Temadagmed fokus på
Hjernens betydning for barnets udvikling og trivsel
19. november 2019
Marianne VerdelCand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Center for Hjerneskade - Neurocenter for børn og unge
Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S
Telefon 35329006
www.cfh.ku.dk
Børn med særlige behov
• Børn med fx opmærksomhedsproblemer/ADHD, autisme, mental retardering, og cerebral parese, har væsentlige kognitive vanskeligheder, som risikerer at blive overset i den indlæringsmæssige – og pædagogiske praksis
• For at kunne give børn med disse vanskeligheder den optimale udvikling og trivsel er det vigtigt, at have en basal viden om hjernens udvikling og funktion, idet denne viden kan være en væsentlig faktor i den både den indlæringsmæssige – og pædagogiske indsat.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Udviklingspsykologi og neuropsykologi
• Viden – jo mere specifik viden man har om diagnoserne og de kognitive funktioner, - jo bedre kan man tilrettelægge optimale udviklings- og indlæringsbetingelser for det enkelte barn, som har særlige behov
• Barnets omsorgsmæssige, sociale og følelsesmæssige situation skal naturligvis også indgå i forståelsen af barnets udvikling og trivsel
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Hjernes udvikling og funktion– som udgangspunkt for de kognitive funktioner
• Hjernens udvikling/modning fortsætter efter fødslen og er først fuldt udviklet ved 18- 20 års alderen.
• Dette medfører, at en pædagogisk praksis og indlæring nøje skal afstemmes efter barnets alder og hjernemæssige udvikling.
• Nedenstående illustration viser hjernens modning over tid i perioden fra 0 år -næsten voksen.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Hjernens udvikling fra 0 – ca. 20 år
• Overordnet set, så modnes hjernen indefra og ud og bagfra og frem.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Funktioner i BLOK I
Regulerer vågenhed og reaktionsberedskab
• Blok I, er den eneste del af hjernen, der er færdigudviklet ved fødslen
• Sorterer impulser/stimuli og videresender
– Signaler og ubalance i kroppens fysiske tilstand
– Nye impulser/stimuli
• De sorterede impulser/stimuli sendes til Blok 2
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Funktioner i Blok 2 Analyserer, behandler og opbevarer informationer
• Hukommelsesområdet -lagring
• Synsfunktionen
• Hørelsen
• Den kinestetiske sans –fornemmelsen af egen krop
• Smagssansen
• Lugtesansen
• Ligevægtssansen
• Motoriske grundfunktioner
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Funktioner i BLOK 3Danner og styrer planer og programmer – såkaldte eksekutive funktioner
• Den forreste del af hjernen, som bestemmer, hvad der skal gøres, hvordan og hvornår & har den overordnede kontrol over tankeprocesserne, handlinger, bevægelser og andre komplekse aktiviteter
• Gode eksekutive funktioner afgørende for selvforvaltning
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Hjernens store lapper
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
10
Det kognitive hierarkiProblemløsning
Perception
Hukommelse
Sprog
Opmærksomhed
Vågenhed
Social
kognition
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Vågenhed - Arousal
Generel aktivering
• Det basale grundlag for kognitive processer
• Omfatter vågenhed, mental energi og en parathed til at engagere sig i de sansepåvirkninger, som der præsenteres
• Sagt med andre ord, at personen er parat og modtagelig i forhold til at indgå i aktiviteter, kognitive og/eller sociale
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Koncentration og opmærksomhed
Forskellige aspekter for opmærksomhed:
• Undersøgende - aktiv interesse for omgivelserne
• Selektiv/ fokuseret – at kunne rette opmærksomheden mod noget bestemt og ignorere alle andre stimuli
• Fleksibel - evnen til at skifte opmærksomhedsfokus
• Vedholdende - evnen til at fastholde et fokus
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Koncentration og opmærksomhed
• Samtidig/delt- evnen til at forarbejde flere ting samtidig
• Impulsstyring - evnen til at hæmme tilskyndelsen til at reagere
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Impulshæmning
• Evnen til at hæmme tilskyndelsen til at reagere
• Evnen til at opretholde koncentrationen trods distraktorer
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Sprog – sprogforståelse, talesprog og pragmatisk sprog
I takt med barnets udvikling og alder får sproget en stigende betydning for evnen til at tilegne sig viden
Også i forhold til planlægning og styring af både kognitive og praktiske aktiviteter bliver sproget med alderen en mere og mere central og nødvendig færdighed.
