Læring, Netværksdannelse og organiseringFørste kursusgang

Thomas Ryberg (ryberg@hum.aau.dk)

Overblik

• Introduktion til forløbet

• De(t) særlige syn på læring

• Det der med netværk, medier og organisering– Et overblik over e-læringens historie– Forskellige arketyper af brug– Sociale medier og læring – en kort intro

Modulforelæsningerne

1. Introgang (her står du)

2. Vidensformer og læring - Thomas Ryberg (bygger videre på vid.teori) – forskellige metaforer og teorier om læring

3. Virksomhedsteori (sociokulturel teori) - Ann Bygholm

4. Socio-kognitive og sociokulturelle teorier - Thomas Ryberg (bygger vider på vid.teori om individ vs. fællesskab)

5. Netværkslæring og Sociale Medier - Thomas Ryberg

6. Læring i arbejdslivet - Ann Bygholm

7. Erfaringsbaseret læring - Ann Bygholm

8. Design af læreprocesser i virkeligheden - Klaus Petersen og Peter Simonsen (Lumesse)

• Specielt det socio-kulturelle blik kommer til at fylde en del

Teknologiworkshops

1. Teknologiworkshop 1: Blogs som portefølje og refleksionsværktøj - Thomas Ryberg, Niels Vandel Svendsen, Lasse Rønn og Tobias Alsted

2. Teknologiworkshop II: Web 2.0 og sociale medier – nærmere oplysninger følger

3. Teknologiworkshop III: Web 2.0 og sociale medier – nærmere oplysninger følger

• Meeen – jeg har allerede lavet en Diigo-gruppe – I får lige en kort intro: http://groups.diigo.com/group/5sem2012

• #hi5sem2012

Læring

• “O this learning, what a thing it is!” Shakespeare, Taming of the Shrew, Act 1, Scene 2

• Hvad er læring og hvor sker det?• Er læring:

– Et neuralt fænomen – noget hvor hjernen bliver “stærkere”?

– Noget at gøre med “kognition”– Noget der er knyttet til individet?– Noget der eksisterer imellem os?– Noget der er indlejret i fysiske

artefakter?– Kan en organisation lære?– Er læring det hele?

Læring

• Hvor sker læring?– I klasseværelset/auditoriet?– På arbejdspladsen?– På museet? (klassisk vs.

eksplorerende)– På farten med mobilen?– I hjemmet?– Er det noget der kræver

instruktion og tilrettelæggelse eller kan læring ske af sig selv?

– Formel, non-formel, uformel

Læring

• Forskellige teorier giver forskellige bud• Retter lyset forskellige steder hen og belyser dele af et

samlet billede• En læringsteori kan sjældent favne læring i al sin

kompleksitet– Fokus på hvad læring er neuralt – kan overse hvad socio-

økonomisk klasse betyder for den lærendes muligheder– Fokus på de samfundsmæssige betydninger f.eks.

muligheder og barrierer for læring kan overse de kognitive processer involveret i læring

• ”Læring” er i den forstand et ‘smølfeord’ der kan dække over, at man kigger på læring fra forskellige vinkler og i forskellige kontekster

Forskellige dimensioner af læring

• Illeris’ tre dimensioner af læring– Kognition (logik,

strukturer, mentale skemaer)

– Psykodynamik (følelser, motivation, individuel udvikling, socialisering)

– Samfundsperspektiv (sociologi, muligheder og barrierer)

Læring

• Der er også forskellige grundsyn på, hvad det vil sige at lære– Læring som memorering af facts– Læring som opbygning af kognitive skemaer– Læring som personlig udvikling– Læring som forandring af praksis

• Men lad os tage en kort tænkepause:– Brug 1-2 minutter på at tænke over en situation, hvor I synes I virkelig har

lært noget– Brug 5 minutter (til deling) på lige at udveksle med sidemand/kvinde– Vi hører 5 historier om læring

• Herefter tager vi tre forskellige grundsyn på læring: Kognitivisme, Konstruktivisme og Socio-kulturelt blik

Læring

• Kognitivisme• Mennesket erkender ud fra en biologisk indrettet,

kognitivt bestemt struktur i tænkningen– Universelle mekanismer og operationer

(uafhængige af kultur)– Fra Gardner’s syv intelligenser til ‘cognitive

science’ / ‘psychology’– Sidste inspireret af computere, logik og

processering (i tidlig version)– Beslutningsprocesser som scripts, logiske ‘if-then’

strukturer – printkort (visuel processor)– Optaget af mennesket som svag processor

