederneindsomenkonditorkage,såluftikkekantrængeind.
3. Sætdemindsammenmedleverpostejerneogbagdemica.40min.
4. Piskmarinadensammenogsmagtilmedsaltogpeber.Venddevarmerødbederimarinaden.
GRØNNEBØNNER200gfrosnefinegrønnebønner,fxharicotsverts.Tilbereddefrosnebønnersombeskrevetpåposenogserverdemsammenmedrødbederogleverpostej.
BRØDServeretgodtrugbrødellerlandbrødtil.
Stegte fiskestykker250gfiskefiletfxrødspætte1dlhvedemel½spsk.smørellerplantemargarine½spsk.olie
1. Tørfiskefileternemedkøkkenrulle,ogskærdemiaflangestykkerpåca.3×5cm.
2. Kommeletienfrostplastposesammenmedhalvdelenaffiskestykkerne.
3. Rystposen,såmeletfordelersigpåfiskesiderne.Tagstykkerneop,oglægdempåentallerken.
4. Gentagmedrestenaffiskestykkerne.5. Smeltfedtstoffet,ogsørgforgodvarmepåpanden,
nårfiskestykkernelæggespå.6. Brunførstfiskestykkernepåbeggesider.Skruderefter
ned,ogstegvidereica.2-3min.påhverside.
TILBEHØRFxrugbrød,citron,avocado,gulogrødpeberfrugt,agurk,tomaterogmajs.Somdressingrørescremefraiche9%opmedlidtcitronellerlime,saltogpeber.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 79
Langtidshævede boller
Bollerneergodetilmorgen,middagogmellemmåltider.Lavdejenomaftenenogbagnæstedag
DAG115ggær3½dlkoldtvand1tsk.salt1strøgetspsk.sukker1spsk.olieellerblødtsmørellerplantemargarine100ggrahamsmelellerhavregrynca.350-400ghvedemel
1. Rørgærenudidetkoldevand.2. Tilsætrestenafingredienserne.3. Rørdejenmedenrøreske,tildenerensartetoghænger
sammenienstorklump.Dejenskalikkeæltesmedhæn-derne.
4. Dækskålentilmedhusholdningsfilm,ogstildenikøle-skabtilnæstedag.
DAG21. Tændovnenpå200grader.2. Lægbagepapirpåenbageplade.3. Form12-14bollermed2spiseskeer,vedattagedejop
svarendetilenbollepådenenespiseskeogskubbedejennedpåbagepapiretmeddenanden.
4. Ladbollerneefterhæveca.10min.5. Penslbollernemedmælkogbagdemica.20-25min.
tildeergyldne.6. Stildenybagtebollertilafkølingpåenbagerist.
Deervelegnedetilfrysning.
„ TipHvedemelkanværemegetforskelligatbagemed.Bliverbollernefxflade,skaldejenværefastereogtilsættesmerehvedemel.Dejenkanogsålavestidligtpådagenogstillestilhævningikøleskabi8-10timer.
FAMILIENSMAD
80 OPSKRIFTER OPSKRIFTER 81
Jordbærgrød600gfriskeellerfrosnejordbær2dlkoldtvandca.½dlsukker2spsk.majsstivelse½dlkoldtvand
1. Bringbærogvandikogogladdetsmåkogei5-10min.underlågtilbærreneerblødeogudkogte.
2. Blendbærrenemedstavblenderidensbeholder.3. Smagtilmedsukker,ogvarmgrødenopigen.4. Rørmajsstivelseogvandsammentilenjævning,
ogtilsætdetientyndstråletildenkogendegrød,mensderrøres,ogindtilgrødenharenpassendetykkelse.
5. Koggrødenigennem1min.6. Hældgrødenienskål,ogdrysettyndtlagsukkerpå
overfladen,såskinddannelseundgås.7. Afkølgrødenlidt,ogserverdenluneventueltmed
mælkpå.
„ TipGrødenbehøverikkeatbliveblendet.Andrebærogfrugtersomstikkelsbær,fersknerogblommerkanogsåanvendestilgrød.Seleksikonom‘Frosnebær’side105.
FAMILIENSMAD
OPSKRIFTER 81
Barnetsbehovforfedt,proteinogkulhydrat•84
Deenergigivendestoffer•85
Vitaminerogmineraler•89
Mælkogandredrikkevarer•92
Grødprodukterogbørnemadpåglas•96
Deofficiellekostråd•98
Mereombarnetsmad 5
Barnet vokser og har brug for energiDetførste leveårvokserbarnetmegethurtigt. Igen-nemsnittredoblerbørnderesvægtogvokser25cmilængden.Etspædbarnskalbrugeenergitilatvokseogtilatspise,sove,legeosv.
Iførsteleveår,hvorvækstenermegetstor,harbar-netiforholdtildetsstørrelsederforbehovformegetenergi.Denenergiskalbarnethaveframaden.Hvisdenmad, barnet spiser, ikke indeholder tilstrækkelig medenergi,vildetikkevoksesomforventet.
Madens indhold af energi Spædbørn kan kun spise små mængder ad gangen.Derforskaldenmad,defår,værerigpåenergiforatsikreennormalvækst.Deførste4-6månedererener-gi-indholdet i modermælk og modermælkserstatningtilpas.Efterhåndensombarnetvokser i første leveår,er der behov for mere energi og derfor også mereenergirigefødevarer.Energibehovetstigerfortsatefter1-års-alderen,menbarnetbliverogsåistandtilatspisemeremad,såderforerdetikkenødvendigt,atmadenfortsættermedatværeenergirig.
Hvad er energi fra madenIndholdetafenergiimadenstammerfrafedt,kulhydrat(isærfrastivelseogsukker)ogprotein.Vitaminerogmi-neralerogenrækkeandrestofferfindesogsånaturligtimaden,debidragerikkemedenergi,menharhverderesbetydningfor,atkroppenfungerer,somdenskal.Energiernødvendigfor,atbarnetkanvokseogfungeretilfreds-
stillende.Dererforskelpå,hvormegetenergideener-gigivende næringsstoffer bidrager med. Således giver1gfedtdobbeltsåmegetenergisom1gkulhydrateller1gprotein.Kulhydraterdenvigtigsteenergikilde,somvibørspisemestaf.Proteinogfedtbehøverkroppenikkesåmegetaf.Tilgengælderproteinogfedtmegetvigtigenæringsstoffer,somkroppenikkekanundvære.
Ivaredeklarationenpåenfødevareerenergiindhol-detifødevarenangivet,oftesomkJ(kilo-joule)i100gafvaren.
Energitætheden i madenIndholdet af energi kaldes også for energitætheden.Indholdet af vand og kostfibre i maden nedsætterenergitætheden,mensindholdetaffedt,sukkerogsti-velsekanøgeenergitætheden.
Nårenergitæthedenerlav,betyderdet,atbarnetskalspisestoremængderforatdækkesitenergibehov.Madensenergitæthedkanværeså lav,atbarnet ikkekanspisedemængder,derskaltilforatdækkeener-gibehovet,ogmanrisikerer,atbarnetikkevokser,somdetskal.
Eksempler på mad med lav energitæthed er tyndgrødellergrødudelukkendelavetpåvandoggrynellergrøntsagsmoskuntilsatkogevandet.Frugtmosharogsåofteenlavenergitæthed.Enundtagelseerbananmosogavocadomos.
Fedt giver mest energiFedterdetnæringsstof,dergivermestenergipr.gram.
Barnetsbehovforfedt,proteinogkulhydrat
84 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 85
Hvismanviløgeenergitætheden,erdetderforhen-sigtsmæssigtatøgemadensfedtindhold.Deterbag-grundenforatanbefale,atfedtindholdet imadentilspædbørnerhøjereendimadentilalleandre.
Energitæthed i børnemadDererikkelovkravtilenergitæthedenidenindustrieltfremstilledebørnemad,menenergiindholdetpr.100g
oplysesivaredeklarationen.Hvisproduktetskaludgøreetheltogmættendemåltid,børenergitæthedenliggepå300-400kJellermerei100g.
Deterikkealletyperbørnemadpåglasellerandretyper middagsretter til spæd- og småbørn, der leveroptildette.Indholdetermegetsødt,ogkonsistensenforblød,nårbarneterforbidenførsteskemad.
Fedt,proteinogkulhydrater
FEDTSTOF I BARNETS MADFedter førstogfremmestenvigtigenergikilde ima-den.Fedtetbidragerdesudenmednoglefedtsyrer,derervigtige fordannelseafnyeceller ikroppenogforforskelligehormoner.
Hvilket fedtstof kan bruges?Foratsikreatmadenindeholderenerginok,anbefalesdetiførsteleveår:• At tilsætte en teskefuld plantemargarine, smør
elleroliepr.portionhjemmelavetgrødoggrønt-sagsmos.
• Desudenanbefalesatbrugemodermælkellermo-dermælkserstatning frem formælketypermed la-verefedtindholdtilbarnetmellem6og12måneder.
Følgdennebogsopskrifter,såfårretterneetpassendeenergiindhold.
Brug forskellige typer fedtstofDer er ikke en bestemt type fedtstof, som med sik-kerhederbedstegnettilbarnetsmosoggrød.Derforer det bedste råd at variere mellem brugen af smørellersmørlignendeprodukterogplantemargarineog/ellerplanteoliersomfxmajsolie,olivenolie,rapsolieogvindruekerneolie.
Detvilformodentligværeenfordel,hvisfedtstof-fetigrødogmosikkealtidersmør,fordibarnetifor-vejenfårendelfedtafdennetypeframælken.Olierindeholder100%fedt,menssmør,blandingsprodukterogplantemargarineroftest indeholderca.80%fedt,fordica.20%ervand.
Derforsvarerenteskefuldolie(5-6g)tilenteske-fuld med lidt top af plantemargarine, smør og blan-dingsprodukter (8 g). Vær opmærksom på, at nogleplantemargariner og blandingsprodukter indeholdermerevandogderforharetlaverefedtindhold.
MEREOMBARNETSMAD 85
Hvornår skal der ikke tilsættes fedt?Derskalikketilsættesfedtstoftil• Grødlavetudelukkendepåmodermælkserstatning
ellermodermælk• Industrieltfremstilledegrødprodukterogbørnemad
påglasDeflesteprodukterindeholdertilstrækkeligenergi.Indu-strieltfremstilledegrødprodukterogbørnemadpåglashar ikkealtidethøjt fedtindhold,men indeholder idefleste tilfælde tilstrækkeligt med energi fra kulhydra-ter.Nogleprodukter,fxforskelligetyperfrugtmosellergrøntsagsmos, indeholdermindreend300kJpr. 100g.Læshvadenergiindholdeteriproduktet.Detstårinæ-ringsdeklarationen.Disseprodukterbør ikkeudgøreetselvstændigtmåltid.Energitæthedenbør,hvisproduktetskaludgøreetheltogmættendemåltid,helstliggeom-kring400kJi100gogikkeværemindreend300kJi100g.
Fra mos med fedtstof til mad med sovsNår barnet i 8-9-måneders-alderen ikke længere får
mosetsinegrøntsager,menfårstykkerafkartofleroggrøntsager,kanbarnetistedetfor1tsk.fedtstofspisemedaf familiens sovs, så længeden ikkeer tilberedthelt uden fedtstof. En anden mulighed er at tilsættelidtsmeltetfedtstofellerplanteolietildekogtekartof-fel-oggrøntsagsstykker,indtilbarneter1år.
PROTEIN I BARNETS MADProteinervigtigforbarnetsvækst.Proteinernødven-digforatopbyggeogvedligeholdeallekroppenscellerogfordannelseafhormonerogenzymer.Forlidtpro-teinimadenvilnedsættevæksten.Omvendterforme-getproteinhellerikkegodt.Detervigtigt,atbarnetfårnokproteintilatdækkebehovetdeførstemåneder.Sålængeenergibehovetkandækkesafmodermælkellermodermælkserstatning,dækkesproteinbehovetogså.
Protein i mælkModermælkogmodermælkserstatningharetprotein-indhold,derdækkerbehovet.
Proteinindholdetitilskudsblandingermåifølgelov-givningen være højere end i modermælk og moder-mælkserstatninger, og er først beregnet til efter, atbarneter6måneder.Mendererikkeernæringsmæs-sige fordele ved at skifte fra modermælkserstatningeller modermælk til tilskudsblandinger. Det er derforligesågodtatfortsættemedmodermælkserstatning,ogsåefter6-måneders-alderen.
