1
Rundrejse til Polen og Vestukraine: Warszawa –
Krakow - Lviv – Karpaterne og Mukashevo.
En rejse til Europas centrum og grænsen mellem Øst – og Vesteuropa. 12 spændende dage i disse historiske grænselande og i fodsporene på de
unge demokratier Polen og Ukraine. Med Klaus Bjerre ekspertrejseleder. Afrejse d. 25. Juni 2018. Bemærk kun én afrejse i 2018.
Denne inspirerende rejse starter i Polens hovedstad Warszawa. Warszawa blev Polens
hovedstad i 1596 under den polsk-litauiske realunion og er i dag ubestridt landets
politiske, økonomiske og kulturelle centrum. Byen blev frygtelig ødelagt og
sønderbombet under 2. Verdenskrig, men efter krigen blev den gamle bydel genopført i
samme gamle smukke stil, hvilket har sikret den en plads på UNESCO's Verdensarvsliste.
Vi tager dernæst til Krakow, hovedbyen i det gamle Vest-Galicien. Krakow blev ikke
ødelagt i samme omfang som andre polske byer under 2. Verdenskrig. Her besøger vi
bl.a. den kommunistiske bydel Nowa Huta, der står som et levende monument over
kommunismens utopia.
Polen er central i Sovjets opløsning. Under navnet Solidarność samledes en bred,
ikkevoldelig bevægelse mod kommunismen i 1981. Bevægelsen havde bred tilslutning
lige fra ivrige katolikker til demokratiske socialister, men den blev hurtigt undertrykt ved
en krigsretstilstand, men det stod herefter klart for alle, at kommunismen havde mistet
den sidste rest af legitimitet. Efter rundbordssamtaler Solidarność’ ledere gav regimet
efter i 1989 og Polen kunne ryste kommunismen af sig.
Siden har Polen trådt to skridt frem og et tilbage i forhold til demokratiet. I 2015 kom
det nationalkonservative PIS til magten, og i nationalismens navn er der siden vedtaget
en række love, som har svækket mediernes og forfatningsdomstolens uafhængighed.
Forholdet til det øvrige EU og især Tyskland er også blevet forværret. Alt dette og meget
mere vil Klaus gennemgå på rejsen.
Fra Krakow kører vi til Lviv i Vestukraine og ”Europas glemte centrum” – et område de
færreste vesterlændinge har besøgt. Med afsæt i Ukraines historie forsøger vi at forstå
dette store og unge demokratis vigtigste sociale og politiske problemstillinger.
Ukraine er også central i Ruslands historie, da det var i det nuværende Ukraine, at den
første russiske statsdannelse opstod under navnet Kiev Rus. Her opstod det russiske
sprog og den efterfølgende russiske kultur. Ligeledes herfra grundlagdes og udgik den
russisk-ortodokse kirke, da Storfyrst af Kiev, Vladimir den Hellige, overgik til
kristendommen i 988, og efterfølgende beordrede hele Kievs befolkning døbt i Dnepr
floden.
Vi kender billederne fra først den Orange revolution i 2004 og senest Ukraines andet
forsøg på at skabe en ny begyndelse med Maydan revolutionen i 2014. Begge
begivenheder samt Krims annektering har sat Ukraine på verdens dagsorden og viser os
2
i Vesteuropa – endnu engang og til manges forbløffelse – at vi er forbundet med dette
store land, der geografisk, historisk og politisk udgør både Europas centrum og samtidig
grænsen mellem to civilisationer - Vesteuropa og Østeuropa. Civilisationer der har
udviklet sig forskelligt på grund af distinkte historiske begivenheder, der frem til i dag
forklarer, hvorfor Vest – og Østeuropa er så forskellige samfund og har så forskellige
værdier. Vi vil gerne understrege, at vi kun rejser i VestUkraine, hvor der er, og har
været helt fredeligt under hele denne periode.
I Vestukraine starter vi med at besøge Lviv (Lwow, Lemberg) som er på UNESCO’s liste
over verdenskulturarv. Et fantastisk smukt og vigtigt kulturområde. Lviv er historisk set
provinsen Galiciens hovedstad, det vestlige Ukraines største og smukkeste perle, og hele
Ukraines mest elegante by. Her, langt mod vest, er den ukrainske identitet stærkest
udfoldet inden for rammerne af bygningernes charmerende polsk-italienske og østrigske
renæssance og barok.
Fra Lviv kører vi mod de smukke og vilde Karpaterbjerge. Vi besøger bl.a. det kendte
vandfald ”’Shypit” og den smukke bjergrige egn, hvor vi overnatter på et dejligt
bjerghotel. Turen fortsætter mod Mukashevo en middelalderby og med et middelalder
slot som er på UNESCOS kulturarvsliste.