(fejlagtig, dårlig hukommelse og multitasking) – læring om at ramme de rigtige mekanismer og hjælpe ‘den svage processor’ med at kapere information

• Mennesket aktivt i at bearbejde information – men passivt i relation til bestemmelsen af denne – objektiv information fra verden og ind i individet

Dalsgaard, 2004

Læring

• Konstruktivisme– Baseret på Piagets begreb om

opnåelse af ligevægt – situation med overraskelse vil give forsøg på opnåelse af ligevægt

– Skabelse af kognitive strukturerer, der kan kapere verden

– Forskellige psykiske operationer (assimilation, akkomodation)

– Men iflg Glaserfeld kan vi ikke radikalt overskride vores mentale skemaer – kun forstå verden i relation til vores eksisterende strukturer

• Ikke en processering, men tolkning, konstruktion af verden – verden bliver derved en individuel (mental) konstruktion

Dalsgaard, 2004

Læring

• Socio-kulturel teori– Menneskets intentionalitet og aktive

konstruktion af viden i en kontekst af praktiske og sociale situationer

– Handlinger er rettet mod en genstand eller behov i den ydre verden, der motiverer og målretter

– Forhold mellem menneske og verden skabes gennem fysisk interaktion, hvor mennesket skaber kulturen gennem anvendelsen af redskaber i målrettede aktiviteter/virksomhed

– Læring en tilegnelse eller skabelse af redskaber og prakis - vi lærer, når vi anvender redskaber i tilknytning til nye handlinger i praksis

• Redskaber kan være mange ting – både fysiske, som konceptuelle

Dalsgaard, 2004

Redskaber

• Redskaber er noget, som strukturerer og former vores tænkning og mentale strukturer

• Kan være fysiske– Hammer og skruetrækker

• Kan være konceptuelle– Rim og remser (ABCDE), teorier

• Kan være begge– Kort, ure, kalendere

• Kan udføre ‘mentale’ operationer– Regnestokken, Lommeregneren

• Vores tænkning er outsourcet til artefakter– Hvor mange telefonnumre kan I

huske?

Kort refleksion

• Brug 1 minut på at tænke på et fysisk og/eller konceptuelt værktøj, som er med til at strukturere jeres tænkning

• Udveksl med sidemand/kvinde i 3 minutter• Vi hører 4 eksempler

Opsummerende

• De forskellige tilgange til læring kan betyde meget for hvordan man ‘designer for læring’– Ser man læring som memorering af facts

– Som noget hvor information skal tilpasses bestemte, fastlagte kognitive processer

– Noget hvor individet selv skaber sin egen individuelle konstruktion af verden

– Som deltagelse i og omskabelse af en virksomhed / praksis

DET DERSENS MED MEDIER OG IT OG NETVÆRK OG NOGET

eLærings generationer

Årti Type Teknologi begreb Læringsforståelse 

1960’erne Computer baseret træning Teknologien som enAutomat

Behaviorisme 

1970’erne Intelligent computer baseret træning

Teknologien som”intelligent” automat

Kognitivisme 

1980’erne Mikro verdener / computeren somProduktivt Værktøj

Teknologien som redskabfor produktion, teknologiensom legetøj

Konstruktivisme (Piaget) / Konstruktionisme (Papert)

 

1990’erne Computer Supported Collaborative Learning(CSCL)

Asynkrone værktøjer forkommunikation ogsamarbejde

Social konstruktivisme,Den kulturhistoriske traditionSitueret læring 

2000’erne Virtuelle læringsmiljøer/blended learning

Virtuelle Læringsmijøer(vle og LMS) - teknologier.

Social læringsteoriIkke-institutionel læring 

2000’erne Netværk, Flydende, sammensatte systemer, der er aggregeringer af services

Social Software and Web 2.0 – Kollektioner af ’interoperable’ komponenter og service – letter – PLE’s ”personal” learning environments

Networked Learning – multimembership and boundary crossing – formal/informal – online/offline

Maskin-metafor

Tankpasser-pædagogik – viden som overførsel

Passiv modtager

Computer Based Training

1960-70s

MicroWorlds : 1980s

Tools & toys

Constructivism

Exploration &Construction

ComputerSupportedCollaborativeLearning

1990s

IKT som kollaboration

Social konstruktivisme-

CSdCL (fjernundervisning)

Netværkslæring

Blended learning

IKT som infrastruktur

”Informal learning”

2000 - ?

