Magasin 4 | August 09
Forfatter Sissel-Jo Gazan
- Lykken er at være den, man er
EmiliEs førstE arbEjdsdagE
i Europa-parlamEntEt - Det hele er meget spændende hernede
Finanskrise tur-retur.
Der sælges jo stadig makrel på dåse.Grøn teknologi er vejen frem.
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen
Skribenter i dette nummer:Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Tasja Parize, Inge S. Rasmussen, Jane Findahl, Kurt Halling, Marie Schultz, Lars Olsen, Rosa Juel Nordentoft, Rosa Forozan Faizzad
Forsidefoto: Line Thit Jensen
Indhold 3 Det handler om at være tryg
4 Tema: FinanSkriSe
5 Finanskrise tur-retur
7 Det er sindssygt op ad bakke
8 Der sælges jo stadig makrel på dåse
10 Put flere varer i vognen
12 SF vil investere og renovere sig ud af krisen
13 medlemmerne mener
14 Grøn teknologi er vejen frem 16 emilies første arbejdsdage i europa-Parlamentet
4
18 med hjerteblod og jernnæve SF på Borgen om retspolitik med Karina Lorentzen Dehnhardt
21 alle skal med, hvis selvstyret skal lykkes
24 Flere penge til folkeskolen, herunder specialundervisning? VerSuS med kommunalpolitikere i Fredericia, Jane Findahl, SF, og Kurt Halling, DF
26 Oppositionspolitik under et diktatur Interview med Valiantsin Askirka, hviderussisk politiker
28 kampen mod ulighed tager nye former 2. HALVLeg med Lars olsen, forfatter
Magasin 4 | August 09
Forfatter Sissel-Jo Gazan
- Lykken er, at være den man er
EmiliEs førstE arbEjdsdagE
i Europa-parlamEntEt - Det hele er meget spændende hernede
Finanskrise tur-retur.
Der sælges jo stadig makrel på dåse.Grøn teknologi er vejen frem.
18
4
xxxxxxxx
F! udgives af Socialistisk Folkeparti til alle medlemmer af partiet
Redaktionsudvalg:Turid Leirvoll (ansvarshavende), Rosa Juel Nordentoft (redaktør), Jakob Nørhøj, Claus Perregaard, Marie Schultz, Tasja Parize, Ulrik Bak Nielsen og Kirstine Rask Lauridsen
Skribenter i dette nummer:Villy Søvndal, Gitte Roe Eriksen, Tasja Parize, Inge S. Rasmussen, Jane Findahl, Kurt Halling, Marie Schultz, Lars Olsen, Rosa Juel Nordentoft, Rosa Forozan Faizzad
Forsidefoto: Line Thit Jensen Villy Søvndal
På SF’S nyligt aFholdte sommer-
gruppemøde har vi præsenteret ikke
færre end 14 solide politiske udspil, der
alle handler om tryghed. De spænder
vidt: lige fra hvordan vi stopper den
vanvittige bandekrig mellem rockere
og indvandrerbander, til tryghed for
de tusindvis af danske kvinder, som lever i evig angst på
grund af en voldelig ægtefælle eller eks-mand.
Alle mennesker har ret til tryghed. Intet menneske
skal leve i angst. Og det har været afgørende for SF at
understrege, at vi er et parti, der altid er på ofrenes side.
Den tankegang gennemsyrer vores politik.
I dag lever 28.000 danske kvinder i et voldeligt forhold.
Den vold, der sker i hjemmene, maltrakterer mennesker
og rammer i særlig grad børnene. Den skal tages alvorligt
og bekæmpes. I dag fejes vold bag hjemmets fire vægge
alt for ofte ind under gulvtæppet som ”husspektakler”.
Det begreb skal afskaffes. Vold er vold. Og vold skal straf-
fes.
Den voldelige mand – ikke kvinden – må væk fra
hjemmet. Og det må være samfundets opgave – ikke den
truede kvindes – at sikre, at et polititilhold bliver over-
holdt. Derfor har vi foreslået, at den voldelige mand skal
have elektronisk GPS-lænke på, så politiet kan reagere,
hvis han vil opsøge kvinden. Fællesskabet skal sikre den
enkeltes tryghed.
Men tryghed er meget andet end fraværet af vold.
Finanskrisen – som vi sætter fokus på i dette nummer
af F! – er med til at skabe utryghed i mange familier.
Ledigheden har rundet de 100.000, og den stiger og stiger.
I denne måned fik vi nyheden om massefyringer på MAN
Diesel, Lindø og i SAS.
Regeringen har fra dag et fejlvurderet krisen. Man har
forsøgt at slukke en ildebrand med et fingerbøl vand. Det
er alt for uambitiøst. Regeringens forårspakke skaber –
ifølge regeringen – 6.500 ekstra jobs. Det er mindre end
stigningen i ledigheden på en måned!
SF har – ligesom resten af oppositionen – fremlagt
seriøse bud, der kan skabe nye arbejdspladser. Vi vil
fremrykke renovering af skoler, offentlige institutio-
ner og hele kloaknettet. Vi vil sikre, at sunde veldrevne
virksomheder fortsat kan få fornuftige lån. Og vi vil sikre,
at Danmark også fremover er en industrination, der har
førertrøjen på, når det handler om fremtidens industrier
som velfærdsteknologi, bølgekraft og vindmølle-industri.
det handler om at være tryg
Næste nummer udkommer: sidst i oktober 2009
F!Socialistisk FolkepartiChristiansborg1240 København KTlf: 33 37 44 44E-mail: [email protected] www.sf.dk/f
Grafisk design: Formidabel ApSwww.formidabel.dk
Tryk: Stibo Graphic www.stibographic.dk
Trykt på: Galleri One,Klorfrit og miljøvenligt papir
Oplag: 18.000
30 Gennem junglen med lændeklæde og maskinpistol Interview med Sissel-Jo gazan, forfatter
34 anerkend mig som et menneske uDen FILter af rosa Forozan Faizzad, folkeskolelærer
35 rundt om SF
36 kalender
30
leder
26
finans
krise
FOTO
: Tr
ine B
ukh
IL
LUSTR
ATI
ON
: Fo
rmid
ab
el
4 5
>>
ArbejdsløshedstAllene lyver ikke. Ifølge Danmarks Statistik er der
105.100 arbejdsløse. Siden efteråret 2008 er arbejdsløsheden steget
langsomt, men fra januar eksploderede tallet nærmest. Tallet er godt
nok historisk lavt – 3,8 procent af arbejdsstyrken – og altså kun lige
over det tal, man betegner som fuld beskæftigelse, som mange økono-
mer mener ligger omkring 100.000 arbejdsløse. Alligevel er der tale om
næsten en fordobling af antallet af arbejdsløse på meget kort tid.
Den stigende arbejdsløshed er en konsekvens af finanskrisen, og det
er især byggebranchen og industrien, der er hårdt ramt. Byggesekto-
ren og industriproduktionen er gået i stå og mange især ufaglærte har
mistet deres job. Til gengæld er det offentlige område ikke berørt af
krisen.
Både korrektion og kriseMen er der tale om en korrektion af et overophedet marked, eller er
det en reel krise? Ifølge professor Jesper Rangvid fra Copenhagen
Business School (CBS), Institut for Finansiering, er der tale om begge
dele.
- Vi har haft en periode i Danmark og generelt i det meste af verden,
hvor især boligpriserne lå på et alt for højt niveau. Og her er der sket
en fair korrektion i boligpriser og såmænd også i aktiekurser. Men der
er også tale om en reel krise, da det ikke kun er friværdier, der falder,
men også antallet af arbejdspladser. En yderligere årsag til den vold-
somme stigning i arbejdsløsheden er, at mange andre lande også har
problemer, og det har fået vores eksport til at falde kraftigt. Så man
kan sige, at det er en konsekvens af korrektionen i forhold til bygge- og
anlægssektoren, der har spredt sig til industrien, siger Jesper Rangvid
og understreger, at han ikke udtaler sig politisk eller i forhold til noget
parti.
Ifølge Jesper Rangvid adskiller finanskrisen sig markant i forhold til
fx kartoffelkuren, hvor der kom et politisk indgreb.
- Det indgreb slog økonomien sønder og sammen. Men her er der
tale om en krise, hvor det er effekten fra udlandet, bl.a. USA, der har
slået igennem i Danmark.
Her er tale om en krise, Hvor det er effekten fra udlandet, Bl.a. usa, der Har slået igennem i danmark - Jesper Rangvid, professor
finanskrise
tur-returFinanskrisen har især ramt byggebranchen og industrien hårdt. Men er det en reel krise, eller er der tale om korrektion af markedet? Faktisk begge dele. F! ser nærmere på krisen, dens effekter og vejen videre
Af Gitte Roe Eriksen
tema
4 5
tema
det venderOg netop USA er et af de lande, der bliver kigget grundigt på i søgen
efter et svar på spørgsmålet: Hvornår stopper krisen?
- Lige nu ser vi, at arbejdsløsheden ikke stiger med samme fart som
tidligere i USA, og det er jo positivt. Også boligmarkedet og industrien
er atter begyndt at røre på sig i den rigtige retning. Så tendenserne
tyder på en lidt mere stabil økonomi fremover, siger Jesper Rangvid.
Hans bud er, at krisen i USA vender til efteråret.
- Desværre vil der nok gå lidt længere tid, før det slår igennem i
Danmark, og før de danske virksomheder begynder at få eksportordrer
igen. Som regel regner vi med en vending mellem tre og seks måne-
der, fra det er slået igennem i USA. Så man kan håbe på en vækst i
produktionen i slutningen af året, men der vil nok gå længere tid, før
arbejdsløsheden ikke længere stiger.
>>
man kan HåBe på en vækst i produktionen i slutningen af året, men der vil nok gå længere tid, før arBejdsløsHeden ikke længere stiger - Jesper Rangvid, professor
på forkant med krisenJesper Rangvid mener, at der kunne være blevet sat ind langt tidligere
i forhold til at forhindre krisens udvikling.
- En så voldsom opbremsning, som vi har set, burde delvist kunne
være forhindret. Især i forhold til bankernes villighed til at låne ud,
da det jo var denne store långivning, der var med til at drive bolig-
priserne op i et alt for højt niveau. Man har kunnet låne tonsvis af
penge i bankerne verden over. Den voldsomme kreditgivning er en af
de grundlæggende årsager til krisen. Man kunne nok have mindsket
krisen, hvis man havde haft mere fokus på den voldsomme långivning
i bankerne. Både Finanstilsynet herhjemme og i USA burde have været
mere oppe på dupperne.
sp og renoveringspuljeRegeringens tiltag med udbetaling af SP-penge, der skal sætte gang i
hjulene, og renoveringspuljen er med til at give håb og lys forude.
- Noget batter det jo. Det merforbrug, som SP-pengene kan give, ge-
nererer omkring 10.000 ekstra arbejdspladser. Men vi skal stadig skele
til udviklingen i udlandet. Udlandet skal med, før det rigtigt vender i
Danmark. Til gengæld har renoveringspuljen sat byggeriet helt i stå.
Og det skyldes selve proceduren, hvor det tager for lang tid, før der re-
elt sker noget. Og det er måske ikke så smart en måde at tackle det på,
selv om det godt kan være, at det har en effekt, når alt det er på plads.
Gode tider for folk i arbejdeifølge professor jesper rangvid er krisen ikke kun negativ. den har også en række fordele, men det forudsætter, at man ikke bliver ramt af arbejdsløs-hed. Har man stadig sit job, kan man rent faktisk spare en del penge.
• Derertilbudoveralt:Butikkerneharsværtvedatsælgederesvarer,og skilte med ’tilbud’ og ’nedsat’ bliver brugt flittigt.
•Boligpriserneerfaldet:Deterblevetlettererentøkonomiskatvære førstegangskøber. samtidig er renten lav.
•Benzinpriserneerfaldet:Harlængeværetlave–deerdogensmulepå vej op.
•Billigereatkøbebiler:Ogsåhererprisernefaldet.
•Skattelettelser:Iårhardanskefamilierfåetskattelettelserpågodtnimia. kroner. næste år kommer der flere skattelettelser.
finanskrise
6 7
emil mArkussen husker tydeligt, da finanskrisen
ramte ham og hans virksomhed Emdesign. Han fik
pludselig sværere og sværere ved at sælge møbler.
Gamle, gode kunder havde sat deres køb af nye
møbler på stand by, og ting, der allerede var sat i
gang, blev udskudt.
- Det var som om, at det hele gik i stå, fortæller
han.
Året forinden flyttede han og hans kone og deres
to børn i nyt hus. Emil Markussens kone er også
selvstændig. Begge skulle de drive deres forretning
hjemmefra. De manglende ordrer har gjort økono-
mien en tand strammere, end de havde regnet med.
- Det er klart, det sender én i tænkeboks. Jeg
overvejer fx at søge et fast arbejde, men det er ikke
de bedste tider i møbelbranchen.
forsøger at flytte fokusSammen med en kollega forsøger han nu at flytte
fokus fra møbler.