Disse områder var en del af det unge kristne Kiev Rus rige den første slaviske
statsdannelse og forløber for det nuværende Rusland. Sidenhen blev området erobret af
de ustoppelige mongoler i 1240 for dernæst fra middelalderen at blive et af de vigtigste
kulturområder i de mægtige riger Polen–Lithauen, Østrig–Ungarn, Polen, Rusland og
Preussen og senest efter 1921 Ukraine. Grænserne i netop dette område har skiftet
mange gange mellem disse magter.
I dag er området centralt som udgangspunkt for det unge Ukraines forsøg på at skabe
en national identitet. En proces og et forehavende, der kun kan forstås med afsæt i en
indsigt i områdets komplekse historie og skiftende herskere.
Velkommen til en rejse udover det sædvanlige.
Turens højdepunkter:
Dag 1: Ankomst, gåtur i det historiske centrum af Warszawa (UNESCO)
Dag 2: Rundvisning i Warszawa, byen der rejse sig af asken. Møde med polsk analytiker
og historiker omkring landets aktuelle politiske situation.
Dag 3: Warszawa, rundvisning fortsat
Dag 4: Krakow, byvandring den gamle by og den jødiske bydel.
Dag 5: Krakow, rundvisning, udflugt til Nowa Huta.
Dag 6: Krakow, Bustur og ankomst til Lviv - (UNESCO),
Dag 7: Rundvisning i Lvivs historiske centrum, frokost på lokalt bryggeri med smagning,
arsenal museum.
Dag 8: Lviv ”Den Gyldne Ring”. Udflugt til Olesko slottet og Pachaev kloster
3
Dag 9:. Lviv, tid på egen hånd,
Dag 10: Ankomst i Karpaterne, svævebanetur i bjergene, besøg bjergvandfald.
Dag 11: Mukashevo borg (UNESCO) og rundvisning i middelalderby
Dag 12: Afgang til lufthavn og afrejse til København
Pris:
Kr. 13.990 for hele turen 12 dage inklusiv fuldpension undtagen tre aftensmåltider,
tillæg for enkeltværelse kr. 2.900.
Antal deltagere: 14 – 24 personer.
Afrejse: 25. Juni Kl. 11.15 fra København med ankomst kl. 12.35 i Warszawa.
Hjemrejse: 6. Juli kl. 16.20 fra Lviv med ankomst kl. 17.50 i København via
Warszawa.
Hoteller:
Der er overnatninger på gode centralt beliggende hoteller. På alle hotellerne serveres
dejlig morgenbuffet.
Prisen inkluder:
• Flyrejse t/r Kbh-Warszawa og Lviv-Kbh.
• Alle lufthavnsafgifter og skatter.
• Transport i egen bus med chauffør.
• Overnatning i dobbeltværelse med bad og toilet på centralt beliggende gode
hoteller.
• Fuldpension undtagen to aftensmåltider i Polen og ét i Ukraine.
• Drikkepenge til restauranter og andre steder vi besøger.
• Alle entréer til de fælles besøg, udflugter, smagninger og møder jf. programmet.
• Klaus Bjerre som ekspertguide på hele ture og engelsktalende rejseleder
Alexandra Perets på Ukraine delen.
• Oplæg og rundvisning ved Klaus Bjerre.
Prisen inkluderer ikke:
• Rejse – og afbestillingsforsikring.
• To aftensmåltider i Polen og et aftensmåltid i Ukraine.
• Drikkevarer og øvrigt privatforbrug.
• Drikkepenge til den ukrainske lokalguide fem - ti euro per person.
• Tillæg for enkeltværelse: Kr. 2.900.
• Tillæg for tilslutning fra provinsen.
Lidt om ekspertguiden:
Klaus Bjerre har interesseret sig for Østeuropa i mange år. I begyndelsen af 1980’erne
tog Klaus til Polen for at opleve, hvad der skete i tiden under Solidarność og den
følgende krigsretstilstand. Klaus er cand.mag. i historie og samfundsfag og har undervist
voksne i historie, dels ved læreruddannelsen, dels på HF på VUC. Klaus deltager i
internationalt samarbejde mellem historielærere og disses foreninger, og har i denne
sammenhæng arbejdet med forskellige landes selvopfattelser, og hvordan historie bliver
brugt og misbrugt.
4
Alexandra Simylit er tidligere lektor ved Jalta Universitet og er som ung veluddannet
ukrainer dybt optaget af og engageret i Ukraines politiske udvikling siden
uafhængigheden i 1991. Alexandra er samtidig en af Ukraines dygtigste bandura spillere
og modtager bl.a. masterclass undervisning på konservatoriet i Lviv. Alexandra har et
stort netværk blandt kunstnere og intellektuelle i Lviv. Alexandra deltager på Ukraine
turen og vil bl.a. føre os igennem Lviv, som hun kender og elsker, og som hun betragter
som centrum for den ukrainske selvstændighedskultur grundet sin lange historiske
forbindelse til Europa og dens politiske kultur. Alexandra kan give os indsigt i, hvordan
mennesker i Ukraine tænker og føler om den dramatiske udvikling Ukraine gennemgår
netop i disse år.