De sociale kompetencer i relation til interaktion med omgivelserne kræver ligeledes et veludviklet sprog for at styrke kommunikationen.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Sprog – sprogforståelse, talesprog og pragmatisk sprog
Der skelnes mellem tre forskellige funktioner:
• Evnen til at kunne opfatte og forstå sproget (det impressive sprog)
• Evnen til at kunne udtrykke sig sprogligt / tale (det ekspressive sprog)
• Evnen til at mestre det pragmatiske sprog, som indebærer kompetencer i forhold til at kende gode samtale-”regler”, have situationsfornemmelse og kunne smalltalk med mere
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Hukommelse og generelle kognitive funktioner
Hukommelsesfunktionen kræver grundlæggende kognitive forudsætninger, såsom:
• vågenhed
• opmærksomhed
• evnen til at organisere
• abstrahere,
• generalisere
• problemløse.
Betegnelsen hukommelse dækker således over mange forskellige mentale funktioner
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Hukommelse
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Arbejds-hukommelse
Langtids-hukommelse
Sensorisk-hukommelse Korttids-
hukommelse
opmærksomhed Mening / interesse/ gentagelse
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Hukommelse
Korttids
hukommelse
Arbejds
hukommelse
Begrænset varighed
Spændvidde
6-7 elementer
Aktivt overvejer
og bearbejder
Tænker over
At kunne
fastholde
en given
mængde
information
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Langtidshukommelse
Eksplicit-Hukommelse(bevidst)
Implicit-Hukommelse( ubevidst)
Episodisk-Hukommelse
jeg erindrer,da jeg første gang bandt et råbåndsknob
Semantisk-Hukommelse
jeg har læst, at råbåndsknob er særlig godt til at binde to stykker reb sammen med
Procedural-Hukommelse
Jeg kan binde et råbåndsknob
Perceptuel-Hukommelse
Jeg ved hvordan et råbåndsknob ser ud
Hukommelse
for emotionellereaktioner
Hukommelse og generelle kognitive funktioner
• At kunne ”hente” informationen frem igen
• Her skelnes der mellem genkaldelse og genkendelse.
• Konsolidering – betegner den proces, at erindringer og faktuel viden kontinuerligt konsolideres til dybere og dybere lagringsniveauer –over tid.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Forudsætninger for hukommelse
Vågenhed og opmærksomhed
Højere kognitive funktioner
• Evnen til at kunne abstrahere, generalisere og
problemløsning
Eksekutive funktioner
• Evnen til at kunne planlægge, vedligeholde og evaluere
adfærd på en måde, så det ønskede resultat opnås
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Perception
Opfattelse via sanserne – udtryk for, hvordan de informationer, som opsamles af sanseapparatet og derefter bearbejdes af hjernen.
– Sanserne omfatter syn, hørelse smag, lugt og hudsanser.
– Samt den kinæstetiske sans, som er et samlende begreb for receptorer i alle muskler og led. Den kinæstetiske sans informerer os om, skeletale bevægelser.
– Vestibulærsansen, er ligevægtssansen, som er forbundet med receptorer i det indre øre.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Visuo-spatiale vanskeligheder
Perceptuelle funktioner
– Vanskeligheder i forhold til at få mening ud af det sanserne ”fortæller” i helheder og detaljer
Spatiale vanskeligheder
– Svært ved at orientere sig i rum og retning.
Sekventielle vanskeligheder
– Svært ved at bruge informationer, som har med rækkefølge at gøre. Kan f.eks. Give problemer med indlæring af talrækker, stave og læse og at forstå og forklare årsag-virkning
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Perception
• I forbindelse med indlæring og i sociale situationer har syns -, høre, og hudsandser en primær betydning
• En dys-fungerende visuel perception kan skabe store problemer i
forbindelse med afkodning af visuelle input – fx indlæring af
bogstaver, og i ved løsning af opgaver, hvori der indgår geometriske
figurer.
• På samme måde spiller den auditive perception en væsentlig rolle i
forståelsen af det der formidles verbalt – kan barnet fx ikke skelne
mellem bil og pil kan det have betydning for indlæringen og generel
forståelse
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Eksekutive funktioner
De eksekutive funktioner er et paraplybegreb, der omhandler evnen til at planlægge og organisere adfærd med henblik på opfyldelse af mål og intentioner.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
De eksekutive funktioner kan beskrives i fire trin:
• Evnen til planlægning – at kunne se muligheder
– At få en ide
• Fleksibilitet – at kunne gå ud over kendt og tidligere afprøvet form for adfærd
– At planlægge idéens udførelse
• At kunne få nye idéer og udvikle ny adfærd – i teori og praksis
– At udføre planen i målrettede handlinger, med hensyntagen til egne behov og situationens krav
• Tage initiativ til at følge målet
– At vurdere udførelsen undervejs og til sidst og herunder foretage eventuelle justeringer
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Analyse af de fire trin
• AT FÅ EN IDE:
• Kræver, at man kan danne forestillinger.