- Vi prøver at bevæge os inden for flere forskel-
lige områder, fx er vi begyndt at fokusere på
bæredygtige og miljøvenlige møbler til hoteller og
restaurationsbranchen, men det er sindssygt op
ad bakke. Det er spændende og svært på samme
tid. Sad jeg i en toværelses lejlighed, tror jeg, det
ville være nemmere at være super kreativ, men nu
er der mange ideer, vi må kassere, fordi det tager
for lang tid at få pengene hjem. Vi bliver nødt til at
tænke i kroner og ører, når der også er en husleje,
der skal betales. Så det er en svær kamp, siger Emil
Markussen.
nul støtteEmil Markussen har undersøgt, om han som
enmands-virksomhed kan få økonomisk støtte fra
A-kasse eller fagforening.
- Men det kræver, at jeg lukker alle mine aktivi-
teter og så bliver arbejdsløs. Og det har jeg ikke lyst
til. Samtidig får jeg tre ugers karantæne, da det jo
er selvvalgt, hvis jeg lukker forretningen.
Trods en svær kamp kæmper Emil Markussen
videre.
- Det kunne være rigtigt fedt at få noget op at
stå – om ikke andet så som en sidegeschäft til
noget andet.
Det er sinDssygt op aD bakke
Emil Markussens virksomhed emdesign er en møbelvirksomhed, der primært beskæftiger sig med salg til og indretning af virksom-heder og institutioner.
www.emdesign.dk
Sidste sommer bankede finanskrisen på Emdesigns dør. Ordrer blev sat på stand by og sendte indehaveren af enmands-virksomheden i tænkeboks
Af Gitte Roe Eriksen
- Det var som om, at det hele gik i stå, fortæller
Emil Markussen, om da finanskrisen ramte ham
og hans virksomhed.
FOTO
: Eh
rho
rn H
um
mers
ton
tema
6 7
Der sælges jo staDig makrel på Dåse
tema
Hos Odense Plast har man trods krisen budgetteret med en vækst på 30 procent i år. Et mål der allerede er godt på vej
8 9
Af Gitte Roe Eriksen
For odense PlAst A/s klinger ordet finanskrise ikke negativt.
Tværtimod. Godt nok meldte angsten sig sidste efterår, da medierne
for alvor tog fat på krisen og beskrev hvilke konsekvenser, den kunne
få.
- Vi blev bange for, at der ville ske et dyk i ordrebøgerne, og tænkte
at vi måtte gøre noget med det
samme i stedet for bare at sidde
og vente og holde øje med udvik-
lingen, fortæller Jesper Hansen,
der sammen med Claus Jensen
grundlagde virksomheden i 2000.
Derfor udvalgte makkerpar-
ret otte nye kunder, der kunne være interessante for virksomheden.
De mulige kunder blev kontaktet pr. telefon, og der blev efterfølgende
holdt møder. Resultatet blev fem nye kunder.
- Samtidig skete det, at vores nuværende kunder ikke blev ramt af
krisen og altså blev hos os, så ordrerne begyndte at vælte ind, siger
Jesper Hansen og tilføjer:
- Men krisen er jo ikke slut endnu – den kan selvfølgelig også
ramme os.
Odense Plast leverer bl.a. til emballage- og konservesindustrien.
- Og de sælger lige så meget makrel i tomat som tidligere – hvis
ikke mere, siger Jesper Hansen.
gav overarbejde Med ordrerne fulgte en masse overarbejde for Odense Plast.
- Vi havde i starten svært ved at finde ekstra kvalificeret personale,
så vi kunne enten vælge at arbejde over eller bruge et halvt år på at
lære én op, siger Jesper Hansen.
Det blev til overarbejde – og ofte 80 timer om
ugen for Jesper Hansen og hans kompagnon.
- Man må jo holde skruen i vandet – men det
er da ikke godt for familielivet.
Krisen har nu gjort, at kollegaer i branchen,
som havde baseret deres ordretilgang på eks-
port eller luksusvarer, som fx biler og fladskær-
me, desværre har måttet lukke eller skære meget
tema
- Ordrerne begyndte at vælte ind,
fortæller Jesper Hansen, efter at
han og hans kompagnon lavede et
modsvar til finanskrisen.
ned, og det har frigivet en arbejdskapacitet, som Odense Plast gør
brug af. Virksomheden har nu ansat endnu en medarbejder, der kunne
opfylde de ønskede kvalifikationer.
Og der er stadig godt fyldt op i ordrebogen. Så godt, at Odense Plast
p.t. koncentrerer sig om at pleje de kunder, virksomheden har.
- Vi bliver nødt til at sige nej til nye. På sigt vil
vi gerne ansætte flere, men vi er et ungt firma, så
vi vil hellere bygge stille og roligt op. Men vi har
budgetteret med en vækst på 30 procent i år – og
det holder vi, lyder det fra Jesper Hansen.
finanskrise
FOTO
: H
eid
i Lu
nd
sgaard
vi Blev Bange for, at der ville ske et dyk i ordreBøgerne
- Jesper Hansen
8 9
Kultur- og fremtidsforsker:
put flere varer i vognenVi er selv med til at påvirke landets økonomi negativt ved at holde på pengene
Af Gitte Roe Eriksen
10 11
ingen tvivl om, At de mennesker, der har mistet deres arbejde i for-
bindelse med finanskrisen, er hårdt ramt. Der er heller ingen tvivl om,
at de, der tidligere har levet af lånte penge, mærker krisen. Når det er
sagt, så mener kultur- og fremtidsforsker Maria Therese Hoppe, at det
er på tide, at resten – og altså hovedparten af danskerne – gør op med
den indre sparsommelige husmor og forbruger af de penge, vi har.
- Handler du efter en krise-indkøbsseddel og holder dig striks
til den, er du en usolidarisk landsforræder, for så falder forbruger-
indekset. Put flere varer i vognen, så er du med til at redde landets
økonomi, kommer det prompte fra Maria Therese Hoppe.
Mange mærker nemlig ikke til finanskrisen, men fordi medierne
har penslet finanskrisen ud igen og igen, er der sket en ændring i
danskernes adfærd.
- Det er en helt naturlig reaktion, vi ser. Når vi får tudet ørerne
fulde af, at der er krise, ja så forbruger vi ganske enkelt mindre. Ikke
fordi vi har færre penge, men på grund af vores samvittighed. Det er
den dårlige samvittighed, vi fodrer, ved at holde tilbage. Så det er altså
os almindelige private, der er med til at tvinge økonomien ned, fordi
vi forbruger for lidt til at holde hjulene i gang, siger Maria Therese
Hoppe.
Hun siger, at vi dog stadigvæk gerne vil forkæle os selv, fx når den
står på ferie. På andre områder, som fx tøj, holder vi os tilbage.
- Det kan godt være, vi så vælger en billigere rejse, men det er
kun for at dulme vores samvittighed, fordi der jo er krise. Det er det
daglige forbrug, vi skal skrue op for, for det er ikke godt for landets
økonomi, at vi skærer ned.
skru ned for varmen i stedet forMaria Therese Hoppe mener, at vi sidder fast i et moralsk dilemma. At
vi er opdraget til, at det er syndigt at forbruge.
- Men vi bliver nødt til at gøre op med vores fortidige sparsomme-
lige husmor – for at hjælpe landets økonomi.
En påstand om, at det er godt for miljøet at forbruge mindre, sætter
hun spørgsmålstegn ved.
- Hvorfor er det godt? Vi hjælper miljøet langt bedre ved at skrue
ned for varmen, droppe air condition-anlæg og evt. skifte bilen ud med
en mere miljøvenlig. Halvdelen af verdens energiforbrug bruges netop
i boligerne. Så der er masser af andre løsninger, der gavner miljøet
langt mere end at stoppe det daglige forbrug. Samtidig skal man hu-
ske, at interessen for miljøvenlige produkter er stigende, og man kan
jo gennem sit forbrug stille krav til producenterne ved at foretrække
miljøvenlige produkter.
vi vænner os til krisenIfølge Maria Therese Hoppe vænner vi os til krisen.
- Vi kan ikke sige, hvor længe den nuværende krise vil vare. Men
efter ca. 18 måneder vil vi have vænnet os til den, og så kan medi-
erne ikke længere vække interesse ved at jamre i et væk. Vi glemmer
faktisk hurtigt. Hvem kan fx huske dot.com-krisen tilbage i 2001? Den
betød jo ikke, at IT-branchen forsvandt, selv om medierne forudsagde,
den ville bryde sammen. Nedturen varede i ca. tre år og blev så afløst
af ”ny økonomi”, hvor økonomerne
prædikede, at opsvingets raketfart
bare ville fortsætte og fortsætte.
- Samtidig skal vi huske, at på
trods af stigende arbejdsløshed så
har vi i dag det, man plejede at kalde
”fuld beskæftigelse.” Da vi havde
4,5 procent arbejdsløshed i 2006 be-
kymrede vi os om, hvordan vi skulle
skaffe arbejdskraft nok. I dag siger vi, der er krise i beskæftigelsen
med 3,3 procent arbejdsløshed! Men der er da ingen tvivl om, at det er
hårdt indenfor visse brancher, som byggebranchen, hvor der har været
en overophedning, lyder det fra Maria Therese Hoppe.
der er masser af andre løsninger, der gavner miljøet langt mere end at stoppe det daglige forBrug - Maria Therese Hoppe, kultur- og fremtidsforsker
put flere varer i vognen
FOTO
: Je
ns
Pan
du
ro,
Po
lfo
to
10 11
sf vil investere og renovere sig ud af krisen
SF vil sparke gang i arbejdsmarkedet og økonomien ved at investere energivenligt og renovere skoler, ældreboliger og andre offentlige bygninger
Af Gitte Roe Eriksen
Af Gitte Roe Eriksen
- det er nu, At vi skAl udnytte den høje arbejdsløshed inden-
for byggebranchen. Da der var højkonjunktur, kunne vi ikke skaffe
arbejdskraft, men det kan vi nu. Mange tusinde mennesker vil mere
end gerne i arbejde, og vi vil gerne bruge deres arbejdskraft til bl.a. at
renovere offentlige bygninger energivenligt, som fx skoler, hospitaler
og ældreboliger. Det er en gevinst for både arbejdsløse, skoleelever og
velfærden i Danmark. Hvis ikke de renoveringer finder sted, betyder
det bare, at vi sender regningen videre til vores børn. Det rigtige tids-
punkt er nu, lyder det fra Ole Sohn, finansordfører for SF.
Derudover ønsker SF at give statsgaranteret lån til både private
virksomheder og privatboliger til brug for energirenovering. Det ska-
ber jobs nu og her og CO2-besparelser fremover.
Et mere langsigtet mål er at tilrettelægge en grøn erhvervspolitik,
som landet kan leve af i fremtiden.
- Nogle af de arbejdspladser, der ryger under krisen, kommer aldrig
tilbage, så vi skal tænke i andre baner, forklarer Ole Sohn.
Og her peger SF på en grøn vækst. At erhvervslivet skal producere
nye varer til eksport – varer der kan være med til at forbedre klimaet,
fx vindmølleindustrien og solceller.
For at sætte gang i økonomien og skabe arbejdspladser foreslår
SF, at regeringens 50 mia.-kvalitetsfond tilføres yderligere 65 mia. kr.
frem til 2020 til formålet.
tema
FOTO
: Th
om
as
Bo
rberg
, Po
lfo
to
12 13
medlemmerne mener
Ole Bang Nielsen, efterlønner, Sønderborg
Hvordan mærker du krisen?
Jeg mærker ikke selv noget til det, men i nær-
samfundet mærkes krisen med mange nye
arbejdsløse bl.a. på Danfoss.
Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug?
Nej, men jeg skeler selvfølgelig ekstra meget
til tilbuddene i supermarkederne.
Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt?
Den giver først og fremmest anledning til eftertænksomhed.
Mange ting bliver sat i stå i samfundet eller kører videre bare
på et lavere blus. Jeg synes derfor, regeringen i langt højere grad
skulle opmuntre til innovation, der kunne give nye arbejdspladser.
Arbejdsløse skal kunne videreuddanne sig og få et nyt indhold i
tilværelsen. Godt, at rød blok gør noget ved dette!
Nina Bertelsen, klinisk fysioterapeut, Bedsted, Thy
Hvordan mærker du krisen?
Jeg mærker ikke personligt så meget til krisen,
men følger naturligvis udviklingen på sund-
hedsområdet i forbindelse med kommunalre-
formen. Den kunne godt komme til at betyde
noget for mig. Jeg kender en del fra virksom-
heder her i området, som enten er blevet
fyrede eller er bekymrede for, at det vil ske.
Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug?
Nej, men det gjorde jeg heller ikke under opsvinget.
Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt?
Jeg håber, det kan blive begyndelsen til lidt større forståelse og
omsorg for hinanden igen. I den henseende var opsvinget ikke
sundt. Alle havde så travlt med at rage til sig. Ingen lagde mærke
til dem, der stod udenfor. Ingen regnede vist med, at man selv
kunne komme i en lignende situation.
Noa Steen Andersen, underviser på Bornholms Erhvervsskole, Bornholm
Hvordan mærker du krisen?
Jeg blev fyret fra virksomheden Notox, der har
været hårdt ramt af krisen, men underviser
nu på Bornholms Erhvervsskole. Det har bety-
det et væsentligt dyk i indkomsten. Havde jeg
ikke fået nyt arbejde, gik vores tanker da på,
at vi måtte finde et nyt sted at bo.