Tilmelding og depositum
Tilmelding kan foregå på telefon 35 26 55 49 eller på mail [email protected]
Ved tilmelding betales et depositum på DKK 3.000 pr. deltager. Ca. to en halv måned før
afrejse sendes brev ud med information omkring indbetaling af restbeløbet samt øvrig
praktisk information vedrørende rejsen.
Venlig hilsen
Klaus Bjerre samt Julia og Thomas Køllner
Krim Rejser, Carl Johans Gade 3, 4tv., DK – 2100 København Ø. Medlem af
Rejsegarantifonden nr. 1805.
Tilmelding kan foregå på telefon 35 26 55 49 eller på mail [email protected]
5
Dag til dag program for turen ”Rundrejse til Polen og Vestukraine”:
1. Dag 1: Ankomst i Warszawa, indkvartering, gåtur og introduktion til
Warszawa.
Vi ankommer først på eftermiddagen og kører til vores hotel som er centralt placeret
i Warszawa.
Warszawa blev Polens hovedstad i 1596 under den polsk-litauiske realunion og er i
dag ubestridt landets politiske, økonomiske og kulturelle centrum. Byen ligger
strategisk på begge sider af floden Wisla og midt på den masoviske slette. Byens
placering er årsagen til dens historiske vigtighed idet den er central i de historiske
handelsveje der forbandt Nordeuropa med Balkan og Konstantinopel samt
Rusland/Østeuropa og med Vesteuropa. Byen og området har således altid været
eftertragtet af dets mægtige naboer og underlagt hhv. Sverige, Preussen, Rusland og
Tyskland.
Kort om Warszawa og Polens historie
Ved Polens tredje deling i 1795 ophørte landets eksistens. I første omgang blev
Warszawa indlemmet i det fremadstormende Preussen, og siden ”befriet” af
Napoleon i 1806. Efter Wienerkongressen i 1815 blev Warzawa formelt en del af et
nyt polsk konstitutionelt monarki med det mærkelige navn ”Kongrespolen”, men
landet var reelt en vasalstat underlagt det mægtige og autokratiske Rusland.
Igennem 1800 tallet var byen og det østlige Polens historie kendetegnet ved den
russiske overlejring, men samtidig spirer og udvikles en stærk, nationalistisk
opposition. Det førte til opstande i 1830 og 1863-64 – der dog begge fejlede. Ikke
desto mindre udvikles byen i lyset af den begyndende industrialisering og bliver en af
den tidlige kapitalismes førende og mest succesrige byer med stor velstand til følge.
Det er resultatet af denne handelskultur og rigdom vi ser, når vi beundrer byens
elegante bygninger, gadebelysning og sporvognsnet der bygges i den sidste halvdel
af 1800 tallet. Det er også denne ”frihedskultur” og forretnings- og borgerkultur,
som opstår i navnlig byerne i denne periode, der forklarer Polens nærmest magiske
og succesrige forandring og udvikling efter Sovjetunionens fald og landets
genvundne frihed i 1990. Dette og meget mere vil Klaus gennemgå på sine
morgenoplæg.
Første Verdenskrig ændrede Polens situation dramatisk, og skabte en ny mulighed
for landet idet dets to traditionelle ærkefjender (Tyskland og Rusland) begge tabte.
Byen blev indtaget af det tyske kejserrige 1915-18, efter en række af katastrofale
nederlag for Rusland. Det endte med Brest–Litovsk aftalen 3.3.1918, der betød, at
Rusland måtte afgive sin indflydelse i Polen og helt tabte Vestukraine til Tyskland og
Centralmagterne. Med Tysklands efterfølgende nederlag i november 1918 og det
imperiale Ruslands sammenbrud og den efterfølgende russiske revolution fra 1917-
1920, opstod muligheden for at Polen kunne erklære sig selvstændigt i 1918.
Rusland - nu under Lenins og bolschevikkernes lederskab – svarede igen med en
krigserklæring og et direkte angreb, der startede den vigtige og ofte oversete Polsk–
Russiske krig (1918 – 1921). Det unge Polen kæmpede her for sin ny-vundne frihed
mod den nyetablerede Sovjetunion (1920). Efter indledningsvise forfærdelige
nederlag, hvor russerne endte med at stå foran Warszawa, vendte heldet og Polen
slog overraskende de sovjetiske styrker i et afgørende slag. Et slag der reelt sikrede
landets overlevelse. Polen udnyttede dette nederlag til at tilbageerobre store dele af
6
de østlige områder fra Sovjetunionen, herunder områder, som i dag er ukrainske og
hviderussiske.