• Idéerne bygger dels på tidligere erfaringer (altså hukommelse), dels på den foreliggende situation
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
• AT PLANLÆGGE :
• Indebærer, at man kan fastholde sin ide og opløse den i dele, der skal udføres i rækkefølge.
• Der stilles krav til arbejdshukommelse, til analyse-syntese-tænkning
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
• AT UDFØRE PLANEN:
• Handler om at udføre de enkelte handlinger i den rigtige rækkefølge på vej mod målet.
• Imens skal forstyrrelser sorteres fra, og man skal være opmærksom på andres krav og forventninger, så man ikke overtræder grænser og moral.
• Det kræver avanceret opmærksomhedskontrol og informations-forarbejdning samt velfungerende hæmmemekanismer og målrettethed.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Analyse af de fire trin
• AT VURDERE OG JUSTERE:
• I hele udførelsen skal man vurdere, om handlingerne fører til målet, og om de lever op til ens egne og andres behov.
• Dette kræver evne til at vurdere noget i forhold til noget andet samt fleksibilitet og indlevelse.( monitorering)
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Eksekutive problemer viser sig ved
• Manglende evne til at huske en plan
• Manglende automatisering af dagligdags rutiner
• Manglende fleksibilitet. Svært ved at forandre daglige rutiner.
• Reagerer med protest på forandringer
• Manglende indre struktur
• Svært ved at overføre indlærte færdigheder til andre lignende situationer
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Social kognition
• Sociale kompetencer indebærer:
• At man evner de sociale spilleregler i forhold til at vide hvad må man gøre og sige til hvem – og hvornår er det passende – altså have situationsfornemmelse
• Det indebærer også at man har indlevelsesevne – forstår at situationer og oplevelser kan opleves forskelligt fra den måde, man selv oplever det på.
• Og at det ene ikke nødvendigvis er mere rigtigt end det andet
• At man har empati
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Empati
• Hvad indebærer, betyder, begrebet empati ?
• Empati er evnen til at genkende og forstå andres følelser.
• Det beskrives ofte som evnen til at sætte sig i andres sted (ikke at
forveksle med sympati, som er evnen til at dele en følelse med en
person, dvs. at man selv oplever samme følelse som personen)
• Man kan også tale om kognitiv perspektivtagning
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Central coherence = central sammenhæng
•Evnen til at danne en central
sammenhæng bør også af-
dækkes før der planlægges en
ændring af adfærden
•Også kaldet: ”Top – down”
•Hvis barnet opfatter enkeltdele, og ikke haren central sammen-
hæng, kan det være svært for
barnet at forstå sin adfærd i en
større sammenhæng
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
AUTOMATISERING
• Automatisering – at ”kunne noget på rygraden” afhjælper
opmærksomhedsproblemer, da de er :
• Er hurtige
• Kræver ikke opmærksomhed
• Er uundgåelige –dvs. at de altid forekommer når den passende stimuli er tilstede
• Vi er ikke bevidste om de automatiserede handlinger
• Hos de fleste børn er 80-90% af deres aktivitet automatiseret,
men for f.eks. ADHD-børn er kun 20-25% af deres aktivitet
automatiseret !
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Automatisering
Derfor er rutiner og struktur en god ting…..
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Generalisering
• Evnen til at kunne overføre en tillært adfærd fra én situation/aktivitet til en anden lignende aktivitet/situation
• Børn med ADHD og autismespektrumsforstyrrelser har store
vanskeligheder med at generalisere – de ”starter forfra” hver
gang , hvilket medfører at de kan opleves som kravafvisende,
urimeligt langsomme eller ”dumme”
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Kognitive vanskeligheder / diagnoser
Fokus på kognitive vanskeligheder i forbindelse med diagnoserne:
• Autismespektrum - forstyrrelse,
• ADHD /opmærksomhedsforstyrrelse
• Mental retardering
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Normal udvikling <> funktionsnedsættelser
Grundlaget for kognition er perception og neurokognitiv udvikling
Man kan tale opbyggelse af et kognitivt hierarki som forudsætning for
at kunne fungere adækvat og i samspil med andre individer
Barnet opbygger gennem sin mentale udvikling erfaringer og evner til
at kunne fungere bedst muligt under de givne omstændigheder.
