20 JAK BLADET JULI 2012
fra FolkesparekassenNyt
Billige lån bedre end rentespekulation
Af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Hos Folkesparekassen opsparer du en mulighed for at låne penge til en lav rente på
dine rentefri indlånskonti. Det fortæller Folkesparekassen om i den nye 0 % kam-
pagne.
“Med 0 % kampagnen vil vi gøre opmærksom på, at man som kunde i Folkespa-
rekassen rent faktisk kan få noget ud af sit indestående, også selvom man ikke får
renter”, fortæller marketingsansvarlig Jesper Mørkenborg Kjær.
I stedet for at få renter på indlån optjener man årskroner, der giver mulighed for
at låne til en meget lav rente. Har du 1 krone stående i 1 år har du 1 årskrone. Det
giver mulighed for at låne 1 krone med afvikling over 2 år. Lånet og afbetalingspe-
rioden sammensættes efter dine behov og efter en almindelig kreditvurdering.
Har du brug for at låne fl ere penge, end du har årskroner, kan du låne dem til
Folkesparekassens sædvanlige udlånsrente. De optjente årskroner indgår i lånet, så
den samlede rente bliver lavere.
“Fordelene ved årskronerne er selvfølgelig den lave rente. Derudover kan lånet
benyttes til hvad som helst. I princippet kan man låne penge til en ny bil, indskud i
en lejlighed eller ens drømmeferie til en rente på 3,5 %”, siger Jesper Mørkenborg
Kjær.
Hvis du derimod ikke selv har brug for at låne penge, kan du overdrage lånemu-
ligheden til andre, eksempelvis dine børn eller børnebørn.
Solceller fi nansieres med ”Grønt energilån”Af Bjarke Kirkegaard Nielsen
Solcelleanlæg har vist sig at være en god forretning for husejerne. Når solen skin-
ner om sommeren, producerer solcelleanlæggene så meget strøm, at el-målerne
bogstaveligt talt triller baglæns.
Private husstande kan sælge strømmen til el-selskaberne, men det er ikke for-
delagtigt at have et solcelleanlæg, der overproducerer på årsbasis. Det kan bedst
betale sig at tilpasse solcelleanlægget til husstandens forbrug, for med den såkaldte
nettomålingsordning kan overproduceret strøm gemmes på det offentlige el-net og
uden merudgifter hentes tilbage i perioder, hvor forbruget er højere end det, solcel-
leanlægget kan fremstille.
Et anlæg, som producerer godt 4000 kWh, kan købes til ca. 105.000 kr. inklusiv
installation.
Folkesparekassen tilbyder grønne energi-
lån til energibesparende forbedringer på
fast ejendom.
Med et ”Grønt energilån” kan du sætte
dit energiforbrug ned og spare penge på
de faste udgifter. Oven i købet mens du
kan glæde dig over at have god samvittig-
hed over for miljøet.
I dag fi ndes der 8.833 solcelleanlæg i
Danmark. Langt de fl este står på private
hustage.
21JAK BLADET JULI 2012
Det var næsten et eventyr. Altså lige på
nær vejret, der stod på regn og blæst.
Men med flere end 80 tilmeldte til
årets Eventyrløb i Odense må Folkespa-
rekassen i Odenses initiativ gå i histo-
riebøgerne som lidt af et tilløbsstykke.
“Det gik godt, og det var rigtig hygge-
ligt”, fortæller Dorthe Vest fra afde-
lingen. Hun var selv mødt frem, dog
ikke for at løbe, men med ansvaret for
forplejningen.
Efter de henholdsvis fem og ti kilome-
ter leverede hun og sønnen Thomas
nemlig øl, vand, pølser, slik og frugt til
de trætte Folkesparekasse-løbere.
”Vi mødte nogle af de andre kunder
end dem, vi møder til daglig i afde-
lingen. Der var mange unge og også
nogle familier. Det var hyggeligt at få
tid til at snakke med folk”, fortæller
Dorthe Vest.