Har du ændret adfærd i forhold til dit forbrug?
Ja. Fx er ferieplanerne skåret ned. Vi har ikke været sydpå, men
min kone og jeg og vores tre børn har i stedet været på cykelferie
her på Bornholm.
Er finanskrisen begyndelsen til noget nyt?
Det tror jeg. Kriser gør, at man ændrer adfærd og tænker i nye
baner – at der bliver sat skub i udviklingen af nye teknologier. Så
jeg ser det egentlig som noget positivt, selv om det ikke er sjovt
for dem, der bliver ramt af konkurser og arbejdsløshed.
mindre affald gavner miljøet
Af Gitte Roe Eriksen
den økonomiske AFmAtning gav et fald i affaldsmængderne sidste år
hos Vestforbrænding i Glostrup. Nu er tallene ved at stabilisere sig.
- Op- og nedgang i samfundsøkonomien afspejler sig normalt i af-
faldsmængderne, så måske har vi her et tegn på, at den økonomiske
krise er ved at klinge ud, og tallene stabiliserer sig på et lavere niveau,
lyder det fra Ivar Green-Paulsen, direktør på Vestforbrænding.
Erhvervslivet ligger affaldsmæssigt fortsat under 2008-tallene,
nemlig kun 90 procent af samme periode sidste år. På genbrugssta-
tionerne er mængderne af affald til forbrænding (’Småt brændbart’)
kravlet op på næsten samme niveau som sidste år. Fra husholdninger-
ne er affaldsmængderne steget i forhold til samme periode sidste år.
Generelt er genbrugsstationerne i Vestforbrændings opland stadig
påvirket af, at der bliver købt og solgt færre boliger end tidligere.
Dermed bliver der mindre affald fra renoveringer og om- og tilbygnin-
ger, og selv mængden af haveaffald falder, da også færre haver bliver
totalrenoveret.
Direktør Vagn Frederiksen fra TAS I/S, Kolding Forbrændingsanlæg,
kan bekræfte en lignende situation i trekantsområdet.
- Specielt var der nedgang i industriaffald og affald til genbrugs-
pladserne, mens husholdningsaffald har ligget stabilt i årets første par
måneder. Situationen er nu ved at stabilisere sig, bortset fra industri-
affaldet der stadig ligger lavere, siger Vagn Frederiksen.
12 13
Der skal tænkes grønt og kreativt for at give krisen baghjul, mener fremtidsforsker Jeffrey Scott Saunders
Af Gitte Roe Eriksen
oFFentlige investeringer er på de fleste politikeres læber, når man
taler om at vende finanskrisen. Og det er fremtidsforsker Jeffrey Scott
Saunders ved Institut for Fremtidsforskning som sådan ikke uenig i.
Men det gør det ikke alene. Det handler også om at investere lang-
sigtet, og her er det grøn teknologi, der er vejen frem. For at overleve
krisen skal virksomheder desuden blive bedre til innovation.
- Ser vi på andre lande, så er de fleste fokuseret på en grøn ud-
vikling. Især inden for energiområdet, og det kan give Danmark en
række fordele i forhold til bl.a. vindmøller. Men det giver samtidig også
udfordringer, hvis ordrerne til de danske virksomheder svigter. Men
mulighederne for en god investering er til stede under en skarp kon-
kurrence, siger Jeffrey Scott Saunders, der også mener, at grøn energi
vil gavne den hårdt ramte bygge- og anlægssektor.
Brug for innovationMen skal man nu og her sætte en prop i hullet for krisen, handler det
for virksomhederne om innovation.
- Før krisen var det nemt at skaffe kapital, og der var vi ikke så in-
novative, for pengene var der jo. Men der er brug for innovation nu i et
samfund, hvor kapitalen ikke længere er tilstrækkelig. Der er brug for
mere kreativitet, lyder det fra fremtidsforskeren.
Han erkender, at det er en udfordring at skabe innovation i et mar-
ked, hvor det er svært at trække penge til.
- Men innovation er også at gøre tingene hurtigere og billigere. Eller
fx at benytte allerede eksisterende forretningsmodeller på en ny måde.
Det behøver ikke være noget helt nyt, siger Jeffrey Scott Saunders.
Han har været med til at udfærdige rapporten ’Muligheder i krisen’
og kommer her ind på flere områder, hvor virksomheder kan være
innovative. Bl.a. ved at undersøge om der bliver brugt tid på ting, der
ikke er absolut nødvendige, om møder kan forkortes, eller om møder
mellem partnere og kunder kan klares over telefon og e-mail i stedet
for personlige møder, der ofte er forbundet med en del rejseaktivitet.
- Det handler om at tænke nye tanker i stedet for at lade krisen
standse udvikling og innovation i ens virksomhed.
Der går sport i at spare
De fleste forbrugere vil sandsynligvis erfare,
at de ikke oplever noget videre afsavn som
følge af det reducerede forbrug (undtagelsen
er naturligvis dem, der under opsvinget har
investeret for hårdt i bolig eller aktier for
lånte penge).
Der kan ligefrem komme sport, og dermed
status, i at finde smarte måder at spare penge
på, fx ved kreativt genbrug og håndarbejde.
Krisen kan få folk
til i stigende grad at
erkende værdien af de
immaterielle goder –
noget der også falder i
tråd med den voksende
livsstilsfilosofi ’simple
living’.
Man skal fokusere på de vigtigste ting i
stedet for at styrte rundt for at prøve at nå
(eller købe) det hele, og man skal rydde sit
hjem for de ting, man reelt ikke har brug for.
Ud med overflødig luksus
I krisetider skærer folk typisk ned på deres
privatforbrug, enten ud fra et forsigtigheds-
princip eller af tvang, fordi de mister deres
arbejde eller må gå ned i løn eller arbejdstid.
Der er dog én ting,
der er anderledes
ved denne krise
end tidligere tiders
kriser: For de
fleste mennesker
vil nedskæringen
i forbruget kun
ramme overflødig
luksus. Den gamle bil kan godt holde nogle år
endnu, vi behøver strengt taget ikke et 48”
fladskærms-tv, og vi behøver ikke købe dyrt
mærkevaretøj hver gang. Dem, der i forvejen
ikke tjente så meget, vil oven i købet kunne
drage fordel af de faldende priser på mange
varer og derved øge deres levestandard uden
at bruge flere penge.
Status i hjemmebag
Der kan komme mere status i at vise, at man
har overskud til selv at bage småkager sam-
men med børnene, end der er i at gå i dyrt
modetøj. På nationalt plan kan der komme
mere fokus på ’bruttonationallykke’ frem for
bruttonationalprodukt som mål for velstand.
Økonomisk vækst kan holde op med at blive
et mål i sig selv, og fokus kan i stedet komme
på, hvad vi skal bruge vores velstand til – og
det kan meget vel være at købe mere fritid for
den enkelte borger.
grøn teknologi er vejen frem
simpelt liv’Simple living’ er en af mange tendenser, som folk kan bruge for at komme ud af krisen. Her kan du læse et uddrag fra rapporten: ’Muligheder i krisen’, udgivet af Institut for fremtidsforskning
tema
14 15
grøn teknologi er vejen frem
Teknologien følger med
Det skiftende fokus fra det
materielle til det immaterielle
vil ikke være en romantisk
drøm om nogle gode gamle
dage, der aldrig rigtig fandtes.
Teknologi vil spille en
central rolle ved at frigive tid og plads. Det handler ikke om
at købe teknologi, fordi det er smart ’bling’, men fordi det
reelt gør gavn. Robotstøvsugeren sparer os tid og energi,
som vi kan bruge på mere meningsfyldte ting, og IT kan
befri os fra dyngerne af papir, blade, bøger og skiver med
film og musik.
Muligheden for at arbejde hjemmefra via internettet et
par dage om ugen sparer tid og energi spildt på pendling og
gør det muligt at være hjemme, når børnene kommer fra
skole. Tempoet i arbejdslivet og i økonomien bliver nok lidt
lavere end i årtusindets første årti, men til gengæld bliver
folk mindre stressede, og det lavere tempo gavner også
miljøet.
finanskrise
FOTO
: Tr
ine B
ukh
IL
LUSTR
ATI
ON
: Fo
rmid
ab
el
14 15
Støvet fra valgkampen har dårligt nok lagt sig, før næste hektiske kapitel er i fuld gang. Få dage efter valget begynder de første møder i Den Grønne Gruppe, samtidig med at der skal styr på alle de praktiske detaljer. F! har fulgt Emilie Turunens start i Europa-Parlamentet
Af Tasja Parize
Med 37.330 steMMer i ryggen træder hun energisk ind på kontoret
sammen med sin faste følgesvend gennem de næste fem år, en sølvgrå
rullekuffert. Klokken er lidt over 10, og hun er netop ankommet fra
Bruxelles lufthavn sammen med Margrete Auken. Selv om trætheden
efter valgkampen sidder tungt i kroppen, så er der stadig en måned til,
at de nyvalgte parlamentsmedlem-
mer kan gå på en tiltrængt som-
merferie. Inden da skal fundamentet
for de næste fem års arbejde bygges:
Grupperne skal konstitueres, og
udvalgsposter skal fordeles. Ugens
første møde starter om mindre end
en time, men en ting er planer, noget andet er de faktiske realiteter.
Møderne starter nemlig sjældent til tiden, konstaterer Emilie lettere
irriteret.
Margrete Aukens assistent Esben Würtz Sørensen griner højlydt:
- Det er det sydeuropæiske kvarter, og så laver de en blød start.
Emilie smiler.
- Det hele er meget spændende hernede, og jeg suger til mig. Men
jeg må indrømme, at jeg har undret mig meget over, at mødekulturen
tilsyneladende er så ineffektiv. Er det ikke rigtigt?, spørger hun ud i
rummet.
- Det bedste, du kan gøre, er at skrive det ned, for om fem år sidder
du med diæter ud af mundvigene, driller Esben fra
sin plads, og Emilie bryder ud i latter.
Familiefest og en international campKlokken 11 træder Emilie ind i gruppeværelset og mødes af en livlig
snak, folk der går rundt og hilser på hinanden, kindkys og grin.
- Stemningen kan vel bedst beskrives som en blanding af en stor
familiefest og en international camp, siger hun og smiler.
- Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvor nysgerrige og
optimistiske folk er. Jeg troede ikke, at folk i gruppen var så engage-
rede, men det er helt tydeligt, at de har en oprigtig glæde ved politik.
I sidste uge kom der en kvindelig nobelpris-modtager fra Iran og bad
om gruppens støtte til kampen for at få et omvalg. Mange blev helt
rørte og begyndte at græde. Det samme skete, da det viste sig, at den
tidligere formand for gruppen, italieneren Monica Frassoni, ikke var
blevet genvalgt. Folk talte om, hvor
forfærdeligt det er, at de konserva-
tive fylder så meget i Europa, og om
hvor forfærdeligt valget var i Italien.
Flere græd. Så kan man godt få lyst
til at tage alle de skeptiske danskere
i hånden og vise dem, at folk, der
sidder hernede, ikke bare sidder og feder den, men at de er virkeligt
engagerede.
Mødet er i gang og tjenere iklædt hvid skjorte og sort butterfly går
rundt ved bordene og skænker kaffe og te. I glasbure langs væggene
sidder tolke placeret efter sprog og oversætter det, der bliver sagt i
salen. Engelsk, tysk, fransk og lidt spansk afløser hinanden alt efter
hvem, der tager ordet. Kommissionsformand Barroso er på plakaten.
Selv om han har fået opbakning fra regeringerne, så er der stadig
udbredt utilfredshed i parlamentet med hans hidtidige indsats – ikke
mindst i Den Grønne Gruppe. Men hvordan skaffer man sig af med
en kandidat, når der ikke er nogle oplagte modkandidatemner, som
Jeg er virkelig blevet positivt overrasket over, hvor nysgerrige og optimistiske Folk er – Emilie Turunen, nyvalgt Europa-parlamentariker
16 17
kan samle hele parlamentet? Der diskuteres ivrigt, men konklusionen
udebliver.
styr på det praktiskeEfter mødet er det frokosttid. SF-kontoret finder sammen og går sam-
let til frokost. Emilie lader sig føre af de andre, for hun har allerede
prøvet at fare vild i den gigantiske bygning. På vej ind i kantinen
møder hun Morten Løkkegaard fra Venstre, som smiler lettet over at
møde et kendt ansigt.
Frokostpausen er også en pause, der kan udnyttes til at få styr på
nogle af de mange praktiske hængepartier. Udlejningsbureauernes
hjemmesider scannes for interessante lejlighedsemner. Parlamentets
bank skal udstyre hende med diverse kreditkort, så hun kan få adgang
til løn, diæter og de såkaldte blyantspenge, der skal bruges til kontor-
hold. Og samtidig presser de politiske ambitioner sig på.
- Lige efter valget begyndte jeg at udarbejde en 5-års plan, fordi jeg
ville opsætte præcise mål for, hvad jeg gerne vil
opnå i mit arbejde hernede, men jeg kunne
hurtigt mærke, at jeg simpelthen blev nødt
til at få styr på en hel masse ting først. Jeg er
rigtig flad efter valget og har derfor beslut-
tet mig for at tage den lidt med ro, finde en
lejlighed og bare prøve at finde ud af, hvordan
det hele fungerer hernede.
til valg som næstformandKlokken 15 er gruppens ledelse på valg. Selv om
antallet af kandidater og antal poster
på forhånd er
afstemt gennem politiske forhandlinger, så er det alligevel med en vis
spænding i kroppen. Emilie er på valg som næstformand i bureauet,
som i alt består af 7 næstformænd og 2 formænd.