For at kunne støtte denne udvikling kræves kendskab til de kognitive
processer, der danner grundlag for udvikling
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Autismespektrumsforstyrrelse
Autisme spektrum forstyrrelser er en udviklingsforstyrrelse, der giver udfordringer i forhold til:
Evnen til socialt samspil, kontakt og kommunikation med omverdenen.
Vanskelighederne hænger sammen med en nedsat evne til at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser.
I mange tilfælde vil der også være sprogforstyrrelser, både for det talte og det forståede sprog
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Autismespektrumsforstyrrelse
Eventuelle adfærdsforstyrrelser i form af stereotype gentagne aktiviteter og meget begrænsede interesser
Risiko for en begrænset evne til at lære og følger ikke den almindelige udvikling, men forbliver på et ikke-alderssvarende udviklingsniveau.
Forstyrrelsen viser sig allerede i barndommen
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
ASF & komorbiditet
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
ASF er ofte forbundet med komorbiditet, hvor især følgende er fremherskende:
• Intellektuelle forringelser• Sproglige forringelser (impressive og ekspressive)
Andre psykiatriske forstyrrelser:• 70 % har én komorbiditet i form af en mental forstyrrelse• 40 % har 2 eller flere mentale forstyrrelser
Medicinske tilstande:• Epilepsi• Søvnproblemer• Forstoppelse• Undvigende/restriktiv fødeindtagelse (ekstreme og snævre
madpræferencer)(DSM-5)
AFS – kognitive vanskeligheder
Sproglige vanskeligheder
• Impressive
• Ekspressive
• Pragmatiske
Perceptuelle vanskeligheder
Socialkognitive vanskeligheder
• Vanskeligheder ved metallisering
• Mangelfuld empati
Eksekutive vanskeligheder
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
ADHD/ Hyperkinetisk forstyrrelse (F90)
3 hovedsymptomer:
• Opmærksomhedsforstyrrelser
• Overaktivitet
• Impulsivitet
Andre kriteria (afgørende betingelser):
• Udbredelse : vanskelighederne forekommer i flere sammenhænge
• Debut : sædvanligvis identificerede før det 5. leveår (min. før 7 års alder)
• Varighed : skal være tilstede i over 6 måneder
• Skyldes ikke andre diagnostiske tilstande (Affektive lidelser (F30-39), Angst (F40-41) eller ASF (F84-))
Hvordan viser ADHD sig:
Kernesymptomer – vanskeligheder med:
• Opmærksomhed
• Impulsivitet
• Hyperaktivitet
Øvrige symptomer:
• Eksekutive vanskeligheder
• Tidsbegreb/fornemmelse
• Reguleringsvanskeligheder
• Sociale sammenhænge
• Indlæringsvanskeligheder
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
ADHD - vanskeligheder
Børn, unge og voksne med ADHD har vanskeligheder med:
At skabe overblik og struktur samt vanskeligheder med
planlægning af aktiviteter
Arbejdshukommelsen er hos de fleste forringet, og for mange
gælder, at de har en dårlig tidsfornemmelse. Det gør det
svært at planlægge dagligdags aktiviteter
For børn betyder det ofte store indlæringsvanskeligheder og
sociale problemer
For unge og voksne betyder det problemer med fastholdelse i
uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Typiske tegn på ADHD
• Laver skødesløse fejl
• Kan ikke fastholde opmærksomheden over tid
• Hører ikke efter, hvad der bliver sagt
• Følger ikke instrukser
• Kan ikke organisere/planlægge/tilrettelægge aktiviteter
• Undgår opgaver som kræver opmærksomhed
• Mister til stadighed ting
• Lader sig let distrahere af ydre stimuli
• Er glemsom i forbindelse med dagligdagsaktiviteter
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Problemer med hyperaktivitet
• Konstant småuro i hænder/fødder
• Forlader sin plads
• Løber, klatrer omkring på utilpasset måde
• Har svært ved at være stille
• Stor motorisk aktivitet, som ikke lader sig styre
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Problemer med impulsivitet
• Svarer før spørgsmålet er afsluttet
• Kan ikke vente på det bliver hans/hendes tur
• Afbryder eller trænger sig på
• Snakker for meget uden situationsfornemmelse
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Barnets evne til at danne forestillinger, have indlevelse og evnen til at metallisere
Hvis man skal have en meningsfuld og valid information fra et barn, så kræver det sprogforståelse og evnen til at bruge sproget – men det kræver også evnen til at kunne danne forestillinger, have indlevelse/empati og evnen til at kunne mentalisere
Hvis barnet ikke mestrer disse funktioner, så kan barnet oplevelse af en situation være meget anderledes end andre opfatter situationen
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Pædagogisk indsats
• Uanset hvilken pædagogisk indsat man tager udgangspunkt i, så er det vigtigt at få en samlet forståelse/viden om barnets forudsætninger, for at kunne skabe en forandring – dette indebærer derfor:
– Viden om barnet fysiske forudsætninger
– Viden om barnets sociale og følelsesmæssige situation
– Viden om barnet kognitive funktionsniveau- intelligensniveau
– Viden om barnets eventuelle kognitive vanskeligheder
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Pædagogik / neuropædagogik - Hvad er forskellen ?