Hurtigst på 5-kilometeren blev Helle
Bankes mand, Kenneth, i tiden 20
minutter og 34 sekunder. Det gav ham
en flot placering som nummer 153 ud
af 13.372 deltagere.
I alt var 24.000 deltagere tilmeldt
Eventyrløbet i Odense i år. Folkespare-
kassens direktør Martha Petersen og af-
delingsleder i Odense Hans Kjems løb
begge 10-kilometerruten. Resultaterne
kan du finde på: http://motionsliv.dk/
modules/runner/results?id=2
Vi ses på Havnen!
Aarhus Lokalråd byder igen i år på lidt
ekstra for vores kunder og venner.
Den 1. september inviterer vi kunder i
Aarhus afdeling en tur på havnen. Ud
over at der er Festuge i Aarhus, så er
havnen et af de mest spændende om-
råder. Her sker der lige nu og over de
kommende 10 år så store forandringer,
at det er sidste chance for at opleve
Aarhus, som den ser ud nu.
Her skabes noget af det mest moderne
og banebrydende arkitektur i Danmark
lige nu. Det vil vi gerne se.
Den foreløbige skitse for vores tur på
havnen er, at vi skal i Pakhus 27 for
at se Aarhus Kommunes model over
fremtidens havn. Derefter går vejen til
fods til den første etape af Lighthouse,
der allerede i dag er udlejet og beboet.
Sidst slutter vi i Strandbaren, hvor du
kan få en smuk septemberdrink eller
en frisk fadøl.
Det endelige program bliver først of-
fentliggjort senere, følg med på hjem-
mesiden og i afdelingen.
Du må gerne tage en ven med. Og
hele arrangementet er gratis.
Du kan allerede nu tilmelde dig turen
hos Erik Boesen på ewb@folkespa-
rekassen.dk - eller ved at ringe ned i
afdelingen på 8613 5100.
Vi mødte nogle helt andre kunder end dem, vi plejer at se til årsmødet
22 JAK BLADET JULI 2012
fra FolkesparekassenNyt
Direktør i Folkesparekassen, Martha
Petersen tager fat i Danske Banks og
Finansiel Stabilitets syn på antallet af
banker i Danmark. Og NIRO Invests
netop offentliggjort liste over banker
får også et par ord med på vejen.
Martha Petersen kigger på, hvad både
debat og liste betyder for Folkespare-
kassen og Folkesparekassens kunder.
For nyligt udtalte Eivind Kolding, ny
ordførende direktør for Danske Bank,
at Danmark er bedre tjent med 10
banker end de knapt 100 penge-
institutter, der er i dag. Oven i den
melding har formanden for Finansiel
Stabilitet, Henning Kruse Pedersen,
også sagt, at han ser en konsolidering -
altså en sammenlægning - af finanssek-
toren som vejen frem. Det er Martha
Petersen - direktør i Folkesparekassen
– ikke ubetinget enig i.
Nemt for Danske Bank
“Når Eivind Kolding siger, at 10
pengeinstitutter er nok i Danmark, så
er det, fordi det vil gøre det meget
nemmere for ham at drive bank. Det
er åbenlyst, at Danske Bank vil få flere
kunder, have nemmere ved at sætte
priserne og kunne slippe af sted med
endnu mere discount-service over for
kunderne. Sådan en udtalelse gengivet
som overskrift i diverse medier bety-
der desværre for Folkesparekassen, at
nogen, der måske ville have valgt os,
kunne risikere at tænke, at Folkespare-
kassen måske alligevel ikke er der på
sigt. Derfor vælger de et stort pengein-
stitut i stedet”, mener Martha Petersen.
”Dermed har Eivind Kolding opnået
nøjagtig det, han gerne ville med sin
udtalelse”!
Til gengæld opfatter hun Finanstilsynet
og Finansiel Stabilitets snak om konso-
lidering som et udtryk for et ønske om
en sund sektor. Men her handler det
alene om at få fjernet de pengeinstitut-
ter, der ikke kan skabe indtjening – og
som har en meget lille egenkapital at
stå imod med. Formålet er her at sikre
stabile pengeinstitutter, alle kan have
tillid til. Dette synspunkt bakker Martha
Petersen op. ”Finanskrisen har netop
vist, hvor vigtigt det er, at der er tillid til
pengeinstitutterne”.