Under Anden Verdenskrig blev Warszawa igen et brændpunkt og led ufatteligt under
den katastrofe, som landet udsattes for. Denne gang havde de to store naboer (Nazi-
Tyskland og Sovjetunionen) aftalt at dele landet ved den forsmædelige og
hemmelige ”Molotov–Ribbentrop pagt” (1939). Det var Nazi–Tyskland, der erobrede
byen og udsatte byens befolkning for systematisk terror og underkastelse. Især
byens mange jøder betalte den ultimative pris og blev stuvet sammen i den ”Jødiske
Ghetto”. I foråret 1944 blev et heroisk oprør i den jødiske ghetto forsøgt. Oprøret
holdt en hel måned, inden de tyske styrker slog det ned, og deporterede de
overlevende jøder til dødslejrene.
I 1944 kom tyskerne på dramatisk tilbagetog i det vestlige Sovjetunionen med den
Røde Hær i stærk fremmarch. Den polske eksilregering frygtede af Sovjetunionen
meget hurtigt ville nå Warszawa og indtage byen, og gav derfor 1. august 1944
ordre til modstandsbevægelsen om at starte en opstand i Warszawa. Håbet og
forventningen var, at opstanden kun ville vare 48 timer, og at de russiske styrker
hurtigt ville ankomme og ”hjælpe” opstanden. Af årsager som endnu diskuteres,
også mellem Polen og Rusland i dag, forsinkedes russernes ankomst og opstanden
trak ud til 2. oktober, hvor den polske modstandshær udsultet og efter ufattelige
lidelser samt heroisk kamp mod den tyske overmagt måtte overgive sig. De
overlevende blev alle deporteret væk og dræbt af tyskerne. Få dage senere
marcherede russerne ind i Warszawa. Tyskerne nåede dog at sprænge hele den indre
by i luften.
Følgelig var der ingen kvalificeret modstand og opposition til den russiske befrielse
og efterfølgende besættelse af landet. Det første ”demokratiske valg” i Polen blev
således gennemført under Sovjets tilsyn, og endte ikke uventet med en
kommunistisk ledet regering, der udråbte en socialistisk folkerepublik, som betød at
landet blev underlagt Sovjetunionen.
Warszawa lå således i ruiner efter Anden Verdenskrig 1945. Efter krigen blev byen
igen hovedstad i Polen og centrum for landets politiske og økonomiske udvikling. Et
imponerende genopbygningsprogram blev iværksat, og det historiske centrum blev
genopbygget efter de gamle tegninger. Følgelig blev byen i 1980 indlemmet på
UNESCOS Verdensarvsliste.
En sidste begivenhed der forbinder Warszawa med en af efterkrigstidens vigtigste
udviklinger i Polen, er den polske pave Johannes Paul 2.s besøg i sit hjemland i
1979 og 1983. Ved store udendørs messer ansporede Johannes Paul til demokratiske
ændringer og modstand mod kommunismen – ofte i et indirekte og kodet sprog -
som alle polakker dog udmærket forstod. Det kendteste citat stammer fra Johannes
Pauls messe i Warszawa i 1979 hvor han foran ca. 1.5 millioner polakker som afsked
siger ”Lad din Ånd stige ned! Lad din Ånd stige ned og forny landets skæbne! Dette
land”.
Under navnet Solidarność samledes en bred, ikkevoldelig bevægelse mod
kommunismen i 1981. Bevægelsen havde bred tilslutning lige fra ivrige katolikker til
demokratiske socialister, men den blev hurtigt undertrykt ved en krigsretstilstand,
men det stod herefter klart for alle, at kommunismen havde mistet den sidste rest af
legitimitet. Efter rundbordssamtaler Solidarność’ ledere gav regimet efter i 1989 og
Polen kunne ryste kommunismen af sig.
7
Siden har Polen trådt to skridt frem og et tilbage i forhold til demokratiet. I 2015
kom det nationalkonservative PIS til magten, og i nationalismens navn er der siden
vedtaget en række love, som har svækket mediernes og forfatningsdomstolens
uafhængighed. Forholdet til det øvrige EU og især Tyskland er også blevet forværret.
Alt dette og meget mere vil Klaus gennemgå på rejsen.
I aften velkomstmiddag.
2. Dag: Warszawa, rundvisning i den gamle bydel og møde med polsk
historiker med fokus på Polens nuværende politiske situation.
Polens hovedstad Warszawa er en smuk by og som skitseret ovenfor med en
dramatisk historie. Byen blev genopbygget efter at være blevet sønderbombet og
stort set jævnet med jorden under 2. Verdenskrig. Imidlertid blev den gamle bydel
genopført i samme gamle stil, hvilket har sikret den en plads på UNESCO's
Verdensarvsliste.
Vi går fra vort hotel til den gamle bydel og ser de vigtigste højdepunkter i Warszawa,
herunder kongeslottet og den gamle by. Frokost i det historiske centrum. Efter
frokost mødes vi med en førende polsk historiker og analytiker, der vil fremlægge sit
syn på Polens aktuelle problemer. Netop nu foregår der vældige politiske kampe om
Polens fremtidige vej indenrigspolitiks og ikke mindst i forhold til EU.
Aftensmad på egen hånd.
8
3. Dag: Warszawa - formiddag på egen hånd, afrejse med hurtigtog til
Krakow.