Er du nervøs for mødet?
Nej, det er jeg ikke. Jeg har faktisk overvejet, om jeg skal ’pushe’
folk lidt i forhold til det med mødestruktur, men jeg skal selvfølgelig
også passe på, at jeg ikke støder nogen fra mig, ræsonnerer hun, mens
vi går hen ad gangen.
- Det er lidt svært, for det er jo også et udtryk for, at vi er så mange
forskellige politiske kulturer, der mødes, og hvem er det egentlig, der
har ret? Måske skal jeg simpelthen bare vænne mig til det, svarer hun
selv.
Med en overvældende opbakning vælges Emilie. Folk er tydeligvis
begejstrede for udsigten til at få den unge SF’er med i ledelsesgrup-
pen, og flere kommer hen og ønsker tillykke med valget. Emilie smiler
lettet over roserne.
Inden mødet sagde du, at du ikke var nervøs, men nu da det hele er
overstået, så virker du alligevel utrolig glad?
- Det var mere, fordi mit engelsk er lidt rustent, og at det er lidt
svært at give dem et indblik i, hvem jeg er på to minutter. Og selv om
jeg er så ung, så skal de ikke tro, at jeg bare er en eller anden, der er
valgt ind fra gaden. Samtidig er jeg godt klar over, at jeg ikke umiddel-
bart matcher profilen på den klassiske grønne politiker. Miljø og klima
har samlet Den Grønne Gruppe, men hvis vi skal videre herfra, så skal
vi styrke vores politik og position på flere områder. Jeg vil sætte social
retfærdighed, kvindehandel, arbejdsvilkår og velfærd på dagsordenen.
Det udgangspunkt er indtil videre blevet budt velkomment. Men jeg
er meget spændt på rigtigt at lære gruppen – og ikke mindst de andre
politiske gruppers positioner – bedre at kende, slutter hun og stryger
videre til netværksmøde for nyvalgte parlamentarikere.
SF i EPEmilie Turunen er medlem af Udvalget om Det indre marked og for-
brugerbeskyttelse. herunder fremme og beskyttelse af forbrugernes
økonomiske interesser i forbindelse med det indre marked.
og så er hun stedfortræder i Udvalget om beskæftigelse og sociale
anliggender. Udvalget beskæftiger sig med arbejdsvilkår, social sikring
og social beskyttelse, sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
Margrete Auken er medlem af borgerklageudvalget, transport- og
turismeudvalget og stedfortræder i Udvalget om landbrug og udvikling
af landdistrikter.
ep-valg
Margrete Auken
lykønsker sin
kollega efter valget
til Den Grønne
Gruppes Bureau,
ledelsesgruppen.
FOTO
: Ta
sja P
ari
ze
16 17
SF på Borgen giver indblik i et aktuelt politisk felt og præsenterer SF’s folketingspolitiker på området.
sf på borgen
FOTO
: Eh
rho
rn H
um
mers
ton
Med hjerteblod
og jernnæve
18 19
Som retspolitisk ordfører for et af de mere betændte politiske områder har der i mere end en forstand været brug for at iføre sig en skudsikker vest. Kritikere i og uden for partiet frygter, at SF har givet køb på sine retspolitiske principper. Men SF er lige så nuanceret i bud på løsninger, som vi altid har været, fastslår Karina Lorentzen Dehnhardt
Af Tasja Parize
- Journalisterne har gennem mange år puttet SF’s retspolitik ind i en
kasse, som har været en slap forebyggelseskasse. Selv om vi altid har
været meget nuancerede, så har de valgt de 10 sekunder, hvor vi har
sagt noget om forebyggelse. Men i kraft af at partiet er vokset, har
vi fået mere taletid og haft mulighed for at sige tingene på en mere
nuanceret måde, siger Karina Lorentzen Dehnhardt. Hun fremhæver
særligt politireformen og bandekrigen som noget, der har vendt op
og ned på de fastlåste opfattelser af højre og venstre i dansk politik.
Regeringspartierne, der tidligere har brystet sig af at være garanter for
lov og orden, er gennem de sidste år blevet overhalet af realiteterne og
har fået alvorlige skrammer i lakken.
- De har krampagtigt forsøgt at holde fast i, at politireformen
virkede, i stedet for på et meget tidligere tidspunkt at indrømme, at
der var en lang række problemer med implementeringen af reformen.
Samtidig har urolighederne på Nørrebro, ungdomshuset, problemerne
med Christiania og bandekrigen vist, at deres ideologiske linje ikke
virker. De har godt nok formået at lave mange love, men de har ikke
løst problemerne, fastslår hun.
I dag lIgger offerrådgIvnIngen I prIvat regI med skaldede 2 mIo. kr. om året. det er ganske enkelt en neglIgerIng af ofrene I danmark
– Karina Lorentzen Dehnhardt
>>
Karina om folketingsgruppen- på det første gruppemøde mælede jeg ikke et kvæk, men der var en rigtig rar stemning. lidt ligesom lærerværelset. vi har en god evne til at samarbejde og finde kompromisser, også når det er svært. som sf’er ranker man ryggen. I takt med at vi er blevet større og bliver taget mere alvorligt, så anstrenger vi os alle lidt mere. det er et fælles projekt.
Karina Lorentzen Dehnhardt
ro på Og netop bandekrigen, hvor København undertiden til forveksling har
lignet en kulisse i en amerikansk gangsterfilm, har været genstand
for megen debat. SF har her gjort brug af jernnæven og plæderet for
strengere straffe, hvilket har fået mange til at så tvivl om, hvorvidt
partiet har foretaget en kovending i retspolitikken. Men den bekym-
ring er grundløs, mener Karina Lorentzen Dehnhardt.
- Der har været meget fokus på, at vi har kastet os ind i en retorik
om at straffe, men vi har altid været meget nuancerede omkring straf.
Længe inden bandekrigen brød ud, stod jeg i salen og argumenterede
for skærpede straffe for besiddelse af skydevåben. SF har argumen-
teret for højere straffe til pædofile, og vi har støttet højere straffe for
tvangsægteskaber. Formålet med vores retspolitik er at gribe fat om
årsagerne og få færre ofre, men når det gælder bandekrigen, hvor der
skydes i gaderne næsten dagligt, så nytter det ikke noget at være fore-
byggende og resocialiserende. Her bliver vi nødt til at få fjernet nogle
fra gaderne, så vi kan få ro på og komme videre med de sociale tiltag,
understreger hun.
offeret førstKarina Lorentzen Dehnhardt er respekteret og anerkendt for at være
en slider, der sætter sig grundigt ind i tingene. Og derfor er hun også
meget frustreret over, at regeringens retspolitik er mere styret af
følelser end af viden om, hvordan vi bekæmper kriminalitet mest
effektivt. Men samtidig understreger hun, at det også er vigtigt, at SF
tager ofrenes oplevelser alvorligt. Derfor fremlagde SF sidste år en
offerpakke, der indeholder en styrkelse af kriseberedskabet for ofre:
Mere gratis psykologhjælp, hjælp til unge ofre og erstatninger til alle,
der kan dokumentere et overgreb.
- Når der er så meget fokus på straf, så er det fordi, vi i Danmark er
elendige til at gøre noget for ofrene – vi har ikke andet at tilbyde dem
35 år, har handelseksamen, uddannet akademiøkonom i 1997 og lærer i 2002medlem af sf i 2004valgt til folketinget i 2007
Med hjerteblod
og jernnæve
18 19
end straf. Regeringen snakker meget om retsfølelse, men har ikke gjort
noget for ofrene. Det viser tydeligt, hvor hul deres retspolitik er. I dag
ligger offerrådgivningen i privat regi med skaldede 2 mio. kr. om året.
Det er ganske enkelt en negligering af ofrene i Danmark.
skolelærer på ChristiansborgEt af de billeder, der følger Karina Lorentzen Dehnhardt og som
fungerer som en slags platform for at diskutere problemstillingerne
omkring ungdomskriminalitet, er billedet af tre af hendes egne elever,
da hun arbejdede som folkeskolelærer i Kolding. De var nogle ’ret skrø-
belige drenge’ og fyldte rigtig meget i klassen. Ingen kunne holde ud at
være sammen med dem, og mange søgte derfor væk.
- Jeg kunne jo godt se, hvor de her drenge ville ende, hvis der ikke
blev sat ind. Og jeg var derfor meget vedholdende med, at de skulle
have en plads og forsøgte at skabe forståelse for det blandt de andre
forældre. Folkeskolen er i stand til at rumme børn med diagnoser som
ADHD, selv om det giver masser af skrig og skrål og konflikter, men
problemet opstår, når de forlader folkeskolen. Herefter er der ikke
noget tilbud til dem. Og det på trods af, at vi ved, at der er en stærk
sammenhæng mellem ADHD og kriminalitet. ADHD er ikke et synligt
handicap, og derfor stempler omgivelserne ofte børnene og deres
forældre som nogen, der ikke kan opdrage dem. Det er derfor dømt til
at gå helt galt, siger hun på en måde, der viser, at der bag den ellers så
rolige overflade ligger en stærk indignation som drivkraft.
Behov for nytænkningKriminalitetsstatistikkerne går i to retninger: Til trods for at unge
generelt er blevet mere lovlydige, så er den kriminalitet, der begås,
blevet grovere. Det har fået flere til at plædere for at sænke den kri-
minelle lavalder. Men her trækker Karina Lorentzen Dehnhardt i nød-
bremsen. For der er ikke noget belæg for, at det kan gøre en forskel.
Tværtimod er en stor del af de unge på sikringsanstalterne gengange-
re. Skal den negative udvikling vendes, er der brug for opfindsomhed
og nytænkning.
- SF har længe argumenteret for, at der er brug for at udvikle
mandsopdækning som metode. De unge er rigtig gode til at fungere i
usammenhængende systemer, hvor de kan spille systemerne ud mod
hinanden og manipulere. De skal have tilknyttet én fast person, der
kan fungere som en jernnæve, der holder fast i dem, uanset hvad de
gør. Hvis de træder ved siden af, så rykker vedkommende et skridt
tættere på med mere hjælp og mere mandsopdækning. Vedholdenhed
er helt afgørende, hvis vi skal bryde den negative spiral, siger hun og
fortsætter:
- Jeg så et fantastisk sted på Nørrebro i Mjølnerparken, hvor man
havde taget fædrene med på fisketur for at skabe et sammenhold
mellem dem. Det var isolerede fædre, der sad derhjemme uden arbejde
og med lavt selvværd. Men det, at de fik kontakt til de andre og blev
del af et fællesskab, betød, at de begyndte at holde øje med hinandens
børn og tage ansvar for dem. Vi skal ikke komme og ’nurse’ og pleje
folk. De skal selv, men vi skal hjælpe dem til det.
straffe, der virkerI Finland forsøgte man at afkriminalisere 25 procent af alle forbrydel-
ser, uden at det af den grund skabte mere kriminalitet i samfundet.
En lukket fængselsplads koster 800.000 kr. om året. Det vidner ifølge
Karina Lorentzen Dehnhardt om, at vi bruger en hel masse penge på
at spærre folk inde, uden at vi får et tryggere samfund. Derfor er der
hårdt brugt for en reform af vores kriminalitetsforsorg, mener hun.
- Vi skal omtænke straffesystemet, så der i højere grad kommer
fokus på, hvordan vi bekæmper kriminalitet. Det kunne være interes-
sant at give flere konflikter tilbage til lokalsamfundet, så der i højere
grad kommer fokus på de involverede parter. I dag sætter vi den
kriminelle i fængsel, men de bliver ikke rigtig gjort ansvarlige for det
lort, de har lavet. Hvis unge fx har begået hærværk, så kunne en straf
være at sige, at de selv skal rydde op efter det, eller at de skal tage sig
et fritidsjob, så de kan betale erstatning. Der er simpelthen brug for at
udvide paletten af straffemuligheder.
Karina om egen opvækst- Jeg er vokset op i en arbejdskultur og har altid været en slider. selv om det indimellem har været hårdt og svært, så har der altid hersket en grundlæg-gende holdning om, at vi nok skulle finde en løsning. Jeg har aldrig gået i børnehave, men blev passet af min farmor, som var en stolt kvinde, der var kommet ind til kolding fra landet. Hun havde den her indstilling: ”Jeg skal nok vise jer”. derudover var hun meget optaget af, at man skal være ordentlig. det er noget, jeg har taget med mig. Jeg bliver selv meget skuffet og personligt indigneret, når folk ikke opfører sig ordentligt, ikke mindst i politik, hvor der ofte foregår beskidte spil.
sf på borgen
FOTO
: Eh
rho
rn H
um
mers
ton
>>
20
grønland
Af Inge S. Rasmussen
Med en jordskredssejr på 14 mandater ud af Landstingets 31 lykkedes det
ved valget 2. juni i år for det socialistiske parti Inuit Ataqatigiit (IA) at vri-
ste magten fra storebror-partiet Siumut for første gang i Hjemmestyrets
30-årige historie. Meget symbolsk skete det, få uger inden Grønland gik
fra Hjemmestyre til Selvstyre. Sammen med partierne Demokraterne og
Kandidatforbundets Parti dannede IA en koalition, der mønstrer 19 man-
dater i Inatsisartut, det grønlandske parlament, Landstinget.