Produkter med højt proteinindholdDanske børn mellem 6 og 12 måneder får som regelrigeligprotein,svarendetil2-3gangebehovet,udenatdetansesforproblematisk.Mendeterblandtandetforatundgå,atproteinindtagetbliverendnuhøjere,at
86 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 87
mælkeproduktermedethøjtproteinindholdheltskalundgåsdeførste2år.Detdrejersigomylette,ymer,kvark (inkl. frugtkvark),Cultura,skyrogfromagefrais.Fra 9 måneder kan gives surmælksprodukt af sød-mælkstypen, fx A38, som en del af en varieret kost.Derkangivesfra½dlstigendetil1dlved1-års-alderen.
Kød og fisk har også et højt proteinindhold, menfrarådesikke,fordidemængder,derspises,ersmå,ogkødogfiskbidragerogsåtilatdækkebehovetforjernogandrenæringsstoffer.Proteinfåsogsåfrakornpro-dukterogbælgfrugtersomtørredebønneroglinser.
KULHYDRAT I BARNETS MADKulhydraterne i maden er først og fremmest vigtige,fordidegiverenergitilkroppensceller,nårdefordøjesognedbrydesikroppen.
Detgælder isærkulhydraternestivelseogforskel-ligesukkerarter,somfxfrugtsukker(fructose),mælke-sukker(laktose)ogalmindeligthvidtsukker(sakkaroseellersucrose).Medtilkulhydraternehørerogsåforskel-ligeandresukkerarterogkostfibre.
Naturligt indhold af stivelse og sukkerStivelseerdenvigtigsteenergikilde.Stivelsefindesna-turligtikartoflerogforskelligegrøntsagerogibrødoggrynogandrekornproduktersomrisogpasta.
Også forskellige sukkerarter, som findes naturligti frugt (fruktose)og imælk (mælkesukkerogsåkaldetlaktose)erenergikilder. Fødevarer,dernaturligt inde-holderstivelseogsukkerarter,ergodekulhydratkilder,fordidissefødevarerogsåbidragermednaturligtfore-kommende kostfibre, vitaminer, mineraler og andregavnligestoffer.
Tilsat sukkerAndre produkter har et højt indhold af tilsat sukker.Dereroftetaleomalmindeligtsukker,sakkaroseellersukrose.Mensukkerarterkanogsåværetilsatiformafmælkesukker (laktose), fruktose (frugtsukker),glukose,glukosesirup, maltose, maltodextrin og mange andre.Produktermedethøjt indholdaftilsatsukker,giver imodsætningtilfødevarermedetnaturligtindholdafstivelseogsukkerarterikkesammesikkerhedforatfådestoffer,somkroppenharbrugfor.
Mange sukkerholdige produkter, som slik, is, kagersodavand og andre læskedrikke indeholder stort set
MEREOMBARNETSMAD 87
kunsukkerog ingenandrenæringsstoffer.Selvomderkanværetilsatnoglevitaminerellermineralertilpro-dukterne, så er viden om, hvilke stoffer kroppen harbrugforogihvilkemængder,ikkesåudbyggetidag,atdetermuligtattilsættestofferne,sådekanoptagesimængder,derertilstrækkelige–udenatværeskadelige.
De sukkerholdigeprodukterbørderforundgås tildetheltlillebarnogbegrænsesmegetikostentilsmå-børn, fordi de ellers optager pladsen for den sundemad.Sukkerindtagetbørogsåbegrænsesforatundgåcaries (huller i tænderne)ogforatnedsætterisikoenforatudvikleovervægtogfedmepålængeresigt.
Kulhydrater i mælkMælkesukker (laktose) er det kulhydrat, der er mestaf imodermælkogkomælk. Ikkeal laktosenfordøjesibarnetstyndtarm,menharengavnligeffektpåopta-gelsenafkalk(calcium),zinkogjernogpåvækstenafgavnligebakterieritarmen.Derforerdetogsåvigtigt,atmodermælkserstatningerindeholderlaktose.
Modermælken indeholderogsåen langrækkean-dre kulhydrater, som samlet kaldes oligosakkarider.Defordøjes ikkeimaveogtyndtarmogformodesatfremme væksten af gavnlige bakterier i spædbarnets
tarm.Menmanharikkenokkendskabtilblandingenafoligosakkaridertil,atdetermuligtatanbefalenogettilsvarendetilmodermælkserstatninger.
KostfibreKostfibreermerekompleksekulhydraterendoligosak-krariderne. De vigtigste kostfibre er cellulose, hemi-celluloseogpektiner.Defindes igrøntsager,frugtogbrød,isærigroftbrød,somrugbrødogfuldkornshve-debrød.Dererogsågodekostfibreihavregryn.Kost-fibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrugmel,gra-hamsmel,fuldkornshvedemeloghavregrynerlavetafdehelekerner,dererblevet formaletellervalset, såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltsåinde-holdekostfibre,selvommanikkekansedehelekerneribrødet.Kostfibreharbl.a.engavnligvirkningpåaffø-ringen,ogkanværemedtilatforebyggeforstoppelseogfremmevækstenafgavnligebakterieritarmen.
Småbørnharderforgodtafatfåhavregrødellerøllebrød, frugtoggrøntsamtbrødaf forskellig slags.Menkostfiberindholdetimadenskalikkeværesåhøjtsommuligt,forsåfalderenergitæthedenimaden,ogbarnetkanhavesværtvedatspisenokmadtilatdæk-keenergibehovet.
88 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 89
Madenindeholdernaturligtdevitaminerogminera-ler,somkroppenharbrugfor.Deforskelligevitaminerogmineralerfindesiforskelligemængderiforskellige
fødevarer–ligesomdeenergigivendenæringsstofferogkostfibre.Deterderfor,detervigtigtatspiseva-rieret.
Vitaminerogmineraler
FEDTSTOFFERgiverførstogfremmest
energi,fedtogderfordeforskelligefedtsyrer,herundern-3fedtsyrerogvitaminerneAogE.
Vitaminer, mineraler og energigivende stoffer i maden
GRØNTSAGERgiverisærkostfiber,vitaminA,B6,Cogfolacin,samtmagnesium,jernogkalium.Kartoflergiverdesudenkulhydrater.
FRUGTgiverisærkostfiberogvitaminerneB6,Cogfolacin
MÆLKOGOSTgiverenergi,protein,fedtog
mættetfedt,mangeafB-vitaminerneog
mineralernekalk,fosfor,magnesium,zink,jod,
selenogkalium.
KØDOGÆGgiverenergi,protein
ogfedt,vitaminA,DogalleB-vitaminer
samtmineralernejern,zinkogselen.
FISKgiverprotein,vita-minerneDogB12,mineralernejodogselen.Denfedefiskgiverdesudenn-3fedtsyrer.
BRØDOGKORNPRODUKTER,HERUNDERRISOGPASTA
giverisærenergi,protein,kulhydrat,kostfibre,vitaminEogforskelligeB-vitaminer
samtadskilligemineraler:fosfor,magnesium,jern,zink,jodogkalium.
MEREOMBARNETSMAD 89
I maden er vitaminer, mineraler og de energigivende stoffer: kulhydrat, protein og fedt. Desuden indeholder maden også kostfibre, som er med til at give mæthed og holde maven i gang.
Her beskrives fra hvilke madvarer vi får hvilke næringsstoffer.
Tilskud af vitaminer og mineralerDe vitaminer og mineraler, som findes i maden ogmodermælkenellermodermælkserstatningen,kanideflestetilfældedækkebarnetsbehov.
DeterkunnødvendigtatgivetilskudafD-vitamin.Jerntilskud gives kun til børn, der er født for tidligt.Beggedelefåssomdråber.Deterengodidéatgøredettilenvaneatgivedråbernevedetbestemtmåltidhverdag.
D-vitamindråber – et overblikHvem Hvornår Hvor meget
Alle 1) Dagligfra2ugertil2år
10mikrogramD-vitamin
Børnmedmørkhudogbørndergårtildækketklædt
Helebarndommen 10mikrogramD-vitamin
1)Dergælderandreanbefalingertilfortidligtfødtebørn.Spørgdinlægeellersundhedsplejerske.
Manbørikkegivebørnunder1årandrekosttilskudenddetanbefaledetilskudafD-vitamin.
Fødevarer med tilsatte vitaminer og mineralerBørnemadmedtilsattevitaminerogmineralerfindesiflereogflereføde-ogdrikkevarer.Ienkeltetilfældeerdetlovpligtigtattilsættespecifikkevitaminerogmine-ralertilfødevarer.Producentenafbørnemadskalsåle-dessørgefor,atgrødprodukter(derkunskaltilsættesvand,indendespises)indeholderenvismængdevita-minA,vitaminDogkalk(calcium).Deterforatsikre,atgrødenbidragermednæringsstoffer,somellersvillekommefraengrød,hvormælkogfedtstofertilsat.
Derudovergiverlovgivningenmulighedfor,atpro-ducentenogsåkantilsætteenrækkeandrevitaminerogmineraler tilbørnemadsprodukter.Detkaldes ‘fri-villigberigelse’.Ogsåandrefødevarerendbørnemad-sprodukterberiges.Produkter,derertilsatmangevita-minerogmineraler,erdogikkesundereendalmindeliggodhjemmelavetmad.
Lovgivningeneridagsådan,atfrivilligberigelseikketillades,hvisdetvurderes,atdetvillemedførerisikofor,atdeleafbefolkningenfårforstoremængder.Alligevelbørmanværeforsigtigmedbådeatgiveberigedebør-nemadsprodukter,andreberigedeprodukterog/ellerkosttilskudtilsmåbørn.
D-vitaminDetanbefalesatgiveallebørntilskudmedD-vitaminide2førsteleveår.Børnmedmørkhud–ogbørn,somoftestgårklædt,såarmeogbenertildækkede–anbe-falesat fortsættemedD-vitamingennemhelebarn-dommen.Tilskuddetgives i formafD-vitamindråber,dergivespåenskesammenmedlidtmodermælkellermodermælkserstatning.Blanddetikkeiflasken.
Pga.risikoforfejlsynkningmåD-vitaminitabletformtidligstgives,frabarneter1½år.D-vitaminernødven-digforknogleudviklingen,ogmangelpåD-vitaminkangiveengelsksyge (rakitis)ogblødeknogler.D-vitaminfåsviamodermælken,modermælkserstatningogma-den.D-vitaminfindesisærifedefisk,torskerogn,kød,indmad,æggeblommerogfedemejeriprodukter.
Spædbørnsmadiovergangsperiodenkanikkemedsikkerhed dække behovet for D-vitamin. D-vitamindannesogså ihudenveddenultraviolettebestrålingfrasolenisommerhalvåret.Spædbørnskalikkeophol-
90 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 91
desigidirektesol,ogdefårderforikketilstrækkeligtmedsollystilatdannenokD-vitamin.Mørkhuddan-nermindreD-vitamin,ogdeterderfornødvendigtatbørnmedmørkhud fortsættermedD-vitamingen-nemhelebarndommen
DerfindesforskelligeD-vitaminprodukter,somskalopbevarespåforskelligmåde.Læspåvaredeklarationen,hvordanvitaminerneskalopbevares,oghvormegetbar-netskalhave–ellerspørgsundhedsplejerskentilråds.
JernBørn,dererfødttiltiden,harvedfødslenjerndepoter,somsammenmed jernindholdet imodermælkenkandække barnets jernbehov de første 6 måneder, menherefterbegynderjerndepoterneatværetømte.
Barnetskalderfortilbydes jernholdigmadveddefleste måltider, således at der er tilstrækkeligt medjernimaden.Hvisbarnetikkeammes,tilbydesmoder-mælkserstatning i flaske og kop. Modermælkserstat-ning er jernberiget og derfor et godt supplement tilovergangskosten.Børn,dererfødtfortidligt,harbe-hovforjerntilskud.Deskalsamtidigogsåtilbydesjern-holdigmad,fradeer6måneder.
To typer jernMadenindeholdertotyperjern:• Non-hæmjernfindesprimært ikornprodukterog
grøntsager• Hæm-jernfindesikød,indmadogfisk.Jernetikornprodukteroggrøntsageroptagesikkenærsågodtsomhæm-jernetikød,indmadogfisk.