”Almindelig pædagogik” handler ofte om at barnet skal kunne tale om problemet/udfordringen – og kunne reflektere over egen handlen set i forhold til blandt andet konsekvenser for andre – og for barnet selv
•Det forventes at barnet forstår intentionen i ”Hvorfor skal vi tale om det/ om problemet? ” –
•Det forventes desuden, at barnet er motiveret for, at ændre sin adfærd
Dette forudsætter at barnet har gode kognitive forudsætninger, inklusiv empati og en generel god social forståelse.
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Pædagogik / neuropædagogik - Hvad er forskellen ?
Neuropædagogik tager sit udgangspunkt i en analyse af barnets kognitive funktioner, konteksten og støtte foranstaltninger.
Fokus på: Kan eller kan ikke !
•Pædagogikken tilrettelægges herefter med udgangspunkt i, hvad kanbarnet, hvad skal der eventuelt til for at barnet kan?
•Hvis barnet ikke har forudsætningerne for at kunne – hvilke kompenserende strategier, kan det så bruge
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Pædagogik/neuropædagogik - Hvad er forskellen?
• Neuropædagogik
• Udgangspunkt i en grundig analyse af barnets kognitive funktioner, konteksten og støtte foranstaltninger.
• Adfærd
• Hvad er det vi gerne vil have barnet til ?
• Har barnet forudsætningerne for at leve op til det mål?
• Hvad skal der til for at barnet kan leve op til forventningerne/målet?
• Skal der planlægges kompenserende strategier
• Enten hos barnet selv eller i omgivelserne
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Forståelse af barnet i forhold til problemstillingen
Hvor er barnets ressourcer og vanskeligheder i forhold til problemstillingen?
• Værktøjskassen
• Vågenhed, opmærksomhed, perception, sprog, hukommelse, motorik, social kognition…
• De eksekutive funktioner
• Målrettet planlægning, strategier og organisation
• Selvanalysen
• Opfattelsen af egne styrker og svagheder
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Hvem kan gøre hvad ?
–
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
Fagpersoner
Pædagoger, lærere og psykologer
Forældre
Barnet selv Miljø /
kontekst
Psykisk og
socialt
miljø
Udfordring /
uhensigtsmæssig
adfærd
Ressourcer
barn, forældre
& fagpersoner
Intervention
Med udgangspunkt i en analyse og forståelse af barnet samlede situation – herunder viden om det kognitive funktionsniveau tilrettelægges indsatsen fx ved:
• Systematiske registrering af adfærden i skemaer, som konkret belyser den kontekst, hvor den uhensigtsmæssige adfærd forekommer – hvilket kan medvirke til at målrette interventionen
• Neuropædagogiske metoder – specifikt udvalgt i forhold til den analyse, som er foretaget
• Anvendelse af en trappemodel, hvad skal barnet kunne og i hvilken rækkefølge kan den ønske adfærd opbygges/udvikles
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
• Adfærdsmodifikation – i forhold til specifikke problemstillinger, - fx adfærd , der skader andre eller barnet selv
• Belønningssystemer – med henblik på at motivere barnet for en forandring
• Kognitive Tjek -lister
© Marianne Verdel Cand.psych.aut., specialist og supervisor i klinisk børneneuropsykologi
© Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel 2019
© Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel 2019
© Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel 2019
Tak for opmærksomheden !
.
© Klinisk børneneuropsykolog Marianne Verdel 2019