Four basic modes of delivery

Archetypiske forståelser og brug• Arketyper for adoption af e-learning systemer/:

– Content delivery – Leverance af materiale: Primær funktion er at organisere og levere materiale til de studerende

– Conferencing and Communication: Primær funktion er asynkrone dialoger (f.eks. forum) eller kommunikation gennem synkrone medier

– Group work and Collaboration: Primær funktion er koordination af gruppe aktiviteter. Formålet kan være produktivt eller socialt orienteret

– Online fleksible, distribuerede, flydende og ‘networked’: Understøtte forskellige typer af læreprocesser og pædagogiske tilgange. Disse bliver fleksibelt konstrueret ved at stykke eller sy forskellige typer af systemer sammen og give adgang til forskellige typer af materialer, ressourcer, personer og services

• Disse forståelser og typer af brug leder til forskellige typer af systemer, men også til forskellig brug af de samme læringssystemer (LMS) – QP er én type af LMS/groupware system.

• Nu om dage understøtter de forskellige systemer mange forskellige ting – men de er dog som regel også mere gennemsyrede af et bestemt perspektiv (f.eks. Leverance af materialer)

• Eksempel på et LMS – Moodle, Sakai, It’s Learning

Content delivery – leverance af materialer

Materiale-tilgangen

• Materiale vs. aktivitet• Mere fokus på at ’pushe’ materialer til de studerende f.eks.

Flash animationer, noter, tekster og mindre på at designe pædagogiske aktiviter

• Bygger i historisk udgangspunkt (ikke nødvendigvis i udførelsen/enactment) på en hierarkisk forståelse af viden som ‘objekter’ der uproblematisk kan overføres mellem kontekster. En tro på at alt kan indkapsles i ‘objektet’– “ The information is out there

• Problematik/udfordring: Viden kan sjældent blot overføres, men skal approprieres og indsættes i en meningsfuld kontekst – der skal som oftest sakses, klippes, remixes, omtænkes, tilpasses (det kræver nogle gange lige så meget arbejde, som at gøre tingene selv)

Diskussion og kommunikation - Conferencing and communication (dialog)

Diskussion og kommunikation• Diskussion og kommunikation

– Mere fokus på interaction studerende imellem og mellem studerende og undervisere; fokus på at skabe pædagogisk online aktviteter – diskussioner eller andre delte opgaver

• Bygger mere på en social konstruktivistisk læringstanke, om at viden og læring udvikles og sker gennem forhandling, dialog og udveksling – f.eks. Communities of Practice.– Ofte understøttet af asynkrone diskussionsfora, hvor mere eller mindre

lukkede grupper af interessenter diskuterer og udveksler erfaringer. Eksempelvis: FirstClass (Folkeskole, gymnasier)

• Problematik/Udfording: Identificere, skabe og fastholde det gensidige engament, der skal til for at gøde, nære og udvikle fællesskaber.

• Problematik/udfordring: Skabe udfordringer, dynamik og udvikling. Kan blive stilstående bounded spaces/walled gardens, der ikke forstyrrer sig selv nok – men reproducerer og forstærker det eksisterende.

Group work and Collaboration

Group work and collaboration

Group work and Collaboration

• Gruppearbejde, samarbejde og gensidig problem løsning– Fokus på case-work, PBL; gruppearbejde mellem

studerende der arbejder med forskellige længerevarende opgaver eller case studies (som I kender det fra AAU)

• Problematik/udfordring: Kræver tid, ressourcer, selvstændighed, svært at bedømme (grade)

• Problematik/udfordring: Grupper lukker sig om sig selv og fokuserer meget på at løse deres problem – grænsende til det for lukkede

Virtuelle fleksible distribuerede læringsmiljøer - netværkslæring• Ikt til støtte af:

– Dialog– Netværksdannelse og vedligeholdelse– Refleksion– Informationssøgning– Planlægning– Distribution af materialer

• E-læring støttes af ikt, der er udviklet til alt mulig andet og ikke i sig selv definerer, hvordan det kan og bør anvendes til støtte af læring– Blogs– Wikis– Social Software, netværksteknologier– Portal software– 1 milliard andre ting

Adapteret fra Buus, Georgsen og Nyvang

Web 2.0, Social software, sociale medier

• Paraply-betegnelse for en række ‘nye’ teknologier og praksisformer (begyndelse 2004)

• Tim Berners-Lee: Web 2.0 meningsløs jargon - nogle af nøgleordene: samarbejde, deling og kommunikation – har internettet altid handlet om