Optagelsen af jern fra kornprodukter og grønt-sagerkanøgesvedatspisekødog/ellermadvarermedC-vitamin,somfrugtoggrøntsagervedsammemåltid.
Komælkharetlavtjernindhold,deroptagesdårligtikroppen.Førbarneter6måneder,kankomælkirriteretarmens slimhinderoggivemikroskopiskeblødningerogderforøgejernbehovet.
MEREOMBARNETSMAD 91
92 MEREOMBARNETSMAD
Vælg den rigtige type mælkIheledetførsteleveårudgørmælkenstordelafbar-netsmadogdrikke.Derforerdetvigtigtatgivebarnetden rigtige slagsmælk ide rigtigemængder tilpassetbarnetsalder.Derertreting,somhar indflydelsepå,hvilkemælketyperderanbefaleshvornår:• Barnetskalhaveenerginok.Fedtetframælkener
engodenergikildetilsmåbørn.• Barnetbørikkefåformegetprotein.Komælkinde-
holder mere protein end modermælk og moder-mælkserstatning. Desuden indeholder nogle sur-mælksproduktersærligtmegetprotein.
• Barnetskalhavejernnok.Mælkindeholderikkeretmegetjern.Hvisbarnetdrikkerformegetmælk,fårdetmåske for lidt af andre fødevarerogdermedforlidtjern,seside91.
Fedtet imælkenbidragertil,atbarnetfårenerginokdeførsteleveår.Derudoverermælklivetigennemenvigtig kilde til næringsstoffer som protein, vitaminer,jodogkalk,sombrugestilatopbyggeogvedligeholdeknoglerne. Læsogsåomsojadrik, risdrikoghavredrikside110.
MÆLK MELLEM 0 OG 12 MÅNEDERModermælk og modermælkserstatning• Det anbefales, at barnet ammes fuldt, til det er
omkring6måneder.Hvisbarnetikkeblivermætafmælkalene,kanmantidligstbegyndemedskemad,nårbarneter4måneder.
• Detanbefales,atamningenfortsætter,efteratske-maderstartet,ogtilbarneter1årogevt.længere,hvismorogbarntrivesmeddet.
• Stopperamningenfør9-måneders-alderen,ellerfårbarnet kun meget lidt modermælk, gives moder-mælkserstatningistedetfor.
• Indtilbarneter1år,børmælkenibarnetsmadværemodermælkellermodermælkserstatning.Fra9må-nederkandoggivesmaks.1dlkomælkimaden,fxisovsenellerpåfrugtgrød
• Børn,der fårmodermælkserstatning iflaske i ste-detformodermælk,fortsættemedatfåmaks.énflaskemodermælkserstatningiperioden9-12måne-der. Dette suppleres med modermælkserstatningi kop. Efter 1-års-alderen skal barnet ikke længerehaveflaske.
SurmælksprodukterFørst fra9månederkansurmælksproduktergivessti-gendefra½til1dlfremmod1-års-alderen.Hvisbarnetfårsurmælksprodukterfør1-års-alderen:• Giv sødmælksyoghurt, tykmælk eller A38. Mælke-
produkternebør indeholdeca. 3,5% fedtog ikkeover3,5gproteinpr.100g.
• Surmælksproduktermedfrugtbørbegrænses,fordideharethøjtindholdafsukkerogmereharkarak-terafdessertendegentligmad.
Så meget mælk om dagenSelvombarnetefterhåndenspisermeremad,ermæl-
Mælkogandredrikkevarer
MEREOMBARNETSMAD 93
ken fortsat en vigtig del af barnets ernæring. Ved9-måneders-alderenbørdensamledemælkemængde(modermælk,modermælkserstatningogsurmælkspro-dukter)dogikkeoverstige¾literomdagen.
Frem mod 1-års-alderen nedsættes den samledemælkemængdetilca.3,5-5dlomdagen. Indholdetafmælk ibarnetsskemadskalmedregnes idensamledemælkemængde.Seskemaommælkemængderogmæl-ketypernæsteside.
Mælk i skemadenMælken i skemaden skal være modermælk eller mo-dermælkserstatning.Seogsåside42‘Ommælkidenførsteskemad’.
Frabarneter9måneder, kander tilsættes lidt ko-mælkibarnetsmadvedbehov,maks.1dlpr.dag.
Nogle børn kan have behov for at fortsætte medletmælkfremtil3-års-alderen.Talmedlægenellersund-hedsplejersken,hvisdueritvivlom,hvilkentypemælkditbarnskalhave.
MÆLK MELLEM 1 OG 2 ÅRLetmælkFra 1tilca.2årbørbarnetfortrinsvisdrikke letmælk.Efter1-års-alderenhardetikkelængerebrugfor,atfedtudgørsåstorendelafmadensomtidligere.Desudenspillermælkenikkeheltsåstorenrolleibarnetsmad,fordidetfårmereafmangeandremadvarer.Detan-befalesatgiveletmælksomdrikkemælkogderudoverdenmad,somanbefalestil restenaffamilien.Vedatholde sig til at give letmælk, har man en nem måde,hvorbarnetfårtilstrækkeligmedenergi,menhellerikkefårformegetfedt.
SurmælksprodukterHvisbarnetfårsurmælksprodukter,anbefalesfølgende:• Surmælksproduktermedhøjtproteinindholdsom
fxskyr,fromagefrais,ymerogylettegivestidligst,frabarneterfyldt2år.
• Surmælksproduktermedfrugtbørbegrænsespga.dethøjesukkerindhold.Tilsæthellereselvfriskellerkogtfrugttilsurmælksproduktet.
MEREOMBARNETSMAD 93
Barnets mælk og mælkeprodukter
Alder Mælketype
Under 9 måneder Modermælk,modermælkserstatning
9-12 måneder Modermælk,modermælkserstatning,lidtsurmæksproduktafsødmælks-typen(stigendefra½til1dldagligtfremmod1år)
1-2 år Letmælkogsurmælksprodukterafsødmælkstypen(højst1dldagligtved1år)
Over 2 år Fedtfattigemælkeprodukter,dvs.skummet-,mini-ogkærnemælk,samtsurmælksprodukter*afsammeslags.Noglebørnkanhavebrugforletmælk,tildeeromkring3år.Talmeddinlægeellersundhedsplejerskenomdet,hvisdueritvivl.
Surmælksproduktermedhøjtprotein-indhold,somfxskyrogfromgefrais,kanindgåikostenivariationmedandresurmælksprodukter.
*Læsogsåomsojadrik,risdrikoghavredrikside110.
Hvor meget mælk på en dag?Fra1årogfremefterbørdensamledemælkemængde–dvs.drikkemælkogsurmælksprodukt–væreca.ca.3,5-5dlomdagen.Såerderogsåpladstilmaden.
Med mindst 3,5 dl mælk og mælkeprodukter omdagenleverkostenlettereoptilanbefalingerne,fordimælkenbidragermedforskelligenæringsstoffertildensamledekost.
Et stort mælkeforbrugHvisbarnets indtagafmælk fra 1-års-alderener stør-reendca.5dl(½liter)omdagen,bliverbarnetsmadikkevarieretnok,ogdererrisikoforudviklingafjern-mangelogmangelpåandrevigtigenæringsstoffer.
MÆLK FRA 2-ÅRS-ALDERENMager mælk• Frabarneterca.2år,anbefalesskummet-,mini-og
kærnemælk,idetbarnetnubørfåsammefedtind-holdimadogdrikkesomvoksneogstørrebørn.
• Surmælksprodukterbørværeafskummet-ellerlet-mælkstypen.
• Minimælk kan købes beriget med D-vitamin. HvisbarnetfortsatharbehovforD-vitamintilskud,sombeskrevetside90,anbefalesdettefremforD-vita-minberigetmælk.SomforældrebeslutterInaturlig-visselv,hvorvidt IønskeratgiveD-vitaminberigetmælksammenmedfxenmultivitaminpille.Dererikke risiko for, at barnet får for meget D-vitamin,hvisdetsammenmedvitaminpillenogsåfår3,5-5dlberigetmælkellerenD-vitamintablet.
• Hvissurmælksprodukterudgørenstordelafmælke-mængden,børdefra1-års-alderenhaveetlavtfedt-indholdogværeafskummet-ellerletmælkstypen.
94 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 95
VAND OG ANDRE DRIKKEVARERKoldtvanderdetbedstebørnogvoksnekanslukketør-stenmed,ogdetbetydermegetforvelbefindendetatfånokatdrikke.Barnetkantilbydesvandfradenkoldehaneafkop,nårdetbegynderpåskemad.
Før6-måneders-alderenerdertaleomsmåmæng-derforatlærebarnetatdrikkeafkop.Seneregivesvand,nårbarnetertørstigtiløbetafdagenoglidttilmåltider-ne.Barnetharenmegetfin reguleringaf sultog tørst,sommanmåstolepå.
Vandetskalværefradenkoldehane,fordidererstørrerisikoforuønskedestofferivandetfradenvar-mehane.Frabarneter4måneder,behøvervandetikkelængereatblivekogtførst.Ladaltidvandetløbelidt,førdetfyldesikoppen.
Saft og juiceFrugtjuiceindeholderbådesukkerarterogsyre,ogkanlettagepladsenopfordenegentligemadogdesudenskade tænderne. Industriel fremstillet grøntsagsjuicekanindeholdeforholdsmæssigtmegetsaltogmåfra-rådes.
Ventsålængesommuligtmedatgivesaftogjuice.Hvis der gives saft og juice, bør den fortyndes medvandoghøjstgivesengang imellemogkunsomsmåsmagsprøver.Detgælderogsåi1-3-års-alderen.
Lær hellere barnet, at det er dejligt at drikke vand.Det frarådes at give saft, juice og andre søde drikke i sutteflasken på grund af risikoen for huller i tæn-derne. Brug kun sutteflasken til modermælkserstat-ning, udmalket modermælk og vand.
MEREOMBARNETSMAD 95
Industrielt fremstillet børnemadI de danske butikker findes forskellige børnemadspro-dukter, somer industrielt fremstillede.Produkterneeroftestberegnettilbarnetsførsteår.Pådetenkeltepro-duktfremgårdet,hvilkenalderbarnetbørhave,førmanservererproduktet.
Mankan fx købegrødprodukter,der sælges ipul-verform, og forskellige former for børnemad på glas:frugtmos, kartoffel-grøntsagsmos og middagsrettermed kartofler, ris eller pasta blandet med grøntsagersamtfisk,fjerkræellerkød.Endeligerdetogsåmuligtatkøbebabykiksogsaft.
TilskudsblandingerTilskudsblandinger er markeret med “fra 6 måneder”ihenholdtiletEU-direktiv,derskalbeskytteamning.Derer imidlertid ingengrundatgive tilskudsblandin-ger i stedet for modermælkserstatning og slet ikke istedetformodermælk.Barnetharikkebehovfordetlidthøjere indholdafproteinogvissemineraler,somtilskudsblandingernemåindeholde.Deterderforligesågodtatfortsættemedmodermælkserstatning,ogsåefter6-måneders-alderen.
Mangeafdetypervælling,derkankøbes ibutik-kerne,ertilskudsblandinger.Detskalståivaredeklara-tionen.
Grød og mosGrødprodukterogbørnemadpåglaskanindgåispæd-barnets mad i overgangsperioden, men indholdet vil
hurtigt være for findelt og konsistensen for blød. Sånårbarnetskalbegyndeattrænetyggefunktionenved6-7-måneders-alderen,erprodukterneikkevelegnede,hvis de udgør for stor en del af barnets mad. Grød-produktertilsatjernkanindgåikostenivariationmedhjemmelavetgrød.
Grødprodukterneeroftemegetsødeismagen,fordideindeholderforskelligeformerforsukker.Detertilsatbådeforatgøregrødensødogforatsikre,atenergiind-holdetigrødenerhøjtnok.Mensødegrødproduktertilsatjernkanikketilbydessomdetenesteprodukt,nårbørneneiovergangsperiodennetopskallære,atmadensmageranderledesenddensødemodermælk.