Med IA i spidsen skal der sættes fokus på de svageste i samfundet. Det
konstaterer Juliane Henningsen, partiets nyudnævnte politiske næstfor-
mand.
– Inuit Ataqatigiit arbejder for de svageste i samfundet. Det er vores
opgave at gå i dialog med de svageste og fastslå, at de er en ressource for
samfundet, siger Juliane Henningsen.
Den 25-årige politiker siger, at IA har bevæget sig siden partiets start i
slutningen af 1970’erne. Men også inden for de seneste 10 år.
– Partiet har bevæget sig på sprogpolitikken for eksempel, siger Juliane
Henningsen.
I 2000 stod IA bag et forslag, der ville forbyde, at der blev talt dansk fra
Landstingets talerstol. Et forslag der ville være utænkeligt fra IA’s side i
dag. Alene af den grund, at der i partiets nyvalgte landstingsgruppe blev
valgt flere dansksprogede grønlændere ind.
Juliane Henningsen selv sidder nu i sin anden periode som folkevalgt
grønlandsk parlamentariker i Landstinget, og samtidig udgør hun det ene
af Grønlands to medlemmer af Folketinget. Det andet medlem er Lars-
Emil Johansen fra Siumut.
– Jeg synes, IA står for en sammenhængende socialpolitik, der tager
udgangspunkt i Grønlands reelle problemer, siger Juliane Henningsen.
Skatte- og velfærdskommissionEt af Grønlands reelle problemer er den store forskel på rig og fattig. Der
er større forskel på indtægterne mellem rig og fattig i Grønland, end der
er i USA, viser beregninger fra Grønlands Statistik baseret på den såkaldte
ginikoeficient. Stadigt flere fangere og fiskere har en indtjening på mindre
end 50.000 kr. Om året. Så der er nok at tage fat på, hvad angår det sociale
område.
En af de første konkrete ting, den nye grønlandske regering har
bebudet, er, at den vil nedsætte en skatte- og velfærdskommission. Den
skal have fokus på at hjælpe de nederste 10 procent af befolkningen uden
samtidig at pacificere dem.
Alle skAl med, hvis selvstyret skAl lykkes
- Jeg savner en mere nuanceret løbende dækning, siger
33-årige Naaja Nathanielsen, nyvalgt landstingsmedlem
for IA, om de danske mediers dækning af Grønland.
- Vi vil med glæde tage imod ekspertviden, men det skal være me-
get fokuseret, så vi får det bedste ud af det, siger 33-årige Maliina
Abelsen om hjælp udefra. Hun er nyvalgt landstingsmedlem for
IA og medlem af landsstyret for sociale anliggender.
InuIt AtAqAtIgIIt Arbejder for deSvAgeSte I SAmfundet - Juliane Henningsen, landstingsmedlem
Solidaritet er et nøgleord for SF’s søsterparti Inuit Ataqatigiit, der har overtaget regeringsmagten i det nye selvstyrende Grønland
>>
21
grønland
Derudover er en af udfordringerne at få de ældre til at blive længst
muligt på arbejdsmarkedet. Ligesom Danmark og andre vestlige lande
kan Grønland nemlig se frem til en øget ældrebyrde.
Den danske stats tilskud til Grønland spiller fortsat en væsentlig
rolle i den grønlandske økonomi. Men siden Hjemmestyrets indførelse
er statens overførsler til Grønland faldet fra at udgøre 40 procent af
Grønlands disponible indkomster i 1980 til at udgøre 25 procent i 2005
ifølge den grønlandsk-danske Selvstyrekommissions betænkning.
der sker nogetDe sociale problemer i Grønland udgør stadig en stor del af det, som
landets nye landsstyre må slås med. Det gælder børnefattigdom,
omsorgssvigt, seksuelle overgreb og selvmord. Men det gode er, at
man inden for de seneste år er begyndt at tale åbent om problemerne
og dermed også er klar til selv at gøre en indsats for at fjerne dem.
Imidlertid er det sjældent, de nye tiltag når frem til mediernes spalter,
ikke mindst i Danmark. Det skyldes måske, at mange af tiltagene
foregår i kommunerne, foreslår Naaja Nathanielsen, nyvalgt IA-lands-
tingsmedlem.
– Der sker altså noget, man arbejder på en anden måde. Man når
også til resultater, netop fordi det sker kommunalt, hvor man er i
tæt kontakt med brugerne, siger 33-årige Naaja Nathanielsen. Hun er
uddannet psykolog og har arbejdet som leder af et rådgivningscenter
for børn og deres familier. Desuden har hun, indtil hun blev valgt ind i
landstinget, siddet som formand for Hjemmestyrets Videnscenter for
Børn og Unge/MIPI.
Naaja Nathanielsen savner en mere løbende, alsidig dækning af
Grønland i særligt de danske medier.
– Ofte virker det, som om de store aviser sender en reporter en
gang hver fjerde år til Grønland, typisk til Qaanaaq (Thule) i
Nordgrønland eller på Østkysten, og så kan de fortælle, hvor forfærde-
ligt der er, siger Naaja Nathanielsen.
– Jeg savner en mere nuanceret løbende dækning. Det behøver ikke
være helsider, men små indslag, som man jo har, om hvad der sker
LøSnIngSmodeLLer SkAL være forAnkret I det grønLAndSke SAmfund - Maliina Abelsen, landstingsmedlem
Grønland (Kalaallit Nunaat) Kilde: Grønlands Statistik
Areal: 2.166.086 km2
Længste distancer: nord-syd 2.670 km øst-vest 1.050 km
Hovedstad: nuuk
Befolkning: 56.194 (jan. 2009) i:
- hovedstaden: 15.105
- byer: 47.093
- bygder: 9.101
Sprog: grønlandsk (kalaallisut)
Etniske grupper: Inuit 89 %, danskere og andre 11 %
Partier (31 mandater): Inuit Ataqatigiit (14), demokraterne (4)
og kandidatforbundets Parti (kattusseqatigiit Partiiat) (1)
danner regering. Hertil kommer: Siumut (9) og Atassut (3)
Læs mere om Inuit Ataqatigiit (IA) på: www.ia.gl
>>
FOTO
: Per
Folk
ver
/No
rdic
ph
oto
s
Kuupik Kleist er en af drivkræfterne bag IA’s succes.
Han er nu regeringsleder
22 23
i Yemen, Israel og England. Men meget sjældent om Grønland. Med
mindre altså der kommer et råddent tal rent socialt.
– Dét, synes jeg, er lidt enøjet, og så er det, at jeg bliver allergisk.
Jeg har intet erkendelsesproblem, jeg arbejder med det til dagligt, jeg
har ingen skam over det. Men jeg vil gerne have, at man går sobert til
sagen. Og det har jeg savnet, siger Naaja Nathanielsen.
vi vil selv tage ansvarDanske politikere og organisationer skal være velkomne til at tilbyde
hjælp, men det skal være med udgangspunkt i, hvad grønlænderne
mener, der er behov for.
– Der er en ting, de skal vide: Løsningsmodeller skal være forankret
i det grønlandske samfund.
Det fastslår et andet nyudnævnt medlem af landsstyret for sociale
anliggender, Maliina Abelsen, IA, der for nylig holdt møde med
Folketingets Grønlandsudvalg.
– Jeg er af den opfattelse, at vi selv skal gå ind og tage ansvar. Vi vil
med glæde tage imod ekspertviden, men det skal være meget fokuse-
ret, så vi får det bedste ud af det, siger 33-årige Maliina Abelsen, der
har en kandidatgrad i sociologi.
De første konkrete udmeldinger kommer formentlig i oktober, hvor
Maliina Abelsen og hendes kolleger vil fremlægge en anbefaling for en
samlet strategi for det sociale område.
– Det var et positivt møde med Grønlandsudvalget, og jeg glæder
mig til at samarbejde med dem, siger Maliina Abelsen.
I januar bliver der holdt en konference for alle frivillige organisatio-
ner.
– Hvis ikke vi kan sige, hvor det er, vi gerne vil have, de byder ind,
bliver det et værested, der dukker op hist og pist. Vi vil gerne lave en
samlet strategi, også gerne sammen med Grønlandsudvalget, siger
Maliina Abelsen.
Inge S. Rasmussen er journalist på ugeavisen Sermitsiaq, der er uafhængig
af politiske og økonomiske særinteresser.
22 23
Versus: I hvert nummer stiller vi to synspunkter over for hinanden og lader de to debattører svare på hinandens indlæg.
I anledning af kommunalvalget 17. november bringer vi en debat mellem to kommunalkandidater.
JA / NEJHvordan skal midlerne i den danske folkeskole prioriteres, og hvad med det stigende antal børn der har brug for specialundervisning? Fra Fredericia har Jane Findahl, SF, og Kurt Halling, DF, hver deres holdning til spørgsmålet.
FlErE pENgE til FolkEskolEN, hEruNdEr spEciAluNdErvisNiNg?FO
TO:
Jesp
er
Nø
rgaard
Sø
ren
sen
, Po
lfo
to
25
versus
Jane Findahl Kurt halling
FlErE pENgE til FolkEskolEN, hEruNdEr spEciAluNdErvisNiNg?
Kære Kurt >SF mener, at der skal bruges flere penge på folkeskolen i Fredericia. De
store skolerenoveringer og den massive efteruddannelse af medar-
bejderne skal nu følges op af flere udviklingsmidler, som kan bruges
decentralt til skabelse af fremtidens læringsmiljøer. Men skoleområdet
har også brug for flere medarbejdere, fordi vi har flere børn og unge,
som har brug for en særlig indsats.
Heldigvis har vi gode succeser at bygge vores arbejde på, men den
fortsatte udvikling kræver flere penge. Derfor vil SF arbejde benhårdt
på at skaffe flere penge til skoleområdet i den kommende byrådspe-
riode, som vi opdeler i to perioder: Den første, hvor vi i en mindre må-
lestok kan skaffe flere penge til skoleområdet og i den anden, hvor vi
har fået en ny regering, som prioriterer velfærdsområderne højere end
den nuværende.
Men hvad mener DF i grunden, vil I også skaffe flere penge til sko-
leområdet?
Venlig hilsen Jane
Kære Kurt >Det er svært at være særlig uenig i noget af det, du skriver, bortset fra
at du synes, vi skal have mere kanontænkning. Men hvorfor er DF så
uambitiøse, når det handler om børn og unges uddannelse?
Det du vil, ved du jo godt, vi gør meget grundigere i Fredericia. Vi
er ikke nede på minimumstimetallet, vi investerer rigtig mange
penge i IT, og vi har vedtaget en læsestrategi, der starter allerede,
når sundhedsplejerskerne kommer på deres første besøg hos de små
børn. Vi ved jo, at forudsætningerne for læsetilegnelse starter langt
før, børnene kommer i skole.
Vi ved også, at det er den pædagogiske tilgang til børn, der rykker
ved indlæring – og du ved, at vi får flere børn med store indlærings-
vanskeligheder, hvor der skal tages ekstra højde for den enkelte. Jeg
tror ikke, vi kan blive uenige om, at den indsats kræver flere voksne i
folkeskolen. Vil du være med til at skaffe penge til dem?
Venlig hilsen Jane
Kære Kurt >I de år, hvor du har været medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i
Fredericia, har du været med til at diskutere, hvordan vi knækker ud-
giftskurven ved, at vores folkeskoler rummer flere børn med særlige
behov. Du husker sikkert også, at vi har knækket kurven bl.a. via den
pædagogiske tilgang, hvor vi i høj grad arbejder med alsidig pædago-
gik på hele børne- og ungeområdet, netop fordi vi ikke ser folkeskolen
som en isoleret ø. I den forbindelse vil jeg også gerne takke dig for din
opbakning til de internationale linjer, vi nu har i hvert skoledistrikt i
Fredericia, og for opbakningen til profilskolerne i øvrigt – hvor kode-
ordet er motivation, og hvor lysten til at lære bevares hos eleverne,
uanset hvilke kompetencer de har.
Men du glemte at svare mig på, om du vil være med til at skaffe flere
penge til flere voksne, fordi vi nu får flere børn med indlæringsvanske-
ligheder i vores folkeskoler?
Venlig hilsen Jane
< Kære JaneVi kan ikke som nation være bekendt, at hver 4.-5. elev, som forlader
folkeskolen, bliver beskrevet som funktionel analfabet.
Børn skal være bedre til at læse og skrive, derfor skal danskunder-
visningen styrkes med et øget timeantal, og faget skal indføres allerede
fra børnehaveklassen – naturligvis i en pædagogisk form, som passer
til små børn. Desuden ønsker vi i DF at styrke de unges sprogudvik-
ling på de højere klassetrin i folkeskolen, samt at investere i bedre IT-
uddannelse.
Vi ønsker minimumstimeantal i alle fag, og vi ønsker retningslinjer
for de overordnede emner, som eleverne skal lære i hvert enkelt fag. Det
vil sikre, at børn, som af den ene eller den anden grund skifter skole
i løbet af deres skoletid, ikke får ”sorte huller” i deres kundskaber og
lades i stikken på grund af en for dårlig lokal fagplanlægning.