I dag er formiddagen på egen hånd. Klaus hjælper til med gode råd til de steder og
museer der kan besøges. Der er bl.a. mulighed for at vælge at se Bymuseet med den
berømte film Warzaw Will Remember. Vi mødes til endnu en frokost i denne dejlige
by, hvorefter vi tager toget mod Krakow.
Om eftermiddagen kører vi med hurtigtog til Krakow, hvoreftter vi med taxa kører til
vores hotel.
Fælles ankomstmiddag i Krakow.
4. Dag: Krakow, rundvisning i det historiske centrum
Krakow er Polens næststørste by og anses for at være landets kulturelle centrum.
Den middelalderlige gamle bydel, Stare Miasto, har mirakuløst klaret sig næsten helt
intakt igennem Polens krigsfyldte historie. Det store torv, Rynek Glówny, er den
gamle bys sjæl og hjerte og derfor en naturlig samlingsplads. Det stammer fra 1200-
tallet, og er stadig den dag i dag et af Europas største torve. Torvet kan med fordel
anvendes som udgangspunkt for, at udforske den gamle bys hyggelige gader og
dens arkitektoniske, historiske og kunstneriske perler.
Vi går fra Hotellet til den gamle bykerne. På den store markedsplads besøger vi et af
Europas ældste indkøbscentre – fra middelalderen. Frokost i det historiske Krakow.
Krakows charmerende gamle bydel.
Om eftermiddagen går vi til Kazimierz. De små stræder her i Krakows gamle jødiske
kvarter, er fulde af cafeer, restauranter og museer. Her kan man fornemme
9
områdets unikke miljø. Efter 2. Verdenskrig er der kun en mindre del af den
oprindelige jødiske befolkning tilbage. Store dele af filmen Schindler’s liste blev
indspillet i Kazimierz, og filmen vakte interesse for at restaurere den forfaldne bydel
og flere af dens ødelagte synagoger. I dag er her derfor en masse jødisk kultur og
historie som kan udforskes i området.
Vi spiser middag sammen – forhåbentlig på restaurant Klezmer Hois, hvor vi får
traditionelle jødiske retter og måske hører klezmer-musik.
5. Dag: Krakow og Nowa Huta
Udflugt til den kommunistiske ideal-by Nowa Huta. Vi kører i en bus fra
kommunisttiden til dette monument over kommunistisk arkitektur og byplanlægning.
Vi går på det centrale torv med de store boligblokke og kører til stålværkernes
paladser, bygget i stalin – renæssance stil. Turen er en fantastisk tur tilbage i
historien, hvor vi også oplever at køre i datidens busser, og hvis vi er heldige i
datidens stolthed - Trabanten.
Vi passerer også den store kirke, Herrens Ark, hvis opførelse myndighederne
modstræbende tillod. Grundstenen blev lagt af kardinal Vojtyla (senere pave
Johannes Paul) i 1969, men da man fandt en mængde miner fra 2. Verdenskrig blev
byggeriet forsinket, så kirken først kunne indvies i 1977. Bygningen, som
symboliserer Noahs Ark blev opført af lokale, som blandede cement med håndkraft
og indsamlede de to millioner sten, som skulle bruges til facaden.
Om eftermiddagen mulighed for at besøge Schindlers fabrik, hvor der er indrettet et
museum for holocaust (betales separat). Aftensmad på egen hånd.
10
6. Dag, fredag 18. august: Bustur til Ukraine og ankomst til Lviv
Efter morgenmad kører vi mod sydøst til Ukraines grænse. Vi forventer at ankomme
sidst på eftermiddagen til Lviv, der forbavser alle førstegangsbesøgende med sin
charme og europæiske elegance. Vi bor helt centralt og har tid til at fornemme byens
stemning, inden vi skal spise aftensmad i byens centrum og nyde de lokale
specialiteter.
I følge de gamle krøniker blev Lviv (også kaldet Lvov, Lwow, Lemberg) grundlagt i
1256 af Prinsen af Galicien og Volyn Danylo Romanovitj, som navngav byen til ære
for sin søn Lev. Det gamle Lvivs centrum var på stedet, hvor Gamle Rynok Torvet
ligger i dag. Placeret, hvor mange handelsruter krydsede hinanden, voksede Lviv
hurtigt og blev snart et vigtigt centrum for handel og håndværk. Byens beliggenhed i
midten af fyrstedømmet Galicien-Volyn gav den en vigtig strategisk betydning. I
1272 overførte Prins Lev fyrstedømmets hovedstad fra Galych til Lviv. I 1349 blev
Lviv erobret af den polske konge Kazimierz III, som beordrede at byen skulle flyttes
længere mod syd. Den nye by blev bygget efter en traditionel europæisk byplan: et
centralt torv omgivet af boligkvarterer og fæstningsanlæg.