Selvomindustrieltfremstilledegrødprodukterikkehar et højt fedtindhold, indeholder de tilstrækkeligmedenergifrakulhydrater(oftesukkerarter).Derskalderforikketilsættesekstrafedtstoftildisseprodukter,ligesom der heller ikke skal drysses ekstra sukker på.Læsmereomfedtstofside85ogsukkerside87.
Indhold af vitaminer og mineralerMangebørnemadsprodukter,somindustrienfremstil-ler,ertilsatvitaminerogmineraleriforskelligemæng-der.Detkanmanlæseivaredeklarationen.Dererkravom,atgrødprodukteripulverform,hvormælkerinde-holdt,haretvistindholdafvitaminAogDogafkalk.
Men hjemmelavet grød og mos har et naturligtindholdafdevitaminerogmineralerogandrestoffer,sombarnetharbrugfor.Såselvomdeindustrieltfrem-stilledeprodukterertilsatenrækkevitaminerogmi-
Grødprodukterogbørnemadpåglas
96 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 97
neraler,erdeikkeetbedrevalgendgodhjemmelavetgrødogmos.
Grødprodukter i pulverformDeflestegrødprodukteripulverformertilsatmælke-pulver,såmankunskaltilsættevandtilpulveret.Derfindesenkelteprodukterudenmælkepulver,hvormanskaltilsættemælk.Derforerdetvigtigtatlæsepåpak-kenhvergang.Påpakkenskalderogsåstå,hvilkenal-dersgruppeproduktetegnersigtil.
Værogsåopmærksompå,omproduktet indehol-derjern,ogvælgjernholdigeprodukter,nårbarneterover6måneder.
GlutenindholdGrød lavet på produkter med gluten introduceres ivariationmedgrødprodukterudenglutenogistigendemængder,gernesamtidigmedatbarnetfortsatammes.
HoldbarhedBørnemadsprodukter må ikke indeholde farvestofferogkonserveringsmidler.Holdbarhedenforprodukter-nepåglasopnåsvedenkorteffektivvarmebehand-ling. Låget skal ved åbning give en kliklyd, som er engarantifor,atglassetikkeharværetåbnet.
Andre produkterKravene til børnemad er fastsat i en bekendtgørelse,somerbaseretpåetEU-direktiv.DetgivermulighedforogsåiDanmarkatsælgeforskelligeindustrieltfrem-stilledebørnemadsprodukter,sommankanfindeian-dreeuropæiskelande,fxkiksogdesserter.
Kravenetildisseprodukterersåmilde,atdefxkanhave samme sukkerindhold som andre kiks og des-
serter.Dererderforingengarantifor,atdissebørne-madsprodukter er mere egnede til at indgå i børnsmadendtilsvarendealmindeligeprodukter.
Deterheltunødvendigtatgivesødesager,somslik,is,kager,saftevandogsodavandtilspæd-ogsmåbørn.Disseprodukteroptagerpladsenforsundmad,ogdetøger risikoenforatbarnet ikkefårdenæringsstofferogandrestoffer,somdetharbrugfor.
De officielle danske kostråd giver nogle gode rådtil,hvadmåltiderneskalbeståaf. I2013erdesenestedanskekostrådkommet.
MEREOMBARNETSMAD 97
IDanmarkharvifølgendeofficiellekostråd:
• Spisvarieret,ikkeformegetogværfysiskaktiv• Spisfrugtogmangegrøntsager• Spismerefisk• Vælgfuldkorn• Vælgmagertkødogkødpålæg• Vælgmagremejeriprodukter• Spismindremættetfedt• Spismadmedmindresalt• Spismindresukker• Drikvand
Kostrådene kan bruges som en rettesnor til at få ensund balance i det, man spiser og drikker i en hver-dag,hvorderogsåerpladstilmadglædeogpassendemængdefysiskaktivitet.
Hovedpartenafbefolkningenkanmedfordelleveefterkostrådene.Kroppenvil fådækketbehovet forvitaminerogmineraler,ogdeternemmereatholdeensundvægt.Småtspisendeældreogpersoner,derharensygdom,derstillerandrekravtilmaden,kanhavesær-ligebehov.Semereomkostråd imaterialefraFøde-varestyrelsenogpåwww.altomkost.dk
Mindrebørnharogsålidtandrebehov,menprin-cipperne ideofficiellekostrådgælder stort setogsåformadentildetlillebarn.Faktiskerdetkunmængde-angivelserneogenkeltespecifikkedeleafrådene,somikkeogsågælder, frabarneterhelt lilleogbegynder
atspisemedaffamiliensmad.Deterbeskrevetidetfølgendeunderhvertenkeltråd.
Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktivVariationForalle–ogsåforsmåbørn-gælder,atdetervigtigtatvarieredenmad,manspiser.Alledevitaminer,minera-lerogandrestoffer,manharbehovfor,findesnemligimegetforskelligemængderiforskelligemadvarer.
Vær derfor opmærksom på at tilbyde en varieretkost.Tilbydforskelligefødevarerfrahvergruppe:
1. Brød,gryn,kartofler,ris,pasta2. Frugt,grøntsager3. Kød,fisk,mælk,ost,æg4. Lidtfedtstof
Barnetskalhavemestfragruppe1og2.Vedhvertmåltiderdetgodtatgivebrød,gryn,kar-
tofler,risellerpastaplusfrugtoggrøntsager.Især hovedmåltiderne må desuden gerne inde-
holde enten kød eller fisk hver dag for at opnå entilstrækkelig jernholdig kost. Surmælksprodukter børførst indgå imadenefter9månederogda kun småmængder, dvs. maks. ½-1 dl om dagen i maden, ikkesomdrikkemælk.
Ægkan indgå ienvarieretkostfra6måneder,ogostogtørredebønnerkanogså indgå ibarnetsmad,menkunimindremængder.
Deofficiellekostråd
98 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 99
Lidt fedtstof, som plantemargarine og olie hørerogsåmedtilvarieretmad,meniforholdtildeandregrupper er der tale om små mængder. Størstedelenbørværevegetabilsk(plantemargarineogplanteolier).Serådomfedtstofimadenside85.
Dererførsttaleomenvarieretmad,nårderveks-lesmellemforskelligemadvarerindenforhvergruppe.Tilbyd derfor barnet mange forskellige slags frugt oggrønt,måskeogsånogenduikkeselvumiddelbartbry-derdigom.Varierogsåmellemforskellige typerkødogmellemforskelligefedeogmagrefisk.Givogsåfor-skellige brødtyper. Der findes mange forskellige vel-smagenderug-oghvedebrød.Tilbydkartoflerogvælgfuldkornspastaellerfuldkornsrissomendelafdetvar-memåltidengangimellem.
Kartoflerharenpladsidensundekost,fordebi-dragermedflere forskelligenæringsstoffer.De kogtekartofler må foretrækkes frem for kartofler, der erstegtismør,margarineellerolie,ellertilberedtiflødeog/eller ost. I overgangskosten er kartofler en del afde mosede middagsretter. For de større børn indgårkartoflerimiddagsretterne,skåretudimindrestykker.
MængdeMængdenafmad,sombarnetharbrugfor,afhængerafbarnetsalder,kropsstørrelse,oghvormegetdetbevæ-gersig.Derforerdetsværtatsættekonkretemængderpå.Respekter,atbarnetselvbestemmer,omdetersul-tent,oghvormegetdetvilspise.Acceptérhvisderernoget,barnetikkekanlide,menfortsætmedattilbydedet indimellem.Noglebørnskal smagenyemadvareroptil8-10gange,førdeaccepterersmagen.Sørgaltidfor,atdet,dertilbydesbarnet,ervarieretogsundt.
Fysisk aktivitetForbarneterdetvigtigt,atmulighederneforatbevæ-gesigertilstede.Detlillebarnskalnedpåettæppepågulvetogrullerundtogøvesigiatkravle.Detskalhavemulighedforatøvesigiatrejsesigopoggå.Detskaløveiathoppepåskødetafenvoksen,ogdetskaludatlegeidenfriskeluft.Laddetlidtstørrebarngåselvtilogfrabilen,cyklenellerklapvognen,nårduhenterdeti dagplejen eller vuggestuen. Lad bevægelse blive endelaf jereshverdagsammen.Detgælder ikkemindstdelidtstørrebørn.Vælglege,hvormanbevægersig−bådeindeogude.Detskabergodevaner.
Spis frugt og mange grøntsagerDet lillebarn skalhave frugtoggrønthverdag,menikkeisåstoremængdersomstørrebørnogvoksne.
Grøntsagerogfrugtindeholdermangeafdemine-ralerogvitaminer,manskalbrugeforatholdekroppensundogrask.Grøntsagerogfrugtindeholderdesudenrelativtfåkalorier,ogsærligtdegrovegrønsagersomærter, løg, broccoli, rodfrugter kål indeholder mangekostfibre.Tilbydbarnetfrugtoggrønttildeflesteafdagensmåltider,variermellemfrugtoggrøntogfor-skellige typer frugtoggrønt.Vælgårstidens frugtoggrønt,såerdetbilligstogoftebedstkvalitet.
Grøntsagsmosogfrugtmoshørertilbarnetsover-gangsmad,mennårbarnetgårovertilatspisemedaffamiliensmad,gælderdetomatsørgefor,atfrugtoggrønt stadig serveres for barnet. Mange småbørn fårtilstrækkeligtmedfrugt,såsørgfor,atbarnetlæreratspise isærdegrovegrøntsager.Vedat tilbydemangeforskelligeslagsgrøntsagerogfrugterforebyggermanformentlig også kræsenhed. Selvom barnet ikke kan
MEREOMBARNETSMAD 99
lidedet, førstegangdettilbydes,såprøvgernefleregange,såbarnetkanvænnesigtilsmagenstilleogro-ligt.
Spis mere fisk (men undgå nogle typer)Ligesomforstørrebørnogvoksneerdetengodideat tilbyde barnet fisk mindst 2 gange om ugen somhovedretogfleregangeomugen sompålæg.Derermangesimpleogvelsmagendemåderattilberedefiskpå,såsmagenkanvarieres.
Fiskindeholdernoglelidtandrenæringsstofferendfx kød,ognårman spiserfisk, reduceres risikoen forhjerte-kar-sygdommesenereilivet.Variermellemfor-skelligeslagsfisk.Spisbådefedefisksomlaks,sildogmakrel −ogmagrefisk somtorsk, sejog rødspætter.Børnunder3årmåikkefåtunfradåser,tunbøfferellerandrestorerovfisk,seleksikonside104.
Vælg fuldkorn (men også andre kornprodukter til små børn)Småbørnhargodtafatfåfiberrigmadsomhavregrødeller øllebrød, frugt og grønt samt rugbrød og fuld-kornshvedebrød af forskellig slags. Men kostfiberind-holdetimadenskalikkeværesåhøjtsomhosvoksne,damadensåkommertilatfyldesåmegetimaven,atbarnetkanhavesværtvedatspisenokmadtilatdæk-keenergibehovet,seogsåside84.
Enrettesnorkanvære,atmindsthalvdelenafbar-netsbrødoggrynskalværerugbrødoghavregryn,såkan restenvarieresmellemandre fuldkornsprodukterogfinerehvidtbrød.Uansethvilkentypebrød,derertaleom,erdetgodtatvælge ’brødmedgods i’,dvs.brødderliggertungtihånden.Detlillebarnskaldog
100 MEREOMBARNETSMAD MEREOMBARNETSMAD 101
FuldkornslogoetFoldkornslogoet “Vælg fuldkorn først” må siddepåprodukter,derharethøjtindholdaffuldkorn.“Vælgfuldkornførst”gørdetnemtatvælgefuld-kornsprodukterindenforbrødoggrynsamtrisogpasta.Produkterudenmærkekandogværeligesågodeogindeholdeligesåmegetfuldkorn,daderertaleomenfrivilligordning.
Læsmerepåwww.fuldkorn.dk
NøglehulsmærketNøglehulsmærketmåsiddepåmadvarer,derbidra-gertilengodogvarieretkost.Foratbrugemærketskalproducentenoverholdefastekravtilindholdaffedt,sukkerogsaltsamtkostfibre,hvordeterrele-vant. “Nøglehullet”gørdetnemtatvælgesundereprodukterindenforsammemadvaregruppe.Produk-terudennøglehulsmærkekandogværeligesåsunde,daderertaleomenfrivilligmærkningsordning
Læsmerepåwww.altomkost.dk
ikkehavebrød,hvormankansedeheleellerhalveker-ner,seleksikonomkernerogkostfibreside107.