Folkeskolen bliver ikke automatisk bedre ved blot at få tilført flere
penge.
Venlig hilsen Kurt
< Kære JaneDen danske folkeskole er en af de dyreste i hele den industrialiserede
verden, men resultatet af skolegangen er bestemt ikke den bedste.
Folkeskolen har længe benyttet sig af begrebet den ’rummelige/
mangfoldige’ folkeskole, og derved har omkostningerne til specialun-
dervisning været stigende. Derfor ønsker vi at diskutere, hvordan man
kan knække udgiftskurven og ændre rammerne i den almindelige fol-
keskole, så den rummer flere special-elever end i dag.
Vi mener, at en tidlig ekstra pædagogisk og økonomisk indsats med
hensyn til specialundervisning vil spare mange udgifter til specialun-
dervisning i de større klasser og uden for skolen.
Dette emne, og ikke mindst hvordan man vælger at prioritere og in-
vestere, får stor betydning for den pædagogiske og undervisningsmæs-
sige fremtid for folkeskolen.
Venlig hilsen Kurt
< Kære JaneHvert år bliver der desværre flere og flere børn med indlæringsvan-
skeligheder. Det er børnene, der bliver gidsler i denne accelererende
udvikling, hvor der ikke er nogen ansvarlige, der giver en klar begrun-
delse og samtidig en løsning på denne sørgelige statistik.
Vi skal selvfølgelig være med til at sørge for, at de fornødne midler
er til stede, for de elever som er involveret. Men som tidligere nævnt,
skal der ske en tilbundsgående undersøgelse af årsagen til dette sørge-
lige fænomen, som til dels er skabt af mangel på et egentligt fokus og
prioritet, børnenes tarv.
Venlig hilsen Kurt
FOTO
: Je
sper
Nø
rgaard
Sø
ren
sen
, Po
lfo
to
25
Europas sidstE diktatur. Hviderusserne bliver holdt under stram kon-
trol af deres præsident gennem 15 år, Aleksandr Lukashenko. Men ikke
alle accepterer undertrykkelsen og umyndiggørelsen. De organiserer
sig i oppositionspartier eller NGO’er og udsætter sig selv for risikoen
for at blive fængslet, miste arbejdet eller leve under vanskelige vilkår.
33-årige Valiantsin Askirka er én af dem. Han er universitetslektor,
medlem af det russiske socialdemokratis ledelse og ønsker at forandre
samfundet i en mere fri og retfærdig retning.
- Jeg er dybt uenig i det, der foregår i Hviderusland, siger Valiantsin
Askirka, der er medlem af Øst-Vest-Netværket, nedsat af SF.
- Jeg blev aktiv, da Lukashenko blev præsident i 1994. Jeg var 19 år
og havde store drømme om at skabe et mere retfærdigt samfund. Men
stort set ingen af mine drømme er opfyldt endnu, siger hviderusseren.
Med KGB i ryggenHan er nemlig oppe imod en enehersker med myndighederne og efter-
retningstjenesten i ryggen. Efterretningstjenesten, der stadig hedder
KGB ligesom under sovjettiden, overvåger partier og foreninger, der
arbejder for demokratisering.
Det mærker Valiantsin Askirka på egen krop.
- Tidligere var jeg meget aktiv på gadeniveau, delte pjecer ud osv.
Men det måtte jeg stoppe med. Jeg blev arresteret i 2001 for at deltage
i en ellers lovlig 1. maj-demonstration. Jeg blev sigtet for at have be-
gået noget ulovligt – de fabrikerede det. Ligesom de har gjort mod så
mange andre, siger Askirka.
Han kom ikke i fængsel, men fik en administrativ anmærkning. Det
fik han igen senere.
- At uddele pjecer er farligt oppositionsarbejde. Ingen virksomheder
vil trykke pjecer med slogans mod regimet, og bliver de trykt i udlan-
det, er de forbudt at dele ud – hvad vi jo gør alligevel. At dele pjecer
ud er derfor aktivismens frontlinie. Og man forsvinder. Altså, bliver
anholdt og straffet, siger Askirka.
Han koncentrerer i dag sit politiske arbejde omkring det mest lov-
lige. Han sidder i partiets ledelse og var ved 2006-valget helt i toppen
af partiets valgkampsgruppe.
- Jeg er nødt til at koncentrere mig mere om det interne politiske
33-årige Valiantsin Askirka nægter at acceptere undertrykkelsen i Hviderusland. Det er en ulige, men vigtig kamp mod en autoritær leder, der har efterretnings–tjenesten og myndighederne i ryggen. Til efteråret er Hviderusland vært for et arrangement i Øst-Vest-netværket, nedsat af SF
Af Marie Schultz
Oppositionspolitik under et diktatur
SF og Hviderusland- Det ville være en god ide med en demokrati-fond - Det er en skamplet, at vi stadig har et diktatur i Europa. Vi skal støtte
den demokratiske opposition så meget, vi kan, siger Steen Gade, SF’s
udenrigsordfører.
- SF’s internationale udvalg har i flere år arbejdet på at støtte oppositio-
nen i Hviderusland. Vi har bl.a. netop modtaget besked fra dem om nogle
kritisable lovforslag, som vi fra SF’s side vil kritisere officielt.
Steen Gade foreslår, at der bliver oprettet en demokrati-fond, hvor dan-
ske partier og græsrodsorganisationer kan søge om penge til demokrati-
fremme, samarbejdsprojekter osv.
- I forhold til Hviderusland kunne man søge om midler til flere konfe-
rencer, invitere hviderussere hertil, knytte kontakter til dem, lave fælles
projekter osv.
- Vi skal samtidig tale mere med ledelsen i Hviderusland. Jeg ved godt,
risikoen kan være, at det kan blive opfattet som en støtte til regimet.
Men den isolationspolitik, vi har ført, også fra EU’s side, over for
Hviderusland, har ikke virket.
Øst-Vest-netværketI 2001 tog SF initiativ til at danne
et netværk af røde og grønne partier og
græsrødder i Norden, Central- og Østeuropa. Målet
var at skabe kontakter og støtte de østeuropæiske røde og
grønne bevægelsers fodfæste og vælgertilslutning. Netværket har
bl.a. fokuseret på menneskerettigheder, miljøproblemer og arbejds-
markedet. Hviderusland er vært for det kommende arrangement til
efteråret, der dog må holdes på det hviderussiske eksiluniversitet i
Litauen.
HvideruslandHviderusland har ca. 10 mio. indbyggere og grænser op til Rusland,
Ukraine, Polen, Litauen og Letland.
Landet styres autoritært af præsident Aleksandr Lukashenko, der har
haft magten siden 1994. Mange hviderussere støtter Lukashenko,
bl.a. fordi han bruger mange penge i den sociale sfære. Oppositions-
partier er tilladt, men strenge regler og domstolene bliver brugt til at
undertrykke eller opløse dem.
JEG KAN IKKE tALE Så FRIt SOM tIDLIGERE OG DELtAGE I DEMONStRAtIONER
- Valiantsin Askirka, oppositionspolitiker
arbejde. Jeg kan ikke tale så frit som
tidligere og deltage i demonstrationer,
fordi det vil få konsekvenser for mig
personligt.
Askirka kommer ikke ind på, hvad
de personlige konsekvenser er. Men
han fortæller, hvordan politisk aktive bliver fyret fra deres arbejde og
fængslet.
- På universitetet ved alle, at jeg og fem andre lektorer er medlemmer
af Socialdemokratiet. Vi er derfor nødt til at være opmærksomme på at
gøre vores arbejde helt korrekt, altså altid møde på klokkeslættet, afle-
vere rapporter og opgaver på præcis det korrekte tidspunkt osv., fordi
småfejl kan blive udnyttet til at fyre os.
Frygt en stærk følelse i Hviderusland- Det gør stort indtryk på folk at se, at man bliver fyret for poli-
tisk aktivisme. Det fører til frygt. Det er en meget stærk følelse i
Hviderusland – og en stor forhindring for vores oppositionsarbejde,
fortæller Askirka.
- Hvis udlændinge spørger folk om politik, undviger de fuld-
stændig at svare. Især de seneste år. Det er heller ikke sikkert på
arbejdet. Og selv hjemme afholder mange sig fra at diskutere politik,
fordi de ikke er helt trygge ved det. Regimet har formået at skabe en
psykisk angst, siger Askika.
Hvis ikke I har adgang til massemedier, og folk ikke tør tale politik med
jer på gaden, hvordan kan I så lave politisk arbejde?
- Det er også svært. Og det har ramt os. Siden 2000 har vi ikke været
repræsenteret i parlamentet, selvom der er en stor andel protest-
stemmer ved valgene. Vi laver aviser. Men vi må trykke dem i
Rusland, fordi de er ulovlige at trykke i Hviderusland. De
er også ulovlige at dele ud. Det bliver man arresteret
for. Så vi sender dem som almindelig post til abon-
nenterne. Prøv at forestil dig, hvor kompliceret det
er!, siger hviderusseren og himler med øjnene.
- Og dyrt.
Han beskriver deres behov for økonomisk
støtte fra udenlandske samarbejdspart-
nere. De modtager ikke offentlig støtte,
private forretningsfolk tør ikke støtte
dem, og aktivister mister indtjening ved at
blive fyret fra deres arbejde.
- De demokratiske organisationer og bevægelser er de eneste kræfter,
der kan sætte gang i en demokratisk udvikling i Hviderusland. Jeg kan
ikke se, hvor det ellers skulle komme fra. Derfor er det meget vigtigt, at
de holdes i live. Men vores aktiviteter afhænger af økonomisk støtte fra
vores internationale samarbejdspartnere, siger han.
Du er gift og har to børn. Tænker du på dem, når du laver politisk arbejde?
- Ja, bestemt. Altså, nogen skal jo risikere
noget. Hvis ikke mig, hvem så? Men
den risiko, jeg udsætter mig for,
hænger sammen med mine
drømme for mine børn. Det
er den røde tråd gennem mit
politiske engagement – at
jeg ønsker, at mine børn
får valgmuligheder, ikke
er bange og får lov til at
tænke og tale frit.
hviderusland
Af Lars Olsen
Lars Olsen er forfatter til bøgerne ”Den sociale smeltedigel” (2009) og ”Den nye ulighed” (2007) og har tilrettelagt mange analyser af unge, uddannelse og sociale skel. Han boede fra 1985 til 2007 på Nørrebro, der gav inspiration til bogen ”Det delte Danmark” (2005). Se også www.larso.dk
Danmark er staDig et klassesamfunD. Dét
er det entydige budskab fra danskerne i en
meningsmåling, som tænketanken Cevea har
fået foretaget. Blandt folk med almindelige
indtægter er det næsten tre fjerdedele, der
oplever betydelige klasseskel i det danske
samfund. De ønsker, at politikerne gør mere
for at mindske skellene.
Meningsmålingen viser dog også et tanke-
vækkende mønster. Folk med årsindkomster
på over 700.000 kroner kan ikke i samme
grad få øje på klasseskellene. Det samme gæl-
der folk med lange akademiske uddannelser.
Blandt de højeste indkomster regnes det for
gammeldags at tale om den slags.
De højtlønnede og højtuddannede har en
anden dagsorden end almindelige lønmod-
tagere. Det er ikke dem, der i dagligdagen
mærker de økonomiske, sociale og kulturelle
klasseskel. Og mange af de højtuddannede er
vokset op i et uddannelsessystem, der priser
det såkaldt ”postmoderne samfund”, hvor vi
angiveligt former vores eget liv og ”skriver
vores egen biografi”.
Sådan er det bare ikke for folk flest. I
arbejdslivet har de ikke den indflydelse på
dagligdagen, som mange af de veluddannede
kan glæde sig over. Og på nogle områder anta-
ger klasseskellene en uhyggelig brutalitet.
En 30-årig mandlig akademiker vil i snit leve
yderligere 49,5 år, mens den jævnaldrende
ufaglærte kun har 44,7 år tilbage, altså en
forskel på næsten fem år!
Materielle skel er stadig vigtige…Befolkningens holdning er en kraftig op-
fordring til centrum-venstre. Historisk har
kampen for social retfærdighed været hjerte-
blod for arbejderbevægelsen og venstrefløjen.
I de seneste årtier er det imidlertid trådt i
baggrunden til fordel for andre spørgsmål –
miljø, ligestilling, udenrigspolitik m.v.
Det er på tide, at centrum-venstre gen-
finder den sociale indignation, men sam-
tidig erkender, at uligheden antager andre
former end i det gamle industrisamfund.
”Klassekampen” skal kæmpes med nye midler
og på nye frontafsnit.
I den klassiske venstrefløjsanalyse var
økonomiske og
materielle klasseskel
afgørende. Og de er
stadig vigtige:
Siden midten
af 1990’erne er
indkomstforskellene
vokset i det danske
samfund. Den vigtigste årsag er ikke større
fattigdom, men at de rige er blevet rigere. Det
er frem for alt den rigeste tiendedel, der har
nydt godt af stigende aktiekurser og store
gevinster på fast ejendom.
