GNl

'f[M?iLRrl\l s\l lNlAS ARKIIO|OGIII I.YS

JåSU

Af Jostein Adna, amanuensis i Ny Te-stamente, Misjonshøgskolen, Stavan-ger (fra 1.4.93)

e arkæologiske udgravninger ogundersøgelser, som er blevetgennemfø rt iJerusalem iårene

efter byens genforening i 1967, hargivet os et øget kendskab til templetpå Jesu tid. lnden lor selve tempel-området har det ikke været muligt atgennemføre udgravninger, fordi det i

dag er et muslimsk helligsted (Haramash-Sharif), hvor de muslimske myn-digheder ikke tillader udgravninger.Derimod er området langs den sydlig-ste del af templets vestmur og langshele sydmuren blevet udgravet underledelse af den israelske arkæologBenjamin Mazar i årene 1968-1977og udgør i dag en arkæologisk park,som enhver Jerusalem-turist bør be-søge.

Leen Ritmeyers llotte rekonstruk-tionstegning, som følger med dettenummer af TEL, bygger på en kombi-nation af de fund, der er gjort underl\4azars udgravninger og den beskn-velse af templet i Jerusalem, som denjødiske historiker Josefus fra det 1.

årh. e.Kr. giver isine skrifter.Det større kendskab til templet.

som på denne måde er opnået, harogså betydning for forståelsen og vur-deringen al enkelte tekster i Det nyeTestamente. Det gælder for eksempelberetningen om Jesu såkaldte tem-pelrensning (Mark. 11,15-17 par.). I

forskningen er der ofte blevet argu-menteret imod denne beretnings his-toricitet med henvisning til, at den vol-delige optræden, som evangelierneskildrer, ville have medfød, at de ro-merske tropper, som holdt vagt(blandt andet på tagene af de søjle-haller, som omgav hele tempelplads-en), straks ville have grebet ind ogstandset Jesus.

Både denne og andre kritiske ind-vendinger mod historiciteten af Jesutempelrensninq har som udqangs-punkt, at tempelmarkedet med salg afofferdyr og andre ting, som de til-strommende pilgrimme behøvede, lå

spredt ud over hele den store, åbneplads, som omgav det mindre, atspærrede indre tempelområde. Denyderste forgård var åben for alle ogkaldes derfor for Hedningernes For-gård. Arkæologien lår os imidlertid tilat sætte et kritisk spørgsmålstegnved, om Hedningernes Forgård fun-gerede som tempelmarked.

Templet som "kaisareion"Bare få ådier før Jesu virke havdeHerodes den Store udvidet tempelom-rådet til det dobbelte. Selv om det ikkehar været muligt at foretage udgrav-ninger på selve tempelområdet, harBenjamin Mazar og Leen Flitmeyer al-ligevel på grundlag af arkitektoniskeanalyser været i stand til at afgØre,hvilke dele al det ca. 450 x 300 meterstore plateau der høde til det tidligeeltereksilske tempel, og hvilke derførst kom til under udbygningen rare-ne 20-10 f.Kr.1 Det ser ud til. at Hero-des viste respekt for den ældre, kva-dratiske tempelplads og dens hellig-hed for det jødiske folk; for eksempellod han præster udføre byggearbejdeti de områder, hvor kun præster ifølgeloven havde adgang. Til gengæld serdet ud til, at præsteskabet undlod atblande sig i, hvordan Herodes indret-tede den udvidede tempelplads rundt

om det hellige kvadrat.Ved at skelne mellem den oprinde-

liqe kvadratiske tempelplads (somMishna-traktaten lvliddot begrænsersig til i sin beskrivelse af templet) ogden herodianske udvidelse kan manfå et klart billede al det herodiansketempels arkitektoniske karakter. Jose-fus' beskrivelse og l\4azars udgrav-

ninger viser nemlig, at Herodes' kæm-pekompleks er bygget med de såkald-le kaisareE som forbillede. Kaisareiaer betegnelsen på en række byg-ningskomplekser i de største bycentrei det østlige Middelhavsområde. Juli-us Cæsar tog initiativ til opførelsen afdet tørste karsareion under sil besøg i

Alexandria i Egypten i 48 f.Kr., og åretefter satte han gang i et tilsvarendebygningsarbejde i Antiokia i Syrien.