Byens centrale torv, Halyts'ka Torvet og den Katolske katedral
Lviv er historisk set provinsen Galiciens hovedstad. Det vestlige Ukraines største og
smukkeste perle, og hele Ukraines mest elegante by. I Lviv findes halvdelen af alle
fredede bygninger i Ukraine!
Og her, langt mod vest, er den ukrainske identitet stærkest udfoldet, inden for
rammerne af bygningernes charmerende polsk-italienske og østrigske renæssance
og barok. For selv om byen går tilbage til 1200-tallet, er det især efter år 1500, at
den får det præg, den har i dag. Den blev en af Polens allervigtigste kulturbyer, og
det faktum, at den kom under østrigsk herredømme ved Polens 1. deling i 1772,
ændrede ikke dens betydning for polsk kultur.
Medens polsk sprog og kultur havde trange kår i de russisk- og preussisk-besatte
dele af det gamle Polen, fik de lov til fortsat at udfolde sig i Lviv. I hele ”Kongeriget
11
Galicien” fik polakkerne lov til at spille hovedrollen, sammen med østrigerne. Også
religiøst kom byen til at spille en vigtig rolle både i Polen og senere i Østrig som den
vigtigste by for de såkaldt græsk-katolske, d.v.s. kristne, der som de romersk-
katolske anerkender Paven i Rom som deres overhoved, men samtidig har bibeholdt
deres slavisk-sprogede kirkesprog og liturgi med maleriske ortodokse kirkeklæder og
udsmykning.
Befolkningssammensætningen har imidlertid ændret sig drastisk i løbet af 1900-
tallet. Således blev den store jødiske befolkning udryddet af tyskerne under Anden
Verdenskrig, og efter denne blev den polske befolkning fordrevet mod vest og bosat i
tidligere tyske områder, som Stalin overdrog Polen, som erstatning for sine tidligere
østområder – Polen blev så at sige flyttet nogle hundrede kilometer mod vest.
Samtidig blev Ukraine det bredere. Den første integration af Lviv og omegn i den
Ukrainske Sovjetrepublik fandt sted efter Polen 4. deling i 1939 mellem
”Stortyskland” og Sovjetunionen. Den vakte absolut ikke begejstring i store dele af
både den ukrainske og ikke-ukrainske befolkning. Den tyske erobring i 1941 føltes af
mange som en befrielse, men førte til undertrykkelse og udryddelse af en betydelig
del af befolkningen. Byens genindlemmelse i Ukraine i 1945 var imod manges
ønsker, og i Galiciens bjerge, Karpaterne, fortsatte modstandskæmpere mod
Sovjetmagten helt op i 1960erne.
Lviv kom imidlertid i arkitektonisk henseende helskindet gennem Anden Verdenskrig
og det efterfølgende sovjetstyre. Omkring halvdelen af alle fredede bygninger i
Ukraine findes her. Og selv om befolkningens sammensætning har ændret sig i løbet
af det sidste århundrede, er mentaliteten i høj grad bevaret. Lviv er kendt for at
have bevaret den fine tradition for god behandling af gæster på hoteller og
restauranter og har et blomstrende kulturliv. En herlig by at besøge.
Dag 7: Rundvisning i Lviv´s historiske centrum (UNESCO), frokost på
bryggeri med smagning og Arsenal museum.
På vores tur igennem det historiske centrum kommer vi forbi en perlerække af
historiske bygninger og seværdigheder.
Boim familiens kapel er et lille valfartssted, der ligger lige udenfor Den Latinske
Katedral på noget, som var kendt som Kapitel Torvet. Bygget mellem 1609 og
1615 var kapellet oprindeligt placeret i det, der den gang var byens største
kirkegård. Boim Kapellet blev grundlagt af storkøbmændene Jerzy Boim og hans
kone Jadwiga Niżniowska og fuldført af deres søn Paweł Jerzy Boim. Kapellet er
blandt de bedste eksempler på manierist arkitektur i Centraleuropa.
Rynok Torvet i Lviv er byens rådhustorv, hvor Lvivs rådhus ligger. Det blev
planlagt i 2. halvdel af det 14. århundrede, hvorefter byen fik købstadsbevilling af
den polske Kong Casimir III. Rundt om torvet er der 44 beboelsesejendomme, som
repræsenterer forskellige arkitektoniske stilarter, fra Renæssancen til Modernismen.
12
Boim familiens kapel og byens rådhus
Vi besøger også den Armenske Katedral for Marias Optagelse I Himlen, som
ligeledes ligger i den gamle bydel, nord for markedspladsen. I årene 1363 – 1370
blev der bygget en lille armensk kirke, grundlagt af en armensk købmand fra Caffa
(det nuværende Sudak på Krim) og etableret som moderkirke for bispedømmet. Det
siges at den blev modelleret efter Ani Katedralen i den gamle armenske hovedstad. I
1437 blev katedralen omgivet af en buegang. I dag er kun den sydlige del bevaret
og den nordlige del er ombygget til et sakristi. Der blev rejst et nyt klokketårn i
1571. I 1630 blev kirkens midter-skib udvidet og ombygget i 1723. Siden det 17.
århundrede tilhører katedralen det armensk-katolske bispedømme i Lviv.