Vælg fuldkorn først til restenaf familien–deternemt,hvisdugårefterFuldkornsmærket,nårdukøberind.Fuldkornsmærketerdingarantiforethøjtindholdafkostfibreogfuldkornibrød,gryn,mel,morgenmad-sprodukter,risogpasta.
Væropmærksompå,atbarnetikkefårrisellerris-produkter hver dag, pga. indholdet af arsen, se ogsåside109.
Vælg magert kød og kødpålæg (men også federe varianter til små børn)Kødindeholderproteiner,mineralerogjern,somkrop-penharbrugfor.Nårmanvælgerdetmagrekød, fårman de gode næringsstoffer fra kødet, men ikke såmegetmættetfedt.Mættetfedtkanværemedtilatøge risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Vælg derforfortrinsviskødogkødproduktermedmaks.10%fedt.
Børnunder2årharbrugforlidtmerefedtimadenendstørrebørnogvoksne.Givderforogsådelidtfe-derevarianteraffxkødpålæg,somfxleverpostej.Om-vendtkanbarnetsagtensspisemedaffamiliensmad,hvordemagreprodukter indgår.Fedtindholdet ibar-netsmadkandasikresvedatdergivesekstrafedtstofimadenoggennemmælken,seside85.
Kostrådet for voksne og større børn indeholderogsåenbegrænsningikødfraokse,kalv, lamogsvin:Spishøjst500gtilberedtkødomugenfraokse,kalv,lamellersvin.Detsvarertil2-3middageomugenoglidtkødpålæg.Forsmåbørnerdetengod ideatbe-grænse indtaget af kød fra okse, kalv, lam eller svin.Menværopmærksompå,atmagertkødharenpladsi den sunde kost, fordi det bidrager med forskellige
næringsstoffer.Kødogkødpålægsomleverpostejerfxvigtigekildertiljern.
Kød kan tilberedes på mange måder – det kan fxkoges,grillesellersteges.Huskatvarieremåden,dutil-berederditkødpå,ogatdetikkebørstegesellergrilles,tilskorpenermørk.Læsmereomkødtilbarnetside54.
Vælg magre mejeriprodukter (men først fra 2 år)Småbørnharbrugforlidthøjerefedtprocenterimeje-riprodukterendstørrebørnogvoksne,seside92.Vælgdentypeog-mængde,dersvarertilbarnetsalder.
Mejeriprodukterindeholderbådeproteinogman-geforskelligevitaminerogmineraler.Deerbl.a.vigtigekildertilkalciumivoresmad.Menmejeriprodukterin-deholderogsåmættetfedt,somiforstoremængderkanøgerisikoenforlivsstilssygdomme.Dererpladstildefedemejeriprodukterienvarieretkost–menkunengangimellem.
Nårmanvælgerdemagrevarianter afmejeripro-dukterfremfordefede,fårmanprodukternesgodenæringsstoffermenmindremættetfedt.
Spis mindre mættet fedt (men først efter 2 år)Detmættede fedt skal ikkebegrænses i sammegradhosbørnunder1årsomhosandre.Daspædbørnkunkanspisesmåmængdermadadgangen,skalderesmadindeholdemegetenergi.
Detgørden,hvisdenindeholderendelfedt,idetfedterdetnæringsstof,derindeholdermestenergipr.gram. Fedtet bidrager desuden med nogle fedtsyrer,derervigtigefordannelserafnyecellerikroppenogforforskelligehormoner.
MEREOMBARNETSMAD 101
Foratsikreatbarnetvoksernormalt,anbefalesdetiførsteleveår:
• at tilsætte 1 tsk. fedtstofpr.portionhjemmelavetgrødoggrøntsagsmosgivelidtsovsellerfedtstoftildekogtekartoffeloggrøntsagsstykker
• atgivemælkmedethøjtfedtindholdsommoder-mælkogmodermælkserstatning.
Detvilværeenfordel,hvisfedtstoffetigrødogmosikkealtidersmør,fordibarnetiforvejenfårendelfedtaf denne type fra mælken. Varier med smørlignendeprodukter samt blød plantemargarine og planteoliersom fxmajsolie, rapsolie, vindruekerneolieogoliven-olie.Læsmereomfedtibarnetsmadside85.
Skær ned på forbruget af mættet fedt i familieniøvrigt–ogsåhos småbørnene.Mættet fedterdetfedt,derfindes i smørog smørblandinger,mælk,ostogkød.
Vælg derfor planteolier, fx rapsolie og olivenolie,flydendemargarineogblødmargarine.Entommelfin-gerregeler,atjobløderemargarinenogsmørretervedkøleskabstemperatur, jomereumættet fedt indehol-derdet.
Skrabbrødet–ellerundladheltatbrugefedtstof.Stegkødoggrønsagerioliefremforsmør,ogsmidste-gefedtetvæk.Fedtetimadenbidragertil,atkroppenfårlivsnødvendigefedtsyrerogfedtopløseligevitami-ner.Menformegetmættetfedtkanøgerisikoenforlivsstilssygdomme.
Spis mad med mindre saltBarnetsmadbørnormaltikketilsættessalt,fordispæd-barnetsnyrerikkekanudskillesåmegetsaltogforikke
atvænnebarnettilatforetrækkemad,somsmagersalt,seogsåside110.Barnetkangodtspisemedaffamiliensmad,hvisgrøntsagerogdenøvrigemadkunsalteslet.
Detmestesaltfårvifradenmad,vikøberidaglig-varehandlen fra produkter som brød, kødpålæg, ost,fastfoodogfærdigretter.
Købmadvarermedmindresalt.Skærnedpåbru-genafsaltimadlavningen.Smagpåmaden,førdusal-ter. Undlad at sætte saltbøssen frem på bordet − såundgårmanatdryssesaltpåafgammelvane.
Nårduspisermindresalt,sænkerduditblodtryk,ogdetermedtilatforebyggehjerte-kar-sygdomme.
Spis mindre sukkerSlik,is,læskedrikkeogsodavandindeholdermegetsuk-kerogingenandrenæringsstoffer.
Det er helt unødvendigt at give til spædbørn ogsmåbørn.Derskalikkesåmangesukkerholdigetingtil,førdeoptagerpladsenfor rigtigmad.Selvomdererpladstillidtmeresukker,jostørremaner,ogjomeremanbevægersig,såerdetikkenærsåstoremængder,sommangebørnspiserogdrikker.
Spisesformegetafdesukkerholdigetingnedsæt-tesmulighedenforatfånokvitaminerogmineraler,ogisærformangesukkerholdigedrikkeøgerrisikoenforovervægtoghulleritænderne.
‘Lommekiks’ sommælkesnitte, kiksogchokolade-kiks,knoppersogsærligefrugtyoghurterogfrugtkvarktil børn indeholder meget sukker i forhold til andreingredienserogkanbetragtessomkageellerslik.Detsammegælderdemegetsukkerholdigemorgenmads-produkter.
Lidt sukker på fx havregrøden eller i frugtmosen,kanderimodværeengodidé,hvisdetgør,atgrøden
102 MEREOMBARNETSMAD
ogfrugtenspises.Huskatderikkeskaldryssessukkerpåindustrieltfremstilledegrødprodukter.
Drik vand• Drikvand istedetforfxsodavand, juiceogsafte-
vand.• Somregeler1-1½litervæskeomdagentilstrække-
ligt,medmindredetermegetvarmtivejret.• Drikgernevandfrahanen.IDanmarkerdetrent.
Kroppenharbrugforvandforatfungereoptimalt.Vanddækkervæskebehovetudenatbidragemedunødven-digekalorier.
Vand til barnetLærogsåbarnetatslukketørstenivand,fradeterheltlille.Light-drikkekangivesyreskaderpåtændernelige-somsukkerholdigedrikke,og lightprodukterermåskemedtilatvænnebørnogvoksnetil,ataltskalsmagesødt.Light-drikkeerderforikkeetligeværdigtalterna-tiv til rent, koldt vand. Læsmereom ‘Vandogandredrikkevarer’side95.
MEREOMBARNETSMAD 103
6Mereinformation
Leksikon•106
Supplerendeopskrifter•114
Hvisduvilvidemere•117
AllergiForebyggelseBørn,hvisforældreellersøskendeharellerharhaftenallergisksygdomdiagnosticeretafenlæge,harensær-ligrisikoforatudvikleallergi.
Uansetombarneterisærligrisikoforatudvikleal-lergiellerej,hardetingenforebyggendeeffektatgivesærligmad,nårbarnetermereend4måneder.
Sundhedsstyrelsenanbefalerfølgendetilbørnmedsærligrisikoforatudvikleallergi:• Hvisbarnetharbehov forvæskeudover amning
ide første levedøgn tilbydesvandellerhøjthyd-rolyseretmodermælkserstatning.Spørgsundheds-plejersken.
• Dettilstræbes,atbarnetudelukkendeammes,ind-tilbarnetermindst4måneder.Hvisamningikkeermulig eller tilstrækkelig i de første 4 levemåneder,anbefaleshøjthydrolyseretmodermælkserstatning.
• Efter de første 4 levemåneder er anbefalingernesom til andre børn. Man kan give almindelig ko-mælksbaseretmodermælkserstatning.Skemadmå,som til andre børn, tidligst gives, når barnet er 4måneder gammelt, og kan da gives uden nogensærligeforholdsregler.
Ved mistanke om allergi over for noget i maden børman kontakte sundhedsplejersken eller lægen. Førsthvislægenharkonstateret,atbarnetharudvikletallergiogordineret en diæt,børbarnet sættes påen diæt,derudelukkerenellerflerefødevarer.
FiskFiskersundt,fordideindeholdermegetD-vitamin,jodogselen,sommangedanskerenetopfårforlidtaf.Fiskindeholder også sunde fiskeolier (n-3 fedtsyrer). Veddagligtatspiseforskelligefisksompålægogfisktilaf-tensmadmindst2gangeomugen,nedsættesdesudenrisikoenforbl.a.hjerte-karsygdommesenereilivet.
Barnetskaldogikkespisedestorerovfisk,somtun(bøffer),gedde,helleflynder,sværdfisk,aborre,sandart,oliefisk,escolar,rokkeoghajpga.indholdetafkviksølv.Detskalhellerikkespisetunpådåse.
Leksikon
Læs mere om allergiPjeceromforskelligeformerforallergiogover-følsomhed,bl.a.mælkeallergiogcøliaki,kandownloadesgratisfraSundhedsstyrelsenshjemmesidewww.sst.dkogFødevarestyrelsenshjemmesidewww.fvst.dk
PjecerneerudgivetafMinisterietforFødevarer,LandbrugogFiskeri,DTUFødevareinstituttet,Fødevarestyrelsen,Astma-AllergiForbundetogSundhedsstyrelsen.
106 MEREINFORMATION
Spismasserafandrefisk.Deterbedstatspisevari-eretafbådefedefisksomlaks,sildogmakrelogmagrefisksomsej,skrubber,rødspætterogtorsk.
For tidligt fødte børnBørn, som er født for tidligt (præmature børn), harmindre depoter af vitaminer og mineraler i kroppen,end fuldbårne børn. Der er derfor særlige anbefalin-gerfortilskudtilpræmaturebørn.Talmedlægenellersundhedsplejersken.
Detkanværesværtatvurdere,hvornårbarnet,dererfødtfortidligt,børbegyndemedskemad.Detafhæn-gerbl.a.af,hvormegetfortidligtfødtbarneter,oghvorsultentbarneter.Dermåderforaltidtagesindividuellehensyn.Talmedlægenellersundhedsplejersken,nårdumener,barnetharbrugforatbegyndepåskemad.
Frosne bærVitaminer,mineralerogandregodestofferfrafrugtoggrøntkanogsåfåsvedatbrugedefrosnevarianter,nårdetskalværenemt,ellerdeterudenforsæsonen.
Storkøkkener og institutioner, der laver mad tilbørn,anbefalesatkogealleslagsfrosnebær,indendeanvendes idesserter,smoothies,yoghurtog lignenderetter.