Overskud skal være stødpude
- ikke udloddes som afkast til
aktionærer
“Jo færre banker der er, desto mere
indtjening vil der blive til den en-
kelte bank. Det vil umiddelbart styrke
egenkapitalen. Risikoen er dog, at de
tilbageværende banker i stedet bruger
overskuddet til afkast til deres aktionæ-
rer. Det vil nok ikke ske på kort sigt, da
der er krav til alle pengeinstitutter om
at opbygge en større stødpude i form
af mere egenkapital. Men når det er på
plads, er det næsten sikkert, at aktio-
nærernes interesser vil blive varetaget.
Hvis eller når det sker, havde det været
bedst med en række mindre penge-
institutter, hvor kapitalen i stedet blev
liggende i boksen. Som økonomisk
stødpude”, fortsætter Martha Petersen.
Med færre pengeinstitutter frygter
hun en begrænset konkurrence
“Hvis 100 pengeinstitutter kan drive en
fornuftig forretning, skaffe det kunde-
grundlag der er brug for og fremvise
fornuftige resultater, er det ikke for
mange. Hvor mange revisionsfirmaer,
advokater, cykelhandlere og bagere
er der plads til? Hvor mange daglig-
varebutikker skal der være? Efter min
opfattelse må markedet være med til
at styre antallet af pengeinstitutter”,
understreger Martha Petersen.
“Ikke alle banker kan drive forretning
med overskud. Derfor tror jeg, at der
også fortsat vil blive færre pengeinsti-
tutter”, siger direktøren, som lige nu
har masser af debat at forholde sig til.
NIRO’s analyser kan ødelægge
banker
En anden meget omtalt debat er NIRO
Invests liste over pengeinstitutter i
Danmark.
Listen udkommer én gang årligt og
bringes i dansk presse som et billede
på, hvordan pengeinstitutterne klarer
sig i forhold til hinanden.
“Jeg læser den også selv. Det er jo en
liste, som pressen bruger som bag-
grund for en masse historier. Listen
betyder ikke så meget for de pengein-
stitutter, der ligger i toppen. Men den
er med til at forringe og i værste fald
ødelægge forretningsgrundlaget for de
pengeinstitutter, der ligger i bunden.
Det er jo dem, pressen fokuserer på.
Der findes mange fornuftigt drevne
pengeinstitutter i den nederste fem-
tedel. Alligevel har jeg set overskrifter
om, at hver femte bank er i fare for at
gå ned. Det er en grov påstand uden
nogen form for dokumentation”, forkla-
rer Martha Petersen. Der er ingen, der
kan sige noget om antallet af pengein-
stitutter, som er i fare for at gå ned.
Folkesparekassen opad på listen
Når hun læser NIROs liste, er det for
at se:
1) hvor Folkesparekassen ligger
2) hvem der ligger i bunden af listen
3) hvor ligger de pengeinstitutter, som
Folkesparekassen sammenligner sig
med.
I 2010, da listen udkom for første gang,
lå Folkesparekassen på en placering
som nummer 67. I 2011 var placerin-
gen i stedet nummer 53, og i år er
Folkesparekassen rykket yderligere to
pladser op.
“Vi er nummer 51 ud af 91. Det er
sådan set rigtig godt. Men ingen
kender de formler, som placeringerne
beregnes på. Så jeg kan kun gætte på,
at vores bevægelse opad skyldes, at
vi har forbedret vores solvens og har
færre store engagementer. Vi arbejder
for at få en bedre indtjening, så min
ER 100 PENGEINSTITUTTER FOR MANGE?
23JAK BLADET JULI 2012
forventning er, at vi rykker op ad listen de
kommende år”, spår Martha Petersen, som
dog stadig forholder sig kritisk over for NIRO
Invest og listen over danske pengeinstitutters
indbyrdes placering.