Armensk Katedral for Marias optagelse i Himlen
Frokost bliver også en oplevelse, da vi besøger et af byens mange kendte og gamle
øl bryggerier. Her smager vi de herlige dråber, og smager samtidig nye lokale retter,
der serveres med smagningen. Øl brygning var et af byens mange privilegier som
stammer helt tilbage fra den sene middelalder, hvilket gav byen en væsentlig
13
indtægtskilde foruden almindelig munterhed og et sundt alternativ til det urene
vand.
Vi fortsætter mod byens museum for dets befæstning Arsenal, som viser hvordan
byens befæstning har udviklet sig i takt med skiftende våben, herskere og
teknologier. I aften fælles aftenmåltid i det historiske centrum.
Dag 8: Lviv, Den Gyldne Ring og Pochaev kloster.
Vi kører ud i Lvivs smukke opland og besøger først Olesko Slottet. De første
historiske optegnelser om slottet er et dokument fra 1390, da pave Boniface
IX gav slottet som en gave til Halych, en katolsk biskop. Det ligger omkring 75 km
fra Lviv. Slottets jorder skiftede ejer mange gang. Oprindeligt var det på grænsen
mellem Volhynie og Lviv. Slottet var til forskellige tider ejet af Polen, Litauen og
Ungarn. Det blev et politisk grænseskel i det 14. århundrede da grænserne flyttede
mellem de 3 nævnte lande i området. Talrige slag blev udkæmpet om slottet. En
dyb brønd i slottets fundament blev benyttet som flugtrute for de belejrede.
Vores tur fortsætter gennem det smukke Vestukrainske landskab, med mange små
landsbyer bygget omkring den katolske kirke. Det er tydeligt at dette område siden
den ”katolske tilbageerobring” fra mongolerne i fjortenhundred-tallet har været
knyttet til det Europa, som vi kender. Sådanne landsbyer findes ganske enkelt ikke i
Midt- og Østukraine, hvor landet fra middelalderen af blev underlagt bojarerne
(aristokraterne) fra Moskva og Kreml.
Vi fortsætter efter frokost til endnu et af de mange højdepunkter, nemlig det smukke
og historiske kloster Pochaev. Stedet er underlagt Moskvas patriarkat og viser
hvorledes den russiske kirke fortsat har store interesser i Ukraine, også helt i
Vestukraine. Kampen om ”Kirken” og det sande patriarkat indgår i den store politiske
kamp om Ukraine i dag mellem hhv. Ukrainske nationale kræfter og russiske
kræfter. Aftensmad foregår på egen hånd.
Alesko slottet
14
Dag 9: Lviv, tid egen hånd.
I dag mulighed for på egen hånd at nyde denne dejlige by, med dens mange små
cafeer og restauranter. Byen kaldes med rette ”Det lille Wien”, da det østrig –
ungarske element især mærkes i byens smukke ydre, og det kulturelle udendørs liv,
der foregår alle vegne. Byen var dengang centrum i Vestueiropa – og det ses og
mærkes. I dag værner man meget om sin ”sin europæiske arv og forbindelse” ikke
mindst i disse historiske dage, hvor Ukraines nationale identitet er under kamp og
skabelse
Klaus og Alexandra kan anbefale byens seværdigheder bl.a. museum for Johann
Georg Pinsel (1715- 62), som er en af byens kendte sønner. Pinsel var en
international anerkendt skulptør og træskærer, og hans værker findes bl.a. på
Louvre og i Vinterpaladset.
Fælles aftensmad i byens historiske centrum.
Dag 10: Fra Lviv til i Karpaterne, Maria kirke, Shypit vandfald, svævebane
Fra Lviv kører vi igennem det smukke landskab mod syd og mod de mytiske
Karpaterbjerge og -skove. Mytisk fordi de er så overvældende store og på samme
tidspunkt næsten uberørte. Karpaterne skærer sig mere end 1500 km. i en bue
igennem Vest– og Centraleuropa og er arealmæssigt større end alperne. Karpaterne
løber foruden Ukraine igennem Polen, Slovakiet, Ungarn, Transsylvanien, Serbien og
Rumænien. Samtidig dækkes Karpaterne af Europas største sammenhængende
skove med en ganske enestående fauna og et unikt rigt vildtliv. Her findes Europas
største udbredelse af sjældne dyr som brune bjørne, ulve og losser. I Karpaterne
findes ligeledes over en tredjedel af alle europæiske plantearter.
Inden vi ankommer til vores bjerghotel, gør vi stop ved en af Ukraines smukkeste
trækirker fra baroktiden, samtidig bærer den præg af mange stilarter, da den blev
påbegyndt helt tilbage i 1500 tallet.