• Popularitet som term er ved at ebbe lidt ud – måske både godt og skidt

Transformation på web: web 2.0, social software, sociale medier

• Alt skal tages lidt med et gran salt – evolution eller revolution? (web has always been about sharing and collaborating – Tim Berners Lee)

• Skift i fokus og brugerens rolle– Personalisering/individualisering samtidig med at dette fundamentalt er

socialt/kollektivt – individet i isolation giver ikke mening– Synliggørelse af egne netværk, relationer, interesser (identitet)– Fra konsument til producent – bruger genereret indhold

• Skift i indhold: ‘information’ fra center til mere distribuerede ‘strømme’, konversationer, interaktioner og ‘samarbejde’/deling

• Skift i teknologi: ‘Lettere’ teknologi gør indholdsproduktion, spredning og customisering – import/eksport er nemmere

Nogle nøgle og buzz-ord• Technologisk dimension:

– Blogs, podcast, wikis, tags, RSS-feeds (m.m.) – Rich Internet Applications (RIA) – Google docs, web-office “web as platform”

(Ajax, Java-script)– Mashups, widgets, hackability, åbenhed, syndikering/aggregering

• Konceptuel dimension:– Bruger Genereret Indhold - Deling – I mange former (lyd, billede etc.)– Bruger Genereret Relevans (ratings/reviews/sortering)

• Folksonomier• Bottom-up – architecture of participation

– Brugeren i centrum - det forbundne individ i centrum – Lettere udveksling af indhold (RSS feeds, Widgets)– Blanding mellem ‘det produktive og underholdningen’

• Populære services– Social networking sites (myspace, facebook, del.icio.us, arto)– Personaliserede ressource centre (Igoogle, Live, NetVibes, Yahoo 360)

• Import og samling af medier, ressourcer og nyheder fra forskellige kilder

Fire overordnede funktioner

• Netværk og synliggørelse– Strømme der synliggør relationer mellem folk og

mellem folk og materialer

• Dialog og interaktion– Kommunikation og feedback

• Producere og dele– Skabe og udveksle

Web

Organizing communicative processes

Networking and awareness-making

Text forumsChatVideo phone

Person-centred social networking sitesNetworked weblogsMicro-blogging

WeblogsPodcastsWikisApplication sharing services

Object-centred social networking sitesSocial bookmarking

Creating SharingDialoging

Organizing resources

Dalsgaard, C., & Sorenson, E. (2008). A Typology for Web 2.0. Proceedings of ECEL 2008 (pp. 272–279). Presented at the ECEL 2008, Greece.

Sociale konstellationer – nye arkitekturer for læring

• Gruppen– Medlemskab, stærke bånd, tæt

samarbejde– Team, projektgruppe

• Netværket– Flydende medlemskab, mere løse

bånd, inspiration og udveksling– Vidensnetværk, interessegrupper

• Kollektiver– Eks. Tag-clouds, Google Search Rank

- Ikke bevidst medlemskab – ingen bånd, aggregering af ukoordinerede individuelle handlinger, twitter-tags?

• Lærende i centrum: Skabelse af transparens ml. niveauerne

Picture taken from: (Andersson, 2008) http://terrya.edublogs.org/2008/03/17/networks-versus-groups-in-higher-education/

Individ i centrum af strømmeHjemmebaseStyrke af bånd

Eget indhold

Venners indhold

Gruppers indhold

‘kollektivets’ indhold

Interessefællesskabers indhold

Limet sammen af RSS, Widgets, ‘open standards’, open APIs – stømme der hele tiden udvikler sig

• Nye sociale arkitekturer for læring og videndeling• Fra ”Social bounded” spaces til flydende netværk og relationer

mellem aktører i netværket• Grupper/netværk/hubs bliver fortolkningsrammer eller

fortolkningsfællesskaber for appropriering af ’viden’• ’Videns-repræsentationer’ emergerer fra kollektiver• Skift i fokus fra interne processer til boundary work

Netværksblik på læring

Opsummerende

• I kommer til at arbejde med forskellige cases, der på forskellig vis sigter mod at inddrage sociale medier

• Netværk er et omdrejningspunkt og netværk kan tænkes bredt – som relationer mellem ‘nodes’ i et netværk dvs. f.eks. Hvad der udveksles mellem 2 eller flere personer

• Hvordan skal man organisere sådanne netværk – i fysiske og virtuelle kontekster og skabe interaktion mellem disse?

• Hvordan kan dette medvirke til at skabe den tilsigtede læring, og hvad er den tilsigtede læring i forskellige kontekster?

• Dette er hvad forelæsningsrækken vil tage op som temaer