Den jødiske filosof Filon har i et afsine mange skrifter givel en beskriv-else al kaisareion-komplekset i Alex-andria som det så ud på Jesu tid(Legcai 150-151). Takket være den-ne beskrivelse og det arkæologiskefund af et tilsvarende kaisareion i Ky-rene længere mod vest på den nord-afrikanske kyst er vi i stand til at iden-tificere Herodes-templet i Jerusalemsom el kaisareion i arkitektonisk forstand. På den baggrund er det natur-

Den Kongelige Sojlehal la langs lempelbjergels sydmul der ses lil hojre i biledet.(Foto Frank Ovetuy)

t-

liqt at regne med, at der har væretknyttet samme slags funktioner tilbygningskompleks el. Kaisareia-kom-plekserne husede et eller flere tem-pler (senere centre for kejserdyrkels-en), men havde desuden en reekkekulturelle og mere almindelige funk-tioner i de hellenistiske storbyer.

Den Kongelige SøilehalTemplet i Jerusalem var på alle sideromgivet al søjlehaller. Fra Josefus'detaljerede og begelstrede beskrivel-se i Ant. xv 1 1,5 [41 1-416] ved vi, atsollehallen langs sydmuren blev kaldtDen Kongelige Søjlehal og var størreog flottere end de andre. Den var byg-get som en næsten 40 meter bred ba-silika med et midterskib og to sideski-be og var forbundet med området u-den for templet via et imponerendetrappeanlæg, der fØrte ned til en afJerusalems hovedgader. l\4azars ud-gravninger har vist, at der langs den-ne gade og ud tor Tempelblergetssydvest-hjørne har været fuldt af for-retninger og småværksteder.

Både den direkte lorbindelse til

dette marked og søjlehallens tilknyt-ning Iil eI katsareon-kompleks peger i

retning af, at Den kongelige Søjlehalhar lungeret som marked. Dette bliveryderligere sandsynligglort, hvis vi ta-qer de arkitektoniske træk med i be-tragtning. lf ølge l\,4iddot-traktaten be-nyttede de, som kom til templet for at

deltage i gudstjenesten, fortrinsvis desåkaldte Hulda-porte i sydmuren (N/lid.

1,3; 2,2). Fra disse porte gik ca. 60meter lange tunneller ind under DenKongelige SØjlehal og op iden ydretempelforgård, hvorfra man kunnefortsætte f rem til selv tempelområdetuden at komme i berøring med DenKongelige SØjlehal og det, som fore-gik r den. Hele dette arrangement maafspejle en forskel i funktion mellemsøjlehallen og templet.

Sammentatter vi disse forskelligeting, kommer vi til det resultat, at DenKongelige Søjlehal primært fungeredesom markedshal - præcist som detvar almindeligt for basilika-by gninger-ne i den hellenistisk-romerske verden.

I Den Kongelige Søjlehal sad vek-selererne, hos hvem pilgrimmenekunne få vekslet deres penge til de ty-riske di og tetradrakmer (sølvmØnterIra den fønikiske by Tyrus), der varden eneste valuia, som tempeladmin-istrationen godkendte til betaling aftempelskatten og de ting, der skullebruges itempelkulten. I Den Konge-lige Søjlehal kunne man købe mel ogolivenolie til afgrødeofrene, vin til drik-ofrene og duer til brænd- og syndofre-ne. Det er altså her, vi har scenen forden tempelrensning, som l\4ark.1 1,15-17 par. beretter om.

lvlan kan ikke ud af evangeliernesberetning læse, at Jesu aktion skullehave haft de enorme dimensioner oghave omfattet hele den ydre tempel-plads, sådan som en række tidligereforskere har hævdet. Vi må antage, atJesus har væltet nogle vekselererbor-de og nogle af duesælgernes b€enke,og at dette begrænsede indgreb modtempelmarkedet har v€eret tilstrække-lig som messiansk tegnhandling til atudtrykke det budskab, Jesus ønskedeat give ved denne lejlighed.i'

I Se L Rftmeyer: Localing lhe OriginalTempleMounl. BAF 18/2. 1992 side 24-15 og 64-65.t' Ang. belydningeD af denne legnhandli)g henvjset jeg lil mn anikel The Allilucle of Jesus lolhe Temple t Mishkan. No 17 lB, 2n992-1/1993 side 65-80.

75-922022

ISRAELt

"gdonrspiiskrr(iscll. r'! ll. lloilril rl I l\1.l':isLrrl'ndrqisc

\ (i: \ \'rLlcrr S.n\lrLrl I lllKlas\isk-'rritri

l:lIr (': l]. rt i\1Ull l5 .1 1.5.

,\ ('S Steerr NirL\err 6. l.r (J

Klnssisk nr. Sittni\r\c,'! l'.r \\!hcr Il. 15.5.

Felix Rejser-vort store sommerkataloq et udkommet!