Finanskrisen har måske klippet toppen
af, men heller ikke mere. Alt tyder på, at den
langsigtede tendens er større ulighed i vore
indkomster og muligheder, medmindre vi gør
noget.
Også boligmarkedet er mere skævt. Mens
ejerne i de seneste årtier har kunnet glæde
sig over betydelige friværdier, er den almene
sektor i deroute. Alt for mange boligområder
har massiv koncentration af indvandrere og
danskere på overførselsindkomst. En tredje-
del af de almene boligområder er sociale ghet-
toer eller i fare for at blive det.
… men kulturel ulighed er blevet vigtigere…På andre områder antager klasseskellene
imidlertid nye former. De seneste årtiers
velstandsfremgang betyder, at det brede lag
af almindelige lønmodtagere har en levestan-
dard, man kun kunne drømme om for 30-40
år siden. De ikke-materielle sider af livet
fylder mere – og skaber nye mønstre.
Tag uddannelsessy-
stemet. Det er fortsat de
veluddannedes børn, der
har størst chancer for
at få de lange uddannel-
ser og dermed de mest
indflydelsesrige job. Og
det er de kortere uddan-
nedes børn, der har størst risiko for slet ikke
at gennemføre en uddannelse.
Men faktorerne bag er anderledes end før.
Velstandsfremgangen har, sammen med ver-
dens højeste uddannelsesstøtte, mindsket de
økonomiske barrierer, som tidligere blokerede
for mange dårligt stillede. Til gengæld er de
kulturelle barrierer i uddannelsessystemet
ikke blevet mindre, snarere tværtimod!
Når Mathias skal have hjælp til projektet
om Margrethe den første, er der stor forskel
på, om mor er akademisk konsulent eller
frisør. Det samme er tilfældet ved den engel-
ske stil. Skævheden bunder også i kulturen i
uddannelsessystemet. Når læreren beder 8.
Kampen mod ulighed tager nye former
Skal uddannelSeSSySteMet indretteS efter de MangeS børn – eller efter de højtuddannedeS?
Centrum-venstre må træde op imod klasseskellene i det danske samfund. En ambitiøs lighedsstrategi må bygge på, at sociale konflikter i vore dages højtudviklede samfund er anderledes end den gamle klassekamp
2. halvleg
28 29
Under titlen 2. halvleg bringer F! i hvert nummer en kronik, der går ind i værdikampens 2. halvleg. Indrømmet: højresiden har haft bolden indtil nu, det er på tide at vinde den tilbage – velkommen til spillet.
klasse om at ”perspektivere” en tekst eller
”skrive en synopsis”, er det lettere at afkode
for professorens Amalie end for maskinarbej-
derens Susanne.
Reelt er det en social konflikt: Skal uddan-
nelsessystemet indrettes efter de manges
børn – eller efter de højtuddannedes? Hér
har centrum-venstre langt fra altid kendt sin
besøgelsestid, men ofte ladet sig besnære af
en højtuddannet elite og dens pædagogiske
buzzwords. ”Ansvar for egen læring” og andet
af samme skuffe!
… og nye spørgsmål trænger sig påSamtidig har de seneste tiår ikke bare givet
os større velstand, men også civiliseret
omgangsformerne. Forældres revselsesret
overfor børnene er afskaffet, og mange af de
unge er mere lovlydige. Især vold er i højere
grad knyttet til dem, der klarer sig dårligt
i uddannelsessystemet og søger sammen i
kliker og bander.
Resultatet er en markant ulighed i familier-
nes tryghed. For eksempel viser undersøgel-
ser i København, at unge i mindre privilege-
rede bydele som Nørrebro og Sundby har 2-3
gange større risiko for at blive udsat for vold
fra andre unge end deres jævnaldrende i mid-
delklassekvartererne.
Det er en form for ulighed, som centrum-
venstre må forholde sig til. Hvis det overlades
til højrefløjen, fordi vold og straf opfattes som
borgerlige dagsordener, svigter venstrefløjen
sit ansvar overfor samfundets underprivilege-
rede. Det er familierne i de almene boligkom-
plekser, der mærker konsekvensen – ikke dem
på de pæne villaveje!
Der er på centrum-venstre-fløjen enighed
om, at det afgørende er en social indsats, men
kan den stå alene? Eller er der også brug for
straffe – og måske især for tidligere og mere
konsekvent indsats? Vi må se i øjnene, at
virkeligheden nogle gange er mere brutal end
dén, de fleste kender fra middelklassekvar-
tererne.
Skel mellem store samfundsklasser Med andre ord: Centrum-venstre må genfinde
den sociale indignation og kæmpe for de
underprivilegerede.
Det betyder ikke bare hattedameagtig
medynk med 1 eller 5 procent forhutlede,
sådan som det sker i den offentlige debat. Vi
må igen få blik for uligheden mellem store
samfundsklasser, som giver almindelige
lønmodtagerfamilier færre muligheder end
de højtuddannede og højtlønnede. Og vi må
udvikle strategierne til at mindske skellene.
Opgaven klares således ikke bare ved at
hente de røde faner ud af skabet og gentage
fortidens paroler om klassekamp. Moderne
sociale konflikter rejser ofte andre spørgsmål
end før, men er fortsat en kamp mellem de
økonomiske og kulturelle eliter – og folk flest.
FOTO
: Th
om
as
Bo
rberg
, Po
lfo
to
28 29
kultur
Forfatter Sissel-Jo Gazan, der har fået succes med romanen Dinosaurens fjer, har netop udgivet en guide til Berlin. Hun savner ikke København og det politiske klima i Danmark. I stedet er hun begejstret for Berlin, hvor hun bor med sin 7-årige datter og føler sig fri. Af fortidens skilsmisse, forbrugerisme og snærende normer. Og så tænker hun på børnene i Afrika
Af Rosa Juel Nordentoft
Sissel-Jo Gazan35 år og født i Århus.
Efternavnet fra faren, Paul Gazan.
Har som barn sejlet i Middelhavet flere år med sin mor,
Janne Hejgaard.
Har rejst i det meste af verden og skrevet flere af sine
romaner i udlandet.
Boede i København og læste til biolog 1997-2004
Bor i dag i Berlin med sin 7-årige datter
- Jeg havde en oplevelse af, at vi alle sammen hentede vores
børn i daginstitutionen, købte ind og gik hjem og passede vores
egne celler i Danmark, nærmest synkront. Men at vi ikke kom
hinanden ved. Det er modsat her, synes jeg, og det er dejligt. Det
er et patchwork af et liv at bo i Berlin, fortæller 35-årige Sissel-
Jo Gazan. Hun flyttede permanent til Berlin for fire år siden,
forelskede sig hovedkulds i byen og har nu skrevet en guide om
den.
- Jeg synes, der er en bestemt frihed her, som ikke virker
begrænsende. Men det er selvfølgelig også noget økonomisk: Det
er mere inspirerende at bo i en stor lejlighed end i et kælder-
rum, siger hun smilende, mens hun kigger rundt i sin store stue,
30 31
kultur
- Alt eksploderede, og jeg skulle
selv samle alle de der stumper
sammen og redefinere det hele.
Det var vildt hårdt, men det var
eddermame også fedt, forklarer
Sissel-Jo Gazan om tiden efter sin
skilsmisse.
FOTO
: Li
ne T
hit
Kle
in
30 31
hvor interviewet finder sted. Det er billigt at bo i Berlin, og byens 3,5
millioner indbyggere inspirerer forfatteren.
- Der er rigtig mange forskellige mennesker. Hver dag kan man
møde nye mennesker og møde noget nyt, på den måde falder man ikke
ind i en søvngænge.
Det summer af behageligt liv, når Sissel-Jo Gazan fortæller om sin
oplevelse af byen.
- Det er rart at være her, folk kigger hinanden ind i øjnene, når man
går ind i en butik. Der er en enorm åbenhed. Da jeg fx lavede guiden,
var folk bare sådan, ”nå, kom her, sæt dig ned, vil du ikke have noget
at spise?” – og plaprede i timevis.
I modsætning til Berlin vil Sissel-Jo Gazan helst ikke tale om Køben-
havn. Hun mener, folk bliver sure på hende. Alligevel gør hun det for
perspektivets skyld.
- Det er, som om alle de lag, vi vurderer hinanden på i Danmark,
dem vurderer man ikke hinanden på her.
Hun ser København for sit indre blik.
- Jeg oplever, jeg er gennemsigtig. Alle folk har så travlt med at
opfylde deres egne behov, og kun i det øjeblik at andre mennesker spil-
ler en rolle i at opfylde de behov, ser man andre mennesker, siger hun
opgivende.
- Jeg synes, at Danmark – til trods for at vi er et meget rigt samfund
sammenlignet med resten af verden – bærer meget præg af under-
skud. Også hele det fremmedfjendske og højredrejede – for mig er det
rent underskud. Og derfor bliver jeg også helt vildt glad over, at det går
godt for SF.
Skilsmissen blev vendepunktet Selv har Sissel-Jo Gazan for tiden masser af overskud, især efter hun
flyttede til Berlin for at starte på en frisk. Hun har i en årrække arbej-
det sig ud af krisen, efter hendes mand forlod hende, mens hun stadig
ammede deres datter. Hun har skrevet samtalebogen ”Sig ja” og lavet
tv-programmerne ”Kærlighedens bud”, hvor hun taler med præster om
livets store spørgsmål. Skilsmissen blev vendepunktet i hendes liv.
- Alt eksploderede, og jeg skulle selv samle alle de der stumper
sammen og redefinere det hele. Det var vildt hårdt, men det var ed-
dermame også fedt, slår forfatteren fast og kigger op med et fast blik i
de klare grønne øjne.
- Selvfølgelig handlede det også om at blive mor. Hun var jo et år.
Men jeg tror først, jeg blev voksen, ikke da jeg blev mor, men da jeg
blev skilt. Der var nogle ting, jeg havde lullet mig ind i. Og det er jo
sådan, at et men-
neske først bliver
rigtig interessant,
når det tager an-
svar for sit eget liv,
siger forfatteren og
uddyber:
- Det er helt
klart mit livs store
krise, som jeg er
blevet et bedre
menneske af. Mere
afbalanceret og
meget, meget gladere. Jeg har en oplevelse af, at jeg er gået gennem
en livsfarlig jungle med lændeklæde og maskinpistol og har virkelig
overlevet, og nu er jeg kommet ud på den anden siden, til et andet og
nyt liv.
Sissel-Jo Gazan har power. Samtidig sanses en skrøbelighed. Hun
forklarer, at hun indimellem godt kan savne selskab, men hun føler sig
ikke ensom.
- Der om aftenen, når den enlige mor måske kunne være ensom,
der sidder jeg og laver noter i min notesbog, researcher på nettet eller
læser. Hvis jeg er ved at skrive, så kan jeg jo blive ved. Når jeg har put-
tet min datter Ea-Viola, så læser jeg mine noter igennem og går ind til
mig selv. Så skal jeg sige til mig selv ligesom Pippi Langstrømpe, ”nu
skal du gå i seng, Pippi Langstrømpe”, for ellers bliver klokken bare tre
om natten.
Lykken er at være den man erKrisen har påvirket Sissel-Jo Gazans livssyn. Hun står stærkere, og
samfundskritikken lurer under overfladen i håbet om et bedre liv for
andre også.
- Jeg tror, det vil være rigtig godt at få punkteret nogle af illusio-
nerne. De der forventninger til det perfekte liv. Jeg tror, det er en rigtig
stor hæmsko. Når man åbner bladene og ser alle de børneværelser og
alt det udstyr – der er så meget fokus på det.
Sissel-Jo Gazan er sin egen, ingen tvivl om det, og hun er glad efter
turen gennem junglen. Men hvis det ikke er det perfekte børnevæ-
relse, der er svaret, hvad er det så, der gør én lykkelig?
- At man skaber mulighed for i sit liv at finde ud af, hvem man er.
At gå op mod strømmen, at være den man er, også selvom det er ’for-
kert’. Det bruger jeg rigtig meget energi på, både at snakke med mine
veninder om, men også i forhold til de kærester, jeg har haft siden. Der
er sådan en tendens til, at ”det er jo ikke normalt, at –” et eller andet.
Jeg er simpelthen så fløjtende ligeglad med, hvad der er ’normalt’, siger
hun kontant og retter sig op.
- Og det var jeg bare ikke før.
Hun rører i sin the.
- Det tror jeg, er helt vildt vigtigt for, om man bliver lykkelig. Det er
jo ikke sådan en varig tilstand, men at man synes, at der er virke i ens
liv. Det går selvfølgelig op og ned, men at det går i den rigtige retning
i det mindste.
Skæv fordeling af forskningsmidlerVejen for Sissel-Jo Gazan har længe bugtet sig, men med romanen
Dinosaurens fjer er der for alvor kommet retning på. Bogen vandt DR’s
romanpris i forsommeren, er solgt til foreløbigt seks lande og en
filmatisering er undervejs. Romanen er svær at sætte i bås, men er
blevet betegnet som en videnskabelig krimi, en kærlighedshistorie og
et psykologisk drama. Hovedpersonen Anna undersøger i sit speciale,
om fugle er dinosaurernes efterkommere, mens hendes vejleder
myrdes og hun kæmper for at udrede trådene i mysteriet, specialet og
privaten.