God billig bank frem for topplacering
“NIROs analyse ødelægger altså forretningen
for nogle virksomheder. Med det formål selv
at tjene penge på at sælge analysen. Jeg ved
ikke, hvem Nicholas Rohde eller NIRO er.
Men jeg véd, at det koster masser af penge
at købe NIROs analyser. Ligesom at man
for en ekstra betaling kan bestille firmaet til
at lave en ny revideret analyse. Det gjorde
direktøren i Den Jyske Sparekasse forleden,
fordi han var utilfreds med sparekassens
placering. Den slags gør mig ekstra skeptisk”,
siger Martha Petersen. For 8.800 kr. plus
moms blev der udarbejdet en ny liste, hvor
Den Jyske Sparekasse var rykket mange
pladser op.
“Vi kunne sagtens ligge højere på listen. Men
vi har den filosofi, at vi er til for kunderne.
Vi tilbyder gode, billige løsninger frem for at
tjene store afkast til aktionærerne”, slår hun
fast.
FAKTA: Folkesparekassens
direktør om konkurrence
Som direktør for Folkesparekassen hilser
Martha Petersen øget konkurrence vel-
kommen:
“Øget konkurrence er altid en fordel for
kunderne, da det betyder lavere priser.
Folkesparekassen er kundernes spare-
kasse, og vi har kun deres interesse at
varetage. Konkurrencen bliver mindre,
hvis der bliver færre og formentlig også
mere ens pengeinstitutter”, vurderer Mar-
tha Petersen. Hun tror i øvrigt, at der altid
er plads til små og store virksomheder
inden for stort set alle erhverv. Også inden
for pengeinstitutvirksomhed. Nogle driver
forretning ud fra stordrift og standardløs-
ninger og nogle ud fra personlig betjening
og holdning.
Martha Petersen
24 JAK BLADET JULI 2012
Vi mødes på Vadehavscen-
tret, Okholmvej 5 i Vester
Vedsted ved Ribe kl. 13.30.
Herfra kører vi i egne
biler de to kilometer ud til
Råhede Vade, hvor vi iført
egne gummistøvler vandrer
ud på vaderne og et fl ot
stykke strandeng. Vi ser på
Vadehavets forunderlige dy-
reliv, ser trækfugle, tidevand
og et unikt landskab, som
hele tiden er underlagt om-
rådets tidevand og vinterens
storme.
Over 12 millioner trækfugle gæster området - mange af
dem krydser mere end 30 lande på deres rejse på vej fra
yngleområderne i nord til overvintringsstederne i det sydlige
Afrika.
Området er ikke alene Danmarks største
Nationalpark og Danmarks største natur-
reservat - samtidig er det kandidat til at
komme på FN´s verdensarvliste.
Vadehavsområdet hører til et af landets
laveste, hvilket betyder, at marsken og
dens byer er beskyttet af havdiger imod
stormfl od. Vi afslutter med en kop kaffe på
Restaurant Kammerslusen, hvor vi hilser
af med naturvejlederen. Efter kaffen vil
formanden Jakob Mikkelsen orientere om
aktuelt fra Landsforeningen JAKs mange
spændende aktiviteter.
Af hensyn til kaffen skal der ske tilmelding
senest den 8. august til [email protected]. eller tele-
fon 75 27 12 70.
Deltagerbetaling: 60 kr. pr. person inkl. naturvejleder
Klaus Melbye og kaffe på Kammerslusen!
Alle er velkomne!
Opret en rentefri indlånskonto i vores
regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed
for grønne og bæredygtige udlån indenfor
miljø, kulturelle og sociale områder.
Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af
Regnbueforeningen, der er en selvstændig
forening.
Nærmere information:
John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse
HUSK GUMMISTØVLERNE!
Landsforeningen JAK, Region Syd- og Sønderjylland inviterer til
Sommerudfl ugt med naturvejleder Klaus Melbye til Vadehavet lørdag den 11. august