Forældre anbefales at koge frosne hindbær. Hvisman derhjemme også vil være helt sikker på at und-gå infektionfraandrefrosnebær,skalbærrenekoges(boble)etminut,førdespises.
Kogeanbefalingen gives, fordi der er en risiko for,atbærreneindeholdervirus.Anbefalingengælderkunfrosneogikkefriskebær,daviruspåfriskebærsvæk-kes, når de udsættes for sollys eller opbevares ved
stuetemperatur. Til gengæld kan virus på frosne bæroverlevefrysning.
Deteraltidengodidéatskyllefriskebærogfrug-termedvand,førdespises.Eventuellevirusogbakte-rierfjerneshervedheltellerdelvist.Dentypevirus,derkanfindesibær,kangivesymptomersomutilpashed,kvalme,diarre,opkastninger,mavesmerterogletfeber.Sygdommenerbedstkendtsom‘Roskildesyge’.
Frysning og optøning af spædbarnsmadI overgangsperioden kan det være en fordel at lavestørre portioner af kød, fisk, grøntsager og frugt ogfrysedetimindreportioner,derpassertiletmåltid.
Manskalaltidsikresig,atdenemballage,manbru-ger, både er egnet til kontakt med mad og til opbe-varingved frost.Detkanværevist ved “Glasoggaf-fel-symbolet”og“Is-krystal-symbolet”,ellerderkan stå “Til fødevarer” og “Til frost”. Desuden er detvigtigtatlæsebrugsanvisningen.
Manskalogsåsikresig,atnedfrysningenafmadengårhurtigt.Hererportionensstørrelseogformafgø-rende(atdenerlilleog/ellerflad).• Isterningebakkerellersmåplastbægrelagtienfrost-
posekanværegodeatfrysemadennedi.Mentjek,atdeeregnedetilmadogtilfrost.
• Madenkanopbevares1månedstid ifryseren,nårtemperaturenholdespå-18graderellerderunder.
• Spædbarnsmad,somharværetfrosset,måaldrigfry-sesigen.Denskalkasseres,hvisdenharværetoptøet.
• Kødogfiskoptøsienskålikøleskabet.Optøningienplastposeikoldtvandkanbruges,hvisdetskalgåhurtigt.Optøningivarmtvandfrarådespågrundafstorbakterievækst.
MEREINFORMATION 107
• Frugtoggrønt,somskalkoges,optøsdirekteigry-de fra fryser. Herved bevares smag, vitaminer ogmineralerbedst.
• Værsikkerpå,atmadensmagergodtvedaltidselvatsmagepådenførst,menbrugenandenskeendbarnet.
Grødkaniprincippetogsåfrysesnedismåportioner.Men vent med at tilsætte modermælkserstatning tilgrødentilefteroptøning.
Glutenintolerans Glutenkanhosdisponeredemenneskerfremkaldesyg-dommen cøliaki. Hvis sygdommen ikke erkendes ogbehandles, medfører den, at tarmen ikke kan optagemange nødvendige næringsstoffer. Personer medcø-liakimåholdeenlivslangdiætudengluten.
Gluten findes i kornprodukterne hvede, rug, bygoghavre. Indholdet i hvedeerbetydeligthøjereendi de tre andre kornsorter. Majs, ris, boghvede og hir-se indeholder ikkegluten.Mannagrødlavesafhvede-gryn.Spelterogsåenslagshvedeogindeholderderforgluten.Industrieltfremstilletfuldkornsgrødharethøjtindholdafhvede.Grødlavetpåmelogflager,derin-deholdergluten,skalintroduceresivariationmedgrød,derikkeindeholderglutenogistigendemængde.
Grønt drysPåpersille,purløgogandrekrydderurterogbladgrønt-sagerkanderværejordogdermedjordbakterier–selveftergrundigvask.Bakteriernekanvoksevedhenstandoggenopvarmning,ogdekanmedvirketildannelseafnitrit. ‘Grøntdrys’påvarmmadmåderfor ikkegivestilspædbørnogsmåbørn.Friskekrydderurterogblad-
grøntsagermådoggerneanvendesivarmeretter,hvisdekogergrundigtmed.
Spædbørnogsmåbørnmågodtfå ‘grøntdrys’påkoldmad,menalrestemadmedgrøntdrysskalkasse-res.Læsdesudenom‘Nitratognitrit’samt‘Restemad’påside108og109.
HonningHonningfrarådestilbørnunder1årpågrundafrisikoforspædbarnsbotulisme.Honningkanindeholdebak-teriesporer, der i fordøjelseskanalen hos spædbørn,der ernæres af mælk, kan opformeres og danne detgiftstof,somgiversygdommen.
Spædbarnsbotulismeerenalvorligforgiftning,somkanundgåsvedatundladeatgivehonningførbarneterfyldt1år.Bakteriesporerneerikkepåsammemådefarligeforbørnoveretårogvoksne.
Hyldebær, råHyldebær kan bruges til bl.a. hyldebærsuppe, saft ogsyltetøj,menikketilsmoothiesellersomspiseiandenrå form. Rå, modne hyldebær indeholder giftstoffer,somkangivekvalme,opkastningogdiarré.Selvfåbærkangivesymptomerpåforgiftninghosbørn.Dagift-stofferneihyldebærervarmefølsomme,skalråhylde-bærtilbørnaltidkogesmellem15og20minutter.Her-eftererderikkelængerefareforforgiftninger.
KanelSpædbørnogsmåbørn,derbegynderatfåfxmajs-oghavregrød, kan tilbydes reven frugt eller kogt frugt-mos på grøden. Kanelsukker på risengrød kan gives ibegrænset omfang og i et kanel-sukker-blandingsfor-hold,somgiverensvagkanelsmag.Kanelholdigtbag-
108 MEREINFORMATION
værkbørogsåkungivesibegrænsedemængdertilsmåbørn.Detskyldes,atetstofikanel-kumarin-kangiveskaderpåleveren,hvismanindtagerformegetafdet.
Kerner og kostfibreNårmanskalvælgebrødtilbarnet,mådetgerneværelidttungtidet,oglavetaffuldkornsmel.Mendetbe-tyderikke,atmanskalgåefterbrød,hvormankansedehelekerner.Børnskalhavekostfibrefradenmad,despiser,bl.a.fordikostfibreermedtilatholdema-venigang.Kostfibrefårmanfrafrugtoggrøntsagerogfrakornprodukterne,isærfrabrøddererlavetafgroftmelogfrahavregryn.
Kostfibrefindesikornetsskal.Groftmelsomrug-mel,grahamsmelogfuldkornshvedemel,oghavregryn,erlavetafdehelekerner,dererblevetformaletellervalset,såskallenskostfibrekommermed.Brødetkanaltså indeholdekostfibre, selvomman ikkekansedehelekerneribrødet.
Mangerugbrødoggrovbrødindeholderogsåhelekerner,der ikkeerknustellerformalet.Detkanværehelerug-ellerhvedekerner,mendetkanogsåforek-sempelværesolsikkekernerellerhørfrø.Detkansmagegodt,menhvismanikketyggerkernernegodt,kommerdeheleudidenandenende.Derforharsmåbørnin-genglædeafdehelekerner,ogfårdeformange,giverdetenmegetløsafføring.
Desuden har hørfrø og solsikkekerner et ret højtindholdaftungmetalletcadmium,deropkoncentreresikroppenogpå længeresigtkanskade isærnyrerne.Manskalderforikkeindtagefrøeneiforstoremæng-der.Andreolieholdigefrøsomsesamfrø,pinjekerner,græskarkernerogbirkesharetvæsentligt laverecad-miumindholdendsolsikkekerneroghørfrø.
Foratbegrænse indtagetafcadmiumfraoliehol-digefrøsomsolsikkekerneroghørfrø,anbefalerFøde-varestyrelsengenereltforalle:• Solsikkekerner og hørfrø bør ikke spises i større
mængder.• Kernernebørikkebrugestilfremstillingafmælkeer-
statningfxtilmælkeallergikere.• Solsikkekerneroghørfrøkanderimodgodtbrugesi
begrænsetomfangibl.a.brød,hvordeindgårsomenmindredel.
• Solsikkeolieoghørfrøoliekananvendessomandreplanteolier,dacadmiumikkekommeroveriolien.
Husk det generelle kostråd om at spise varieret. Detgælderogsåforbrød.Ladmindsthalvdelenværerug-brødoghavregryn.Såkanrestenvarieresmellemandrefuldkornsprodukterogfinerehvidtbrød.Læsogsåside99ogomfuldkornside100.
Kosttilskud og naturlægemidlerBortsetfratilskudafD-vitaminerkosttilskuduegnedeogunødvendigeforbørnunder2år,ognaturlægemid-lerbørikkebrugestilbørnunder2år.
KøkkenhygiejneGodkøkkenhygiejneer rigtighåndteringafmadvarer.Godkøkkenhygiejneervigtig,ikkemindstnårdetdre-jersigommadtilspædbørn,somellerskanfåpådragetsigetmaveonde,daderesforsvaroverforbakterierermindreendældrebørnsogvoksnes.Godkøkkenhygiejneopnåsved:• Atundgåat spredebakteriermellemråmadvarer.
Fxvedikkeatbrugedesammeredskabertilkødoggrøntsager,oghellerikkemellemråogfærdiglavetmad
MEREINFORMATION 109
• Attøfrostvareropienskålikøleskabet• Atsætteresterfradagensmåltiderpåkølmeddet
samme,atsætteenvarmrestmadindikøleskabet,såsnartdenerdampetaf,samt
• Atsættesinemadindkøbpåkøl,straksmankom-merhjem.
MikrobølgeovnModermælkserstatning kan opvarmes i mikrobølge-ovn, blot skal flasken rystes pga. ujævn opvarmning.Enportiongrød,frugt-ellergrøntsagsmoskanogsålettilberedesimikrobølgeovn.Foratfådenrigtigekonsi-stens,måmanprøvesigfremmedattilsættemereellermindre vand. Tilsæt mælk og fedtstof, som angivet idennebogsopskrifter.
Huskatrøreimaden,damadimikrobølgeovnvar-mesmestopimidtenogmindreiyderkanterne.Følgdesudenmikrobølgeovnensbrugsanvisningogvejled-ningomtilberedningogkogetider.
Nitrat og nitrit i grøntsagerGrøntsagerharetnaturligt indholdafnitrat, somdogpåvirkesafgødningsforholdene.Noglegrøntsagersomspinatogrødbedeharaltidethøjtindholdafnitratogan-befalesførstefter6-måneders-alderen.Nitraterikkeisigselvsundhedsfarligt,menomdanneslettilnitrit.Imadenkannoglebakterietyperomdannenitrattilnitrit,menderkanogsåskeenomdannelseimundhuleogmave.
Nitritistormængdegiveropkastningogblåfarvningafhuden,fordinitritreagerermedblodetshæmoglo-bin, så det ikke kan binde og transportere ilt rundt ikroppen.
Man ved, at spædbørn under 3 måneder er sær-ligt følsomme over for nitrat/nitrit. Derfor anbefales
detsomenekstrasikkerhedatventetilefter6-måne-ders-alderenmedat give spinat, rødbede, fennikelogselleri, der har et højt indhold af nitrat. I 6-12-måne-ders-alderenbørnitratrigegrøntsagersomtommelfin-gerregelkunudgøreentiendedelafmosen/retten.Hvisnitratrigegrøntsagersomfxrødbederellerspinatindgårietmåltidienstørremængde,børdekunserveresforbarnetengangimellemfxmedca.14dagesmellemrum.
Peanuts, kerner, gulerødder og lignendeServer ikkehelenødder,mandler,popcorn,kerner, rågulerødder − hele eller i stave − eller andre lignendehårdefødevarer, førbarneter3år,dogafhængigtafbarnetsudviklingstrinogevnetilattyggemaden.Det-teforatundgåfejlsynkning.Fødevarernekanbruges,hvisdeerblendede,revneellerfinthakkede.Værsik-kerpåatbarnettyggermadengodt,førdetfårdissehårdefødevarerihelform,seogsåside36.
QuinoaFrøenefraquinoakananvendesligesomkorn.Quinoaindeholder ikkeglutenimodsætningtilfxrug,hvedeogbyg.Quinoafrøenehar ligesomhirseoghavregrynethøjtindholdafprotein.