Efter ankomst spiser frokost på vores bjerghotel. På hotellet er der mulighed for at
nyde sauna og spa faciliteterne samt nyde en kold drik på terrassen med udsigt til de
skovklædte Karpaterbjerge.
15
Barokkirke fra Karpaterne viet til Guds Moder Jomfru Maria (15-1800 tallet).
Efter frokost går vi fra hotellet en tur i naturen, og kommer op til en svævebane, der
fører op af det lokale bjerg til en herlig udsigt over Karpaterne og vores
hotelområde. I gåafstand er der ligeså det kendte bjergvandfald Shypit, som vi skal
opleve. Fælles aftensmåltid på hotellet.
Dag 11: Mukashevo Trankarpatien, Palanok slot og byvandring
I dag forlader vi Karpaterne og kører vestover mod Mukasheve som er på UNESCOS
kulturarvsliste. Vi skal nu til det navnkundige Transkarpatien.
Mukashevo (ungarsk Munkács) er en gammel ungarsk by med en fantastisk
middelalderborg. Byen og området har i dag har et klart præg af Østrig-Ungarn, da
byen og området, Zakarpattija (Transkarpatien) eller Karpato-Ukraine, var en del af
Østrig – Ungarn fra 1600-tallet.
Byens befolkning var ved Østrig-Ungarns opløsning i 1918 en blanding af
hovedsagelig ukrainere, slovakker og jøder. Området blev den østligste del af
Tjekkoslovakiet og en del af dette land i 20 år. I 1938 blev det selvstændigt, for i
1939 ved Tjekkoslovakiets opløsning at blive erobret af Ungarn. Da dette land 5 år
senere blev besat af Tyskland, deporteredes byens jøder til Auschwitz. 1945 blev
området indlemmet i den ukrainske Sovjetrepublik som det vestligste og mest
særprægede og meget forskellig i natur, byggestil og atmosfære fra det øvrige
Ukraine. Og således er det stadig. De transkarpatiske byer hører en svunden tid til
og ligger i et frodigt landskab, som ifølge østrigske geografer i 1800-tallet udgør
Europas geografiske midte.
16
Efter ankomst besøger vi borgen, Palanok, fra 1300-tallet, som engang var af stor
strategisk betydning, som Ungarns bolværk mod øst. Det var netop hertil at
mongolerne nåede i 1200 tallet. Den regnes for den bedst bevarede borg i Ukraine
og ligger malerisk på et kegleformet bjerg – virkelig ”Slottet i Karpaterne” (som i
Jules Vernes roman af samme navn, men væsentlig større). I 1700-tallet var det
sæde for Ferenc II Rákóczy, den ungarske oprører mod Habsburgerne, i 1800-tallet
fængsel. I dag rummer det byens historiske museum, som vi besøger sammen med
slottet. Vi kører ind til byens historiske centrum hvor vi spiser frokost.
Udsigt over det smukke Mukasheve-område med Karpaterne i baggrunden
Efter frokost tjek ind på hotellet, hvorefter vi går en tur i byens historiske centrum,
og bl.a. besøger byens historiske museum.
Palanok borg fra 1300 tallet – Mukashevo, Transkarpatien
17
I aften nyder vi vores afskedsmåltid i denne historiske by.
Dag 11: Afrejse fra Mukashevo og bus til lufthavnen med afrejse mod
København.
Efter tidlig morgenmad forlader vi vores hotel. Vi skal køre ca. 200 km til lufthavnen,
hvilket bliver en ca. tre timers bus kørsel igennem det spændende landskab mod
Lviv og lufthavnen, hvor vi tager flyet mod København kl. 15.40, ankomst i
København 17.40.
Karpaterne
Praktiske informationer
El og vand
Der er ganske almindelig 220 volt strøm og stikkontakter. Vandet kan ikke drikkes
fra hanerne.
Valuta.
I Polen bruger man sloty, forkortet PLN, 1 PLN = 1,70 kr.
I Ukraine bruger man hryvnia, forkortet UAH, 1 UAH = ca. 32 øre.
Det kan næppe betale sig at veksle hjemmefra.
Gangbesværede
Generelt er turen for almindelig godt gående, da vi jf. programmet skal være på
rundture og tage på gåture, der kræver at man er almindelig godt gående. Dog er
det muligt for mindre godt gående at deltage, hvis man er indstillet på, at man da
ikke kan deltage på alle programpunkter. Ring venligst og afklar dette med os.
Programmet er med forbehold for ændrede indholdspunkter, rejseleder, hoteller og
priser samt øvrige forhold og force majeure, som vi som rejsearrangør ikke har
indflydelse på.
Vi glæder os til at høre fra jer og sammen opleve dette smukke og vigtige
kulturområde.
18
Visa
Der kræves ingen visa for EU borgere med gyldigt pas.
Venlig hilsen
Klaus Bjerre samt Julia og Thomas Køllner
Krim Rejser, Carl Johans Gade 3, 4tv., DK – 2100 København Ø. Medlem af
Rejsegarantifonden nr. 1805.