Sissel-Jo Gazan er uddannet biolog, og hun har brugt sit speciale om
dinosaurer og tiden på biologisk institut som grundpille i bogen. Om
den videnskabspolitiske del, siger hun:
- Det kan godt være, det er blevet meget skjult i bogen, men der er
kultur
Bøger af Sissel-Jo GazanMin by: Berlin
Dinosaurens fjer
Sig ja – hvad præster ved om kærlighed
Vigtigt at vide om Ludmilla
Et barn for sig
Når man kysser i august
32 33
en kritik af, at alle midlerne bliver taget væk fra især naturvidenskab.
Og hele den der med, at eksperterne skulle udryddes og smagsdom-
meriet og alt det der!
I ly af sin milde jyske dialekt får hun næsten ubemærket givet
verbale håndkantslag til den virkelige verdens fordeling af forsknings-
midler.
- Der bliver ikke sendt
særlig mange penge efter
forskning i de store dyr, de
såkaldt vertebrater. Der er
utrolig meget med biller
og sommerfugle, det er
noget politisk, jeg kan ikke lige gennemskue hvad. Men det er da helt
vildt mærkeligt, at der ikke er en ung progressiv vertebrat-afdeling,
men masser af gamle, støvede 68’ere, der sidder og nusser med deres
billesamling.
Afrikansk action og ubalanceI sine kommende projekter vil den skrivende biolog fortsat trække på
sin faglige viden.
- Der er en stor forståelsesbarriere mellem naturvidenskaben og
resten af samfundet – og det kunne jeg godt tænke mig at være med
til at lave om på. Det synes jeg også lykkedes i Dinosaurens fjer. Det er
ikke total cornflakespakke-viden, men det er heller ikke fuldstændig
umuligt at forstå. Det er klart, jeg har fået blod på tanden, når folk
synes, det er interessant at læse om fugle og dinosaurer.
Sissel-Jo Gazan forestiller sig ikke, hun vil skrive altid. For øjeblik-
ket overvejer hun dog at skrive to-tre bøger i samme stil. Ikke som en
direkte forlængelse af Dinosaurens fjer, men romaner, der vil bevæge
sig i samme univers.
- Jeg er stødt på noget med en vaccine-skandale i Afrika og har
været dernede i marts måned og lavet research i 10 dage. Det er jeg
enormt optaget af.
Døren til altanen står åben, udenfor ligger forfatterens løbetøj til
tørre, en skoleklokke ringer ud til frikvarter.
- Jeg kunne også godt tænke mig at skrive mere om den ubalance,
der er mellem det liv, jeg fører, og de ting mit barn har adgang til i
forhold til den tredje verden. Det bliver ikke en tude-roman, hvor vi
skal høre om deres store
maver, så tror jeg ikke, jeg
har folks opmærksomhed.
Og det er vigtigt for mig, at
der er nogle budskaber, der
er virkelig dybe – pakket ind
i noget action, så folk er på,
siger hun og knytter hånden.
- Nu da jeg var i Afrika, tænkte jeg utrolig meget over, hvad der var
dårligt ved deres liv fra mit synspunkt, og hvad der var godt. Fordi
selvfølgelig stødte det mig, at en eller anden 15-årig pige ikke kunne
skrive og var blevet gift med sin onkel og for øvrigt var lidt flov, fordi
hun ikke var blevet gravid endnu. Men!, siger forfatteren og funderer
endnu engang over det gode liv.
- Der er altså noget fantastisk ved det liv sammen med bedstemor,
bedstefar, søskende, fætre og kusiner, i stedet for at blive afleveret i
en daginstitution hver morgen kl. 9, så far og mor kan stæse ud og få
deres caffelatte-tilværelse til at køre på skinner. Der er en ubalance
hos dem. Men hos os er der også en ubalance – selvom vi har alt det,
de gerne vil have.
- Jeg kunne godt tænke mig at skrive mere om
den ubalance, der er mellem det liv, jeg fører, og
de ting mit barn har adgang til i forhold til den
tredje verden, fortæller Sissel-Jo Gazan om sine
overvejelser for fremtiden.
kultur
JEG Er SiMPELtHEN SÅ fLøJtENDE LiGEGLAD MED, HVAD DEr Er ’NorMALt’
– Sissel-Jo Gazan, forfatter
FOTO
: Li
ne T
hit
Kle
in
32 33
uden filter
Uden filter er titlen på en klumme, hvor F! giver et engageret menneske spalteplads
til at få luft for en hjertesag.
Af Rosa Forozan Faizzad, folkeskolelærer, formand og stifter af FUNK – Forening
for Unge Nydanske Kvinder. www.funkonline.org og www.f-unk.dk
FOTO
: N
ico
lai
Bri
x
I Danmark er jeg opvokset, og det er her, jeg skal bo. En ung afghansk
flygtning, som kom til landet i 1989. I dag, 24 år, nyuddannet folkesko-
lelærer, samt formand og stifter af foreningen FUNK – Forening for
Unge Nydanske Kvinder.
Jeg husker intet fra mit oprindelsesland og har af sikkerhedsmæs-
sige årsager ikke kunnet vende tilbage siden. En længsel efter et sted,
som jeg kan kalde mit eget. I Afghanistan er jeg en europæer og i
Danmark en fremmed.
I dag, tyve år senere, uddannet og integreret sidder jeg her og
spørger mig selv: ”Er jeg en fremmed, en afghaner eller en dansker?”.
Samtidig kan jeg ikke lade være med at føle, at en definition er un-
derordnet. For jeg ser mig selv som en verdensborger, og netop derfor
føler jeg også et ansvar over for det danske samfund!
FUNK er en landsdækkende forening for unge nydanske kvinder
mellem 18-30 år med noget på hjertet og utroligt meget at bidrage
med. Vi er dog fra over 25 forskellige lande og så forskellige, som vi
overhovedet kan være. Alligevel trives vi fint, fordi nøgleordene i
FUNK er: respekt, tolerance, åbenhed og plads til forskellighed. Vi ser
forskellighed som et potentiale og er stolte af vores mangfoldighed.
FUNK er med til at give de unge kvinder en stemme og muligheden
for at gøre en forskel. De skal motiveres til at engagere sig og være
aktive borgere. For naturligvis har vi alle et ansvar over for os selv og
vores familie, men oftest glemmer vi det ansvar, vi har over for vores
medmennesker og ikke mindst den verden, vi bor i. For os er det en
menneskelig pligt!
Vi kan alle være med til at gøre en lille forskel, men i fællesskab
kan vi gøre store forskelle – det er et faktum! Lad os arbejde sammen
i stedet for at arbejde mod hinanden, for ethvert menneske har noget
at bidrage med.
Det eneste, jeg beder samfundet om, er: Anerkend mig som et men-
neske. Jeg vil ikke undervurderes på baggrund af mit udseende, kultur,
køn eller religion. Se i stedet på mine kompetencer, hårde arbejdsind-
sats og ikke mindst gode vilje. Giv mig en chance og lad mig bevise, at
jeg også kan og vil. Lyt til mig og spørg ind til mig. For når alt kommer
til alt, er jeg er blot en fremmed, du endnu ikke har mødt.
ANErKEND mIG Som Et mENNESKE
FOTO
: M
ad
s N
isse
n,
Po
lfo
to
34
Den 30. august starter Villy Søvndals kommunalpolitiske turne rundt i
landet. Sammen med spidskandidaterne fra København, odense, Århus
og Ålborg – det såkaldte Danmarkshold – skal Villy sætte fokus på SF’s
politik frem mod kommunalvalget den 17. november. Bussen, som starter
ved SF’s sommertræf på ryslinge Højskole, kommer ud over de fire største
byer forbi Fredericia, Silkeborg, randers, Sorø, Nakskov og Svendborg.
SF’S Skole-kampagne
rundt om sf
Brug medlemSSyStemet ’min Side’ i SF’s medlemssystem er din helt personlige side på nettet, hvor infor-
mation om SF og dit medlemskab findes. Når du er logget på, kan du også debatte-
re med andre SF’ere. Log dig på medlemssystemet ved at følge trin-for-trin guiden
online: Indtast www.sf.dk/login, og hav dit medlemsnummer klar – det står på
bagsiden af F! Af sikkerhedshensyn skal du første gang rekvirere en adgangskode,
den får du ved at følge guiden. Du kan også sende dit navn og e-mail-adresse til:
[email protected] og anmode om en adgangskode, så får du en kode retur. God fornøjelse!
Som optakt til kommunalvalget den 17. november gen-
nemfører SF i første halvdel af september en kampagne,
som skal sætte fokus på folkeskolen. Det politiske
indhold i kampagnen er, at SF vil skabe en folkeskole,
hvor alle børn tidligt oplever glæden ved at skrive, læse
og regne. Vores børn skal have solid faglig ballast, og
lokalerne skal være i orden.
• to lærere i dansk og matematik de
første tre skoleår
• renovering af skolebygninger og
lokaler
• Nye bøger og brug af computere i
undervisningen
til kampagnen er der udarbejdet en flyer. I forbindelse
med skolekampagnen er der arrangeret to landsdæk-
kende uddelingsdage, nemlig mandag den 31. august
og lørdag den 5. september. Hvis du vil være med til
at dele ud på gaden, på din arbejdsplads eller hvor du
bor, så kontakt din partiforening eller bestil direkte på
www.sf.dk/bestil
teleFonBank ”Ku’ du tænke dig at give en hånd med i den kommunale
valgkamp?”, det spørgsmål vil alle medlemmer af
SF i København og på Frederiksberg blive stillet
i løbet af uge 40 og 41. I det tidsrum gennem-
fører SF København og Frederiksberg nemlig
en telefonbank, der har til formål at infor-
mere samtlige medlemmer om mulighederne
for at tage del i den kommunale valgkamp.
Har du lyst til at ringe rundt til medlemmerne
i København og på Frederiksberg i den periode,
så skriv en mail til [email protected]
Villy og danmarkSholdet på tur
Villy og Danmarksholdet. Fra venstre:
Dorthe Laustsen (Århus), Anne-Dorte Krog (Aalborg),
Villy Søvndal, Bo Asmus Kjeldgaard (København) og
Stina Willumsen (odense)
34
Udgiveradresseret Maskinel Magasinpost
id-nUMMer 46698
Christiansborg
1240 København K
Tlf: 45 3337 4444
Fax: 45 3332 7248
Mail: [email protected]
Kalender
Se de nyeste arrangementer på www.sf.dk/kalenderHer kan du også selv lægge SF-arrangementer ind
29.08Politisk toPmødeLedigheden eksploderer – hvordan får vi gang i Danmark igen?Hver uge mister knap 2.000 danskere jobbet, og der er ikke udsigt til andet end stigende ledighed i de kommende år. Hvad gør vi for at vende skuden og skabe ny fremgang og beskæftigelse? Debat mellem:- Forbundsformand for 3F, Poul Erik Skov Christensen- Direktør for Dansk Byggeri, Lars Storr-Hansen- SF’s formand Villy Søvndal.
29. august, kl. 11.00 - 13.00
Ryslinge Højskole, Højskolen 1, Ryslinge
29.08 kom Bar(e)! På SF’s sommertræf i Ryslinge byder SFOF på underholdning, oplysning og masser af sjov! Tag noget af det du alligevel aldrig bruger med i byttebørsen ”Byt-bar”. Få en snak med klimapanelet i ”Lyt-bar”.
Mød folkene bag Natur-Energi i ”Skift-bar”. Eller hæng ud
med økologiske, håndrørte drinks og klimavenlige sommersnacks i ”Kom-bar”. Baren er åben den 29. august og kører hele natten. Vi glæder os til at se dig!
29. august, dag og aftenRyslinge Højskole,
Højskolen 1, Ryslinge
05.09ræs for miljøet? Alle ved, at cykel og offentlig transport er det bedste for miljøet. Men hvad hvis man ikke kan eller vil undvære bilen? SFOF inviterer til udstilling og debat om fremtidens miljøvenlige transport. Du får lejlighed til at se alternativer til den gammeldags benzinbil tæt på, få en snak med producenterne og høre politikere og forskere i skarp debat. Ann Marker, kendt fra DR2’s Viden Om, styrer os igennem løjerne. Det er gratis at kigge med! Kom tidligt og oplev også, når P3’s Henrik Milling sender CO2penhagens cykelparade af sted fra Kgs. Nytorv. Læs mere på www.sfof.dk.
5. september, fra kl. 10.30-13.30.
Kgs. Nytorv, København
16.10.09-21.10.09Besøg euroPa-Parlamentet i strasBourgOplev en dag i parlamentet og mød Margrete Auken, hendes stab og få en god diskussion om aktuelle spørgsmål.Turen foregår med tog i 4-personers liggevogn. Pris: 1900 kr. inkl. togrejse, liggevogn, overnatning i dobbeltværelse, morgenmad og udflugt til Alsace. Enkeltværelse kan reserveres i begrænset omfang mod merbetaling. Vi anbefaler hurtig tilmelding, da rejserne sædvanligvis bliver meget hurtigt udsolgt. Ønsker du allerede nu oplysninger om rejsen, kontakt Berit Møller nielsen: tlf. 40 87 60 38 – eller mail: [email protected]
Afrejse 16. oktober 2009, hjemkomst 21. oktober.
Recommended