Dehelefrøharlængeværetbrugttilgrød,vællingogisupper.Frøenekanogsåmalestilmel,derkanbru-gestilbrødbagning.
De forskellige sorter af quinoa har et varierendeindholdafbittertsmagendesaponiner,somkanhavenegativesundhedseffekter,udenatdetdogerunder-søgttilstrækkeligt.
Indholdetafsaponinerkannedsættesvedatafskal-le, skrubbeogvaskefrøene.Deteruvist,omsaponi-nernenedbrydesvedkogningellerbagning.
110 MEREINFORMATION
Daafskalledefrøharetlavereindholdafsaponinerendfrømedskaller,børafskalledefrøbruges.
Grød af quinoa kan gives i variation med andregrødprodukterfra4måneder,menikkesomførstevalgnetop pga. det høje proteinindhold. Som første valganbefalesdekendtegrødproduktersomfxmajs,hirseogboghvede.
RabarberRabarber er bl.a. velegnede til grød, kompot, suppeogmarmelade.Brugesrabarbermereendensjældengang, er det godt at tilsætte ‘Nonoxal’ (kalkchlorid)underkogning.Dervedforhindresdet,atsaftenirabar-berreagerermedkroppenskalk,sombl.a.giverubeha-geligereaktionerpåtænderne.
RestemadForatholdedannelsenafbakteriernedeerdetvigtigtathåndtererestemadpåfølgendemåder:• Varmttilberedteretterskalindenfor3timerenten
spisesellerstillesikøleskabet.• En varm rest mad skal helst straks i køleskabet, så
snartdenholderopmedatdampe.Rørrundtiret-ten,såkølerdenhurtigere.Størreportionermedny-lavetmadafkølesbedstiengrydemedkonstantis-koldtvandellervedatskabeenstoroverfladefxvedatdeleportionenimindreskåleellerpåetstortfad.
• Hold ikkemadenvarmtil familiemedlemmer,somskalspisesenereenddenøvrigefamilie,menafkølogvarmmadenopigenligefør,denskalspises.
• Genopvarm maden omhyggeligt. Det er ikke nok,atdenkunerlunken.Rørrundtiretten,såvarmenfordelersig,ogalmadenigrydenkoger.
• Retter eller rester af varmt tilberedte retter inde-holdendefriskekrydderurterogbladgrøntsager(fxspinattærte,persillesovsogstuvetkål)mågodtgen-opvarmes, såfremt ovenstående hygiejneregler eroverholdt.
• Resteraf koldmad, fxpålæg, skal i køleskabmeddetsamme.
• Enrestkoldmadpyntetmedgrøntdrysskalaltidkasseres.
• Tagkundenmadoppåtallerkenen,sombarnetkanspise,og smid resterneud,hvisbarnet ikke spiserop,dadekanværeforurenetafbakterierfrabar-netsmund.
Læsogsåom‘Grøntdrys’side106og‘Nitratognitrit’side108.
Ris, risgrød og andre risprodukterRisindeholderarsen,somkanværekræftfremkaldende.Somudgangspunkterarsenikkefarligereforbørnendforvoksne.Mendabørnspisermereiforholdtildereslillekropsvægt,kanderesindtagafarsenbliverelativthøjereendvoksnes.
Anbefalingervedr.risproduktertilsmåbørn:• Variergrødenogsørgfor,atbarnetikkefårrisbase-
retgrødhverdag.• Undgårisdrikogriskikstilbarnet.
Rosiner og anden tørret frugtBørnbørkunspiserosiner imindreportionerog ikkehverdag.Småbørnunder3årbørikkespisemereendca. 50 gram rosiner om ugen, mens større børn kan
MEREINFORMATION 111
rer,somharetlavereindholdafsalt,fxmadvarermednøglehulsmærke.Sparpåsaltetvedtilberedningafaf-tensmaden,ogbrugfamiliensresterfraaftensmadentilpålæg,seside30.
Tekniskbestårsaltafnatriumogklorid.Foratom-regne1gnatriumtilsaltskaldergangesmed2,5,dvs.1 g natrium svarer til 2,5 g salt. Eksempelvis bør børnmellem1og2årmaksimaltfå2,1gsaltsamletpr.dag.
Sojadrik, risdrik, havredrik og mandelmælkSojadrik, risdrik og havredrik har intet med mælk atgøre og kan hverken anvendes som modermælkser-statningellersomfuldgyldigealternativertilkomælk.
Sojadrikharnogenlundesammeproteinindholdsomkomælk,menetlaverenaturligtindholdafvitaminerogmineraler.Sojaerrigpåisoflavoner,dvs.stoffermedsva-ge østrogenlignende virkninger. Der er usikkerhed omkort-og langtidsvirkningerneafethøjt indtagafdissestofferidentidligebarndom,bådehospigerogdrenge.Sojadrikkantidligstanvendesfra2-årsalderen,forudsatatbarnetspiservarieretogvoksernormalt,menkandogindgå i små mængder i madlavningen fra 1-årsalderen.Nogle typer sojadriker tilsatkalkog indeholder ligesåmegetkalksomkomælk–læsvaredeklarationen.
Risdrikoghavredrik indeholdermeget lidtproteinogharikkenogetnaturligtindholdafvitaminerogmi-
spiseflererosiner.Rosinerkanhaveethøjtindholdafsvampegiften ochratoksin A, som stammer fra skim-melsvampeogerkræftfremkaldende.Detbetyderikkenoget,hvisbørnenespisermangerosineréndagogin-gendenæste.Deterdettotaleindtagoverenlængereperiode,somskalbegrænses.
Derer ikkedesammeproblemermedandentør-retfrugt.Tørretfrugt,herundertørretfrugtpålæg,eretalternativtilslikogandresødesager,menbørlige-somandresødesagerbegrænses,fordidetharethøjtenergiindhold,ogdermedkanøgerisikoforovervægteller tagepladsenop forandenmad.Dethøjeener-giindhold stammer fra det naturlige sukkerindhold identørredefrugt,somdesudenhartendenstilatkli-strefastitænderneogdermedøgerrisikoenforhulleri tænderne. Tørret frugt kan ikke erstatte den friskefrugtismåbørnsmad.
SaltBarnetsmadbørnormaltikketilsættessalt,fordispæd-barnetsnyrerikkekanudskillesåmegetsaltogforikkeatvænnebarnettilatforetrækkemad,somsmagersalt.Etoverforbrugkanføretilforhøjetblodtryk.
Barnet kan dog godt spise med af familiens mad,hvisfamiliensgrøntsagerogøvrigemadkunsalteslet.Der,hvorbørnogvoksnehenterhovedpartenafsal-tindtaget,er fra færdigproduceredemadvarer.Såværopmærksom på brugen af kødpålæg, færdigretter ogostinkl.ostehapser,dadekanindeholdemegettilsatsalt.
Andremadvarersombrødbidragerogsåmedmegetsalt,fordivispiserrelativtstoremængderafdet.
Sparpåsaltettilbarnet,delsvedatundgåmadvarermedethøjt saltindhold,dels vedatgåeftermadva-
Risdrik og riskiksDerer i risdrikogriskiks fundetsmåmængderafdetgiftigegrundstofarsen.Ogsåafdengrundbørsmåbørnundgådissefødevarer.
112 MEREINFORMATION
neraler.Derforkandisseprodukterhverkenbrugessomerstatning formælkellermodermælkserstatning,mendekanbrugesimindreudstrækningimadlavningentilmælkeallergikere,fxisammenkogteretterellersovs.
Mandeldrikharikkenogetnaturligtindholdafvita-minerogmineralerogkanikkebrugessomerstatningformælkibarnetsmadellersomdrikkemælk.
Vegetarisk madDe3almindeligstevegetariskemadtyperervegankost,somudelukkendebestårafvegetabilskefødevareroghvoringenanimalskeproduktermåspises;lakto-vege-tariskmad,somindeholdermælkogmælkeproduktersamt lakto-ovo-vegetarisk mad som udover mælke-produkterogsåindeholderæg.
VegankostForspædbørnkandetværesværtatfåenerginokmedenvegankost,ogderkanværerisikoforfejlernæringogvitaminmangel.Madenkanhaveentendenstilathaveet lavt indholdafenergiog samtidig fyldemegetpåtallerkenen.Spædbørnkanhavesværtvedatspisesåstoremængdermadvedmåltiderne.Derforkanvegan-kostikkeanbefalestilspædbørn.
Lakto-vegetarer og lakto-ovo-vegetarerMælkenogdenførsteskemadtilbarneterdensam-me for lakto-vegetarer, lakto-ovo-vegetarerogandrebørn.Seneresuppleresmadenmedlinser,bønner,for-skelligevegetarpostejerogevt.æg.
Forlakto-vegetareroglakto-ovo-vegetarergælderde samme fedtstofanbefalinger og vitaminanbefalin-ger som for andre børn. En kost som kun udelukkeræg,kødogfiskerikkeproblematisk,nårmadenellerservarieret.
VællingVællingerdetsammesomtyndgrødogblevoprinde-ligtspistmedskesomalandengrød.Vællingtilspæd-børnertidligereblevet lavetafmajsstivelse.Detmå istedetanbefalesatlaveentyndgrødpåmajsmel,ris-mel,boghvedemelellerhirseflager,daindholdetafvi-taminerogmineralerermegetlavtimajsstivelse.Dentyndegrødgiveskuntilbarnetienkortperiode,mensbarnetvænnersigtilskeen.
Industrielt fremstillede vællingprodukter fx majs-vælling, risvællingog lignende sælgesmedvarebeteg-nelsen tilskudsblandinger, og sammensætningen leverop til lovgivningen om tilskudsblandinger, dvs. at derbl.a. er et minimumindhold af jern, protein og energiiprodukterne.Ifølgevællingpakkernesvejledning,kanvællingernegivesiflaske.
Menmankangodtkaldeetproduktvællinguden,atdetertilskudsblandinger,ogsåkanindholdetaffxjernvære betydeligt lavere end i en tilskudsblanding. Læsderforvaredeklarationen,oglæsmereomtilskudsblan-dingerside96.
Mendereringengrundtilatgivetilskudsblandingeristedetformodermælkserstatningogsletikkeistedetformodermælk.
MEREINFORMATION 113
Supplerendeopskrifter
TOMATSOVSTomatsovsenkanservestilovnbagtlaks,side71,samtmajskolberogløseærter,seopskrifternetilhøjre.
1løg,60grensetvægt2½spsk.olie1ds.hakkede,flåedetomater,400g1tsk.sukker½tsk.saltpeber
1. Løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.
2. Tomaternehældesved,ogblandingenkogesopogsimrer,ca.2-3min.
3. Smagestilmedsukkersaltogpeber.
MAJSKOLBER og LØSE ÆRTERMajskolberogløseærterkanfxserverestilovnbagtlaks,side71,ogtomatsovs,tilvenstre.
3-4majskolber1½litervand½tsk.groftsalt350gfrosneløseærter
1. Fjerndækblade,trådeogdetnedersteafstokkenframajskolberneogskyldem.
2. Komkolberneikogendevandtilsatsalt,ogkogdemvedjævnvarmeogunderlågica.10-15min.ellertildeermøre.
3. Tilsætherefterdefrosneærter.4. Nårvandetkogerigen,hældesgrøntsagernetil
afdrypning.
BULGURPILAVBurgurpilavpasserfinttilovnbagtlaks,side71,ogbønneritomat,seopskriftenpånæsteside.
2spsk.olivenolie100gløg,rensetvægt300gbulgur6dlvandellerbouillon1tsk.salt,hvisderikkebrugesbouillon.1,2dlvand
Herersamletenrækkeetniskeopskrifter,somikkevarmedideførsteudgaverafbogen.Demkandubrugesomsupplementtilbogensøvrigeopskrifter.
Opskrifternetilfamiliensmaderberegnettil2voksneog2børnover1år.
114 MEREINFORMATION
1. Olienkommesientykbundetgrydeogopvarmes.2. Løgismåterntilsættesoggennemvarmes–de
skalværeklare.3. Bulgurkommesi,ogderomrøres.4. Vand,grønt-ellerkyllingebouillonhældesved.5. Pebertilsættes.Salttilsættes,hvisderikkebruges
bouillon,derisigselvindeholdersalt.Deromrøres.6. Bulgurpilavenkogervedsvagvarmeogunderlåg
ca.20min.7. Smagestil,oghvilerca.10min.førservering.
Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005.
BØNNER I TOMATBønneritomatkanfxserverstilovnbagtlaks,side71,ogbulgurpilav,seforrigeside.
1løg,60grensetvægt1½spsk.olivenolie1ds.grofthakkedeflåedetomater,400g300gfinegrønnebønner1tsk.sukker½tsk.saltpeber
1. Løgrivesfintogsvitsesiolien,udenattagefarvei1-2min.
2. Tomaternehældesvedogblandingenkogesop.3. Bønnertilsættes,ogblandingensimrer,
tilbønnerneermøre,ca.2-3min.4. Smagestilmedsukker,saltogpeber.5. Afkølesogservereskoldt.
KOFTA Koftakanserveressammenmedraitamedauberginesamtbønnesalat,seopskrifterpånæsteside.
325ghakketmagertoksekød75gløg,rensetvægt60gkikærtemel1½stk.æg¾dlvand35gfriskingefær,rensetvægt1,5ggarammasala30gpersille,rensetvægt1tsk.salt1,5gsortpeber20golivenolietilstegning
1. Ingrediensernerøressammen,gemhalvdelenafkikærtemelettilpanering.
2. Farsenhvilerkoldi1time.3. Formestilbollera60g.4. Trillesikikærtemel.5. Olienopvarmespåpanden,ogderundefrikadeller
steges.6. Forsøgattrilledempåpanden,sådebeholder
denrundeform.7. Stegesiolienvedmellemstærkvarmei
ca.12-15min.
Opskriften er med inspiration fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005
MEREINFORMATION 115
RAITA – MED AUBERGINERaitakanserveressammenmedauberginesammenmedkoftaogbønnesalat,seopskrifterherpåsiderne.
250gråaubergine600gyoghurtnaturel1,5%fedt,ca.350gdrænetvægt1gspidskommen1tsk.salt10gråchilipeber,altefterhvorstærkraitaenønskes2tsk.olivenoliesaltogpeber2spsk.friskpressetcitronsaft
1. Yoghurtendrænes.Fxhældesdenietkaffefilterica.½time.
2. Aubergineskæresimegetsmåogfinefirkanterogsaltesca.15min.
3. Yoghurt,stødtspidskommen,salt,peber,chiliogcitronsaftblandesienskål.
4. Auberginerneskyllesunderdenkoldevandhane,ogvandetdrænes/trykkesvæk.
5. Olienkommespåenpandeogopvarmes,auberginestykkernestegestildesprødeoggyldne.
6. Auberginestykkerneafdryppesogafkøles.7. Blandesmedyoghurtdressingen,ogopbevaresi
køleskabet.
Opskriften er fra bogen ‘Mad, livsglæde og integration’, af Bente Leed, Erhvervsskolernes Forlag, 2005
BØNNESALAT Bønnesalatkanserveressammenmedraitamedaubergineogkofta,seopskrifterherpåsiderne.
350ggrønnebønner,friskeellerfrosne1rødpeberfrugt,110grensetvægt1spsk.olie½spsk.citronsaft
1. Bønnernekogesivandica.5min.2. Peberfrugtskyllesogskæresifinestave.3. Rørolieogcitronsammenogvendgrøntsagerne.
116 MEREINFORMATION
Hvisduvilvidemere…
Materialer – bestilles på www.sundhedsoplysning.dk Dvd: Amningens ABCSådankommerudigang.Ogsådankandealmindeligsteammeproblemertackles.KomiteenforSundhedsoplysning,2009.
Kort og godt om amningOmamningensstart,ammeproblemerogophørmedamning.KomiteenforSundhedsoplysning,2013.
Sunde børnOmbørnssundhedogudvikling.Tilforældremedbørnialderen0-3år.Sundhedsstyrelsen,2015.
Ernæring til spædbørn og småbørn– en vejledning til sundhedspersonaleSundhedsstyrelsen,2015.
Barnets sprogHæfteombarnetssprogligeudvikling,typiskesprogvanskeligheder,stimulationafsprogetogtosprogethed.KomiteenforSundhedsoplysning,2010.
Giv dit barn lyst til at læreHæfteomstimulationafbarnetssansemotoriskeudvikling.KomiteenforSundhedsoplysning,2009.
Små børns sikkerhedForebyggelseafulykkerhos0-3-årigebørn.Sundhedsstyrelsen,2013.
Øvrige materialerGiv madpakken en håndPjecemedideertilensundmadpakke.Fødevarestyrelsen,2013.
Mælkeallergi, børn og madPjecetilforældre.Fødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2010.
Sådan forebygger du allergi hos dit barnPjecetilforældre.Sundhedsstyrelsen,2000.
Cøliaki og mad uden glutenFødevarestyrelsen,Sundhedsstyrelsenm.fl.,2015.
Allergi over for mælk, æg, fi sk og skaldyrAstma-AllergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2015.
Allergi over for korn, jordnødder, nødder og sojaAstma-AllergiForbundet,SundhedsstyrelsenogFødevarestyrelsen,2003.
Web-adresserwww.sst.dkSundhedsstyrelsen.
www.altomkost.dkFødevarestyrelsenshjemmesideomsundkostogNøglehulsmærket.
www.fvst.dkFødevarestyrelsen
www.sundhedsoplysning.dkKomiteenforSundhedsoplysning.
www.voresmad.dkInspirationtilgodmad.Landbrug&Fødevarer.
www.fuldkorn.dkFødevarestyrelsenshjemmesideomatvælgefuldkornførst.
Kender du app’en?Min babyFådetvigtigsteombarnetsførsteårpådinsmartphoneellertablet.KandownloadesfraAppStore.
MEREINFORMATION 117
118 REGISTER
Stikordsregister
A38•58Allergi•104,116Appelsin•24,57,62,65Appetit•19f,33f,36,62,94Arsen•109Avocadomos•38,40,84Avocadopålæg•58
Banan•13,22,24,29,38,57BisphenolA•10Blodmangel•91Blomkål•22,25,49,62Blommer•29,57,82Boghvedeflager21Boghvedemel•21,43,45f,111Bollerikarry•66Boller,langtidshævede•80Broccolipålæg•59Broccolisalat•63Bryst8,11,19f,23,26Brød•18,24,27f,28,34f,99,100Bulgurpilav•113Bælgfrugter•25,87Bær•22,47,81,82Bønner•25,74,79,87,98,111Bønneritomat•114Bønnesalat•115Børnemadpåglas•85f,96ff
Chiliconcarne•74
Cøliaki•97,106
Deofficiellekostråd•98Drikkevarer•18,92ffD-vitamin•90
Energi•84ffEnergigivendestoffer•85ffEngelsksyge•90
Familiensmad•9,13,31ffFedtstof•22,35,41,85-86,100fFedtstof,påbrødet•30Fejlsynkning•33,36,108Fersken•22,24,29Fisk•56,99,104Fiskefrikadeller•64Fiskepålæg•58Flydendemad•16Fortidligtfødtebørn•90,105Frikadeller,ovnbagte•72Frokost•27f,34fFrosnebær•105Frugt•57,98Frugtmos,frisk•47Frugtsalat•57Frysningafbarnetsmad•105Fuldkornslogo•100Fysiskaktivitet•99Før-aftensmad•62
Gluten•97,106Glutenintolerans•106Grundfars•66Grød,denførste•43,46Grødprodukter•96fGrønkål•25Grøntdrys•106Grøntsager•12,18,22,25,27f,49,
52,62Grøntsagsmos•49,98Gulerod•22,25,49,62
Hakketkød•54Havredrik•110Havregrød•24,27,36,50,88,106Hindbærkage•81Hirseflager•21,45,51,111Hirsegrød•45Honning•106Humus•59Hyldebær•106
Indmad•54Industrieltfremstillet
børnemad•96,105
Jern•90fJernmangel•91,94Jordbærgrød•82Jordbærmos,kogt•47
REGISTER 119
Jordskokker•70,74Juice•95Kartoffelfad•70Kartoffelmos•48Kartoffelporresuppe•73Kartoffel-rodfrugtmos•52Kartofler•22,24,26,35,38,49,
87,99Kerner•107Kiks•36,97Kofta•114Konsistens16ffKop•10,19,27Kostfibre•88,107Kostråd,de8•98Kosttilskud•90,107Kulhydrat•87,88Kylling•25,29,54fKyllingefrikadeller•60Kylling,ovnstegt•60,70Kærnemælk•9,36,94Kød•17f,25,28,36,54ff,100Køkkenhygiejne•107Køkkenredskaber•42
Laksmedspinat•71Letmælk•9,93ffLeverpostej•78Linsesuppe•76
Madpandekager,mexicanske•69Majs•37,62,106Majsgrød•44Majskolber•113
Majsmel21,25,43Mellemmåltider34Mikrobølgeovn•108Mineraler34,89Minimælk•9,35,94Modermælk•8,10,16,19,23,35,
86,88,92fModermælkserstatning,8,10,16,
19,23,35,86,88,92Mælk•19,92-94 iskemad•42,93 omnatten•19Mælkeperioden•8,11Mæthed•10,22,89
Naturlægemidler•107Nitritognitrat•108Nøglehulsmærke•100
Opskrifter•39ff,90,104Optøning•105Ost•30,34f,38,89Overgangsperiode,sen•9,21ff,24ff
Pasta•24,34,99Peanuts•108Persille•56,106Plantemargarine•30,36,42Portionernesstørrelse•36,62Protein•10,83f,86fPræmaturebørn•104Pæremos,kogt•47Pålæg•29
Rabarber•108Raitamedaubergine•115Rakitis•90Restemad•30,108Ris24,28,67,74,109Risdrik•110Risgrød•45,109Rismel•21,43,45,109Rodfrugtkompot•52Rodfrugter•98fRosiner•109Rugbrød•12f,17,28,107Rødbeder,marinerede•79Råkostsalat•65
Saft•95Salsa•69Salt•41,110Samværvedmaden32ffSavoykål•25Selleri22,25,108Skummetmælk•9,35,94Smagsprøver•18Smør•22,30,35,42Sojadrik•110Sovs•54Spaghettimedkødsovs•63Spidskål,stuvet•72Spinat•25,71,108Spiseproblemer•20Stegtesildmedpersillesovs•75Stegtefiskestykker•79Stivelse•84,87Sukker•87f,102
120 REGISTER
Sukkerarter•87Sult•10f,20,33f,62,94Surmælksprodukter•92,94Sutteflaske•95Sødesager•35,87
Tallerkenmodellen•36Tilberedning,skemad•41Tilskud•86,90Tilskudsblandinger•96Tomat•25
Tomatsovs•64Tomatsovs,somaliskfamilie•113Trekornsgrød•51Tun•25,29,56,104Tygge•10,12f,17f,25,27Tørretfrugt•109
Vand•94,102Varieretmad•34,98Vegetarmad•110Vitaminerogmineraler•89ff,90,96
Vækst•9,84,86Vælling•111Yletteogymer•33,87,92Yoghurt•3336,58,73,92
Æble•22,29,36Æg•55Æggepandekage•77Ærtemos•61
Øllebrød•51
MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN– fra skemad til familiemad 2
015www.sst.dk
MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN – fra skemad til familiemad
Der sker en kolossal udvikling det første år af barnets liv, fra det nyfødte barn der ammes, til barnet spiser med af familiens mad. I løbet af det første år ændres maden gradvist fra at være flydende til at blive almindelig mad. Det er vigtigt at følge barnets udvikling og tilbyde den rette mad også efter, at barnet er blevet 1 år.
• Hvordan hjælpes barnet bedst med at lære at spise maden?• Hvilken mad kan barnet spise – og hvorfor?• Hvordan kan man lave en god grød og en god mos, der passer
til barnets alder?• Hvad skal barnet over 1 år have at spise og drikke?• Hvilke retter kan man lave til aftensmad?
Bogen her giver svar på spørgsmålene ud fra de anbefalinger om ernæring, som findes fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.
Bogen kan købes hos:Komiteen for SundhedsoplysningClassensgade 71, 5. sal, 2100 København Øwww.sundhedsoplysning.dk
MA
D TIL SPÆ
DBØ
RN &
SMÅ
BØRN
– fra skemad
til familiem
ad15
ISBN: 978-87-7104-090-6
9 788771 040906